På tur med TV2 i Cambodja og Vietnam

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "På tur med TV2 i Cambodja og Vietnam"

Transkript

1 Dansk Vietnamesisk Forening Nr 3 3 kvt årgang Vietnam før og nu På tur med TV2 i Cambodja og Vietnam Foto: Nis Jensen Unge khmerer dropper skolen

2 VietNam Redaktion: Wilfred Gluud (ansv), Peter Wulff Kåri (red) Morten Rasmussen, Ingeborg Rasmussen Oversættere: Maibrit Sunesen, Nanna Brammer Layout: nisjensen.dk Redaktionen er afsluttet 23. september Deadline nr 4/2009: 15. november 2009 Dansk Vietnamesisk Forening Nattergalevej 6, 1. sal 2400 København NV Kontortid: Tirs- og torsdag Tlf: (hele døgnet) mail: Foreningens formål er at befordre samarbejde og forståelse mellem Danmark og Vietnam og fremme venskabet mellem danskere og vietnamesere. 1 årigt prøvemedlemskab: 125 kr. Derefter årligt 215 kr. 160 kr for unge under uddannelse, pensionister og andre ubemidlede. Yderligere medlemmer af samme husstand: 60 kr. hver 600 kr for organisationer. Abonnement: 110 kr årligt Giro: Reg. nr konto Foreningens formand: Ole Riis, tlf Indhold På tur med TV2 i Cambodja og Vietnam 3 Dansk dyrlæge i Vietnam 6 At male med lak i Hanoi 9 Vietnam før og nu. Rejseskildring 11 Billedindtryk fra Ho Chi Minh City 14 Det bedste af Vietnam. Restaurantanmeldelse 16 Nyt enkelt design på hjemmesiden 17 Unge khmerer dropper skolen 18 Sundhed blandt khmerer 19 Nyt fra Hospitalsindsamlingen 20 Besøg på Bao Loc provinshospital 20 Bistandshjælp og økonomisk fremgang. Ambassadør Peter Lysholt Hansen 21 Hvad betyder Doi Moi for den enkelte familie 22 Nye rejseguides 24 Lækker mad og hygge i Nha Trang. Restaurantanmeldelse 25 Kort nyt 26 Sæt x ved Kulturdag 20. februar 2010 Østerbrohuset Forslag til foredrag og andre aktiviteter modtages gerne Side 2 Annoncepriser: 5 kr pr spalte mm bagsiden og side 3, 5 & 7: +1 kr, fast indrykning: -1 kr Tryk og repro: Lassen Offset A/S Oplag: ISSN VietNam interkulturel kommunikation intensive sprogkurser tolkning oversættelse specialrejser Vestergade 16, København K Tlf Fax

3 På tur med TV2 i Cambodja og Vietnam En forunderlig rejse hvor vi mødte det afskyelige trafficking spøgelse, men hvor vi også så håb og gode viljer Vi sidder i et mørkt mødelokale på første sal i en bygning i en forstad til Phnom Penh. Vi er, ud over undertegnede, lederen af CARAM i Cambodja, fru Salan, en kvindelig sekretær, to vietnamesiske prostituerede, en khmer-tolk og journalist Ole Vestergaard fra TV2. Ole går stille rundt og rigger sit kamera og sine mikrofoner til. Stemningen er lidt trykket. Det er aldrig rart at blive konfronteret med den barskhed, livet kan have. Vi ved ikke helt, hvilke historier vi kommer til at høre i dag. Mødet er kommet i stand ved hjælp af CARE Danmark og CARE Cambodja. Ole og jeg er i Cambodja for at finde ud af noget om de mange vietnamesiske piger, der lever her som prostituerede, og de to CARE organisationer har peget på CARAM som den ngo, der arbejder med vietnamesiske piger i Phnom Penh. Selv om jeg nu i nogle år har arbejdet med børn, der har været misbrugt eller er i fare herfor, så bliver det aldrig rutine at høre om deres skæbne. Vi har en aftale om, at vi skal interviewe de to piger, som heldigvis viser sig at være lidt oppe i årene. Det er meget sværere, når der er tale om børn. Den ene er sidst i 20 erne og den anden er i midten af 30 erne. Vi skal høre deres historier senere. Vi kom med flyveren i går. Jeg har stadig Af Ole Riis jetlag. Da jeg er repræsentant for DVF, som har et projekt for misbrugte piger, indledes mødet med, at fru Salan og jeg formelt informerer hinanden om vores aktiviteter. Fru Salan udstråler varme og engagement, og man mærker hele tiden hendes omsorg for de to prostituerede kvinder. Ole filmer, mens vi taler. De to sidder helt stille, lidt nervøst, og venter på, at det bliver deres tur. Jeg har besluttet ikke at fotografere kvinderne. Jeg synes, det er nok, at de skal interviewes. De skal ikke føle sig som dyr i en zoologisk have. Billederne af Trafficking Trafficking er handel med mennesker med det formål at udnytte dem til fx prostitution. I følge FN er trafficking at rekruttere, transportere, huse eller modtage en person ved brug af magt eller trusler, bortførelse eller udnyttelse af en sårbar stilling eller ved at købe samtykke fra en tredjeperson, der har kontrol med en anden person, med det formål at udnytte vedkommende. Det er uden betydning om den handlede person har givet sit samtykke til udnyttelsen, hvis der er blevet anvendt nogle af de førnævnte midler. Kilde: de to til denne artikel er still-billeder fra TV2. Vi skal lave to nyhedsspot til TV2 Nyhederne om trafficking og om mikrokreditarbejdet i PACODE projektet. Indslagende har i skrivende stund været bragt men kan genses på vores hjemmeside, med tilladelse fra TV2. Et kæmpe problem Både trafficking og mikrokreditter er blevet buzz-words i den internationale og nationale udviklingsdebat. Med god grund. Trafficking er verden over et kæmpe problem, der også har bredt sig til Danmark, og mikrokreditter er, anvendt på den rigtige måde, et godt redskab til fattigdomsbekæmpelse. Hvor mange traffickede vietnamesiske piger, der er i Cambodja, findes der ingen eksakte tal på - hverken fra de vietnamesiske myndigheder eller fra de cambodjanske. Et bud fra CARAM var et tal på omkring De fleste bor i Phnom Penh. Det internationale arbejderforbund ILO anslår, at der i hele Asien traffickes ca. 1,3 mio. mennesker. Det er 55 procent af al trafficking i Verden. Tvunget til prostitution Den ældste af de to skal interviewes først. Ole stiller en stol op, så hun sidder ca. 2 meter foran kameraet. Alle vi andre skal gå om bag VietNam Side 3

4 kameraet, så hun ikke kommer til at kigge andre steder end kameraet. Da hun var midt i 20 erne blev hun moppet ud af sin familie af sin svigermor og presset til at tage arbejde som prostitueret i Cambodja for at sende penge hjem. Fru Salan oversætter fra vietnamesisk til khmer og tolken fra khmer til engelsk. Hun beskriver, det liv hun har. Hun arbejder fra en frisørsalon, der også fungerer som bordel. Den ligger i en forstad til Phnom Penh. Da Ole spørger, hvad der har været det hårdeste, begynder hun at græde. Hun savner sin søn, som hun kun har set en gang i den tid, hun har været i Cambodja. Hun kan ikke vende tilbage til sin familie. Det samme fortæller den anden kvinde lidt senere. Jeg finder ikke helt ud af, om det skyldes skammen eller fordi de ikke selv har lyst at være tilknyttet deres familie længere, fordi den pressede dem til prostitution. Efter at den anden kvinde er interviewet, siger vi pænt farvel. Vi skal mødes om eftermiddagen og ud at fotografere lidt i smug i det område, deres frisørsalon ligger. Det kan vi kun gøre, fordi CARAM har et godt rygte i området. Den gade, hvor deres frisørsalon ligger, består overvejende af frisørsaloner. Der foregår det samme i dem allesammen. Et kummerligt liv De vietnamesiske piger i Cambodja bliver set ned på af lokalbefolkningen. De kan ikke sproget, og de lever et kummerligt liv i små snuskede rum under slavelignende forhold. Der er flere måder at trafficking kan foregå Side 4 på. Der kan komme mellemmænd til de fattige landsbyer for at købe unge piger med løfter om, at de får et godt arbejde i Cambodja, så de kan både betale den gæld af som opstår, når de bliver købt. Bagefter kan de så sende penge hjem. Typisk får en fattig familie dollar, som pigen så skal arbejde af. Pigen bliver nogle gange stillet et godt job som hushjælp eller fabriksarbejder i udsigt, men ender som regel i de mange bordeller, der er i Cambodja. Men nogle gange bliver pigerne også solgt af familien med den viden, at de skal være prostituerede. Vi hørte gennem CARAM i Phnom Penh eksempler på, at når pigen så havde betalt næsten hele sin gæld af, tog familien hen til bordelejeren i Phnom Penh for at låne flere penge. Det betød, at pigen var bundet CARAM CARAM var oprindeligt en del af CARE International, men blev udskilt i 1997 til en særlig organisation, der tager sig af migranter i det Sydøstasiatiske område. De har afdelinger i flere af landene og arbejder i høj grad med traffickede personer, som de hjælper med både at få et bedre liv hvor de er, men også at hjælpe dem tilbage hvor de kom fra. CARAM i Cambodja har specialiseret sig i at tage sig af særligt de vietnamesiske prostituerede. Det skyldes, at lederen fru. Salan kan tale vietnamesisk. VietNam til bordellet i endnu længere tid. Andre piger bliver lokket af en onkel eller en tante til at tage med ind til byen for derefter at blive solgt til en mellemhandler uden den øvrige families vidende. Andre piger igen vælger selv at prøve lykken i Cambodja for at kunne hjælpe deres familier økonomisk. Det er typisk piger, der i forvejen risikerer at ende som prostituerede i Vietnam, men som mener, at livet er nemmere i Cambodja. Også mænd lokkes Direktøren for CARE Cambodja, Sharon Wilkinson, oplyste, at også mænd rammes af trafficking. De bliver lokket ud på fiskekuttere i den tro, at de skal være fiskere. Men de bliver fanget og sat af igen i et naboland for at arbejde under slavelignende forhold. Menneskehandel er i alle dets former afskyeligt og bør bekæmpes med alle midler. Prostitution forbudt Der har de sidste par år været meget fokus på, at Cambodja havde udviklet sig til et land med en enorm sexindustri også hvad angår børneprostitution. Det fik regeringen til sidste år at forbyde prostitution. Men det får selvfølgelig ikke prostitution til at forsvinde. Nu foregår det bare mere i det skjulte. Nogle bordelområder fortsætter stort set lige som før, bortset fra at politiet nu har mulighed for at være mere korrupte og barske. De opkræver penge eller afgifter både hos bordelejere og de prostituerede. De laver

5 en gang imellem razziaer, men de prostituerede, der bliver anholdt, kan normalt købes fri umiddelbart efter. Så den eneste effekt, ulovliggørelsen har haft, er, at politiet er blevet mere korrupt og at livet er blevet farligere for de prostituerede. Hovedårsag: Fattigdom Selvom trafficking kan foregå på mange forskellige måder, er hovedårsagen fattigdom. Når man ikke har andet end sin krop eller sit barn at sælge, er det desværre nogle gange det, man gør. Noget vi, der har været så heldige at blive født i den vestlige verden, ikke på nogen måde har mulighed for at sætte os ind i. Men det er der nogle, der er nødt til. Og de vælger ikke trafficking, fordi de er onde. De vælger det, fordi de tror, at det er den bedste mulighed for dem i deres fattige hverdag. Vi i den vestlige verden kan ikke være bekendte at lade så mange mennesker leve i en fattigdom der bl.a. har de konsekvenser. Fattigdom er det største brud på menneskerettighederne i dag, og vi i den vestlige verden har et ansvar, og kan og bør gøre noget ved det. Hvad gør Vietnam selv? Dagen efter mødet med CARAM og de prostituerede kvinder skal vi videre til Vietnam. Det overordnede mål med turen og de nyhedsindslag, der skal bringes, er at undersøge, hvordan den globale økonomiske krise påvirker Vietnam og især de fattige vietnameseres levevilkår. Og hvordan det påvirker situationen med trafficking, hvad danske Ngo er gør for at bedre de fattiges og de udsattes levevilkår. Og hvad vietnameserne selv gør for at hjælpe traffickede piger. På et socialcenter i Long Xuyen så vi hvordan de vietnamesiske myndigehder genintegrerer piger, der havde været prostituerede i Cambodja. Dette arbejde organiseres sammen med IOM (FN s organisation for migration). Den vietnamesiske enhed har på engelsk den meget malende titel: Department for Social Evils Protection (DSEP). De var efter lidt indledende velbegrundet skepsis meget samarbejdsvillige og fortalte med meget åbenhjertigt om deres arbejde til både mig og TV2. De fysiske rammer for pigerne på centret var rigtig gode. Lokalerne var lige sat i stand. Desværre havde de kun plads til 12 piger. Behovet er meget større. Som afslutning på rejsen besøger vi Little Rose Warm Shelter for at se, hvad DVF gør for piger, der risikerer seksuelt misbrug. Heldigvis har vi ikke lige nu piger, der har været traffickede på shelteret. Ole interviewede Mrs. Thien, som fortalte overordnet om situationen for udsatte piger i Vietnam. Stigende fattigdom De fattige og udsatte i Vietnam og for den sags skyld hele verden er i forvejen hårdt spændt for. Og den økonomiske krise har bestemt ikke gjort det bedre. I Vietnam har alene mennesker mistet deres job de sidste tre måneder af Det er primært storbyernes fabrikker der skærer ned eller lukker, og de mennesker, der oprindeligt kom fra provinsen, flytter nu hjem igen til ingenting og øger presset ude i de i forvejen fattigste områder af Vietnam. Fattigdomsraten i Vietnam, som i 2008 havde sneget sig ned på 17 pct. forventes at stige betragteligt i løbet af Nogen taler om helt op til 25 pct.. Imidlertid regner den vietnamesiske regering med, at situationen allerede vender igen i I det små gør DVF, CARE og OVE også noget ved situationen. Vi iværksatte sammen PACODE-projektet for fire 4 år siden. Et Ngoprojekt kan i sagens natur ikke adressere alle problemer vedrørende fattigdom, men i otte kommuner arbejder vi med bedre vand- og sanitetsforhold, sundhedsforhold, bedre energi udnyttelse, affaldshåndtering, mikrokreditter og integration af khmer-minoriteten i det vietnamesiske samfund. I en senere artikel vil jeg fortælle om mødet med de kvinder, der har modtaget mikrokreditter fra PACODE-projektet. Fattige er de mest sårbare Alt i alt viste turen mig, at selv om Vietnam har oplevet en fantastisk økonomisk vækst det seneste årti, kan det hurtigt vende. Og de, det først går ud over, er de fattige, og det stiller dem i en forfærdelig situation med umenneskelige personlige valg til følge. Det viste mig også at både udenlandske investeringer og udviklingshjælp stadig er en nødvendighed for at hjælpe det vietnamesiske samfund på vej VietNam Side 5

6 Fotos: Kristian Jespersen Dansk dyrlæge i Lao Cai Louise Ladefoged Poulsen forlod danske køer med yverbetændelse for at forske i smitsomme sygdomme blandt etniske minoriteter og deres husdyr i Lao Cai-provinsen i Vietnam Af Anders Dalsgaard. Professor, Det Biovidenskabelig Fakultet, Københavns Universitet (KU LIFE) Efter kun et par år i praksis følte Louise Ladefoged Poulsen sig langt fra færdigudlært. Hun værdsatte arbejdet med konkrete problemstillinger, de hurtige løsninger og resultater f.eks. som når et simpelt drej af en kalvs hoved gjorde, at den næsten kom ud af sig selv. Men hun savnede tid til faglig fordybelse. Patienterne var der hele tiden fra morgen til aften, og madpakken blev spist i bilen, eller mens der var en hundeejer i røret. Det var til tider et stressende job, så da min kæreste var med på at tage på eventyr et års tid til Vietnam - og det kunne kombineres med at tage en ph.d. med fokus på anvendt forskning - var jeg ikke i tvivl om, at det var en god måde at afprøve en af de andre muligheder, man har som dyrlæge, siger Louise Ladefoged Poulsen. Gødning og hygiejne Sammen med sin kæreste drog Louise Ladefoged Poulsen på et 12 måneders ophold i Lao Cai-provinsen for at lave feltundersøgelser. De fandt hurtigt en lejlighed i det centrale Hanoi, og efter at have ventet i flere uger på at få de nødvendige tilladelser fra myndighederne, rejste Louise Ladefoged Poulsen sammen med en vietnamesisk oversætter til den bjergrige Lao Cai-provins for at indsamle informationer om husdyrhold og gødningshåndtering i to landsbykommuner. Det skete gennem interviews, men især ved at have god tid til at gå rundt i husholdet og observere, hvordan de forskellige etniske minoritetsgrupper holdt husdyr og håndterede gødningen. Det var vigtigt for at få en ide om de hyppigste overførselsveje for smitstoffer. Det viste sig hurtigt, at minoritetsgrupperne holdt husdyr meget forskelligt. For nogle leverer husdyrene værdifuld gødning, som bruges til produktion af ris og grøntsager. Heldigvis ser det ud til, at langt de fleste hushold koger og på anden vis varmebehandler grøntsagerne, så eventuelle smitstoffer dræbes. For andre er det bare møg, der ligger, hvor grise og høns færdes f.eks. i og omkring huset. Det udgør selvsagt en potentiel smittekilde for beboerne, siger Louise Ladefoged Poulsen. I flere landsbyer placeres svinestier med bambusrør i bunden ud over en skrænt eller bæk, så gødningen kan regne væk. Det er et meget praktisk og vedligeholdelsesfrit system for den, som har grisene, men ikke særligt hygiejnisk for dem, som bor i landsbyen længere nede og bruger vandet i bækken til at bade i eller i sjældne tilfælde til at drikke, forsætter hun, og forklarer, at der er stor forskel i hygiejnestandarden blandt minoritetsgrupperne. Nogle få familier har toilet med skyl og en lukket vandtank til drikkevand. Andre etniske grupper bruger et simpelt hul i jorden, en bæk eller en nærliggende mark som toilet. Drikkevand indsamles typisk i gennemskårne bambusrør, som leder vandet ned af bjergskråningerne til opsamlingstanke eller føres direkte ind i huset. Hygiejnestandarden ser ud til at være bestemt af økonomiske forhold og af traditioner. I nogle landsbyer opfattes børns afføring ikke som lige så»uren«eller smittefarlig som voksnes afføring. Så børn går ofte rundt uden bukser på, og går på»toilettet«hvor som helst i og omkring husene men lynhurtigt kommer Side 6 VietNam

7 Louise Ladefoged Poulsen har i 12 måneder lavet feltundersøgelser i Lao Cai-provinsen. De vietnamesiske og danske forskere fastlægger effekten af de forbedringer, som den vietnamesiske regering og donorerne laver gennem diarré- og epidemiologiske undersøgelser, forekomst af parasitinfektioner, og ændringer af hygiejnepraksis der en hund eller en gris og æder afføringen, griner hun. Børnene leger ofte omkring huset uden særligt opsyn, og jeg har flere gange set dem samle madrester tabt på jorden og putte dem i munden. De voksne går typisk på toilettet, når de er i rismarken, eller de går ned til bækken. Det sidste er problematisk, da børnene i landsbyerne lidt længere ned af bjerget ofte bader og leger i bækken og på den måde Børn i landsbyer bader og leger ofte i bækken, og på den måde får de kontakt med smitstoffer, fx når de får forurenet vand i munden får kontakt med smitstoffer, f.eks. når de får forurenet vand i munden, siger Louise Ladefoged Poulsen. Dyr og mennesker i tæt kontakt Børnenes tætte kontakt til dyr og husdyrgødning udgør en særlig risiko for overførsel af smitstoffer, som forårsager diarré. Det undersøger Louise Ladefoged Poulsen i et tæt samarbejde med en stor diarréundersøgelse hos børn i et projekt støttet af Danida (se boks). Når et barn diagnosticeres med diarré, og der isoleres en bakterie, som kan smitte mellem dyr og mennesker (såkaldte zoonotiske smitstoffer som E. coli, Salmonella, eller Campylobacter) i deres afføring, bliver gødningsprøver indsamlet fra husdyrene i samme hushold også undersøgt for smitstoffer. Påvisning af smitstoffer af samme art vil sammen med epidemiologiske risikofaktoranalyser vise, om dyrene er kilde til diaréen. Disse undersøgelser vil løbe over mindst et år. Spolorm Da mere end halvdelen af svin, børn og voksne udskiller spolormæg (Ascaris), vil projektet Danida-projekter: Vand/ sanitet og landbrug Louise Ladefoged Poulsens ph.d. projekt om overførsel af smitstoffer blandt dyr og mennesker er finansieret af KU LIFE. Ladefoged Poulsens ph.d.-projekt skal belyse transmissionsveje for zoonotiske smitstoffer (kan overføres fra dyr til mennesker), især blandt de etniske grupper, som lever tæt sammen med deres husdyr. Det gennemføres inden for rammerne af det kapacitetsopbyggende forsknings projekt SANIVAT, som Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, KU LIFE udfører sammen med Statens Serum Institut og Sundhedsfakultet ved KU. I Lao Cai-provinsen, som ligger i Nordvietnam tæt ved Kinas grænse, forbedrer den vietnamesiske regering med støtte fra Danida og andre donorer drikkevandsforsyning, toiletforhold og uddanner de fattige bønder i hygiejne. Landbrugsprogram ARD SPS Danidas landbrugsprogram målretter sig mod den fattigste del af befolkningen på landet ved styrke dens evne til at drive landbrug på en bæredygtig, udbytterig og fødevaresikker måde. Programmer løber fra 2007 til 2012 med en bevilling på 230 millioner danske kroner. Det officielle navn er ARD SPS II Udvikling Af Landbrug Og Landområder (Agricultural and Rural Development Sector Programme Support, Phase II), og bygger på erfaringerne fra tidligere projekt i Centralkomponenten fokuserer på forskning og kapacitetsudvikling af politikker for udviklingen i bjergrige egne, mens provinskomponenten vil støtte træning, rådgivning, kapacitetsudvikling, markedsadgang samt jordtildeling. Provinskomponenten omfatter Dien Bien, Lao Cai og Lai Chau provinserne i Nordvietnam samt Dak Lak og Dak Nong provinserne i det centrale højland. - Udviklingspolitik, Sektorprogram, Landbrug Beskrivelser af bistandsprogrammer på PPO SØGNING VietNam Side 7

8 Ofte leverer husdyrene værdifuld gødning, som bruges i grønsagsproduktion også undersøge om denne ormeparasit spredes mellem dyr og mennesker. Det er klart, at når svinene skider, hvor det passer dem, og svinegødning anvendes i køkkenhaverne uden nogen form for behandling, så medfører det en stor risiko for smitte med svinets spolorm, når bønderne spiser grøntsager fra køkkenhaven. Det samme gælder for børn, der kravler rundt på jorden og putter ting i munden, der har ligget, hvor grisene også færdes, siger Louise Ladefoged Poulsen. Der er dog ingen der ved om svinets spolorm smitter mennesker i Vietnam, tilføjer hun. Hun vil derfor sammen med kollegaer ved KU LIFE undersøge spolormæg fra jord- og støvprøver indsamlet ved husene og i køkkenhaverne ved dna-fingeraftryksteknikker og sammenligne disse med fingeraftryk af æg fra afføringsprøver, der er indsamlet fra svin og mennesker i de samme hushold. Resultaterne vil så vise, om bønderne, og især deres børn, er smittet med svinets spolorm. Kulturelle forskelle Det har været noget af en omvæltning at skulle vænne sig til arbejdsform og kultur på Det nationale institut for hygiejne og epidemiologi i Hanoi, som er Louise Ladefoged Poulsens daglige arbejdsplads. Her er det en ældre professor som træffer alle beslutninger. Det er så nemt, når man er opvokset i Danmark, hvor alle skal høres og alt kan diskuteres, fortæller hun. Samarbejde og deling af viden er heller ikke så udbredt som i Danmark. På kontoret kan kollegaer arbejde inden for samme område Side 8 uden at diskutere fagligt. I Danmark elsker folk jo at fortælle og diskutere deres arbejde og udfordringer, siger hun. De rette personlige kontakter og et godt netværk er altafgørende for at kunne sætte forskningsaktiviteter i gang i Vietnam. Som ph.d.-studerende nyder Louise Ladefoged Poulsen heldigvis godt af hendes vejleders netværk. Jeg bruger rigtig meget tid på logistik og praktiske ting. Det tager dagevis at få de rette medier til mikrobiologiske projekter fragtet herud. Udlevering af en pakke med medier til bakteriedyrkning fra tolden i lufthavnen kan tage flere dage. Det er ikke så overraskende, men det betyder, at jeg ikke når ned og ser på generne i de bakterier, jeg får samlet ind herude. Og så er sproget en barriere. Der er mange vietnamesere, der har svært ved engelsk eller slet ikke taler engelsk, eksempelvis det meste af personalet, som jeg arbejder sammen med i laboratoriet. Det kræver tid og tålmodighed at forklare, hvad der skal ske, når man må gøre det ved hjælp af tegninger og ordbøger, siger hun. Tilfredsstillelse Louise Ladefoged Poulsen fremhæver, at det er en stor gevinst ved at samarbejde med vietnamesiske og danske forskere med forskellige faglige baggrunde. Fagligt spænder disse lige fra bakteriologi og parasitologi til antropologi. Samarbejdet med de forskellige personer og mit brede ph.d.-projekt betyder, at jeg får input fra mange forskellige faglige vinkler og VietNam derfor selv får en bred viden, siger hun. Det er også tilfredsstillende, at jeg har en god kontakt til den lokale Danida-rådgiver på ARD-SPS projektet (se boks), som arbejder med husdyrhold oppe i Lao Cai-provinsen. Jeg håber derfor, at mine resultater kan være med til at nedsætte smitteoverførelsen blandt de etniske minoriteter, fortsætter hun. Det passer godt til mig med mange forskellige aktiviteter og samarbejdspartnere. Jeg ville køre surt i projektet, hvis jeg kom til at sidde alt for længe alene i laboratoriet eller foran computeren med en meget specialiseret viden, som er svær at dele med andre, tilføjer hun. Louise Ladefoged Poulsen og hendes kæreste glæder sig dog til at komme hjem. I Danmark venter en masse bakteriestammer og deres gener på at blive studeret på KU LIFE og kæresten skal tilbage til det firma han har haft orlov fra. Artiklen har været bragt i Dansk Veterinærtidsskrift 15/2 i en længere udgave Hus med grisesti

9 Fotos: Nis Jensen At male med lak i Hanoi To danske kvinder har studeret kunsten at lave lakmalerier på Hanoi Academy of Fine Arts Af Kirsten Broager Annemette og jeg mødtes tilfældigt i 2001 i Hanoi i et maleværksted for udlændinge, oprettet af Kunstakademiet Hanoi Academy of Fine Arts. Her var ca. 30 kvinder og mænd fra hele verden, f.eks. Japan, Canada, Israel, Australien, England, Tjekkiet, USA, Indonesien og Danmark. Næsten alle var medfølgende til partnere, der i kraft af et spændende internationalt job boede i Hanoi i en kortere eller længere periode. Det var et åbent, afslappet og inspirerende miljø, med en god blanding af trænede kunstnere og nybegyndere - men alle lige lykkelige for muligheden af dette fristed. Madame My, en myndig lærer Madame My, vietnamesisk kunstner og lærer, herskede i dette store luftige rodede lokale fyldt med gamle træborde og stole, malerbøtter og halvfærdige malerier. Hun gik stille rundt mellem de stærkt koncentrerede kunstnere, og så dem over skulderen. Hun kommenterede eller gav gode råd til den enkelte. Hendes afslappede, men myndige form, skabte en hyggelig og munter atmosfære, hvori man kunne afprøve teknikker inden for lakmaleriet. Jævnligt svævede der små sølvflager rundt i luften. Det betød, at nogle var i gang med at lægge sølv på lakplader. Men det var også spændende at lægge knuste æggeskaller eller mudder fra Den Røde Flod ned i lakken for at opnå specielle effekter. Lak fascinerer Gennem studieårene på værkstedet og ekspe- Annemette Holm til venstre og Kirsten Broager yderst til højre på deres workshop på Kulturdagen, foråret VietNam Side 9

10 rimenterne med materialer, farver og former kom vi begge to til at holde rigtig meget af lak. Lak fascinerer, og for en nybegynder som undertegnede, der aldrig har tegnet eller malet før, var det en åbenbaring at få lak mellem hænderne. Jeg startede med et maleri af lotusblomster og sluttede af to år senere med en fantasi, jeg kaldte Livets røde tråd. Jeg opnåede også at komme på udstilling. Hvert år arrangerede madame My en udstilling med udvalgte arbejder fra holdet. Jeg var meget stolt, da jeg så mine lakmalerier blandt professionelle kunstnere. Mine to års studier i lakmaleri resulterede i et certifikat fra skolen. Tilbage i Danmark Det fantastiske ved lak er, at det skinner og at det ændrer sig efter skiftende belysninger og bliver levende. I Vietnam er der tradition for at male lakmalerier i mørke og i stærke farver, men tilbage i Danmark får man vældig lyst til at male med lak der mere tiltaler et nordisk Kirsten Dorph Broager Født 1946 Udstillinger: Danmark: Det sanselige Indien - fotos, effekter og foredrag fra 2000 til DBB - Danmarks Blindebibliotek, Avedøre Bibliotek, IBOS (Instituttet for Blinde og Svagsynede) og Birkerød Bibliotek. Lakmalerer og workshop i Østerbrohuset i København på Kulturdag i Dansk-Vietnamesisk Forening marts 2009 sammen med Annemette Holm. Vietnam: Fotoudstilling på Sofitel Metropole, EU-Jazzfestival Fotoudstilling på Sofitel Plaza 2003 og Exhibition of Lacquer paintings, Hanoi Fine Arts University, Egypten: Photo Contest Exhibition, Cairo, Born in Egyt, Paintings by three international artists: Kirsten Dorph Broager, Pritty Teeluck Gaffer and Sheela Karim. Galerie Toot, Cairo, Studier: Jeg har studeret lakmaling fra 2002 til 2004 på Hanoi Fine Arts University. Fra har jeg malet med olie og akryl hos lærer Khaled Zayton i Cairo på El Sawy Culture Centre. Kirsten Dorph Broager Bregnerødvej 40, DK 3460 Birkerød. Tel (45) Mobil: (45) / Annemette Holm øje. Det forsøgte vi at vise og demonstrere på Kulturdagen 14. marts på vores workshop. Vi ville gerne vise danskerne en anden form for vietnamesisk lakmaleri, der ikke er så mørk og traditionel, men derimod lys og let med metalliske glimt, der kommer af en kombination af lak, sølv, bladguld, kobber og mudder. Vi glæder os til at komme videre med lakmaleriet i Danmark. Lakkens historie Brugen af lak som teknik er flere tusind år gammel og stammer oprindelig fra Kina, hvor man brugte lak til at gøre ting vandtæt. Lakkunst i betydningen at dekorere ting er lige så gammel. Lakmaleriet kom til Vietnam på 1400-tallet. Lakkunst som den kendes i dagens Vietnam startede med franskmændenes introduktion af vestlig maleteknik på Ecole des Beaux Arts d Indochine i Inspiration fra Japan Kombinationen af vestlig maleteknik med den traditionelle lakteknik gav stødet til en helt ny kunstform. Specielt da japanske kunstnere blev inviteret til Hanoi Academy of Fine Arts i 1930 erne for at inspirere de studerende udviklede det sig en helt ny retning. Fra 1980 har unge vietnamesiske kunstnere revolutioneret den gamle lakkunst og placeret lakmaleriet i en ny og spændende sammenhæng. Hvad er lakmaleri? Selve laksubstansen er harpiks fra en speciel træsort. Et lakmaleri laves på en sort lakplade, der er en træplade præpareret med adskillige lag lak. Lakpladen males med lak, ofte i 8-10 lag. Farver, æggeskal, guld- og sølvblade, perlemor, mudder, savsmuld og andet kan blandes i lakken og/eller lægges mellem lagene. For hvert lag tørres og hærdes lakken. Derefter sliber man let, hvorved de tidligere malede/indlagte lag kommer til syne. Det er ved slibeprocessen, det kunstneriske fremstår. Teknikken er helt modsat olie og akryl, hvor man bygger op lag på lag. I lakmaleriet sliber man ned for at få nye farver og former til at fremstå. Når maleriet er færdigt, poleres eller lakeres hele overfladen, som derefter fremtræder smuk, skinnende og holdbar. Fremstillingen af et lakmaleri kan være en proces, der tager flere måneder- Derfor arbejder man gerne på flere malerier ad gangen. Det kræver stor tålmodighed at være lakmaler. Født 1947 Udstillinger: Filippinerne, Vietnam, Tyskland, Sverige og Danmark: Metropolitan Museum, Manila, Ayala Museum, Manila, Den Permanente, København, Kunstnernes Efterårsudstilling (KE), Kunstnernes Sommerudstilling (KS), Bornholms Kunstmuseum, Kirsten Kjærs Museum, Helligåndshuset, Skovhuset, Værløse, Galleri Aurora, Møn, Toserco Galleri, Hanoi, Hanoi Fine Arts University. Herudover teater og skoleudsmykninger Arbejdsfelt: Lak- og tekstil to modsætninger i hårde og bløde materialer Malede tekstiler af bomuld og silke, sammensat af 3-dimentionale collager og skulpturer i stof og jern Fra 2000 til 2004 studeret lakmaling på Hanoi Fine Arts University. Side 10 Annemette Holm Livjægergade 44, 1 th.,dk 2100 København Ø. Tel. (45) VietNam Fotos fra Kulturdag 2009:

11 Vietnam før og nu Den samme rejse kan være som at rejse i to forskellige lande, når rejsen tilbagelægges med 10 års mellemrum Af Maj-Britt Boa Jeg rejste i 1999 gennem Vietnam med toget fra Hanoi til Ho Chi Minh City. Det var et møde med en kultur og et land, der lige havde åbnet sine grænser ud mod verden. Vietnamesere med deres nysgerrige blikke og store ønske om at tale med os fremmede mødte mig overalt. Fortiden med krigen og delt land var stadigvæk ikke langt væk. I Ho Chi Minh City havde man sat store billboards op, hvorpå der annonceredes med fri plads til at annoncere. Jeg tog et billede af det tomme billboard, symbolet på et land, der akkurat havde taget det første skridt ind på kapitalismens frie marked. Cykler overalt Der var mennesker overalt, på cykler, i busser, på ladet af udslidte lastbiler eller gående, alle var på vej til eller fra noget. Det var et land, hvor stilstand og dovenskab var ukendte fænomener. Jeg mødte mange mennesker og mange skæbner på min første lange rejse. I syd var befolkningen præget af den hårde medfart, de havde fået ved landets genforening. De veluddannede og dem med forbindelse til amerikanerne var ikke bare selv ramt af sanktioner og lange ophold i genopdragelseslejre, deres børn havde også haft færre muligheder for uddannelse og arbejde. Det var skæbner, som jeg brugte lang tid i selskab med, og som jeg aldrig har glemt siden. Landets og befolkningens skønhed var noget særligt. I Hue cyklede jeg ud til de gamle templer, der lå spredt mange kilometer uden for byen. Alle cyklede, kvinderne i deres traditionelle dragter Ao dai der består af et par lette bukser og udenpå dem en slags jakke med lange sidestykker, der flagrede og fik mig til at tænke på sommerfugle, når de kørte. Gamle fjender På turen fik jeg følgeskab af en vietnamesisk mand, lidt ældre end jeg selv, som gerne ville øve sit engelsk. Han viste mig de historiske steder, men historien strakte sig fra de gamle kongedynastier frem til mødet med en amerikansk officer, der var taget tilbage til stedet, hvor han og vietnameserne havde kæmpet mod hinanden med livet som indsats. Efter det bevægende møde mellem to gamle fjender, der begge havde haft krigen tæt inde på livet, sluttede vi dagen med te hjemme hos min vietnamesiske ven og hans familie. Det var fattige folk, der håbede at de nye tider også ville give dem bedre muligheder. Genkomst 10 år senere Med de billeder på nethinden kom jeg atter til Vietnam i februar i år, præcis 10 år efter mit første besøg. Denne gang som guide for 14 mennesker, der havde købt en færdig luksusrejse gennem FDM Travel. Jeg havde forberedt mig hjemmefra, taget en måned fri for at læse om landets gamle og nye historie. Vores rejse skulle - som for 10 år siden - gå gennem Laos, Vietnam og Cambodja, med start i Laos. Vi fløj til Hanoi fra Vientiane i Laos. I lufthavnen stod vores lokale guide, og uden for ventede bussen, der kørte os ind til hotellet i Hanois gamle bydel. Ved første øjekast lignede alt sig selv, de smalle gader domineret af hvert sit håndværk. Vi boede ved stenhuggergaden, og langs den smalle gade stod de mange små gravsten, hvor kun navn og årstal manglede. Over for hotelindgangen lå en lille del af det lokale marked. Her blev der handlet fødevarer af alle slags. Levende fisk og snegle, friske grønsager, krydderier, lægeurter, slagteknive og sæbe. Synet af det halvoverdækkede VietNam Side 11

12 marked var et deja vu, - tilbage til Hanoi 10 år tidligere. Helstegte hunde Tilbage til den dag på det store marked, hvor en gammel krumbøjet kvinde sad oppe på et højt bord, mens hun med en stor slagterkniv huggede helstegte hunde, som hun fastholdt med fødderne, i mindre stykker. Jeg huskede, hvordan jeg dengang var faldet i staver over knivens effektivitet trods hendes høje alder. Og det mærkelige syn af de store stegte hunde, hvor selv knurhårene var intakte. Jeg blev blevet brat revet ud af min dvale, da en lille gruppe kvinder i løb stødte ind i mig med en voldsom kraft og derefter fortsatte videre i de smalle gange mellem boder fyldt med opskårne dyr og fisk. De havde været forfulgt af to betjente på scootere, der i høj fart var kørt ind mellem boderne. Den ene betjents scooter var skredet på den fedtede gang og smadret ind i et kæmpe akvarium, så tusindvis af liter vand havde stået omkring ham, og fisk alle vegne lå og gispede efter vejret. Manglende forfattermøde Som dengang blev jeg også denne gang kaldt tilbage til virkeligheden. Min rejsegruppe var Side 12 fuldtallig, og bussen ventede på at køre os til endnu en fremragende restaurant. De var søde og sjove, min første gruppe. Trods min usikkerhed som guide - det var mit første rigtige job - bar de over med mine mange små fejltrin og spørgsmål, jeg ikke havde rede svar på. Heldigvis havde jeg den lokale guide med overalt, en alvorlig ung mand, man fornemmede, at han var barn af partitro forældre. Mens vi var i Hanoi, forsøgte jeg at få kontakt med den vietnamesiske forfatter Bao Ninh. Han skrev i slutningen af firserne den fremragende selvbiografiske antikrigsroman Krigens sorg. Min guide forsøgte ad officielle kilder at finde ham, men blev stoppet halvvejs med besked om, at det ikke var tilladt at møde Bao Ninh som gruppe. Jeg var ærgerlig over de stadige mængder af politiske hensyn, befolkningen må leve med. Rejsegruppe med komfort Vi boede i modsætning til min første tur på dejlige hoteller, og spiste det bedste af det bedste fra det vietnamesiske køkken. De friske grønsager og frugter, mynteblade, limefrugt, fiskesauce og chili er nu faste bestanddele i mit danske køkken. Komforten og de mange arrangerede ture rundt til bygningsværker, templer og pladser VietNam var med til at gøre afstanden til vietnameserne større. Og måske var den bare blevet større. Måske har de vænnet sig så meget til alle os fremmede, der de sidste 10 år har invaderet deres land, at de ikke længere ser os, og ikke i så høj grad har brug for at høre vores historie og fortælle deres egne. Eller måske er det rejseformen, der lægger distancen. Kommercielt boom Vi sagde farvel til vores guide, der både havde vist os Hanoi og taget os på en tur ud på Ha Long Bugten og fortsatte med fly fra Hanoi til Ho Chi Minh City. Her var forandringerne enorme. På 10 år var alt sket. Et kommercielt boom havde forandret byen, så den nu lignede en vestlig storby, hvor filmen kørte i dobbelt tempo. Bare det at krydse de store gader. Jeg huskede trafikken som ekstrem, men fordi den for en stor del tidligere bestod af cykler, var den ikke så altdominerende som nu. Men det var dog i denne by, jeg 10 år tidligere var blevet frarøvet min taske, den eneste gang jeg har prøvet det. Nu boede vi på det gamle Grand Hotel, og fordi jeg i flyveren på vej fra Danmark havde læst Graham Greens Den stilfærdige amerikaner, havde stedet en ekstra dimension af nostalgi. Alt, det der skete på Hotel Continental,

13 Grand Hotel og alle de andre steder rundt i byen under vietnamkrigen, de sidste dage hvor folk flygtede, og billedet af den sidste helikopter, der letter fra den amerikanske ambassade, det var igen nærværende historier, ikke mindst efter besøget på krigsmuseet, der var indrettet i det gamle præsidentpalads. Sydpå er Vesten forbillede Vores lokale guider her og oppe nordpå var næsten som et spejl på hele den nye vietnamesiske historie. Alvoren fra nord var nu erstattet af et stort charmerende smil, men også åben kritik af det politiske styre. Her sydpå ønsker man forandringer, og ser Vesten og ikke mindst USA som et stort forbillede. Og det forstår man godt, fattigdommen er ikke udryddet. Alle kan huske, hvordan det var ikke at have mad nok, og mange sydvietnamesere har måttet igennem kampe for genrejsning af deres familie. Til gengæld er det her væksten er stærkest og økonomisk er Sydvietnam langt foran - med det der følger med. Jeg kunne ikke lade være med også at se et tab på et andet plan. Familiesammenhold, respekten for de ældre og forfædrene er, som i Vesten, langsomt ved at forsvinde i jagten på den individuelle og materielle lykke. Fra Ho Chi Minh City tog vi sammen med vores guide sydpå til Mekong-deltaet. Gruppen var åben og modtagelig for alle de forskellige indtryk. Deltagerne nød turen og landet, og ikke mindst den charmerende nye guide. Han gav det allerbedste indtryk af Vietnams nye turistindustri. Han talte godt engelsk og havde selv været i USA med flere selskaber fra hjemlandet. Vi talte om hans liv, hvilke muligheder og drømme han havde. Oprindelig var han uddannet på kunstakademiet som tegner og maler. Men som færdiguddannet kunstner blev han sat til at male store bannere af de politiske ledere eller lave kampagner for folkesundhed. Han blev med andre ord reduceret til skiltemaler. Efter et par år besluttede han at skifte spor, og uddannede sig efterfølgende til guide, en uddannelse der er både krævende og relativt lang, omkring fire år. Han boede i en et-værelses lejlighed med sin kone og barn. Alene at have en lejlighed var tidligere en sjældenhed, men den nye generation med god uddannelse vil noget mere - ligesom vores guide, der syntes hans udfoldelsesmuligheder var begrænsede. Han drømte om mere plads, og også om at vende tilbage til maleriet, men nu med et personligt udtryk. En mere ydmyg rejse På Mekong-floden krydsede vi grænsen til Cambodja. Vi tog afsked med vores guide og med landet og fortsatte til Phnom Penh, og videre op til de store templer ved Siam Reap. Der sluttede mit første rigtige job som guide, vi tog en bevæget afsked, for det havde trods alt været en lang tur vi havde rejst sammen. Jeg blev tilbage og tog imod min mand efter tre uger alene i Østen. Det var et længe ventet gensyn, og foran os havde vi 14 dage for os selv. Vi rejste gennem Cambodja, igen med lokale busser, og det var skønt og udmattende på samme tid. Vi tog tilbage til Vietnam, og nød nu livet på et mere ydmygt plan, boede billigt og rejste med de lokale. Vi mødte mange søde mennesker, min mand, der ikke før havde besøgt Vietnam, nød ligesom jeg den særlige åbenhed, som vi nu atter mærkede blandt befolkningen. Vi mødte en ældre vietnameser og hans kone. De var flygtet til USA efter krigen, men var de senere år vendt tilbage for at hjælpe deres landsmænd. De havde selv samlet penge ind, og støttede nu både et antal gamle og ensomme mennesker, der før havde ligget hele dagen i sengen, gemt væk og glemt og et imponerende antal børn ude på landet, der nu kom i skole og har en fremtid for sig. Manden var en sær blanding af det gamle Vietnam og det nye liv i USA. Han havde tjent sine penge på at opdrætte emuer, en slags struds, og så sælge fedtet til kosmetikindustrien. Pengene brugte familien nu på at hjælpe her i Vietnam. Evigt ung Ud over sit hjælpearbejde var han dybt optaget af et særligt gymnastikprogram, der - sagde han - holdt ham evigt ung. Han var holdt op med at se fjernsyn, at drikke alkohol og havde med sine gymnastiske øvelser næsten ophævet sin egen ældning. Jeg var imponeret over, at han var rejst tilbage og med så stort et hjerte givet sine penge videre til dem der manglede. Det mindede mig ved hjemrejsen om, hvor ufatteligt privilegerede vi er her i Danmark, også selvom vi ikke har evig sommer, det skønne vietnamesiske køkken, de yndefulde kvinder at kikke på og ikke tilnærmelsesvis den stålsatte energi, som dette imponerende folk har VietNam Side 13

14 Vie Billedindtry VietNam Side 14Baggrundsbilledet er fra Jadekejserens pagode - et fantastisk sted! Brudeparret er fotograferet ved den katolske domkirke, hvorfra 3 den 2009 neonbelyste ma Blæksprutterne er fra det livlige Ben Thanh marked, som altid er et besøg værd. I det hele ta

15 k fra Ho Chi Minh City tnam Ajours fotograf Nis Jensen har været i Ho Chi Minh City og har her samlet nogle få af sine mange billeder. På er der billedserier fra det faglige indhold af rejsen. donna også stammer - det var søndag og bryllupsfotograferne havde vældig travlt. Gadesælgeren er fanget næsten alene - det er sjældent i den by! get er byen altid livlig - og bådene langs flodbredden er farverige i al deres fattigdom VietNam Side 15

16 Det bedste af Vietnam Blandt byens gode vietnamesere er der én, der skiller sig særligt ud. Her står den uddannede kok Huê Thi Do bag gryderne og sikrer os uforfalsket nuanceret vietnamesisk mad til særdeles rimelige priser Af Helle Brønnum Carlsen Huê begyndte sin kokkekarriere i restauranten af samme navn i Valby. Men forinden blev hun kokkeuddannet i Vietnam. Det borger jo for en hel del, og nu har hun så tillige samlet sig en række erfaringer med at drive restaurant, så hendes køkken har aldrig været skarpere og mere effektivt end nu. Danmark har alt for længe været et sted, hvor for mange tilrejsende har åbnet et spisested uden at have den tilbørlige gastronomiske uddannelse, og det har man kunnet både se og smage. Det garanterer Huês gode stil bag gryderne, store viden og uddannelse, at man ikke udsættes for i den nye restaurant Saigon i Sølvgade. Lokalet er til og med enkelt, lyst og venligt Side 16 Restaurant Saigon Sølvgade 86, Kbh. K. Tlf.: Åbningstider Man-søn Bordbestilling tilrådes! ikke noget med overpyntet asiatisk papirklip, her er stilrent. Det møder man også i stigende grad i storbyerne i Vietnam, og det distraherer ikke madens skønhed. Menukortet, der i øvrigt også findes i sin helhed som take away, byder på alle de gode klassikere fra både syd og nord. Sådan er der et VietNam rigt udvalg af de gode Phò (udtales føøøø) en suppe, som spises alle vegne mod nord som morgenmad og frokost. Det er et helt måltid i sig selv til ca. 90 kr. og især Phò Bò Viên, hvor man får både oksekødssuppe, brede risnudler, oksekød i skiver og små boller af hakket okse samt en masse friske typiske krydderurter (vietnamesisk basilikum og mynte) og salat, er smuk og alsidig i sin helhed. Den findes også i en herlig stærk variant fra den tidligere kongeby midt i Vietnam, Huê. Men vi var kun to, så vi sprang supperne over og gik til andre fristelser på kortet. Det friske køkken Vietnamesisk køkken adskiller sig fra mange andre køkkener i Asien ved sin friskhed. Dels er der de mange krydderurter, hvor forskellige typer af basilikum, mynte og koriander dominerer, og dels er der salaterne. Har man først én gang smagt salat med grøn papaya, er man solgt. Men den er svær at få i en ordentlig kvalitet, så her er der glaskålssalat i stedet. Til gengæld lokkede kortet med en bananblomstsalat, der i min verden kommer lige efter den grønne papaya på hitlisten. Så den måtte vi prøve (128 kr.) ligesom Bò Bía, der er friske forårsruller med marineret svinekød, rejer, nudler og grøntsager et must blandt forretterne. Det er nemlig en anden karakteristisk ting ved det vietnamesiske køkken, at der, ud over friske salater, er kolde ikke kogte forårsruller. Det kræver ultratynd risdej og godt med marinering til det stegte kød for at give smag. Samtidig kombinerer man ofte som her skaldyr med gris (65 kr.). Rullerne var fine og frisklavede med en hoisinsovs til. Jeg kan bedre lide de tyndere soja- og eddikebaserede sovser måske er det ikke korrekt, men det vil jeg bede om næste gang. Salaten, der var en kæmpeservering og nok til to, kommer med rejsechips, som man skovler indholdet op på. Fremragende salat med knivskarp balance mellem chili, syre, fermenteret fisk (mælkesyregæret fiskesovs) og knasende sprødhed fra både bananblomst (ja det er den rødlige dråbeformede ting for enden af bananklasen, der er mere end spiselig), grøntsager og jordnødder. Masser af god fylde fra kyllingestykker og rejer. Gid der dog havde været plads til Banh Xèo, der er måneformet stegt rispandekage med bønnespirer, svinekød og rejer (55 kr.),

17 men det var der ikke, når vi også skulle prøve hovedretter. Ingen siger jo, at man en anden gang ikke bare kan bestilleet hav af forretter. Det lille touch Til gengæld må man ikke snyde sig selv for Huê Thi Dos fortolkning af Chà Cà, som de fleste vietnamfarere vil nikke genkendende til, og som en hel gade i det gamle Hanoi hedder, fordi restaurantermed kun denne ret ligger på stribe. Pangasius- fisk grilles og serveres på sydende jernpande med en kokosmælkcremet (og det er det særlige) karrycitrongræssovs,men tro ikke, at det er sådan et flødebad,som kokosmælkretter ofte ender i. Nej, istedet giver kokosmælken lige det lille touch, der gør, at retten rundes til perfekt velsmag, når man samler den ved bordet. Igen pergamenttynde rispandekager, hvorpå man lægger nudler, jordnødder, grøntsager, friske krydderurter og forårsløg. Denne ret er en varm ret (115 kr.). Sidste ret, vi kunne klemme ned, var en anden klassiker, der har set så mange kedelige fortolkninger herhjemme. Bò Sá-té er den vietnamesiske udgave af oksekød på små spyd serveret med jordnøddesovs på en varm jernpande. Men der er ikke kun kød og løg, her er masser af sprødmøre gulerødder som tilbehør, der smagsmæssigt tilføjer den en god sødme, specielt hvis man også får retter med citrongræs, chili og karry. Grundlæggende for alle asiatiske køkkener er jo samspillet mellem smagene i de enkelte retter i måltidets helhed. Naturligvis er her øl fra Vietnam. Hele to slags. Både en Saigon og en Hanoi. Den sidste er så stærk som guldøl, så vi blev ved den første (38 kr.). Desuden stod der Saigon Limonade (29 kr.) den bedste limonade, jeg længe har smagt. Frisk og syrlig af nypressede lime med opløst sukker og isvand. Det er den lille detalje, en omhyggelig kok sørger for. Regningen for to meget meget mætte blev 562 kr., for det var os ikke muligt at få plads til de autentiske desserter af geleret bønnemasse. Det bliver måske heller ikke de asiatiske desserter, der hitter i min dessertverden, men stor ros for, at de er lokalt orienterede og ikke bare leverer bananasplitmodellen. Kortet har også en pizzafri børnemenu med pluk af det mest børnevenlige fra kortet. Når man nu ikke har tid eller råd til at rejse til det skønne Vietnam hele tiden, så må turen gå til Sølvgade. I sin helt egen kategori er vi i toppen, og det bliver honoreret med fem huer for et præcist håndværk og en meget skarp fornemmelse for smagsvariationer i en personlig og nænsom tolkning af et kulturkøkken. Genoptrykt fra Politiken I BYEN 6. marts 2009 Nyt enkelt design på hjemmesiden Foreningens hjemmeside har nu fået ny enkel layout og brugervenlige rullemenuer. Vi håber at alle vil prøve at surfe rundt på den Den nye hjemmeside med fint overblik ved hjælp af nyt enkelt layout og brugervenlige rulle-menuer gik i luften 25. juni. Det har været en lang og hård kamp, men med et flot og præsentabelt resultat, som indeholder de samme sider som før og ligger på samme Internet-adresse: Forsiden præsenterer sig enkelt med firefem nyheder, seks kategorier (hovedmenuer) med rullemenuer, der har pt. 46 menupunkter. Dertil kommer pt. 104 undersider, som man kommer til fra "Forældresider". Desuden er der i højre side søgefunktion samt seks faste punkter. Man kan via Sitemap se en struktureret oversigt med samtlige sider. Alle sider gemmes i en database, som sikrer, at der altid er fuld overensstemmelse mellem menusystemet og Sitemap (brugervenlig sideoversigt). Desuden har vi fået en indbygget editor, som betyder, at projektgrupper og udvalg selv skal vedligeholde deres egne sider. med slideshows Af Wilfred Gluud, webmaster Det har været et stort arbejde for mig at få den gamle hjemmesides 167 enkeltsider struktureret ind i menusystemet, men det er lykkedes med et meget tilfredsstillende resultat. Og fremover sikrer menusystemet, at nye sider altid er lagt på plads i strukturen. På en del sider er ikke alle overskrifter, links og fotos på plads, men det rettes i den kommende tid. Nyheder er omdøbt til NYT fra Vietnam, da vi ikke kan overkomme at dække alle nyheder løbende. Der er link til væsentlige kilder på dansk, engelsk og vietnamesisk. Der laves link til vigtige nyheder samt artikler der findes på dansk. Grafisk design: Nis Jensen. nisjensen.dk Teknisk udførelse: Grafisk designer Dennis Davidsen Rasmussen Projektansvarlig og webmaster: Wilfred Gluud Kontakt om fejl og mangler og nye forslag: Én af de mest besøgte sider på hjemmesiden VietNam Side 17

18 Unge khmerer dropper skolen Resultaterne fra undersøgelse i PACODE-projektet hos unge khmerer foreligger nu. I denne artikel fokuseres på det første problem: drop-out fra skolen Der er blevet talt en masse omkring trafficking og sårbarheden for hivinfektion hos khmererne i det sydlige Vietnam, men der er ikke meget reel viden, om situationen er anderledes hos denne gruppe end hos de unge vietnamesere generelt. Endvidere ved man ikke meget om de unges forhold generelt. Derfor blev der som del af allianceprojektet PACODE i 2007 gennemført en undersøgelse hos de unge khmerer. Formålet med undersøgelsen var at høre, hvad de unge havde af problemer, og hvad de havde af viden, og hvilke opfattelse de havde af forskellige temaer som sex, alkohol, skole og arbejde. Undersøgelsen blev udført dels som gruppediskussioner, dels som interview af unge, forældre og lærere. Derfor har det taget lang tid at bearbejde materialet. Nogle af de største problemer, der blev identificeret for de unge, var: Mange droppede tidligt ud af skolen Rygning og alkohol Manglende viden om aids/kønssygdomme Beskeden viden om reproduktiv sundhed (svangerskabsforebyggelse) Skole og unge khmerer Khmer folket tillægger uddannelse mere og mere værdi. De anerkender, at bedre uddannelse giver børnene flere muligheder for at få højere indkomst og et bedre job senere i livet. Både børn og voksne har en forventning om, at barnet skal afslutte mindst secondary school (svarende til folkeskolens afgangseksamen), og om muligt gymnasiet. En mor fra An Giang siger: Nu er uddannelse vigtigt. Vi forstår og accepterer den høje værdi af uddannelse. Tidligere gik drenge i skole længere end pigerne. Nu er denne forskel væk, idet folk anerkender at højere uddannelse giver et bedre job, end hvis man ikke har uddannelse. En 14-årig skoledreng i An Giang: Jeg ønsker at afslutte 12. klasse (svarende til gymnasiet). Derefter vil jeg gerne på seminariet for at blive lærer 17-årig pige, 9. klasses skoleelev i Soc Trang: Mine forældre siger, at vores familie ikke har nogen mark eller have, så du er nødt til at læse hårdt for at følge med de andre. 16-årig pige, 7. Klasse, An Giang: Min Af Anja Poulsen, læge i PACODE-projektet mor ønsker jeg skal læse på universitetet til læge Ironisk nok er der få børn, der er i stand til at leve op til forventningerne. Den mest almindelige barriere for høj uddannelse er de dårlige økonomiske forhold i børnenes egne familier. 17-år gammel dreng fra An Giang, der gik ud af skolen i 5. klasse: Min mor sagde til mig, at jeg skulle stoppe. Så jeg holdt op i skolen, fordi jeg vidste, at min mor arbejdede hårdt. Så jeg holdt op for at hjælpe hende. Faktisk ville jeg ikke holde op, men min familiesituation var så svær, så jeg var nødt til det. PACODE-projektet DVF, CARE og OVE er gået sammen med tre vietnamesiske organisationer for at skabe varige forbedringer af levevilkårene for især khmer minoriteten i fattige områder i provinserne An Giang og Soc Trang i Mekong-deltaet. PACODE betyder Participatory Community Development - medvirken i lokalområdets udvikling. Khmer folket i Vietnam er et mindretal på ca. 1,2 million, der lever i Mekong deltaet i den sydlige del af Vietnam. Denne gruppe har deres eget sprog og religion. De har en tæt kulturel relation med nabolandet, Cambodja. Projektet har til formål at forbedre forholdene for kvinder og børn blandt én af de store etniske grupper, som ikke så let har adgang til de forbedringer i levevilkår, som en stor del af befolkningen i Vietnam ellers oplever i disse år. Læs mere på - bistandsprojekter - Pacode Foto: Jørgen Schytte Selvom skolepengene for khmerbørn er dækket af regeringen og de fleste bøger kan lånes af skolen, så siger en sundhedsfrivillig (village health volunteer) i Soc Trang: Skoleudgifterne er ikke høje, men det er vanskeligt for familien at dække andre udgifter så som skoleuniform, sundhedsforsikring, te i pauserne for deres børn - også selvom disse udgifter er små. På spørgsmålet om det er til at betale for skolen, svarer en 14-årig dreng, 9. klasse, An Giang: Ja, skolepenge 3000 Dong per måned.. gebyr for papirer 5000 per termin, eksamensgebyr på 500 eller 1000 der skal betales hver uge Det er meget. En 16-årig 8. klasses elev i Soc Trang: Jeg kan lide at gå i skole, men min familie har ikke mange penge. Jeg prøver at arbejde hårdt derhjemme for at få penge nok til at dække skoleudgifter men det hårde arbejde gør mig for træt til at læse. Jeg vil holde op efter 9. klasse fordi jeg er for fattig til at betale skole. Få gennemfører 9. klasse Ud over den tid børnene bruger på at studere, bliver familiens arbejdsstyrke påvirket. Det samme gælder indkomsten. I nogle tilfælde siger forældre til deres børn, at de skal holde op med skolen for at blive hjemme og arbejde for familien. I andre tilfælde er det børnene, der er bekymrede på grund af familiens vanskeligheder. De beslutter selv at holde op i skolen, trods forældrenes protester. Resultatet er at masser af børn holder op med skolen tidligt og få fuldfører 9. klasse. 14-årig dreng, som holdt op på skolen i 5. klasse: Min familie er fattig. Der mangler folk til at støtte vores familieforretning, så jeg holdt op Jeg droppede ud selv, da mine forældre Side 18 VietNam

19 havde brug for flere hænder De sagde, at jeg skulle fortsætte, men det gjorde jeg ikke. Jeg holdt op af egen vilje. Uafhængigt om man går i skole eller ej, så svarer alle unge i undersøgelsen, at de er involveret i arbejde i nogen udstrækning. Det strækker sig fra husarbejde, landbrugsarbejde, medhjælper i familieforretningen eller sælge på gaden. Det er almindeligt og forståeligt, da leveforholdene er dårlige og hovedindkomsten kommer fra landbrug. Den mest almindelige form for arbejde er, at de unge hjælper med at plante og høste ris enten på forældrenes mark eller hos andre. Børn hjælper ofte til i familiens arbejde allerede fra 10-1l års alderen. I den alder kan barnet også hjælpe til med almindeligt husarbejde, vogte kvæg og støde ris til rismel. En 16-årig dreng fra An Giang, som aldrig har gået i skole, fortæller: Jeg står tidligt op om morgenen for at malke og hente vand. Under rishøsten plukker jeg ris og bærer det, hvis jeg er hyret til det. Jeg startede med rishøst, da jeg var 11 år gammel. 17-årig pige i An Giang, som gik ud af skolen i 5. klasse: Om morgenen går jeg op i bjergene for at skære bananer ned, som jeg tager med hjem for at fodre grisene. Om eftermiddagen støder jeg ris eller høster græs til koen. Hårdt arbejde De voksne er enige i, at arbejdsforholdene er hårde for de unge. I en diskussion i en fokusgruppe blandt otte sundhedsfrivillige (health volunteers) i Soc Trang siges blandt andet: Nogle børn starter med at arbejde, når de er 10 ; Deres familier er fattige. De må arbejde hårdt ; Nogle 10 og 11-årige børn sælger lotterisedler hele dagen ; 10-årige børn kan høste ris Om der er forskel på familiernes behandling af drenge og piger, er ikke klart. Ifølge interviewene kommer det an på, hvordan barnet klarer sig, hvor meget støtte, de får til fortsat skolegang. Men hovedparten betragter drengen, som den forventede støtte til familiens økonomi i fremtiden, og det er familiens økonomi, der afgør skolegangen. Familierne foretrækker måske at støtte drengens uddannelse, men er der økonomiske problemer, kan drengene støtte familiens økonomi bedre ved arbejde end pigerne - og må stoppe skolegang. Som det fremgår, er det ikke familiernes dårlige vilje, der afgør skolegangen, men de økonomiske forhold. PACODE-projektets formål er at hjælpe kvinderne og hermed familierne til at få brudt fattigdommen. Det vil forhåbentligt have indflydelse på skolegangen også. I næste nummer af VietNam Ajour vil vi beskrive andre resultater fra undersøgelsen. Sundhed blandt khmerer PACODE-projektet blandt khmerfolket i Mekong-deltaet går på sit sidste år, men er blevet forlænget et halvt år til Projektet foregår i fire kommuner i de to provinser Soc Trang og An Giang. Kommunerne er udvalgt, fordi at en stor del af befolkningen tilhører den etniske minoritet khmerer. De har i lighed med andre minoriteter i Vietnam ikke så let haft adgang til de store økonomiske fremskridt, som befolkningen ellers har opnået de senere år. Projektet har flere komponenter, blandt andet er inkluderet mikrokreditter ( small credits ), forbedrede vand- og sanitetsforhold, lokal energi planlægning, senest også affaldshåndtering og endelig sundhed. Sidstnævnte komponent har været forestået af lægerne på Børnehospital Nr. 1 i Ho Chi Minh City i samarbejde med Dansk Vietnamesisk Forening. Lægerne har sørget for undervisning af undervisere (training of trainers) og undervisningsmateriale i samarbejde med de to provinsers IEC (Information, Education, Communication) afdelinger. I alt er ca. 260 landsby sundhedsfrivillige ( village health volunteers ) blevet udvalgt og trænet. De har gennemgået forskellige moduler af undervisning (fx sundhed for Af Lise Jensen, læge i PACODE-projektet 260 landsby sundhedsfrivillige er blevet uddannet og har alle fået gule cykler til at tage på sundhedsbesøg mor og barn, denguefeber, hygiejne, fokus på adolescens (pubertet), børnesygdomme og kvindesygdomme). Hver sundhedsfrivillig er ansvarlig for undervisning af ca familier. Kvinderne har for at nå ud til alle hjørner af distriktet fået en gul cykel til rådighed. Det er meningen, at de skal tage på regelmæssige besøg til alle hendes familier i landsbyen. Hun holder møder med dem og underviser i de relevante emner. Via projektet er der desuden indkøbt forskelligt udstyr til de lokale helseklinikker. Det kan være alt fra sugeudstyr til nyfødte til blodsukkerapparater eller en computer til registrering. Ved sidste projektstyregruppemøde i marts var Womens Union meget indstillet på, at alle aktiviteter skulle køre videre også efter projektets afslutning. Der er imidlertid stor interesse for, at der søges penge til en anden fase af projektet, hvor man fokuserer endnu mere på mor-barn sundhed. Der arbejdes med en ny ansøgning, men om der vil blive bevilget penge hertil, er endnu usikkert VietNam Side 19

20 Det er nu en realitet, at Hospitalsindsamlingen har fået sin arv. Eller rettere sagt et a konto beløb, da der fortsat er et udestående, der skal afregnes med Skat. Det er nu to år siden, vi fik at vide, at vi havde arvet sammen med Folkekirkens Nødhjælp efter en ældre dame i Vanløse, så det er dejligt endelig at få de mange penge. Mere nøjagtigt er det ca kr. Vi er dybt taknemlige for det store beløb og jeg personlig er meget glad for at kunne formidle det videre til hospitalet i Bao Loc, hvor jeg ved selvsyn har set, at de har brug for det. Hospitalsindsamlingen har valgt at støtte hospitalet i Bao Loc med udstyr, de mangler. Helt konkret blev der vedtaget en prioriteret liste over udstyr og materiel, som hospitalet havde behov for ved vores besøg i Bao Loc i november sidste år. Der er allerede indkøbt C-PAP udstyr med kompressorer, som bruges i behandlingen af alvorligt syge børn, og der er indhentet tilbud på ultralydscanner i Vietnam fra tre forskellige firmaer. Derudover er der sendt penge til værktøj, der skal bruges til at vedligeholde og reparere det tekniske udstyr. Der skal også indkøbes opvaskemaskiner til instrumenter og etableres centralt iltanlæg. Det er vores ingeniør i indsamlingsudvalget, der er tovholder sammen I sin egenskab af ny formand for DVF ville Ole Riis gerne besøge hospitalet i Bao Loc under sin rejse i Vietnam i juli. Det var ganske naturligt, at jeg tog med i min egenskab af fotograf. Turen derop tog fem timer vi havde regnet med tre, men der var en del vejarbejde på de smalle bjergveje, så vi havde desværre ikke meget mere end et par timer til at se på hospitalet og tale med direktøren og personalet. Vi kunne sagtens have brugt mere tid, men det var interessant at se hospitalet og sammenligne forholdene med Børnehospital Nr. 1 i Ho Chi Minh City, som vi havde besøgt et par dage før. Det var lysende klart, at hospitalet i Bao Loc mangler meget, både hvad angår teknisk udstyr, men i det hele taget der er virkelig brug Af Helle Blom, formand Nyt fra Hospitalsindsamlingen med vores kontaktperson i Vietnam, ingeniør Quang. Engelsklærer til Bao Lac Sidst men ikke mindst så sender vi en engelsklærer til hospitalet i 3 måneder. Annette Winther rejste til Bao Loc 1. september og ingeniør Quang sørger for, at hun kommer derop i god behold. Hospitalsindsamlingen betaler Annettes rejse, men hun får ikke løn under sit ophold, og hun skal bo og spise på hospitalet. Annette glæder sig utrolig meget til opholdet og har forberedt sig godt. Ligeledes er de meget forventningsfulde i Bao Loc. Det bliver spændende at høre, hvordan det går. Annette har tidligere undervist i Afrika og har sidst været ansat i Odense, hvor hun underviste udlændinge. På næste møde i udvalget skal vi beslutte, hvilket udstyr vi skal indkøbe fra de tilbud, vi har fået, og hvad der videre skal ske. Det nye projekt Børneoverlevelse i det sydlige Vietnam, som også omfatter hospitalet i Bao Loc, er så småt startet op. Det vil medføre, at der jævnligt kommer læger og andre fra Danmark til Vietnam. De skal tilse projektet og rapportere tilbage om det udstyr, der sendes ud og bliver indkøbt lokalt. Fungerer det, bliver det vedligeholdt, kan man håndtere udstyret osv. Jeg vil slutte med endnu engang at sige en meget stor tak til alle for de bidrag, vi modtager, og kan fortælle at der pr. 12. august er indsamlet kr. Tak skal I have. Støt provinshospitalet i Bao Loc Send dit bidrag til Hospitalsudstyr til Vietnam Giro (1551) Regnskab 2008 for Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam I sidste blad blev der desværre bragt gamle tal under udgifter, mens indtægter og totaler var korrekte. Derfor bringer vi regnskabet igen. Beholdning pr. 1. januar Modtagne bidrag Renteindtægter Hospitalsudstyr Tjenesterejse til Vietnam Offentliggørelse af regnskab Porto, gebyrer, foldere Bank- og girobeholdning pr. 31. december Besøg på Bao Loc provinshospital Af Nis Jensen for vores hjælp! Til gengæld var det opløftende at mærke den glæde vi blev modtaget med. Vi holdt et møde med direktøren, hvor vi anbefalede ham at kontakte Ingeniør Quang i forbindelse med det C-PAP udstyr, som nu er på vej. Vi var tilfældigt stødt ind i ham på Børnehospital Nr. 1, og det var godt at se at det går ham godt. På kan man se flere af mine billeder fra hospitalet. Side 20 VietNam

Vietnam. Dansk dyrlæge i INTERVIEW. Gødning og hygiejne. [ Anders Dalsgaard ]

Vietnam. Dansk dyrlæge i INTERVIEW. Gødning og hygiejne. [ Anders Dalsgaard ] Ofte leverer husdyrene værdifuld gødning, som bruges i grønsagsproduktion. Dansk dyrlæge i Vietnam [ Anders Dalsgaard ] Dyrlæge, ph.d., fagskribent Efter kun et par år i praksis følte Louise Ladefoged

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

MiniThai - En rejse tilbage

MiniThai - En rejse tilbage MiniThai - En rejse tilbage Juli August 2012 Rejseberetningen herunder er skrevet af Kevin, der er 10 år gammel. I 2004 blev Kevin adopteret af sine danske forældre Helle og Peter. De hentede ham på børnehjemmet

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

TAKE AWAY MENU. Åbningstider. Restaurant. Café. Thai-frokost fra kl. 12-16 får du 20 % ved spisning i restauranten

TAKE AWAY MENU. Åbningstider. Restaurant. Café. Thai-frokost fra kl. 12-16 får du 20 % ved spisning i restauranten Åbningstider Restaurant Søndag mandag: 12:00-21:00 (Køkken åbent fra kl. 12:00 21:00) Tirs-ons-torsdag: 12:00 23:00 (Køkken åbent fra kl. 12:00 22:00) Fredag - lørdag: 12:00 01:00 (Køkken åbent fra kl.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed?

Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Skal man tage imod tyggegummi fra en fremmed? Jeg er pæredansk. Jeg snakker altid pænt til og om andre. Jeg smiler og siger i lige måde, når nogle ønsker mig en god dag, uanset hvilken etnisk baggrund

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Stay strong Chris MacDonald

Stay strong Chris MacDonald 10 11 Christian Bitz og Arne Astrup har virkelig gjort et godt stykke arbejde med VBK 2.0. Denne bog følger op på deres første fremragende bog, Verdens bedste kur, og bringer os niveauet videre og fokuserer

Læs mere

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014

Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Tilskuerundersøgelse Varde Sommerspil 2014 Side 1 af 9 Varde Sommerspil 2014 Årets forestilling: Byens Bedste Horehus Siddepladserne Side 2 af 9 Varde Sommerspil 2014 Sommerspillets parkeringsforhold Adgang

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten

Claes Benthien. Husmoderens. i 50 erne & 60 erne. Forlaget Vandkunsten Husmoderens Claes Benthien i 50 erne & 60 erne Forlaget Vandkunsten Indhold 4 Forord 5 Det danske køkken 9 Husmoderen 15 De daglige indkøb 21 Køkkenet og redskaberne 27 Smalhans 35 Mad og sundhed 41 Morsom

Læs mere

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle

Amitheswary. I Danmark er der respekt for alle Amitheswary I Danmark er der respekt for alle Amitheswary er 46 år og kommer fra Sri Lanka. Hun har været i Danmark siden 1992 34 Livet i Sri Lanka I Sri Lanka boede jeg sammen med min familie. Jeg har

Læs mere

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114

Indretning -svar i alt 122. Service og Miljø -svar i alt 114 Indretning -svar i alt 122 Fuld tilfredshed 29. Tilfreds 48 Hverken tilfreds/utilfreds 27 Utilfreds 16 Meget utilfreds 2 Service og Miljø -svar i alt 114 Fuld tilfredshed 22 Tilfreds 43 Hverken tilfreds/utilfreds

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4

Nyhedsbrev SUPERDIVE. Årgang 3 Udgave 4 Nyhedsbrev Årgang 3 Udgave 4 SUPERDIVE Hermed har SuperDive Aps. fornøjelsen af, at udgive sit syvende nyhedsbrev. Siden vi startede i april 2000 har SuperDive været gennem en løbende udvikling mod målet

Læs mere

NGỌC LINH Vietnamesisk restaurant NGỌC LINH. Vietnamesisk restaurant Vesterbrogade 89 st. tv. 1620 København V Tlf: 33 22 86 88

NGỌC LINH Vietnamesisk restaurant NGỌC LINH. Vietnamesisk restaurant Vesterbrogade 89 st. tv. 1620 København V Tlf: 33 22 86 88 NGỌC LINH Vesterbrogade 89 st. tv. 1620 København V Tlf: 33 22 86 88 Ngọc Linh Menu Canh me tôm Rejesuppe Gỏi cuốn Friske hjemmelavede sommerruller Chả giò Hjemmelavede friturestegte vietnamesiske forårsruller

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Den gamle kone, der ville have en nisse

Den gamle kone, der ville have en nisse 1 Den gamle kone, der ville have en nisse Der var engang en gammel kone, der gerne ville have en nisse. Hun havde slidt og slæbt alle sine dage, og nu havde hun sparet sammen til at få sit eget hus. Det

Læs mere

Julen 2014. Kære alle sammen.

Julen 2014. Kære alle sammen. Julen 2014 Kære alle sammen. I skrivende stund er det 1. søndag i advent. Her dufter af julens første omgang nybagte småkager, og nisserne er kommet ned fra loftet og giver en dejlig hygge i stearinlysenes

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare

GENERELLE RETNINGSLINJER Harmoni er en af de vigtigste faktorer at huske på, når man udvælger en bestemt type drikkevare ØL TIL MAD SIDE 1 AF 5 ØL TIL MAD Øl kan være et godt alternativ til vin - selvom nogle har svært ved at få forestillingen om hvid dug og øl til at hænge sammen. Ser vi på variationen i øl, er der øltyper,

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Sociale relationer blandt børn

Sociale relationer blandt børn Sociale relationer blandt børn FOLA d. september 2010 Pernille Hviid Institut for Psykologi Københavns Universitet Børnestemmer Rasmus: Jeg er næsten lige så meget sammen med Christian, som jeg er med

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem

Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011. Udenfor hjem Kirsten Rotbøll Lassen www.kirstenrlassen.dk Det Danske institut i Athen Oktober 2011 Udenfor hjem Jeg boede på det danske institut i en måned. Det har været et meget spændende og udbytterigt ophold for

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Niels Rasmussen d. 11.11.11

Niels Rasmussen d. 11.11.11 I mange år har jeg leget med ord, første gang jeg husker var i forbindelse med en lejr for ca. 25 år siden. Jeg husker det handlede om alle vores men er, men der kom en mand Senere har jeg gjort det i

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Centrets bedste Nyhedsavis

Centrets bedste Nyhedsavis Centrets bedste Nyhedsavis - At gå på CSV SydØstfyn. (Side 3) - Elever på Nytårsforsæt. (Side 10) - Den SJOVE side. (Bagsiden) Velkommen til skolens bedste nyhedsavis. For første gang i nyere tid har skolen

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

På dansk ved Ida Farver

På dansk ved Ida Farver På dansk ved Ida Farver LØRDAG DEN 31. AUGUST Nogle gange tror jeg, min mor er hjernedød. Nogle gange ved jeg, hun er det. Som i dag. Dramaet startede her i morges, da jeg henkastet spurgte hende, om ikke

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes.

1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. 1.p skriver rejsedagbog fra Nantes. Rejsedagbog lørdag d. 26. marts Vi mødtes i Kastrup lufthavn kl. 6:00. Spændingsfyldte fløj vi mod Paris Charles de Gaulle kl. 8:20. I lufthavnen spiste vi frokost og

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Retreat for kvinder på Bjørnø

Retreat for kvinder på Bjørnø Retreat for kvinder på Bjørnø Drømmer du om: o at gøre noget godt for dig selv i en weekend o at se på dit liv med nye øjne o at komme lidt hjemmefra for at komme friskere hjem o at være på en bilfri,

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

SPECIALREJSER. Det danske landbrugs Rejsebureau. Rejsebrev juni 2009 Rejser for folk med rødder i den danske muld!

SPECIALREJSER. Det danske landbrugs Rejsebureau. Rejsebrev juni 2009 Rejser for folk med rødder i den danske muld! SPECIALREJSER Det danske landbrugs Rejsebureau Rejsebrev juni 2009 Rejser for folk med rødder i den danske muld! Mange og usædvanlige rejser! 2009-2010 Solen skinner nattergalen er kommet til Djursland,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van

Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Bilag nr. 4 Transskribering af interview 3. Van Van virker fra starten ret nervøs. Hun sidder fremadlænet med foldede hænder, mens hun nervøst kigger på skiftevis interviewer og informant. Før optageren

Læs mere

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Adjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Tamilsk, somalisk og arabisk mad

Tamilsk, somalisk og arabisk mad Tamilsk, somalisk og arabisk mad Kyllingecurry fra Sri Lanka Ingredienser: 500 g. kylling, ½ tsk. cayennepeber ½ tsk. kardemomme ½ tsk. stødt nellike ½ tsk. Kanel 1 tsk. paprika 1 spsk.. Garam masala 1

Læs mere

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem.

5. Hun gav både Kim og Kamma cola med hjem. 7. Hun sagde, at hun både havde givet Kim og Kamma cola med hjem. Både og begge Både og Både er en konjunktion, der altid følges af og. Den binder to ord, udtryk eller sætninger sammen til 105 procent udtrykket betyder ikke bare men også. På den måde overvinder både

Læs mere