Den Inkorporerede Mikrochip

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Inkorporerede Mikrochip"

Transkript

1 Den Inkorporerede Mikrochip Semester projekt 2. Semester Hum-Tek RUC forår 2011 Anslag Gruppe 3 Emilie Rud Petersen Eva Maria B. Jørgensen Hanne Riber Nørding Laura Madsen

2 Titelblad Titel Den inkorporerede mikrochip Forfattere Emilie Rud Petersen Eva Maria Jørgensen Hanne Riber Nørding Laura Madsen Vejleder Kristine Samson Studieår 2. semester 2010/2011 Roskilde Universitets Center Side 2 af 58

3 Resumé Projektrapporten indeholder en redegørelse af mikrochipteknologien samt en argumentationsanalyse af artiklerne Transhumanism The World s most dangerous idea og Cyborg morals, cyborg values, cyborg ethics. På baggrund af argumentationsanalysen har vi lavet en diskussion omkring, hvorvidt transhumanisme og de teknologiske artefakter kan have indflydelse på det samfund, vi kender i dag. Diskussionen handler primært om ulighed, og her inddrager vi udover kritikerne Kevin Warwick og Francis Fukuyama, andre eksperter som Nick Bostrom, Morten Dige og Anders Sandberg. I diskussionen har vi anvendt det etiske princip utilitarisme til at redegøre for lighed og ulighed. Vi sætter spørgsmålstegn ved Fukuyamas bekymring om, hvorvidt transhumanismens indflydelse på samfundet vil skabe større ulighed. Nick Bostrom og Anders Sandberg mener ikke at transhumanismen vil gøre uligheden større, med derimod gøre den mindre. Side 3 af 58

4 Abstract This report clarifies the technology of microchips and analyses the construction of the arguments used in the articles Transhumanism The World s Most dangerous idea and Cyborg morals, cyborg values, cyborg ethics. In the analysis of the argumentations by the experts Kevin Warwick and Francis Fukuyama, we discuss whether transhumanism and the technological artefacts have an impact on the modern society. The primary focus in the discussion is mainly on inequality. Moreover, we include contributions from other experts such as Nick Bostrom, Morten Dige and Anders Sandberg. Furthermore, we have used the ethics of utilitarianism to explain the notion of equality and inequality. In the Discussion, we question Fukuyamas critique on how transhumanism is an influencing factor in the creation of greater inequality. On the contrary, Nick Bostrom and Anders Sandberg argue that transhumanism does not increase inequality but rather reduces it. It is clearly that transhumanism won t obey the ethics principles if cyborgs become a reality. The transhumanism idea about incorporated technology will create a bigger inequality in the society, if the new technologies won t be affordable for the common people. Side 4 af 58

5 Forord Vi er fire 2. semester studerende fra Det Humanistisk Teknologisk Basisstudium på Roskilde Universitets Center. I denne projektrapport har vi skrevet om den inkorporerede mikrochip og de etiske aspekter af teknologi inkorporerede i mennesket. Vi vil gerne takke Kristine Samson for vejleden. Derudover vil vi også gerne takke vores opponentvejleder Thomas Søbirk og opponentgruppe 1. Side 5 af 58

6 Indholdsfortegnelse Indledning...8 Motivation... 8 Emnet... 9 Projektemne... 9 Problemfelt... 9 Problemformulering...10 Semesterbinding...11 Metode Valg af empiri...12 Afgrænsning...12 Projekt struktur...15 Visualisering...15 Argumentationsanalyse...16 Teori Etik...20 Etik og teknologi...20 Etiske principper...21 Etikkens nye dimensioner...22 Begrebsafklaring Transhumanisme...24 Biokonservatisme...26 Cyborgteknologi...27 Det tekniske system Projekt Neuron proteser Tankens kraft Analyse Argumentanalyse Francis Fukuyama Transhumanism The World s most dangerous idea Argument 1 Equality...35 Belæg...36 Belæg Belæg Hjemmel...37 Opsamling...38 Menneskets essens...38 Side 6 af 58

7 Delkonklusion...39 Argumentanalyse Kevin Warwick Cyborg morals, cyborg values, cyborg ethics Argument 2 Necessity...41 Belæg...42 Belæg Belæg Hjemmel...43 Rygdækning...43 Opsamling...44 Delkonklusion...44 Diskussion Konklusion Perspektivering Poster Litteraturliste Bøger...56 Hjemmesider...57 Interview...57 PDF...58 Side 7 af 58

8 Indledning I teknologiens verden bliver der konstant udviklet og udforsket nye områder. I de senere år, har der specielt været interesse for teknologiudvikling inden for cyborgteknologi. En teknologi der gør, at mennesket kan videreudvikle sin egen krop, længere ud, end hvad der er biologisk muligt. Denne teknologi tillader dog endnu ikke mennesket at blive en fuldendt cyborg, som er halvt menneske, halvt robot. Derfor eksperimenterer forskere dagligt med nye teknologier, som kan integrere mennesket og teknologien. Disse nye teknologier kan både have negative, men også positive konsekvenser for mennesket. I diskussionen om brugen af forskellige teknologier kæmper fortalere og kritikere en etisk kamp, hvor blandt andet lighed er et centralt emne. Motivation Kendskabet til emnet opstod, da vi under en forelæsning i Subjektivitet, Teknologi og Hverdagsliv blev introduceret til etikteknologi og transhumanisme. Interessen for emnet bunder i den etiske debat om, hvorvidt det skal tillades at nye teknologier integreres i menneskekroppen, og om disse teknologier vil være med til at skabe endnu større social ulighed i samfundet. Derudover synes vi, det er beundringsværdigt, at man kan få menneske og teknologi til at være så integreret i hinanden, at teknologien kan udvide kroppens kapaciteter. Motivationen lå dog til dels også i de omdiskuterede konsekvenser, som kan følge med disse teknologier. Konsekvenser som umiddelbart vil have stor indvirkning på menneskeheden og vores egen opfattelse af det at være menneske. Derudover var vi interesserede i, at undersøge de etiske aspekter, der skulle give et indblik i, om disse teknologier vil skabe større lykke end ulykke. Side 8 af 58

9 Emnet Den inkorporerede mikrochip. Projektemne Med udgangspunkt i teknologiens hurtige udvikling og stadig voksende påvirkning på mennesket, har vi i dette projekt valgt at se på den hypotetiske fremtidsvision om mikrochips inkorporeret i mennesket. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det etiske aspekt af integrering af teknologi i mennesket. Hvor går grænsen, og hvilke fordele og ulemper kan denne ekstreme integrering medføre. Med transhumanister og biokonservatister som modpoler til hinanden, vil vi analysere og diskutere udvalgte forskeres synspunkter og argumentationer for om denne integrerede teknologi vil gavne mennesket mere, end den vil skade. Problemfelt Vi lever i en verden, hvor mennesket og teknologi er blevet en uadskillelig enhed. Samfund defineres ud fra deres teknologiske udvikling, og magten tilkommer dem, som har forståelse for, at teknologi giver fordele i konkurrencen, om at blive de bedste. De bedste i form af penge og militær, men også i form af velfærd, sundhed, livskvalitet og det at kunne leve et langt og trygt liv. Mennesket har siden deres første forståelse af, at teknologi kan afhjælpe og gøre livet mere komfortabelt, udviklet og specialiseret teknologier til menneskelig benyttelse. Eksempelvis ved at erstatte håndværkskraft med maskinarbejde. I takt med teknologiens og menneskets symbioselignende tilstand, er der blevet skabt en del bekymringer om hvor teknologien skal bringe mennesket hen. Teknologien er i dag blevet så avanceret, at mennesket sætter sin lid til, at teknologien eksempelvis kan erstatte det menneskelige hjerte eller øje. Indsatsstyrken for at holde mennesket rask og næsten udødelig er vokset drastisk Side 9 af 58

10 og accepten af, at et menneske nu engang skal dø, er blevet vanskeligere at retfærdiggøre. Med generelle accept af at den menneskelige levealder, er som den er, har teknologiens udvikling for nogen, ændret deres syn på det at være menneske og skulle dø. Dilemmaet om at døden, måske en dag, er til at undgå igennem forbedringer af mennesket ved hjælp af teknologi, har skabt store grøfter mellem tilhængere og kritikere. Det menes, at menneskets evolution ikke er slut og at forbedringer af menneskets, ikke blot levetid, men også kommunikation skal være næste skridt mod, at mennesket integreres mere med teknologien. Det bringer store og alvorlige spørgsmål op om, hvor grænsen skal gå, og hvilke konsekvenser denne integrering kan medføre. Ud fra forsker Kevin Warwicks teori, så forlyder det at menneskets næste evolutionære skridt vil blive at teknologisere os selv for overlevelse. Med udgangspunkt i Warwicks forsøg på at blive en Cyborg, halv menneske, halv maskine, vil vi redegøre for den teknologisk artefakt, mikrochippen. Derudover vil vi undersøge, hvad inkorporeringen af mikrochippen vil betyde i et fremtidsperspektiv. I vores projektrapport vil vi opstille de problemstillinger som professor Francis Fukuyama frembringer, samt opstille de fordele eller nødvendigheder som forsker Warwick ser i at integrere teknologi i mennesket. Vi vil se på forskernes argumentationer for eller imod og diskutere, hvilke etiske korrektheder eller ukorrektheder der kan opstå, når teknologi bliver en del af menneskekroppen. Problemformulering Hvordan stemmer transhumanismens ideologi overens med vores kulturs etiske grundprincipper, og vil den inkorporerede teknologi skade ligheden mellem mennesker? Side 10 af 58

11 Semesterbinding Vores projektrapport går under dimensionerne Teknologiske systemer og artefakter og Subjektivitet, teknologi og hverdagsliv. Dimensionen Teknologiske systemer og artefakter kommer til udtryk ved teknologien mikrochippen, som vi vil beskrive i projekt rapporten. Mikrochippens tekniske system og teorien bag vil blive beskrevet på baggrund af den viden, som findes på området i dag. Derudover vurderes teknologien også ud fra en fremtidig tidshorisont. Derfor vil vi komme ind på, hvordan eksperter udtaler sig om, hvordan det vil være muligt at bruge mikrochippen, og hvordan den allerede tidligere er blevet brugt til forsøg. Det teknisk system vil derfor stå i et afsnit for sig selv og vil ikke være inkluderet i metoden; argumentationsanalyse, som vi videre har brugt i analyse afsnittet. Den anden dimension Subjektivitet, teknologi og hverdagsliv vil have fokus på samspillet mellem teknologi, mennesket og samfund. Her vil tages stilling til samfundsmæssige problemstillinger. Det primære fokus vil være lighed og ulighed i samfundet, hvis den transhumane forudsætning går hen og bliver en realitet samt hvilke problematikker, der vil kunne opstå, hvis der skulle forekomme en sammensmeltning af teknologi og individ. I forbindelse med problemstillingen om ulighed opstår etiske dilemmaer, som tages op til vurdering i analysen og efterfølgende diskuteres. Side 11 af 58

12 Metode Valg af empiri Som udgangspunkt for vores opgave har vi valgt at gøre brug af interviews og artikler. Vi opdagede hurtigt, at der allerede fandtes interviews af de eksperter, vi har valgt at knytte til vores projektrapport. Derfor har vi set det unødvendigt selv at foretage interviews. Ud fra allerede eksisterende interviews, bøger, artikler og en selvbiografi har vi fået en bred forståelse for emnet. Vi valgte primært at fordybe os i to eksperter, hvoraf første nævnte er Kevin Warwick, som forholder sig til de transhumane synspunkter. Som modpol til Warwick valgte vi at inddrage eksperten Francis Fukuyama, som er biokonservatist. Vi har gennem udvælgelsen af litteratur forholdt os kritisk til afsender og har dermed valgt vores interviews fra Etisk Råd og Dr.dk - Danskernes Akademi. Derudover har vi undersøgt baggrunden for de eksperter, som vi i projektrapporten har valgt at beskæftige os med. I diskussionen vil foruden de udvalgte eksperter, inddrage andre relevante eksperter, som har været medforfattere på diskuterede artikler og tekster. Heriblandt kan nævnes biokonservatist Morten Dige og transhumanisterne Nick Bostrom og Anders Sandberg. Selvom vi har anvendt et række forskere og professorer har vi ikke gjort brug af videnskabelig bevisførelse, da der ikke er tale om matematiske udregninger. Afgrænsning Selve opgavens hovedpunkt drejer sig om den etiske diskussion, der opstår i forbindelse med brugen af teknologi i menneskekroppen. Vi lever i dag i en verden, hvor selv den mindste teknologiske udvikling kan have massiv indflydelse på menneskets hverdag. Der går ikke en dag, hvor brugen af teknologi ikke bliver debatteret. Vi ønsker, at vores opgave skal belyse nogle af de problemstillinger, der bliver diskuteret i den samfundsfaglige debat, både holdninger for og imod brugen af teknologi i menneskekroppen. Side 12 af 58

13 Vi har siden starten af vores projektskrivning været klar over, at vi gerne ville arbejde med det forbedrede menneske og på en eller anden måde afvikle en etisk diskussion, om brugen af teknologi inkorporeret i menneskekroppen. Efter at have diskuteret teknologier som benproteser, kamera øjne, kunstig befrugtning og inkorporerede mikrochips, kom vi frem til beslutningen, om at vi gerne ville beskæftige os med mikrochippen. Det væsentlige for denne diskussion var, at vi som nævnt herover gerne ville beskæftige os med at forbedre mennesket. For hvor går grænser mellem terapi og forbedring? Terapi beskæftiger sig med at ophæve mennesket til sin normal tilstand. Når et menneske, der eksempelvis er født uden et ben, får lavet en benprotese, er der tale om terapi, da selve proceduren går ud på at helbrede. Ved en forbedring vil et medicinsk tiltag eller en operation gøre, at mennesket bliver bedre end, hvad det gennemsnitlige menneske er. Et eksempel herpå kunne være et kameraøje, som kan gøre det muligt for mennesket at se længere samt at zoome længere ind og ud, end hvad det normale øje tillader. Et kirurgisk indgreb som en brystforstørrelse eller en næseoperation vil i de fleste tilfælde være en forbedring, da patienten har et ønske om at få større bryster eller ændret udseendet på næsen. Hvis der i stedet er tale om en person er ude for en ulykke og eksempelvis mister en arm, og personen efterfølgende får lavet en armprotese, er der så tale om terapi eller forbedring? Ulykken gjorde, at personen mistede sin arm og derfor ændrede personens normaltilstand, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere, om der er tale om forbedring eller terapi. Ovenstående problemstilling tager vi i projektrapporten afstand fra, da vi har valgt kun at fokusere på forbedringer i det ekstreme såsom inkorporere mikrochips, som kan give super hjerner. Formålet med den etiske diskussion er at belyse nogle af de problematikker, der opstår i forbindelse med brugen af sådanne teknologier. Samtidig ønsker vi at belyse de positive sider, der kan opstå i forbindelse med brugen af at inkorporere mikrochips. Allerede tidligt i vores arbejdsproces gik det op for os, at en af de mest diskuterede emner i den forbindelse var over- og under mennesker. Argumentets essens er, at det kun er få mennesker, der vil have råd til at få inkorporeret mikrochips i hjernen. Dette vil derfor medføre at ligheden i samfundet vil ændre sig markant, da der vil forekomme over- og undermennesker Side 13 af 58

14 Et andet ofte diskuteret emne i forbindelse med over- og under mennesker er brugen af kunstig befrugtning. Selve argumentet omhandler brugen af, hvordan man ved hjælp af kunstig befrugtning, kan designe sit eget barn og på den måde tage de bedste gener fra moderen og faderen og skabe det perfekte barn. Problematikken ved brug af denne teknologi er ifølge Professor Morten Dige, at barnet ikke selv vil have mulighed for at udvikle sig i den retning barnet har lyst til, for forældrene har allerede taget beslutning på forhånd for barnet. Morten Dige ser dette som et stor problem, da en del af det normale menneskets opvækst er identitetsdannelsen og den vil være sværere, da det allerede er forud bestemt hvordan barnet skal være 1. Hertil kan man så stille spørgsmålet: Ønsker man ikke at ens barn udvikler sig bedste muligt? Dette er dog en diskussion, som vi ikke har tænkt os at beskæftige os yderligere med, da det er irrelevant for de problematikker, som vi ønsker at diskutere. Vi ønsker hovedsageligt at fokusere på brugen af inkorporerede mikrochips, og hvordan den fungerer i forbindelse med mennesket. Herefter ønsker vi at lave en etisk diskussion, som tager problematikkerne op omkring brugen af den, og hvordan det kan påvirke den hverdag, vi har i dag. 1http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr47juli2009 /udgivelser_asterisk_asterisk- nrx2e- 47- juli- 2009_ _asterisk_47- p12-15.pdf Side 14 af 58

15 Projekt struktur For at strukturere projektrapporten har vi valgt at bruge modellen fra Problemorienteret Projektarbejde, om hvordan en opgave skal opbygges bedst muligt (Problemorienteret projektarbejde; 2009 s. 278). Visualisering Indledning: Indledning, motivation, problemfelt, problemstilling, problemformulering og metodeafsnit Begrebsforklaring: Introduktion til transhumanisme, biokonservatisme og cyborgs. Analysemetoder: Redegørelse for brugen af argumentationsanalyse og etik. Analyse: Ved brug af argumentationsanalyse vil vi redegøre for artiklerne Transhumanism The World s most dangerous ide og Cyborg morals, cyborg values, cyborg ethics og herefter lave en diskussion af holdbarhed i argumenterne. Diskussion: Med udgangspunkt i analysen vil vi diskutere den ulighed transhumanismen kan medføre. Konklusion Perspektivering Side 15 af 58

16 Argumentationsanalyse Argumentation definerer kommunikationen mellem afsender og modtager, enten ved skrift eller tale. Ved hjælp af argumentation vil afsender ytre sine holdninger eller synspunkter om et emne, og herved forsøge at overbevise modtageren om sine holdninger. For at kunne bestemme om en argumentation er en argumentation, skal den bestå af en påstand og et belæg - altså to informationer, hvoraf den ene skal begrunde den anden. Er dette ikke tilfældet, er der tale om et postulat og ikke en argumentation. Argumentation = Påstand + belæg Postulat = Påstand belæg En anden måde, hvorpå man kan bestemme, om der er tale om en argumentation eller et postulat, er ved at benytte praktisk argumentation. Det hedder praktisk argumentation, da det er den argumentation, man bruger i hverdagen, hvad enten det er ved middagsbordet eller tv- debatter. Tvivl er årsagen til, at man har brug for argumentation. Argumentationen er til for at overvinde tvivl. Ved argumentation skelnes der mellem demonstratio og argumentatio. Demonstratio er videnskabelig bevisførelse efter matematisk forbillede for demonstratio er målet at nå frem til sand viden (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 11), som giver denne sammenhæng. Oftest bliver der gjort brug af appelformen logos, eftersom den appellerer til logikken. Argumentatio benytter sig af de to andre appelformer etos og patos. Når der er tale om argumentatio, kan der ikke opstilles tilsvarende universelle regler (ifh. Demonstratio) for retorisk argumentation fordi den altid er forankret i en kommunikationssituation og betinget af afsenders ønske om at vinde modtagere tilslutning (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 11-12). Den retoriske argumentation kan altså defineres som kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 12), hvilket er den form for argumentation, der oftest refereres til, når der er tale om praktisk argumentation. Side 16 af 58

17 Nedenstående argumentationsmodel er den model, der oftest bliver anvendt i dag. Argumentationsmodellen er opstillet af den engelske filosof og logiker Stephen Toulmin. Grundmodel Belæg Påstand Hjemmel Som vist i ovenstående grundmodellen, er grundmodellen bestående af tre elementer; Belæg, hjemmel og påstand. Påstanden er synspunktet, afsender prøver at overbevise modtageren om, er det rigtige. Påstanden er det mest elementære i argumentet. Er der ingen påstand, er der ikke tale om et argument. For at finde påstanden kan man spørge: Hvad vil afsender have modtageres tilslutning til? (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 18). Belæg er grundlaget, der bakker påstanden op. Hvis belægget er undladt, er der altså tale om et postulat. For at finde belægget kan man spørge: Hvad bygger afsenderes påstanden på? (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 18). Hjemmel er det led, der forbinder påstand og belæg. Nogle gange vil hjemmelen stå der, og andre gange vil den ikke stå der, men derimod være indirekte i argumentet. For at finde hjemmelen kan man spørge Hvordan kommer man fra belæg til påstand? (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 18). Side 17 af 58

18 Eksempel Belæg: Han har fået indopereret en mikrochip. Påstand: Kevin Warvick er en cyborg Hjemmel: Når man har fået indopereret en teknologi, er man en cyborg. Kort sagt kan man sige, at hjemmelen er begrundelsen for belægget, som er begrundelsen for påstanden. En argumentationsanalyse vil altid bestå af påstand, belæg og hjemmel. Udover denne grundmodel findes der også en udvidet model. I den udvidede model vil man foruden de grundlæggende elementer som påstand, belæg og hjemmel, kunne finde 3 nye elementer som styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning, men ikke alle elementer er nødvendige. Elementerne styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning er derfor fakultative. Den udvidende model Belæg Styrkemarkør Påstand Hjemmel Gendrivelse Rygdækning Side 18 af 58

19 Styrkemarkøren angiver, hvor sikker afsender er på påstanden. Den bliver oftest udtrykt med adverbier som sandsynligvis, måske og nødvendigvis. Den kan findes ved at spørge Hvor sikker er afsender på påstand? (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 28). Gendrivelse lægger sig op af styrkemarkøren og afslører eventuelle svagheder eller forbehold, der kan være ved påstanden. Den kan findes ved at spørge I hvilke tilfælde gælder påstanden ikke? (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 29) Rygdækning lægger sig til hjemmelen og inddrages oftest, hvis der er tvivl om, hvorvidt hjemmelen kan accepteres. Rygdækning kan være en yderligere dokumentation. Rygdækning kan findes ved at spørge Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i hjemmelen? (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 29) Sammenfatning Vi vil bruge praktisk argumentation til at afgøre, om vores udvalgte argumenter er svage eller stærke, og om der er tale om argumentatio eller demonstratio. Ved hjælp af analysen vil vi derudover også finde påstand, belæg og hjemmel og tage højde for, om afsenderen af argumentet har gjort brug af styrkemarkøren, gendrivelse eller rygdækning. Side 19 af 58

20 Teori Etik Vi har siden projektets begyndelse ønsket, at det etiske skulle spille en stor del af vores opgave. I vores diskussion vil vi blandt andet diskutere etiske aspekter med hensyn til brugen af inkorporerede mikrochips, og hvordan kritikere og tilhængere af transhumanisme bruger etikken til at tale for deres standpunkt. Etik og teknologi For at kunne diskutere og klargøre de etiske aspekter om at integrere teknologi i mennesket, er det relevant at opstille nogle etiske teorier og principper, der som udgangspunkt skal forklare, hvordan etik skal anskues. Etik og teknologi er ofte blevet sat i forbindelse med hinanden, når det handler om at diskutere, hvor grænsen skal gå i forhold til teknologiens påvirkning på mennesket. Emner som genmanipulation, designerbørn og stamceller er blandt nogle af de mest populære diskussionsemner, og er umiddelbart ofte dem, man hører om i medierne. For at kunne diskutere de etiske spørgsmål omkring integrering af teknologi i mennesket, er det vigtigt at kortlægge og forklare, hvordan de grundlæggende etiske principper ser ud i vores kultur. Etik, også kaldet moralefilosofi, bygger på grundspørgsmålene Hvordan bør jeg handle? og Hvordan bør samfundet være indrettet? 2. Disse spørgsmål, om hvordan noget bør være, og hvordan noget bør gøres, dækker over begrebet normativ etik. Etik er som udgangspunkt altid diskuterbar, da meningen af ordet bør dækker over noget ønskeligt. Dette lægger til grund for at et individs holdninger til, hvordan et samfund eller et menneske bør fungere og handle, ikke altid stemmer overens med andres. Dette ses blandt andet i måden vores samfund og menneskets handlinger, er reglementeret efter befolkningens generelle mening og holdning til, hvordan det menes, at mennesker kan leve side om side i fred med hinanden. Etik er herved: læren om den rigtige handlemåde (kirkegaard, 2005;54). 2 Side 20 af 58

21 Etiske principper For at forklare, hvordan vi umiddelbart forstår vores egne etiske beslutninger som menneske og i samfundet, er der blevet formuleret nogle etiske principper for, hvordan vi mennesker bør omgås hinanden. Et anerkendt princip, som den kristne religion har beskrevet, findes i biblen, hvilket mange finder helt grundlæggende for etik. Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem (Mathæusevangeliet, vers 12) Dette princip på side med næste kærlighed og flere af de kristne bud, hører under grundstenene for, hvad vi ser som rigtigt og forkert (Jonas, 1997;36). Det er dog vigtigt, at understrege, at etiske principper kan se grundlæggende anderledes ud i andre kulturer med andre religionsbaggrunde, og at religion derfor kan have stor betydning for, hvordan etik behandles i et samfund. Den tyske filosof Immanuel Kant beskriver et andet vigtigt princip. Det praktiske imperativ forlyder at: Handl således, at du altid tillige behandler menneskeheden, såvel i din egen som i enhver andens person, som mål, aldrig blot som middel (Kirkegard, 2005;55) Med dette princip mener Kant, at vi ikke må behandle andre mennesker, som midler, men som selvstændige individer med fornuft og den frie vilje (kirkegaard, 2005;55-56). Kant ser en værdighed i mennesket, som er uerstattelig, hvilket leder os hen til den canadiske filosof Christopher Hodgkinson, der beskriver i sit princip: at mennesket ikke må betragtes udelukkende som en vare eller redskab Det skal ikke behandles som en maskindel, der kan udskiftes med en anden maskindel. (kirkegaard, 2005;56) Den engelske filosof Jeremy Bentham opstiller et etisk princip. Et princip og teori som alment kendes som nytteetik eller utilitarisme. Princippet handler om at; Side 21 af 58

22 Skabe størst mulig lykke for størst mulig antal mennesker (Kierkegaard, 2005;59) I dette princip ser Bentham på konsekvenserne af den enkelte handling. Han stiller spørgsmålstegn ved, hvilke konsekvenser ens handling medfører? Bringer den lykke? Bringer den smerte? Eller bringer den lykke for flere mennesker, end den bringer smerte? (Kierkegaard, 2005;59). Bentham mener, at man ud fra dette princip, altid skal vælge den handling, som skaber størst mulig lykke for det størst mulige antal mennesker. Ud fra disse principper ses der en holdning til, at etik skal indebære, at mennesker behandler hinanden ordentligt. Men hvordan ændrer etikken sig, hvis der ikke længere kun er tale om menneske til menneske, men også menneske til teknologi? Etikkens nye dimensioner Det ses i takt med teknologiens udvikling og dens fremtræden i menneskets hverdag, at etik ud fra Hans Jonas (tysk/amerikansk filosof) teori har flyttet sig gevaldigt i dens mening og betydning for, hvad etik betød og stod for, før den store teknologiske indvirkning på mennesket til, hvad den skal og bør dække over i dag. Hans Jonas kalder det i sin bog Ansvarets princip udkast til en etik for den teknologiske civilisation for ansvarets nye dimensioner (Jonas, 1997;34), der dækker over menneskets nye ansvar overfor natur, omgivelser og fremtid. Hans Jonas mener, at etikken og menneskets moralske ansvar ikke har fulgt med den enorme teknologiske udvikling, som er fundet sted, og at dette derfor har haft store konsekvenser for naturen efterfølgende. Dette ses blandt andet i det videnskabelige bekræftede fænomen som drivhuseffekten og dens ødelæggende effekt på naturen og dens cyklus. Denne beklemte hyldest til menneskets beklemmende magt beretter om dets voldsomme og voldelige indgreb i den kosmiske orden og dets rastløse klogskabs dristige indtrængen på forskellige naturområder. (Jonas, 1997;28) Side 22 af 58

23 Mennesket, der som udgangspunkt prøver at tage hensyn til hinanden blandt andet igennem begrebet næste kærlighed (Jonas, 1997;32), har ikke taget hensyn til, hvilke konsekvenser menneskets handlinger har på naturen. Hans Jonas mener derfor, at etikken som udelukkende er bygget op om menneskets nærvær til hinanden, skal flytte sig til, at mennesket har et ansvar for hinanden i og for naturen igennem teknologi. Det er her, at etikken skal ændres fra nærhedsetik til ansvarsetik. Nærhedsetikken kan dermed defineres ved, at der kun tages ansvar for, hvilke konsekvenser det vil have for, hvordan man behandler sine medmennesker. Ansvarsetikken bygger på de fremtidige konsekvenser, der kan forekomme ved menneskets behandling af naturen. Den moderne teknik har medført handlinger af en hidtil ukendt størrelsesorden, med hidtil ukendte objekter og fået hidtil ukendte følger, så den traditionelle etiks ramme ikke kan rumme dem mere. (Jonas, 1997;34) Der er her tale om, at der foreligger beviser for, at den moderne teknologi har en sådan kraftig indvirkning på naturen, at det har konsekvenser for mennesket. Det er herved svært, at opstille etiske principper for teknologi og menneske, da man ofte ikke kender konsekvenserne for, hvad teknologi gør ved mennesket. Teknologi og naturen, der før i tiden var objekt for mennesket, så bevæger vi os nu ud i, at mennesket og natur, er objekt for teknologien. Man må dog som udgangspunkt holde fast i, at mennesket skal prøve på ikke at overskride de etiske principper, som beskytter mennesker imellem og at en objektgørelse af mennesket uundgåeligt vil have konsekvenser for mennesket, som vi kender det i dag. Det er dog interessant at se, om etik både kan tilgodese mennesker imellem, men også teknologi og menneske imellem. Det vil vise sig i analyse- og diskussionsdelen, om man stadigvæk kan fastholde de hidtidige etiske principper, eller om principperne er forældet i en verden, hvor teknologi stadigvæk bliver mere og mere dominerende. Side 23 af 58

24 Begrebsafklaring Transhumanisme Humanity stands to be profoundly affected by science and technology in the future. We envision the possibility of broadening human potential by overcoming aging, cognitive shortcomings, involuntary suffering, and our confinement to planet Earth. (Punkt et i transhumanisternes deklaration) 3 Overstående deklaration er den første ud af otte bekendtgørelser, som internationale transhumanistiske fortalere sammenfattede i år På trods af individuelle holdninger til transhumanisme er der dog ét fællestræk for de internationale transhumanistiske fortalere; nemlig den fælles længsel efter fremtiden. Transhumanisme kan beskrives som en bevægelse, en organisation, en filosofi og en ideologi. Begrebet transhumanisme er en sammensætning af ordene transcendens og humanisme. Transcendens betyder følgende: det at overskride eller ligge uden for visse grænser, især grænserne for menneskelig erfaring 4 Humanisme beskriver forståelsen af at mennesket udvikler sig i sammenspil med samfundet. 5 Transhumanismen ser potentiale i nye teknologier. I takt med teknologiens udvikling og nyskabelser mener transhumanisterne, at menneskeartens levevilkår vil ændre sig drastisk. Transhumanisterne mener, at menneskets liv, krop og bevidsthed vil blive påvirket af teknologiens udvikling, og at mennesket vil skille sig markant ud fra det menneske, vi kender i dag. Nogle mener, at denne ændring vil være starten på en ny art af mennesket. Der bliver blandt andet spekuleret i, om det er muligt at udvide menneskets kapaciteter udover det biologisk mulige. Deraf kan nævnes eliminering af lidelser, forbedringer af menneskets livskvalitet, længere levetid, udødelighed, højere intelligens, bedre humør og mere frihed. 3 declaration/ fagudtryk/humanisme?highlight=humanisme Side 24 af 58

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

RETORIK OG ARGUMENTATION

RETORIK OG ARGUMENTATION RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30:

Læs mere

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio)

Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Fremtidens menneske det perfekte menneske? (da-bio) Jeg har valgt at beskæftige mig med fremtidens menneske. For at belyse dette emne bedst muligt har jeg valgt fagene biologi og dansk. Ud fra dette emne,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hvad er transhumanisme? Hvorfor vil vi snakke om transhumanisme? Hugo de Garis (Brain Builder)

Hvad er transhumanisme? Hvorfor vil vi snakke om transhumanisme? Hugo de Garis (Brain Builder) Transhumanisme Hvad vil vi snakke om i dag? Hvad er transhumanisme? Menneskets udvikling Hvorfor vil vi snakke om transhumanisme? Hugo de Garis (Brain Builder) Kevin Warwick (Cyborg) Hvad vil vi snakke

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Forord... 9 Indledning... 11

Forord... 9 Indledning... 11 1 ARGUMENTMODELLEN Indhold Forord........................................................ 9 Indledning.................................................... 11 1. Argumentmodellen..........................................

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Hvad er videnskabelig viden?

Hvad er videnskabelig viden? V. Anders Hjortskov Dagsorden Hvad er videnskab? Appelformerne i videnskab Forskellige videnskaber og argumentation Hvad er akademisk argumentation? Opgaven som et argument Hvad er videnskab? Videnskaben

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Jens Bernhart 16filc1

Læs mere

At arbejde akademisk: kritisk tænkning og argumentation.

At arbejde akademisk: kritisk tænkning og argumentation. At arbejde akademisk/jette hannibal/ side 1/7 At arbejde akademisk: kritisk tænkning og argumentation. Undervisningen i gymnasiet har bl.a. til formål at gøre eleverne studiekompetent. En af de bedste

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF og VUC Hf enkeltfag Filosofi C

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine

Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Kunstig intelligens relationen mellem menneske og maskine Indledning For 100 år siden havde vi mennesker et helt andet forhold til vores dyr. Om 100 år vil vi muligvis også have et helt andet forhold til

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Lyngby HF Filosofi C Mathias Reichert

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Argumentations battle om O M

Argumentations battle om O M Argumentations battle om nedsa Ettelse af valgretsalderem D A O M K E T R I Indhold Argumentations battle. På baggrund et af kort læreroplæg om argumentation, inddeles klassen i to grupper der skal battle

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter.

universitet). Hun har fulgt med i diskussioner på netfora og interviewet et udvalg af hundeejere og hundefaglige eksperter. Af: Maria Gilje Torheim, Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) Hunden regnes for at være vores ældste husdyr, og hund og menneske har levet sammen i mindst 14.000 år. Alligevel er forholdet

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund

Teknologifilosofi og -etik. Efterår 2009 Anders Albrechtslund Teknologifilosofi og -etik Efterår 2009 Anders Albrechtslund 1 Overblik Hvad er etik? To teorier: Konsekvensetik og sindelagsetik Teknologifilosofi 2 Hvad er etik? 3 Moral Etik Værdier Studiet af moral

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut

Copyright by. Martinus åndsvidenskabelige institut KOSMISKE GLIMT Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut 1. KAPITEL Livsoplevelsens kontraster Ligesom menneskene kan komme ind i ulykkelige situationer og opleve sorgens og lidelsens mørke øjeblikke,

Læs mere

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster)

Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Skabelon til redegørelse og diskussion (fakta-tekster) Indledning 1.0 2.0 Brug indledningsmodellerne, se bilag 1 Præsentation af teksten Redegørelse for tekstens fokus og emne Analyse af argumentationen

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.

Lektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20. Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

HCI (Human Computer Interaction)

HCI (Human Computer Interaction) HCI (Human Computer Interaction) HCI står for Human Computer Interaction, hvilket vil sige samspillet mellem computer og bruger. Det er en tankegang om at computeren skal være brugervenlig overfor den

Læs mere

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver

Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Jagten på nydelse styrer alt hvad vi laver Af: Sybille Hildebrandt 14. august 2008 kl. 10:41 Nydelse er drivkraften i alle vores handlinger - vi gør alt for at opnå nydelse, men paradoksalt har vi meget

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere