DANSK HANDICAP FORBUND. Århus afdeling. Holger Kallehauge om Handicapkonventionen Medlemsweekend på SI-centret. Nr. 4 November

Transkript

1 Returneres ved varig adresseændring DANSK HANDICAP FORBUND Returadresse: Vosnæsparken Skødstrup Århus afdeling Holger Kallehauge fortæller om Handicapkonventionen Holger Kallehauge om Handicapkonventionen Medlemsweekend på SI-centret Nr. 4 November årgang

2 DHF s lokalafdeling - Bestyrelsen Formand Michael Pedersen Frederiks Allé 28, 1B Tlf Århus C mail: micped@stofanet.dk Næstformand Claus Bjarne Christensen Midvintervej 9 Tlf Århus N mail: info@handiplanplus.dk Kasserer Per Jacobsen Vosnæsparken 9 Tlf Skødstrup Bil mail: per@perjac.dk Bestyrelsesmedlem Rikke Kastbjerg Østerby Alle 20 Tlf Tranbjerg mail: k@astbjerg.dk Dorthe Stief Christensen Søskrænten 102, Stautrup Tlf Viby J mail: dorthe@stief.dk Suppleanter Helle Szydlowski Bymosevej 5 Tlf Århus V mail: hsz@fk.aarhus.dk Marie Louise Hahn (Mille) Myrholmsvej 31 Tlf Viby J Bil mail: marielouisehahn@hotmail.com Århusafdelingens eksterne medlemmer Regionsrepræsentant i Hovedbestyrelsen - Per Jacobsen DSI Århus afdelingen bestyrelse (næstformand) - Michael Pedersen Det Sociale forbrugerråd - Lene Kjær Handicaprådet - Michael Pedersen Det lokale beskæftigelsesråd - Rikke Kastbjerg Medlem af DHF s Hovedbestyrelse - Rikke Kastbjerg Formand for Bygge- og Trafikpolitisk udvalg - Claus Bjarne Christensen Informationsudvalg - Rikke Kastbjerg og Gert Riis Etisk Udvalg - Mikkel Bundgaard Ulandsudvalg - Michael Pedersen Kursusudvalg - Michael Pedersen og Per Jacobsen Århusafdelingens hjemmeside:

3 LEDER Ønskesedlen er lang Af Michael Pedersen - formand Forleden konstaterede jeg, at julen har indtaget Salling. Så er det blandt andet ved at være tid til at overveje en ønskeseddel. Samtidig er der udskrevet valg. Det betyder, at mange organisationer fremfører deres ønsker. Og der skal ikke være tvivl: også Dansk Handicap Forbund har en ønskeseddel, som vi gerne vil aflevere til politikerne. Vores ønskeseddel er meget lang. Danmark har lige underskrevet FN s konvention om lige muligheder for mennesker med handicap. Det er vi meget glade for, men konventionen har desværre ingen som helst virkning, hvis den ikke bliver afspejlet i dansk lovgivning. Politikerne bør gennemgå lovgivningen og bør lave om de steder, hvor det er muligt at diskriminere mennesker med handicap. Man må sørge for, at mennesker med handicap er ligestillet i alle de nye lovgivninger. Kun hvis det sker, har FN s konvention betydning for mennesker med handicap. Tilgængelighed for alle har længe været et ønske for Dansk Handicap Forbund. Der er lige blevet vedtaget et nyt bygningsrelement. Det er vi glade for. Men regler har som bekendt kun virkning, hvis de bliver overholdt. Det er derfor vores ønske, at folketinget sørger for, at intentionerne i bygningsrelementet overholdes. Det vil blandt andet sige, at det endnu en gang bliver præciseret, at kommunerne skal lade være at give dispensationer, når bygherren er kommet til at bygge imod reglerne. Når det sker, må man tør at forlange, at det skal laves om. Ellers får vi aldrig et samfund, som er fuldt tilgængeligt for alle - også for mennesker med handicap. Den offentlige transport er blevet et tema i valgkampen. Flere partier peger på, at togskinnerne bør forbedres. Vi kunne godt ønske os, at der i samme åndedrag blev gjort noget for, at den offentlige transport også blev tilgængelig for os. Det er urimeligt, at noget så simpelt som forskellige højder på landets perroner er med til at gøre det umuligt, at kørestolsbrugere kan tage toget. Vi vil gerne både have tog til tiden og tog at kunne komme ind i. Der findes i dag flere former for hjælpeordninger. Alligevel oplever vi gang på gang, at der er mennesker, som ikke får den hjælp de behøver, fordi de fal- 22 3

4 4 NYT FRA BESTYRELSEN Medlemsweekend Der har været afholdt medlemsweekend for Århus afdelingen september 2007 på SI-centeret i Rødekro. Et medlem som ønskede at deltage var man nødt til at sige nej til da påkrævede faciliteter, som dette medlem havde brug for, ikke kunne imødekommes. Det er en uheldig situation, som vi ikke ønsker gentaget. Fremtidige steder for afholdelse af arrangementer skal derfor undersøges grundigere. Se mere om weekenden andet sted i bladet. Møde med Holger Kallehauge Den 13. oktober 2007 blev der holdt et arrangement på Sabro Kro hvor PTU og DHF, Århus Afdeling var arrangør. Arrangementet var omkring den nye FN-handicapkonvention. 33 personer fra de to afdelinger deltog i arrangementet. Folk var tilfredse med dagen og Holger Kallehauge er en kapacitet indenfor området. Projekt»medlemmer i centrum«projekt»medlemmer i centrum«er kommet godt fra start. Projektmedarbejder Lene Kjær var med til bestyrelsesmøde i Århus afdelingen den 24. oktober 2007 for at orientere bestyrelsen om projektet. Der vil løbende komme nyt i bladet herom. Julefrokost 2007 Der afholdes julefrokost på Abildhus den 7. december Tilmelding andetsteds i bladet. Handicappolitisk Udvalg I slutningen af marts 2008 kommer der et kursus om arbejdet med handicappolitisk udvalg. Valg til Region Midtjylland Den 24. oktober 2007 var der valg til regionerne. Michael Petersen fra DHF Århus afdelingen var på valg efter det første år. Den anden regionsrepræsentant Christian Sørensen var valgt for 2 år, men da han har fået arbejde i Aalborg og flytter derop, var han også på valg. Århus afdelingen opstillede Michael Pedersen og Per Jacobsen. Desværre blev kun Per Jacobsen valgt og vi må med beklagelse sige farvel til Michael Petersen på posten. Han tabte valget til Sofie Nielsen fra Skanderborg. I DHF Århus afdelingen betragter vi det som et stort tab. Michael er en kapacitet indenfor det handicappolitiske arbejde. Han har ungdommens gå-på-mod, er hurtig til at tilegne sig nyt stof og er i stand til at se ting i»helikopterperspektiv«hvilket er en absolut nødvendighed for en person med et stort område under sig. Vi i Århus afdelingen vil arbejde for et»come-back«for Michael. Jeg har været igennem et langvarigt forløb (mere end 3 år) om at få kommune til at acceptere, at min bil ikke kører så langt på literen som hjemmesiden www. hvorlangtpaaliteren.dk opgiver. Hjemmesiden opgiver at min bil typisk kører 8,1 km/l men min bil kan kun køre 6,75 km/l. Jeg har en anden køre cyklus end almindelige bilister: Konkret har jeg merudgifter i forhold til almindelige ejere af en stor personbil, da motoren kører i tomgang, når jeg hejser min kørestol ind og ud af bilen, samt at jeg kører fl ere små ture i nærmiljøet i bilen fx til bageren, postkassen, små indkøb i kiosk og Brugs, familie og venner i Århus og mit nabolag. Her ville andre gå eller tage cyklen. Efter en anke siger Statsforvaltningen at brug af dk er ikke obligatorisk, men kan anvendes i mangel af bedre beslutningsgrundlag. Endvidere er det ikke min opgave at bevise, at min bil kun kører 6,75 km/l. Det er tilstrækkeligt at sandsynliggøre det. Så det er en slags sejr for retfærdigheden og et nederlag til en nærig, bedrevidende og mistænkelig holdning i kommunen. Lene Kjær Projektkonsulent Projekt Medlemmer i Centrum 21

5 der mellem to stole. Vi kunne godt ønske os nogle fleksible hjælpeordninger, hvor der i højere grad ses på brugernes behov, og ikke så meget på firkantede regler. Vi har et stort ønske om, at man indfører brugerstyret personlig assistance i Danmark. Det vil sige en fleksibel hjælpeordning, hvor brugere ikke nødvendigvis skal være arbejdsgiver. Ønskesedlen kan godt virke lang, men når jeg ser ned ad den, så er det vel ønsker, som andre borgere tager som en selvfølge. Derfor er det på tide, at vi får virkeliggjort tankerne bagved FN s konvention. Tanker om at mennesker med handicap skal have de samme betingelser som alle andre. Det er det overordnede ønske, som Dansk Handicap Forbund har til det nye folketing. God jul og godt nytår. ÅRETS JULEFROKOST 20 Afdelingens julearrangement afholdes fredag den 7. december 2007 på Abildhus Vi starter kl. 17 med at hilse på hinanden over et godt glas gløgg. Derefter er der et dejligt»jule-tag-selv«bord og der vil være en god mulighed for at købe drikkevarer til høkerpriser. Pris for arrangementet: 50 kr. pr. person, som betales på selve dagen. Kom og deltag i frokosten og vær med til at bidrage til den gode stemning. Tilmelding skal ske senest den 1. december 2007 til Rikke eller Helle: Rikke Kastbjerg på tlf (læg gerne besked på telefonsvareren). Helle Szydlowski på mail: hsz@fk.aarhus.dk. 5

6 BEVILLING AF MERUDGIFTER Er der forskel på tildelingen af merudgifter i Århus Kommune? Lad os høre om dine erfaringer omkring bevilling af merudgifter på hjemmesiden Ifølge Servicelovens 100 kan personer mellem 18 og 65 år, der har en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne få dækket nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Ifølge stk. 5 kan personer, der er tildelt højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension før 1. januar 2003 ikke få dækket merudgifter, medmindre de tillige er tildelt hjælperordning er Serviceloven 96. Man skal kunne sandsynliggøre at man har merudgifter for mindst 500 kr. om måneden inden der kan udbetales en ydelse. Hvis man kan sandsynliggøre at man har merudgifter mellem 500 og 1749 kr. udbetales der 1500 kr. Kan man sandsynliggøre at man har merudgifter mellem 1750 og 2249 kr. udbetales der 2000 kr. osv. opad med 500 kr. Eksempler på merudgifter: Ekstra høje bilforsikringer og brændstofudgifter pga. speciel bil. Ekstra slitage på tøj og sko. Diætkost ved diabetes. Der er mange andre ting, man kan få dækket under merudgifter. Hvis du vil søge om merudgifter, skal du henvende dig til din sagsbehandler på dit socialcenter. Det er vigtigt at være opmærksom på at man skal sandsynliggøre merudgifter, kommunen kan ikke forlange dokumentation. Siden loven trådte i kraft 1. januar 2003 har vi i Dansk Handicap Forbund oplevet at der er forskel på hvad der bevilliges af merudgifter på de forskellige socialcentre i Århus Kommune. Projekt Medlemmer i Centrum vil gerne undersøge hvordan medlemmer i Århus afdelingen oplever tildelingen af merudgifter. Vi vil gerne opfordre dig til at skrive et indlæg på hjemmesiden Et medlem af Århus afdelingen giver følgende eksempel på problemer med merudgifter: 6 19

7 NYT FRA PROJEKT MEDLEMMER I CENTRUM Vi har nu haft henvendelser fra ca. 20 medemmer, der har haft forskellige spørgsmål. Mange spørgsmål har drejet sig om, hvordan man søger handicapbil i Århus Kommune. Svaret er at man tager kontakt til sin visitator, en medarbejder i magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg, der også tager sig af hjælpemidler. Visitation Nord, Midt og Syd kan kontaktes på telefon (Nord), (Midt), (Syd). Alle ansøgninger bliver behandlet af Pauli Bording, der før sad i Århus Amt, men nu er ansat i Århus Kommune. Et andet spørgsmål gik på hvor længe man skal/må vente på at få udskiftet et mobilitetshjælpemiddel, evt. en mini - crosser. Her fik jeg følgende svar fra magistratsafdelingen Sundhed og Omsorg: Jeg hører meget gerne fra medlemmer, der har modtaget et sådan kvitteringsbrev, da jeg gerne vil se hvad der bruges som argument for at gå udover de 40 hverdage. Hvis du har spørgsmål til Projekt Medlemmer i Centrum hører jeg meget gerne fra dig. Tlf.nr. og findes andet sted i bladet. Jeg er i gang med den anden del af projektet, nemlig kortlægning af tilbud til medlemmer i Århus afdelingen. Til foråret kommer der en medlemsundersøgelse, der bl.a. går ud på at undersøge, hvilke tilbud medlemmerne benytter og om der eventuelt mangler tilbud. Til slut vil jeg lige nævne at jeg i januar måned 2008 har fri pga. eksamen på Den sociale Højskole. Kontoret, telefoner og mail er i januar bemandet af Per Jacobsen, Michael Pedersen eller Dorthe Stief. 18 Ved mobilitetshjælpemidler herunder el-køretøjer skal borgeren senest 40 hverdage efter 1. henvendelse modtage en afgørelse. Hvis det ikke er muligt at overholde denne tidsfrist, vil borgeren modtage et kvitteringsbrev med oplysning om, hvornår der så vil blive truffet en afgørelse i sagen. Lene Kjær Projektkonsulent Projekt Medlemmer i Centrum 7

8 Der arbejdes på flere modeller. Den ene model er, at kommunen skal være arbejdsgiver, mens brugerne er arbejdsledere. En anden model er at en organisation af brugerne selv skal være arbejdsgiver. Endelig overvejes det, om en pårørende eller et privat firma skal kunne være arbejdsgiver. Ordningen skal være fleksibel, hvor man ser på brugernes behov for hjælp frem for at se på hvor hjælpen skal foregå og hvordan. Især overfor nuværende (og kommende) 96 brugere er det vigtigt at fastslå, at BPA ikke bliver en erstatning for hjælpeordning, men et supplement. Det er ministerens hensigt, at det skal være valgfrit. I øjeblikket arbejder ministeriet på en lovgivning, som vil komme til høring. Man forventer at kunne fremsætte lovforslaget i januar 2008 og at lovgivningen kan være gældende fra midten af 2008 eller starten af Daværende socialminister Eva Kjer Hansen har afsat penge, som hun i foråret vil bruge på at få dannet og styrket eksisterende organisationer, der vil byde ind på at være organisation for brugerstyret assistance. Det skal afklares, hvordan der kan ske en opdeling af arbejdsgiver- og arbejdslederfunktionen. Organisationer skal til at finde ud af, hvordan de vil løfte ordningen i praksis. Ministeriet har besluttet, at de personer der ikke selv kan være arbejdsleder i første omgang ikke bliver omfattet af ordningen. Men de skal med på et senere tidspunkt, og der skal der findes ud af, hvordan det kan gøres. Forslag til høringssvar Dansk Handicap Forbund vil afgive høringssvar. Seminaret havde bl.a. følgende forslag: Alle skal med i ordningen nu. Alle evt. kommende brugere af BPA skal informeres grundigt og skal have en valgmulighed. Tildelingen af timer skal styres af behov og ikke have en øvre grænse. Ledsagerordningen skal afløses af BPA. Det er vigtigt at adskille bevillingsog rådgivningsenhed. Alt i alt synes jeg, at det var et godt seminar, hvor jeg lærte meget. Lene Kjær Projektkonsulent Projekt Medlemmer i Centrum 8 17

9 Familie og parforhold belastes. Risiko for isolation og passivisering. Udlandet er lukket land. Man kan ikke selv vælge sin hjælp hverken hvem, hvad eller hvornår. Man kan ikke være spontan. Fremmedgørelse over for sig selv og sin omverden. Mange kompromisser Rapporten kan læses i sin helhed på php?mid=rrfwg. Næste spørgsmål var om Brugerstyret personlig assistance (BPA) kan løse nogle af ovenstående problemer. Hvad er BPA? Begrebet BPA udspringer i Norge af et politisk arbejde med tilknytning til den amerikanske bevægelse»independent living«. Ordningen opstod i Norge som et krav fra borgere med handicap. Målgruppen for BPA i Norge er meget bredere end i Danmark. I Norge er målgruppen defineret som alle med handicap, der behøver praktisk hjælp. Det vil sige, at der også er andre handicapgrupper, som kan få ordningen. Det gælder 16 for eksempel blinde, som i Norge kan få BPA til at læse post, læse bøger ind eller gå på indkøb. Hjælpen udmåles individuel, så det er intet problem, at der er brugere, som kun har brug for ganske få timer om ugen. Gruppen af mennesker med psykiske handicap er også omfattet af ordningen. Endelig er børn under 18 år også berettiget til en personlig assistent i Norge. Når det kan lade sig gøre at have sådan en bred målgruppe skyldes det, at nordmændene ser anderledes på ordningen. I Danmark er det et krav, at brugeren selv kan være arbejdsgiver. I Norge er der tre valgmuligheder. Brugerne kan som i Danmark selv vælge at være arbejdsgiver. Vælger brugeren det, har han eller hun det fulde juridiske ansvar. Men brugeren kan også vælge, at kommunen skal stå som arbejdsgiver, eller at ULOBA (den norske organisation af mennesker, som har BPA) skal være arbejdsgiver. Vælger brugeren det, får han eller hun selv status som arbejdsleder. Det betyder, at det er kommunen eller ULOBA, der har det juridiske ansvar, mens man selv har ansvar for at ansætte og definere hjælpen. Mange synes, at det er en lettelse, at man ikke har det juridiske ansvar. Hvad sker der i Danmark med BPA? I Danmark arbejdes der på en ordning hvor arbejdsgiveransvaret er flyttet. MEDLEMSWEEKENDEN Fredag den 21. september stævnede en halv snes biler ud fra Århus med kurs sydover. Målet var afdelingens medlemsweekend på SI-centret i Rødekro, og efter at vi vist alle sammen havde siddet i kø en time eller mere ved Vejlefjordbroen, nåede alle veloplagte frem. Da vi var installeret og havde fået kaffe, spillede vi»lær hinanden bedre at kende«-banko, hvilket gav anledning til megen morskab, - vidste du for eksempel, at Rikke er vild med Melodi Grand Prix? Om aftenen hyggede vi os i pejsestuen (uden pejs) med Trivial Pursuit, rødvin og snak. Da der var lagt op til en ren hygge og»fladen ud«weekend tillod vi os at sove længe og mødtes først langt op på formiddag en i hallen, hvor Lene arrangere de forskellige boldspil og lege, hvilket var yderst under holdende at se på bagefter fortalte hun om sit arbejde med projektet»medlemmer i Centrum«, hvilket var meget spændende. Det er dejligt, at der er så mange medlemmer, der bruger tilbuddet om råd og vejledning. Lørdag eftermiddag var der dømt frit spil; der var mange, der benyttede lejligheden til at køre over grænsen for at handle, nogen var på strøget i Flensburg og andre blev på centret og slappede af. Om aftenen var der igen almindelig hyggesnak og gang i spillegenet. Søndag var der morgenmad og derefter almindelig opbrud tak for en super hygsom weekend og på gensyn næste år. Mille 9

10 HANDICAPPOLITISK SEMINAR PÅ SCT. KNUDSBORG SEPTEMBER 2007 Personlig og praktisk hjælp, hjælpeordning og ledsagerordning samt Brugerstyret personlig assistance (BPA) 10 Formand Michael Pedersen og undertegnede deltog først i september i Dansk Handicap Forbunds (DHF) handicappolitiske seminar, hvor emnet var personlig og praktisk hjælp. Fredag aften startede med at projektleder Camilla Sandfeld opfordrede deltagerne til en alternativ præsentationsrunde, hvor vi udover at sige navnet skulle fortælle hvad navnet betød og hvorfor vi netop havde det navn. Det gjorde faktisk at jeg kunne huske alles navn, hvad jeg ellers ofte synes er svært efter en almindelig præsentationsrunde. Bagefter spillede vi person bingo, hvor vi skulle finde personer blandt de andre deltagere, der passede på forskellige udsagn, f.eks.»har været i Paris«. Det var en sjov måde at lære hinanden bedre at kende på. Lørdag havde Camilla et forløb hvor vi skulle flytte os fysisk i lokalet, hvorhen alt efter vores personlige mening i specifikke handicappolitiske spørgsmål. En del deltagere mente at dette forløb var spild af tid. Men jeg synes det var en god måde at blive tvunget til at tage stilling. Seminarets hovedemne var personlig og praktisk hjælp. Første indslag var Marie Krogh Frederiksen og Louise Lindberg Poulsen fra Roskilde Universitets Center, der gennemgik deres rapport»fleksibel kompensation«, en rapport bestilt af socialpolitisk udvalg i Dansk Handicap Forbund. Hjælpeordningens 96 beskrives i rapporten som den ideelle ordning, rolls-royceeller cadillacmodellen eller som den fulde kompensations-ordning. Kravet om aktivitetsniveau og arbejdsgiveransvar giver ydermere ordningen en karakter af at være for»eliten«, det vil sige for en gruppe, der er meget aktive og kan varetage de opgaver, der er forbundet med at have hjælpere ansat. Rapporten konkluderer at 15-timers ledsagelse kombineret med praktisk og personlig hjælp i hjemmet har følgende konsekvenser i overskrifter: Man kan ikke have et»almindeligt«aktivitetsniveau. Ens sociale liv er begrænset, og man er afhængig af hjælp fra andre, særligt familie og venner. 15

11 handicappede og menneskerettigheder og samme år kom Wien-deklarationen. I 2001 havde Mexicos delegerede planer om at indføje en artikel 179 om anti-racisme i FNs arbejde, men intet gik helt som planlagt, katastrofen nine-eleven indtraf Ingen klageret I 2002 vedtog FN en resolution på området, og fra 2003 til 2006 blev der holdt to årlige samlinger, hvor delegerede fra hele verden mødtes til forhandlinger, der mundede ud i en endelig godkendelse af teksten i Holger Kallehauge har deltaget på samtlige samlinger men uden taleret. - Og hvis I tror, jeg har haft indflydelse på formuleringen, så tager i fejl, smiler Holger ud i salen. Vi er nu ret overbeviste om, at vedholdende lobbyisme, tilstedeværelse, mimik og kropssprog har gjort hans deltagelse betydningsfuld uanset. Som nævnt var Danmark blandt de 80 lande, der underskrev aftalen i foråret. Vi er dog også blandt de lande, der undlod at underskrive nogle tillægsprotokoller, fx klageretten! Nu har 114 lande underskrevet, men 20 lande skal ratificere konventionen, 14 før den træder i kraft, og foreløbig har syv lande ratificeret. Hvordan gennemføres konventionen? Den officielle danske oversættelse kommer i omløb omkring årsskiftet, og en statslig komité skal ud fra diverse høringssvar komme med en rapport. Holgers finurlige forslag er, at der sideløbende kommer en civilsamfundskomité med deltagelse fra de frivillige organisationer, der kan komme med en skyggerapport. I sidstnævnte komité ser Holger meget gerne deltagelse af Ombudsmanden og fem-seks andre»fine«deltagere, bl.a. fra lærerog sundhedsverdenen. Når alle ministerier og relevante instanser er blevet hørt og ingen har væsentlige indvendinger, når det hele er på plads og konventionen træder i kraft, skal gennemførelsen være progressiv (efter landets bæreevne) og ingen områder må på nogen måde negligeres, men nogle områder må gerne favoriseres og prioriteres i perioder. Vi glæder os til de nye udfordringer og de oplagte argumenter i det videre handicappolitiske arbejde ;o) FN S HANDICAPKONVENTION PÅ KONFERENCE I KØBENHAVN Den 23. oktober afholdt De samvirkende Invalideorganisationer (DSI) en konference i København om betydningen af FN s handicap konvention i praksis. I konferencen deltog formand Michael Pedersen, næstformand Claus Bjarne Christensen og undertegnede. Den 30. marts 2007 underskrev økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen på Danmarks vegne handicapkonventionen. Underskriften betyder at Danmark bakker op om konventionen og senere planlægger at tiltræde konventionen formelt og dermed forpligte sig til at indarbejde konventionen i lovgivningen. På konferencen var der følgende oplægsholdere: Justitsminister Lene Espersen kaldte konventionen en milepæl for handicappolitikken i Danmark og havde følgende politiske budskab: Der er brug for alle. Handicapkonvention kan være med til at sikre lige muligheder og gode rammer for mennesker med handicap. Den bliver et centralt pejlemærke i fremtidens handicappolitik. Den tyske professor Theresia Degener, der selv har været med til at udforme konventionen sagde, at formel tiltrædelse af konventionen betyder en overgang fra blød til hård lovgivning. Med andre ord: mennesker med handicap får rettigheder. Forkvinde for Kvinderådet Randi Iver sen har erfaringer med kvindekonventionen, som Danmark formelt tiltrådte eller ratificerede i På trods af ratificeringen er der f.eks. stadig ikke ligeløn mellem mænd og kvinder. Randi Iversen afsluttede med en tilkendegivelse af, at kvindekonventionen har været og fortsat er et meget brugbart instrument i ligestillingsarbejdet. Professor dr. jur. Kirsten Ketscher fra København universitet havde et humoristisk oplæg. Bl.a. sagde hun, hvis mennesker med handicap fik rettigheder, det kunne måske være med til forny folks fordomme. På den mere alvorlige side mente hun, at en handicapkonvention kunne være med til at få mennesker med handicap ud af forvaltningslovens skygge. Stig Flindt, personalechef på Novo Nordisk fortalte om Novo Nordisk rehabiliteringspolitik»at skabe vedvarende løsninger, der giver medarbejdere de bedste muligheder for at opretholde deres arbejdsevne og forblive i arbejde indenfor retnings- 11

12 linierne«. Afslutningsvis tilkendegav han at en evt. ratificering af handicapkonventionen understøtter Novo Nordisk værdier, der skal dog rettes lidt op på den fysiske tilgængelighed. Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen sagde følgende: FN s handicapkonvention vil være et meget vigtigt supplement til det retlige grundlag for Folketingets Ombudsmands fortsatte virksomhed og giver også en forpligtelse til Folketingets Ombudsmand i at følge med i hvad regeringen og Folketinget foretager sig på grundlag af konventionen. Professor Kjeld Møller Petersen fra Syddansk universitet havde specielt fokus på sundhedsområdet mht. sclerose og epilepsi. Han var bekymret om små og usynlige handicaps har det nødvendige fokus i konventionen. Institutleder ved Danmarks pædagogiske Universitet Niels Egelund redegjorde for problemstillinger omkring undervisning. Begrebet rummelighed i den inkluderende skole er problematisk, da det tolkes som økonomiske nedskæringer. En anden problemstilling er, at folkeskolelærere uddannet efter 1983 har en mangelfuld uddannelse i specialpædagogiske emner. Inden formanden for DSI Stig Langvad sluttede af var der en kort paneldebat med spørgsmål fra salen. Stig sagde afslutningsvis, at det havde været svært at holde mund hele dagen, da han havde haft en kommentar til alle indlæg. Men dagens formål var opfyldt, nemlig at flere skulle få kendskab til handicapkonventionen. Lene Kjær Projektkonsulent Projekt Medlemmer i Centrum ANTIDISKRIMINATION SOM»RØD TRÅD«Af Solveig Hansen Første lørdag i efterårsferien havde ca. 30 medlemmer taget mod invitationen til at høre Holger Kallehauge fortælle om FNs handicapkonvention. Det var Århus afdelingen i DHF, der i samarbejde med DSI og PTU havde inviteret, og arrangementet om eftermiddagen var gratis, mens den efterfølgende to-retters middag var for egen regning. Rammerne var den skønne Sabro Kro og blandt deltagerne hilste jeg på rigtig mange fra min tid i Ungdomskredsen, fra sommerkurser på Egmont, fra handicapidrætten og fra DSI-arbejdet. Så ud over det spændende emne var det en dejlig, social dag og aften, hvor der både blev drøftet kommunalreform, teater, udlandsrejser og strikketøj. Og det er jo netop det, det handler om: fri og fuld samfundsdeltagelse på egne præmisser. Holger Kallehauge, der lettere selvironisk betegner sig som»rejsende i rettigheder«, takkede for invitation og frem - møde og startede med at fastslå, at: - Det centrale i handicapkonventionen er, at det er menneskerettigheder med antidiskrimination som den»røde tråd«. Handicapkonventionen er den seneste i en lang række konventioner, og den lå færdig i 2006, blev underskrevet af 80 lande 30. marts 2007 og nu er den danske oversættelse, som Udenrigsministeriets tolkeservice har foretaget, i høring og forventes klar til årsskiftet. Undervejs har især selve handicapbegrebet været vendt og drejet, og planen er/var, at Bendt Bendtsen i marts 2008 skal/skulle komme med et egnet begreb en definition af handicap (i skrivende stund er der udskrevet folketingsvalg). En blandt mange Den første konvention fra 1965 er om racediskrimination, og allerede året efter, i 1966, var det om politiske, økonomiske og sociale forhold. I 1979 fulgte SEDAW-konventionen om kvinder, i 1984 var emnet tortur, i 1989 børn og i 1990 vandrearbejdere var officielt handicapår, der førte til et handicap-handlingsprogram i 1982 og handicapdekaden (ti-året) fra I 1993 kom FNs standardregler for handicappede, der ifølge Kallehauge»stadig er udmærkede opskrifter på, hvordan lige rettigheder kan sikres«. Leandro Despouy var samme år klar med sin rapport om 12 13