Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Fremtidens danskfag. 2002/1 marts. Artikler. Bøger. Af Ole Ravnholt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Fremtidens danskfag. 2002/1 marts. Artikler. Bøger. Af Ole Ravnholt"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2002/1 marts Indhold Artikler Fremtidens danskfag Sprog og tekster - alfabetisk Bøger " Vejledning i retskrivning af vejnavne " Engelsk i dansk Fremtidens danskfag Af Ole Ravnholt En arbejdsgruppe om "Fremtidens danskfag", nedsat af Undervisningsministeriet, har spurgt en række faglige og faglig-pædagogiske institutioner om hvilke sprogpolitiske præmisser man efter deres mening kunne lægge til grund for arbejdet med fremtidens danskfag. Det følgende svar har været drøftet i Sprognævnets arbejdsudvalg. Sprogpolitiske udgangspunkter for arbejdet med fremtidens danskfag Det bør være et væsentligt sprogpolitisk mål at dansk bliver ved at være et samfundsbærende og komplet sprog der uden begrænsninger kan anvendes inden for alle områder i samfundet. Det bør også være et væsentligt mål at alle der bor i Danmark, skal kunne tale, skrive og forstå dansk på et niveau der ikke begrænser deres deltagelse i samfundslivet. Dansk - et komplet sprog Det danske sprog har en lang, ubrudt skriftlig tradition, og det har siden 1700-tallet været et komplet, samfundsbærende sprog, dvs. at det har været anvendt inden for alle områder i samfundet: administration, politik, kirke, retsvæsen, massemedier, undervisning og uddannelse, litteratur osv., i videnskaberne dog først fra midten af 1800-tallet, hvor det afløste latin. Som følge af internationaliseringen er denne status ikke længere en selvfølge. Andre sprog,

2 primært engelsk, er blevet mulige alternativer til dansk inden for en lang række samfundsområder, især i videnskaberne, i de højteknologiske virksomheder og i virksomheder med mange internationale kontakter og samarbejdspartnere, men på lidt længere sigt kan en lignende udvikling også tænkes inden for politiske og administrative områder. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at det danske sprogs muligheder for at udvikle sig og optage påvirkninger fra andre sprog holdes ved lige, sådan at dansk også kan anvendes inden for de områder af samfundet der udvikler sig hurtigst, og hvor påvirkningen fra andre sprog er kraftigst. I denne sammenhæng er der god grund til pege på den sproglige, videnskabelige og kulturelle resurse som det nordiske sprogsamfund udgør. Det bør sikres at undervisningen på danske uddannelsesinstitutioner på alle niveauer fortrinsvis gives på dansk, og at underviserne behersker dansk tilstrækkelig godt til at dette er muligt. Det vil medvirke væsentligt til at der udvikles et anvendeligt dansk begrebsapparat inden for alle områder, og et sådant begrebsapparat er vigtigt, både for at fagene kan formidles i offentligheden og i undervisningen på lavere niveauer i uddannelsessystemet, og for at de studerende kan tilegne sig fagenes internationale terminologi. Sproglig bevidsthed og kreativitet Fremtidens danskfag bør bidrage til at styrke det danske sprog ved at udvikle en høj grad af sproglig bevidsthed og kreativitet hos elever og studerende. Sproglig bevidsthed og kreativitet er blandt de vigtigste forudsætninger for at sprogbrugerne kan forholde sig kritisk og udogmatisk til sproglige påvirkninger udefra, i dag især fra engelsk. Sådanne påvirkninger hverken kan eller bør undgås, for en sprogligt kreativ modtagelse og tilpasning af dem er en forudsætning for at det danske sprog kan udvikle sig og bruges i fremtiden, også inden for de samfundsområder hvor den primære udvikling foregår andre steder i verden end her, og hvor det derfor ikke på forhånd er givet at der findes et anvendeligt dansk. Det er vigtigt at være opmærksom på at en god og bevidst beherskelse af modersmålet normalt regnes for at være en af de vigtige forudsætninger for at man kan lære andre sprog godt. For størstedelen af befolkningen er beherskelsen af dansk derfor et nødvendigt grundlag for den tilegnelse af engelsk og andre fremmedsprog der også vil være nødvendig for at kunne klare sig i og bidrage til fremtidens samfund. For at imødekomme anbefalinger fra EU om at alle EU-borgere skal kunne mindst to fællesskabssprog foruden deres modersmål, bør det sikres at alle elever også i fremtiden tilbydes undervisning i mindst to moderne fremmedsprog. Dansk som andetsprog Ca. 5 % af den danske befolkning har ikke dansk som modersmål. Der er ikke noget der tyder på at det er eller vil kunne blive et problem for det danske sprogs status som samfundsbærende og komplet sprog, men det indebærer en vis risiko for at grupper af befolkningen kan blive sat uden for den samfundsmæssige udvikling, bl.a. fordi de ikke

3 behersker dansk tilstrækkelig godt til at kunne deltage, og den risiko bør fremtidens danskfag medvirke til at begrænse. Det vil stille særlige krav, til undervisningen i dansk som andetsprog og til den almindelige danskundervisning, men naturligvis også til undervisningen i andre fag og til andre sektorer i det danske samfund. Det vil være nødvendigt at satse på at udvikle undervisningen i dansk som andetsprog og som fremmedsprog, og også i denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på at et bevidst forhold til modersmålet, som altså ikke nødvendigvis er dansk, er en vigtig forudsætning for at lære andre sprog, herunder dansk, godt. Kravene til fremtidens danskfag En række internationale læseundersøgelser konkluderede i begyndelsen af 1990'erne at danske skoleelever lærte at læse senere, og at de læste langsommere end elever i en række af de lande der blev sammenlignet med, men til gengæld også at de ældre elever læste med større forståelse end deres jævnaldrende mange steder i udlandet. Disse undersøgelser blev anledning til en særlig indsats på læseområdet, for undervisningen i en række fag forudsætter at eleverne fra tredje klasse kan tilegne sig fagligt stof gennem læsning, og det viste sig at der var mange som ikke kunne det. Der findes også undersøgelser som viser at op mod 20 % af den danske befolkning har alvorlige læsevanskeligheder. Der findes ikke tilsvarende internationale undersøgelser (eller nationale, for den sags skyld) af danske skoleelevers skrivefærdigheder. Men det er en almindelig erfaring, fx udtrykt i evalueringen af de videregående uddannelser i dansk/nordisk fra 1997 (se note), at en ret stor gruppe studerende på de videregående uddannelser har problemer med at formulere sig skriftligt på et niveau der svarer til de krav som uddannelsen stiller, og man må gå ud fra at de mange som har læsevanskeligheder, også har problemer med at skrive. Procesorienteret skrivepædagogik har vundet frem i de seneste år, og det er godt, for der er ikke meget der tyder på at de traditionelle undervisningsmetoder hvor vejledningen tager form af rettelse af den færdigskrevne tekst, har den tilsigtede virkning. Der er gode grunde til at fortsætte indsatsen for at udvikle undervisningen i læse- og skrivefærdigheder på alle niveauer i uddannelserne, for kravet om at kunne læse og skrive godt bliver stillet til stadig flere, og utilstrækkelige færdigheder vil blive en stadig større hindring for deltagelsen i samfundets liv, arbejdsmæssigt, politisk og kulturelt. Fremtidens danskfag bør bidrage til at fremme elevernes forståelse for og viden om det danske sprogs opbygning, brug og betydning, bl.a. ved at give dem et elementært sprogvidenskabeligt begrebsapparat der gør det muligt at formulere og diskutere sproglige iagttagelser af tekst og tale. Undervisningen bør også omfatte det danske sprogs betydning og status i samfundet og den sproglige mangfoldighed der findes og udvikler sig i Danmark, herunder den kraftige påvirkning der udgår fra engelsksproget, dvs. amerikansk, kultur og sprog. Sidst, men ikke mindst bør undervisningen i nabosprogene norsk og svensk styrkes, således at eleverne i praksis, ikke blot på papiret, bliver i stand til at forstå talt og skrevet norsk

4 og svensk. Det er ikke noget nyt mål, men i praksis har undervisningen i norsk og svensk sprog i mange år været prioriteret så lavt at målet ikke er blevet opfyldt. Det forudsætter en målrettet, men ret beskeden indsats at opfylde det, og gevinsten vil være dansksproget adgang til et sprogsamfund der omfatter 20 mio. mennesker, en stor udvidelse ikke bare af de sproglige resurser det danske sprogs udvikling kan trække på, men også af de kulturelle og videnskabelige muligheder der står til rådighed. Dansklærerne og deres uddannelse Det er vigtigt at være opmærksom på at de problemer der har vist sig, især med de skriftsproglige færdigheder, men i det hele taget med danskfagets sproglige sider, blandt andet udspringer af at mange dansklærere ikke er tilstrækkelig godt uddannede til at undervise i de sproglige aspekter af faget, og ikke i så høj grad af at læseplanerne for folkeskolen og gymnasiet ikke er gode nok, eller målene ikke tilstrækkelig klare. Der er langt større behov for en udvikling af skolens undervisningspraksis end for ændringer af regelgrundlaget, for det er først og fremmest i praksis at fagets sproglige aspekter er blevet skilt ud som et særskilt og lavt prioriteret område, men en eksplicitering af kravene i læseplanerne og en understregning af at sproget er en integreret del af fagets genstand, kunne godt medvirke til en styrkelse af fagets sproglige sider. Det er dog også betænkeligt at fagets timetal i folkeskolen stadig er meget lavt efter beskæringerne i begyndelsen af 70'erne. Der er derfor et meget stort behov for at styrke de sproglige sider af danskfaget på læreruddannelserne, både på seminarierne og universiteterne og i efteruddannelsen af dansklærere, først og fremmest fordi god undervisning i sproglige færdigheder forudsætter at lærerne har et sprogligt analyseberedskab som sætter dem i stand til at forstå elevernes problemer med at læse og skrive, sådan at undervisning og vejledning kan blive langt mere målrettet end i dag, og det er langtfra alle dansklærere der har et sådant beredskab. I denne sammenhæng er der grund til at gøre opmærksom på det problematiske ved den kraftige beskæring af det samlede timetal til linjefaget dansk på lærerseminarierne med den seneste reform. Den tidligere nævnte evaluering af danskuddannelserne på universiteterne gør opmærksom på at "antallet af fastansatte sproglærere [er] meget lavt, hvilket både nu og på længere sigt skaber problemer". Der er grund til at fastholde og styrke indsatsen for at forbedre og udbygge forskeruddannelsen og rekrutteringen af lærere med videnskabelige kvalifikationer i dansk sprog til de videregående uddannelser, både seminarier og universiteter, for det er en af forudsætningerne for at der for alvor kan tages fat på at udvikle fremtidens danskfag. Note: Videregående uddannelser i dansk/nordisk, Evalueringscenteret, Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn, institutleder. Til indholdsfortegnelsen

5 Sprog og tekster - alfabetisk Af Jørn Lund For lidt over 10 år siden overgik jeg fra en ansættelse som professor i dansk sprog til stillingen som chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi. Mange fortolkede det som udsprunget af et ønske om at prøve noget nyt og ganske anderledes. Ny var da også den organisatoriske og ledelsesmæssige opgave, jeg havde fået, men jeg oplevede i grunden ikke det nye arbejdsliv som et brud med det gamle. Grunden er den enkle, at der var så mange sproglige aktiviteter knyttet til den nye funktion. For det første er sproget det centrale udtryksmiddel i et referenceværk som en nationalencyklopædi. Mere end 80 procent af spaltepladsen er tekst; illustrationsprocenten er på ca. 18 i Den Store Danske Encyklopædi. Værkets forgænger, Salmonsens Konversationsleksikon, blev til i en tid med andre stilidealer og andre fremstillingsformer. Sammenligner man en avis fra begyndelsen af 1900-tallet med én, der er 100 år senere, er det klart for enhver, at "den dannede almenhed" dengang var omgivet af et syntaktisk mere krævende skriftsprog. Det var for mig en uomgængelig nødvendighed at udvikle en ny leksikonprosa, som ikke hang fast i gamle traditioner. Medens det aldrig kan være meningen at undgå fagspecifikke gloser, så kan man gøre en indsats for at forklare dem, og det er både ønskeligt og muligt at gøre noget ved syntaksen. De nyansatte redaktører modtog derfor på deres første arbejdsdag en skrivevejledning på ca. 40 sider med grammatiske og stilistiske overvejelser og med eksempler til skræk og advarsel, letgenkendelige for sprogfolk, men nyttige for mange andre. Der står fx på side 18: Syntetiske konstruktioner kan man omskrive: "-- hans gennem talrige artikler og længere afhandlinger fastholdte og gennem årene stadig uddybede, af den østrigske læge Sigmund Freud inspirerede teorier". Det er bedre at skrive "Teorierne var inspireret af den østrigske læge Sigmund Freud; gennem årene uddybede han dem i artikler og afhandlinger--". "Hans efter onkelens bortrejse til Amerika ganske uventede arv", "en i perioder særdeles smertefuld, undertiden næsten invaliderende under rejsen pådraget tropesygdom" er eksempler af samme art. Definitioner som den flg. (vedr. sport ) er heller ikke heldige i et leksikon. Den stammer fra Ordbog over det danske sprog: "--en (efter visse gældende regler udøvet, systematisk, men uden erhvervsmæssigt øjemed dreven, især i fri luft udført) virksomhed, der kræver et vist maal af legemlig anspændelse og færdighed, og som udøves med det formaal at skaffe udøveren den tilfredsstillelse ell. lystfølelse, der ligger i at overvinde de med virksomhedens rette udførelse forbundne vanskeligheder, kappes med andre, overgaa dem i konkurrencer, især tillige: udvikle sin legemlige dygtighed, styrke, hurtighed, smidighed, sundhed; --"

6 Fagsprog og dagligsprog Som nævnt viste syntaksen sig lettere at regulere end gloserne, hvad der hænger sammen med vor tids fagspecialisering. Alene antallet af forfattere taler sit tydelige sprog. Medens Salmonsens Konversationsleksikon fx kunne klare sig med et par håndfulde medicinske eksperter, måtte vi op på flere hundrede. Og sådan har det været hele vejen igennem. Det var ikke noget mål for os at have så mange forfattere som muligt, men når vi kom op på ca , hang det blandt andet sammen med adskillige pasmeldinger. Langt de fleste ville gerne bidrage til værket, men var der en kollega, som på et enkelt område besad større sagkundskab, afstod man. Et felt som anæstesi kunne fx ikke dækkes af én ekspert. Videnskabernes specialisering medfører et mere differentieret, varieret og varierende ordforråd; det kan ikke være anderledes. Dette ordforråd er i vore dage ofte engelskpåvirket, men gloserne er i vid udstrækning udviklet på grundlag af de klassiske sprog, latin og græsk. Da komponenterne i mange af ordene således er internationale, kan fagsprogsterminologien paradoksalt nok være lettere at gennemskue end den specialiserede og ofte uddistancerede nationale terminologi. Men undertiden bruger de faglige miljøer fagterminologien på forskellig måde, og det medfører grænseproblemer. Kemikeren og lægen vil ofte kalde det samme stof ved forskellige navne. Læger bruger fx ofte kvælstofforilte om det gode stof lattergas, og det kan vist få mange kemikere til at ryste på hovedet. Farmakologen insisterer på at skrive om virkningerne af brintoverilte og vil ikke vide af hydrogenperoxid. Her må man i udadvendt og mellemfaglig kommunikation ofte gå på listesko og vælge kompromiset, fx at skrive det alternative navn i parentes. Terminologisk har vi stået i samme situation, som man har gjort i de norske og svenske nationalencyklopædier. Inden for de fleste fag er der i de skandinaviske sprog tradition for en vekselvirkning mellem hjemligt og fremmed. Ser vi fx på formidling af sprogvidenskab, pendles der mellem dansk og latin. Vokaler og konsonanter er ved at udkonkurrere selvlyd og medlyd, snart siges der substantiv og subjekt, snart navneord og grundled. Syntaks har nærmest fortrængt det lidt misvisende udtryk ordføjningslære, til gengæld har genus ikke haft held til at sejre over køn, ligesom ental og flertal står distancen i forhold til singularis og pluralis. Inden for edb-området har dagligsproget på samme måde valgt en kombinationsløsning. Vi kan sidde foran en skærm, med et tastatur, skrive ud på en printer, vi kan gemme et dokument, vi kan betjene os af skiftenøglen eller escapeknappen, vi kan delete eller slette, vi kan tænde for computeren eller pc'en osv. Dansk, engelsk, klassisk terminologi i en særlig kombination -- med den usikkerhed, der ofte er karakteristisk for terminologien i den første fase, når den tager springet fra de lukkede cirkler til de mere åbne. Encyklopædien har skullet foretage mange valg. Forfatterne er blevet rådspurgt, men har ikke altid fået det sidste ord. De er professionelle inden for deres fag, men jo ikke inden for terminologi, sprogvidenskab eller dansk - og slet ikke altid inden for formidling. I halvfjerdserne blev den lille elektroniske regnemaskine hver mands eje. På engelsk hedder den (pocket) calculator. Det har vi i dansk oversat til lommeregner. Det er da til at forstå. Computeren har vi derimod haft forskellige benævnelser for. Datamaskine kan bruges, men

7 mange forbinder dét med den tidlige generation af såkaldte elektronhjerner, med store skrumler, der tog stor lagerplads. Datamat er en tredje betegnelse; den tilskrives den danske datalog Peter Naur. Mange dataloger foretrækker betegnelsen datamaskine, men encyklopædien skriver computer. Alle de tre ord er fremmedord i dansk. Computer og data har det til fælles, at ordene knytter sig til gamle latinske rødder, men på computer høres det, at engelsk er gennemgangssproget. Betegnelserne er blevet akklimatiseret, og de bøjes på dansk: computer-computeren-computere, computerne. Ikke noget med computers. Afløsningsordet brikker for chips er heller aldrig rigtig slået an, og hardware og software har på det nærmeste udkonkurreret henholdsvis maskinel og programmel; og harddisk har sejret over fast pladelager. Hele feltet viser en blanding af hjemligt og fremmed, af kampen mellem normeringsforsøgene og de fri sproglige markedsmekanismer. Encyklopædien vil give læserne svar, dér hvor de spørger. Første svar skal ikke være "du stiller et forkert spørgsmål". Sådan kan en henvisning til et andet opslagsord virke. Endnu værre er det, hvis der ikke står noget, dér hvor man søger svaret. Vi har som nævnt valgt i almindelighed at bruge computer, harddisk, chips mv. Men det betyder ikke, at data eller sammensætninger hermed ikke forekommer; fx hedder en gren inden for sprogvidenskaben datalingvistik, og vi har stikord som datakommunikation, datakriminalitet, datalogi, datamat og datalære. Sundhedsvidenskaberne Inden for sundhedsvidenskaberne har der naturligvis også skullet træffes mange valg. Vi siger ikke længere faldende syge, men epilepsi, kræft konkurrerer med cancer, ungdomssløvsind er erstattet af skizofreni - og mange betegnelser har slet ikke noget dansk sidestykke. Influenza og difteri(tis) er fx indgået i dagligsproget uden noget hjemligt parallelord. Sukkersygespecialisten kan udmærket betjene sig af betegnelsen diabetes, for den er udbredt i dagligsproget. Derimod kan han ikke bruge ordet pankreas ukommenteret, men bør anvende det hjemlige ord med større aktionsradius bugspytkirtel. Til konkurrencen mellem hjemlige og fremmede betegnelser knytter der sig ofte stilistiske og ideologiske forskelle. Næsten alle danske betegnelser for abort er belastet af bibetydninger, eller de er tunge og gammeldags: fosterfordrivelse, svangerskabsafbrydelse osv. Vi har valgt fremmedordet abort som opslagsord. Hele tiden har der skullet træffes valg. Skulle anæmi eller blodmangel være opslagsord? Skulle man skrive om angstdæmpende midler under a, eller skulle de behandles under stikordet psykofarmaka? Skulle man vælge arteriosclerose eller åreforkalkning, parese eller lammelse, hovedpine eller cefalalgi, anæstesi eller bedøvelse? Vi valgte den indgang, der ville være nærliggende for målgruppen; men vi har ikke haft målgruppen siddende i en glasklokke; vi måtte skønne. Og vi skønnede ikke ud fra fundamentalistiske overvejelser om, at den dansksprogede betegnelse bør vælges, ej heller har vi været følgagtige over for eksperterne, hvis de pegede på en blind indgang. Vi har

8 ønsket at give læserne svar med det udgangspunkt de har - uden at stille os bedrevidende an ved indgangen. I de tilfælde, hvor vi har valgt den fremmedsproglige indgang, skyldes det, at den står stærkt, eller at dagligsproget ikke har noget bedre alternativ. Vi har valgt prostata, ikke blærehalskirtel, anoreksi (anorexia nervosa), ikke (nervøs) spisevægring, mononukleose, ikke kirtelfeber osv. - men naturligvis har vi ledt læsere med andre opslagsforventninger den rette vej - med en henvisning. Stednavne Geografer kunne også have problemer med at træffe valg. Også her fulgte vi gængs praksis. Syd for den nuværende danske grænse er der en del stednavne med dansk tradition. Den har vi fulgt i tilfælde som Slesvig, Flensborg, Slien m.fl. Men i stedet for Frederiksstad valgte vi Friedrichstadt, for den tyske form står stærkere i det dansksprogede område som helhed. På samme måde kalder vi Roma for Rom, Praha for Prag, Athenai for Athen og Lisboa for Lissabon. Men grænsetilfælde slipper man ikke for. Firenze har (i hvert fald for en periode) fortrængt Florens, Napoli har udkonkurreret Neapel (undtagen i talemåden 'Se Neapel og dø') - men har Venezia sejret over Venedig? Vi tror i hvert fald, at den italienske form er på vej til det. Bruxelles findes også i varianten Bryssel; vi har valgt den fransksprogede indgang, fordi den ser ud til at fortrænge den anden, og Skt. Petersborg har placeret Leningrad i en historisk niche; så vi har valgt Skt. Petersborg. Nogle geografilærere kæmper en heroisk kamp mod sejlivede danske sprogvaner for at få eleverne til at sige Nederland i stedet for Holland. Holland, siger de, er blot en del af Nederland, en provins. Og de sætter trumf på ved at sige, at vi jo heller ikke ville finde det rimeligt, hvis vort land blev opkaldt efter en enkelt region, Fyn fx. Nederland svarer bedst til landets officielle betegnelse. Slår man i telefonbogen op for at finde Hollands ambassade, henvises man til Nederlandenes ambassade - Nederlandene i flertal. Men for mange danske er Nederlandene en betegnelse, der dækker mere end ét land. Vi har valgt Holland som opslagsform, fordi dén betegnelse står langt stærkest i dansk sprogbrug; også radio og tv anvender Holland. De betegnelser, der bruges lokalt, kan ikke uden videre siges at være rigtigere end dem, der bruges andre steder. København er den korrekte danske form, men ingen skal hævde, at det er ukorrekt at bruge betegnelser som Copenhagen, Copenhague osv. i andre sprog. Tyskerne kan heller ikke hævde, at Deutschland er den korrekte form i andre sprog end tysk. Vi har lov at bruge betegnelsen Tyskland, englænderne betegnelsen Germany og franskmændene betegnelsen Allemagne. Alle disse valg gøres yderligere uproblematiske derved, at vi på pladsen umiddelbart efter opslagsformen har valgt at meddele stednavnenes lokale betegnelse, hvor denne ikke falder sammen med den danske. Naturvidenskaberne

9 Inden for naturvidenskaberne har der også skullet træffes mange valg. Den internationale form er anvendt, medmindre der er tradition for en dansk form i dagligsproget. Derfor skriver vi henholdsvis cadmium, caesium og ethanol - og jod, klor og fosfor. Det er hovedprincippet, som kan fraviges, hvor artiklens publikum er entydigt skolet i den faglige tradition, ligesom reglerne kan suspenderes i særlige udtryk og sammensætninger. Vi skriver således hydrogen (brint), carbon (kulstof), oxygen (ilt), men alligevel brintbombe, kulstof 14-metoden og iltmaske. Retstavning Retskrivningsordbogen 1986 var i almindelighed rettesnor for alle forfattere. Men af praktiske grunde måtte der foretages en række valg mellem de forskellige valgfri former, så læseren ikke distraheredes af, at der snart stod resurse, snart ressource, snart bagerst, snart bagest osv. Sammen med Erik Hansen, formand for Dansk Sprognævn, og Ebba Hjorth, leder af Den Danske Ordbog, udgjorde jeg en øksehugskomité, som udpegede flere hundrede valgfri former som dem, der skulle følges. Alle forfattere fik tilsendt en lille handy tryksag Skriv regelret, som angav principperne for udarbejdelse af artikler, herunder vejledning om brug af forkortelser. I første fase udsendte vi også Paul Hammerichs efterladte manuskript med staldfiduser til læseligt sprog. Poul Holck illustrerede, og jeg navngav den lille bog i forfatterens ånd Skriv, slet og ret. Nogle faglige miljøer holder sig ikke tilbage fra at forgribe sig på dagligsprogets stavekonventioner. Ornitologer ønsker at stave visse fuglenavne på en ikke-autoriseret måde: Stillids skal staves stillits, synes de, edderfugl skal staves med ét d osv. I fagkredse har man ligeledes ønsket at stave Muhammed med a: Muhammad. En del geologer ønsker at særskrive elementer i sammensatte ord: Vejlefjord Formationen - idet de oven i købet skriver andetleddet med stort, en sprogbrug som også visse lægelige skribenter har ønsket at betjene sig af - uden tvivl efter engelsk mønster. Hvor man i dagligsproget taler om mongolisme, kan læger tale om patienter med Down's syndrom; det kan vi følge dem i -- men vi vil ikke gengive det Down's Syndromet. Det er et brud på dansk praksis. Og vi har heller ikke fulgt vores fortræffelige konsulent i tekstiler, der med en lidenskab camoufleret af stor forsigtighed forespurgte, om tekstil(er) af hensyn til fagmiljøets traditioner ikke kunne staves textiler. Svaret var nej. Samme svar gav vi den sympatiske zoolog, der med venlig indstændighed påpegede det ønskelige i, at vi ikke som Retskrivningsordbogen skulle skrive orangutang, men vælge den eneste fornuftige gengivelse orangutan. Hvis encyklopædien gav efter for særsproglige traditioner, ville læserne alt for ofte gå forgæves. Udtale Encyklopædiens lydskrift har givet anledning til mange kommentarer, ikke fordi redaktionen har valgt Danias Lydskrift, men fordi adskillige fagfolk har været utilfredse med den norm, værket sætter op for gengivelsen af visse fremmedord. Princippet er nemlig at angive den udtale, som i det danske sprogsamfund nyder størst udbredelse i standardsproget, og kun at oplyse om udtaleforhold, hvor der er udbredt usikkerhed. Det er

10 imidlertid ikke fastsættelsen af rigsmålsnormen, der har fremkaldt kritik, men selve dette undertiden at anføre en dansk udtaleform, som ikke er i overensstemmelse med udtalen i det långivende sprog. Således har vi fx tilladt os at afvige fra fransk i gengivelsen af Bilmærket Citroën, som har en dansk pseudofransk udtale på "-æng", klart forskellig fra den franske form uden nasalvokal (rimende på ven). Og vi kunne ikke drømme om alene at gengive den franske udtale af Beaujolais eller Béarnaise. Om Brut oplyses både den danske og den franske udtale, hvad der har irriteret mangen frankofil. På samme måde oplyses både den gængse danske og den amerikanske udtale af Truman Capote, til ærgrelse for en hel del amerikanskkyndige litterater. Kendte komponister som Mozart, Bach, Haydn, Brahms, Schubert og Beethoven har i århundreder haft en dansk udtale, som er klart forskellig fra den tyske. Der er bl.a. stød i Mozart og Schubert (rimer på Hubert) og ofte i Beethoven, og Bach ender på g i dansk standardudtale. Det virker unaturligt at bruge tyske udtaleformer. Fremmede stednavne har på samme måde dansk udtale, når de hyppigt har været anvendt. Vi har veletablerede danske udtaleformer af Wien, Berlin og Paris. Kun en krukke vælger den franske udtale af Paris og den britiske udtale af London. De danske udtaleformer er så selvfølgelige i disse tilfælde, at encyklopædien ikke engang behøver anføre dem. Til gengæld beholder sjældnere navne ofte deres fremmedsproglige form. Det hedder Le Havre på fransk, ikke noget andet, ligesom vi siger Southampton, på engelsk, så godt vi nu kan. Og den tyske by Regensburg har kun en tysk udtale. Men den danske ydmyghed over for fremmede sprog viser sig ikke kun på udtalesiden. Mange accepterer ikke, at ord fra andre sprog får deres danske staveform. Det danske ord Rom anses for at være mindre korrekt end det italienske Roma, og de tyskinspirerede navne Venedig og Neapel har som nævnt tabt terræn til Venezia og Napoli, sådan som Mailand for Milano gjorde det for hundrede år siden. Danskerne har samme ret som andre til at følge konventionerne i deres sprog, også når sprogformen kommer på tværs af forholdene i det långivende sprog. Encyklopædien skal afspejle de rådende sprogforhold i Danmark og kan ikke påtage sig at være udtaleordbog for alverdens sprog. Alverdens sprog Men vi har skrevet om alverdens sprog. Man kunne på basis af encyklopædiens tekster udgive et tobindsværk med ret omhyggelige beskrivelser af sprogene i verden - og måske gør vi det! Men indtil videre kan man glæde sig over, at der aldrig før har været skrevet så indgående om så mange sprog på dansk. De første artikler skrev jeg selv - som prøveartikler til drøftelse af fremstillingsform og niveau, dels i encyklopædiens videnskabelige råd, dels i den nytiltrådte redaktion. Jeg skrev om norsk sprog, om nynorsk og om Ivar Aasen. Men i øvrigt har jeg prøvet at styre min lyst til at skrive, uden dog at afholde mig fra det. For sproget er den røde tråd i mit arbejdsliv, hvad enten det har drejet sig om forskning og undervisning på Københavns Universitet og Danmarks Lærerhøjskole, om ord, opsat

11 alfabetisk i ordbøger og leksika, om udveksling af ord og tekster i aviser, elektroniske medier og bøger, eller om normerings- og korrekthedsdrøftelser i Dansk Sprognævn. Men undertiden har jeg haft de største oplevelser mellem linjerne, når sprog er blevet til litteratur. Det står der også en del om i encyklopædien! Jørn Lund (f. 1946) er professor, chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, direktør i Gyldendals Forlag, medlem af Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Bøger "Vejledning i retskrivning af vejnavne" Denne illustrerede vejledning udkom i februar 2001, et lysegrønt hefte. Den ene af dets tre forfattere er fra Institut for Navneforskning, Københavns Universitet, de to andre fra Dansk Sprognævn. Skrivemåden af gadenavne findes der noget om i årsberetninger fra Sprognævnet. I beretningen for finansåret 1955/56, s. 8, refereres et svar til stadsingeniøren i Århus om stavemåden for gadenavne, mest om de skal i ét eller flere ord. Og i beretningen for 1964/65 er der gengivet et udførligt svar med anbefalede regler netop for sammenskrivning og særskrivning af gadenavne. I begge disse årsberetninger tales der altså om gadenavne, selvom også navne på -vej, -stræde, -sti osv. er mellem eksemplerne. Det største værk på dette emneområde, fra 1970, hedder Dansk Gadenavneskik. Men engang i 1978 blev Gadenavneudvalget (på Københavns Rådhus) til Vejnavnenævnet. Så der er måske ikke grund til at undre sig over at den nye vejledning bruger ordet vejnavne, ikke gadenavne. Det som fylder mest i den, er spørgsmålet om navnet skal i ét eller flere ord. Her nævner den at når det andet led i navnet er plads, torv, have mfl., skal navnet i to ord, således Larsens Plads, Store Torv, Vesterbros Torv osv., men her er det godt at heftet nævner et par undtagelser som ikke var med i Sprognævnets årsberetning for 1964/65, nemlig de traditionelle skrivemåder Akseltorv (og Axeltorv), Gammeltorv, Nytorv (foruden Gråbrødretorv). Selvfølgelig nævner heftet også de mange navne som begynder med et fornavn, altså Niels Juels Gade, Peter Bangs Vej osv., eller et eller flere forkortede navne, fx H.C. Andersens Gade, I.H. Mundts Vej: de skal være i (mindst) tre ord. Skrivemåder som "Niels Juelsgade" og "I.H. Mundtsvej" er jo urimelige fordi hverken gaden eller vejen selv har et fornavn eller forbogstaver, men kun personen. Hvad der gælder fornavne og forbogstaver, gælder naturligvis også titler som dronning og prins, fx Prins Buris Vej. Sekretæren i Gadenavneudvalget på Københavns Rådhus begrundede i sin tid hvorfor skrivemåden "Prins Burisvej" er udelukket, med at der ikke er noget prinseligt ved den vej (men kun ved

12 personen)! Vejledningen nævner et par andre tilfælde hvor et vejnavn skal i tre ord, men hvor man kunne være fristet til at skrive i to, fx Store Mølle Vej (nemlig den på Amager). Den er ikke en Møllevej som er stor, men har navn efter ejendommen Store Mølle. Omvendt er der et vejnavn som mange tror skal i to ord, men som skal i ét: Amagerfælledvej. Det er nemlig ikke en Fælledvej som er på Amager (en vej på Nørrebro i København hedder Fælledvej), men en vej ved Amager Fælled (derfor er det er spørgsmål om ikke skrivemåden "Storemøllevej" var bedre end Store Mølle Vej). Noget lignende gælder Vesterfælledvej. Et lille afsnit i vejledningen kaldes Stavning, og dér står at vejnavne som hovedregel staves i samsvar med Retskrivningsordbogen. Vejledningen nævner dog en undtagelse: Sverrigsgade i København. Retskrivningsordbogen har Sverige, men gaden har haft sit navn siden 1901, og dengang gav den officielle retskrivningsordbog valgfrihed mellem de to skrivemåder af landets navn. Her har man altså respekteret traditionen. Det har man i København også i en række andre gadenavne hvis første led er et udenlandsk stednavn, således navne på steder i Sverige: Herjedalgade (på svensk Härjedalen), Jemtelandsgade (Jämtland), Uplandsgade (Uppland) og Upsalagade (Uppsala). Noget lignende gælder et par københavnske gadenavne med et navn på et sted i Tyskland som første led: Lyneborggade (Lüneburg), Meklenborggade (Mecklenburg) og Nyrnberggade (Nürnberg). Et meget lille stavningsspørgsmål behandles også i vejledningen: genitiv (ejefald) af efternavne på -s som er en del af et vejnavn. Officielle skrivemåder er fx Georg Brandes Plads, L.I. Brandes Allé og Dalgas Avenue. Men vejledningen råder til at bruge apostrof, fx Georg Brandes' Plads, for de som ikke kender efternavne som Brandes og Dalgas, kan jo tro at personen hedder "Brande" og "Dalga" (tænk på Hostrups Have, Tietgens Plads osv.). Selvfølgelig har vejledningen ikke kunnet undgå at have lidt om bogstavet å kontra dobbelt-a. Den nævner at når et personnavn indgår i et vejnavn, skal dobbelt-a bevares, fx Jeppe Aakjærs Vej og Søren Kierkegaards Plads. Her er der således tale om navne på personer, ikke navne på steder. Når derfor fx Nygårdsvej og Vestergårdsvej (begge i København) er med å, er det fordi de er opkaldt efter ejendomme, ikke efter personer. Et morsomt spørgsmål om dialekter i vejnavne er tangeret i forbindelse med et foto fra Sønderjylland af et skilt: Æ Stajsvej (dvs. Stadsvejen).Vejledningen nævner ikke andre eksempler, men Postadressebog 1992 (der findes vistnok ikke nogen nyere), s. 531, giver fire andre eksempler: Æ Gammel Havn (i Hvide Sande), Æ Skovbryn (i Hejlsminde), Æ Stoksti (i Jejsing) og Æ Towt (på Mandø). Alt i alt er vejledningen en god og grundig hjælp for kommunerne når nye gader, veje osv. skal have navn (eller når eksisterende vejnavne ønskes ændret). Der er dog ét spørgsmål som kommunerne ikke får svar på i vejledningen, og som Sprognævnet ofte har fået stillet, men det er også meget svært at give, især hvis svaret skal være kort (og det ønsker nok de fleste). Det er om fuge- eller binde-s. Hvorfor fx

13 Teglgård- stræde uden noget -s- før -stræde, når der er -s- i Vingårdsstræde? Og hvorfor har Herjedalgade ikke -s- efter -dal-, når Arendalsgade, Lærdalsgade og Grøndalsvej (foruden Jostedalsbræen!) har? Spørgsmålene om -s- i vejnavne er behandlet i Bent Jørgensen: Dansk Gadenavneskik (1970), s , men at komprimere de 12 sider til fx én side er nok umuligt! Arne Hamburger Bent Jørgensen, Birgitte Brinkmann Thomasen og Anita Mai Ågerup: Vejledning i retskrivning af vejnavne, 2001, 15 sider, 20 kr. + porto (købes hos Dansk Sprognævn); Dansk Sprognævns skrifter [29] Arne Hamburger (f. 1921) er tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Engelsk i dansk "Det danske sprogs status i 1990'erne" Nordisk Ministerråds Sprogpolitiske Referencegruppe valgte i anledning af Det Europæiske Sprogår i 2001 at arbejdet med de nordiske sprog skulle resultere i en kortlægning af de sprogpolitiske initiativer i årtiet og en kortlægning af forekomsten og udbredelsen af domænetab. Den Sprogpolitiske Referencegruppe beskrev opgaven og udpegede en person i hvert land til at udføre opgaven. I Danmark blev det seniorforsker i Dansk Sprognævn Pia Jarvad. Dansk Sprognævn har nu udgivet den danske rapport i sin skriftserie. I rapporten beskrives hvordan det engelske sprog er blevet et internationalt hjælpesprog, og hvilken status det danske sprog har i en tid som præges både af globalisering og af behov for dyrkelse af lokale særpræg. Rapporten dokumenterer hvor gode (eller dårlige?) danskerne er til dansk og til fremmedsprog. Desuden samler den de relativt få love, regler og forskrifter som fastlægger det danske sprogs status, og som udpeger det rigtige eller korrekte sprog. Endvidere er de forskellige former for tiltag som aktivt søger at "fremme, styrke og værne et sprog" beskrevet. I rapporten gennemgås dansk sprog med hensyn til domænetab. Domænetab er det fænomen at et sprog holder op med at blive brugt inden for bestemte områder fordi der fortrinsvis anvendes et fremmedsprog. Det er her der er en risiko for at dansk på længere sigt henvises til en skyggetilværelse i yderområderne af samfundet. De undersøgte hovedområder er skole og uddannelse, videnskabens sprog, næringslivets sprog, administrationssprog og EU, kulturens sprog og sproget i forbrugslivet og privatlivet. Her er nogle af konklusionerne:

14 Globalt set er der to tendenser der gør sig gældende i dag: internationalisering og lokalisering, og de gælder ligefuldt for det danske samfund. Der er et internationalt krav om at vi som danskere skal beherske andre sprog eller i det mindste det internationale hjælpesprog engelsk, og samtidig er der behov for at styrke vores lokale særpræg, at dykke ned i det nære samfund, i vores region eller nation ved at styrke nationalsproget, der opleves som en af de vigtige fællesnævnere for kulturen. Men danskerne har stigende problemer med at læse (og dermed også at skrive): antallet af danskere med læseproblemer er fordoblet siden 1991, og det er stadigt voksende. En undersøgelse har vist at omkring 1 mio. danskere har svært ved at læse, og at danskerne i virkeligheden ikke er så gode til engelsk, eller for den sags skyld til andre fremmedsprog, så et stadig mere dominerende engelsk kan give reelle problemer for den store gruppe af engelsksvage. Det sproglige klima og den sprogpolitiske debat har i slutningen af 1990'erne givet anledning til en noget diffus debat med synspunkter på både stort og småt. Mest positivt overraskende er det at der har været så mange initiativer på det sprogpolitiske område, offentlige så vel som private, og skal man tage varsel af disse sprogpolitiske initiativer, så er der fremtid i dansk sprog. I skolen fokuseres mere og mere på engelsk alene, og det er blevet sagt at Danmark kun vil få andenhåndskontakt til rige kulturtraditioner som den tyske, franske, spanske og russiske og derfor kun vil få andenhåndsføling med store og væsentlige europæiske og latinamerikanske markeder. Videnskabens sprog er i dag engelsk, og det understøttes af et øget pres for at især naturvidenskabelige forskere publicerer deres arbejder i internationale grundvidenskabelige tidsskrifter. Der er et øget krav om at bruge engelsk som koncernsprog i danske virksomheder, men indtil videre er det normale at tale dansk indbyrdes. En stadig større del af den skriftlige kommunikation foregår dog på engelsk. Danske politikere og embedsmænd benytter både dansk og andre sprog i deres arbejde i EU, men dansk er vigende i praksis. På det kulturelle område er det uomtvisteligt at vi udsætter os selv for stadig mere global massekultur via tv-serier, tv-kanaler som MTV, udenlandske film osv. Top-ti-undersøgelser viser dog at danskerne foretrækker danske programmer. De engelsksprogede tilbud i tv er forsynet med undertekster som mange gange ikke er for godt gennemarbejdede. Nettet er i sit væsen internationalt og grænseoverskridende, og det fælles internetsprog er engelsk. Omkring halvdelen af danskerne har adgang til internettet hjemmefra. Inden for forbruger- og borgerbeskyttelse er der en række sprogkrav som hovedsageligt peger på dansk som det sprog der skal benyttes i kontakten med borgerne. Tekster som henvender sig til borgerne, og som skal deklarere eller oplyse om en vare, bør i særlig grad være affattede i et godt dansk sprog.

15 I privatlivet er dansk det foretrukne sprog. I fritiden dygtiggør man sig i fremmedsprog, og fordelingen af sprogene afspejler danskernes foretrukne feriemål sydpå. I ungdomskulturen står det engelske sprog særlig stærkt. Brugen af engelsk blandt unge i subkulturer som computer, dødsmetalmusik, hiphopdans er identitetsskabende, og engelsk repræsenterer de unges kulturelle værdier. Pia Jarvad Pia Jarvad: Det danske sprogs status i 1990'erne med særligt henblik på domænetab. Dansk Sprognævns skrifter 32, Dansk Sprognævn sider. Pris: 100 kr. + porto. Købes hos Dansk Sprognævn. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

kampen om sproget 5:5

kampen om sproget 5:5 kampen om sproget 5:5 truslen fra engelsk Før udsendelsen Et arveord er et ord som hele vejen tilbage i sprogets historie er gået videre fra den ene generation til den næste som en fast del af samme sprog.

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler

DEBATTEN. TEMA: dansk eller engelsk. om undervisningsmidler DEBATTEN om undervisningsmidler 9. oktober 2006 no. 3 TEMA: dansk eller engelsk Dårligere resultater på engelsk Danske lærebøger til danske studerende Engelsk som Danmarks officielle andetsprog Vil vi

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017

Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 Student på kun 2 år! 2-årig STX på Studenterkursus 2015 2017 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig

Læs mere

Lad talesproget komme til orde!

Lad talesproget komme til orde! Lad talesproget komme til orde! Af Erik Møller fra Auditorium X Dansk før, nu og i fremtiden? side 181 187, Forlaget Amanda, 1991 Talesprog contra skriftsprog... 2 Tale og skrift to forskellige kommunikationsformer...

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår

Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En kortlægning af danske tidsskrifters vilkår Foreningen af Danske Videnskabsredaktører 1 2 Danske forskere fortjener professionelle tidsskrifter En

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister

Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Ansættelse ved EU-Domstolen for danske jurister Er du cand.jur. eller cand.merc.jur.? Den Europæiske Unions Domstol i Luxembourg beskæftiger mange danske jurister. Er du cand.jur. eller cand.merc. jur.

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16

Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Undervisningsplan for dansk, 10.E 2015/16 Formålet med undervisningen i faget dansk er, at eleverne skal fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog

Læs mere

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole.

Lytte/forstå Du kan forstå essensen i enkel kommunikation med tydelig udtale om konkrete og velkendte emner inden for fx arbejde, fritid og skole. Danskuddannelse 3 på VUF - modulbeskrivelse 1 Modul 1 Du lærer at beskrive, fortælle og kommunikere om hverdagssituationer i et meget enkelt sprog både skriftligt og mundtligt, og du kan til sidst forstå

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8.

Indholdsfortegnelse. Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4. Sin eller ens/sig eller en? 6. Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8. Sprogtip 2012 Indholdsfortegnelse Er brudeparret nervøst eller nervøse? 4 Sin eller ens/sig eller en? 6 Er en kongelig hofleverandør kongelig? 8 På eller i 10 Skal det med stort eller lille 2 12 Dobbeltformer

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010 BLS - Business Language Services When language means business færøsk hindi dansk hollandsk engelsk arabisk fransk polsk græsk portugisisk tysk svensk farsi russisk italiensk tagalog

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009

INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og

Læs mere

Retskrivning og tegnsætning

Retskrivning og tegnsætning Retskrivning og tegnsætning Til afslutningen af D-niveauet hører en prøve i retskrivning. Du skal derfor i løbet af året træne din stavning samt din evne til at sætte komma. Hvis du har meget store vanskeligheder

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Den Merkantile erhvervsuddannelse

Den Merkantile erhvervsuddannelse erhvervsuddannelse Kontor, handel og forretningsservice Hans Henning Nielsen Folkeskole Odense HF fra Odense Katedralskole Lagerarbejder på Gasa Odense Rengøringsarbejde Jysk Rengøring Fabriksarbejder

Læs mere

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle.

Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Dansk Målene med arbejdet i dansk er forventninger til et tilstræbt niveau og altid individuelle. Formålet for danskundervisningen på Mina Hindholm Efterskole: At styrke elevernes lyst til at indgå i skriftsprogligt

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Spild af sprogundervisning

Spild af sprogundervisning Spild af sprogundervisning De sidste mange års sprogpolitik har satset på de forkerte sprog og svigtet de virkeligt nødvendige, viser en analyse fra en professor i kulturøkonomi Chr. Hjorth-Andersen fra

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer?

Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Hvad skal du vide for at bygge din egen computer? Kender du alle de her dele og hvad de gør godt for? Er du mellem 11 og 16 år, og tænker på at sammensætte din egen computer? Så er denne her guide lige

Læs mere

Foreningen for globale danskere. Danes Worldwide

Foreningen for globale danskere. Danes Worldwide Danes Worldwide Foreningen for globale danskere Danes Worldwide Flere end 250.000 danskere opholder sig uden for Danmark i kortere eller længere tid af vidt forskellige årsager. Danes Worldwide er talerør

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

BØRNS SPROGTILEGNELSE

BØRNS SPROGTILEGNELSE BØRNS SPROGTILEGNELSE Når vi ønsker at give børn mulighed og behov for at tilegne sig et stort sprog, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt og ikke stimulere dem. Sprogtilegnelse er

Læs mere

Ansøgningsskema. Udfyldes og sendes til Business Institute pr. post, mail eller fax. Jeg ønsker optagelse på: Pre MBA ANSØGNINGSSKEMA PRE MBA GRØNLAND

Ansøgningsskema. Udfyldes og sendes til Business Institute pr. post, mail eller fax. Jeg ønsker optagelse på: Pre MBA ANSØGNINGSSKEMA PRE MBA GRØNLAND Ansøgningsskema Udfyldes og sendes til Business Institute pr. post, mail eller fax. Jeg ønsker optagelse på: Pre MBA Business Institute A/S, Vesterbro 18, 9000 Aalborg 1 Personlig information Fornavn Efternavn

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere