Anerkendelsens økonomi og oplysningens værdi i det offentlige rum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anerkendelsens økonomi og oplysningens værdi i det offentlige rum"

Transkript

1 KRITIK #190, 2008: Anerkendelsens økonomi og oplysningens værdi i det offentlige rum Pelle G. Hansen & Vincent F. Hendricks I kapitalens religion er statusforbruget blevet selvrealiseringens centrale ritual, hvor frihedens marked har vist sig at producere ensrettet individualitet på samlebånd. Men paradoksalt er hvert realiseret eksemplar af jeg i denne serieproduktion udstyret med en symbolsk kritisk selvbevidsthed, der i hyldesten af sine egne valg står i vejen for hvert gran af selverkendelse. Fejringen af det frie valg er dermed blevet til refleksionens blinde vinkel, der tillader anerkendelsens økonomi at blive drevet af en hyperkapitalisme, i der med sin catwalk gennem de offentlige rum ikke alene truer med stigende social og global ulighed, men også med at kortslutte den kritiske bevidsthed der understøtter det moderne projekt. Med skræddersyede events, sponsoreret nøgenhed, og moms fradragsberettigede markedsføringsoptog er den borgerlige forestilling om det offentlige rum således endt med at blive forført af sin egen ideologi og klædt af til skindet. Men hvordan kan et helt samfund blive forført til en så paradoksal og problematisk livsform uden at være tvunget? Hvad er de grundlæggende anonyme mekanismer, der driver og fastholder denne udvikling? Gennem de sidste årtier er en række formelle teknikker og modeller blevet udviklet inden for erkendelsesteori, socialvidenskab, beslutnings og spilteori og økonomi, som giver mere traditionel filosofisk kritik en stringent basis i sit bud på en forståelse heraf. I det følgende argumenteres der på dette nye epistemologiske grundlag for, at en direkte konfrontation med forestillingerne om det frie valg, det offentlige rum og de mekanismer, som gør sig gældende i dette er nødvendig, hvis man ønsker at forhindre velfærdssamfundet i uvidende at imitere tidens ikoner helt hen til en skæbnesvanger afgrund. Myten om frie valg Som første skridt bør det bemærkes, at i den liberale bevidsthed tegner dette billede sig naturligvis som det diametralt modsatte. For dem, der en gang imellem vover pelsen ved at kritisere forbrugerbevidsthedens krav om yderligere konvertering af offentligt til privat forbrug, er det velkendte forsvar benægtelsen af, at der virkeligt er noget problematisk ved den igangværende udvikling. Er den ikke blot et resultat af markedets frie vilje, der medfører den trivielle, om end måske ubehagelige, sandhed, at når vi foretrækker den personlige frihed frem for det sociale ansvar, så er det fordi, dette værdsættes mere? Har individets løsrivelse fra de traditionelle autoriteter og de moderne smagsdommere ikke blot gjort os fri til i fællesskab at afsøge vores egne ideer om det gode, det skønne og det 1

2 sande under eget ansvar? Er dette frie marked ikke åbenlyst en mere effektiv mekanisme til at koordinere en differentieret efterspørgsel med udbud? Er resultatet af skellenes nedbrydning mellem det livsnødvendige på den ene side, og musikken, kunsten, moden, og det frie marked på anden, ikke blot en skøn social udligning? En sådan frigørende og demokratisk dynamik kan man vel næppe modsætte sig, blot respektere; og skulle man være uenig, da har man jo både retten til at fravælge forbruget, samt ytre sin uenighed i offentligheden. Hvad liberale festtaler af denne type dog ikke synes at tage højde for er, at når man i en kritisk optik betragter det proklamerede frie valgs systematik forekommer det snarere, at der er tale om en begrebslig tilsnigelse a la new speak. Grunden er ikke blot den åbenlyse, at det frie valgs manifestationer er orkestreret i en sådan grad, at det låner sig selv frivilligt til segmentanalytiske forudsigelser og åbenlys manipulation. ii Det er nærmere den, at det frie valgs negative individuelle, sociale og globale konsekvenser er så omfattende og gennemtrængende, at det undergraver hvad der beslutningsteoretisk overhovedet kan menes med et frit valg i den forstand som den liberale bevidsthed forsøger at operere med dette begreb. Den liberale selvforståelses akilleshæl er den, at det frie valg den hylder, synes at koncentrere sig om at gøre hver eneste handling til et spørgsmål om sig selv, frem for at forholde sig til sine egne handlingers fulde spektrum af konsekvenser. Mere specifikt så begrænser den sig til en opmærksomhed på egoets tingsliggørelse, snarere end evnen til at foretage oplyste og fornuftsbaserede valg. Det frie valg er i den bedste forstand således et frit valg med skyklapper på i hvis blinde vinkel de fundamentale valg angående, hvad der er meningsfuldt at vælge imellem allerede er blevet truffet uafhængigt af individet. Resultatet er blevet en livsverden, hvor alt hvad vi gør allerede er endt med at blive tildelt betydning af et selvrealiseringens valg, frem for at lade valget af hvad der skal realiseres stå åbent. Kort sagt, ikke blot mad, tøj, og musik, men også måden vi går, står og taler, hvem vi dater, vores navn, vores arbejde er kommet til at være definerende for hvem vi er, uden at vi dog selv har stået for definitionerne. Dette er måske ikke anderledes end førhen, men som det vil blive klart senere, er manøvren hvormed dette sker meget ny og med dybe konsekvenser for hvorvidt spørgsmålet om disse definitioners legitimitet stilles. Her skal det blot understreges hvordan ideologien om det frie valg tilfører det nye element til denne omsiggribende betydningslære, at valgets konsekvenser er taget under eget ansvar. Som en konsekvens heraf er individet på grænsen til at kollapse under vægten af sin egen nyopfundne frihed. Spejlende sig selv i hjemmealterets tv billede et billede hvor enhver ønskelig egenskab er blevet perfektioneret og sammenknyttet i en medieret verden af retoucherede veltrænede kendisser, der sidder dér foran fladskærmen med økologisk frugt, hjemmebagt kage, velordnet have, Landrover og Mini løber børnefamilier i marsvinehjul sig døde for at holde en samfundsudvikling i gang; en udvikling, der alene 2

3 imponerer med sin produktion af nye arter: I en omfavnelse af ideen om velfærd og frihed som lig velhaver og friværdi, har vi endelig opnået skaberstatus; delebørn, metromænd og plastikkvinder betræder nu jordens overflade. iii En sådan udvikling var der næppe nogen, der havde forudset, endsige ville have givet deres umiddelbare frivillige samtykke til. Med de individuelle, såvel som sociale og globale, konsekvenser formår ideologien om det frie valg sammen med dets markedsøkonomiske ansigt dog at aflede opmærksomheden herfra. Fremmedgørelsen hos dem, der ikke kan følge med er blevet til et personligt ansvar, som alene kan løses ved at lære at elske sig selv i sin, som defineret af andre, utilstrækkelige form; de resulterende sociale uligheder løst ved, at Kate Moss og Madonna designer for billigmærkerne TopShop og H&M; og den globale opvarmning elegant håndteret ved at lade sommer og vinter kollektion flyde sammen indtil videnskabsmænd finder på noget bedre. Men så meget desto mindre grund til, at vi følger denne udvikling til dørs. Et reelt alternativ er dog at finde i den betragtning, at frihed nærmere består i det fornuftsbaserede valg af det der skal realiseres, og som i sidste ende gerne skulle medføre selvrealiseringens mulighed, iv snarere end det frie valg mellem masseproducerede goder. Velfærd består i selvrespekt og andres respekt for én, hvilket netop forudsætter, at man kan leve op til sine egne og andres forventninger. Når vi så til stadighed alligevel vælger at fortsætte denne udvikling er det ifølge den her fremlagte opfattelse således nærmere et udtryk for ideologien om det frie valgs formåen til at ændre valgets præmisser i en sådan grad at det er svært at få øje på dette alternativ. Et sådan udgangspunkt kan endda fastholdes selv over for en ultraliberal CEPOS forståelse, der nægter at kompromittere det frie valgs ukrænkelige værdi i sig selv på grund af dets påståede iboende ansvarsfølelse (uanset hvor individuelt ubærligt eller socialt urimeligt dette ansvar så end måtte være). Det vi her vil benægte er ikke blot, (1) at forbrugerismen skulle være drevet af et oplyst fornuftsbaseret valg, men (2) at forbrugerismen i sidste ende overhovedet er drevet af et valg. I stedet argumenteres der for, at forbrugerismen er det konkrete resultat af en substansløs kapitalisering af anerkendelsens økonomi som den udspiller sig i de offentlige rum; dvs. drevet af ureflekteret social imitation, men til forskel fra tidligere tider, nu under beskyttelse af en liberal økonomisk bevidsthed, der næres af og giver næring til forestillingen om det frie valg. Den sociale imitation Idéen om den sociale imitation som en fundamental mekanisme er i sig selv ikke ny. Siden den franske social psykolog og sociolog Gustave Le Bon ( ) fremsatte sin teori om massernes psykologi i La psychologie des foules (1895) og den franske kriminolog, sociolog og social psykolog Gabriel Tarde ( ) udviklede sin omfattende teori baseret på 3

4 den sociale imitation som samfundets grundlæggende mekanisme i Les lois de l'imitation: Étude sociologique (1890), har idéen været fremtrædende, om end stærkt kritiseret, inden for socialvidenskaben. I gennem de sidste årtier har denne idé dog fået fornyet medvind, først inden for socio biologiske studier, men sidenhen også i mikroøkonomien, socialpsykologien, samt socio epistemologien. v I sin nyvundne udformning tager teorien om imitation udgangspunkt i hvordan mennesker udvælger deres handlinger og formodninger når mennesker ikke besidder tilstrækkelig information til at forstå eller løse et givent problem. Den grundlæggende tese er, at når dette er tilfældet, kan vi stadig optimere vores handlinger og formodninger ved at imitere andre. Gennem den sociale imitation er det med andre ord muligt at omgå de problemer hvis iboende usikkerhed enten ikke kan reduceres til risici eller vis risici ikke kan vurderes på baggrund af den foreliggende information. Tænk fx på markedet for svenske feriekrimier. For dem, der som os, ikke kan overskue dette marked i jagten på den gode læseoplevelse, overkommes problemet ved at imitere andres valg; dvs. vi konsulterer bestsellerlisten. Det samme råd om at imitere finder man også i enhver rejseguide. Vil du undgå at blive snydt i jagten på det gode, billige og autentiske måltid, da gå hen hvor de lokale spiser, lyder det. Og det kan være rationelt, for gennem imitationen nyder man godt af de informationer som andre har arbejdet hårdt for at opnå gennem erfaringen. Ikke overraskende har idéen om social imitation dog haft svært ved at få fodfæste i bredere kredse. I vores sammenhæng kan den fx ikke blot let beskyldes for at fornægte den grundlæggende oplevelse af autonomi, der er intimt knyttet til smagshandlingens oplevelse, men derudover kan den også beskyldes for at ignorere det faktum, at forbrugerbevidstheden synes at operere med fuld indsigt i sit eget sindelag frem for i blinde. Slår man således et flygtigt blik i de livsstilssektioner, kulturguides og modereportager, der udgør spydspidsen i vores skattepolitiske agenda, eller lægger ørerne på middagsbordet, står det klart, at det nu aftagende økonomiske opsving har lært enhver at tale tilsyneladende meningsfuldt om både signalværdien i at drikke kildevand, fremtiden i etisk markedsføring, og vigtigheden af at kunne sælge og sætte pris på sig selv på én og samme tid. Sidst, men ikke mindst, synes idéen om imitation at overse det faktum, at den kreative klasse rent faktisk igen og igen søger at udmærke sig i alle retninger (inklusive vildfarelser ind i det sociale ansvar). Der eksperimenteres således konstant, om end med meget begrænset gennemslagskraft, med alt fra adoptivbørn fra hele farvepaletten, over geder under juletræet, til genbrugsimplantater. Det er derfor ikke overraskende, at en punktvis og reaktionær kritik, der søger en forklaring på forbrugerbevidstheden i blind flokmentalitet og overfladisk social imitation har svært ved at vinde effektiv genklang. Den selektive selvindsigt Men lige så ligetil som denne kritik er, er det slående, at imens den veludviklede forbrugerbevidsthed med sin fintfølende individualitet forstår at begribe spillets regler 4

5 med økonomiske konstruktioner som værdi, markedsføring og salg, formår den samtidig at fortrænge det faktum, at hvor der er tale om en økonomi er der også tale om et marked; og et marked forudsætter i sin natur ikke blot eksistensen af omsættelige goder, men også opsving og kriser, producenter og aftagere, udbytte og udbytning, samt, behovsmanipulering og behovs standardisering. Spørgsmålet er således om forbrugerbevidsthedens selvproklamerede indsigt i anerkendelsens økonomi ikke bedre kan karakteriseres som selektiv intellektuel happyhour, der tillader muligheden af både at blæse og have mel i munden. Tanken kunne vel i det mindste få lov at strejfe næste gang man præsenteres for endnu et samtalekøkken fra PoggenPohl til en plejehjælpers årsløn med den slet selv ironiske, men klart statusmarkerende bemærkning om at det måske også er lidt fjollet, nu når vi næsten aldrig selv laver mad længere. Men om end interessante, efterlader sådanne betragtninger dog stadig spørgsmålene angående oplevelsen af autonomi, de sociale konsekvensers realitet og de sociale værdiers manglende gennemslagskraft? Den oplevede autonomi Én forklaring på hvordan det handlende individ fremstår for sig selv som autonomt tager sit udgangspunkt i de typer af goder, som udveksles på dette anerkendelsens marked: magtens symboler. I det såkaldte postmoderne samfund er disse størrelse ikke længere en lige til og let gennemskuelig sag. Tidligere autoriteter som kirke, stat og uddannelse er i dette spil blevet afsat af en ubegrænset markedsøkonomi, der nu i stedet har taget patent på virkeligheden og siges at skabe samfundets værdier; og i mindst én forstand er dette sandt. Det offentliggjorte privatforbrug har overtaget den funktion som titler og ordener førhen udgjorde. Forskellen på de traditionelle autoriteters og det frie markeds måde at operere disse på er dog, at i den sidstnævnte er signalværdien ikke fastsat eller dikteret eksplicit og uafhængigt af det enkelte individ. Det frie marked fastsætter i stedet værdierne igennem iscenesættelsen af den enkeltes livsverden, den enkeltes motiver, hvorved disse motiver og de afstedkomne handlinger både opleves som autonome, samt kvalitativt forskellige fra andres bevæggrunde. Den fintfølende individualisme består således ikke så meget i noget nyt som fraværet af noget gammelt det udefra dikterede valg; den udefra motiverende forventning. Imitationens motivation antager dermed sin helt egen specielle fremtrædelsesform i imitatorens bevidsthed: autonomi. Signalværdien som fænomen er en social konstruktion, der kun giver mening når den enkelte forstår, at alle andre forstår den ligeledes. Det er som med penge vi handler kun med den valuta vi forventer, at alle andre vil tage i mod. Men når anerkendelsen, som det er tilfældet i dag, ikke længere er forankret i en reel værdi eller orden, bliver der tale om en selvforstærkende proces uden substans, derved, at, den enkelte ikke længere råder over nogen anden kvalitetssikring end anerkendelsen selv. De anerkendte ender således med at blive anerkendt fordi de anerkendes, de kendte for at være kendte og sådan fremdeles. Det betyder samtidig, at hvor man førhen kunne udmærke sig ved en bestemt form for handling hvis værdi i sidste ende også havde et formål i sig selv, og dermed kunne 5

6 være genstand for refleksion, er det nu sådan, at man alene kan gøre hvad end der giver anerkendelse. Man kan ikke gøre andet end at imitere hvad end der er det anerkendte, og der er netop tale om imitation eftersom de handlinger, der er forbundet med anerkendelsen ikke længere har nogen værdi, som rækker ud over sig selv. Da imitationen af det imiterede ikke rækker ud over sig selv betyder det samtidigt, at anerkendelsen ikke længere er begrænset til at efterligne, den bliver uskelnelig fra det imiterede selv og dermed identisk med dette. vi Det er derfor, at den sociale imitation i skabelsen af denne særlige form for social identitet overhovedet kan tage form af selvrealisering, samtidig med, at det afstedkomne statusforbrug kan fungere som et reelt adgangsgivende ritual til den tilknyttede forbrugerkultur. De sociale konsekvensers realitet Men ordener og titler har kun værdi så længe de anerkendes af et publikum, der står i en asymmetrisk relation til bæreren. vii Som adelen i sin måtte sande fører det først til inflation, og derefter værdiløshed, hvis vi alle får adgang til magtens symboler. Mens vi konvergerer på statusforbruget, skifter indholdet i en kattens jagt på musen. Alt andet holdt lige, medfører imitation per definition således inflation i magtens symboler. Hvor en lignende proces i videnssamfundet ville medføre øget viden som biprodukt, medfører det i forbrugssamfundet dog blot yderligere forbrug, samt vedvarende krav om fornyet tilføring af kapital. Men nu er alt netop ikke lige. Inflationen i signalværdien kan undgås såfremt man kan gøre det en bekostelig affære at sende signalet. Det er her nøglen til forståelsen af de negative sociale konsekvenser af vor tids anerkendelsesøkonomi er at finde. Ved at vælge fra anerkendelses økonomiens dyreste hylder kan man afskære andre fra adgang og dermed sikre varigheden af sin symbolske dominans; en dominans hvis oprindelse dog straks henvises til ens autonome ansvar, hvorved man som individ selv tager æren, snarere end tilskriver denne til den bagvedliggende økonomiske magt. Det er i denne dynamik, at anerkendelsesøkonomien finder de økonomiske interessers interesse. Der kan nemlig tjenes store penge på at sælge bekostelige magtsymboler på at sælge identitet og kun i dette samspil med den reelle økonomi kan den symbolske magt undgå at miste sin værdi i en dynamisk analog til termodynamikkens 2. lov. Listen over de sociale konsekvenser af denne mekanik er lang, dyster og ikke mindst ude af syne fra reklamesøjler og forsider. I handelsstrøgets sidegader bliver teenagepiger fra forstæderne stille kørt væk fra butikkernes bagindgange i politibiler; i natten slår unge drenge hinanden ned for den nyeste telefon?!; på nettet kan man gavmildt donere penge til de unge kvinder, der ønsker, men ikke har råd til, en brystforstørrelse ved at klikke på ikoner af deres nøgne kroppe, etc. De sociale værdiers manglende gennemslagskraft 6

7 Hvorfor søger anerkendelsen med sikkerhed mod forbrugets overfladiske signaler? Hvorfor slår donationer til Kræftens Bekæmpelse, juletræsgeder og genbrugsimplantater ikke for alvor igennem og definerer anerkendelsens økonomi? De er også yderst omkostningsfulde signaler. Her vender vi os mod idéen om hvorfor den sociale imitation udfolder sig så kraftfuldt i en kapitaliseret anerkendelsesøkonomi, og hvilken rolle de offentlige rum spiller i denne proces. Imitation som mekanisme har sine egne indbyggede begrænsninger, der i samspil med anerkendelsens økonomi skaber en særlig form for dynamik. For at forstå dette skal man først bemærke, at imitationen i sin natur trækkes mod det observerbare, det tilgængelige. Dette forstærkes i anerkendelsens signalbaserede økonomi, hvor imitationen af det man kun selv kan observere er en meget mislykket form for imitation: imitationen af det, der ikke kan observeres af andre vil naturligvis heller ikke blive imiteret af andre og kan derfor aldrig vinde sin udbredelse og generelle accept som gangbart statussignal. Succesfuld imitation i anerkendelsens økonomi er således imitation af det som alle tilsigtede kan se, og det som alle tilsigtede kan forstå; og det selvfølgeligt så umiddelbart som meningsfuldt lader sig gøre. Den bredeste fænomenologiske fællesnævner. Med anerkendelses økonomiens frigørelse fra eksternt fastsatte værdier, de dertil tilknyttede formaliserede sociale grupperinger, og den efterfølgende kapitalisering, flyttes tyngdepunktet dermed til de offentlige rum, defineret, her indtil videre, i overensstemmelse med den herskende forestilling, som de fysiske rum hvor alle har adgang. viii I disse rum finder en kapitaliseret anerkendelsesøkonomi drevet via imitation sin fænomenologiske flodseng, hvor omsætningen er stærkest og som det vil blive demonstreret, også skærer endnu dybere i den faste grund. Det er i denne bevægelse, at de offentlige rum er blevet vore dages centrale arena i udfoldningen af en kapitaliseret anerkendelsesøkonomi. En bevægelse, der også rummer forklaringen på, hvorfor generøse donationer til Kræftens Bekæmpelse, juletræsgeder og genbrugsimplantater ikke for alvor har slået an. Donationerne er svære at tage med sig ud i disse rum, gederne står i Afrika, og genbrugsimplantaterne umiddelbart ikke identificerbare. Med favoriseringen af den laveste fænomenologiske fællesnævner fortrænges således enhver dybere og kompleks forklaring, redegørelse eller motivation. Som en konsekvens finder det sociale ansvar efterhånden alene gehør med stigende provokationer, følelsespornografiske billeder og samaritanerlotteri. Om end fremtiden nok ikke har bragt kulminationen af denne tendens til live, er og bliver det dog sikkert, at den bagvedliggende intention aldrig kan konkurrere på det frigjorte markeds præmisser. Med store penge i ryggen har markedsføringsbureauer og PR selskaber omdannet de offentlige rum til forretning og almissernes organisationer må lære at leve af det, der kan undværes eller det der kan tjenes på at iklæde intentionen profittens klæder uden at undergrave formålet. Forestillingen om de offentlige rums værdi 7

8 Nu kan omfavnelsen af det frie valg frem for det sociale ansvar nok i sig selv begrædes. Men den stigende privatisering af de offentlige rum truer med en langt større fare end denne. De offentlige rum besidder nemlig deres helt egen natur og deres helt egen magnetiske tiltrækningskræft, der skabes som socialt faktum, sui generis, gennem mængdens tilstedeværelse. Ikke blot gør denne natur de offentlige rum til den umiddelbare sociale arena, hvori hver enkelt skabes gennem hverandre, som borger eller udstødt, som anerkendt eller underkendt, som autonomt individ eller anonym krop. Det er også disse rum, der gennemtrænger byen og dens historie; scenen for markedets fødsel, for magtens fremvisning og udøvelse, for revolutioner. Det er derfor ikke overraskende, at de offentlige rum er et begreb, der formår at bryde igennem selv forbrugerbevidstheden i en forestilling om et særlig samfundsfremmende værdifuldt rum. Et eksempel herpå kan man finde i den kritik, der oprandt, da Københavns kommune havde besluttet sig for at give 6,5 millioner kroner til, at MTV i 2006 kunne holde lukket fest på Rådhuspladsen. Den liberale kulturborgmester Martin Geertsen kunne i sidste ende ikke se noget problem i, at mere end billetter til det offentlige rum blev administreret af MTV s kommercielle samarbejdspartnere via auditions, og konkurrencer ix, x. Kritikerne kunne omvendt med lethed opstille den simple kritik, at lukkede begivenheder som denne kompromitterer forestillingen om det offentlige rum og dermed også de normative pro og præskriptioner, der kan udledes af den associerede værdi. Det selvmodsigende i udsagnet hurraaah, jeg har vundet en billet til det offentlige rum! var ligetil. Forestillingen om værdien i et rum, hvor alle har adgang synes dermed stadigvæk i en hvis udstrækning at herske over kommercialiseringen af disse rum. Desværre rummer denne forestilling dog ikke tilstrækkeligt kritisk potentiale til meget mere end en kritik af sådanne lukkede arrangementer. Privatiseringen af disse rum, hvor kvadratmeter omdannes til reklame og eventplads synes stadig at lade det stå åbent for alle. Det på trods af den åbenlyse fremmedgørelse som ikke blot de tykke, de grimme, de dumme, de gamle, de unge, de fremmede, de fattige, de lange og alle de andre ofte giver udtryk for; også i baghovedet på mange af os andre de accepterede, de kloge, de smukke sitrer en mistænksomhed, som dog er svær at give et reelt grundlag. Det er i forlængelse af denne mistænksomhed, at det kan være frugtbart at stille spørgsmålet om, hvorvidt værdien i det offentlige rum som forestillet virkelig alene er kendetegnet ved et rum hvortil alle har adgang. Under denne forestilling er fx den nordlige strand på Anholdt lige så meget et offentligt rum som Rådhuspladsen er det. Den nordlige strand på Anholt synes dog ikke at dele de relevante træk ved det, som gør de offentlige rum særlig værdifulde for samfundet såvel som anerkendelsesøkonomien (der er dog heller ikke mange reklamesøjler dér). Som konsekvens bør man derfor mindst tilføje til begrebet om det offentlige rum, at sådanne er nærliggende rum, dvs. centralt beliggende, for det lokale eller nationale samfund de tjener. Det er dette forhold, der forklarer det 8

9 absurde i den kinesiske regerings henvisning af demonstrationer til afsidesliggende parker i forbindelse med det just afholdte OL. Selvom denne tilføjelse til begrebet om det offentlige rum udelukker den nordlige strand på Anholdt, siger den stadig ikke meget om det forhåndenværende problem; hvad er det problematiske ved den måde forbrugerismen agerer på i disse rum? Mere prægnant i denne sammenhæng er observationen, at selv et nærliggende og centralt rum som Rådhuspladsen, hvor alle har adgang synes at vakle i sin status som offentligt rum, så snart man skulle mørklægge det så ingen kan se hinanden. Det problematiske ved en sådan handling synes her at være den uopløselige anonymitet dette ville skabe, som naturligvis ikke er at forveksle med den opløselige anonymitet som mængden som regel tilbyder i sig selv. Fornemmelsen for, at opløseligheden af mængdens anonymitet er et aspekt af det, der konstituerer værdien i det offentlige rum, er måske det, som til tider taler for en vis rimelighed i hætteforbud og symbolsk tørklædeskepticisme. xi En sådan betragtning forklarer dog stadigvæk intet om hvilken rolle dette aspekt spiller i den værdi, forestillingen associerer med det offentlige rum (selvom det i dagens optik som regel forsøges kædet sammen med et tvivlsomt spørgsmål om den fælles tryghed ). Dermed yder pågældende betragtning i sidste ende heller ingen legitimitet til denne værdi. Det helt centrale aspekt ved det offentlige rums værdi træder dog frem, hvis man forestiller sig et centralt rum med adgang for alle samt opløselig anonymitet, men hvor muligheden for at kommunikere er udelukket. Tilføj fx til eksemplet med Rådhuspladsens mørklægning, at der udsendes en høj lyd så ingen har muligheden for at sende og modtage de meningsfulde signaler som kommunikation udgør; en forsamlingsfrihedens krænkelse gennem overdøvelse. Under disse omstændigheder synes essensen ved det offentlige rums værdi at være fuldstændigt knækket. Dette er ikke særlig overraskende. For værdien i enhver form for rum, der lægger jord til mellemmenneskelig interaktion ville jo miste sin værdi ved at udelukke kommunikationen. Eksemplet bringer os dog på sporet af en reel forskel, der træder frem, hvis vi i stedet for en høj lyd forestiller os, at rummet er opdelt i små rum som i et kontormiljø således, at man kun kan se og tale med én person ad gangen. xii Der vil stadigvæk være tale om et større rum, der indeholder alle disse celler ; det vil også stadigvæk være et centralt rum; alle har stadigvæk adgang; og ingen er uopløselig anonym. Hvad er det så, som gør, at dette rum ikke passer med forestillingen om et offentligt rum? Hvilken egenskab ved det offentlige rum er det, der forsvinder med dette tankeeksperiment? 9

10 Dette spørgsmål finder sit svar i et centralt fænomen studeret i formel logik, epistemologi og spilteori gennem de sidste årtier: offentlig viden (eng. common knowledge ). xiii For at illustrere fænomenet kan man forestille sig følgende scenarie. To kvinder sidder på en café og drikker varm chokolade med flødeskum. Begge to har fået flødeskum under næsen. Begge kvinder kan se, at den anden har flødeskum under næsen uden at vide, at det også gælder dem selv. Vidste de det ville de straks tørre det væk. Ingen af dem siger det dog til den anden for ikke at bringe den anden i forlegenhed, for havde den anden vidst, at hun havde flødeskum under næsen havde hun vel straks tørret det væk. Nu kommer tjeneren forbi med regningen, og da han går fra bordet siger han diskret til kvinderne flødeskum under næsen på en måde, så det er tydeligt for begge kvinder, at i hvert fald én af dem har flødeskum under næsen. Det burde ikke gøre den store forskel, da begge kvinder jo allerede er klar over, at den anden har flødeskum under næsen. To sekunder senere tørrer begge kvinder sig alligevel under næsen. Gjorde de det bare for en sikkerheds skyld, eller skete der noget andet? Hvad studiet af offentlig viden afslører er, at tjenerens besked gør det muligt for begge kvinder samtidigt at slutte sig frem til, at de hver især selv har flødeskum under næsen. Hvordan nu det? Tjenerens besked afslører ikke andet end hvad de to kvinder begge vidste i forvejen. Sagen er nu den, at begge kvinder er klar over, at de begge to har hørt beskeden, og at de begge to er klar over, at de har hørt beskeden. Givet dette gør den offentlige besked det muligt for dem begge at ræsonnere som følger: tjeneren har sagt til os, at mindst én af os har flødeskum under næsen. Det vidste jeg jo godt, men nu ved hun det også selv. Men hov! Hun tørrer sig jo ikke under næsen, hvad hun helt sikkert ville have gjort hvis hun var klar over det. Men hvis hun ikke er klar over det på trods af tjenerens besked som hun helt sikkert hørte, så må det være fordi, at der er en anden, der har flødeskum under næsen, hvorfor hun ikke selv kan regne ud at hun har flødeskum under næsen; og den anden kan jo kun være mig! Hvorefter de begge straks tørrer sig under næsen. Påstanden er nu den, at det er denne mekanisme muligheden for at give offentlige beskeder og information, der fjernes ved at indføre kontorkuber i det offentlige rum. Det er endvidere påstanden, at det også hovedsageligt er denne mekanisme, der gør vores offentlige rum værdifulde for os såvel som for de økonomiske interesser. Besidder man magten over denne og beslægtede mekanismer besidder man nemlig også magten til at styre hvad folk kan tænke og slutte sig til. Det er den reelle grund til at de offentlige rum måske er det nærmeste man kommer på den politiske magts fysiske inkarnation. xiv Informationskaskader og pluralistisk ignorance Et konkret eksempel på hvorfor magten over det offentlige rum forstået som en kommunikationsstruktur er så tiltrækkende for den eksisterende anerkendelsesøkonomi tager nu udgangspunkt i det faktum, at imitation kun er indirekte forbundet med viden. Særligt betyder dette faktum, at imitation ikke kan skelne mellem det tilsyneladende og 10

11 faktiske succesfulde. Resultatet er, at imitationsprocesser er sårbare over for såkaldte informationskaskader, hvor misvisende informationer kan spredes gennem en dominoeffekt når muligheden for offentlige signaler er fraværende eller manipuleres. xv Et sigende eksempel på dette optrådte da de to managementguruer Michael Tracy og Fred Wiersema i al hemmelighed købte eksemplarer af deres egen bog The Discipline of Market Leaders fra netop de amerikanske boghandlere, der danner grundlaget for New York Times bestsellerliste. På trods af uimponerede anmeldelser nåede bogen derfor op på bestsellerlisten, hvor den efterfølgende holdt sig flydende i lang tid uden videre indblanding fra forfatterne. At blive imiteret kræver således ikke reel succes, kun tilsyneladende succes og sådan succes kan købes, når offentlige signaler sættes til salg. xvi En simpel model for konkrete informationskaskader som denne består i at antage en sekvens af beslutningstagere, der hver især gives et personligt signal, samt med undtagelse af den første i sekvensen et offentligt signal bestående af de valg beslutningstagere før dem har taget. Begge disse typer af signaler antages herefter enten at repræsentere et forhold sandfærdigt S eller misvisende M, uden, at den enkelte beslutningstager er klar over dette. Endvidere antages det, at S modtages med en hvis sandsynlighed, der er mindre end 1. Forestil dig nu, at den første beslutningstager A i sekvensen modtager signalet S og herefter agerer på det. Det betyder, at næste beslutningstager B i sekvensen besidder et offentligt signal S, samt sit personlige signal. Hvis B s personlige signal er S vil han meget naturligt og ifølge modellen agere på S. Hvis B s personlige signal derimod er M vil hans beslutning afhænge af hvordan han vægter hhv. offentlige og personlige signaler. Nogle eksperimenter viser ikke overraskende, at virkelighedens beslutningstagere vægter personlige signaler højere end de enkelte handlinger, der konstituerer det offentlige signal. xvii Antag nu, at hver beslutningstager vægter sit eget signal mod det offentlige med ratioen 60:40. Således vil B nu agere på M. Det betyder, at C modtager et blandet offentligt signal sammen med sit personlige signal. For argumentets skyld antager vi dernæst at både C og D s personlige signal også er M, hvorfor C og D derfor også agerer på M. Det interessante er nu, at uanset om beslutningstager E modtager S eller M, så vil han nu agere på M. Det samme gælder for de resterende beslutningstagere i sekvensen uanset om den indeholder flere tusinde. Åbenlyst gælder dette allerede for beslutningstager C såfremt både A og B modtager det personlige signal M. Hvad denne simple model af en informationskaskade dermed viser er, at de allerførste signaler i sekvensen er afgørende for hvilke beslutninger de resterende beslutningstagere i denne sekvens tager desuagtet deres personlige signal. Kan man derfor styre dette signal kan man også styre de valg og formodninger som beslutningstagerne tager til sig desuagtet deres personlige formodninger og signaler. En særlig mekanisme til belejligt at styre sådanne informationskaskader er ikke overraskende offentlige beskeder og signaler. Gennem sådanne kan man dog ikke alene kickstarte en kaskade i næsten hvilken som helst retning man skulle ønske, men også 11

12 benytte sig af en anden fundamental mekanisme som knytter sig nært til offentlige beskeder. Denne mekanisme består i selve den orienteringsakt mod det offentlige signal som er involveret i imitationens beslutningstagning og kan have alvorlige og tragiske konsekvenser i selv de mest alarmerende situationer. Inden for socialpsykologien kaldes det afstedkomne fænomen som vi nu skal se på for pluralistisk ignorance og kendes måske bedst fra optakten til jødeforfølgelserne, ydmygelsen af tyskerpigerne, og H.C. Andersens Kejserens Nye Klæder. xviii Spørgsmålet som disse situationer altid rejser, er hvordan kunne det ske? Forklaring er simpel: ingen gjorde noget, netop fordi ingen gjorde noget! I modsætning til informationskaskader optræder pluralistisk ignorance når en gruppe af beslutningstagere skal vælge at handle eller tro på én og samme tid givet et offentligt signal. Fænomenet illustreres bedst med et velkendt eksempel. Når man spørger et nystartet hold af studerende samlet i forelæsningslokalet om der var nogen, der ikke forstod dagens lektie sker det ofte at ingen melder ud, og det på trods af hvis dagens lektie er uddrag af Heideggers Sein und Zeit. Mekanismen der her er på spil er den, at i beslutningen om at melde ud orienterer den enkelte studerende sig først diskret om hvorvidt der er andre der har haft problemer. Når alle studerende gør dette på én og samme tid betyder det, at de alle modtager det offentlige signal, at ingen tilsyneladende deler deres problemer. Selve orienteringsakten skaber således et kraftigt offentligt signal i sig selv, der kan være misvisende. For at undgå at skade deres renomme vælger den enkelte studerende derfor ikke at række hånden op. Alle undlader at handle på deres personlige information, fordi ingen handler umiddelbart på deres personlige information. For den erfarne studerende er sagen klar. Men selv erfarne studerende udviser stadig ofte denne adfærd. Den erfarne underviser på den anden side ved til gengæld både hvordan man kan udnytte eller undvige dette fænomen. Ønsker man ikke spørgsmål stiller man derfor netop sit offentlige spørgsmål i pågældende form. Hvis man ønsker at dele sin viden spørger man dem i stedet om hvad de tror flest studerende førhen har haft problemer med i pågældende lektie. Faren for pluralistisk ignorance opstår når den enkelte beslutningstager i en gruppe mangler den nødvendige information for at løse et problem og derfor observerer andre i håbet om at blive klogere. Men når alle andre gør det samme observerer alle blot manglen på reaktion og slutter derfor til det forkerte. Igen ses det således, at den, der dominerer de offentlige signaler, sammen med dem der reagerer først, besidder magten til hvad folk slutter sig frem til. Sandheden om det effektive marked I stedet for at nævne de utallige eksempler på hvordan magthavere altid bevidst har benyttet sig af disse mekanismer giver vi blot ét eksempel på den måde de uskyldigt sættes i spil i den kapitaliserede anerkendelsesøkonomi. I sommerens blockbusterfilm Sex and the City: The Movie læser hovedpersonen, Carrie Bradshaw, bogen Love Letters of Great Men. Efter filmens premiere betød det, at filmen og seriens mange fans søgte efter 12

13 pågældende bog på Amazon.com. Bogen eksisterede dog ikke, xix så i stedet købte fans bogen med den mest nærliggende titel Love Letters of Great Men and Women. Velvidende om dette gjorde Amazon.com dog intet for at forhindre informationerne fra deres søgemaskine i at denne ubetydelige afhandling fra 1924 både blev koblet sammen i et slagtilbud med filmens soundtrack, samt smed litteratur om Sex and the City op som relateret når der søges på bogen. Informationskaskaden kørte og hvorfor interferere med det frie valg. Faktisk kørte den så godt, at bogen nåede op på nr. 134 på Amazon s salgsliste, hvilket måske kan betegnes som den ubetinget største succes inden for denne type litteratur til dato. Herefter var det frie marked hurtig og effektivt til at optimere. Det viste sig nemlig at bogens ukendte forfatter C.H. Charles for længst var gået bort sammen med en eventuel copyright. Måneden efter filmens premiere udkom der således ikke mindre en tre forskellige bestsellerversioner af bogen, nu med nye omslag og en forkortet titel: Love Letters of Great Men. Det er således sandt, at det frie marked er den mest effektive mekanisme til at koordinere udbud og efterspørgsel selv på et informationsmarked i hvert fald så lang tid, der lades hån om kvaliteten af de pågældende informationer. Hvad vi har at miste i de offentlige rum Ovenfor blev det beskrevet, at det offentlige rum er den centrale sociale arena, hvori hver enkelt skabes gennem hverandre. I denne sammenhæng er offentlig viden nu at sammenligne med et fyrtårn ved kysten, muliggjort, sui generis, gennem de offentlige rums blotte eksistens. I en moderne optik består dets samfundsfremmende værdi således i dets egenskab til ikke blot at kaste lys over både de faktisk eksisterende livsformers tilstedeværelse såvel som deres skyggesider, men også i at oplyse samfundet gennem en så vidt mulig direkte og interesseløs refleksion over disse forhold. Nu er det naturligvis reelt at forholde sig skeptisk til en sådan forestilling og stille det kritiske spørgsmål om hvem der i så fald skulle vogte over fyrvogterne. Intet, der er blevet sagt, her forudsætter dog ideen om, at der skulle være et særligt sæt af værdier, som skulle herske ud over dem forestillingen om det offentlige rum i sig selv dikterer. Herunder særligt den tanke, at alle skal have adgang til disse, forstået som, at alle skal have adgang til muligheden for at generere offentlig informationer. Herefter må refleksionens lys herske. Den udbredte forestilling om de offentlige rum, som de rum hvor alle blot har fysisk adgang, indfanger dog ikke denne særlige egenskab. Så lang tid den særlige kommunikative struktur iboende i de offentlige rum ignoreres som en del af det, der gør dem særligt værdifulde for samfundet vil anerkendelsesøkonomiens ekspropriering således fortsætte uden et reelt fundament for et kritisk modtræk. Måske husker nogle stadig historierne om hvordan kystpirater langs Vesterhavet i gamle dage havde for vane at tænde bål langt inde på stranden således at forbipasserende 13

14 handelsskibe forvekslede dem med strandfyret og forliste mod klipperne. Herefter kunne vraggodset let plyndres. Den måde som de offentlige rums potentielt oplysende egenskab i dag forvaltes på er at sammenligne med dette. De stærke økonomiske interesser, der er i at besidde magten over offentlige signaler har udløst en markedsføringskrig i et eksploderende lyshav af reklamer og opreklamerede informationer. Dette har ikke blot resulteret i en informationstsunami hvis omfang truer med at forblænde enhver i en sådan grad, at vi ender med at lukke øjnene. Men endnu vigtigere har det druknet muligheden for enhver kritisk belysning i at trænge igennem så lang tid den ikke bakkes op af hård kapital. Pelle Guldborg Hansen, cand. mag. og ph d. studerende ved Afdelingen for Filosofi og Videnskabsteori, Roskilde Universitet. Vincent F. Hendricks, dr. phil. og professor i formel filosofi ved Afdelingen for Filosofi og Videnskabsteori, Roskilde Universitet Litteratur Aumann, Robert J. (1976) Agreeing to disagree, The Annals of Statistics, 4, Bicchieri, Crstina (2005) The Grammar of Society: The Nature and Dynamics of Social Norms, Cambridge University Press. Bikhchandani, Sushil; David Hirshleifer og Ivo Welch (1998) Learning from the Behavior of Others: Conformity, Fads, and Informational Cascades i The Journal of Economic Perspectives, Vol. 12, No. 3 (Summer, 1998), pp Blackmore, Susan (1999) The Meme Machine, Oxford University Press. le Bon, Gustave (2006) The Crowd: A Study of the Popular Mind, Waking Lion Press. Chwe, Michael Suk Young (2003) Rational Ritual: Culture, Coordination, and Common Knowledge, Princeton University Press. Dawkins, Richard (1976) The Selfish Gene, Oxford University Press. Dennett, Daniel C. (1995) Darwin s Dangerous Idea: Evolution and the Meanings of Life, Simon and Schuster Paperbacks. David Hirshleifer (1995) The Blind Leading the Blind: Social Influence, Fads, and Informational Cascades, i The New Economics of Human Behavior, redigeret af Mariano Tommasi and Kathryn Ierulli. Cambridge, UK: Cambridge University Press, Fagin, Ronald; Joseph Y. Halpern; Yoram Moses; and Moshe Y. Vardi (2003) Reasoning About Knowledge, The MIT Press; 1st MIT Press Paperback Ed edition. Habermas, Jürgen (1991) The Structural Transformation of the Public Sphere: An Inquiry into a Category of Bourgeois Society, MIT Press. 14

15 Kuran, Timur og Cass Sunstein (1999) Availability Cascades and Risk Regulation, Stanford Law Review, Vol. 51, No. 4 (April 1999). Lewis, David K. (1969) Convention: A Philosophical Study. Cambridge, Mass.: Harvard University Press. Leibniz, Gottfried Wilhelm Freiherr von (1991) Discourse on Metaphysics and Other Essays, Hackett Publishing Company. Pierre Lemieux (2003) Following The Herd, i Regulation, Vol. 26, No. 4, Winter Rawls, John (2005) A Theory of Justice: Original Edition, Belknap Press. Rifkin, Jeremy (2001) The Age of Access: The New Culture of Hypercapitalism, Where all of Life is a Paid For Experience, Tarcher. Sugden, Robert (2001) `The evolutionary turn in game theory', Journal of Economic Methodology, 8, Tarde, Gabriel (2003) Les lois de l'imitation: Étude sociologique, BookSurge Publishing. Weber, Max (1978) Economy and Society: An Outline of Interpretive Sociology, University of California Press. i Begrebet hyperkapitalisme som benyttet her skal forstås som nært afledt af det oprindelige begreb introduceret af Jeremy Rifkin i The Age of Access: The New Culture of Hypercapitalism, where all of life is a Paid for Experience. Med dette begreb søger Rifkin at indfange den fortløbende proces hvormed kapitalismen kommodificerende favntag udstrækkes til at omfavne alt; til at inkludere det enkelte individ så vel som dets omkransende kultur, indtil det når kernen i hvad det vil sige at eksistere, og gør selve kilden til denne eksistens til en handelsvare. ii Illustrere med en modificeret version af et klassisk eksempel fra Weber s Economy and Society, så vælger vi jo også alle synkront at slå paraplyen op når det regner uden at der er noget i vejen med at hver enkelt er glad for at have husket den. iii Udviklingen af disse nye mennesketyper er næsten at sammenligne med et forbrugssamfundets survival of the fittest, hvor hver enkelt type fremstår som tilpasset de forskellige problemer dette samfund opstiller for individerne i industrisamfundets kernefamilier. iv Af denne påstand følger det naturligvis ikke en usagt tanke om at enhver skal lære at kende sin plads i samfundet, men snarere at man på demokratisk vis forsøger at forme et samfund hvor alle har muligheden for at efterfølge deres forestilling om et meningsfuldt liv, dog uden at dette som det er tilfældet i den nuværende anerkendelsens økonomi, er på bekostning af andres inklusive fremtidige generationers muligheder; altså, en tanke meget lig den John Rawls fremfører i sin teori om social retfærdighed i A Theory of Justice. v I socio biologien findes der en omfangsrig litteratur der angår imitation som en fundamental automatisk mekanisme i menneskets naturlige konstitution. Med Richard Dawkin s The Selfish Gene blev en bredere teori om memetik grundlagt; en teori der særlig fokuseret på de træk og forudsætninger der gør at en given adfærd spredes i en gruppe eller population, se bl.a. også Susan Blackmore s The Meme Machine og Daniel Dennett s Darwins Dangerous Idea. I mikroøkonomien har ideen om social imitation særligt fundet medvind med den evolutionære drejning inden for spilteorien, se fx Robert Sugden s The Evolutionary Turn in Game Theory, og været den del af inspirationen til udviklingen og studiet af de fænomener som også behandles her informationskaskader og pluralistisk ignorance som disse er blevet foretaget særligt af Timur Kuran, David Hirshleifer, Cass Sunstein, og Cristina Bicchieri. 15

16 vi Denne betragtning hviler naturligvis på princippet om det uskelneliges identitet formuleret af Leibniz, se fx Discourse On Metaphysics and Other Essays. vii Dette forhold har som bekendt været af særlig sociologisk interesse, ikke mindst siden Pierre Bourdieu s Distinction: A social Critique of the Judgement of Taste.. viii De offentlige rum i denne forstand er således alt andet end identisk med kongens hof, eller den senere borgerlige offentlighed, hvor sidstnævnte særligt er blevet diskuteret af bl.a. Jürgen Habermas i The Structural Transformation of the Public Sphere. ix afviser kritik af mtv fest_93349.aspx x Denne form for kritik er dog følsom over for en særlig form for nationalistisk ånd. Den er således overraskende fraværende når de lukkede arrangementer forestås af en dansk kunstnerisk/kreativ elite som det fx har været tilfælde med Københavns modeuge, hvor lukkede arrangementer fx afholdes på Kongens. Nytorv, Rådhuset m.m. xi Det faktum at internettet balancerer på grænsen mellem den uopløselige og opløselige anonymitet er også grund til at være skeptisk over for at sætte for megen lid til politiske debatter m.m. i dette teknologiske rum. xii Det nytter ikke at antage her at folk kun kan hviske med hinanden én ad gangen fordi alle vil kunne se at alle andre visker; en velkendt anledning til at føle en hvis paranoia der begrænser ens adfærd. xiii Det centrale begreb om Common Knowledge blev formuleret David Lewis i Convention: A Philosophical Study Convention: A Philosophical Study. Senere blev det givet en berømt formalisering af Nobelprismodtager Robert Aumann i Agreeing To Disagree. For en samtidig formel indføring i dette begreb se Reasoning About Knowledge af Fagin et al. xiv For en tilgængelig og spændende gennemgang af de offentlige rums relation til politisk magt se fx Michael Chwe s Rational Ritual. xv For gode indføringer se fx Michael Chwe s Rational Ritual, Pierre Lemieux Following the Herd, eller Cristina Bicchieri s The Grammar of Society. xvi Eksemplet her er hentet fra Sushil Bikhchandani, David Hirshleifer and Ivo Welch s Learning from the Behavior of Others: Conformity, Fads, and Informational Cascades. xvii For en uddybning af denne model se Pierre Lemieux, Following The Herd. Reference, samt kommentaren at Nedenfor nuancerer vi dog dette i forbindelse med begrebet pluralistisk ignorance xviii Dette fænomen diskuteres udførligt bl.a. af Cristina Bicchieri i The Grammar of Society, s. 186 ff. xix Se fx 16

Frygtens Formular. Pelle Guldborg Hansen 1. Denmark pgh@ruc.dk

Frygtens Formular. Pelle Guldborg Hansen 1. Denmark pgh@ruc.dk Frygtens Formular Pelle Guldborg Hansen 1 1 Section for Philosophy and Science Studies, Roskilde University, Denmark pgh@ruc.dk Historien om Kitty Genovese Tidligt på morgenen den 13. Marts 1964 parkerede

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.

Signe Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København. Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:

Læs mere

Kommunikation og adfærd

Kommunikation og adfærd Kommunikation og adfærd Indledning I dit arbejde som servicegartner kommer du i kontakt med to grupper: Planter og mennesker. Delkurserne har indtil nu handlet om at hjælpe dig med at blive bedre til at

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved... Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Håndtering af stof- og drikketrang

Håndtering af stof- og drikketrang Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Den sene Wittgenstein

Den sene Wittgenstein Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut.

Aut. klinisk psykolog. Helle Kjær. Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord. 10/30/06 Cand. psych. aut. Aut. klinisk psykolog Helle Kjær Distriktsleder Lænke-ambulatorierne Københavns amt Nord 10/30/06 Cand. psych. aut. Helle Kjær 1 Personlighed Selvfølelse Selvværd Selvtillid 10/30/06 Cand. psych. aut.

Læs mere

Sandhed - del 2 To typer af sandhed

Sandhed - del 2 To typer af sandhed Sandhed - del 2 To typer af sandhed Her er nogle interessante citater fra Et Kursus i Mirakler : Frelse er genkendelsen af, at sandheden er sand, og at intet andet er sandt. Det har du måske hørt før,

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Frihed. af Henriette Larsen

Frihed. af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen Frihed af Henriette Larsen FRIHED Henriette Larsen, København 2016 Illustrationer og layout Maria Tønnessen www.byme&henry.com 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-999041-0-5 FORORD

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING

Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING Kapitel 1 EN ÆGTE BESLUTNING 11 Hvis du oplever, at du ikke er motiveret til at løse en opgave, du står overfor, så er det sikkert fordi du ikke har truffet en ægte beslutning. Hvad kendetegner en ægte

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

3 trin til at håndtere den indre kritik

3 trin til at håndtere den indre kritik Fri og Kreativ 3 trin til at håndtere den indre kritik Ved cand. mag. i psykologi og pædagogik Line Larsen friogkreativ.dk Copyright 2013 friogkreativ.dk Alle rettigheder reserveret. Side 1 af 7. 3 trin

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker.

HVEM ER VI? BAGGRUNDEN. 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. HVEM ER VI? BAGGRUNDEN 15.000 mennesker gennem leder-, team- og kommunikations-træning. Foredrag for 13.000 mennesker. 500 mennesker gennem avancerede uddannelsesforløb. copyright Colinco Institute Plancher

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

MotivationsAnalyse for

MotivationsAnalyse for www.motivationanalyzer.com MotivationsAnalyse for XXXX Gennemført Jun 7, 2016 1 Tillykke! Du sidder nu med resultatet af din netop gennemførte Motivationsanalyse. Det er din egen private test, og der er

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Kokain ændrer din hjerne

Kokain ændrer din hjerne Formidlingstekst Ph.d. Cup 2018 Kokain ændrer din hjerne kun første gang kan DU sige nej Har du nogensinde tænkt over hvad der driver dig? til at tømme slikskålen, dyrke sex eller bruge tid med dine gode

Læs mere

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen

- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

- Om at tale sig til rette

- Om at tale sig til rette - Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder:

SIPP-118. Spørgeskema om Personlighed. Navn: Dato: Alder: SIPP-118 Spørgeskema om Personlighed Navn: Dato: Alder: Bemærk Spørgeskemaet angår de sidste 3 måneder. Det er din egen opfattelse, der gælder, ikke andres. Det er vigtigt at læse spørgsmålene grundigt,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Fladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm

Fladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm Fladskærms TV LCD eller Plasma Fladskærm Der eksisterer stadig en del myter vedr. LCD og Plasma fladskærms TV, og vi vil her give et par eksempler på nogen af de påstande vi støder på, når vi arbejder

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Sunde relationer online

Sunde relationer online Sunde relationer online Deltagerne skal udforske de kvaliteter, der findes i en sund og venlig relation, og se, hvordan onlineadfærd spiller en rolle både i sunde og usunde relationer. Deltagerne skal

Læs mere

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre.

Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Hej læser! Denne bog er til dig. Du er meget velkommen til at dele den med andre. Bogen fortæller om et svært emne, som skaber utryghed i ungdomslivet - digitale sexkrænkelser. I bogen kan du læse om unge,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget.

I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. DIMISSIONSTALE 2017 Kære studenter I dag handler meget om at få succes - at få succes ved at blive til noget. Og I kender alle sammen manden, der er indbegrebet af denne tankegang. Manden, der søgte at

Læs mere

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE

TEMA: #PRIVATLIV. Elevmateriale TEMA: #PRIVATLIV ELEVMATERIALE TEMA: #PRIVATLIV Elevmateriale HVAD HAR DU SAGT OG HVAD HAR JEG HØRT? Når vi kommer i skænderi eller diskussion med vores kæreste, eller en hvilken som helst anden person, kommer vi ofte til at sige eller

Læs mere