Modulbeskrivelse. Modul 3 - Somatisk sygdom og lidelse. H13S Februar/April 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Hjørring

Transkript

1 Modulbeskrivelse Modul - Somatisk sygdom og lidelse H1S Februar/April 01

2 Modul - Hold H1S Indholdsfortegnelse Modul 1.0 Hensigt med beskrivelse af modul Modul - Somatisk sygdom og lidelse Modulets fag og ECTS fordeling Læringsudbytte i modul Modulets tilrettelæggelse af teoretiske ECTS Fagbeskrivelser Sygeplejefaget Sygepleje Lektioner, der går på tværs gennem sygeplejetemaerne: Sygeplejetema 1: Sygepleje til patienten, der har fået en apopleksi: Sygeplejetema : Sygepleje til patienten, der har smerter Sygeplejetema : sygepleje til patienten med diabetes Naturvidenskabelige fag Sundhedsvidenskabelige fag Sygdomslære Ernæringslære og diætetik Informationssøgning Introduktion til klinisk undervisning modul Forudsætninger for at deltage i ekstern teoretisk prøve på modul Modulets ekstern prøve Litteratur bøger Litteratur artikler... 10

3 Modul - Hold H1S 1.0 Hensigt med beskrivelse af modul Hensigten med denne beskrivelse er, at studerende fra modulets start kan danne sig et overblik over modulet og dermed få mulighed for at strukturere og planlægge eget studie. I modulbeskrivelsen gentages formuleringer fra Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, BEK nr. 9 af /01/008, bilag, vedrørende modulets tema, fordeling af teoretiske og kliniske ECTS samt modulets læringsudbytte. Med udgangspunkt i Studieordningen præciserer og uddyber modulbeskrivelsen den lokale tilrettelæggelse af modul ved. Modulbeskrivelsen skal ses i sammenhæng med ugeskemaerne, der angiver undervisere, tidspunkter og lokaler for afvikling af den skemalagte undervisning samt eventuelle supplerende undervisningsmaterialer på den elektroniske læringsplatform..0 Modul - Somatisk sygdom og lidelse Tema: Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse Modulet retter sig mod viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende og rehabiliterende karakter. Modulet retter sig ligeledes mod anatomiske, fysiologiske, ernæringsmæssige og patofysiologiske forhold..0 Modulets fag og ECTS fordeling ECTS-point Teoretiske ECTS-point Kliniske Fagområder Sygeplejefaget: Sygepleje 6 0 Naturvidenskabelige fag: Anatomi og fysiologi herunder genetik Sundhedsvidenskabelige fag Sygdomslære Ernæringslære og diætetik 5 0 Tildeling af ECTS opnås ekstern teoretisk prøve. Forudsætninger for deltagelse i den eksterne prøve fremgår af afsnit Læringsudbytte i modul Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte: At redegøre for den menneskelige organismes opbygning og funktion, herunder genetiske aspekter. At redegøre for fysiologiske/patofysiologiske, herunder ernæringsmæssige, sammenhænge og udlede sundhedsrelevante konsekvenser. At anlægge et patientperspektiv i relation til sygdom og lidelse, herunder menneskers oplevelser, reaktioner og handlinger i forbindelse med sygdom, lidelse eller forestående død. At identificere, beskrive og analysere udvalgte sygeplejefaglige problemstillinger. At søge og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om udvalgte patofysiologiske fænomener og sygeplejefaglige interventioner i forhold hertil

4 Modul - Hold H1S At anvende kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. At beskrive klassiske naturvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på naturvidenskabens bidrag til sygeplejeteori og sygepleje praksis. 5.0 Modulets tilrettelæggelse af teoretiske ECTS Modul er tilrettelagt således, at sygepleje, somatisk sygdom og lidelse er omdrejningspunkterne på modulet og således, at de pædagogiske værdier ved sygeplejerskeuddannelsen i UCN tilgodeses. De pædagogiske værdier er: faglighed, kreativitet, selvstændighed, anerkendelse og samarbejde ( studieinfo Hjørring Skolevangen Sygeplejerskeuddannelsen Generel information Pædagogiske værdier) I modulet arbejdes med tre sygeplejetemaer, se afsnit 6.1. Viden om det at være patient med somatisk sygdom, herunder intervention af lindrende og rehabiliterende karakter, vil være centrale omdrejningspunker i alle tre sygeplejetemaer, ligesom viden fra anatomi, fysiologi, genetik, sygdomslære samt ernæringslære og diætetik inddrages i bearbejdningen af sygeplejetemaerne. Der arbejdes i modulet med udbygning af informationsteknologiske kompetencer, herunder evnen til litteratursøgning i relevante databaser. På modulet arbejdes der med velfærdsteknologi, forstået som den teknologi, der understøtter et godt liv. Eksempler på konkrete velfærdsteknologiske tiltag inddrages i det omfang det er muligt og relevant i de konkrete lektioner gennem modulet. 6.0 Fagbeskrivelser Dette afsnit tydeliggør indhold, pensum og i nogen udstrækning tillige studie- og arbejdsmetoder. 6.1 Sygeplejefaget I sygeplejefaget indgår tre udvalgte sygeplejetemaer Sygeplejetema 1 omhandler sygepleje til patienten, der har fået en apopleksi. Sygeplejetema omhandler sygepleje til patienten, der har smerter Sygeplejetema omhandler sygepleje til patienten, der har diabetes mellitus. I sygeplejefaget er der til hvert tema, ud over klasseundervisningen, planlagt gruppeundervisning og fællesundervisning mellem sygeplejefaget og støttefag, hvor de studerende får mulighed for en dybere bearbejdelse af det faglige og metodiske indhold knyttet til hvert tema. Der er deltagelsespligt (D) til gruppe og fællesundervisningen Sygepleje Lektioner, der går på tværs gennem sygeplejetemaerne: Velkomst og introduktion til modul Benner og Wrubel. Det sygeplejefaglige perspektiv på modul herunder klassisk naturvidenskabelig forestilling af viden, samt naturvidenskabens bidrag til sygeplejeteori. Der inddrages herunder en refleksion over velfærdsteknologiens muligheder og begrænsninger. En fænomenologisk tilgang En mekanistisk tilgang Temporalitet Kroppens rolle Kropslig intelligens, herunder kulturelle vaner og den habituelle krop Situationens rolle Omsorgsgiver som fortolker Personligt engagement hos omsorgsgiver.

5 Modul - Hold H1S Benner, P. & Wrubel, J., 006. Omsorgens betydning i sygepleje. Stress og mestring ved sundhed og sygdom. København: Munksgaard Danmark, s , Sygeplejerskeuddannelsen UCN, 009. Sygeplejefaglige perspektiver i sygeplejerskeuddannelsen, s studieinfo Skolevangen Hjørring Sygeplejerskeuddannelsen Generel information Sygeplejefaglige perspektiver (Word) Empowerment Herunder hvordan velfærdsteknologi kan understøtte patientens mulighed for empowerment. Bartholdy, J., 00. Styrke til at handle selv. Sygeplejersken, årg 10, nr. 6, s.- Lidelsesbegrebet i et sygeplejefagligt perspektiv. Lidelsesformer i sygeplejen Kristoffersen, N.J. & Breivne, G., Lidelse, håb og livsmod. I N.J. Kristoffersen, F. Nortvedt, E.A. Skaug red Grundlæggende sygepleje. København: Munksgaard Danmark, kap. 0, s , (til afsnittet: terapeutisk berøring), Sygepleje i relation til udskillelse af affaldsstoffer Vandladning. Urininkontinens Lidelse og plejelidelse Urinvejsinfektion Obstipation Observation ved defækation Sygeplejehandlinger. Bonde, K.K., Udskillelse af affaldsstoffer - defækation. I L. Suhr &B. Winther red Basisbog I sygepleje - krop og velvære.. udg. Kbh.: Munksgaard, s Halborg, J., Udskillelse af urin. I L. Suhr &B. Winther red Basisbog I sygepleje - krop og velvære.. udg. Kbh.: Munksgaard, s Sondeanlæggelse og kateteranlæggelse Øvelser i færdighedslaboratoriet på delt hold 1 Introduktion til den eksterne prøve Rammer og kriterier for ekstern prøve modul i dokumentet: Prøver og regler herfor i sygeplejerskeuddannelsen aug 01 (PDF) lektioner i alt 6.1. Sygeplejetema 1: Sygepleje til patienten, der har fået en apopleksi: Sygepleje til patienten, der har fået en apopleksi I undervisningen inddrages konkrete eksempler på, hvordan velfærdsteknologi kan bruges i livet efter en apoplexia cerebri. 5 Wergeland, A., Ryen, S. og Ødegaard-Olsen, T.G., Sykepleie ved hjerneslag I: H., Almås, Stubberod, R., Grønseth, red Klinisk Sykepleie.. udgave. Oslo, Gyldendal Akademisk, s.61 8 Gruppeundervisning apopleksi (D) Vær opmærksom på informationer omkring forberedelse til dette på Its learning

6 Modul - Hold H1S Fællesundervisning apopleksi (D) Sygepleje og støttefag Vær opmærksom på informationer omkring forberedelse til dette på Its learning 1 lektioner i alt 6.1. Sygeplejetema : Sygepleje til patienten, der har smerter Sygepleje til patienten, der har smerter 5 Skiveren, J., Smerter. I J. Bydam & M.J. Hansen red Sygeplejens fundament. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, kap. 5, s Christoffersen B, Gammeltoft M, Pedersen I., Hvad influerer på smerte og Totalsmerte, I: Den smertepåvirkede patient. Kbh.: Munksgaard, s (Master udleveres) Gruppeundervisning smerter (D) Vær opmærksom på informationer omkring forberedelse til dette på Its learning Fællesundervisning smerter (D) Sygepleje og støttefag Vær opmærksom på informationer omkring forberedelse til dette på Its learning 1 lektioner i alt 6.1. Sygeplejetema : sygepleje til patienten med diabetes Sygepleje til patienten, der har diabetes mellitus I undervisningen inddrages konkrete eksempler på, hvordan velfærdsteknologiske løsninger kan styrke diabetikerens mulighed for at tage ansvar for egen sygdom. Bartol, T Motivating Patients to Behavior Change: Tools and Techniques for Patients with Diabetes. Women's Health Care: A Practical Journal for Nurse Practitioners, årg. 10, nr. 9, s.6-7, 1-, -6 Jørgensen, A.G., Sygepleje til patienter med Diabetes Mellitus. I T.E. Knudsen & T.B., Thomsen red Medicinske sygdomme. Sygdomslære og Sygepleje. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd og Nyt Nordisk Forlag, s.57-60, Kirkevold, M. & Zoffmann, V., 009. Liv versus sygdom i vanskelig diabetesomsorg. Klinisk sygepleje, årg., nr. 1, s Gruppeundervisning diabetes (D): Vær opmærksom på informationer omkring forberedelse til dette på Its learning Fællesundervisning diabetes (D): sygepleje + støttefag Vær opmærksom på informationer omkring forberedelse til dette på Its learning 11 lektioner i alt

7 Modul - Hold H1S 6. Naturvidenskabelige fag Det naturvidenskabelige fag på modul, anatomi og fysiologi samt genetik, bedømmes ved en ekstern teoretisk prøve indenfor modulets centrale fagområder ved modulets afslutning. Fordøjelsesorganer og stofskifte Nielsen, O. F. & Bojsen-Møller, M.J. 01. Anatomi og fysiologi. Hånden på hjertet.1. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark Side (plus s som selvstudie) Fordøjelsesorganer og stofskifte s Fordøjelsesorganer og stofskifte s Fordøjelsesorganer og stofskifte s. 1-18, -5, 97 Gruppeundervisning - Fordøjelsesorganer og stofskifte Hele pensum i fordøjelsen Nyrer og urinveje s. -5 Nyrer og urinveje s. 9- Nyrer og urinveje s. 5-6 Nyrer og urinveje s. 6-71, 85-90, 98 Gruppeundervisning - Nyrer og urinveje Hele pensum i Nyrer og urinveje Endokrine kirtler s , 7-7, - Endokrine kirtler s. 68-7, 18- Endokrine kirtler s Gruppeundervisning endokrine kirtler (1 lektioner) og sanser ( lektioner) Hele pensum i endokrinologi Genetik Kap 1,,5 og 6 Mikkelsen, T.R., 007. Menneskets genetik: En grundbog for sygeplejestuderende. Århus: Nucleus Genetik Kap 8,9 og 10 Genetik Kap 11,1 og 1 Gruppeundervisning - Genetik Hele pensum i genetik Smertefysiologi 1 Se smertefysiologi under faget Sygdomslære Det aktive menneske og normal aldring Selvstudie s lektioner i alt 6. Sundhedsvidenskabelige fag I modul indgår fagene sygdomslære samt ernæringslære og diætetik, der bedømmes ved en ekstern teoretisk prøve indenfor modulets centrale fagområder ved modulets afslutning 5

8 Modul - Hold H1S 6..1 Sygdomslære Diabetes mellitus Pedersen C. De endokrine sygdomme. Sygdomslære. I T.E. Knudsen & T.B., Thomsen red Medicinske sygdomme. Sygdomslære og Sygepleje. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd og Nyt Nordisk Forlag s. 5 5 Torup, A.W. Hormonsystemet. I A.W. Torup & A.L. Viborg red. 01. Sygdomslære Hånden på hjertet. Kbh.:Munksgaard, s. 0-05, s. 07 (fra afsnittet adrenalin og noradrenalin) 7 Dyslipidæmi, arteriosklerose og hypertensio arterialis Ovesen, L., Allingstrup, L., Poulsen, I., 011. Ernæring og diætetik. 11. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s Hansen, G.S.. Hjerte-kar- og blodsygdomme. I Viborg A.L. og Torup, A.W. red. 01. Sygdomslære Hånden på hjertet. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark, s. 15, , , , Apoplexia cerebri Thorup L, og Thorup A.W., Nervesystemet I: Viborg A.L og Thorup A. W. red. 01. Sygdomslære. Hånden på hjertet, Munksgaard, s Stressfysiologi Bolwig, T.G., 001. Neurogenese, stress og depression. Ugeskrift for Læger, årg. 16, nr. 51, s (Master udleveres) Netterstrøm, B., 00. Stress på arbejdspladsen: Årsager, forebyggelse og håndtering. Kbh: Hans Reitzels Forlag, s. 15-, -, 6-7, Martini, F.H., Nath, J.L., Bartholomew, E.F. 01.Fundamentals of anatomy and physiology. 9th ed. Prentice Hall, p. 61. (Master udleveres) Smertefysiologi (sammen med den ene lektion i AF og en i sygeplejefaget, dvs. lektioners smertefysiologi i alt) 1 Nielsen, O. & Springborg, A., 006. Ind under huden: Anatomi og fysiologi,. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, s (Master udleveres) Drewes; A. M., 006. Smertefysiologi, Ugeskrift for Læger, årg. 168, nr. 0, s Lungesygdomme: Kronisk obstruktiv lungesygdom, astma, allergi Viborg, A.L.. Respirationsorganerne. I Viborg A.L. og Torup, A.W. red. 01. Sygdomslære Hånden på hjertet. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark, s , Viborg, A.L.. Immunsystemet og immunrelaterede sygdomme. I Viborg A.L. og Torup, A.W. red. 01. Sygdomslære Hånden på hjertet. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark, s

9 Modul - Hold H1S Nyresygdomme Vahr, S. Nyrer og Urinveje. I Viborg A.L. og Torup, A.W. red. 01. Sygdomslære Hånden på hjertet. 1. udgave. København: Munksgaard Danmark, s.01 09, side -6 og side 7 9. Cancerbiologi Tumorpatologi og tumorbiologi Cancerforekomst Risikofaktorer Arvelighed Diagnostik Behandling Bjerring P.N. Cancer I A.W. Torup & A.L. Viborg red. 01. Sygdomslære Hånden på hjertet. Kbh.: Munksgaard, s og lektioner i alt 6.. Ernæringslære og diætetik Ernæring i et patient- og sygeplejeperspektiv Lassen, K.O., Kruse, F., Bjerrum, M., 005. Nutritional care of Danish medical inpatients - patients perspectives. Scandinavian Journal of Caring Sciences, årg. 19, nr., s Energibehov, energigivende næringsstoffer, vitaminer og mineraler Ovesen, L., Allingstrup, L., Poulsen, I., 011. Ernæring og diætetik. 11.udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s Kostanbefalinger til raske. Menneskets behov for næringsstoffer, vitaminer og mineraler i forskellige aldersgrupper. Den gravide, den ammende, spædbarnet og den ældre Ovesen, L., Allingstrup, L., Poulsen, I., 011. Ernæring og diætetik. 11.udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s.6, , Kroppens reaktion på faste og sygdom. Fastens fysiologi. Stressmetabolisme Hessov, I. & Jeppesen, P.B., red Klinisk ernæring. 5. udgave. København: Munksgaard Danmark, kap. 1 og. Ovesen, L., Allingstrup, L., Poulsen, I., 011. Ernæring og diætetik. 11.udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s Ernæring i relation til diabetes mellitus, aterosklerose samt overvægt Ovesen, L., Allingstrup, L., Poulsen, I., 011. Ernæring og diætetik. 11.udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck: Diabetes: s , 6-55 Aterosklerose: s. 9-97, Overvægt: , 0-6,

10 Modul - Hold H1S Identifikation af den fejlernærede patient. Udregning af ernærings- og væskebehov. Den syges energi- og proteinbehov. Underernæring ved sygdom og dens konsekvenser. Effekt af ernæringsterapi Kostformer: Normalkost, sygehuskost, kost til småtspisende. Krav og ernæringsmæssige principper i relation hertil Ovesen, L., Allingstrup, L., Poulsen, I., 011. Ernæring og diætetik. 11.udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s , 171-0, Andrés, E. & Bekker, G., 01. Sygeplejepersonalets oplevelse af ernæringsscreening og kostregistrering, Klinisk sygepleje, årg. 7, nr., s.5-59 Sondeernæring. Indikation for sondeernæring. Sygepleje til patienter, der får sondeernæring. Ovesen, L., Allingstrup, L., Poulsen, I., 011. Ernæring og diætetik. 11.udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s lektioner i alt 6. Informationssøgning Lektionsantal, emner og litteratur Informationssøgning - Den sygeplejefaglige database: CINAHL lektioner med bibliotekar og sygeplejeunderviser Hørmann, E., Litteratursøgning. I: S. Glasdam & K. Beedholm red Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: indblik i videnskabelige metoder. Kbh: Nyt Nordisk Forlag,s Introduktion til klinisk undervisning modul Lektionsantal og emne Introduktion til klinisk undervisning modul (kun A-hold, idet B-hold har fået denne introduktion på modul ) 7.0 Forudsætninger for at deltage i ekstern teoretisk prøve på modul Der er ifølge Studieordningen generel deltagelsespligt til teoretisk og klinisk undervisning. Deltagelsespligten (D) i undervisningsaktiviteterne beskrevet neden for, er en forudsætning for at deltage i prøven. Deltagelse i gruppeundervisning og fællesundervisning: Hvis den studerende er fraværende i mere end 10 % (svarende til lektioner) fra gruppeundervisningen eller fællesundervisningen på modul, har den studerende brugt et prøveforsøg og skal skriftligt besvare og aflevere en erstatningsopgave, der modsvarer fraværets omfang for at få mulighed for deltagelse i. prøveforsøg. Erstatningsopgaven stilles af underviserne og skal være godkendt senest hverdage før ekstern teoretisk prøve på modul, for at den studerende kan gå til prøven. Ved udarbejdelse af erstatningsopgaven skal denne opfylde kravet til redelighed, jf. Prøver og regler herfor i, del, p..5 og p

11 Modul - Hold H1S Hvis den studerende er fraværende mere end 10 % af gruppeundervisningen eller fællesundervisningen ligestilles det med udeblivelse fra en prøve og forholdet registreres på samme måde. Det vil sige, det tæller som ét prøveforsøg, medmindre: den studerende kan dokumentere sygdom ved lægeerklæring der er eller kan opnås dispensation 8.0 Modulets ekstern prøve Rammer og kriterier for modulet prøve findes i dokumentet: Prøver og regler herfor i aug 01 ( studieinfo skolevangen sygeplejerskeuddannelsen generelle informationer) 9.0 Litteratur 1 bøger Benner, P. & Wrubel, J Omsorgens betydning i sygepleje. Stress og mestring ved sundhed og sygdom. København: Munksgaard Danmark, s , (Videnskabsbaseret litteratur) Christoffersen B, Gammeltoft M, Pedersen I., Hvad influerer på smerte og Totalsmerte, I: Den smertepåvirkede patient. Kbh.: Munksgaard, s (Master udleveres) (Lærebog) Jørgensen, A.G., Sygepleje til patienter med Diabetes Mellitus. I T.E. Knudsen & T.B., Thomsen red Medicinske sygdomme. Sygdomslære og Sygepleje. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd og Nyt Nordisk Forlag, s.57-60, 6-68 Hessov, I. & Jeppesen, P.B., red Klinisk ernæring. 5. udgave. København: Munksgaard Danmark, kap. 1 og. (Videnskabsbaseret) Hørmann, E., Litteratursøgning. I: S. Glasdam & K. Beedholm red Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: indblik i videnskabelige metoder. Kbh: Nyt Nordisk Forlag s (lærebog) Kristoffersen, N.J. & Breivne, G., Lidelse, håb og livsmod. I N.J. Kristoffersen, F. Nortvedt, E.A. Skaug red Grundlæggende sygepleje. København: Munksgaard Danmark, s , , (Lærebog) Martini, F.H., Nath, J.L., Bartholomew, E.F. 01.Fundamentals of anatomy and physiology. 9th ed. Prentice Hall, p. 61. (Master udleveres) Mikkelsen, T.R., 007. Menneskets genetik: En grundbog for sygeplejestuderende. Århus: Nucleus. (Lærebog) Netterstrøm, B., 00. Stress på arbejdspladsen: Årsager, forebyggelse og håndtering. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, s. 15-, -, 6-7, 5-67 (Lærebog) Nielsen, O. & Springborg, A., 006. Ind under huden: Anatomi og fysiologi,. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark, s (Master udleveres) 1 I: Jørgensen, B.B. & Hørdam, B.,008. Review af litteratur i professionsuddannelser. Hvordan dokumenteres kvalitet og niveau af pensum. Uddannelsesnyt, årg. 19, nr. 1, s.1-19, argumenterer Jørgensen og Hørdam for, at man kan tale om fire litteraturtyper: videnskabsbaseret litteratur, forskningsbaseret litteratur (indeholder også resultater fra udviklingsarbejder), lærebøger, samt andre litteraturtyper 9

12 Modul - Hold H1S Nielsen, O & Bojsen-Møller, M., 01. Anatomi og fysiologi: Hånden på hjertet. Kbh.: Munksgaard Danmark. (lærebog anvendt på modul 1 og ) Ovesen, L., Allingstrup, L., Poulsen, I., 011. Ernæring og diætetik. 11.udgave. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Pedersen C. De endokrine sygdomme. Sygdomslære. I T.E. Knudsen & T.B., Thomsen red Medicinske sygdomme. Sygdomslære og Sygepleje. Kbh.: Dansk Sygeplejeråd og Nyt Nordisk Forlag s. 5 5 (Lærebog) Skiveren, J., Smerter. I J. Bydam & M.J. Hansen red Sygeplejens fundament. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, kap. 5, s (Lærebog) Suhr L. & Winther B.red Basisbog i sygepleje: Krop og velvære.. udgave. Kbh.: Munksgaard Danmark (Lærebog - anvendt på modul 1 og ) Torup, A.W. & Viborg, A.L. red, 01. Sygdomslære hånden på hjertet. København: Munksgaard (Lærebog) Wergeland, A., Ryen, S. og Ødegaard-Olsen, T.G., Sykepleie ved hjerneslag I: H. Almås, Stubberod, R. Grønseth red Klinisk Sykepleie.. udgave. Oslo, Gyldendal Akademisk, s.61 8 (lærebog) 10.0 Litteratur artikler Andrés, E. & Bekker, G., 01. Sygeplejepersonalets oplevelse af ernæringsscreening og kostregistrering, Klinisk sygepleje, årg. 7, nr., s.5-59 (forskningsbaseret) Bartol, T Motivating Patients to Behavior Change: Tools and Techniques for Patients with Diabetes. Women's Health Care: A Practical Journal for Nurse Practitioners, årg. 10, nr. 9, s.6-7, 1-, -6 (forskningsbaseret) Bartholdy, J., 00. Styrke til at handle selv. Sygeplejersken, årg 10, nr. 6, s.- Bolwig, T.G., 001. Neurogenese, stress og depression, Ugeskrift for Læger, årg. 16, nr. 51, s (Forskningsbaseret) (Master udleveres) Drewes, A. M., 006. Smertefysiologi, Ugeskrift for Læger, årg. 168, nr. 0, s Kirkevold, M. & Zoffmann, V., 009. Liv versus sygdom i vanskelig diabetesomsorg. Klinisk sygepleje, årg., nr. 1, s (Forskningsartikel) Lassen, K.O., Kruse, F., Bjerrum, M., 005. Nutritional care of Danish medical inpatients - patients perspectives. Scandinavian Journal of Caring Sciences, årg. 19, nr., s (Forskningsbaseret) I: Jørgensen, B.B. & Hørdam, B.,008. Review af litteratur i professionsuddannelser. Hvordan dokumenteres kvalitet og niveau af pensum. Uddannelsesnyt, årg. 19, nr. 1, s.1-19, argumenterer Jørgensen og Hørdam for, at man kan tale om fire litteraturtyper: videnskabsbaseret litteratur, forskningsbaseret litteratur (indeholder også resultater fra udviklingsarbejder), lærebøger, samt andre litteraturtyper 10

13 Modul - Hold H1S Sygeplejerskeuddannelsen UCN, 009. Sygeplejefaglige perspektiver i sygeplejerskeuddannelse, s studieinfo Hjørring Skolevangen Sygeplejerskeuddannelsen Generel information sygeplejefaglige perspektiver (Word) 11