Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Fremtidens danskfag. 2002/1 marts. Artikler. Bøger. Af Ole Ravnholt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyt fra Sprognævnet. Indhold. Fremtidens danskfag. 2002/1 marts. Artikler. Bøger. Af Ole Ravnholt"

Transkript

1 Nyt fra Sprognævnet 2002/1 marts Indhold Artikler Fremtidens danskfag Sprog og tekster - alfabetisk Bøger " Vejledning i retskrivning af vejnavne " Engelsk i dansk Fremtidens danskfag Af Ole Ravnholt En arbejdsgruppe om "Fremtidens danskfag", nedsat af Undervisningsministeriet, har spurgt en række faglige og faglig-pædagogiske institutioner om hvilke sprogpolitiske præmisser man efter deres mening kunne lægge til grund for arbejdet med fremtidens danskfag. Det følgende svar har været drøftet i Sprognævnets arbejdsudvalg. Sprogpolitiske udgangspunkter for arbejdet med fremtidens danskfag Det bør være et væsentligt sprogpolitisk mål at dansk bliver ved at være et samfundsbærende og komplet sprog der uden begrænsninger kan anvendes inden for alle områder i samfundet. Det bør også være et væsentligt mål at alle der bor i Danmark, skal kunne tale, skrive og forstå dansk på et niveau der ikke begrænser deres deltagelse i samfundslivet. Dansk - et komplet sprog Det danske sprog har en lang, ubrudt skriftlig tradition, og det har siden 1700-tallet været et komplet, samfundsbærende sprog, dvs. at det har været anvendt inden for alle områder i samfundet: administration, politik, kirke, retsvæsen, massemedier, undervisning og uddannelse, litteratur osv., i videnskaberne dog først fra midten af 1800-tallet, hvor det afløste latin. Som følge af internationaliseringen er denne status ikke længere en selvfølge. Andre sprog,

2 primært engelsk, er blevet mulige alternativer til dansk inden for en lang række samfundsområder, især i videnskaberne, i de højteknologiske virksomheder og i virksomheder med mange internationale kontakter og samarbejdspartnere, men på lidt længere sigt kan en lignende udvikling også tænkes inden for politiske og administrative områder. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på at det danske sprogs muligheder for at udvikle sig og optage påvirkninger fra andre sprog holdes ved lige, sådan at dansk også kan anvendes inden for de områder af samfundet der udvikler sig hurtigst, og hvor påvirkningen fra andre sprog er kraftigst. I denne sammenhæng er der god grund til pege på den sproglige, videnskabelige og kulturelle resurse som det nordiske sprogsamfund udgør. Det bør sikres at undervisningen på danske uddannelsesinstitutioner på alle niveauer fortrinsvis gives på dansk, og at underviserne behersker dansk tilstrækkelig godt til at dette er muligt. Det vil medvirke væsentligt til at der udvikles et anvendeligt dansk begrebsapparat inden for alle områder, og et sådant begrebsapparat er vigtigt, både for at fagene kan formidles i offentligheden og i undervisningen på lavere niveauer i uddannelsessystemet, og for at de studerende kan tilegne sig fagenes internationale terminologi. Sproglig bevidsthed og kreativitet Fremtidens danskfag bør bidrage til at styrke det danske sprog ved at udvikle en høj grad af sproglig bevidsthed og kreativitet hos elever og studerende. Sproglig bevidsthed og kreativitet er blandt de vigtigste forudsætninger for at sprogbrugerne kan forholde sig kritisk og udogmatisk til sproglige påvirkninger udefra, i dag især fra engelsk. Sådanne påvirkninger hverken kan eller bør undgås, for en sprogligt kreativ modtagelse og tilpasning af dem er en forudsætning for at det danske sprog kan udvikle sig og bruges i fremtiden, også inden for de samfundsområder hvor den primære udvikling foregår andre steder i verden end her, og hvor det derfor ikke på forhånd er givet at der findes et anvendeligt dansk. Det er vigtigt at være opmærksom på at en god og bevidst beherskelse af modersmålet normalt regnes for at være en af de vigtige forudsætninger for at man kan lære andre sprog godt. For størstedelen af befolkningen er beherskelsen af dansk derfor et nødvendigt grundlag for den tilegnelse af engelsk og andre fremmedsprog der også vil være nødvendig for at kunne klare sig i og bidrage til fremtidens samfund. For at imødekomme anbefalinger fra EU om at alle EU-borgere skal kunne mindst to fællesskabssprog foruden deres modersmål, bør det sikres at alle elever også i fremtiden tilbydes undervisning i mindst to moderne fremmedsprog. Dansk som andetsprog Ca. 5 % af den danske befolkning har ikke dansk som modersmål. Der er ikke noget der tyder på at det er eller vil kunne blive et problem for det danske sprogs status som samfundsbærende og komplet sprog, men det indebærer en vis risiko for at grupper af befolkningen kan blive sat uden for den samfundsmæssige udvikling, bl.a. fordi de ikke

3 behersker dansk tilstrækkelig godt til at kunne deltage, og den risiko bør fremtidens danskfag medvirke til at begrænse. Det vil stille særlige krav, til undervisningen i dansk som andetsprog og til den almindelige danskundervisning, men naturligvis også til undervisningen i andre fag og til andre sektorer i det danske samfund. Det vil være nødvendigt at satse på at udvikle undervisningen i dansk som andetsprog og som fremmedsprog, og også i denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på at et bevidst forhold til modersmålet, som altså ikke nødvendigvis er dansk, er en vigtig forudsætning for at lære andre sprog, herunder dansk, godt. Kravene til fremtidens danskfag En række internationale læseundersøgelser konkluderede i begyndelsen af 1990'erne at danske skoleelever lærte at læse senere, og at de læste langsommere end elever i en række af de lande der blev sammenlignet med, men til gengæld også at de ældre elever læste med større forståelse end deres jævnaldrende mange steder i udlandet. Disse undersøgelser blev anledning til en særlig indsats på læseområdet, for undervisningen i en række fag forudsætter at eleverne fra tredje klasse kan tilegne sig fagligt stof gennem læsning, og det viste sig at der var mange som ikke kunne det. Der findes også undersøgelser som viser at op mod 20 % af den danske befolkning har alvorlige læsevanskeligheder. Der findes ikke tilsvarende internationale undersøgelser (eller nationale, for den sags skyld) af danske skoleelevers skrivefærdigheder. Men det er en almindelig erfaring, fx udtrykt i evalueringen af de videregående uddannelser i dansk/nordisk fra 1997 (se note), at en ret stor gruppe studerende på de videregående uddannelser har problemer med at formulere sig skriftligt på et niveau der svarer til de krav som uddannelsen stiller, og man må gå ud fra at de mange som har læsevanskeligheder, også har problemer med at skrive. Procesorienteret skrivepædagogik har vundet frem i de seneste år, og det er godt, for der er ikke meget der tyder på at de traditionelle undervisningsmetoder hvor vejledningen tager form af rettelse af den færdigskrevne tekst, har den tilsigtede virkning. Der er gode grunde til at fortsætte indsatsen for at udvikle undervisningen i læse- og skrivefærdigheder på alle niveauer i uddannelserne, for kravet om at kunne læse og skrive godt bliver stillet til stadig flere, og utilstrækkelige færdigheder vil blive en stadig større hindring for deltagelsen i samfundets liv, arbejdsmæssigt, politisk og kulturelt. Fremtidens danskfag bør bidrage til at fremme elevernes forståelse for og viden om det danske sprogs opbygning, brug og betydning, bl.a. ved at give dem et elementært sprogvidenskabeligt begrebsapparat der gør det muligt at formulere og diskutere sproglige iagttagelser af tekst og tale. Undervisningen bør også omfatte det danske sprogs betydning og status i samfundet og den sproglige mangfoldighed der findes og udvikler sig i Danmark, herunder den kraftige påvirkning der udgår fra engelsksproget, dvs. amerikansk, kultur og sprog. Sidst, men ikke mindst bør undervisningen i nabosprogene norsk og svensk styrkes, således at eleverne i praksis, ikke blot på papiret, bliver i stand til at forstå talt og skrevet norsk

4 og svensk. Det er ikke noget nyt mål, men i praksis har undervisningen i norsk og svensk sprog i mange år været prioriteret så lavt at målet ikke er blevet opfyldt. Det forudsætter en målrettet, men ret beskeden indsats at opfylde det, og gevinsten vil være dansksproget adgang til et sprogsamfund der omfatter 20 mio. mennesker, en stor udvidelse ikke bare af de sproglige resurser det danske sprogs udvikling kan trække på, men også af de kulturelle og videnskabelige muligheder der står til rådighed. Dansklærerne og deres uddannelse Det er vigtigt at være opmærksom på at de problemer der har vist sig, især med de skriftsproglige færdigheder, men i det hele taget med danskfagets sproglige sider, blandt andet udspringer af at mange dansklærere ikke er tilstrækkelig godt uddannede til at undervise i de sproglige aspekter af faget, og ikke i så høj grad af at læseplanerne for folkeskolen og gymnasiet ikke er gode nok, eller målene ikke tilstrækkelig klare. Der er langt større behov for en udvikling af skolens undervisningspraksis end for ændringer af regelgrundlaget, for det er først og fremmest i praksis at fagets sproglige aspekter er blevet skilt ud som et særskilt og lavt prioriteret område, men en eksplicitering af kravene i læseplanerne og en understregning af at sproget er en integreret del af fagets genstand, kunne godt medvirke til en styrkelse af fagets sproglige sider. Det er dog også betænkeligt at fagets timetal i folkeskolen stadig er meget lavt efter beskæringerne i begyndelsen af 70'erne. Der er derfor et meget stort behov for at styrke de sproglige sider af danskfaget på læreruddannelserne, både på seminarierne og universiteterne og i efteruddannelsen af dansklærere, først og fremmest fordi god undervisning i sproglige færdigheder forudsætter at lærerne har et sprogligt analyseberedskab som sætter dem i stand til at forstå elevernes problemer med at læse og skrive, sådan at undervisning og vejledning kan blive langt mere målrettet end i dag, og det er langtfra alle dansklærere der har et sådant beredskab. I denne sammenhæng er der grund til at gøre opmærksom på det problematiske ved den kraftige beskæring af det samlede timetal til linjefaget dansk på lærerseminarierne med den seneste reform. Den tidligere nævnte evaluering af danskuddannelserne på universiteterne gør opmærksom på at "antallet af fastansatte sproglærere [er] meget lavt, hvilket både nu og på længere sigt skaber problemer". Der er grund til at fastholde og styrke indsatsen for at forbedre og udbygge forskeruddannelsen og rekrutteringen af lærere med videnskabelige kvalifikationer i dansk sprog til de videregående uddannelser, både seminarier og universiteter, for det er en af forudsætningerne for at der for alvor kan tages fat på at udvikle fremtidens danskfag. Note: Videregående uddannelser i dansk/nordisk, Evalueringscenteret, Ole Ravnholt (f. 1948) er seniorforsker i Dansk Sprognævn, institutleder. Til indholdsfortegnelsen

5 Sprog og tekster - alfabetisk Af Jørn Lund For lidt over 10 år siden overgik jeg fra en ansættelse som professor i dansk sprog til stillingen som chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi. Mange fortolkede det som udsprunget af et ønske om at prøve noget nyt og ganske anderledes. Ny var da også den organisatoriske og ledelsesmæssige opgave, jeg havde fået, men jeg oplevede i grunden ikke det nye arbejdsliv som et brud med det gamle. Grunden er den enkle, at der var så mange sproglige aktiviteter knyttet til den nye funktion. For det første er sproget det centrale udtryksmiddel i et referenceværk som en nationalencyklopædi. Mere end 80 procent af spaltepladsen er tekst; illustrationsprocenten er på ca. 18 i Den Store Danske Encyklopædi. Værkets forgænger, Salmonsens Konversationsleksikon, blev til i en tid med andre stilidealer og andre fremstillingsformer. Sammenligner man en avis fra begyndelsen af 1900-tallet med én, der er 100 år senere, er det klart for enhver, at "den dannede almenhed" dengang var omgivet af et syntaktisk mere krævende skriftsprog. Det var for mig en uomgængelig nødvendighed at udvikle en ny leksikonprosa, som ikke hang fast i gamle traditioner. Medens det aldrig kan være meningen at undgå fagspecifikke gloser, så kan man gøre en indsats for at forklare dem, og det er både ønskeligt og muligt at gøre noget ved syntaksen. De nyansatte redaktører modtog derfor på deres første arbejdsdag en skrivevejledning på ca. 40 sider med grammatiske og stilistiske overvejelser og med eksempler til skræk og advarsel, letgenkendelige for sprogfolk, men nyttige for mange andre. Der står fx på side 18: Syntetiske konstruktioner kan man omskrive: "-- hans gennem talrige artikler og længere afhandlinger fastholdte og gennem årene stadig uddybede, af den østrigske læge Sigmund Freud inspirerede teorier". Det er bedre at skrive "Teorierne var inspireret af den østrigske læge Sigmund Freud; gennem årene uddybede han dem i artikler og afhandlinger--". "Hans efter onkelens bortrejse til Amerika ganske uventede arv", "en i perioder særdeles smertefuld, undertiden næsten invaliderende under rejsen pådraget tropesygdom" er eksempler af samme art. Definitioner som den flg. (vedr. sport ) er heller ikke heldige i et leksikon. Den stammer fra Ordbog over det danske sprog: "--en (efter visse gældende regler udøvet, systematisk, men uden erhvervsmæssigt øjemed dreven, især i fri luft udført) virksomhed, der kræver et vist maal af legemlig anspændelse og færdighed, og som udøves med det formaal at skaffe udøveren den tilfredsstillelse ell. lystfølelse, der ligger i at overvinde de med virksomhedens rette udførelse forbundne vanskeligheder, kappes med andre, overgaa dem i konkurrencer, især tillige: udvikle sin legemlige dygtighed, styrke, hurtighed, smidighed, sundhed; --"

6 Fagsprog og dagligsprog Som nævnt viste syntaksen sig lettere at regulere end gloserne, hvad der hænger sammen med vor tids fagspecialisering. Alene antallet af forfattere taler sit tydelige sprog. Medens Salmonsens Konversationsleksikon fx kunne klare sig med et par håndfulde medicinske eksperter, måtte vi op på flere hundrede. Og sådan har det været hele vejen igennem. Det var ikke noget mål for os at have så mange forfattere som muligt, men når vi kom op på ca , hang det blandt andet sammen med adskillige pasmeldinger. Langt de fleste ville gerne bidrage til værket, men var der en kollega, som på et enkelt område besad større sagkundskab, afstod man. Et felt som anæstesi kunne fx ikke dækkes af én ekspert. Videnskabernes specialisering medfører et mere differentieret, varieret og varierende ordforråd; det kan ikke være anderledes. Dette ordforråd er i vore dage ofte engelskpåvirket, men gloserne er i vid udstrækning udviklet på grundlag af de klassiske sprog, latin og græsk. Da komponenterne i mange af ordene således er internationale, kan fagsprogsterminologien paradoksalt nok være lettere at gennemskue end den specialiserede og ofte uddistancerede nationale terminologi. Men undertiden bruger de faglige miljøer fagterminologien på forskellig måde, og det medfører grænseproblemer. Kemikeren og lægen vil ofte kalde det samme stof ved forskellige navne. Læger bruger fx ofte kvælstofforilte om det gode stof lattergas, og det kan vist få mange kemikere til at ryste på hovedet. Farmakologen insisterer på at skrive om virkningerne af brintoverilte og vil ikke vide af hydrogenperoxid. Her må man i udadvendt og mellemfaglig kommunikation ofte gå på listesko og vælge kompromiset, fx at skrive det alternative navn i parentes. Terminologisk har vi stået i samme situation, som man har gjort i de norske og svenske nationalencyklopædier. Inden for de fleste fag er der i de skandinaviske sprog tradition for en vekselvirkning mellem hjemligt og fremmed. Ser vi fx på formidling af sprogvidenskab, pendles der mellem dansk og latin. Vokaler og konsonanter er ved at udkonkurrere selvlyd og medlyd, snart siges der substantiv og subjekt, snart navneord og grundled. Syntaks har nærmest fortrængt det lidt misvisende udtryk ordføjningslære, til gengæld har genus ikke haft held til at sejre over køn, ligesom ental og flertal står distancen i forhold til singularis og pluralis. Inden for edb-området har dagligsproget på samme måde valgt en kombinationsløsning. Vi kan sidde foran en skærm, med et tastatur, skrive ud på en printer, vi kan gemme et dokument, vi kan betjene os af skiftenøglen eller escapeknappen, vi kan delete eller slette, vi kan tænde for computeren eller pc'en osv. Dansk, engelsk, klassisk terminologi i en særlig kombination -- med den usikkerhed, der ofte er karakteristisk for terminologien i den første fase, når den tager springet fra de lukkede cirkler til de mere åbne. Encyklopædien har skullet foretage mange valg. Forfatterne er blevet rådspurgt, men har ikke altid fået det sidste ord. De er professionelle inden for deres fag, men jo ikke inden for terminologi, sprogvidenskab eller dansk - og slet ikke altid inden for formidling. I halvfjerdserne blev den lille elektroniske regnemaskine hver mands eje. På engelsk hedder den (pocket) calculator. Det har vi i dansk oversat til lommeregner. Det er da til at forstå. Computeren har vi derimod haft forskellige benævnelser for. Datamaskine kan bruges, men

7 mange forbinder dét med den tidlige generation af såkaldte elektronhjerner, med store skrumler, der tog stor lagerplads. Datamat er en tredje betegnelse; den tilskrives den danske datalog Peter Naur. Mange dataloger foretrækker betegnelsen datamaskine, men encyklopædien skriver computer. Alle de tre ord er fremmedord i dansk. Computer og data har det til fælles, at ordene knytter sig til gamle latinske rødder, men på computer høres det, at engelsk er gennemgangssproget. Betegnelserne er blevet akklimatiseret, og de bøjes på dansk: computer-computeren-computere, computerne. Ikke noget med computers. Afløsningsordet brikker for chips er heller aldrig rigtig slået an, og hardware og software har på det nærmeste udkonkurreret henholdsvis maskinel og programmel; og harddisk har sejret over fast pladelager. Hele feltet viser en blanding af hjemligt og fremmed, af kampen mellem normeringsforsøgene og de fri sproglige markedsmekanismer. Encyklopædien vil give læserne svar, dér hvor de spørger. Første svar skal ikke være "du stiller et forkert spørgsmål". Sådan kan en henvisning til et andet opslagsord virke. Endnu værre er det, hvis der ikke står noget, dér hvor man søger svaret. Vi har som nævnt valgt i almindelighed at bruge computer, harddisk, chips mv. Men det betyder ikke, at data eller sammensætninger hermed ikke forekommer; fx hedder en gren inden for sprogvidenskaben datalingvistik, og vi har stikord som datakommunikation, datakriminalitet, datalogi, datamat og datalære. Sundhedsvidenskaberne Inden for sundhedsvidenskaberne har der naturligvis også skullet træffes mange valg. Vi siger ikke længere faldende syge, men epilepsi, kræft konkurrerer med cancer, ungdomssløvsind er erstattet af skizofreni - og mange betegnelser har slet ikke noget dansk sidestykke. Influenza og difteri(tis) er fx indgået i dagligsproget uden noget hjemligt parallelord. Sukkersygespecialisten kan udmærket betjene sig af betegnelsen diabetes, for den er udbredt i dagligsproget. Derimod kan han ikke bruge ordet pankreas ukommenteret, men bør anvende det hjemlige ord med større aktionsradius bugspytkirtel. Til konkurrencen mellem hjemlige og fremmede betegnelser knytter der sig ofte stilistiske og ideologiske forskelle. Næsten alle danske betegnelser for abort er belastet af bibetydninger, eller de er tunge og gammeldags: fosterfordrivelse, svangerskabsafbrydelse osv. Vi har valgt fremmedordet abort som opslagsord. Hele tiden har der skullet træffes valg. Skulle anæmi eller blodmangel være opslagsord? Skulle man skrive om angstdæmpende midler under a, eller skulle de behandles under stikordet psykofarmaka? Skulle man vælge arteriosclerose eller åreforkalkning, parese eller lammelse, hovedpine eller cefalalgi, anæstesi eller bedøvelse? Vi valgte den indgang, der ville være nærliggende for målgruppen; men vi har ikke haft målgruppen siddende i en glasklokke; vi måtte skønne. Og vi skønnede ikke ud fra fundamentalistiske overvejelser om, at den dansksprogede betegnelse bør vælges, ej heller har vi været følgagtige over for eksperterne, hvis de pegede på en blind indgang. Vi har

8 ønsket at give læserne svar med det udgangspunkt de har - uden at stille os bedrevidende an ved indgangen. I de tilfælde, hvor vi har valgt den fremmedsproglige indgang, skyldes det, at den står stærkt, eller at dagligsproget ikke har noget bedre alternativ. Vi har valgt prostata, ikke blærehalskirtel, anoreksi (anorexia nervosa), ikke (nervøs) spisevægring, mononukleose, ikke kirtelfeber osv. - men naturligvis har vi ledt læsere med andre opslagsforventninger den rette vej - med en henvisning. Stednavne Geografer kunne også have problemer med at træffe valg. Også her fulgte vi gængs praksis. Syd for den nuværende danske grænse er der en del stednavne med dansk tradition. Den har vi fulgt i tilfælde som Slesvig, Flensborg, Slien m.fl. Men i stedet for Frederiksstad valgte vi Friedrichstadt, for den tyske form står stærkere i det dansksprogede område som helhed. På samme måde kalder vi Roma for Rom, Praha for Prag, Athenai for Athen og Lisboa for Lissabon. Men grænsetilfælde slipper man ikke for. Firenze har (i hvert fald for en periode) fortrængt Florens, Napoli har udkonkurreret Neapel (undtagen i talemåden 'Se Neapel og dø') - men har Venezia sejret over Venedig? Vi tror i hvert fald, at den italienske form er på vej til det. Bruxelles findes også i varianten Bryssel; vi har valgt den fransksprogede indgang, fordi den ser ud til at fortrænge den anden, og Skt. Petersborg har placeret Leningrad i en historisk niche; så vi har valgt Skt. Petersborg. Nogle geografilærere kæmper en heroisk kamp mod sejlivede danske sprogvaner for at få eleverne til at sige Nederland i stedet for Holland. Holland, siger de, er blot en del af Nederland, en provins. Og de sætter trumf på ved at sige, at vi jo heller ikke ville finde det rimeligt, hvis vort land blev opkaldt efter en enkelt region, Fyn fx. Nederland svarer bedst til landets officielle betegnelse. Slår man i telefonbogen op for at finde Hollands ambassade, henvises man til Nederlandenes ambassade - Nederlandene i flertal. Men for mange danske er Nederlandene en betegnelse, der dækker mere end ét land. Vi har valgt Holland som opslagsform, fordi dén betegnelse står langt stærkest i dansk sprogbrug; også radio og tv anvender Holland. De betegnelser, der bruges lokalt, kan ikke uden videre siges at være rigtigere end dem, der bruges andre steder. København er den korrekte danske form, men ingen skal hævde, at det er ukorrekt at bruge betegnelser som Copenhagen, Copenhague osv. i andre sprog. Tyskerne kan heller ikke hævde, at Deutschland er den korrekte form i andre sprog end tysk. Vi har lov at bruge betegnelsen Tyskland, englænderne betegnelsen Germany og franskmændene betegnelsen Allemagne. Alle disse valg gøres yderligere uproblematiske derved, at vi på pladsen umiddelbart efter opslagsformen har valgt at meddele stednavnenes lokale betegnelse, hvor denne ikke falder sammen med den danske. Naturvidenskaberne

9 Inden for naturvidenskaberne har der også skullet træffes mange valg. Den internationale form er anvendt, medmindre der er tradition for en dansk form i dagligsproget. Derfor skriver vi henholdsvis cadmium, caesium og ethanol - og jod, klor og fosfor. Det er hovedprincippet, som kan fraviges, hvor artiklens publikum er entydigt skolet i den faglige tradition, ligesom reglerne kan suspenderes i særlige udtryk og sammensætninger. Vi skriver således hydrogen (brint), carbon (kulstof), oxygen (ilt), men alligevel brintbombe, kulstof 14-metoden og iltmaske. Retstavning Retskrivningsordbogen 1986 var i almindelighed rettesnor for alle forfattere. Men af praktiske grunde måtte der foretages en række valg mellem de forskellige valgfri former, så læseren ikke distraheredes af, at der snart stod resurse, snart ressource, snart bagerst, snart bagest osv. Sammen med Erik Hansen, formand for Dansk Sprognævn, og Ebba Hjorth, leder af Den Danske Ordbog, udgjorde jeg en øksehugskomité, som udpegede flere hundrede valgfri former som dem, der skulle følges. Alle forfattere fik tilsendt en lille handy tryksag Skriv regelret, som angav principperne for udarbejdelse af artikler, herunder vejledning om brug af forkortelser. I første fase udsendte vi også Paul Hammerichs efterladte manuskript med staldfiduser til læseligt sprog. Poul Holck illustrerede, og jeg navngav den lille bog i forfatterens ånd Skriv, slet og ret. Nogle faglige miljøer holder sig ikke tilbage fra at forgribe sig på dagligsprogets stavekonventioner. Ornitologer ønsker at stave visse fuglenavne på en ikke-autoriseret måde: Stillids skal staves stillits, synes de, edderfugl skal staves med ét d osv. I fagkredse har man ligeledes ønsket at stave Muhammed med a: Muhammad. En del geologer ønsker at særskrive elementer i sammensatte ord: Vejlefjord Formationen - idet de oven i købet skriver andetleddet med stort, en sprogbrug som også visse lægelige skribenter har ønsket at betjene sig af - uden tvivl efter engelsk mønster. Hvor man i dagligsproget taler om mongolisme, kan læger tale om patienter med Down's syndrom; det kan vi følge dem i -- men vi vil ikke gengive det Down's Syndromet. Det er et brud på dansk praksis. Og vi har heller ikke fulgt vores fortræffelige konsulent i tekstiler, der med en lidenskab camoufleret af stor forsigtighed forespurgte, om tekstil(er) af hensyn til fagmiljøets traditioner ikke kunne staves textiler. Svaret var nej. Samme svar gav vi den sympatiske zoolog, der med venlig indstændighed påpegede det ønskelige i, at vi ikke som Retskrivningsordbogen skulle skrive orangutang, men vælge den eneste fornuftige gengivelse orangutan. Hvis encyklopædien gav efter for særsproglige traditioner, ville læserne alt for ofte gå forgæves. Udtale Encyklopædiens lydskrift har givet anledning til mange kommentarer, ikke fordi redaktionen har valgt Danias Lydskrift, men fordi adskillige fagfolk har været utilfredse med den norm, værket sætter op for gengivelsen af visse fremmedord. Princippet er nemlig at angive den udtale, som i det danske sprogsamfund nyder størst udbredelse i standardsproget, og kun at oplyse om udtaleforhold, hvor der er udbredt usikkerhed. Det er

10 imidlertid ikke fastsættelsen af rigsmålsnormen, der har fremkaldt kritik, men selve dette undertiden at anføre en dansk udtaleform, som ikke er i overensstemmelse med udtalen i det långivende sprog. Således har vi fx tilladt os at afvige fra fransk i gengivelsen af Bilmærket Citroën, som har en dansk pseudofransk udtale på "-æng", klart forskellig fra den franske form uden nasalvokal (rimende på ven). Og vi kunne ikke drømme om alene at gengive den franske udtale af Beaujolais eller Béarnaise. Om Brut oplyses både den danske og den franske udtale, hvad der har irriteret mangen frankofil. På samme måde oplyses både den gængse danske og den amerikanske udtale af Truman Capote, til ærgrelse for en hel del amerikanskkyndige litterater. Kendte komponister som Mozart, Bach, Haydn, Brahms, Schubert og Beethoven har i århundreder haft en dansk udtale, som er klart forskellig fra den tyske. Der er bl.a. stød i Mozart og Schubert (rimer på Hubert) og ofte i Beethoven, og Bach ender på g i dansk standardudtale. Det virker unaturligt at bruge tyske udtaleformer. Fremmede stednavne har på samme måde dansk udtale, når de hyppigt har været anvendt. Vi har veletablerede danske udtaleformer af Wien, Berlin og Paris. Kun en krukke vælger den franske udtale af Paris og den britiske udtale af London. De danske udtaleformer er så selvfølgelige i disse tilfælde, at encyklopædien ikke engang behøver anføre dem. Til gengæld beholder sjældnere navne ofte deres fremmedsproglige form. Det hedder Le Havre på fransk, ikke noget andet, ligesom vi siger Southampton, på engelsk, så godt vi nu kan. Og den tyske by Regensburg har kun en tysk udtale. Men den danske ydmyghed over for fremmede sprog viser sig ikke kun på udtalesiden. Mange accepterer ikke, at ord fra andre sprog får deres danske staveform. Det danske ord Rom anses for at være mindre korrekt end det italienske Roma, og de tyskinspirerede navne Venedig og Neapel har som nævnt tabt terræn til Venezia og Napoli, sådan som Mailand for Milano gjorde det for hundrede år siden. Danskerne har samme ret som andre til at følge konventionerne i deres sprog, også når sprogformen kommer på tværs af forholdene i det långivende sprog. Encyklopædien skal afspejle de rådende sprogforhold i Danmark og kan ikke påtage sig at være udtaleordbog for alverdens sprog. Alverdens sprog Men vi har skrevet om alverdens sprog. Man kunne på basis af encyklopædiens tekster udgive et tobindsværk med ret omhyggelige beskrivelser af sprogene i verden - og måske gør vi det! Men indtil videre kan man glæde sig over, at der aldrig før har været skrevet så indgående om så mange sprog på dansk. De første artikler skrev jeg selv - som prøveartikler til drøftelse af fremstillingsform og niveau, dels i encyklopædiens videnskabelige råd, dels i den nytiltrådte redaktion. Jeg skrev om norsk sprog, om nynorsk og om Ivar Aasen. Men i øvrigt har jeg prøvet at styre min lyst til at skrive, uden dog at afholde mig fra det. For sproget er den røde tråd i mit arbejdsliv, hvad enten det har drejet sig om forskning og undervisning på Københavns Universitet og Danmarks Lærerhøjskole, om ord, opsat

11 alfabetisk i ordbøger og leksika, om udveksling af ord og tekster i aviser, elektroniske medier og bøger, eller om normerings- og korrekthedsdrøftelser i Dansk Sprognævn. Men undertiden har jeg haft de største oplevelser mellem linjerne, når sprog er blevet til litteratur. Det står der også en del om i encyklopædien! Jørn Lund (f. 1946) er professor, chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi, direktør i Gyldendals Forlag, medlem af Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Bøger "Vejledning i retskrivning af vejnavne" Denne illustrerede vejledning udkom i februar 2001, et lysegrønt hefte. Den ene af dets tre forfattere er fra Institut for Navneforskning, Københavns Universitet, de to andre fra Dansk Sprognævn. Skrivemåden af gadenavne findes der noget om i årsberetninger fra Sprognævnet. I beretningen for finansåret 1955/56, s. 8, refereres et svar til stadsingeniøren i Århus om stavemåden for gadenavne, mest om de skal i ét eller flere ord. Og i beretningen for 1964/65 er der gengivet et udførligt svar med anbefalede regler netop for sammenskrivning og særskrivning af gadenavne. I begge disse årsberetninger tales der altså om gadenavne, selvom også navne på -vej, -stræde, -sti osv. er mellem eksemplerne. Det største værk på dette emneområde, fra 1970, hedder Dansk Gadenavneskik. Men engang i 1978 blev Gadenavneudvalget (på Københavns Rådhus) til Vejnavnenævnet. Så der er måske ikke grund til at undre sig over at den nye vejledning bruger ordet vejnavne, ikke gadenavne. Det som fylder mest i den, er spørgsmålet om navnet skal i ét eller flere ord. Her nævner den at når det andet led i navnet er plads, torv, have mfl., skal navnet i to ord, således Larsens Plads, Store Torv, Vesterbros Torv osv., men her er det godt at heftet nævner et par undtagelser som ikke var med i Sprognævnets årsberetning for 1964/65, nemlig de traditionelle skrivemåder Akseltorv (og Axeltorv), Gammeltorv, Nytorv (foruden Gråbrødretorv). Selvfølgelig nævner heftet også de mange navne som begynder med et fornavn, altså Niels Juels Gade, Peter Bangs Vej osv., eller et eller flere forkortede navne, fx H.C. Andersens Gade, I.H. Mundts Vej: de skal være i (mindst) tre ord. Skrivemåder som "Niels Juelsgade" og "I.H. Mundtsvej" er jo urimelige fordi hverken gaden eller vejen selv har et fornavn eller forbogstaver, men kun personen. Hvad der gælder fornavne og forbogstaver, gælder naturligvis også titler som dronning og prins, fx Prins Buris Vej. Sekretæren i Gadenavneudvalget på Københavns Rådhus begrundede i sin tid hvorfor skrivemåden "Prins Burisvej" er udelukket, med at der ikke er noget prinseligt ved den vej (men kun ved

12 personen)! Vejledningen nævner et par andre tilfælde hvor et vejnavn skal i tre ord, men hvor man kunne være fristet til at skrive i to, fx Store Mølle Vej (nemlig den på Amager). Den er ikke en Møllevej som er stor, men har navn efter ejendommen Store Mølle. Omvendt er der et vejnavn som mange tror skal i to ord, men som skal i ét: Amagerfælledvej. Det er nemlig ikke en Fælledvej som er på Amager (en vej på Nørrebro i København hedder Fælledvej), men en vej ved Amager Fælled (derfor er det er spørgsmål om ikke skrivemåden "Storemøllevej" var bedre end Store Mølle Vej). Noget lignende gælder Vesterfælledvej. Et lille afsnit i vejledningen kaldes Stavning, og dér står at vejnavne som hovedregel staves i samsvar med Retskrivningsordbogen. Vejledningen nævner dog en undtagelse: Sverrigsgade i København. Retskrivningsordbogen har Sverige, men gaden har haft sit navn siden 1901, og dengang gav den officielle retskrivningsordbog valgfrihed mellem de to skrivemåder af landets navn. Her har man altså respekteret traditionen. Det har man i København også i en række andre gadenavne hvis første led er et udenlandsk stednavn, således navne på steder i Sverige: Herjedalgade (på svensk Härjedalen), Jemtelandsgade (Jämtland), Uplandsgade (Uppland) og Upsalagade (Uppsala). Noget lignende gælder et par københavnske gadenavne med et navn på et sted i Tyskland som første led: Lyneborggade (Lüneburg), Meklenborggade (Mecklenburg) og Nyrnberggade (Nürnberg). Et meget lille stavningsspørgsmål behandles også i vejledningen: genitiv (ejefald) af efternavne på -s som er en del af et vejnavn. Officielle skrivemåder er fx Georg Brandes Plads, L.I. Brandes Allé og Dalgas Avenue. Men vejledningen råder til at bruge apostrof, fx Georg Brandes' Plads, for de som ikke kender efternavne som Brandes og Dalgas, kan jo tro at personen hedder "Brande" og "Dalga" (tænk på Hostrups Have, Tietgens Plads osv.). Selvfølgelig har vejledningen ikke kunnet undgå at have lidt om bogstavet å kontra dobbelt-a. Den nævner at når et personnavn indgår i et vejnavn, skal dobbelt-a bevares, fx Jeppe Aakjærs Vej og Søren Kierkegaards Plads. Her er der således tale om navne på personer, ikke navne på steder. Når derfor fx Nygårdsvej og Vestergårdsvej (begge i København) er med å, er det fordi de er opkaldt efter ejendomme, ikke efter personer. Et morsomt spørgsmål om dialekter i vejnavne er tangeret i forbindelse med et foto fra Sønderjylland af et skilt: Æ Stajsvej (dvs. Stadsvejen).Vejledningen nævner ikke andre eksempler, men Postadressebog 1992 (der findes vistnok ikke nogen nyere), s. 531, giver fire andre eksempler: Æ Gammel Havn (i Hvide Sande), Æ Skovbryn (i Hejlsminde), Æ Stoksti (i Jejsing) og Æ Towt (på Mandø). Alt i alt er vejledningen en god og grundig hjælp for kommunerne når nye gader, veje osv. skal have navn (eller når eksisterende vejnavne ønskes ændret). Der er dog ét spørgsmål som kommunerne ikke får svar på i vejledningen, og som Sprognævnet ofte har fået stillet, men det er også meget svært at give, især hvis svaret skal være kort (og det ønsker nok de fleste). Det er om fuge- eller binde-s. Hvorfor fx

13 Teglgård- stræde uden noget -s- før -stræde, når der er -s- i Vingårdsstræde? Og hvorfor har Herjedalgade ikke -s- efter -dal-, når Arendalsgade, Lærdalsgade og Grøndalsvej (foruden Jostedalsbræen!) har? Spørgsmålene om -s- i vejnavne er behandlet i Bent Jørgensen: Dansk Gadenavneskik (1970), s , men at komprimere de 12 sider til fx én side er nok umuligt! Arne Hamburger Bent Jørgensen, Birgitte Brinkmann Thomasen og Anita Mai Ågerup: Vejledning i retskrivning af vejnavne, 2001, 15 sider, 20 kr. + porto (købes hos Dansk Sprognævn); Dansk Sprognævns skrifter [29] Arne Hamburger (f. 1921) er tidligere seniorforsker i Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen Engelsk i dansk "Det danske sprogs status i 1990'erne" Nordisk Ministerråds Sprogpolitiske Referencegruppe valgte i anledning af Det Europæiske Sprogår i 2001 at arbejdet med de nordiske sprog skulle resultere i en kortlægning af de sprogpolitiske initiativer i årtiet og en kortlægning af forekomsten og udbredelsen af domænetab. Den Sprogpolitiske Referencegruppe beskrev opgaven og udpegede en person i hvert land til at udføre opgaven. I Danmark blev det seniorforsker i Dansk Sprognævn Pia Jarvad. Dansk Sprognævn har nu udgivet den danske rapport i sin skriftserie. I rapporten beskrives hvordan det engelske sprog er blevet et internationalt hjælpesprog, og hvilken status det danske sprog har i en tid som præges både af globalisering og af behov for dyrkelse af lokale særpræg. Rapporten dokumenterer hvor gode (eller dårlige?) danskerne er til dansk og til fremmedsprog. Desuden samler den de relativt få love, regler og forskrifter som fastlægger det danske sprogs status, og som udpeger det rigtige eller korrekte sprog. Endvidere er de forskellige former for tiltag som aktivt søger at "fremme, styrke og værne et sprog" beskrevet. I rapporten gennemgås dansk sprog med hensyn til domænetab. Domænetab er det fænomen at et sprog holder op med at blive brugt inden for bestemte områder fordi der fortrinsvis anvendes et fremmedsprog. Det er her der er en risiko for at dansk på længere sigt henvises til en skyggetilværelse i yderområderne af samfundet. De undersøgte hovedområder er skole og uddannelse, videnskabens sprog, næringslivets sprog, administrationssprog og EU, kulturens sprog og sproget i forbrugslivet og privatlivet. Her er nogle af konklusionerne:

14 Globalt set er der to tendenser der gør sig gældende i dag: internationalisering og lokalisering, og de gælder ligefuldt for det danske samfund. Der er et internationalt krav om at vi som danskere skal beherske andre sprog eller i det mindste det internationale hjælpesprog engelsk, og samtidig er der behov for at styrke vores lokale særpræg, at dykke ned i det nære samfund, i vores region eller nation ved at styrke nationalsproget, der opleves som en af de vigtige fællesnævnere for kulturen. Men danskerne har stigende problemer med at læse (og dermed også at skrive): antallet af danskere med læseproblemer er fordoblet siden 1991, og det er stadigt voksende. En undersøgelse har vist at omkring 1 mio. danskere har svært ved at læse, og at danskerne i virkeligheden ikke er så gode til engelsk, eller for den sags skyld til andre fremmedsprog, så et stadig mere dominerende engelsk kan give reelle problemer for den store gruppe af engelsksvage. Det sproglige klima og den sprogpolitiske debat har i slutningen af 1990'erne givet anledning til en noget diffus debat med synspunkter på både stort og småt. Mest positivt overraskende er det at der har været så mange initiativer på det sprogpolitiske område, offentlige så vel som private, og skal man tage varsel af disse sprogpolitiske initiativer, så er der fremtid i dansk sprog. I skolen fokuseres mere og mere på engelsk alene, og det er blevet sagt at Danmark kun vil få andenhåndskontakt til rige kulturtraditioner som den tyske, franske, spanske og russiske og derfor kun vil få andenhåndsføling med store og væsentlige europæiske og latinamerikanske markeder. Videnskabens sprog er i dag engelsk, og det understøttes af et øget pres for at især naturvidenskabelige forskere publicerer deres arbejder i internationale grundvidenskabelige tidsskrifter. Der er et øget krav om at bruge engelsk som koncernsprog i danske virksomheder, men indtil videre er det normale at tale dansk indbyrdes. En stadig større del af den skriftlige kommunikation foregår dog på engelsk. Danske politikere og embedsmænd benytter både dansk og andre sprog i deres arbejde i EU, men dansk er vigende i praksis. På det kulturelle område er det uomtvisteligt at vi udsætter os selv for stadig mere global massekultur via tv-serier, tv-kanaler som MTV, udenlandske film osv. Top-ti-undersøgelser viser dog at danskerne foretrækker danske programmer. De engelsksprogede tilbud i tv er forsynet med undertekster som mange gange ikke er for godt gennemarbejdede. Nettet er i sit væsen internationalt og grænseoverskridende, og det fælles internetsprog er engelsk. Omkring halvdelen af danskerne har adgang til internettet hjemmefra. Inden for forbruger- og borgerbeskyttelse er der en række sprogkrav som hovedsageligt peger på dansk som det sprog der skal benyttes i kontakten med borgerne. Tekster som henvender sig til borgerne, og som skal deklarere eller oplyse om en vare, bør i særlig grad være affattede i et godt dansk sprog.

15 I privatlivet er dansk det foretrukne sprog. I fritiden dygtiggør man sig i fremmedsprog, og fordelingen af sprogene afspejler danskernes foretrukne feriemål sydpå. I ungdomskulturen står det engelske sprog særlig stærkt. Brugen af engelsk blandt unge i subkulturer som computer, dødsmetalmusik, hiphopdans er identitetsskabende, og engelsk repræsenterer de unges kulturelle værdier. Pia Jarvad Pia Jarvad: Det danske sprogs status i 1990'erne med særligt henblik på domænetab. Dansk Sprognævns skrifter 32, Dansk Sprognævn sider. Pris: 100 kr. + porto. Købes hos Dansk Sprognævn. Pia Jarvad (f. 1946) er seniorforsker ved Dansk Sprognævn. Til indholdsfortegnelsen

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand

Hvidbog om dansk forskningsformidling. Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand Hvidbog om dansk forskningsformidling Viden giver velstand af Jørgen Burchardt Dansk forskningsformidling Copyright - forfatteren 2007/2014. Forlaget

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012.

Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Kulturminister Per Stig Møller Nybrogade 2 1203 Kbh. K Udkast til brev. Forslag til principielle ændringer af dansk retskrivning til offentliggørelse i Retskrivningsordbogen 2012. Med henvisning til Lov

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af fremmedsprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel udenlandske som

Læs mere

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog

Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Sprog til tiden en sprogpolitisk status for det danske sprog Af Mia Steen Johnsen I de seneste 10 år er sprog, sprogbrug og sprogpolitik for alvor kommet på den politiske dagsorden i Danmark, og emnerne

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Prøv et gymnasium MED

Prøv et gymnasium MED Prøv et gymnasium MED plads til dine drømme Søvej 6 4900 Nakskov Merkurs Plads 1 4800 Nykøbing F. www.hhxlf.dk Handelsgymnasiet Lolland-Falster er en del af CELF Vi har plads til dine drømme 3 gode grunde

Læs mere

Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sprogpolitik, sprogrigtighed og fremtidens danskfag Ole Ravnholt Sprog i Norden, 2004, s. 59-71 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Nordisk

Læs mere

Færøsk under dobbeltpres

Færøsk under dobbeltpres 1 Færøsk under dobbeltpres Jógvan í Lon Jacobsen Tórshavn Færøsk er ligesom i en sandwichsituation mellem dansk og engelsk. Dobbeltheden i titlen på mit indlæg hentyder til, at færøsk påvirkes både fra

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september

Nyt fra Sprognævnet. Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven. 1997/3 september Nyt fra Sprognævnet Ordnede forhold. Om retskrivningsloven og sprognævnsloven Af Henrik Galberg Jacobsen Som nævnt i sidste nummer af Nyt fra Sprognævnet vedtog Folketinget den 30. april 1997 to love om

Læs mere

Nyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012

Nyt fra ministeriet. Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 Nyt fra ministeriet Sproglærerens dag UC-Sjælland, den 26. januar 2012 ved Rita Mogensen og Lore Rørvig 01-02-2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Indhold Nyt ministerium Ny

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole.

Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole Det talte sprog. Fælles Mål. Ahi Internationale Skole. Evaluering af dansk efter 9 kl på Ahi Internationale Skole 2013-14 Det talte sprog. Fælles Mål kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ordog begrebsforråd fremlægge og formidle stof

Læs mere

Notat om dansk sprogpolitik

Notat om dansk sprogpolitik Notat om dansk sprogpolitik Baggrund: Dansk Sprognævn vedtog i 2003 en 4-punkts-plan for en dansk sprogpolitik. Nedenstående notat er en opfølgning på planen i lyset af de erfaringer som er høstet siden

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning

En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning ~ Uden for tema En undersøgelse af elevernes stavefærdighed i FSA 2008, retskrivning Af Jørgen Schack, seniorforsker ved Dansk Sprognævn og medlem af Opgavekommissionen for Dansk - Læsning og Retskrivning.

Læs mere

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole

Læseplan med del- og slutmål for faget dansk på Bøvling Friskole Efter 2. klasse prioriteres følgende højt: Sproglig opmærksomhed Bogstavindlæring/repetition Angrebsteknikker til stavning/læsning stavelsesdeling (prikke vokaler) morfemdeling (deling efter ordets stamme)

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU

Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Livet i grænseoverskridende situationer inden for EU En sammenlignende

Læs mere

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder:

Kjær Jensen. Danske Dobbeltformer indeholder: 143 Kjær Jensen Henrik Galberg Jacobsen: Danske Dobbeltformer. Valgfri former i retskrivningen. (Serien Dansk Sprognævns skrifter & Munksgaards ordbøger). København: Munksgaard, 1992. Danske Dobbeltformer

Læs mere

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram

Student på kun 2 år! HF Enkeltfag Fagpakker 2-årig STX En hel HF Uddannelsesprogram Student på kun 2 år! 2-årig STX 2017-2019 2-årig STX på Voksenuddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Vil du have en gymnasial uddannelse? Er du seriøs, engageret og målrettet? Så er 2-årig STX noget for

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat cand.it) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Middelscore = relativt lavt faglig niveau i starten af uddannelsen på visse områder,

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine

Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU. Roman. Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen. Vild Maskine Lars Mæhle FUCK OFF I LOVE YOU Roman Oversat af Arko Højholt og Mads Heinesen Vild Maskine FUCK OFF / I LOVE YOU er oversat fra nynorsk af Arko Højholt og Mads Heinesen. Copyright Det Norske Samlaget 2013

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på.

Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008. Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. NOTAT 31. oktober 2008 Sammenfatning af synspunkterne på sprogkonferencen den 2. oktober 2008 AC v/ formand for DM Ingrid Stage Sproget er andet end kommunikation og det fokuserer rapporten også på. Der

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog

Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog Plan for dansk - 5.-6. klasse Det talte sprog bruge talesproget forståeligt og klart i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentar,

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.

Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav. Engelsk Folketinget har d. 18. maj 2005 vedtaget en lov (nr. 336 af 18. maj 2005), der vedrører friskoler. I loven står der, at friskolerne skal opstille delmål og slutmål for undervisningen, og at opstillingen

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF

Brønderslev Gymnasium og HF. Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og HF Brønderslev Gymnasium og Islands Allé 20 Tlf.: 98 822 722 9700 Brønderslev post@brslev-gym.dk Følg os på Facebook Brønderslev Gymnasium og På Brønderslev Gymnasium og er uddannelse aldrig en hyldevare.

Læs mere

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG

INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG d Gør tanke til handling VIA University College INGENIØRERS BEHOV FOR SPROG ECML Sprog på Kryds og Tværs Odense, den 26. september 2016 6. oktober 2016 Birgitte Balsløv og Marianne Lippert 1 Bring ideas

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng

Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Tal nordisk det nytter! Hvordan vi undgår at tale engelsk i nordisk sammenhæng Af Karin Guldbæk-Ahvo For mange andre nordboer er det meget svært at finde ud af, om danskerne taler om lager, læger, lejr,

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

om psykologiuddannelserne. i Danmark.

om psykologiuddannelserne. i Danmark. 7 For godt en måned siden udkom Evalueringscentrets meget omtalte rapport om Psykologuddannelserne i Danmark. Rapportens vigtigste budskaber er sammenfattet i en pressemeddelelse, som Psykolog Nyt her

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien

Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Selv Sønderjylland ligger i Skandinavien Af Marlene Lysemose Kronik i Jyllandsposten 4/9 2004 (Lidt kortere og med overskriften Skandinavien ligger i virkeligheden ) Klokken var kvart over otte. Det var

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Titel: Replik til Kirsten Rasks anmeldelse af RO 2012 (bragt i NyS 44) Forfatter: Anita Ågerup Jervelund og Jørgen Nørby Jensen Kilde: NyS Nydanske Sprogstudier 45, 2013, s. 141-145 Udgivet af: URL:

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017

Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed.

www.cfufilmogtv.dk En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Fag Dansk Titel I sproget er jeg. Voices of the world En film af Janus Billeskov Jansen, Signe Byrge Sørensen. DR2, 2005. 57 minutters varighed. Om verdens sproglige mangfoldighed. Der er ca. 6500 sprog

Læs mere

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker.

I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. DIMISSIONSTALE 2013 Kære studenter og hf-ere. I er et imponerende og smukt syn, som I sidder her. Hver for sig og i fællesskab nogle kompetente, kreative og livsglade unge mennesker. Vi der er samlet her

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Tilbud, udbrud og opbrud - Det gode læremiddel i dansk SDU - 2009

Tilbud, udbrud og opbrud - Det gode læremiddel i dansk SDU - 2009 31-10-2012 side 1 Tilbud, udbrud og opbrud - Det gode læremiddel i dansk SDU - 2009 Lektor og ph.d. studerende Marie Falkesgaard Slot mafs1@ucl.dk 31-10-2012 side 2 Program Bud på en læremiddelanalyse

Læs mere