Den Inkorporerede Mikrochip

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Inkorporerede Mikrochip"

Transkript

1 Den Inkorporerede Mikrochip Semester projekt 2. Semester Hum-Tek RUC forår 2011 Anslag Gruppe 3 Emilie Rud Petersen Eva Maria B. Jørgensen Hanne Riber Nørding Laura Madsen

2 Titelblad Titel Den inkorporerede mikrochip Forfattere Emilie Rud Petersen Eva Maria Jørgensen Hanne Riber Nørding Laura Madsen Vejleder Kristine Samson Studieår 2. semester 2010/2011 Roskilde Universitets Center Side 2 af 58

3 Resumé Projektrapporten indeholder en redegørelse af mikrochipteknologien samt en argumentationsanalyse af artiklerne Transhumanism The World s most dangerous idea og Cyborg morals, cyborg values, cyborg ethics. På baggrund af argumentationsanalysen har vi lavet en diskussion omkring, hvorvidt transhumanisme og de teknologiske artefakter kan have indflydelse på det samfund, vi kender i dag. Diskussionen handler primært om ulighed, og her inddrager vi udover kritikerne Kevin Warwick og Francis Fukuyama, andre eksperter som Nick Bostrom, Morten Dige og Anders Sandberg. I diskussionen har vi anvendt det etiske princip utilitarisme til at redegøre for lighed og ulighed. Vi sætter spørgsmålstegn ved Fukuyamas bekymring om, hvorvidt transhumanismens indflydelse på samfundet vil skabe større ulighed. Nick Bostrom og Anders Sandberg mener ikke at transhumanismen vil gøre uligheden større, med derimod gøre den mindre. Side 3 af 58

4 Abstract This report clarifies the technology of microchips and analyses the construction of the arguments used in the articles Transhumanism The World s Most dangerous idea and Cyborg morals, cyborg values, cyborg ethics. In the analysis of the argumentations by the experts Kevin Warwick and Francis Fukuyama, we discuss whether transhumanism and the technological artefacts have an impact on the modern society. The primary focus in the discussion is mainly on inequality. Moreover, we include contributions from other experts such as Nick Bostrom, Morten Dige and Anders Sandberg. Furthermore, we have used the ethics of utilitarianism to explain the notion of equality and inequality. In the Discussion, we question Fukuyamas critique on how transhumanism is an influencing factor in the creation of greater inequality. On the contrary, Nick Bostrom and Anders Sandberg argue that transhumanism does not increase inequality but rather reduces it. It is clearly that transhumanism won t obey the ethics principles if cyborgs become a reality. The transhumanism idea about incorporated technology will create a bigger inequality in the society, if the new technologies won t be affordable for the common people. Side 4 af 58

5 Forord Vi er fire 2. semester studerende fra Det Humanistisk Teknologisk Basisstudium på Roskilde Universitets Center. I denne projektrapport har vi skrevet om den inkorporerede mikrochip og de etiske aspekter af teknologi inkorporerede i mennesket. Vi vil gerne takke Kristine Samson for vejleden. Derudover vil vi også gerne takke vores opponentvejleder Thomas Søbirk og opponentgruppe 1. Side 5 af 58

6 Indholdsfortegnelse Indledning...8 Motivation... 8 Emnet... 9 Projektemne... 9 Problemfelt... 9 Problemformulering...10 Semesterbinding...11 Metode Valg af empiri...12 Afgrænsning...12 Projekt struktur...15 Visualisering...15 Argumentationsanalyse...16 Teori Etik...20 Etik og teknologi...20 Etiske principper...21 Etikkens nye dimensioner...22 Begrebsafklaring Transhumanisme...24 Biokonservatisme...26 Cyborgteknologi...27 Det tekniske system Projekt Neuron proteser Tankens kraft Analyse Argumentanalyse Francis Fukuyama Transhumanism The World s most dangerous idea Argument 1 Equality...35 Belæg...36 Belæg Belæg Hjemmel...37 Opsamling...38 Menneskets essens...38 Side 6 af 58

7 Delkonklusion...39 Argumentanalyse Kevin Warwick Cyborg morals, cyborg values, cyborg ethics Argument 2 Necessity...41 Belæg...42 Belæg Belæg Hjemmel...43 Rygdækning...43 Opsamling...44 Delkonklusion...44 Diskussion Konklusion Perspektivering Poster Litteraturliste Bøger...56 Hjemmesider...57 Interview...57 PDF...58 Side 7 af 58

8 Indledning I teknologiens verden bliver der konstant udviklet og udforsket nye områder. I de senere år, har der specielt været interesse for teknologiudvikling inden for cyborgteknologi. En teknologi der gør, at mennesket kan videreudvikle sin egen krop, længere ud, end hvad der er biologisk muligt. Denne teknologi tillader dog endnu ikke mennesket at blive en fuldendt cyborg, som er halvt menneske, halvt robot. Derfor eksperimenterer forskere dagligt med nye teknologier, som kan integrere mennesket og teknologien. Disse nye teknologier kan både have negative, men også positive konsekvenser for mennesket. I diskussionen om brugen af forskellige teknologier kæmper fortalere og kritikere en etisk kamp, hvor blandt andet lighed er et centralt emne. Motivation Kendskabet til emnet opstod, da vi under en forelæsning i Subjektivitet, Teknologi og Hverdagsliv blev introduceret til etikteknologi og transhumanisme. Interessen for emnet bunder i den etiske debat om, hvorvidt det skal tillades at nye teknologier integreres i menneskekroppen, og om disse teknologier vil være med til at skabe endnu større social ulighed i samfundet. Derudover synes vi, det er beundringsværdigt, at man kan få menneske og teknologi til at være så integreret i hinanden, at teknologien kan udvide kroppens kapaciteter. Motivationen lå dog til dels også i de omdiskuterede konsekvenser, som kan følge med disse teknologier. Konsekvenser som umiddelbart vil have stor indvirkning på menneskeheden og vores egen opfattelse af det at være menneske. Derudover var vi interesserede i, at undersøge de etiske aspekter, der skulle give et indblik i, om disse teknologier vil skabe større lykke end ulykke. Side 8 af 58

9 Emnet Den inkorporerede mikrochip. Projektemne Med udgangspunkt i teknologiens hurtige udvikling og stadig voksende påvirkning på mennesket, har vi i dette projekt valgt at se på den hypotetiske fremtidsvision om mikrochips inkorporeret i mennesket. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det etiske aspekt af integrering af teknologi i mennesket. Hvor går grænsen, og hvilke fordele og ulemper kan denne ekstreme integrering medføre. Med transhumanister og biokonservatister som modpoler til hinanden, vil vi analysere og diskutere udvalgte forskeres synspunkter og argumentationer for om denne integrerede teknologi vil gavne mennesket mere, end den vil skade. Problemfelt Vi lever i en verden, hvor mennesket og teknologi er blevet en uadskillelig enhed. Samfund defineres ud fra deres teknologiske udvikling, og magten tilkommer dem, som har forståelse for, at teknologi giver fordele i konkurrencen, om at blive de bedste. De bedste i form af penge og militær, men også i form af velfærd, sundhed, livskvalitet og det at kunne leve et langt og trygt liv. Mennesket har siden deres første forståelse af, at teknologi kan afhjælpe og gøre livet mere komfortabelt, udviklet og specialiseret teknologier til menneskelig benyttelse. Eksempelvis ved at erstatte håndværkskraft med maskinarbejde. I takt med teknologiens og menneskets symbioselignende tilstand, er der blevet skabt en del bekymringer om hvor teknologien skal bringe mennesket hen. Teknologien er i dag blevet så avanceret, at mennesket sætter sin lid til, at teknologien eksempelvis kan erstatte det menneskelige hjerte eller øje. Indsatsstyrken for at holde mennesket rask og næsten udødelig er vokset drastisk Side 9 af 58

10 og accepten af, at et menneske nu engang skal dø, er blevet vanskeligere at retfærdiggøre. Med generelle accept af at den menneskelige levealder, er som den er, har teknologiens udvikling for nogen, ændret deres syn på det at være menneske og skulle dø. Dilemmaet om at døden, måske en dag, er til at undgå igennem forbedringer af mennesket ved hjælp af teknologi, har skabt store grøfter mellem tilhængere og kritikere. Det menes, at menneskets evolution ikke er slut og at forbedringer af menneskets, ikke blot levetid, men også kommunikation skal være næste skridt mod, at mennesket integreres mere med teknologien. Det bringer store og alvorlige spørgsmål op om, hvor grænsen skal gå, og hvilke konsekvenser denne integrering kan medføre. Ud fra forsker Kevin Warwicks teori, så forlyder det at menneskets næste evolutionære skridt vil blive at teknologisere os selv for overlevelse. Med udgangspunkt i Warwicks forsøg på at blive en Cyborg, halv menneske, halv maskine, vil vi redegøre for den teknologisk artefakt, mikrochippen. Derudover vil vi undersøge, hvad inkorporeringen af mikrochippen vil betyde i et fremtidsperspektiv. I vores projektrapport vil vi opstille de problemstillinger som professor Francis Fukuyama frembringer, samt opstille de fordele eller nødvendigheder som forsker Warwick ser i at integrere teknologi i mennesket. Vi vil se på forskernes argumentationer for eller imod og diskutere, hvilke etiske korrektheder eller ukorrektheder der kan opstå, når teknologi bliver en del af menneskekroppen. Problemformulering Hvordan stemmer transhumanismens ideologi overens med vores kulturs etiske grundprincipper, og vil den inkorporerede teknologi skade ligheden mellem mennesker? Side 10 af 58

11 Semesterbinding Vores projektrapport går under dimensionerne Teknologiske systemer og artefakter og Subjektivitet, teknologi og hverdagsliv. Dimensionen Teknologiske systemer og artefakter kommer til udtryk ved teknologien mikrochippen, som vi vil beskrive i projekt rapporten. Mikrochippens tekniske system og teorien bag vil blive beskrevet på baggrund af den viden, som findes på området i dag. Derudover vurderes teknologien også ud fra en fremtidig tidshorisont. Derfor vil vi komme ind på, hvordan eksperter udtaler sig om, hvordan det vil være muligt at bruge mikrochippen, og hvordan den allerede tidligere er blevet brugt til forsøg. Det teknisk system vil derfor stå i et afsnit for sig selv og vil ikke være inkluderet i metoden; argumentationsanalyse, som vi videre har brugt i analyse afsnittet. Den anden dimension Subjektivitet, teknologi og hverdagsliv vil have fokus på samspillet mellem teknologi, mennesket og samfund. Her vil tages stilling til samfundsmæssige problemstillinger. Det primære fokus vil være lighed og ulighed i samfundet, hvis den transhumane forudsætning går hen og bliver en realitet samt hvilke problematikker, der vil kunne opstå, hvis der skulle forekomme en sammensmeltning af teknologi og individ. I forbindelse med problemstillingen om ulighed opstår etiske dilemmaer, som tages op til vurdering i analysen og efterfølgende diskuteres. Side 11 af 58

12 Metode Valg af empiri Som udgangspunkt for vores opgave har vi valgt at gøre brug af interviews og artikler. Vi opdagede hurtigt, at der allerede fandtes interviews af de eksperter, vi har valgt at knytte til vores projektrapport. Derfor har vi set det unødvendigt selv at foretage interviews. Ud fra allerede eksisterende interviews, bøger, artikler og en selvbiografi har vi fået en bred forståelse for emnet. Vi valgte primært at fordybe os i to eksperter, hvoraf første nævnte er Kevin Warwick, som forholder sig til de transhumane synspunkter. Som modpol til Warwick valgte vi at inddrage eksperten Francis Fukuyama, som er biokonservatist. Vi har gennem udvælgelsen af litteratur forholdt os kritisk til afsender og har dermed valgt vores interviews fra Etisk Råd og Dr.dk - Danskernes Akademi. Derudover har vi undersøgt baggrunden for de eksperter, som vi i projektrapporten har valgt at beskæftige os med. I diskussionen vil foruden de udvalgte eksperter, inddrage andre relevante eksperter, som har været medforfattere på diskuterede artikler og tekster. Heriblandt kan nævnes biokonservatist Morten Dige og transhumanisterne Nick Bostrom og Anders Sandberg. Selvom vi har anvendt et række forskere og professorer har vi ikke gjort brug af videnskabelig bevisførelse, da der ikke er tale om matematiske udregninger. Afgrænsning Selve opgavens hovedpunkt drejer sig om den etiske diskussion, der opstår i forbindelse med brugen af teknologi i menneskekroppen. Vi lever i dag i en verden, hvor selv den mindste teknologiske udvikling kan have massiv indflydelse på menneskets hverdag. Der går ikke en dag, hvor brugen af teknologi ikke bliver debatteret. Vi ønsker, at vores opgave skal belyse nogle af de problemstillinger, der bliver diskuteret i den samfundsfaglige debat, både holdninger for og imod brugen af teknologi i menneskekroppen. Side 12 af 58

13 Vi har siden starten af vores projektskrivning været klar over, at vi gerne ville arbejde med det forbedrede menneske og på en eller anden måde afvikle en etisk diskussion, om brugen af teknologi inkorporeret i menneskekroppen. Efter at have diskuteret teknologier som benproteser, kamera øjne, kunstig befrugtning og inkorporerede mikrochips, kom vi frem til beslutningen, om at vi gerne ville beskæftige os med mikrochippen. Det væsentlige for denne diskussion var, at vi som nævnt herover gerne ville beskæftige os med at forbedre mennesket. For hvor går grænser mellem terapi og forbedring? Terapi beskæftiger sig med at ophæve mennesket til sin normal tilstand. Når et menneske, der eksempelvis er født uden et ben, får lavet en benprotese, er der tale om terapi, da selve proceduren går ud på at helbrede. Ved en forbedring vil et medicinsk tiltag eller en operation gøre, at mennesket bliver bedre end, hvad det gennemsnitlige menneske er. Et eksempel herpå kunne være et kameraøje, som kan gøre det muligt for mennesket at se længere samt at zoome længere ind og ud, end hvad det normale øje tillader. Et kirurgisk indgreb som en brystforstørrelse eller en næseoperation vil i de fleste tilfælde være en forbedring, da patienten har et ønske om at få større bryster eller ændret udseendet på næsen. Hvis der i stedet er tale om en person er ude for en ulykke og eksempelvis mister en arm, og personen efterfølgende får lavet en armprotese, er der så tale om terapi eller forbedring? Ulykken gjorde, at personen mistede sin arm og derfor ændrede personens normaltilstand, og det kan derfor være vanskeligt at vurdere, om der er tale om forbedring eller terapi. Ovenstående problemstilling tager vi i projektrapporten afstand fra, da vi har valgt kun at fokusere på forbedringer i det ekstreme såsom inkorporere mikrochips, som kan give super hjerner. Formålet med den etiske diskussion er at belyse nogle af de problematikker, der opstår i forbindelse med brugen af sådanne teknologier. Samtidig ønsker vi at belyse de positive sider, der kan opstå i forbindelse med brugen af at inkorporere mikrochips. Allerede tidligt i vores arbejdsproces gik det op for os, at en af de mest diskuterede emner i den forbindelse var over- og under mennesker. Argumentets essens er, at det kun er få mennesker, der vil have råd til at få inkorporeret mikrochips i hjernen. Dette vil derfor medføre at ligheden i samfundet vil ændre sig markant, da der vil forekomme over- og undermennesker Side 13 af 58

14 Et andet ofte diskuteret emne i forbindelse med over- og under mennesker er brugen af kunstig befrugtning. Selve argumentet omhandler brugen af, hvordan man ved hjælp af kunstig befrugtning, kan designe sit eget barn og på den måde tage de bedste gener fra moderen og faderen og skabe det perfekte barn. Problematikken ved brug af denne teknologi er ifølge Professor Morten Dige, at barnet ikke selv vil have mulighed for at udvikle sig i den retning barnet har lyst til, for forældrene har allerede taget beslutning på forhånd for barnet. Morten Dige ser dette som et stor problem, da en del af det normale menneskets opvækst er identitetsdannelsen og den vil være sværere, da det allerede er forud bestemt hvordan barnet skal være 1. Hertil kan man så stille spørgsmålet: Ønsker man ikke at ens barn udvikler sig bedste muligt? Dette er dog en diskussion, som vi ikke har tænkt os at beskæftige os yderligere med, da det er irrelevant for de problematikker, som vi ønsker at diskutere. Vi ønsker hovedsageligt at fokusere på brugen af inkorporerede mikrochips, og hvordan den fungerer i forbindelse med mennesket. Herefter ønsker vi at lave en etisk diskussion, som tager problematikkerne op omkring brugen af den, og hvordan det kan påvirke den hverdag, vi har i dag. 1http://www.dpu.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr47juli2009 /udgivelser_asterisk_asterisk- nrx2e- 47- juli- 2009_ _asterisk_47- p12-15.pdf Side 14 af 58

15 Projekt struktur For at strukturere projektrapporten har vi valgt at bruge modellen fra Problemorienteret Projektarbejde, om hvordan en opgave skal opbygges bedst muligt (Problemorienteret projektarbejde; 2009 s. 278). Visualisering Indledning: Indledning, motivation, problemfelt, problemstilling, problemformulering og metodeafsnit Begrebsforklaring: Introduktion til transhumanisme, biokonservatisme og cyborgs. Analysemetoder: Redegørelse for brugen af argumentationsanalyse og etik. Analyse: Ved brug af argumentationsanalyse vil vi redegøre for artiklerne Transhumanism The World s most dangerous ide og Cyborg morals, cyborg values, cyborg ethics og herefter lave en diskussion af holdbarhed i argumenterne. Diskussion: Med udgangspunkt i analysen vil vi diskutere den ulighed transhumanismen kan medføre. Konklusion Perspektivering Side 15 af 58

16 Argumentationsanalyse Argumentation definerer kommunikationen mellem afsender og modtager, enten ved skrift eller tale. Ved hjælp af argumentation vil afsender ytre sine holdninger eller synspunkter om et emne, og herved forsøge at overbevise modtageren om sine holdninger. For at kunne bestemme om en argumentation er en argumentation, skal den bestå af en påstand og et belæg - altså to informationer, hvoraf den ene skal begrunde den anden. Er dette ikke tilfældet, er der tale om et postulat og ikke en argumentation. Argumentation = Påstand + belæg Postulat = Påstand belæg En anden måde, hvorpå man kan bestemme, om der er tale om en argumentation eller et postulat, er ved at benytte praktisk argumentation. Det hedder praktisk argumentation, da det er den argumentation, man bruger i hverdagen, hvad enten det er ved middagsbordet eller tv- debatter. Tvivl er årsagen til, at man har brug for argumentation. Argumentationen er til for at overvinde tvivl. Ved argumentation skelnes der mellem demonstratio og argumentatio. Demonstratio er videnskabelig bevisførelse efter matematisk forbillede for demonstratio er målet at nå frem til sand viden (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 11), som giver denne sammenhæng. Oftest bliver der gjort brug af appelformen logos, eftersom den appellerer til logikken. Argumentatio benytter sig af de to andre appelformer etos og patos. Når der er tale om argumentatio, kan der ikke opstilles tilsvarende universelle regler (ifh. Demonstratio) for retorisk argumentation fordi den altid er forankret i en kommunikationssituation og betinget af afsenders ønske om at vinde modtagere tilslutning (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 11-12). Den retoriske argumentation kan altså defineres som kommunikation hvor afsender søger at vinde modtagers tilslutning til et begrundet synspunkt (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 12), hvilket er den form for argumentation, der oftest refereres til, når der er tale om praktisk argumentation. Side 16 af 58

17 Nedenstående argumentationsmodel er den model, der oftest bliver anvendt i dag. Argumentationsmodellen er opstillet af den engelske filosof og logiker Stephen Toulmin. Grundmodel Belæg Påstand Hjemmel Som vist i ovenstående grundmodellen, er grundmodellen bestående af tre elementer; Belæg, hjemmel og påstand. Påstanden er synspunktet, afsender prøver at overbevise modtageren om, er det rigtige. Påstanden er det mest elementære i argumentet. Er der ingen påstand, er der ikke tale om et argument. For at finde påstanden kan man spørge: Hvad vil afsender have modtageres tilslutning til? (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 18). Belæg er grundlaget, der bakker påstanden op. Hvis belægget er undladt, er der altså tale om et postulat. For at finde belægget kan man spørge: Hvad bygger afsenderes påstanden på? (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 18). Hjemmel er det led, der forbinder påstand og belæg. Nogle gange vil hjemmelen stå der, og andre gange vil den ikke stå der, men derimod være indirekte i argumentet. For at finde hjemmelen kan man spørge Hvordan kommer man fra belæg til påstand? (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 18). Side 17 af 58

18 Eksempel Belæg: Han har fået indopereret en mikrochip. Påstand: Kevin Warvick er en cyborg Hjemmel: Når man har fået indopereret en teknologi, er man en cyborg. Kort sagt kan man sige, at hjemmelen er begrundelsen for belægget, som er begrundelsen for påstanden. En argumentationsanalyse vil altid bestå af påstand, belæg og hjemmel. Udover denne grundmodel findes der også en udvidet model. I den udvidede model vil man foruden de grundlæggende elementer som påstand, belæg og hjemmel, kunne finde 3 nye elementer som styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning, men ikke alle elementer er nødvendige. Elementerne styrkemarkør, gendrivelse og rygdækning er derfor fakultative. Den udvidende model Belæg Styrkemarkør Påstand Hjemmel Gendrivelse Rygdækning Side 18 af 58

19 Styrkemarkøren angiver, hvor sikker afsender er på påstanden. Den bliver oftest udtrykt med adverbier som sandsynligvis, måske og nødvendigvis. Den kan findes ved at spørge Hvor sikker er afsender på påstand? (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 28). Gendrivelse lægger sig op af styrkemarkøren og afslører eventuelle svagheder eller forbehold, der kan være ved påstanden. Den kan findes ved at spørge I hvilke tilfælde gælder påstanden ikke? (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 29) Rygdækning lægger sig til hjemmelen og inddrages oftest, hvis der er tvivl om, hvorvidt hjemmelen kan accepteres. Rygdækning kan være en yderligere dokumentation. Rygdækning kan findes ved at spørge Hvilke holdepunkter har afsender for den generelle regel i hjemmelen? (Jørgensen og Onsberg, 2008; side 29) Sammenfatning Vi vil bruge praktisk argumentation til at afgøre, om vores udvalgte argumenter er svage eller stærke, og om der er tale om argumentatio eller demonstratio. Ved hjælp af analysen vil vi derudover også finde påstand, belæg og hjemmel og tage højde for, om afsenderen af argumentet har gjort brug af styrkemarkøren, gendrivelse eller rygdækning. Side 19 af 58

20 Teori Etik Vi har siden projektets begyndelse ønsket, at det etiske skulle spille en stor del af vores opgave. I vores diskussion vil vi blandt andet diskutere etiske aspekter med hensyn til brugen af inkorporerede mikrochips, og hvordan kritikere og tilhængere af transhumanisme bruger etikken til at tale for deres standpunkt. Etik og teknologi For at kunne diskutere og klargøre de etiske aspekter om at integrere teknologi i mennesket, er det relevant at opstille nogle etiske teorier og principper, der som udgangspunkt skal forklare, hvordan etik skal anskues. Etik og teknologi er ofte blevet sat i forbindelse med hinanden, når det handler om at diskutere, hvor grænsen skal gå i forhold til teknologiens påvirkning på mennesket. Emner som genmanipulation, designerbørn og stamceller er blandt nogle af de mest populære diskussionsemner, og er umiddelbart ofte dem, man hører om i medierne. For at kunne diskutere de etiske spørgsmål omkring integrering af teknologi i mennesket, er det vigtigt at kortlægge og forklare, hvordan de grundlæggende etiske principper ser ud i vores kultur. Etik, også kaldet moralefilosofi, bygger på grundspørgsmålene Hvordan bør jeg handle? og Hvordan bør samfundet være indrettet? 2. Disse spørgsmål, om hvordan noget bør være, og hvordan noget bør gøres, dækker over begrebet normativ etik. Etik er som udgangspunkt altid diskuterbar, da meningen af ordet bør dækker over noget ønskeligt. Dette lægger til grund for at et individs holdninger til, hvordan et samfund eller et menneske bør fungere og handle, ikke altid stemmer overens med andres. Dette ses blandt andet i måden vores samfund og menneskets handlinger, er reglementeret efter befolkningens generelle mening og holdning til, hvordan det menes, at mennesker kan leve side om side i fred med hinanden. Etik er herved: læren om den rigtige handlemåde (kirkegaard, 2005;54). 2 Side 20 af 58

21 Etiske principper For at forklare, hvordan vi umiddelbart forstår vores egne etiske beslutninger som menneske og i samfundet, er der blevet formuleret nogle etiske principper for, hvordan vi mennesker bør omgås hinanden. Et anerkendt princip, som den kristne religion har beskrevet, findes i biblen, hvilket mange finder helt grundlæggende for etik. Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det samme skal I gøre mod dem (Mathæusevangeliet, vers 12) Dette princip på side med næste kærlighed og flere af de kristne bud, hører under grundstenene for, hvad vi ser som rigtigt og forkert (Jonas, 1997;36). Det er dog vigtigt, at understrege, at etiske principper kan se grundlæggende anderledes ud i andre kulturer med andre religionsbaggrunde, og at religion derfor kan have stor betydning for, hvordan etik behandles i et samfund. Den tyske filosof Immanuel Kant beskriver et andet vigtigt princip. Det praktiske imperativ forlyder at: Handl således, at du altid tillige behandler menneskeheden, såvel i din egen som i enhver andens person, som mål, aldrig blot som middel (Kirkegard, 2005;55) Med dette princip mener Kant, at vi ikke må behandle andre mennesker, som midler, men som selvstændige individer med fornuft og den frie vilje (kirkegaard, 2005;55-56). Kant ser en værdighed i mennesket, som er uerstattelig, hvilket leder os hen til den canadiske filosof Christopher Hodgkinson, der beskriver i sit princip: at mennesket ikke må betragtes udelukkende som en vare eller redskab Det skal ikke behandles som en maskindel, der kan udskiftes med en anden maskindel. (kirkegaard, 2005;56) Den engelske filosof Jeremy Bentham opstiller et etisk princip. Et princip og teori som alment kendes som nytteetik eller utilitarisme. Princippet handler om at; Side 21 af 58

22 Skabe størst mulig lykke for størst mulig antal mennesker (Kierkegaard, 2005;59) I dette princip ser Bentham på konsekvenserne af den enkelte handling. Han stiller spørgsmålstegn ved, hvilke konsekvenser ens handling medfører? Bringer den lykke? Bringer den smerte? Eller bringer den lykke for flere mennesker, end den bringer smerte? (Kierkegaard, 2005;59). Bentham mener, at man ud fra dette princip, altid skal vælge den handling, som skaber størst mulig lykke for det størst mulige antal mennesker. Ud fra disse principper ses der en holdning til, at etik skal indebære, at mennesker behandler hinanden ordentligt. Men hvordan ændrer etikken sig, hvis der ikke længere kun er tale om menneske til menneske, men også menneske til teknologi? Etikkens nye dimensioner Det ses i takt med teknologiens udvikling og dens fremtræden i menneskets hverdag, at etik ud fra Hans Jonas (tysk/amerikansk filosof) teori har flyttet sig gevaldigt i dens mening og betydning for, hvad etik betød og stod for, før den store teknologiske indvirkning på mennesket til, hvad den skal og bør dække over i dag. Hans Jonas kalder det i sin bog Ansvarets princip udkast til en etik for den teknologiske civilisation for ansvarets nye dimensioner (Jonas, 1997;34), der dækker over menneskets nye ansvar overfor natur, omgivelser og fremtid. Hans Jonas mener, at etikken og menneskets moralske ansvar ikke har fulgt med den enorme teknologiske udvikling, som er fundet sted, og at dette derfor har haft store konsekvenser for naturen efterfølgende. Dette ses blandt andet i det videnskabelige bekræftede fænomen som drivhuseffekten og dens ødelæggende effekt på naturen og dens cyklus. Denne beklemte hyldest til menneskets beklemmende magt beretter om dets voldsomme og voldelige indgreb i den kosmiske orden og dets rastløse klogskabs dristige indtrængen på forskellige naturområder. (Jonas, 1997;28) Side 22 af 58

23 Mennesket, der som udgangspunkt prøver at tage hensyn til hinanden blandt andet igennem begrebet næste kærlighed (Jonas, 1997;32), har ikke taget hensyn til, hvilke konsekvenser menneskets handlinger har på naturen. Hans Jonas mener derfor, at etikken som udelukkende er bygget op om menneskets nærvær til hinanden, skal flytte sig til, at mennesket har et ansvar for hinanden i og for naturen igennem teknologi. Det er her, at etikken skal ændres fra nærhedsetik til ansvarsetik. Nærhedsetikken kan dermed defineres ved, at der kun tages ansvar for, hvilke konsekvenser det vil have for, hvordan man behandler sine medmennesker. Ansvarsetikken bygger på de fremtidige konsekvenser, der kan forekomme ved menneskets behandling af naturen. Den moderne teknik har medført handlinger af en hidtil ukendt størrelsesorden, med hidtil ukendte objekter og fået hidtil ukendte følger, så den traditionelle etiks ramme ikke kan rumme dem mere. (Jonas, 1997;34) Der er her tale om, at der foreligger beviser for, at den moderne teknologi har en sådan kraftig indvirkning på naturen, at det har konsekvenser for mennesket. Det er herved svært, at opstille etiske principper for teknologi og menneske, da man ofte ikke kender konsekvenserne for, hvad teknologi gør ved mennesket. Teknologi og naturen, der før i tiden var objekt for mennesket, så bevæger vi os nu ud i, at mennesket og natur, er objekt for teknologien. Man må dog som udgangspunkt holde fast i, at mennesket skal prøve på ikke at overskride de etiske principper, som beskytter mennesker imellem og at en objektgørelse af mennesket uundgåeligt vil have konsekvenser for mennesket, som vi kender det i dag. Det er dog interessant at se, om etik både kan tilgodese mennesker imellem, men også teknologi og menneske imellem. Det vil vise sig i analyse- og diskussionsdelen, om man stadigvæk kan fastholde de hidtidige etiske principper, eller om principperne er forældet i en verden, hvor teknologi stadigvæk bliver mere og mere dominerende. Side 23 af 58

24 Begrebsafklaring Transhumanisme Humanity stands to be profoundly affected by science and technology in the future. We envision the possibility of broadening human potential by overcoming aging, cognitive shortcomings, involuntary suffering, and our confinement to planet Earth. (Punkt et i transhumanisternes deklaration) 3 Overstående deklaration er den første ud af otte bekendtgørelser, som internationale transhumanistiske fortalere sammenfattede i år På trods af individuelle holdninger til transhumanisme er der dog ét fællestræk for de internationale transhumanistiske fortalere; nemlig den fælles længsel efter fremtiden. Transhumanisme kan beskrives som en bevægelse, en organisation, en filosofi og en ideologi. Begrebet transhumanisme er en sammensætning af ordene transcendens og humanisme. Transcendens betyder følgende: det at overskride eller ligge uden for visse grænser, især grænserne for menneskelig erfaring 4 Humanisme beskriver forståelsen af at mennesket udvikler sig i sammenspil med samfundet. 5 Transhumanismen ser potentiale i nye teknologier. I takt med teknologiens udvikling og nyskabelser mener transhumanisterne, at menneskeartens levevilkår vil ændre sig drastisk. Transhumanisterne mener, at menneskets liv, krop og bevidsthed vil blive påvirket af teknologiens udvikling, og at mennesket vil skille sig markant ud fra det menneske, vi kender i dag. Nogle mener, at denne ændring vil være starten på en ny art af mennesket. Der bliver blandt andet spekuleret i, om det er muligt at udvide menneskets kapaciteter udover det biologisk mulige. Deraf kan nævnes eliminering af lidelser, forbedringer af menneskets livskvalitet, længere levetid, udødelighed, højere intelligens, bedre humør og mere frihed. 3 declaration/ fagudtryk/humanisme?highlight=humanisme Side 24 af 58

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Formidlingsetik uredeligt eller umoralsk?

Formidlingsetik uredeligt eller umoralsk? Formidlingsetik uredeligt eller umoralsk? Vejleder: Jan Foght Mikkelsen Cecilie Kofoed, 42246, K1 Katrine Birksø, 40443, K1 Jimmi Choi Brink Jensen, 42327, K2 Loke Lamhauge Barrett, 42197, K1 Abstract

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd.

Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. Performativ arbejdsmiljøpsykologi - Nye veje i arbejdet med psykisk arbejdsmiljø? v/ Mads Bendixen, konsulent, cand.psych.phd. AM:2010, Nyborg den 9. november 2010 Hvordan bliver arbejdsmiljøpsykologien

Læs mere

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' 21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har' Pernille Lærke Andersen fortæller om den dag, hun faldt om med en blodprop, og hele livet forandrede sig Af Karen Albertsen, 01. december

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE

RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL FOREBYGGELSE KONFERENCE SCANDIC ROSKILDE 27.04.2015 PÆDAGOGIK & PSYKOLOGI KURSEROGKONFERENCER.DK RADIKALISEREDE UNGE VIDEN, INDSIGT OG REDSKABER TIL

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn

Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn Identitet, overvågning og tillid i kontrolsamfundet Af Lars Erslev Andersen, Idehistoriker og forfatter, Thomas Kingo Sogn I gave her my heart, but she wanted my soul, sang Bob Dylan i nummeret Don t Think

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed

Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed Målrettet 7.-9. klasse 1 ensomhed Elevopgaver til: Multimediefortælling: Kunstens ensomhed KORT 1: Med i eller uden for fællesskabet Opgave 1: Billedanalyse

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir

Handicap, Etik og Fosterdiagnostik. - et refleksionspapir Handicap, Etik og Fosterdiagnostik - et refleksionspapir Det Centrale Handicapråd februar 2005 Udgiver Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, Skt. Annæ Passage, opg. F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Oversigt over planlagte undervisningsforløb Studieplan Stamoplysninger Periode Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold August 15-juni16 Vejen Business College Hhx Engelsk-A Mikkel Z. Herold EngelskAhh1314-F16-VØ Oversigt over planlagte

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater

Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Hvil i dig selv og opnå bedre resultater Autenticitet og integritet Lederne Nordsjælland 6. Juni 2012 - Rikke Hartmann-Bossen Hvor vil du hen med dit Lederskab? Workshop nr. 2: Hvil i dig selv og opnå

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter

Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter . Bedømmelsesvejledning - Snak så de'batter Introduktion I debatkonkurrencen mødes 2 hold med 3 deltagere og debatterer et emne foran et publikum og hinanden. Debattørernes rolle er at forfægte forskellige

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Synopsis: Intelligent design (bio-rel)

Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Synopsis: Intelligent design (bio-rel) Problemformulering Tilhængerne af bevægelsen Intelligen Design (ID) påstår, at det er en videnskab og foreslår den som alternativ til Charles Darwins evolutionslære.

Læs mere

Vejledning til brugen af bybrandet

Vejledning til brugen af bybrandet Vejledning til brugen af bybrandet Indhold Hvorfor bruge bybrandet? s. 3-4 Inspiration/ big idea s. 5-10 Syv former for bybranding s. 11-18 Brug af logoet s. 19-21 Find desuden flere cases, designelementer

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi

Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Indsigt og udsyn med Informationsteknologi Michael E. Caspersen Institut for Datalogi og Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet 40 år Datalære, Edb, Datalogi, It, Service og kommunikation, Programmering

Læs mere

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC)

Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) Sunlite pakke 2004 Standard (EC) (SUN SL512EC) - Gruppering af chasere igen bag efter. På den måde kan laves cirkelbevægelser og det kan 2,787.00 DKK Side 1 Sunlite pakke 2006 Standard (EC) LAN (SUN SL512EC

Læs mere

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer

Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Innovationsdagen 2013 Kommunal designchef udfordrer Kolding Kommunes Designsekretariat Ulrik Jungersen Designchef Malene Kjær-Jepsen Design- og management konsulent Anne Schødts Design- og innovationskonsulent

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER

[RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER 04-05-2015 Bygningskonstruktøruddannelsen Nikolaj Reuss Dideriksen Bo Kolman VIA University College, Aahus Halmstadsgade [RAPPORT 4. SEMESTER] BÆREDYGTIGHED VINDUER TITELBLAD Rapport titel: Rapport 4.

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere