selvværd er mere end velfærd

Transkript

1 selvværd er mere end velfærd Astrid Mønster Tästensen, Kunstuddannelsen i Organisationen Nordhøj facebook.com/kunstuddannelsen OVERSKUD GIVER OVERSKUD - strategi for socialøkonomi v. 2.0 Oplæg til byrådsseminar 25. august 2014

2 OVERSKUD GIVER OVERSKUD I Kolding fokuserer vi på det enkelte menneskes selvværd for at udvikle samfundets velfærd. Vi tror på, at det første er en forudsætning for det sidste. Socialøkonomi er en accelerator for den udvikling, fordi tankegangen bag tager udgangspunkt i det enkelte menneskes naturlige ønske om at klare sig selv og bidrage til fællesskabet; i behovet for at deltage aktivt og gøre en forskel. Det gavner både den enkelte og samfundet som helhed eller sagt på en anden måde: Overskud giver overskud. Det er vigtigt at understrege den sidste del af det sammensatte ord: Socialøkonomi. En socialøkonomisk tilgang til samfundsudviklingen vil på flere måder bidrage positivt til samfundsøkonomien. Dels fordi det medfører besparelser på sociale ydelser, når borgere går fra passiv forsørgelse til beskæftigelse, dels fordi socialøkonomiske virksomheder fungerer på markedsøkonomiske vilkår og dermed bidrager i form af både virksomhedsskat, personskat og øget købekraft. Igen: Overskud giver overskud. Kolding vil være Danmarks kraftcenter for socialøkonomi. Dels på grund af den økonomiske gevinst for både den enkelte borger og for samfundet, dels fordi en socialøkonomisk tilgang til udviklingen af et samfund med plads til og brug for alle hænger uløseligt sammen med Kolding Kommunes selvværdsstrategi. Vi tror på, at der er brug for hver enkelt, hvis fællesskabet og samfundet skal trives og udvikles. Og vi tror på, at hver enkelt ønsker at bidrage og deltage. Der er blevet arbejdet intensivt med videreudvikling og konkretisering af begreberne socialøkonomi og selvværd gennem de seneste år. Nu er vi så afklarede omkring begreber, behov og betingelser, at tiden er inde til for alvor at udmønte forberedelserne i håndgribelige handlinger. Det gør vi med denne Strategi for Socialøkonomi version 2.0, som blandt andet indeholder planer for etableringen af Danmarks første socialøkonomiske erhvervspark: Staldgården. Strategien kan også ses som iværksættelse af en række af anbefalingerne fra Udvalget for socialøkonomiske virksomheder, som blev offentliggjort i september På baggrund af udvalgets anbefalinger tages nu udgangspunkt i en ny definition af socialøkonomiske virksomheder, som også er udmøntet i lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder, der blev vedtaget i juni Som væsentligste nyt omfattes nu også virksomheder med kulturelt sigte og åbnes for en vis udbetaling af udbytte. Registreringsordningen forventes at træde i kraft pr. 1. januar selvværd er mere end velfærd

3 Ny definition af socialøkonomiske virksomheder: 3 Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål Socialøkonomiske virksomheder er kendetegnet ved at have: Socialt formål: Virksomhedens primære formål har samfundsgavnlig karakter. Det vil sige, at formålet har et socialt, beskæftigelses-, sundheds-, miljømæssigt eller kulturelt sigte, som desuden fremmer aktivt medborgerskab. Væsentlig erhvervsdrift: Virksomheden har et væsentligt element af erhvervsdrift ved salg af serviceydelser eller produkter, som udgør en betydelig del af dens omsætning Uafhængig af det offentlige: Virksomheden har eget CVR-nummer og fungerer uden væsentlig offentlig indflydelse på ledelsen og driften af virksomheden. Social overskudshåndtering: Virksomheden anvender primært sit overskud til sociale formål og reinvestering i egen eller andre socialøkonomiske virksomheder og sekundært til begrænset udbetaling af udbytte til investorer. Ansvarlig og inddragende virksomhedsledelse: Virksomheden er transparent i sit virke og har en værdiskabende og etisk forsvarlig ledelse. En helhjertet satsning på Kolding som Danmarks kraftcenter for socialøkonomi er en langsigtet investering. En satsning, der kræver overskud både hos dem, der skal vedtage og hos dem, der skal føre den ud i livet. Til gengæld vil satsningen give overskud på lang sigt og dermed på flere måder leve op til sin titel: Overskud giver Overskud. De seneste års arbejde med Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi har tydeliggjort behovene for: 4 samarbejde på tværs af forvaltninger synliggørelse af socialøkonomiske virksomheder koordineret vejledning for socialøkonomiske iværksættere og virksomheder bredere satsning Der er desuden mange tegn på, at de seneste års arbejde med at skabe rammer og infrastruktur for socialøkonomi bærer frugt: Iværksættercampen i efteråret 2013 og inspirationsseminaret i foråret 2014 blev mødt med stor interesse fra nær og fjern, positive tilkendegivelser om Kolding Kommunes indsats og ønsker om videre samarbejde. Flere lokale, socialøkonomiske iværksættere er godt inde i forberedelsesfasen og forventer at åbne ultimo 2014-primo Der er igangværende drøftelser med større landsdækkende socialøkonomiske virksomheder om etablering af afdelinger i Kolding og flere socialøkonomiske virksomheder fra andre kommuner er interesserede i at etablere afdelinger i Kolding eller at stille koncepter og erfaringer til rådighed for lokale iværksættere. 6 Der er igangsat en proces for at afklare potentialet for afknopning af flere egnede kommunale institutioner. 7 Der er udtrykt stor anerkendelse og begejstring for Kolding Kommunes indsats i forhold til socialøkonomi fra centrale nationale aktører som Den Sociale Kapitalfond, GladFonden m.fl. 3 Se: 4 Se bilag 1 Historik Se bilag 2 - Igangværende socialøkonomiske iværksættere i mentorforløb 6 Se bilag 3 - Status på socialøkonomiske virksomheder der ønsker opstart i Kolding 7 Se bilag 4 - Kommunale institutioner, hvor muligheder for afknopning undersøges 3

4 Senest er anerkendelsen af de lokale initiativer kommet til udtryk i, at Slotssøbadet er optaget i Det Sociale Vækstprogram og BeeLiving i Social Start Up-programmet 8 Denne version 2.0 af den socialøkonomiske strategi beskriver dels visionen samt de overordnede mål og tilgange, dels de foreløbigt prioriterede indsatsområder og tiltag for de kommende år. Visionen Visionen er klar: Kolding Kommune vil være Danmarks kraftcenter for socialøkonomi! Et kraftcenter, der bliver bygget op omkring et både fysisk og virtuelt virksomhedsfællesskab i form af Staldgården. Fysisk, fordi erhvervsparken kommer til at huse socialøkonomiske virksomheder. Virtuelt, fordi den også bliver omdrejningspunktet for virkeliggørelsen af visionen. Både virksomheder, iværksættere og borgere kan være en del af fællesskabet, uanset om de har deres daglige gang og virke der eller et andet sted. Det er tankegangen, der er afgørende. I Staldgården samler vi indsatsen for både virksomheder, iværksættere og borgere. Dermed udgør den nye Staldgård en holistisk tilgang til socialøkonomi: Vi koncentrerer indsatsen for at hjælpe borgere med at gå fra passiv forsørgelse til et aktivt liv på arbejdsmarkedet. Vi gør det nemmere at etablere en socialøkonomisk virksomhed i Kolding. Vi skaber grundlaget for social innovation og en bæredygtig samfundsudvikling i kraft af nye samarbejder mellem Staldgården og virksomhederne både nye og eksisterende. Staldgården får til huse i Staldgårdens nordre fløj på Koldinghus: 8 Se 4

5 Mål Kolding Kommune ønsker at: investere i udvikling af produktive, meningsfulde og udviklende jobs for udsatte borgere. En investering, der kommer mangefold tilbage, dels gennem øget selvforsørgelse og livskvalitet for den enkelte borger, dels gennem erhvervsmæssig vækst i tværsektorielt samarbejde mellem offentlige, private og frivillige aktører udvikle en vifte af helhedsorienterede job- og uddannelsesrettede forløb for alle målgrupper blandt borgere på kanten af arbejdsmarkedet med risiko for langvarig, passiv forsørgelse understøtte samarbejde og synergi mellem alle typer af virksomheder inden for det samlede socialøkonomiske felt og de almindelige virksomheder være Danmarks socialøkonomiske kraftcenter, der samler indsatsen omkring socialøkonomi til gavn for både borgere, virksomheder og samfundet som helhed ved at udvikle metoder og redskaber og formidle viden og inspiration Konkrete mål for perioden indtil udgangen af 2015: Påbegyndelse af den fysiske etablering af Staldgården Etablering af 10 nye socialøkonomiske virksomheder Væsentlig forøgelse af antallet af partnerskabsaftaler om helhedsorienterede jobrettede forløb Tilgange Helhedsorienterede indsatser Det er helt afgørende, at job- og uddannelsesrettede indsatser for udsatte borgere udgør sammenhængende og helhedsorienterede forløb. Den enkelte borger skal med udgangspunkt i egne forudsætninger, behov og ønsker opleve at bevæge sig fra passivitet til aktiv deltagelse i arbejds- og samfundslivet. Det skal ske i stabil og kontinuerlig kontakt med rollemodeller, der fungerer som mentorer trin for trin op ad trappen. Hvert skridt tæller, selv om ikke alle når helt til øverste trin. Samtidig siger alle erfaringer, at de bedste resultater opnås på eller i tæt tilknytning til en rigtig arbejdsplads og ikke i som om-beskæftigelse. Nogle af de mest banebrydende og bæredygtige socialøkonomiske virksomheder spænder over alle trin på trappen. Fra opsøgende virksomhed til udslusning til job og uddannelse hos eksterne samarbejdspartnere, evt. med fortsat mentorskab og tilknytning til aktivitets- og samværstilbud. 5

6 Et lokalt eksempel på denne tilgang er Projekt Revanche. Projektet har fokus på målgrupper, som er i risiko for permanent offentlig forsørgelse. Det gælder først og fremmest borgere med psykiske lidelser, depression, angst og/eller diffuse træthedsog smertelidelser, men også andre målgrupper kan være relevante: Ledige med fysiske lidelser eller misbrugsproblemer, indvandrere, flygtninge med posttraumatisk stress, personer med fysiske og/eller psykiske handicap m.fl. Et andet eksempel er Jobcenter Koldings samarbejde med virksomhedscentre. På grundlag af partnerskabsaftaler stiller virksomhederne løbende et antal pladser til rådighed for bestemte målgrupper mod dækning af faktiske meromkostninger til vejledning og opkvalificering, aflønning og uddannelse af arbejdspladsmentorer, administration og samarbejde med kommunen m.v. Der er p.t. ca. 30 lokale virksomhedscentre med i alt ca. 160 pladser, fortrinsvis for aktivitets- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt fleksjob-berettigede og såkaldt selvforsørgede uden ret til dagpenge eller kontanthjælp. Desuden arbejder Jobcenter Kolding på at etablere virksomhedscentre for sygedagpengemodtagere i såkaldte ressourceforløb, der vil gøre det nemmere og hurtigere at matche borger og virksomhed. Endelig har flere lokale kommunale institutioner allerede en vis produktion og afsætning, som indgår i helhedsorienterede job- og uddannelsesrettede forløb for særlige målgrupper blandt udsatte borgere. På baggrund af erfaringerne fra socialøkonomiske virksomheder og de seneste reformer på social- og beskæftigelsesområdet er der kommet fokus på nye målgrupper for job- og uddannelsesrettede indsatser: Borgere med primær tilknytning til social- og sundhedsforvaltningen og tilbud efter lov om social service, bl.a. førtidspensionister og såkaldt selvforsørgede uden ret til dagpenge eller kontanthjælp Borgere, som først efter kontanthjælpsreformen pr. 1. januar 2014 formelt er omfattet af tilbud efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. såkaldt aktivitetsparate borgere med komplekse problemer (før : Matchgruppe 3, før : Match 4-5) Tværsektorielt samarbejde Den relevante lovgivning rummer allerede hjemmel for samarbejde på tværs af forvaltninger og den offentlige, private og frivillige sektor om helhedsorienterede jobog uddannelsesrettede forløb for alle målgrupper blandt udsatte borgere. Det gælder, uanset hvilken del af den kommunale forvaltning, borgeren primært har kontakt med. 9 Efterspørgslen efter helhedsorienterede tilbud for stadig flere målgrupper vil ikke kunne dækkes ved naturlig lokal vækst i socialøkonomiske virksomheder i overskuelig fremtid. Det er nødvendigt at spænde over hele det socialøkonomiske felt, herunder almindelige virksomheder og kommunale institutioner. En tilgang, der også kan medføre mange positive synergi- og sideeffekter. 9 Se bilag 5 Samarbejde mellem kommuner og private aktører 6

7 Ikke kun socialøkonomiske, men også almindelige virksomheder kan varetage dele af job- og uddannelsesrettede helhedsorienterede forløb for udsatte borgere, med den rigtige støtte og koordineret med parallelle indsatser fra kommunen og andre samarbejdspartnere. Her ligger et endnu langt fra udnyttet potentiale. Herudover er det afgørende at have et tæt samarbejde med almindelige virksomheder, der vil og kan tage imod og ansætte borgerne i umiddelbar forlængelse af forløbene. Lokale og regionale virksomheder kan inddrages dels via Jobcenter Koldings virksomhedsrettede indsats og Business Koldings netværk, dels via Green Network, der er et netværk med ca. 140 medlemmer, heraf ca. 40 i Kolding, som arbejder for at fremme virksomheders CSR-profil lokalt, nationalt og internationalt. 10 Der er et stort samfundsøkonomisk rationale i, at kommunen tager teten som inspirator, katalysator og koordinator for tværsektorielt samarbejder om de design-processer, der skal udvikle viften af job- og uddannelsesrettede tilbud for alle relevante målgrupper. Foreløbigt prioriterede indsatsområder og tiltag Følgende konkrete indsatsområder og tiltag foreslås prioriteret i den kommende periode: 1. Fælles ejerskab på tværs af kommunale forvaltninger 2. Staldgården 3. Virksomhedsfællesskaber 4. Afknopning af kommunale institutioner 5. Tiltrækning af socialøkonomiske virksomheder 6. Sideproduktion og underleverancer 7. Koordineret vejledning 8. Videnscenter 9. Pulje til tværgående helhedsorienterede indsatser Overskud giver overskud 10 Se: 7

8 1. Fælles ejerskab på tværs af kommunale forvaltninger Virkeliggørelsen af Kolding Kommunes socialøkonomiske strategi er til fælles gavn, og dermed er det et fælles anliggende for alle i kommunen. Hvis udsatte borgere skal bevæge sig fra passivitet til et aktivt arbejds- og samfundsliv med en højere grad af selvforsørgelse og selvværd, så kræver det samspil mellem alle gode, lokale kræfter. Et velfungerende samarbejde på tværs af de relevante forvaltninger er den vigtigste forudsætning for at få det optimale ud af samarbejdet mellem offentlige og private kræfter. Tværgående forankring Som umiddelbart relevante forvaltningsområder kan peges på: Socialområdet, herunder samarbejdet med frivillige, sociale organisationer Sundhedsområdet, herunder samarbejdet med det regionale sundhedsvæsen Beskæftigelsesområdet, Jobcenter Kolding og virksomhedscentre Uddannelsesområdet, UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), herunder samarbejdet med STU, VUC, AMU og øvrige lokale, regionale og nationale uddannelsesinstitutioner Fritids- og kulturområdet, herunder samarbejdet med folkeoplysende organisationer, daghøjskoler, ungdoms- og idrætsorganisationer Erhvervsfremmeområdet, herunder samarbejdet med Business Kolding. Tværgående administrativ styregruppe Videreudviklingen og implementeringen af den socialøkonomiske strategi foreslås overordnet forankret i en tværgående administrativ styregruppe sammensat af direktører og chefer fra de relevante forvaltninger og afdelinger. Desuden inddrages relevante udvalg og råd i dialog om generelle retningslinjer og konkrete tiltag på de enkelte områder. Formålet er at sikre politisk mandat og administrativ gennemslagskraft samt god synergi og kommunikation, når der skal træffes beslutninger og iværksættes initiativer på kryds og tværs af sædvanlige skel mellem forvaltningsområder og sektorer. Advisory board Der nedsættes et advisory board, som har rådgivende funktioner i forhold til den tværgående administrative styregruppe og udviklingen af Staldgården inkl. videncenteret. Advisory boardet skal bestå af personer, der kan vejlede om og bidrage til den videre proces med netværk, inspiration og viden på højt niveau. Arbejdsgruppe Der er allerede nedsat en foreløbig arbejdsgruppe til at konkretisere og bidrage til videreudvikling af de beskrevne indsatsområder og tiltag. Arbejdsgruppen består af: Konsulent Anne Worning Seniorkonsulent i Green Network Torben Vartenberg Jurist Uffe Bech Erhvervschef i Business Kolding Jesper V. Hansen Udviklingschef i Senior- og socialforvaltningen Birte Muhs. Øvrige nødvendige styringsstrukturer fastlægges efter byrådets behandling af strategien. 8

9 2. Staldgården Placeringen på Koldinghus giver virksomhederne i Staldgården et unikt udgangspunkt. Det er vigtigt at virksomhederne lever op til kulturtraditionerne på Koldinghus i forhold til autencitet, historie og godt håndværk, og der skal være tale om en blanding af food og non-food virksomheder. Placeringen er også udtryk for nytænkning, som medfører, at én af Koldings vigtigste kulturinstitutioner bidrager væsentligt til den videre udvikling af selvværdssamfundet. Dermed vil Staldgården også vise vejen for helt nye fællesskaber og velfærdsalliancer ved at inddrage Koldinghus forcer inden for kultur og design som acceleratorer i udviklingen og i en social sammenhæng. Samtidig skaber den bynære placering synlighed og synergi. For nogle socialøkonomiske virksomheder vil det dog give mere mening at lokalisere sig i et traditionelt butiks-, erhvervs- eller industriområde, men de kan sagtens samtidig være en del af Staldgården, fordi parken også er et virtuelt fællesskab med udveksling af erfaringer og udvikling af metoder. Udover de socialøkonomiske virksomheder skal Staldgården rumme et videncenter for socialøkonomi. Vi tror på det gamle ordsprog: Hvor godtfolk er, kommer godtfolk til. Staldgården er et helt nyt og banebrydende afsæt for tiltrækning af både eksisterende socialøkonomiske virksomheder og nye iværksættere. Her vil opstå synergier og unikke sammenhænge af ressourcer, inspiration og samarbejde på tværs. I Staldgården skal de mange krydsfelter mellem offentlige, private og frivillige aktører udnyttes til at skabe helt nye fællesskaber og arbejdspladser gennem erhvervsmæssig mangfoldighed og vækst. Dermed vil parken også blive en rollemodel, et kraftcenter, for udviklingen af socialøkonomi i Danmark. Den socialøkonomiske erhvervspark er et forsøgsprojekt, hvor Kolding Kommune udfordrer fremtidens arbejdsmarkedspolitik og udforsker det samfundsøkonomiske potentiale i samarbejde på tværs af sektorer om at skabe job for udsatte borgere. Staldgården har langsigtede perspektiver. Et sådant kraftcenter for socialøkonomi skaber og udvikler nye, permanente arbejdspladser i et krydsfelt mellem kommerciel drift og socialt ansvar. Etableringen af Staldgården skal bidrage til at transformere samfundets mest udsatte grupper fra at udgøre en kilde til øgede offentlige udgifter til at blive en kilde til øget vækst ved at fokusere på deres kompetencer. Dermed er erhvervsparken en naturlig del af virkeliggørelsen af Koldings vision: Vi designer livet. De socialøkonomiske virksomheder, som lokaliseres i Staldgården, skal som nævnt være i overensstemmelse med kulturtraditionerne på Koldinghus, og øvrige virksomheder skal ligge inden for det samlede socialøkonomiske felt. På denne baggrund har arbejdsgruppens medlemmer gennem deres forskellige netværk allerede uformel kontakt med en lang række virksomheder og iværksættere, der umiddelbart er interesserede i at etablere sig i Staldgårdens fællesskab. De endelige tilsagn afhænger naturligvis af de nærmere vilkår. 9

10 Det skal understreges at omkring 1/3 af bygningen er indflytningsklar, samt at etableringen af Staldgården er et led i en mere langsigtet strategi, som indebærer bygningsmæssige forandringer og renovering af hele nordfløjen. 3. Virksomhedsfællesskaber Der findes allerede i Danmark flere større socialøkonomiske koncerner med aktiviteter inden for en række forskellige erhvervs- og fagområder, som giver borgerne og dermed kommunerne mulighed for at afprøve forskellige jobfunktioner som led i individuelle vejlednings-, afklarings- og opkvalificeringsforløb. 11 Samtidig har de tilstrækkelig volumen til dels at stille et større antal pladser til rådighed for forskellige målgrupper, dels at råde over de specialiserede kompetencer, der er nødvendige for at sikre kvalitet i tilbuddene. Det gør samlet set samarbejdet enkelt, billigt og pålideligt for kommunerne. Tilsvarende kan opnås i samarbejde mellem flere mindre socialøkonomiske virksomheder, andre virksomheder, organisationer og institutioner, som eksempelvis: deler fysiske faciliteter deler medarbejdere med specialiserede kompetencer deler netværk med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der modtager borgere efter vejledning, afklaring og opkvalificering, evt. med tilbud om fortsat deltagelse i aktivitets- og samværstilbud og mentorstøtte fra virksomhederne eller organisationerne At facilitere den form for samarbejde vil åbne for, at flere virksomheder kan deltage i job- og uddannelsesrettede indsatser, tage imod også mere udsatte borgere og dermed øge rummeligheden. 4. Afknopning af kommunale institutioner Flere kommunale institutioner, som i forvejen har produktion og afsætning, er i gang med at afklare potentialerne i såkaldt afknopning, dvs. fremtidig drift af aktiviteter på privatretligt grundlag. 12 Formålet med afknopning er ikke besparelser, men: større frihedsgrader i forhold til produktion, afsætning og samarbejde med private bedre muligheder for at bringe medarbejdernes specialiserede kompetencer i spil i forhold til private virksomheder og organisationer Mange almindelige virksomheder og frivillige organisationer vil gerne deltage i beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for udsatte borgere, men de mangler de kompetencer, som medarbejderne fra de kommunale institutioner har. Til gengæld savner kommunale institutioner og frivillige organisationer ofte kendskab til erhvervsdrift på almindelige markedsvilkår. Et samarbejde kan udnytte det bedste fra begge verdener. Der er igangsat en proces som evt. kan føre frem til, at aktiviteter i 3 institutioner under Senior- og Socialforvaltningen afknoppes til socialøkonomiske virksomheder. 11 F.eks. GladFonden og Kulturgyngen 12 Se bilag 4 - Kommunale institutioner, hvor mulighederne for afknopning undersøges, samt bilag 6 - Opsamling på visionsværksted på Nordhøj 10

11 5. Tiltrækning af socialøkonomiske virksomheder Bl.a. Kolding Kommunes deltagelse i det Sociale Vækstprogram har vist, at mange socialøkonomiske virksomheder både har ønske om og potentiale til selv at etablere afdelinger eller understøtte udvikling af tilsvarende virksomheder i andre byer. Flere peger på netop Kolding, fordi de kender strategien, rammerne og infrastrukturen. 13 Noget som tilsammen er med til at tegne et billede af Kolding som en foregangskommune, hvor der er politisk vilje og fokus på socialøkonomi. Det er en forudsætning for de socialøkonomiske virksomheders og iværksætteres bæredygtighed, at der er et marked for deres produkter og serviceydelser. For at styrke deres bæredygtighed og øge muligheden for at kunne ansætte mennesker på kanten af arbejdsmarkedet skal der indgås samarbejder og alliancer med det almindelige lokale erhvervsliv i både Kolding og i hele trekantsområdet. 6. Sideproduktion og underleverancer Arbejdet med at formidle og kontakte virksomheder der kan have side- og underleverandørproduktion i eller i tilknytning til den nye Staldgård er i gangsat. Green Network vil desuden igangsætte et stykke arbejde, som kan undersøge om eksisterende eller outsourcede sideproduktioner og -services kan afknoppes til selvstændige socialøkonomiske enheder. Samtidig vil vi øge opmærksomheden på mulighederne for at etablere virksomhed i virksomheden, side- og underleverandørproduktion i forlængelse af virksomhedernes primære produktion. Det sker bl.a. ved at fokusere på arbejdsfunktioner, som typisk består i manuelle eller mere rutineprægede opgaver som bogføring, fakturering og debitorstyring, kontrol, overvågning, service og opdatering af software, hosting, it og hjemmesider, plukning, pakning og forsendelse af mindre leverancer samt genanvendelse af restprodukter, fejlproduktion, emballage og meget andet. 7. Koordineret vejledning På baggrund af et stigende antal henvendelser er der allerede i samarbejde mellem Kolding Kommune og Business Kolding igangsat koordineret tværsektoriel vejledning af iværksættere og virksomheder, som ønsker at udvikle socialøkonomiske aktiviteter. 14 Uanset, hvor en socialøkonomisk iværksætter henvender sig i kommunen, etableres et møde mellem iværksætteren, Business Kolding og Kolding Kommune, hvor muligheder og behov afdækkes og der aftales en konkret handleplan for inddragelse af øvrige samarbejdspartnere og det videre samarbejde internt som eksternt. Der er desuden tanker om at udvikle uddannelsesforløb og praktisk træning af socialøkonomiske iværksættere og eksterne samarbejdspartnere, der engagerer sig i den socialøkonomiske indsats. Direktøren for den socialøkonomiske virksomhed Slotssøbadet Otto Skak har tilbudt at indgå i arbejdet. Endelig skal der fremover skabes større sammenhæng mellem den kommunale indsats og SØV-fonden. 15 Det kan bl.a. ske ved, at Kolding Kommune deltager i kvalificeringen af ansøgninger til fonden ud fra et kommunalt perspektiv i forhold til målgrupper og tilbud m.v. 13 Se bilag 3 - Status på socialøkonomiske virksomheder der ønsker opstart i Kolding Kommune 14 Se bilag 7 - Retningslinjer for socialøkonomisk mentorship, og bilag 2 - Igangværende socialøkonomiske iværksættere i mentorforløb 15 Se bilag 8 - SØV fonden 11

12 8. Videncenter I forbindelse med budgetforliget for 2013 blev i en budgetnote vedtaget at undersøge muligheden for et nationalt videncenter for socialøkonomi i Kolding Kommune. Green Network har udvist interesse for at åbne et kontor i Kolding. Sammen med Kolding Kommune, Business Kolding, den tværsektorielle vejledning samt andre netværk af socialøkonomiske eksperter og praktikere giver det god synergi og solid basis for et videncenter lokaliseret i Staldgården. På baggrund af det hidtidige arbejde med den socialøkonomiske strategi, SEEINGprojektet, anbefalingerne fra Udvalget for Socialøkonomiske Virksomheder og spin-off fra Version 2.0 er Kolding Kommune i en unik position for at videreudvikle og formidle viden, særligt om lokalt forankret, tværsektorielt samarbejde til fremme af socialt entreprenørskab og jobskabelse for udsatte borgere. Det er derfor oplagt at samarbejde med bl.a. Center for socialt entreprenørskab, Roskilde Universitetscenter, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet, handelshøjskoler, socialrådgiver- og socialpædagog-uddannelserne samt andre lokale, regionale, nationale og internationale uddannelses-institutioner. Med andre ord: At skabe et laboratorium for socialøkonomiske praktikere, tværsektoriel samarbejdskultur og design med socialt sigte. Arbejdsgruppen har igangsat undersøgelser af mulighederne for ekstern medfinansiering, bl.a. som opfølgning af SEEING-projektet. 9. Pulje til tværgående, helhedsorienterede indsatser På baggrund af budgetvedtagelser etableres en pulje til tværgående helheds-orienterede job- og uddannelsesrettede indsatser for udsatte borgere. Hovedformålet er at sikre koordination og samordnet finansiering af udviklings- og uddannelsesinitiativer, dels i det interne tværgående samarbejde mellem relevante forvaltningsområder i kommunen, dels i det eksterne tværsektorielle samarbejde mellem kommunen og private samarbejdspartnere. Der er tale om to delpuljer: Midler til intern udvikling og uddannelse i kommunen (IUU) Udvikling og implementering af samarbejdsformer, redskaber og metoder i kommunens interne tværgående og eksterne tværsektorielle samarbejde. Udvikling og gennemførelse af uddannelsesaktiviteter for ledelse og medarbejdere i kommunens forvaltninger, som deltager i det interne og eksterne samarbejde. Øvrige udviklings- og formidlingsomkostninger m.v. Midler til færdigudviklede tilbud for specifikke målgrupper Midler til finansiering af meromkostninger ved køb af tilbud fra specialiserede private aktører for målgrupper, der p.t. ikke har lokale tilbud Midler til offentlig-privat innovation (OPI) Udvikling og gennemførelse af uddannelsesaktiviteter for ledelse og medarbejdere i den lokale erhvervsservice og tilknyttede netværk af lokale mentorer og rådgivere, som deltager i koordineret vejledning og tværsektorielt samarbejde. Projektmidler til udvikling af tilbud om helhedsorienterede job- og uddannelsesrettede forløb for særligt prioriterede målgrupper. 12

13 Projektmidlerne ansøges hos og bevilges af den administrative styregruppe efter tilsvarende retningslinjer som midlerne til det lokale beskæftigelsesråd, dvs. til finansiering af omkostninger til løn, administration, formidling, evaluering og lignende for iværksættere og virksomheder i forbindelse med udvikling af tilbud, som kommunen i øvrigt selv lovligt kan varetage med hjemmel i gældende lovgivning. Økonomi Overskriften på strategien: Overskud giver Overskud skal tages helt bogstaveligt. Det kræver overskud både politisk og administrativt at satse helhjertet på socialøkonomi. Det kræver økonomisk overskud, fordi der er brug for investeringer i konkrete initiativer. Og det kræver mentalt overskud, fordi der skal tænkes langsigtet og modigt. Til gengæld er der udsigt til økonomisk overskud på længere sigt, fordi flere borgere går fra passiv forsørgelse til aktiv beskæftigelse. Dermed er der både tale om besparelser på en række offentlige udgifter og om øgede skatteindtægter fra borgerne og de socialøkonomiske virksomheder. Desuden vil borgernes forøgede købekraft bidrage positivt til samfundsøkonomien og understøtte væksten ikke bare i de socialøkonomiske virksomheder, men i erhvervslivet generelt. Det er ikke muligt på forhånd at sætte tal på de fremtidige økonomiske gevinster af investeringerne. Dels afhænger de samlede besparelser og merindtægter af de nærmere prioriteringer af konkrete målgrupper og indsatser, og dels skal virkningerne følges på en lang række områder over flere år. Der findes endnu ikke danske undersøgelser af de samlede samfundsøkonomiske effekter af sociale og beskæftigelsesrettede indsatser, men de første analyser forventes offentliggjort ultimo Metoder til måling af effekterne er fortsat under udvikling, på internationalt plan bl.a. via The SROI Network (SROI = social return on investment), som foreløbig har certificeret en række rapporter fra USA, England og Sverige. Her påvises bl.a., at der i indsatser for særligt udsatte borgere kan opnås et forhold mellem investeringer og udbytte på 1:8 (dvs. at hver investeret krone kommer otte gange igen), i enkelte tilfælde helt op til 1: Finansieringen af Strategi for socialøkonomi v. 2 vil ske via et mindre forbrug på kommunens overførselsudgifter og blive medtaget i bevillingskontrollen ultimo Se: 17 Se: og 13

14 Bilag 1. Historik Igangværende socialøkonomiske iværksættere i mentorforløb 3. Status på socialøkonomiske virksomheder, som ønsker opstart i Kolding 4. Kommunale institutioner, hvor muligheder for afknopning undersøges 5. Samarbejde mellem kommuner og private aktører 6. Opsamling på visionsværksted på Nordhøj 30. juni Retningslinjer for socialøkonomisk mentorship 8. SØV-fonden 14

15 Bilag 1 - Historik Strategioplægget sammenfatter og opsummerer de initiativer, som siden 2009 er gennemført for at skabe optimale rammer og infrastruktur for etablering og tiltrækning af socialøkonomiske iværksættere og socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune. Oplægget har både et historisk og et fremadrettet perspektiv. Strategiplanen for etablering af socialøkonomiske virksomheder i Kolding Kommune blev udarbejdet i et samarbejde med Center for Socialøkonomi, og blev vedtaget af det daværende Arbejdsmarkedsudvalget med økonomisk og strategisk støtte fra Det Lokale Beskæftigelsesråd. Der blev i strategien lagt stor vægt på, at tiltrække helt nye sociale iværksættere, hvilket også ses af strategiens vision For at sikre etablering af 10 socialøkonomiske virksomheder, er det afgørende, at der udvikles en stærk socialøkonomisk iværksætterkultur i Kolding Kommune At dette var visionen og målet afspejler sig også i mange af de initiativer, som blev i gangsat i implementeringsfasen i forhold til at skabe optimale rammer og infrastruktur: 1. Uddannelse af mentorer 2. Uddannelse af iværksætterrådgivere, 3. Oprettelse af socialøkonomisk netværk, hvor der inden netværket lukkede ned var 12 medlemmer 4. Nedsættelse af tværkommunal styregruppe 5. Dialog- og informationsmøder med udvalgte uddannelses institutioner, som kunne være potentielle fødekæder til social innovation og socialøkonomiske virksomheder. 6. Oprettelse af en socialøkonomisk fond, som har til formål på et socialøkonomisk grundlag at skabe og fastholde meningsfyldte arbejdspladser i Kolding Kommune. 7. Oprettelse af hjemmesiden 8. Målrettet rådgivning og afvikling af studietur for offentlig ansatte, der ønskede at starte socialøkonomisk virksomhed indenfor eget fagområde. 9. Afvikling af socialøkonomisk iværksætter camp. 10. Business Kolding har i perioden ydet socialøkonomisk iværksætterrådgivning til 22, hvoraf ca. 1/3 har handlet om cafedrift, en anden 1/3 har handlet private væresteder med produktion, den sidste 1/3 har været af blandet karakter. I alt endte 2 af iværksætterne med at etablere socialøkonomiske virksomheder. 11. Der er ydet rådgivning til 5 virksomheder i forhold til at blive registreret som socialøkonomiske virksomheder. 12. Herudover indgik Kolding Kommune i 2013 et samarbejde med Det Syddanske EU kontor om SEEING Projektet, et projekt og et samarbejde med Belgien og England, hvor hvert land deltog med partnere fra henholdsvis den offentlige, den private og den finansielle sektor. Formålet med projektet var at sætte yderligere fokus og skub i den socialøkonomiske iværksætterkultur, blandt andet ved at sætte fokus på risikovillig kapital. 13. I 2013 tilbydes Kolding Kommune via sit samarbejde med blandt andet Center for Socialøkonomi ( og Den Sociale Kapitalfond ( en plads i Det Sociale Vækstprogram. ( Et program som giver allerede eksisterende socialøkonomiske virksomheder mulighed for at udvikle og vækste. 15

16 Bilag 2 - Igangværende socialøkonomiske iværksættere i mentorforløb august 2014 Business Kolding / Kolding kommune Socialøkonomisk mentor: Uffe Bech Projekt-titler: Baronessen & Co Beeliving FabriksCaféen SoulKitchen 16

17 Bilag 3 - Status på socialøkonomiske virksomheder der ønsker opstart i Kolding BOAS Specialister: Ansætter konsulenter med en autisme profil som specialister til at løse komplicerede it opgaver. Konsulenterne har ekstremt svært ved at finde fodfæste på det traditionelle arbejdsmarked, men hos BOAS-specialisterne arbejder de som høj-skattede it specialister. Deres evne til at koncentrere sig om mikroskopiske detaljer og genkende komplicerede mønstre gør, at de finder fejl, som computerprogrammer ikke kan finde. BOAS Specialister er allerede i dialog med en lokal virksomhed om løsningen af en stor indscanningsopgave, herudover er de via Business Kolding i dialog med Grontmij, LM Wind power, Atea og Visma Gladfonden Startede som verdens første tv station for og med udviklingshæmmede. I dag er det en socialøkonomisk virksomhed med aktiviteter indenfor køkken, cafedrift, uddannelse, medier og design. Gladfonden er særligt interesseret I at indgå samarbejde omkring STU forløb (Særligt tilrettelagt uddannelse). Fondens fagskole er en af pionererne på området og har været med til at bane vejen for den lovgivning, som i 2007 gav alle unge ret til en ungdomsuddannelse. Blindes arbejde Er en socialøkonomisk produktionsvirksomhed med en produktionsvirksomhed med et arbejdstilbud målrettet blinde og svagsynede. Blindes arbejde er landsdækkende med hovedsæde i København, en butik i Københavns centrum og kombinerede butiks- og produktionsenheder i Århus, Horsens og Odense. Blindes arbejde vil gerne starte en kombineret butiks- og produktionsenhed i erhvervspark Staldgården. Det er aftalt at Blindes arbejde fremsender oversigt over: Produktliste til indkøb i f.eks. Kolding Kommune Præsentation til Erhvervschef Jesper Vestergaard omkring brancher, som kunne være aktuelle (med henblik på præsentation for erhvervslivet i Kolding) Beskrivelse af tilbud omkring beskæftigelse med priser på forløb både under Serviceloven og LAB loven. Herudover har nedenstående givet tilladelse til at Uffe Bech undersøger muligheder for etablering i Kolding Kommune, enten som afdeling eller ny selvstændig virksomhed: FødevareBanken FødevareBanken er en non-profit, apolitisk forening, der siden 2009 har modtaget overskudsfødevarer fra producenter, grossister og supermarkeder, som fordeles blandt organisationer, der arbejder for og med samfundets socialt udsatte - heriblandt børn, kriseramte kvinder og mænd, hjemløse, personer med misbrugsproblemer og psykisk syge. 17

18 Gadens Stemmer Er afknoppet fra Københavns Kommunes Aktivitetscenter på Sundholm som et andelsselskab, der arbejder for at skabe meningsfuld beskæftigelse og øget livskvalitet for borgere, som det ordinære arbejdsmarkedet ikke kan rumme, ved at tilbyde mulighed for delvis selvforsørgelse, der kan bringe den enkelte tættere på uafhængighed af offentlige ydelser. Borgerne opkvalificeres til at tilrettelægge og gennemføre guidede byvandringer, cykelture, kanalrundfarter og foredrag m.v. med fokus på guidens personlige historie og de enkelte bydeles samfunds- og kulturhistorie. Gadens Stemmer giver også socialt udsatte borgere en stemme i den offentlige debat, og skaber unikke møder på tværs af skel. Indvandrer Kvindecentret Indvandrer Kvindecentret er en selvejende institution, der blev stiftet i 1982 af et tværkirkeligt forum som værested, aktivitets- og samværstilbud for indvandrerkvinder på Indre Nørrebro. Centeret tilbyder vejledning om danske samfundsforhold, sundhed, kost og motion, job og uddannelse, socialrådgivning, fritids- og idrætsaktiviteter, opkvalificering i dansk, it, syning og husholdning m.v. Centeret er p.t. fødselshjælper for den social-økonomiske virksomhed Send Flere Krydderier og har tidligere deltaget i etableringen af Place de Bleu (se nedenfor). Kulturgyngen Kulturgyngen er en almennyttig forening, der blev stiftet i 1986 af en kreds af personer fra socialpædagogiske opholdssteder og det kreative miljø omkring ejendommen Mejlgade 53 i Aarhus, der samtidig blev overtaget fra en lokalerhvervsdrivende som et andelsselskab. Foreningen rummer bl.a. Gyngens Café, Restaurant og Scene, Kultursats, som er et grafisk værksted, og Kulturgyngens Rådgivning, som er et retshjælpskontor, og tilbyder også bogføring og anden administrativ assistance ud af huset. Tilsammen tilbydes vejledning, afklaring, opkvalificering, uddannelses- og jobmuligheder for ca. 70 borgere om året, særligt unge med kriminalitets- eller misbrugsproblemer, førtidspensionister, indvandrere og andre udsatte grupper. Foreningen har været fødselshjælper for bl.a. Musikcaféen og City Sleep In, der nu er afknoppet. Place de Bleu/Qaravane Place de Bleu er en systue, hvor etniske minoritetskvinder tilbydes opkvalificering indenfor syning og andre håndarbejdsteknikker såsom strik, hækling, broderi og patchwork, samt danske samfundsforhold og arbejdsmarkedsdansk m.v. Efterfølgende tilbydes kvinderne ansættelse på fleksible vilkår. Produkterne er lavet i hånden bl.a. af rester fra tekstildesign virksomheden Kvadrat, er af meget høj håndværksog designmæssig kvalitet og sælges eksklusivt bl.a. på museer. Place de Bleu er en almennyttig forening og overvejer omdannelse til en anden socialøkonomisk virksomhedsform. Send flere krydderier Send Flere Krydderier er en del af Indvandrer Kvindecentret og overvejer afknopning som selvstændig socialøkonomisk virksomhed. Aktiviteterne består bl.a. i catering, kogekone-virksomhed, udgivelse af kogebøger. Målet er at skabe arbejdspladser for og integrere etniske minoritetskvinder på det danske arbejdsmarked. Det økonomiske overskud går til at ansætte flere kvinder og på sigt etablere flere køkkener. 18

19 Bilag 4 - Kommunale institutioner, hvor muligheder for afknopning undersøges Kunstskolen Kongensgade: Et værksted, som tilbyder en 3. Årig kunstuddannelse for udviklingshæmmede. På uddannelsen undervises i tegning, maleri, grafik og skulptur. Den studerende stifter bekendtskab med kunsthistorien ud fra princippet learning-bydoing samt forskellige kunstnerisk discipliner. Uddannelsen tager udgangspunkt i den enkeltes kvalifikationer og ressourcer og skal motivere den enkelte til at finde sin egen personlige stil og motivere til udvikling. Rammeværkstedet på Fabriksvej: Et værksted, hvor der tilbydes beskæftigelse, afklaring og rådgivning og opkvalificering via kurser, uddannelse og udplacering I løntilskud. Værkstedet har fokus på produktion og tilbyder følgende service i forbindelse med indramning af billeder: Svævelister, trælister, aluminiumslister, blindrammer, opspænding af lærred på blindrammer, passepartout og meget mere. Butik Nord - Låsbygade: Et arbejdende værksted, hvor medarbejderne er beskæftigede med såvel kreativ produktion af tekstiler fx. viskestykker, duge og grydelapper samt kundebetjening. Som medarbejder i Butik Nord er man med til alle aspekter af at drive en butik. I Butik Nord sælges også produkter, der er fremstillet af de forskellige grupper på Nordhøj og indkøbt brugskunst med mere. 19

20 Bilag 5 - Samarbejde mellem kommuner og private aktører Et stigende antal private aktører tilbyder forskellige former for job- og uddannelsesrettede forløb for forskellige målgrupper til meget varierende priser. Tilbuddene kan groft set inddeles i to kategorier: Tilbud med mulighed for at opnå fortjeneste: Forløb, som er sammenlignelige med tilbud efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-loven), eller med tilbud i specialiserede, kommunale institutioner, typisk for målgrupper med diagnosticerede, varige psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Forløb, som er sammenlignelige med daghøjskoler eller produktionshøjskoler, typisk for målgrupper med mere diffuse og komplekse problemstillinger. Samarbejde med tilskud til dækning af faktiske meromkostninger: Partnerskabsaftaler med virksomheder, som løbende stiller pladser til rådighed for bestemte målgrupper med vejledning, opkvalificering, praktik og tilknyttet mentorbistand samt tilskud til dækning af meromkostninger, herunder til frikøb og uddannelse af mentorer, administrationsomkostninger m.v. Såkaldt køb af enkeltpladser med tilsvarende indhold og på tilsvarende vilkår, men på grundlag af enkeltstående aftaler mellem kommune, borger og virksomhed. Et tilbud, der omfatter alle elementer og faser i sammenhængende helhedsorienterede forløb, og hvor virksomheden selv afholder alle omkostninger til medarbejdere med de nødvendige specialiserede kompetencer til udvikling, evaluering, koordination og administration m.v., kan spare kommunen væsentlige ressourcer. Derfor kan muligheden for at opnå en fortjeneste være helt berettiget. Det er ikke givet, at der opnås fortjeneste. Men alene muligheden betyder, at kommunen i hvert enkelt tilfælde må overveje, om der bør anvendes udbud, annoncering eller andre procedurer, som sikrer gennemsigtighed og ligebehandling. Det skal også overvejes, om kommunen selv har eller umiddelbart kan udvikle tilsvarende tilbud med bedre forhold mellem pris og kvalitet. Her overfor står samarbejde mellem kommunen og private, som kun giver mulighed for dækning af faktiske meromkostninger til indsatser, som ligger ud over, hvad der normalt kan forventes af private virksomheder og uddannelsesinstitutioner m.v. og hvor der er hjemmel i den relevante lovgivning for at bevilge tilskud efter ansøgning fra virksomheden. Udfordringen i disse samarbejdsforhold er først og fremmest at sikre adgang til de nødvendige specialiserede social-, sundheds-, beskæftigelses- og undervisnings-faglige kompetencer samt dækning af omkostningerne til udvikling af tilbuddene, samarbejdet med kommunen og administration. Udvikling af samarbejdsformer, metoder og redskaber, som kan forenkle og sikre gennemsigtigheden i samarbejdet mellem kommunen, virksomheder og andre private, indgår i de prioriterede indsatsområder i version

21 Bilag 6 - Opsamling på visionsværksted på Nordhøj 30. juni 2014 OPSAMLING PÅ VISIONSVÆRKSTED Visionsværksted på Organisationen Nordhøj, mandag den 30. juni 2014, i forbindelse med planer for frigørelse af tre afdelinger til en socialøkonomisk virksomhed. 21

22 INDHOLD INDLEDNING... 3 PROCESSEN... 4 STYRKER... 5 SVAGHEDER... 6 MULIGHEDER... 7 FORHINDRINGER... 8 KONKLUSION... 9 SIDE 2 AF 9 22

23 Indledning Denne rapport opsummere resultaterne af Organisationen Nordhøjs visionsværksted den 30. juni 2014 i forbindelse med planerne for en frigørelsesproces (afknopning) af tre afdelinger til en samlet socialøkonomisk virksomhed. De tre afdelinger er Rammeværkstedet, Kunstuddannelsen og Butik Nord. På visionsværkstedet deltog medarbejdere fra de tre afdelinger, Anette Nielsen, som er leder og handicapchef Kaj Stubben samt seniorkonsulent Torben Vartenberg fra Green Network. Processen sker som følge af Senior- og socialforvaltningens oplæg til ny socialøkonomisk strategi. Visionsværkstedet er første skridt i undersøgelsen af, om en afknopning af de tre afdelinger på Nordhøj giver mening i en socialøkonomisk virksomhedskontekst. Hvorvidt en frigørelsesproces faktisk kan sættes i gang afhænger dels at det videre forløb i samarbejde med Organisationen Nordhøj, Handicapafdelingens ledelse og den politiske vedtagelse af en ny socialøkonomisk strategi. I slutningen af august følges visionsværkstedet op med et forretningsudviklingsseminar, hvor den samme gruppe vil arbejde med forretningsgrundlaget for en ny socialøkonomisk virksomhed. Gruppen vil arbejde med forslag til: Vision Mission Navn Fra idé til handling (eksekvering) Seminaret har i første omgang udelukkende til hensigt at skabe grundlag for en kommen beslutningsproces. Det antages som givet, at der vil være behov for yderligere møder i løbet af efteråret for at gennemarbejde de mange aspekter, der vil være i forhold til etableringen af en ny socialøkonomisk virksomhed. Det aftales nærmere med forvaltningen, hvordan den videre proces skal forløbe i forhold udarbejdelse af en mulig forretningsplan. Det anbefales, at der udarbejdes en gennemarbejdet forretningsplan for at fremskaffe og formidle en grundigt beslutningsgrundlag for afknopningen. SIDE 3 AF 9 23

24 Processen Den 30. juni 2014 afholdt Organisationen Nordhøj et visionsværksted i samarbejde med handicapafdelingens ledelse og senior konsulent Torben Vartenberg. Visionsværkstedet startede kl og sluttede kl og blev afholdt på Nordhøjs hjemadresse Niels Bohrs Vej 6, 6000 Kolding. FORMÅL DELTAGERE METODE Formålet med visionsværkstedet var at undersøge grundlaget for at sammenlægge tre mindre afdelinger under Nordhøj til en virksomhed, nærmere bestemt en socialøkonomisk virksomhed, som dermed skal frigøres som selvstændig virksomhed fra Nordhøj. De tre afdelinger er Rammeværkstedet, Kunstuddannelsen og Butik Nord. Visionsværkstedet skulle samtidig give en indikation på hvorvidt medarbejdere og ledelse anså en fremtidig frigørelse fra Nordhøj som en realistisk og ønskværdig mulighed. På visionsværkstedet deltog de ledende medarbejdere fra de tre afdelinger samt leder Anette Hansen fra Organisationen Nordhøj, handicapchef Kaj Stubben samt seniorkonsulent Torben Vartenberg fra erhvervsnetværket Green Network, som ledede visionsværkstedet. Programmet for visionsværkstedet var relativt stramt, og da dialogen mellem deltagerne vægtede højt, nåede vi ikke helt det planlagte. Det blev derfor besluttet at afholde et forretningsudviklingsseminar i slutningen af august måned 2014, som en direkte forlængelse af visionsværkstedet. Det er en sproglig tilsnigelse at betegne dagen som et visionsværksted, da vi primært koncentrerede os om at gennemføre en SWOT-analyse (eng: Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats), dvs. afdelingernes samlede styrker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til etableringen af en selvstændig virksomhed. Det bør nævnes, at inden Visionsværkstedet har der været afholdt en række møder med ledelsen af Nordhøj samt et formøde med de involverede medarbejdere og repræsentanten for SL (Socialpædagogernes Landsforbund), for at sikre den nødvendige opbakning til afklaringsprocessen samt for at få en indikation af om en sådan proces overhovedet var mulig at gennemføre. Det skønnedes at en sådan opbakning var tilstede, og at det derfor var hensigtsmæssigt at udarbejde en SWOT-analyse, som giver et solidt fundament over organisationens aktuelle konkurrencemæssige position og strategiske handlingsmuligheder i forhold til en kommende selvstændig virksomhed. Deltagerne blev opdelt i små grupper, hvor de arbejdede SWOT-analysens delelementer, herefter blev resultaterne drøftet i plenum. Svagheder og styrker blev prioriteret efter væsentlighed. SIDE 4 AF 9 24

25 Styrker Styrker bør altid opfattes som noget relativt. I dette tilfælde skal begrebet styrker forstås, som de stærke sider de tre afdelinger og Nordhøj besidder i forhold til dannelsen af en kommende socialøkonomisk virksomhed. I andre sammenhænge kan en bestemt styrke være en svaghed. Resultatet af visionsværkstedets arbejde med de tre afdelingers styrker er, at medarbejdere og ledelse peger på følgende styrker: STYRKER Høj kvalitet En social profil. God til at håndtere mangfoldighed Et stort fagligt engagement Nordhøj er frontløbere på landsplan inden for sit faglige område Synlig markedsføring, dvs. er synlige i lokalområdet Medarbejdere og ledelse er udviklingsorienteret. Nordhøj har en tydelig selvforståelse af, at organisationen inden for det socialpædagogiske specialområde er udviklingsorienteret, nytænkende og en national frontløber inden for sit fagfelt. Medarbejdere og ledere på visionsværkstedet giver udtryk for, at man har et stort fagligt engagement og høje kvalitetsstandarder. Der er med andre ord en vilje til at ville og kunne gøre et godt stykke arbejde. Visionsværkstedet fremhæver Nordhøjs evne til at håndtere mangfoldighed. Det skal både forstås som et arbejdsfællesskab, hvor der er højt til loftet, men også som en ledelsesmæssig og pædagogisk tilgang. Deltagerne peger endvidere på, at Nordhøj er synlig i forhold til lokalområdet, bl.a. i kraft af butikken i Låsbygade, rammeværkstedet og den særlige kunstuddannelse. Det fremgik også af visionsværkstedet, at afdelingerne har samarbejdsrelationer med bl.a. de lokale kunstinstitutioner, kunstmiljøer, virksomheder og kommunale institutioner. SIDE 5 AF 9 25