Tjekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger
|
|
- Helena Eskildsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Revideret marts 2011 jekliste til brug ved velfærdskontrol i svinebesætninger Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd svin CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger Hentes på Evt. afvigelser vedr. besætningsoplysninger il bemærkninger/skitsetegning/tidspunkt for ibrugtagning af stalde
2 Relevant lovgivning Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2007 (Dyreværnsloven) med senere ændringer. Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin med senere ændringer Bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr Lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin Lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte Lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin Bekendtgørelse 583 af 6. juni 2007 om slagtning og aflivning af dyr Lov nr. 269 af 21. april 2004 om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden. Bekendtgørelse nr. 674 af 14. juli 2003 om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr. Bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer. Bekendtgørelse nr. 763 af 24. juni 2010 om egenkontrol med dyrevelfærd
3 Bemærkninger til kontrolpunkter Nr. KOnr. Konstateret Staldafsnit / dyrenr. Foto nr. IA I PÅBUD PA Karakter for Alvor* 1,2,3 el. 4 Karakter for Omfang 1,2,3 el. 4 Karakter for Varighed 1,2,3 el. 4 Forsæt (sæt X) 3
4 Nr. KOnr. Konstateret Staldafsnit / dyrenr. Foto nr. IA I PÅBUD PA Karakter for Alvor* 1,2,3 e. 4 Karakter for Omfang 1,2,3 el. 4 Karakter for Varighed 1,2,3 el. 4 Forsæt (sæt X) Besøgstype der er aflagt og vurderet behov for/udført opfølgning 1 (sæt X) Ordinært besøg(aktgruppe): Planlagt(Feltet Oplysninger ) Behov for prioriteret opfølgning (Feltet Indhold ) Ordinært besøg(aktgruppe): Planlagt(Feltet Oplysninger ) Behov for opfølgning (Feltet Indhold ) Opfølgende besøg(aktgruppe): Udført(Feltet Oplysninger ) Udført prioriteret opfølgning(feltet Indhold ) Opfølgende besøg(aktgruppe): Udført(Feltet Oplysninger ) Udført opfølgning(feltet Indhold ) Når KO-numrene, er markeret med en lys farve, indikerer det, at der kun henvises til et direktiv. Når der er en pil ( ) mellem to forskellige tjekliste numre indikerer det, at der er en forskel mellem dansk lovgivning og KO-kravene, og hvis der er en overtrædelse af det ene tjeklistepunkt, skal man derfor forholde sig til om begge tjeklistepunkter er overtrådt, eller om det kun er det ene. 1 Skal kun udfyldes, såfremt kontrolbesøget giver anledning til opfølgning 4
5 A.1 Generelle bestemmelser, Opstaldning Staldklimaet må ikke være skadeligt for dyrene (træk, støv, temperatur, koncentration af gasarter, luftfugtighed) Konstant eller pludselig støj, samt vedvarende støj over 85 db skal undgås 3 Svin skal holdes i en belysning der følger en 24 timers rytme med sammenhængende perioder på mindst 8 timers lys hhv. mørke Lyset skal have en intensitet på min. 40 lux i 8 timer/dag Der skal være tilstrækkeligt lys til inspektion 6 Stalde inventar mv. skal renses, rengøres og desinficeres regelmæssigt efter behov Staldbygningsmaterialer må ikke være skadelige for svinene og skal kunne rengøres og desinficeres Rum og udstyr skal konstrueres og vedligeholdes således, at der ikke er skarpe kanter, som kan skade dyrene Udstyr til vanding og fodring skal være udformet og opsat således, at der er mindst mulig risiko for gødningsforurening og rivalisering Udleveringsrum til slagtesvin: Arealkrav er overholdt. A.2 Generelle bestemmelser, Mekanisk udstyr Alt automatiseret eller mekanisk udstyr skal kontrolleres dagligt, og der skal sikres foranstaltninger, hvis fejl ikke lader sig udbedre Hvis dyrenes sundhed er afhængig af mekanisk ventilation, skal der skal være et reservesystem, der kan sikre udluftning Der skal være et alarmsystem tilkoblet det mekaniske ventilationssystem, der kan advare om svigt. (Afprøves) Alarmsystemet testes regelmæssigt A.3 Generelle bestemmelser, Håndtering/pasning 15 Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes mod lidelse 16 Dyreholdet skal tilses af en dyrlæge mindst 1 gang årligt Svinene skal tilses mindst 1 gang dagligt, og der skal være fri adgang til inspektion af hver enkelt dyr Alle svin skal behandles omsorgsfuldt og fodres og vandes efter deres behov D Alle svin skal fodres mindst 1 x dagligt Svin må ikke indgives vand eller foder på en måde, der kan D påføre dyret lidelse eller skade Vand og foder må ikke indeholde skadelige stoffer Svin må ikke indgives stoffer i vand eller foder, som ikke er tilladte 23 Brug af instrumenter, der giver svin elektriske stød, er forbudt 24 Flytning af svin skal ske under opsyn 25 Slagtesvin må stå i udleveringsvogne i max 2 timer 5
6 A.1 Generelle bestemmelser, Opstaldning 1 Bek. nr : Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for dyrene. 2 Bek. nr : I den del af bygningen, hvor der holdes svin, skal følgende udgås: 1) Vedvarende støjniveauer så høje som 85 decibel. 2) Konstant eller pludselig støj. 3 Bek. nr : Svin skal holdes i en belysning, der følger en 24 timers rytme, og har sammenhængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. 4 Bek. nr , pkt. 2: Lyset skal have en lysintensitet på min. 40 lux. 5 Bek. nr : Der skal være en passende fast eller mobil belysning af tilstrækkelig styrke til rådighed, så dyrene til enhver tid kan tilses nøje. 6 Bek. nr , stk. 1: Stalde, stier, inventar og redskaber til svin skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer. Stk. 2: Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre, at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes. 7 Bek. nr : De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor dyr holdes, navnlig til konstruktion af bokse og udstyr som dyrene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for svinene og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt. 8 Bek. nr : Rum og udstyr til fastgørelse af dyrene skal konstrueres og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre dyrene skade. 9 Bek. nr : Udstyr til vanding og fodring skal være udformet og opsat på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem dyrene. 10 Bek. nr Bek. nr Der skal være frit gulvareal til hver fravænnet gris eller hvert avls- og slagtesvin, der opdrættes i flok, på mindst: 0,15 m² til svin med gennemsnitsvægt 10 kg eller derunder; 0,20 m² til svin med gns-vægt kg; 0,30 m² til svin med gns-vægt kg; 0,40 m² til svin med gns-vægt kg; 0,55 m² til svin med gns-vægt kg; 0,65 m² til svin med gns-vægt kg; 1,00 m² til svin med gns-vægt over 110kg. A.2 Generelle bestemmelser Mekanisk udstyr 11 Bek. nr : Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed og velfærd, skal efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte dyrenes sundhed og velfærd. 12 Bek. nr : Hvis dyrenes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare dyrenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter 13 Bek. nr : Der skal endvidere være et alarmsystem, som advarer om systemsvigtet. 14 Bek. nr : Alarmsystemet skal testes regelmæssigt. A.3 Generelle Bestemmelser, Håndtering/pasning 15 Lovbekendtgørelse nr : Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. 16 Lovbekendtgørelse nr stk. 4: Enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt. 17 Bek. nr stk.1: Alle svin skal tilses mindst én gang dagligt af den ansvarlige for dyreholdet. Stk.2: Der skal være fri adgang til inspektion af hvert enkelt svin. 18 Lovbekendtgørelse nr : Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer. 19 Bek. nr : Alle svin skal fodres mindst én gang daglig. 20 Bek. nr : Intet dyr må indgives foder eller drikke på en måde, der kan påføre det lidelse eller skade 21 Bek. nr : Foder og drikke må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade. 22 Bek. nr : Et dyr må ikke indgives andre stoffer end de stoffer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggende formål eller i tilladt zooteknisk øjemed. 23 Bek. nr a: Brug af instrumenter, der giver svin elektriske stød, er forbudt. 24 Bek. nr a: Når svin flyttes fra et staldsystem til et andet, skal det foregå under opsyn. 25 Lov nr a: Svin må opstaldes i udleveringsvogne i højst 2 timer. 6
7 A.4 Generelle bestemmelser, Operative Indgreb 28 Øremærkning må kun foretages af personer med faglige forudsætninger herfor. A.5 Generelle bestemmelser, Aflivning 30 Hvis besætningen overholder karantæneregler, skal der være en boltpistol. 31 Boltpistolen skal være funktionsdygtig 32 Svin over 5 kg skal bedøves med boltpistol og afblødes hurtigst muligt derefter (NB: Husk tjek af aflivede dyr) 33 Dyr skal fastholdes på passende måde ved bedøvelse/aflivning A.6 Generelle bestemmelser, Registrering Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over medicinsk behandling Den besætningsansvarlige skal føre daglige optegnelser over døde dyr Optegnelser over døde dyr skal gemmes i mindst 3 år Optegnelserne over medicinsk behandling skal opbevares i mindst 5 år, og skal stilles til rådighed for den tilsynsførende efter anmodning D A.7 Generelle bestemmelser, Personale Dyrene skal passes af tilstrækkeligt og kvalificeret personale 39 Personalet skal have modtaget vejledning om velfærdsbestemmelser A.8 Generelle bestemmelser, Avlsmetoder Der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd Anvendes der naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre dyrene lidelse eller skade (undtaget metoder, der medfører minimal el. kortvarig lidelse eller sår)? D A.12 Egenkontrol 42 Der skal forefindes et egenkontrolprogram i besætningen (gælder for besætninger med mindst 300 søer, gylte eller orner, besætninger med mindst 3000 slagtesvin og besætninger med mindst 6000 smågrise) 7
8 A.4 Generelle bestemmelser, Operative Indgreb 28 Bek. nr stk.6: Øremærkning af svin må kun foretages af personer, som har de fornødne faglige forudsætninger herfor. A.5 Generelle bestemmelser, Aflivning 30 Bek. nr stk. 1: I svinebesætninger, som opretholder besøgsregler med karantænetider fra besøg i anden svinebesætning, skal den ansvarlige for svineholdet være i besiddelse af en boltpistol, samt være instrueret i brugen. 31 Bek. nr stk.3: Ved anvendelse af boltpistol skal det sikres, at bolten går tilbage til udgangsstillingen efter hvert skud. Hvis den ikke gør det, må instrumentet ikke bruges igen, før det er repareret. 32 Bek. nr stk. 2: Ved aflivning af svin over 5 kg skal der anvendes en boltpistol Bek. nr : Når dyrene er blevet bedøvet, skal afblødningen påbegyndes så hurtigt som muligt efter bedøvelsen og skal være hurtig, kraftig og fuldstændig. Under alle omstændigheder skal afblødningen ske, inden dyret kommer til bevidsthed. Bek. nr stk. 1: Alle dyr, der er bedøvet, skal afblødes, ved at mindst en af de to halspulsårer eller blodkar, som den udløber fra, gennembrydes. 33 Bek. nr : Dyr skal fastholdes på passende måde, således at de beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, ophidselse, læsioner eller kvæstelser. A.6 Generelle bestemmelser, Registrering 34 Bek. nr. 780, 15 stk. 1: Når den besætningsansvarlige anvender receptpligtige lægemidler, skal denne ved behandlingens indledning foretage læselige optegnelser over følgende: 1) dato for behandlingens indledning og afslutning, 2) hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og stinummer eller staldafsnit eller tilsvarende opdeling), 3) årsag til behandlingen, 4) hvilket lægemiddel, der er anvendt, og 5) dosering af lægemidlet (anvendt mængde pr. indgift og antal behandlinger pr. dag), og hvordan dette er indgivet. 35 Bek. 707, 6: Enhver, der holder dyr, skal føre optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn. 36 Bek. nr stk.3: Disse optegnelser skal opbevares i mindst 3 år og stilles til rådighed for en repræsentant fra Fødevaredirektoratet i forbindelse med en inspektion eller efter anmodning. 37 Bek. nr. 780, 15 stk. 2 : Optegnelserne skal opbevares i besætningen i mindst 5 år efter indledning af behandlingen. Optegnelserne skal opbevares samlet, overskueligt og i datoorden og på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden A.7 Generelle bestemmelser, Personale 38 Bek. nr : Dyrene passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. 39 Bek. nr : Svineproducenter, der beskæftiger eller ansætter personer til pasning af svin, skal sikre sig, at disse personer har modtaget instruktion og vejledning om lovgivningen om beskyttelse af svin. A.8 Generelle bestemmelser, Avlsmetoder 40 Bek. nr : der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis det ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd. 41 Bek. nr : Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe. Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimal eller kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning. A.12 Egenkontrol 42 Bek nr , stk. 1: Den ansvarlige for besætningen skal sørge for, at egenkontrollen beskrives i et egenkontrolprogram. Den ansvarlige skal endvidere sikre, at egenkontrollens gennemførelse dokumenteres. 8
9 B.1 Farestalde, Diegivende søer og gylte, Opstaldning 50 Løsdrift: Søer skal holdes i stabile flokke, der blandes mindst muligt. Hvis de blandes, skal det ske under opsyn Drægtige søer og gylte skal gøres rene inden indsættelse i faresti 52 Søer skal indsættes i farestier senest 3 dage før forventet faring Opbinding af svin er forbudt Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade Der skal være et frit areal bag soen til naturlig fødsel/fødselshjælp Farestier skal være forsynet med farebøjler Svin skal kunne hvile samt rejse og lægge sig uden besvær Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal 60 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin. B.2 Farestalde, Diegivende søer og gylte, Håndtering/pasning Søer bør tildeles redebygningsmateriale den sidste uge før faring Søer og gylte skal have beskæftigelses- og rodemateriale (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013). Se venligst instruksen punkt Søer/gylte må ikke aflives inden for de sidste 11 dage af drægtigheden (En dyrlæge må dog til enhver tid aflive dyret medikamentelt) 73 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres D B.3 Pattegrise, Opstaldning Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Pattegrise må ikke fravænnes før de er 28 dage (21 dage, hvis de sættes i klimastald, der rengøres og desinficeres før ibrugtagning) Pattegrisenes leje skal bestå af fast gulv eller måtte og være så stort, at alle pattegrisene kan hvile samtidig 83 Pattegrisenes leje skal være tørt, bekvemt og adskilt fra soen 84 Der skal om nødvendigt være en varmekilde Pattegrisene skal have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed 9
10 B.1 Farestalde, Diegivende søer og gylte, Opstaldning 50 Bek. nr : Løsgående søer og gylte skal holdes i stabile grupper eller flokke, der skal blandes mindst muligt. Hvis grupper eller flokke af søer og gylte blandes, skal det foregå under opsyn. 51 Bek. nr : Drægtige søer og gylte skal gøres rene, når de anbringes i farestien. 52 Bek. nr stk.2: Drægtige søer og gylte skal indsættes i farestier senest 3 dage før forventet faring. 53 Bek. nr : Opbinding af svin er forbudt. 54 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 55 Bek. nr : Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 56 Bek. nr : Der skal være et frit areal bag soen eller gylten for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves hjælp. 57 Bek. nr : Farestier, hvor søer holdes løse, skal være forsynet med en beskyttelsesanordning til pattegrisene, som f.eks. farebøjler. 58 Bek. nr : Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. 59 Bek. nr stk.1: Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal. 60 Bek. nr stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 61 Bek. nr stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. B.2 Farestalde, Diegivende søer og gylte, Håndtering/pasning 70 Bek. nr stk.2: I ugen før det forventede faringstidspunkt skal søer og gylte have passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften. 71 Lov 404 9: Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Jf. Bek. nr ) (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 72 Lov nr : Slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt Bek. nr a stk.1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 74 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. B.3 Pattegrise, Opstaldning 80 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 81 Bek. nr : Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed. Stk.2: Pattegrise kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes og renses og desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe, og som er adskilte fra stalde, hvor der holdes søer, for at minimere overførelsen af sygdomme til pattegrisene. 82 Bek. nr : En så stor del af det samlede gulvareal, at alle pattegrisene kan hvile på det samtidig, skal være fast gulv eller dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passende materiale. 83 Bek. nr : Lejet skal endvidere være tørt og bekvemt og adskilt fra soen. 84 Bek. nr stk. 2: Der skal endvidere om nødvendigt være en varmekilde. 85 Bek. nr : Hvis der anvendes en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed. 10
11 B.4 Pattegrise, Håndtering/pasning Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende D behandling og om fornødent isoleres. B.5 Pattegrise, Operative indgreb Halekupering Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden halekupering foretages 92 Max halvdelen af halen må kuperes 93 Halekupering uden bedøvelse skal ske inden for dyrets levedøgn Halekupering uden bedøvelse skal ske senest i dyrest 7. levedøgn 95 Foretages halekupering efter 4. døgn skal grisen bedøves og D gives længerevarende smertebehandling Foretages halekupering efter 7. levedøgn skal grisen bedøves og gives længerevarende smertebehandling Halekupering skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold Kastration 98 Kastration uden bedøvelse skal ske i dyrets levedøgn og dyret skal smertebehandles Kastration uden bedøvelse skal ske senest i dyrets 7. levedøgn Kastration må ikke ske ved overrivning væv Foretages kastration efter 7. døgn skal grisen bedøves af en D dyrlæge og gives længerevarende smertebehandling Kastration skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold andslibning og klipning 103 Klipning af hjørnetænder er forbudt Klipning af hjørnetænder efter 7. levedøgn er forbudt 105 Slibning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt Slibning eller klipning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis det er dokumenteret nødvendigt. 107 Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden tandslibning foretages Afhjælpende foranstaltninger skal være forsøgt, inden tandslibning og tandklipning foretages 109 Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes inden for dyrets første 4 levedøgn Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes eller klippes inden for dyrets første 7 levedøgn 111 andslibning skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold andslibning og tandklipning skal foretages af en kompetent person under hygiejniske forhold 11
12 B.4 Pattegrise, Håndtering/pasning 89 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. B.5 Pattegrise, Operative indgreb Halekupering 90 Bek. nr stk. 1 og 2: Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt. Pattegrise kan halekuperes hvis der er dokumentation for at der på bedriften er sket skader på haler som følge af at halekupering ikke er foretaget. 91 Bek. nr : stk. 4: Inden halekupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. 92 Bek. nr stk. 2: Halen skal kuperes mindst muligt, og der må højst kuperes op til halvdelen af den. 93 Bek. nr stk. 2: Pattegrise kan halekuperes inden for dyrets levedøgn 94 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: hvis der foretages halekupering senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge 95 Bek. nr og 4 stk. 5: Foretages halekupering efter pattegrisens 4 første levedøgn, skal grisen bedøves inden kuperingen foretages og gives længerevarende smertebehandling. 96 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: hvis der foretages halekupering senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge og under bedøvelse og yderligere længerevarende analgesi (bedøvelse / smertebehandling) 97 Bek. nr stk. 3: Halekupering efter stk. 2 kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis halekuperingen foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at halekupere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Kastration 98 Bek. nr stk. 1: Kastration af pattegrise kan foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis det sker så tidligt som muligt inden for dyrets levedøgn, og hvis dyret gives smertebehandling. 99 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: hvis der foretages kastration senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge og under bedøvelse og yderligere længerevarende analgesi (bedøvelse / smertebehandling) 100 Bek. nr stk. 2: Kastration ved overrivning væv må ikke foretages. 101 Bek. nr stk. 1 og 7 stk. 3: Foretages kastration efter pattegrisens 7 første levedøgn, skal dyret bedøves inden kastrationen foretages og gives længerevarende smertebehandling. 102 Bek. nr stk. 1: Kastration må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. andslibning og klipning 103 Bek. nr stk. 5: Efter 13 stk. 1 er klipning af hjørnetænderne forbudt. 104 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: en ensartet formindskelse af pattegrises hjørnetænder ved slibning eller klipning senest på syvendedagen efter fødslen 105 Bek. nr stk. 1 og 2: Slibning af pattegrises hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt. Pattegrises hjørnetænder kan slibes hvis der er dokumentation for at der på bedriften er sket skader på søers patter eller på andre svins hoveder, herunder ører, som følge af at slibning ikke er foretaget. 106 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: klipning af hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis der er vidnesbyrd om, at der er forårsaget skader på sopatter 107 Bek. nr stk. 4: Inden slibning af hjørnetænder foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre de i stk. 2 nævnte skader under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. 108 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: Inden udførelse af proceduren skal der træffes andre foranstaltninger til at forhindre skader på søernes patter 109 Bek. nr stk. 2: Pattegrisenes hjørnetænder kan slibes inden for dyrets 4 første levedøgn 110 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: en ensartet formindskelse af pattegrises hjørnetænder ved slibning eller klipning senest på syvendedagen efter fødslen 111 Bek. nr stk. 3: Slibning af hjørnetænder må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 112 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: Slibning eller klipning af hjørnetænder på pattegrise, må kun udføres af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning eller klipning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 12
13 C.1 Løbestald, Søer og gylte, Opstaldning Opbinding af svin er forbudt Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Svin skal kunne hvile samt rejse og lægge sig uden besvær Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal 124 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin 127 Hvor drægtige søer og gylte opstaldes i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning, skal der være min. 90 cm fast gulv fra krybben (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Aflastningsstier/individuelle stier Hvert dyr skal let kunne vende sig i stien (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) 129 Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være fast/drænet gulv med strøelse (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være et sammenhængende areal med fast gulv med højt 15 % dræning Sygestier 131 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug 132 Sti-størrelse skal minimum være 3,5 m Der skal mindst være 2,8 m 2 pr. dyr 134 Højst 3 dyr pr. sti 135 Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde 136 Der skal være blød bund C.2 Løbestald, Søer og gylte, Håndtering/pasning 140 Løsdrift: Søer skal holdes i stabile flokke, der blandes mindst muligt. Hvis de blandes, skal det ske under opsyn Løsdrift: der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggressioner Søer og gylte skal tildeles fyldigt, mættende foder Svin skal fodres således, at hvert dyr får tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter tilstede Søer og gylte skal have beskæftigelses- og rodemateriale (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) Aggressive dyr/ ofre for aggression skal isoleres Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en D passende behandling og om fornødent isoleres Der må ikke anvendes avlsmetoder, der kan påføre dyrene lidelser D 13
14 C.1 Løbestald, Søer og gylte, Opstaldning 120 Bek. nr : Opbinding af svin er forbudt. 121 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 122 Bek. nr : Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. 123 Bek. nr stk. 1: Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal. 124 Bek. nr stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 125 Bek. nr : Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 126 Bek. nr stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. 127 Bek. nr. 404, 7: Hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse, jf. 5, skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Aflastningsstier/individuelle stier 128 Bek. nr stk. 3: Stien, hvor dyret opstaldes, skal være udformet således, at hvert dyr let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) 129 Lov nr a stk. 2: I de stier, som er nævnt i stk. 1 og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse.(gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 130 Dir. 2008/120/EF art. 3 nr. 2 a): For gylte efter løbning og drægtige søer skal en del af det areal, der kræves i stk 1 litra b), og som skal svare til mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt, skal være et sammenhængende areal med fast gulv, hvoraf højst 15% består af åbninger med dræning. Sygestier 131 Bek. nr a stk. 1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 132 Bek. nr a stk. 3: dog skal der I den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal. Bek. nr a stk. 3: Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der være mindst 2,8 m2 frit 133 tilgængeligt stiareal pr. dyr Bek. nr a stk. 1: I sygestien må der anbringes op til 3 dyr Bek. nr a stk. 5: I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. 136 Bek. nr a stk. 6: I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsareal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. C.2 Løbestald, Søer og gylte, Håndtering/pasning 140 Bek. nr stk. 1: Løsgående søer og gylte skal holdes i stabile grupper eller flokke, der skal blandes mindst muligt. Hvis grupper eller flokke af søer og gylte blandes, skal det foregå under opsyn. 141 Bek. nr stk. 2: Der skal træffes foranstaltninger for at minimere aggressioner blandt søer og gylte. 142 Bek. nr : Efter fravænning og indtil løbning skal hver so have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller andet foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfornemmelse og opfylde soens behov for at tygge. 143 Bek. nr Stk. 2: Dyrene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet tilstede. 144 Bek. nr stk. 2: For ikke-drægtige søer og gylte finder bestemmelserne om rode- og beskæftigelsesmateriale i lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte tilsvarende anvendelse. Lov 404 9: Drægtige søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 145 Bek. nr stk. 2: Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre dyr, eller som er ofre for denne aggressivitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af flokken. 146 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt 147 Bek. nr stk. 1: Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe. Stk.2: stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning. 14
15 D.1 Løbestalde, Orner, Opstaldning Stiarealet skal være mindst 6 m 2, ved naturlig bedækning 10 m 2, og uden hindringer Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade Ornen skal have mulighed for at vende sig, se, høre og lugte andre svin Ornen skal have adgang til et rent, drænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand 155 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Sygestier 156 Der skal altid være mindst en sygesti klar til brug 157 Der skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde 158 Der skal være blød bund D.2 Løbestald, Orner, Håndtering/pasning Svin skal have permanent adgang til beskæftigelsesmateriale 161 Svin skal have permanent adgang til Beskæftigelses- og rodemateriale Syge og tilskadekomne dyr skal omgående have en passende behandling og om fornødent isoleres. D D.3 Løbestald, Orner, Operative indgreb andslibning 170 Klipning af hjørnetænder er forbudt 171 andslibning må kun foretages af en uddannet person med passende midler under hygiejniske forhold andslibning eller tandklipning må kun foretages af en uddannet person med passende midler under hygiejniske forhold Der må ikke sættes andet end en glat ring i trynen på svin for at forhindre svin i at rode i jorden. 15
16 D.1 Løbestald, Orner, Opstaldning 150 Bek. nr stk. 2: Stien til en voksen orne skal have et frit gulvareal på mindst 6 m2. Hvis stien også anvendes til naturlig bedækning, skal det frie gulvareal være på mindst 10 m2, og der må ikke være nogen hindringer i stien. 151 Bek. nr : Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 152 Bek. nr : Ornestier skal være placeret og konstrueret således, at ornen kan vende sig, høre, lugte og se andre svin 153 Bek. nr stk. 1: Ornen skal have et rent, tørt og bekvemt lejeareal. 154 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 155 Bek. nr stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. Sygestier 156 Bek. nr a stk. 1: Det skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, således at der altid er mindst én sygesti klar til brug til svin, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal producenten straks gøre mindst én yderligere sygesti klar til brug. 157 Bek. nr a stk. 5: I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. 158 Bek a stk. 6: I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsareal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet. D.2 Løbestald, Orner, Håndtering/pasning 160 Dir.2008/120/EF, bilag I, kap I nr.4: Uanset artikel 3, stk. 5, skal svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i (engelsk: manipulation activities), såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare. 161 Bek. nr stk. 1: Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle svin have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. (Se venligst instruksen, punkt ) 162 Bek. nr : Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke hurtigt kommer sig af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt D.3 Løbestald, Orner, Operative indgreb 170 Bek. nr stk. 3: Efter 13 stk.1 er klipning af hjørnetænderne forbudt. 171 Bek. nr stk. 3: Orners hjørnetænder kan om nødvendig slibes ensartet for at undgå beskadigelse af andre dyr eller af sikkerhedsgrunde. Slibning må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 172 Dir 2008/120: Bilag I, kap I nr. 8: Slibning eller klipning af hjørnetænder på pattegrise, må kun udføres af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at udføre slibning eller klipning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. 173 Efter bek , stk. 5 må næseringning foretages, jf. 16 i lovbek Lovbek :Der må ikke sættes ringe og andet i trynen på svin. Dog må der sættes en glat ring i trynen for at forhindre svin i at rode i jorden. 16
17 E.1 Drægtighedsstald, drægtige søer og gylte, Opstaldning Opbinding af svin er forbudt Alle svin > 2 uger skal have permanent adgang til vand Søer skal holdes i løsdrift fra 4 uger efter løbning til 7 dage før faring (for bygninger taget i brug før 1/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 183 Arealkrav vedr. frit tilgængeligt stiareal for søer skal overholdes (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 184 Arealkrav vedr. frit tilgængeligt stiareal for gylte skal overholdes (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) Arealkrav til frit tilgængeligt gulvareal for søer og gylte i flok efter løbning skal overholdes Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så dyrene risikerer at komme til skade 187 Løsdrift: der skal være overbrusningsanlæg (for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2014) 188 Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være fast/drænet gulv (max 10% åbninger) med strøelse (gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) Løsdrift: der skal være min. 1,3 m 2 fast gulv pr. so og min 0,95 m 2 pr. gylt; max 15 % åbninger til dræning pr gulv 190 Der skal være strøelse på den faste/drænede del af gulvet (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 191 Løsdrift: Der må intet sted være smallere end 3 m (gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Løsdrift: Sidelængden skal være over 2,8 m.. Hvis der er færre end 6 dyr, er kravet dog kun en sidelængde over 2,4 m Svin skal kunne hvile samt rejse og lægge sig uden besvær Søer og gylte skal have et rent, veldrænet og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, hvor alle dyr kan ligge ned samtidig 195 Hvis der udlægges strøelse, skal det være rent og tørt Alle svin, bortset fra isolerede dyr, skal kunne se andre svin 197 Hvor drægtige søer og gylte opstaldes i enkeltdyrsbokse i de første fire uger efter løbning, skald er være min. 90 cm fast gulv fra krybben. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Aflastningsstier/individuelle stier (for bygninger taget i brug før 15/ skal kravet være opfyldt senest 1/1 2013) 198 Sti-størrelse minimum 3,5 m Mindst 2,8 m 2 pr. dyr 200 Højst 3 dyr pr. sti Hver dyr skal let kunne vende sig i stien 202 Der skal være min. 1.3 m 2 pr. so og 0,95 m 2 pr. gylt skal være fast/drænet gulv (max 10 % åbninger) med strøelse 17
18 E1. Drægtighedsstald, drægtige søer og gylte, Opstaldningsforhold 180 Bek. nr : Opbinding af svin er forbudt. 181 Bek. nr : Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. 182 Lov nr : Søer og gylte skal senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013). Enkelte dyr, som er aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier. 183 Lov nr , stk. 1: Når søer holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt: 1.Hvis der holdes til og med 17 søer, skal der for de a)første 4 søer være mindst 2,80 m2 pr. so, b) næstfølgende 6 søer være mindst 2,20 m2 pr. so og c)efterfølgende 7 søer være mindst 2,00 m2 pr. so. 2. Hvis der holdes mellem 18 og 39 søer, skal der være mindst 2,25 m2 pr. so. 3. Hvis der holdes 40 eller flere søer, skal der være mindst 2,025 m2 pr. so.(gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 184 Lov nr , Stk. 2: Når gylte holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt: 1..For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90 m2 pr. gylt. 2..For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,70 m2 pr. gylt. 3..For hver yderligere gylt skal der være mindst 1,50 m2 pr. gylt. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 185 Direktiv 2008/120 art. 3 nr. 1b): Det samlede frie gulvareal, som er til rådighed for hver gylt efter løbning og hver so, når gylte og/eller søer holdes i flok, skal henholdsvis være på mindst 1,64 m 2 og 2,25 m 2. Når disse dyr holdes i flokke på færre end seks dyr, skal det frie gulvareal øges med 10 %. Når disse dyr holdes i flokke på 40 eller flere dyr, kan det frie gulvareal nedsættes med 10 %. 186 Bek. nr : Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. 187 Lov nr : For drægtige søer og gylte i løsdriftssystemer skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende ordning, hvorved dyrenes kropstemperatur kan reguleres. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2014) 188 Lov nr a stk. 2: I de stier, som er nævnt i stk. 1 og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse.(gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 189 Direktiv 2008/120 art. 3 nr. 2a): for gylte efter løbning og drægtige søer: en del af det areal, der kræves i stk. 1, litra b), og som skal svare til mindst 0,95 m2 pr. gylt og mindst 1,3 m2 pr. so, skal være et sammenhængende areal med fast gulv, hvoraf højst 15 % består af åbninger til dræning. 190 Lov nr a stk. 2: I de stier, som er nævnt i stk. 1 (individuelle + aflastning), og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 191 Lov nr stk. 3: I løsdriftssystemer må den enkelte sti ikke på noget sted være smallere end 3 m. (Gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 192 Direktiv 2008/120 art. 4: Medlemsstaterne sikrer, at søer og gylte holdes i flok i perioden fra fire uger efter løbning til en uge før det forventede faringstidspunkt. Den sti, hvor flokken holdes, skal have sider, hvis længde er over 2,8 m. Når disse dyr holdes i flokke på færre end seks dyr, skal den sti, hvor flokken holdes, have sider, hvis længde er over 2,4 m. 193 Bek. nr : Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. 194 Bek. nr stk.1: Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal. Direktiv 2008/120. Bilag I, kap. I, nr. 3: Stalde til svin skal være således indrettet, at dyrene har adgang til et fysisk og varmemæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene at ligge ned samtidig. 195 Bek stk. 2: Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene. 196 Bek. nr stk. 3: Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst. 197 Lov nr : Hvor drægtige søer og gylte holdes i enkeltdyrsbokse, jf. 5, skal der være mindst 90 cm fast gulv målt fra krybbens bagkant. Boksene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.(gælder for bygninger taget i brug efter 1/1 1999, kravet skal være opfyldt senest den 1/1 2013) Aflastningsstier/individuelle stier (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1-2013) (Se venligst instruksen, punkt ) 198 Lov nr a stk. 1:, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m2 frit tilgængeligt stiareal 199 Lov nr a stk. 1: Hvis drægtige søer og gylte holdes i individuelle stier eller aflastningsstier skal der være mindst 2,8 m2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr 200 Lov nr a stk. 1: I en aflastningssti må der anbringes indtil 3 dyr 201 Lov nr a stk. 1: Hver individuel sti eller aflastningssti skal være udformet således, at hvert dyr let 202 kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. Lov nr a stk. 2: I de stier, som er nævnt i stk. 1 og i de løsdriftssystemer, som er nævnt i 6, skal mindst 1,3 m2 pr. so og 0,95 m2 pr. gylt være et sammenhængende areal med fast eller drænet gulv eller en kombination heraf og med strøelse. (Gælder for bygninger taget i brug efter 15/5 2003, kravet skal være opfyldt senest 1/1 2013) 18
Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
Høringsudkast Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1) I medfør af 4 a, 14, stk. 3 og 4, og 28, stk. 5 og 7, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018nr. 50 af 11.
Læs mereRapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd
Rapportskema til brug ved stikprøvekontrol af overholdelse af bestemmelserne vedrørende svinevelfærd Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin Bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november
Læs mereBekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr 1)
BEK nr 1402 af 27/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00431 Senere ændringer
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger, der er
Læs mereTjekliste til Audit af Egenkontrol i Svinebesætninger
Bilag 1: Dagligt tilsyn og personale Dagligt tilsyn Tilses alle svin mindst én gang dagligt Personale Er der tilstrækkelig antal personer til pasningen Har personalet relevant uddannelse Har behandlende
Læs mereNulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Nulpunktsundersøgelse af overholdelse af lovgivningen for dyrevelfærd i svinebesætninger Institut
Læs mereVejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger
Vejledning til Fødevarestyrelsens kontrol med hjertebesætninger - svinebesætninger Denne vejledning er skrevet til Fødevarestyrelsens dyrlæger og teknikere, der udfører kontrol med dyrevelfærd i svinebesætninger,
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af kalve 1)
BEK nr 35 af 11/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen. j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereDYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion
DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH
Læs merevejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger
5.1.10 Arealkrav, krav til gulve, flokopstaldning m.v. Minimumsarealkrav samt krav til gulve ved hold af svin findes i: 1. LBK nr. 255, 2013, om indendørs hold af drægtige søer og gylte 6, 7 og 7a (indtil
Læs mereDANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise
Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram
Læs mereTjekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af strudsefugle
Revideret oktober 2011 jekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af strudsefugle Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd og opdræt af strudsefugle CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger
Læs mereKontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007
Kontrol af dyrevelfærd 2006 og 2007 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereDIREKTIVER. RÅDETS DIREKTIV 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin. (kodificeret udgave)
18.2.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 47/5 DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave) RÅDET FOR
Læs mereUDKAST. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereUDKAST af 8. september Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 43 af 12. januar
Læs mereFødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012
Fødevarestyrelsen Syge og tilskadekomne slagtesvin - Afrapportering af kontrolkampagne 2012 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM VARETAGELSE AF SYGE OG TIL- SKADEKOMNE SVIN SAMT INDRETNING OG BRUG AF SYGESTIER
Læs mereTjekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af hjortedyr
Revideret oktober 2011 jekliste til brug ved kontrol af velfærd og landbrugsmæssigt opdræt af hjortedyr Hjemmelgrundlag: Dyrevelfærd og opdræt af hjortedyr CHR nr. Besøgsdato: Ejer Adresse Besætningsoplysninger
Læs mereBekendtgørelse af lov om indendørs hold af gylte, goldsøer og drægtige søer 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 30. januar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00023 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning for svinekød
BEK nr 225 af 06/03/2017 Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevareministeriet, Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-15-31-00233 Senere ændringer
Læs mereRÅDETS DIREKTIV 98/58/EF af 20. juli konvention om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål,
L 221/23 RÅDETS DIREKTIV 98/58/EF af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
Lovtidende A Bekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning I medfør af 17, stk. 1, 20, stk. 1, 21, stk. 1, 22 og 23, 37, stk. 1, 50 og 51 og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereEgenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen februar 2012 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis
Læs mereEgenkontrol med dyrevelfærd. Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011. Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
Egenkontrol med dyrevelfærd Godkendt af Fødevarestyrelsen juli 2011 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Denne branchekode er Videncenter for Svineproduktions vejledning om god produktionspraksis
Læs mereDansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE
Dansk Galop FORENINGEN TIL DEN ÆDLE HESTEAVLS FREMME DANISH JOCKEY CLUB LOV OM HOLD AF HESTE 2007 Kapitel 1 Anvendelsesområde, definitioner m.v. 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på ethvert hestehold.
Læs mereBranchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
VIDEN VÆKST BALANCE Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for
Læs mereBranchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin
Viden vækst balance Godkendt af Fødevarestyrelsen oktober 2013 Branchekode for dyrevelfærd i besætninger med svin Opfylder minimumskravet til et egenkontrolprogram Denne branchekode er Videncenter for
Læs mereFakta om den danske svinebranche
Viden - Vækst - Balance Fakta om den danske svinebranche I 2009 var der ca. 5.000 landbrugsbedrifter med svineproduktion i Danmark. Den samlede danske svinebestand er på ca. 12 mio. svin. Værdien af svinekødseksporten
Læs mere1) Hest: Husdyr af heste- eller æselarten eller dyr, der fremkommer ved krydsning af disse.
Bekendtgørelse hestelov. Opdateret, den 27. oktober 2008. Bekendtgørelse af 21. oktober 2008 angående differentiret lodtshøjde. Bekendtgørelse om loftshøjden i hestestalde I medfør af 6, stk. 2, og under
Læs mereDokumentation og risikovurdering før halekupering
Danvets årsmøde 15/3 2019 Niels-Peder Nielsen SEGES Svineproduktion Dokumentation og risikovurdering før halekupering Kongres for Svineproducenter 2019 - Stine Mikkelsen, Griseproducent, Bornholm - Niels-Peder
Læs mereFYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER. Kursus i dyrevelfærd 2017
FYSISKE RAMMER OG MULIGHEDER Kursus i dyrevelfærd 2017 BOKSSTØRRELSE - HVILKE MULIGHEDER HAR DYRENE FOR NATURLIG ADFÆRD? BOKSDIMENSIONER Alle svin skal kunne rejse, lægge sig og hvile uden besvær Ok plads
Læs mereBekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin
LBK nr 1148 af 12/09/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00036 Senere
Læs mereBekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE
Bekendtgørelse nr. 1302 af 17. december 2012 om slagtning og aflivning af dyr Høringsudkast 08/11/2013 J.nr. 2013-15-2301-01358/KISE Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr 1 I medfør af 4, stk.
Læs mereVeterinært orienteringsmøde 2013
Veterinært orienteringsmøde 2013 - Beskæftigelse- og rodematerialer v. afdelingschef Niels-Peder Nielsen Status på beskæftigelses- og rodematerialer Beskæftigelses- og rodematerialer Alle dyregrupper fra
Læs mereDM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler
DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder
Læs mereBekendtgørelse af lov om udendørs hold af svin
LBK nr 471 af 15/05/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2014-32-30-00002 Senere ændringer til
Læs mereBekendtgørelse om beskyttelse af dyr på samlesteder og andre samlinger af dyr
BEK nr 21 af 07/01/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer
Læs mereAltid klar til kontrol
Foredrag 66 Altid klar til kontrol Ann Kirstine Ballebye Lind, Dyrlæge, Sundhedskontrollen, SEGES, Landbrug & Fødevarer Asger Kjær Nielsen, cand.agro., Kvalitetschef DANISH SEGES, Landbrug & Fødevarer
Læs mereInstruks for velfærdskontrol i svinebesætninger
Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá = Kolofon Instruks for velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret maj 2011 Denne vejledning
Læs mereSygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?
Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition
Læs mereVeterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer
Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET Veterinærrejseholdets afrapporterring om tematisk kontrolkampagne vedr. rullepølsesøer Veterinærrejseholdet har i perioden september-december 2010 gennemført 50 kontroller
Læs mereRÅDETS DIREKTIV 2008/119/EF
15.1.2009 Den Europæiske Unions Tidende L 10/7 DIREKTIVER RÅDETS DIREKTIV 2008/119/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af kalve (kodificeret udgave) RÅDET
Læs mereDe økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes
university of copenhagen Københavns Universitet De økonomiske konsekvenser ved krav om etablering af sygestier Graversen, Jesper Tranbjerg; Christensen, Johannes Publication date: 2003 Document version
Læs mereVejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger
Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret juni 2016 Kolofon Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2016 Foto:
Læs mereHøring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr
Til parterne på vedlagt høringsliste Dyrevelfærd & Veterinærmedicin J.nr. 2018-15-31-00431 Ref. BEBTH Dato: 12-10-2018 Høring over udkast til bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr Høringen
Læs mereDokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013
Dokumentation - en oversigt Sundhedsstyring 2013 Lovgivning - hvad er den til for? Fødevaresikkerhed Sporbarhed Sundhed hos dyr og mennesker Dyrevelfærd Image Antibiotikaforbrug Hvilke kontroller findes
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
BEK nr 1220 af 23/10/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 4. april 2019 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. Fødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00420 Senere ændringer
Læs mereDRÆGTIGE SØER EFTER 2013?
DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og
Læs mereVejledning til kontrol af dyrevelfærd i svinebesætninger
Vejledning til kontrol af dyrevelfærd i svinebesætninger Revideret november 2018 Kolofon Vejledning til kontrol af dyrevelfærd i svinebesætninger Denne vejledning er udarbejdet af Fødevarestyrelsen Miljø-
Læs mereBranchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger
Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant
Læs mereForslag. til Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. (Forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen)
J. nr. 2013-15-2301-01264/KISE Forslag til Lov om ændring af lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte (Forbud mod fiksering i løbe- og kontrolafdelingen) 1 I lov om indendørs hold af drægtige søer
Læs merePRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion
PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion
Læs mereVelfærdskontrol Mink. Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord
Velfærdskontrol Mink Samt erfaringer fra kontrollen 2013, 2014 og 2015 Af Kontrollør Mikael Rathke Andersen. Vet. Nord UDPEGNING Hvordan udvælger vi besætningen Udpegning Nulpunktskontrol - tilfældigt
Læs mereDyrevelfærd i Svinesektoren
viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45
Læs mereVejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale
Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund for vejledningen... 3 1.2 Lovgivningsmæssig
Læs mereVejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale
Vejledning om risikovurdering for halebid og om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund for vejledningen... 3 1.2 Lovgivningsmæssig
Læs mereLandstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn
Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn Kapitel 1 Lovens formål og anvendelsesområde 1. Landstingslovens formål er at sikre dyr forsvarlig behandling og bedst mulig beskyttelse mod smerte,
Læs mereFLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion
FLOW I SYGESTIERNE Dyrlæge Kirsten Pihl, SEGES Svineproduktion og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, SEGES Svineproduktion Kongressen 2017 Herning HVEM ER VI? Lisbeth Ulrich Hansen Chefforsker SEGES Svineproduktion
Læs merePRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE
PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE TILLÆG TIL DANISH PRODUKTSTANDARD MARTS 2018 VERSION 1 Introduktion Produktstandard for TICAN Englandsgrise udgøres af DANISH Produktstand suppleret med nærværende tillæg
Læs mereBedre velfærd for svin
Bedre velfærd for svin maj 2019 BEDRE VELFÆRD FOR SVIN D18-333437 6 INITIATIVER SOM FORBEDRER VELFÆRD FOR SVIN I DANMARK Baggrund Danmark har verdens største svinehold målt i antal svin per indbygger.
Læs mereZink. Fødevarestyrelsens dialogmøde for praktiserende dyrlæger. Vejen d. 27/ Sandie H. Hald, dyrlæge
Zink Fødevarestyrelsens dialogmøde for praktiserende dyrlæger. Vejen d. 27/10 2016 Sandie H. Hald, dyrlæge Hvorfor er vi begyndt at interessere os mere for forbruget af zinkoxid? 3 / Fødevarestyrelsen
Læs mereVETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011
Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 05.12.2011 VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE I MINKFARME I 2011 Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold har i perioden fra august til oktober gennemført en målrettet kontrolkampagne
Læs mereBekendtgørelse om frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning 1)
Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Område og definitioner Kapitel 2 Krav til og egenkontrol med svinebesætninger Kapitel 3 Krav til slagterier Kapitel 4 Krav til øvrige virksomheder Kapitel 5 Krav
Læs mereVELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN
VELFÆRD I SVINEPRODUKTIONEN - HVOR GÅR GRÆNSEN Videncenter for Svineproduktion 2. Hovedforløb 2017 HALM SOM RODE- OG BESKÆFTIGELSESMATERIALE Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Hvilket niveau er acceptabelt på din
Læs mereSyge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport
Syge dyr, Opstaldning, transportegnethed og transport Indlæg Videncenter for Dyrevelfærds konference 21 nov. 2012 i København v/ Stig Jessen Dyrlæge 1991 1991-2003 2003-2006 2006 2009 2009- Stig Jessen
Læs mereMedicin. Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm
Medicin Hvad kan jeg og hvad må jeg? v/ Dyrlæge Randi Worm Dyreværnsloven Hvad skal vi og hvad må vi? Bekendtgørelse af dyreværnsloven 1) Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 344
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik UDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik FORBEREDENDE 2001/0021(CNS) 5. april 2001 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og
Læs mereKontrol af dyrevelfærd
Kontrol af dyrevelfærd 2 Kontrol af dyrevelfærd Hvorfor kontrollere dyrevelfærd? Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under
Læs mereFødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer
Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 1 Indledning...2 1.1 Baggrund for vejledningen...2 1.2 Formål med vejledningen...2 1.3 Lovgrundlag...2
Læs mereSlutrapport for kampagnen. Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer
J. nr.: 2017-10-60-00184 Den 14.12 2018 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne slagtesvin og søer INDLEDNING I forbindelse med Fødevarestyrelsens kontrol i svinebesætninger i de
Læs mereVejledning om beskæftigelses- og rodematerialer
Vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 1.1 Baggrund for vejledningen... 2 1.2 Formål med vejledningen... 2 1.3 Lovgrundlag... 3 1.4
Læs mere2. Ved erhvervsmæssig handel med katte forstås i denne bekendtgørelse erhvervelse af katte med videresalg for øje.
Udkast til bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af katte samt kattepensioner og katteinternater I medfør af 18, stk. 2, og 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343
Læs mereHelhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet
J.nr.: 2016-34-114-00716 Oprindeligt dokument 8. marts 2016 Helhedsvurdering ved sanktionsvalg på veterinærområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Valg af virkemiddel på grundlag af de foreliggende
Læs mereBest practice i drægtighedstalden
Best practice i drægtighedstalden Kaj Vestergaard, VSP Årsmøde i Vet -Team 12. november 2013 Indhold Målet Dagligt tilsyn Socialisering Brug af sygesti Gruppering - indretning Huld og klove Strøelse FVST
Læs mereJustitsministeriet Civil- og Politiafdelingen
Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 6. juni 2006 Kontor: Dyrevelfærdskontoret Sagsnr.: 2006-5401-0032 Dok.: AWE40674 Udkast til Bekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde
Læs mereSUNDHEDSSTYRING. Dyrevelfærd 2018
SUNDHEDSSTYRING Dyrevelfærd 2018 VELFÆRDSUDFORDRINGER I SVINEPRODUKTIONEN ELLER SKULDERSÅR ER DET ET PROBLEM? SKULDERSÅRSMÅLER SKULDERSÅRSMÅLER 3 NIVEAUER Ingen eller små skuldersår: Ingen hudforandringer
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereVejledning til den grønlandske dyreværnslov
15. juni 2013 Vejledning til den grønlandske dyreværnslov Denne vejledning vil i hovedtræk gennemgå Landstingslov nr. 25 af 18. december 2003 om dyreværn. Lovens formål Lovens formål er at sikre dyr forsvarlig
Læs mereKontrol af dyrevelfærd 2005
Kontrol af dyrevelfærd 25 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport, på slagterier og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyrevelfærd, kvalitet og markedsføring Kontrol
Læs mereKONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I
KONTROL MED DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER I 2016 DYREVELFÆRD I BESÆTNINGER MED LANDBRUGSDYR OG HESTE I 2017 1 2017 DYREVELFÆRD I DANMARK - BESÆTNINGER MED LANDBRUGSDYR OG HESTE MED RESULTATER FRA VELFÆRDSKONTROLLEN
Læs mereLovtidende A. 2014 Udgivet den 20. maj 2014. Bekendtgørelse af lov om hold af heste. 15. maj 2014. Nr. 472.
Lovtidende A 2014 Udgivet den 20. maj 2014 15. maj 2014. Nr. 472. Bekendtgørelse af lov om hold af heste Hermed bekendtgøres lov om hold af heste, jf. lovbekendtgørelse nr. 251 af 8. marts 2013, med de
Læs mereDANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2. Videncenter for Svineproduktion
DANISH PRODUKTSTANDARD JANUAR 2015 VERSION 2 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (Bilag 1) sammenfatter kravene til produktion
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED
Ref. Ares(2018)2230777-26/04/2018 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR SUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED Audit og analyse på sundheds- og fødevareområdet GD (SANTE) 2017-6123 ENDELIG RAPPORT OM EN AUDIT
Læs mereVelfærdskontrol i besætninger 2008 og 2009 registrerede overtrædelser
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 361 Offentligt 1. oktober 2010 Velfærdskontrol i besætninger 2008 og 2009 registrerede overtrædelser For velfærdskontrollen i besætninger
Læs merePå baggrund af sagsakterne skønnes de sygelige tilstande at have været til stede dels uger
2015-32-0152-00049 Udateret skrivelse fra Østjyllands Politi Efter en anmeldelse om mulige dyreværnsmæssige problemer på en svineejendom med plads til ca. 5000 smågrise i vægtintervallet 7-30 kg, aflægger
Læs mereSlutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger
J. nr.: 2015-10-60-00116 30-08-2016 Slutrapport for kampagnen Håndtering af syge og tilskadekomne dyr i konventionelle mælkeleverende kvægbesætninger og slagtesvinebesætninger INDLEDNING Fødevarestyrelsen
Læs mereDyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd
Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: En mærkningsordning for dyrevelfærd Niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for svin Dyrevelfærdsmærkning for svin baserer sig på principperne beskrevet i den generelle niveaudelte
Læs mereVejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt Vejledning til velfærdskontrol i svinebesætninger Revideret februar 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde samt hundepensioner og hundeinternater
BEK nr 1466 af 12/12/2007 (Historisk) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2006-5401-0032 Senere ændringer til forskriften BEK nr 993 af 06/10/2008
Læs mereRettelsesblad til DANISH Produktstandard
Rettelsesblad til DANISH Produktstandard Ændringer er markeret med gul. Rettet juni 2017 Forsiden: Januar 2016 er ændret til Juni 2017 Organisationsnavn er ændret til SEGES Svineproduktion Alle henvisninger
Læs mereSvineproducent Torsten Troelsen, Herning
Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,
Læs mereVIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro
VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,
Læs mereRegel- og lovgrundlag. Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur
Regel- og lovgrundlag Niels Henrik Henriksen Dansk Akvakultur Lovgivning, baggrund EU-Forordning fra 2005 I Artikel 1 står der at reglerne gælder alle levende hvirveldyr. EU-Kommissionen fastslog i 2006
Læs mereBilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr
(Version 2, 8. februar 2012) Bilag 11: Håndtering af syge/skadede dyr Lovkrav: Bek. nr. 707 5. Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt. Folketinget. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri B 14 - Svar på Spørgsmål 2 Offentligt Folketinget Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato:
Læs mereVETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011.
Fødevarestyrelsen VETERINÆRREJSEHOLDET 4.1.2012 J.nr.: 2011-V4-791-08991/IDXV/KKM VETERINÆRREJSEHOLDETS KAMPAGNE OM OPSTALDING AF KALVE OG UNGKREATURER I 2011. Formål: Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold
Læs mereBesætningsoplysninger
CHR-nr: Besætningsoplysninger Bemærk: Hvis der i besætningen er forskelligt indrettet farestalde eller forskelle i forhold, som relaterer sig til spørgeskemaet så skal du besvare spørgsmålene i forhold
Læs mereHøringssvarene har givet anledning til en række ændringer i bekendtgørelsesudkastet med henblik på præcisering og enklere forståelse af teksten.
NOTAT Dyrevelfærd og Veterinærmedicin J.nr. 2018-15-31-00431 Ref. BEBTH/RIBO/LONDA/BB/C HMNY Dato: 26-11-2018 Høringssvarnotat Bekendtgørelse om halekupering og kastration af dyr (Halekupering af svin)
Læs mereOpmåling af stalde. Natur- og Miljøkonference den 8. juni Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen
Opmåling af stalde Natur- og Miljøkonference den 8. juni 2017 Af Lars Holst Pedersen, Veterinærrejseholdet, Fødevarestyrelsen lahp@fvst.dk Dagsorden A. Introduktion B. Fødevarestyrelsen meget kort C. Fødevarestyrelsen
Læs mere