Social ansvarlig mode i et forbrugerperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social ansvarlig mode i et forbrugerperspektiv"

Transkript

1 Social ansvarlig mode i et forbrugerperspektiv Jane Schouborg Jensen (JJ62069) Vejleder: Sophie Esmann Andersen Speciale i Virksomhedskommunikation, Sommer 2009 Aarhus School of Business (Handelshøjskolen i Århus)

2

3 Titelblad Titel: Title (engelsk): Emne: Social ansvarlig mode i et forbrugerperspektiv Socially responsible fashion in a consumer perspective Speciale i Virksomhedskommunikation, Aarhus School of Business (Handelshøjskolen i Århus) Periode: Deltager: Vejleder: Jane Schouborg Jensen Sophie Esmann Andersen Oplagsantal: 3 Tegn ekskl. blanktegn: Emneord: Kommunikation, social ansvarlighed, mode, forbrug

4

5 Abstract Socially responsible fashion in a consumer perspective. This dissertation is made as the final component of the degree in Corporate Communication at Aarhus School of Business in the summer of The starting point of the thesis is the increased focus on Corporate Social Responsibility (CSR) in the Danish fashion industry within recent years. The aim of the Danish Fashion Institute (DAFI) is to make Danish fashion known for its CSR. Therefore, this dissertation will investigate the current understanding and use of socially responsible fashion according to six Danish consumers, thereby seeking to identify tendencies and particularly problems with the purpose of contributing to the ongoing development within the Danish fashion industry. The thesis is divided into two parts. The first part consists of a number of theoretical reflections on CSR and the context in which the consumers act. The second part consists of the methodical considerations on the empirically based research and of the analysis. The use of interviews with six women was chosen as a possibility to study the subject in depth, i.e. to understand the consumption and see it from different angles. Important questions have been how and why they consume socially responsible clothing and which aspects they have considered in doing so. A common perception is that they see socially responsible fashion as being clothes produced in consideration of the environment and the people involved in the production. It being organic is particularly important to them, because they see it as healthier for themselves. The dissertation argues that the socially responsible fashion industry has not been successful in communicating the CSR message to consumers and therefore faces a communicative challenge in the years to come. Therefore, this dissertation recommends aspects that should be included in the communicative strategies of the companies to advance the socially responsible fashion. A key aspect is that the fashion industry should make it easier for the consumer to buy socially responsible clothing. According to the women in question it is often a matter of chance whether they buy socially responsible clothing even though they all approve of the idea and express a wish to buy more of it. It is recommended to offer a wider range of socially responsible clothing in terms of price and design, since it is important that consumers can relate to it, i.e. it has to look like the clothes they would normally buy. The most important criterion at all times is the design. Ugly clothes will not be bought just because is it socially responsible. The socially responsible fashion should also be more visible and noticeable in the stores and in general to underline its existence. Searching for socially responsible fashion must not demand considerable resources. Also, consumers need to know more about the subject, i.e. more information is necessary. Consumers want concrete examples they can relate to which is why

6 the industry has to make the information more specific. They want to know how they can contribute to a better environment, improve their health and make a difference in people s lives. At the moment, consumers do not really feel they have any other choice but to believe in the clothing companies claims, if they want to support the good cause. Still, they are rather skeptical which is why they demand more transparency.

7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kontekstualisering: Social ansvarlig mode i Danmark Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metodiske valg og videnskabsteoretiske overvejelser Opgavens opbygning Afgrænsning Begrebsafklaring Social ansvarlig mode Den filantropiske skole Den internationale skole Corporate Social Innovation Mærkeordninger og troværdighed Forbrug Hvad er et brand? Aakers branddefinition Forbrugere vælger liv, ikke brands Brands er idéer, vi lever vores liv med Det hyperkomplekse samfund Hypermodernitet Hyperforbrug Hypernarcissisme Metode Kvalitativ metode Udvælgelse af informanter Valg af interviewform Interviewguide Interviewsituationen Analyse Informanternes forståelse af begrebet social ansvarlig mode

8 5.2 Det designmæssige aspekt Det sundhedsmæssige aspekt Tilgængelighed Pris Synlighed Udbud Social ansvarlighed og troværdighed Anbefalinger Verificering Konklusion Litteraturliste Skrevne kilder Interview Bilagsoversigt

9 1. Indledning Fashion is not something that exists in dresses only. Fashion is in the sky, in the street, fashion has to do with ideas, the way we live, what is happening. (Coco Chanel i MOKO 2006:1) Eller sagt på en anden måde: Moden afspejler den tid, vi lever i. I dag er det blandt andet klimaforandringerne, og de menneskelige omkostninger herved, som præger tidsånden. Begreber som etik, social ansvarlighed, økologi, bæredygtighed og fair trade har derfor fundet vej til catwalken. Dette markeres med fashion statementet green is the new black (Blanchard 2008). Denne mode har ydermere fokus på de menneskelige og sundhedsmæssige aspekter ved modeprodukternes tilblivelse. Det danske tøjmærke Noir var blandt de første modefirmaer til at forene bæredygtighed med mode. Peter Ingwersen, direktør i Noir, mener, at den grønne tendens er et udtryk for, at forbrugeren ønsker at gøre noget godt for andre end sig selv: Mode er overflade. Det kan aldrig blive andet. Det er den måde, som vi iscenesætter os selv på. Den måde vi signalerer til omverden, hvem vi gerne vil være. Vores fornemmeste visitkort. Min mission er at give den overflade noget substans. Og markedet efterspørger substans. Vi har aldrig været mere velstående. Efter 80 ernes og 90 ernes overforbrug, ublu materialisme og bling bling er vi blevet mætte. Vi leder efter noget andet. Det handler ikke længere om Me, Myself and I, men i allerhøjeste grad om Me, Myself and Others. De hippeste mennesker i verden er dem, der blander det sexede den forførende overflade med handlinger, der gør en forskel. Gør verden til et bedre sted. De finder status i at hjælpe andre. At gøre godt med deres overflade. Det er den nye elite (Ingwersen i Aconis 2007: 39). Interessen for at kunne imødekomme den nye elites behov er stor hos danske modefirmaer. Det oplever de hos den danske modeindustris netværksorganisation Danish Fashion Institut (DAFI). Eva Kruse, direktør i DAFI, udtaler til modemagasinet Eurowoman i april 2009: Vi mærker en stigende interesse og søgen efter viden om både miljømæssig og social bæredygtighed fra virksomhedernes side (Kruse i Glanowski 2009: 52). DAFI står bag Nordic Initiative Clean and Ethical (NICE), som er et fælles nordisk projekt, der blandet andet uddanner den nordiske modebranche i social ansvarlighed (Glanowski 2009: 54). Dette vidner om, at den danske modebranche tror på, at social ansvarlighed kan betale sig. En undersøgelse fra 2007, foretaget af Dansk Erhverv Analyse, viser desuden, at 95 % af DAFIs medlemsvirksomheder mener, at social ansvarlighed bliver et vigtigt konkurrenceparameter i fremtiden (Dansk Erhverv Analyse 2007). Men gode gerninger i form af social ansvarlighed sælger ikke nødvendigvis. Ifølge forsker i social ansvarlighed, Suzanne Beckmann (2006), består belønningen for virksomheder, som tager et socialt ansvar, snarere i et forbedret corporate image end i resultater, som kan aflæses 3

10 direkte på bundlinjen. Skal virksomhederne have forbrugerne til at vælge mere af den socialt ansvarlige mode til, så kræver det altså, at forbrugerne kan se fordelene i den grønne mode. Det kræver kort sagt, at modevirksomhederne kan kommunikere dette til forbrugerne. At virksomhederne kan gøre en forskel med deres kommunikation forudsætter dog, at de lærer forbrugerne at kende. Det mener strategisk planner Cathrine Esmann og kommunikationsforsker Sophie Esmann. Dette udtrykker de på følgende måde: ( ) hvis du vil have en betydning i menneskers liv, så må du skabe indsigter i de liv, de lever; i deres livsverden og den kultur, som omgiver dem (Esmann & Esmann ). Med andre ord lærer man forbrugerne at kende, kan man gøre en forskel med sin kommunikation. Med ønsket om at ville bidrage til at fremme social ansvarlighed inden for den danske modebranche, vil denne opgave derfor gå tæt på danske forbrugere af den socialt ansvarlige mode for at undersøge, hvorledes de forholder sig til denne. Denne opgave vil altså sætte fokus på, hvilke aspekter ved socialt ansvarlige mode, som forbrugerne lægger vægt på, hvad forbrugerne forstår, tænker, føler og mener om moden, og hvilke ting det derfor er væsentligt at tage højde for i markedsføringen. 1.1 Kontekstualisering: Social ansvarlig mode i Danmark I dag er situationen den, at tekstilindustrien hører til blandt de mest forurenende i verden. Alene i Danmark kommer tøjvask og tøjforbrug ind på en fjerde plads over de forbrugsgoder, der har den største påvirking på den globale opvarmning (Engstrøm 2007). Desuden er tøj Danmarks fjerdestørste eksport erhverv, og de politiske visioner for den danske modebranche er store, idet planerne er at gøre København til den femte modeklynge i verden på linje med Milano, New York, Paris og London (Olesen ). Dansk mode vil således, hvis alt går efter planen, komme til at spille en endnu større rolle i dansk øjemed i fremtiden. Derudover er det også meningen, at nordisk mode skal differentiere sig på social ansvarlighed. Dette forklarer Eva Kruse, direktør i DAFI, ved, at forbrugerne med den nordiske mode skal købe sig: ( ) ind i et værdisæt om, at varerne er produceret under bedre forhold end andres (Kruse i Glanowski 2009: 54). I lyset af ovenstående synes en undersøgelse af, hvilke tanker forbrugerne gør sig om den bæredygtige mode, derfor yderst relevant. Desuden efterspørger modeerhvervet også selv, at der forskes mere i mode. I rapporten Potentialer i modeforskning (2006), udgivet af Mode Konsortiet MOKO, udtaler designer Rikke Baumgarten fra modefirmaet Baum und Pferdgarten: Vi har brug for mere modeforskning. Der er så meget, der er afhængig af viden, analyse, research og forståelse (Baumgarten i MOKO 2006: 14). Modeerhvervet i Danmark har ikke haft den store forskningsmæssige interesse. Det er først inden for de senere år, at der er begyndt at ske noget på feltet. Som studerende finder jeg det motiverende at give mig i kast med et felt, som der stilles ønske om, at der forskes mere i. Endvidere er det også blot med til at understrege relevansen af en sådan undersøgelse. 4

11 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående interesse for genstandsfeltet tager opgavens problemformulering sig således ud: Denne opgave vil undersøge, hvad der ligger til grund for forbrugernes interesse for social ansvarlig mode, dvs. hvordan og hvorfor forbrugerne bruger denne mode. Formålet med undersøgelsen er at indhente et vidensgrundlag, der kan indgå i modebranchens arbejde med markedsføringen af den grønne mode. Det vil sige en afdækning af, hvilke forbrugsaspekter, modevirksomhederne med fordel kan tage højde for i deres kommunikationsstrategier rettet mod forbrugerne Arbejdsspørgsmål Jeg har i mine bestræbelser på at besvare problemformuleringen støttet mig til følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan kan modebrands være social ansvarlige? Hvad karakteriserer den hypermoderne forbruger? Disse spørgsmål er udformet med henblik på at kunne definere feltet social ansvarlig mode i en dansk kontekst, da dette endnu ikke systematisk er gjort. Herudover har det været i min interesse at opstille nogle fokuspunkter, med hvilke man kan forstå nutidens forbruger. 1.3 Metodiske valg og videnskabsteoretiske overvejelser I opgaven gøres der brug af den samfundsvidenskabelige og den humanvidenskabelige metode. Samfundsvidenskaben er brugbar, hvis man beskæftiger sig med motiverne og forklaringerne bag det enkelte menneskes adfærd i samfundet. Den er særligt velegnet, fordi den er begrebsorienteret og derfor anvendelig til det teoretiske udgangspunkt. Samfundsvidenskaben benytter sig hovedsageligt af den kvantitative og den kvalitative metode til indsamling af empiri. I den kvalitative metode konstruerer forskeren sine indsamlede data med henblik på at skabe en dybere forståelse af et problemkompleks (Andersen 2003). Det kvalitative interview er ( ) en enestående sensitiv og stærk metode til at få fat i de interviewedes oplevelser af deres hverdagsverden og dens levende betydning (Kvale 1997: 78). Den er derfor særdeles velegnet til at udforske mere komplicerede sammenhænge, hvor spørgsmål som hvordan og hvorfor optræder. I opgaven er derfor anvendt et kvalitativt undersøgelsesdesign for at genere viden i forhold til forbrugeren. Den kvantitative tilgang i form af spørgeskemaundersøgelser kunne have været et muligt supplement til indsamling af data, fordi den ville kunne give repræsentativitet og kunne, afhængig af udformningen af spørgsmålene, give entydige sammenlignelige data, dvs. at der kunne opnås systematiske og derved let bearbejdelige data, uden at det ville være for tidskrævende. Men den kvantitative tilgang er ikke hensigtsmæssig i 5

12 denne sammenhæng, da opgaven ikke tilsigter at gøre genstandsfeltet kvantificerbart, men stræber derimod efter at forstå og forklare genstandsfeltet (Kvale 1994; Andersen 2003). Der vil i afsnit 4.1 blive redegjort for mit undersøgelsesdesign. Den kvalitative tilgang begrænser antallet af informanter, hvilket resulterer i, at informanterne bliver dominerende i undersøgelsen. Den personlige kontakt med informanterne gør samtidig, at det kvalitative interview i udgangspunktet giver mulighed for at nå en dybde via eventuelle afklaringer og opfølgende spørgsmål i interviewsituationen (Kvale 1994). Den humanvidenskabelige tilgang er endvidere anvendt, fordi den sætter fokus på sproget og menneskeskabte fænomener, og den er brugbar grundet dens metode med fokus på analyse og fortolkning, dvs. hvordan informanterne bruger socialt ansvarlige mærker, og hvorfor de gør dette. Analysen og fortolkningen bygger således på de kvalitative interviews, som fremgår af bilag 2 til 7. Opgaven skal ses i et fortolkende paradigme. Centralt heri er den hermeneutiske metode, der har særligt fokus på fortolkningen og det at finde mening. Hermeneutik handler om forståelse og fortolkning. Essentielt heri er interviewerens forsøg på at sætte sig ind i informanternes forståelseshorisont, som udspringer af informanternes livserfaringer opsamlet i den fysiske virkelighed og i interaktionen med andre mennesker (Jacobsen et al. 1999). Den der siger noget, og den der forsøger at forstå det sagte, befinder sig i hver sin forståelseshorisont. Og forståelsen må opbygges i en cirkel, hvor man forsøger at bevæge sig frem og tilbage mellem ens egen og den andens forståelseshorisont (Jacobsen et al. 1999: 169). Fortolkningen skrider frem som en cirkulær vekselvirkning mellem de enkelte dele og helheden (Jacobsen et al. 1999: 167) I forlængelse af dette må opgaven nødvendigvis placeres indenfor det socialkonstruktivistiske paradigme. I den socialkonstruktivistiske tænkning eksisterer virkeligheden, og dermed også den videnskabelige sandhed, ikke uafhængigt, det vil sige i sig selv, men er socialt konstrueret af samfundet og af individer og grupper deri. Det vil sige, at der ikke findes nogen yderligere virkelighed udover den i sproget (Nygaard 2005). Overordnet er der to grupperinger inden for socialkonstruktivismen. Der er dem, der mener, at alt er konstrueret af mennesket. Gennem sproget er virkeligheden socialt konstrueret, og således er også objektivismen konstrueret, det vil sige, at objektivisme ikke er en reel mulighed, og at alt nødvendigvis må være subjektivistisk. Den anden side erkender også fysiske og materielle aspekter i naturen, det vil sige, at der er tale om både en social konstrueret virkelighed og en fysisk virkelighed, der er udenom vores erkendelse. Det centrale i denne opgave er ikke, hvordan virkeligheden er, men i stedet hvordan vi ser denne. Det er derfor ikke så meget socialkonstruktivisme i ontologisk forstand, dvs. om at virkeligheden er socialt konstrueret, men mere i en epistemologisk forstand, hvor det er tilgangen til og fortolkningen af virkeligheden, som er socialt konstrueret, dvs. hvordan der opnås viden om denne (Nygaard 2005). Det er, hvordan den enkelte forholder sig til denne 6

13 virkelighed, som er i opgavens interesse. Der fokuseres altså på den virkelighed, som erfares og fortolkes subjektivt af forbrugeren. Sproget har således en ganske vigtig betydning. I denne ligger også, at sandheden altid er et perspektiv og aldrig bliver en absolut sandhed. Derved er det heller ikke muligt at kunne generalisere ud fra dette. 1.4 Opgavens opbygning Specialet vil bestå af tre overordnede dele: En teoretisk del, en metodisk del og en analysedel. Teorien tager sit udgangspunkt i en kritisk indføring i genstandsfeltet og dets begreber og fungerer desuden som en rettesnor for den efterfølgende undersøgelse. Teorien vil falde i to kapitler: - Først vil feltet, social ansvarlig mode, blive tegnet op. Jeg vil gøre rede for, hvilke forskningsskoler, der opererer indenfor feltet, ligesom jeg vil eksemplificere, hvordan modebrands kan være socialt ansvarlige. Ydermere vil det blive behandlet, hvilke mærkeordninger, der huserer indenfor feltet, og hvordan disse mærker giver forbrugerne mulighed for at orientere sig på markedet. - I teoriens andet kapitel vil jeg først definere, hvad et modebrand betyder i et forbrugerperspektiv. Dernæst vil jeg beskrive, de samfundsmæssige rammer, under hvilke der i dag forbruges. I teorien anvendes diverse litteratur af forskellige teoretikere, videnskabelige forskningsartikler, rapporter samt diverse modeartikler for at danne et overblik over de relaterede emner. I teoriens første kapitel vil jeg hovedsageligt trække på Neergaards kategorisering af forskningsskoler indenfor social ansvarlighed. I det efterfølgende kapitel tager jeg udgangspunkt i Susan Fournier (1998) og David A. Aakers (1996) forskellige definitioner af brands, for at vise udviklingen i måden, hvorpå man anser forbrugeren i et kommunikationsperspektiv. Dernæst udgør især Ulrich Beck (1997) og Lars Qvortrups (2000) samfundsvidenskabelige værker fundamentet for at kunne male et billede af samfundets udvikling i et forbrugerperspektiv. Som min overordnede metodiske tilgang benytter jeg den kvalitative forskningstradition. Mens jeg i afsnit 1.3 har gjort rede for styrkerne ved at anvende det kvalitative forskningsinterview, baserer selve metodeafsnittet sig på en gennemgang af mine konkrete metodiske valg og overvejelser i forbindelse med undersøgelsesdesignet. Her har jeg primært anvendt Laila Launsø og Olaf Rieper (2005) som inspiration. I analysedelen vil jeg først og fremmest afklare, hvad informanterne forstår ved social ansvarlighed. Dernæst vil analysen falde i fire tematiske afsnit, som tilsammen har til formål at 7

14 fremanalysere, hvordan social ansvarlig mode forbruges og hvorfor. Inden specialet afrundes i en konklusion, vil der, ud fra de analytiske resultater, blive opstillet en række konkrete kommunikative anbefalinger til modefirmaer med en socialt ansvarlig profil. 1.5 Afgrænsning Dette speciale går ikke ind i diskussionen om, hvorvidt virksomheder har et overordnede socialt ansvar, men tager udgangspunkt i, at de har det. Derfor bliver informanterne ej heller bedt om at tage stilling til, om modevirksomhederne har et socialt ansvar. 1.6 Begrebsafklaring Bæredygtighed forstået som bæredygtig udvikling opstod som begreb i 1970 erne, men kom først rigtigt i fokus i 1980 erne. Der er flere forskellige tilgange og fortolkninger af bæredygtig udvikling. Dette skyldes, at begrebet er værdiladet og kulturelt bestemt. Grundlæggende omhandler bæredygtighed dog menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og de sociale og økonomiske omstændigheder, der knytter sig til denne udnyttelse. Indeholdt heri er derfor både et økonomisk, et socialt og et miljømæssigt aspekt. Bæredygtig udvikling er overvejende forbundet med Brundtland kommissionens definition af denne i sin rapport Vores Fælles Fremtid fra 1987, som blev udgivet i forbindelse med FN s Konference for Miljø og Udvikling i Her defineres bæredygtig udvikling som: ( ) en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe de fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Brundtland kommissionen 1987: 51). Centralt i Vores Fælles Fremtid er også, at: En bæredygtig udvikling kræver ( ) at samfundene opfylder menneskets behov for både en øget produktion og for at sikre lige muligheder for alle (Brundtland kommissionen 1987: 52). Dette dækker over en langsigtet behovsopfyldelse, hvor fremtidige generationer ligestilles med nuværende generationer og en mere kortsigtet behovsopfyldelse, hvor befolkningen skal ligestilles inden for samme generation. Den sociale ulighed skal udryddes ved først og fremmest at fokusere på de grundlæggende behov hos verdens fattige. Ifølge Brundtland kommissionen: [vil der] i en verden, hvor fattigdom og uretfærdighed er udbredt ( ) altid være en tilbøjelighed til økologiske og andre kriser, hvorfor: Opfyldelsen af menneskers behov og forhåbninger det vigtigste mål for udviklingen (Brundtland kommissionen 1987: 52). Budskabet med Brundtland kommissionens rapport var, at udvikling, dvs. de økonomiske og sociale ændringsprocesser, og miljø er sammenhængende. Den sammenhæng, som begrebet oprindelig opstod i, var en bekymring om ressourceknaphed ud fra det daværende ressourceforbrug, og det gik derfor på varigheden af ressourcerne. På daværende tidspunkt var fokus på forbruget og ikke på de stigende affaldsmængder, forbruget medførte. Det er derfor sket et skift fra fokus på knaphed ved udtømning af ressourcer til fokus på miljøet. 8

15 2. Social ansvarlig mode Med udgangspunkt i udvalgte dele af Corporate Social Responsibility (CSR) litteraturen vil jeg i dette kapitel indkredse begrebet social ansvarlig mode. Kapitlet vil søge at eksemplificere, hvordan modebrands kan være socialt ansvarlige, og hvordan dette tager sig ud for forbrugerne. Det vil endvidere fremgå, hvilke mærkeordninger forbrugeren kan orientere sig efter, hvis de vil sikre sig, at produktet lever op til visse miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske krav. I forlængelse heraf vil mærkeordningerne og kommunikation omkring modevirksomhedernes sociale projekter blive diskuteret, og der stilles spørgsmålstegn ved den bæredygtige handels forbrugervenlighed. Ifølge professor Peter Neergaard (2006) fra Copenhagen Business School er CSR langtfra et entydigt begreb, da der foregår en betydelig fortolkning af begrebet, i praksis såvel som i forskningsverdenen (Neergaard 2006: 19). Ifølge Neergaard kan CSR overordnet sammenfattes i følgende seks skoler: Den danske skole, den dogmatiske skole, den filantropiske skole, den internationale skole, den dialogorienterede skole og den etiske skole. I mine bestræbelser på at kortlægge, hvordan modebrands kan være socialt ansvarlige tages der udgangspunkt i den filantropiske skole og den internationale skole, eftersom jeg mener, at det er disse skolers definitioner af social ansvarlig, som er at finde i den danske modebranche 1. Derudover vil jeg også tage udgangspunkt i begrebet Corporate Social Innovation (CSI), som, ifølge forsker Thomas Sønderskov fra Copenhagen Business School, er det seneste skud på stammen inden for forskningen i social ansvarlighed (Norrbom 2007). Sønderskov tegner sig for det første storstilede forskningsprojekt om CSI i Danmark, som har til formål at udvikle en fortolkningsramme for CSI. Resultaterne herfra forelægger endnu ikke. Det gør til gengæld nogle af Sønderskovs perspektiver på CSI, og det er disse, som præsenteres i dette kapitel. 1 Da den dialogorienterede skole forstår social ansvarlighed, som et spørgsmål om at tage hensyn til forventninger fra de stakeholdere, som influerer på eller influeres af virksomhedens handlinger (Neergaard 2002: 22), har jeg valgt at betragte denne som et suffiks til den internationale skole, idet CSR inden for den internationale skole også sker i samarbejde med virksomhedens stakeholdere. Det er således grunden til, at den dialogorienterede skole ikke præsenteres isoleret i dette kapitel. Den etiske skole tager udgangspunkt i, at social ansvarlighed er godt, fordi det er etisk rigtigt (Neergaard 2002: 23). Denne udlægning af CSR er også at finde implicit i CSI, hvilket begrunder mit fravalg af den etiske skole til fordel for CSI. Den dogmatiske skole er repræsenteret i Milton Friedmans citat: The business of business is business (Neergaard 2006: 20 21). Det kan godt tænkes, at denne udlægning af CSR er at finde i den danske modebranche, men da det er uden for opgavens fokus at redegøre for dette, er denne blevet fravalgt. Den danske skole omhandler det rummelige arbejdsmarked (Neergaard 2006: 23). Da jeg er interesseret i at kortlægge, hvordan den sociale ansvarlighed kommer til udtryk over for forbrugerne, har jeg derfor valgt at fravælge denne skole. 9

16 2.1 Den filantropiske skole For at forklare den filantropiske skoles tilgang til CSR benytter Neergaard (2006) sig af følgende citat: The social responsibility of business encompasses the economic, legal, ethical and philanthropic expectations placed on organizations by society at a given point in time (Carroll & Buchholtz 1999: 35) Ud fra ovenstående opfatter Neergaard CSR som en understregelse af, at der påhviler virksomheder nogle forventninger om at bidrage med penge til forskellige gode formål. Tankegangen bag den filantropiske skole er derfor, at virksomheder bør koncentrere sig om at tjene penge, og at de tillige bør give en del af deres overskud tilbage til samfundet (Neergaard 2006: 21). Neergaard beskriver filantropi som værende primært et amerikansk fænomen. Dette begrunder han med, at det sociale sikkerhedsnet ikke er nær så udviklet i USA som eksempelvis i Skandinavien (Neergaard 2006: 21). Kigger man nærmere på den danske modebranche, kan man dog konstatere, at filantropi også bruges her. Flere danske modefirmaer lader overskuddet fra salget af fx en T shirts helt eller delvis gå til en god sag. Et eksempel herpå er Malene Birger, som flere gange årligt designer en T shirt til fordel for UNICEFs hjælpearbejde for verdens børn (Birger ). Et sådant samarbejde mellem en kommerciel og ikke kommerciel organisation, som Malene Birger og UNICEF, bliver også kaldt for cause related marketing (CRM). Sue Adkins (2004: 11) definerer CRM som: A commercial activity by which businesses and charities or causes form a partnership with each other to market an image, product or service for mutual benefits. Af denne definition kan man udlede, at Adkins lægger vægt på, at disse partnerskaber udelukkende indgås, fordi det er i begge parters interesse. Ud fra dette perspektiv kan Malene Birgers T shirt projekt betragtes således: Malene Birger skaber goodwill hos forbrugerne, fordi hun tager et socialt ansvar, mens UNICEF, foruden den økonomiske gevinst, som dette samarbejde indbringer, får skabt opmærksomhed om organisationens arbejde. Da parterne i en CRM aftale handler i egeninteresse, mener Adkins ikke, at CRM kan sidestilles med filantropi (Adkins 2004: 12). Adkins kan have en pointe i, at CRM ikke er filantropi i klassisk forstand, fordi forbrugernes indkøb er en forudsætning for, at de nødlidende får hjælp. Formålet med CRM er dog stadig at bidrage til at løse samfundsmæssige problemstillinger, hvilket jo i princippet udgør kernen i filantropi. Man kan formode, at Adkins afvisning af CRM som filantropi beror på en protest mod CRMs kommercielle islæt, hvilket blokerer for anerkendelsen af, at der rent faktisk kan ligge en oprigtig social motivation bag virksomhedernes sociale projekter. Herudfra kan man så stille spørgsmålet om, hvorvidt klassisk filantropi praktiseres af et godt hjerte eller for at forbedre sit corporate image? 10

17 Det er dog vigtigt at holde fast i, at CRM først og fremmest skal vække en interesse hos forbrugerne. For disse synes CRM initiativer umiddelbart at være kompleksitetsreducerende, idet forbrugerne får konkrete sociale sager at forholde sig til. Men anvendelsen af CRMinitiativer demonstrerer ikke nødvendigvis, hvordan modefirmaerne overordnet forholder til social ansvarlighed. Malene Birger undlader fx at informere forbrugerne om, hvordan hendes T shirts er produceret. Sat på spidsen ved forbrugerne i princippet ikke, om der eksempelvis har været børnearbejdere involveret i fremstillingen af de pågældende T shirts. Social ansvarlighed inden for den filantropiske skole synes på denne baggrund ikke at være særlig bred i sit fokus. Det skyldes, at indsatsen hovedsageligt, som vist i eksemplet ovenfor, koncentrerer sig om enkelte sager og dækker dermed ikke virksomhedens aktiviteter som helhed. På dette punkt forholder det sig anderledes inden for den internationale skole, hvor der arbejdes mere strategisk med den sociale ansvarlighed. Dette uddybes i det følgende afsnit. 2.2 Den internationale skole Neergaard (2006) tager udgangspunkt i nedenstående citater i sin redegørelse for den internationale skoles definition af CSR. Virksomhedens sociale ansvar betyder i alt væsentlighed, at virksomhederne frivilligt beslutter sig til at bidrage til et bedre samfund og et renere miljø (EU 2001: 6). Corporate Sustainability, and also CSR, refers to a company s activities voluntary by definition demonstrating the inclusion of social and environmental concerns in business operations and in interactions with stakeholders (Marrewijk & Werre 2003: 107). CSR inden for den internationale skole drejer sig således om sociale og miljømæssige forhold og sker i et samarbejde med stakeholders. Af citaterne fremgår det ligeledes, at der er tale om aktiviteter, virksomhederne foretager sig frivilligt. Det er således ikke CSR at leve op til lovgivningens krav fx inden for miljøområdet, idet alle virksomheder forventes at overholde loven (Neergaard 2006: 22). Indsatsen skal som sagt ske inden for det miljømæssige eller sociale område. Det sociale område opdeles ofte i det interne og eksterne. Det interne område er arbejdsmiljø i bred forstand inden for virksomhedens juridiske enheder. Det omfatter såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø. Det eksterne område vedrører arbejdsforholdene hos virksomhedens samarbejdspartnere, fx leverandører. Det betyder, at forhold som børnearbejde, diskriminering, tvangsarbejde og andre dårlige arbejdsforhold hos leverandørerne er en del af virksomhedens ansvar (Neergaard 2006: 22). At den danske modebranche frivilligt påtager sig et samfundsansvar, både på det sociale og miljømæssige område, fremgår af en undersøgelse fra Undersøgelsen, som er foretaget af Dansk Erhverv Analyse og DAFI, viser, at mere end halvdelen af DAFIs medlemmer har Code 11

18 of conduct. 2 Code og conduct er et sæt af regler, der beskriver et ansvar eller en korrekt praksis for en organisation (Wikipedia ). Det er især forbedring af arbejdsmiljø i udlandet, herunder bekæmpelse af børnearbejde og sikkert arbejdsmiljø, som modebranchen prioriterer højt (Dansk Erhverv Analyse 2007). Til trods for dette engagement er det dog langt fra alle modefirmaer, som informerer forbrugerne om deres etiske ståsted. En gennemgang af DAFIs medlemmers hjemmesider viser, at det stort set kun er de store modevirksomheder, som Bestseller og IC Companys, der har lagt deres Code of conduct ud på deres hjemmesider. Hvorfor der ikke er flere, som har valgt at gøre det samme, skyldes formodentligt, at virksomhederne oplever mange barrierer i arbejdet med CSR. Undersøgelsen viser nemlig, at virksomhederne har svært ved at kontrollere, om de etiske krav efterleves af deres samarbejdspartnere (Dansk Erhverv Analyse 2007). Ved at undlade at informere offentligheden om deres etiske krav, kan de således ikke risikere at komme i mediernes søgelys for ikke at opfylde dem og dermed undgår de negativ omtale. Sammenlignes den internationale skoles forståelse af social ansvarlighed med den filantropiske, synes førstnævnte mere seriøs, idet det sociale engagement i den internationale skole bredes ud til at omfatte mere end en enkeltsag. Men set i forhold til Corporate Social Innovation, som præsenteres i næste afsnit, kan man dog kritisere den internationale skole tilgang til social ansvarlighed for ikke at være ambitiøs nok. Denne kritik beror på, at man inden for Corporate Social Innovation tænker det sociale ansvar helt ind i produktet, hvilket tyder på et større engagement fra virksomhedens side. 2.3 Corporate Social Innovation Ifølge forsker Thomas Sønderskov fra Copenhagen Business School er Corporate Social Innovation (CSI) den hidtil mest ambitiøse form for integrering af social ansvarlighed i virksomhederne (Norrbom 2007). Ligesom CSR handler om at gøre noget godt, handler CSI, ifølge Sønderskov, også om at gøre gode gerninger. Men her hører ligheden mellem CSI og CSR også op. Ifølge Sønderskov udviser virksomheden nemlig langt større social ansvarlighed ved anvendelsen af CSI end ved brugen af CSR (Norrbom 2007). Dette skyldes, at man med CSI tænker den sociale funktion ind i produktet, hvilket ikke er tilfældet med CSR, hvor virksomhedens værdier blot omkranser produktet, og hvor den sociale ansvarlighed ikke er et vigtigt element i produktudviklingen (Norrbom 2007). Det betyder fx, at i stedet for at fjerne kemikalier fra en tekstilproduktion, når brugen af disse problematiseres af omgivelserne, er kemikalierne slet ikke til stede i første omgang, fordi man har tænkt det ind i innovationsprocessen (Norrbom 2007). Med CSI begynder selve innovationsprocessen altså med ansvarligheden, frem for blot at være noget, som støder til senere (Norrbom 2007). 2 Undersøgelsen blev gennemført som en anonym, webbaseret surveyundersøgelse blandt DAFIs medlemmer. 51 virksomheder medvirkede, og på daværende tidspunkt blev til gjort op til, at de tilsammen beskæftigede over 6985 ansatte og havde en samlet årlig omsætning over 19, 3 mia. kr. (Dansk Erhverv Analyse 2007). 12

19 Sønderskov mener dog ikke, at CSI er noget nyt fænomen. Historisk set har man i Danmark været vant til at tænke i profit og social ansvarlighed samtidig. Et eksempel på dette er højskoler og andelskasser, som i mange årtier har drevet virksomhed på baggrund af socialt engagement. Det nye er blot, at man med CSI har tilføjet den sociale ansvarlighed en systematik i kraft af, at man lader innovationsprocessen begynde med ansvarligheden (Norrbom 2007). Med CSI begrebets proaktive tilgang til social ansvarlighed mister CSR begrebet således sin retfærdiggørende forklaringskraft for virksomhederne, idet en CSR strategi ikke længere udviser social ansvarlighed nok. Over for CSI fremstår CSR nu nærmere som reaktiv på den måde, at den sociale ansvarlighed kommer i anden række efter produktet. Sønderskov forudser derfor, at CSI i fremtiden vil blive lig den gængse opfattelse af social ansvarlighed (Norrbom 2007). Som et eksempel på CSI i dansk mode kan man igen fremhæve Noir, som også blev omtalt i opgavens indledning. Intet andet dansk modefirma har som Noir oplevet at blive eksponeret så meget i medierne for at være socialt ansvarlige. Noir synes derfor at være blevet symbolet på den tendens, som huserer i modeverdenen i disse år, som, sat på spidsen, består i at redde verden, mens man ser ualmindelig godt ud. Noir modtog desuden i 2008 DANSK Fashion Awards etiske pris på baggrund af deres bæredygtige koncept. Bag Noir står Peter Ingwersen, hvis mission er at give moden substans, hvilket Ingwersen forstår som at lade mode gøre en positiv forskel (Aconis 2007: 39). I Noirs brand præsentation præciseres virksomhedens koncept: In a world where we often take and seldom give Noir is aimed at both the fashion and the social conscience of the consumer, who can thus endorse consumption and give a little back to the world by purchasing clothing that supports sustainable business processes in the Third World (Noir 2008). Ingwersen påbegyndte sin mission i 2005/6, da Noir kunne præsentere sin første high end kollektion til kvinder. Noir har sidenhen udvidet brandet til også at omfatte herretøj og består desuden i dag også af en billigere og bredere tilgængelig kollektion kaldet Bllack Noir. Når Noir kan kategoriseres som CSI, er det fordi, Ingwersen med sin idé om at ville skabe mode, som gør en positiv forskel, har tænkt den sociale dimension ind i produktet. Noirs kollektioner er for så vidt muligt fremstillet af bæredygtige metervarer. Noir stræber, ifølge eget udsagn, mod maksimal bæredygtighed (Noir ). Ingwersens idé har endvidere betydet, at Noir siden 2005 har arbejdet hen imod at etablere egen bæredygtig bomuldsproduktion i Uganda. Noir har valgt at fokusere deres sociale indsats mod Afrika. Dette er gjort ud fra ønsket om at bidrage til, at dette kontinent får mulighed for at etablere en rentabel industri med forhold og vilkår for medarbejderne i overensstemmelse med de 10 FN principper som beskrevet i UN Global Compact (Noir ). Bomulden skal bruges både i Noirs egne kollektioner og 13

20 sælges til andre luksusmærker, og en vis procentdel af overskuddet skal gå tilbage til de afrikanske landsbyboere i form af medicinhjælp og mikrolån. Det vil ske første gang med sommerkollektionen 2009 (Skarum ). Noir er desuden blevet belønnet økonomisk for sit forretningskoncept. Den statslige investeringsfond, Vækstfonden, investerede 9 mio. kroner i Noir i Om baggrunden for investeringen siger vicedirektør i Vækstfonden Ulrik Jørring: Vækstfondens investering i Noir er en naturlig konsekvens af Noirs unikke forretning. Vi tror simpelthen på, at kombinationen af bæredygtighed og lækkert design er så udslagsgivende en faktor, at brandet vil brænde igennem hos forbrugerne. Også i tider, hvor mange oplever økonomien som mere presset. Behovet for at udvise og signalere social ansvarlighed er kommet for at blive. Derfor tror vi, at Noir vil vokse sig til at blive en rigtig god forretning (Vækstfonden ). Formålet med investeringen er, ifølge Vækstfonden, at den skal være løftestang, når Noir for alvor skal indtage verdensscenen (Vækstfonden ). Med valget af Noir understøtter Vækstfonden således DAFIs plan om at gøre dansk mode kendt for at have en social ansvarlig profil, jf. afsnit 1.1. Vækstfonden anerkender dog samtidig også værdien af CSI, dvs. de muligheder som denne form for social ansvarlighed rummer. Jørring lægger vægt på at: Behovet for at udvise og signalere social ansvarlighed er kommet for at blive. Dette tydeliggøres ved det faktum, at flere danske modevirksomheder er begyndt at øjne de muligheder, som social ansvarlighed udledt af CSI rummer. Et øget antal danske modefirmaer fører, som sagt, bæredygtige og økologiske kollektioner, jf. kapitel 1. Den nye mode, green is the new black, hører således til i denne kategori af social ansvarlighed. Men hvordan kan forbrugeren orientere sig i den grønne mode? Hvordan kan man sikre sig at begreber som økologi og bæredygtighed ikke bare er tomme floskler? Det følgende afsnit vil søge svar på disse spørgsmål ud fra et forbrugerperspektiv og diskutere gennemsigtigheden i firmaernes sociale dagsorden. 2.4 Mærkeordninger og troværdighed I Danmark findes der ikke noget officielt mærke, som kan garantere økologisk eller bæredygtigt tøj. Til gengæld kan forbrugeren, ifølge Informationscenter for miljø og sundhed (IMS) 3, orientere sig efter en række etiske mærker, når der skal handles økologisk og bæredygtigt modetøj. Det fremgår af IMSs pjece Kend dit mærke fra 2009 (IMS 2009). IMS inddeler mærkerne i fire kategorier: Økologi, miljø, fair trade og sundhed. Den økologiske kategori består af mærkerne: GOTS, ETKO, ICEA, IVN, OneCert og Oregon Tilth. Ifølge IMS er Global 3 Informationscenter for miljø og sundhed er et uafhængigt informationscenter og miljø, sundhed og forbrug. Centeret finansieres af offentlige midler, som bevilges via Miljøministeriet (IMS a). 14

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard CSR - flygtig trend eller oplagt gevinst? Hvorfor taler vi om CSR? Nike og sportsskoene Fodboldene Når tilbud dræber FairTrade the Cacaoproduktion i Afrika DanWatch og Clean Clothes Campain 2 Hvad har

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

B Æ R E D Y G T I G H E D

B Æ R E D Y G T I G H E D G R E E N. W A S H M O D E I N D U S T R I E N F O R U R E N I N G K O M M U N I K A T I O N F O R B R U G E R K U L T U R L E G I T I M I T E T C S R C E R T I F I C E R I N G E R B Æ R E D Y G T I G

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers

Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Program i verdensklasse med fokus på Design Thinking og Gamechangers IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes!

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! Velkommen Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! The important thing is not to stop questioning. Curiosity has its own reason for existing Hypotesen Hvad får I med hjem i

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Introduktion til NNIT

Introduktion til NNIT Introduktion til NNIT IT-kontraktsnetværk 18. august 2014 PUBLIC Kort fortalt En af Danmarks fire største leverandører af itservices Vi leverer udvikling, implementering og drift til life sciences, finanssektoren,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Lederuddannelsen har tre moduler Med den nyeste viden om ledelse,

Læs mere

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding

Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse. Potsdam Berlin Madrid Kolding Lederuddannelsen Kom tættere på dine mål med en lederuddannelse i verdensklasse Potsdam Berlin Madrid Kolding En lederuddannelse med format Med den nyeste viden om ledelse, innovation og forretningsudvikling

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility - Strategisk og Ikke-strategisk CSR - HD Arrangement, 15. april 2015 Esben Rahbek Gjerdrum Pedersen (erp.ikl@cbs.dk) 1 Nogle Spørgsmål Hvad er CSR og hvad er strategisk

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler

Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Retsudvalget 2013-14 L 39 Bilag 5 Offentligt Dansk Erhvervs forslag til ændring af L 39: Ændring af lov om forbrugeraftaler Til: Retsudvalget samt ordførere på L39 Fra: Dansk Erhverv Indledning Direktivet

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes!

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! Velkommen Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! The important thing is not to stop questioning. Curiosity has its own reason for existing Nysgerrighed fører til udforskning

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling

Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Betydning af Verdensarv i bæredygtig nationalparkudvikling Professor Janne J. Liburd, Syddansk Universitet Professor Susanne Becken, Griffith University Nationalparker: Beskyttelse & Brug Tourism and recreation

Læs mere

Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014

Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014 Kundefokus handler i høj grad om engagement Morten Schrøder, Wilke Fremtidens biblioteker, 5. marts 2014 Min oplevelse fra 15 år med marketing og kundeansvar Produkt Pris Placering Promotion Purpose BEHOV

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011 pwc.dk Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter V/ Lars Engelund Revisor som indsender Revisors ansvar udvides som udgangspunkt ikke i forbindelse med indførelse af obligatorisk digital

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere