Indhold MST... 2 MST-SA... 3 Effekter og virkninger... 3 Mål for behandlingen... 4 Teoretisk grundlag og pædagogisk/psykologisk metode...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold MST... 2 MST-SA... 3 Effekter og virkninger... 3 Mål for behandlingen... 4 Teoretisk grundlag og pædagogisk/psykologisk metode..."

Transkript

1 Model MST-SA 0

2 Indhold MST... 2 MST-SA... 3 Effekter og virkninger... 3 Mål for behandlingen... 4 Teoretisk grundlag og pædagogisk/psykologisk metode... 5 Fælles empirisk grundlag... 5 Målgruppe for MST-SA... 6 Som udgangspunkt omfatter målgruppen ikke unge, som er MST-SA-processen... 7 Varighed og tidsforbrug... 7 Lokalitet... 7 Visitation og opstart... 7 Point- og niveausystem... 8 Rusmiddelprotokol... 8 Family drug management plan og træning i at afvise rusmidler... 9 Kvalitetssikring Uddannelses- og kompetenceprofil hos MST-SA-terapeuter Teamet Vejleder Samarbejdsstrukturer Teknologi og værktøjer Omkostninger ved forløbet Potentiale for replikation Gennemførelse, implementering og udvikling af MST-SA programmet

3 Dette er en introduktion til Multi Systemic Therapy Substance Abuse (MST-SA), som er en behandlingsform for unge under 18 år med brug eller misbrug af rusmidler. MST-SA er en udvidet udgave af den veldokumenterede behandlingsmodel Multisystemisk Terapi (MST). Da MST-SA er en overbygning til modellen MST, beskrives MST s centrale principper indledningsvist, da disse på tilsvarende vis gælder for MST-SA. Herefter redegøres der for, hvorledes en typisk MST-SA-proces forløber ved implementering og udførelse af arbejdet med MST-SA-modellen. MST MST er et behandlingstilbud til unge mellem 12 og 17 år, som har adfærdsproblemer (Henggeler et. al, 2009), som kommer til udtryk i bl.a. pjækkeri fra skole, kriminalitet, misbrug, aggressivitet, trusler eller lignende. Modellen er udviklet af den amerikanske professor i psykologi Scott Henggeler. Behandlingsmetoden kom til Danmark i 2003 og anvendes endvidere i USA, Australien og New Zealand og i Europa i Norge, Sverige, Danmark, Schweiz, England, Irland, Skotland, Nederlandene og på Island. MST-metoden er dokumenteret for sin virkning igennem ca. 25 års forskning og består grundlæggende af to bærende principper: For det første antages det, at teenageres adfærdsproblemer (jf. ovenstående) forstærkes af diverse forhold i forbindelse med de sociale systemer 1, dvs. familien, kammeratskabsgruppen, skolen og det øvrige omgivende samfund, som den unge er en del af. Derfor kræves der af en MST-behandling, at der både arbejdes med de problemstillinger hos den unge, der udspiller sig i de pågældende relationer, mens der sideløbende opbygges beskyttende og støttende systemer. For det andet er denne tilgang baseret på antagelsen om, at de nærmeste omsorgsgivere sædvanligvis er de primære kilder til forandring. MST-interventionerne fokuserer derfor på at støtte og styrke omsorgsgiverne i at opbygge deres ressourcer samt de nødvendige evner til at støtte den unge mere effektivt. I takt med at omsorgsgiveres støtte og omsorg øges (fx via monitorering og støtte til den unge), hjælper terapeuten med at designe og implementere interventioner rettet mod at reducere den unges anti-sociale adfærd samt at forbedre deres funktionsevne i bl.a. familien, netværket, skolen samt i øvrige fællesskaber. Ræsonnementet er, at jo mere effektivt netværket kan støtte den unge, des lettere kan terapeuten guide indsatser i forhold til fx at afkoble den unge fra uhensigtsmæssig adfærd og netværk samt at forbedre skoleindsatsen. 1 Se for nærmere uddybning under Teoretisk grundlag; Den menneskelige adfærds multideterminerede natur. 2

4 MST Forbedret Funktionalitet i Familien Netværk Skole Øvrige Fællesskaber Reduceret Anti-social Adfærd og Forbedret Funktionalitet Kilde: Henggeler et. al, 2009 Figur 1. Indsatsen Målet er altså at skabe en kontekst omkring den unge, som støtter pro-social adfærd 2, frem for en kontekst som virker befordrende for anti-social adfærd. Omsorgsgivernes/familiens samarbejdsvilje og evner til at støtte den unge er særdeles afgørende for opnåelse og fastholdelse af den pro-sociale adfærd og bedret funktionalitet. Derfor sigtes der mod at klæde omsorgsgivere på til at vedligeholde og fastholde den forandring over tid, som den unge opnår gennem behandlingen, samt at kunne overføre de nye færdigheder til andre situationer (generalisering). MST-SA I forhold til standardmodellen MST er overbygningen MST-SA en udvidelse og specialisering rettet mod unge, som har den samme profil som standard MST, men hvis primære vanskeligheder i særdeleshed er præget af forbruget af rusmidler. I MST-SA arbejdes intenst med de komplekse aspekter og motivationsfaktorer i et ungt menneskes kontekst, der bidrager til, at den unge bruger eller misbruger rusmidler 3. EFFEKTER OG VIRKNINGER MST-SA er et såkaldt evidensbaseret behandlingsprogram, der bygger på en gennemarbejdet programteori. Denne programteori er bygget op omkring en grundigt beskrevet målgruppe, en systematisk og omfattende analytisk model og terapeutiske grundprincipper, der når de følges kan sandsynliggøre en effekt 2 Pro-social adfærd: Det modsatte af antisocial, dvs. ikke misbrugende, ikke kriminel, afbalanceret, er engageret i skole/job, etc. 3 Der skelnes mellem et forbrug og et misbrug, i det at det er muligt at bruge rusmidler uden at det giver anledning til problematiske eller bekymrende konsekvenser. Sommetider eksperimenterer en ung med rusmidler, uden at der er tale om et decideret misbrug. Se mere om vurdering af dette længere nede. 3

5 på forskellige områder, fx reducere antallet af anbragte børn, få flere unge i uddannelse og reducere misbrug. Programteorien udstikker de gældende retningslinjer for de nuværende og kommende teams, og er grundlaget for opnåelsen nedenstående mål. På lang sigt skal behandlingen føre til en generel normalisering af den unges liv baseret på valgmuligheder og selvforsørgelse og præget af et minimum af sociale problemer. På mellemlang sigt er målet, at den unge passer sin skole eller sit arbejde, den unge bor hjemme og ikke har et overforbrug af hverken alkohol eller andre rusmidler. Den unge forventes desuden at udvise mindre udadreagerende adfærd. På kort sigt er målet, at den unge og den unges forældre skal have en forbedret relation, samt lære at forstå den unges misbrug, og hvad der får den unge til at indtage rusmidler. Derudover skal forældrenes omsorgs og problemløsningsevne forbedres, og de lærer at gennemføre et belønningssystem, der bruges til at motivere den unge til et samarbejde omkring sit misbrug. Resultatet af dette skal være, at den unge forstår at undgå fristende situationer, at forholdet imellem den unge og de omliggende systemer forbedres, bl.a. ved at tilliden imellem forældre og ung genoprettes, og at den unge fastholdes eller opstartes i et skole- eller arbejdstilbud. MÅL FOR BEHANDLINGEN MST-SA-programmets kerne beror som sagt på ni terapeutiske principper, som i samspil med Den Analytiske proces udgør det stærke fundament i behandlingsmodellen (Henggeler et al. 1998). Principperne er ikke mål i sig selv, men en terapeutisk grundholdning og måde at arbejde på hvorigennem det/de endelige mål skal opnås: - At forældrenes opdragelsespraksis styrkes. - At familiens relationer og omsorg for hinanden styrkes. - At familien sættes i stand til at løse fremtidige konflikter. - At kontakten mellem familien og omgivelserne styrkes. - At den unge går i skole eller er i arbejde. - At den unge har gode kammeratskabsrelationer. - At den unge deltager i positive fritidsaktiviteter. - At den unge forbliver boende i hjemmet. - At den unge ikke begår kriminalitet. 4

6 MST-SA behandlingen består derudover af en række grundlæggende psykologiske og adfærdsmæssige strategier, der er udviklet med henblik på 1) at identificere kombinationer af personer, steder, følelser, tanker og lignende, der kan få en person til at tage rusmidler og forsætte med det, 2) at identificere personer, steder og ting, der er mere tilfredsstillende eller berigende for den unge at tage del i, end rusmidler, 3) spore misbrug af rusmidler på en objektiv og målbar måde, 4) at give den unge positive oplevelser, når han eller hun er stoffri, og at håndhæve sanktioner, når der spores indtagelse af rusmidler, og 5) at udarbejde selvstyringsplaner og færdigheder, så den unge lærer at afslå tilbud om rusmidler og dermed styrke sine chancer for at blive fri af rusmidler. Denne tilgang tager sit oprindelige udgangspunkt i en succesfuld behandlingsmetode til voksne med forbrug af rusmidler (Budney & Higgins, 1998) og er inden for de sidste 10 år udviklet til anvendelse i arbejdet med behandling af unge med et misbrug (Donohue & Azrin, 2001;Henggeler 2008). TEORETISK GRUNDLAG OG PÆDAGOGISK/PSYKOLOGISK METODE MST er baseret på den sociale økologiske tankegang (Bronfenbrenner, 1979), der hævder, at adfærdsmæssige ændringer hos de unge er mest robuste, når de opnås ved at skabe ændringer i de sociale miljøer i stedet gennem individuel, gruppe eller klinik behandling. Derfor arbejder MST i de systemer den unge er en del af (fx familie, venner, skole), med de faktorer der gennem udredninger og analyser antages at bidrage til den problematiske adfærd. Fordi disse faktorer er forskellige fra ung til ung, er MST interventionerne fleksible og skræddersyede for at opfylde de forskellige behov, der er i de forskellige familier. Behandlingen foregår i familiens hjem, i nærmiljøet og i de involverede systemer (fx skole) for at sikre at alle involveres i og bidrager til behandlingen og for at fremme generalisering af behandlingen. Interventionerne er fokuseret på at nå konkrete og beskrevne behandlingsmål gennem mobilisering af familiens og økologiens ressourcer. De er målrettet specifikke, veldefinerede problemer, er handlingsorienterede med fokus på de nuværende betingelser og ressourcer familien eller nærmiljøet har. Selvom MST terapeuterne er ansvarlige for resultaterne af behandlingen, forventes der en daglig eller ugentlig indsats fra familiemedlemmerne for at nå målene og overvinde forhindringer. FÆLLES EMPIRISK GRUNDLAG MST og MST-SA er nogle af de mest veldokumenterede behandlingsmetoder til udadreagerende unge. MST-SA har desuden i et randomiseret klinisk forsøg, der blev finansieret af det amerikanske National Institute on Drug Abuse and National Institute on Alcohol Abuse and Alcoholism, påvist, at MST-SA mar- 5

7 kant reducerer unges brug af rusmidler, og at integrationen af MST og SA forbedrede effektiviteten af MST særligt i forbindelse med behandling af unges forbrug af rusmidler. SFI publicerede en evaluering af tre misbrugsprogrammer i 2014, hvor den ene var MST-SA. Se for yderligere omkring evaluering og forskning i MST-SA. MÅLGRUPPE FOR MST-SA De karakteristika, der vist i nedenstående boks, er ifølge håndbogen Multisystemic Therapy for Antisocial Behavior in Children and Adolescents (Henggeler et. al, 2009) en forudsætning for behandling 4 : - Den unge er i alderen år - Den unge har begyndende eller alvorlige misbrugsproblemer, der påvirker den unges og familiens trivsel på signifikant måde - Den unge bor hjemme, sammen med mindst én forælder/omsorgsgiver - Familien har (potentielle) ressourcer. Målgruppen er derudover ofte kendetegnet ved (disse er ikke nødvendigvis alle til stede eller viser sig samtidigt): - Kognitive vanskelligheder - Indlæringsvanskeligheder - Sproglige barrierer - Har udadreagerende adfærd - Omverdenen har ikke indsigt i misbrugsproblemet - I kriminelt miljø - Voldelig adfærd - Massive konflikter i hjemmet - Skolefravær 4 En ung bor muligvis ikke hjemme, er nær ved at flytte hjemmefra, eller at der umiddelbart ikke er nogen eller kun meget få ressourcer at hente hos omsorgsgivere. I sådanne tilfælde skal det overvejes, om der er potentiale for at ændre på et eller flere af vilkårene, således at det bliver muligt at vurdere den unge som egnet til MST behandling. 6

8 - Bagud i forhold til jævnaldrenes faglige kompetencer - Er ikke hjemme om natten/kommer først hjem langt ud på natten - Har fået udredning, men mangler opfølgning (handleplaner, medicinering, psykoedukation) - Den unges netværk er ofte kendetegnet ved at være antisociale, kriminelle misbrugende. De er ikke tætte venner, men vil beskytte og støtte hinanden. Som udgangspunkt omfatter målgruppen ikke unge, som er: 1) psykotiske, og som vil have mere gavn af psykiatrisk behandling 2) seksualkrænkende, hvis det er den eneste kriminelle handling den unge begår 3) unge med en IQ på under 70, da behandlingen forudsætter mentale ressourcer over det niveau. MST-SA-PROCESSEN Ved oprettelsen af et behandlingsteam forpligter organisationen sig til at overholde nedenstående grundlæggende elementer for at arbejde med MST behandlingsmodellen. Varighed og tidsforbrug Et MST-SA forløb varer mellem tre og fem måneder. Forskning i MST standard har vist, at en behandlings succes ikke forbedres væsentligt ved en længere periode end ca. fem måneder. Hvorvidt dette ligeledes er gyldigt for MST-SA delen har forskningen endnu ikke vist. Varigheden afhænger i en vis grad af den unges og omsorgsgiveres engagement, men gennemføres som regel indenfor den normerede MSTbehandlingstid. Der er på grund af den korte periode tale om en intensiv behandling, med møder flere gange ugentligt og hvor teamet er tilgængeligt for forældrene 7 dage om ugen, 24 timer i døgnet. Lokalitet MST bygger som et grundprincip på, at behandlingen skal foregå hjemme hos familien, og på tider som er passende for familien. MST arbejder også i de systemer, der har en betydning i den unges liv f.eks. i skole/arbejdsplads, fritidsaktiviteter andre indsatser ol. Visitation og opstart Visitationen foregår i et samarbejde mellem MST-SA-vejlederen og familiens sagsbehandler, hvor der undersøges om forudsætningerne for visitation til MST-SA er tilstede. Herefter aftales et opstartsmøde, hvor man mødes med familien for at aftale rammerne for samarbejdet, og hvor relevante informationer og materiale for opstart af behandlingen udveksles. Ved de første besøg i familien laves der en grundigere udredning af de problemstillinger, som den unge er henvist for, og misbruget undersøges og analyseres ved hjælp af forskellige værktøjer, der sikrer grundig- 7

9 hed og systematik, samt hjælper forældrene med at få en forståelse af de faktorer og mekanismer, der er styrende i deres samspil med den unge. MST-SA-terapeuten skal i denne forbindelse: 1. Vurdere om den unge benytter sig af rusmidler. 2. Finde ud af kvantiteten og konsekvensen af den unges rusmiddelbrug. 3. Redegøre for behov for behandling af misbrug. 4. Engagere omsorgsgivere og ung i behandlingsproces. Point- og niveausystem MST-SA bygger på et point- og niveausystem, som forskning har påvist er en effektiv metode ved arbejde med adfærdsvanskelige unge (Henggeler et. al, 2009). Ugentlige urintests udgør derfor et centralt element i en motivationsstruktur, der belønner rene rusmiddeltests og undlader belønning for urene tests. Belønningerne kan variere fra at være mindre gaver eller bestå i privilegier som udgangsfrihed, relationelle aktiviteter og lignende. Rusmiddelprotokol Adfærdsændringer opnås mest effektivt, når de administreres konsekvent, præcist og på baggrund af objektive beviser, såsom urintest og monitoreringssystemer. Der er tre særdeles gode argumenter for anvendelsen af disse, som MST-SA tager højde for: - Det er først og fremmest relevant, da det er et faktum, at unge med selv de bedste intentioner om at standse deres forbrug af rusmidler, ofte ikke fortæller fuldstændigt om mængden og hyppigheden af deres forbrug. Den mundtlige rapport kan således ikke alene afspejle den unges faktiske forbrug. - Dernæst er det vigtigt, da MST-SA arbejder med belønningssystemer, og det vil derfor kunne skade programmets integritet, hvis ikke der forelå en verificeret årsag til hver belønning. - Og sidst, men ikke mindst, fordi objektive monitoreringssystemer og rene testresultater giver mulighed for at kunne skabe ny tillid mellem den unge og omsorgsgivere. 8

10 MST-SA-terapeuten skal i denne forbindelse: 1. Bistå den unge og familien i at udvikle strategier og kompetencer til at håndtere rusmiddel motiverende faktorer og kontekster. 2. Undervise omsorgsgivere i at hjælpe den unge med at håndtere rusmiddel motiverende faktorer og kontekster og styrke den unges succesfulde håndtering af disse. 3. Skabe så mange alternative strategier for håndtering af rusmiddel motiverende faktorer og kontekster som muligt. 4. Udvikle kompetencer i afvisning af rusmidler for de uundgåelige situationer. Family drug management plan og træning i at afvise rusmidler Det er umuligt at planlægge og forebygge sig ud af alt, og i den ånd trænes de unge derfor i at håndtere uforudsete situationer og fristelser (Henggeler et. al, 2009). Den unge og omsorgsgiverne lærer at vurdere på egen hånd, hvad der motiverer den unge (fx følelser) til at benytte sig af rusmidler 5, hvilken adfærd der medvirker til, at den unge anvender rusmidler, samt hvilke negative og positive konsekvenser bestemt adfærd fører med sig. 6 Derudover introduceres den unge og omsorgsgivere til nedenstående selvledelsesstrategier (af Budney & Higgins, 1998, i Henggeler et. al, 2009). 1. Undgå motiverende faktorer og faldgruber: fx tag en anden rute hjem fra skole for at undgå at møde fristelser på vejen. 2. Re-arrangér miljø: Fjern genstande som associeres med motivation for forbrug af rusmidler fx pibe, bong, rullepapir, cigaretter og lightere. 3. Lav en plan: fx opnå kompetencer til at modstå fristelser, uundgåelige møder eller steder som kan virke motiverende og søg sociale støttegrupper. De fleste tilbagefald for unge sker i samværet med deres vennekreds. For at træne sig selv i at afvise rusmidler, udarbejder den unge derfor sammen med forældrene et særligt sæt af strategier, som skal støtte og styrke den unge til mødet med de uundgåelige sociale fristelser. Det er i den forbindelse væsentligt, at forældrene deltager i terapeutens SA-samtaler med den unge. Derved lærer forældrene at overtage disse samtaler i den sidste del af forløbet. 5 Fx kan en ung opdage at trangen til at bruge rusmidler kan skyldes at følelser som ensomhed og tristhed opleves at være mindre presserende ved påvirkning. 6 Fx kan en ren test belønnes med en lille gave eller privilegier, mens en uren kan betyde fjernelse eller indskrænkelse af privilegier. 9

11 MST-SA-terapeuten skal i denne forbindelse: 1. Bistå den unge i træningen i at afvise rusmidler i uundgåelige sociale situationer. 2. Bistå den unge i at træne afvisninger på en måde som vil have effekt i forhold til den individuelle unges netværk. 3. Skabe muligheder (gennem rollespil) for den unge for at øve sig i at afvise fristelser. 4. Undervise omsorgsgivere i at støtte den unge i denne proces. Kvalitetssikring Der foreligger et krav og en forudsætning om grundig og præcis dataindsamling, som er et afgørende element i kvalitetssikringen og dokumentationen af MST-SA. Der er dog et omfattende støttemateriale samt vejledning og bistand fra MST Danmark før, under og efter dataindsamlingen. Det er vigtigt at bemærke, at disse procedurer er ment som kvalitetssikring, og har det formål at støtte og vejlede terapeut og team med feedback, således at alle føler sig rustede og kompetente under udførelsen af det terapeutiske arbejde, og for at opnå de bedst mulige resultater. Der indsamles løbende informationer med datasystemerne TAM-R (Therapist Adherence Measure - Revised) og SAM (Supervisor Adherence Measure) 9. TAM-R er en metode, som evaluerer en terapeuts efterlevelse af modellens principper på baggrund af omsorgsgiveres indberettede svar. SAM er en metode hvor terapeuterne evaluerer vejlederes efterlevelse af MST-SA-principperne. Forskningsresultater indikerer, at familier som scorer højt på TAM-R og SAM, har større succes med behandlingen 7, hvoraf det konkluderes, at effekten af behandlingen er betydeligt mere succesfuld, når terapeutens og vejlederens efterlevelse af principperne er høj. Endvidere registres i denne dataindsamling de egentlige effekter (Outcomes) ved udskrivning, som omhandler den endelige virkning af MST-SA-behandlingen. Ligesom der bruges MST Ind- og Udskrivningsskemaer og YLS (Youth Level of Service) til at måle udviklingen af kernemålene. Dataindsamlingen består af følgende proces: TAM-R: - Uvildige interviewere vil regelmæssigt kontakte familierne for at udføre TAM-R-interviews og der skal derfor indhentes samtykke til, at familien vil medvirke. Første gang er 14 dage efter den indledende kontakt (den såkaldte first visit date ) og herefter med 4 ugers mellemrum. - Hvert interview scores i en elektronisk database (MST-databasen), og det er vigtigt, at dette gøres senest inden 14 dage efter udførelsen af interview. 9 Schoenwald, S. K. (2008). Toward Evidence-Based Transport of Evidence-Based Treatments: MST as an Example. Journal of Child and Adolescent Substance Abuse Treatment, 17, (3),

12 - Hvis det ikke lykkes at gennemføre interviewet i den aftalte uge, gives der besked til MST Danmark med en skriftlig redegørelse over ugens interviewlister med angivelse af, hvorfor i givent fald et interview ikke er gennemført. SAM: - Terapeuterne foretager selv en elektronisk indberetning af SAM - Terapeuterne påmindes denne aktivitet hver anden måned af MST Danmarks konsulent. Outcome: - Ind- og Udskrivningsskemaer og YLS - 6, 12 og 18 måneder efter udskrivningen fra MST-SA ringes den unge omsorgsgiver op for at høre hvordan den unge klarer sig. Der skal blot svares ja/nej til tre udsagn. UDDANNELSES- OG KOMPETENCEPROFIL HOS MST-SA-TERAPEUTER Terapeuten vil i sit arbejde med MST-SA skulle være indstillet på også at arbejde på engelsk, da konsultationerne og træningen i enkelte tilfælde og sager kan foregå på engelsk, ligesom papirarbejdet i enkelte af MST-SA sagerne skal skrives på engelsk. Det er et krav, at en terapeut har en relevant uddannelse som psykolog eller som minimum pædagog, socialrådgiver eller lign., at vedkommende er trænet i MST, hvilket tager 5 dage, plus en 1 dags ekstra MST-SA træning. Det er en fordel, at man har erfaring indenfor kognitiv terapi og eller systemisk terapi i familiebehandling. Det er naturligvis også en fordel, hvis man har erfaring med standard MST, så man er fortrolig med den del af behandlingen, inden man begynder med SA-delen, selvom dette dog ikke er et krav. Hver af terapeuterne arbejder som regel i gennemsnit med en sagsmængde på 4 familier ad gangen og ca. 10 familier om året. Terapeuterne skal arbejde med denne metode på fuld tid, og kan ikke arbejde med andre opgaver, såsom støtte-kontakt funktioner, projektledelse, bagvagt for andre interventioner etc. TEAMET MST-SA-behandlingen udføres af et behandlingsteam, der består af 1 vejleder og 3-4 terapeuter. Teamet mødes flere gange ugentligt og sikrer derved en regelmæssig vidensdeling. Således vil enhver af teamets terapeuter kunne blive kontaktet af en familie, som en anden terapeut ellers er primært tilknyttet, og stadig vil denne terapeut besidde et minimum af viden om den specifikke situation. Endvidere gavner det den faglige sparring, når terapeuterne kontinuerligt vurderer egne og hinandens tiltag i fællesskab. Behandlingsteamet støttes i sit arbejde af en konsulent fra MST Danmark med en særlig ekspertise i be- 11

13 handlingsmodellen MST-SA. Støtten leveres via ugentlige Skype eller telefonkonsultationer om samtlige sager i teamet og via løbende ad hoc support. Dette suppleres med kvartalsvise genopfriskningsseminarer af 1-2 dages varighed, hvor udfordringer, teamet møder i sit arbejde med MST-SA, bearbejdes og kliniske færdigheder trænes. VEJLEDER Vejlederen har i høj grad en kvalitetssikrings- og ambassadørfunktion i forhold til behandlingsmodellen. Vejlederen yder således ugentlig sagssupervision på alle sager og til hele teamet, sikrer, at centrale behandlingsprincipper overholdes og at nøgledata for behandlingsarbejdet er i overensstemmelse med fastsatte måltal. Herudover varetager vejlederen udvalgte funktioner i forhold til arbejdet med familierne og løser frem for alt opgaver i forhold til de systemer, behandlingsteamet samarbejder med, herunder at sikre visitation, samarbejde med andre afdelinger i forvaltningen om at iværksætte tiltag, der er nødvendige for familien og den unge (fx skoletilbud, fritidsaktiviteter, støttefunktion eller andet). I denne forbindelse fungerer vejlederen også som en central formidler og kommunikator af behandlingsmodellen. MST konsulenten og Vejlederen arbejder tæt sammen via planlagte og strukturerede samarbejdsmøder minimum kvartalsvis for at følge op på eventuelle bekymringspunkter, data, terapeuternes faglige udvikling osv. Vejleder får også feedback på lydklip fra Supervision en gang i måneden fra MST Danmarks Konsulent. Dette som led i arbejdet med dennes faglige udvikling. SAMARBEJDSSTRUKTURER Alle omgivende, væsentlige systemer omkring den unge er vigtige samarbejdspartnere. Udover skolen, den udvidede familie, og den unges venner og deres forældre, bør der fokuseres på at styrke samarbejdet mellem PPR og Ungdomspsykiatri, Politi etc. Behandlingens succes er afhængig af, at der sættes ind på flere områder af den unges og familiens liv samtidigt. At økonomiske barrierer overvindes og at ekspertbistand er tilgængelig (Psykiater, B&U-læge, forældreundervisning, og lignende), og at MST terapeuten hele vejen igennem bistår familien i at være koordinerende i alle forhold. TEKNOLOGI OG VÆRKTØJER Man er forpligtet til at benytte det amerikanske IT system, som er en webbaseret database kaldet: Enhanced. Denne database bruges til dokumentation for den omfattende kvalitetssikring som er en afgørende del af MST-SA behandlingen. Ligeledes udfyldes der YLS og MST Danmark skemaer ved ind og ud- 12

14 skrivning. Desuden benyttes i arbejdet med modellen et antal faste skemaer, målrettet de forskellige delelementer i behandlingen. Disse skemaer er oversat til dansk. OMKOSTNINGER VED FORLØBET Et MST-SA team anslås at koste ca. 3.2 mio. kr. om året. Et team på 3 terapeuter vil kunne behandle mellem 25 og 30 unge pr. år. Herved vil et forløb koste ca. mellem kr. og kr. POTENTIALE FOR REPLIKATION For at kunne arbejde med metoden, er det et krav at man kobles op på MST Danmark, der har licensrettighederne fra de amerikanske modelejere, MST Services, og man skal betale licens for brug af metoden. For denne licens modtager man en række ydelser, såsom ugentlig konsulentbistand, jævnlig vejledning og sparring, omfattende baggrundsmateriale, veldokumenterede effekter, konkrete redskaber, etc. GENNEMFØRELSE, IMPLEMENTERING OG UDVIKLING AF MST-SA PROGRAMMET Hvis en kommune har interesse i at starte et MST-SA team, vil der være forskellige overvejelser, der går forud for en ansøgning. MST-SA er en metode med forskellige programkrav og retningslinjer for godkendelse, og det kræver et grundigt forarbejde, for at sikre at kommunen eller organisationen er parat til at implementere et evidensbaseret program med de krav, der stilles. Nedenfor ses de programkrav og retningslinjer, der er en forudsætning for en succesfuld opstart. MST- målgruppen Er det tydeligt for alle i organisationen, hvilken målgruppe, der vil blive henvist til MST-SA? Målgruppen til MST-SA er unge med Misbrugsadfærd. Unge i alderen år med misbrug eller mistanke om misbrug, vil blive henvist til MST-SA teamet. Der vil blive tale om unge med misbrugsproblemer, og ét eller flere problemer som aggressiv adfærd, skoleproblemer og unge, der stikker af, omgang med antisociale venner og kriminalitet. Det er unge, der bor hjemme eller hvor det planlægges, at den unge skal udskrives fra døgninstitution, familiepleje eller lignende. Der kan eventuel foregå MST-SA behandling hos en plejefamilie, såfremt plejefamilien har den primære omsorg for den unge. 13

15 Økonomisk bæredygtighed for implementering af MST-SA Programmets gennemførlighed afhænger af, om organisationen kan inddrive alle programmets omkostninger efter projektperioden. En fortjenstmargen bør indgå for at sikre mod uforudsete økonomiske udfordringer. Budget udarbejdes. Der er udarbejdet et budget: Organisationstilsagn om implementering af MST-SA fuld tilslutning til modellen Organisationen vil forpligte sig til at gennemføre MST-SA med fuld tilslutning til modellen og i overensstemmelse med MST-SA s Mål og Retningslinjer. Interessenters samarbejde og støtte Implementeringen er støttet af alle vigtige kommunale nøglepersoner og samarbejdspartnere? Eks.: Politisk og Administrativt niveau, Myndighedsområdet, Skoleforvaltning, PPR, Misbrugsbehandlinger, Psykiatri, Ungeindsatser, Klubber, Politi m.m. påvist ved fx Direkte økonomisk støtte til programmet Forpligtelse til henvisninger Forpligtelse til aktivt samarbejde og problemløsning. Krævet programpraksis Enig Nej Program praksis og karakteristika 1. MST-SA terapeuterne er fuldtidsansatte i MST-SA teamet 2. MST-SA terapeuterne har ikke andre opgaver end MST opgaver 3. MST-SA personalet har tilladelse til at arbejde så fleksibelt som nødvendigt, for at løse MST-SA relevante problemstillinger i familien og systemerne 4. MST-SA personalet har tilladelse til at bruge egne biler til at transportere klienterne 5. MST-SA personalet er forsynet med mobiltelefon og nødvendigt IT- udstyr så familier og samarbejdspartnere kan komme i kontakt med dem 6. MST-SA terapeuter arbejder i team af minimum 2 terapeuter og maksimum 4 terapeuter plus en vejleder MST-SA vejleder er tilknyttet MST- teamet som vejleder 100 %. Ved team med 2 terapeuter kan det i en kort overgangsperiode være muligt at give vejleder 1-2 behandlingsopgaver, men det anbefales at vejleder kun har vejleder- relaterede opgaver. 14

16 7. MST-SA vejlederen udfører ugentlig vejledning og supervision, sørger for deltagelse i den ugentlige konsultation, og er tilgængelig 24/7 for terapeuterne i sagsmæssige krisesituationer 8. MST-SA Caseload må ikke overstige 5 sager og det normale Caseload er 4-5 sager pr. terapeut (4 i gennemsnit) 9. Den gennemsnitlige behandlingstid er 3-5 måneder 10. Hver MST-SA terapeut følger fremgang og resultater på hver sag gennem udfærdigelse af ugentlige sagsresuméer og deltagelse i de ugentlige team supervisioner samt den ugentlige konsultation 11. MST-SA teamet har en vagtordning i teamet, der dækker 24/7 samt under ferie og sygdom 12. Ledere i organisationen har ansvaret for at sikre det samarbejde, der er nødvendigt mellem de involverede systemer, og sikre at MST-SA teamet kan tage det faglige ansvar for behandlingen og at de faglige beslutninger der er nødvendige for behandlingen bliver fulgt og respekteret Vejleder er ansvarlig for det daglige systemsamarbejde 13. MST-SA programmet vil ikke visitere sager, der hører under de i kontrakten beskrevne eksklusions kriterier 14. Det skal så vidt muligt undgås at henvise til andre foranstaltninger mens MST-SA behandlingen er i gang, medmindre det anbefales af MST-SA terapeuten eller vejlederen, som et led i eller støtte til behandlingen 15. MST-SA udskrivninger er mere baseret på resultater end på behandlings længde 16. Henvisning til supplerende indsatser efter udskrivning, vil være omhyggeligt beskrevet og planlagt, og begrænset til det, der er nødvendigt for at fastholde den gode udvikling. 17. MST-SA personalet skal have deltaget i 5 dages træning senest to måneder efter ansættelse bedst er det, at de er uddannet inden arbejdet i familierne Anbefalet Programpraksis og Karakteristik 18. Det anbefales at MST-SA terapeuter er klinisk uddannet eks. psykolog, men som minimum har en Bacheloruddannelse (Socialrådgiver, Socialpædagog ol.) 19. Det anbefales at MST-SA vejlederen er klinisk uddannet som fx psykolog, men som minimum har en bacheloruddannelse og har viden og erfaring inden for evidensbaserede metoder som Kognitiv terapi og Strategisk eller Strukturel Systemisk Familieterapi 20. MST-SA vejlederen har både klinisk og administrativ autoritet over det MST-SA personale de superviserer, er ansvarlig for korrekt visitation, varetager det daglige system- 15

17 samarbejde, samt opdyrker om nødvendigt et relevant kundegrundlag (salg til andre kommuner) 21. Finansieringen er på plads, og Mål og Retningslinjer er på plads inden opstart, og de samarbejdende systemer er bekendt og indforstået med disse. 22. Aftalen med MST Danmark om indsamling af dokumentation og Outcome data er på plads 23. Der er aftalt et rådighedsbeløb til terapeuterne (eks. 500 kr.) til brug i arbejdet med familierne (engagementsarbejde, engangshjælp ol.) Ligeledes er der afsat økonomi til de tests, der er obligatoriske i MST-SA behandlingen 24. Der laves resultatfokuserede udviklingsplaner med MST-SA terapeuterne, og de tilføres den nødvendige efteruddannelse 16

et forældreorienteret behandlingsprogram

et forældreorienteret behandlingsprogram Til kommunen et forældreorienteret behandlingsprogram MST - fremadrettet, konkret, multisystemisk Multisystemisk terapi henvender sig til familier med unge i alderen 12-17 år, som er i adfærdsvanskeligheder.

Læs mere

ovedstaden Multi Systemisk Terapi

ovedstaden Multi Systemisk Terapi Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 441 Offentligt ovedstaden Multi Systemisk Terapi Hvad er MST? MST multisystemisk terapi er et behandlingsprogram til familier med unge mellem 12-17 år, der har alvorlige

Læs mere

Familie & Evidens Center (FEC) søger: 1 familieterapeut / familiebehandler til stillingen som FFT-Supervisor

Familie & Evidens Center (FEC) søger: 1 familieterapeut / familiebehandler til stillingen som FFT-Supervisor Fun Mener du, at familien er central for børn og unges udvikling? Har du lyst til at arbejde med en helt ny type familiebehandling, der er ved at blive introduceret i Danmark? Og er du interesseret i at

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Gør det noget det virker?

Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010

Kvalitetsstandarder. Viljen til forandring. august 2010 Kvalitetsstandarder Viljen til forandring august 2010 Motivationsforløb for unge med et problematisk forbrug af euforiserende stoffer At motivere den unge til at arbejde med sit forbrug At formidle viden

Læs mere

MultifunC Midtjylland Damagervej 26A 8260 Viby J

MultifunC Midtjylland Damagervej 26A 8260 Viby J YDELSESBESKRIVELSE MultifunC Midtjylland Damagervej 26A 8260 Viby J Tlf.: 78 47 38 88 MultifunC@ps.rm.dk www.dok.rm.dk Institution Ydelse Mål- og aldersgruppe MultifunC Midtjylland MultifunC behandling

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

Døgninstitutionerne nu og i fremtiden. Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning

Døgninstitutionerne nu og i fremtiden. Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning Døgninstitutionerne nu og i fremtiden Lise Lester Viceforstander Hedebocentret Herning Hedebocentret Fælleskontor, Lykkesvej 18 Ledelse, administration, visitation Soc. Psyc. team 24/7 Mejeriet, Fasterholt:

Læs mere

U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015

U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015 U-Turn En model flytter fra København til Horsens Viso Konference den 1. december 2015 Gitte Bossi-Andresen, Socialstyrelsen John Jensen, Horsens Kommune 1. Introduktion til Satspuljeprojektet 2. Hvorfor

Læs mere

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre...

Velkommen til Center for ADHD. Jo før jo bedre... og hvad så? Velkommen til Center for ADHD Jo før jo bedre... Børn med ADHD skal have hjælp så tidligt som muligt. Center for ADHDs formål er at forebygge de negative følgevirkninger, som symptomer på ADHD

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde om puljen: Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug

Spørgsmål og svar fra informationsmøde om puljen: Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug Spørgsmål og svar fra informationsmøde om puljen: Udbredelse af behandlingsmodeller til unge med misbrug Mødet blev afholdt den 4. maj 2016 i Odense Hvilket uddannelsesniveau skal behandlerne have? Medarbejderne

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING

EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING EFFEKTIVE INDSATSER FOR SOCIALT UDSATTE BØRN OG UNGE RESULTATER AF VIDENSKORTLÆGNING V/ MANAGER, HANNE NIELSEN AGENDA 1. Hvilken viden har vi søgt efter og hvordan er kortlægningen gennemført? 2. Hvilke

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

MULTISYSTEMISK TERAPI

MULTISYSTEMISK TERAPI MULTISYSTEMISK TERAPI BEHANDLING AF UNGE MED ALVORLIGE ADFÆRDSFORSTYRRELSER Helle Nygaard & Annette Petersen MST Århus. 1 Hvilke UNGE arbejder vi med? De er mellem ca. 11 og 17 år undertiden yngre De udviser

Læs mere

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION

Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Ud af ungdomskriminalitet MÅLRETTET INDSATS OG DOKUMENTATION Overtrædelser af loven Holdninger Familie og opdragelse Personlighed og adfærd Uddannelse og beskæftigelse Fritid Relationer og omgangskreds

Læs mere

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen

Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013. Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Temadag på Kulturværftet i Helsingør d. 17.9 2013 Sara Lindhardt, Voksenenheden, Socialstyrelsen Kort om Projekt Misbrugsbehandling til unge under 18 år Formålet med projektet er at afprøve og dokumentere

Læs mere

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008

Info-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger

Læs mere

Risiko, behov og responsivitet

Risiko, behov og responsivitet Risiko, behov og responsivitet Hvorfor vurdere og dokumentere i behandlingen af kriminelle /kriminalitetstruede unge? Sine Møller, Psykolog og faglig leder, Socialstyrelsen, Kontoret for Sårbare unge og

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Norddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013

Norddjurs Familieundervisning Forslag januar 2013 Forslag januar 2013 1 I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012, er det blevet besluttet at omlægge Familieskolen i Ørum til en mere fleksibel enhed, således at der fortsat er mulighed for at løse de

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014

Center for Rusmiddel og Forebyggelse 2014 SAMARBEJDSAFTALE MELLEM FAMILIEAFDELINGERNE, KOMMUNALE DAGBEHANDLINGSTILBUD I HOLSTEBRO, STRUER OG LEMVIG KOMMUNER OG Center for Rusmiddel og Forebyggelse Formål: Formålet med at lave en samarbejdsaftale

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov

Læs mere

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.

Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense. Aktivitetshuset i Odense Kochsgade 29 5000 Odense C Tlf. 63 754 854 Mail: aktivitetshuset@odense.dk Web: www.odense.dk/aktivitetshuset Arbejdspladsen Organisation: Aktivitetshuset er et aktivitets- og

Læs mere

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015

Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Rudersdal Kommune 2015 Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte. Ydelseskatalog for individuel socialpædagogisk støtte.... 2 Forord...

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling.

I artiklen her kan du læse mere om, hvordan man har implementeret PMTO i Ikast-Brande Kommunes familiebehandling. Erfaringer med PMTO Artiklen beskriver erfaringer fra Ikast-Brande kommuner og er udvalgt efter Vidensportalens kriterier Hanne Mark PMTO-koordinator, Ikast-Brande Kommune Børne- og Familieafdelingen Det

Læs mere

Monitoreringsrapport MST

Monitoreringsrapport MST Monitoreringsrapport MST Monitorering af Multisystemisk Terapi (MST) Data indsamlet fra 2003 til 2015 Udarbejdet af Socialstyrelsen Indhold Introduktion til monitoreringsrapport MST... 3 Rapportens opbygning...

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere

Døgnbehandling SYDGÅRDEN. SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Døgnbehandling SYDGÅRDEN SYBehandlingscenter for alkohol- og blandingsmisbrugere Dagbehandling Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende midler er en kombination af psykologiske,

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015

TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 TEMAMØDE FSU d. 12.06.2015 Dagsorden Hjemløsestrategien 2009-2013 v. Johnny Friis Hjemløseprojekterne v. Julie Krarup Ungekortlægningens resultater og anbefalinger v. Johnny Friis og Helle Christoffersen

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet

Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver

Læs mere

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier

PSYKOLOGHUSET CLEMENS. - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS - psykologisk klinik for udsatte børn, unge og familier PSYKOLOGHUSET CLEMENS Indehavere: Anne-Marie Thuesen og Signe Rakel Hein autoriserede psykologer Adresse: Schacksgade 4 1365

Læs mere

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99

Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen. psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Kvalitetsstandard for støttekontaktpersonsordningen (SKP) på psykiatriområdet jf. Servicelovens 99 Udarbejdet af: Dato: Sagsid.: Fælles November13 Sundhed og Handicap Version nr.: 4 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011 Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Nærum Skoles overordnede samværsregler

Nærum Skoles overordnede samværsregler Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,

Læs mere

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET

BEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2016 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 6 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 6. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever

Truede børn og unge i Aalborg Kommune. tillæg om drop-out-elever Truede børn og unge i Aalborg Kommune tillæg om drop-out-elever Forord I efteråret 2006 har der været nedsat en arbejdsgruppe, som skulle kortlægge og analysere problemerne med børn, der af forskellige

Læs mere

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland.

Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Kvalitetssikring og pædagogisk udvikling på EUC Sjælland. Formålet med kvalitetssikringen på EUC Sjælland er at understøtte skolens visioner og strategiplan, samt det pædagogiske og didaktiske grundlag.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål

Professionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering

Læs mere

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR

HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR HASH KOKAIN OG ANDRE RUSMIDLER BEHANDLINGSTILBUD TIL UNGE OP TIL 25 ÅR STOFRÅDGIVNINGEN TILBYDER BEHANDLINGSFORLØB TIL UNGE OP TIL 25 ÅR, DER HAR ET SKADELIGT FORBRUG AF ILLEGALE RUSMIDLER SOM HASH, KOKAIN

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Tilsyn med aflastning (SEL 84)

Tilsyn med aflastning (SEL 84) 1 Tilsyn med aflastning (SEL 84) Socialtilsyn Midt tilbyder tilsyn med aflastning jf. serviceloven 148 a, stk. 4. Tilkøbet omfatter tilsyn med tilbudslignende enheder jf. 84, som ikke hører under Socialtilsyn

Læs mere

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017. Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Tillæg til Børne- og Ungepolitik 2014-2017 Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet Indledning Det er SSP Frederikshavns overordnede mål, at Frederikshavn Kommune skal være en kommune, hvor det er trygt

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere

HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET. sammen møder vi udfordringerne. YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere HOLSTEBRO KOMMUNE UNGETEAMET sammen møder vi udfordringerne YDELSESKATALOG 2010/2011 til socialrådgivere og andre samarbejdspartnere INDHOLDSFORTEGNELSE: Introduktion... 3 Ungeteamets kerneydelse... 3

Læs mere

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Re-godkendelsen omhandler alle temaer i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer,

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN

DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN 1. AUGUST 2017 DEN TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSMODEL RANDERS KOMMUNE VI ARBEJDER SYSTEMATISK SAMMEN AF HENSYN TIL BARNET, DEN UNGE OG FAMILIEN ARBEJDSGRUPPEN VEDR. TVÆRFAGLIG SAMARBEJDSMODEL 1 1. Indledning

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Forældrene er barnets vigtigste læremestre

Forældrene er barnets vigtigste læremestre Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMT-O) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd. med forældrene. Denne tilgang kan forbedre

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Årsmøde for Socialtilsyn 2015

Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Årsmøde for Socialtilsyn 2015 Forebyggende arbejde og tidlig opsporing af overgreb på anbringelsessteder Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus 21 maj 2015 Program vedr. Socialstyrelsens konsulentbistand

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud:

Kvalitetsstandard. Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn. Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Kommunal Sundhedstjeneste. Ergoterapi og Fysioterapi til børn Mødedato: Tidspunkt: Mødenr.: Sted: Deltagere: Fraværende: Afbud: Kvalitetsstandard Område Ydelsens lovgrundlag Målgruppe

Læs mere

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015

Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 2015 Pårørendetilfredshedsundersøgelse Skovhus Privathospital 5 Nærværende pårørendeundersøgelse er fra året 5. Der er lavet pårørendeundersøgelser på Skovhus Privathospital siden. I disse undersøgelser bliver

Læs mere

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet

Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Bilag 1: beskrivelse af programmerne der afprøves i projektet Programmet der afprøves i dette projekt er udviklet i Canada og England 1. De er baseret på kognitiv færdighedstræning og har vist sig særdeles

Læs mere

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker

Notat. Fundamentet Social coaching til udstødte og marginaliserede - Projekt 133. Projekt nr Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Notat Projekt nr. 133 Konsulent Referent Dato for afholdelse Daniel Schwartz Bojsen og Jørgen Anker Maja Sylow Pedersen 5.september 2007 Godkendt d. 10.oktober 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165

Læs mere

Analyse af familiehusene

Analyse af familiehusene NOTAT Dato 16.04.09 Analyse af familiehusene Familieudvalget vedtog på sit møde den 14. januar 2009 at der skulle foretages en analyse af familiehusene. Af kommissoriet fremgår følgende: Der ønskes en

Læs mere

"Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46

Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper Projekt 46 Projekt nr. 46 Konsulent Referent Dato for afholdelse Jørgen Anker Anshu Varma 23.oktober 2007 Godkendt d. "Midt om natten - et natværested for sindslidende og udsatte grupper" Projekt 46 Deltagere Birgitte

Læs mere

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Ansøgte midler til løft af ældreområdet Social-,Børne-og Integrationsministeriet Ansøgningsskemaet skal vedhæftes elektronisk til ansøgningen via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen

Læs mere

Procedure for kontaktpersonfunktion

Procedure for kontaktpersonfunktion Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.

Læs mere

MULTISYSTEMISK TERAPI FOR 12-17-ÅRIGE MED ADFÆRDSPROBLEMER

MULTISYSTEMISK TERAPI FOR 12-17-ÅRIGE MED ADFÆRDSPROBLEMER MULTISYSTEMISK TERAPI FOR 12-17-ÅRIGE MED ADFÆRDSPROBLEMER OVERSIGT MST-BEHANDLINGEN EVIDENS OG RESULTATER MST S ORGANISATION FRA KAOS TIL POSITIV UDVIKLING HVORDAN KAN MIN KOMMUNE FÅ MST? VIL DU VIDE

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler

Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler Beredskabsplan i forhold hash og andre rusmidler Brønderslev Gymnasium og HF er imod rusmidler, men ikke imod unge, der bruger rusmidler. Formålet med beredskabsplanen er, at alle med tilknytning til skolen;

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende

Læs mere

Ungebehandlingen Sofiehuset

Ungebehandlingen Sofiehuset Ungebehandlingen Sofiehuset - Målgruppe, metode og behandlingskoncept Indhold 1 Værdigrundlag... 1 2 Målgruppebeskrivelse... 1 3 Metode og redskaber... 1 3.1 UngMap... 2 3.2 ASI... 2 3.3 Den Motiverende

Læs mere

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101

Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Kvalitetsstandard for stofmisbrugsbehandling efter Lov om Social Service 101 Målgruppe Målgruppen for stofmisbrugsbehandling er alle borgere over 18 år med et problematisk forbrug af euforiserende og afhængighedsskabende

Læs mere

Vidensbaseret praksis

Vidensbaseret praksis Københavns Kommune Vidensbaseret praksis - meget mere end implementering af programmer Dorte Bukdahl Kontorchef, Kvalitetsudvikling og Resultater Socialforvaltningen, Københavns Kommune 2 www.kk.dk Evidensbaserede

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER

KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Handleplan for den sammenhængende børnepolitik Indledning Alle børn og unge i Glostup skal have mulighed for at blive i stand til at mestre deres liv og udfolde deres potentialer. Med den sammenhængende

Læs mere