Det passerede, det nuværende og det kommende
|
|
- Frida Jakobsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arkitekt Ph.D. Thomas Ryborg Jørgensen - Kunstakademiets Arkitektskole, thomas.ryborg@karch.dk Det passerede, det nuværende og det kommende Forestillingen om det universelle er en forestilling om, at man kan løsrive tingene fra deres sammenhæng og derved stille dem frit for at kunne fungere og virke i andre sammenhænge. I den strukturalistiske arkitekturtænkning gør en lignende forestilling sig gældende; her er pointen, at det strukturelle niveau bør have en universel og tidløs karakter, som faste mønstre der kan eksistere i sig selv, uafhængigt af de specifikke situationer og kontekster i hvilke de manifesterer sig, og udgøre et generelt og stabilt underlag for div. situative og skrøbeligt partikulære kvalificeringer. Men når man går nærmere på de bedste strukturalistiske værker, viser det sig alligevel at det kontekstuelle, det problemspecifikke, det partikulære osv. - det som for den universelt stræbende tanke er for småt, ubetydeligt og tilfældigt - at det alligevel ikke kun tilbydes plads som udskifteligt software i det universelt strukturelle hardware. Men at det i de bedste konkretiserede værker fylder, og mere direkte får lov til at virke form- og betydningsforandrende ind på det generelt strukturelle. Et godt eksempel er Berlin Freie Universität 1 (herefter kaldet BFU) (ill.1), der, som en klassisk strukturalistisk mat-building, umiddelbart lever op til de dogmer, der måtte gælde for et universelt orienteret strukturalistisk arkitekturværk. Men når man går tættere på det byggede, opdager man at der - på trods af at bygningen er opført som et umiddelbart højrationelt gridstruktureret byggesystem på en næsten flad mark, hvor det nemmeste og umiddelbart mest rationelle ville have været at bygge uden terræntilpasninger - at der alligevel forekommer sådanne i form af knæk og forskydninger (ill.2+3). Og at man i den ellers rationelle og effektive infrastruktur, mærker og ser forskydningerne, og opdager en overraskende kompleksitet på trods af den planmæssige rigiditet. Fx i den flere hundrede meter lange, såkaldte K-Strasse, hvor man pga. det kuperede forløb som forskydningerne giver, ikke kan se fra den ene ende til den anden (ill.4). Som en understregning og udfoldning af forskydningernes lokale potentialer, er der f.eks. udlagt små skrånende haver (ill.5+6), som særlige meget nærværende steder i strukturen. Steder der udtrykker en anden mere situativ tænkning, der etablerer forskelle i strukturen. Steder der viser ud over det universelle system, for, som et spil af partikulære nuancer, som en slags skønhedspletter på en ellers universel krop at give bygningen et udefinerligt særpræg, der gør at man 1
2 opfatter den som en unik identitet - som andet og mere end neutral generaliseret gridstruktur. På trods af at dette særpræg måske ikke har en særlig stor og gennemgribende indflydelse på BFU s generelle organisering, vil jeg alligevel hævde at der på disse steder åbnes et afgørende modbevægende moment i værket. En modbevægelse der giver situeret spænding, kvalificerende og involveret træghed og kritik til værkets umiddelbart ikke-kontekstrelaterede abstraherede universelle karakter. En refleksiv kompleks modbevægelse, der sammenpasset med det generelt strukturelle, gør at værket som samlet effekt kan opfattes og forstås som mere end blot tom universel struktur. Men som en mere kompleks og refleksiv virkelighedstolkning, der ved at den, for at være effektivt fungerende, er nødt til at være rationel, åben, fremtidsrettet og universelt orienteret, men som også integrerer og udtrykker sin tvivl og sin mistillid til sig selv som alt-styrende overgribende universel rationalitet. En virkelighedstolkning der ikke søger sin universelle side bekræftet på ethvert niveau, men som i erkendelse af at mennesket, arkitekturen og verden er mere end universel rationalitet. At mennesket, arkitekturen og verden også rummer andre og vigtige partikulære og situative dimensioner og muligheder, som holdes nede af en overgribende universalitet, men som omvendt kan befordres ved at sætte denne på spil. Hvis man, som strukturalisterne gjorde, kritiserer funktionalismen for kun at være tre-dimensionel, dvs. indrettet på statiske problemløsninger i rummets tre dimensioner uden tiden som arkitekturens fjerde dimension - den fremtidens forandrende dimension som strukturalisterne forsøgte at integrere 2 - kan man sige at BFU, med sin åbne, funktionelt tilpasningsdygtige gridstrukturelle tilgang godt nok lægger tidens, dvs. fremtidens dimension til, men at BFU s skønhedspletter nuancerer dette. Disse skønhedspletter lægger endnu en tids-dimension til, der ikke kun er fremtidig, men i en vis forstand også fortidig, som en markering af at det allerede eksisterende virker som moment i værket. Ikke som en nostalgisk kontekstuel tilpasning, men som en gensidigt forandrende udveksling mellem det eksisterende og det nye, det lokalt forankrede/betingede og det universelt fremtidsrettede. Denne dimensions-læsning er inspireret af den danske maler Asger Jorn der har fremført, 3 at tiden, ligesom rummet, har tre dimensioner; til rummets længde, bredde og højde svarer det passerede, det nuværende og det kommende - fortid, nutid og fremtid. Jorn opfatter nutiden som den tids- del der opstår ved at fortid og fremtid overlapper hinanden, og at nutidens fylde afhænger af hvor meget af det passerede og af det kommende der indgår i nuet. Og om og 2
3 hvordan det passerede/forankrende og det kommende/åbnende, som komplekst modsatvirkende momenter, er sammenpasset i nuets og værkets konkretion. Og ud fra en sådan betragtning kan man måske kritisere BFU for at det er ikke meget af det passerede der får lov til at fylde i værkets nu. En arkitektur der evner at udfolde alle disse dimensioner må derfor, iht. Jorn, være seks-dimensionel, og ikke kun, som funktionalismen tre-dimensionel, eller, som de universelt konciperede, ikke-kontekstrelaterede, kun fremtids-forberedte strukturalistiske arkitekturværker, fire-dimensionel. Hvis man, igennem denne dimensions-model, sammenholder BFU med et ikkeopført værk af den danske arkitektgruppe Studio Chiasmos; Fra Husterritorium til Bykosmos - integreret bolig- og erhvervsbebyggelse på Dokøen i Københavns Havn 4 (herefter kaldet Dokø-projektet), kan man sige, at det for dette værk gælder, at det passerede i langt større omfang og på mere gennemgribende måde er forsøgt integreret. Og at det partikulære og situative ikke kun er skønhedspletter på en universel krop, men er løftet op til et mere afgørende niveau. Bygningen er tilsvarende BFU udlagt som en slags mat-building der spænder ud over et stort område (ill.7+8). Men i et langt større omfang udveksles og sammenpasses der i Dokø-projektet mellem strukturens serielle, ikkekvalificerede og derfor funktionelt- fremtidsrettede åbne form og potentielt foranderlige mønster, og de situative fortidsrettede, allerede eksisterende identiteter, partikulariteter, bindinger og muligheder. Eller måske skelnes der, når det kommer til stykket, ikke. Et meget stort moment i dette spil udgøres af strukturens glidning mellem lod og vage; mellem den kontekstuelt eksisterende udspænding mellem, på den ene side, havnens horisontale åbnen sig mod havet og horisonten, og på den anden side byens vertikalitet i bygningernes stablede planer og tårnenes himmelstræben. Denne udspænding forsøger Dokø-projektet at indoptage og sammenpasse sig med, i og som en glidende bevægelse mellem lod og vage. En bevægelse der virker afgørende ind på bygningens storform og det enkelte specifikke område i strukturen, der kvalificeres med særlige egenskaber som sig selv og som del af et forandringsforløb. En bogstavelig forandringsstruktur med et glidende forløb af arkitektonisk kvalificerede forskelle; en metamorfosekonstruktion, der i en langsom inversion er udspændt mellem lod og vage. Dokø-projektet er overvejende serielt organiseret, men til forskel fra de strukturalistiske arkitekturværker er serialiteten underordnet en kontekstuelt funderet metamorfoselogik, der transformerer det forskels- og forandringsløse i de strukturalistiske primærstrukturer til et forskels- og forandringsforløb, der 3
4 nedbryder den strukturelle entydighed som følge af den derved opståede interne kompleksitet. Andre væsentlige sammenpasninger sker f.eks. med; 1) havbunden, der som en svagt bølget, amorf geometri sendes fra havnen, over øens artificielle flade og ind og op i bygningen. 2) byens asfalterede infrastrukturelle gulv, der, fra det bagvedliggende Holmen, føres ind og op i bygningen, for at afsluttes som et stort parkeringsdæk på bygningens tag. 3) og til sidst et stort, men mere lokalt virkende træk der udgøres af den store, igennem strukturen, spiraliserende nedskruning (ill.9), der i en slags omvending gendigter sin kontekstuelle fortidighed i Vor Frelser Kirkes, på stedet, meget nærværende spiraliserende tårn. Der findes i projektet mange flere sammenpasninger med det allerede eksisterende fortidige på både momentniveau og mere lokalt virkende niveauer, men disse er nok de vigtigste. Alle disse fortidige niveauer møder det alment strukturelle på en langt mere gennemgribende måde end BFU, og sammenpasningerne resulterer derfor i en bygning, der ser ud til på en mere omfattende måde, at have tids- og identitetsbevidsthed og at kunne være i dialog med, og bidrage til, det omgivende og det situative. Hvorfor man måske derfor kan hævde at nuet i Dokø-projektet, iht. Asger Jorns dimensions-model, har stor fylde og sammenhæng i mellem det allerede-eksisterende og det kommende. Mulighederne ligger både i fremtiden og i fortiden, men først og fremmest i den nutid der forbinder og udfolder implikationerne i og for begge. Eller som Asger Jorn skriver:»fremtiden bliver reel ved at støde mod fortiden og blive til nutid. Fremtiden er spørgsmålene uden svar, og fortiden er svarene, der ikke længere har spørgsmålstegn. Realiteten er dialogen«. 5 Arkitekturens reelle rum udgør en øjeblikkelig levende nutid i umiddelbar kontakt med fortid og fremtid - løbende sammenpasset i og som en vedvarende dialogiserende situation. Forudsætningen for en sådan dialog er forskel, og»uden identitet ingen forskel«6 - vi må derfor nødvendigvis forsøge at etablere en eller anden form for identitet i arkitekturen og de steder og kontekster 7 som arkitekturen indgår i (og en stræben efter neutral universalitet, er også en stræben efter identitetsløshed). Dermed ikke sagt at jeg mener at vi bør opvurdere heimat-begrebet eller en, på anden vis, stivnet selvforvisset kulturkonservativ tænkning. Som jeg uddyber i min Ph.D.- afhandling, 8 mener jeg ikke man kan fastholde en stabil identitet i et arkitekturværk eller et sted; et sted størkner aldrig i én identisk væren, det lukker sig aldrig, men lever derimod af at dets identitet er et flydende konfliktende og diskuterende felt. Et steds identitet er aldrig en isoleret størrelse, men altid del i en større tidsmæssig sammenhæng; et steds identitet etableres i et situeret, men 4
5 altid uafgjort spil mellem det passerede, det nuværende og det kommende. Den vigtige erfaring i både BFU og Dokø-projektet er, at den eksisterende identitet ikke blot konsolideres eller udskiftes med en ny, men at den eksisterende åbnes mod en fornyet identitet. Og at sammenpasningerne med konteksten sker som en varierende, supplerende og sammenhængende forlængelse af konteksten, der derfor ikke blot repeteres, men derimod føres evolutionært videre i en levende, skabende og aktualiserende bevægelse. Enhver interesse i fortiden - og den allerede eksisterende kontekst - er tæt knyttet til nutidige problemstillinger. Og som nutiden forandres, og dens typiske træk ændres, forandres ligeledes vores vilkår for at tolke og forstå fortiden, og dermed kommer vores nutidige vilkår og aktiviteter i en vis forstand til at forandre fortiden. Tiden lukker sig aldrig - den ændrede måde vi bruger, tolker og forstår fortiden, ændrer fortidens betydning. Selv det mest betydelige sted er altid under konstant omvurdering. Hver tid forandrer og tilpasser stederne, og tager i bedste fald også hensyn til, og bruger erfaringer fra, det allerede eksisterende. Det allerede eksisterendes betydning udgøres af hvert nyt arkitekturværks bearbejdning af det. Ethvert nyt arkitekturværk må derfor undersøge hvilke muligheder der opstår, når det, på baggrund af dets egne betingelser tager tråden op og organiserer og sammenpasser sig i en, ikke repeterende men, varierende tilegnelse. Og heri ligger mulighederne for en ægte dialog, til forskel fra den bevidstløse overtagelse af universelle eller lokale sandheder fra den ene tid til den anden. Det vellykkede arkitekturværk materialiserer sig ikke blot som en rent rumlig tre-dimensionalitet, den besidder også tre tids-dimensioner, hvor orienteringen fortid-fremtid ikke forstås som en statisk modsætning, men som en levende forudsætning for hinanden og nuet. Vi lever i en verden der uafvendeligt forandrer sig, og kan ikke uforandret vende tilbage til det passerede, hvorfor vi ikke kan insistere på stedet og konteksten som uforanderligt. Men vi kan insistere på stedet og konteksten som forudsætning at der er og skal være forskel på stederne, for at vi kan etablere et identitetsforhold. Men også at dette forhold bunder i relevans og sammenhæng med den uafvendeligt foranderlige livsverden, der udspiller sig som en uadskillelig og konstant åbnende del af stedet, hvorfor stedets virkemidler fortsat må genskabes i en stadigt svarende modificering. 5
6 ill.1, BFU luftfoto ill.2+3, knæk og forskydning ill.4, K-Strasse ill.5+6, haver ill.7, Dokø-projekt, modelbillede fra nordøst ill.8, modelbillede fra sydvest ill.9, nedskruning 6
7 1 1964/1973 af Candilis, Josic, Woods, Schiedhelm. Beliggende i Dahlem, Berlin. 2 Et paradoks ved strukturalismen, er at denne tidsintegration forsøges gennemført ved at arkitekturen tilrettelægges som en tidløs baggrund hvorpå en tidsbunden foranderlig ageren kan udspille sig. Hvorfor de strukturalistiske værker ikke i-sig-selv integrerer tiden, men derimod trækker sig tilbage til et uinvolveret tidløst niveau (BFU er, som det fremgår af denne analyse, en mere involveret undtagelse). For en uddybning og kritik af denne strategi, se Thomas Ryborg Jørgensen Det Ustadige i Arkitekturen, Kunstakademiets Arkitektskole Asger Jorn: Naturens orden, De Divisione Naturae, Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme, Silkeborg 1962, s Projektet spænder ud over hele Dokøen, på hvis midte, i Amalienborg-aksen, Henning Larsens Operahus efterfølgende er blevet opført. Projektet er udført til Den 6. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig 1996, repræsenterende Danmark og udstillet i den Danske Pavillon. Projektet er udført af Studio Chiasmos ved: Malene Andersen, Peter Bertram, Jan Borgstrøm, Niels Grønbæk, Kristian Hagemann Hansen, Jan Harboe, Kent Martinussen, Thomas Ryborg Jørgensen og Henrik Oxvig. (se bl.a.: Arkitekturgalleriet 1, Studio Chiasmos v/kent Martinussen, Dansk Arkitekturcenter 1998, s.38-54). 5 Asger Jorn: Naturens orden, De Divisione Naturae, Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme, Silkeborg 1962, s Citatet er GWF Hegels, og er citeret fra Steen Nepper Larsen: Identitet som mellemværende, Filosofi nr. 2/2002, hvor der ingen reference er angivet. 7 Jeg skelner i denne sammenhæng ikke entydigt mellem begreberne sted og kontekst. De to begreber bruges i daglig tale i flæng, og er generelt svære at skille ud fra hinanden, men et bud kunne være at, ved brug af begrebet sted spiller den arkitektoniske sammenhæng som oftest en afgørende rolle (jf. begrebets etymologiske baggrund i ordet stad ; by), mens begrebet kontekst er et mere generelt begreb for sammenhæng (lat. con textus, af con- + texere væve), der ikke nødvendigvis vægter det arkitektoniske særligt højt. Et essentielt aspekt ved begreberne handler om hvad der afgrænser og bestemmer et sted/en kontekst. Et arkitekturværk er måske relativt nemt at afgrænse som fysisk størrelse, mens begreber som sted og kontekst måske i højere grad afgrænses i forhold til en identitet, der består i et komplekst netværk af fysiske, kulturelle, mentale og programmatiske sammenhænge, hvorfor et sted/en konteksts fysiske afgrænsning måske er sværere at bestemme, og deres karakter sværere at fiksere. 8 Thomas Ryborg Jørgensen Det Ustadige i Arkitekturen, Kunstakademiets Arkitektskole 2005, s
Strukturalisme og Poststrukturalisme
Forelæsningsmanuskript til onsdagsrækken KADK 19. nov. 2014, ved arkitekt, lektor Thomas Ryborg Jørgensen. Manuskriptet er suppleret af en pdf med tilhørende illustrationer. Strukturalisme og Poststrukturalisme
Læs mereDET USTADIGE I ARKITEKTUREN
1 Thomas Ryborg Jørgensen Ph.d.-afhandling, Kunstakademiets Arkitektskole 2005 DET USTADIGE I ARKITEKTUREN DET USTADIGE I ARKITEKTUREN Thomas Ryborg Jørgensen, ph.d.-afhandling 2005 Kunstakademiets Arkitektskole
Læs mereFUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen:
FUSION Kommentarer fra tidligere studerende fra Designafdelingen: Som designer med en arkitektbaggrund har jeg en god og bred forståelse for den kreative arbejdsproces i mange forskellige sammenhænge.
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereDesislava Mincheva Ida Willadsen Bang Kjeldsen den regulerende by. Program
Desislava Mincheva 140232 Ida Willadsen Bang Kjeldsen 915843 den regulerende by Program Kandidatprogram Kunst og Arkitektur Institut for Bygningskunst og Kultur Forår 2019 Vejleder: Peter Bertram Indhold
Læs mereKULTUREL BETYDNING. Fiktionsdag
KULTUREL BETYDNING Fiktionsdag 11.06.18 HVORFOR? Hvorfor pludselig så manisk optaget af kulturel betydning? vigtigt med fokus på dansk films værdi for samfundet og den enkelte forudsætning for at kunne
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereakupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal
akupunktur & balance - om at holde den normale fødsel normal INDLEDNING Det er nu anden gang, vi står her til dette forrygende arrangement, som vi kan takke Sara for eller hendes betragtelige organisationstalent
Læs mereLæseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Læs mereCoaching og ontologi
KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor
Læs mereMIDLERTIDIG KUNSTPAVILLON I NY CARLSBERG GLYPTOTEKS HAVE. HAFNIA Architects
MIDLERTIDIG KUNSTPAVILLON I NY CARLSBERG GLYPTOTEKS HAVE HAFNIA Architects 01 02 03 04 Visualisering 01 - Midlertidig bygning 02 - Nye udstillingsmuligheder + = 04 - Minimal påvirkning af haven 03- Æstetisk
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA
Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng
Læs mereOm to hovedtilgange til forståelse af handicap
Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative
Læs mereUlrik Stylsvig Madsen
Ulrik Stylsvig Madsen Arkitekt MAA Phd-studerende Center for Industriel Arkitektur Kunstakademiets Arkitektskole Center for Ledelse i Byggeriet Copenhagen Business School Erhvervsbyggeriets Arkitektur
Læs mereLene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion
Læs mereGeneralforsamling 2010
Generalforsamling 2010 Byens Netværk 24.03.10. Tekst og foto: Christina Bennetzen Boblerne sprudler allerede i glassene i caféen med den smukke havneudsigt hos Dansk Arkitektur Center, når vi for 15. gang
Læs mereDokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.
Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereStyring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer
Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen
Læs mereVidensfilosofi Viden som Konstruktion
Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereINSPIRATIONSMATERIALE
INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereSide 1. Værd at vide om...
Side 1 Værd at vide om... ... dit arbejde i hjemmeplejen Forbindelsesvej 12. 2. sal 2100 København Ø Telefon +45 38 38 00 00 - www.competencehouse.dk Værd at vide om forebyggelse af konflikter i trekantssamarbejdet
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereKlubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber
Klubbernes enestående mulighed Skolereformens nye roller, grænser og fællesskaber Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Innovativ
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs merePartnerskaber som kontrakter af anden orden
Partnerskaber som kontrakter af anden orden Niels Åkerstrøm Andersen Institut for ledelse, politik og filosofi CBS 2013 Niels Åkerstrøm Andersen, 1996: Udlicitering Når det private bliver politisk, Nyt
Læs merePORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER
PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling
Læs mereTid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...
Tid til refleksion - at opdage dét du tror, du ikke ved... Refleksion er en aktiv vedvarende og omhyggelig granskning af den eksisterende viden, og af forholdet mellem det vi tænker og det der sker i virkeligheden
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereFaktaark. Konflikthåndtering
Faktaark Konflikthåndtering Marts 2019 Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller
Læs mereSkab kraft i fortællingen
Skab kraft i fortællingen Dette er et værktøj for dig, som vil: - Brænde igennem med dine budskaber på små som store møder. - Gøre dine ord og billeder til en del af dine medarbejderes forståelse. - Skabe
Læs mereEt paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereMange, mange mange mange Mestre er gået foran og muliggjort dette skift og endnu flere disciple har i århundreder fulgt med op til dette skift,
08.09.2016 September Meditation Episode 2 af 4 Velkommen til den anden episode af September serien med Plejaderne, Kryon og et stærkt felt af Ærkeengle. I første Episode havde vi syv mægtige Ærkeengle,
Læs mereByens dynamik og det umuliges kunst
Byens dynamik og det umuliges kunst Det bypolitiske paradigme Vækst, velfærd og... Politisk urbanitet Hverdagsliv Reclaiming urbanity:groth/corijn, Doron, Christiaanse Det bypolitiske paradigme - det muliges
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereSkolens kerneopgave Lærings-matrix
Mål: Et godt liv Uddannelse til alle Lov: Folkeskolens formålsparagraf 1 stk. 1 3 Skolens kerneopgave Lærings-matrix Almen dannelse Kulturel og generel Personlig dannelse Uddannelse Evidens for god læring
Læs mereDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.
EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard
Læs mereKære Lene, Svend, Henrik og Peter.
Kære Lene, Svend, Henrik og Peter. Tak for i fredags, og jeres fremlæggelse af jeres forslag til en ny strukturplan for vores skole. Jeg vil gerne understrege at jeg er meget begejstret for jeres kollektive,
Læs mereDet klassiske i det moderne
Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi
Læs mereAI som metode i relationsarbejde
AI som metode i relationsarbejde - i forhold til unge med særlige behov Specialiseringsrapport Navn : Mette Kaas Sørensen Studienr: O27193 Mennesker med nedsat funktionsevne Vejleder: Birte Lautrop Fag:
Læs mereBygning, hjem, museum
Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur
Læs merePartnerskabelse Om kontrakten, der hellere ville være et fællesskab
Partnerskabelse Om kontrakten, der hellere ville være et fællesskab Niels Åkerstrøm Andersen Institut for ledelse, politik og filosofi CBS 2011 Partnerskab: Et nyt honnørord Virksomhedens sociale ansvar
Læs mereDifferentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet
Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette
Læs mereMaj-juni serien Episode 4
15-06-17 Maj-juni serien Episode 4 Velkommen til denne 4 og sidste episode af maj-juni serien hvor vi har arbejdet med hjertet og sjælen, med vores udtryk og finde vores balance i alle de forandringer
Læs mereDifferentiering, koblinger og hybrider
Differentiering, koblinger og hybrider Niels Åkerstrøm Andersen Institut for Ledelse, Politik og Filosofi 2013 1. Overordnet skelnen Systemer Maskiner Organismer Sociale systemer Psykiske systemer Interaktion
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs mereSammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser
Sammen styrker vi fagligheden: Forbløffende praksisser Indhold Forord... 3 Hvad er Forbløffende praksisser?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man gennemfører Forbløffende praksisser... 5 Spørgsmål
Læs mereBevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.
Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering
Læs mereFag og fagidentitet. April 2017
Fag og fagidentitet Do-best forfatterne fabulerer over emnet fag og fagidentitet og inddrager i denne artikel perspektiver fra flere afhandlinger og egne betragtninger. April 2017 Er det at udføre genbehandlingsopgaver
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereARKITEKTURIKONER & STJERNESKUD I VEJLE. Byens Netværk Tekst og foto: Lisbet Fibiger
ARKITEKTURIKONER & STJERNESKUD I VEJLE Byens Netværk 19.09.18 Tekst og foto: Lisbet Fibiger Vejle har vokseværk - og det ene arkitekturikon efter det andet rejser sig i den midtjyske fjordby. Byens Netværk
Læs mereFra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Læs merePAVILLON TIL GL. HOLTEGAARDS BAROKHAVE MENAGERI 11235 _ SIDE 1-6
11235 PAVILLON TIL GL. HOLTEGAARDS BAROKHAVE MENAGERI 11235 _ SIDE 1-6 BAROKKENS GOTISKE ERFARING1 Den aktuelle såvel som den historiske barokke attitude afspejler den kosmiske frygt, den pludselige forandring
Læs mereArtikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Bestyrelseshåndbogen Artikel trykt i Bestyrelseshåndbogen. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste
Læs mereSvar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41
Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen
Læs mereORGANISATIONERS IDENTITET. Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School
ORGANISATIONERS IDENTITET Sara Louise Muhr, Professor Copenhagen Business School AGENDA Organisationers identitet: Image, kultur, personlig identitet Image: SBHs Interessenter Kultur: Kulturteoriens 3
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereStrukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt
Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereFølgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:
1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan
Læs mere[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?
[Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke
Læs mereSigne Hovgaard Thomsen. Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser. Institut for læring og filosofi. Aalborg Universitet København.
Signe Hovgaard Thomsen Stud. Mag. I læring og forandringsprocesser Institut for læring og filosofi Aalborg Universitet København. Omfang: i alt 17.497 ord svarende til: 7,29 side a 2400 tegn Afleveret:
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereRationalitet eller overtro?
Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,
Læs mereAnne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING
COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereIndledning. Ole Michael Spaten
Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereGRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 14 Februar 2000. Det Eget Rum. Jeg søger i, og tror at jeg finder, mit eget selv.
GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 14 Februar
Læs mereAktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er
Læs mereKNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER
KNUD ILLERIS FREMTIDENS KOMPETENCER Samfundet er besat af fremtiden. Men uddannelsessystemet kan godt glemme tanken om at forudse, hvilke kompetencer der efterspørges i år 2050. I stedet bør vi fokusere
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereSelvrealisering som selvrefleksion
Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver
Læs mereBilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B
Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereKierkegaard som coach
Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereS T U D I E P L A N. U N I T B R e S c r i p t
S T U D I E P L A N U N I T B R e S c r i p t 2. + 3. studieår efterårssemesteret 2014 forårssemesteret 2015 Arkitektskolen Aarhus Studieplanen for Unit B er udarbejdet på baggrund af Studieordningen for
Læs mereIntroduktion til filosofi og ledelse
Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi
Læs mereOm at forstå ting, der er vanskelige at forstå
Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:
Læs mereNarrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider
Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs mere[ k o l l i s i o n : 6 4 0 0 ] s ø r e n m ø l l e r
Tak til: Peter Skaarup Ninne Nielsen Tora Sefeldt Camilla Gustafsen Georg Nielsen Opensource software: ARtoolKit http://www.hitl.washington.edu/resarch/shared_space/download/ Copyright 2001 Kollision i/s
Læs merePå vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele
Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet
Læs mereVilla. Din drømmebolig? NORDIC. Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer
Villa NORDIC r Prise fra Din drømmebolig? 0.00 5 7.3 Kr. 1 rdig æ f le *) Nøg g i l bo *) Pris eksklusiv byggegrund Villa Nordic Brochure. Forbehold for ændringer Villa Nordics boligkoncept Villa Nordic
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs mereTransformation af Gl. Estrup vandmølle
Transformation af Gl. Estrup vandmølle OPGAVEFORMULERING Afgang forår 2014 Katrine Mølgaard Olsen 2012653 Arkitektskolen Aarhus Vejleder: Lars Nicolai Bock Herregårde De danske herregårde har været vigtige
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs merePrædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider
Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereByens rum Torvet, Nykøbing Sj.
Byens rum Torvet, Nykøbing Sj. Lokale og Anlægsfonden STØTTER EKSEMPELBYGGERIER INDENFOR IDRÆT, KULTUR OG FRILUFTSLIV UDVIKLER NYSKABENDE PROJEKTER RÅDGIVER IFM. UDVIKLINGS PLANLÆGNINGS- OG BYGGEPROJEKTER
Læs mere