S T O P S P I LD. Kortlægning af madaffald i servicesektoren. Detailhandel, restauranter og storkøkkener

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S T O P S P I LD. Kortlægning af madaffald i servicesektoren. Detailhandel, restauranter og storkøkkener"

Transkript

1 UNDGÅ AFFALD S T O P S P I LD Kortlægning af madaffald i servicesektoren Detailhandel, restauranter og storkøkkener Undgå affald, stop spild nr. 05, 2014

2 Titel: Redaktion: Kortlægning af madaffald i servicesektoren Claus Petersen, Ole Kaysen, Sharangka Manokaran, Econet AS Kathe Tønning, Teknologisk Institut Troels Hansen, Ziba Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: 2014 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Kortlægning af madaffald i servicesektoren

3 Indhold Forord... 5 Sammenfatning og konklusion... 6 Summary and conclusion Undersøgelsen Baggrund Formål og metode Datagrundlag Usikkerhed Rapportens opbygning Detailhandel ikke- specialiserede forretninger Indledning Undersøgelsens omfang Madaffald Resultater af målinger Opskalering Valg af nøgleparameter Fastlæggelse af værdi for nøgleparameter Opskalering til landsplan Usikkerhed Samlet vurdering Detailhandel specialiserede forretninger Indledning Undersøgelsens omfang Kvalitativ beskrivelse af madaffaldet fra specialforretninger Resultater af målinger Opskalering til landsplan Usikkerhed Engroshandel Indledning Undersøgelsens omfang Usikkerheder ved de registrerede mængder Kvalitativ beskrivelse af madaffaldet fra engroshandel Resultater af målinger Opskalering Usikkerhed Samlet vurdering Hoteller Undersøgelsens omfang Kvalitativ beskrivelse af madaffald fra hoteller Resultatet af målinger Opskalering Usikkerhed Kortlægning af madaffald i servicesektoren 3

4 6. Restauranter Undersøgelsens omfang Kvalitativ beskrivelse af madaffald fra restauranter Resultater af målinger Opskalering Usikkerhed Elektronisk spørgeundersøgelse Institutioner Indledning Undersøgelsens omfang Kvalitativ beskrivelse af madaffaldet fra institutioner Resultat af målinger Opskalering Kantiner og catering Indledning Undersøgelsens omfang Kvalitativ beskrivelse af madaffaldet fra kantiner Resultater af målingerne Animalsk og vegetabilsk madaffald Gennemsnitlig mængde madaffald pr. gæst Opskalering Valg af nøgleparameter Fastlæggelse af værdi for nøgleparameter Opskalering til landsplan Elektronisk spørgeundersøgelse Usikkerhed Samlet vurdering Referencer Bilag 1: Fuldstændig besvarelse af elektronisk spørgeundersøgelse for kantiner Bilag 2: Horestas undersøgelse af madspild i virksomheder Kortlægning af madaffald i servicesektoren

5 Forord Miljøstyrelsen har igangsat et projekt, hvis formål er at kortlægge mængde og sammensætning af affald fra husholdninger og virksomheder. Projektet er opdelt i tre dele. Del 1 kortlægger dagrenovation fra énfamilieboliger og blev publiceret i 2012 som Miljøprojekt nr Del 2 kortlægger dagrenovation fra etageboliger. Denne rapport, Del 3, omhandler madaffald (madspild og øvrigt madaffald) fra udvalgte virksomhedstyper. Til projektet har været tilknyttet en følgegruppe, der bestod af Lone Lykke Nielsen, Miljøstyrelsen, formand Anne-Mette Lysemose Bendsen, Miljøstyrelsen Henning Jørgensen, Affaldskontoret Hanne Johnsen, Dansk Affaldsforening Tine Skriver, Horesta Claus Petersen, Econet AS Sharangka Manokaran, Econet AS Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen. Econet AS har været projektleder og haft den eksterne kontakt til brancher, virksomheder, renovatører m.fl. samt gennemført alle affaldsanalyser. Ziba og Teknologisk Institut har været tilknyttet som underleverandører. Ziba har stået for tilrettelæggelse og gennemførelse af interviews med virksomhederne, mens Teknologisk Institut har bidraget med faglig sparring i rapportskrivningen. Rapporten er udarbejdet af Kathe Tønning, Teknologisk Institut, Troels Hansen, Ziba, samt Sharangka Manokaran, Ole Kaysen og Claus Petersen, alle Econet AS. Kortlægning af madaffald i servicesektoren 5

6 Sammenfatning og konklusion Denne undersøgelse indgår som en del af Miljøstyrelsens indsats for at forebygge affald. Kortlægningens resultater skal indgå i en prioritering af, hvilke indsatsområder der skal være fokus på for at forebygge at bl.a. madspild opstår. Undersøgelsen er opdelt i tre dele. Del 1 kortlægger dagrenovation fra enfamilieboliger med særligt fokus på madspild, batterier og småt elektronikaffald. Del 1 Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger blev publiceret i 2012, som Miljøprojekt nr Del 2 kortlægger dagrenovation fra husstande i etageboliger. Dertil indeholder Del 2 en beregning af den samlede mængde og sammensætning af dagrenovation i Danmark (baseret på data fra Del 1 og Del 2) samt en vurdering af sæsonvariation for enfamilieboliger. Del 3, som er beskrevet i denne rapport, kortlægger madaffald fra udvalgte virksomhedstyper. Der har været direkte, personlig kontakt til 69 virksomheder, hvoraf 53 har bidraget med madaffald, som er blevet sorteret og karakteriseret i madspild og øvrigt madaffald. Herudover har der været telefonisk kontakt med en række virksomheder, brancheorganisationer og lignende med henblik på at skaffe kontaktoplysninger til virksomheder, der potentielt kunne indgå i undersøgelsen. En del virksomheder har afslået at deltage i undersøgelsen. Affald fra 53 forskellige virksomheder indgår i undersøgelsen, 69 virksomheder er besigtiget og har fortalt om deres håndtering af madspild. Gennem tre elektroniske spørgeundersøgelser til hoteller, restauranter og kantiner har 474 køkkenchefer indberettet oplysninger om madspild og hvilken opmærksomhed, der er på at reducere madspild. Affaldsanalyser er anvendt til at kortlægge mængde og sammensætning af madaffald (herunder madspild og øvrigt madaffald) fra de respektive virksomheder. Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Madaffald kan opdeles i to; madspild og øvrigt madaffald. Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er beregnet til at spise. Affaldsanalyser Resultatet af affaldsanalyserne er anvendt til for hver (del)branche at bestemme en enhedsmængde (kg madaffald per nøgleparameter per år). Nøgleparameteren kan typiske være: antal fuldtidsansatte, ansatte i køkkenet eller antallet af beboere på et plejehjem. Enhedsmængden er anvendt til at opskalere mængden af madaffald i hver branche til landsplan. Der indgår relativt få virksomheder indenfor hver branche. Det er tilstræbt at udvælge hver enkelt virksomhed, så udvalget af virksomheder inden for hver branche bliver så repræsentativt som muligt. Alligevel viser det sig, at der for den enkelte virksomhed kan forekomme særlige tiltag, som har indflydelse på den samlede mængde madaffald et parti blomkål viser sig ikke at kunne sælges, vejret slår om og bageren kan ikke få solgt jordbærkager, restauranten har et skaldyrsarrangement og der var ingen, som ville spise kantinens boghvedegrød og det bidrager alt sammen til en øget mængde madaffald. Det er således svært at ramme den gennemsnitlige produktion af madaffald. 6 Kortlægning af madaffald i servicesektoren

7 Da antallet af virksomheder inden for hver branche er beskedent, er det valgt ikke at foretage en matematisk bestemmelse af usikkerheden. I stedet er det valgt at anføre et usikkerhedsinterval. For enkelte brancher foreligger der blot en enkelt affaldsanalyse, og her er der ikke opgjort noget interval. Madaffald - ton Branche pr. år 1. Detailhandel - ikke-specialiserede forretninger Usikkerhed % ±25 Madaffald %-fordeling på brancher Madspild Øvrigt madaffald 53, Købmænd og døgnkiosker Supermarkeder Discountforretninger Varehuse mv Detailhandel specialiserede forretninger ±25 4, Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fiskeforretninger Detailhandel med brød, konditoriog sukkervarer Fremstilling af friske bageriprodukter Engroshandel ±25 1, Hoteller ±25 4, Kroer Københavnerhotel med restaurant Hotel med restaurant i større provinsby Kursus- og konferencehotel Garnihoteller samt Bed & Breakfast Restauranter ±25 21, Traditionelle restauranter Konceptrestauranter Cafeer (store) Cafeer (små) Pizzeriaer mv Institutioner ±50 9, Folkeskoler o.l Hospitaler Plejehjem o.l Børneinstitutioner Kantiner/catering ±10 5, Grand total Fordeling 100 % 79 % 21 % OVERSIGT 1 MADAFFALD I UDVALGTE BRANCHER. TON PR. ÅR. Kortlægning af madaffald i servicesektoren 7

8 Oversigt 1 viser mængden af madaffald fra udvalgte brancher på landsplan. Mængden er opregnet på baggrund af de registrerede affaldsmængder i virksomhederne, samt de valgte nøgleparametre og enhedsmængder. Den samlede mængde madaffald fra de udvalgte brancher er bestemt til ton. Godt halvdelen af madaffaldet ca ton kommer fra ikke-specialiserede forretninger i detailhandlen, i daglig tale også kaldet supermarkeder. Denne mængde er væsentlig større end antaget i tidligere undersøgelser 1 af affald fra denne branche. Ca. 20 % af den kortlagte mængde madaffald ligger inden for restauranter. Den største del findes blandt de traditionelle restauranter, mens konceptrestauranter, cafeer, pizzeriaer mv. har en langt mindre mængde madaffald bl.a. fordi de i stor udstrækning anvender delvis tilberedte råvarer. Kantiner og cateringservice bidrager med ca ton madaffald kantinerne bespiser ofte mange mennesker, og madaffaldet forekommer derfor i stor mængde fra den enkelte kantine. Institutioner bidrager med 10 % af den samlede mængde madaffald. Her er det skolernes mange små kilder, der tæller, da madaffaldet her forekommer som uspiste madpakker, frugt og skolemælk. Undersøgelsen viser, at madspild udgør ca ton svarende til ca. 80 % af den samlede mængde madaffald fra virksomheder, mens øvrigt madaffald med ca ton har en andel på ca. 20 %. Fordelingen mellem madspild og madaffald er meget forskellig fra branche til branche. For detailhandlen (specielt de ikke-specialiserede forretninger) og engroshandlen udgør madspild langt hovedparten af madaffaldet. For restauranter overstiger mængden af øvrigt madaffald tilsyneladende mængden af madspild (i særdeleshed blandt de traditionelle restauranter). Også blandt hoteller, kantiner/catering og institutioner er der en betydelig andel øvrigt madaffald ud af den samlede mængde madaffald. Samlet set er andelen af madspild størst blandt de virksomheder, der primært distribuerer madvarer til andre virksomheder eller forbrugere. Virksomheder, der primært leverer færdigtilberedt mad til sine kunder (hoteller, restauranter og kantiner), har en relativt større andel af øvrigt madaffald i det samlede madaffald her er andelen af madspild således mindre. For hver branche viser Oversigt 2 den beregnede enhedsmængde for madaffald. Enhedsmængden er opgjort i kg pr. år. Referencen er afhængig af branchen. For detailhandelen og engroshandlen er anvendt antallet af fuldtidsansatte, mens der i andre brancher bliver brugt antal fuldtidsansatte i køkkenet. For institutioner er enheden elev, patient, beboer eller barn. 1 Kortlægning af affald i dansk dagligvarehandel, Miljøprojekt Nr. 671, Miljøstyrelsen Kortlægning af madaffald i servicesektoren

9 Kode Branche Mængde Enhed Type Ikke-specialiserede forretninger Købmænd og døgnkiosker kg/år fuldtidsansat Supermarkeder kg/år fuldtidsansat Discountforretninger kg/år fuldtidsansat Varehuse mv kg/år fuldtidsansat Specialiserede forretninger Frugt- og grøntforretninger kg/år fuldtidsansat Slagter- og viktualieforretninger 150 kg/år fuldtidsansat Fiskeforretninger kg/år fuldtidsansat Detailhandel med brød, konditori- og kg/år fuldtidsansat sukkervarer Fremstilling af friske bageriprodukter kg/år fuldtidsansat * Engros ** Hoteller -Kroer kg/år fuldtidsansat i køkken -Københavnerhotel med restaurant kg/år fuldtidsansat i køkken -Hotel med restaurant i større provinsby kg/år fuldtidsansat i køkken -Kursus- og konferencehotel kg/år fuldtidsansat i køkken -Garnihoteller samt Bed & Breakfast kg/år fuldtidsansat i køkken *** Restauranter -Traditionelle restauranter kg/år fuldtidsansat i køkken -Konceptrestauranter kg/år fuldtidsansat i køkken -Cafeer (store) kg/år fuldtidsansat i køkken -Cafeer (små) 260 kg/år fuldtidsansat i køkken -Pizzeriaer mv. 400 kg/år fuldtidsansat i køkken Institutioner Folkeskoler o.l. 16 kg/år elev Hospitaler 114 kg/år patient Plejehjem o.l. 116 kg/år beboer Børneinstitutioner 28 kg/år barn / Kantiner/catering kg/år fuldtidsansat i køkken OVERSIGT 2 ENHEDSMÆNGDE I UDVALGTE BRANCHER *Branchekoder. Engroshandel ; ; ; ; og ** Branchekoder. Hoteller og *** Branchekoder. Restauranter ; ; ; og En elektronisk spørgeundersøgelse blandt køkkenchefer i hoteller og restauranter viser, at madspild i høj grad eller i meget høj grad opleves som en udfordring blandt % af virksomhederne. Flere hoteller og kroer end restauranter oplever udfordringer med madspildet. På den anden side er det blot 6-18 %, der ikke oplever madspild som en udfordring. Madspildet opstår i prioriteret rækkefølge fra: Overproduktion til buffet Afrydning fra buffet Afrydning af tallerkenrester Flertallet af hoteller og restauranter arbejder aktivt for at nedbringe mængden af madspild. Godt halvdelen af virksomhederne tilkendegiver, at de i meget høj grad eller i høj grad har kunnet Kortlægning af madaffald i servicesektoren 9

10 nedbringe mængden af madspild gennem planlægning af menuer, lagerstyring og korrekt opbevaring af fødevarer. En øget fokus på opskrifter og den tilhørende mængde råvarer synes til gengæld ikke at have den samme effekt i forhold til at minimere madspildet. En større opmærksomhed på portionsstørrelser har i nogle virksomheder haft en mærkbar indflydelse på mængden af madspild. På samme måde kan en større opmærksomhed på opfyldning af buffeten måles i mængden af madspild. Samlet set vurderer de adspurgte køkkenchefer i hoteller og restauranter, at fremtidige resultater med at nedbringe mængden af madspild skal ske ved at opsætte klare mål, som alle kan gå efter, samt ved at informere og motivere medarbejderne. Også køkkenchefer blandt kantiner har gennem en spørgeundersøgelse bidraget med deres vurdering af, hvorledes madspild kan reduceres. Her svarer 34 %, at de i høj grad eller i meget høj grad oplever madspild som en udfordring det svarer til andelen fra hoteller. Madspildet mener køkkencheferne stammer fra de samme områder som ovenfor anført dog også suppleret med spild fra tilberedning af mad. Der er generelt meget stor fokus på at reducere madspild fra kantiner. Madspildet vurderes primært at stamme fra frugt og grønt, brød, pålæg og charcuterivarer. Der opstår ligeledes madspild om end i mindre omfang fra kød, fisk og skaldyr. Der er generelt stort sammenfald mellem, hvorledes køkkenchefer fra hoteller, restauranter og kantiner vurderer madspildet og mulighederne for at reducere dette. Med denne nye undersøgelser af mængde og sammensætning af madspild og madaffald fra husholdninger og virksomheder i Danmark er udgangspunktet for at kunne igangsætte effektive tiltag til at reducere madspild tilvejebragt. 10 Kortlægning af madaffald i servicesektoren

11 Summary and conclusion This study forms part of the waste prevention efforts of the Danish Environmental Protection Agency. The results of the study will be used to help prioritise focus areas in order to prevent food waste arisings, among others. The study is divided into three parts. Part 1 analyses domestic refuse from single-family homes with a special focus on food waste, batteries, and small waste electronics. Part 1 Analysis of domestic refuse from single-family homes was published in 2012 as Environmental Project no ( Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger, Miljøprojekt nr. 1414). Part 2 analyses domestic refuse from households in blocks of flats. Furthermore, Part 2 shows a calculation of the total amount and composition of domestic refuse in Denmark (based on data from Part 1 and Part 2) as well as an assessment of the seasonal variation for single-family homes. Part 3, which is described in this report, analyses food waste from selected types of businesses. 69 businesses have been contacted directly and personally; 53 of these have contributed with food waste that has been separated and characterised as avoidable food waste and unavoidable food waste. In addition, a number of businesses, industrial organisations, and similar have been contacted by telephone in view of gathering contact information for businesses potentially participating in the study. Quite many businesses did not wish to participate. Waste from 53 different businesses has been studied; 69 businesses were visited and their food waste management was discussed. With three electronic questionnaire studies among hotels, restaurants, and canteens 474 chefs reported information about food waste and their focus on food waste reduction. Waste analyses have been used to survey quantity and composition of food waste (divided into avoidable and unavoidable food waste) from the different businesses. Food waste is discarded food material. Food waste is subdivided into two fractions: avoidable food waste and unavoidable food waste. Avoidable food waste is food that could have been eaten, but was discarded instead. Unavoidable food waste is those parts of food that are inedible. Examples of avoidable food waste are bread, whole fruits and vegetables, and leftovers. Examples of unavoidable food waste are egg shells, meat bones, tea bags, and pineapple skin. Waste analyses The result of the waste analyses has been used for each (sub) sector to determine a unit quantity (kilograms of food waste per key parameter per year). The key parameter is typically: number of fulltime staff, number of staff in the kitchen, or number of residents in a nursing home. The unit quantity is used to upscale quantities of food waste in each sector to the national level. The study includes relatively few businesses within each sector. Efforts were made to select each single business, so the selection within each sector is as representative as possible. For the different businesses, however, it is seen that special situations may arise that affect the total quantity of food waste: a shipment of cauliflower does not sell, the weather changes and the baker cannot sell strawberry pies, the restaurant has made a special sea fruit event, and nobody ate the kidney pie in the canteen; all such factors contribute to higher food waste arisings. For this reason it is difficult to determine the average generation of food waste. Kortlægning af madaffald i servicesektoren 11

12 Since the number of businesses within each sector is modest the uncertainty has not not been determined mathematically. Instead, an uncertainty interval is given. For some sectors there is only one waste analysis, and in this case no interval is given. Food waste Sector Food waste - tonnes per year Uncertainty % % distribution by sector Avoidable Unavoidable 1. Retail trade - non-specialised stores 153,000 ± ,000 2,000 - Groceries and 24/7 convenience stores 18,000 18, Supermarkets 37,000 36,000 1,000 - Discount stores 45,000 45, Department stores etc. 53,000 52,000 1, Retail trade - specialised stores 14,100 ± ,660 2,440 - Greengrocers 1,100 1, Butchers and delis Fishmongers Retail trade with bread, confectionery, and sweets 2,500 2, Manufacture of fresh bakery products 9,300 8,000 1, Wholesale trade 5,200 ± , Hotels 11,800 ± ,400 3,400 - Inns 5,700 4,200 1,500 - Copenhagen hotel with restaurant Hotel with restaurant in major cities 1, Conference hotels 3,300 2, Garnis and Bed & Breakfast Restaurants 60,800 ± ,100 40,700 - Traditional restaurants 54,000 13,700 40,300 - Concept restaurants 2,200 2, Coffee shops (large) 3,600 3, Coffee shops (small) Pizzerias etc Institutions 26,100 ± ,000 5,100 - Schools etc. 11,300 10, Hospitals 1,400 1, Nursing homes etc. 4,600 3, Day-care centres 8,800 5,500 3, Canteens/catering 17,000 ± ,200 6,800 Overall total 288, ,260 60,740 Distribution 100% 79% 21% OUTLINE 1 FOOD WASTE IN SELECTED SECTORS, TONNES PER YEAR 12 Kortlægning af madaffald i servicesektoren

13 Outline 1 shows the quantity of food waste from selected sectors at the national level. Quantities have been upscaled based on registered waste amounts in the businesses as well as selected key parameters and unit quantities. Total quantities of food waste from the selected sectors have been determined at 288,000 tonnes. Just above half of this food waste - around 153,000 tonnes is generated in non-specialised retail stores, also known as supermarkets. This quantity is substantially larger than assumed in previous studies 2 of waste from this sector. Approx. 20 % of food waste derives from restaurants. The largest share is found among traditional restaurants, while concept restaurants, coffee shops, pizzerias, etc. have far lower food waste arisings - among other reasons because they use semi-processed raw materials to a very large extent. Canteens and catering account for around 17,000 tonnes of food waste; canteens often serve many people and food waste arisings are therefore significant. Institutions account for 10 % of total food waste arisings. There are many small sources of waste in schools; food waste here comes in the form of uneaten packed lunches, fruit, and milk. The study shows that avoidable food waste accounts for around 230,000 tonnes corresponding to around 80 % of total food waste arisings from businesses, while unavoidable food waste with around 60,000 tonnes accounts for a share of approximately 20 %. The distribution between avoidable and unavoidable food waste differs much between the sectors. For the retail trade (in particular the non-specialised stores) and the wholesale trade avoidable food waste accounts for the great majority of total food waste. For restaurants the quantity of unavoidable food waste seems to exceed the quantity of avoidable food waste (in particular among the traditional restaurants). Also among hotels, canteens/catering and institutions unavoidable food waste accounts for a substantial share of total food waste arisings. Overall, the share of avoidable food waste is largest among businesses primarily distributing food products to other businesses or consumers. Businesses primarily supplying processed food to customers (hotels, restaurants, canteens) have a relatively higher share of unavoidable food waste in total food waste arisings - here the share of avoidable food waste is smaller. For each sector Outline 2 shows the calculated unit quantity of food waste arisings. The unit quantity is stated in kilograms per year. The reference depends on the sector. For the retail and wholesale trades the number of fulltime staff has been used, while in other sectors the number of fulltime staff in the kitchen has been used. For institutions the unit selected is pupils, patients, residents, or children. 2 Kortlægning af affald i dansk dagligvarehandel, Miljøprojekt Nr. 671, Miljøstyrelsen 2002 (Mapping of waste in the Danish retail trade, Environmental project no. 671, Danish Environmental Protection Agency, 2002) Kortlægning af madaffald i servicesektoren 13

14 Code Sector Quantity Unit Type Non-specialised stores Groceries and 24/7 convenience stores 2,800 kg/year Fulltime staff Supermarkets 2,500 kg/year Fulltime staff Discount stores 4,000 kg/year Fulltime staff Department stores etc. 3,500 kg/year Fulltime staff Specialised stores Greengrocers 2,290 kg/year Fulltime staff Butchers and delis 150 kg/year Fulltime staff Fishmongers 1,350 kg/year Fulltime staff Retail trade with bread, confectionery, 1,900 kg/year Fulltime staff and sweets Manufacture of fresh bakery products 1,900 kg/year Fulltime staff * Wholesale ** Hotels - Inns 3,800 kg/year Fulltime staff in kitchen - Copenhagen hotel with restaurant 3,600 kg/year Fulltime staff in kitchen - Hotel with restaurant in major cities 3,700 kg/year Fulltime staff in kitchen - Conference hotels 4,200 kg/year Fulltime staff in kitchen - Garnis and Bed & Breakfast 1,000 kg/year Fulltime staff in kitchen *** Restaurants - Traditional restaurants 5,700 kg/year Fulltime staff in kitchen - Concept restaurants 1,600 kg/year Fulltime staff in kitchen - Coffee shops (large) 1,600 kg/year Fulltime staff in kitchen - Coffee shops (small) 260 kg/year Fulltime staff in kitchen - Pizzerias etc. 400 kg/year Fulltime staff in kitchen Institutions Schools etc. 16 kg/year Pupils Hospitals 114 kg/year Patients Nursing homes etc. 116 kg/year Residents Day-care centres 28 kg/year Children / Canteens/catering 2,574 kg/year Fulltime staff in kitchen OUTLINE 2 UNIT QUANTITY IN SELECTED SECTORS *Sector codes. Wholesale trade ; ; ; ; and ** Sector codes. Hotels and *** Sector codes. Restaurants ; ; ; and An electronic questionnaire study among chefs in hotels and restaurants shows that avoidable food waste to a high extent or to a very high extent is seen as a challenge among 20-33% of the businesses. More hotels and inns compared with restaurants feel that avoidable food waste is a challenge. On the other hand, only 6-18 % do not see avoidable food waste as a challenge. Avoidable food waste arises in order of priority in the following stages: Over-production for buffet Clearing of buffet Leftovers from plates The majority of hotels and restaurants work actively to reduce avoidable food waste arisings. Just above half of the businesses state that they have been able to a high extent or to a very high extent to 14 Kortlægning af madaffald i servicesektoren

15 reduce avoidable food waste arisings through planning of menus, inventory management, and correct storage of food. Increased focus on recipes and the associated quantity of raw materials, by contrast, does not seem to have the same effect in terms of minimising avoidable food waste. Larger attention to serving sizes has had a significant impact on avoidable food waste in some businesses. In the same way, larger attention to replenishment of the buffet is reflected in food waste arisings. Overall, the responding chefs of hotels and restaurants assess that future results in reducing avoidable food waste arisings must be attained by setting clear objectives that everybody can steer at, and by informing and motivating staff members. Also chefs in canteens have contributed with their assessment of how to reduce avoidable food waste in a questionnaire study. 34 % responds that they see avoidable food waste as a challenge to a high extent or to a very high extent - this corresponds to the share among hotel chefs. The chefs believe that avoidable food waste arises in the same areas as stated above - however, also supplemented with waste from food processing. In general, there is high focus on avoidable food waste reduction among canteens. Avoidable food wastage is primarily assessed to derive from fruit and vegetables, bread, cold cuts, and delicatessen. Avoidable food waste also arises - though to a smaller extent - from meat, fish, and sea fruit. In general, there is much similarity in the way that chefs from hotels, restaurants, and canteens assess avoidable food waste and the options of reducing food waste arisings. With this new study of quantity and composition of avoidable and unavoidable food waste from households and businesses in Denmark the basis has been provided for launching efficient measures to reduce food waste arisings. Kortlægning af madaffald i servicesektoren 15

16 1. Undersøgelsen 1.1 Baggrund Set ud fra et livcyklusperspektiv, udgør miljøbelastningen fra forbruget af fødevarer % af den samlede miljøbelastning fra privat og offentligt forbrug i Europa 3. En andel af de producerede fødevarer kasseres, selvom de kunne være blevet spist. Potentielt spiselige fødevarer, der kasseres, kaldes madspild. Ved at sætte ind overfor madspild, er det muligt at reducere miljøbelastningen, der opstår gennem bl.a. produktion, transport og distribution af fødevarer, der ikke bliver spist. Figur 1-1 viser fødevarers vej fra jord til bord. De fleste fødevarer starter med at blive dyrket/opdrættet på landbrug, gartnerier, plantager ol. for derefter at blive forarbejdet og/eller distribueret af virksomheder. Slutteligt modtager forbrugerne fødevarerne, hvor maden enten spises eller af forskellige årsager smides ud. Dyrkning/opdræt Forarbejdning Engros Detail/storkøkken Forbruger FIGUR 1-1 Fødevarers vej fra jord til bord I samtlige af disse led opstår der et spild i større eller mindre grad, men der foreligger ingen nyere undersøgelser af mængde og sammensætning af madspild og øvrigt madaffald fra husholdninger og virksomheder i Danmark 4. Tal for dette er nødvendige for at kunne igangsætte effektive tiltag til reducering af madspild. Definition af madspild Madaffald er alt affald, der stammer fra mad. Madaffald kan opdeles i to; madspild og øvrigt madaffald. Madspild er fødevarer, der kunne være spist, men i stedet er blevet smidt ud. Øvrigt madaffald er de dele af fødevarerne, der ikke er egnet til at spise. Eksempler på madspild er brød, hel frugt og grønt og middagsrester. Eksempler på øvrigt madaffald er æggeskaller, osteskorper, kaffegrums og kernehuse. Miljøstyrelsen har igangsat en undersøgelse, hvor mængde og sammensætning af madspild og øvrigt madaffald hos husholdninger og udvalgte virksomhedstyper kortlægges. Resultatet af denne undersøgelse publiceres i tre rapporter. Den første rapport omhandler madspild (og dagrenovation) hos énfamilieboliger, den anden rapport omhandler madspild (og dagrenovation) hos etageboliger, mens den tredje rapport (nærværende) omhandler madspild og øvrigt madaffald hos udvalgte virksomhedstyper. Rapporten om énfamilieboliger blev publiceret i EU 2006: Environmental impact of products (EIPRO), 4 Miljøprojekt nr. 1325, 2010: Forundersøgelse af madspild i Danmark 5 Miljøprojekt nr. 1414, 2012: Kortlægning af dagrenovation i enfamilieboliger 16 Kortlægning af madaffald i servicesektoren

17 1.2 Formål og metode Kortlægning af madaffald i virksomheder har til formål at tilvejebringe data om mængde og sammensætning af madspild og øvrigt madaffald. Dette gøres vha. affaldsanalyser, hvor virksomhedens affald sorteres, vejes og vurderes visuelt. Affaldsanalysen fandt hos nogle virksomheder sted i virksomheden, mens andre virksomheders affald blev transporteret til en hal på Amager, hvor Econets personale sorterede det. Udover at kortlægge mængde og sammensætning af madspild og øvrigt madaffald er medarbejdernes holdning og opmærksomhed til madspild i virksomheden samt disses opfattelse af egen adfærd omkring madspild blevet undersøgt. Dette er gjort ved hjælp af samtaler med de ansatte i virksomhederne og via elektroniske spørgeundersøgelser. Samtaler blev gennemført af Econet i forbindelse med affaldsanalyserne. De elektroniske spørgeundersøgelser blev udarbejdet i samarbejde med Ziba, Horesta, ISS og Eurest. 1.3 Datagrundlag Virksomheder er et vidt begreb og det har ikke været intentionen at inddrage primærproduktion og fødevareproducerende industri. I denne undersøgelse indgår i alt 53 virksomheder fra følgende brancher (i parentes er anført, hvor mange virksomheder, der indgår fra hver branche): Detailhandlen (14 specialiserede + 11 ikke-specialiserede) Engroshandel (4) Hoteller og restauranter (10) Kantiner og catering (11) Institutioner (3) Detailhandlen dækker her over specialiserede forretninger (bagerforretninger, fiskeforretninger, grøntforretninger, slagterforretninger) og ikke-specialiserede forretninger (købmænd, supermarkeder m.fl.). Der er gennemført personlige interviews med ledelse og ansatte i mere end 80 forskellige virksomheder. De personlige interviews har afdækket virksomhedens affaldshåndtering og givet virksomheden en introduktion til undersøgelsen. Det personlige interview har desuden ledt frem til, om virksomheden kunne indgå i den egentlige undersøgelse. Virksomhederne har skullet give accept til at medvirke i undersøgelsen. En del virksomheder specielt inden for specialiserede forretninger, engroshandel, hoteller og restauranter - har takket nej til at deltage i selve undersøgelsen, og derfor er mængde og sammensætning af affald fra disse virksomheder ikke undersøgt. Undervejs i projektet er der således taget kontakt til flere virksomheder end de, der indgår i undersøgelsen (affaldsundersøgelse og personlige interviews). I Tabel 1.1 ses, hvor mange virksomheder, der indgår i undersøgelsen. Virksomhederne er opgjort på branche. Det fremgår endvidere, hvor mange respondenter, der var i de elektroniske spørgeundersøgelser og hvor mange personlige samtaler, der blev gennemført. Antallet af virksomheder, der er kontaktet, og som ikke ønskede at deltage i undersøgelsen, indgår ikke opgørelsen. Kortlægning af madaffald i servicesektoren 17

18 Branchegrupper Affaldsanalyser Elektronisk spørgeundersøgelse Personlig samtale Specialiserede detailforretninger Ikke-specialiserede detailforretninger Engroshandel 4-6 Hoteller Restauranter 5 5 Institutioner 3-4 Kantiner og catering I alt TABEL 1.1 ANTAL VIRKSOMHEDER, HVOR DER ER GENNEMFØRT AFFALDSANALYSER OG ANTAL RESPONDENTER TIL DE ELEKTRONISKE SPØRGEUNDERSØGELSER SAMT ANTAL PERSONLIGE SAMTALER. Der er i alt blevet gennemført 53 affaldsanalyser, to elektroniske spørgeundersøgelser med sammenlagt 474 respondenter (dels for hoteller/restauranter dels fra kantiner) og personlige samtaler med 69 forskellige virksomheder. For at skaffe kontaktoplysninger og sikre et repræsentativt udsnit af virksomheder inden for hver branche har der herudover været telefonisk og personlig kontakt med brancheorganisationer og virksomheders hovedafdelinger. Brancheorganisationer og virksomheder inden for ikkespecialiserede forretninger og kantiner har været behjælpelige med at skaffe kontaktoplysninger, hvilket har lettet søgningen efter virksomheder, der kunne indgå i undersøgelsen. Inden for specialiserede forretninger, restauranter og hoteller er henvendelsen til virksomheden oftest sket uden om brancheorganisationerne. Flere virksomheder har takket nej til at deltage i uddybende interview og affaldsanalyse det drejer sig særligt om specialiserede forretninger inden for detailhandlen, virksomheder inden for engroshandel samt hoteller og restauranter. Ud over de egentlige undersøgelser, så har projektgruppen foretaget en lang række iagttagelser og samtaler med butiksejere, restauratører m.fl. for herigennem at verificere de faktiske registreringer af mængden af madspild i de respektive typer af virksomheder. Denne type erfaringsmateriale indgår ikke direkte i rapporteringen, og inddrages kun i forhold til vurdering af usikkerhed på de fundne resultater samt en perspektivering. 1.4 Usikkerhed Det er relativt få virksomheder, der indgår i affaldsanalyserne. Derfor er der naturligvis knyttet en usikkerhed til den generalisering og opregning, der sker til landsplan. På grund af de relativt få observationer giver det ikke mening at beregne den statistiske usikkerhed. Det er dog Econets vurdering, at de valgte forretninger/virksomheder er repræsentative for de pågældende brancher, og at disse forretninger/virksomheders håndtering af fødevarer og affald ikke adskiller sig væsentligt fra andre tilsvarende forretninger/virksomheder. Blandt de ikke-specialiserede detailforretninger er der sikret en god spredning på valg af forretninger inden for hvert segment af butikstyper. Selv om antallet af forretninger inden for hvert segment ikke er særlig stort, så vurderes det, at der er fundet en god bestemmelse af den samlede mængde madspild blandt de ikke-specialiserede detailforretninger. Usikkerheden vurderes at være ± 25 %. Hos de specialiserede detailforretninger forekommer stor forskel på typen af råvarer, mængden af kasserede varer ved dagens slutning og i nogle tilfælde er det usikkert hvor mange ansatte, der reelt er tilknyttet forretningen. Usikkerheden vurderes at være ±25 %. 18 Kortlægning af madaffald i servicesektoren

19 Undersøgelsen inden for engroshandel omfatter relativt få virksomheder. Det gælder, at der er stor forskel på mængden af madspild både mellem brancherne (mejerivarer, tørvarer, frugt/grønt, kød, fisk, ) og i forhold til størrelsen af den enkelte forretning. Usikkerheden vurderes at være ± 25 %. Inden for kantiner og catering er der fundet en god bestemmelse af mængden af madspild. Et bredt udsnit af kantiner blandt forskellige udbydere af kantinedrift indgår i undersøgelsen, og det vurderes, at usikker heden for så vidt angår kantiner er mindre end ± 5 %. Der er derimod noget større usikkerhed knyttet til madspildsmængden fra catering-virksomhed. Her fordeler madspildet sig dels på selve catering-virksomheden (produktion) og på aftageren (spild fra buffet og tallerkner). Usikkerheden vurderes her at være mellem 10 til + 25 %. Den samlede usikkerhed for kantiner og catering vurderes at være ± 10 %. Inden for hoteller og restauranter er det valgt at opdele virksomhederne på delbrancher, så der skelnes mellem konceptrestauranter, gourmetrestauranter, cafeer, konferencehoteller, kroer m.fl. Konsekvensen heraf er, at der kun er få virksomheder inden for hver delbranche til gengæld er der opnået en mere differentieret fordeling på delbrancher, hvilket samlet set mindsker usikkerheden, når mængden bliver opregnet til landsplan. Det vurderes, at usikkerheden samlet set kan holdes til maksimalt ± 25 %. For restauranter er mængden af øvrigt madaffald sandsynligvis i overkanten. Institutioner indgår med meget få virksomheder (en skole, en vuggestue og et plejehjem). De registrerede mængder skal betragtes som vejledende. Usikkerheden antages at være ± 50 %. 1.5 Rapportens opbygning I undersøgelsen indgår syv brancher, der hver er behandlet i et selvstændigt kapitel, hvor resultatet af affaldsanalysen og de elektroniske spørgeundersøgelser/personlige samtaler fremgår. Eftersom der er stor forskel på driften af virksomheder i de forskellige brancher og den type fødevarer, de håndterer, er der også stor forskel på, hvilken type madspild og øvrigt madaffald de har. Derfor følger opbygningen af de enkelte kapitler ikke nødvendigvis samme skabelon. Kapitel 1 gennemgår baggrunden for undersøgelsen. Formålet med undersøgelsen beskrives og metode, datagrundlag og usikkerhed gennemgås. Kapitel 2 handler om ikke-specialiserede forretninger inden for detailhandel. Kapitlet beskriver hvilke typer forretninger, der findes inden for den ikke-specialiserede detailhandel. Madaffaldet beskrives kvalitativt, hvorefter resultatet af affaldsanalysen gennemgås. Kapitel 3 gennemgår specialforretninger. I denne del af undersøgelsen indgår grøntforretninger, fiskeforretninger, slagterforretninger og bagerforretninger. Hver forretningstype behandles adskilt. Madaffaldet beskrives kvalitativt, hvorefter resultatet af affaldsanalysen gennemgås. Den samlede mængde madaffald på landsplan beregnes. Kapitel 4 beskriver engroshandel. Engroshandel dækker flere forskellige typer, hvor nogle udelukkende fungerer som distributører for kød, frugt eller fisk, så har andre et mere bredt sortiment. Fire virksomheder indgår i undersøgelsen. Kapitel 5 behandler hoteller. Hoteller bliver opdelt i forskellige typer og koncepter en sådan opdeling er bibeholdt i beskrivelsen og opregningen af mængden af madaffald på landsplan. Den kvalitative beskrivelse af madaffaldet følges op af resultatet af affaldsanalysen og opregning af mængden af madaffald på landsplan. Resultatet af en elektronisk spørgeundersøgelse, der er gennemført blandt medlemmer i Horesta (hoteller og restauranter), præsenteres i kapitel 6. Kortlægning af madaffald i servicesektoren 19

20 Kapitel 6 behandler restauranter. Restauranter kan opdeles i forskellige typer og koncepter en sådan opdeling er bibeholdt i beskrivelsen og opregningen af mængden af madaffald på landsplan. Den kvalitative beskrivelse af madaffaldet følges op af resultatet af affaldsanalysen og opregning af mængden af madaffald på landsplan. Kapitlet indeholder også resultatet af den elektroniske spørgeundersøgelse, der er gennemført blandt medlemmerne i Horesta. Kapitel 7 omhandler madaffald fra institutioner. Institutioner er et meget bredt begreb, og alle forekomster af institutioner dækkes ikke ind. Der indgår en børnehave, et plejehjem samt en skole i affaldsanalysen, og resultatet fra disse er overført på andre typer af institutioner. Kapitel 8 handler om kantiner og catering. Kantiner laver selv maden på stedet, mens catering leverer maden ud af huset. Der er gennemført affaldsanalyser og elektroniske spørgeundersøgelser for kantiner, men ikke for catering. I kapitlet gennemgås resultatet af affaldsanalyserne og de elektroniske spørgeundersøgelser. Desuden beskrives madspildet kvalitativt på baggrund af observationer i virksomhederne. 20 Kortlægning af madaffald i servicesektoren

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

KEND DIT MARKED MARKET TRENDS

KEND DIT MARKED MARKET TRENDS KEND DIT MARKED MARKET TRENDS INDHOLDSFORTEGNELSE Content 1 INTRODUKTION Introduction 3 8 FERSKE FØDEVARER Fresh Food 91 2 METODE Methodology 7 9 DYBFROSNE FØDEVARER Frozen Food 103 3 ØKONOMISKE OG DEMOGRAFISKE

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Indkomst, forbrug og priser

Indkomst, forbrug og priser Danmarks Statistik offentliggør løbende statistik indenfor dette område, der bl.a. omhandler indkomststatistik, forbrugerforventningsundersøgelse, varige forbrugsgoder, forbrugerprisindeks, nettoprisindeks

Læs mere

Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering

Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering Miljøprojekt Nr. 868 2003 Sammensætning af dagrenovation og ordninger for hjemmekompostering Claus Petersen Econet A/S Ilonka Domela Carl Bro Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer

Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Håndtering af madaffald muligheder og udfordringer Konference Fossil frie Thy d. 29. november 2012 Inge Werther, DAKOFA Dagens program Affald som ressource Organisk dagrenovation i Danmark Fremtidens energisystem

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Danish Technology Center Denmark

Danish Technology Center Denmark Danish Technology Center Denmark INDUSTRIAL Wastewater Treatment Systems A B C FiltraCon Filtration Systems FiltraSep Separation Filtration Systems FiltraFlo Filtration Flotation Systems APPLICATION

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase

DinnerdeLuxe. En virksomhedscase DinnerdeLuxe En virksomhedscase Indhold Introduktion til casen. 3 Om DinnerdeLuxe. 3 Vigtige partnerskaber. 4 Introduktion til casen DinnerdeLuxe Aps er en dansk virksomhed, og denne eksempelcase handler

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen

Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area. and joint conclusions. Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Release of resultsfrom Cross Border Biowaste with focus on the Danish area and joint conclusions Ph.D. Stud. Morten Bang Jensen Content 1. The system 2. Incineration 3. Biological treatment 4. Results

Læs mere

Julehandelen i 2011 holder skansen

Julehandelen i 2011 holder skansen Julehandelen i 2011 holder skansen RESUME Dansk Erhverv har traditionen tro foretaget en måling af detailhandlens forventninger til julehandlen. 2011 er endnu et år, hvor økonomisk usikkerhed og genopblusset

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

To BE i NUTID. we are vi er

To BE i NUTID. we are vi er To BE i NUTID. To be = at være. Bøjning i nutid. Ental Flertal 1.person I am jeg er we are vi er 2.person you are du er you are I (De) er 3.person he is han er they are de er she is hun er it is den/det

Læs mere

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt

Klimamad med økonomisk fordel. - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel - et Carbon 20 innovationsprojekt Klimamad med økonomisk fordel Studie 10 Igennem projekt Klimamad er der blevet sat fokus på at inspirere til både at reducere madspild -

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service.

Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. Outsourcing af Kantine/ personalerestaurantdrift. Hvad betyder det for Deres virksomhed. Hvem er KE Service. KE Service 1 2004 11 23 Sådan gør vi. Konceptet. Vores koncept bygger på høj kvalitet af madvarer

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Overfør fritvalgskonto til pension

Overfør fritvalgskonto til pension Microsoft Development Center Copenhagen, January 2009 Løn Microsoft Dynamics C52008 SP1 Overfør fritvalgskonto til pension Contents Ønsker man at overføre fritvalgskonto til Pension... 3 Brug af lønart

Læs mere

Nyhedsbrev 15 Februar 2008

Nyhedsbrev 15 Februar 2008 Nyhedsbrev 15 Februar 2008 FTU Boghandel Halmstadgade 6, 8200 Århus N Tlf: 86 10 03 38 / Mail:ftu@ats.dk / Inet: www.ftu.dk Hvem er FTU Boghandel? FTU Boghandel er en specialboghandel indenfor teknik,

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer

Automater 47.99.00.A Automater og automatvirksomheder, ikke-letfordærvelige fødevarer Brancher og smiley-branchegrupper Detailvirksomheder På findsmiley.dk kan du søge på enten detail (salg til private) eller engros (salg til virksomheder). For hver gruppe kan du vælge mellem de smiley-branchegrupper,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e):

Renere Produkter. Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase. J.nr.: M 126-0790. Forfatter(e): Renere Produkter J.nr.: M 126-0790 Formidling af viden om naturlige kølemidler, webside, komponentdatabase m.v. Forfatter(e): Svend V. Pedersen, Teknologisk Institut 3 Indhold FORORD 6 SAMMENFATNING OG

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015

IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 IN MEMORIAM Rasmus Glarbjerg Larsen 1994 2015 WELCOME TO COPENHAGEN INVITATIONAL It is a great pleasure for me as president of Værløse Basketball Club to welcome you all to for three days filled with

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee

Effekter af eksportfremme for danske virksomheder. Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Effekter af eksportfremme for danske virksomheder Jakob Munch University of Copenhagen Georg Schaur University of Tennessee Hvad ved vi om eksportfremme? De fleste lande bruger betydelige ressourcer på

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen

Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen 1 af 12 21-08-2013 12:52 Kapitel 8. Metode og datausikkerhed vedr. Frivillige kæder og konkurrencen Indledning I det følgende dokumenteres gøres rede for statistiske metodeforudsætninger, og samtlige af

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Hvem er TRIN? CVU. Fredericia Maskinmesterskole

Hvem er TRIN? CVU. Fredericia Maskinmesterskole Hvem er TRIN? CVU Fredericia Maskinmesterskole En succeshistorie inden for klyngeudvikling Cadore - Italien : - approx. 900 virksomheder inden for udvikling og produktion af solbrilleglas - over 35%

Læs mere

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014

Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2. Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Vejledning i forbindelse med ændring af Momsloven pr. 1.7.2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 2 Juni 2014 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Opsætning i C5 3 Som sælger: 3 Som køber: 6 OIOUBL

Læs mere

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014

Nyhedsbrev løn. Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3. Ferie 2014 Microsoft Dynamics C5 2012 Service pack 1 Hotfix 5 & 2010 Service pack 2 Hotfix 3 Ferie 2014 Marts 2014 Contents Overførsel af ferieoplysninger pr. 01/05-2014 3 Overførsel af feriepenge på fratrådte funktionærer

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

REACH undervisning til detailhandelvirksomheder

REACH undervisning til detailhandelvirksomheder REACH undervisning til detailhandelvirksomheder Undervisningsmateriale til indkøbere og butikspersonale Mette Herget, herget.dk Miljøprojekt Nr. 1400 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering

Backup Applikation. Microsoft Dynamics C5 Version 2008. Sikkerhedskopiering Backup Applikation Microsoft Dynamics C5 Version 2008 Sikkerhedskopiering Indhold Sikkerhedskopiering... 3 Hvad bliver sikkerhedskopieret... 3 Microsoft Dynamics C5 Native database... 3 Microsoft SQL Server

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010

ÅRSREGNSKAB 2009. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. Tonny Thierry Andersen. Koncernøkonomidirektør. 4. februar 2010 ÅRSREGNSKAB 2009 Pressemøde 4. februar 2010 Peter Straarup Ordførende direktør Tonny Thierry Andersen Koncernøkonomidirektør Årets resultat 2009: Overskud trods den største realøkonomiske tilbagegang i

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor?

Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair snak om fødevarer, sundhed, sandhed og sanselighed den 21. maj 2015 Forbrugerne vil ét men gør noget andet hvorfor? Fair-snak hele vejen rundt? Anne Dahl Lassen, Seniorforsker, Afdeling for risikovurdering

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

SØKORTRETTELSER 51-52

SØKORTRETTELSER 51-52 11. januar 2013 24. årgang SØKORTRETTELSER 51-52 DANISH CHART CORRECTIONS 2012 Rettelse nr. / Correction no. 446-456 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Bæredygtig kørsel af genanvendeligt affald

Bæredygtig kørsel af genanvendeligt affald Rødovre Kommune Bæredygtig kørsel af genanvendeligt affald Slutrapport om projekt for anskaffelse og drift af en ellastbil Juli 2015 Indholdsfortegnelse Abstract... 2 Sammenfatning... 3 Problemstilling...

Læs mere

PRODUCT SHEET BASIC SIZES 150 G 250 G 900 G NO. 5 SALTY CHILI CRANBERY LIQUORICE NO. 2 SALTY LIQUORICE 170 G NO. 4 HABANERO CHILI LIQUORICE 170 G

PRODUCT SHEET BASIC SIZES 150 G 250 G 900 G NO. 5 SALTY CHILI CRANBERY LIQUORICE NO. 2 SALTY LIQUORICE 170 G NO. 4 HABANERO CHILI LIQUORICE 170 G PRODUCT SHEET BASIC NO. 1 SWEET LIQUORICE NO. 2 SALTY LIQUORICE NO. 3 RED LIQUORICE NO. 4 HABANERO CHILI LIQUORICE NO. 5 SALTY CHILI CRANBERY LIQUORICE A CHOCOLATE COATED LIQUORICE B PASSION CHOC COATED

Læs mere

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma

Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Climate adaptation in Denmarkand a groundwater dilemma Rolf Johnsen www.regionmidtjylland.dk Challenges with water Denmark 10-40% Precipitation ½-1m Sea level change 5-15 % Increase in runoff 0-2 m Groundwater

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark

Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Svine-MRSA i RegionHovedstaden MRSA Knowledge Center Department of Clinical Microbiology Hvidovre Hospital University of Copenhagen Denmark Helle Neustrup, Heidi Meiniche, Ulla Kehlet, Mette Bartels, Henrik

Læs mere

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015

DIRF. Medlemsmøde om Best Practice Disclosure policy and process. 22. Juni 2015 Medlemsmøde om 22. Juni 2015 Realitet I (Extract) bewildering amount of firm news lower barriers to global investment increasingly competitive environment the value created by effectively communicating

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Coalitions and policy coordination

Coalitions and policy coordination Coalitions and policy coordination This page intentionally left blank Mikkel Mailand Coalitions and policy coordination Revision and impact of the European Employment Strategy DJØF Publishing Copenhagen

Læs mere

Kolde facts for friskere fødevarer.

Kolde facts for friskere fødevarer. 2012 BSH Hvidevarer A/S Ret til ændringer forbeholdes. Forbehold for trykfejl. R16 194 372 0 4/2012 BSH Hvidevarer A/S Telegrafvej 4 2750 Ballerup Telefon: 44 89 85 25 siemens-home.dk Kolde facts for friskere

Læs mere

Multichannel Retail & Marketing

Multichannel Retail & Marketing Multichannel Retail & Marketing Fundamental anvendelse E-handel bruges til: Køb Prækvalificering Danske kunder researcher på nettet før køb (fra kædernes konkurrencekraft 2009) Kun 36% af danske detailkæder

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Julehandlen holder stand i 2012

Julehandlen holder stand i 2012 Julehandlen holder stand i 2012 Dansk Erhverv har, traditionen tro foretaget en måling af detailbutikkernes forventninger til julehandlen, der sammen med den generelle økonomiske udvikling, forventninger

Læs mere

Fra User experience -l Fødevarer?

Fra User experience -l Fødevarer? Fra User experience -l Fødevarer? SUMMIT - konferencen København 22 maj 2013 Lars Bo Larsen Lektor, ph.d. Ins-tut f. Elektroniske Systemer Aalborg Universitet Oversigt 1. Hvad er User experience (UX)?

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Gearbox testing. Wednesday 23 rd May 2012. Members meeting at: SDU Auditorium SydDansk Universitet, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M

Gearbox testing. Wednesday 23 rd May 2012. Members meeting at: SDU Auditorium SydDansk Universitet, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M Medlemsmøde foråret 2012 Revision B 2011-04-24 Gearbox testing Wednesday 23 rd May 2012 Members meeting at: SDU Auditorium SydDansk Universitet, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M Midlertidigt Program/

Læs mere

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet

Bestyrelser og revisors rolle. Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Bestyrelser og revisors rolle Julie Galbo Vicedirektør, Finanstilsynet Antallet af pengeinstitutter før og efter krisen 160 140 120 100 80 60 40 20 Øvrige ophørte institutter Ophørt efter FT kapitalkrav

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 289-292 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY:

PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: PERSPECTIVES ON MARKETING OF GREEN ELECTRICITY: MODELING CONSUMER ADOPTION, CHOICE BEHAVIOR AND CONSUMER SWITCHING By Yingkui Yang THESIS SUBMITTED IN PARTIAL FULFILLMENT OF THE REQUIREMENTS FOR THE DEGREE

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber

Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber Miljøprojekt Nr. 583 2001 Kortlægning og evaluering af erhvervsaffaldskonsulentordninger i kommuner og affaldsselskaber Lisbeth Andersen Reno-Sam Anders Christiansen RAMBØLL Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere