ANBEFALINGER OM BORGERINDDRAGELSE

Transkript

1 Udkast - juni 2014 ANBEFALINGER OM BORGERINDDRAGELSE - til Byrådet for Lokaldemokratiudvalget 17, stk. 4 1-årigt projektudvalg for

2 FORORD Kære kollegaer, Med konstitueringen efter kommunalvalget i 2013 nedsatte byrådet i Næstved et 1-årigt projektudvalg ( 17, stk. 4), der har arbejdet med borgerinddragelse. Projektudvalget fik navnet Lokaldemokratiudvalget, ligesom det forrige stående udvalg. Lokaldemokratiudvalget blev sammensat af 5 byrådsmedlemmer og 2 repræsentanter for lokalrådene. Lokaldemokratiudvalgets medlemmer: Mette Stine Stensgaard-Christensen (formand) Per Sørensen Thor Temte Cathrine Riegels Guldbergsen Otto Poulsen Peter Jensen (Formand for Fensmark lokalråd) John Kryger (Formand for HOT lokalråd) Byrådet gav os i Lokaldemokratiudvalget en opgave om at komme med anbefalinger til hvordan vi i Næstved vil arbejde med borgerinddragelse. Og vi har erfaret at man har fokus på det i rigtig mange kommuner og andre offentlige instanser. Vi er godt klar over at den brede dagsorden om knappe ressourcer, en presset økonomi og en travl hverdag, kalder på at borgeren skal sættes mere i spil for at opretholde vores velfærdssamfund. Men i stedet for at tale om en brændende platform vil vi gerne tale om et brændende ønske. Det er vigtigt for os at sige vi ikke bare skal borgerinddrage for at inddrage. Vi skal gøre det der hvor det giver mening og giver en merværdi. Borgerinddragelse er metoden og midlet, ikke målet. 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 DET BØR VI GØRE... 5 DET VI HAR GJORT HIDTIL... 6 ERFARINGER FRA ANDRE KOMMUNER OG EKSPERTER

4 INDLEDNING Borgerinddragelse er et bredt og omfattende felt og det har krævet at vi har åbnet helt op for det før vi har, kunne indkredse os og blive skarpe på vores anbefalinger til jer. Vi valgte at dele vores arbejde op i fire dynamiske faser der alle har overlappet hinanden: 1. Status- og evalueringsfase 2. Inspirationsfase 3. Udvælgelsesfase 4. Afrapporteringsfase Faseopdelingen bygger kommissoriet for opgaven, der har lagt en god retning for arbejdet: Kommissorium for Lokaldemokratiudvalget 2014: 1) Hvad har vi gjort hidtil i Næstved Kommune? Evaluering af det hidtidige arbejde med lokalrådene i Næstved Kommune - hvad har været godt og hvad kan med fordel ændres? 2) Hvad har andre kommuner gjort, og hvad kan vi lære af dem? Der hentes inspiration i andre kommuner i forhold til deres arbejde og dialog med lokalområder, herunder organisering af dialogen. 3) Hvilke nye muligheder ser vi i horisonten? Er der nye former for borgerinddragelse, herunder elektroniske, der med fordel kan tænkes ind i byrådets arbejde med lokaldemokrati og lokalråd. 4) Hvad vil vi anbefale til Næstved Byråd? Anbefalinger til hvordan der kan tænkes mere borgerinddragelse og aktivt lokaldemokrati ind i byrådets arbejde? Herunder forslag til det fremtidige samarbejde med lokalrådene inden for rammerne af den politiske struktur, der er besluttet for perioden

5 DET BØR VI GØRE På udvalgsmødet arbejder vi med indenfor hvilke delområder, der skal gives anbefalinger og begynder at indkredse udvalgets anbefalinger til byrådet. 5

6 DET VI HAR GJORT HIDTIL I løbet af vores arbejde har vi erfaret at vi i Næstved Kommune inddrager borgerne på rigtig mange fagområder og på rigtig mange forskellige måder. Der er rigtig mange gode eksempler på hvor dygtige vi er til at inddrage borgeren, men der er stadig områder hvor vi føler os udfordret. Alle 18 fagcentre i kommunen er blevet interviewet om borgerinddragelse, og fælles for alle, så er der ikke nogen der kan løse deres opgaver uden at inddrage dem der er modtagere af deres produkt. Graden og måden varierer naturligvis. Der indsættes afsnit om arbejdet i det tidligere Lokaldemokratiudvalg Nedenfor har vi samlet de skarpeste pointer fra denne interviewrunde. Inddragelse på forskellige niveauer og i forskellige kontekster Borgerinddragelse kan se meget forskellig ud og befinde sig i mange forskellige kontekster. Nogle fagområder møder borgeren som myndighed, bruger, frivillig, partner, mester i eget liv osv. Og alt afhængig af hvilken indgangsvinkel fagområderne har til borgeren, så er samspillet forskelligt. Flere fagområder har også borgerinddragelse så langt ind under huden at det er en selvfølge at det er sådan man arbejder. Dette gør at tilgangen til borgeren er en anden. Forventningen til hvad borgeren kan, og skal kunne selv, er langt højere end man oplever på andre fagområder hvor borgerinddragelsen ikke vægtes på samme måde. Dog skelnes der stadig mellem hvad borgeren selv kan og skal bestemme versus fagpersonerne. Overordnet opleves borgerinddragelse på to niveauer; et politisk og et konkret niveau. Borgerinddragelse kan tage mange former, men det pointeres at der skal tages højde for niveauet af borgerinddragelse. Eksempelvis om det er en høring, en enkeltstående opgave, et projekt en længerevarende processuel inddragelse osv., og der skal afvejes hvornår det er hensigtsmæssigt at borgerinddrage. På flere fagområder er der i lovgivningen indlagt faste strukturer for borgerinddragelse. Eksempelvis brugerbestyrelser og høringer. Dette opleves dog ikke som et problem på fagområderne, men kan være med til at fastholde borgerinddragelse i låste strukturer. Inddragelse i myndighedsopgaver Nogle fagområder kan opleve det hæmmende og ser begrænsede muligheder for at inddrage i forhold til myndighedsopgaver. Andre søger at finde de muligheder, om minimale, for at inddrage borgeren eller forbedre informationen så borgeren forstår den givne situation. Inddragelse i egen sag borger/bruger/kunde Borgeren inddrages i egen sag på mange fagområder og på mange forskellige måder. Om det er at tage vare på sig selv i længere tid eller deltagelse i planlægningen af eget forløb. Fagområderne er til gengæld forskellige i forhold til hvordan borgeren opfattes. Nogle fagområder taler om brugeren, andre om borgeren og få om kunden. 6

7 Et enkelt fagområde giver også udtryk for at det ind i mellem kan være svært at finde ud af hvem den egentlige bruger er. Eksempelvis i en børnesag hvor barnet er teenager er det så barnet eller forældrene? Fordele ved borgerinddragelse Kvalificere og målrette politiske beslutninger Bedre løsninger Tilfredse borgere Borgeren føler sig hørt på en anden måde Nye og andre løsninger Bringer de relevante i spil på rette tidspunkt Udfordringer ved borgerinddragelse Ligesom der er en masse gode effekter ved at borgerinddrage kan det også opleves tungt og ressourcekrævende, og på nogle fagområder kan man have svært ved at se hvordan man skal finde disse ressourcer. Som nævnt tidligere er der på visse områder lavet strukturer for at borgerinddrage som kan virke mindre fordrende og begrænsende i forhold til afprøve andre og nye alternativer. Samtidig kan borgerinddragelsen også godt blive et punkt på tjeklisten som man kan vinge af når man opfylder lovgivningen. Mange borgere er styret af egeninteresser, og ligesom det kan være med til at skabe engagement, kan det også gøre det modsatte. På flere fagområder kan det opleves svært at engagere borgerne om nogle konkrete sager fordi det ikke har deres interesse. Borgerinddragelse gør at flere roller bliver udfordret. Fagpersoner og personale bliver udfordret på deres ekspertrolle når borgerne inviteres ind i maskinrummet. Dette kan skabe utryghed for om fagligheden og de bedste saglige løsninger skal vige pladsen for usaglige gode idéer og påfund. De gode eksempler på borgerinddragelse: Selvbetjening på bibliotekerne ned til 12 års alderen Valgbaralder til Fritidsudvalget er nede på 15 år Sælg den muligvis negative historie som en god nyhed/slagtilbud har virket Partnerskabsaftaler på flere fagområder har administrationen aftaler med borgergrupper der passer arealer eller bygninger, og denne ordning fungerer rigtig godt. Kommunalvalg Inddragelse i egen sag på flere fagområder på flere fagområder inddrages borgeren i egen sag og har dermed indflydelse på hvilket forløb de får. Gode idéer til forbedringer: Bruge byrådets temamøder til at præsentere en idé for politikerne på et tidligt 7

8 tidspunkt. Handicapnævn med fokus på børn med handicap bestående af forældre der fungerer som sparringsnævn til Handicaprådet. Andre Her kan vi blive bedre: Styrke interessen for de åbne byrådsmøder Andre Lokalrådene Lokalrådene har siden 2010 haft 15 lokalråd. Oprettelsen af lokalrådene skete efter kommunalreformen i 2007 for at sikre nærdemokratiet, og i forbindelse med oprettelsen blev der lavet et samarbejdsnotat mellem kommunen og lokalrådene. Formålet med lokalrådenes arbejde er beskrevet i disse tre punkter: 1. At arbejde for områdets interesser ved at være bindeled mellem borgerne og kommunen. 2. At skabe bredest muligt samarbejde om løsning af lokale opgaver. 3. At tage problemer op af almen karakter, rejst af en eller flere borgere. Lokalrådene er glade for strukturen og nogle fungerer rigtig godt og er meget aktive. Lokalrådenes nuværende organisering Lokalrådene er organiseret gennem vedtægter og en bestyrelse der udgør lokalrådet. Der er blevet udarbejdet nogle standardvedtægter som så tilpasses efter behov til det enkelte lokalråd. Lokalrådenes samarbejde med hinanden Formændene for lokalrådene holder to årlige møder og administrationen holder yderligere to møder for gruppen. Med tiden er lokalrådene begyndt at arbejde med repræsentantskaber. Eksempelvis i forbindelse med trafikgruppen. Samspil mellem lokalrådene og administrationen Samspillet mellem lokalrådene og administrationen er blevet bygget op med tiden. Begge parter har lige skulle se hinanden an og opbygge en forståelse for hinanden og den anden parts funktion. 8

9 Med tiden er administrationen blevet gode til at indtænke lokalrådene i deres arbejde. Lokale udviklingsplaner For at imødekomme lokalrådenes ønske om mere synlighed og en klar opgave, så igangsatte det tidligere stående Lokaldemokratiudvalg et projekt med Lokale Udviklingsplaner (LUP). Lokalrådenes udfordringer Medlemmerne af lokalrådene er glade for muligheden for at engagere sig gennem lokalrådene, men oplever at det kan være svært at skabe et lignende engagement hos andre lokale borgere for lokalrådsarbejdet. Flere oplever det svært at få flere med. Et mål med lokalrådene er at de udtaler sig på lokalområdets vegne, men der kan stilles spørgsmålstegn ved om lokalrådene faktisk kan leve op til at være repræsentative for deres lokalområder og om de skal være det. Dette spørgsmål om repræsentativitet er noget der eksempelvis kan rejses når eksempelvis en sag eller et politikforslag sendes i høring i et lokalråd for kan det så antages at det er høringssvar fra lokalområdet. Lokalrådenes forskellighed både i sammensætning, aktivitetsniveau og ambitioner kan være en udfordring i forhold til hvordan de bedst understøttes af administrationen. Forskelligheden gør det svært, da den støtte, vejledning, råd osv. det enkelte lokalråd kan efterspørge er meget forskellig. 9

10 ERFARINGER FRA ANDRE KOMMUNER OG EKSPERTER I inspirationsfasen har vi haft besøg af forskellige oplægsholdere. Oplægsholderne har været valgt for at høre om de gode praksiseksempler, få inspiration og en fornemmelse for tidens tendenser. Vi har haft oplægsholdere fra: Holbæk Kommune Odense Kommune Fåborg-Midtfyn Kommune Vordingborg Kommune Vindmøllerejseholdet Naturstyrelsen RUC forsker Eva Sørensen Center for borgerdialog Anne Tortzen Implement Consulting Sune Knudsen (medforfatter til Sæt borgeren i spil) Der vil blive lavet et overblik over de forskellige vinkler på borgerinddragelse fra oplægsholderne til udvalgsmødet den 25. juni. Efterfølgende vil dette blive sammenskrevet, så afsnittet vil indeholde et overblik af de væsentligste punkter fra oplægsholderne, som udvalget ser det. 10