ym,:',.'v. ,r:«?;- Wfe'-lA» il" '.'i.'jctsff- Hi I BRIEF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ym,:',.'v. ,r:«?;- Wfe'-lA» il" '.'i.'jctsff- Hi I BRIEF"

Transkript

1 ym,:',.'v. H:,r:«?;- Wfe'-lA» il" '.'i.'jctsff- Hi I BRIEF LA

2

3

4

5

6 M. G. G. STKHXSTHUP som Sludcnt. Efter IJlyaiitstegiiing af L. Fhølich fni 1844.

7 Dr. MATHIAS STEENSTRUP a e ««ET LIV I OPLYSNINGENS TJENESTE MED 7 BILLEDER VED UDVALGET FOR FOLKEOPLYSNINGS FREMME KØBENHAVN I KOMMISSION HOS G. E. C. GAD 1908

8 Folkelæsning«Nr. 278, Aargang Pris 1 Kr. ^ J

9 FORORD. 1 det efterfølgende Skrift er Dr. Steen strups Levned og Virksomlied som Udgiver af»dansk Maanedsskrift«skildret af hans Svigersøn Oberst E. Prytz, hans Virksomhed som Tilsynsmand ved Folkehøjskolerne af Højskoleforstander H. Rosendal, Lyngby, og endelig hans Arbejde som Formand for»udvalget for Folkeoplysnings Fremme«af hans senere Aars Medhjælper i Udvalgsarbejdet Cand. mag. Johs. Knudsen. Udvalget for Folkeoplysnings Fremme. Marts 1908.

10

11 I. Levned og Virksomhed som Redaktør af»dansk Maanedsskrift«. Uen 22. Juli 1822 fødtes i Hillerslev Præstegaard, 1 Mil Nord for Thisted, Mathias Georg Gotthilf Steenstrup som den ottende i Rækken af 10 wsøskende 8 Brødre og 2 Søstre. Det var et gammeldags, ægte Jydsk Pra^stegaardshjem, i en barsk, skovløs Egn med store Udsigter over vidtstrakte Moser, Bakkedrag og Vige af Limfjorden og saa nær ved Vesterhavet, at man i stille Aftner hørte Drønet af dets Bølgeslag. I Pastoratet fandtes der ingen Herregaarde, end ikke > Proprietærgaarde«, og Præstegaarden, der saaledes laa i et rent Bondeland, var den største og en af de bedste Gaarde i Sognet. Faderen, gamle Pastor Johannes Wogelius Steenstrup, Sognepræst til Hillerslev og Kaastrup, var en myndig Sjælesørger og streng Familietader, der paa gammeldags Vis førte et alvorligt og fast Regimente i sin talrige Familie, i sin Landbedrift og sine Kirkesogne. Han var anset som en af Thylands dygtigste Landmænd, hans Stude regnedes for de bedste i vid Omkreds, og naar han solgte dem, lik han altid den højeste Pris. Sagnet gik, at det var Pastor Steenstrup, der igen havde indført Dyrknin-

12 6 Dr. Mathias Steenstrup. gen af Rug i Thyland, efter at denne kostbare Sædart ikke i ilere Menneskealdre havde været dyrkel i denne Egn, fordi Rughøsten gentagne Gange havde slaaet fejl og man havde faaet den Tro, at Rugen ikke kunde taale det barske Vejrlig. Pastor Steenstrup var ogsaa en Ven af Havedyrkning, og Præstegaardshaven, der dannede en smilende lille Oase i den træ- og haveløse Egn, var bekendt for sine gode Gravenstener og sin Rigdom paa anden Træfrugt. Men gamle Pastor Steenstrup var ogsaa, efter Datidens Forhold, en alvorlig og nidkær Præst, der ikke alene med Kraft styrede Sognenes aandelige Sager, men ogsaa, som Skik var, udøvede Styrelsen af det lille Samfunds timelige Anliggender. Familiefaderen i den gamle Præstegaard var saaledes en kraftig Skikkelse, der stod med begge Fødder fast plantede i Virkeligheden. Han hørte til en gammel, rimeligvis af nørrejydsk Bondeæt runden Præsteslægt, der i mange Slægtled havde beklanlt Præsteembeder i Limfjordsegnen, Paa Sjørring Kirkegaard, 1 Mil Sydvest for Thisted, hviler indenfor et anseligt Gravgitter 3 gamle Præester Steenstrup, nemlig Fader, Bedstefader og Oldefader til Mathias Steenstrup, der ved sin Moders Død tog Sjørring Kirketiende i Arv efter sine Forfæuire. Mathias Steenstrups Moder, Anna Catharine Carstensen, var ogsaa af Præ^steslægt. Hun var en stille og alvorlig Kvinde med et dybt Sind, paa gammeldags Vis sin Husbond underdanig, men indenfor sit nøje afgrænsede Omraade en dygtig og virksom Husmoder og en opofrende og kærlig Moder for den store Hørnellok. Begge Ægtefællerne var lyse Hoveder, klare Karakterer og alvorlige Naturer. Familietræk, der i høj (}rad prægede den

13 Barndomshjem, Forældre. Søskende. / Steenstrupske Slægt, var en stærk Retfærdighedsfølelse, stor Sandhedskærlighed og Virkelighedssans parret med muntert Lune. Der fandtes ogsaa hos Flertallet af Slægtens mandlige Medlemmer en ikke ringe Stridbarhed og en stor Evne og Lyst til forfægte sine Anskuelsers Rigtighed, og ved Siden heraf en med stor Godmodighed iblandet Tilbøjelighed til at drive Skæmt med og drille hverandre. Den store Børneflok omfattede i øvrigt meget forskellige og højst interessante Elementer. De to Døtre blev der efter Tidens Skik kun ofret lidet paa. Foruden de rent elementære Skolefag lærte de kun at blive dygtige Husmødre. Den ene blev gift med Postmester Carstensen i Holstebro, den anden med Købmand Berch i Thisted, og de blev begge trofaste og opofrende Hustruer og Mødre. Paa Sønnernes Opdragelse og Uddannelse blev der derimod anvendt meget af Familiens Indkomster. Af Mathias Steenstrups 7 Brødre blev 2 juridiske Kandidater, deraf den ene Auditør og senere Borgmester i Frederikshavn, den anden Overretssagfører paa Ærø senere bekendt som ivrig Venstremand og Folketingsmand for Øen gennem en længere Aarrække. En af Brødrene blev Møller i Thy, 2 blev Landmænd og Proprietærer i Vendsyssel, af hvilke den ene fra en Herregaardsforvalters beskedne Stilling tjente sig op til en velhavende Landmand og døde som en rig Mand. En af Brødrene blev th^ologisk Kandidat og døde som Præst for Gjerding og Blendstrup Menigheder i Himmerland, og endelig blev den navnkundigste af Brødrene, Japetus, den geniale Naturforsker og Arkæolog, Professor ved Universitetet^) i København. Mange Aar eder at ') 184o Død at

14 s I)r. Mathias Steenstrup. gamle Steensir ii[) var død, levede der i Thy og Himmerland, hvor han senere hoede, Sagn om Præsten og hans raske og opvakte Sønner, især de to lærde af dem, Japetus og Mathias, som Sognefolkene ikke var tri for at va^re stolte af. Japetus, der allerede som Dreng ivrig hengav sig til Naturstudier, blev kaldt»den lille Professor < eller blot»fessor«, og Mathias blev, til Adskillelse fra en granvoksen Husmand, der arbejdede i Præstegaarden og ogsaa hed Mathias, kaldt»bette This«i Modsætning til hin»store This«, og betegnedes af gamle Folk med dette Navn, længe efter at han var blevet velmeriteret Doktor i Filosofien. (3m Pra^slen selv gik der mange Frasagn, om hans Dygtighed som klog Raadgiver baade i private og offentlige Sager, og de viste, i hvor høj Grad Præstegaarden var Midtpunktet i det lille Samfund. Foruden at være en dygtig Præst og Landmand satte han ogsaa Pris paa selskabelig Munterhed og var en ivrig L'hombrespiller. Sin Trang til at faa et Slag Kort kunde han imidlertid ikke faa ret tilfredsstillet blandt sine Sognebørn. Derimod havde han i Sønderthy en Ungdomsven, der var Proprietær og ivrig L'hombrespiller, men desværre boede en 5 6 Mil borte, hvilket i de Tider var en hel Rejse. Denne Ven kom et Par Gange om Vinteren til Hillerslev Præ^stegaard og blev der en Uge ad Gangen. Man stævnede saa en af Gaardmændene i Sognet, der ogsaa kendte det ædle Spil, til at møde i Præstegaarden hver Dag, og i de (S Dage, Vennens Besøg varede, spilledes der saa L'hombre fra Morgen til Atten. Man ser, hvor grundigt Folk gik til Værks dengang, og hvorledes man hjalp sig over de Vanskeligheder, som de uheldige Trafikforhold frembød. Mellem Sønnerne indbvrdes var der et

15 Barndomshjem, Forældre, Søskende. '' godt broderligt Forhold, som ikke led noget Skaar ved de Løjer og Drillerier, de øvede mod hinanden. Navnlig havde de tre Brødre, der var bestemte for Landvæsenet, og som gik og lijalp til ved Bedriften derhjemme, en svær Lyst til at drille de herde Brødre, som de maaske nok syntes der blev gjort vel megen Stads af, naar de kom hjem i Ferierne og havde Lov til at gøre livad de vilde. Da saaledes Japetus en Gang vilde gøre en længere botanisk eller zoologisk Udflugt, syntes Faderen, at han skulde have en Hest at ride paa, og gav to al de landlige Brødre Ordre til at sadle op. Da saa Hesten bliver trukken frem og»fessor«er staaet op paa den, opdages det, at Saddelen er vendt forkert. De to Synderes overvættes Munterhed blev imidlertid brat afbrudt ved en kraftig Overhaling og Ordre fra Faderen om at sadle om og fremtidig at vogte sig for slige Narrestreger. Vi ser saaledes den lille Mathias Steenstrup vokse op i en munter og livlig Søskendekreds, hvor sikkert den gensidige Opdragelse har udøvet sin afslibende Virkning, og som var indrammet i et frisk og landligt Præstegaardshjem, regeret i gammeldags Stil af en myndig og virksom Husfader med en kærlig og omhyggelig Husmoder ved sin Side. I Begyndelsen af 30erne blev Pastor Steenstrup forflyttet til Skelund og Visborg i Himmerland, og det var saaledes kun de første Barndomsaar, Mathias kom til at tilbringe i Thyland. Præstefamilien kom nu til at bo i en smilende, skovrig Egn paa Østkysten af Jylland, ikke langt fra Mariager Fjord og fik her en Omgangskreds med flere fælles aandelige Interesser. Denne Forandring

16 10 Dr. Mathias Steenstrup. blev paa liere Maader af Betydning for den lille Drengs Fremtid og hele Udvikling. Hvor tidligt hans kritiske Sans vaagnede, ses af et pudsigt lille Optrin, der fandt Sted ved den forrige Skelundpræsts Overdragelse af Præstegaarden til Pastor Steenstrup. De lo Præster havde ved den Lejlighed ondt ved at komme Overens, og ude paa Gaardspladsen opstod der en Ordstrid mellem dem om Retten til forskellige Redskaber og Sager, indtil den lille Mathias, der opmærksomt havde fulgt Stridens Gang, til stor Fornøjelse for Tilhørerne men næppe for de to Kontraparter, pludselig udbrød:»men hvem af Jer skal ha' Storken«en Frimodighed, der paa Grund af det, der gav Anledning til den, næppe har haft ubehagelige Følger for Mathias. Det kneb haardt for Præsten, efterhaanden som Sønnerne voksede til, at holde dem til Bogen. Til at læse med Døtrene og de smaa Drenge plejede de i Præstegaarden at holde en Seminarist som Huslærer bl. a. havde de en Tid lang den senere bekendte Skolemand og danske Sprogforsker Professor Rovsing som Lærer for Børnene. Denne Ordning af Undervisningen kunde efter Tidens Anskuelser være tilstrækkelig fyldestgørende for Pigebørnenes Vedkommende, men kunde ikke tilfredsstille en flittig og videbegærlig Drengs Tørst efter Kundskaber. Nu var det saa heldigt, at der paa den nærliggende Herregaard, Visborggaard, var Børn, som var jævnaldrende med Mathias. Paa denne gamle ærværdige Herregaard, der efter at være brændt af Bønderne i Grevens Fejde var blevet opbygget i stor Stil af Rigsraaden Jacob Seefeldl, sad fc^jerinden. Fru Caja Kjellerup født Kruse, af den bekendte Kruseske Præsteslægl, Knke med 'A Børn, en Søn og to Døtre. Hun var en

17 Privatundervisning paa Visborggaard. 11 from Kvinde med el varmt Hjærte, en klar Forstand og en tin Maalestok for Livets aandelige Værdier, og hun styrede sit store Gods med Klogskab og Mildhed og sit Hus med gammeldags Tarvelighed. Til Huslærer for sine Børn antog hun en ung theologisk Kandidat, Peter Prytz, og da hun syntes godt om den lille livlige Mathias fra Præstegaarden og vel ogsaa har tænkt, at den opvakte Drengs Flid og Lærelyst kunde virke ansporende paa hendes egne Børn, blev han optaget som Elev i den lille Skole paa Herregaarden. Kand. Prytz var en ung Mand med gode Kundskaber og en livlig Aand. Han besad et frisk og barnligt Sind og forstod i en sjælden Grad at vinde Børns Tillid og fængsle deres Opmærksomhed, Evner, som han bevarede hele Livet igennem. Han blev senere Præst i Pastor Steenstrups gamle Kald Hillerslev og Kaastrup, hvor han døde i Hvad der ved Siden af hans ypperlige Evner til at undervise fik Betydning for hans Elever, var hans aabne Blik for det ædle i Menneskenaturen, hans Medfølelse med de Smaa i Samfundet og hans faste Tro paa det Godes Overmagt over det Onde i Livet. Alt dette har sikkert, som Mathias Steenstrup ogsaa senere erkendte, haft en lykkelig Indflydelse paa hans Udvikling i Barndom s- aarene og har bidraget til at præge hans Livssyn som Mand. De 2 sidste Aar af Forberedelsestiden til Eksamen Artium tilbragte Mathias Steenstrup sammen med den unge vordende Godsejer Jacob Kjellerup ved Randers Latinskole, der dengang blomstrede under den samvittighedsfulde og humane Rektor Borgens Ledelse. De to Kammerater blev sat i Huset hos Præsten ved Sankt Mortenskirke, Nicolai

18 1 - Dr. Mathias Steenstriip. Kruse, en Broder til Enkefru Caja Kjellerup. Skønt han var Pebersvend, var hans Hjem, hvis Husholdning styredes af en anden Søster, der ogsaa var Enke, ikke alene muntert og hyggeligt, men der raadede en harmonisk, ægte og lin gammeldags Dannelse i det, saa to unge Mennesker kunde med Hensyn til Undervisning og hjemlig Hygge ikke være under bedre Kaar end dem, hvorunder Pniestesønnen fra Skelund og Herremandssønnen fra Visborggaard i tilbragte det Latinskolehv, der i de Tider ellers ikke ansaas for synderlig vækkende eller hyggeligt for de unge. Rektor Borgen var meget veltilfreds med det Resultat, de to Drenge havde naaet i Skolefagene ved Kand. Prytz's Undervisning, men tilføjede, at det egentlig ikke var noget at takke ham for for Mathias Steenstrups Vedkommende med det briljante Hoved, den Dreng havde. Allerede inden Mathias Steenstrup kom i Randers Skole, havde han med Iver kastet sig over Naturhistorien, vistnok mindre paa Grund af nogen selvstændig, indre Drift eller saulige Anlæg for de herhenhørende Fag end drevet dertil af Beundring for den ældre elskede Broder Japetus's spirende Genialitet og Begejstring for Naturstudier. Efter i et Par Aar baade i Naturen og efter Bøger, som Japetus for største Delen skalfede ham, at have dyrket sine Plante- og Dyrestudier, opgav han dem saa meget lettere, som hans Øjne ikke var stærke nok til at bruge Lup og Mikroskop, og han blev snart oj)taget af andre Interesser. Et Par Breve, han som 16-aarig Yngling skrev til den æ'ldre Broder, skal her gengives, fordi man derigennem faar et Billede af den purunge Mands livlige Aand og hans kritiske Anlæg og Evne til at gøre Rede

19 Skoletid i Randers, 13 for sine Tanker. Originalernes Retskrivning er bibeholdt, fordi den ogsaa er betegnende for hans Standpunkt, der synes noget paavirket af Rask. Fra Skelund Præstegaard i Januar 1838 skriver han saaledes:»kjære Broderi Hver Postdag har jeg ventet Brev fra Dig, saasom Du havde lovet mig det i det lille Svar, jeg iik med Christian, og i de sidste Breve til Fader. Sidste Postdag var jeg endog overbevist derom, da jeg havde drømt at faa et meget tykt Brev tra Dig. Og jeg føler Udeblivelsen af et Brev langt heftigere end en Anden, der har en udstrakt Brevveksling. Med Poul, der rejser imorgen, vil jeg sende Dig de Insekter, som jeg og Poulsen have, og det forlængesiden forlangte Fugleskind af Sylvia modnlaris^). Insecterne ere ikke saa godt bevarede, som de burde, dels fordi vi ikke kjendte den tilbørlige Maade dertil, dels fordi vi i Førstningen, inden Din Anmodning om dem kom, lode dem staa hen upudsede. Derfor vil Du af Sommerfuglene, Møllene og Guldsmedene næppe finde nogen hel. Angaaende mine Planter kan jeg kun sige Dig, at de ere omtrent 150 i Tallet, som jeg har ordnet efter Hornemanns Plantelære, eftersom jeg ikke kjendte den naturlige Inddeling af Plantefamilierne, og jeg troede ved Hint at kunne bestyrke mig i deres Navne og Klasse. Medens Du var hjemme, havde jeg allerede en sjelden Plante, lijsimachia nemorum'-), som jeg glemte at vise Dig; mine Fugleskind have kun formeret sig lit, siden mit første Brev, den største er strix alnco'^), den mindste er sylvia regiiliis^), og min Dyresamling ) Brunelle. ^) Lund-Fredløs. ^) Natugle. *) Fuglekonge.

20 14 Dr. Mathias Steenstrup. slel ikke. I Vinler har jeg for Morskal) læsl Wagners»Naturwunder und Landermerkwiirdigkeilen«og fundet, at han hegynder got i de første Dele, men jo længere des tørrere, idet han hlander en Mængde intetbetydende, maaske endog fabelagtige Historier ind mellem videnskabelige Udplukninger af Andre. Jeg har haft en overmaade stor Længsel efter den Sneglebog og de Snegle Du lovede mig. Du maa endelig sende mig dem saasnart mulig, at ikke Foraaret skal overrumple mig. Du maa undskj'lde Brevets ringe Udseende, men jeg kan ikke faa Tid til at skrive det om.«fra samme Sted skriver han i April 1838:»Kjære Broder Japetus! Mange Tak for Dit Brev, og for den Bog, Du var så god at forære mig isledetfor den den anden, som Du ikke kunde få. At det er en god Bog, tvivler jeg ikke om, da både Forfatterens Navn, og at den er udvalgt af Dig, borger derfor. Imidlertid har jeg istedetfor Bogen om Bløddyrene ladet fordre fra Ålborg Stiftsbibliothek Meigens»Beschreibung der europåischen zweifliigeligen Insecten«og vil nu se, hvorvidt jeg kan stympre mig frem. Jeg vilde ønske, at Du kom her igjen til Sommeren, også for min Skyld, at Du kunde hjælpe mig iilretle med Det, jeg ikke kunde finde udaf. Da jeg ikke har lang Tid, må jeg fatte mig i Korthed. Naturen begynder nu at åbne sit uudtømmelige Forrådskammer, og allerede har jeg bjerget foriår 3 Planter. Af Pattedyrene

21 Skoletid i Banders. lo har jeg fået uespertilio aiiritiis^), der vågnede al' sin Dvale midt i den strænge Vinter nede i Hestestalden. Jeg har et Firben med en Finne langsad Ryggen, hvilket jeg fangede på tør Land ;-) hvis Du vil have det, skal Du få det. Dets Hovedfarver er på Overdelen grå, under Bugen gul, med gr. Pletter. Den eneste Fugl, jeg finder værd at anmærke af dem, jeg har fået, er alca torda på Dansk Tord Alk, der strandede her i Vinterens Hjærte på et Træ i Skoven. Dens Søster a. iinpennis'^), gad jeg dog hellere haft, som blev fanget i Viborg Egnen. Nu må Du ikke glemme, når Du har Tid, at skrive mig til, men at Du skulde lægge mere vigtige Ting tilside, er rigtignok ikke min Hensigt.«Efter at være kommen ind i Randers Skole skriver han i November 1838 til Japetus:»Kjære, elskede Broder! Da jeg nu er kommen i Rolighed her i min nye Stilling, begynder jeg nu på et Brev til Dig. Aarsagen til, at jeg ikke besvarede Dit Brev før, var, at jeg havde nok at bestille med at ordne, indrette og vænne mig til min nye Stilling. Dit Brev modtog jeg netop den Aften, da jeg kom hjem fra Prøven til min Optagelse i Skolen. Tillige skammede jeg mig ved at skrive til Dig, sålænge jeg beklædte den Plads, Skæbnen ligesom havde anvist mig, nemlig Fukspladsen, ') Langøret Flagermus. ") Det maa være en Salamander. ') Gejrfugl. Maa bero paa en Fejltagelse fra den unge Naturforskers"^Side eller fra en urigtig Avisefterretning, da Gejrfuglen med sine korte luffeagtige Vinger var ude af Stand til at flyve.

22 1 (^ Dr. Mathias Steenstrup. hvorfor jeg vilde bie, indtil jeg ved næste Omflytning (der foretages nemlig Omflytning engang månedlig) kunde måske vinde noget op i Klassen. Mine Bestræbelser blev også kronede med Held, idet jeg nu er Viceduks. Du være mange Gange takket for den Flora excursoria Hafniensis, Du forærede mig; rigtignok har jeg ikke brugt den endnu, men jeg vil efter Dit Råd anvende den ved Gjennemsynet af mine Planter i Vinter. Også en sjælden Fugl liavde jeg det Held med egen Hånd at nedlægge i Foråret, nemlig Yunæ torquilla^) og jeg tror, det er et godt Eksemplar. Af en Gråirisk havde jeg ligeledes sat mig i Besiddelse. Men da det var i den strængeste Tid, kunde jeg ikke få Tid til at trække Skindet af.«i 1840 blev han Student med Udmærkelse til sin Eksamen og tog da sammen med Vennen Jacob Kjellerup, der ogsaa var bleven Student, Ophold i København. I det første Aar boede de to Studenter sammen. Gennem den ældre Broder Japetus var Mathias Steenstrup blevet indført i en gammel rig Grossererenkes Hjem. Denne i Litteratur og Kunst stærkt interesserede Dame samlede i sit Hus adskillige af Datidens Kunstnere og Skønaander ; blandt de hyppige (iæster var saaledes Thorvaldsen og H. C. Andersen. Men hun tog sig ogsaa med Godhed af unge begavede Studenter, og Mathias Steenstrup hørte til de heldige, der l)lev optaget i hendes Hus. Det indledende Skridt hertil omtales i et lille Brev, han i Sommerferien 1841 skrev fra Skelund Præ^stegaard til Bro- ') Vendehals.

23 studentertid. 17 deren, og som indesluttede et Brev til Fruen. Dette Brev skulde Japetus, hvis det kunde staa for hans Kritik, overbringe hende enten paa hendes Landsted Ernielundshuset eller i hendes Bolig i Byen. Resultatet blev da, at hun optog ham i sit Hus, hvor han blev, indtil han kom ind som Alumnus paa Valkendorfs Kollegium. Hans Breve til Japetus, der da var blevet Lektor ved Akademiet i Sorø, giver et ganske godt Billede af hans Leven og Færden i Studenteraarene, mens han forberedte sig til at tage theologisk Embedseksamen. Han skriver saaledes i November 1841 efter at have taget 2den Eksamen:»Her i Huset hos Fru B. er xvlt ved det Gamle. I vide maaske, at der var opkommet et knudret Forhold mellem hende og mig; hun var imidlertid den eneste, der strammede Knuden, og denne er nu efter min Eksamen forsvunden; dog vist ikke anderledes, end at den med det Første kan ventes tilbage. Angaaende dem, der i gamle Dage traffes i Huset, er det vigtigste, at Gebauer vil udgive et musikalsk Blad»Sangfuglen«; det skal udgaa 1 eller 2 Gange maanedlig. Jeg er nu studiosus theologiæ, for det Første kun af Navn: før jeg tager alvorlig fat paa Theologien, ønsker jeg nok at skærpe mig mod de 2 Ekstremer, man er udsat for at forfalde til under Studiet: Orthodoxien og Straussianismen, og den eneste Maade, hvorpaa jeg troer, at dette kan skee, er ved en vel befæstet Logik og Dialektik, hvorfor jeg for det Første vil fordybe mig i Filosofiens Studium, under x\fveks- Dr. Mathins Steenstrup.

24 18 Dr. Mathias Steenstrup. ling med lidt Svensk, senere med en eller anden let Disciplin af Theologien f. Ex. Exegesen.«I Mart 1842 skriver han til Broderen i Sorø:»Min kjære Broder! Først og fremmest takker jeg Dig og Dit Hns for mit behagelige Ophold hos Dig i Juleferien. Jeg længes meget efter at gjentage det, men ser ingen Udvej til det før Pintseferien i det Tidligste. I Paaskeferien kan jeg i det Højeste slippe een Dag fra Byen, og det bliver vel til Lyngby eller Holtegaard. Aarsagen til denne mine Vingers Bundethed er det forøgede Antal af Manuduktioner, - jeg i denne Tid har bekommet. < Efterat have beklaget sig over Broderens Knaphed med at sende ham Breve skriver han videre:»ellers har jeg siden Intet hørt fra Sorø uden gjennem de offentlige Blade, da Du jo erindrer den lange Strid om Sorø Akademi. Hvem tror Du den Hr. W. er? Hjort blandede sig naturligvis i Striden. Hvorledes lever forresten Lektorerne dernede, navnlig Hauch og Frue, som jo har været her i Byen i nogen Tid. Hauchs Tragedie»Svend Grathe«er da ikke endnu bleven spillet; naar den bhver det, skal jeg spendere Billet paa mig selv, da jeg ellers vanskehg faar det at se; ti Fru B. beder mig nu sjelden i sin Loge. Den eneste Gang jeg i Regelen ser hende, er til Søndag Middag, da Levningerne af det gamle Lørdagsselskab samles hos hende.«om Livet paa Valkendorfs Kollegium skriver han i det samme Brev:

25 studentertid. 19»Hvad mit Liv her paa Kollegiet angaar, da kan jeg ikke Andet end i Grunden være tilfreds med det. Værelserne ere ikke saa daarlige, som de have Ord for, og jeg kan maaske allerede om en Maaned ombytte dem, jeg nu har, med bedre. Min Kontubernal er ogsaa god, d. V. s. vi skændes ikke; men han har ikke noget betydeligt Indhold, hvoraf jeg kan have Gavn. Dette er i det hele taget en stor Mangel ved Kollegiets Alumner, at man ej kan faa sig en Diskussion (uden derfor at være en Erasmus Montanus). Kollegiets Tone er trefarvet, d. v. s. Grundtonen er een, men som gjennem 3 forskjellige Repræsentanter viser sine Ekstremer. Dens Navn er Soldetone, som mest viser sig i Driveri, Kaffe- og Punsj-Sladderasjer. P., stud. med., er Repræsentant for den drivende, snakkelystne, F., stud. theol., for den med sjofle Vittigheder forbundne Soldetone, og endelig D., cand. theol., haud illaudabilis og forulykket stud. philosophiæ, hendriver hele Dagen med filosofiske Mundfulde, som hverken han eller det Publikum, han taler for, forstaar; som Følge heraf er han til Spot for Kollegiet. Du vil af dette kunne slutte, at Omgangen paa Kollegiet ej er den bedste, og det gjør et stort Skaar i mine huslige Glæder. Men derfor søger jeg Erstatning i de Familier, jeg kominer i, og blandt mine andre Bekjendte. Navnlig hos Reinhardts^) og Forchhammers^) gaar jeg gjerne, ^) Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt, f. 1776, d. 1845, Professor i Zoologi , Japetus Steenstrups Formand i Professoratet. ^) Johan Georg Forchhammer, f. 1794, d Professor i Mineralogi og Geognosi

26 : 20 Dr. Mathias Steenstrup. men kan ikke faa Tid at komme der saa tit, som jeg ønsker.«sine Smaaferier tilbragte han, som det ses af Brevene, i denne Tid ofte i Broderen Japetus's Hjem i Sorø. Paa Tilbagerejsen herfra traf han en Gang uformodet sin gamle Velynderinde og skriver herom i et Brev fra Novbr følgende:»i Roskilde fik jeg en lang Prædiken af Fru B; hvo der havde hørt den, og ikke kjendte Fruen (eller, som jeg haaber, mig), skulde troet, at jeg var et forlorent Subjekt, hvis»skikkelige Fader vilde have sørget over sin oplyste Søns Vildfarelser«.«Skønt det sikkert har været til Gavn for den unge fremadstræbende Mand at være en hyppig Gæst i et stort københavnsk Hjem, der var et Samlingssted for adskillige af Datidens Skønaander, saa har det med hans vaagne kritiske Sans utvivlsomt været besværligt for ham at blive protegeret af den lunefulde, koleriske Husfrue, medens det paa den anden Side maatte være en Trøst for ham, at ogsaa andre, f. Eks. H. C. Andersen, kunde falde i Unaade hos hende, endog efter en langt højere og mere varig Maalestok. Hvorledes han bedømte hende, ses af et lille Brev, han i Februar 1845 skrev til Broderen i Sorø»Fru B. er da nu vandret bort, egensindig i Død som i Liv. Jeg havde haft stor Lyst til at følge hende, ikke i Døden men til Graven, men Isenge og Tid vilde ikke tillade mig det. H vormange mon der egentlig var i hendes Følge, som havde følt noget for hende.«

27 Studentertid. Embedseksamen. 21 Matthias Steenstrups Studenteraar faldt i en Tid, hvor der var stærkt Røre af forskellig Art i den akademiske Verden. For de politiske Bevægelser havde han mindre Interesse end for de rent aandelige. Skønt han ikke spillede nogen ledende Rolle iblandt sine Jævnaldrende, fulgte han dog med Liv og Lj'st Begivenhedernes Gang. Trangen til de Diskussioner og Tankeudvekslinger, som han forgæves sukkede efter paa Valkendorfs Kollegium, fik han i rigeligt Maal tilfredsstillet ved at blive Medlem af»lycæum«, et akademisk Disputereselskab, der samlede de gode Hoveder i Studenterverdenen, og hvor det latinske Sprog blev brugt ved Foredragene og Diskussionerne. Han sluttede her Venskab med adskillige Jævnaldrende, der som modne Mænd kom til at spille en Rolle. Blandt disse skal her nævnes A. F. Krieger, der senere i Livet fik stor Indflydelse paa hans Gerning. Steenstrup var meget vennesæl, ikke i den Betydning, at han samlede en stor Flok Venner om sig; han var nøjeseende i sit Valg og havde derfor kun faa, men til Gengæld meget nære Venner. Som et Træk af trofast Venskab skal det nævnes, at da hans Syn efter nogle Aars Studium blev saa svækket, at han ikke kunde taale at læse, skiftedes nogle af hans theologiske Medstuderende til at læse højt for ham. Trods denne besværlige Maade at studere paa lykkedes det ham dog ved sit lyse Hoved og en stærk Hukommelse i den sædvanlige Studietid at tage theologisk Embedseksamen med et fint Laud. Efter i 1845 at være bleven Kandidat fortsatte han i nogle Aar sine theologiske Studier og virkede tillige som Manuduktør i de theologiske Fag. Derved opstod der efterhaanden hos ham

28 22 Dr. Mathias Steenstrup. nogen Misfornøjelse med den Maade, hvorpaa Studiet blev drevet ved Universitetet, hvilket gav sig Udslag i en polemisk Afhandling, som han i 1848 udgav under Titelen»Det theologiske Studium ved vort Universitet«. Dette lille særdeles vægtige Skrift vakte en Del Opsigt, og han havde med Rette haabet, at det skulde have fremkaldt en offentlig Drøftelse. Dette skete dog ikke, idet Begivenhederne i Udlandet i Foraaret 1848, den politiske Frihedsbevægelse herhjemme og Oprøret i Hertugdømmerne kom til og tog Alles Interesse fangen, ogsaa hans egen. Den løftede fædrelandssindede Stemning i 1848 greb Steenstrup stærkt. Som saa mange andre Studenter og unge Kandidater, der var fritagne for Værnepligten, som den Gang alene hvilede paa Bondestanden, vilde han være med til at kæmpe for Konge og Fædreland og meldte sig som frivillig i en Kommandoskole. Krigsministeriet havde oprettet forat uddanne Reserveofficerer. Efter at have gennemgaaet denne Skole udnævntes han til Sekondløjtnant i Arméens Krigsreserve og blev ansat ved 11. Bataljon, der i Slaget ved Slesvig havde mistet en Mængde Officerer. Felttoget i 1848 var imidlertid da sin Afslutning nær. Bataljonen, der laa tæt ved Kongeaaen, kom vel til at foretage en kort Fremrykning i Sønderjylland; men da Vaabenstilstanden nogen Tid efter indtraadte, besluttede han at vende tilbage til sine videnskabelige Sysler og ægtede i 1849 sin Barndoms Skolekammerat og Veninde fra Visborggaard, Rise Kjellerup. Nogen Tid efter overdrog Enkefru Caja Kjellerup Visborggaard til Sønnen Jacob, og, forat bo i Nærheden af Rise og Mathias Steenstrup, flyttede hun til København og tog Bolig i en Villa i

29 Doktordisputats. 23 Rahbeks x\llée under Omgivelser, der dengang var meget landlige. Ved sil Ægteskab var Steensirup bleven saaledes økonomisk uafhængig stillet, at han ikke beliøvede at søge ind paa Embedsvejen, men kunde følge sin Tilbøjelighed for det frie videnskabelige Studium. Theologien traadte nu noget i Baggrunden, og hans Studier tog mere og mere Retningen mod det almenhumane. Det var navnlig Kulturhistorie, Historiens Filosofi og Litteraturhistorie der fængslede ham, og Udbyttet af disse Studier samlede han i en Afhandling for Magistergraden»Historisk-kritisk Oversigt over Forsøgene paa al give en Historiens Filosofi«, som han offentlig forsvarede i April Ved Siden heraf dyrkede han ogsaa med Kærlighed geografiske Studier. Ved dette forskelligartede, frie humane Aandsarbejde og ved det nære Forhold, hvori han, navnlig efter at Broderen Japetus var bleven Professor i Zoologi, kom til 2. Dr. M.Steenstrup i 35 Aars Alderen. at staa til Universitetskredsene, særlig det Forchhammerske og del Reinhardtske Hus, førtes

30 24 Dr. xmathias Steenstrup. han mere og mere ind paa det højere Oplysningsarbejde. Den hele Maade, han indrettede sit aandelige Liv paa, den rolige og harmoniske Arbejdsmethode, han fulgte, og den Glæde, hvormed han fordybede sig i Aandsvidenskaberne, udviklede allerede tidligt hos ham ikke alene en fin kritisk Sans men ogsaa en stærk Trang til at udbrede en Oplysning, der kunde højne Sindet og forædle Karakteren. Allerede som ung Magister har dette, der blev hans Livs Ij^kkelige Maal, foresvævet ham. Som udgaaet af den akademiske Verden og udrustet med en stor Kundskabsfylde og en alsidig human Dannelse var det ganske naturligt, at han søgte sit Virkefelt i de dannede Kredse af Folket. Da han ikke var i Besiddelse af nogen stor Produktionsevne, men hans Styrke bestod i omfattende Kundskaber, en sikker Smag og en betydelig Evne til at samle Slof og bedømme dets Værd, var det givet, at han maatte foretrække at optræde som Udgiver og ikke som Forfatter og saaledes vælge Tidsskriftformen for sin litterære Virksomhed. Men der var ogsaa i den Tid Trang til et almenhumant Tidsskrift, ledet i frisindet Aand og paa et bredt Grundlag. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede havde den æstheliske Litteratur ganske behersket Sindene, men var nu henimod Midten af Aarhundredet bleven Skumpelskud og havde maattet vige for de politiske og faglige Interesser, der nu spillede Hovedrollen. Der fandtes Tidsskrifter for Theologi, Jurisprudens, Medicin, Naturvidenskaber, Historie, Landøkonomi, Søvæsen, Krigsvæsen, ja endog for Veterinærvidenskab og Gaitnerkunst, som hver havde sin lille faste Læsekreds, medens de dannede Kredses Fællesinteresser Landet over hovedsagelig drejede sig om

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg.

fået den titel? Man kan næsten ikke blive fri for at spekulere på, hvilke tanker Villads Junker senere har gjort sig om sit ordvalg. Kære skakkolleger. I kraft af at jeg har kendt Bent Larsen i drengeårene, har Erling Høiberg forespurgt, om jeg med henblik på klubbens hjemmeside ville skrive en personlig erindringsskrivelse om Bents

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk

Hvor gaar vi hen? En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye:

Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: Fem hovedbegreber skyld, frihed, angst, tro og kærlighed hos Kierkegaard og guldaldermaleren Lundbye: SKYLD Begrebet skyld hos Kierkegaard. Uddrag fra undervisningsmaterialet: På kant med Kierkegaard I

Læs mere

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre

Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del Bilag 72 Offentligt Adoption en politisk hånd til et godt liv også til de biologiske mødre Den 19 september blev der afholdt en stor konference på Christiansborg med

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 15. september 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 16. søndag efter trinitatis, Luk 7,11-17. 1. tekstrække. Salmer. DDS 750 Nu titte til hinanden de favre blomster

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer

Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Borgerlig Konfirmation. Naar Vrøvlet kulminerer Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn

Hørd Grimkelssøns Saga. Translation: Fr. Winkel Horn Hørd Grimkelssøns Saga Translation: Fr. Winkel Horn Index Hørd Grimkelssøns Saga................ 1 i Hørd Grimkelssøns Saga I Harald Haarfagers Dage kom de fleste Landnamsmænd til Island, fordi de ikke

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige

kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige kære forældre, søskende og bedsteforældre, kære medarbejdere og sidst men ikke mindst kære dimittender. Tillykke med overstået - eller tør jeg sige VELoverstået - eksamen. Vi skaber succeser. Det er vores

Læs mere

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3...

Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Je3 har lært en S?ec-;a/;st ;nden -For 3eV;nst Ved IYKKeS?;1at Kende 03 bedt ham OM at Jv'æi?e d;3... Hr Peter Knudsen A L Meyers Vænge 3 6 Tv 2450 København Sv ENMARK Marcos von Ring Kære Peter! Jeg har

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Alexander L. Kielland

Alexander L. Kielland Alexander L. Kielland Garman & Worse 1880 bokselskap.no, 2013. Alexander L. Kielland: Garman & Worse (1880) Teksten i bokselskap.no følger 1. utgave, 1880. Digitaliseringen er basert på skannet og ocr-lest

Læs mere

Hver, som han kan det for Guds Ansigt

Hver, som han kan det for Guds Ansigt Hver, som han kan det for Guds Ansigt En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14.

Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Selvevaluering foretaget i juni 2014 af skoleåret 2013/14. Her på skolen er vi meget interesserede i at tilbyde den bedst mulige undervisning, trivsel og service til vores elever og jer som forældre. Derfor

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012

Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Den korte udgave: Godt Nytår Farvel til 2011 og velkommen til 2012 Vi blev gift 24 nov. 2011 Vi holdt ferie i feb. 2011 (for første gang i rigtig mange år for Morten) hvor vi tog en uge til Tenerife -

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger

Norsk Folkemuseum, Arkiv 1001-03: Husmannsminner Kopi finnes ved Opplandsarkivet avd. Maihaugen, A-00220: Husmannsberetninger Det er ingen beretning fra Sel, men noen dokumenter som gir innsyn i en situasjon som kunne oppstå for husmenn. Jo Hansson Urdalsliden Forklaring af Jo Hansson Urddalsliden. ( 95 Aar gammel ). Min fader

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, i form af mails og udsendelses -arrangement og korrespondance vedr. noget økonomi. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Universita degli studi di Catania Land: Italien Periode: Fra: 16-09-13 Til: 16-02-14 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere