DEN KOSMETISKE IDENTITET?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN KOSMETISKE IDENTITET?"

Transkript

1 DEN KOSMETISKE IDENTITET? Gruppe nummer: 20 Studieretning: Humanistisk bachelor Hus: 05.2 Semester og årstal: E Navne: Rikke Busk Folkmann, Sigrid M. Tanderup Jensen, Melissa Gercek og Stine Kaastrup Lausten Vejleder: Jørgen Rafn 1

2 ABSTRACT: This assignment processes the young people's identity in late modern society. The assignment is centered around the problem statement: What impact does cosmetic surgeries have on young people's identity and gender perceptions? It reflects on cosmetic surgery and whether the identity can be based on cosmetic surgery. We have collected empirical data through interviews with two women. Both women have enlarged their breast with cosmetic surgery. To clarify the empirical data in our analysis we will include relevant theorists with different theories about identity. To illuminate the creation of identity and social trends we will make use of Anthony Giddens, Mike Featherstone, Ervin Goffman and Erik Erikson. To the gender perception Dorthe Marie Søndergaard and Judith Butler are relevant because both talk about gender construction in the society. We put great emphasis in the analysis on the interviewee's interpretation of themselves and their surroundings perception of them, both before and after the surgery. The assignment clarifies the historical development of body images. This is included in the assignment for the reader to get a fully understanding of cosmetic surgery as a growing trend in late modern society. We see this trend as an opportunity for young people to shape their bodies after their thoughts about themselves. This shows that identity no longer is a question of personality, but also a question of body image and how the body acts in social associations. In the light of our analysis, we can conclude that cosmetic surgery has had an influence on the two women s identity and gender perceptions. They both have gone through a transformation and now feel better about themselves. The cosmetic surgery has also had an influence on their gender perceptions, as they see cosmetic surgery, as a method to reinforce their attributes. 2

3 INDHOLDSFOREGNELSE: 1.Indledning: Motivation: Problemfelt: Problemformulering: Forankring: Metode: Historisk perspektiv: Redegørelse af teorierne: : Erik Erikson: : Anthony Giddens: : Erving Goffman: : Mike Featherstone: : Refleksion over identitets teorier : Dorthe Marie Søndergaard, Judith Butler og Pierre Bourdieu: : Er køn biologisk eller konstrueret? Refleksion over interviews: Analyse: : Indledning til analyse: : Plastikkens normalisering: : Kan plastik blive naturligt? : Intimitetsforskrækkelse og tegnet på kroppen: : Forbrugerkulturens kvindeideal: : Fra tanke til handling: : Omgivelsernes reaktioner: : Delkonklusion: Refleksion over projektrapport: Projektteknik: Konklusion: Litteraturliste:

4 1. INDLEDNING: Dette projekt tager udgangspunkt i den nuværende samfundstendens, der præger de unges søgen efter den perfekte krop. I den forbindelse har vi været inde og se teaterstykket Kød og Blod af Grænseløst teater. Grænseløst teater inviterer dig indenfor, til et enormt ædegilde hvor en mandsperson i fine klæder fra rokokoens tid kaster mad ind i gabet, mens han griner i vilden sky. Det smitter, og inden længe er hele salen fyldt med latter, og den genkendelige lugt af grillkylling rammer næseborende. Kød og Blod hed forestillingen, og blev opført af Grænseløst teater. Forestillingen iscenesætter det skræmmende, smertefulde, sårbare og smukke ved at være ung i dag. Der bliver zoomet ind på kroppen og dens små spidsfindigheder, lige fra hår på storetåen til øregangenes ubesete univers. Med en humoristisk tilgang til fitnesskulturens besættelse af den perfekte krop og teenagekroppens uregerlige forvandling, sætter forestillingen kroppen og dens person i perspektiv i forhold til samfundet. Samfundsidealet har gjort, at vi er blevet herrer over vores egen krop og via kosmetiske indgreb, kan vi nu få den krop alle taler om. I dag er alle muligheder åbne for, at ændre på sin krop, hvis noget er utilfredsstillende, men er kroppen blevet et identitetsskabende middel? Med Grænseløst teater er intimiteten og følelserne langt fra blufærdige. De inderste tanker fra unge mennesker bliver gengivet af stykkets to skuespillere, som påviser, at det er svært at være ung i et samfund hvor alt er foranderligt inklusiv din krop og identitet. Selv brysterne fik vi smidt i hovedet, mens kommentaren: det stak vist af kom fra en lettere flov fitness instruktør. Men er denne plastikmani stukket helt af? Og hvad er du værd? Sådan sluttede forestillingen, med det henblik, at man ikke skulle glemme sig selv i dette kaos af plastik bryster, botox læber og muskuløse kroppe. Med dette stykke fik gruppen endnu en gang slået fast, at unges forhold til deres krop og identitet er højaktuel. Samtidigt er kønsdebatten stadig varm, og det senmoderne samfund ser kønnet som noget biologisk eller konstrueret. Med kosmetisk kirurgi har det senmoderne menneske fået mulighed for, at fremme sit biologiske køn, f.eks. ved forstørrelse af bryster. Der er kommet stor fokus på kroppen, og det er derfor blevet vigtigt for unge, at kroppen i dag afspejler mediernes idealbilleder. Identiteten har dermed fundet sin vej gennem kroppen, og med sit udseende kan man signalerer den ønskede identitet. 4

5 2. MOTIVATION: Nogen gange kunne Annie godt tænke sig, at hun kunne træde ind i det sociale rum, uden at medbringe sin krop. Hun oplever, at hun må gå ind i rummet med kroppen først: til beskuelse og vurdering (Søndergaard, 2006: 96). Vi opfatter denne tankegang som almen blandt unge. Som det ses i citatet ovenfor, er der stor fokus på det ydre, især blandt unge og ideen om det man gerne vil udstråle, i de sammenhænge man indgår i. Udseendet skal dermed signalere den identitet man har. Man udtrykker sig altså ikke kun gennem det sagte, men også gennem det sete. Vores motivation for emnet bunder i en undren over, hvordan man kan skabe sin identitet gennem kosmetisk kirurgi og om det har nogen konsekvenser for individet selv. Vi vil undersøge hvilke tanker der ligger bag valget om at ændre på sin krop, og om man bliver påvirket af de kønsforestillinger der muligvis eksisterer i samfundet. Vores undren over kosmetisk kirurgi bunder i, hvem man ændrer sin krop for. Er det for en selv, det køn man ønsker at tiltrække eller noget helt tredje? Det er interessant at undersøge, hvordan kropsbilledet har ændret sig, og om disse idealer er grunden til, at unge får foretaget kosmetiske operationer. I denne sammenhæng vil det være væsentlig at se på, hvordan idealbilledet i et historisk perspektiv har ændret sig gennem tiden, og hvordan det senmoderne samfund adskiller sig fra tidligere. Vi har i gruppen en generel opfattelse af, at det ikke længere er et tabu at tale om eller få fortaget et kosmetisk indgreb. Vi finder det både aktuelt og interessant, at undersøge denne tendens i forhold til køn og identitet. Medierne bruges som et spejlbillede, af samfundet og kulturen (Johansson, 2010: 45), og bruges som kommunikations indikator for kropsidealer og skønhed. Kosmetisk kirurgi er et aktuelt emne i det senmoderne samfund, og det er ikke længere uhørt, at venner og bekendte vil ændre på deres kroppe. Dette har været med til at vække en nysgerrighed på området, og derfor idéen til at udforme netop dette projekt. 5

6 3. PROBLEMFELT: Det senmoderne samfund har i høj grad fokus på idealbilledet af den perfekte krop. Goffman har udviklet begreberne frontstage og backstage, som indikerer individets to sæt ansigter i det senmoderne samfund (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 95). Giddens mener, at det senmoderne samfund har skabt en ontologisk usikkerhed hos individet. For at genskabe den ontologiske sikkerhed, kan individet skabe et panser for at imødekomme omverden og dets idealer og forventninger (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 94). I den sammenhæng kan Goffmans begreber frontstage og backstage inddrages. Frontstage og Panser er begge begreber der gør det muligt for individet, at give det bedst mulige førstehåndsindtryk, ud fra samfundets opfattelse af individet. Kroppen er i høj grad kommet i fokus, hvilket har medvirket til, at populariteten indenfor kosmetiske indgreb er blevet normaliseret (Berlingske, 2010), særligt for unge mennesker som oplever et øget pres fra mediernes side. Unge skal agere i mange forskellige arenaer, og dermed opleves kroppen som aktør i det sociale rum, da kroppen er det alle ser først. Vi ønsker at undersøge, hvilken indflydelse kønnene har på valget af kosmetiske operationer, og om vi med tegnene på kroppen selv kan konstruerer eksempelvis graden af vores kvindelighed. Vi vil se på, om det i virkeligheden er skønhedsidealet for kønnene vi prøver at opnå i samfundet, og om dette påvirker individets identitetsdannelse. Der bliver stillet høje og til dels uopnåelige krav til unge i dag, idealer er derfor i høj grad noget, der bliver fulgt af unge. Tanken om at ændre på sig selv, startede omkring 1950érne, hvor kosmetisk kirurgi blev muliggjort. Siden da, har efterspørgslen på kosmetisk kirurgi været stigende, og kropsidealer er blevet noget, man stiler efter. På baggrund af dette undres vi over, hvor behovet for bekræftelse for ens krop og udseende stammer fra. Er det samfundet eller venner, veninder og kærester, der har en indvirkning på denne opfattelse? Mediernes konstante bevidsthed omkring udseende, og reality programmernes skildring af den manipolerede hverdag gør, at de unge trækkes mod et fælles idealbillede. Kosmetisk kirurgi er derved med til, at gøre det muligt for de unge, at opnå dette idealbillede. Ifølge Erik Erikson præges menneskets ageren og adfærd af individets sociale interaktion. Identitet bliver set som et udfald mellem samspillet af den biologiske udvikling og samfundets påvirkning. Individet gennemlever otte faser, med hver deres udfordringer, som er med til at præge opfattelsen af sig selv og sin identitet (Pedersen: 1985,34-35). Men kan man selv forme sin identitet, så man kommer til at blive det menneske man drømmer om? Det er i høj grad blevet trendy og moderne, at spise sundt, leve sundt, dyrke motion og holde sin krop ung og smuk. I det senmoderne samfund er det blevet normalt og tilgængeligt at ændre på sin krop æstetisk. Ifølge 6

7 undersøgelser fra 2012 af analyseinstituttet Yougov for IF Forsikring overvejer hver fjerde dansker, at ændre kroppen æstetisk med kosmetiske operationer, men ifølge psykolog Anne Bruun er det at ændrer sit udseende, en her og nu oplevelse, som ikke ændrer på at man får et bedre selvværd, da det stadig for selvværdets skyld handler om det indre (Web1: Rasmussen og Dahlgaard, 2013: 1). Når der er mulighed for at ændre på sin krop via æstetiske operationer, føler særligt mange unge, at de har brug for det, og dermed får det bedre med dem selv. Skabes identitet i høj grad ud fra ens udseende, og er det muligt at ændre på sin identitet ud fra kosmetiskkirurgi? Gennem kosmetisk kirurgi skabes en form for ændring af ens opfattelse af sig selv, og de mange faktorer i samfundet der går ind og påvirker unge og deres syn på, hvad en ideel krop er. I stadig højere grad betyder udseende meget, og den store interesse for kosmetisk kirurgi har gjort mange ting mulige - mulighed for lige præcis at få dét æstetiske udtryk man ønsker at vise til andre. 4. PROBLEMFORMULERING: Hvilken indvirkning har kosmetisk kirurgi på unges identitetsdannelse og kønsopfattelse? 5. FORANKRING: I vores projektarbejde vil vi forankre dimensionerne: Kultur og historie, subjektivitet og læring. Vi vil gennem dimensionen kultur og historie, redegøre for det senmoderne samfund. Hvordan kosmetisk kirurgi opfattes i dette samfund, samt hvordan identitet dannes. Vi vil bruge kultur til at definere de normer, der er i samfundet, samt hvordan kulturen har forandret sig. Ved kultur og historie vil vi især lægge fokus på, hvordan kosmetisk kirurgi er blevet så populært i det senmoderne samfund, og hvad der er gået forud for dette rent historisk. Under kultur har vi fokus på køn, og om køn kan betragtes som biologisk eller social konstrueret. Her vil det bl.a. være muligt at se på socialkonstruktivister som Judith Butler, Dorthe Marie Søndergaard og inddragelse af Pierre Bourdieu, vis teorier handler om hvordan, køn er konstrueret i samfundet. Dorthe Marie Søndergaard og Judith Butler er enige om kønnet som socialt konstrueret, men Judith Butlers holdninger går i yderpunkterne, hvilket dog adskiller de to. Ved køns diskussionen drager vi desuden fokus på det biologiske køn. Her har vi brugt nogle artikler, der diskutere netop om køn er biologisk eller kulturelt konstrueret, bl.a. gennem Kristeligt Dagblad og en artikel fra Uni Avisen på Københavns universitet. Begrebet køn forankres i vores projekt, ikke kun under kultur, men også subjektivitet og læring, da subjektet udvikler nogle bestemte holdninger og idéer om køn. Subjektet danner nogle idéer om, hvordan deres identitet kan dannes, eller påvirkes af kosmetisk kirurgi. 7

8 Under dimensionen subjektivitet og læring vil det være relevant at se på, hvilken forståelse individet har af sin egen krop, og hvordan man føler andre ser på en. Her kommer identitet ind i billedet, hvor vi bruger Erving Goffman, Anthony Giddens, Erik Erikson og Mike Featherstone, som alle har forskellige vinkler i deres teorier om identitet. Vi bruger bl.a. Anthony Giddens, der taler om et samfund, der er gået fra at være traditionsbundet, til et frit samfund med flere muligheder. Erving Goffman taler om førstehåndsindtryk, og forskellige måder at agere på alt efter hvilken situation, man befinder sig i. Erik Erikson benytter sig af 8 stadier, der beskriver de faser man gennemgår i livet. Mike Featherstone taler om forbrugersamfundet, hvor medierne binder en tæt forbindelse mellem krop og samfund. Vi har interviewet to kvinder, der med deres erfaringer med kosmetiske indgreb, har givet os et indtryk af deres subjektive oplevelser. Dette har givet os mulighed for, at analysere deres udtalelser med udgangspunkt i de teoretikere vi har læst om. 6. METODE: Dette projekt bygger primært på en kvalitativ metode, da vi mener, at vores problemformulering lægger op til netop denne metodiske tilgang. Vores kvalitative empiri kommer til udtryk i interviews lavet med to kvinder, som begge har fået foretaget kosmetiske operationer. Projektet anvender den kvalitative metode, til at få en større forståelse af projektets undersøgelse. Vores interview personer ses ikke som et genstandsfelt, men som et subjekt vi skal gå i dybden med. Den kvalitative metode bliver brugt som en kommunikationsproces, som afvikles i form af interviewene. Kvantitativ metode vægter statistikker og målbarheden højere. Eftersom vores projektrapport hovedsagelig er baseret på den kvalitative metode i forhold til vores empiri, har vi gode muligheder for, at analysere og skabe en forståelse af individernes valg i forhold til kosmetisk kirurgi. Vi vil indsamle empiri, der giver os mulighed for, at komme i dybden med interviewpersonernes udtalelser. Teorierne vi vil arbejde med, giver os en analysebaggrund der kan hjælpe os med at stille brugbare spørgsmål, som lægger ud over vores egen horisont. Derefter vil vi analysere empirien til at danne en forståelse af, hvordan individet forstår og bruger sit selv, til at opnå det senmoderne samfunds idealbillede. Vi vil komme ind på uoverensstemmelser, og ligheder mellem den indsamlede empiri og de anvendte teorier. Det er altså ikke vores hensigt at måle eller tolke kosmetisk kirurgi ud fra kvantitativt empiri, da vores hovedfokus netop ligger på menneskets valg og syn herpå. Det er væsentligt at belyse emnet efter, om det er en samfundstendens lige nu og her, som vi også vil diskutere senere i rapporten. De to kvinder lever i det senmoderne samfund, og vi vil i vores analyse prøve, at vise hvordan dette kommer til udtryk. 8

9 Derudover har vi brugt den hermeneutiske spiral, som er en metode hvorpå man starter med en forståelse, læser og undersøger videre, fortolker og får en større forståelse for emnet. Dermed kommer man mere og mere ind i stoffet, og får en mere kvalificeret fortolkning, større viden om emnet og det enkelte element i det. Svagheden ved denne metode er, at der ikke findes en løsning/svar, da man ikke kan generalisere, og det er umuligt at danne et helhedsindtryk af emnet kosmetisk kirurgi, ved at interviewe to personer. Desuden er det svært at sætte konkrete udtryk og resultater på menneskets subjektive holdninger, men derimod er der rig mulighed for, at argumentere ud fra forskellige teoretikere. 7. HISTORISK PERSPEKTIV: Indenfor kosmetisk kirurgi skelnes der mellem to forskellige former - rekonstruktionskirurgi og kosmetisk kirurgi. I vores projekt er det kun den kosmetiske kirurgi, der er relevant at komme ind på, da man kun med denne, udelukkende forsøger at forskønne en persons udseende, og altså ikke reparere skader. Flere og flere benytter sig af muligheden for kosmetisk kirurgi, lyder det fra Danmarks plastikkirurgiske privatklinikker (Bay, 2010:14). Ser man nærmere på de historiske perspektiver, er der kommet en forbedret udvikling inden for udstyr. Samtidig med det senmoderne samfunds forventning til kroppen, er det langsomt blevet acceptabelt at skære og lave om på sin krop (Bay, 2010:14). Behovet for udviklingen af teknologien inden for kosmetisk kirurgi, blev for alvor sat i gang i forbindelse med 1. Verdenskrig. De mange skader på soldaterne, gjorde det nødvendigt at videreudvikle teknologien indenfor rekonstruktionskirurgien. I takt med dette fulgte kosmetisk kirurgi selvfølgelig med. I 1950 erne brugte man for første gang implantater, til at forstørrer kvinders bryster (Morgan, 2006:4-6). Selvom skønhedsidealerne vil ændre sig gennem historien alt efter, hvilke forskellige kulturer man bevæger sig i, og et universelt skønhedsideal derfor vil være næsten umuligt at finde, er der dog et par kropslige tegn, der generelt set næsten altid anses for smukke nemlig symmetri og gode gener. Udover dette, kan man snakke om en amerikanisering. Den vestlige verdens syn på, hvad der er smukt, bliver sat som hovedideal, og det der ikke ligner vestens ideal, bliver opfattet som mindre smukt. I Asien er der bl.a. eksempler på, hvordan mennesker gennem kosmetiske operationer får gjort deres øjne mindre skæve, for at komme til at se mere vestlige ud. Hver enkelt kultur holder dog stadig fast i deres egne skønhedsidealer. For at blive ved Kina, kan idealet om, at små fødder er 9

10 smukt, eksempelvis nævnes. Vender vi tilbage til det symmetriske, vil det helt grundlæggende være sådan, at vi tiltrækkes af symmetriske kroppe og ansigter, af biologiske grunde. Menneskets ønske om at få børn med en partner med gode gener ligger nemlig i vores natur. Samtidig er symmetri, sundhed og frugtbarhed med til at gøre en mulig partner egnet (Bay, 2010:8). Eksempelvis kan vi gå tilbage til Leonardo da Vincis berømte tegning af Den Vitruvianske Mand fra ca. 1487, hvor netop symmetri og mandens ideelle proportioner bliver fremført, ved brug af matematikken (Bay, 2010:8-9). Kigger vi mere generelt på denne tid, altså middelalderen, er kroppen præget af religion og findes værende syndig, fordi man i kristendommen adskilte krop og sjæl. Sjælen var et symbol på renhed og fornuft, mens kroppen repræsenterede alt det mennesket skulle nedtrykke - eksempelvis begær og seksualitet. På baggrund af dette, var kroppen ikke noget man var stolt af at vise frem, men derimod noget der skulle gemmes væk (Bay, 2010:4). Bevæger man sig frem til oplysningstiden ses en modreaktion på middelalderen, hvor folket gjorde op med det strenge religiøse liv, og i stedet begyndte at dyrke kroppen (Bay, 2010:4). I denne periode kom gymnastik for eksempelvis på skoleskemaet, og især for bønderne blev en stærk krop det nye kropsideal (Bay, 2010:4) tallet blev præget af de to verdenskrige, især 1. Verdenskrig, hvor mændene drog i krig alt imens kvinderne til gengæld blev hjemme og overtog arbejdet (Bay, 2010:4). Kvinderne begyndte også at dyrke sport, og en langt slankere og mere drenget krop uden barm og talje, blev populær. Dette prægede også 50 erne og 60 erne, hvor ikoner og rollemodeller som Audrey Hepburn og Twiggy kom frem, og gjorde herretøj og tynde drengede kroppe til en ideel kropsforestilling (Bay, 2010:5). I det senmoderne samfund, med fokus på den vestlige verden, er vores kropsideal på mange måder præget af vores egen viden. Selvidentitet bliver derfor i høj grad et kropsligt projekt (Svendsen, 2005:75). En sund, slank og rask krop foretrækkes derfor af de fleste, da vi i vores hverdag konstant støder på videnskabelige undersøgelser, statistikker og andet materiale fra eksperter, der prøver at fortælle os, hvad der er bedst for os (Bay, 2010:5). I det senmoderne samfund er vi stadig bevidste om hvordan vi skal se ud, da vi konstant bliver druknet i viden og ekspertise indenfor området. Dette er på mange måder positivt, men samtidig lægger det også et stort pres på individet, i kampen for at leve op til den anerkendte krop (Bay, 2010:5). Det er her den kosmetiske kirurgi for alvor træder ind, og bliver en mulig vej at gå, i jagten på den krop vi ved, er den ideelle. I det senmoderne samfund har mennesket nemlig mulighederne for selv, at forme deres kroppe. Er man 10

11 ikke født med tidens skønhedsidealer, kan man ved hjælp af kosmetisk kirurgi tilegne sig det alligevel (Svendsen, 2005:81). Forbrugerkulturen er i denne forbindelse også væsentlig at komme ind på. Kropssociologen Mike Featherstone mener nemlig, at der hersker en tæt forbindelse mellem krop og samfund. Ifølge Featherstone har forbrugerkulturen udviklet sig siden 1920 erne, hånd i hånd med kapitalismens fremgang, reklamerne og mediernes stigende påvirkning på samfundet. I forbrugerkulturens masseproduktioner er kroppen, ifølge Featherstone, plastik (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 93). Plastik skal i denne sammenhæng ses som en mulighed, for at forme og skabe kroppen efter det mediebillede der eksisterer. Fra 1950 erne og frem er tendensen i forbrugersamfundet, både i USA og Europa, en udvikling af et kropsideal, der har den samme betydning i hele den vestlige verden. I de vestlige lande, hvor forbrugerkulturen er mest herskende, forsøges det altså at få individet til at tro på, at kroppen kan forandres til det billede, medierne dikterer (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 93). En anden sociolog der har dannet teorier omkring kroppens funktion i det senmoderne samfund, er Anthony Giddens. Han mener, at samfundet skaber ontologisk usikkerhed, da de traditionelle sammenhænge, som familiemønster og livsvalg som uddannelse, karriere og venner, har forandret sig og derfor opstår der tvivl omkring disse grundlæggende ting. Dette citeres sådan: En mulig forklaring på, at kroppen gøres til et refleksivt projekt, som kan bruges til at skabe en tydelig fortælling, kan netop være et forsøg på at skabe en form for ontologisk sikkerhed (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 94). Ved eksempelvis en brystoperation, hvor kvinden forøger den naturlige del af kroppen med et kosmetiske indgreb, kan dette fungere som en slags panser. Dette panser får individet til at føle sig mere sikker i et moderne samfund, hvor det refleksive jeg ikke længere har faste traditionelle rammer, til at danne sin identitet omkring. I overført betydning er det en ontologisk sikkerhed, der skaber tryghed i en ellers meget ontologisk usikker hverdag (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 94). For at vende tilbage til udgangspunktet, nemlig brysterne, er det væsentligt at se nærmere på kvindebrystets historie, hvor brysternes betydning har ændret sig igennem tiden. Det var først omkring det 15. århundrede, at der gennem udvikling af modetøj blev fokuseret på brysterne, men 11

12 opmærksomheden var stadig lille og først i det 17. århundrede blev fyldige bryster fremstillet som værende attraktive (Svendsen, 2005:88). Op igennem 1900-tallet var de fyldige runde bryster normsættende og også centrale for, hvad man forstod ved kvindeligheden (Svendsen, 2005:88). I det 21. århundrede er idealbrystet ikke til at placere på samme måde. Hvad der er kendetegnet for denne periode er nemlig mangfoldighed, og at der ingen regler er. Moden skifter, og med den enorme udpumpning af information og ekspertise på området, har vi alle muligheder i verden for, at opnå den krop vi ønsker. Fristende er det, at opsummere den markante forskel, der er sket i vores historie, ved at benytte et citat af Oscar Wilde: For at være virkelig middelalderlig burde man ikke have nogen krop, og for at være virkelig moderne burde man ikke have nogen sjæl (Svendsen, 2005:76). 8. REDEGØRELSE AF TEORIERNE: 8.1: ERIK ERIKSON: Erik Eriksons teorier om personlighedsudvikling og personlighedsstruktur lægger sig tæt op ad Freuds psykoanalytiske teorier. Dog har Erikson videreudviklet Freuds teorier, specielt indenfor Jeg'ets udvikling og sammenhængen mellem samfund og kultur på den ene side, og personlighedens præg på den anden side. Jeg'ets identitet ses derfor som et udfald af samspillet mellem den biologiske udvikling og samfundsmæssige påvirkning, som bliver bearbejdet og formidlet af det aktive Jeg. Erikson ser menneskets psykiske udvikling gennem tre forløb (Pedersen, 1985: 34-35). I det biologiske forløb gennemgår kroppen og psyken forskellige faser, hvilket Erikson kalder for de psykoseksuelle faser. Teorien stammer fra Freuds analyser om menneskets stadier fra spæd til voksen. På den anden side af Jeg'et, er det samfundsmæssige forløb som indebærer ritualer og traditioner, som individet gennemgår i samfundet og det sociale, såsom skole, konfirmation, venner osv. Disse to forløb, der kort er blevet ridset op, forarbejdes af Jeg'et som har til opgave at danne og forme sig selv mellem disse to instanser. Jeg - forløbet bliver konstant udsat for udfordringer der munder ud i konflikter som Jeg'et skal tage stilling til og løse. Hver konflikt og krise som individet gennemgår, har et modsætningspar, hvor der er to mulige løsninger på konflikten, der f.eks. enten kan give individet en videreudvikling af sin identitet, eller individet kan ende med identitetsforvirring. Jeg'et kan vælge en heldig løsning, som resulterer i psykisk styrke og fremdrift til videre at udvikle sin personlighed. Hvis den uheldige løsning bliver valgt og krisen ikke bliver overvundet, kan det resultere i en forkrøbling og hæmning af psykens udvikling. Den 12

13 manglende fuldendelse af fasen, eller hvis individet vælger den uheldige løsning, mener Erikson, at individet vil skabe en ontologisk sikkerhed, som kan beskytte det overfor samfundet. Dette sker allerede i den tidlige menneskealder (Web2: Den store danske). Jeg - forløbet gennemgår otte stadier i de otte aldre, som mennesket gennemlever. De otte aldre består af: 1) spædbarnsalderen, 2) tidlig barndom, 3) legealder, 4) skolealder, 5) ungdom, 6) tidlig voksenalder, 7) voksenalder og 8) alderdom (Pedersen, 1985: 40-41). De svære faser: Vores projekt vil tage udgangspunkt i faserne ungdom og tidlig voksenalder, da det er den aldersgruppe og de gældende konflikter, der kan være med til at indvirke den unges opfattelse af sig selv i samfundet. I ungdommens og pubertetens år, udvikles identiteten og den formes for alvor. Det er her Jeg'et bruger sin viden og erfaringer fra de foregående faser. Konflikten i denne fase indeholder modsætningsparrene, identitet/identitetsforvirring. Den pludselige forandring af kroppen kan skabe forvirring og frustrationer hos den unge. Med tiden skulle Jeg'et dog gerne have affundet sig med de nye forandringer, både på det kropslige, sociale og psykiske niveau. En følelse af sammenhæng mellem den unges tanker og handlinger vil resultere i en form for identitet. Slutproduktet af pubertetsårene er identitetsoplevelsen og med den oplevelse rigere, har Jeg'et overvundet endnu en konflikt i menneskelivets otte faser. Men det er ikke altid, at Jeg'et vil lykkedes med at opnå identitetsfølelsen. Gennem den proces som den unge gennemgår for at finde sin identitet, kan Jeg et ofte, for en tid finde inspiration og støtte hos andre, ved f.eks. idoler eller krops og samfunds idealer. Dette hjælper den unge til at vinde tid, til at finde sig selv i alle de signaler og forvirringer der kommer inde og udefra. Hvis denne fascination og idoldyrkelse ikke holder op, kan det skabe identitetsforvirring. Mediernes mange kropsfanatiske reklamer og idealer påvirker nemt den unge, da personen gennemgår en fase, der er skrøbelig og let påvirkelig fra ydre instanser (Pedersen, 1985: 45-46). Den tidlige voksenalder indeholder nye udfordringer, når intimitet og forpligtelse i et parforhold bliver aktuelt, her er modsætningsparrene intimitet/ isolation. Det at knytte sig følelsesmæssigt og kropsmæssigt til en partner betyder, at man skal være klar til at åbne sig overfor ens partner samtidig med, at Jeg et skal være sig selv og stadig holde afstand. Hvis man ikke har overvundet den første krise i pubertetsårene, ved ikke at have affundet sig med sig selv, kan det være vanskeligt at overvinde den næste krise, der kommer i den tidlige voksenalder, hvor intimitet og parforhold er en vigtig faktor. Ved at man ikke er blevet tryg ved sin krop, og hvordan man har det med sig selv, 13

14 kan det være svært at åbne sig op for andre. Hvis Jeg'et ikke kan acceptere den intimitet som hører med i et parforhold, kan det resultere i afvigelse fra forpligtende engagement i andre mennesker. Erikson kalder denne uheldige løsning af konflikten for isolation (Pedersen, 1985: 46-47). Eriksons teorier blev udarbejdet under industrisamfundet i 1950érne og 60érne. Erikson inddrager derfor ikke det senmoderne samfund. Det kan derfor være svært, at anvende hans teorier i forhold til det senmoderne menneske. Erikson adskiller sig fra de andre teoretikere vi bruger, da de netop har udviklet deres teorier under det senmoderne samfund. Eriksons teorier arbejder med individets kriser og udvikling sat i forhold til samfundsforholdende. Det giver os dermed mulighed for, at se på individets identitetsudvikling, og hvilken rolle samfundet har haft i den udvikling, hvilket i dette forhold vil blive det senmoderne samfund. 8.2: ANTHONY GIDDENS: I Anthony Giddens tekst, taler han bl.a. om selvidentitet som løbebane for individet, dette gælder gennem de forskellige institutionelle rammer. Individet laver en biografi, som er reflekteret på baggrund af sociale og psykologiske informationer, om hvilke mulige måder man kan leve på (Giddens, 1996: 25-26). Han beskriver modernitet som en post-traditionel orden, hvor spørgsmålet om hvordan man skal leve, hvilket tøj man skal klæde sig i, hvad man skal spise, allesammen hverdagsspørgsmål skal fortolkes, i lyset af den tidsbestemte udfoldelse af identiteten (Giddens, 1996: 26). Giddens siger bl.a. at der er mange forskellige faktorer der er afgørende, for påvirkningen af relationen mellem selvidentitet og moderne institutioner. Modernitet medfører en dynamik i den menneskelige verden, Giddens mener ikke denne tidsepoke er karakteriseret ved angst og frygt. Derimod skal den post- traditionelle orden se individet som et refleksivt projekt, og i moderniteten skal det forandrede menneske (eller selvet), udforskes og konstrueres, som en del af en refleksiv proces, som skal forbinde personlig og social forandring (Giddens, 1996: 46). Giddens bruger Wallerstein og Blakeslees, som primært udtrykker forandringer ved skilsmisse og opløste ægteskaber, men også her taler de om individets generelle placering i det senmoderne samfund. Giddens siger at moderniteten nedbryder traditionernes beskyttende rammer, og erstattes af store og upersonlige institutioner, der medfører, at individet føler sig efterladt. Individet mangler den psykologiske støtte eller følelse af sikkerhed, som de mere traditionelle rammer giver (Giddens, 1996: 47). 14

15 Giddens har udviklet en kobling mellem individet/kroppen og det senmoderne samfund. Han nævner tre faktorer der kendetegner udviklingen indenfor dette, i det senmoderne samfund. Bl.a. taler han om tid og rum, disse to faktorer er blevet adskilt og det senmoderne samfund er blevet refleksivt, som før nævnt. Giddens taler om en stor tillid til eksperter, dette ses blandt andet ved kosmetisk kirurgi, hvor kirurgerne er eksperterne og forbrugeren skal stole på dem. Traditionerne forsvinder i det senmoderne samfund og der hersker dermed en større usikkerhed for det enkelte individ (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 94). Ontologi beskrives som en bestemt opfattelse af et genstandsfelt, altså en opfattelse af hvordan verden hænger sammen, hvilket er noget der udvikles tidligt i barndommen. Barnet lærer for eksempel gennem interaktioner med forældrene, og dermed hvordan de skal agere i et samfund med mange muligheder. Den ontologiske sikkerhed giver barnet en fornemmelse af, hvordan man skal forholde sig til alle de forskellige informationer de får i det senmoderne samfund. Giddens har lånt Eriksons og Ronald D. Laings teori om ontologi, hvilket Giddens har videreudviklet. Erikson mener, at den ontologiske sikkerhed dannes i de tidlige menneske år, som et værn mod omverdenen, som kompensation mod de eventuelle kriser der ikke er blevet overvundet (Web2: Den Store Danske). Ifølge Giddens er det, det de mere usammenhængende familieforhold/relationer og den øgede mængde information der danner ontologisk usikkerhed og dermed skal individet i det senmoderne samfund finde nye måder til at danne ontologiske sikkerhed (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 94). Det senmoderne samfund siges at skabe ontologisk usikkerhed, da de traditionelle sammenhænge, som familiemønster og livsvalg som uddannelse, karriere og venner har forandret sig og der forekommer tvivl omkring disse grundlæggende ting. Der citeres bl.a. sådan: En mulig forklaring på, at kroppen gøres til et refleksivt projekt, som kan bruges til at skave en tydelig fortælling, kan netop være et forsøg på at skabe en form for ontologisk sikkerhed (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 94). Eksempelvis for den mandlige styrketræner, kan en veltrimmet og maskulin krop være et forsøg på, at skabe et slags panser, i overført betydning en ontologisk sikkerhed, i en verden som ellers er meget ontologisk usikker (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 94). Det samme kan ses hos kvinden, både ved fitnesskulturen og idéen om en bedre og sundere krop, men også i form af æstetiske ændringer af kroppen. Eksempelvis ved brystoperationer, hvor kvinden forøger den naturlige del af kroppen ved kosmetiske indgreb. Dette kan også ses som et forsøg på at skabe ontologisk sikkerhed, i et usikkert ontologisk samfund, hvor idealer og mange informationer bomber individet hver dag. Altså igen et slags panser, der får individet til at føle sig mere sikker, i et moderne samfund hvor det refleksive 15

16 jeg, ikke længere har faste traditionelle rammer at danne sin identitet omkring. Fundamentet og familiemønsteret har i den grad ændret sig. Det helt centrale for Giddens, er opgøret med det traditionsbundne samfund og indstrømningen af information der er med til at forandre forståelse af sin egen krop (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 94). 8.3: ERVING GOFFMAN: Goffmans teori om identitet har 3 vinkler, men overordnet omhandler de om, hvordan individer opfatter deres selvforståelse og om hvordan individer fungerer i samspillet med andre i et samfund. Hvordan man aflæser hinandens signaler, både det individet prøver at skjule, men også den forudindtagethed vi som mennesker har om hinanden (Gregersen 1975: 92-97). Virtual and actual social identity: Individet forholder sig til andre individer via deres kropssprog. På baggrund af førstehåndsindtryk mener Goffman, at individet kan fornemme, hvordan et andet individ interagere i en social sammenhæng, og hvordan individet repræsenterer sig selv. På baggrund af dette indtryk kan individet udenvidere fungere i sociale sammenhænge med andre, da individet så kan forudse hvilken drejninger samtalen vil tage. Førstehåndsindtryk kan beskrives som en slags forudindtagethed om et andet individ, som efter mødet med et andet individ enten kan brydes eller bekræftes. Hvis vores førstehåndsindtryk bliver brudt, indser individet da først, at det har haft forudindtaget forventninger til det andet individs identitet og væremåde. Disse normative antagelser kalder Goffman for virtual social identity. De indtryk og egenskaber der da viser sig, at være rigtige om det andet individ kalder Goffman actual social identity (Gregersen 1975: 92-97). Ego identitet: Goffman mener, at individets identitet primært handler om andres definition af individet.... the subjective sense of his own situatuation and his own continuity and character that an individual comes to obtain as a result of his various social experiences (Gregersen 1975: 96). Identitet afspejler i høj grad individets sociale erfaringer, jo bedrer individet kender sig selv og sin identitet, jo bedre er det til at fungerer i en social sammenhæng. Hvis individet da føler sig utilpas i egen krop, vil det kunne mærkes af andre omkring individet i en social situation. Goffman mener, at når omverden konstruerer et individs identitet, bruger det blandt andet individets sociale identitet. Dermed er det vigtigt for individet, at have det ydre til at stemme overens med det indre. 16

17 Goffman bruger begreberne frontstage og backstage. Som ordene indikere, handler det om at individet har to sæt ansigter at tage på, alt efter, hvilken situation det befinder sig i. Frontstage omhandler det udtryk individet gerne vil opstille overfor andre. De førstehåndsindtryk individet gerne vil udsende til andre. Her kan f.eks. nævnes tøj, smykker og kosmetisk kirurgi. Frontstage er noget individet selv kan styre og kontrollere. Backstage betegnes som der, hvor individet er privat med sig selv. Her behøver det ikke bekymre sig om, at udstråle og signalere noget specifikt eller fremstå på en speciel måde. Her hviler individet i sig selv (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 95). Overordnet snakker Goffman om, at alle besidder et stigma og at være stigmatiaseret. Dette indebærer en uoverensstemmelse mellem virtual og actual social identity. Stigma er de karaktertræk individet har. 8.4: MIKE FEATHERSTONE: Featherstone mener, at der er en tæt forbindelse mellem kroppen og samfundet. Dette kalder han forbrugerkulturen. Ifølge Featherstone, har forbrugerkulturen udviklet sig siden 1920'erne, i sammenhæng med kapitalismens udvikling, som bl.a. er reklamerne og mediernes påvirkning. I forbrugerkulturens masseproduktioner er kroppen ifølge Featherstone, plastik. Plastik skal i denne sammenhæng ses som en mulighed for at forme og skabe kroppen efter det mediebillede der er i samfundet. Individet kan danne en tro kopi af idolkroppe. Featherstone mener, at forbrugerkulturen har påvirket individet til at tænke, at alt er evigt foranderligt. Han mener, at denne udvikling især kommer fra medierne. Individet spejler sig i medierne og påvirkes på den måde af, hvordan man skal se ud, og agere i sociale sammenhænge. Forbrugerkulturen får individet til at tro på, at kroppen kan forandres til det billede, medierne afbilleder. Featherstone bruger barbiedukken som et eksempel på mediernes påvirkning af kvindernes syn på kroppen. (Bundgård, Iversen, Lund, 2010: 93) (Featherstone 1991: 13-15). Fetaherstone ser en sammenhæng mellem forbrugsfriheden og forbrugerkulturen. Forbrugsfriheden har påvirket individet til at være overforbruger. Der er ikke længere én stilart eller én måde kroppen skal se ud på. Individet har, ifølge Featherstone, udviklet en form for følelsesmæssig tilfredsstillelse ved at forbruge. Third, there is the question of the emotional pleasures of consumption, the dreams and desires which become celebrated in consumer cultural imagery and particular sites of consumption which variously generate direct bodyil excitement and aesthetic pleasures. (Featherstone, 1991: 17

18 13). Individet finder det at forbruge som en nødvendighed og en direkte vej til tilfredsstillelse. En kvinde der spejler sig i kvindeidealbilledet, føler det altså nødvendigt at opnå tilfredstillelse. Denne tilfredsstillelse sker via forbrugerfriheden, da det ikke altid har været en almen tankegang for individet at ændre på sin krop kosmetisk. Tøj, smykker og make-up har alle dage været med til at forme og dekorere individet. Det har været en udtryksform for individets identitet, hvor kosmetisk kirurgi er en nyere tendens, der ikke kan tages af, ligesom de ovennævnte udsmykninger kan. Featherstone karakterisere forbrugskulturen som et samfund, hvor intet længere er givet på forhånd. Individet vælger selv dets tøjstil, kropsudsmykning og status i samfundsgrupperinger. Dette kalder Featherstone den senmoderne forbrugerkultur, hvilket er baseret på den førnævnte mediepåvirkning. The implication is that we are moving towards a society without fixed status groups have been fixed status groups in which the adoption of styles of life (manifest in choice of clothes, leisure activities, consumer goods, bodyily dispositions) which are fixed to specific groups have been surpassed. This apparent movement towards a postmodern consumer culture based upon a profusion of information and proliferation of image which cannot be ultimately stabilized, or the social as a significant reference point. In effect the end of the deterministic relationship between society and culture heralds the triumph of signifying culture. (Featherstone 1991: 83). 8.5: REFLEKSION OVER IDENTITETS TEORIER I vores refleksion over teorierne, har vi fundet ud af at vores teoretikere adskiller sig fra hinanden, selvom de behandler samme emne. Mike Featherstone taler om et kulturfænomen, forbrugersamfundet. Nu har man mulighed for, at arbejde med kroppen som også får tillagt større betydning. Featherstone lægger vægt på selve forbrugersamfundet, og hans teori omhandler samfundet som et køb og smid væk - samfund, hvor han ikke kommer ind på det enkelte individ. Featherstone ser dette på en anden måde end Erikson. Eriksons samfundssyn er mere generelt. Han ser på samfundet, som noget mere overordnet der går ind og påvirker individet, hvor Featherstone går ned i detaljer omkring forbrugerkulturen. En af grundende til dette er, at Eriksons teori er fra 60érne, hvor samfundsbilledet så anderledes ud i end i 90érne, hvor Featherstone udgav sin bog om Consumer Culture & Postmodernism. Goffmans samfundssammenhæng er interaktionen mellem mennesker, han inddrager ikke nogen stor samfundsanalyse, men siger at samfundet består af, at vi interagerer med hinanden. De er forskellige på den måde, de inddrager samfundet i deres teorier og individets identitetsudvikling på. 18

19 Giddens har også et argument i forhold kultur, men han lægger mere vægt på, at forklare samfundet i det sociologiske aspekt, hvor han henviser til Eriksons ontologiske sikkerhed. 8.6: DORTHE MARIE SØNDERGAARD, JUDITH BUTLER OG PIERRE BOURDIEU: I arbejdet med kosmetisk kirurgi er det væsentligt, at se på begrebet køn, som flere teoretikere har diskuteret. Det helt store spørgsmål i begrebet køn er, hvad er køn egentlig for noget? Er det noget der er i os, uden for os eller imellem os? (Søndergaard, 2006: 9). I vores sprog, findes betegnelsen køn og det er nærmest umuligt, at referere til et menneske uden at nævne hvilket køn, han eller hun har. Man ville aldrig sige den om en person, da det nærmest ville gøre mennesket til en ting, men samtidig siger Dorthe Marie Søndergaard, at kønnene han og hun kan forbindes med snart alle slags udtryk og handlinger, for findes der i virkeligheden grænser mellem køns muligheder i den skandinaviske kultur? (Søndergaard, 2006: 9). Søndergaard diskuterer bl.a. om køn var noget der var engang, eller noget der slet ikke er forsvundet fra samfundet vi har i dag. En anden synsvinkel er, at kønnets betydning hverken er gået fremad eller i stå, men egentlig gået tilbage. Samfundet i dag går stadig mod et egalitært (Web3: Den store Danske) system, også med hensyn til kønssystemet, som er et varemærke på vestlig kultur (Søndergaard, 2006: 10). Der kan tales om køn i mange forskellige felter, arenaer, elementer, aspekter og størrelser. I diskussionen om kønskonstruktion, inddrager Søndergaard en anden socialkonstruktivist, Judith Butler og hendes synspunkter, der adskiller sig lidt fra Søndergaards teorier. Som før nævnt, går Butlers holdninger mere til yderpunkterne i diskussionen, om køn som noget konstrueret, overordnet taler de begge dog om køn som noget socialt konstrueret. Butler præsenterede tidligere køn som performance, hvor kroppen eksisterer ved at vi fødes og føder, æder og drikker osv. Men i Judith Butlers bog Gender Trouble er hendes pointe, at ingen fødes uden sin kulturelle forforståelse, som også bevirker ens biologiske køn. Vi vil altid møde det biologiske og det kropslige gennem vores diskurser og handlingssammenhænge (Søndergaard, 2006: 42). Med kønnet som performativt, mener Butler altså, at kønnets identitet konstitueres gennem de udtryk for køn, som ellers siges at være kønsidentitetens resultat. Butler citerer som det allerførste i hendes bog Gender Trouble : One is not born a woman, but rather becomes one. (Butler, 1990: 1), hun citere Simone de Beauvoir, hvilket giver anledning til Butlers diskussion om hvorvidt kønnet er noget der er konstrueret i samfundet. Der vendes tilbage til Simone de Beauvior senere. 19

20 Som nævnt i ovenstående skelner Butler mellem sex og gender, hvor gender optræder som begrebet køn, et begreb der er kulturelt konstrueret (Butler, 1990: 6). Butler siger dog også, at de to dele, sex og gender, ikke kan skilles helt ad (Butler, 1990:6). Hvad Søndergaard særligt taler om ved køn, er tegnet på kroppen. Søndergaard sætter fokus på de tegn der er på kroppen, i forhold til, hvad køn som begreb indeholder. I Søndergaards bog, foretager hun bl.a. et gruppeinterview med fokus på køn, hvor en deltager (kvindelig deltager, der hedder Lisbeth) udtaler: Men man er kvindelig per definition, fordi man er født med det kvindelige køn, hvilket er en klar udtalelse, der går ind og berører hvad Søndergaard siger om tegnet på kroppen (Søndergaard, 2006: 86). Kvindeligheden ligger her i hendes betydningssystem som den biologiske manifestation, kvindekroppen. Dette betyder dog ikke, at Lisbeth ikke er klar over den sociale konstruktion, der også lægger sig til kvinden og mandens rolle i samfundet. Derfor er der altså ikke tale om nogen form for social blindhed, da Lisbeth godt er klar over, at hun indgår i sociale kønnede mønstre i samfundet. En anden deltager i gruppen (Lotte), forholder sig dog på en anden måde. Lotte opererer med mandlighed og kvindelighed, som abstrakte principper for forskellige måder, at indtage verden og møde sig selv på. Lotte har sat en række egenskaber op, som hun mener, adskiller de to køn fra hinanden. Til mandeligheden: at møde verden med vilje, handlekraft, intellekt og målrettethed. Og kvindeligheden: at møde verden blødt, rundt, fleksibelt og omsorgsgivende (Søndergaard, 2006: 88). Ved Lottes tankegang ses der, at kvindeligheden, naturligvis er iboende hos kvindekroppen, men at det også findes i mandekroppen. Ved undersøgelsen har Søndergaard naturligvis lavet baggrunds research på gruppemedlemmerne, og her er det en række unge studerende hun har valgt at stille spørgsmål omkring køn (Søndergaard, 2006:77-78). I sammenhæng med egenskaberne i mandeligheden og kvindeligheden, taler Lotte om kønsorden. Hun mener, at kvinden både har kvindelighed og mandelighed i sig, men da hun identificere sig selv om en kvinde, må mandeligheden og kvindeligheden i hende i virkeligheden være kvindelighed. Hun opererer her med et felt, hvor noget er kvindeligt kvindeligt og noget der er mandligt kvindeligt. Det interessante er, at tegnet på kroppen ikke kan udledes fra betydningerne i vores kultur. Søndergaard siger at man ikke kan operere med noget mandligt i en kvinde uden at implicere, at Lotte alligevel, selv praktiserer dette mandlige, men hun er trods alt stadig en kvinde. (Søndergaard, 2006: 88). For Lotte handler det ikke kun om sprogæstetik, det drejer sig om, at mandligt og kvindeligt indtager nogle positioner i forhold til hinanden. Disse beskrives som substans og attribut. 20

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

KAN TRO FLYTTE BJERGE?

KAN TRO FLYTTE BJERGE? KAN TRO FLYTTE BJERGE? - OM FORVENTNINGER OG FORDOMME SIDE 1/8 HURTIGSKRIV OVER TEMAETS OVERSKRIFT: KAN TRO FLYTTE BJERGE? -----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016

Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com. 19. maj 2016 Louise Hvitved louise_hvitved@hotmail.com 19. maj 2016 Afhandlingens bærende forskningsspørgsmål Hvad anses for passende elevattituder på henholdsvis frisør-, mekaniker- og bygningsmaleruddannelserne,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen

Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse. Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Vi skal styrke børn og unges karakterdannelse Odense konference Unges robusthed 23. april 2015 Per Schultz Jørgensen Pia er 17 år og lige begyndt På grundforløbet på social- og sundhedsskolen En dag vil

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv

Den transe Verden. - hvis du vil vide noget om deres liv Den transe Verden - hvis du vil vide noget om deres liv Indholdsfortegnelse. Mit emne. Emnebegrundelse. Problemformulering. Ole bole gik i skole, med sin mors fine kjole. Interviews. - Tina. - Henriette.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks

Seksualitet og sygepleje. Seksualitet og sygepleje. Hvad er seksualitet? Seksuel sundhed. Seksualitet og identitet. Seksualitetens paradoks Seksualitet og sygepleje Seksualitet og sygepleje Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker Landskursus den 13.marts 2010 Hvad er seksualitet for en størrelse? Syn på seksualitet Sygepleje og seksualitet

Læs mere

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis

Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK Kursus i mentorskab, interkulturel kommunikation og konfliktløsning Modul 2 August 2010 DAG 2 Mette Lindgren Helde/Bjarne Solberg CENTER FOR KONFLIKTLØSNING/MINDLIFT WWW.KONFLIKTLOESNING.DK/WWW.HELDE.DK/WWW.MI

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi

Den postmoderne psykologi. Den postmoderne psykologi Den postmoderne psykologi Ifølge den postmoderne tænkning var dannelsen af identitet frem til omkring midten af det 20. århundrede noget Traditioner i opløsning forholdsvist ukompliceret. I hvert fald

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING PSYKOLOGI 1. FORELÆSNING Introduktion af jer og mig Introduktion til bogen Pas på dig selv Grundbegreber i praktisk psykologi Begrebsafklaring om psykologi Socialpsykologi 1. del Litteratur er udvalgt

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34

Sociale medier og identitetsdannelse. Undervisning torsdag uge 34 Sociale medier og identitetsdannelse Undervisning torsdag uge 34 Relevante færdighedsmål (fra modulbeskrivelsen) Kan inddrage viden om personlighedspsykologi i forbindelse med udviklingen af didaktiske

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen

kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere