Brug computeren som kreativt musikinstrumen
|
|
- Bjarne Marcus Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Brug computeren som kreativt musikinstrumen Af Morten Just og Stig Vognæs, University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen i Odense Komposition af musik er normalt for de få. Men projektet Computeren som kreativt musikinstrument i Holluf Pile SFO i Odense, viste at selv børn på seks syv år med et computerprogram nemt kan komponere selv komplekse stykker musik. Det betyder at mange flere mennesker i dag har mulighed for få et andet forhold til musik end udelukkende at være forbruger. Projektet viste også, at musikken samlede børnene. Pigerne var også med ved computeren. Og nogle børn, som ofte havde det svært med de andre, blev pludselig centrale personer. Pædagoguddannelsen i Odense står bag projektet, der kørte fra december 2007 og tre måneder frem. Tidligere indspillede man musik på avancerede båndoptagere som kunne optage instrumenterne på adskilte spor. Det var en kompliceret proces som krævede specialudstyr, særligt indrettede lokaler samt tilstedeværelsen af øvede musikere. Alene omkostningerne betød at det var forbeholdt ganske få personer at arbejde med musik på den måde. I dag har computerne gjort adgangen til at komponere musik nemmere. Det åbner også op for muligheder i skole og fritidsordninger. Skærmbilledet fra Dance ejay for Schools. Nederst vælger brugeren lydene, hvor efter de kan flyttes med musen op til en af de mange linier i kompositionsfeltet for oven. Computere og populærmusik Nutidig populærmusik komponeres og indspilles oftest på computere. Computere er i stand til at skabe og gengive instrumenter på en stadig mere naturtro måde. Hvad der førhen var kompliceret, dyrt og krævede specialviden er nu muligt via relativt billige computerprogrammer, som ikke kræver særlig indsigt eller specielle forhold. Der findes flere af den type programmer på markedet. Det program vi har benyttet os af i dette projekt er opbygget, så musikken bliver skabt direkte på computeren ved hjælp af færdigindspillede lyd-stumper. Det man på engelsk kalder for samples. 1
2 Efter vores opfattelse giver programmerne nogle særlige pædagogiske muligheder for at beskæftige sig med kompliceret musik. Også selvom man ikke er i stand til at spille på et instrument. Byg musik som om det var Lego Dance ejay for Schools, fra firmaet ejay, er specielt udviklet til børn og unge. Men programmet fungerer efter samme princip som firmaets mere avancerede programmer. Selve kompositionsprocessen foregår ved, at man ved hjælp af musen vælger forskellige instrumenter fra nogle skuffer og sætter dem sammen til en komposition. Denne fremgangsmåde gør det meget simpelt at komponere musik. Men det udelukker ikke muligheden for at arbejde med særdeles avancerede kompositioner. At lave musik på denne måde kan nærmest sammenlignes med at bygge med Lego-klodser. Brugeren af programmet skaber musikken ved hjælp af præfabrikerede og standardiserede byggesten. Firmaet ejay har lavet denne type computerprogrammer i omkring 20 år, så der er ikke tale om et nyt eller banebrydende produkt. Tværtimod er det gennemprøvet og gennemtænkt. Det synes vi, er en stor fordel. Programmet er ekstremt stabilt, går aldrig ned, men kan holde til selv de mest nysgerriges børns utålmodige afprøven. Desuden er programmerne er billige. For eksempel kan Dance ejay for Schools som vi brugte købes via internettet for ca. 100 kr. Der er ikke særlige krav til computerkapacitet eller hastighed. Selv ældre computere uden særlige lydkort kan uden besvær benyttes. Det betyder for eksempel at kasserede computere fra skolens AV-afdeling oftest vil være fuldt tilstrækkelige. Når først programmet er installeret, kan man hurtigt komme i gang. Efter en kort introduktion kan børn og unge fra omkring seks år selv arbejde med musik, og efter få minutters brug er der et hørbart resultat. Selvom disse programmer hverken er nye, dyre eller svære at finde ud af, er det vores oplevelse at de er meget lidt kendte, og at de stort set ikke bliver brugt i danske daginstitutioner. EJay stimulerer børnenes kreativitet Det er vores overbevisning at alle mennesker er født med musikalske evner og muligheder. Men det beror ofte på tilfældigheder, om det enkelte menneske får mulighed for at udfolde de musikalske evner. Hvis der ikke er et aktiv forhold til musik i barnets dagligdag vil de færreste børn eller unge komme til at beskæftige sig med musik. De vil udelukkende blive forbrugere af musik. Men at eksperimentere og afprøve nye ideer samt at lege med lyd vil efter vores opfattelse være til stor glæde for de fleste børn. Også dem, der ikke nødvendigvis har lyst til at komponere musik eller spille på et instrument. Med computeren er det muligt at skabe, være kreativ og eksperimentere uden traditionelle musikalske færdigheder. Hjerneforskeren Keld Fredens definerer kreativitet som udvikling af nye og værdifulde ideer, samt deres relation til praksis. I forlængelse af den definition forstår vi begrebet kreativitet som evnen til at få ideer, evnen til at vurdere værdien og holdbarheden af disse ideer samt evnen til at føre dem ud i livet. Computeren er i denne sammenhæng et enestående værktøj til at omsætte ideer og eksperimenter til praksis. Musikken kan høres og vurderes med det samme. Vi kan få øje på talrige pædagogiske fordele ved at arbejde med denne type computerprogrammer: 2
3 For både børn og voksne børn er der mange oplagte muligheder for at arbejde sammen om at skabe musik. Et samarbejde om musik åbner op for diskussioner omkring æstetik, smag, virkemidler og meget andet. Musikteknisk og teoretisk giver musikprogrammet en indsigt, der opøver evnen til at skelne mellem instrumenter. En viden som normalt kun kan trænes når man behersker sammenspil på højt niveau, men som er meget anvendelig, blandt andet når musik skal analyseres eller vurderes. Computerprogrammet appellerer i lige så høj grad til piger som til drenge. Det står i stærk kontrast til det traditionelle orkestersammenspil, hvor pigerne oftest er i undertal og typisk tildeles helt bestemte roller. For eksempel som sangere, dansere og korpiger. I den sociale rangorden, som altid er til stede i en flok af børn, har vi også en formodning om, at musikprogrammet giver nogle af de børn, der normalt ikke nyder så høj social status, mulighed for at opnå mere positive og tætte relationer. Og endelig kan musikprogrammer som ejay være et kreativt alternativ til de mange computerspil, som børnene ellers tit vælger, når de sidder ved computeren. Disse pædagogiske fordele er imidlertid ikke verificerede. Vi har begge undervist og beskæftiget os med musik i mange år, så vi følte os overbeviste om at dette virkeligt var tilfældet. Vi kontaktede derfor Holluf Pile SFO i Odense for at afprøve vores formodninger i en afgrænset sammenhæng. Pædagog Lene Jensen sidder sammen med en børnegruppe der arbejder på stedets to computere. Introduktion af ejay i en børnegruppe Formålet var med undersøgelsen var dels at se om vores formodninger omkring de pædagogiske perspektiver i musikprogrammerne holdt stik. Og dels var formålet, at udvikle en god metode til at udbrede kendskabet til denne type musikprogrammer på. Det aktuelle forløb i Holluf Pile SFO blev indledt i december 2007 og strakte sig over ca. 3 måneder. SFO en har børn i alderen fra ca. 6 til 10 år. Det er en alder, hvor mange børn begynder at interessere sig for musik, og hvor nogle af børnene også fatter interesse for at lære at spille på et 3
4 instrument. Mange SFO er har computere i institutionen, men ofte bruges maskinerne udelukkende til computerspil. Efter flere overvejelser om, hvordan vi bedst muligt kunne afprøve vores formodninger henvendte vi os direkte til pædagogerne i afdelingen Firkløveren, Holluf Pile SFO. Vi gav dem en kort introduktion til ejay, og installerede programmet på computerne i SFO en. Så kunne pædagogerne selv prøve at komponere musik. Erfaringer fra forløbet i Holluf Pile SFO Gennem projektet havde vi et godt samarbejde med SFO-pædagog Lene Jensen. Hun har gennem hele projektet vist stort engagement og entusiasme. Lene er både pædagog og underviser i musik i folkeskolen. I Holluf Pile SFO installerede vi ejay på to computere. En med eksterne højtalere og en med mulighed for at tilslutte to hovedtelefoner. Da ejay som nævnt ikke kræver meget computerkraft havde skolen stillet to ældre computere til rådighed. Computerne blev placeret i et rum der var adskilt fra den øvrige SFO, så børnene på denne måde fik ro til at fordybe sig i programmet. Alle børn på første, andet og tredje klassetrin fik tilbud om at benytte programmet. Og i løbet af de tre måneder tilbuddet indtil nu har eksisteret, har stort set alle børn afprøvet programmet. I de første uger af projektet var det oftest en lille gruppe, der brugte programmet. Men interessen bredte sig hurtigt, og flere børn kom til. I løbet af en normal skoleuge arbejdede ca. halvdelen af SFO ens børn på et eller andet tidspunkt med ejay. I perioder var det endda nødvendigt at oprette en venteliste, hvor tiden ved computeren blev begrænset til minutter per person. Det viste sig hurtigt, at både piger og drenge ville arbejde med musikken. Stort set lige mange af hvert køn kom til. Børnene arbejdede oftest med ejay i grupper. To til fem børn samledes omkring computeren og ideer blev afprøvet. På den måde kom programmet til at skabe nye sociale relationer mellem børnene. Lene Jensen observerede også, at nogen af de børn, der ellers havde svært ved at blive accepteret af kammeraterne, fik en mere central rolle, når de fik mulighed for at lave musik på computeren. Et enkelt program med mange kreative muligheder Introduktionen til programmet var simpel. Lene gav børnene en kort gennemgang af de grundlæggende funktioner og hun spillede en af sine egne kompositioner for dem. Derefter gik børnene selv i gang. For at lette arbejdet for pædagogerne havde vi på forhånd lavet en kvik-manual der gennemgik de basale funktioner som er nødvendige for at arbejde med programmet. Manualen var primært tænkt som en støtte for de pædagoger der ikke selv var fortrolige med computere. Børnene lærte hurtigt programmet at kende, og de udforskede de mange muligheder. Nogle børn startede med at lytte programmets forskellige samples igennem inden de selv gik i gang med at komponere. Andre kastede sig ud i at smide lyd klodser op på sporerne i tilfældig rækkefølge. Lene beskrev børnenes leg på følgende måde: Det var som en slikbutik, hvor børnene skulle smage på alting, før de fandt ud af hvad de bedst kunne lide, og hvilke kombinationer som virkede bedst. Under forløbet oplevede Lene at der gik mode i at anvende visse af programmets samples. Disse samples indgik så i stort set alle børns kompositioner. Efter en periode kom nye samples på mode, disse var så de dominerende i en ny periode. 4
5 Ret hurtigt resulterede børnenes udforskning af programmet i, at de fandt funktioner som pædagogerne ikke kendte. For eksempel fandt to drenge ud af, at en bestemt funktion gav adgang til at skrive en tekst ind, som via en talesyntese kunne bruges i deres kompositioner. Andre børn begyndte at udforske den funktion i programmet, der kan skabe visuelle effekter som ledsagelse til musikken. Børnene var gode til at videreformidle erfaringer til resten af børnegruppen så de mere erfarne brugere introducerede nye funktioner for de øvrige. På denne måde medvirkede projektet også til socialiseringen af børnene i SFO en. Børnene komponerede musik ud fra forskellige strategier. Nogle lyttede nøje til de samples de brugte og var meget lyttende i kompositionsprocessen. Andre lavede visuelt flotte mønstre af samples-blokkene og lyttede så efterfølgende til disse grafisk noterede kompositioner. Pædagogen som sparringspartner For Lene Jensen i Holluf Pile SFO blev den vigtigste funktion under forløbet at hjælpe børnene til at arrangere og kvalificere deres kompositioner. Børnene blev introduceret til begreber som for eksempel intro, vers, omkvæd og outro. Efterfølgende byggede nogen af børnene deres egne kompositioner efter disse principper, mens andre skabte deres egne former. Under projektet viste mange forældre stor interesse for programmet og personalet blev spurgt om hvor det kunne købes. Flere af forældrene blev glade for at se, at deres børn kunne anvende computeren til andet end til at spille computerspil. Lene Jensen oplevede under forløbet, at en stor gruppe børn fik lyst til at beskæftige sig med musik, selvom de ikke tidligere havde interesseret sig for det. Hun håber derfor også, at denne lyst smitter af så børnene bliver engageret i stedets øvrige musiktilbud. For eksempel sammenspil. Lene har også med succes inddraget programmet i sin undervisning i folkeskolen. Det er vores vurdering var det en god ide at lade de faste pædagoger introducere ejay. Børnene gik i gang med at bruge programmet med det samme, helt uden forbehold. Det betød ikke noget at pædagogerne ikke var eksperter. For børnene lærte hurtigt programmet og dets finesser meget bedre end pædagogerne. Lene har også fortalt, at hun hurtigt kom til kort, når børnene stillede hende alt for tekniske spørgsmål. Til gengæld er det vores indtryk, at Lene var meget engageret i projektet og en fremragende sparringspartner. Det var som regel hende børnene hentede, når de ville have en kommentar eller blot afspille deres nyeste komposition. Synes du ikke min melodi er god? Arbejdet med ejay i Holluf Pile SFO har mest af alt bekræftet vores antagelser om, at et musikprogram til computeren giver en række pædagogiske muligheder i forhold til at engagere børn i musik. En af de sidste dage, under vores besøg i SFO en fulgte en lille syvårig dreng os da også helt ud til cyklen og 5
6 spurgte: Synes du ikke min melodi er god? Jeg svarede at det synes jeg bestemt den var, hvorefter han sagde: Har også gjort mig umage, jeg var tre dage om at lave den! Fakta om projektet Computeren som kreativt musikinstrument tog udgangspunkt i en særlig type computerprogrammer, som man kan bruge til at komponere musik. Vi har anvendt programmet Dance ejay for Schools. I projektet har vi bestræbt os på at afklare, hvilke pædagogiske perspektiver og muligheder der ligger i musikprogrammet samt hvordan vi bedst introducer ejay til en børnegruppe. Projektet er foregået i et samarbejde mellem Holluf Pile SFO i Odense og Pædagoguddannelsen i Odense som er tilknyttet University College Lillebælt. Dance ejay for Schools blev introduceret i SFO ens afd. Firkløveren i begyndelsen af december 2007 og erfaringerne blev indsamlet ca. 3 måneder senere. Se mere om ejay på 6
Design dit eget computerspil med Kodu
Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereMødet med det fremm. Lærerstuderende fra Århus i Ungarn. Essay af Nikoline Ulsig, - -
Mødet med det fremm Lærerstuderende fra Århus i Ungarn - - var dels tale om deciderede Kodályskoler 1, som kan sammenlignes med det, vi her- en helt normal skole. Det er i mødet med det fremmede, man får
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereIndledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...
Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede
Læs mereBliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller
Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereHvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse
Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med
Læs mereTilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012
Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg
Læs mereDIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT
HERNING KOMMUNE KLATRETRÆET, NATUR OG IDRÆT DIALOGPROFIL DAGTILBUDSRAPPORT RAPPORT DANNET 29-05-2019 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 2 OVERBLIK 4 2.1 Datagrundlag
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs mereOverordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber
Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i
Læs mereÅrsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt
Læs mereForslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014
Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs merePraktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet...
Praktikrapport Indhold Faktuelle oplysninger... 2 Kontaktoplysninger på praktikstedet... 2 Hvorfor jeg valgte netop dette land, og dette sted... 2 Blake School... 2 Anbefalinger og gode råd til kommende
Læs mereJohn Patrick. Genetisk sygdom
John Patrick Genetisk sygdom Skrevet af Eliza Martin Way, John Patrick mor. John-Patrick er en glad dreng på 10 år. Han er født med en kromosomfejl. John-Patricks fødsel var lang og svær, den endte med
Læs mereIndledning. Lovgivning
1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er
Læs mereOm besvarelse af skemaet
Indberetning Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mere2 3 Når en lang skoledag føles kort
2 3 Når en lang skoledag føles kort Helle Møller Ni e l s e n Sk o l e i n s p e k t ø r, Hem Sk o l e Tid er ikke bare tid Helhedsskolen handler ikke kun om struktur og mere tid, men det er en vigtig
Læs mereFÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL
FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles
Læs mereDen gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version
Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereBilag 2: Interviewguide
Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereSpiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!
Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs merePædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne
Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereN. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk
N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs mereVelkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.
Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt
Læs mereOverordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden
Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereVi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab. Udredning
Vi samler, udvikler, anvender og formidler viden om børn med høretab Udredning 0 Legen og dens betydning Leg er en væsentlig del af et barns udvikling, hvor det stimulerer sine sanser og lærer at bruge
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2014 2017
Digitaliseringsstrategi 2014 2017 Skole og Institutioner 0-18 år www.ballerup.dk Hvorfor? Hvorfor skal vi have en ny strategi og en samlet strategi 0-18 år? Ét fælles IT-fagligt grundlag for 0-18 år som
Læs mereLederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.
En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i
Læs mereLæseplan for børnehaveklasserne
Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved
Læs mereLedelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereMusic Mind Games i Børnehaven
Music Mind Games i Børnehaven Projekt med Malene Horsfeldt forår 2017 Deltagende børnehaver: Børnehaven Østergade Aldersgruppe: 3 (4) år (et par af børnene havde specielle behov og passede i udvikling
Læs mereGirls Day in Science. Evalueringsrapport
Girls Day in Science Evalueringsrapport 2017 Baggrund Girls Day in Science 2017 blev afholdt den 30. august på 30 virksomheder, science centre og uddannelsesinstitutioner i hele Danmark. Derudover blev
Læs mere- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?
Undervisningsdifferentiering v.h.a. IKT: Mercantec (levnedsmiddel) Dokumentation af læringsproces via PhotoStory inden for levnedsmiddel 1. Introside PR-side om forløbet. - Hvad er det vigtigt at slå på?
Læs mereBavnehøj Skoles profil
Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop
Læs mereEvaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014
Evaluering af For Fuld Musik Samarbejdsprojekter mellem musikskolen og folkeskolerne Efterår 2014 Resumé: Musikskolen har gennemført syv projekter i samarbejde med syv forskellige folkeskoler i Lyngby-
Læs mereHELHED I BØRN OG UNGES LIV
HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.
Læs mere"Mød dig selv"-metoden
"Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015
Læs mereVELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE
1 VELKOMMEN TIL UNDERSØGELSEN AF BRUGERTILFREDSHED MED SKOLER OG SFO'ER I SOLRØD KOMMUNE Vejledning Hvad gør du? Du begynder din besvarelse ved at kl på pilen i nederste højre hjørne. Du bevæger dig frem
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs merePædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag
Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager
Læs mereVi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.
Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mere8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)
8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og
Læs mereHvad er Forårs SFO? Det skal være medvirkende til at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.
Hvad er Forårs SFO? Forårs SFO er Odense Kommunes tilbud for kommende skolebørn mellem 1. marts og 31. juli. Formålet er at skabe en glidende overgang fra dagtilbud til skole og dermed støtte en sammenhængende
Læs mereAfrapportering pædagogisk læreplan :
Afrapportering pædagogisk læreplan 2015-2017: Afdeling: Børnehaven Essenbækken. Aktivitetstema: Kulturelle udtryksformer og værdier: Æstetiske oplevelser Skabende praksis Traditioner og værdier Kultur
Læs mereLilleStorm siger goddag og farvel
Freddy Møller Andersen & Kristian Dreinø Spilleregler: LilleStorm siger goddag og farvel Sjove leg og lær spil for de mindste Hjælp LilleStorm med at sige goddag og farvel i børnehaven, i naturen, når
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereGuldsmedens Pædagogiske Læreplaner
Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start
Læs mereIndledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...
Indledning...1 Hvad er en konflikt?...1 I institutionen...1 Definition af konflikt:...2 Hvem har konflikter...2 Konfliktløsning...3 Hanne Lind s køreplan...3 I Praksis...5 Konklusion...7 Indledning Konflikter
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereLærerprofession.dk et site om lærerpraksis og professionsudvikling november 2012 folkeskolen.dk
Bærbare Bøger Et undervisningsforløb i håndarbejde som valgfag i 8.-9.-klasse om»mærkelige og uvirkelige ting«. Af Liv Berger Madsen I forbindelse med mit bachelorprojekt om kreativitet i håndarbejde og
Læs mereSFO - rammer for Mål og Indhold
SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...
Læs mereFredagsbrev. Juleværkstederne gløder af energi
Juleværkstederne gløder af energi Forældre på Aarhus Friskole får hjemmelavede gaver og det er eleverne glade fo. Det føles nemlig meget bedre at give en hjemmelavet gave end bare at købe noget, siger
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012
Pædagogiske læreplaner i SFO - Solsikken Juni 2012 Vi har i SFO gennemført det andet læreplanstema i dette skoleår. Vi valgte at arbejde med børnenes sociale kompetencer, og deres relationer på tværs af
Læs mereBEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave
BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Børnehave Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer
Læs mereTroldehulen En ny verden for dig.
Troldehulen En ny verden for dig. De ansatte i Troldehulen har lavet nedenstående tegning, hvor teksten i ballonerne illustrerer det, som man bestræber sig på, at børnene får ud af at gå i Troldehulen.
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereHER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI
HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt
Læs mereMeditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid.
Henning Daverne Ejer af kursusvirksomheden Lotusheart Meditation er hjernefitness - og kan skabe bro mellem arbejdsliv og fritid. T E B B JO På Magasinet for Medarbejdernes Trivsel, Sundhed og Velvære
Læs mereHERNING KOMMUNE DAGPLEJEN DIALOGPROFIL DAGPLEJERAPPORT RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet
HERNING KOMMUNE DAGPLEJEN DIALOGPROFIL DAGPLEJERAPPORT RAPPORT DANNET 04-06-2019 Hjernen&Hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Læsevejledning 3 2 OVERBLIK 4 2.1 Datagrundlag 4 2.2 Gennemsnitsscore
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereMål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole.
Mål for Forårs-SFO på Tarup Skole Børn og forældre skal opleve Forårs-SFO en som en glidende overgang fra børnehus til skole. Alsidig personlig udvikling Børnene skal være trygge ved stedet, hinanden og
Læs mereArbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro
Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra
Læs mereELEVUNDERSØGELSE 6. klasse
Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis IP-nummer er ulige, skal der stå matematik igennem skemaet hvor der står [dansk/matematik]. Hvis IP-nummer er lige, skal der stå dansk igennem skemaet.
Læs mereVelkommen til Kernehuset
Velkommen til Kernehuset Kernehuset er en udvidet skolefritidsordning i forbindelse med Blåhøj Skole. Vi er p.t. 80 børn i alderen 2 3/4 år til og med 5. klasse. Blåhøj Skole og Dalgasskolen har fælles
Læs mereAfrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012
Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med
Læs mereNyhedsbrev fra SFO august 2013
Nyhedsbrev fra SFO august 2013 Kære forældre Velkommen til et nyt spændende år i SFO og en særlig velkomst til de nye på 0. årgang. Husk at skrive navn i jeres barns tøj og fodtøj. Det gør det letter at
Læs mereVEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid. Oplæg om værdier November 2013
VEDBÆK SKOLE Drømme, værdier og konkrete handlinger målrettet vores fremtid Oplæg om værdier November 2013 EN GOD FÆLLES KULTUR BASERET PÅ STÆRKE VÆRDIER STYRKER ENGAGEMENTET OG LYSTEN TIL AT GÅ I SKOLE.
Læs mereSMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog
SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde
Læs mereSpecialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE
Specialbørnehaven PLATANHAVEN Specialpædagogisk tilbud for BØRN og deres FORÆLDRE På Platanhaven bygger vi med klodser, hopper, leger med dukker, kigger i bøger, spiller på computer, taler sammen og løber
Læs mereNy skolegård efter påskeferien.
FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård
Læs mereIdékatalog. Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen
Idékatalog Samarbejde mellem Musikskolen og Folkeskolen Hillerøds folkeskoler og musikskolen har igennem mange år haft et særdeles godt og tæt samarbejde, som nu udvides gennem læringsreformen. Dette katalog
Læs mereTilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012
Tilfredshedsundersøgelse gennemført af MDI i maj 2012 Spørgsmålene er besvaret på en skala fra 1-5 hvor 5 er det bedste Om barnet 2012 Børnenes gennemsnitsalder 3,4 Tilfredshed og trivsel a) Jeg er samlet
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereKNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE
KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med
Læs mereGenerelt om klasse(indskoling)
Færdigheder ved skoleårets afslutning: Generelt om 0.-3. klasse(indskoling) Ved slutningen af børnehaveklasseåret har eleven fået den viden og de færdigheder, der skal gøre eleven i stand til at: være
Læs mereNy kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme
Pressemeddelelse Ny kramme-vest hjælper børn og unge med ADHD og Autisme - Et nyt hjælpemiddel kan forbedre tilværelsen for børn og voksne med sanseforstyrrelser og samtidig understøtte kommunernes og
Læs mereVurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?
Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget
Læs mere