Social ansvarlig mode i et forbrugerperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social ansvarlig mode i et forbrugerperspektiv"

Transkript

1 Social ansvarlig mode i et forbrugerperspektiv Jane Schouborg Jensen (JJ62069) Vejleder: Sophie Esmann Andersen Speciale i Virksomhedskommunikation, Sommer 2009 Aarhus School of Business (Handelshøjskolen i Århus)

2

3 Titelblad Titel: Title (engelsk): Emne: Social ansvarlig mode i et forbrugerperspektiv Socially responsible fashion in a consumer perspective Speciale i Virksomhedskommunikation, Aarhus School of Business (Handelshøjskolen i Århus) Periode: Deltager: Vejleder: Jane Schouborg Jensen Sophie Esmann Andersen Oplagsantal: 3 Tegn ekskl. blanktegn: Emneord: Kommunikation, social ansvarlighed, mode, forbrug

4

5 Abstract Socially responsible fashion in a consumer perspective. This dissertation is made as the final component of the degree in Corporate Communication at Aarhus School of Business in the summer of The starting point of the thesis is the increased focus on Corporate Social Responsibility (CSR) in the Danish fashion industry within recent years. The aim of the Danish Fashion Institute (DAFI) is to make Danish fashion known for its CSR. Therefore, this dissertation will investigate the current understanding and use of socially responsible fashion according to six Danish consumers, thereby seeking to identify tendencies and particularly problems with the purpose of contributing to the ongoing development within the Danish fashion industry. The thesis is divided into two parts. The first part consists of a number of theoretical reflections on CSR and the context in which the consumers act. The second part consists of the methodical considerations on the empirically based research and of the analysis. The use of interviews with six women was chosen as a possibility to study the subject in depth, i.e. to understand the consumption and see it from different angles. Important questions have been how and why they consume socially responsible clothing and which aspects they have considered in doing so. A common perception is that they see socially responsible fashion as being clothes produced in consideration of the environment and the people involved in the production. It being organic is particularly important to them, because they see it as healthier for themselves. The dissertation argues that the socially responsible fashion industry has not been successful in communicating the CSR message to consumers and therefore faces a communicative challenge in the years to come. Therefore, this dissertation recommends aspects that should be included in the communicative strategies of the companies to advance the socially responsible fashion. A key aspect is that the fashion industry should make it easier for the consumer to buy socially responsible clothing. According to the women in question it is often a matter of chance whether they buy socially responsible clothing even though they all approve of the idea and express a wish to buy more of it. It is recommended to offer a wider range of socially responsible clothing in terms of price and design, since it is important that consumers can relate to it, i.e. it has to look like the clothes they would normally buy. The most important criterion at all times is the design. Ugly clothes will not be bought just because is it socially responsible. The socially responsible fashion should also be more visible and noticeable in the stores and in general to underline its existence. Searching for socially responsible fashion must not demand considerable resources. Also, consumers need to know more about the subject, i.e. more information is necessary. Consumers want concrete examples they can relate to which is why

6 the industry has to make the information more specific. They want to know how they can contribute to a better environment, improve their health and make a difference in people s lives. At the moment, consumers do not really feel they have any other choice but to believe in the clothing companies claims, if they want to support the good cause. Still, they are rather skeptical which is why they demand more transparency.

7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Kontekstualisering: Social ansvarlig mode i Danmark Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metodiske valg og videnskabsteoretiske overvejelser Opgavens opbygning Afgrænsning Begrebsafklaring Social ansvarlig mode Den filantropiske skole Den internationale skole Corporate Social Innovation Mærkeordninger og troværdighed Forbrug Hvad er et brand? Aakers branddefinition Forbrugere vælger liv, ikke brands Brands er idéer, vi lever vores liv med Det hyperkomplekse samfund Hypermodernitet Hyperforbrug Hypernarcissisme Metode Kvalitativ metode Udvælgelse af informanter Valg af interviewform Interviewguide Interviewsituationen Analyse Informanternes forståelse af begrebet social ansvarlig mode

8 5.2 Det designmæssige aspekt Det sundhedsmæssige aspekt Tilgængelighed Pris Synlighed Udbud Social ansvarlighed og troværdighed Anbefalinger Verificering Konklusion Litteraturliste Skrevne kilder Interview Bilagsoversigt

9 1. Indledning Fashion is not something that exists in dresses only. Fashion is in the sky, in the street, fashion has to do with ideas, the way we live, what is happening. (Coco Chanel i MOKO 2006:1) Eller sagt på en anden måde: Moden afspejler den tid, vi lever i. I dag er det blandt andet klimaforandringerne, og de menneskelige omkostninger herved, som præger tidsånden. Begreber som etik, social ansvarlighed, økologi, bæredygtighed og fair trade har derfor fundet vej til catwalken. Dette markeres med fashion statementet green is the new black (Blanchard 2008). Denne mode har ydermere fokus på de menneskelige og sundhedsmæssige aspekter ved modeprodukternes tilblivelse. Det danske tøjmærke Noir var blandt de første modefirmaer til at forene bæredygtighed med mode. Peter Ingwersen, direktør i Noir, mener, at den grønne tendens er et udtryk for, at forbrugeren ønsker at gøre noget godt for andre end sig selv: Mode er overflade. Det kan aldrig blive andet. Det er den måde, som vi iscenesætter os selv på. Den måde vi signalerer til omverden, hvem vi gerne vil være. Vores fornemmeste visitkort. Min mission er at give den overflade noget substans. Og markedet efterspørger substans. Vi har aldrig været mere velstående. Efter 80 ernes og 90 ernes overforbrug, ublu materialisme og bling bling er vi blevet mætte. Vi leder efter noget andet. Det handler ikke længere om Me, Myself and I, men i allerhøjeste grad om Me, Myself and Others. De hippeste mennesker i verden er dem, der blander det sexede den forførende overflade med handlinger, der gør en forskel. Gør verden til et bedre sted. De finder status i at hjælpe andre. At gøre godt med deres overflade. Det er den nye elite (Ingwersen i Aconis 2007: 39). Interessen for at kunne imødekomme den nye elites behov er stor hos danske modefirmaer. Det oplever de hos den danske modeindustris netværksorganisation Danish Fashion Institut (DAFI). Eva Kruse, direktør i DAFI, udtaler til modemagasinet Eurowoman i april 2009: Vi mærker en stigende interesse og søgen efter viden om både miljømæssig og social bæredygtighed fra virksomhedernes side (Kruse i Glanowski 2009: 52). DAFI står bag Nordic Initiative Clean and Ethical (NICE), som er et fælles nordisk projekt, der blandet andet uddanner den nordiske modebranche i social ansvarlighed (Glanowski 2009: 54). Dette vidner om, at den danske modebranche tror på, at social ansvarlighed kan betale sig. En undersøgelse fra 2007, foretaget af Dansk Erhverv Analyse, viser desuden, at 95 % af DAFIs medlemsvirksomheder mener, at social ansvarlighed bliver et vigtigt konkurrenceparameter i fremtiden (Dansk Erhverv Analyse 2007). Men gode gerninger i form af social ansvarlighed sælger ikke nødvendigvis. Ifølge forsker i social ansvarlighed, Suzanne Beckmann (2006), består belønningen for virksomheder, som tager et socialt ansvar, snarere i et forbedret corporate image end i resultater, som kan aflæses 3

10 direkte på bundlinjen. Skal virksomhederne have forbrugerne til at vælge mere af den socialt ansvarlige mode til, så kræver det altså, at forbrugerne kan se fordelene i den grønne mode. Det kræver kort sagt, at modevirksomhederne kan kommunikere dette til forbrugerne. At virksomhederne kan gøre en forskel med deres kommunikation forudsætter dog, at de lærer forbrugerne at kende. Det mener strategisk planner Cathrine Esmann og kommunikationsforsker Sophie Esmann. Dette udtrykker de på følgende måde: ( ) hvis du vil have en betydning i menneskers liv, så må du skabe indsigter i de liv, de lever; i deres livsverden og den kultur, som omgiver dem (Esmann & Esmann ). Med andre ord lærer man forbrugerne at kende, kan man gøre en forskel med sin kommunikation. Med ønsket om at ville bidrage til at fremme social ansvarlighed inden for den danske modebranche, vil denne opgave derfor gå tæt på danske forbrugere af den socialt ansvarlige mode for at undersøge, hvorledes de forholder sig til denne. Denne opgave vil altså sætte fokus på, hvilke aspekter ved socialt ansvarlige mode, som forbrugerne lægger vægt på, hvad forbrugerne forstår, tænker, føler og mener om moden, og hvilke ting det derfor er væsentligt at tage højde for i markedsføringen. 1.1 Kontekstualisering: Social ansvarlig mode i Danmark I dag er situationen den, at tekstilindustrien hører til blandt de mest forurenende i verden. Alene i Danmark kommer tøjvask og tøjforbrug ind på en fjerde plads over de forbrugsgoder, der har den største påvirking på den globale opvarmning (Engstrøm 2007). Desuden er tøj Danmarks fjerdestørste eksport erhverv, og de politiske visioner for den danske modebranche er store, idet planerne er at gøre København til den femte modeklynge i verden på linje med Milano, New York, Paris og London (Olesen ). Dansk mode vil således, hvis alt går efter planen, komme til at spille en endnu større rolle i dansk øjemed i fremtiden. Derudover er det også meningen, at nordisk mode skal differentiere sig på social ansvarlighed. Dette forklarer Eva Kruse, direktør i DAFI, ved, at forbrugerne med den nordiske mode skal købe sig: ( ) ind i et værdisæt om, at varerne er produceret under bedre forhold end andres (Kruse i Glanowski 2009: 54). I lyset af ovenstående synes en undersøgelse af, hvilke tanker forbrugerne gør sig om den bæredygtige mode, derfor yderst relevant. Desuden efterspørger modeerhvervet også selv, at der forskes mere i mode. I rapporten Potentialer i modeforskning (2006), udgivet af Mode Konsortiet MOKO, udtaler designer Rikke Baumgarten fra modefirmaet Baum und Pferdgarten: Vi har brug for mere modeforskning. Der er så meget, der er afhængig af viden, analyse, research og forståelse (Baumgarten i MOKO 2006: 14). Modeerhvervet i Danmark har ikke haft den store forskningsmæssige interesse. Det er først inden for de senere år, at der er begyndt at ske noget på feltet. Som studerende finder jeg det motiverende at give mig i kast med et felt, som der stilles ønske om, at der forskes mere i. Endvidere er det også blot med til at understrege relevansen af en sådan undersøgelse. 4

11 1.2 Problemformulering På baggrund af ovenstående interesse for genstandsfeltet tager opgavens problemformulering sig således ud: Denne opgave vil undersøge, hvad der ligger til grund for forbrugernes interesse for social ansvarlig mode, dvs. hvordan og hvorfor forbrugerne bruger denne mode. Formålet med undersøgelsen er at indhente et vidensgrundlag, der kan indgå i modebranchens arbejde med markedsføringen af den grønne mode. Det vil sige en afdækning af, hvilke forbrugsaspekter, modevirksomhederne med fordel kan tage højde for i deres kommunikationsstrategier rettet mod forbrugerne Arbejdsspørgsmål Jeg har i mine bestræbelser på at besvare problemformuleringen støttet mig til følgende arbejdsspørgsmål: Hvordan kan modebrands være social ansvarlige? Hvad karakteriserer den hypermoderne forbruger? Disse spørgsmål er udformet med henblik på at kunne definere feltet social ansvarlig mode i en dansk kontekst, da dette endnu ikke systematisk er gjort. Herudover har det været i min interesse at opstille nogle fokuspunkter, med hvilke man kan forstå nutidens forbruger. 1.3 Metodiske valg og videnskabsteoretiske overvejelser I opgaven gøres der brug af den samfundsvidenskabelige og den humanvidenskabelige metode. Samfundsvidenskaben er brugbar, hvis man beskæftiger sig med motiverne og forklaringerne bag det enkelte menneskes adfærd i samfundet. Den er særligt velegnet, fordi den er begrebsorienteret og derfor anvendelig til det teoretiske udgangspunkt. Samfundsvidenskaben benytter sig hovedsageligt af den kvantitative og den kvalitative metode til indsamling af empiri. I den kvalitative metode konstruerer forskeren sine indsamlede data med henblik på at skabe en dybere forståelse af et problemkompleks (Andersen 2003). Det kvalitative interview er ( ) en enestående sensitiv og stærk metode til at få fat i de interviewedes oplevelser af deres hverdagsverden og dens levende betydning (Kvale 1997: 78). Den er derfor særdeles velegnet til at udforske mere komplicerede sammenhænge, hvor spørgsmål som hvordan og hvorfor optræder. I opgaven er derfor anvendt et kvalitativt undersøgelsesdesign for at genere viden i forhold til forbrugeren. Den kvantitative tilgang i form af spørgeskemaundersøgelser kunne have været et muligt supplement til indsamling af data, fordi den ville kunne give repræsentativitet og kunne, afhængig af udformningen af spørgsmålene, give entydige sammenlignelige data, dvs. at der kunne opnås systematiske og derved let bearbejdelige data, uden at det ville være for tidskrævende. Men den kvantitative tilgang er ikke hensigtsmæssig i 5

12 denne sammenhæng, da opgaven ikke tilsigter at gøre genstandsfeltet kvantificerbart, men stræber derimod efter at forstå og forklare genstandsfeltet (Kvale 1994; Andersen 2003). Der vil i afsnit 4.1 blive redegjort for mit undersøgelsesdesign. Den kvalitative tilgang begrænser antallet af informanter, hvilket resulterer i, at informanterne bliver dominerende i undersøgelsen. Den personlige kontakt med informanterne gør samtidig, at det kvalitative interview i udgangspunktet giver mulighed for at nå en dybde via eventuelle afklaringer og opfølgende spørgsmål i interviewsituationen (Kvale 1994). Den humanvidenskabelige tilgang er endvidere anvendt, fordi den sætter fokus på sproget og menneskeskabte fænomener, og den er brugbar grundet dens metode med fokus på analyse og fortolkning, dvs. hvordan informanterne bruger socialt ansvarlige mærker, og hvorfor de gør dette. Analysen og fortolkningen bygger således på de kvalitative interviews, som fremgår af bilag 2 til 7. Opgaven skal ses i et fortolkende paradigme. Centralt heri er den hermeneutiske metode, der har særligt fokus på fortolkningen og det at finde mening. Hermeneutik handler om forståelse og fortolkning. Essentielt heri er interviewerens forsøg på at sætte sig ind i informanternes forståelseshorisont, som udspringer af informanternes livserfaringer opsamlet i den fysiske virkelighed og i interaktionen med andre mennesker (Jacobsen et al. 1999). Den der siger noget, og den der forsøger at forstå det sagte, befinder sig i hver sin forståelseshorisont. Og forståelsen må opbygges i en cirkel, hvor man forsøger at bevæge sig frem og tilbage mellem ens egen og den andens forståelseshorisont (Jacobsen et al. 1999: 169). Fortolkningen skrider frem som en cirkulær vekselvirkning mellem de enkelte dele og helheden (Jacobsen et al. 1999: 167) I forlængelse af dette må opgaven nødvendigvis placeres indenfor det socialkonstruktivistiske paradigme. I den socialkonstruktivistiske tænkning eksisterer virkeligheden, og dermed også den videnskabelige sandhed, ikke uafhængigt, det vil sige i sig selv, men er socialt konstrueret af samfundet og af individer og grupper deri. Det vil sige, at der ikke findes nogen yderligere virkelighed udover den i sproget (Nygaard 2005). Overordnet er der to grupperinger inden for socialkonstruktivismen. Der er dem, der mener, at alt er konstrueret af mennesket. Gennem sproget er virkeligheden socialt konstrueret, og således er også objektivismen konstrueret, det vil sige, at objektivisme ikke er en reel mulighed, og at alt nødvendigvis må være subjektivistisk. Den anden side erkender også fysiske og materielle aspekter i naturen, det vil sige, at der er tale om både en social konstrueret virkelighed og en fysisk virkelighed, der er udenom vores erkendelse. Det centrale i denne opgave er ikke, hvordan virkeligheden er, men i stedet hvordan vi ser denne. Det er derfor ikke så meget socialkonstruktivisme i ontologisk forstand, dvs. om at virkeligheden er socialt konstrueret, men mere i en epistemologisk forstand, hvor det er tilgangen til og fortolkningen af virkeligheden, som er socialt konstrueret, dvs. hvordan der opnås viden om denne (Nygaard 2005). Det er, hvordan den enkelte forholder sig til denne 6

13 virkelighed, som er i opgavens interesse. Der fokuseres altså på den virkelighed, som erfares og fortolkes subjektivt af forbrugeren. Sproget har således en ganske vigtig betydning. I denne ligger også, at sandheden altid er et perspektiv og aldrig bliver en absolut sandhed. Derved er det heller ikke muligt at kunne generalisere ud fra dette. 1.4 Opgavens opbygning Specialet vil bestå af tre overordnede dele: En teoretisk del, en metodisk del og en analysedel. Teorien tager sit udgangspunkt i en kritisk indføring i genstandsfeltet og dets begreber og fungerer desuden som en rettesnor for den efterfølgende undersøgelse. Teorien vil falde i to kapitler: - Først vil feltet, social ansvarlig mode, blive tegnet op. Jeg vil gøre rede for, hvilke forskningsskoler, der opererer indenfor feltet, ligesom jeg vil eksemplificere, hvordan modebrands kan være socialt ansvarlige. Ydermere vil det blive behandlet, hvilke mærkeordninger, der huserer indenfor feltet, og hvordan disse mærker giver forbrugerne mulighed for at orientere sig på markedet. - I teoriens andet kapitel vil jeg først definere, hvad et modebrand betyder i et forbrugerperspektiv. Dernæst vil jeg beskrive, de samfundsmæssige rammer, under hvilke der i dag forbruges. I teorien anvendes diverse litteratur af forskellige teoretikere, videnskabelige forskningsartikler, rapporter samt diverse modeartikler for at danne et overblik over de relaterede emner. I teoriens første kapitel vil jeg hovedsageligt trække på Neergaards kategorisering af forskningsskoler indenfor social ansvarlighed. I det efterfølgende kapitel tager jeg udgangspunkt i Susan Fournier (1998) og David A. Aakers (1996) forskellige definitioner af brands, for at vise udviklingen i måden, hvorpå man anser forbrugeren i et kommunikationsperspektiv. Dernæst udgør især Ulrich Beck (1997) og Lars Qvortrups (2000) samfundsvidenskabelige værker fundamentet for at kunne male et billede af samfundets udvikling i et forbrugerperspektiv. Som min overordnede metodiske tilgang benytter jeg den kvalitative forskningstradition. Mens jeg i afsnit 1.3 har gjort rede for styrkerne ved at anvende det kvalitative forskningsinterview, baserer selve metodeafsnittet sig på en gennemgang af mine konkrete metodiske valg og overvejelser i forbindelse med undersøgelsesdesignet. Her har jeg primært anvendt Laila Launsø og Olaf Rieper (2005) som inspiration. I analysedelen vil jeg først og fremmest afklare, hvad informanterne forstår ved social ansvarlighed. Dernæst vil analysen falde i fire tematiske afsnit, som tilsammen har til formål at 7

14 fremanalysere, hvordan social ansvarlig mode forbruges og hvorfor. Inden specialet afrundes i en konklusion, vil der, ud fra de analytiske resultater, blive opstillet en række konkrete kommunikative anbefalinger til modefirmaer med en socialt ansvarlig profil. 1.5 Afgrænsning Dette speciale går ikke ind i diskussionen om, hvorvidt virksomheder har et overordnede socialt ansvar, men tager udgangspunkt i, at de har det. Derfor bliver informanterne ej heller bedt om at tage stilling til, om modevirksomhederne har et socialt ansvar. 1.6 Begrebsafklaring Bæredygtighed forstået som bæredygtig udvikling opstod som begreb i 1970 erne, men kom først rigtigt i fokus i 1980 erne. Der er flere forskellige tilgange og fortolkninger af bæredygtig udvikling. Dette skyldes, at begrebet er værdiladet og kulturelt bestemt. Grundlæggende omhandler bæredygtighed dog menneskets udnyttelse af naturgrundlaget og de sociale og økonomiske omstændigheder, der knytter sig til denne udnyttelse. Indeholdt heri er derfor både et økonomisk, et socialt og et miljømæssigt aspekt. Bæredygtig udvikling er overvejende forbundet med Brundtland kommissionens definition af denne i sin rapport Vores Fælles Fremtid fra 1987, som blev udgivet i forbindelse med FN s Konference for Miljø og Udvikling i Her defineres bæredygtig udvikling som: ( ) en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe de fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare (Brundtland kommissionen 1987: 51). Centralt i Vores Fælles Fremtid er også, at: En bæredygtig udvikling kræver ( ) at samfundene opfylder menneskets behov for både en øget produktion og for at sikre lige muligheder for alle (Brundtland kommissionen 1987: 52). Dette dækker over en langsigtet behovsopfyldelse, hvor fremtidige generationer ligestilles med nuværende generationer og en mere kortsigtet behovsopfyldelse, hvor befolkningen skal ligestilles inden for samme generation. Den sociale ulighed skal udryddes ved først og fremmest at fokusere på de grundlæggende behov hos verdens fattige. Ifølge Brundtland kommissionen: [vil der] i en verden, hvor fattigdom og uretfærdighed er udbredt ( ) altid være en tilbøjelighed til økologiske og andre kriser, hvorfor: Opfyldelsen af menneskers behov og forhåbninger det vigtigste mål for udviklingen (Brundtland kommissionen 1987: 52). Budskabet med Brundtland kommissionens rapport var, at udvikling, dvs. de økonomiske og sociale ændringsprocesser, og miljø er sammenhængende. Den sammenhæng, som begrebet oprindelig opstod i, var en bekymring om ressourceknaphed ud fra det daværende ressourceforbrug, og det gik derfor på varigheden af ressourcerne. På daværende tidspunkt var fokus på forbruget og ikke på de stigende affaldsmængder, forbruget medførte. Det er derfor sket et skift fra fokus på knaphed ved udtømning af ressourcer til fokus på miljøet. 8

15 2. Social ansvarlig mode Med udgangspunkt i udvalgte dele af Corporate Social Responsibility (CSR) litteraturen vil jeg i dette kapitel indkredse begrebet social ansvarlig mode. Kapitlet vil søge at eksemplificere, hvordan modebrands kan være socialt ansvarlige, og hvordan dette tager sig ud for forbrugerne. Det vil endvidere fremgå, hvilke mærkeordninger forbrugeren kan orientere sig efter, hvis de vil sikre sig, at produktet lever op til visse miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske krav. I forlængelse heraf vil mærkeordningerne og kommunikation omkring modevirksomhedernes sociale projekter blive diskuteret, og der stilles spørgsmålstegn ved den bæredygtige handels forbrugervenlighed. Ifølge professor Peter Neergaard (2006) fra Copenhagen Business School er CSR langtfra et entydigt begreb, da der foregår en betydelig fortolkning af begrebet, i praksis såvel som i forskningsverdenen (Neergaard 2006: 19). Ifølge Neergaard kan CSR overordnet sammenfattes i følgende seks skoler: Den danske skole, den dogmatiske skole, den filantropiske skole, den internationale skole, den dialogorienterede skole og den etiske skole. I mine bestræbelser på at kortlægge, hvordan modebrands kan være socialt ansvarlige tages der udgangspunkt i den filantropiske skole og den internationale skole, eftersom jeg mener, at det er disse skolers definitioner af social ansvarlig, som er at finde i den danske modebranche 1. Derudover vil jeg også tage udgangspunkt i begrebet Corporate Social Innovation (CSI), som, ifølge forsker Thomas Sønderskov fra Copenhagen Business School, er det seneste skud på stammen inden for forskningen i social ansvarlighed (Norrbom 2007). Sønderskov tegner sig for det første storstilede forskningsprojekt om CSI i Danmark, som har til formål at udvikle en fortolkningsramme for CSI. Resultaterne herfra forelægger endnu ikke. Det gør til gengæld nogle af Sønderskovs perspektiver på CSI, og det er disse, som præsenteres i dette kapitel. 1 Da den dialogorienterede skole forstår social ansvarlighed, som et spørgsmål om at tage hensyn til forventninger fra de stakeholdere, som influerer på eller influeres af virksomhedens handlinger (Neergaard 2002: 22), har jeg valgt at betragte denne som et suffiks til den internationale skole, idet CSR inden for den internationale skole også sker i samarbejde med virksomhedens stakeholdere. Det er således grunden til, at den dialogorienterede skole ikke præsenteres isoleret i dette kapitel. Den etiske skole tager udgangspunkt i, at social ansvarlighed er godt, fordi det er etisk rigtigt (Neergaard 2002: 23). Denne udlægning af CSR er også at finde implicit i CSI, hvilket begrunder mit fravalg af den etiske skole til fordel for CSI. Den dogmatiske skole er repræsenteret i Milton Friedmans citat: The business of business is business (Neergaard 2006: 20 21). Det kan godt tænkes, at denne udlægning af CSR er at finde i den danske modebranche, men da det er uden for opgavens fokus at redegøre for dette, er denne blevet fravalgt. Den danske skole omhandler det rummelige arbejdsmarked (Neergaard 2006: 23). Da jeg er interesseret i at kortlægge, hvordan den sociale ansvarlighed kommer til udtryk over for forbrugerne, har jeg derfor valgt at fravælge denne skole. 9

16 2.1 Den filantropiske skole For at forklare den filantropiske skoles tilgang til CSR benytter Neergaard (2006) sig af følgende citat: The social responsibility of business encompasses the economic, legal, ethical and philanthropic expectations placed on organizations by society at a given point in time (Carroll & Buchholtz 1999: 35) Ud fra ovenstående opfatter Neergaard CSR som en understregelse af, at der påhviler virksomheder nogle forventninger om at bidrage med penge til forskellige gode formål. Tankegangen bag den filantropiske skole er derfor, at virksomheder bør koncentrere sig om at tjene penge, og at de tillige bør give en del af deres overskud tilbage til samfundet (Neergaard 2006: 21). Neergaard beskriver filantropi som værende primært et amerikansk fænomen. Dette begrunder han med, at det sociale sikkerhedsnet ikke er nær så udviklet i USA som eksempelvis i Skandinavien (Neergaard 2006: 21). Kigger man nærmere på den danske modebranche, kan man dog konstatere, at filantropi også bruges her. Flere danske modefirmaer lader overskuddet fra salget af fx en T shirts helt eller delvis gå til en god sag. Et eksempel herpå er Malene Birger, som flere gange årligt designer en T shirt til fordel for UNICEFs hjælpearbejde for verdens børn (Birger ). Et sådant samarbejde mellem en kommerciel og ikke kommerciel organisation, som Malene Birger og UNICEF, bliver også kaldt for cause related marketing (CRM). Sue Adkins (2004: 11) definerer CRM som: A commercial activity by which businesses and charities or causes form a partnership with each other to market an image, product or service for mutual benefits. Af denne definition kan man udlede, at Adkins lægger vægt på, at disse partnerskaber udelukkende indgås, fordi det er i begge parters interesse. Ud fra dette perspektiv kan Malene Birgers T shirt projekt betragtes således: Malene Birger skaber goodwill hos forbrugerne, fordi hun tager et socialt ansvar, mens UNICEF, foruden den økonomiske gevinst, som dette samarbejde indbringer, får skabt opmærksomhed om organisationens arbejde. Da parterne i en CRM aftale handler i egeninteresse, mener Adkins ikke, at CRM kan sidestilles med filantropi (Adkins 2004: 12). Adkins kan have en pointe i, at CRM ikke er filantropi i klassisk forstand, fordi forbrugernes indkøb er en forudsætning for, at de nødlidende får hjælp. Formålet med CRM er dog stadig at bidrage til at løse samfundsmæssige problemstillinger, hvilket jo i princippet udgør kernen i filantropi. Man kan formode, at Adkins afvisning af CRM som filantropi beror på en protest mod CRMs kommercielle islæt, hvilket blokerer for anerkendelsen af, at der rent faktisk kan ligge en oprigtig social motivation bag virksomhedernes sociale projekter. Herudfra kan man så stille spørgsmålet om, hvorvidt klassisk filantropi praktiseres af et godt hjerte eller for at forbedre sit corporate image? 10

17 Det er dog vigtigt at holde fast i, at CRM først og fremmest skal vække en interesse hos forbrugerne. For disse synes CRM initiativer umiddelbart at være kompleksitetsreducerende, idet forbrugerne får konkrete sociale sager at forholde sig til. Men anvendelsen af CRMinitiativer demonstrerer ikke nødvendigvis, hvordan modefirmaerne overordnet forholder til social ansvarlighed. Malene Birger undlader fx at informere forbrugerne om, hvordan hendes T shirts er produceret. Sat på spidsen ved forbrugerne i princippet ikke, om der eksempelvis har været børnearbejdere involveret i fremstillingen af de pågældende T shirts. Social ansvarlighed inden for den filantropiske skole synes på denne baggrund ikke at være særlig bred i sit fokus. Det skyldes, at indsatsen hovedsageligt, som vist i eksemplet ovenfor, koncentrerer sig om enkelte sager og dækker dermed ikke virksomhedens aktiviteter som helhed. På dette punkt forholder det sig anderledes inden for den internationale skole, hvor der arbejdes mere strategisk med den sociale ansvarlighed. Dette uddybes i det følgende afsnit. 2.2 Den internationale skole Neergaard (2006) tager udgangspunkt i nedenstående citater i sin redegørelse for den internationale skoles definition af CSR. Virksomhedens sociale ansvar betyder i alt væsentlighed, at virksomhederne frivilligt beslutter sig til at bidrage til et bedre samfund og et renere miljø (EU 2001: 6). Corporate Sustainability, and also CSR, refers to a company s activities voluntary by definition demonstrating the inclusion of social and environmental concerns in business operations and in interactions with stakeholders (Marrewijk & Werre 2003: 107). CSR inden for den internationale skole drejer sig således om sociale og miljømæssige forhold og sker i et samarbejde med stakeholders. Af citaterne fremgår det ligeledes, at der er tale om aktiviteter, virksomhederne foretager sig frivilligt. Det er således ikke CSR at leve op til lovgivningens krav fx inden for miljøområdet, idet alle virksomheder forventes at overholde loven (Neergaard 2006: 22). Indsatsen skal som sagt ske inden for det miljømæssige eller sociale område. Det sociale område opdeles ofte i det interne og eksterne. Det interne område er arbejdsmiljø i bred forstand inden for virksomhedens juridiske enheder. Det omfatter såvel fysisk som psykisk arbejdsmiljø. Det eksterne område vedrører arbejdsforholdene hos virksomhedens samarbejdspartnere, fx leverandører. Det betyder, at forhold som børnearbejde, diskriminering, tvangsarbejde og andre dårlige arbejdsforhold hos leverandørerne er en del af virksomhedens ansvar (Neergaard 2006: 22). At den danske modebranche frivilligt påtager sig et samfundsansvar, både på det sociale og miljømæssige område, fremgår af en undersøgelse fra Undersøgelsen, som er foretaget af Dansk Erhverv Analyse og DAFI, viser, at mere end halvdelen af DAFIs medlemmer har Code 11

18 of conduct. 2 Code og conduct er et sæt af regler, der beskriver et ansvar eller en korrekt praksis for en organisation (Wikipedia ). Det er især forbedring af arbejdsmiljø i udlandet, herunder bekæmpelse af børnearbejde og sikkert arbejdsmiljø, som modebranchen prioriterer højt (Dansk Erhverv Analyse 2007). Til trods for dette engagement er det dog langt fra alle modefirmaer, som informerer forbrugerne om deres etiske ståsted. En gennemgang af DAFIs medlemmers hjemmesider viser, at det stort set kun er de store modevirksomheder, som Bestseller og IC Companys, der har lagt deres Code of conduct ud på deres hjemmesider. Hvorfor der ikke er flere, som har valgt at gøre det samme, skyldes formodentligt, at virksomhederne oplever mange barrierer i arbejdet med CSR. Undersøgelsen viser nemlig, at virksomhederne har svært ved at kontrollere, om de etiske krav efterleves af deres samarbejdspartnere (Dansk Erhverv Analyse 2007). Ved at undlade at informere offentligheden om deres etiske krav, kan de således ikke risikere at komme i mediernes søgelys for ikke at opfylde dem og dermed undgår de negativ omtale. Sammenlignes den internationale skoles forståelse af social ansvarlighed med den filantropiske, synes førstnævnte mere seriøs, idet det sociale engagement i den internationale skole bredes ud til at omfatte mere end en enkeltsag. Men set i forhold til Corporate Social Innovation, som præsenteres i næste afsnit, kan man dog kritisere den internationale skole tilgang til social ansvarlighed for ikke at være ambitiøs nok. Denne kritik beror på, at man inden for Corporate Social Innovation tænker det sociale ansvar helt ind i produktet, hvilket tyder på et større engagement fra virksomhedens side. 2.3 Corporate Social Innovation Ifølge forsker Thomas Sønderskov fra Copenhagen Business School er Corporate Social Innovation (CSI) den hidtil mest ambitiøse form for integrering af social ansvarlighed i virksomhederne (Norrbom 2007). Ligesom CSR handler om at gøre noget godt, handler CSI, ifølge Sønderskov, også om at gøre gode gerninger. Men her hører ligheden mellem CSI og CSR også op. Ifølge Sønderskov udviser virksomheden nemlig langt større social ansvarlighed ved anvendelsen af CSI end ved brugen af CSR (Norrbom 2007). Dette skyldes, at man med CSI tænker den sociale funktion ind i produktet, hvilket ikke er tilfældet med CSR, hvor virksomhedens værdier blot omkranser produktet, og hvor den sociale ansvarlighed ikke er et vigtigt element i produktudviklingen (Norrbom 2007). Det betyder fx, at i stedet for at fjerne kemikalier fra en tekstilproduktion, når brugen af disse problematiseres af omgivelserne, er kemikalierne slet ikke til stede i første omgang, fordi man har tænkt det ind i innovationsprocessen (Norrbom 2007). Med CSI begynder selve innovationsprocessen altså med ansvarligheden, frem for blot at være noget, som støder til senere (Norrbom 2007). 2 Undersøgelsen blev gennemført som en anonym, webbaseret surveyundersøgelse blandt DAFIs medlemmer. 51 virksomheder medvirkede, og på daværende tidspunkt blev til gjort op til, at de tilsammen beskæftigede over 6985 ansatte og havde en samlet årlig omsætning over 19, 3 mia. kr. (Dansk Erhverv Analyse 2007). 12

19 Sønderskov mener dog ikke, at CSI er noget nyt fænomen. Historisk set har man i Danmark været vant til at tænke i profit og social ansvarlighed samtidig. Et eksempel på dette er højskoler og andelskasser, som i mange årtier har drevet virksomhed på baggrund af socialt engagement. Det nye er blot, at man med CSI har tilføjet den sociale ansvarlighed en systematik i kraft af, at man lader innovationsprocessen begynde med ansvarligheden (Norrbom 2007). Med CSI begrebets proaktive tilgang til social ansvarlighed mister CSR begrebet således sin retfærdiggørende forklaringskraft for virksomhederne, idet en CSR strategi ikke længere udviser social ansvarlighed nok. Over for CSI fremstår CSR nu nærmere som reaktiv på den måde, at den sociale ansvarlighed kommer i anden række efter produktet. Sønderskov forudser derfor, at CSI i fremtiden vil blive lig den gængse opfattelse af social ansvarlighed (Norrbom 2007). Som et eksempel på CSI i dansk mode kan man igen fremhæve Noir, som også blev omtalt i opgavens indledning. Intet andet dansk modefirma har som Noir oplevet at blive eksponeret så meget i medierne for at være socialt ansvarlige. Noir synes derfor at være blevet symbolet på den tendens, som huserer i modeverdenen i disse år, som, sat på spidsen, består i at redde verden, mens man ser ualmindelig godt ud. Noir modtog desuden i 2008 DANSK Fashion Awards etiske pris på baggrund af deres bæredygtige koncept. Bag Noir står Peter Ingwersen, hvis mission er at give moden substans, hvilket Ingwersen forstår som at lade mode gøre en positiv forskel (Aconis 2007: 39). I Noirs brand præsentation præciseres virksomhedens koncept: In a world where we often take and seldom give Noir is aimed at both the fashion and the social conscience of the consumer, who can thus endorse consumption and give a little back to the world by purchasing clothing that supports sustainable business processes in the Third World (Noir 2008). Ingwersen påbegyndte sin mission i 2005/6, da Noir kunne præsentere sin første high end kollektion til kvinder. Noir har sidenhen udvidet brandet til også at omfatte herretøj og består desuden i dag også af en billigere og bredere tilgængelig kollektion kaldet Bllack Noir. Når Noir kan kategoriseres som CSI, er det fordi, Ingwersen med sin idé om at ville skabe mode, som gør en positiv forskel, har tænkt den sociale dimension ind i produktet. Noirs kollektioner er for så vidt muligt fremstillet af bæredygtige metervarer. Noir stræber, ifølge eget udsagn, mod maksimal bæredygtighed (Noir ). Ingwersens idé har endvidere betydet, at Noir siden 2005 har arbejdet hen imod at etablere egen bæredygtig bomuldsproduktion i Uganda. Noir har valgt at fokusere deres sociale indsats mod Afrika. Dette er gjort ud fra ønsket om at bidrage til, at dette kontinent får mulighed for at etablere en rentabel industri med forhold og vilkår for medarbejderne i overensstemmelse med de 10 FN principper som beskrevet i UN Global Compact (Noir ). Bomulden skal bruges både i Noirs egne kollektioner og 13

20 sælges til andre luksusmærker, og en vis procentdel af overskuddet skal gå tilbage til de afrikanske landsbyboere i form af medicinhjælp og mikrolån. Det vil ske første gang med sommerkollektionen 2009 (Skarum ). Noir er desuden blevet belønnet økonomisk for sit forretningskoncept. Den statslige investeringsfond, Vækstfonden, investerede 9 mio. kroner i Noir i Om baggrunden for investeringen siger vicedirektør i Vækstfonden Ulrik Jørring: Vækstfondens investering i Noir er en naturlig konsekvens af Noirs unikke forretning. Vi tror simpelthen på, at kombinationen af bæredygtighed og lækkert design er så udslagsgivende en faktor, at brandet vil brænde igennem hos forbrugerne. Også i tider, hvor mange oplever økonomien som mere presset. Behovet for at udvise og signalere social ansvarlighed er kommet for at blive. Derfor tror vi, at Noir vil vokse sig til at blive en rigtig god forretning (Vækstfonden ). Formålet med investeringen er, ifølge Vækstfonden, at den skal være løftestang, når Noir for alvor skal indtage verdensscenen (Vækstfonden ). Med valget af Noir understøtter Vækstfonden således DAFIs plan om at gøre dansk mode kendt for at have en social ansvarlig profil, jf. afsnit 1.1. Vækstfonden anerkender dog samtidig også værdien af CSI, dvs. de muligheder som denne form for social ansvarlighed rummer. Jørring lægger vægt på at: Behovet for at udvise og signalere social ansvarlighed er kommet for at blive. Dette tydeliggøres ved det faktum, at flere danske modevirksomheder er begyndt at øjne de muligheder, som social ansvarlighed udledt af CSI rummer. Et øget antal danske modefirmaer fører, som sagt, bæredygtige og økologiske kollektioner, jf. kapitel 1. Den nye mode, green is the new black, hører således til i denne kategori af social ansvarlighed. Men hvordan kan forbrugeren orientere sig i den grønne mode? Hvordan kan man sikre sig at begreber som økologi og bæredygtighed ikke bare er tomme floskler? Det følgende afsnit vil søge svar på disse spørgsmål ud fra et forbrugerperspektiv og diskutere gennemsigtigheden i firmaernes sociale dagsorden. 2.4 Mærkeordninger og troværdighed I Danmark findes der ikke noget officielt mærke, som kan garantere økologisk eller bæredygtigt tøj. Til gengæld kan forbrugeren, ifølge Informationscenter for miljø og sundhed (IMS) 3, orientere sig efter en række etiske mærker, når der skal handles økologisk og bæredygtigt modetøj. Det fremgår af IMSs pjece Kend dit mærke fra 2009 (IMS 2009). IMS inddeler mærkerne i fire kategorier: Økologi, miljø, fair trade og sundhed. Den økologiske kategori består af mærkerne: GOTS, ETKO, ICEA, IVN, OneCert og Oregon Tilth. Ifølge IMS er Global 3 Informationscenter for miljø og sundhed er et uafhængigt informationscenter og miljø, sundhed og forbrug. Centeret finansieres af offentlige midler, som bevilges via Miljøministeriet (IMS a). 14

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM

FORMÅL MED DAGENS PROGRAM FORMÅL MED DAGENS PROGRAM Give en smagsprøve på CSR Vise hvordan CSR og business kan gå hånd i hånd Give inspiration til at arbejde videre med med CSR 1 Aarhus School of Business Aarhus University ONS

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

New Nordic Food 2010-2014

New Nordic Food 2010-2014 New Nordic Food 2010-2014 Mads Randbøll Wolff Senior adviser Nordic Council of Ministers New Nordic Food The questions for today concerning New Nordic Food: - What is the goal for New Nordic Food? - How

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

PR day 7. Image+identity+profile=branding

PR day 7. Image+identity+profile=branding PR day 7 Image+identity+profile=branding A few definitions Public Relations is the planned and sustained effort to establish and maintain goodwill and understanding between an organisation and it s public.

Læs mere

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer

NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer NGO virksomhedspartnerskaber: Muligheder og udfordringer i samarbejde på tværs af sektorer Frivilligrådet: Foreningsliv & Erhvervsliv Nærmere hinanden! Odense den 30. april 2014 Ph.d. stipendiat og centerleder

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC

NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater. Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC NICE Forum Ph.d. foreløbige eksplorative resultater Ph.d. studerende - Claire Forder, NICE, Cphbusiness & RUC Agenda 1. Ph.d. forsknings mål 2. Foreløbige resultater Nyt for den akademiske verden Nyt (?)

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013

Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy. Dragør April 29, 2013 Idrættens Eventmanagement Uddannelse: Hvervekampagne / Building a bid strategy Dragør April 29, 2013 Program: 13:30-15:00 Om hvervekampagner 15:00-15:15 Introduktion to Group Work 15:15-16:15 Kaffe / Group

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk

Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde. Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab som begreb og dets potentielle rækkevidde Lise Bisballe liseb@ruc.dk Socialt entreprenørskab kan klare alt: Fra ledighed til ligtorne En smart trend eller gammel vin på nye flasker?

Læs mere

CSR i tiden muligheder og udfordringer?

CSR i tiden muligheder og udfordringer? CSR i tiden muligheder og udfordringer? Steen Vallentin Institut for Ledelse, Politik og Filosofi CBS Center for Corporate Social Responsibility Copenhagen Business School sv.lpf@cbs.dk Tendenser Fra at

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension

DK - Quick Text Translation. HEYYER Net Promoter System Magento extension DK - Quick Text Translation HEYYER Net Promoter System Magento extension Version 1.0 15-11-2013 HEYYER / Email Templates Invitation Email Template Invitation Email English Dansk Title Invitation Email

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

From innovation to market

From innovation to market Nupark Accelerace From innovation to market Public money Accelerace VC Private Equity Stock market Available capital BA 2 What is Nupark Accelerace Hands-on investment and business developmentprograms

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Doing good by doing well Lise Kingo Koncerndirektør Novo Nordisk

Doing good by doing well Lise Kingo Koncerndirektør Novo Nordisk Doing good by doing well Lise Kingo Koncerndirektør Novo Nordisk Ledelsens dag 08 Bella Centret Nr 2 1 Vores forretning bygger på the Novo Nordisk Way Nr 3 En ekspanderende og global virksomhed Nordamerika

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes!

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! Velkommen Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! The important thing is not to stop questioning. Curiosity has its own reason for existing Hypotesen Hvad får I med hjem i

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR?

RQ1: Hvilke årsager kan være til grund for virksomhedernes brug af CSR? Bilag 2: Fortolkning af data: Ved tolkning af data, skal det bestemmes, hvilke parametre, der tolkes ud fra. I dette tilfælde vil der blive tolket ud fra begreber og dermed relevans i forhold til de fire

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011

Aalborg Universitet. Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard. Publication date: 2011 Aalborg Universitet Økonomisk ulighed og selvværd Hansen, Claus Dalsgaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016 Markedsanalyse 30. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Flere danskere kender og køber Fairtrade Highlights: Fairtrade-mærket har en

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes!

Velkommen. Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! Velkommen Hvornår skal hvad gøres for at skabe hurtigst og størst mulig succes! The important thing is not to stop questioning. Curiosity has its own reason for existing Nysgerrighed fører til udforskning

Læs mere

OVERSKUD MED OMTANKE

OVERSKUD MED OMTANKE EVALUERING AF PROJEKT OVERSKUD MED OMTANKE December 2007 - et projekt om samfundsansvar i små og mellemstore danske virksomheder BAGGRUND Globaliseringen har i stigende grad lagt pres på mindre virksomheder

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere