Internationale klimaforhandlinger hvordan fungerer de

Transkript

1 Internationale klimaforhandlinger hvordan fungerer de Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

2 7 temaer Klimaproblemet Forsyningssikkerhed og grænser for fossile brændsler En nødvendig ambitiøs aftale Klimaprocessen frem til nu Hvordan forhandles på et klimamøde Klimaforhandlingerne Holdninger i landegrupper

3 Klimaproblemet

4 CO 2 udledning pr år er stigende Det Økologiske Råd

5 Den globale temperatur stiger 4 o C Det Økologiske Råd

6 På vej mod plus 4 grader i Kilde: MET Office - Hadley Centre Det Økologiske Råd

7 På vej mod plus 4 grader i Kilde: MET Office - Hadley Centre Den nyeste fremskrivning fra Det Internationale Energiagentur advarer om plus 6 grader Det Økologiske Råd

8 Nordpolen smelter hurtigere Det Økologiske Råd

9 Grønland smelter hurtigere Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour Det Økologiske Råd

10 Vandstanden stiger meget mere end forudset af IPCC Kilde: DMI s hjemmeside oktober 2009 Det Økologiske Råd

11 Maksimalt plus / minus 20 cm i de sidste 2000 år 2000 år Kilde: DMI s hjemmeside oktober 2009 Det Økologiske Råd

12 Havet stiger i århundreder 4 o C Kilde: Stefan Rahmsdorff på KU s videnskabelige konference foråret 2009 Det Økologiske Råd

13 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour Det Økologiske Råd

14 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour Det Økologiske Råd

15 Forsyningssikkerhed for energi og grænser for fossile brændsler

16 EU s import af energi

17 Globalt kulforbrug

18 EU s gasforsyning

19 Prisstigninger for fossile brændsler Naturgaspris New York Oliepris Brent spot

20 Hvad er nødvendigt for at afværge klimaforandringerne?

21 Hvad er målet for klimaindsatsen IPCC konkluderede i 2007 at den globale temperaturstigning må ikke overstige 2 grader Celcius. Det kræver stabilisering senest i 2015 og derefter et brat fald Nyere videnskab tilsiger, at 1! er maksimum De rige lande skal gå forrest med hjemlige reduktioner De rige lande betaler for reduktioner og tilpasning i de fattige lande hvor også de fattige lande reducerer Politisk forhandler Verdens lande mest om fordeling af velfærd og industriel konkurrence

22 Stor afstand mellem videnskab og løfter De rige lande ekskl. USA har lovet reduktioner mellem 16 og 23 % De rige lande skal reducere ifølge IPCC med % i 2020 i forhold til 1990 Ifølge nyere videnskab skal de rige lande reducere med % i 2020 i forhold til 1990 De fattige landes udledninger skal afvige med % i forhold til BAU

23 Klimaprocessen frem til nu

24 Vi har vidst det længe Drivhuseffekten (CO 2 s rolle) blev forudsagt i 1896 af den svenske forsker Svante Arrhenius Klimakonventionen i 1992 en frivillig aftale, hvor udledningerne i 2000 skulle holdes på 1990 niveau Kyoto-protokollen i 1996 med bindende reduktionsmålsætninger for de rige lande for på samlet minus 5 % i forhold til 1990

25 Kyoto Protokollen I Kyoto-Protokollen skete en opdeling af rige (Annex 1) lande og fattige (Non-Annex 1) lande på basis af Portugals BNP den opdeling gælder stadig USA var årsag til lave reduktionskrav og til indførelse af de fleksible mekanismer USA ratificerede ikke KP hvilket var kendt for mange, da kongressen ikke havde givet mandat Spilleregler for KP blev først aftalt i Marrakesh i 2001

26 Forhandlinger i to spor Rusland ratificerede i 2004 og KP trådte i kraft i begyndelsen af 2005 og reglerne for KP blev vedtaget i Montreal 2005 Straks herefter påbegyndtes forhandlinger om KP s anden forpligtelsesperiode fra 2013 Erkendelsen af, at KP ikke var nok og at USA skulle med og at u-landene skulle inddrages efter principperne og fælles, men forskellige ansvar opstartedes også forhandlinger om klimakonventionen

27 Vejen til København 2009 Poznan december arbejdsprogram for dages konference i Bonn i marts indsamling af ideer 14 dages konference i Bonn i juni finpudsning af ideer 5 dages forhandlinger i Bonn i august præcisering og nedkortning af forhandlingstekster 14 dages forhandlinger i Bangkok i oktober 5 dages forhandlinger i Barcelona i november PreCOP 42 ministre i København - nu

28 Andre processer i 2009 Grønlandsdialogen Ban Ki Moon s møde før FN s generalforsamling MEF Major Economies Forum USA drevet proces for de 20 største lande G8 møde Regionale møder som det just afsluttede APEC møde Kina USA proces Masser af bilaterale møder

29 Hvordan forhandles på en COP

30 Normalt forhandles i 2 konferencer med 4 undergrupper! COP - Conference of the Parties! COPMOP Conference of the Parties serving as the Meeting of the Parties to the Kyoto Protocol! SBSTA Subsidiary Body for Scientific and Technological Advice! SBI - Subsidiary Body for Implementation! AWG-LCA - Ad Hoc Working Group on Long-term Cooperative Action under the Convention! AWG-KP - Ad Hoc Working Group on Further Commitments for Annex I Parties under the Kyoto Protocol

31 Officielt program! Det officielle program for de to konferencer COP og COP MOP danner rammen om møderne! Møder startes med vedtagelse af dagsorden nogle punkter kan holdes tilbage til senere. Herunder nedsættelse af kontaktgrupper med 2 formænd på alle væsentlige områder! Mødet afsluttes med at COP og COP MOP vedtager slutdokument på basis af undergrupper og kontaktgrupperesultater. I enkelte tilfælde er der store udestående debatter tilbage

32 Undergrupper SBI og SBSTA! De to undergrupper SBI og SBSTA starter op dagen efter med nedsættelse af formænd og kontaktgrupper! De to undergrupper kører selvstændigt frem til dagen før ministrene ankommer, hvor der konkluderes! Betydningen af disse to undergrupper er voldsomt reduceret for øjeblikket

33 Undergrupper AWG LCA og AWG KP! I København vil der være fokus på to forhandlingsforløb og deres samspil! AWG KP - Kyoto-Protokollen de rige landes indsats (Næsten alle lande minus USA)! AWG LCA Klimakonventionen (Alle lande)

34 5 forhandlingspunkter i AWG-LCA! En fælles Vision! Reduktioner i rige og fattige lande (forskellige principper) herunder skov og skibe og fly! Tilpasning til klimaforandringer i de fattige lande! Teknologi overførsel og teknologi spredning! Finansiering

35 5 forhandlingspunkter i AWG KP! De rige landes reduktionsmål fra 2013! Virkemidlerne og regler for reduktionerne! Hvordan medregnes variationer i skov og landbrug! Skal der nye drivhusgasser med! Hvordan kompenseres utilsigtede problemer for u- lande af de rige landes reduktioner

36 Common but differentiated responsibilities! Alle lande har et ansvar for at reducere udslip af drivhusgasser ifølge Konventionen og de rige lande er historisk årsag til problemet! De rige lande skal gå forrest og har med ratifikationen af KP en juridisk forpligtelse og at nationalt reduktionsmål (Bortset fra USA)! De fattige lande inkl. USA har kun en frivillig forpligtelse i Konventionen! En aftale skal respektere disse forskelligheder i ansvar

37 Kontaktgrupperne! Stort set alle vigtige punkter behandles i kontaktgrupper! I Barcelona var der 4 kontaktgrupper i KP-sporet og 5 i Konventionssporet, den ene delt i 6 undergrupper! Der må kun være to kontaktgrupper i gang samtidigt af hensyn til de små lande! I kontaktgrupper sidder specialister fra landene! Formændene for kontaktgrupperne er afgørende for succes

38 Formændenes rolle! De to formænd beslutter processen! Landene bedes ofte komme med forslag til tekst! Formændene skriver ofte første forhandlingstekst! Formændene beslutter at lukke møde og udpege og indkalde Friends of the Chair om nødvendigt! Formændene kan oprette Drafting Groups! Formændene kan bede uenige lande om at finde et kompromis, hvis han ser at det bør være muligt

39 Klimaforhandlingerne

40 Deltagerne i Poznan! forhandlere fra konventionens deltagende 192 lande fortrinsvis fra miljøministerier med hver deres faglige speciale! NGO er, hvoraf de fleste er Business og universitetsfolk, som i høj grad deltager på side-events. De omkring miljøfolk er klart mest tydelige på den politiske bane! pressefolk

41 UNFCCC klimaprocessen vedtager i énstemmighed 192 lande forhandler ikke hver for sig

42 Landegrupperne G77 (131 lande) and China SIDS, AOSIS, LDC, African Group, OPEC etc. EU 27 (+ Kroatien m.fl.) Umbrella Group Australien, Canada, Island, Japan, New Zealand, Norge, Rusland, Ukraine og USA Integrity Group Schweiz, Mexico og Sydkorea

43 Landegruppernes koordineringsproces! Landegrupperne koordinerer positioner internt hver morgen og efter behov! Teknikerne på delområder koordinerer og skriver input til positioner! EU taler altid med én stemme G77 har ofte overordnet statement, som uddybes af undergrupper og enkeltlande Umbrella og Integrity group har sjældnere fælles positioner

44 Mængder af møder mellem lande! På ethvert klimatopmøde er der mængder af mødedr mellem landene! UNFCCC sekretariatet holder møder med delegationer! Bureauet FN s sekretariat, COP-formandsskabet og formændene for de to processer udgør bureauet, hvor den overordnede proces udstikkes! Danmark må hele tiden checke standpunkter hos mængder af lande for at kunne fremlægge tekst og forsøge kompromisser

45 Miljøministrenes rolle på klimamøder! Deltager normalt de fire sidste dage! 3 minutters tale hver tager to dage! Bilaterale forhandlinger! Friends of the Chair også blandt ministre! Ministrene vedtager beslutninger på sidstedagen i de to spor COP og COPMOP har i praksis ofte været en videresending af det opnåede resultat til videre forhandling på næste møde

46 Statsministre i København! De vigtigste statsministre kommer (sidste 2 dage) kun, hvis sandsynlighed for positivt resultat (41 har sagt ja)! Danmark og andre (især rige) lande nedspiller derfor forventningerne til møde fra juridisk bindende til politisk bindende for at sikre succes! Statsministre har beslutningskraft, men ingen stor viden på området, og kan derfor kun forhandle og vedtage relativt enkle beslutninger! Statsministre fra fattige lande vil tale dunder

47 Lukkede og åbne kampe! Mange kampe tages i lukkede forhandlingsgrupper, hvor ngo er og Presse ikke har adgang! Kan man absolut ikke nå til enighed, så kan det være en ide at tage uenigheden i afsluttende plenum, hvor lande offentligt kan kritisere hinanden. Der var succes med dette over for USA på mødet på Bali! I København vil rigtig mange grupper være lukkede, da der skal indgås aftaler ( kompromisser) som omfatter alle temaer og arbejdsgrupper

48 Sideevents! Verdens største konference om klima og relaterede emner.! Side events i flere spor: UNFCCC, EU, andre! Konferencerækker med 200 sessioner á 2 timer hver dag fordelt på 3-4 faste tidspunkter! Fuldstændig gratis alle er der og præsentationerne føder ind i COP og COP MOP! Og så er der en hel masse uden for Bella centeret

49 Side event om industriens rolle

50 Ngo erne! Ngo erne er massivt til stede både miljø, Business, forskning og fagforeninger! Især miljøorganisationerne er meget med omkring den politiske dagsorden! Masser af bilaterale møder, daglig avis, Fossil of the Day og pressekontakt. Ngo erne lægger det politiske pres! Ofte har ngo er bredere tilgang til landedelegationer, end landene har

51 Fossil of the Day

52 Ngo-aktioner

53 Pressen! pressefolk til stede mange flere i Kbh.! Masser af historier skal sendes hjem! Mange muligheder for ngo-synspunkter vigtigt når lande som Canada og Japan bliver for sorte! Gamle kendinge godt inde i stoffet og hyggelige folk! Er livlinen hjem

54 Udenoms arealer og udstilling i Poznan

55 Mødeaktiviteter i cafeteriaet i Barcelona

56 Holdninger i landegrupper

57 De rige lande er et stigende problem Canada forsøger at slippe for reduktionskrav og flytte basisår fra 1990 til 2005 Japan har ikke fastlagt sine reduktioner endeligt Australien og New Zealand vil have svage målsætninger EU er ikke mere progressiv og ambitiøs Rusland vil ikke reducere, og er uforudsigelig

58 USA er det helt store problem Historisk destruktiv for UNFCCC processen Deltager ikke i KP med bindende reduktionsmål Nøglespiller - uden USA er det nok umuligt at få Japan, Kina og andre store lande til at binde sig til noget som helst Har øget udledninger fra 1990 til 2007 med 16 % i stedet for målet på reduktion med - 6 % i KP Med Obama som præsident har vedtaget - 4% i 2020 i forhold til 1990 i Repræsentanternes Hus Det Økologiske Råd

59 USA er det helt store problem Problemer med vedtagelse i Kongressen også med demokraterne fra Midtvesten Ser teknologiudvikling som stærkt middel Er principielt imod internationale bindende aftaler og krav Intense forhandlinger med Kina og andre store udledere Kan principielt indgå aftale i København, som ikke er vedtaget for forhånd i Kongressen Det Økologiske Råd

60 EU s problemer Forhandler stadig ud fra gamle tal fra IPCC Byder kun ind med 20 % hhv. 30 % Har vedtaget en ret svag Klima og energi pakke med masser af udstillet uenighed Har ikke givet klart bud på eget finansieringsbidrag Har intet bud på en teknologispredningsmekanisme 27 uenige lande giver ringe manøvremulighed

61 De store u-lande er positive Kina er klart positiv aktør og snakker meget med USA Indien er skiftet til en mere positiv rolle Brasilien, Sydafrika og Mexico kommer med positive tilkendegivelser Men de rige lande - især USA - skal gå forrest Det Økologiske Råd

62 AOSIS de 43 små ø-stater Forsvinder under havet, hvis ikke problemet løses Kræver reduktioner i rige lande på 45 % i 2020 Meget skarpe i retorikken Maldivernes præsident siger blandt andet, at mindre end 40 % reduktion i de rige lande vil man ikke skrive under på, da man ikke underskriver sin egen dødsdom Kræver juridisk bindende aftale Stoler ikke på de riges landes overholdelse af politisk bindende aftale Det Økologiske Råd

63 LDC de fattigste lande Kræver reduktioner på 45 % i de rige lande Skarpere i udtalen Kan presses gennem trusler om fratagelse af udviklingsbistand m.v. eller lokkes med bilaterale løfter African Group blokerede forhandlingerne i KP sporet i Barcelona i protest mod de rige landes manglende udmeldinger af ambitiøse og tilstrækkelige reduktioner Det Økologiske Råd

64 OPEC Vil have kompensation for tabte olieindtægter, når de rige lande effektiviserer og omlægger til vedvarende energi Er ganske rabiate i forhold til at kræve reduktioner i rige lande, og ingenting i de fattige En række OPEC lande burde være defineret som rige land med absolutte reduktionsmål Det Økologiske Råd

65 Danmarks rolle som værtsland i 2009! Rimelig progressiv og meget aktiv dansk rolle hidtil i klimaprocessen! Lars Løkke Rasmussen nedjustering af forventninger fra Juridisk bindende til Politisk bindende ses i mange u- lande som et knæfald for USA! Danmark forventes at fremlægge forhandlingstekst! Danmark skal som COP-presidency sikre kompromiser risiko for at succes er vigtigere end en tilstrækkelig ambitiøst aftale

66 Det Økologiske Råd