POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: En Gestapo-officers dobbeltspil Hans Hermannsen, SS-Hauptsturmführer i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: En Gestapo-officers dobbeltspil Hans Hermannsen, SS-Hauptsturmführer i Danmark 1940 1945"

Transkript

1 POLITIHISTORISK FORENING PRÆSENTERER: En Gestapo-officers dobbeltspil Hans Hermannsen, SS-Hauptsturmführer i Danmark

2

3 En Gestapo-officers dobbeltspil. Hans Hermannsen, SS-Hauptsturmführer i Danmark Af Hans Priemé 70 år efter den 9. april 1940 er den tyske besættelsestid en periode, der fortsat optager danske historikere. En ung generation bringer ny viden og nye synspunkter frem. Fra krigstiden og den første efterkrigstid var billedet af tysk-dansk sort-hvidt. De onde tyskere mod modstandsbevægelsen bakket op af danskerne. Men den første modstand fik ikke megen forståelse dengang. De fleste danskere støttede samarbejdspolitikken. Ondest blandt tyskerne var Gestapo. Hvad og hvem Gestapo var, havde i meget lang tid ikke danske historikeres interesse. Først i 2003 udkom Henrik Lundtoftes bog: Gestapo. Tysk politi og terror i Danmark , hvor der gives et nuanceret billede af Gestapo, dets struktur og rekruttering. Det tyske politi (herunder Gestapo) voksede fra 20 personer i 1940 til 62 i sommeren I februar 1944 var tallet 183, heraf mere end 90 ved Gestapo. Fra den 9. april blev der skabt et samarbejde mellem besættelsesmagten og den danske regering. Dansk politi og domstolene fortsatte deres virke. Det tyske politi fik ingen udøvende magt. Dansk og tysk politi var fælles om at bekæmpe modstandsarbejde. Med tysk krav om dødsstraf for illegalt arbejde bristede samarbejdspolitikken den 29. august 1943, men der var fortsat et dansk politi, som mere lunkent gik mod illegalt arbejde, mens tysk politi nu havde udøvende beføjelser. I løbet af efteråret 1943 blev det tyske politi ledet af nye mænd. Günther Pancke som leder af al tysk politi, Rudolf Mildner blev chef for sikkerhedspoliti og sikkerhedstjeneste, mens Karl Heinz Hoffmann blev chef for Gestapo. Karl Heinz Hoffmann 3

4 I Gestapo var der i hvert fald én, der var med i hele besættelsestiden: SS-Hauptsturmführer og Kriminalrath Hans Hermannsen ( ). Allerede den 27. april 1940 var han ved gesandtskabet. Han kom fra stillingen som Gestapo-chef i Flensborg. Det var hans viden om danske forhold derfra, der gjorde, at han fik stillingen. Som det antydes af artiklens titel, var Hans Hermannsen både den korrekte Gestapo-officer og den, der hjalp danskere. Grundlaget for artiklen er Hans Hermannsens egen beretning fra december 1946 (41 maskinskrevne sider) og hans danske kontakt: Viggo Christensens beretning fra januar 1947 (41 maskinskrevne sider) og dennes lille stilehefte med navne på 258 arresterede danskere og deres skæbne (ført fra sommer 1944 til april 1945). Materialet findes på Rigsarkivet. 1) Det kan synes naivt at bygge min fremstilling på Hermannsens egen beretning. Jeg er klar over, at Hermannsen undlader at omtale sine handlinger mod danske kommunister og mod de asociale. Men jeg kan følge ham i fremstillingen af hjælp til danske fanger, hvor stileheftet giver dokumentation. Mod krigens slutning giver han overraskende navnene på sine medhjælpere til dansk modstandsbevægelse. En handling, som bekræftes fra anden side. Hans vej til Gestapo var ikke typisk. Han var i politiet i Flensborg før Hitlers magtovertagelse i Han var socialdemokrat og blev suspenderet i 1933, men da nazisterne indså, at de ikke kunne undvære fagfolk, blev han genansat, avancerede til Gestapo-leder i Flensborg og meldte sig ind i NSDAP i Én opgave var opsyn med det danske mindretal. Han var vant til omgang med danskere og forstod dansk. Da han erfarede, at tysk militær den 9. april 1940 havde arresteret folketingsmedlem I.P. Nielsen 4

5 anklaget for tyskerhad og landsforræderi, fik han udvirket, at I.P. Nielsen kom på fri fod igen. Gesandtskabet i København havde brug for en danskkyndig ved politiafdelingen under Anton Fest. Derfor tiltrådte Hans Hermannsen sin nye stilling på Kastelvej i København den 27. april. Han fik fire afdelinger under sig: kartoteker, kontraspionage, grænseovervågning og fjendebekæmpelse. Staben på gesandtskabet blev imidlertid udvidet, og snart flyttede man til Dagmarhus ved Rådhuspladsen. Hermannsen afgav nogle af sine opgaver, men havde under hele besættelsen ansvaret for kartoteker. Efter tysk krav blev der allerede i april 1940 oprettet statsadvokaturen for særlige anliggender som et organ, der skulle sikre samarbejde mellem tysk militær og dansk politi. Lederen blev Harald Petersen. Som medarbejder havde han politikommissær Jens Peter Odmar ( ). Begge personers karakter og rolle får man et indtryk af i følgende beskrivelse hentet fra den Parlamentariske Kommission: [Harald Petersen sagde til Odmar] Se så at få fat i en af de svinehunde og giv ham noget at drikke og se om De ikke kan få noget om, hvad deres planer er. Og da den eneste, der kunne dansk, og som var nogenlunde til at have med at gøre, var Hermannsen, gik Odmar i lag med ham og gav ham noget at drikke. Odmar selv drikker ikke spiritus. 2) Det blev et tæt samarbejde. Hermannsen siger selv: Mit samarbejde med Odmar blev til et ærligt venskabsforhold og fortsætter: Forbindelsen fortsatte til 4. maj ) Odmar siger: Hermannsen var en udmærket mand, en nærmest dansksindet mand, som i hvert fald hurtigt udviklede sig til at blive en mand Odmar kunne bruge, uden at han forlangte noget til gengæld. Forholdet havde været ganske ensidigt. Hermannsen havde aldrig forlangt eller fået fortrolige oplysninger eller oplysninger om dette eller hint. Han drak meget, og det tog voldsomt til senere hen. 4) Hitlers angreb på Sovjetunionen 22. juni 1941 betød, at danske kommunister blev fjender, der skulle bekæmpes. Tyskerne stillede krav om fængsling af ledende kommunister, og dansk politi sagde javel. Det samme gjorde Rigsdagen, der vedtog lov af 22. august 1941 om forbud mod kommunistisk virksomhed. Et klart grundlovsbrud. 5

6 I gesandtskabet havde Anton Fest, leder af politiafdelingen, allerede i 1940 ønsket et kartotek over danske kommunister. Det blev Rohde i Hermansens afdeling, som udarbejdede kartoteket. Han havde danske venner på Politigården og fik efterhånden klaret kartoteket. Det kostede sikkert mange frokosttimer. 5) Odmar blandede sig i Københavns politis afdeling D og havde i efteråret 1940 krævet en ajourført oversigt over DKPs historie og organisation, et materiale, han gav videre til sine tyske forbindelser. Ved mødet hos Kanstein, leder af det tyske politi 22. juni 1941 havde Hermannsen kartotekskort med som via Anton Fest overdroges til Ejvind Larsen, Justitsministeriets departementschef. Tyskerne forlangte, at ledende kommunister blev anholdt. 70 var et minimums ønske, men dansk politi gik videre. Samme Ejvind Larsen meddelte, at enhver person, hvis adfærd i øvrigt er mistænkelig, skulle anholdes. 6) Der blev arresteret 178 mennesker. De følgende dage viste, at der blandt de anholdte var nogle, der ikke længere var medlem af DKP. Odmar orienterede Hermannsen, som gik til Kanstein, der indså, at der var sket fejl. Da Odmar kom med en liste med 52 navne, studsede Kanstein, men accepterede alligevel deres løsladelse.7) Hermannsen henvendte sig til Odmar og bad om, at de tyske flygtninge blandt de arresterede kommunister blev udleveret til Tyskland. Sagen blev overvejet i Justitsministeriet og med departementschef Ejvind Larsens accept blev 60 mennesker udleveret til ophold i tysk koncentrationslejr. 8) Det var anderledes i oktober 1943, hvor de 139 anholdte jøder uden dansk statsborgerskab også kom til Theresienstadt, hvor overlevelsesmulighederne var større. Koncentrationslejren Theresienstadt 6

7 De ikke-anholdte kommunister fik hurtigt organiseret sig som illegalt parti og dannede kernen i BOPA. Antallet af sabotager steg. Som modtræk krævede tysk militærmyndighed dødsstraf. Men så langt rakte de danske partiers samarbejdsvilje ikke. Den 29. august 1943 kom bruddet, som den tyske modpart, rigsbefuldmægtigede Best så som et nederlag. For at vinde fodfæste over for det tyske militær ønskede han at have større politistyrker til sin rådighed. Et middel kunne være en jøde-aktion, som Best var klar over, at han ikke kunne få dansk politi til at deltage i. Hitler godkendte hans plan. I løbet af september 1943 kom tyske politisoldater til København sammen med den nye Gestapo-leder K.H. Hoffmann. Rigsbefuldmægtigede Werner Best Best gennemførte et dobbeltspil ved jøde-aktionen. Han var vidende om, at hans medarbejder Georg Duckwitz røbede aktionen, som kun indbragte 474 af jøder, men Best kunne meddele Berlin, at Danmark var judenfrei. Han genvandt ikke den position, som han ønskede. Berlin sendte Gunther Pancke som Højere SS- og politifører. Der var nu en tydelig tredeling af den tyske magt i Danmark, general Hanneken, værnemagten, rigsbefuldmægtigede Best og Pancke, det tyske politi. Men i øvrigt myndigheder, der altid måtte adlyde ordrer fra Berlin. Det store, tyske fragtskib Wartheland, der lå i Københavns havn, havde meget mere plads end til de arresterede jøder. Men der var de internerede kommunister i Horserød-lejren. 7

8 Ideen var Rudolf Mildners. Han var kommet til Danmark i september 1943 som chef for sikkerhedspoliti og SD. Han fik beordret 150 kommunister ombord på Wartheland med koncentrationslejren Stutthof som endemål. Hans Hermannsen synes, at have været andenmand her. 9) Et forhold, som han ikke selv omtaler i sin beretning. Modterror I Berlin var der utilfredshed med den voksende modstand. Best, Hanneken og Pancke blev kaldt til møde d. 30. december 1943 hos Hitler, der forlangte modterror. Himmler havde tidligere på måneden beordret Otto Schwerdt til København. Det var en erfaren SS-officer, der under RSHA (Reichssicherheitshauptamt) havde stået for kommandoaktioner, således var han næstkommanderende ved den tyske befrielse af Mussolini i september Den 29. december kom han til København og hans første aktion var mordet på Kaj Munk den 4. januar Utilfredshed med Mildners halvhjertede tilslutning til modterroren førte til, at han blev afløst af Bovensiepen den 6. januar Heinrich Himmler Han samlede en inderkreds om sig bl.a. Gestapochef Hoffmann og ledere fra de andre politiafdelinger. Hermannsen var med i begyndelsen, men gled så ud. 10) Det kan skyldes modvilje mod den skærpede kurs. Otto Schwerdt Otto Schwerdt organiserede en Sonderkommando, Unternehmung Peter efter sit dæknavn Peter Schäfer. Det var en hemmelig gruppe, hvis medlemmer havde dæknavne. I første omgang bestod Peter-gruppen af tyskere, men den blev hurtigt udvidet med danskere, som udvalgtes blandt SS-frivillige. Senere optog man medlemmer fra Schalburgkorpsets ET-afdeling. Clearingmord og Schalburgtager hørte til Petergruppens virkemidler. 11) 8

9 Det var Hermannsen, der i hele perioden havde ansvaret for arrestant-kartoteket (Halt-kartotek) Det blev ført med bureaukratisk nidkærhed, men hans modvilje mod den skærpede tyske kurs førte til en mild administration. Det kunne være lempelse af besøgs- og brevregler. Han kunne også forlænge de arresteredes ophold i Vestre Fængsel; hellere dér end i tysk koncentrationslejr. Hermannsen brugte to vendinger for at holde på de arresterede: Soll hier noch gehört werden eller Krankenatteste werden geprüft. 12) Hermannsen fik et samarbejde med kontorchef Viggo Christensen, Politiken. Det var begyndt i december 1943, da Viggo Christensen gjorde forsøg på at få Kai Mogensen, Politikens regnskabschef løsladt. 13) De kendte hinanden fra tiden før besættelsen, da Viggo Christensen som tolder var udstationeret i Padborg. Senere kontaktede mange pårørende Viggo Christensen for at få hjælp. Redaktør Hakon Stephensen, Politiken nævner, at Viggo Christensen gik ind og ud af Shell-huset, så vagterne troede han hørte til. To gange om dagen kunne han levere kopi af listerne over, hvem der var arresteret af tyskerne. 14) Det var modigt. Han kunne let være blevet opfattet som en af tyskernes medhjælpere med risiko for likvidering. Listerne var vigtige, så de pågældende modstandsgrupper kunne indstille sig på, at tyskerne ved torturforhør fik en viden, så man måtte skaffe sig nye opholdssteder. Da hans ven N.B. Sommerfeldt blev arresteret i sommeren 44, udfoldede Viggo Christensen store anstrengelser for at få ham løsladt. I sin beretning skriver Viggo Christensen: Under sagens gang kom jeg helt ind på livet af Hermannsen og blev efterhånden ganske sikker på, at han virkelig ydede al tænkelig hjælp i de spørgsmål og forhold jeg forelagde ham. Samarbejdet blev mere åbent, d.v.s. at Hermannsen over for mig ganske åbenlyst modarbejdede det nazistiske terrorregimente. På alle tænkelige måder hjalp han ofte var hans indsats forbundet med stor personlig risiko. Vort arbejde kom til at omspænde løsladelser fra Vestre fængsel, Frøslev og de tyske koncentrationslejre og fængsler. Endvidere gjaldt det tilladelser til besøg i Vestre fængsel og Frøslev, ekstraforplejninger og lempelser i regulativ og breve til de indespærrede både her og i Tyskland. 15) 9

10 Hermannsen benyttede sig af sin chef Hoffmanns nonchalance. Blandt kort over uskyldige arresterede lagde han kort over svært belastede modstandsfolk, som så med Hoffmanns godkendelse blev løsladt. 16) Dette arbejde kunne gennemføres ved, at Hermannsen havde medarbejdere, der også var indforstået med dette dobbeltspil (frk. Kønig, Jaensch og Rehfeld).17) Omfanget af denne indsats har Viggo Christensen opgjort i sin beretning til 122 løsladelser, 43 fra Vestre fængsel, 22 fra Frøslev fem fra Neuengamme, seks fra Tyskland til Frøslev, 46 med påtegning: forbliver i Frøslev, senere løsladt. 18) Navne på liste over udvalgte clearingofre kunne han slette. 19) Tysk aktion mod dansk politi 19. september 1944 Den 19. september 1944 gennemførte tyskerne deres aktion mod politiet i København, Odense, Aalborg og Aarhus en aktion, der ikke skyldtes, at det danske politi var blevet en modspiller. Samarbejdet var blevet afbrudt. Dansk politi overlod til tyskerne at bekæmpe modstandsbevægelsen, men de danske politifolk var ikke i almindelighed blevet modstandsfolk. Baggrunden var tyske flys fotos af en engelsk flådesamling i Hull. Det tolkede tysk militær som en forberedelse til en ekstra invasion i Danmark måneder efter invasionen i Normandiet. 20) Hos det tyske militær frygtede man, at dansk politi ville vælge side og falde tyskerne i ryggen. Oplysninger fra Paris om det franske politis holdning indgik i overvejelserne. 21) Aktionen fik general Hanneken aftalt med Pancke, mens Best blev holdt udenfor efter Himmlers og Hitlers ordre. 22) Planen var at sætte en falsk luftalarm i gang, for ved luftalarm skulle også politifolk, der ikke var i tjeneste melde sig. Starttidspunktet var 19. september kl. 11. Hos Pancke frygtedes, at nogle af deres egne ville røbe aktionen. Derfor beordredes, at ingen måtte forlade Shellhuset og at telefonforbindelse ud af huset blev afbrudt kl General Hanneken

11 Politigården i København kan ligne en fæstning. I 1944 var den gjort mere beskyttet. Tre af fire indgange var muret til. Indgangen i Otto Mønstedsgade var gennem en sluse. Der var bevæbnede vagter over alt. Alligevel erobrede tyskerne Politigården på 10 minutter. 11

12 Det var ved hjælp af Petergruppen. Som enkeltpersoner mødte nogle af dem op før kl. 11 med hver deres ærinde: Hittegods, oplysninger om kriminelle o.s.v. Gemt under frakken havde de deres maskinpistol. Da luftalarmen lød, gik de i aktion, fik afvæbnet politifolk og åbnet adgang for de tyske politistyrker. 23) Luftalarmen skulle give tyskerne en ekstragevinst, når tjenestefri politifolk søgte til deres station, men blandt københavnerne var man snart klar over, hvad der foregik. Mange betjente blev advaret og vendte om. De arresterede politimænd blev kørt til Frihavnen. Tyskerne besluttede, at de ældre kunne løslades, da de var ufarlige. Først dem, der var over 60. Kriminalassistent H.C. Andersen fortæller: Vi var kun en halv snes stykker, der trådte frem, det syntes, at man var usikker og tænkte på en ny tysk rævekage. Kriminalrat Hermannsen fik forevist vore legitimationskort, og da han så mit, kiggede han først på kortet, der viste, at jeg var 54 år gammel, derpå på mig. Han kneb derpå det ene øje til, idet han rakte mig kortet tilbage, men han sagde intet. Et øjeblik efter fik vi lov at gå. 24) Senere på dagen blev også politimænd, der var fyldt 55 år frigivet. 100 mænd fra kriminalpolitiet og fra de civile afdelinger på Politigården blev taget ud. De skulle indgå i et samarbejde med det tyske politi. Det blev der meget lidt ud af, så senere blev de sendt til Frøslevlejren politifolk og grænsegendarmer blev sendt til tyske KZ-lejre forblev hjemme. Mange gik ind i modstandsarbejdet med våbenkunnen og organisationsviden. Departementscheferne valgte at blive. Som sagt var Shellhuset isoleret under aktionen. Den tyske politiledelse frygtede, at nogen af deres egne skulle røbe planen. Mange af de tyske politifolk kendte jo danske politifolk som gode kollegaer. Som f.eks. politidirektør Ivan Stamm og kriminalkommissær Odmar. Hans Hermannsen søgte at advare dansk politi om aktionen, men i sin SS-uniform var der alt for stor risiko ved forsøg på at forlade Shellhuset, men han fik sin medarbejder Jaensch til at gøre et forsøg. 25) Politidirektør Ivan Stamm 12

13 Under navnet Peter fortalte denne efter krigen om en motorkurer, der kom til Shellhuset tidligt om morgenen med kurerbreve fra Pancke til Hoffmann. Hoffmanns første reaktion var at forbyde vagten at lade sig afløse kl. 7 og tre kvarter efter afløsningstid fik vi ordre om ufortøvet at begive os op på samlingsstuerne på 2. sal. Alle politimænd uden undtagelse skulle indfinde sig, og døren blev låst bag os. Kureren var kommet tilbage, og også han blev låset ind til os. Jeg fik ham til side, og så røbede han, at der i løbet af formiddagen skulle laves en luftalarm, hvorunder det danske politi skulle overrumples og deporteres. I forværelset udenfor den låste dør sad Hoffmanns adjudant, og gudskelov havde Hoffmann altid sværmet for store, flotte uniformsskikkelser mere end for folk med hoved. Og det lykkedes mig at blive lukket ud til ham. Jeg stillede mig meget forarget an og erklærede, at han måtte tilkalde dr. Hoffmann, for der var sket en bommert ved at lukke vagtholdet inde. 13

14 Det var absolut meningen, at vi skulle have lov til at gå hjem, og jeg stillede i udsigt, at jeg ville gøre ham personlig ansvarlig for fadæsen. Det gik som jeg havde ventet: af angst for ballade, bad han mig om at forsvinde uden videre, og det var jeg ikke sen til. I den første bedste telefonautomat ringede jeg så til Politigården, men ingen af dem, jeg kendte var til at få fat på så tidligt. Mine nærmeste venner var flygtet til Sverige kort forinden, og kriminalassistent O.(sandsynligvis Odmar) havde holdt nattjeneste ligesom jeg og var taget ud på sin illegale adresse, som jeg ikke kendte noget telefonnummer til. Så bad jeg til sidst om at tale med vagten, og der afleverede jeg min besked. Men jeg skal ærligt indrømme, at jeg efterhånden var blevet nervøs over de mange opringninger. Hvis jeg var blevet aflyttet, ville det jo omgående have kostet mig mit liv. Så jeg var meget kortfattet, og måske også lidt uklar i telefonen, men alligevel var det nu skammeligt, at katastrofen ikke blev afværget. 26) At Jaensch ikke var god til dansk, tillægger Hermannsen en betydning. Bagefter indrømmede en dansk politikommissær, at En advarsel nåede frem til Politigården. Men den blev ikke taget alvorligt den var anonym og sådanne advarsler havde man fået tidligere. 27) En bureaukratisk holdning i en uforudsigelig besættelsestid. Da dansk politi var væk, steg kriminaliteten. Det mærkede tysk politi også. Der blev sat ind med anholdelse af kriminelle og subsistensløse. Hermannsen omtaler ikke sin medvirken her. Kampen mod stikkerne I kampen mod modstandsbevægelsen brugte tyskerne stikkere mere eller mindre professionelle som gav vigtige oplysninger. 28) Modtrækket var likvidering, når modstandsgrupper havde viden om eller frygt for stikkeri. Frode Jakobsen har sagt det klart: Modstandskamp med uskadeliggørelse af angiverne eller ingen modstandskamp. 29) Man søgte også at skaffe sig viden hos Gestapo. Det måtte være ad omveje. Det kunne være rengøringskonen, der tog gennemslagspapir fra papirkurven med hjem. Måske en liste over de sidst arresterede med anklagepunkter. 30) 14

15 Ved indbrud på posthus blev posten til Gestapo taget. 31) Telefonaflytning blev brugt. 32) Det lykkedes også at få en modstandsmand ansat hos Gestapo i Hermannsens kartoteksafdeling, Erik G. Andersen. Han gav værdifulde oplysninger, men ved en razzia fandt tyskerne nogle af deres egne papirer, som afslørede Erik Andersen. Han anholdtes, dødsdømtes, og efter 10 måneder henrettedes han den 21. februar ) Også i HIPO-korpset kom en modstandsmand ind. Han blev ikke afsløret og gav ved retssager efter krigen værdifulde oplysninger. 34) Carlo Andersen, Gorm-gruppen, interesserede sig for at uskadeliggøre stikkerne. Han kontaktede Viggo Christensen. Muligvis kunne de få oplysninger fra Hermannsen. 35) For ikke at involvere for mange endte det med, at kriminalassistent H.C. Andersen (der fra sit baglokale-kontor, H.C. Ørstedsvej nr. 10 ledede opbygning af det samlede kartotek over landssvigere) kunne få et møde med Hans Hermannsen. Det skete i første halvdel af april ) Gestapos adresse var Skt. Annæ gården efter bombardementet af Shellhuset den 21. marts H.C. Andersen fortæller: Ved en lejlighed havde jeg bedt om navne og adresser på de danskere, der optrådte som faste stikkere for Gestapo Så aftalte jeg med ham og mødte ham i gaden i nærheden af Gestapo, efter omhyggeligt at have tømt lommerne i mit hovedkvarter og meddelt, hvor jeg var gået hen og hvad de skulle gøre, hvis jeg ikke kom tilbage efter en bestemt tid. H. C. Andersen og Hans Christensen 15

16 Jeg fulgte med Gestapo-officeren op på hovedkontoret i Gestapo, hvor jeg fik listen over samtlige danske medarbejdere eller rettere hvorpå jeg måtte skrive en sådan liste af, som Gestapo-officeren havde lavet efter deres bøger om natten. Selve listen ville han ikke udlevere. 37) Hermannsen omtaler kontakten med H.C. Andersen. Ich erklärte mich bereit, grosse Schweinhunde ausfindig zu machen. 38) For Carlo Andersen var det et stikkerkartotek. Således synes H.C. Andersen også at have opfattet det. Det var værdifuldt materiale, men listen findes næppe i dag. H.C. Andersen brændte alle unødvendige notater, når en sag var gennemført. 39) Hvad skulle H.C. Andersen gøre? Sætte likvideringer i gang eller vente med at bruge materialet ved kommende retssager efter det forestående tyske sammenbrud. Beslutningen er sandsynligvis taget i Frihedsrådets arrestationsudvalg, hvor H.C. Andersen sad sammen med Sv. Holten, Carsten Høeg (formand), Frode Jakobsen, Carl Madsen og Viggo Villadsen. For Frihedsrådet var likvideringer nødvendige. Tallene for likvideringer, clearingmord og henrettelser viser, at krigens sidste måneder var blodige. Likvideringer Clearingmord Henrettelser Januar Februar Marts April Maj ) Ud fra politiets liste over uopklarede drab og drabsforsøg i Storkøbenhavn 1. januar 1943 til 7. maj 1945 har Holger Danske angivet, at de gennemførte 41 likvideringer i april og maj april april 27 Maj 6 41) 16

17 Det høje tal for likvideringer i april 1945 viser, at det blev besluttet at likvidere ud fra den liste, H.C. Andersen havde fået. Det illegale blad Information havde den 23. april 1945 en længere artikel: Udryddelseskrigen mod stikkerne forstærkes. Her udvidedes kredsen af dem, der skulle likvideres: Hipo-folk, Gestapos danske chauffører, tolke, ja alle, der arbejder på Gestapos kontorer. En undtagelse er kun blevet gjort for nogle ganske unge kontordamer, der næppe er helt klare over, hvad de har indladt sig på. Dette står ikke for Frihedsrådets regning. Information s nye ledelse efter Børge Outze forholdt sig friere over for Frihedsrådet. 42) Det var ikke Hans Hermannsens mening, da han udleverede navne på danske hjælpere til H.C. Andersen. Det fremgår af samme artikel, der indledes med: En højtstående Gestapo-officer sagde fornylig til en dansk embedsmand antagelig i håb om at hans ord skulle blive bragt videre: Hvorfor skyder de danske sabotører dog alle disse stikkere? De udsætter sig selv for unødvendig livsfare, for når krigen er forbi, kan de uden større risiko gå hen og ta dem alle sammen. Det var stikkerne, man ønskede at komme af med. Baggrunden er frygten for optrevling af hele den københavnske modstandsbevægelse. Tyskerne vidste god besked om modstandsbevægelsens opbygning.43) Ved arrestationen af oberstløjtnant E. Tiemroth den 26. februar 45 fik Gestapo et godt kendskab til modstandsbevægelsens Københavnsledelse. Hermannsen lod straks Viggo Christensen det vide, så modstandsbevægelsen kunne træffe sine forholdsregler. 44) Den truende optrevling fik SOE-lederen i Danmark til at appellere til Royal Air Force om at bombe Shellhuset. Den 21. marts satte R.A.F. et præcisionsangreb ind og bombede Shellhuset fra siden og ikke ovenfra, hvor tyskerne havde anbragt prominente fanger som værn mod luftangreb. På mirakuløs vis overlevede mange af de fængslede modstandsfolk angrebet. Shellhuset var godt ødelagt. Blandt de dræbte var 26 tyskere og danske hjælpere. Det store kartotek var ødelagt. Men det tyske politis ledelse var intakt. Pancke, Bovensiepen. og Hoffmann var til begravelse. 45) Også Hermannsen overlevede. 17

18 Offer for likvidering foretaget af modstandsbevægelsen Det blev overladt til Holger Danske at gennemføre likvideringerne i det storkøbenhavnske område. Frode Jakobsen havde afløst Arne Sørensen i juni 1944 som Holger Danskes mand. Viggo Villadsen var administrativ leder af Holger Danske og medlem af arrestationsudvalget. Derfor var det let at give kartotekets oplysninger videre, har Frode Jakobsen fortalt. 46) De sidste måneders kamp mærkes hos H.E. Teglers i bogen Kæmp for alt hvad du har kært (1945): Krigen skærpes. Hipo-terroren stiger til uanede højder. Clearingmord og Schalburgtager hører med til dagens orden. Vi kæmper en hård kamp dag og nat. Det er en krig uden orlov, uden våbenhvile. Vi skærper kampen mod stikkere. Vi skyder flere stikkere end nogensinde før. Vi når efterhånden så vidt, at antallet af stikker-likvideringer overstiger vore egne tab. Det skaffer os nogen tilfredsstillelse at tænke på det. Hadet trøster os ikke. Vi har altid nogen vi savner. 47) 18

19 Det var andre end stikkere, der blev likvideret. Hartvig Frisch kaldte i august 45 likvideringerne for mord og modtog mange breve med kritik eller tilslutning. Blandt de sidste er brevet fra Heinz Nielssons forældre. Deres søn blev skudt 18. april 45. De skriver, at deres søn kun havde arbejdet med at passe lagret med kontorartikler på Shell-huset. Han var af tysk familie og var kommet til København efter bombardementerne af Dresden i begyndelsen af Kunne ikke dansk. Som stikker har han næppe været anvendelig. 48) De sidste uger før kapitulationen Efter vendepunktet ved Stalingrad (februar 1943) og invasionen i Normandiet (juni 1944) måtte Hitler tabe krigen. Efterhånden som de allierede styrker rykkede frem fra øst og vest, indså flere og flere af Hitlers mænd, hvor det bar hen. Himmler gav Folke Bernadotte, Røde Kors lov til at evakuere danske og norske KZ-fanger til Sverige. I København var der en Gestapo-mand Josef Eckl, tilknyttet IV- 1-a under Hans Hermannsen, som også ville forhandle. Han tilbød en kontakt til modstandsbevægelsen at få løsladt fængslede frihedskæmpere. Men han forlangte penge kr., et stort beløb. Der blev indgået en aftale og midt i april 1945 blev otte fanger frigivet fra Vestre fængsel. 49) At krigen for Danmark sluttede den 4. maj fire dage før den tyske kapitulation i hele Europa den 8. maj, har en forklaring i krigens gang syd for grænsen og i forhandlinger på flere niveauer i de foregående uger. Her ydede Duckwitz, Best og Hermannsen hver deres bidrag. Udgangspunktet var de allieredes krav om betingelsesløs kapitulation over for Hitlers beslutning om kamp til sidste mand. Det understregede han ved et stormøde den 7. april Gauleiter for Hamburg Kaufmann deltog i dette møde og opfattede Hitlers budskab som vanvid. Kaufmann var også rigskommissær for skibsfart. Derfor kontaktede han de to skibsfartsmedarbejdere ved det tyske gesandtskab i København og i Stockholm, Duckwitz og Riesenberg for at de skulle søge at etablere en kontakt til de allierede. Duckwitz skulle søge at få Best inddraget. De var klar over, at general Lindemann ikke ville kapitulere. 50) 19

20 Også på lavere niveau i Danmark blev der taget initiativ til at påvirke udviklingen. Her møder vi Viggo Christensen og Hans Hermannsen. Den første opsøgtes af en dansk officer, der ønskede viden om placering af de tyske styrker både værnemagt, SS, Gestapo, polititropper, told etc. 51) Hermannsen kunne give nogle oplysninger, men Viggo Christensen foreslog, at major Carl Andersen, Abwehr, kunne bruges. Han var også fra Flensborg og kendte Hermannsen ret godt. Hermannsen vidste, at han var gammel nazist, men at han ved den bitre ende tænkte anderledes. 52) Den 11. april kunne Viggo Christensen mødes med Carl Andersen. 53) Efter længe at have følt sig frem understregede Viggo Christensen den tragedie et slutopgør i Danmark ville være og klokken var fem minutter i tolv. Hertil svarede majoren kort, at Sagen war lieber 5 Minuten nach 12. Efter den bemærkning skred samtalen hurtigt frem og der blev aftalt et møde med kaptajn Hammershøj dagen efter. Derved havde Carl Andersen fået sin direkte forbindelse med modstandsbevægelsens militære ledelse. Den 17. april var Carl Andersen i Silkeborg hos general Lindemann, der fortsat var for kamp til sidste mand, men dog ønskede, at Carl Andersen bevarede kontakten med modstandshæren. Schiødt-Eriksen fra den illegale hærs ledelse havde radio-kontakt med England. Allerede den 13. april blev Kaufmanns beslutning om kapitulation i Nordtyskland sendt til London. 51a). I Foreign Office fastholdt man kravet om betingelsesløs kapitulation. Duckwitz søgte at påvirke udviklingen. Han rejste ofte under vanskelige vilkår. Han var i Stockholm april og i Hamburg 21. april. Igen i Stockholm april. Atter i København og valgte nu at bo på hemmelig adresse. 54) Duckwitz 20

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 PLANCHE 10 Ved besættelsen af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Hvilken begrundelse gav tyskerne i Oprop for at besætte Danmark? Hvornår blev Danmark besat, og hvor

Læs mere

Danmark under 2. verdenskrig

Danmark under 2. verdenskrig Nils Hartmann Historien om Danmark under 2. verdenskrig Fra besættelse til befrielse 1940-1945 uwsv:. I ;! j Fortalt for børn og voksne Illustreret af Christian Højgaard Gyldendal Indhold INDLEDNING Danmark

Læs mere

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet

Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet 9. juni 2015 Pressemeddelelse Forskning og Formidling Formidling 41 20 60 16 Henrik.Schilling@natmus.dk Udstilling: Med De Hvide Busser retur til friheden og livet Nationalmuseet åbner 19. juni sin store

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945

Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Sygeplejerskerne og de hvide busser - Sygeplejerskernes indsats under den store redningsaktion fra de tyske koncentrationslejre 1944-1945 Dansk Sygeplejehistorisk Museum Sygeplejerskerne og de hvide busser

Læs mere

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller

Kilder til Betjenten. KILDER.dk. 1. OVERSIGT: Politiets roller 1. OVERSIGT: Politiets roller 2. FOTO+TEKST: Under Jorden Titel: Under Jorden fra bogen Jul i Sorø - årgang 37 Hvor er stammer kilden fra?: citat fra Jul i Sorø - årgang 37 3. FOTO+TEKST: I Frøslev-lejren

Læs mere

»Kan lægeløftet gradbøjes?«

»Kan lægeløftet gradbøjes?« KOMMENTARER TIL OVERLÆGE KIRSTEN LYLLOFFS AFHANDLING:»Kan lægeløftet gradbøjes?«af S. RIBER KRISTENSEN»Det er mit udgangspunkt i denne undersøgelse, at danskerne og ikke mindst de danske læger passivt

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Byvandring til Vi reddede jøderne

Byvandring til Vi reddede jøderne Byvandring til Vi reddede jøderne 1. Eksercerhuset På Sdr. Boulevard ligger eksercerhuset, som i dag huser OB Bordtennis, men som i mange år var en del af Odense Kaserne. Under besættelsen var kasernen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Reinhard Heydrich bødlen  Vejledning Lærer Titel: " Reinhard Heydrich bødlen " Vejledning Lærer Reinhard Heydrich bødlen Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS-Hitlers elite Udsendelse 3: Reinhard Heydrich bødlen. --------------------------------------------------------------------------

Læs mere

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1

28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947. 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 28. Afhøring af Paul Ernst Kannstein i april 1947 1947 29/4. Rapport fra Københavns opdagelsespoliti. 1 Den 27/8 1943 kom Best tilbage fra førerhovedkvarteret, hvortil han havde været kaldt. Kpt. 2 hentede

Læs mere

Til Tyskland og Danmarks bedste

Til Tyskland og Danmarks bedste http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Til Tyskland og Danmarks bedste Per-Olof Johansson 20.06.2012 Jeg ender med det, som enhver selvfølgelig skal begynde

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel:  Waffen SS  Vejledning Lærer Waffen-SS Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS - Hitlers elite" Udsendelse 5: Waffen SS ----------------------------------------------------------------------------- Indhold a. Filmens

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995

Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Tale ved Gladsaxe Rådhus på 50-årsdagen for befrielsen 5. maj 1995 Af Børge Nilsson Det er en besynderlig situation for mig at stå her i dag som en gamling, der kan huske, og som skal prøve på at gengive

Læs mere

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop.

1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG. Planche 10 af Danmark nedkastede tyskerne flyveblade. Et af dem var Oprop. Plancherum 1 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum 1. LØSNINGSFORSLAG LØSNINGSFORSLAG Plancherum LØSNINGSFORSLAG 1. Plancherum LØSNINGSFORSLAG Planche

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4.

-> Find jeres startpost på næste side og gå enten til Vagttårnet eller Barak H4. Side 1 - Opgavesæt til 6.-8. klasse A Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Selvom det var en

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Modstandsarbejde (Uddrag) ( ) En dag fik jeg til opgave at opsøge en mand på den anden side af Nyborgvej, eller rettere sagt, vort afsnit skulle have den opgave

Læs mere

Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen

Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Besættelsen 1940 1945 - Hvilke muligheder har emnet? Ved Jens Rahr Schmidt og Henrik Smedegaard Larsen Tiden før 2. verdenskrig Danmark 1933 Dele af Socialdemokratiet ændre syn på pacifismen 1935 22. okt.:

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION

8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION 8Ø - EN MODSTANDSORGANISATION Tekst og billeder: Niels Gyrsting I april 1995 bragte Østerbro Avis et billede af en modstandsgruppe, der var opstillet foran Idrætshuset på den nuværende Gunner Nu Hansens

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden.

Der er jo nogen, der ved lidt om, at fire kammerater og jeg var udsat for ret ubehagelige oplevelser under besættelsestiden. Buddinge 1945 Af Robert Kjærlund Poulsen Man har jo fødselsdag hvert år og der følger også tanker med særlig, når det er en "rund" dag. Selv om jeg nu skal til at bruge et 8-tal, så har jeg en masse i

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt

Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt Læseguide til Hadet - udarbejdet af lærer og læsevejleder Thomas Enemark Brandt 3. maj - 14. juni 1944 Spærretid: Udgangsforbud i forbindelse med krig. Under den tyske besættelse af Danmark var der i perioder

Læs mere

Krigens ekko. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er bogens hovedperson?

Krigens ekko. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er bogens hovedperson? OPGAVER TIL Krigens ekko NAVN: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. 1. Hvem er bogens hovedperson? 2. Hvilken periode i danmarkshistorien handler bogen om? OPGAVE

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Glimt fra Danmarks besættelse 1940 45

Glimt fra Danmarks besættelse 1940 45 Lærervejledning nr. 5 Nyheder, idéer til undervisningsbrug samt teknisk information bliver løbende offentliggjort på duus.comunications hjemmeside http://www.duus.com. Her finder du også bestillingsformularen

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Jeg har oplevet et Danmark uden politi

Jeg har oplevet et Danmark uden politi Af Axel Lange Jeg har oplevet et Danmark uden politi Hverdagsliv.. I løbet af 1944 eroderede strukturen i det danske samfund gradvist. Sabotagehandlingerne blev mere og mere generende for tyskerne. De

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Henrik Lundtofte Håndlangerne Schalburgkorpsets efteretningstjeneste og Hipokorpset Politikens Forlag sider ill. kr.

Henrik Lundtofte Håndlangerne Schalburgkorpsets efteretningstjeneste og Hipokorpset Politikens Forlag sider ill. kr. Frank Bøgh 19. september - da politiet blev taget Peoples s Press 2014 190 sider ill. kr. 250 Henrik Lundtofte Håndlangerne Schalburgkorpsets efteretningstjeneste og Hipokorpset 1943-1945 Politikens Forlag

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Her foregik det... Af Ole Hans Jensen Redaktør/Forfatter til bogen: "Maskerne Falder"

Her foregik det... Af Ole Hans Jensen Redaktør/Forfatter til bogen: Maskerne Falder Breaking News: Sensation I dag den 9. April 2012 er det 72 år siden: Historien er stadig besat - befri de båndlagte arkiver i Rigsarkivet... "Overlærer Petersen" solgte Danmark den 17. marts 1940... Danmark

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Patroner og patronhylstre

Patroner og patronhylstre Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Opgaver til På vej til fronten

Opgaver til På vej til fronten Opgaver til På vej til fronten 1. Krigens parter Hvem kæmpede mod hinanden under 1. Verdenskrig? _ 2. Skyttegrave Hvor lå skyttegravene? _ 3. Livet i skyttegravene Hvordan forestiller du dig, at livet

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) ****

70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest. (Det talte ord gælder) **** 70-året for Danmarks befrielse Haderslev Lysfest (Det talte ord gælder) **** 9. april går flagene på halv i Danmark. Fra solen står op til klokken slår 12, hænger Dannebrog på halv på tusindvis af flagstænger

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab.

Hohen Tauern Stabsbarakken på Silkeborg Bad. Barakken var indrettet med kontorer for generalen og hans nærmeste stab. Vi har rekronstrueret en typisk tysk barak i 3d, som de så ud mange steder i Danmark. I begyndelsen af krigen ankom færdige moduler fra Tyskland, dvs. vægge af en meter i bredden med eller uden vinduer

Læs mere

Erindringer Kammerater (Uddrag)

Erindringer Kammerater (Uddrag) Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Kammerater (Uddrag) Vi havde begge to, Peder og jeg haft forbindelse med Otto og Thorvald Petersens hjem, jeg også med pigerne og tanten. Det var et interessant

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Henrettelserne i Skæring den 2. december 1943

Henrettelserne i Skæring den 2. december 1943 Henrettelserne i Skæring den 2. december 1943 Tekst: Fotos: Jacob og Søren Vestergaard 2002 i samarbejde med Kommiteen til Mindelundens bevarelse og Århus Kommunes Naturforvaltning. Henning Nordmand og

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:

Læs mere

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse

Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Side 1 af 5 Vejledning til opgavesæt til 9.-10.klasse. Lærervejledning til opgavesæt for 9.-10. klasse Praktisk information om opgavesættet Opgavesættet kan både løses med og uden forudgående omvisning/foredrag.

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008

Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Regentparret på Odden d. 22. marts 2008 Det var en bidende kold dag med stiv kuling og varsel om sne ( som dog ikke kom). Regentparret havde meldt sin ankomst for at deltage i markeringen for 200-års dagen

Læs mere

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Verdenskrig og besættelsen af Danmark Verdenskrig og besættelsen af Danmark Den 9. april 1940 besatte tyske tropper Danmark. De omdelte flyverblade med overskriften Oprop!, som informerede befolkningen om, hvad der foregik. Egentlig var Danmark

Læs mere

PROJEKT STJERNE RADIO

PROJEKT STJERNE RADIO PROJEKT STJERNE RADIO Udstillingsoplæg 2015.03.31 Foreløbig skitse til udstilling i den rekonstruerede STJERNE RADIO med kort beskrivelse af indhold og form. Der er vist et udvalg af genstande og fotos,

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016 19-06-2016 side 1. Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. 19-06-2016 side 1 Prædiken til 4.s.e.trinitatis 2016. Matt. 5,43-48. Klokken seks gik alt dødt, og der var helt stille, skrev en anonym engelsk soldat i avisen The Times 1. januar 1915. Han var ved fronten

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren.

Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Historisk udvalg på tur til Frøslevlejren. Lørdag den 26. april 2008 startede to af Hjemmeværnsdistrikt Himmerland Thy `s minibusser på en forud planlagt tur til Hjemmeværnets museum i Frøslevlejren. Turen

Læs mere

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint.

Ofre/gerningsmænd. Disposition: - Indledning - hvorfor har vi valgt emnet - Viden - Produkt - Afslutning og konklusion. Powerpoint. Ofre/gerningsmænd Problemstilling: - Hvem var ofre og gerningsmænd under holocaust, hvordan endte de i denne situation, og hvad har det haft af konsekvenser for dem? Disposition: - Indledning - hvorfor

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Sabotage mod pejlestationen i Vipperød 1944-45 02 BESÆTTELSEN 1940-1945

Sabotage mod pejlestationen i Vipperød 1944-45 02 BESÆTTELSEN 1940-1945 02 BESÆTTELSEN 1940-1945 "På Sjælland har danske Styrker blandt andet ødelagt den fjendtlige Pejlestation ved Vipperød. Aktionen fandt Sted Nytårsaften. Vagtmandskabet, der festede i Vagtlokalet, blev

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale

Flammen og Citronen. Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler. Undervisningsmateriale Flammen og Citronen Et interaktivt websted om to af besættelsestidens store profiler Undervisningsmateriale Indhold Stikkerdrab under besættelsen side 2 Modstanden side 6 Drabet side 9 Dilemmaet side 12

Læs mere

Hvem er Nielsen? Morten Møller. En fortælling om kommunisten og modstandslederen Børge Houmann GYLDENDAL

Hvem er Nielsen? Morten Møller. En fortælling om kommunisten og modstandslederen Børge Houmann GYLDENDAL Morten Møller Hvem er Nielsen? En fortælling om kommunisten og modstandslederen Børge Houmann GYLDENDAL Kapslen Hvis man skulle pege på en mand, der efter min mening mest alsidigt har betydet noget for

Læs mere

Mindst 60 eksempler på dårlig hukommelse blandt PET- Kommissionens afhørte vidner:

Mindst 60 eksempler på dårlig hukommelse blandt PET- Kommissionens afhørte vidner: Mindst 60 eksempler på dårlig hukommelse blandt PET- Kommissionens afhørte vidner: 5 10 15 Departementschef i Justitsministeriet Niels Madsen: Erindrer ikke at have mødtes så ofte med PET-cheferne, som

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Generalforsamling i Mediecentret. Forårslyset så at sige buldrer ind i det propfyldte lokale. De var der fra hele gamle

Læs mere

Filmen er efter min mening hverken en dokumentar, krimi eller gangsterfilm til en forfærdelig masse penge, 46 millioner kroner!

Filmen er efter min mening hverken en dokumentar, krimi eller gangsterfilm til en forfærdelig masse penge, 46 millioner kroner! Flammen og Citronen Mennesker valfarter i biografen for at se filmen Af fotograf Niels Jacobsen Jeg stiller mig det spørgsmål om vi danskere virkelig er blevet så historisk underfrankeret, at mange hopper

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere