Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven. I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 19. september 2014, foretages følgende ændringer:

Transkript

1 Udlændingeafdelingen Dato: 24. oktober 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret Sagsbeh: THH Sagsnr.: Dok.: Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land mv.) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 19. september 2014, foretages følgende ændringer: 1. I 7 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: Stk. 3. I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2. Stk. 3 bliver herefter stk , stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således: Slotsholmsgade København K. Telefon Telefax jm@jm.dk

2 Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk. 1-3 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse. Afgørelse efter 1. pkt. kan træffes, uanset om udlændingen er omfattet af stk , stk. 1, nr. 1, litra c, ophæves og i stedet indsættes: c) har opholdstilladelse efter 7, stk. 1 eller 2, eller 8, d) har opholdstilladelse efter 7, stk. 3, og denne opholdstilladelse er blevet forlænget, eller Litra d bliver herefter litra e. 4. 9, stk. 1, nr. 2, litra c, ophæves og i stedet indsættes: c) har opholdstilladelse efter 7, stk. 1 eller 2, eller 8, d) har opholdstilladelse efter 7, stk. 3, og denne opholdstilladelse er blevet forlænget, eller Litra d bliver herefter litra e. 5. 9, stk. 1, nr. 3, litra c, ophæves og i stedet indsættes: c) har opholdstilladelse efter 7, stk. 1 eller 2, eller 8, d) har opholdstilladelse efter 7, stk. 3, og denne opholdstilladelse er blevet forlænget, eller Litra d bliver herefter litra e. 6. I 19, stk. 1, nr. 1, indsættes som 2. pkt.: Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen. 7. I 27, stk. 2, 40 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 2, og 42 a, stk. 1, ændres 7, stk. 1 og 2 til: 7, stk Efter 29 a indsættes som nyt kapitel: Kapitel 5 b Afvisning af visse ansøgninger om opholdstilladelse efter 7 2

3 29 b. En ansøgning om opholdstilladelse efter 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land, som omhandlet i 29 a, stk I 46 a indsættes efter stk. 3 som nyt stykke: Stk. 4. Udlændingestyrelsens afgørelse om varigheden af en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens 7 og 8 kan ikke påklages. Stk. 4-6 bliver herefter stk I 48 a, stk. 1, 53, stk. 8, 53 a, stk. 1 og 2, 55, stk. 5, og 56, stk. 3, indsættes efter reglerne i kapitel 5 a : eller 5 b. 11. I 53 a, stk. 2, indsættes som 4. pkt.: 3. pkt. finder ikke anvendelse på klager over afgørelser om afvisning efter reglerne i kapitel 5 b. 12. I 56, stk. 4, indsættes efter omfattet af 7, stk. 1 :, der er meddelt opholdstilladelse efter 7, stk. 3, men udlændingen påberåber sig at være omfattet af 7, stk. 1 eller 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2 Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 indgivet før [dato for lovforslagets fremsættelse]. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse. 3 Loven tages op til revision i folketingsåret Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger. 3

4 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning og baggrund 2. Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge 3. Asylansøgninger fra udlændinge, som har opnået beskyttelse i et andet land 4. Behandling af klager over varigheden af opholdstilladelser efter udlændingelovens 7 og 8 5. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser 6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige 7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. 8. Administrative konsekvenser for borgerne 9. Miljømæssige konsekvenser 10. Forholdet til EU-retten 11. Hørte myndigheder mv. 12. Sammenfattende skema 4

5 1. Indledning og baggrund Udviklingen i Syrien har medført, at millioner af mennesker er drevet på flugt fra deres hjemsted. Danmark og en række andre lande har ydet en massiv bistand med henblik på at afhjælpe den ulykkelige situation for de mange mennesker, der er blevet berørt af konflikten. Danmark har således indtil nu bevilget ca. 800 mio. kr. til hjælpeforanstaltninger i regionen. Endvidere har Danmark allerede modtaget en betydelig andel spontane asylansøgere fra Syrien, ligesom Danmark har besluttet at reservere 140 af genbosætningspladserne for 2014 til kvoteflygtninge fra Syrien. Regeringen ønsker en human tilgang til asylpolitikken og har en grundlæggende opfattelse af, at Danmark bør tage del i ansvaret for verdens flygtninge. Samtidig må det erkendes, at Danmark ikke har mulighed for at tilbyde ophold til alle, som har brug for hjælp. I løbet af 2014 er der sket en markant stigning i antallet af indrejste asylansøgere i såvel Danmark som vores nabolande. En del af de asylansøgere, der er kommet til Danmark fra bl.a. Syrien, kommer fra områder, hvor der på grund af konflikten i landet aktuelt foregår ekstreme og vilkårlige overgreb på civile, og har som følge heraf krav på beskyttelse efter artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Regeringen ønsker at leve op til sine internationale forpligtelser og sikre denne gruppe af asylansøgere beskyttelse, så længe de har behov herfor. Samtidig ønsker regeringen at sikre, at disse udlændinge, hvis beskyttelsesbehov er mere midlertidigt, kan sendes tilbage, så snart situationen i hjemlandet muliggør dette. Efter Flygtningenævnets praksis opnår denne gruppe asylansøgere opholdstilladelse med beskyttelsesstatus efter udlændingelovens 7, stk. 2, uanset at dette ikke fuldt ud svarer til den oprindelige hensigt med bestemmelsen. Med lovforslaget foreslås der indført en midlertidig beskyttelsesstatus til udlændinge, hvis behov for beskyttelse har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet i forbindelse med en væbnet konflikt eller lignende. Forslaget udvider ikke adgangen til at opnå asyl i Danmark, men giver mulighed for, at denne gruppe af udlændinge lettere kan sendes tilbage til deres hjemland, når de værste uroligheder er overstået. 5

6 Det foreslås, at udlændinge, som omfattes af reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus, meddeles en opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, som i første omgang kan forlænges efter 1 år og herefter efter 2 år fra tidspunktet for en eventuel forlængelse, i hvilken forbindelse det vil blive vurderet, om vedkommende fortsat har behov for beskyttelse. Grundet beskyttelsens midlertidige karakter foreslås det endvidere, at en udlænding, der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus, først medmindre helt særlige grunde gør sig gældende skal kunne få familiesammenføring, hvis den midlertidige opholdstilladelse efter 1 år forlænges. Indførelsen af en midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge vil ikke have betydning for flygtninge omfattet af FN s flygtningekonvention, jf. udlændingelovens 7, stk. 1, eller udlændinge med beskyttelsesstatus i henhold til 7, stk. 2, hvor der foreligger særlige individuelle omstændigheder, der i sig selv også før asylmyndighedernes ændrede praksis vedrørende udlændingelovens 7, stk. 2, i lyset af Sufi og Elmidommen ville have begrundet en opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 2. Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at reglerne om midlertidig beskyttelsesstatus tages op til revision i Folketinget i folketingsåret Med lovforslaget foreslås herudover bl.a. visse ændringer af reglerne om behandling af asylansøgninger fra udlændinge, som allerede har beskyttelse i et andet land. 2. Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge 2.1. Indførelse af midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge Gældende ret Udlændingelovens 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus) Efter udlændingelovens 7, stk. 2, gives der asyl til en udlænding, hvis udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende 6

7 behandling eller straf. Sådanne udlændinge meddeles opholdstilladelse med såkaldt beskyttelsesstatus. Efter den formulering af udlændingelovens 7, stk. 2, der var gældende indtil 2002, blev der givet opholdstilladelse til en udlænding, som ikke er omfattet af flygtningekonventionen, men hvor det af lignende grunde som anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde, der medfører velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, ikke bør kræves, at den pågældende vender tilbage til sit hjemland (de facto-status). Udlændingelovens 7, stk. 2, blev imidlertid ændret ved lov nr. 365 af 6. juli 2002 om ændring af udlændingeloven. Af forarbejderne til loven (lovforslag nr. 152 af 28. februar 2002), side 28 ff., fremgår det bl.a.: Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der alene skal gives opholdstilladelse til de udlændinge, der når bortses fra Flygtningekonventionen af 1951, jf. ovenfor har krav på beskyttelse efter de internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt. Den foreslåede bestemmelse er derfor udformet i overensstemmelse med de relevante konventioner, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og tillægsprotokol nr. 6 til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention samt artikel 3 i FN s Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. [...] Det forudsættes, at udlændingemyndighederne ved anvendelsen af den foreslåede bestemmelse efterlever Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området. Domstolen foretager i hvert enkelt tilfælde en konkret og individuel vurdering af, om den behandling, som udlændingen risikerer at blive udsat for, såfremt den pågældende udsendes tvangsmæssigt, udgør tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf i strid med konventionens artikel 3. Udlændingemyndighederne skal således foretage en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag, hvor relevant praksis fra navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol inddrages. Der skal være en underbygget grund til at antage, at den enkelte udlænding i tilfælde af udsendelse vil blive udsat for en reel risiko for at blive underkastet en behandling i modtagerstaten, der er i strid med konventionens artikel 3. Der kan med andre ord ikke meddeles beskyttelsesstatus, alene fordi der i et land hersker kaotiske forhold, der gør, at det ikke kan udelukkes, at udlændingen i forbindelse med indrejsen i landet vil være i 7

8 risiko for en sådan behandling, jf. f.eks. H.L.R. mod Frankrig (dom af 29. april 1997). [ ] Der vil endvidere ikke kunne meddeles opholdstilladelse med beskyttelsesstatus, alene fordi der i et bestemt land hersker kaotiske forhold, der gør, at det ikke kan udelukkes, at udlændingen i forbindelse med indrejsen i landet vil være i risiko for en sådan behandling, jf. ovenfor. Dette forhold som vil have betydning f.eks. i relation til den nuværende praksis for meddelelse af de facto-status til somaliere indebærer, at udlændingemyndighederne fremover vil skulle foretage en konkret og individuel vurdering af, om der er en underbygget grund til at antage, at den enkelte udlænding i tilfælde af udsendelse vil blive udsat for en reel risiko for at blive underkastet en behandling i strid med konventionens artikel 3. Den omstændighed, at der i et land hersker generelt dårlige forhold, herunder borgerkrigslignende tilstande, eller at den pågældende af sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige eller lignende grunde er dårligt stillet, skal som i dag ikke kunne begrunde beskyttelsesstatus. Som det fremgår, forudsættes det i forarbejderne på den ene side, at asylmyndighederne ved deres anvendelse af bestemmelsen i udlændingelovens 7, stk. 2, følger praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i forhold til EMRK s artikel 3, og på den anden side, at den omstændighed, at der i et land hersker generelt dårlige forhold, herunder borgerkrigslignende tilstande, ikke skal kunne begrunde beskyttelsesstatus. Som beskrevet nedenfor, kan disse forudsætninger ikke længere fuldt ud opretholdes, idet EMD i efterfølgende praksis har fastslået, at en borgerkrigslignende tilstand i nogle tilfælde kan være så alvorlig, at den blotte tilstedeværelse i området som udgangspunkt indebærer en risiko for overgreb i strid med EMRK s artikel 3, således at personen ikke vil kunne tilbagesendes Praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol EMD har behandlet en række sager vedrørende spørgsmålet om, i hvilket omfang de generelle forhold i et land har betydning for, om udsendelse vil indebære en krænkelse af EMRK s artikel 3. Sagen Vilvarajah m.fl. mod Storbritannien af 30. oktober 1991 vedrørende hjemsendelse af 5 tamilere er et tidligt eksempel på, at EMD inddrager de generelle forhold i 8

9 hjemlandet som et væsentligt moment ved vurderingen i henhold til EMRK s artikel 3. I Salah Sheekh mod Nederlandene af 11. januar 2007 nåede EMD frem til, at det på baggrund af den pågældendes forklaring og oplysningerne om den generelle situation i hjemlandet og om forholdene for den minoritetsklan, som klageren tilhørte, var sandsynligt, at klageren ved en tilbagevenden ville være i risiko for at blive udsat for behandling omfattet af EMRK s artikel 3. I sagen NA. mod Storbritannien af 17. juli 2008 uddybede EMD sin tidligere praksis ved at fastslå, at en vurdering i henhold til EMRK s artikel 3 skal ske i lyset af de forudsigelige konsekvenser ved udvisning af asylansøgeren, hvor såvel den generelle situation i hjemlandet som de personlige omstændigheder inddrages, jf. præmis 113. Domstolen udtalte, at en generel voldstilstand normalt ikke i sig selv vil indebære en krænkelse af EMRK s artikel 3 i tilfælde af udsendelse. Det betyder, at den blotte mulighed for overgreb som følge af en ustabil situation eller en generel voldstilstand i ansøgerens hjemland ikke i sig selv vil udgøre en krænkelse, jf. præmis 114. For første gang gjorde EMD det dog klart, at den aldrig har udelukket muligheden for, at den generelle voldssituation i en ansøgers hjemland kan nå et så højt niveau, at enhver udsendelse vil være i strid med EMRK s artikel 3. Domstolen understregede i den forbindelse, at den kun vil anlægge denne betragtning i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på området, jf. præmis 115. I sagen F.H. mod Sverige af 20. januar 2009 gentog EMD i præmis 90, at en generel voldstilstand normalt ikke i sig selv vil indebære en krænkelse af EMRK s artikel 3 i tilfælde af udsendelse, men at EMD aldrig har udelukket muligheden for, at den generelle voldssituation i bestemmelseslandet kan være af en så tilstrækkelig høj intensitet, at enhver udsendelse til det pågældende land vil indebære en krænkelse af artikel 3. EMD understregede også i denne dom, at den kun ville anlægge denne betragtning i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på området. 9

10 I sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien af 28. juni 2011 fandt EMD, at en udsendelse af de pågældende, som var somaliske statsborgere, til Mogadishu i Somalia ville udgøre en krænkelse af EMRK s artikel 3. EMD udtalte blandt andet, at den generelle vold i Mogadishu på tidspunktet for dommen havde nået et niveau, hvor enhver, der vendte tilbage til byen, som udgangspunkt ville være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse, medmindre vedkommende havde tilstrækkeligt gode relationer på højeste niveau til magtfulde aktører i byen, der gjorde det muligt for den pågældende at opnå beskyttelse. På den baggrund vurderede Domstolen, om klager havde sådanne gode relationer på højeste niveau, der indebar, at klageren kunne vende tilbage til Mogadishu på trods af den ekstreme generelle vold. Ved vurderingen af niveauet for den generelle vold anvendte EMD følgende kriterier: (1) Om parterne i konflikten anvender metoder eller taktikker for krigsførelse, som øger risikoen for civile tab eller er direkte rettet mod civile. (2) Om anvendelsen af sådanne metoder eller taktikker er udbredt blandt parterne i konflikten. (3) Om kampene er geografisk afgrænset eller udbredte. (4) Antallet af dræbte civile, sårede og fordrevne som følge af kampene. EMD bemærkede dog samtidig, at disse kriterier ikke er udtømmende, jf. præmis 241. Efterfølgende i sagen K.A.B. mod Sverige af 5. september 2013 fandt EMD, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i Mogadishu nu havde udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere var grund til at antage, at enhver i byen ville være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse. Dette uanset, at situation fortsat var alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig. Ved vurderingen lagde EMD navnlig vægt på, at den militante gruppe al-shabaab ikke længere kontrollerede byen, at byen ikke længere var frontlinje eller udsat for bombardementer, og at antallet af civile ofre var faldet, jf. præmis Flygtningenævnets praksis Flygtningenævnets praksis for at anse betingelserne for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 2, for opfyldt kan generelt beskrives således, at der skal foreligge konkrete og individuelle forhold, der sandsynliggør, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit hjemland vil blive udsat for en reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 10

11 Betydningen af generelt vanskelige forhold er bl.a. omtalt i Flygtningenævnets formandskabs 18. beretning fra 2009, side 59 ff., i forbindelse med beskrivelsen af Flygtningenævnets dagældende praksis i forhold til irakiske asylansøgere. Heraf fremgår bl.a.: For så vidt angår udvælgelse og anvendelse af baggrundsoplysninger har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol flere gange i sager vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en klager ville risikere overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 ved en tilbagevenden til hjemlandet, udtalt, at den indklagede medlemsstat må godtgøre, at de nationale myndigheders vurdering af sagen er dækkende og tilstrækkeligt underbygget af baggrundsmateriale fra såvel nationale myndigheder som andre pålidelige og objektive kilder som f.eks. andre medlemsstater eller tredjelande, FNorganer og anerkendte NGO er. Hvad angår den generelle situation i oprindelseslandet har Domstolen ofte lagt vægt på de oplysninger, der fremgår af aktuelle rapporter fra uafhængige internationale menneskerettighedsorganisationer og UNHCR. Om betydningen af generelle anbefalinger og baggrundsmateriale fra UNHCR vedrørende Irak fremgår det samme sted, side 61: Flygtningenævnets anvendelse af flygtningekonventionen og den europæiske menneskerettighedskonvention i sager om irakiske statsborgere bygger i modsætning til UNHCR s generelle anbefalinger på en samlet vurdering af oplysningerne i den konkrete sag om ansøgerens personlige forhold sammenholdt med samtlige foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i landet. De synspunkter, der kommer til udtryk i UNHCR s anbefalinger, er således ikke i sig selv afgørende for Flygtningenævnets vurdering af forfølgelsesrisikoen i den konkrete sag. Det betyder imidlertid ikke, at Flygtningenævnet ikke lægger vægt på UNHCR s anbefalinger. Tværtimod indgår anbefalinger og baggrundsmateriale fra UNHCR som et centralt element i nævnets behandling af sager og tillægges væsentlig betydning ved behandlingen af sager vedrørende såvel irakiske statsborgere som statsborgere fra andre lande. En oplysning om, at ansøgeren kommer fra et land, hvor der hersker kaotiske og borgerkrigslignende forhold, indgår således som et element i nævnets konkrete asylvurdering, der 11

12 efter omstændighederne vil tale for, at ansøgeren opfylder betingelserne for asyl. Flygtningenævnets praksis vedrørende generelt vanskelige forhold er ligeledes omtalt i formandskabets 21. beretning fra 2012, side 60 ff., hvoraf det bl.a. fremgår: Det er en betingelse for opholdstilladelse efter 7, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet efter en konkret og individuel vurdering må anses for at være i risiko for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb. Flygtningenævnets kompetence er således begrænset til at tage stilling til asylrelevante spørgsmål, det vil sige den individuelle risiko for forfølgelse eller overgreb, og det falder derfor uden for nævnets kompetence at tage stilling til, om en udlænding, der ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens 7, kan gives opholdstilladelse af andre og mere humanitært prægede årsager. Det gælder f.eks., hvor de generelle forhold i udlændingens hjemland er usikre f.eks. på grund af tilfældig, generaliseret vold men hvor udlændingen ikke opfylder betingelserne i 7. En utvivlsomt meget vanskelig men generel sikkerhedsmæssig situation i et land kan ikke i sig selv begrunde asyl efter udlændingelovens 7. Der vil tillige skulle foreligge oplysninger i den konkrete sag, der sandsynliggør, at ansøgeren konkret risikerer forfølgelse efter flygtningekonventionen eller er i en reel risiko for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Oplysninger om generelt vanskelige forhold vil dog indgå som et element i Flygtningenævnets konkrete asylvurdering, der sammenholdt med andre faktorer vil kunne tale for, at ansøgeren opfylder betingelserne for asyl. [ ] Flygtningenævnet har imidlertid på intet tidspunkt udelukket muligheden for, at den generelle sikkerhedssituation i et land som følge af tilfældig, generaliseret vold kan antage en så alvorlig og ekstrem karakter, at en ansøger allerede af den grund opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens 7. Der kan herved henvises til [ ] praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, senest Domstolens afgørelse i sagen Sufi og Elmi mod UK af 28. juni 2011, hvor Domstolen blandt andet udtalte, at den generelle vold i Mogadishu aktuelt havde nået et niveau, hvor enhver, der vendte tilbage til byen, som udgangspunkt ville være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene 12

13 som følge af den blotte tilstedeværelse, medmindre vedkommende havde tilstrækkeligt gode relationer på højeste niveau til magtfulde aktører i byen, der gjorde det muligt for den pågældende at opnå beskyttelse. Dommen blev endelig den 28. november [ ] Flygtningenævnets koordinationsudvalg [besluttede] i december 2011 på baggrund af dommen at hjemvise alle nævnets sager vedrørende somaliske statsborgere fra det sydlige og det centrale Somalia til fornyet førsteinstansbehandling i Udlændingestyrelsen Særligt om situationen i Syrien Konflikten i Syrien og dens betydning for nævnets praksis har været drøftet af Flygtningenævnets formandskab og koordinationsudvalg siden Der kan herom henvises til formandskabets 21. beretning fra 2012, side 340 ff., og 22. beretning fra 2013, side 420 ff. Som følge af den generelle situation i Syrien besluttede Flygtningenævnet i april 2011 at stille tvangsmæssige udsendelser til Syrien i bero og udsætte afgørelsen af de sager, hvor ansøgerne ikke umiddelbart kunne få asyl. Selvom nævnet ikke på daværende tidspunkt vurderede, at forholdene i Syrien var så ekstreme, at alle, der opholdt sig i landet alene som følge af deres blotte tilstedeværelse som udgangspunkt var i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK s artikel 3, fandt nævnet dog, at sikkerhedssituationen var så alvorlig, at det generelt måtte tillægges betydning ved vurderingen af, om der var et individuelt beskyttelsesbehov. Af Flygtningenævnets formandskabs 21. beretning fra 2012, side 3, fremgår det bl.a.: Den fortsat alvorlige sikkerhedssituation i Syrien afspejles blandt andet i Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets praksis, hvor en stor del af asylansøgerne fra Syrien gives opholdstilladelse efter udlændingelovens 7. I de sager, hvor der meddeles afslag på asyl, vil det typisk være på grund af ansøgers manglende troværdighed. I lyset af nye baggrundsoplysninger fastslog Flygtningenævnets koordinationsudvalg efterfølgende i september 2013, at personer, der kommer fra områder i Syrien, hvor der er væbnede kampe eller sker angreb mod civile, eller hvor der for nylig har fundet sådanne handlinger sted, som udgangspunkt må anses for at befinde sig i en situation, hvor de 13

14 ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer at blive udsat for forhold omfattet af EMRK s artikel 3. Flygtningenævnet fandt således, at forholdene i de pågældende områder af Syrien er af en sådan karakter, at det med udgangspunkt i principperne i EMD s afgørelse i Sufi og Elmi mod Storbritannien må lægges til grund, at personer, der kommer fra de pågældende områder alene som følge af den blotte tilstedeværelse ved en tilbagevenden som udgangspunkt vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK artikel Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet foreslår, at der indføres en midlertidig beskyttelsesstatus, som meddeles i de tilfælde, hvor forpligtelsen til at yde beskyttelse i henhold til internationale konventioner, jf. 7, stk. 2, har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile. Indførelsen af en midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge vedrører ikke flygtninge omfattet af flygtningekonventionen, jf. udlændingelovens 7, stk. 1, eller udlændinge med beskyttelsesstatus i henhold til 7, stk. 2, hvor der foreligger særlige individuelle omstændigheder, der i sig selv også før asylmyndighedernes ændrede praksis vedrørende udlændingelovens 7, stk. 2, i lyset af Sufi og Elmidommen ville have begrundet en opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 2. Det er et grundlæggende princip for beskyttelsesstatus, at beskyttelsen ophører, når der ikke længere er behov herfor. Princippet om at afstemme beskyttelsen med behovet er særligt relevant i en tid, hvor Danmark og Europa modtager et historisk højt antal asylansøgere. De gældende regler tager ikke højde for den særlige situation, som asylansøgere, der er på flugt fra generelle forhold i hjemlandet, er i. Denne gruppes behov for beskyttelse er generelt mere midlertidigt, idet beskyttelsen har baggrund i en generel situation, som vil kunne ændre sig. F.eks. vil en særlig alvorlig situation i forbindelse med en væbnet konflikt, som gennem en periode skaber store asylstrømme, kunne udvikle sig på en 14

15 sådan måde, at en større eller mindre del af disse asylansøgere vil have mulighed for at vende tilbage til hjemlandet. Med lovforslaget foreslås der indført en midlertidig beskyttelsesstatus, som er tilpasset beskyttelsesbehovet for udlændinge, som opnår asyl på grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet. Der foreslås endvidere regler om begrænsning i adgangen til familiesammenføring for denne gruppe. Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 7, stk. 3, udvider ikke adgangen til at opnå beskyttelse i Danmark. Det vil også fremover være en forudsætning for at opnå opholdstilladelse, at udlændingen enten er omfattet af flygtningekonventionen eller har krav på beskyttelse efter de andre internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder som følge af en reel risiko for overgreb i henhold til EMRK s artikel 3. Afgrænsningen af, om en person fremover omfattes af 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus), eller 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), vil bero på en vurdering af, om den pågældendes individuelle forhold giver grundlag for beskyttelse efter stk. 2, eller om der i hjemlandet foreligger en situation, som beskrevet i den foreslåede bestemmelse i 7, stk. 3, og den pågældende udlænding kan anses for omfattet af denne situation. Udgangspunktet vil fortsat være, at en generel voldstilstand og den blotte mulighed for overgreb som følge af en ustabil situation eller en generel voldstilstand i ansøgerens hjemland ikke i sig selv vil kunne begrunde beskyttelse. Kun i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på området, vil udgangspunktet kunne fraviges. Ved vurderingen heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om parterne i konflikten anvender metoder eller taktikker for krigsførelse, som øger risikoen for civile tab eller er direkte rettet mod civile, om anvendelsen af sådanne metoder eller taktikker er udbredt blandt parterne i konflikten, om kampene er geografisk afgrænset eller udbredte, og antallet af dræbte civile, sårede og fordrevne som følge af kampene. Forslaget indebærer ikke en udvidelse af adgangen til at opnå beskyttelse i Danmark Der henvises til lovforslagets 1, nr

16 2.2. Klage over statusvalg Gældende ret Efter udlændingelovens 7, stk. 2, 2. pkt., anses en ansøgning om opholdstilladelse efter 7, stk. 2, også som en ansøgning om opholdstilladelse med konventionsstatus, jf. 7, stk. 1. Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk. 2, kan klage til Flygtningenævnet over, at styrelsen ikke har fundet grundlag for at meddele de pågældende opholdstilladelse efter 7, stk. 1, jf. 53 a, stk. 1, nr. 2. Afgørelsen betragtes dog ikke som et afslag på opholdstilladelse efter 7, stk. 1, der medfører automatisk påklage til Flygtningenævnet, jf. 53 a, stk. 2, jf. forudsætningsvist forarbejderne til lov om ændring af udlændingeloven af 6. juni 2002 (L 362) (lovforslag nr. 32 af 13. december 2001). Sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter 7, stk. 2, men udlændingen påberåber sig at være omfattet af 7, stk. 1, kan behandles af Flygtningenævnet på skriftligt grundlag, jf. udlændingelovens 56, stk. 4, nr Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet finder, at der bør være en klageadgang i forhold til statusvalg for de asylansøgere, der fremover meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 7, stk. 3, i lighed med den eksisterende klageadgang for de asylansøgere, der i dag meddeles opholdstilladelse efter 7, stk. 2. Således vil denne gruppe på tilsvarende vis få adgang til en fornyet prøvelse af, om der er tildelt korrekt status. Det foreslås, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i 7, stk. 3, også skal anses for en ansøgning efter 7, stk. 1 og 2, og at klager over statusvalg skal kunne behandles af Flygtningenævnet på skriftligt grundlag, jf. den foreslåede bestemmelse i 7, stk. 3, 2. pkt., og den foreslåede ændring af udlændingelovens 56, stk. 4. Afgørelsen om statusvalg betragtes dog ikke som et afslag på opholdstilladelse efter 7, stk. 1 eller 2, der medfører automatisk påklage til Flygtningenævnet, jf. 53 a, stk

17 Eftersom meddelelse af midlertidig opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i 7, stk. 3, bl.a. vil have betydning i forhold til forlængelse af opholdstilladelsen og adgang til familiesammenføring, må der forventes en stigning i antallet af klager over statusvalg, hvoraf en del vil skulle behandles mundtligt. Der henvises til lovforslagets 1, nr. 1 og Meddelelse af opholdstilladelse Gældende ret Efter udlændingelovens 11, stk. 1, meddeles opholdstilladelse efter 7-9 f eller 9 i-9 n med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses. Af udlændingebekendtgørelsens 24, stk. 1, fremgår det, at opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 og 8 gives med mulighed for varigt ophold her i landet, medmindre udlændingen kun ansøger om opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. Det fremgår endvidere af udlændingebekendtgørelsens 25, stk. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens 7 og 8 gives for højst 5 år ad gangen. Opholdstilladelsen gives dog for 2 år, hvis det efter en generel vurdering af forholdene i ansøgerens hjemland må forventes, at betingelserne for asyl ikke vil være til stede i hele denne periode. I sådanne tilfælde kan opholdstilladelsen forlænges i yderligere 3 år ad gangen. For så vidt angår forlængelse af en opholdstilladelse fremgår det af forarbejderne til lov om ændring af udlændingeloven af 10. juni 2003 (L 425) (lovforslag nr. 174 af 12. marts 2003), at det har betydning for en udlændings retsstilling med hensyn til forlængelse, hvorvidt en opholdstilladelse er meddelt med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt ophold her i landet. 17

18 Efter udlændingelovens 11, stk. 2, forlænges en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter udlændingelovens 19. Ved afgørelser om nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold vurderer udlændingemyndighederne således også de hensyn, der er opregnet i udlændingelovens 26, stk. 1. Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold skal derimod starte forfra i forbindelse med hver enkelt ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen. Beskyttelsen mod inddragelse i udlændingelovens 26, stk. 1, finder således ikke anvendelse ved afgørelsen om forlængelse Justitsministeriets overvejelser Justitsministeriet foreslår, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i 7, stk. 3, skal meddeles tidsbegrænset og med henblik på midlertidigt ophold. Opholdstilladelsen kan i første omgang forlænges efter 1 år og herefter efter 2 år fra tidspunktet for en eventuel forlængelse, i hvilken forbindelse det vil blive vurderet, om de generelle forhold fortsat er af en sådan karakter, at udlændingen har behov for beskyttelse. På den måde vil de danske asylregler i højere grad tage højde for det beskyttelsesbehov, som sådanne asylansøgere har, og som sådan afspejle beskyttelsens midlertidige karakter. En midlertidig opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 7, stk. 3, skal dog omvendt ikke medføre, at udlændingen skal leve i permanent uvished om sin status. Hvis beskyttelsesbehovet viser sig at være langvarigt, vil udlændingen ligesom efter de gældende regler efter 5 eller 8 år kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. En midlertidig opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 7, stk. 3, vil ikke skulle forlænges, hvis de forhold, der førte til tildeling af beskyttelsen, ikke længere kan begrunde beskyttelse. Der skal med andre ord foretages en fornyet vurdering af, om der på baggrund af de aktuelle oplysninger om de generelle forhold i 18

19 hjemlandet fortsat er grundlag for at yde beskyttelse. Beskyttelsen mod inddragelse i udlændingelovens 26, stk. 1, finder ikke anvendelse ved afgørelsen om forlængelse. Spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelse vil endvidere skulle afgøres under inddragelse af relevant praksis fra EMD. I tilfælde, hvor de generelle forhold i sig selv har begrundet beskyttelsen, skal der meddeles afslag på forlængelse, hvis situationen i det pågældende land eller område har udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere er grund til at antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med EMRK s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i landet. Ved vurderingen heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på en ændring af den væbnede konflikt, der begrundede beskyttelsen, herunder militære eller geografiske ændringer eller et fald i antallet af civile ofre. Udviklingen i det pågældende land eller område vil kunne føre til afslag på forlængelse, selvom situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og uforudsigelig. Indførelsen af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 7, stk. 3, forudsætter, at Udlændingestyrelsen løbende følger udviklingen i de lande, hvorfra Danmark har modtaget eller aktuelt modtager udlændinge, der er meddelt eller henset til situationen i hjemlandet eventuelt vil skulle meddeles midlertidig beskyttelse efter bestemmelsen. Dette gælder navnlig lande, hvorfra der kommer et større antal asylansøgere til Danmark. Da adgangen til forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse og dermed udlændingens udsigt til at forblive i Danmark i vidt omfang vil bero på en vurdering af de generelle forhold i hjemlandet, indføres der en ordning, hvorefter udlændinge med midlertidig opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse informeres om væsentlige ændringer i asylmyndighedernes vurdering af forholdene i hjemlandet, som kan have betydning for udsigten til at få den midlertidige opholdstilladelse forlænget. I forbindelse med meddelelse af 1-årig opholdstilladelse efter de foreslåede regler vejleder udlændingemyndighederne, om reglerne om familiesammenføring, herunder om mulighederne for familiesammenføring inden den 1-årige opholdstilladelse eventuelt forlænges, jf. pkt nedenfor. Der henvises til lovforslagets 1, nr

20 2.4. Familiesammenføring Gældende ret Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra c, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der har opholdstilladelse efter 7 eller 8. Udlændingelovens 9, stk og 30, indeholder en række yderligere betingelser for at give opholdstilladelse til en udenlandsk ægtefælle eller fast samlever. Disse betingelser skal generelt ikke stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod. Det følger endvidere af udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 2, litra c, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende person har opholdstilladelse efter 7 eller 8. Udlændingelovens 9, stk , indeholder yderligere betingelser for at give opholdstilladelse til et barn under 15 år. Disse betingelser skal generelt ikke stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod. Det følger endelig af udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 3, litra c, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person har opholdstilladelse efter 7 eller 8. Udlændingelovens 9, stk. 20, indeholder yderligere betingelser for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 3. Efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, kan der desuden gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder 20

21 hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Det betyder, at der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, hvis f.eks. den grundlæggende betingelse om, at begge ægtefæller skal være fyldt 24 år, ikke er opfyldt, og ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Opholdstilladelse meddeles efter de almindelige familiesammenføringsregler i 9, stk. 1, hvis en eller flere af betingelserne i 9, stk og 30, ikke er opfyldt, men skal fraviges, fordi ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod. Det fremgår af forarbejderne til lov om ændring af udlændingeloven af 6. juni 2002 (L 365) (lovforslag nr. 152 af 28. februar 2002), at udlændingelovens 9 c, stk. 1, navnlig skal anvendes, hvor det som følge af Danmarks internationale forpligtigelser, herunder særligt EMRK s artikel 8, er nødvendigt at tillade familiesammenføring, og dispensationsmulighederne i 9 ikke kan finde anvendelse Internationale forpligtelser Efter EMRK s artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder. For en nærmere beskrivelse af EMRK artikel 8 henvises til pkt. 5 nedenfor om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser Justitsministeriets overvejelser Det foreslås, at der ikke skal kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 til en ægtefælle eller samlever eller til børn af en udlænding, som er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i 7, stk. 3, og som ikke har fået denne opholdstilladelse forlænget. Det skyldes, at karakteren af opholdet her i landet for en 21

22 udlænding, som er meddelt en 1-årig opholdstilladelse efter den foreslåede ordning, er så usikker og varigheden af opholdet så begrænset, at den pågældendes familie bl.a. under hensyn til opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol ikke som udgangspunkt bør meddeles opholdstilladelse her i landet. Forlænges den midlertidige opholdstilladelse, vil der kunne meddeles familiesammenføring efter udlændingelovens 9, ligesom der fortsat vil kunne meddeles familiesammenføring efter udlændingelovens 9 c, jf. pkt Det forudsættes i den forbindelse, at udlændingemyndighedernes sagsbehandling vil blive tilrettelagt således, at en ansøgning om familiesammenføring efter udlændingelovens 9, som indgives mindre end 2 måneder før udløbet af den 1-årige opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 7, stk. 3, ikke skal afvises under henvisning til, at udlændingens midlertidige opholdstilladelse ikke er blevet forlænget, men derimod behandles med henblik på, at sagen kan afgøres hurtigst muligt efter, at der er truffet afgørelse i sagen om forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse efter den foreslåede 7, stk. 3. Der henvises til lovforslagets 1, nr Udlændingelovens 9 c, stk. 1 Familiemedlemmer til en udlænding, der har en 1-årig midlertidig opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i 7, stk. 3, kan efter omstændighederne opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt, herunder hvis det følger af Danmarks internationale forpligtelser. Efter 9 c, stk. 1, vil der således kunne meddeles opholdstilladelse i alle tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser kræver det. Det forudsættes i den forbindelse, at udlændingemyndighederne efterlever disse forpligtelser, og at udlændingemyndighederne således i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering, hvor relevant praksis fra navnlig EMD inddrages. Det midlertidige 1-årige ophold må i almindelighed føre til, at karakteren og omfanget af parternes tilknytning til Danmark vil være meget begrænset. Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at dette moment det korte ophold her i landet og det forhold, at opholdstilladelsen kun er meddelt for 1 år vil indgå med betydelig vægt i 22

23 vurderingen af, om de pågældende efter EMRK s artikel 8 vil have krav på familiesammenføring. Endvidere vil det kunne indgå, at der er tale om en ordning, der ikke permanent afskærer adgangen til familiesammenføring, men alene udskyder denne i lyset af udlændingens særlige midlertidige opholdsretlige status. Der vil dog i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af, om der er krav på familiesammenføring, idet der vil kunne være særlige situationer, hvor hensynet til familiens enhed vejer tungere. Dette gælder f.eks., hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en handicappet ægtefælle i hjemlandet, hvorved et afslag på familiesammenføring vil kunne være særligt indgribende allerede i det første år. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser er nærmere beskrevet under pkt. 5 nedenfor. Hvis en udlænding, som har opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 7, stk. 3, før opholdstilladelsen eventuelt måtte være blevet forlænget, indgiver en ansøgning om familiesammenføring, skal udlændingemyndighederne af egen drift behandle ansøgningen efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, medmindre udlændingen ikke ønsker, at ansøgningen behandles efter udlændingelovens 9 c, stk. 1, eksempelvis fordi ansøgningen er indgivet 2 måneder før udløbet af den 1-årige midlertidige beskyttelsesstatus med henblik på afgørelse af familiesammenføringssagen hurtigst muligt efter en eventuel forlængelse af opholdstilladelsen efter den foreslåede 7, stk Inddragelse af opholdstilladelser for udlændinge med beskyttelse i Danmark Gældende ret Det følger af udlændingelovens 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen har opholdstilladelse efter 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. 7 og 8. 23

24 Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i udlændingelovens 26, stk. 1, anvendelse. Dette følger af udlændingelovens 19, stk. 6. Der skal således ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke særligt belastende på grund af bl.a. udlændingens tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende personer, konsekvenserne for herboende nære familiemedlemmer og udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet. Udlændingelovens 19, stk. 1, nr. 1, er senest affattet ved lov nr. 365 af 6. juni 2002 om ændring af udlændingeloven. Det fremgår bl.a. af forarbejderne til loven (lovforslag nr. 152 af 28. februar 2002), jf. bemærkningerne til 1, nr. 21, at bestemmelsen i 19, stk. 1, nr. 1, indebærer, at Udlændingestyrelsen skal undersøge, om der er grundlag for at inddrage en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens 7 eller 8, når styrelsen bliver opmærksom på forhold, der kan tyde på, at opholdsgrundlaget for en udlænding med konventionseller beskyttelsesstatus var urigtigt eller ikke længere er til stede. Dette gælder både, hvis konkrete forhold vedrørende den enkelte udlænding har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, og hvis de generelle baggrundsoplysninger viser, at forholdene i den pågældendes hjemland har ændret sig på en sådan måde, at den pågældende ikke længere risikerer forfølgelse. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det endvidere bl.a., at Udlændingestyrelsen skal foretage en gennemgang af et antal relevante prøvesager vedrørende personer fra det pågældende land, hvis baggrundsoplysningerne om forholdene i lande, hvorfra Danmark har modtaget udlændinge, der meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus, viser, at forholdene i et land har ændret sig afgørende. Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse vurdere, om de pågældendes opholdstilladelser skal inddrages under henvisning til, at forholdene i hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at de pågældende ikke længere risikerer forfølgelse. I det omfang prøvesagerne om inddragelse påklages til Flygtningenævnet, vil det afhænge af Flygtningenævnets vurdering af sagerne både i relation til forholdene i hjemlandet og i relation til udlændingelovens 26, om Udlændingestyrelsen skal fortsætte med at gennemgå øvrige relevante sager med henblik på konkret stillingtagen til eventuel inddragelse, eller om styrelsen indtil videre skal følge udviklingen i det pågældende land 24

25 med henblik på eventuel forelæggelse på ny af relevante prøvesager, hvis forholdene i landet afgørende ændrer sig. Oplysninger om ændringer i situationen i hjemlandet for den enkelte udlænding med konventions- eller beskyttelsesstatus vil i nogle tilfælde kunne fremkomme i forbindelse med, at udlændingen rejser tilbage til hjemlandet eventuelt for en kort periode hvorved det viser sig, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår således også, at Udlændingestyrelsen altid skal foretage en gennemgang af sager vedrørende personer, der rejser til hjemlandet, for at tage konkret stilling til, om de pågældendes opholdstilladelser skal inddrages. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, kan der kun ske inddragelse i medfør af udlændingelovens 19, stk. 1, nr. 1, i forhold til udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse Betydningen af konventionsstatus For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med konventionsstatus, jf. udlændingelovens 7, stk. 1, skal reglerne om inddragelse af opholdstilladelse administreres i overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om ophør af flygtningestatus. Efter flygtningekonventionens artikel 1, litra C, finder flygtningekonventionen ikke anvendelse på en flygtning, der: (1) på ny frivilligt har søgt det lands beskyttelse, i hvilket han har statsborgerret; eller (2) efter at have mistet sin statsborgerret frivilligt har generhvervet denne; eller (3) har erhvervet en ny statsborgerret og nyder godt af det lands beskyttelse, i hvilket han er blevet statsborger; eller (4) frivilligt på ny har bosat sig i det land, som han har forladt, eller udenfor hvilket han er forblevet af frygt for forfølgelse; eller (5) ikke længere kan afslå at søge det lands beskyttelse, i hvilket han har statsborgerret, fordi de omstændigheder, ifølge hvilke han er blevet anerkendt som flygtning, er bortfaldet. Denne bestemmelse skal dog ikke finde anvendelse på en af denne artikels artikel A (1) omfattet flygtning, som kan påberåbe sig tvingende grunde, der har deres oprindelse i tidligere forfølgelse, til at afslå at søge beskyttelse fra det land, i hvilket han har statsborgerret; (6) uden at være i besiddelse af nogen statsborgerret er i stand til at vende tilbage til det land, i hvilket han tidligere har haft fast bopæl, fordi de forhold, som førte til, at han er blevet anerkendt som flygtning, ikke længere er til stede. Denne bestemmelse skal dog ikke finde anvendelse på en af denne artikels afsnit A (1) omfattet flygtning, som kan påberåbe sig tvingende grunde, der har deres 25