Vej - og hastighedsplan

Transkript

1 Ikast-Brande Kommune Vej - og hastighedsplan Baggrund for Trafikplan Marts 2009

2 COWI A/S Jens Chr Skous Vej Århus C Telefon Telefax wwwcowidk Ikast-Brande Kommune Vej - og hastighedsplan Baggrund for Trafikplan Marts 2009 Dokumentnr P Version 3 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MNAE/ULBA KLEI KLEI

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 2 Baggrund 3 21 Hvorfor arbejde med hastighed? 3 3 Målsætning 6 4 Eksisterende trafikmålinger 7 5 Vejklassificering 9 6 Virkemidler Fysiske hastighedsdæmpere Hastighedszoner Gennemgang af strækninger forbi skolerne Kampagner, information og kontrol 21 7 Hastighedsklassificering Ikast Brande Nørre Snede Ejstrupholm Engesvang Bording 29 8 Vej- og hastighedsprojekter Hastighedsprojekter Vejprojekter Prioritering 32

4 2 1 Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en trafikplan, som fastlægger retningslinierne for de kommende års overordnede trafikplanlægning Trafikplanen sammenfatter indholdet af 3 delplaner Delplanerne udgøres udover denne vej- og hastighedsplan af en trafiksikkerhedsplan og en stiplan Vej- og hastighedsplanen indeholder en gennemgang af foreliggende trafikmålinger (trafiktællinger og hastighedsmålinger) og en vejklassificering Derudover indeholder hastighedsplanen en gennemgang af de virkemidler som kommunen primært vil anvende i forbindelse med regulering af hastigheden på kommunens veje, og endelig indeholder planen en hastighedsklassificering for vejene i de 6 byer Endelig indeholder planen en beskrivelse af de større vej- og hastighedsprojekter, som kommunen forventer at gennemføre i de kommende år Hastighedsplanlægningen i denne Vej- og hastighedsplan omhandler følgende 6 byer; Ikast, Brande, Nørre Snede, Ejstrupholm, Engesvang og Bording Trafikplanen er udarbejdet i samarbejde mellem Ikast-Brande Kommune og COWI

5 3 2 Baggrund Hastighedsplanlægning handler om at regulere bilisternes hastighed under hensyntagen til trafiksikkerhed og fremkommelighed Der er en bred vifte af virkemidler, der kan tages i anvendelse for at påvirke bilisternes hastighedsniveau Et af virkemidlerne er den fysiske udformning af vejene I hastighedsplanen gennemgås kommunens vejnet systematisk med henblik på at vurdere om vejenes udformning og funktion passer med det aktuelle hastighedsniveau På baggrund af vejklassificeringen fastlægges den ønskede hastighed for de enkelte vejstrækninger, også kaldet hastighedsklassificering Samtidig vurderes det, om der er behov for etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger Hastighedsplanlægning er ikke nødvendigvis ensbetydende med en nedsættelse af hastighedsgrænsen Det kan lige så vel være et spørgsmål om at tilpasse vejens udformning til den ønskede hastighed 21 Hvorfor arbejde med hastighed? I flere undersøgelser er det påvist, at hastigheden er et af de største problemer i trafiksikkerhedsarbejdet Det er i flere undersøgelser påvist, at jo større hastighed trafikanterne kører med, des større er risikoen for, at der sker uheld, og des større er uheldets alvorlighedsgrad Overholdelse af hastighedsgrænserne Vejdirektoratet har for 2005 beregnet, at hvis alle bilister havde ændret deres hastighed, så deres gennemsnitshastighed overholdt hastighedsgrænsen, ville der på landsplan have været sparet 40 dræbte og 600 tilskadekomne Kilde: Færdselssikkerhedsplanens handlingsplan, "Hver ulykke er en for meget - trafiksikkerhed begynder med dig", maj 2007

6 4 Uheldsrisiko Det er væsentlig ikke kun at fokusere på de store hastighedsoverskridelser I en kritisk situation kan en overskridelse på 10 km/t få fatale konsekvenser Figur 1 viser hastighedens betydning for, om en fodgænger vil overleve at blive påkørt af en bil Figuren viser, at der er 90 % sandsynlighed for at fodgængeren overlever ved 30 km/t, mens sandsynligheden kun er 20 % ved 50 km/t Figur 2 illustrerer endvidere Figur 1 Risikoen for at en fodgænger vil blive dræbt ved påkørsel af en bil (Vejdirektoratets vejregel Trafikarealer, land, Planlægning af veje og stier i åbent land, 2007) Figur 2 illustrerer endvidere at udspring fra fx 3 sal på et højhus svarer til at blive ramt af en bil med 50 km/t

7 5 Figur 2 At blive ramt af en bil der kører fx 50 km/t svarer til at ramme jorden ved udspring fra 3 sal (Vejdirektoratets Håndbog i hastighedsplanlægning for byområder, rapport 194, 2000) Utryghed Udover forringelse af sikkerheden betyder høj hastighed også en øget utryghed blandt de øvrige trafikanter Den øgede utryghed kommer fx til udtryk i form af, at det på veje med et højt hastighedsniveau kan være ubehageligt at cykle eller, at det kan være svært at krydse vejen

8 6 3 Målsætning Hastighedsplanen skal medvirke til at opnå kommunens målsætning for trafiksikkerhed om at antallet af dræbte og tilskadekomne med udgangspunkt i 2005 skal reduceres med 40 % inden udgangen af 2012 Hastighedsplanen skal medvirke til at forbedre trygheden på kommunens veje Dette gælder særligt i områder med mange lette trafikanter, hvilket fx kan være boligområder eller områderne omkring kommunens skoler Det er kommunens målsætning, at hastighedsniveauet på kommunens veje skal være i overensstemmelse med den ønskede hastighed Hertil vil Ikast-Brande Kommune etablere et hastighedsbarometer Hastighedsbarometeret skal udgøres af målepunkter, hvor der løbende gennemføres hastighedsmålinger for at følge udviklingen i hastighedsniveauet på kommunens veje

9 7 4 Eksisterende trafikmålinger I perioden fra 2003 og fremefter er der i de tidligere Ikast, Brande, Nørre Snede kommuner samt den nuværende Ikast-Brande Kommune gennemført en række trafikmålinger (trafiktællinger og hastighedsmålinger) De gennemførte trafikmålinger fremgår af Tabel 1 Tabel 1 Trafikmålinger fra gennemført i de tidligere Ikast, Brande og Nørre Snede kommuner samt i den nuværende Ikast-Brande Kommune Vej År ÅDT Hastighedsgrænshastighetilhastighed Gennemsnits- 85 %- frak- Bøgevænget, Brande Dalgasvej, Brande Dalgasvej, Brande Dørslundvej, Brande Dørslundvej, Brande Dørslundvej, Brande Dørslundvej, Brande Elmealle, Brande Hedegårdsvej, Ejstrupholm Herningvej, Brande Herningvej, Brande Herningvej, Brande Herningvej, Brande Herningvej, Brande Hyvildvej, Brande Hyvildvej, Brande Hyvildvej, Brande Kongevejen, Ikast Myl Erichsensvej, Brande Myl Erichsensvej, Brande Myl Erichsensvej, Brande Nordlundvej, Brande Nordlundvej, Brande Nygade, Ikast fortsættes på næste side

10 8 Præstelunden, Brande Præstelunden, Brande Stationsvej, Brande Storegade, Brande Storegade, Brande Storegade, Brande Thyregodvej, Brande Vejlevej Vejlevej Vejlevej Vejlevej Ørbækvej, Brande Ørbækvej, Brande Ørbækvej, Brande Ørbækvej, Brande Østre Allé, Brande Ågade, Brande Ågade, Brande

11 9 5 Vejklassificering Vejklassificeringens overordnede formål er at sikre en ensartet planlægning og udformning af kommunens veje I vejklassificeringen er de enkelte veje inddelt i vejklasser Vejklasserne bestemmes ud fra vejens type / udformning og vejens karakteristika / trafiksammensætning Vejklassificeringen giver således et billede af de enkelte vejes funktion og understreger derigennem den ønskede vejstruktur Vejene i byerne er inddelt i to vejklasser - trafikveje og lokalveje Trafikveje Trafikvejene omfatter hele det overordnede vejnet, og opdeles i primære og sekundære trafikveje Trafikvejes primære funktion er at sikre en god fremkommelighed og minimere generne fra den tunge trafik På trafikvejene afvikles trafikken på biltrafikkens præmisser - dvs med højere hastigheder og med god fremkommelighed Tilgængeligheden til trafikvejene er begrænset, således at adgangsvejene ikke forringer fremkommeligheden De primære trafikveje afvikler overordnet gennemfartstrafik og trafik til og fra de omkringliggende byer, samt giver forbindelse til de vigtigste rejsemål De primære trafikveje skaber endvidere forbindelse mellem de enkelte bydele De sekundære trafikveje fordeler trafik inde i bydelene og sammenbinder bydelenes enkelte lokalområder med hinanden

12 10 Figur 3 Eksempel på primær trafikvej, Vestergade i Ikast Lokalveje De resterende veje som ikke klassificeres som trafikveje klassificeres som lokalveje Lokalvejenes primære funktion er at sikre god tilgængelighed til det enkelte område eller den enkelte ejendom På lokalvejene afvikles trafikken på de lette trafikanters præmisser - dvs med lavere hastigheder

13 11 Figur 4 Eksempel på lokalvej, Eli Christensensvej i Ikast Følgende forhold har indgået i klassificeringen af de enkelte veje: trafikmålinger fra 2003 og fremefter (se evt kapitel 4) om der kører bustrafik på strækningen om der er cykelfaciliteter på strækningen (se evt stiplanen) vejens placering og funktion i vejstrukturen

14 12 Vejklassificeringen for Ikast, Brande, Nørre Snede, Ejstrupholm, Engesvang og Bording fremgår af figur 1-figur 6 Figur 1 Vejklassificering i Ikast

15 13 Figur 2 Vejklassificering i Brande

16 14 Figur 3 Vejklassificering i Nørre Snede

17 15 Figur 4 Vejklassificering i Ejstrupholm

18 16 Figur 5 Vejklassificering i Engesvang

19 17 Figur 6 Vejklassificering i Bording

20 18 6 Virkemidler Ikast-Brande Kommune vil tage en række virkemidler i anvendelse for at arbejde for at trafikanterne respekterer hastighedsgrænserne på kommunens veje: Fysiske hastighedsdæmpere Hastighedszoner Gennemgang af strækninger forbi skolerne Kampagner, information og kontrol Virkemidlerne er beskrevet i de følgende afsnit 61 Fysiske hastighedsdæmpere Hastighedsklassifikationen (skiltning) er ofte ikke nok i sig selv Det vil ofte være nødvendigt at tage fysiske virkemidler i brug I Ikast-Brande kommune vil hastighedsdæmpningen primært ske gennem brug af følgende hastighedsdæmpere: bump hævede flader forsætninger indsnævringer Valg af hastighedsdæmpende foranstaltninger kan eventuelt også være en kombination af ovenstående Valg af foranstaltning vil i hvert enkelt tilfælde afhænge af de aktuelle forhold

21 19 Figur 5 Eksempel på hastighedsdæmpende foranstaltning, vejbump Af Tabel 2 ses den vejledende sammenhæng mellem ønsket hastighed og afstand mellem hastighedsdæmpere Heraf kan det fx ses, at den anbefalede afstand mellem hastighedsdæmpere ved 40 km/t er 100 m Det betyder samtidig, at der ikke vil blive etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger på veje med en skiltet hastighed på 40 km/t, hvis de er kortere end 200 m Tabel 2 Vejledende sammenhæng mellem ønsket hastighed og indbyrdes afstand mellem hastighedsdæmpere (Vejdirektoratets vejregel Byernes Trafikarealer, hæfte 7) Ønsket hastighed Anbefalet afstand mellem Maksimal afstand mellem hastighedsdæmpere hastighedsdæmpere 50 km/t 150 m 250 m 40 km/t 100 m 150 m 30 km/t 75 m 75 m km/t 20 m 50 m Byporte På veje, hvor bilisterne ikke sætter hastigheden ned, når de kører ind i byområder anbefales der i de kommende år at blive etableret byporte for at markere overgangene mellem by og land I forbindelse med etablering af byporte anbefales det vurderet om byzonetavlens nuværende placering er optimal eller, om tavlen bør flyttes 62 Hastighedszoner Med denne hastighedsplan åbner Ikast-Brande Kommune op for, at der i en række boligområder kan etableres hastighedszoner med en generel hastighedsgrænse på 30 eller 40 km/t På figurene i afsnit 7 er det angivet, hvor der kan etableres hastighedszoner Hastighedszonerne kan etableres i større ensartede områder, som trafikanterne opfatter som et samlet område, fortrinsvist boligområder Hastighedszonerne skiltes kun ved indkørsel til områderne, og der er således ikke opfølgende skiltning inde i selve hastighedszonen Det betyder, at områderne ikke må være for store Det er i vejreglerne angivet, at kørelængden gennem en hastighedszone ikke må overstige 1500 m

22 20 Hastighedszonerne skal i nødvendigt omfang understøttes af hastighedsdæmpende foranstaltninger på længere strækninger På Figur 6 er vist et eksempel på en 40 km/t zone Det kan endvidere anbefales at etablere overkørsler ved indkørslen til en hastighedszone for at understøtte at farten skal nedsættes Figur 6 Eksempel på hastighedszone Hastighedszoner kan kun etableres efter godkendelse af politiet Borgerfinansieret hastighedsdæmpning Hastighedsplanen omfatter en lang række områder, hvor der er mulighed for at etablere hastighedszoner Kommunens økonomiske ressourcer gør, at det ikke er muligt at etablere alle hastighedszoner på nuværende tidspunkt Ikast-Brande Kommune har derfor åbnet op for, at borgerne ved egenfinansiering kan få etableret de hastighedszoner, der pt ikke er prioriteret af kommunen Der er følgende generelle krav til borgerfinansieret hastighedsdæmpning i Ikast-Brande Kommune: hastighedszonerne skal i nødvendigt omfang suppleres med hastighedsdæmpende foranstaltninger de hastighedsdæmpende foranstaltninger skal etableres efter vejreglernes anbefalinger Dette gælder både udformning og placering

23 21 hastighedszonerne skal etableres for et samlet område og eksempelvis ikke for en enkelt vej der skal være markant tilslutning til hastighedszonen fra de beboere, der bor i hastighedszonen Ikast-Brande Kommune skal i samarbejde med politiet som minimum godkende de borgerfinansierede projektforslag for hastighedszoner 63 Gennemgang af strækninger forbi skolerne Sammen med politiet og repræsentanter fra skolerne anbefales det vurderet om hastigheden skal skiltes ned til 30 eller 40 km/t på strækningerne forbi kommunens skole Dette kan eventuelt ske med variable tavler, der kun er aktive, når eleverne henholdsvis møder og får fri fra skole Figur 7 Eksempel på variabel tavle forbi skole 64 Kampagner, information og kontrol Ikast-Brande Kommune anbefales at gennemføre følgende tiltag for at for at sikre at trafikanterne overholder hastighedsgrænserne på kommunens veje: Kampagner omkring høj hastighed på kommunens veje Samarbejde med ungdomsskoler, ungdomsklubber og ungdomsuddannelser med henblik på at fokusere på konsekvenserne ved høj hastighed Dette kan fx være arrangementer med trafikinformatører Den primære målgruppe er her 9-10 klasse, hvor samarbejdet kan virke forebyggende Indgå i tæt dialog med politiet med henblik på udpegning af strækninger til Automatisk Trafik Kontrol (ATK)

24 22 Figur 8 Eksempel på hastighedskampagne Trafikinformatører En trafikinformatør er et menneske, der har en synlig skade (sidder fx i kørestol) efter en alvorlig trafikulykke De tager ud på bla skoler og ungdomsuddannelser, hvor de fortæller de om deres ulykke Foredraget omhandler følgende spøgsmål: Hvordan skete uheldet? Hvordan var hospitalsopholdet? Hvordan er livet som handicappet? Hvilke konsekvenser har ulykken haft? Kilde: wwwsikkertrafikdk

25 23 7 Hastighedsklassificering Med baggrund i vejklassificeringen er hastighedsklassen fastlagt for de enkelte veje I landområderne er hastighedsgrænsen 80 km/t Lokalt kan der dog skiltes ned til lavere hastigheder i begrænset omfang og med politiets godkendelse, fx ved trafikfarlige kryds eller korte uheldsbelastede strækninger På trafikvejene i byområderne er hastigheden skiltet til 50, 60 og 70 km/t og den generelle hastighed i byzone er 50 km/t I særlige tilfælde kan der skiltes med lavere hastigheder på fx 30 eller 40 km/t Dette kan fx være på strækninger med mange butikker, strækninger forbi skoler/institutioner eller i boligområder På de betydende lokalveje vil hastigheden primært være 50 km/t I enkelte tilfælde kan der skiltes med andre hastighedsgrænser (30-60 km/t) For en række større boligområder er det angivet, hvor der kan etableres hastighedszoner med en generel hastighedsgrænse på 30 eller 40 km/t Der er en række boligområder, hvor det ikke synes hensigtsmæssigt at etablere hastighedszoner, enten på grund af gennemkørende trafik eller fordi vejene er så korte, at hastighedsniveauet vil være lavt I forbindelse med hastighedszonerne bør behovet for hastighedsdæmpning undersøges på de strækninger som hastighedszonerne omfatter For de enkelte byer er der angivet en række veje, hvor behovet for hastighedsdæmpning bør undersøges Det skal i den forbindelse nævnes, at der ikke foreligger en samlet registrering over hvilke veje, der i dag er hastighedsdæmpede i Ikast-Brande Kommune Der kan være behov for hastighedsdæmpning på veje med gennemkørende trafik eller på veje med en længde, der gør det muligt for trafikanterne at komme op i hastighed Erfaringer viser, at veje med en længde på mere end 200 m bør hastighedsdæmpes, hvis der ønskes et hastighedsniveau på km/t I områder uden hastighedsdæmpning må der forventes en øget grad af utryghed og utilfredshed blandt beboerne, idet der formentlig vil være en forventning om, at der ikke bliver kørt hurtigere end den skiltede hastighed I industriområderne vil den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t være gældende

26 24 Hastighedsklassificeringen fremgår af figur 7-figur 12 for byerne Ikast, Brande, Nørre Snede, Ejstrupholm, Engesvang og Bording For de veje, der ikke har en hastighedsklassificering, er den generelle hastighedsgrænse på 50 km/t i byområder og 80 km/t i åbent land gældende 71 Ikast Hastighedsklassificeringen for Ikast fremgår af figur 7 Figur 7 Hastighedsklassificering for Ikast

27 25 72 Brande Hastighedsklassificeringen for Brande fremgår af figur 8 Figur 8 Hastighedsklassificering for Brande

28 26 73 Nørre Snede Hastighedsklassificeringen for Nørre Snede fremgår af figur 9 Figur 9 Hastighedsklassificering for Nørre Snede

29 27 74 Ejstrupholm Hastighedsklassificeringen for Ejstrupholm fremgår af figur 10 Figur 10 Hastighedsklassificering for Ejstrupholm

30 28 75 Engesvang Hastighedsklassificeringen for Engesvang fremgår af figur 11 Figur 11 Hastighedsklassificering for Engesvang

31 29 76 Bording Hastighedsklassificeringen for Engesvang fremgår af figur 12 Figur 12 Hastighedsklassificering for Bording

32 30 8 Vej- og hastighedsprojekter I dette kapitel er de fremtidige vej- og hastighedsprojekter som Ikast-Brande Kommune anbefales at gennemføre kort beskrevet og efterfølgende prioriteret 81 Hastighedsprojekter 811 Sikring af lavt hastighedsniveau på lokale cykelruter Hastighedsprojekterne stammer dels fra stiplanen, dels fra de angivne hastighedszoner i hastighedsplanen Hastighedsprojekterne fra stiplanen omfatter en række lokalveje hvor der foreslås sikret et lavt hastighedsniveau, således strækningerne kan indgå som lokalruter i cykelnettet, uden etablering af egentlige stianlæg Det er for de enkelte strækninger ikke specificeret hvilke tiltag der bør gennemføres for at sikre et lavt hastighedsniveau Eksempelvis kunne det gøres ved etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger (fx bump, forsætninger, indsnævringer mv), vejlukning eller etablering af hastighedszoner Dette bør dog vurderes for det enkelte tilfælde For de foreslåede hastighedszoner i hastighedsplanen, er mulige tiltag til sikring af et lavt hastighedsniveau beskrevet i afsnit Vejprojekter Af relevante vejprojekter, herunder ombygninger, vejudvidelser og trafiksaneringer kan nævnes følgende: Trafikdæmpning på Bøgildvej i Ikast Udvidelse af Dørslundvej i Brande Trafiksanering af Storegade i Klovborg Etablering af byporte og fortov i Krondal Etablering af sikker krydsningsmulighed på Storegade i Klovborg

33 31 Etablering af sikker krydsningsmulighed på Brandevej ved Ejstrupholm I nedenstående er vejprojektet på Bøgildvej i Ikast nærmere beskrevet Der foreligger ikke uddybende materiale om omfanget af de øvrige vejprojekter endnu 821 Bøgildvej i Ikast På baggrund af kommunens forslag til revision af lokalplan nr 111 for et område til institutioner og erhverv ved Bøgildvej i Ikast er der gennemført en analyse og opstilling af forslag til tiltag for sikring af trafiksikkerheden på vejene i området Baggrunden for etablering af en trafiksanering er dels bekymring for stigende trafik på Bøgildvej mv herunder især lastbiler, samt problemer med dobbeltrettede stier, især ved krydsning af veje Ydermere er det vanskeligt og utrygt at krydse Thomas Poulsens Allé ved Annalyst, hvor mange skolebørn færdes, samt der er oversigtsproblemer i forbindelse med vejbeplantning På baggrund af de nævnte problemstillinger i området omkring Bøgildvej er det målet at en trafiksanering skal bidrage til øget trafiksikkerhed og tryghed på skolevejene Ydermere ønskes der skabt en god trafikafvikling og tilgængelighed til erhvervs- og boligområder, reduktion af unødig tung trafik, sikring af passende lav bilhastighed, hensigtsmæssig udformning af stisystemet og en mere sikker vejbeplantning med et fortsat grønt vejbillede Trafiksaneringen omfatter følgende: Trafikdæmpning på Bøgildvej Den tunge trafik til og fra Bøgildvej tilskyndes til at benytte Vestergade, Orionvej og Thomas Poulsens Allé Dette foreslås opnået ved: Chikaner (vejindsnævring med sideheller): - på Bøgildvej syd for indkørsel til 'kk electronic' - på O Vestergaard-Poulsens Allé, vest for Rømersvej Gennemkørselsforbud for lastbiler på Bøgildvej - O Vestergaard-Poulsens Allé på strækningen mellem de foreslåede chikaner Vurdering af signalanlæg i krydset Orionvej - Thomas Poulsens Allé Anlægsudgiften til ovennævnte er anslået til ca kr ekskl moms Cykelstier langs Bøgildvej og sikring af stikrydsninger Cykelstier suppleres: - langs Bøgildsvejs vestside syd for Hejrevej Stikrydsninger forbedres ved eksisterende vej-/stikryds: - på Bøgildvej ved Orionvej / indkørsel til gymnasiet

34 32 - på Bøgildvej, hævet flade ved stiudmunding syd for Hejrevej - på O Vestergaard-Poulsens Allé, hævet flade mellem Glentevej og Falkevej og hævet flade ved Rågevej - på O Vestergaard-Poulsens Allé ved foreslået stikrydsning med hævet flade vest for Glentevej, ved Annalyst og ved sti vest for Annalystkvarteret Anlægsudgiften til ovennævnte er anslået til ca kr ekskl moms Beplantning Pur/hæk erstattes af græs 10 m til hver side for at forbedre oversigt: - på Orionvej ved kryds med Rømersvej, Svaneparken og Fasanvej - på Bøgildvej ved fodgængerfeltet og udmundingen af Orionvej, samt ved foreslået ny stikrydsning syd for Hejrevej - på O Vestergaard-Poulsens Allé ved foreslået stikrydsning med hævet flade vest for Glentevej, ved Annalyst og ved sti vest for Annalystkvarteret Pur etableres i de foreslåede nye sideheller for vejindsnævringer på Bøgildvej og O Vestergaard-Poulsens Allé Anlægsudgiften til ovenstående er anslået til ca kr ekskl moms Anlægsudgift i alt for Bøgildvejprojektet Samlet anlægsudgift til den foreslåede trafiksanering er således anslået til i alt ca kr ekskl moms I overslaget indgår ikke udgift til projektering og eventuel arealerhvervelse Teknik- og Miljøudvalget har den 27 august 2008 besluttet, at forslaget tages med i trafikhandlingsplanen, dog at ændringer i beplantningen ved eksisterende stikrydsninger afholdes inden for den eksisterende driftsramme Den udførte trafikanalyse og forslag til trafiksanering er yderligere beskrevet i rapporten 'Trafiksikkerhed ved Bøgildvej i Ikast' udarbejdet af COWI 83 Prioritering De nævnte vej- og hastighedsprojekter er prioriteret efter høj og øvrige i Tabel 3 De listede projekter indenfor høj prioritering og øvrige er listet tilfældigt Det bemærkes, at der ikke er tale om en udtømmende liste

35 33 Tabel 3 Vej- og hastighedsprojekter Sted Vej Projekt Åbent land Dørslundvej Vejudvidelse Ikast Kirkegade, Møllegade, Nygade, Claudisvej, Tulstrupvej, Hagelkærvej, Station Allé, Højris Allé og Jens Holdgårdsvej Sikring af lavt hastighedsniveau Brande Blichersvej, Gammel Thyregodvej, Hyvildvej, Ågade, Vibevej, Dalgasvej-Stationsvej, Ørbækvej, Åvænget og Jyllandsvej Sikring af lavt hastighedsniveau Høj Nørre Snede Skolegade, Ørnevej, Engholmvej, Teglværksvej, Skovbakken, Anlægsvej, Højtoftegade, Solbakkevej og Rørbækvej Sikring af lavt hastighedsniveau Bording Vestervang og Drosselvej Sikring af lavt hastighedsniveau Engesvang Jernbanegade Sikring af lavt hastighedsniveau Ejstrupholm Søndergade og Smedevænget Sikring af lavt hastighedsniveau Krondal Horsensvej Etablering af fortove og byporte Klovborg Storegade Etablering af sikker krydsning Øvrige Ikast Ejstrupholm Bøgildvej Brandevej Trafikdæmpning, cykelstier og beplantning Etablering af sikker krydsning Klovborg Storegade Justering af forsætninger