Hvad er på spil når erfarne pædagoger træffer afgørelser og handler i vanskelige situationer eller i etiske dilemmaer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvad er på spil når erfarne pædagoger træffer afgørelser og handler i vanskelige situationer eller i etiske dilemmaer?"

Transkript

1 1 Hvad er på spil når erfarne pædagoger træffer afgørelser og handler i vanskelige situationer eller i etiske dilemmaer? At komme bag om dømmekraften, at give den en stemme Med en antagelse om kroppen som centrum i afgørelsen for vilje, følelse og motiv 2 Program for dagen Krop i spil Program, præsentation, kaffe, mapper Oplæg: Projektets ide, baggrund, proces, teori pause Oplæg til praksisfortællinger gruppesamtaler opsamling frokost Krop i spil Oplæg: Krop og fortællepositioner pause Oplæg til refleksion og læring med på arbejde Opsamling og tjek ud 1

2 3 At udvikle integritet I en lang række pædagogiske situationer er det svært at afgøre, om man skal forholde sig afventende eller forudseende forhindre en farlig situation i at opstå. Afgørelsen kan aldrig være samvittighedsuafhængig, men den kan godt være uovervejet. Der er situationer, hvor man må handle på en meget vag fornemmelse, som slet ikke lader sig artikulere i overvejelsens form. Der er situationer, hvor den foregribende eller forudseende overvejelse ikke bidrager med noget, fordi man skal kunne tage affære alene på fornemmelsen. I den etiske afgørelse er handlingen derfor ikke kun overlagt, men også en demonstration af personens integritet foregår ikke refleksivt.. (Paahus, s. 25) 4 Dagens faglige ingredienser Det professionelle perspektiv Den fænomenale krop Det etiske Dømmekraften Selvfortællingen som stemme Det professionspersonlige Selv fortællingen > refleksionen > erfaringen 2

3 5 Det professionelle perspektiv Socialpædagogik mellem omsorg og social kontrol Den tavse viden Den upåagtede faglighed Legitimitet: at skulle og kunne gøre det, der ønskes eller forventes af medborgeren Den teoretisk videns, vedtagne metoders eller formulerede faglige idealers ubetydelighed 6 Socialpædagogik og socialpædagogisk praksis Dilemmaer: mellem magt og afmagt, mellem magt og frihed, mellem profession og person Selv og selvforhold må afspejle en anerkendt almenhed personlig og faglig sikkerhed Dannelse: at kunne anvende viden og vurdere viden og etablere et samtidigt overskud til at træffe en ansvarlig vurdering og handle efter et skøn Mod: til at handle på trods af generaliseret viden og institutionaliserede principper 3

4 7 Intersubjektivt skabt faglighed Socialpædagogisk praksis som noget der viser sig, ikke mindst i det enkelte øjeblik, hvor skøn, valg og vurderinger træffes Fokus rettes mod en situeret praksis, som vi så må forsøge at nærme os, så meget det kan lade sig gøre Den sande filosofi består i at lære at se verden på ny, og i den forstand kan en fiktiv fortælling udtrykke verden med lige så stor dybde som en filosofisk afhandling. (M.-P.) 8 Adgang til verden Kroppen betragtes hverken som en fysiologisk organisme, hvorigennem der udspiller sig bestemte processer eller som et sansende objekt, der er underlagt en bestemmende tankevirksomhed Det er i virkeligheden ikke tanken, men kroppen der er grundlaget for visheden om, at verden er til. Hvordan skulle bevidstheden kunne røre ved verden? (Handgaard: Kroppens filosof Maurice Merlau-Ponty Idræt 3/97/s.86-87) 4

5 9 Gøren, kommunikation, læring og erfaring (Kropslige) Erfaringer binder mennesket sammen med verden med kroppen som erfaringens grundlag bliver kroppen reservoiret for viden og kunnen Learn to Do by Knowing and to Know by Doing. (Dewey 1889) Samtaleunivers som adgang til mangfoldige perspektiver taking the perspective of others (Mead 1934) Erfaring udfordring reorganisering af erfaring (Kilde: Vaage, i: Dysthe (red.): Dialog, samspil og læring, KLIM) 10 Erfaringen krop og psyke Brændt barn skyr ilden Jeg handlede uden at tænke nærmere over det Viden som unddrages bevidstheden, men udgør en erfaring Delegering af følgeslutning og tanke til det førbevidste et beredskab, en parathed Vi må derfor antage, at der findes en psykisk funktion, der registrerer, selekterer og bearbejder såvel sanseindtryk som emotionelle erfaringer, uden at denne proces foregår i og fastholdes af bevidste mentale processer. (Gammelgaard: Brændt barn skyr ilden om erfaringsdannelse i et psykoanalytisk perspektiv, i: Erfaringer. s. 78) 5

6 11 ETIK om vejen til det gode liv At gøre det gode i betydningen det fælles bedste, en højere mening eller livsregel (demokrati, humanisme ) At være et godt menneske ærligt, ansvarligt, retfærdigt (dydsetikken) At gøre det bedst mulige i betydningen det, som man får mest ud af (nytteetikken) At gøre det som foreskrives og følger traditionen (den gældende moral) 12 Den etiske fordring At vort liv med eller mod hinanden består i at den ene er udleveret den anden, betyder, at vores indbyrdes forhold altid er et magtforhold. Den ene har mere eller mindre af den andens liv i sin magt... Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd.. Fordi der er magt i et hvilket som helst forhold mellem mennesker, er vi altid på forhånd spærret inde - i den afgørelse om vi vil bruge magten over den anden til hans eller vort eget bedste.. Men hvorom alting er, i afgørelsen melder fordringen sig om at lade magten over den anden tjene den anden... den andens liv skal varetages på den måde, den anden er bedst tjent med... hvad det i den givne situation måtte være, må den enkelte få oplyst af sin egen uselviskhed og livsforståelse. (K.E. Løgstrup, 1956) 6

7 13 Fordringens udfordringer Når denne eksistentielle etik møder professionsperspektivet? At anvende den magt, vi har til den andens bedste Samvittigheden som afgørelsens målestok Den enkeltes urørlighedszone Frontstage og backstage ydre og indre argument og motiv Åndelig blufærdighed beskyttelse mod overgreb Interventionernes grænsezoner 14 Fordringens udfordringer Når denne eksistentielle etik møder professionsperspektivet? Overskridelse af grænsen i respekt for den andens frihed? Profession og etik knyttet til handlepligt Mødet er fagligt og institutionelt formidlet Etik som kritik at gøre godt kan betyde: effektivitet, at få sin vilje, overholde reglen osv. 7

8 15 Dømmekraften at kunne og gøre det rigtige og det gode Den spontane dømmekraft - at kunne fornemme og læse og gøre det rigtige og det gode i en given situation Den refleksive dømmekraft - at handle praktisk-etisk klogt, med kritisk omtanke, ud fra en selvstændig stillingtagen Den professionelle dømmekraft - at kunne koble den subjektiverede klogskab/erfaring med professionsviden og professionsvilkår, fagetiske principper og retsprincipper Den praktiske sans i situationen som en kropsliggjort disposition (Bourdieu) 16 Dømmekraftens anatomi Forening af tanke, følelse og handleduelighed, etisk indsigt, en fornemmelse for det rigtige og en intuitiv kobling til det gode Evnen til at kunne gøre det rette i rette tid og på rette sted igen og igen Evnen til at skønne Situationsforståelse Opmærksomhed Forestillingsevne (kilde: Pahuus: Dømmekraft i pædagogisk perspektiv) 8

9 17 18 Guide til analyse og refleksion Umiddelbar erindring om betydningsfulde aspekter af den pædagogiske udfordring Brud i handleforløbet/ forgreningspunkter hvor pædagogen reagerer Hvilke væsentlige interventioner foretager pædagogen Den indre dialog tanker i situationen Følelser og sansninger i situationen Etiske dilemmaer, udfordringer Dømmekraften i spil 9

10 19 Du behøver ikke forlade rummet Forbliv siddende ved dit bord og lyt. Du behøver ikke engang lytte, vent blot. Vent ikke engang, vær helt stille og alene. Verden vil da frivilligt åbne sig for dig, umaskeret. Den har intet valg. Den vil rulle sig i ekstase for dine fødder. Franz Kafka 20 At reflektere Refleksion begynder med en undren. En dvælen ved noget i første omgang en oplevelse. I refleksionen træder du et skridt tilbage eller til siden for at få perspektiv på noget. I refleksionen gør du din oplevelse, din sansning, tanke, følelse, handling, erfaring, mm til genstand for din bevidste undersøgelse. Refleksion er at se en hændelses forskellige træk. Refleksion er forbundet med et 1. persons-perspektiv og/eller et 3. persons-perspektiv. (Borghäll & Johnsen, 2013) 10

11 21 At få viden fra 1. persons-perspektivet Den tavse viden den implicitte viden den upåagtede faglighed.. - at få kontakt til egen (kropslige) oplevelse i situationen - at blive medvidende om hvad der egentlig foregår at få kontakt til og kunne sætte ord på egne sansninger, egne følelser, egne tanker, egne handlinger. Den etiske fordring, er tavs/uudtalt. (Løgstrup) 22 Kroppens fænomenologi Kroppen bebor verden kroppen er altid i relation til verden kroppen formidler til verden kroppen rækker frem mod verden. Den præ-refleksive intentionalitet (Merleau-Ponty) 11

12 23 Kroppens betydning i Løgstrups fænomenologiske tænkning Dømmekraften det at have sans for andre er kropslig. Det at træffe afgørelser for andre/på andres vegne er noget kropsligt, som udtrykkes i og med kroppen, opfattes og modtages (af den anden) i og med kroppen. For at kunne have denne sans for andre, må man være åben. Her er vi optaget af en reflekterende og oplevende åbenhed. (Pahuus og Eriksen, 2011) 24 Dømmekraftens fænomenologi Et menneske kommer til at stå i en etisk afgørelse, fordi den situation, hvori det befinder sig, forlanger noget ganske bestemt af det. Man bliver genstand for en opfordring eller udfordring. Det kan være en opfordring udtalt af en andet menneske, eller det kan være en udfordring, der ligger i selve situationen. Hvortil kommer, at afgørelsen har en bestemt tidsfrist til forskel for beslutninger, der ikke behøver at have det (Løgstrup, 1956 s. 170) 12

13 25 At få kontakt til 1. personsperspektivet 1. persons-tilgangen er et kropsligt-sanseligt perspektiv. Erkendelsen er situativ, konkret og kropslig baseret. (Reinhardt Stelter, 2011) En nøgle til at finde ud af hvad, der foregår i én selv, i situationen, når man står i afgørelsens greb. Uden at blive moraliserende, fordømmende, vurderende. Bare det, der sker. 26 At reflektere fra/med/i 1. personsperspektivet At bruge en 1. stemme Den specifikke oplevelse (sanset, følt, tænkt) Oplevelsen explicit udtrykt verbalt At bruge en 2. stemme At afstemme med kroppen at blive medvidende: Var det dét, der skete? (med kroppen som klangbund) Den nye, medvidende oplevelse (Stelter 2011) 13

14 27 1. refleksionsposition Fokuser på et særligt øjeblik. Et øjeblik, der var betydningsfuldt, bevægende, overraskende, afgørende eller udfordrende for dig. Beskriv situationen, som du umiddelbart oplevede den - gennem dine sansninger af den anden, dine sansninger af dig selv, dine følelser, de forskellige tanker, du tænker undervejs, de forskellige handleimpulser du får. Beskrivelsen kan godt være springende. Skriv oplevelsen i nutid og i jeg-form åbent og umiddelbart, som det kommer til dig. Formålet er at komme så tæt som muligt på din oplevelse af hvad der egentlig er sket. Kristiansen, Najbjerg & Sandholm, Vores projekt FoU center for Pædagogik og Pædagogisk Arbejde under programmet Inklusion og deltagelse VI afsøger feltet ud fra de tre nøglebegreber: Krop, etik og dømmekraft 14

15 29 Oplæg til refleksion og læring med på arbejde Professions udvikling Ta læring med på arbejde Hvordan i talesættes praksis inden for et specifikt fagligt felt - og hvordan kan vi tale om fag-lighed ud fra en fælles undersøgelse af, hvad der viser sig? Bliv klogere på via oplevelse på egen krop på hvordan den professionelle kan arbejde med betydningen af egen kropslighed i forhold til den pædagogiske opgave i forbindelse med krop, inklusion og dømmekraft. Hvilken betydning kroppen og etisk refleksion kan have i udøvelse af og tilegnelse af professionel/personlig dømmekraft. 30 Omdrejningspunkter Personlig professionalitet er kropsligt forankret Den personlige professionalitet sidder i din krop (Helle Winther s. 86). - Forskel på det jeg synes og det jeg føler Med afsæt i Helle Winthers begreber om det professionspersonlige er vi optaget af såvel kroppens sprog og betydning som den praktiske klogskab (Aristoteles) i pædagogikken et kropsligt-sanseligt og et filosofisk fokus for pædagogen i praksis. 15

16 31 Brainstorms stafet Skrive på skift ud fra følgende: Hvordan ser det kropslige perspektiv`ud, når det kommer til udtryk i professiosrollen både i det formelle og særligt i det uformelle rum? refleksionsposition Den faglige forståelse Dette led i refleksionskæden er en refleksion over krop, etik og dømmekraft i pædagogisk praksis. At dømmekraften viser sig i det at være til stede, handle, skabe forandringer eller nye situationer, bringe situationer i skred eller bringe fastlåste situationer videre er det samme som at kunne tage lederskab over den anden gruppen eller situationen? 16

17 33 Kroppen som læremester til formål er ikke at skabe en sådan sikker viden om, hvad pædagoger gør, hvordan de gør eller hvorfor de gør men at skabe en viden, som kan danne afsæt for at spejle så jeg kan se hvordan jeg selv handler, hvad der sker med mig, hvordan gør jeg, hvordan kunne jeg gøre, hvad erfarer jeg, forstår jeg herved bedre min egen praksis 34 Opsamling og tjek ud Opsamling og refleksion over kursusdagen. Formål med denne kursusdag var, at undersøge hvad der er på spil, når pædagoger reagerer og handler i fagligt udfordrende situationer, herunder hvilken betydning kroppen og etisk refleksion kan have i udøvelse af og tilegnelse af professionel/personlig dømmekraft. Hvad har du/i fået med fra denne kursusdag? 17

18 35 Referencer Borghäll og Johnsen (2013): Refleksion og refleksionspositioner. Institut for Idræt, Odense Christoffersen (red.): Professionsetik Om etiske perspektiver i arbejdet med mennesker (Oslo 2011, KLIM, Aarhus 2013) Hangaard Rasmussen (1996): Kroppens filosof. Maurice Merleau-Ponty (Semi-Forlaget) Løgstrup, K.E. (1956/1986): Den etiske fordring. Gyldendal. Pahuus og Eriksen: Hvad er dømmekraft? den levende arv fra Aristoteles, Kant og Løgstrup. I: Professionernes sociologi og videnssyn, VIA Systime. Stelter (2011): Kropslig-æstetisk læring teoretiske refleksioner og anvendelsesperspektiver. I: Kroppen i læringsrum. Unge Pædagoger, København. (Kilde: Vaage, i: Dysthe (red.): Dialog, samspil og læring, KLIM) Winther, Helle (red) (2012). Kroppens sprog i professionel praksis. Billesøe & Baltzer, Værløse. 15V2 at opleve myndighed Else Najbjerg Krop, hjerne og bevægelse Fortæl mig det, og jeg glemmer det. Vis mig det, og jeg husker det. Involver mig i det, og jeg forstår. Kinesisk ordsprog. vores hjerne er indrettet til at få informationer fra aktivt kropsforbrug, sansning og undersøgen. Vi snyder hjernen, hvis den primært får informationerne fra en computerskærm, styret af en lille vissen hånd Krop, etik og dømmekraft. 18

Krop og bevægelse i naturen

Krop og bevægelse i naturen Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

At komme bag om dømmekraften, - at give den en stemme

At komme bag om dømmekraften, - at give den en stemme At komme bag om dømmekraften, - at give den en stemme - En tilgang til at opdage, undersøge, forstå og forandre praksis - Guide til selvfortælling og faglig refleksionskæde. Det er svært at sætte ord på,

Læs mere

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde

Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde Lærerarbejde på uddannelse & læreruddannelse på arbejde - eksemplificeret ved Traineélæreruddannelsen i Jelling Anders Lervad Thomsen, Lektor Rikke Brandt Bundsgaard, Adjunkt Læreruddannelsen i Jelling

Læs mere

Stærke og sunde børn

Stærke og sunde børn Oplæg ved konferencen 29 september 2008 i Landstingssalen, Christiansborg Arrangeret af: Grønne spirer og Friluftsrådet Stærke og sunde børn Hvad sker der i hovedet og kroppen, når vi færdes i naturen?

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE

Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE Torsdag d. 25.02.2016 Diakonhøjskolen BØRN OG BEVÆGELSE v/grethe Sandholm Underviser, konsulent, Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Århus Innovations laboratoriet

Læs mere

Motorik og arenaer i et bredt perspektiv

Motorik og arenaer i et bredt perspektiv Gør tanke til handling VIA University College Motorik og arenaer i et bredt perspektiv Mandag d. 4. juni 2018 Grethe Sandholm, Lektor. Master i lærerprocesser. Via University College Mail: gsa@via.dk GSA

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen

Friluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune

Dagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen

Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Introduktion til undringsbaseret seminar Udarbejdet af Sisse Charlotte Norre og Isabell Friis Madsen Effektivisering og et ønske om produktivitet præger i øjeblikket vores offentlige sektor. Inden for

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER

AARHUS UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER 1 UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 LÆRINGSMILJØER I DAGINSTITUTIONER UNIVERSITET 26. SEPTEMBER 2012 Program 13.00 Velkomst ved professor mso Charlotte Ringsmose, IUP/DPU,

Læs mere

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen Livets Skole Skolen for livet e 3 Thøger Johnsen 1 Prolog: Der mangler ofte en umiddelbar og spontan røst i vores hæsblæsende samfund. En røst i stil med den lille dreng i H.C. Andersens eventyr om "Kejserens

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogisk vejledning til institutioner Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...

Læs mere

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.

På nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret. Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der

Læs mere

Faglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus

Faglig Referenceramme for pædagogikken på Granbohus Granbohus, august 2018 Når vi på Granbohus taler om aflastningspædagogik, så tager det sit afsæt i en fælles faglig referenceramme. Faglighed skal i dette perspektiv ses som midlet hvormed målet - Granbohus

Læs mere

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58

Fag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

Pædagogiske kompetencer

Pædagogiske kompetencer Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens

Læs mere

Udforskning af ledelsesrummet

Udforskning af ledelsesrummet Ledelsesrum Form eller Fantasi Mette Yde Adjunkt i Ledelse, UCC MBA, MindAction.. Optaget af ledelsespraksis og læring Institut for Ledelse & Innovation - IFLI Udforskning af ledelsesrummet Vi udforsker

Læs mere

FORMÅL MED PROCESSEN

FORMÅL MED PROCESSEN FORMÅL MED PROCESSEN * At få fokus på de etiske dimensioner i forbindelse med udviklingen af inkluderende fællesskaber * At bestyrelsesmedlemmer og ledere får et fælles etisk sprog at kommunikere om inklusion

Læs mere

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017

Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 Gør tanke til handling VIA University College Den pædagogiske læreplan Kvalitet i Dagplejen. Landskonference 2017 1 Tidlige indsatser er vigtige 21-06-2017 2 Den pædagogisk læreplan Successer - Mere systematisk

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

Krop og bevægelse et oplæg om motorik.

Krop og bevægelse et oplæg om motorik. Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus

Læs mere

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3

Indhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3 Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for

Læs mere

Filosofien og det gode pædagogliv

Filosofien og det gode pædagogliv Kristina Halmø er filosofisk facilitator og procesleder på projektet. Filosofien og det gode pædagogliv Hvad kan moderne børn og voksne bruge filosoffernes ældgamle tanker til? I efteråret 2009 afprøvede

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er

Læs mere

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.

Hvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl. Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune

Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Refleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv

Refleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv Et igangværende projekt på UCN: Refleksiv praksislæring i et dannelsesperspektiv Per Munch, Lene Stumph Nielsen & Annegrethe Nielsen konference den 22. marts 2018 Man skal kende sig selv godt. Man finder

Læs mere

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet?

PROGRAM. Hvordan kan vi understøtte inklusionsarbejde med etisk kvalitet? PROGRAM * 17.00-17.45: Oplæg om etik og inklusion * 17.45-18.10: Pause og mad på bordene * 18.10-18.50: Dilemmaspil * 18.50-19.15: Fælles dialog ud fra dilemmaspillet * 19.15-19.30: Film om inklusion fra

Læs mere

Børns udvikling og naturen

Børns udvikling og naturen Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG

ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG ETISK REFLEKSION I DEN FAGLIGE HVERDAG FRA ETISK REFLEKSION TIL KONKRET HANDLING ved Rita Nielsen Foredrag ved SER s 20 års jubilæum maj 1 Etik ved Rita Nielsen ETIK: sæd/skik/sædvane/levelære HOLDNING/TEORI/ERKENDELSE

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE

ti e ODT ie l e dst g e lse L SE MODTAGELSE Barnet i centrum i Næstved Emotionel relatering og modtagelse Ved Vinnie Jelle og Bente Lundstrøm AKTIONSFORSKNING HVAD ER NU DET?. Vi bygger skibet mens det sejler Aktive medarbejdere Igangsætte

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen

Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer. Målgruppe: Primært elever, men også undervisere og vejledere. Baggrund: Vejledningen er tænkt som et brugbart materiale for eleverne på SOSU- og PA-

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA,

Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, Hvad er din ledelsesfilosofi? Gå hjem-møde, WOHA, 05.09.18 Thomas Ryan Jensen Filosof, partner i Ryan & Højlund filosofi i organisationer Leder af KIOL underviser i filosofi på Diplomuddannelsen i ledelse

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst 7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,

Læs mere

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART

OPLEV KUNSTEN. Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART OPLEV KUNSTEN Sæt sanserne i spil DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING DEN FRIE CENTRE OF CONTEMPORARY ART Oplev Kunsten sætter sanserne i spil, ansporer det personlige engagement og åbner en mangfoldighed af tilgange

Læs mere

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet

Dydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen)

Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Etik og ledelsesfilosofi (under finanskrisen) Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Finansforbundet - November 2009 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse) Forfatter til: Samtalebogen

Læs mere

Børneperspektiver og praksiseksempler

Børneperspektiver og praksiseksempler Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV

SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I PÆDAGOGISK PERSPEKTIV Konference Fuglsøcentret Aarhus Kommune den 25. maj 2016 Karen Wistoft Professor, Danmarks Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb

Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Bevægelsesbørnehave - Et udviklingsforløb Generelt: Fysisk aktiv leg og bevægelse er fundamentale elementer i et barns udvikling. At skabe rum og motivation for alsidig fysisk aktiv leg er derfor noget

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere