Bachelorprojekt Kommunikation om seksualitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt Kommunikation om seksualitet"

Transkript

1 Bachelorprojekt Kommunikation om seksualitet Udarbejdet af: Sisse Laxager studienr.: Charlotte Torp Olsen studienr.: Vejleder: Kirsten Dalby Sygeplejerskeuddannelsen Herlev Professionshøjskolen Metropol Afleverings dato: Antal anslag: Må gerne udlånes

2 Resumé Vores projekt tager udgangspunkt i kvinder behandlet for cervix cancers oplevelser af sygdomsforløbet, med fokus på seksualitet. Til dette har vi anvendt filmen I nød og lyst - En film om kræft og seksualitet samt et narrativ som empiri. Vores undersøgelse bygger på kvindernes oplevelser, og har dermed en kvalitativ tilgang. Endvidere fandt vi det interessant at se på, hvilke redskaber sygeplejersken kan anvende i kommunikationen om seksualitet med disse kvinder. Cervix cancer og behandlingen herfor kan medføre konsekvenser for kvindernes body image og kvindelighed, og hermed påvirke seksualiteten samt mestring af sygdommen. Vi har via litteratursøgning fundet, at sygeplejersker generelt undlader at tale om seksualitet med patienterne, hvilket underbygges af vores empiri, der fortæller, at kvinderne ikke har oplevet, at der er blevet talt seksualitet, men at behovet er der. Denne manglende kommunikation har haft konsekvenser for kvinderne i form af et hårdere sygdomsforløb, manglende følelse af kontrol samt ikke at vide, hvem de kunne gå til ved problemer af intim karakter. Vi har fundet, at et redskab som PLISSIT-modellen, der er en model til samtale og rådgivning om seksualitet, kunne være en måde for sygeplejersken at gribe kommunikation om seksualitet an på. Endvidere har vi fundet, at det kan gavne sygeplejersken og patienten, hvis de forinden har skabt et menneske-tilmenneske-forhold. Søgeord: Cervix cancer, kommunikation, seksualitet, body image, mestring, Aaron Antonovsky, PLISSIT-modellen, Joyce Travelbee.

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Sygeplejefaglig dimension Samfundsmæssig dimension Cervix cancer i Danmark Sygdommen cervix cancer Kvinder med cervix cancer Cervix cancer og rehabilitering Afgrænsning og problemformulering Afgrænsning Problemformulering Metode-teorivalg Metodevalg Videnskabsteoretisk tilgang Empiri Analysemetode Teorivalg Tema 1: Manglende information Tema 2: Kommunikation om seksualitet Tema 3: Kvindelighed Tema 4: Mestring af sygdom Hvordan kan sygeplejersken kommunikere om seksualitet? Analyse Præsentation af informanterne Charlotte og Peter Kirsten Tema 1: Manglende information (Charlotte) Tema 2: Kommunikation om seksualitet (Sisse) Tema 3: Kvindelighed (Charlotte) Tema 4: Mestring af sygdom (Sisse) Hvordan kan sygeplejersken kommunikere om seksualitet? PLISSIT-modellen (Charlotte) Menneske-til-menneske-forhold (Sisse) Diskussion Konklusion Perspektivering Litteraturliste... 50

4 1.0 Indledning I denne opgave vil vi sætte fokus på rehabilitering til kvinder med cervix cancer. Vi har fået interesse for emnet i forbindelse med valgfaget Mennesker med kræft. I forbindelse med dette blev vi bl.a. undervist af sygeplejersker med forskellige indgangsvikler til kræft, herunder en sygeplejerske der arbejder på sundhedscenter for kræftramte med udgangspunkt i rehabilitering. Via denne undervisning fik vi indblik i, hvor omfattende rehabilitering er, og at rehabilitering er meget mere end genoptræning. Det undrer os, at vi ikke tidligere har mødt rehabilitering i forhold til kræftpatienter, og derfor har det vakt vores interesse, hvad der er af tiltag på området. Vi har valgt at sætte specifikt fokus på rehabilitering til kvinder med cervix cancer, da vi tidligere på uddannelsen har skrevet opgave om screening for cervix cancer, og derfor er nysgerrige efter hvad der tilbydes kvinder der har fået konstateret denne kræftdiagnose. Vi har ingen klinisk erfaring inden for gynækologisk onkologi, derfor har vi kontaktet sygeplejersker på gynækologisk afdeling for at finde ud af, hvad de gør af rehabiliterende tiltag, og hvilke problemer de oplever. Af rehabiliterende tiltag tilbydes kvinderne at deltage i et rehabiliteringskursus efter udskrivelse. Af problemer opleves, at et emne som seksualitet kan være svært for både kvinderne og sygeplejerskerne at tale om. Endvidere fortæller sygeplejerskerne, at mange af kvinderne ikke er klar til rehabilitering, den korte tid de er indlagt. Kvinderne er ofte i chokfasen og oplever derved ikke problemerne før de er udskrevet, og skal tilbage til hverdagen. 1.1 Sygeplejefaglig dimension Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer er sygeplejerskens virksomhedsområder: at udføre, formidle, lede og udvikle sygeplejen. Sygepleje omfatter såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, som behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver. Endvidere skal sygeplejersken medvirke til, at patienten modtager og forstår den information der er nødvendig, for at træffe de rette valg. Information der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov, samt patientens livssituation (1). Her er det vigtigt, at 4

5 sygeplejersken tilpasser sin kommunikation og information til kvinden, så hun opnår den gængse viden for at kunne træffe det for hende rette valg, og føle sig velinformeret. På gynækologisk afd. er der udarbejdet et standardplejeforløb for kvinder opereret for cervix cancer, hvor en af sygeplejediagnoserne hedder: Patientens symptomer kan have medført ændret hverdag og seksuelle problemer. Målet for denne er, at patienten og evt. partner får afdækket problemer og information om forventningerne efter udskrivelse. Endvidere findes et punkt under udskrivelsessamtalen, hvor der informeres om rehabiliteringskursus i hospitalsregi. Dette viser, at der findes en standard, der ligeledes fungerer som dokumentationsmateriale, hvilket burde sikre, at der bl.a. informeres om seksuelle problemer efter operation for cervix cancer. Vi ved dog ikke i hvilket omfang dette redskab anvendes i praksis. I artiklen Sygeplejersker forsømmer at tale seksualitet med patienterne fra Sygeplejersken blad nr. 6/2007, beskrives en undersøgelse udarbejdet af analyseinstituttet Analyse Danmark. Analysen bygger på elektroniske spørgeskemaer besvaret af 533 sygeplejersker, og sætter fokus på sygeplejerskernes kommunikation med patienterne om seksualitet. Undersøgelsen fandt, at under 1 % af sygeplejerskerne angav konsekvent at tale med patienterne om deres sexliv, og over halvdelen taler aldrig eller sjældent med patienterne herom. Ydermere rapporterede halvdelen, at de var enige eller delvist enige i, at patienternes sexliv er et tabu blandt sygeplejerskerne. Seksualitetsforsker Christian Graugaard gør det klart, at det er vigtigt at tale med patienterne om deres sexliv, da seksualitet er en central del af de fleste menneskers livskvalitet og, at et velfungerende intimt liv bedre patientens behandlingsmotivation og evne til at mestre sin sygdom. Endvidere henviser artiklen til, at patienterne burde være sikret, at sygeplejersken taler med dem om seksualitet, da sundhedsstyrelsens har udarbejdet en sygeplejefaglig vejledning, der bl.a. indeholder vejledning om, at dokumentationen som minimum skal indeholde beskrivelse af, hvorvidt patienten har potentielle og/eller aktuelle problemer knyttet til sin seksualitet (2). 5

6 I fagbladet Fokus på kræft og sygepleje nr , findes artiklen Åpenhet om seksualitet og kreft af sygeplejerske Siv K. F. Hjelme. Artiklen tager udgangspunkt i Siv Hjelmes afsluttende opgave på videreuddannelsen til kræftsygeplejerske. Opgaven omhandlede kræft, seksualitet, kommunikation og information til patienter med gynækologisk kræft, da Siv Hjelme oplevede, at seksualitet var et tema der sjældent blev taget op på afdelingen. Ligeledes oplevede hun, at det var sygeplejerskernes egne barrierer der gjorde, at der ikke blev talt om seksualitet, samt at flere af de sygeplejersker hun arbejdede med mente, at kvinderne ikke tænker på seksualitet på sygehuset. Dette sætter Siv spørgsmålstegn ved, for hvor ved de det fra? I artiklen henvises til et interview, hvor en kvindelig patient i 40 erne udtrykker, at der aldrig blev talt om seksualitet under indlæggelsen, hvilket hun ikke mener er noget patienten selv skal tage initiativ til (3). Resultaterne af undersøgelserne er i overensstemmelse med, hvad vi selv har af oplevelser fra klinikken, men det undrer os, at det fortsat er et tabu i sygeplejen. Endvidere finder vi det interessant, hvilken indvirkning patientens seksualitet kan have på motivation for behandling, samt mestring af sygdom. 1.2 Samfundsmæssig dimension Cervix cancer i Danmark I Danmark var incidensen for cervix cancer i Incidensen har siden 1960 erne været jævnt faldende, og har siden år 2000 ligget stabilt lige under 400 nye tilfælde. Grunden til dette fald har været indførelsen af screening for celleforandringer, der startede i 60 erne og siden er blevet landsdækkende (4). Dette screeningsprogram hører under sekundær profylakse, der henvender sig til risikogrupper, her kvinder i alderen år (5). Det nyeste tiltag på området er udvikling af en vaccine mod HPV (Human Papilloma-Virus), der er den hyppigste årsag til cervix cancer. Vaccinen, Gardasil, er fra januar 2009 blevet indført i det danske børnevaccinationsprogram (6, 7). Desuden er der på nuværende tidspunkt udviklet flere vacciner, der dækker flere typer af HPV end Gardasil, disse er fortsat på forsøgsstadiet (8). 6

7 Prævalensen for cervix cancer i 2004 var 9461, dette inkluderer alle der har eller har haft cervix cancer, dvs. både kvinder der er i behandling, går til kontrol og dem der er erklæret raske. Mortaliteten for cervix cancer er 127 pr. år ( ), og er størst hos ældre (9). I 1998 iværksatte sundhedsministeren en kræftstyregruppe, der havde til opgave at undersøge kvaliteten og resultaterne af kræftbehandlingen i Danmark. Dette udmundede i februar 2000 i en national kræftplan, der bl.a. opstiller forslag til forbedring af kræftbehandlingen (10). Som opfølgning på denne er der udarbejdet en Kræftplan II, der fremlægger konkrete anbefalinger til hvordan kræftbehandling i Danmark kan komme op på højeste internationale niveau, og forbedre indsatsen gennem hele kræftpatientforløbet (11). Endvidere fremlagde regeringen i 2002 sundhedssprogrammet Sund hele Livet de nationale mål og strategier for folkesundheden , der sætter fokus på sygdomsforebyggelse inden for de otte største folkesygdomme i Danmark, herunder diabetes, hjerte-kar sygdomme, KOL og forebyggelige kræftsygdomme. En del af dette program handler om at forbedre patienters livskvalitet via systematiseret indsats inden for patientrådgivning, -støtte og rehabilitering. Dette gøres ved, at formidle den nødvendige viden til patienten samt give redskaber til egenindsats og egenomsorg (12). Med disse ovenstående tiltag belyser det, at der på samfundsmæssigt plan er meget fokus på sygdomsforebyggelse, men hvor mange ressourcer bliver der brugt på rehabilitering? Hvidbog der er udgivet af MarselisborgCentret er en præsentation af en generel og national definition samt beskrivelse af rehabiliteringsbegrebet. For første gang i Danmark er der defineret et samlet rehabiliteringsbegreb på tværs af forskellige faggrupper fra rehabiliteringsområdet. Endvidere opstilles udfordringer for og anbefalinger til udvikling af rehabilitering i Danmark (13). Hvidbogs definition af rehabiliteringsbegrebet, lægger vægt på mange af de samme værdier som Sund hele livet. 7

8 Rehabilitering er defineret som følger: Bachelorprojekt Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats (13). (s.16) Denne definition viser, at rehabilitering er en samarbejdsproces hvor målet er, at borgeren får et selvstændigt og meningsfuldt liv med udgangspunkt i den enkelte borgers behov for rehabilitering. Dette er vigtigt, da to personer med samme diagnose og behandling kan opleve at have meget forskellige behov for rehabilitering Sygdommen cervix cancer Cervix cancer skyldes i de fleste tilfælde smitte med HPV. HPV overføres seksuelt, og derfor er kvinder med tidlig seksuel debut og mange seksualpartnere i risikogruppe for at udvikle cervix cancer. Mange smittes med HPV, men ofte går infektionen i sig selv uden at fremkalde symptomer og efterlade spor. I nogle tilfælde forsager HPV-infektionen celleforandringer, der i værste fald kan føre til cervix cancer. Udviklingen til kræftceller tager ofte flere år, og i mange tilfælde går denne proces i stå eller tilbage til normaltilstanden. Cervix cancer inddeles i forskellige stadier, alt efter hvor stor tumor er, og derved hvor fremskreden sygdommen er. Behandlingen afhænger af, hvilket stadie sygdommen er i på diagnosetidspunktet. Opdages sygdommen i de tidlige stadier er behandlingen udelukket baseret på kirurgi, med få bivirkninger. Er sygdommen videreudviklet behandles primært med stråleterapi evt. kombineret med en mindre dosis kemoterapi. Er sygdommen så fremskreden at der kan ses metastaser behandles med stråler og kirurgi. Prognosen for cervix cancer afhænger af hvilket stadie tumor er i ved diagnosetidspunktet. I det tidligste stadie er 5-årsoverlevelsen %. I det værste stadie er 5-årsoverlevelsen kun på 10 % (14,15). 8

9 1.2.3 Kvinder med cervix cancer Bachelorprojekt Det er forskelligt hvordan man reagerer, når man får stillet diagnosen kræft. Mange forbinder ordet kræft med svære lidelser, smerter og død (16). En Patient udtrykker det således: Så sagde han kræft. Jeg følte, at jeg røg helt ud af mig selv, at alle stikkontakter blev slukket, og det eneste, der kværnede rundt, var ordet død. På min indre videoskærm så jeg et klart billede af, hvor udsultet og smertepåvirket farmor var, da hun døde. Langt derude blev lægens læber ved med at forme ord. Men jeg så ham bare som en fisk på den anden side af akvarievæggen og hørte ingenting (16) (side 108). Dette viser, at patienten ikke hører hvad lægen siger efter ordet kræft er blevet nævnt, og evt. ikke opfanger lige netop sin prognose, der ikke nødvendigvis er en dødsdom. Cervix cancer ses hos kvinder i alle aldersgrupper, fra 15-årsalderen. Antallet af nye tilfælde er markant stigende indtil 35-årsalderen, hvorefter den falder indtil 60-årsalderen. Herefter stiger forekomsten af nye tilfælde og topper ved de 75 år (9). Mange af de kvinder der har fået cervix cancer, og er blevet behandlet herfor med operation, stråle- eller kemoterapi, kan opleve ændringer i deres livskvalitet, seksualitet og body image (17). Kvinderne kan få seksuelle problemer ikke kun i form af fysiske ændringer efter operation, men ligeledes psykosociale problemer såsom angst, depression og følelsen af at være uren. Kvinder der har fået stråle- og/eller kemoterapi kan under behandlingen lide af kronisk træthed, kvalme, smerter, hårtab mm. Efter behandlingen er afsluttet, døjer flere kvinder fortsat med tørhed og irritabilitet af slimhinden i vagina eller vaginal stenose (18). Dette kan medføre problemer for samlivet mellem kvinden og hendes partner. Endvidere er ønsket om at kunne få børn til stor bekymring for den fertile kvinde (19). 9

10 Artiklen Quality of life in long-term cervical cancer survivors fra tidsskriftet Gynecologic Onkology, 2005 er en forskningsartikel med det formål, at beskrive livskvaliteten og langsigtede psykosociale senfølger hos kvinder mellem år på diagnosetidspunktet, der 5-10 år tidligere fik diagnosticeret cervix cancer. Metoden var interview af 51 kvinder behandlet for cervix cancer og en kontrolgruppe på 50 alderssvarende kvinder. Resultaterne viste, at kvinderne behandlet for cervix cancer reporterede om flere seksuelle problemer end kontrolgruppen. Disse kvinder med seksuelle dysfunktion havde desuden en ringere livskvalitet. Uløste problemer med reproduktion og problemer i parforholdet viste sig at fortsætte efter endt behandling. 1/3 af kvinderne noterede tristhed over ikke at kunne bære et barn og inhabilitet over at tale åbent om fertilitet. Kvinderne reporterede overordnet om en god livskvalitet, men halvdelen reporterede om frygten for recidiv eller anden cancer. Forfatterne understreger vigtigheden af information til kvinden om potentielle behandlingsfølger i forhold til hendes seksualitet (20) Cervix cancer og rehabilitering Rehabilitering til kvinder med cervix cancer er stigende i og med, at man er blevet bedre til at opspore celleforandringerne, og derved er der flere kvinder der overlever kræftsygdommen. Mange kvinder skal tilbage til familieliv og evt. arbejdsmarkedet efter endt behandling, påvirket fysisk, psykisk og socialt (21). Et af de tilbud der er, er rehabiliteringscenter Dallund, der er det første rehabiliteringscenter i Danmark for kræftramte, og er beliggende på Dallund slot på Fyn. De tilbyder rehabiliteringsophold af op til 6 dages varighed til færdigbehandlede kræftpatienter. Målet for opholdet er at give deltagerne handlemuligheder i form af viden og redskaber tilpasset den enkeltes behov. Opholdets program indeholder bl.a.: samtaler, fysisk genoptræning, kostvejledning og samvær med andre i samme situation. Ved opholdets afslutning udarbejder hver deltager en fremtidsplan, indeholdende ting de selv kan gøre, når de kommer hjem. Endvidere udfylder deltagerne et evalueringsskema over opholdet på Dallund, som er baggrund for løbende forskning i kræftpatienters behov for rehabilitering (22). 10

11 Et andet tilbud er sundhedscenter for kræftramte oprettet af Københavns kommune og Kræftens Bekæmpelse. Sundhedscenteret er beliggende i det indre København og består af en rådgivnings- og rehabiliteringsenhed. Rådgivningsenheden, er til alle med kræft inde på livet, og tilbyder samtaler med andre kræftramte, psykologer eller socialrådgivere. Rehabiliteringsenheden er til borgere i Københavns kommune, og på nuværende tidspunkt kun til mennesker med enten, bryst-, lunge- eller tyk- og endetarmskræft. Der arbejdes på at udvide målgruppen til mennesker med andre typer af kræft. Denne enhed indebærer tilbud indenfor fysisk aktivitet, kostvejledning, undervisning og mulighed for samtaler med andre kræftramte. Rehabiliteringsforløbet er en samarbejdsproces, der er tilpasset den enkeltes behov og muligheder (23). 2.0 Afgrænsning og problemformulering 2.1 Afgrænsning Vi ved nu, at man via screening oftere opsporer cervix cancer i de tidlige stadier, hvilket medfører en god prognose, og derved flere kvinder der kan have behov for rehabilitering. Formålet med rehabilitering er ifølge definitionen, at patienten opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Dette opnås via en samarbejdsproces med fokus på patientens fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne. Undersøgelser viser, at kvinderne på lang sigt døjer med seksuelle dysfunktioner, hvilket påvirker deres livskvalitet, samt at sygeplejersker undlader at tale med patienter om seksualitet. Begrebet seksualitet dækker bl.a. over body image, fertilitet og sex- og samliv, hvilket kan have stor betydning for kvindens identitet. Vi finder det derfor yderst interessant, om sygeplejerskens tilgang til kvindens seksualitet har indflydelse på hendes mestring af seksuelle dysfunktioner, samt hvorvidt denne form for rehabilitering samtidig kan have en forebyggende karakter. 11

12 Vi ser kommunikation om seksualitet som et rehabiliterende tiltag, og det er det vi vil have fokus på videre i opgaven. Ovenstående leder os frem til følgende problemformulering: 2.2 Problemformulering Hvilke oplevelser har den cervix cancer behandlede kvinde af sygdommens indvirkninger på hendes kvindelighed og seksualitet, samt hvordan mestrer hun dette? - Og hvilke redskaber kan sygeplejersken anvende i kommunikation om seksualitet med denne kvinde? 3.0 Metode-teorivalg 3.1 Metodevalg Videnskabsteoretisk tilgang Inden for forskningsmetoder findes der to retninger, kvantitativ og kvalitativ. Målet for både kvantitativ og kvalitativ er at finde årsager og sammenhænge, men midlerne er forskellige. Kvalitativ forskning bygger på de bløde humanistiske data. Under disse bløde data hører interview, samtale, stemninger samt lyde og synsindtryk (24). Vores tilgang til empirien er kvalitativt, da den dels tager udgangspunkt i en film, der er opbygget af et interview og dels i en egenfortælling, narrativ. Både filmen og fortællingen tager udgangspunkt i egne oplevelser, herved får man som iagttagere indtryk af personernes oplevelser og følelser. Bløde data bliver analyseret hermeneutisk. Hermeneutik betyder fortolkningslære, hvilket vil sige, at man tolker andre menneskers oplevelser og følelser ud fra egne oplevelser og følelser (25). Et centralt begreb inden for hermeneutikken er forudforståelse, hermed menes, at vi ikke kun opfatter omverdenen gennem vores sanser, men at det rummer en stor portion tolkning. Det er ikke forkert at have forudforståelser, vi kan rent faktisk ikke forstå noget 12

13 uden dem, de findes overalt, det er kun et nyfødt barn der mangler forudforståelser, og det opfatter derfor verden som kaotisk (26) Empiri Vi har valgt at bruge en film som en del af vores empiri. Ved at anvende en film har vi mulighed for at repetere data og derved opdage flere ting. Ved at se filmen med nye fokusområder kan vi få øje på forhold, vi ellers ikke havde set. Endvidere påvirker lyde vores opfattelse af en given situation. Det har stor betydning hvilken kontekst et udsagn siges og opfattes i. Der kan være stor forskel på et udsagn afhængig af, om det er i kombination med gråd eller latter. Tekst, lyd og billeder har begrænset mening når de studeres hver for sig, men giver mening når de undersøges i sammenhæng og i deres kontekst (27). Vi har valgt at benytte filmen I nød og lyst - En film om kræft og seksualitet i analysen i denne opgave. Filmen er udarbejdet af Stine Korst og Venus film med støtte fra Nordic Cancer Union, Pfizer Danmark og Sygekassens Helsefond. Filmen tager udgangspunkt i kræftpatienter der fortæller om deres oplevelser i forhold til sygdommens påvirkning af seksualiteten, herunder de seksuelle dysfunktioner de har oplevet under og efter behandling. Filmens formål er, at bryde tabuer og fordomme hos fagpersoner og omgivelserne. Desuden skulle filmen gerne være et hjælpende redskab til dem der måtte sidde med sygdom, behandling, senfølger og deraf følgende seksuelle problemer af fysisk og psykisk karakter. I filmen er der både par og singler der fortæller om deres individuelle oplevelser af behandlingens påvirkning på seksualiteten. Vi møder de fleste medvirkende i deres eget hjem og tre single kvinder på rehabiliteringscenter Dallund. Filmen er opstillet som et interview, hvor man hører de medvirkendes svar men ikke spørgsmålene. Vi har valgt at tage udgangspunkt i informanterne Kirsten og parret Charlotte og Peter (28). 13

14 Ud over at medvirke i filmen har Charlotte fortalt sin historie i bogen Underlivskræft udarbejdet i samarbejde med KIU 1 (29). Vi har valgt at bruge Charlottes fortælling som empiri til analysen, da hun har haft cervix cancer, og døjer meget med senkomplikationer efter behandlingen. Charlotte beskriver meget detaljeret om sine senkomplikationers indvirkning på kvindelighed, seksualitet og parforhold. Vi vælger at kombinere bogen og filmen, da fortællingen på nogle områder er mere detaljeret i bogen, hvorimod vi i filmen endvidere får mandens oplevelser samt de nonverbale udtryk. Vi har ligeledes valgt at bruge Kirstens oplevelser, da Kirsten er opereret for østrogenbetinget mammae cancer og i den forbindelse har fået stråler på underlivet, hvorfor hun har nogle af de samme bivirkninger/senkomplikationer som Charlotte. Vi har valgt at bruge Kirsten, da der både er ligheder og forskelle i Kirstens og Charlottes sygdom, behandling og oplevelser Analysemetode På baggrund af den kvalitative tilgang til vores empiri vil vi indledningsvis i analyseprocessen anvende en induktiv metode, og via Steiner Kvales meningskondensering udlede temaer ud fra informanternes udsagn i empirien. Herefter vil vi arbejde videre i analyseprocessen ved at koble relevante teorier fra litteraturen til de fundne temaer. Disse teorier vil vi anvende til at analysere vores empiri ud fra. Det vil sige, at vi til hvert tema vil hive relevante citater ud fra filmen og narrativet, og derefter koble det til den valgte teori og analysere ud fra dette. Når vi anvender citater vil vi opgive hvilken kvinde/mand der siger det, men ikke om vi har det fra filmen eller narrativet, da både filmen og narrativet er med informanternes egne ord. Steiner Kvale (Kvale) var professor i pædagogisk psykologi og internationalt anerkendt inden for kvalitativ forskning. Vi vil som tidligere nævnt anvende Kvales teori om meningskondensering, der er en metode til at beskæftige sig 1 Patientforeningen for kvinder der har eller har haft kræft i underlivet. 14

15 systematisk med data, der forbliver udtrykt i almindeligt sprog, og derved ikke nødvendigvis omdannes til kvantitative udtryk. Analysen af et interview omfatter fem trin, hvor man på første trin læser hele interviewet, så man derved får en fornemmelse af helheden. På andet trin defineres de naturlige meningsenheder, som interviewpersonerne udtrykker. Derefter tematiseres de udsagn der dominerer ud fra interviewpersonernes synspunkter på tredje trin. Det fjerde trin består i, at stille spørgsmål til meningsenhederne for at finde frem til om de udledte temaer kan belyse undersøgelsens formål. På det femte og sidste trin knyttes meningsenhederne sammen til et deskriptivt udsagn, dækkende over hver deres tema (30). Ved at anvende denne metode til analysen kan vi tage udgangspunkt i informanternes udsagn og få delt udsagnene op i temaer, så tilgangen gøres mere overskuelig. Således gennemgik vi indledningsvis i vores analyseproces vores empiri ud fra ovenstående fem trin. Trin 1 Første gang vi så filmen var med det formål at se, om den indeholdte empiri vi kunne bruge i vores undersøgelse. Vi fandt, at en af de medvirkende i filmen var en kvinde vi desuden havde en fortælling af i vores litteratur. Derfor fandt vi det interessant at se, hvordan vi kunne supplere disse to medier. Hermed dannede vi os et helhedsindtryk af både filmen og narrativet. Trin 2 Da vi efterfølgende så filmen igen, var det med det fokus at begrænse vores dataindsamling, hvorfor vi kun havde fokus på tre af de medvirkende kvinder. Disse kvinder var henholdsvis behandlet for cervix, ovarie- og mammae cancer, hvoraf de to første var ledsaget af deres partner. Vi indsamlede data ved at skrive noter til hvad disse deltagere verbalt og nonverbalt formidlede. I denne proces anvendte vi Hilde Eide og Tom Eides teori om verbal og nonverbal kommunikation (31) til at observere informanternes udsagn. Vi valgte at reducere i datamaterialet således, at vi nu fokuserer på kvinden med mammae 15

16 cancer (Kirsten), samt kvinden med cervix cancer og hendes mand (Charlotte og Peter). Vi har transkripteret scenerne med vores informanter og derefter udtrukket meningsenheder fra deres synspunkt, som vi ser dem. Vi har under hver informant skrevet en liste over hvilke meningsenheder de hver især belyser i interviewet. Trin 3 Vi har her set på informanternes meningsenheder og samlet dem der efterfølgende kan høre under hvert deres tema, for på den måde at finde frem til, hvilke områder der dominerer ud fra informanternes udsagn. Trin 4 Da vi i trin tre havde samlet meningsenhederne, skulle vi herefter vurdere hvorvidt disse kan anvendes til, at belyse vores undersøgelses formål. Dette gjorde vi ved at stille relevante spørgsmål til hvert tema. Herved fandt vi frem til de temaer, vi videre vil bruge i analysen, og henkastede dem vi ikke fandt relevante. Trin 5 Til hvert af de temaer vi fandt kan vi nu formulere et deskriptivt udsagn dækkende over meningsenhederne. De temaer vi endte med er følgende: Manglende information Kommunikation om seksualitet Kvindelighed Mestring af sygdom Ud fra disse fire temaer kan vi nu arbejde videre med de teorier, vi finder mest anvendelig til at analysere vores empiri ud fra. Vi vil benytte analysen af disse fire temaer til at kunne besvare problemformuleringens første del, altså hvilke oplevelser kvinden har af sygdommens indvirkning på hendes kvindelighed og 16

17 seksualitet, samt hvordan hun mestrer disse. Til at belyse anden del af problemformuleringen omhandlende, hvilke redskaber sygeplejersken kan anvende i kommunikationen om seksualitet, vil vi udarbejde afsnittet: Hvordan kan sygeplejersken kommunikere om seksualitet?. 3.2 Teorivalg Tema 1: Manglende information Til dette tema vil vi anvende Hilde og Tom Eides (Eide og Eide) kommunikationsteori. Hilde Eide (f. 1953) er uddannet sygeplejerske og cand.polit., og er højskolelektor i psykologi. Tom Eide (f. 1951) er forsker, dr. Phil i nordisk litteratur og koordinator ved etikprogrammet ved Oslos universitet. Kommunikationsteorien er beskrevet i bogen Kommunikasjon i Relasjoner Samhandling, konfliktløsning, etikk. Bogen bygger på to hovedsynspunkter: at kommunikation er grundlæggende i sygeplejen og, at kommunikations- og samtalefærdigheder kan læres og udvikles (31). Den del af kommunikationsteorien vi vil fokusere på, handler om hvilke konsekvenser det har for patienterne ikke at modtage information, samt måden information formidles på Tema 2: Kommunikation om seksualitet Dette tema vil vi belyse ved at se på hvad seksualitet indebærer, hvad det betyder for mennesket i dag samt sygdommens påvirkning af seksualiteten. Dette vil vi belyse for at se om det er et problem som sygeplejersken skal tage fat på, og i så fald hvorfor det er vigtigt at tage hånd om. Dette vil vi gøre via bogen: Krop, sygdom og seksualitet redigeret af Christian Graugaard, Bo Møhl og Preben Hertoft. Christian Graugaard er læge, ph.d. og lektor i sexologi ved Københavns universitet. Bo Møhl er ledende psykolog ved Rigshospitalets psykiatriske afdeling. Preben Hertoft er speciallæge i neurologi og psykiatri, leder af sexologisk klinik og professor i klinisk sexologi ved Københavns universitet. Derudover er Niels Peter Agger cand.psyk. og tidligere centerleder i kræftens bekæmpelse medforfatter (37). Vi mener, at det er relevant at fokusere på, hvilken betydning seksualiteten har, og hvordan sygdom kan påvirke denne. 17

18 3.2.3 Tema 3: Kvindelighed Bachelorprojekt Til dette tema vil vi anvende Bob Prices teori om body image. Bob Price er engelsk sygeplejerske, og har bl.a. skrevet bogen Body image Nursing concepts and care. Under body image begrebet hører tre begreber: body reality, body ideal og body presentation, der alle er essentielle for menneskets samlede kropsopfattelse. Ifølge Bob Price er det en livslang udfordring at opretholde et normalt body image, da disse tre komponenter konstant ændrer sig. Da dette er en udfordring for en rask person, kan man forestille sig, hvilken endnu større udfordring det må være for en syg person. Vi har valgt at gøre brug af Bob Prices teori om body image, da mange af de kvinder der er behandlet for cervix cancer oplever en ændring i deres kropsopfattelse, der således kan påvirke kvindens seksualitet (32). Endvidere har vi til dette tema valgt at supplere primærlitteraturen med kapitlet Body image skrevet af Lise Bjerrum Thisted, sygeplejerske, fra bogen Mennesker med kræft Sygepleje i et tværfagligt perspektiv, da den beskriver body image i forhold til mennesker med kræft. Desuden er body image modellen illustreret med problemet hårtab som eksempel i dette kapitel (16) Tema 4: Mestring af sygdom For at belyse påvirkningen af patientens mestringsevne vil vi anvende Aaron Antonovskys (Antonovsky) mestringsteori. Antonovsky ( ) var amerikansk professor i medicinsk sociologi, og har bl.a. skrevet bogen Helbredets mysterium (33). Ud fra denne bog vil vi tage udgangspunkt i mestringsteorien Oplevelse af sammenhæng (OAS) som indeholder begreberne begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed, da Antonovsky mener, at disse tre begreber har betydning for patienters mestring af sygdom. Vi vil bruge denne teori til at finde frem til hvordan kvinderne mestrer deres sygdom og seksualitet Hvordan kan sygeplejersken kommunikere om seksualitet? I dette afsnit vil vi på baggrund af analysen af de ovenstående temaer fremhæve hvilke konsekvenser sygdommen, behandlingen og personalets tilgang har haft 18

19 for vores informanter. Til disse konsekvenser vil vi koble teorier om metoder, der evt. kan gøre det lettere for sygeplejersken at kommunikere om seksualitet. Dette vil vi gøre ud fra Jack Annons teori om PLISSIT-modellen og Joyce Travelbees teori om menneske-til-menneske-forhold. Jack Annon ( ) var amerikansk psykolog og psykoterapeut og har i bogen "Handbook of sex therapy" illustreret PLISSIT-modellen, der er en metode til at kommunikere om seksualitet, der anvendes af mange sexologer (34). Denne model finder vi relevant, da den har særligt fokus på samtale om seksualitet for forskellige fagpersoner. Vi vil supplere primærlitteraturen om PLISSIT-modellen med bogen: Seksualitet En omsorgsdimension af Lene Sigaard, da den kommer med konkrete eksempler i forhold til PLISSIT-modellen, samt illustrerer modellen via en trekant (35). Joyce Travelbee (Travelbee) ( ) var amerikansk sygeplejerske, og har skrevet bogen Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje, hvor hovedtanken er, at sygeplejersken skal skabe et menneske-til-menneske-forhold for, at sygeplejersken og patienten forholder sig til hinanden som unikke personer og ikke som sygeplejerske og patient (36). Vi mener, at denne teori er relevant, da det kan være en fordel at have skabt en relation, når der skal tales om seksualitet. 4.0 Analyse 4.1. Præsentation af informanterne Charlotte og Peter Charlotte og hendes mand Peter er begge 35 år. Charlotte fik konstateret cervix cancer da hun var 29 år, fire mdr. efter hun havde født deres andet barn. Charlotte fik fjernet underlivet og lymfeknuder, og fik 25 udvendige strålebehandlinger. Charlotte har haft og har fortsat mange bivirkninger af behandlingen, bl.a. lymfødem, sarte slimhinder og er følelsesløs fra navlen til skamlæberne. Lymfødemet gør, at hun fortsat skal gå til lymfedrænage to til tre gange om mdr. og at hun resten af livet skal gå med kompressionsstrømpebukser, hvilket påvirker hendes livskvalitet, kvindelighed og seksualitet (28). 19

20 4.1.2 Kirsten Bachelorprojekt Kirsten er 43 år, hun fik fjernet det ene bryst grundet mammae cancer, ni mdr. før filmen blev optaget. Da Kirstens mammae cancer type var østrogenbetinget fik hun desuden stråler på underlivet, hvilket gav yderligere bivirkninger, udover det at skulle tackle at miste sit bryst. Kirsten gik et stykke tid efter operationen ned med en depression. Kirsten fortæller i filmen, hvordan det har været for hende at få fjernet et bryst, og hvordan det har påvirket hendes kvindelighed og seksualitet, samt hvordan hun formåede at overvinde sin depression (28). 4.2 Tema 1: Manglende information Vores tre informanter reporterer alle om manglende information i forbindelse med behandlingsforløbet på hospitalet, hvilket kan ses i følgende citat: Charlotte: Jeg fik 25 udvendige strålebehandlinger på underlivet, og det har i hvert fald givet nogle senvirkninger som jeg ikke helt var blevet informeret om, Peter supplerer: Og man kan sige at hvis vi havde vidst det fra starten, vi havde nok handlet på samme måde, men vi havde måske været mere forberedt på situationen (28). Ifølge Eide og Eide kan manglende information om sygdom, behandling og bivirkninger føre til utryghed og forvirring, som kan forstærke følelsen af smerte og ubehag. Den rette information giver patienten tryghed og hjælp til at kunne forudse og forberede sig på den kommende situation, og vil styrke oplevelsen af kontrol. En grundtanke inden for kontrolperspektivet er, at information fremmer mestring. Ovenstående gælder ligeledes for dårlige nyheder, Eide og Eide henviser til Folkman og Lazarus, der påpeger, at viden om selv det mest negative resultat kan øge oplevelsen af kontrol og reducere stress, især når usikkerhed er alternativet (31). Dette viser, at fordi Charlotte og Peter ikke havde fået tilstrækkelig information, har de ikke haft de bedste forudsætninger for at til- eller fravælge sig behandlingen samt være forberedt på mulige bivirkninger og senkomplikationer. 20

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet? Velkommen Hvem er jeg Susanne Ormstrup Partner i Type2dialog Specialist i rehabilitering, forandringsledelse

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006)

Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Interviewguide levekårsundersøgelsen (29.5.2006) Stamoplysninger: - køn - alder - seksuel identitet - hvor længe smittet - hvordan mest sandsynligt smittet, en du kendte? - civil status, kærester el. lign.

Læs mere

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen?

ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital. Hvordan tæmmer man tarmen? DEN 25. MARTS 2009 - FRA KL. 18.30 21.00 I SUNDHEDSCENTRET FOR KRÆFTRAMTE ARVELIG TARMKRÆFT OG GENTESTNING v/ Inge Bernstein, MD, Ph.d. - HNPCC-registret, Gastroenheden, Hvidovre Hospital Til den yngre

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. BRYSTKRÆFT Kolofon Brystkræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på

Læs mere

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN

UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI

LYLE- LYMFEKRÆFT & LEUKÆMI Nyhedsbrev januar 2008 Nyheder fra LYLE Dette nummer er blevet redigeret af Jytte Gamby. Louise Aagaard Nielsen skriver opgave i december og er til eksamen et par gange i januar. Indlæg uden underskrift

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

FAKTA OM OG REHABILITERING VED FAKTA OM OG REHABILITERING VED DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Karen Trier og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, februar 2010 Rehabiliteringsenheden (Københavns Kommune)

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger.

Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Referat fra generalforsamlingen mandag den 9. maj 2011 kl. 17.30 for Foreningen for kræftoverlevere med senfølger. Mødet blev holdt i Ryesgade 27 (Sundhedscenter for kræftramte), 2200 København N, i mødelokalet

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter

Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse. Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning Kræftens Bekæmpelse Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Kursus i social rådgivning af kræftpatienter Fordi kommunikationen mellem kræftpatienterne og kommunen forbedres

Læs mere

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft

Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Rehabiliteringsbehov for unge med kræft Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft (MBH, TSN) Styregruppen/13.04.2015

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden

Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Kræftrehabilitering som indsatsområde i dag og i fremtiden Afslutningskonference Rehabilitering af borgere med kræft KOSAK projektet Mandag d. 30. marts 2009 Fire centrale temaer i kræftrehabilitering

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Tilbage til livet efter brystkræft

Tilbage til livet efter brystkræft Opgaveløser: SV3768, SV4323 Hold: FV08 Opgavetype: Bachelorprojekt Modul: 14 Måned og år: Juni 2011 Vejleder: Gitte Rohde Anslag: 72.364 Tilbage til livet efter brystkræft Denne opgave er udarbejdet af

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus?

Seksualitet. Hvor gammel er du? Hvad er dit køn? Hvad er din civilstatus? Seksualitet Hvor gammel er du? 15-20 år 7 6 % 21-30 år 31 27 % 31-40 år 25 22 % 41-50 år 32 28 % 51-60 år 9 8 % 61-70 år 7 6 % + 71 år 2 2 % Hvad er dit køn? Mand 35 31 % Kvinde 78 69 % Hvad er din civilstatus?

Læs mere

REHABILITERING I PRAKSIS

REHABILITERING I PRAKSIS Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om rehabiliteringsforløb, 2009 REHABILITERING I PRAKSIS Rehabiliteringssygeplejerske Karin Birtø Kommunikationsmedarbejder Line Wadum Centerchef Jette

Læs mere

Frivillig. Lungekræftlinien 7021 0104 Vi håber også at kommunerne efterhånden kommer i gang med rehabilitering. www.lungekraeft.dk

Frivillig. Lungekræftlinien 7021 0104 Vi håber også at kommunerne efterhånden kommer i gang med rehabilitering. www.lungekraeft.dk april 2007 Nr. 2, 3 årgang Køb støttearmbåndet 20 kr. Kære Medlem, Foråret så sagte kommer! www.lunglife.dk eller på tlf. 4649 1067 Frivillig til foreningsarbejde? Kontakt sekretariatet. Og hvor er det

Læs mere

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft

Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012

Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie. Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Raske bærere af MRSA i eget hjem - Et kvalitativt MPH-studie Alice Løvendahl Sørensen Nordic School of Public Health 2012 Præsentation/Forforståelse Hygiejnesygeplejerske HE Midt Leder i primærkommune

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om

Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om INDLEDNING Jeg har ønsket at skrive en lille letlæst bog om selvværd med håb om, at så mange som muligt kan få indblik i selvværdets grundlæggende betydning for vores velbefindende og for at give nogle

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø

Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010. Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010 Kræftrehabilitering på RehabiliteringsCenter Dallund 2001-2010 Udgiver RehabiliteringsCenter Dallund Dallundvej 63 5471 Søndersø Forfattere

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune?

Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? Hvilke støttemuligheder har kræftramte og deres pårørende i Faxe Kommune? At få konstateret kræft kan være svært og til tider næsten uoverskueligt. Når du bliver syg, er det i første omgang din egen læge

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk

Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Hvordan hjælper du efter et seksuelt overgreb? En rådgivende folder til fagfolk Denne folder henvender sig til fagpersoner, som fra tid til anden kommer i kontakt med voldtægtsramte. Du er måske læge,

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN

KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN KRÆFT I TYK- OG ENDETARMEN Kolofon Kræft i tyk- og endetarmen Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling

Patientvejledning. Medicinsk kræftbehandling. Onkologisk Afdeling Patientvejledning Medicinsk kræftbehandling Onkologisk Afdeling Patientvejledning om medicinsk kræftbehandling Denne vejledning handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig ved kræftsygdom

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte

Kom til Kræfter, Mand Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte Mænd & Kræft Et led i rehabilitering af kræftramte 1 INDHOLD SIDE 1. Indledning 3 2. Projekt "Kom til Kræfter" - et led i rehabilitering af kræftramte 4 3. Målgruppe 4 4. Formidling af aktiviteten 5 5.

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere