POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: En Gestapo-officers dobbeltspil Hans Hermannsen, SS-Hauptsturmführer i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: En Gestapo-officers dobbeltspil Hans Hermannsen, SS-Hauptsturmführer i Danmark 1940 1945"

Transkript

1 POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: En Gestapo-officers dobbeltspil Hans Hermannsen, SS-Hauptsturmführer i Danmark

2

3 En Gestapo-officers dobbeltspil. Hans Hermannsen, SS-Hauptsturmführer i Danmark Af Hans Priemé 70 år efter den 9. april 1940 er den tyske besættelsestid en periode, der fortsat optager danske historikere. En ung generation bringer ny viden og nye synspunkter frem. Fra krigstiden og den første efterkrigstid var billedet af tysk-dansk sort-hvidt. De onde tyskere mod modstandsbevægelsen bakket op af danskerne. Men den første modstand fik ikke megen forståelse dengang. De fleste danskere støttede samarbejdspolitikken. Ondest blandt tyskerne var Gestapo. Hvad og hvem Gestapo var, havde i meget lang tid ikke danske historikeres interesse. Først i 2003 udkom Henrik Lundtoftes bog: Gestapo. Tysk politi og terror i Danmark , hvor der gives et nuanceret billede af Gestapo, dets struktur og rekruttering. Det tyske politi (herunder Gestapo) voksede fra 20 personer i 1940 til 62 i sommeren I februar 1944 var tallet 183, heraf mere end 90 ved Gestapo. Fra den 9. april blev der skabt et samarbejde mellem besættelsesmagten og den danske regering. Dansk politi og domstolene fortsatte deres virke. Det tyske politi fik ingen udøvende magt. Dansk og tysk politi var fælles om at bekæmpe modstandsarbejde. Med tysk krav om dødsstraf for illegalt arbejde bristede samarbejdspolitikken den 29. august 1943, men der var fortsat et dansk politi, som mere lunkent gik mod illegalt arbejde, mens tysk politi nu havde udøvende beføjelser. I løbet af efteråret 1943 blev det tyske politi ledet af nye mænd. Günther Pancke som leder af al tysk politi, Rudolf Mildner blev chef for sikkerhedspoliti og sikkerhedstjeneste, mens Karl Heinz Hoffmann blev chef for Gestapo. Karl Heinz Hoffmann 3

4 I Gestapo var der i hvert fald én, der var med i hele besættelsestiden: SS-Hauptsturmführer og Kriminalrath Hans Hermannsen ( ). Allerede den 27. april 1940 var han ved gesandtskabet. Han kom fra stillingen som Gestapo-chef i Flensborg. Det var hans viden om danske forhold derfra, der gjorde, at han fik stillingen. Som det antydes af artiklens titel, var Hans Hermannsen både den korrekte Gestapo-officer og den, der hjalp danskere. Grundlaget for artiklen er Hans Hermannsens egen beretning fra december 1946 (41 maskinskrevne sider) og hans danske kontakt: Viggo Christensens beretning fra januar 1947 (41 maskinskrevne sider) og dennes lille stilehefte med navne på 258 arresterede danskere og deres skæbne (ført fra sommer 1944 til april 1945). Materialet findes på Rigsarkivet. 1) Det kan synes naivt at bygge min fremstilling på Hermannsens egen beretning. Jeg er klar over, at Hermannsen undlader at omtale sine handlinger mod danske kommunister og mod de asociale. Men jeg kan følge ham i fremstillingen af hjælp til danske fanger, hvor stileheftet giver dokumentation. Mod krigens slutning giver han overraskende navnene på sine medhjælpere til dansk modstandsbevægelse. En handling, som bekræftes fra anden side. Hans vej til Gestapo var ikke typisk. Han var i politiet i Flensborg før Hitlers magtovertagelse i Han var socialdemokrat og blev suspenderet i 1933, men da nazisterne indså, at de ikke kunne undvære fagfolk, blev han genansat, avancerede til Gestapo-leder i Flensborg og meldte sig ind i NSDAP i Én opgave var opsyn med det danske mindretal. Han var vant til omgang med danskere og forstod dansk. Da han erfarede, at tysk militær den 9. april 1940 havde arresteret folketingsmedlem I.P. Nielsen 4

5 anklaget for tyskerhad og landsforræderi, fik han udvirket, at I.P. Nielsen kom på fri fod igen. Gesandtskabet i København havde brug for en danskkyndig ved politiafdelingen under Anton Fest. Derfor tiltrådte Hans Hermannsen sin nye stilling på Kastelvej i København den 27. april. Han fik fire afdelinger under sig: kartoteker, kontraspionage, grænseovervågning og fjendebekæmpelse. Staben på gesandtskabet blev imidlertid udvidet, og snart flyttede man til Dagmarhus ved Rådhuspladsen. Hermannsen afgav nogle af sine opgaver, men havde under hele besættelsen ansvaret for kartoteker. Efter tysk krav blev der allerede i april 1940 oprettet statsadvokaturen for særlige anliggender som et organ, der skulle sikre samarbejde mellem tysk militær og dansk politi. Lederen blev Harald Petersen. Som medarbejder havde han politikommissær Jens Peter Odmar ( ). Begge personers karakter og rolle får man et indtryk af i følgende beskrivelse hentet fra den Parlamentariske Kommission: [Harald Petersen sagde til Odmar] Se så at få fat i en af de svinehunde og giv ham noget at drikke og se om De ikke kan få noget om, hvad deres planer er. Og da den eneste, der kunne dansk, og som var nogenlunde til at have med at gøre, var Hermannsen, gik Odmar i lag med ham og gav ham noget at drikke. Odmar selv drikker ikke spiritus. 2) Det blev et tæt samarbejde. Hermannsen siger selv: Mit samarbejde med Odmar blev til et ærligt venskabsforhold og fortsætter: Forbindelsen fortsatte til 4. maj ) Odmar siger: Hermannsen var en udmærket mand, en nærmest dansksindet mand, som i hvert fald hurtigt udviklede sig til at blive en mand Odmar kunne bruge, uden at han forlangte noget til gengæld. Forholdet havde været ganske ensidigt. Hermannsen havde aldrig forlangt eller fået fortrolige oplysninger eller oplysninger om dette eller hint. Han drak meget, og det tog voldsomt til senere hen. 4) Hitlers angreb på Sovjetunionen 22. juni 1941 betød, at danske kommunister blev fjender, der skulle bekæmpes. Tyskerne stillede krav om fængsling af ledende kommunister, og dansk politi sagde javel. Det samme gjorde Rigsdagen, der vedtog lov af 22. august 1941 om forbud mod kommunistisk virksomhed. Et klart grundlovsbrud. 5

6 I gesandtskabet havde Anton Fest, leder af politiafdelingen, allerede i 1940 ønsket et kartotek over danske kommunister. Det blev Rohde i Hermansens afdeling, som udarbejdede kartoteket. Han havde danske venner på Politigården og fik efterhånden klaret kartoteket. Det kostede sikkert mange frokosttimer. 5) Odmar blandede sig i Københavns politis afdeling D og havde i efteråret 1940 krævet en ajourført oversigt over DKPs historie og organisation, et materiale, han gav videre til sine tyske forbindelser. Ved mødet hos Kanstein, leder af det tyske politi 22. juni 1941 havde Hermannsen kartotekskort med som via Anton Fest overdroges til Ejvind Larsen, Justitsministeriets departementschef. Tyskerne forlangte, at ledende kommunister blev anholdt. 70 var et minimums ønske, men dansk politi gik videre. Samme Ejvind Larsen meddelte, at enhver person, hvis adfærd i øvrigt er mistænkelig, skulle anholdes. 6) Der blev arresteret 178 mennesker. De følgende dage viste, at der blandt de anholdte var nogle, der ikke længere var medlem af DKP. Odmar orienterede Hermannsen, som gik til Kanstein, der indså, at der var sket fejl. Da Odmar kom med en liste med 52 navne, studsede Kanstein, men accepterede alligevel deres løsladelse.7) Hermannsen henvendte sig til Odmar og bad om, at de tyske flygtninge blandt de arresterede kommunister blev udleveret til Tyskland. Sagen blev overvejet i Justitsministeriet og med departementschef Ejvind Larsens accept blev 60 mennesker udleveret til ophold i tysk koncentrationslejr. 8) Det var anderledes i oktober 1943, hvor de 139 anholdte jøder uden dansk statsborgerskab også kom til Theresienstadt, hvor overlevelsesmulighederne var større. Koncentrationslejren Theresienstadt 6

7 De ikke-anholdte kommunister fik hurtigt organiseret sig som illegalt parti og dannede kernen i BOPA. Antallet af sabotager steg. Som modtræk krævede tysk militærmyndighed dødsstraf. Men så langt rakte de danske partiers samarbejdsvilje ikke. Den 29. august 1943 kom bruddet, som den tyske modpart, rigsbefuldmægtigede Best så som et nederlag. For at vinde fodfæste over for det tyske militær ønskede han at have større politistyrker til sin rådighed. Et middel kunne være en jøde-aktion, som Best var klar over, at han ikke kunne få dansk politi til at deltage i. Hitler godkendte hans plan. I løbet af september 1943 kom tyske politisoldater til København sammen med den nye Gestapo-leder K.H. Hoffmann. Rigsbefuldmægtigede Werner Best Best gennemførte et dobbeltspil ved jøde-aktionen. Han var vidende om, at hans medarbejder Georg Duckwitz røbede aktionen, som kun indbragte 474 af jøder, men Best kunne meddele Berlin, at Danmark var judenfrei. Han genvandt ikke den position, som han ønskede. Berlin sendte Gunther Pancke som Højere SS- og politifører. Der var nu en tydelig tredeling af den tyske magt i Danmark, general Hanneken, værnemagten, rigsbefuldmægtigede Best og Pancke, det tyske politi. Men i øvrigt myndigheder, der altid måtte adlyde ordrer fra Berlin. Det store, tyske fragtskib Wartheland, der lå i Københavns havn, havde meget mere plads end til de arresterede jøder. Men der var de internerede kommunister i Horserød-lejren. 7

8 Ideen var Rudolf Mildners. Han var kommet til Danmark i september 1943 som chef for sikkerhedspoliti og SD. Han fik beordret 150 kommunister ombord på Wartheland med koncentrationslejren Stutthof som endemål. Hans Hermannsen synes, at have været andenmand her. 9) Et forhold, som han ikke selv omtaler i sin beretning. Modterror I Berlin var der utilfredshed med den voksende modstand. Best, Hanneken og Pancke blev kaldt til møde d. 30. december 1943 hos Hitler, der forlangte modterror. Himmler havde tidligere på måneden beordret Otto Schwerdt til København. Det var en erfaren SS-officer, der under RSHA (Reichssicherheitshauptamt) havde stået for kommandoaktioner, således var han næstkommanderende ved den tyske befrielse af Mussolini i september Den 29. december kom han til København og hans første aktion var mordet på Kaj Munk den 4. januar Utilfredshed med Mildners halvhjertede tilslutning til modterroren førte til, at han blev afløst af Bovensiepen den 6. januar Heinrich Himmler Han samlede en inderkreds om sig bl.a. Gestapochef Hoffmann og ledere fra de andre politiafdelinger. Hermannsen var med i begyndelsen, men gled så ud. 10) Det kan skyldes modvilje mod den skærpede kurs. Otto Schwerdt Otto Schwerdt organiserede en Sonderkommando, Unternehmung Peter efter sit dæknavn Peter Schäfer. Det var en hemmelig gruppe, hvis medlemmer havde dæknavne. I første omgang bestod Peter-gruppen af tyskere, men den blev hurtigt udvidet med danskere, som udvalgtes blandt SS-frivillige. Senere optog man medlemmer fra Schalburgkorpsets ET-afdeling. Clearingmord og Schalburgtager hørte til Petergruppens virkemidler. 11) 8

9 Det var Hermannsen, der i hele perioden havde ansvaret for arrestant-kartoteket (Halt-kartotek) Det blev ført med bureaukratisk nidkærhed, men hans modvilje mod den skærpede tyske kurs førte til en mild administration. Det kunne være lempelse af besøgs- og brevregler. Han kunne også forlænge de arresteredes ophold i Vestre Fængsel; hellere dér end i tysk koncentrationslejr. Hermannsen brugte to vendinger for at holde på de arresterede: Soll hier noch gehört werden eller Krankenatteste werden geprüft. 12) Hermannsen fik et samarbejde med kontorchef Viggo Christensen, Politiken. Det var begyndt i december 1943, da Viggo Christensen gjorde forsøg på at få Kai Mogensen, Politikens regnskabschef løsladt. 13) De kendte hinanden fra tiden før besættelsen, da Viggo Christensen som tolder var udstationeret i Padborg. Senere kontaktede mange pårørende Viggo Christensen for at få hjælp. Redaktør Hakon Stephensen, Politiken nævner, at Viggo Christensen gik ind og ud af Shell-huset, så vagterne troede han hørte til. To gange om dagen kunne han levere kopi af listerne over, hvem der var arresteret af tyskerne. 14) Det var modigt. Han kunne let være blevet opfattet som en af tyskernes medhjælpere med risiko for likvidering. Listerne var vigtige, så de pågældende modstandsgrupper kunne indstille sig på, at tyskerne ved torturforhør fik en viden, så man måtte skaffe sig nye opholdssteder. Da hans ven N.B. Sommerfeldt blev arresteret i sommeren 44, udfoldede Viggo Christensen store anstrengelser for at få ham løsladt. I sin beretning skriver Viggo Christensen: Under sagens gang kom jeg helt ind på livet af Hermannsen og blev efterhånden ganske sikker på, at han virkelig ydede al tænkelig hjælp i de spørgsmål og forhold jeg forelagde ham. Samarbejdet blev mere åbent, d.v.s. at Hermannsen over for mig ganske åbenlyst modarbejdede det nazistiske terrorregimente. På alle tænkelige måder hjalp han ofte var hans indsats forbundet med stor personlig risiko. Vort arbejde kom til at omspænde løsladelser fra Vestre fængsel, Frøslev og de tyske koncentrationslejre og fængsler. Endvidere gjaldt det tilladelser til besøg i Vestre fængsel og Frøslev, ekstraforplejninger og lempelser i regulativ og breve til de indespærrede både her og i Tyskland. 15) 9

10 Hermannsen benyttede sig af sin chef Hoffmanns nonchalance. Blandt kort over uskyldige arresterede lagde han kort over svært belastede modstandsfolk, som så med Hoffmanns godkendelse blev løsladt. 16) Dette arbejde kunne gennemføres ved, at Hermannsen havde medarbejdere, der også var indforstået med dette dobbeltspil (frk. Kønig, Jaensch og Rehfeld).17) Omfanget af denne indsats har Viggo Christensen opgjort i sin beretning til 122 løsladelser, 43 fra Vestre fængsel, 22 fra Frøslev fem fra Neuengamme, seks fra Tyskland til Frøslev, 46 med påtegning: forbliver i Frøslev, senere løsladt. 18) Navne på liste over udvalgte clearingofre kunne han slette. 19) Tysk aktion mod dansk politi 19. september 1944 Den 19. september 1944 gennemførte tyskerne deres aktion mod politiet i København, Odense, Aalborg og Aarhus en aktion, der ikke skyldtes, at det danske politi var blevet en modspiller. Samarbejdet var blevet afbrudt. Dansk politi overlod til tyskerne at bekæmpe modstandsbevægelsen, men de danske politifolk var ikke i almindelighed blevet modstandsfolk. Baggrunden var tyske flys fotos af en engelsk flådesamling i Hull. Det tolkede tysk militær som en forberedelse til en ekstra invasion i Danmark måneder efter invasionen i Normandiet. 20) Hos det tyske militær frygtede man, at dansk politi ville vælge side og falde tyskerne i ryggen. Oplysninger fra Paris om det franske politis holdning indgik i overvejelserne. 21) Aktionen fik general Hanneken aftalt med Pancke, mens Best blev holdt udenfor efter Himmlers og Hitlers ordre. 22) Planen var at sætte en falsk luftalarm i gang, for ved luftalarm skulle også politifolk, der ikke var i tjeneste melde sig. Starttidspunktet var 19. september kl. 11. Hos Pancke frygtedes, at nogle af deres egne ville røbe aktionen. Derfor beordredes, at ingen måtte forlade Shellhuset og at telefonforbindelse ud af huset blev afbrudt kl General Hanneken

11 Politigården i København kan ligne en fæstning. I 1944 var den gjort mere beskyttet. Tre af fire indgange var muret til. Indgangen i Otto Mønstedsgade var gennem en sluse. Der var bevæbnede vagter over alt. Alligevel erobrede tyskerne Politigården på 10 minutter. 11

12 Det var ved hjælp af Petergruppen. Som enkeltpersoner mødte nogle af dem op før kl. 11 med hver deres ærinde: Hittegods, oplysninger om kriminelle o.s.v. Gemt under frakken havde de deres maskinpistol. Da luftalarmen lød, gik de i aktion, fik afvæbnet politifolk og åbnet adgang for de tyske politistyrker. 23) Luftalarmen skulle give tyskerne en ekstragevinst, når tjenestefri politifolk søgte til deres station, men blandt københavnerne var man snart klar over, hvad der foregik. Mange betjente blev advaret og vendte om. De arresterede politimænd blev kørt til Frihavnen. Tyskerne besluttede, at de ældre kunne løslades, da de var ufarlige. Først dem, der var over 60. Kriminalassistent H.C. Andersen fortæller: Vi var kun en halv snes stykker, der trådte frem, det syntes, at man var usikker og tænkte på en ny tysk rævekage. Kriminalrat Hermannsen fik forevist vore legitimationskort, og da han så mit, kiggede han først på kortet, der viste, at jeg var 54 år gammel, derpå på mig. Han kneb derpå det ene øje til, idet han rakte mig kortet tilbage, men han sagde intet. Et øjeblik efter fik vi lov at gå. 24) Senere på dagen blev også politimænd, der var fyldt 55 år frigivet. 100 mænd fra kriminalpolitiet og fra de civile afdelinger på Politigården blev taget ud. De skulle indgå i et samarbejde med det tyske politi. Det blev der meget lidt ud af, så senere blev de sendt til Frøslevlejren politifolk og grænsegendarmer blev sendt til tyske KZ-lejre forblev hjemme. Mange gik ind i modstandsarbejdet med våbenkunnen og organisationsviden. Departementscheferne valgte at blive. Som sagt var Shellhuset isoleret under aktionen. Den tyske politiledelse frygtede, at nogen af deres egne skulle røbe planen. Mange af de tyske politifolk kendte jo danske politifolk som gode kollegaer. Som f.eks. politidirektør Ivan Stamm og kriminalkommissær Odmar. Hans Hermannsen søgte at advare dansk politi om aktionen, men i sin SS-uniform var der alt for stor risiko ved forsøg på at forlade Shellhuset, men han fik sin medarbejder Jaensch til at gøre et forsøg. 25) Politidirektør Ivan Stamm 12

13 Under navnet Peter fortalte denne efter krigen om en motorkurer, der kom til Shellhuset tidligt om morgenen med kurerbreve fra Pancke til Hoffmann. Hoffmanns første reaktion var at forbyde vagten at lade sig afløse kl. 7 og tre kvarter efter afløsningstid fik vi ordre om ufortøvet at begive os op på samlingsstuerne på 2. sal. Alle politimænd uden undtagelse skulle indfinde sig, og døren blev låst bag os. Kureren var kommet tilbage, og også han blev låset ind til os. Jeg fik ham til side, og så røbede han, at der i løbet af formiddagen skulle laves en luftalarm, hvorunder det danske politi skulle overrumples og deporteres. I forværelset udenfor den låste dør sad Hoffmanns adjudant, og gudskelov havde Hoffmann altid sværmet for store, flotte uniformsskikkelser mere end for folk med hoved. Og det lykkedes mig at blive lukket ud til ham. Jeg stillede mig meget forarget an og erklærede, at han måtte tilkalde dr. Hoffmann, for der var sket en bommert ved at lukke vagtholdet inde. 13

14 Det var absolut meningen, at vi skulle have lov til at gå hjem, og jeg stillede i udsigt, at jeg ville gøre ham personlig ansvarlig for fadæsen. Det gik som jeg havde ventet: af angst for ballade, bad han mig om at forsvinde uden videre, og det var jeg ikke sen til. I den første bedste telefonautomat ringede jeg så til Politigården, men ingen af dem, jeg kendte var til at få fat på så tidligt. Mine nærmeste venner var flygtet til Sverige kort forinden, og kriminalassistent O.(sandsynligvis Odmar) havde holdt nattjeneste ligesom jeg og var taget ud på sin illegale adresse, som jeg ikke kendte noget telefonnummer til. Så bad jeg til sidst om at tale med vagten, og der afleverede jeg min besked. Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg efterhånden var blevet nervøs over de mange opringninger. Hvis jeg var blevet aflyttet, ville det jo omgående have kostet mig mit liv. Så jeg var meget kortfattet, og måske også lidt uklar i telefonen, men alligevel var det nu skammeligt, at katastrofen ikke blev afværget. 26) At Jaensch ikke var god til dansk, tillægger Hermannsen en betydning. Bagefter indrømmede en dansk politikommissær, at En advarsel nåede frem til Politigården. Men den blev ikke taget alvorligt den var anonym og sådanne advarsler havde man fået tidligere. 27) En bureaukratisk holdning i en uforudsigelig besættelsestid. Da dansk politi var væk, steg kriminaliteten. Det mærkede tysk politi også. Der blev sat ind med anholdelse af kriminelle og subsistensløse. Hermannsen omtaler ikke sin medvirken her. Kampen mod stikkerne I kampen mod modstandsbevægelsen brugte tyskerne stikkere mere eller mindre professionelle som gav vigtige oplysninger. 28) Modtrækket var likvidering, når modstandsgrupper havde viden om eller frygt for stikkeri. Frode Jakobsen har sagt det klart: Modstandskamp med uskadeliggørelse af angiverne eller ingen modstandskamp. 29) Man søgte også at skaffe sig viden hos Gestapo. Det måtte være ad omveje. Det kunne være rengøringskonen, der tog gennemslagspapir fra papirkurven med hjem. Måske en liste over de sidst arresterede med anklagepunkter. 30) 14

15 Ved indbrud på posthus blev posten til Gestapo taget. 31) Telefonaflytning blev brugt. 32) Det lykkedes også at få en modstandsmand ansat hos Gestapo i Hermannsens kartoteksafdeling, Erik G. Andersen. Han gav værdifulde oplysninger, men ved en razzia fandt tyskerne nogle af deres egne papirer, som afslørede Erik Andersen. Han anholdtes, dødsdømtes, og efter 10 måneder henrettedes han den 21. februar ) Også i HIPO-korpset kom en modstandsmand ind. Han blev ikke afsløret og gav ved retssager efter krigen værdifulde oplysninger. 34) Carlo Andersen, Gorm-gruppen, interesserede sig for at uskadeliggøre stikkerne. Han kontaktede Viggo Christensen. Muligvis kunne de få oplysninger fra Hermannsen. 35) For ikke at involvere for mange endte det med, at kriminalassistent H.C. Andersen (der fra sit baglokale-kontor, H.C. Ørstedsvej nr. 10 ledede opbygning af det samlede kartotek over landssvigere) kunne få et møde med Hans Hermannsen. Det skete i første halvdel af april ) Gestapos adresse var Skt. Annæ gården efter bombardementet af Shellhuset den 21. marts H.C. Andersen fortæller: Ved en lejlighed havde jeg bedt om navne og adresser på de danskere, der optrådte som faste stikkere for Gestapo Så aftalte jeg med ham og mødte ham i gaden i nærheden af Gestapo, efter omhyggeligt at have tømt lommerne i mit hovedkvarter og meddelt, hvor jeg var gået hen og hvad de skulle gøre, hvis jeg ikke kom tilbage efter en bestemt tid. H. C. Andersen og Hans Christensen 15

16 Jeg fulgte med Gestapo-officeren op på hovedkontoret i Gestapo, hvor jeg fik listen over samtlige danske medarbejdere eller rettere hvorpå jeg måtte skrive en sådan liste af, som Gestapo-officeren havde lavet efter deres bøger om natten. Selve listen ville han ikke udlevere. 37) Hermannsen omtaler kontakten med H.C. Andersen. Ich erklärte mich bereit, grosse Schweinhunde ausfindig zu machen. 38) For Carlo Andersen var det et stikkerkartotek. Således synes H.C. Andersen også at have opfattet det. Det var værdifuldt materiale, men listen findes næppe i dag. H.C. Andersen brændte alle unødvendige notater, når en sag var gennemført. 39) Hvad skulle H.C. Andersen gøre? Sætte likvideringer i gang eller vente med at bruge materialet ved kommende retssager efter det forestående tyske sammenbrud. Beslutningen er sandsynligvis taget i Frihedsrådets arrestationsudvalg, hvor H.C. Andersen sad sammen med Sv. Holten, Carsten Høeg (formand), Frode Jakobsen, Carl Madsen og Viggo Villadsen. For Frihedsrådet var likvideringer nødvendige. Tallene for likvideringer, clearingmord og henrettelser viser, at krigens sidste måneder var blodige. Likvideringer Clearingmord Henrettelser Januar Februar Marts April Maj ) Ud fra politiets liste over uopklarede drab og drabsforsøg i Storkøbenhavn 1. januar 1943 til 7. maj 1945 har Holger Danske angivet, at de gennemførte 41 likvideringer i april og maj april april 27 Maj 6 41) 16

17 Det høje tal for likvideringer i april 1945 viser, at det blev besluttet at likvidere ud fra den liste, H.C. Andersen havde fået. Det illegale blad Information havde den 23. april 1945 en længere artikel: Udryddelseskrigen mod stikkerne forstærkes. Her udvidedes kredsen af dem, der skulle likvideres: Hipo-folk, Gestapos danske chauffører, tolke, ja alle, der arbejder på Gestapos kontorer. En undtagelse er kun blevet gjort for nogle ganske unge kontordamer, der næppe er helt klare over, hvad de har indladt sig på. Dette står ikke for Frihedsrådets regning. Information s nye ledelse efter Børge Outze forholdt sig friere over for Frihedsrådet. 42) Det var ikke Hans Hermannsens mening, da han udleverede navne på danske hjælpere til H.C. Andersen. Det fremgår af samme artikel, der indledes med: En højtstående Gestapo-officer sagde fornylig til en dansk embedsmand antagelig i håb om at hans ord skulle blive bragt videre: Hvorfor skyder de danske sabotører dog alle disse stikkere? De udsætter sig selv for unødvendig livsfare, for når krigen er forbi, kan de uden større risiko gå hen og ta dem alle sammen. Det var stikkerne, man ønskede at komme af med. Baggrunden er frygten for optrevling af hele den københavnske modstandsbevægelse. Tyskerne vidste god besked om modstandsbevægelsens opbygning.43) Ved arrestationen af oberstløjtnant E. Tiemroth den 26. februar 45 fik Gestapo et godt kendskab til modstandsbevægelsens Københavnsledelse. Hermannsen lod straks Viggo Christensen det vide, så modstandsbevægelsen kunne træffe sine forholdsregler. 44) Den truende optrevling fik SOE-lederen i Danmark til at appellere til Royal Air Force om at bombe Shellhuset. Den 21. marts satte R.A.F. et præcisionsangreb ind og bombede Shellhuset fra siden og ikke ovenfra, hvor tyskerne havde anbragt prominente fanger som værn mod luftangreb. På mirakuløs vis overlevede mange af de fængslede modstandsfolk angrebet. Shellhuset var godt ødelagt. Blandt de dræbte var 26 tyskere og danske hjælpere. Det store kartotek var ødelagt. Men det tyske politis ledelse var intakt. Pancke, Bovensiepen. og Hoffmann var til begravelse. 45) Også Hermannsen overlevede. 17

18 Offer for likvidering foretaget af modstandsbevægelsen Det blev overladt til Holger Danske at gennemføre likvideringerne i det storkøbenhavnske område. Frode Jakobsen havde afløst Arne Sørensen i juni 1944 som Holger Danskes mand. Viggo Villadsen var administrativ leder af Holger Danske og medlem af arrestationsudvalget. Derfor var det let at give kartotekets oplysninger videre, har Frode Jakobsen fortalt. 46) De sidste måneders kamp mærkes hos H.E. Teglers i bogen Kæmp for alt hvad du har kært (1945): Krigen skærpes. Hipo-terroren stiger til uanede højder. Clearingmord og Schalburgtager hører med til dagens orden. Vi kæmper en hård kamp dag og nat. Det er en krig uden orlov, uden våbenhvile. Vi skærper kampen mod stikkere. Vi skyder flere stikkere end nogensinde før. Vi når efterhånden så vidt, at antallet af stikker-likvideringer overstiger vore egne tab. Det skaffer os nogen tilfredsstillelse at tænke på det. Hadet trøster os ikke. Vi har altid nogen vi savner. 47) 18

19 Det var andre end stikkere, der blev likvideret. Hartvig Frisch kaldte i august 45 likvideringerne for mord og modtog mange breve med kritik eller tilslutning. Blandt de sidste er brevet fra Heinz Nielssons forældre. Deres søn blev skudt 18. april 45. De skriver, at deres søn kun havde arbejdet med at passe lagret med kontorartikler på Shell-huset. Han var af tysk familie og var kommet til København efter bombardementerne af Dresden i begyndelsen af Kunne ikke dansk. Som stikker har han næppe været anvendelig. 48) De sidste uger før kapitulationen Efter vendepunktet ved Stalingrad (februar 1943) og invasionen i Normandiet (juni 1944) måtte Hitler tabe krigen. Efterhånden som de allierede styrker rykkede frem fra øst og vest, indså flere og flere af Hitlers mænd, hvor det bar hen. Himmler gav Folke Bernadotte, Røde Kors lov til at evakuere danske og norske KZ-fanger til Sverige. I København var der en Gestapo-mand Josef Eckl, tilknyttet IV- 1-a under Hans Hermannsen, som også ville forhandle. Han tilbød en kontakt til modstandsbevægelsen at få løsladt fængslede frihedskæmpere. Men han forlangte penge kr., et stort beløb. Der blev indgået en aftale og midt i april 1945 blev otte fanger frigivet fra Vestre fængsel. 49) At krigen for Danmark sluttede den 4. maj fire dage før den tyske kapitulation i hele Europa den 8. maj, har en forklaring i krigens gang syd for grænsen og i forhandlinger på flere niveauer i de foregående uger. Her ydede Duckwitz, Best og Hermannsen hver deres bidrag. Udgangspunktet var de allieredes krav om betingelsesløs kapitulation over for Hitlers beslutning om kamp til sidste mand. Det understregede han ved et stormøde den 7. april Gauleiter for Hamburg Kaufmann deltog i dette møde og opfattede Hitlers budskab som vanvid. Kaufmann var også rigskommissær for skibsfart. Derfor kontaktede han de to skibsfartsmedarbejdere ved det tyske gesandtskab i København og i Stockholm, Duckwitz og Riesenberg for at de skulle søge at etablere en kontakt til de allierede. Duckwitz skulle søge at få Best inddraget. De var klar over, at general Lindemann ikke ville kapitulere. 50) 19

20 Også på lavere niveau i Danmark blev der taget initiativ til at påvirke udviklingen. Her møder vi Viggo Christensen og Hans Hermannsen. Den første opsøgtes af en dansk officer, der ønskede viden om placering af de tyske styrker både værnemagt, SS, Gestapo, polititropper, told etc. 51) Hermannsen kunne give nogle oplysninger, men Viggo Christensen foreslog, at major Carl Andersen, Abwehr, kunne bruges. Han var også fra Flensborg og kendte Hermannsen ret godt. Hermannsen vidste, at han var gammel nazist, men at han ved den bitre ende tænkte anderledes. 52) Den 11. april kunne Viggo Christensen mødes med Carl Andersen. 53) Efter længe at have følt sig frem understregede Viggo Christensen den tragedie et slutopgør i Danmark ville være og klokken var fem minutter i tolv. Hertil svarede majoren kort, at Sagen war lieber 5 Minuten nach 12. Efter den bemærkning skred samtalen hurtigt frem og der blev aftalt et møde med kaptajn Hammershøj dagen efter. Derved havde Carl Andersen fået sin direkte forbindelse med modstandsbevægelsens militære ledelse. Den 17. april var Carl Andersen i Silkeborg hos general Lindemann, der fortsat var for kamp til sidste mand, men dog ønskede, at Carl Andersen bevarede kontakten med modstandshæren. Schiødt-Eriksen fra den illegale hærs ledelse havde radio-kontakt med England. Allerede den 13. april blev Kaufmanns beslutning om kapitulation i Nordtyskland sendt til London. 51a). I Foreign Office fastholdt man kravet om betingelsesløs kapitulation. Duckwitz søgte at påvirke udviklingen. Han rejste ofte under vanskelige vilkår. Han var i Stockholm april og i Hamburg 21. april. Igen i Stockholm april. Atter i København og valgte nu at bo på hemmelig adresse. 54) Duckwitz 20

Til Tyskland og Danmarks bedste

Til Tyskland og Danmarks bedste http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Til Tyskland og Danmarks bedste Per-Olof Johansson 20.06.2012 Jeg ender med det, som enhver selvfølgelig skal begynde

Læs mere

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 Den 27/8 1943 kom Best tilbage fra førerhovedkvarteret, hvortil han havde været kaldt. Kpt. 2 hentede

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Jeg har oplevet et Danmark uden politi

Jeg har oplevet et Danmark uden politi Af Axel Lange Jeg har oplevet et Danmark uden politi Hverdagsliv.. I løbet af 1944 eroderede strukturen i det danske samfund gradvist. Sabotagehandlingerne blev mere og mere generende for tyskerne. De

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Her foregik det... Af Ole Hans Jensen Redaktør/Forfatter til bogen: "Maskerne Falder"

Her foregik det... Af Ole Hans Jensen Redaktør/Forfatter til bogen: Maskerne Falder Breaking News: Sensation I dag den 9. April 2012 er det 72 år siden: Historien er stadig besat - befri de båndlagte arkiver i Rigsarkivet... "Overlærer Petersen" solgte Danmark den 17. marts 1940... Danmark

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale Flammen og Citronen Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler Undervisningsmateriale Indhold Stikkerdrab under besættelsen side 2 Modstanden side 6 Drabet side 9 Dilemmaet side 12

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Filmen er efter min mening hverken en dokumentar, krimi eller gangsterfilm til en forfærdelig masse penge, 46 millioner kroner!

Filmen er efter min mening hverken en dokumentar, krimi eller gangsterfilm til en forfærdelig masse penge, 46 millioner kroner! Flammen og Citronen Mennesker valfarter i biografen for at se filmen Af fotograf Niels Jacobsen Jeg stiller mig det spørgsmål om vi danskere virkelig er blevet så historisk underfrankeret, at mange hopper

Læs mere

Henrettelserne i Skæring den 2. december 1943

Henrettelserne i Skæring den 2. december 1943 Henrettelserne i Skæring den 2. december 1943 Tekst: Fotos: Jacob og Søren Vestergaard 2002 i samarbejde med Kommiteen til Mindelundens bevarelse og Århus Kommunes Naturforvaltning. Henning Nordmand og

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Kan lægeløftet gradbøjes? Af JAN BO HANSEN Weekendavisen, 2000

Kan lægeløftet gradbøjes? Af JAN BO HANSEN Weekendavisen, 2000 1 1 1 1 1 1 1 1 0 1 0 1 Kan lægeløftet gradbøjes? Af JAN BO HANSEN Weekendavisen, 000 I året 1 døde der mange flere civile tyskere i Danmark end der døde af danskere på grund af krigen - selvom vi tager

Læs mere

Aalborg under Besættelsen - byvandring

Aalborg under Besættelsen - byvandring Aalborg under Besættelsen - byvandring 1. Helligåndsklosteret Mindetavle over Churchill-klubben. "Kun gennem handling vinder livet betydning". Drengene i Churchill-gruppen var nogle af de første som greb

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen

Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Undervisningsmateriale Lanceret af Museerne i Fredericia i anledning af 70-året for Befrielsen Far - hvad er fred? Fortællinger fra Befrielsen Den digitale

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

5 Duckwitz redegørelse efter krigen

5 Duckwitz redegørelse efter krigen 5 Duckwitz redegørelse efter krigen Dr. Best havde i det første år af sin tjenestetid afgivet så mange prøver på en sund politisk indstilling, at jeg ikke var i tvivl om, at han også var modtagelig for

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Vanløses ældste hus. En ren Vanløse-idyl står for fald NYT OG NOTER FRA VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING

Vanløses ældste hus. En ren Vanløse-idyl står for fald NYT OG NOTER FRA VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING Nr. 85 Februar 2015 NYT OG NOTER FRA VANLØSE LOKALHISTORISKE FORENING Vanløses ældste hus En ren Vanløse-idyl står for fald Således kunne vi desværre må vi sige læse i Vanløse Bladet i oktober. Vanløses

Læs mere

Kilder til Tyskertøser

Kilder til Tyskertøser 1. ORDLISTE: Vigtige ord FELTMADRAS/TYSKERTØS: Under besættelsen den folkelige betegnelse for en kvinde, der havde samkvem med tyske soldater. Disse kvinder blev anset for at forbryde sig mod den nationale

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd).

DOM. Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). DOM Afsagt den 3. september 2014 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Lene Jensen, Arne Brandt og Dorte Nørby (kst.) med domsmænd). 22. afd. nr. S-771-14: Anklagemyndigheden mod T (advokat Tage

Læs mere

Besættelsen lang udgave

Besættelsen lang udgave 1 Kold nat for 100 paa Aarhus H Sådan lød overskriften på forsiden af Aarhus Stiftstidende den 28. september 1943. En kold aften sidst i september 1943 oplevede 100 mennesker på egen krop, at spærretiden

Læs mere

Kapitel 8. Krigen skærpes. Efteråret 1944 til befrielsen

Kapitel 8. Krigen skærpes. Efteråret 1944 til befrielsen Kapitel 8 Krigen skærpes Efteråret 1944 til befrielsen Fysisk og psykisk kørte alle nu på de sidste reserver, men var der dog ikke håb forude? Ville tyskerne ikke kunne se det håbløse i at fortsætte krigen?

Læs mere

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE.

Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Nørre Snede, modtagepladsen YVONNE. Mindesten ved modtagepladsen for våben YVONNE på Groest Hede nord for Rørbæk Sø. Mindesten over våbenmodtagelse under besættelsen. Gamle modstandsfolk rejste stenen

Læs mere

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen 4. I fængsel udflugter fra fængslet Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen De 3 ældre medlemmer af Churchill-klubben fra Brønderslev-Afdelingen blev også indsat i Aalborg arrest. Da de andre

Læs mere

POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: MYTEN BERNADOTTE. Udgivet første gang af Politihistorisk Selskab i Årsskrift 2006 MYTEN BERNADOTTE 1

POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: MYTEN BERNADOTTE. Udgivet første gang af Politihistorisk Selskab i Årsskrift 2006 MYTEN BERNADOTTE 1 POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: MYTEN BERNADOTTE Udgivet første gang af Politihistorisk Selskab i Årsskrift 2006 MYTEN BERNADOTTE 1 Om forfatteren: Povl Rasmussen, f. 1944. Kriminalassistent, redaktør

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

BESÆTTELSEN LÆRERMATERIALE

BESÆTTELSEN LÆRERMATERIALE BESÆTTELSEN LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette er et spil, der er udviklet til historieundervisningen til 3.-4. klassetrin. Spillet handler om besættelsestiden i Danmark og giver eleverne mulighed for at

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

For næsen af Gestapo

For næsen af Gestapo Jørgen Hartung Nielsen For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 27885 For næsen af Gestapo_indhold.indd 3 27/10/11 16:06:28 For næsen af Gestapo Sabotør-slottet, 6 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau

Læs mere

På den forkerte side. De danske landssvigere efter befrielsen DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES

På den forkerte side. De danske landssvigere efter befrielsen DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES På den forkerte side De danske landssvigere efter befrielsen På den forkerte side De danske landssvigere efter befrielsen Af Søren Billeschou Christiansen og Rasmus Hyllested Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 6. september 2010 Sag 13/2008 (2. afdeling) G4S Security Services A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod Forsikringsselskabet Tryg A/S (advokat Pernille Sølling) I tidligere

Læs mere

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah er født i Algeriet, men var bosat i Bosnien. Han har været tilbageholdt på uden sigtelse siden januar 2002. Anklagerne mod Bensayah bygger på usikre

Læs mere

Ærede gæster - mine damer og herrer!

Ærede gæster - mine damer og herrer! 4. maj kollegiet i Aarhus. Dette foredrag har vi fået lov at udgive, og det siger vi naturligvis tak for! En historisk drama i en lille del af vores familie! 4. maj 2004 Ærede gæster - mine damer og herrer!

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe.

KENDELSE. Indklagede havde en ejendom til salg, som klagerne ønskede at købe. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. statsaut. ejendomsmægler MDE Inge Grandt Virum Torv 7, st. tv. 2830 Virum Nævnet har modtaget klagen den 31. januar 2012. Klagen angår spørgsmålet

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 462 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato: 21. marts 2014 Kontor: Asyl- og Visumkontoret

Læs mere

Bachelorprojekt. Skrevet af Maria Hjort Nielsen. Vejleder Therkel Stræde

Bachelorprojekt. Skrevet af Maria Hjort Nielsen. Vejleder Therkel Stræde Fotografi af Odense Ting og Arresthus. Datering 1919. (Odense Bys Museer). Bachelorprojekt Skrevet af Maria Hjort Nielsen Vejleder Therkel Stræde Historiestudiet ved Syddansk Universitet 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

Kapitel 2. 1. december De er anholdt

Kapitel 2. 1. december De er anholdt Kapitel 2. 1. december De er anholdt Et sted i København I er anholdt. Selvom man har set og hørt denne sætning masser af gange i fjernsynet, så var det en chokerede og ganske rædselsfuld bemærkning sådan

Læs mere

Kilder. Danske arkiver

Kilder. Danske arkiver Kilder Danske arkiver Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC) arkiv - Pakke 24: Sager - Pakke 30: Sager (Beretninger og udsendelser) 1949-1971. - Pakke 41:

Læs mere

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND NYNAZISMEN magt eller afmagt Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 978-87-7118-176-0

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven

Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven Kapitel 7 Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven 1943: 03.09 Italien kapitulerer. 06.09; Tre domme ved tysk krigsret i Horsens 07.09; Spærretiden lettes i Kbh. fra kl. 22 kl. 5 udgangsforbud.

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven

Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven Kapitel 7 Germanerne erstatter fløjshandskerne med jernnæven 1943: 03.09 Italien kapitulerer. 06.09; Tre domme ved tysk krigsret i Horsens 07.09; Spærretiden lettes i Kbh. fra kl. 22 kl. 5 udgangsforbud.

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Supplement 14 Samarbejdspolitikeres vor hærledelses gerninger fra 29. august 1943 til befrielsen? Hvem gjorde hvad? Hvorfor? Hvordan?

Supplement 14 Samarbejdspolitikeres vor hærledelses gerninger fra 29. august 1943 til befrielsen? Hvem gjorde hvad? Hvorfor? Hvordan? Supplement 14 Samarbejdspolitikeres vor hærledelses gerninger fra 29. august 1943 til befrielsen? Hvem gjorde hvad? Hvorfor? Hvordan? En entydig besvarelse af disse spørgsål ligger uden for min formåen,

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 23. februar 2015 Kontor: Sikkerheds-

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958

Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 1 TEMA: REJSER Jeppe Aakjær 1866-1930 Nanna Aakjær 1874-1962 Solvejg (datter) 1908-2001 Esben (søn) 1911-1958 Familien Aakjær rejser meget. I dette hæfte vil du få et lille indblik i hvordan først Jeppe

Læs mere

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010

Cavling-komiteen. Ang. Cavling-prisen 2010 Cavling-komiteen Ang. Cavling-prisen 2010 Metoderapport for afdækningen af socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. B.T. 2010. Indstillet: Thomas Nørmark Krog og Kasper

Læs mere

I Lundtoftegade blev der undervist i fremstilling af brandbomber

I Lundtoftegade blev der undervist i fremstilling af brandbomber I Lundtoftegade blev der undervist i fremstilling af brandbomber Efter en aktion i Bjelkes Allé blev den første sabotør dømt til døden. Tyskernes biograf på Jagtvejen, Colosseum blev udsat for sabotage.

Læs mere

Flugten Til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943. Gyldendal

Flugten Til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943. Gyldendal R A S M U S K R E T H M I C H A E L M O G E N S E N Flugten Til Sverige Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 Gyldendal Flugten til Sverige Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 1995 Rasmus Kreth

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Karakteropslag dato:

Karakteropslag dato: Opgaven udleveres til følgende EKA er: EKA 4210720001 Prøvens navn: Civilproces Opgavetype: Alm. opgave Antal sider i opgavesættet (inkl. forsiden): 5 Hovedområde: BSS/Jura Eksamensdato: 19. februar 2015

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Når boligen bliver et HJeM

Når boligen bliver et HJeM fotos: bam/scanpix Når boligen bliver et HJeM Vores hjem er ikke blot vores bolig, den er en del af os selv og vores identitet. På godt og ondt for vi er ikke så gode til at acceptere forskellighed og

Læs mere

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor.

ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget mig, var jeg lidt beklemt, især over min mor. Chatollet Jeg husker mit barndomshjem som et meget stille sted. Der var ingen bragende latter og høje stemmer. Ikke at der blev sagt noget til mig om at være stille, eller at stemningen var trykket. Det

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

Klager. J.nr. 2011-0171 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund

Klager. J.nr. 2011-0171 aq. København, den 17. januar 2012 KENDELSE. ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund 1 København, den 17. januar 2012 KENDELSE Klager ctr. Ejendomsmæglerfirmaet Strandfelt A/S Bytorvet 31 2620 Albertslund Nævnet har modtaget klagen den 26. august 2011. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod

TILKENDEGIVELSE. Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod TILKENDEGIVELSE i Faglig voldgiftssag FV. 2012.0018: Fagligt Fælles Forbund (3F) for A (advokat Peter Nisbeth) mod Kommunernes Landsforening (KL) for Næstved Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Den

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 210/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Berlin, 21.5. 23.5.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: I alt kr. 2.374,- inkl. internetrabat Utilfredsstillende

Læs mere

SPÆRRETID. - hverdag under besættelsen 1940-45

SPÆRRETID. - hverdag under besættelsen 1940-45 SPÆRRETID - hverdag under besættelsen 1940-45 Spærretid - hverdag under besættelsen 1940-45 4 Besat og befriet Nationalmuseet og Skoletjenesten 2005 tekst: Anders Dalsager 24 Hverdag under pres Karl-Johann

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var

En aften i foråret 2007 sad Iben hjemme i sin sofa i lejligheden i København med en tung dyne af tristhed over sig. Det var som om, der slet ikke var Mor i krise Store kriser i privatlivet og på arbejdet var mere, end Iben kunne magte, så da hendes 16-årige søn blev smidt ud af skolen efter at have røget hash, gik hendes verden i spåner. Men efter hjælp

Læs mere