Foredrag holdt i Seniorklubben, Vesterkær kirke, Aalborg, torsdag og i Seniorklubben, Frimurerlogen, Aarhus, torsdag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Foredrag holdt i Seniorklubben, Vesterkær kirke, Aalborg, torsdag 18.01.07 og i Seniorklubben, Frimurerlogen, Aarhus, torsdag 15.11.07."

Transkript

1 Foredrag holdt i Seniorklubben, Vesterkær kirke, Aalborg, torsdag og i Seniorklubben, Frimurerlogen, Aarhus, torsdag Lidt om mit liv og levned. At det kun kan blive ganske lidt siger næsten sig selv, for siden jeg blev født den 18. oktober 1923 i den øverste ende af Scleppegrellsgsgade, nærmest Annebergvej, har jeg oplevet utroligt meget. Min Mor var på det tidspunkt gift med en enkemand, men ægteskabet blev opløst efter et par års forløb. Vi flyttede derefter til Nørresundby, hvor vi boede et par steder i løbet af de næste 2 år. Det ene sted, husker jeg, havde vi rotter i lejligheden. Senere flyttede vi tilbage til Aalborg og kom i løbet af ganske få år til at bo 1) i Fredericiagade lige over for det daværende Aalborg Dampvaskeri, 2) i Reberbanegade, hvor barber Simonsen dengang havde frisørsalon, 3) i Dalgasgade 15, vel at mærke i baghuset, i forhuset havde købmand Abildtoft sin forretning og 4) i Poul Paghsgade 9. Det sted, jeg husker bedst fra den periode, er Dalgasgade 15. Vi boede som sagt i baghuset på 2. sal. Vores nabo var Mors arbejdskammerat på dampvaskeriet, Meta, hendes datter, Else, og mormoren, kaldet Bedste. Else blev min gode legekammerat. Men hvorfor flyttede vi så ofte. Jo, vi var meget meget fattige. Det kneb med huslejen, og børnebidraget skulle der tit og ofte rykkes for. Og det lidt, vi havde at flytte med, fyldte kun den ene halvdel af en hestetrukken fladvogn. Penge var der således altid mangel på; men kærlighed var der til gengæld i overflod. Hvor var

2 det dejligt at blive krammet og kysset og at få læst op af Familie- journalen, som blev hentet hos slikmutter i kælderen på den anden side af gaden. Det var spændende at høre om Willy på eventyr, Piratdronningen, Bamse og Dukkelise og hvad der ellers var af børneserier. Og på sommer- søndage gik turen måske ud til Kildeanlægget, hvor vi fodrede svanerne i søen og hyggede os på plænen med den medbragte mad og drikke sammen med mange andre. Min skolegang begyndte som 6-årig i Poul Paghsgades skole med fru Winthen som klasselærer. Og p.g.a. vores fattigdom fik jeg gennem Børnenes kontor bevilget sommerophold på Gjettrupgård, en proprietærgård i Ulsted på ca. 200 tdr. land. Så vidt jeg husker, var det fra 8-års alderen og de følgende 6 år. Inden opholdet måtte jeg dog møde op på Danmarksgades skole til vask og lusekontrol, foretaget af en sygeplejerske. Gjettrupgård var et pragtfuldt feriested. Hvor jeg lidt efter lidt hjalp til, f.eks. med at skuffe og rive i den store parklignende have, plukke bær, sætte negene i staver på marken, når mejemaskinen var i gang, rense kartoffelrækkerne for ukrudt og så det allersjoveste: at tage imod smågrisene ude i svinestien som regel om natten. Jeg fik 10 ører pr. stk., så jeg var selvfølgelig interesseret i, at soen leverede en større mængde af de her nysselige smågrise. Navlestrengen blev klippet til. Og med en håndfuld halm gjorde jeg dem rene for til sidst at lægge dem i en større kurv, inden de sikkert blev lagt til patten. For soen var naturligvis anbragt i en tremmekasse, så hun ikke kunne komme til at slå sine smågrise ihjel ved at lægge sig på dem. Men tilbage til min Mor. Hun var født i Hunetorp det der i dag hedder Blokhus Klitplantage. De var 6 søskende, 4 piger og 2 drenge. De voksede op i et klitbondehjem, én længe med kreaturer i den ene ende og beboelse i den anden. 2 af pigerne døde som unge af den spanske syge, og senere den ene af drengene, der dog nåede at blive gift og få et par piger, inden han også døde af sygdom. Staten eksproprierede imidlertid mine bedsteforældres hjem sammen med mange andre klitbønders. Og plantagen blev efterhånden en realitet. Min bedstefar har selv plantet mange af træerne. Og den vej, der går midt gennem plantagen, hvor hjemmet lå, er på turistkortet angivet som Thomas Henriksens Vej, min bedstefars navn. Han døde dagen før, jeg blev født, hvorfor jeg blev opkaldt efter ham. En anden fjernere slægtning omkom i forbindelse med en redningsaktion ved et skibsforlis ud for Blokhus Strand. Hans navn står nævnt på den store mindesten, der er rejst, dér hvor asfaltvejen ender. I modsætning til sine søskende blev min Mor derhjemme i klitten og gik sine forældre til hånde. Kun i ferietiden havde hun arbejde i sommerpensionater ved vestkysten. Hun fik således aldrig nogen rigtig uddannelse. Og derfor blev det til flere års hårdt arbejde på Aalborg Dampvaskeri fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen, mandag til og med lørdag. Inden min skolegang blev jeg så anbragt på Asylet i Poul Paghsgade. Og siden havde jeg min nabo, Bedste, at holde mig til og min gode legekammerat, Else. Og nøglen til min egen dør lå naturligvis under måtten. Det kunne jo sagtens lade sig gøre dengang.

3 Men for min Mors vedkommende var det ikke lige sagen at stå med et dampstrygejern den ganske dag hun fik TB røg ind og ud på Sanatoriet på Bejsebakken, hvor jeg selvfølgelig besøgte hende. Mange gange lå hun ude i liggehallen i solen og den friske luft. Men nu var det forbi med kram og kys. Jeg boede da hos min onkel Jens i Danmarksgade. Han var dengang forretningsfører på Aalborg Amtstidende og blev senere direktør på Vendsyssel Tidende. Det blev også til et par mdr. s ophold på min feriehjem med skolegang i en rigtig landsbyskole med en klasse, der omfattede de yngste elever, og en klasse med de ældste. I dag eksisterer skolen ikke mere. Min Mor måtte også en tur på Skørping Sanatorium. Mit ophold på Gjettrupgård sluttede brat med meddelelsen om min Mors død 3 dage før min 11 års fødselsdag. Min verden faldt sammen! På dødslejet havde min moster Inger lovet at tage sig af mig. Hun var blevet sent gift med min onkel Axel. Hun var nattelefonistinde, han var malermester, i kompagniskab med sin bror Eiler, Ducolakeriet i Knudsgade. Hos dem fik jeg mit hjem de følgende år, først i Helgolandsgade 35, senere i Schleppegrellsgade 68. Og fra 5. klasse i Poul Paghsgades skole fortsatte jeg i Mellem- og Realskolen på Ryesgades skole. Den 31. marts 1940 gik jeg ud af Ryesgades skole i Aalborg efter at have bestået realeksamen. Jeg var dengang godt 16 år. - ) 9 dage efter, jeg husker det ganske tydeligt, hørte vi tidligt om morgenen i radioen derhjemme om, hvordan Nazi- Tysklands hær havde overskredet den danske grænse og på ganske få timer løbet al modstand over ende med kapitulationen og besættelsen af hele Danmark til følge. Den morgenstund var der mange, der fældede en tåre. Hvor var det chokerende de følgende timer, ja, dagen igennem at betragte den uendelige række af nazi-militærkolonner, der kørte videre over Limfjordsbroen med Aalborg Lufthavn, indviet i 1939, og det øvrige Nordjylland som mål, fra hvis havne der så kunne udskibes tropper til besættelsen også af Norge. Og så man op mod himlen kom der en ligeså uendelig bølge af Stuka-fly time efter time med faldskærmstropper, dels til landsætning i lufthavnen og andre strategisk vigtige steder, dels til landsætning i Norge. De første par år forløb besættelsen nogenlunde roligt. Vi rettede os jo stort set ind. For hvad kunne sådant et lille land dog stille op mod Nazismens enorme krigsmaskine. Og de få sabotører, der så småt begyndte at bekæmpe besættelsesmagten, så man da heller ikke på med alt for blide øjne. For det kunne jo komme til at betyde repressalier mod hele den øvrige befolkning. Kunne de da ikke lade være! Nej, det kunne de ikke! Og lykkeligvis for det! For lidt efter lidt bredte modstanden sig som ringe i vandet. Og medvirkende hertil var ikke mindst Churchill-klubben, Hvidsten-gruppen og Års-gruppen. Flere og flere meldte sig, således at den samlede modstandsstyrke ved befrielsen var på ca kvinder og mænd, et antal der med al forbehold må siges at være nogenlunde realistisk. Jeg nævner dette, fordi jeg i en avis på 50-års dagen for befrielsen læste følgende: Der meldte sig 5-6 gange så mange til tysk krigstjeneste som til modstandsbevægelsen. Efter krigen sendte vi danskere i fængsel for deltagelse i tysk krigstjeneste. Knap 4000 blev dræbt ved fronten, nemlig frivillige danske i Waffen SS og Frikorps

4 Danmark alt i alt Efter denne beregning skulle den danske modstandsbevægelse således kun have været på omkring 2.000, et antal der gjaldt alene for Aalborgs vedkommende. Men den var altså på ca eller godt 6-7 gange så mange som de danske landsforrædere, der havde meldt sig til Waffen SS og Frikorps Danmark. Det antal, avisen angav dengang, var således historieforfalskning, så det battede. Og det, der navnlig kom til at gøre sig gældende i modstandsbevægelsen, var det, vi af og til synger om: Det har regnet, men regnen gav grøde, det har stormet, - men stormen gjorde stærk. Som de troede, at skoven alt var øde, så de vårkraftens spirende værk. For de gamle som faldt, er der ny overalt, de vil møde hver gang, der bliver kaldt. Der fulgte mange andre datoer de følgende 5 år, der brændte dig fast i ens erindring. Men det var først og fremmest drabet på Kaj Munk den 4. januar 1944 det første clearing-mord, der fandt sted i Danmark der for mig gav stødet til min indtræden i modstandsbevægelsen. Dertil kom selvfølgelig den helt igennem nationale holdning, jeg havde fra mit hjem. Som unge havde de været på højskole derhjemme, dels på Åby Højskole i Vendsyssel, dels på Askov Højskole. Så når vi havde selskab med familie, venner og bekendte blev Højskolesangbogen som regel taget frem, og man skiftedes til at foreslå, hvad der skulle synges. Og på den måde lærte jeg jo selv i en tidlig alder mange salmer og sange at kende. Og da vi fik radio midt i 30-erne, sad vi ofte og hørte Oluf Ring s dejlige udsendelser fra Skårup Statsseminarium: Syng med os! Og det gjorde vi så. Jævnlig kirkegang hjalp os til at holde modet oppe og gav os styrke i hverdagen. Og når vi gik i kirke, skulle vi helst være der 5-10 min., før gudstjenesten begyndte, for overhovedet at kunne få en siddeplads. Kirkerne i Aalborg var nemlig stuvende fulde i krigsårene. For vi havde brug for fællesskabet med Gud og med hinanden. Og de prædikanter, jeg kom til at sætte særlig pris på, var min konfirmationspræst, Oskar Poulsen, ved Vor Frelsers kirke, Edvard Pedersen ved Budolfi kirke og Klosterkirken han var far til et par af Churchill-klubbens drenge, samt FDFpræsterne, Poul Schou ved Vor Frue kirke og Axel Bang ved Ansgars kirke. Det var sidstnævnte, der startede Alsangen i Danmark. Hvad skoletiden angik, var jeg meget privilegeret. Et gammelt foto af min 1.klasse på Poul Paghsgades skole i Aalborg viser min lærerinde sådan hed det jo dengang viser min lærerinde, fru Winthen, med os 32 elever. Skoledagen begyndte altid med morgensang og Fadervor. Men til trods for det store elevtal havde hun styr på os der var ingen slinger i valsen vi havde vældig respekt for hende og holdt samtidig meget af hende. Og det samme gjaldt m.h.t. mine lærere på Ryesgades skole: Alexander Koch og Tamborg i Mellemskolen og Bie i Realklassen.

5 FDF Frivilligt Drenge Forbund stiftet den 27. oktober 1902 af arkitekt Holger Tornøe og med provst Ludvig Valentiner som medstifter og første formand, kom til at betyde utroligt meget for mig i drenge- og ungdomsårene. FDF s løsen: Ret ryggen og tal sandhed og FDF s motto: Med Gud for Danmarks ungdom er noget, der aldrig går i glemmebogen. Det blev til mange dejlige oplevelser ved møder, på ture og lejre, først som pilt og væbner, senere som leder. Da jeg den1. januar 1942 blev ansat som toldelev på Aalborg Toldkassererkontor, fik jeg toldkasserer Feyring som min chef. Han var dansksindet om nogen. - Hans datter var den kendte modstandskvinde, Else Feyring. Inden sin død som 88-årig tog hun ofte ud og fortalte om sine oplevelser i krigsårene, hvor hun var sygeplejerske i Randers. Hun sluttede som oversygeplejerske i Blodbanken. Alt, hvad jeg hidtil har fortalt, er min baggrund for, hvorfor jeg gik ind i modstandsbevægelsen. Det var ikke noget, jeg var nødt til eller følte mig tvunget til. Nej, det var noget, der var en ganske naturlig følge af hele min opvækst. Hvordan forløb besættelsesårene så i øvrigt for mit vedkommende. Jo, fra april 1940 til hen på efteråret 1944 oplevede jeg samtlige luftalarmer i Aalborg med mange nattetimer tilbragt i kælderrum, beskyttet med sandsække. Og i tilfælde af nedkastning af brandbomber skulle jeg også fungere som husvagt. Stillinger hang ikke på træerne i den periode selv med en nogenlunde realeksamen. Så i den strenge vinter 1940/41 kørte jeg rundt som bytyr hos en a-boghandler, Samsons boghandel i Slotsgade. I foråret 1941 fik jeg midlertidig plads som arbejdsdreng på min onkels ducolakeri. Derefter fulgte et par mdr. på et kontor i bilbranchen. Men da jeg ikke ville tale tysk, var det ud af vagten. Det førte til en kort periode i trælastbranchen, inden jeg fra Nytår 1942, som allerede nævnt, tog hul min uddannelse ved Toldvæsenet. Kort tid efter bestod jeg handelsmedhjælpereksamen på Færgemann s handelsskole i Aalborg, en skole jeg var begyndt på straks efter min realeksamen. Det gjaldt jo om stadigvæk at uddanne sig. En dag i sommeren 1944 blev jeg som toldelev beordret om bord på troppetransportskibet Wuri for at bryde plomben ind til det toldpligtige rum på et af de øverste dæk, så mandskabet kunne blive forsynet med det tilladte antal flasker spiritus inden afrejsen til Norge. Efterhånden, som flaskerne kom ud af rummet, krydsede jeg af på min medbragte liste. Og da det tilladte antal var nået, sagde jeg: STOP! - Men hvad skete? De fortsatte blot med at tage endnu flere flasker ud. Det blev til to gange STOP! mere fra min side; men de blev ved med at tage ud ganske uanfægtet. Til sidst havde jeg en halv snes af mandskabet stående omkring mig. Jeg valgte derfor at fortrække, da jeg vel ellers var blevet smidt udenbords. Episoden meldte jeg tilbage på Toldkamret, fra hvis side der dog ikke skete yderligere. Men den dag i dag er jeg glad for, at de fik en ekstra tår over tørsten. Wuri blev nemlig bombet og sank ved Hals Barre. Og de følgende dage flød det med lig af mennesker og heste såvel ved den danske som den svenske kyst.

6 Men det var som nævnt mordet på Kaj Munk, der satte gang i min modstand, som meget naturligt begyndte med salget af: Kaj Munk en mindetale af en dansk præst. Præsten var H.H. Siegumfeldt. Mindetalen kostede 50 øre, og hvad, der kom ind ved salget, skulle udelukkende gå til modstandsarbejdet. Mindetalerne fik jeg udleveret under bordet af boghandlermedhjælper Gordon, Viggo Madsens boghandel, Bispensgade i Aalborg. Kort tid efter spurgte Gordon mig, om jeg kunne tænke mig at være med i lidt mere. Mit svar var selvfølgelig positivt. Jeg ville derfor snarest få besked fra ham, om hvilken opgave jeg ville blive betroet fremover. Men hvad skete? Årsgruppen blev taget, fordi én fra denne gruppe i fuldskab havde talt over sig på restaurant Ritz i Aalborg. Gruppen blev revet op af Gestapo. 5 blev henrettet den 23. juni 1944 i Ryvangen tillige med 2 modstandsfolk fra København samt Christian Ulrik Hansen fra Farsø, Flemming Junckers nærmeste medarbejder. Gordon måtte derfor meddele mig, at man foreløbig måtte lukke for tilgang. Man turde ikke løbe nogen risiko. Men han lovede at skaffe mig den nødvendige kontakt i København, hvor jeg i efteråret 1944 skulle på toldmedhjælperkursus på skolen, beliggende i Amaliegade, dér hvor Mærsk-koncernen nu har sit domicil. Ad mærkelige omveje fik jeg imidlertid en dag at vide, at Gordon var taget og sad i Frøslev. Mon han havde min adresse noteret ned? Og hvad så? Men der skete intet. Det var, som om jeg hele tiden blev beskyttet! Min adresse i København på det tidspunkt var: frk. Thomsens pensionat, St. Kongensgade 44, v/ St.Annæ Passage, hvor Fædrelandet havde til huse. Pensionatet havde logerende i de to øverste etager. (En af mine toldkammerater var Jørgen Peder Hansen, den senere Kirke- og Grønlandsminister, og inden sin død Generalsekretær i Sydslesvig). Som et kuriosum kan jeg fortælle følgende om min Københavner-adresse: I det hus, som lå dér indtil 1891 boede tre af Danmarks store helte: Olfert Fischer til 1829, kendt fra slaget ved København den 2. april 1801 generalmajor Olaf Rye boede der til 1849, og generalløjtnant Fr.Bülow til 1851, begge kendt fra slaget ved Fredericia Der hænger en mindetavle over disse helte på væggen i porten. Gordons forbindelse glippede desværre. Og det lykkedes heller ikke for en gammel skolekammerat fra Aalborg at få fat i mig. Hans søster havde en søndag set mig i en sporvogn på vej til gudstjeneste i et helt andet område i København. Og de følgende dage havde kammeraten forgæves ledt efter mig for at få mig med i en militærgruppe. - Men min nabo på pensionatet viste sig at være Jakob Kjellerup, som tilsyneladende var studerende på Brocks Handelshøjskole, men faktisk ikke bestilte andet end som modstandsmand at flytte benzin fra tyskernes depoter over til modstandsbevægelsens. Hans mor boede i Aalborg og havde forbindelse til Toldstrup. Inden min afrejse fra København med ansættelse som toldmedhjælper i Hobro fra Nytår 1945 oplevede jeg dog såvel den 19. september 1944 med tyskernes storm på Amalienborg som Schallburgtagen på ØK. Den 19. september blev en ganske særlig skoledag på toldmedhjælperskolen i Amaliegade. - Undervisningen forløb helt normalt indtil kl.11, da der pludseligt blev

7 blæst luftalarm uden der var set et eneste fjendtligt fly i luften ligesom antiluftskytset heller ikke havde ladet høre fra sig. Vi var derfor hurtigt nede på gaden, hvor vi lidt efter lidt blev klar over, hvad der var ved at ske med vores politi ud over det ganske land. Vi var alle sammen meget i vildrede. For hvordan skulle vi forholde os i den situation? Det endte med, at vi atter gik tilbage til vores klasseværelse for derfra at følge med i, hvad der videre ville ske. Og noget af det sidste, vi den dag kunne glæde os over, var, da en bestemt Kronebil kom kørende! Hvem var passageren? Ingen anden end Hendes Majestæt Dronning Alexandrine, der ville skynde sig hjem til sin Christian på Amalienborg. Hele Amaliegade gav hende et gjaldende Hurra-råb! Derefter blev der dødsens stille i gaden, for nu begyndte en tysk deling at marchere op ved Gefionspringvandet. Og så vidt jeg husker, var delingen, da marchen mod Amalienborg begyndte, formeret i geledder på 4 og 4, der lidt senere blev opdelt i 2 og 2, for til sidst at blive til enkeltrækker på begge sider af Amaliegade. Da delingen kom på højde med Fredericiagade, blev der råbt HOLDT! fra slottet og så begyndte skyderiet, hvor tyskerne til sidst fik bragt en kanon i stilling. Vi fulgte det hele fra vinduerne og kunne da heller ikke lade være med at give vore bifaldsytringer til kende, når der lå en fjende i rendestenen. Dette medførte naturligvis, at tyskerne begyndte at plaffe løs på os, hvorfor vi omgående måtte trække os tilbage fra skudlinien. Ind imellem hørte vi ambulancernes tuden og over for skolen stod et hus i flammer. Da luftalarmen langt om længe blev afblæst, blev der naturligvis ikke mere undervisning den dag. Normalt var jeg 5 min. om at cykle hjem til mit pensionat, men den dag var jeg 2 timer undervejs, fordi jeg måtte trække cyklen og hele tiden med en pistol for og bag. Inden jeg tog hjem til Aalborg på juleferie, oplevede jeg Schallburgtagen på ØK. Braget og lufttrykket var så stort, at dørene sprang op på pensionatet, vel omkring 300 m derfra i lige luftlinie, måske endda lidt mere. Ganske kort tid efter min ankomst til Hobro kom der en mand til Toldkamret for at hilse på mig. Manden præsenterede sig som Bent Holm, hvilket var dæknavnet for journalist Otto Lippert, der senere blev redaktør på Jyllandsposten. - Bent Holm kom med en hilsen til mig fra Aalborg, og så vidste jeg, hvad klokken var slået. På det tidspunkt var modstandsbevægelsen i Hobro blevet rullet op på nær en blandet by- og landgruppe. Der skulle således startes helt forfra, og Bent Holm var som følge heraf blevet udpeget til ny byleder i Hobro. Hans ordre til mig gik naturligvis ud på, at jeg hurtigst muligt skulle få dannet en modstandsgruppe. I vores korte og meget alvorlige samtale spurgte han mig, om jeg nu også havde gjort mig klart, at det måske kunne få døden til følge. ( Det havde jeg jo allerede gjort et år forinden). Som FDF-er havde jeg straks ved ankomsten til Hobro taget kontakt til FDF-lederen, sparekassebogholder Ejnar Juul Jensen og hans kone, Gudrun begge er for længst døde. Ejnar Juul Jensen var desuden leder af Røde Kors, hvorfor han skulle passe ekstra meget på med kontakt til modstandsbevægelsen. Hans opgave bestod jo først og fremmest i at være kontaktmand mellem Gestapo og de danske familier, hvis nærmeste var arresteret. Men han og jeg blev hurtigt enige om, at

8 gruppen skulle bestå af ledere fra ungdomskorpsene: De gule Spejdere, KFUM og FDF. Og på ganske kort tid var gruppen en realitet. Bent Holm blev assisteret af to instruktører: Madsen, dæknavnet på en gæv sønderjysk politimand Peter Petersen, samt Kaae, vist også politimand. Madsen kontaktede mig en aftenstund på hovedgaden i Hobro. Vores første gruppemøde blev aftalt og fandt derpå sted på et af gruppemedlemmernes værelse i en villa, der stødte op til De gamles Hjem, som tyskerne på det tidspunkt benyttede til lazaret. Så da Madsen gav os instruktioner i brugen af forskellige slags skydevåben, håndgranater, kaldet ananas, detonatorer, sprængstof, kaldet marcipan og sprængblyanter, kunne vi ganske tydeligt høre den tyske vagtpost taktfast gå forbi på sin runde på lazarettets område. P.g.a. stedets farlige karakter måtte vi derfor fremover forlægge vore møder til CBU-hjemmet midt i byen, selvfølgelig med tilladelse fra dets leder. Og vore møder blev naturligvis først holdt, når basserne var sent til køjs. En enkelt gang mødte vi dog på loftet over kommunekontoret. Og så vidt jeg husker, var det ved den lejlighed, vi fik udleveret vore falske legitimationskort, beordret af ledelsen. En dag kom der besked til mig om at hente en pakke i en villa i nærheden af Hobro søndre skole. Pakken var meget tung. Det skyldtes dens indhold, der bestod af 4 stk. halvautomatiske amerikanske karabiner, 1 stk. maskinpistol, magasiner og patroner dertil, samt ananas og detonatorer. Pakken kom på bagagebæreren bag på cyklen, som jeg måtte trække ned til skolen, hvor tyskerne havde garage i gården. Cyklen blev parkeret, og pakken båret op på 2.sal, hvor lærer Christensen tog imod. Sagerne blev derpå anbragt i magasinet under hans soveottoman, - Om han sov trygt de følgende uger, skal jeg lade være usagt. Men sagerne blev i hvert fald i tryg forvaring hos ham indtil den 4.maj 1945 om aftenen. Kom gruppen nogensinde i aktion, vil man sikkert spørge? Nej, men vi var klar til at rykke ud, hvor og hvornår vi evt. ville få ordre til det. Og dette kunne faktisk være sket når som helst. For en uge igennem måtte jeg således som gruppens leder befinde mig på mit værelse hos lærer Holm, Skovvej 18, på bestemte tider, da Madsen ventede på det kodeord over radioen fra London, som betød, at en nedkastning, som vi skulle tage os af, var undervejs. Men meldingen udeblev. Alt gik så forrygende stærkt de sidste uger af besættelsen. Men selv om vi ikke kom i aktion som gruppe, er der for mig ingen tvivl om, at flere af os kom det som enkeltpersoner. Og pludselig blev det den 4.maj. Under et møde den aften i KFUM kom en af mine kammerater brasende ind ad døren med den glædelige meddelelse om Danmarks befrielse. Bylederen blev omgående kontaktet, våbnene hentet, og gruppen samlet. Gruppe efter gruppe ankom derefter aftenen igennem til en ejendom i Hobro vestre bakker, der hurtigt blev gjort til en pindsvinestilling, hvis tyskerne skulle finde på at angribe. Samtlige våben blev rengjort, og alt blev gjort klar til morgendagen. Og noget af det første, der skete den 5.maj, var opsætning af plakater med hilsen fra modstandsbevægelsen. Som de ungdomsledere, vi var, havde vi bedt pastor Orla

9 Højsgaard om at holde en andagt for os tidligt den 5.maj om morgenen. Dette indvilligede han med glæde i. Orla Højsgaard var selv med i byledelsen. Siden blev han den første sognepræst ved Frederikskirken i Skåde sogn, da det var blevet adskilt fra Holme. Han var meget afholdt. Sine sidste år levede han i Beder. Efter andagten meldte vi os til tjeneste på Tinghuset, modstandsbevægelsens hovedkvarter. Midt i den store forsamlede skare på pladsen udenfor fik én fra min gruppe pludselig øje på nazilederen fra Åbyhøj. Bylederen Otto Lippert gav øjeblikkelig ordre til ikke at tabe ham af syne. Kort tid efter skilte han sig da også ud fra flokken, gik ned ad hovedgaden og fortsatte til højre af Skibsgade, hvor han gik ind i et hus. Nogle af os tog plads med skudklare våben bag ved lygtepæle på den modsatte side af gaden, mens et par andre løb langs med husmurene, sparkede døren ind og anholdt nazilederen, der fulgte med uden modstand. Gruppen tog sig ligeledes af redaktøren på Himmerland. - Mange andre arrestationer fulgte. Og et større bevogtnings- og oprydningsarbejde blev iværksat og fortsatte de følgende mdr. Ligesom modstandsbevægelsen sammen med Røde Kors også påtog sig hjælpen til den sultende og nødlidende norske befolkning. Modstandsbevægelsen i Hobro bestod af omkring 50 personer. Noget af det, der i særlig grad har fæstnet sig i min erindring fra dengang, er bl.a. den morgenstund først på året 1945, da byens honoratiores blev arresteret af tyskerne mellem kl. 4 og 5 morgen og anbragt i grå militærbusser for at blive transporteret videre til Frøslev. Jeg var på vej til mit arbejde på Toldkamret, da jeg traf en af mine kolleger. Denne fortalte mig, hvad der foregik. Og da vi på hovedgaden passerede Grand Hotel, besat af tyskerne, holdt netop en af disse busser udenfor med nogle bevæbnede tyske soldater i sorte uniformer med dødningehoveder på reversen. Bussen var allerede fyldt med kendte personer, hvis ansigter var præget af alvor, for hvilken skæbne ventede dem? Min kollega og jeg var klædt på, som kontorfolk stort set var det på den tid, med jakke og plusfour. Vi havde hver vores mappe under armen. For en tysk soldat så vi vel ret så mistænkelige ud. Grand Hotel lå lige ud for Skibsgade, som vi drejede ned ad mod Toldkamret. I en af stand af ca. 20 m fra bussen, siger min kollega pludseligt højt til mig: Pas på! Han skyder! Vi reagerede vidt forskelligt. Min kollega tog således et vældigt spring fremad og kastede sig pladask ned på gaden, mens jeg selv løb i zigzag, så hurtigt som jeg aldrig nogensinde før havde løbet. Der faldt to skud, som piftede os om ørerne. De ville utvivlsomt have ramt os begge, hvis ikke bussen var begyndt at køre netop i det øjeblik, den sorte djævel trykkede på aftrækkeren. Men hvor var det underligt senere på Stinnes pensionat at høre om de to toldere, der var blevet skudt samme dags morgen. Der gik mange dage, inden jeg igen turde lægge vejen forbi Grand Hotel. Midnatten mellem lørdag den 24. og søndag den 25. februar ville jeg godt have været foruden. Jeg var på vej hjem fra en god ven i Hobro, som jeg af og til hjalp med at udfærdige stamtavlerne på hans minkfarm. Da jeg befandt mig ved Spritfabrikken, så jeg et kæmpemæssigt ildrødt skær på himlen. Jeg havde overhovedet ikke hørt noget brag, så hvad kunne dette dog være? Jeg fortsatte imidlertid på vej hjem op ad den næsten mennesketomme hovedgade. Undervejs

10 stødte jeg på en af mine jævnaldrende, som jeg spiste sammen med på pensionatet. Han kunne heller ikke forstå, hvad dette ildskær betød. Men så hørte vi ambulancernes tuden og blev dermed klar over, at der var sket noget meget alvorligt. Og da vi kom op i nærheden af Falckstationen, kørte der netop en ambulance ud derfra. Chaufføren, der var alene, gjorde holdt og satte os ganske kort ind i situationen: Eksprestoget sydfra var blevet bombesprængt ved Tobberup lidt nord for Hobro. Han bad os hoppe ind og køre med som bårehold. Hvilket var en selvfølge! Det var et forfærdeligt syn, der mødte os derude på denne meget vanskeligt tilgængelige banestrækning: en Waggon stod i lys lue passagerer gik eller løb chokerede frem og tilbage sårede og lemlæstede overalt dele af mennesker 12 dræbte. CBU-ernes fakler gjorde det muligt at få et nogenlunde overblik over Petergruppens uhyggelige, landsforræderiske og djævelske voldsmetoder. Min kammerat og jeg bragte en af de døde med tilbage på vores båre til Hobro sygehus. Inden jeg forlod dette ved 3-tiden den nat, indfandt der sig en tysk officer. Hvorfor ved jeg ikke. Han forsvandt dog ret omgående, da en af lægerne i en særdeles skarp tone fortalte ham, at hans tilstedeværelse var uønsket. På det sted, hvor denne rædselsfulde ugerning indtraf, står der den dag i dag et mindekors. Og hver eneste gang, jeg med tog har passeret dette kors, går tankerne uvilkårligt tilbage til denne uhyggelige nat. På 50-års dagen stod jeg ved korset sammen med nogle gamle Hobro-venner, anbragte nogle blomster og mindedes. Siden min oplevelse med nogle russiske krigsfanger, har jeg altid med taknemmelighed nydt vort daglige brød. De kom med tog disse stakler og blev fra Hobro station under bevogtning af tyske soldater med lange pigkæppe drevet videre gennem byen til bestemmelsesstedet. De havde dårligt nok tøj på kroppen og sko på fødderne, og hvornår var de sidst blevet vasket? Til trods for, at det var vores sidste besættelsesår, fandt de, der så deres snit til at stikke af fra deres vogtere, delikatesser i vore grisetønder i form af kartoffelskræller og andet køkkenaffald. Mange købte og gav dem noget groft brød det eneste deres maver kunne tåle bestemt ikke flødeskumskager, hvor gerne vi end havde villet. I begyndelsen af april 1945 blev journalist Niels A. Eigenbrodt taget af gestapo i Aalborg. Hobro kom i højeste alarmberedskab. Og jeg selv fik ordre til at cykle ud til Brugsen i Stenild, lidt vest for Hobro, og til en afsides liggende gård ved Snæbum sø med besked om, at deres instruktør var blevet forhindret i at komme. Da der kunne være vejspærringer undervejs, fyldte jeg min taske med ting og sager vedr. FDF som bevis for, at jeg skulle ud at agitere for den sag. Mit ærinde i Stenild blev hurtigt overstået. Det tog derimod lidt længere tid på gården, fordi manden, jeg talte med dér, gerne ville vise mig sin pistol under hovedpuden samt sit kæmpelager af containere, fyldt med våben, som han nødtørftigt havde skjult under et lag hø i laden. Jeg forstår ikke, han turde. Vi havde jo aldrig tidligere truffet hinanden. Alt forløb dog godt - ingen vejspærringer eller anden kontrol. Det eneste, der skete, var, at kæden på min cykel sprang af ned ad en stejl bakke. Det blev en tur på hovedet ned i gruset. Men jeg nåede da hjem i nogenlunde god behold om end temmelig beskidt og forslået og selvfølgelig med en god forklaring i ærmet. Dagen efter, at den tyske general von Hannekens tog var blevet saboteret i Vestjylland, kom der en lille spinkel mand til Hobro (har fået ham beskrevet som

11 muligvis den bitte sme fra Struer ). Han kom direkte fra denne sabotage og skulle straks have fat i bylederen. Sabotøren opsøgte derfor sin gamle ven, der havde på fornemmelsen, at kontakten med bylederen måske kunne ske gennem mig. Og det kunne den. Ad omveje, for hans adr. var mig ukendt, fik jeg fat i Bent Holm. Mødet mellem de to blev aftalt og fandt sted i familien Juul Jensens dagligstue, Nordvestvej 3,1. tv. Værtsfolkene var tilfældigvis inviteret ud den eftermiddag. Så da de gik ud, gik vi ind. Under dette møde opholdt jeg mig som vagtpost i køkkenet. Forinden havde jeg fået en skudklar pistol stukket i hånden med ordre til at skyde, hvis der skulle dukke uventede gæster op. Var dette imidlertid sket, havde jeg ikke stået her i dag. Vi ville nemlig alle tre være blevet skudt. Ved selvsyn vil enhver kunne se, hvor helt umuligt det ville have været at slippe væk derfra med livet i behold. Og hvem, sabotøren egentlig var, ved jeg som sagt ikke har ikke set ham siden. Få dage efter den maj nåede den engelske fortrop til Hobro med den danske officer Winkelhorn i spidsen også det blev en glædens dag. Det blev desuden min længste vagtdag, i alt 7-8 timer uden for Grand Hotel ingen andre ville jo have vagten. Senere blev det til en parade for commander Hollingworth med deltagelse af Toldstrup, byleder, instruktører m.fl. Der opstod af og til rygter om, at Varulve, d.v.s. landsforrædere, var på spil så her så dér. Således forlød det også en dag, at der befandt sig Varulve i et sommerhusområde ved Hadsund. Området blev gennemsøgt en tidlig morgenstund ingen fundet aktionen dermed afblæst. Når samtalen på min arbejdsplads, Toldkammeret, kom til at dreje sig om tyskerne og modstandsbevægelsen, deltog jeg næsten aldrig. Og når jeg en enkelt gang gjorde det, var det som regel på en så passiv måde, at de troede jeg var tyskervenlig ja, måske endda ligefrem stikker. Denne opfattelse ændrede sig totalt, da de så mig patruljere på gaden som modstandsmand den 5.maj. Og de kom prompte og gav mig en undskyldning. Toldkamret gav mig 2 mdr. s orlov til tjeneste for modstandsbevægelsen. Og så vidt jeg husker, blev jeg som den eneste modstandsmand ved Hobro Toldkammer indberettet til Tolddepartementet. Måske blev dette årsagen til, at jeg allerede pr. 1. oktober 1945 blev forflyttet til Toldkassererkontoret i Aalborg, hvor jeg, som allerede nævnt, var begyndt som toldelev den 1. januar Der skete ligeledes indberetning gennem FDF. En hektisk periode på 9 mdr. i Hobro var dermed bragt til afslutning. Det var i forbindelse med 50-året for befrielsen, jeg fra Hobro blev anmodet om at bidrage med mine private oplevelser i min korte Hobro-periode. - Intet var skrevet ned. Jeg har bestræbt mig på at give en så sandfærdig beretning som muligt uden hverken at lægge noget til, men til gengæld heller ikke at trække noget fra. Fra efteråret 1945 var jeg altså atter tilbage på Toldkassererkontoret i Aalborg, hvorfra jeg så blev indkaldt til militærtjeneste ved Forplejningskorpset. Det var andet hold efter befrielsen. De første 7 uger med røvturene boede vi i de gamle træbarakker på Høvelte Kaserne. Det jeg husker bedst fra disse uger, var toiletterne dasserne lå nemlig ved siden af hinanden, 4-5 stk., så vi faktisk kunne sidde og

12 hygge os sammen, når vi afleverede det fornødne. Efter træbarakkerne gik det videre til selve Kasernen derfra til Korporalskolen på Kastellet med øvelser på Amager Fælled og Amager Aflandshage. Efter eksamen blev vi fordelt til de forskellige regimenters regnskabskontorer. For mit vedkommende blev det til: Viborg Aalborg Viborg. Men det allerbedste, der skete dengang, var da jeg Nytårsdag 1947 blev forlovet med Elly. Da kom kærligheden igen for alvor ind i mit liv. Elly var i første omgang uddannet inden for handel og kontor, men blev derpå sygeplejeelev på Farsø sygehus med afsluttende eksamen på Aalborg amtssygehus i sommeren Omtrent samtidig bestod jeg eksamen på Rønde Artiumskursus (2-årigt studenterkursus). Efter militæret var jeg ansat som toldassistent i Padborg, men søgte orlov fra Toldetaten de følgende 3 år, hvor jeg udover den allerede omtalte studentereksamen også fik godt begyndt på det teologiske studium ved Århus Universitet, som jeg fuldendte i december Bortset fra et par smålegater der var jo endnu ikke noget, der hed S.U. klarede jeg mig med forskelligt arbejde: privatundervisning, ekstrapost ved juletid, afløser som natportier og som kordegn og så med lidt tilskud hjemmefra. Desuden klarede min moster vasketøjet for mig. Elly og jeg blev viet i Vor Frelsers kirke Grundlovsdag Og fra da af klarede vi os selv. Vores første bopæl blev Odensegade 41. Lejligheden var på 31 kv.meter m/ kakkelovn, lofts- og kælderrum. Toilettet på bagtrappen var fælles med naboen. Der var intet badeværelse, så det blev etagevask i køkkenet. Vi ville have været på en uges bryllupsrejse til Bornholm; men Salling havde lige netop i den periode udsalg af gulvtæpper. Og vore gulv i spisestuen, 15 kv.meter, så forfærdelig ud. Vores bryllupsrejse, formedelst 500 kr., kom derfor til at ligge dér i stedet for. Desværre måtte jeg nogle mdr. til København for at gennemgå Pastoralseminariet samtidig tjente jeg lidt ekstra ved revisionsarbejde på et toldkontor. Men jeg nåede hjem i tide til at tage imod vores førstefødte, en velskabt dreng, Ellys sidste ansættelsessted inden sin barselsorlov var pudsigt nok Fødselsanstalten. (Det smittede). Godt 1½ md. efter, , fandt min ordination sted i Viborg Domkirke, efterfulgt af min indsættelse som hjælpepræst v/års og Haubro kirker. Vores dreng døbte jeg som den allerførste denne dag. Det var naturligvis hans Mor, der bar ham. Fra efteråret 1957 fik jeg mit første rigtige embede en nyoprettet stilling som kkp. v/glostrup kirke. Året efter meldte vores datter, også velskabt, sin ankomst, Hendes dåb fandt sted i Glostrup kirke på samme måde som hendes storebror. I mine 3 år i Glostrup nåede sp., rkp. og jeg hver især pr. år at døbe 100 børn. Da det store hospital stod færdigbygget, deltog jeg også i den kirkelig betjening dér.

13 Men i julen 1960 flyttede vi til Gudme-Brudager på Sydøstfyn, hvor jeg var sp. de følgende 5 år, inden jeg vendte tilbage til Jylland i et nyoprettet embede som rkp. ved Holme- Tranbjerg kirker. Sonepræsten dér var skuespilleren Ulf Pilgaards far, som jeg havde været tilknyttet i pastoralseminarietiden, hvor han var rkp. v/kristkirken på Enghave plads. Desværre havde min kone et par år forinden, det var i 1964, fået konstateret kræft. Vore børn var da kun 6 og 8 år gamle. Efter Pilgaards død Juledag 1972, han blev knap 62 år, overtog jeg embedet som sp. de følgende 20 år nu kun for Holme sogn, da Tranbjerg sogn blev udskilt som selvstændigt sogn i I 1975 blev den gamle kirkeklokke erstattet med 3 nye klokker, hvis inskriptioner jeg har været forfatter til. Men Ellys sygdom til trods fik vi mange dejlige oplevelser. Vores første udenlandsrejse løb således af stabelen i 1966 med 14 dage på et Jugend und Erholungsheim midtvejs mellem Lautenthal og Hahnenklee i Harzen. Jeg kom til at fungere som feriepræst for danske turister, et arbejde der var kommet i stand på foranledning af daværende biskop over Lolland-Falsters stift, Haldor Hald, og kirkerne i Braunschweig og Hannover. Det blev bl.a. til prædikener på dansk i Goslar Klauskapella og i Lutherkirchen, Bad Habsburg. Det samme gentog sig året efter. Vores bedste feriested blev imidlertid Uppigard, Bolkesjø, vest for Kongsberg. Dér tilbragte vi flere sommerferier. Det blev dog også til ferier i hytter både i Sverige, Tyskland og Østrig. I sognet fungerede Elly og jeg som præstefolk på gammeldags manér, hvor hun stort set tog sig af børnene og det huslige ligesom hun også var med i alt det foreliggende arbejde: Bibelkreds, Sudankreds, Kirkens Korshær m.m. Et præstepar i dag fungerer ganske anderledes, fordi præstens ægtefælle som regel også har et arbejde at passe uden for præstegården. Tidligere var det at være præstens kone et heldagsjob! Vore børn voksede til fik studentereksamen og flyttede hjemmefra. Efter 15 års sygdom døde Elly i marts md på Radiumstationen, afd. 1. Hun var en god Mor og Hustru! Lad mig citere det salmevers, der kom til at betyde så meget for hende ja, for os begge den sidste tid på sygehuset: Ja, sandheds Ånd! forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! Da er sorgen slukket, da er perlen fundet, Paradis oplukket, døden overvundet. Herre, hør vor bøn! Fra slutningen af 1979 til hen i 1986 blev jeg knyttet som præst til Radiumstationen. Og min første juleprædiken holdt jeg i 1979 netop uden for den afd., hvor Elly var sovet ind nogle mdr. forinden.

14 I mellemtiden var jeg blevet 55 år. Og bortset fra lidt ugentlig hjælp i den store Holme præstegård gik jeg selv i gang med det uvante: at lave mad, at bage, at vaske osv. Det blev dog også til et par rejser til Færøerne og Israel. Men pludselig dukkede min anden kone, Marie-Louise, op. - Hun havde sidst haft arbejde som sekretariatschef hos KH-benzin i Århus, men havde ligesom jeg selv prøvet lidt af hvert. Vi traf tilfældigt hinanden på en 1-krones tur til Flensborg, arrangeret af Centrum-Turist (Tove og Lars). Men er det ikke mærkeligt igen et menneske ramt af cancer. Hun var nu 40 år havde fået sygdommen konstateret allerede som 36-årig med en større operation til følge. At det skulle være os fremover, var der ingen af os, der var i tvivl om. Men som det fine menneske, Marie- Louise var, spurgte hun mig: Kan du klare én mere. Vi blev derpå viet i Frederikskirken i Skåde den 5. august 1980 vi ville ikke spilde tiden. Og sammen oplevede vi, hvordan kærlighed giver liv! Vi fik 11 helt fantastiske år sammen med 15 rejser, hvoraf flere med Italien, Thailand, USA (Hawaii including), Ægypten og Indien som mål. På hjemmefronten stod vi også last og brast sammen i alt det kirkelige arbejde og i alt det, som vore rejser medførte af foredrag med dias og film i mange sammenhænge. Men sygdommen tog til. Og få dage efter vores 8. og sidste rejse til Indien døde min elskede Marie-Louise på Radiumstationen, afd. 4. Året før havde vi i The Hindu, en engelsksproget avis i New Delhi, læst nogle mindeord på 5-årsdagen for en kristen indisk kvindes død som 20-årig. Det var derfor helt naturligt for mig at citere disse smukke linier. Da jeg i august 1991 tog afsked med min Marie-Louise: Gone is the face, we loved so much Silent the voice, we long to hear With faith in God we bear the pain Until the day we meet again. Min danske oversættelse lyder: Borte er nu det ansigt, vi elskede så meget. Tavs den stemme, vi vil længes efter at høre. Med tro på Gud vil vi bære vor smerte indtil den dag, vi skal mødes igen. Flere af mine kolleger deltog både i Elly`s og Marie-Louise`s begravelse. Kirken var fyldt begge gange. De ligger begravet samme sted, hvor jeg også selv kommer til at ligge en dag. - Den dag i dag er jeg personalet på Radiumstationen meget taknemmelig for alt, hvad de gør for patienterne og deres pårørende! I 1993 gik jeg på pension efter mine 37½ år som præst. Og i dag bor jeg i en obligationslejlighed, arvet efter Marie-Louise`s mor, der døde nogle år efter sin datter. Som medlem af FV har jeg siden været med i mangt og meget både indenlands og udenlands holdt andagter ved flyvergravene på Svinø kirkegård, vest for

15 Vordingborg, på Assens ny Kirkegård og på Vestre kirkegård i Århus. I forbindelse med FV`s årsmøder har jeg 2 gange prædiket i Christianskirken i Fredericia, nu vores eneste Garnisonskirke. Og som medlem af TRBL, The Royal British Legion har jeg i årene 2001 og 2002 været til Festival and Remembrance i The Royal Albert Hall og deltaget i The great Parade forbi Cenatorph, den ukendte soldats grav. Desuden er jeg som medlem af DDFO, Den Danske Frimurer Orden med i endnu et dejligt fællesskab. Det var Lidt om mit liv og levned! v/ Thomas Jensen

Foredrag holdt i Seniorklubben, Vesterkær kirke, Aalborg, torsdag 18.01.07 og i Seniorklubben, Frimurerlogen, Aarhus, torsdag 15.11.07.

Foredrag holdt i Seniorklubben, Vesterkær kirke, Aalborg, torsdag 18.01.07 og i Seniorklubben, Frimurerlogen, Aarhus, torsdag 15.11.07. Foredrag holdt i Seniorklubben, Vesterkær kirke, Aalborg, torsdag 18.01.07 og i Seniorklubben, Frimurerlogen, Aarhus, torsdag 15.11.07. Lidt om mit liv og levned. At det kun kan blive ganske lidt siger

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

OM FILMEN. Det er et stærkt cast, der spiller nogle af de største ikoner fra besættelsestiden.

OM FILMEN. Det er et stærkt cast, der spiller nogle af de største ikoner fra besættelsestiden. OM FILMEN Det er et stærkt cast, der spiller nogle af de største ikoner fra besættelsestiden. Det er et stærkt cast instruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis har samlet omkring sig til at spille nogle af de

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af.

Det er blevet til mange spændende aktiviteter, ud over de kirkelige handlinger, som jeg holder meget af. Kirkeblad sommeren 2008 Afskedshilsen Tiden er nu inde til at skrive en lille afskedshilsen midt i alle flyttekasserne. Tiden er inde til at sige farvel og tak for den tid vi har været her i Fjellerup

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6.

Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. DOM Afsagt den 30. maj 2013 i sag nr. BS 90B-3977/2012: A mod B Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt sagsøger har søgsmålsret i medfør af børnelovens 6. Sagsøgeren As påstand

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

Test din viden om Konjunktioner

Test din viden om Konjunktioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Konjunktioner 10 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Test din viden om Præpositioner

Test din viden om Præpositioner Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Præpositioner 9 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 3 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Margit Gunhild Sofia Albin

Margit Gunhild Sofia Albin Margit Gunhild Sofia Albin D en 25. Juli 1915 blev Margit født i Bjuv, 15 km fra Helsingborg. Når hun i dag fortæller om sin barndom i Sverige, er det livet i Småland, der med drømmende blik og malerisk

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 nr 9 - september 2013 Helenenyt Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Tlf 39105650 Ansvarshavende: Maj Greifenstein tlf: 29347195 eller 39105651 email:

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen.

Så fortæller her hvordan situationen er under betingelse af hvis-sætningen. Så Betydningen af så afhænger af ordenes rækkefølge: Ledsætninger: / / / / / / / / / 1) Tarzan låste døren, så jeg ikke kunne komme ind. Luk døren, så det ikke trækker s a v Så fortæller her hvad planen

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler.

Substantiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Substantiver arbejde www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 Han har købt en ny bil. Han har købt en ny biler. Du skal købe to kilo kartoffel

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole

OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole OMSORGSPLAN for Flauenskjold skole Brønderslev Kommune (Vejledende) 1. Hvis elev dør pludseligt udenfor skoletid: a. Når skolen har modtaget en meddelelse om dødsfald, kontakter klasselæreren så hurtigt

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Hej, alle Hope House venner!

Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner! Hej, alle Hope House venner Ulrik Susan Varme sommerdage Sommeren er og har været meget varm i år. Hver dag er temperaturen oppe på omkring de 35 grader og om natten 25. Det

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere