Maj Master-afhandling Master of Computer-Mediated Communication Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi Roskilde Universitetscenter

Transkript

1 Maj 2004 Master-afhandling Master of Computer-Mediated Communication Institut for Kommunikation, Journalistik og Datalogi Roskilde Universitetscenter V e j l e d e r : C h a r l o t t e W i e n

2 Det viser, at potentialet af vrede er endnu større, end vi troede. Vi har set udbrud af voldsom vrede og utilfredshed overalt i Kosovo med en flodbølge i Mitrovica. Det behøver ikke at være koordineret på forhånd. Alle har mobiltelefoner her, så der kan hurtigt mobiliseres i alle kroge. 1 Metchthild Henneke, UNMIK's pressekontor i Pristina Those who just want a simpler life may choose to unplug, and live off the grid in Idaho. But for this particular early-twenty-first-century nodular subject, disconnection would be amputation. I am part of the networks, and the networks are part of me. I show up in the directories. I am visible to Google. I link, therefore I am. William J. Mitchell i Me++ (Mithcell: 62) 1 Politiken 19. marts 2004, i forbindelse med voldsomme og pludselige optøjer i Mitrovica, Kosovo i marts 2004 efter at to albanske drenge druknede. Urolighederne kostede over 30 mennesker livet, mens 500 blev såret. Side 1 af 102

3 Forord Denne masterafhandling handler om en fremtid, som allerede er her. Den handler om, hvordan menneskers samvær ændrer sig i takt med, at nye - især mobile - teknologier ændrer vilkårene for mobilisering, kommunikation og koordinering af aktiviteter. En-til-mange-kommunikation er blevet nem, hurtig og effektiv. En-til-en-kommunikation har løsrevet sig fra sine sociale, tid- og stedbundne rammer. Sidste år skrev vi i vores rapport: Den virtuelle rygtesmedje, hvordan internettet er et perfekt medie for rygter - en tusinde år gammel kommunikationsform. På internettet har rygter nemlig fået nye betingelser for at leve og spredes. Vi er i virkeligheden slet ikke så langt væk fra middelalderens små landsbysamfund, hvor sladderen cirkulerede ved gadekæret, til dagens globale landsby, hvor alle snakker om alt altid og online. For det er de samme sociale mekanismer, der folder sig ud på nettet. Med den vigtige tilføjelse, at teknologien støtter visse egenskaber ved rygtet, så det får momentum og en styrke med vidtrækkende konsekvenser. Medierne var sommeren umiddelbart efter rapportens færdiggørelse - oversvømmet af historier om flash mobs - sæsonens modedille og mediernes redning fra agurketiden. Over hele verden mødtes unge nu spontant om meningsløse manifestationer, koordineret og kommunikeret via websites, og SMS. Det var det elektroniske netværk hvorigennem rygterne også rejste der tilsyneladende også gav liv til en helt ny arbitrær og autonom organiseringsform mellem mennesker, den såkaldte smart mob. Denne afhandling handler om den og om computer medieret mobilisering. I afhandlingen tegner Mikkel Rye Christensen sig især for arbejdet med det teoretiske kapitel. Farid Fellah tegner sig især for det metodiske kapitel samt undersøgelsens design. Begge forfattere har deltaget i tilvejebringelsen og fortolkningen af de empiriske data, lige som indledning og konklusioner er blevet til i et samarbejde. Det produkt, der normalt er en del af en Master-afhandling på MCC, er i dette tilfælde afleveret som en selvstændig opgave. København den 24. maj Mikkel Rye Christensen Farid Fellah Side 2 af 102

4 Summary Today computers are a part of everything we do. Technology has not only become wireless and mobile, but also pervasive and perpetual. You may say technology has dissolved the meaning of time and place. Something which is important to human relations, especially since human relations are presently evolving in and around technology and not the other way around. This Master s thesis explores the phenomenon smart mob. A smart mob is a mobile ad hoc social network in which individuals act as entities, even though they don t necessarily know each other at all. Individuals in activate their network, when they have to mobilise a rally of people quickly and efficiently for a particular cause. Information and communication technology, i.e. mobile phones, SMS messages, and Internet, play a significant role in communicating and coordinating activities. A smart mob is an organisation with no established formal hierarchy or central leadership. When a smart mob acts, it does so by connecting amorphous, autonomous and dynamic groups together in a loosely woven net of relations. This type of organisation demands a high level of information. With modern ICT, it becomes an information gathering and information producing entity that is capable of dissolving, hiding and suddenly reoccurring physically almost like a swarm of birds or bees. Net born technology gives us a tool for vast end efficient mobilisation and coordinated collective action. American web guru Howard Rheingold (2002) calls this phenomenon rapid response culture and ad hoc culture and claims are our next social revolution to be. Technology freaks as Rheingold predict a future where mobile phones become a social remote control to our lives. We are faced with a handheld power tool that used correctly is an opportunity for accomplishing democratic goals. But it is also a tool that may be abused, fall it into the wrong hands. Through qualitative interviews we examine the use of the net borne technology in three groups: Danish birdwatchers, political organisation Global Roots as well as surveillance and control of women in ethnic family communities. Through these three empirical cases, we give life to the theories of. Side 3 af 102

5 Indholdsfortegnelse Forord...2 Summary Indledning Fra flash mob til smart mob Tråd- og stedløs teknologi Gammel teknologi i ny indpakning? Problemformulering Læsevejledning Teori Netværkssamfund Fra digitale til menneskelige knudepunkter Svage eller stærke forbindelser Opsamling Social kapital en vital netværksressource Opsamling Tillid i en distribueret informationsarkitektur Ry som software Opsamling Spredning af ideer i netværk Opsamling Sociale fjernbetjeninger Om begrebet smart Smart mobs netværkene går online Opsamling Sværmintelligens Instinktiv gruppeadfærd Revolution in Military Affairs Autonome sværme Opsamling Afslutning Metode og empiri Den typologiske undersøgelse Fuzzy categories Matrix Indsnævring af undersøgelsesdesign Opsamling De kvalitative interviews Støjkilder ved interviewene? Respondentvalidering Opsamling Case 1: Globale Rødder - Netværksaktivisme Et netværk af kinesiske æsker...39 Side 4 af 102

6 3.3.2 Smoke In Nye vilkår for politiske manifestationer Et stærkt redskab for Globale Rødder Case 2: Ornitologer - Netbårne fuglekiggere Netfugl.dk Artslister og konkurrence Virtuelt og socialt samvær Sværme af fuglekiggere Case 3: Mobil overvågning af bortløbne kvinder Efterretningsnetværk på fire hjul Teknologisk boost Sammenfatning af cases Konklusion og perspektivering Teknologi i netværkets tjeneste Sikkerhedsproblemer på mange planer Uden strøm dur helten ikke...64 Litteratur...66 Bilag A: Eksempelsamling...69 Bilag B: Interviewguide...70 Bilag C: Interview med Morten Bentzon Hansen, Netfugl.dk...75 Bilag D: Interview med Klaus Malling Olsen, ornitolog...81 Bilag E: Interview med Anne Mau, LOKK...87 Bilag F: Interview med Claus Pedersen og Thomas Bugge, Globale Rødder...94 Side 5 af 102

7 1. Indledning På trods af metropolens stærke trafik, kunne man i juni 2003 høre høj fuglekvidder i Central Park i New York. Lyden var meget højere end sædvanlig, for det var ikke kun fuglene, der sang. En flok newyorkere med tilsyneladende pip i låget samledes med ét midt på plænen og udstødte fuglelyde, mens de baskede omkring med armene. To minutter senere var koncerten ovre, og de cirka 200 unge mennesker drog hver til sit, mens forbipasserende turister og pensionister så måbende til. Hændelsen var den første officielle flash mob. Den blev sommerens modedille ikke mindst blandt journalister. Konceptet spredte sig hurtigt. Også til Danmark, hvor en flash mob i Nordjylland dog ikke helt kunne leve op til sine udenlandske forbilleder. Mediedækningen var dog massiv. Antallet af journalister oversteg langt flash mob ens deltagerantal. 2 I avisen The Daily Telegraph forklarede populær-zoologen Desmond Morris fænomenet som et udtryk for menneskets behov for forandring og søgen efter nyt: We are the animals with the strongest sense of curiosity and the strongest need for novelty. The problem is how to create something novel that isn't destructive. A bored teenager who lacks imagination might seek to create novelty by smashing windows. Flash mobbing, however, manages to break up the monotony of daily life by doing something inoffensive and harmless. It's a creative challenge. Flash mobbing is a very healthy social symptom. Any culture that loses its playfulness loses its humanity. It's a sort of huge practical joke." Fra flash mob til smart mob En flash mob er en variation af en smart mob. I en flash mob mødes man momentalt (som når lynet slår ned) for derefter at opløses hurtigt igen. Vi ser flash mob en som en iscenesat event, ofte med et uskyldigt, upolitisk eller humoristisk indhold. Formen og meningsløsheden i en flash mob er på bedste postmodernistiske vis en del af selve happeningen. Mennesker har via internet og fået at vide, hvor og hvornår de skal mødes, og hvad der skal enten siges eller gøres. Når begivenheden er tilendebragt, er det hele slut. En smart mob er noget andet. Vi ser det som et mobilt ad hoc (socialt) netværk, som består af mennesker som handler i fællesskab, selv om de ikke nødvendigvis kender hinanden. Grupperne af mennesker eller netværket er selvorganiserende og autonome. Som fællesskab kan smart mob en sværme, skjule sig, dukke op afhængigt af målet for dens indsats. Med håndholdte enheder på sig, kan individerne i en smart mob hurtigt og effektivt mobilisere en slagstyrke og opløses lige så hurtigt igen. Instrukser i mødetid og -sted deler en smart mob med en flash mob. Men en smart mob kan også ændre sit handlemønster løbende under en begivenhed ved hjælp af teknologien. 2 Den første danske flash mob succes eller fiasko? Indslag på Harddisken på P1: 3 The Daily Telegraph, 8. august Side 6 af 102

8 Med denne støtte fra IKT er der i følge den amerikanske webguru Howard Rheingold (2002) ved at danne sig nogle nye sociale, politiske og kulturelle måder at handle på. Smart mobs har da allerede også vist deres potentiale som politisk mobiliseringsværktøj rundt om i verden: I 2001 blev den tidligere filippinske præsident Joseph Estrada afsat af en kæmpe smart mob 4. I efteråret 2003 var Howard Dean nær blevet Demokraternes præsidentkandidat under primærvalgkampen i USA, med en selvorganiserende kampagneorganisation med virtuelt hjemsted i websitet Meetup.com. Mobiltelefonmarkedet i Afrika er f.eks. verdens hurtigst voksende (relativt set), og Kina er i dag verdens største mobiltelefonmarked med 260 millioner mobiltelefoner. Når den mobile teknologi udbredes i lande med repressive styrer, vil den måske kunne spille en vigtig rolle for samfundsudviklingen? Der er altså perspektiver i smart mob en, som vi synes er interessante at holde nøjere øje med. 1.2 Tråd- og stedløs teknologi En af de teknologiske forudsætninger for smart mob en er, at kommunikationsteknologien har forladt skrivebordet. Computeren er med i alt, hvad vi foretager os. Den er ikke kun blevet trådløs og mobil, men også konstant og allestedsnærværende. Man kan næsten sige, den har ophævet tid og sted. Det har betydning for menneskers samvær, der nu også etableres og realiseres med udgangspunkt i teknologien. Tag f.eks. brug af mobiltelefonen til SMS. Teenagere tekster mere, end de taler. Og de kan have svært ved at få deres sociale liv til at hænge sammen uden mobiltelefon. Ditte Rasmussen, der er Ph.d.-stipendiat ved Syddansk Universitets forskningsprojekt: Det mobile samtalerum, som handler om unges kommunikations- og samværsformer i omgang med mobiltelefonen, beskriver et eksempel således: Også når vennerne er sammen, er sms'erne i centrum. De unge løber hinandens seneste beskeder igennem for at orientere sig om, hvem vennerne har været i kontakt med siden sidst, og hvor mange beskeder de har modtaget. De samles om telefonerne og komponerer vigtige beskeder i fællesskab. På den måde bliver de bekræftet i deres position i vennegruppen, og i at de indgår i en social sammenhæng. 5 Mobiltelefonen er også blevet vært for en række interpersonelle teknologier. De nyeste modeller på markedet kan sende fotos, video, s og giver adgang til at surfe på nettet. De kan kommunikere med omgivelserne. Og med GPS-teknologi ved de præcist, hvor på kloden de befinder sig. Vi har bevæget os fra informationsalderen til kommunikationsalderen. Teknologien bruges til at understøtte vores relationer, til private og til professionelle formål. IT-frontløberen Adam 4 Ved hjælp af SMS samledes en million af Manilas indbyggere til en spontan massedemonstration, der tvang præsidenten fra magten. 5 Venskaber på skrift., i: Ungdomsskolen, nr. 1, Side 7 af 102

9 Greenfield har formuleret det skarpere, som; The age of social machines. 6 For teknologien giver ikke kun den enkelte mulighed for at kommunikere med en stor gruppe mennesker. Den tilbyder også muligheden for at indgå i, skabe og påvirke sociale netværk løsrevet af tid og sted og et specifikt medie. Man kan sagtens spille bridge med en partner på den anden side af kloden og gennemføre spillet på tværs af medier - live online med chat, SMS eller . Og ja, selvfølgelig også i den lokale bridgeklub. For teknologien sender jo ikke traditionelle omgangsformer i graven, blot fordi den skaber nye. Vi kunne snarere sige, at teknologien skaber en social genmodificering af vores måder at være sammen på. Vi har altså fået et virtuelt rum mellem hænderne, som gør os endnu mere mobilt kommunikerende. Vi er blevet til individer, der også kan være løst forbundne med andre i et fællesskab af netværksforbindelser. Det giver afhængigt af, fra hvor man ser verden spændende eller skræmmende perspektiver for, hvordan mennesker nu med teknologien til rådighed kan mobiliseres og samles lynhurtigt. Howard Rheingold kalder det rapid response-kultur og ad hoc-kultur, og for den næste sociale revolution (2002). 1.3 Gammel teknologi i ny indpakning? Er der så overhovedet noget nyt i det her, har kritiske røster spurgt os? Er en smart mob ikke bare et smart modeord, der nu bliver brugt om et gammelkendt faktum, at mennesker altid har stimlet sammen? Og at kommunikationsteknologi altid har spillet en rolle, fra indianernes røgsignaler til teenageres telefonkæder? Til det er vores svar: Ja, nej og jo. Ja, der er nyt i det her. Nej, er ikke bare gammel teknologi i ny indpakning. Og jo, selvfølgelig har teknologi altid understøttet kommunikation mellem mennesker. Lad os give et eksempel: I Sam Peckinpahs trucker-film; Convoy (1978) samles 100 lastbilchauffører i en kilometerlang konvoj for at støtte op om Rubber Ducks, alias skuespilleren Kris Kristoffersens hævntogt mod en ond sherif og hans bande af betjente. Mens lastvognstoget pløjer sig gennem landskaberne i Texas, New Mexico og Arizona, skarpt forfulgt af de skurkagtige betjente, kommer flere og flere lastbiler til, drevet af deres og Rubber Duck s retfærdige harme mod den undertrykkende overmagt. De mobiliseres over radioen og koordinerer deres vej uden om vejspærringer og andre forhindringer undervejs, før det endelige klimaks - den uundgåelige konflikt mellem vores helt og sheriffen. Ain't nothin' gonna get in their way!, som traileren forkynder. Det ligner til forveksling en smart mob. Chaufførerne mobiliseres undervejs og koordinerer deres rute. Det er en mob af truckere. I en vis forstand er de jo også mobile. Teknologien (radiokommunikation) forener dem i deres mission. De kender ikke hinanden, men de deler viden i et slags fællesskab ved at følge med over radiosystemet, og når de stopper op undervejs for at tale sammen face-to-face. Der kommer flere til, og i kraft af deres antal, når de deres slagstyrke og mål at få tyrannen ned med nakken. 6 Side 8 af 102

10 Men dér holder lighederne også op. For den traditionelle mob s teknologi adskiller sig fra smart mob ens på fire fundamentalt forskellige områder: Hurtighed, tilgængelighed, anvendelighed og endelig bundethed. Hurtighed: En smart mob får momentum af den hastighed, hvormed mobiliseringen finder sted. I filmen går det langsomt at få chaufførerne med. En smart mob mobiliserer hundreder eller tusinder af mennesker på kort tid. Det skete f.eks. i timerne efter terrorbomberne i Madrid i marts Via rundsendte SMS beskeder flokkedes tusinder på gaderne for at vise deres sympati med ofrene og deres pårørende. Hurtigheden ved de nye teknologier kan derfor ikke bagatelliseres. Chaufførerne er trods alt også begrænsede i antal. Smart mob en kan, når den er mest effektiv, ligne en folkelig bevægelse. Tilgængelighed: Radiokommunikation via samtaleanlæg er en besværlig form for kommunikation. Teknologien er uhåndterlig og tung i sig selv, men endnu værre er dens behov for strøm. De nødvendige batterier til at gøre den mobil og håndholdt i længere tid ville kræve en rygsæk med batterier. Teknikken er også nørdet. Det kræver et vist kendskab til og interesse for teknik at bruge radiokommunikation. Og lyst til at bruge en god sum penge på det. Det er ikke en teknologi, der har potentiale for en udbredelse i størrelsesorden som moderne, mobile teknologier. I modsætning hertil kan en mobiltelefon klare sig uden et strømstik i dagevis. Den kan ligge i en lomme. Og vigtigst: den er let at bruge. Anvendelighed: I forlængelse af tilgængeligheden er også anvendeligheden en forskel. Radiokommunikation kan kun bruges til simpel dialog med andre med nøjagtig samme udstyr, der tilfældigvis lytter på den rigtige kanal. Der er ingen andre anvendelsesmuligheder, og brugeren har ikke så meget kontrol, at han kan være sikker på at få kontakt med nogle. Rubber Duck kommunikerer med de andre chauffører via radioen og kun det ene medie. Han er begrænset til at tale med én anden chauffør ad gangen, og kan ikke kommunikere i grupper, selv om der er medhør på Intercom en. Smart mob en bliver til over flere medier (SMS, , websites), og bruger disse flere medier kontinuerligt til at koordinere bevægelser og handling. Individerne i en smart mob kan også sende tekstbeskeder til grupper af modtagere og e- mails. De kan kommunikere direkte med mange. Eller kommunikere indirekte med mange ved at opdatere et website. Betydningen af den mobile teknologi som samtaleværktøj med stort set alle i brugerens omgangskreds, kan ikke undervurderes. Bundethed: Chaufførerne er begrænsede af tid og rum. De har lastbilen på slæb. Den er ikke bærbar, populært sagt. Teknologien er på den måde en barriere for dem. De har heller ikke samme form for fleksibilitet med tiden, som når smart mob en slår til på forskellige lokaliteter fra tid til anden. Chaufførerne er tvunget til at blive ved radioen, ellers kan de ikke koordinere deres bevægelser, ellers går de glip af væsentlig information. Det går kun godt, så længe de er på vejen. Smart mob en har informationen ved hånden og på nettet, og kan regrupperes og videresende data hurtigt og nemt via SMS eller . I Convoy hviler mobiliseringen og kommunikationen på skuldrene af én mand, der som en central figur leder slagets gang. I modsætning hertil står smart mob ens selvorganiserende og Side 9 af 102

11 uafhængige grupper. En smart mob handler, som vi senere skal se, som en sværm, hvor kommunikationen flyder i ukontrollable mønstre. Hvor der i filmen er én protagonist, er der i smart mob en mange. De nye teknologier ser altså til tider ikke så nye ud endda. Men for os at se betyder det, at der nu f.eks. i en demokratisk sags tjeneste er sat strøm på løbesedlerne og guerilla-virksomheden, at folk, som ikke kender hinanden i forvejen, kan organisere sig og mødes om et fælles mål. Og at de kan gøre det så nemt og så hurtigt, vil få konsekvenser for måden vi tænker og orkestrerer folkelig mobilisering på. 1.4 Problemformulering Vi tager udgangspunkt i, at fænomenet eksisterer. Det vil vi derfor gå ud at undersøge. Vi antager også, at det er en form for computer-medieret kommunikation, hvor teknologien understøtter menneskers forskellige former for organisering. Det er altså menneskers brug af teknologien, der er i fokus. Vores sidste antagelse er, at der faktisk er tale om et kvalitativt nyt fænomen. Altså, at der ikke blot er tale om, at mennesker gør, hvad de altid har gjort, bare tilført et nyt krydderi, men at den ændrede hastighed og fleksibilitet har betydning. Der er med andre ord noget at skrive hjem om, og det har nyhedsværdi. Vi undersøger derfor følgende problemformulering: Hvad er en smart mob, og hvordan bruger de mennesker, der organiserer sig i en smart mob, den netbårne teknologi til at mobilisere sig samt koordinere og kommunikere om deres aktiviteter? 1.5 Læsevejledning Vi vil først svare på problemformuleringen gennem en teoretisk forståelse af de begreber, vi opererer med. Teorien og begreberne findes i det følgende kapitel 2. I kapitel 3 samler vi vores metodeovervejelser og behandlingen af empirien. Vi har udformet og udført en kvalitativ undersøgelse. Den falder i to dele: en første del, hvor vi indsamler, rubricerer og fortolker allerede eksisterende eksempler på en såkaldt smart mob i en typologi. I den anden del af undersøgelsen, tilvejebringer vi selv empirien i form af tre dyberegående casestudier fra Danmark, hvor vi interviewer nøglepersoner, der er eller har været involveret i computer-medierede mobiliseringsaktiviteter. Vi sammenholder til slut teori og praksis i afhandlingens konklusion i kapitel 4, hvor vi også perspektiverer vores resultater. Vi ser formidling af forskning som en integreret og vigtig del af enhver erkendelse. Og som en selvskreven disciplin på en kommunikationsuddannelse som MCC. Det betyder, at vi på en og samme tid er bevidste om den videnskabelige traditions krav til afhandlingens kvalitet og stringens, men at vi samtidig har et hensyn at tage til læserne. Vi vælger derfor at læne os op ad en Side 10 af 102

12 populariserende (skrive)tradition i afhandlingens sprogbrug. Som refleksive praktikere pendler vi derfor mellem to roller i denne afhandling: Den videnproducerende og den videnformidlende. Side 11 af 102

13 2. Teori I dette kapitel indkredser vi fænomenet, og præsenterer samtidig de begreber, der er nødvendige for den senere behandling af de empiriske data. Vi starter med at kigge nærmere på teorier om sociale netværk mellem mennesker, for at se på den gruppesammenhæng, brugen af ny teknologi opererer i. 2.1 Netværkssamfund Det var den spanske sociolog Manuel Castells 7, der i sit banebrydende værk om informationsalderen gav netværkssamfundet navn, og tegnede konturerne af en ny samfundstype, hvor internettet spiller en væsentlig rolle. Men hvad er et netværk egentlig, og hvordan fungerer dets dynamik? Netværk er den basale organiseringsform i alle levende systemer. Lige fra cellernes liv til økosystemer, består bestanddelene af forbundne forbindelser. Man kunne også sige det på denne måde: In very basic terms, networks are made up of nodes and links. In a transport network, the nodes could be cities and the links, the roads, railways and air routes that connect them; in a social network, nodes are people, and links the relationships between them. (Alekeson: 27) Opfattelsen af internettet er mere end hos noget andet medie i dag forbundet med networking, altså det at forhold mellem individer, grupper og organisationer i høj grad afhænger af forbindelser i og mellem netværk. Internettet er den første kommunikationsteknologi, som tillader en mange-tilmange-inter-networking (Slevin 2004: 50). Netværk opfattes traditionelt som del af en udvikling, der begyndte i en anden tidsalder. Netværket er et net af forbindelser mellem mennesker, og det har mange fremtrædelsesformer: bekendtskab, familie, venskab, rivaliseren, handel, politik etc. Netværket er i denne opfattelse en informationsudveksling mellem mennesker. (Ibid: 52) [ ] in the last 160 years, beginning with the telegraph, the cosmopolitan web became increasingly electrified, allowing more and faster exchanges. Today, although people experience it in vastly different ways, everyone lives inside a single global web, a unitary maelstrom of cooperation and competition. The career of these webs of communication and interaction constitutes the overarching structure of human history. (McNeill & McNeill 2003: 5, her Ibid: 53) 7 Castells, Manuel: The Rise of the Network Society. The Information Age: Economy, Society and Culture. Oxford, Blackwell Side 12 af 102

14 Traditionelle netværk bygger på erfaring og face-to-face-kommunikation. Moderne networking indebærer forskellige former for indbyrdes interaktion: samtidig face-to-face, medieret dialog og medieret interaktion til ubegrænsede mængder af mulige modtagere (Ibid: 53) De fleste bruger betegnelsen netværk til at beskrive, at tingenes orden har form af et net, hvor sociale forbindelser og roller er fleksible. Og det gør vi også i denne afhandling. Verden forstås som en mangfoldighed af forbindelsesmuligheder. Et netværk kan rumme mange forskellige forbindelser mellem to punkter, og opfattes både som fysiske forbindelser, trafik mellem A og B, samt den symbolske udveksling mellem punkterne (Ibid: 56). Netværk kommer i mange former og størrelser. De eksisterer kun i og gennem deltagernes net-work eller networking hen over tid og rum. (Ibid: 56) Netværksteori 8 og studier af netværk beskæftiger sig også med at vise forbindelser mellem to eller flere punkter og/eller personer: Every time someone interacts with another person, there is the potential to exchange information about people they both know. The structure of everyone s links to everyone else is a network that acts as a channel through which news, job tips, possible romantic partners, and contagious diseases travel. Social networks can be measured, and interconnections can be charted, from relationships between interlocking boards of directors of major corporations to terrorist networks. (Rheingold: 56) Når antallet af noder i et netværk stiger, stiger værdien af netværket også eksponentielt. Det er derfor, at menneskers netværk også har en social slagside. For hvis man tilhører de netværksfattige, ja, så stiger (i teorien) eksklusions-potentialet også drastisk Fra digitale til menneskelige knudepunkter I netværksterminologien bruges begreber som: nodes (knudepunkter) links (sammenkædninger, koblinger, relationer) konnektorer (noder med ekstraordinært mange links) hubs (sluser eller større knudepunkter med noder, der også linker aktivt udefra) I et computernetværk er en nodes opgave at sende data videre mellem afsendere og modtagere. I et socialt netværk er en konnektor-node en person, hvis PDA (Personal Digital Assistent) er ved at sprænges med adresser og telefonnumre på tilfældige bekendtskaber, han eller hun har mødt i et fly, på en konference, på en restaurant eller tilfældigt har talt med til et middagsselskab. (Howe: 174) Menneskelige konnektorer virker, som om de kender Gud og hver mand. Og det gør de også næsten, fordi de pendler mellem samfundets forskellige lag og grupper. De er udadvendte og sætter 8 Se f.eks. Barabási, Albert- László: LINKED - The New Science of Networks. Perseus Publishing Side 13 af 102

15 en ære i at huske fødselsdage og sende julekort og de elsker at væve tykke tæpper af bekendtskaber samt bringe folk sammen på tværs af faggrænser. Selv om disse typer mennesker på sin vis styrer verden, arbejder de selv bag scenen (Ibid). Menneskelige knudepunkter kan være dem, der får en afgørende betydning for, om en gruppe af individer slutter op om en sag. De kan sætte mobilisering i gang, og de kan være forbilleder for, at andre skal følge deres eksempel. Hubs are special. They dominate the structure of all networks in which they are present, making them look like small worlds. Indeed, with links to an unusually large number of nodes, hubs create short paths between any two nodes in the system. Consequently, while the average separation between two randomly selected people on Earth is six, the distance between anybody and a connector is often only one or two. (Barabási: 64) Det er en almindelig antagelse, at jo flere forbindelser et individ har, jo mere forskelligartet information udsættes vedkommende også for. Følgelig antager man også i netværksteorien, at mennesker med mange forbindelser har mere indflydelse og påvirker eller påvirkes mere end andre mennesker. Mellem individerne og fællesskabet spiller en anden faktor en vigtig rolle: fællesskabets sammensætning og forbindelsernes ligeværd. Nogle er sammensat meget homogene og forbindelserne mellem individer er meget ens og lige betydningsfulde, mens andre fællesskaber er meget forskelligartet forbundet. Stærkt forbundne fællesskaber kan tænkes at være bedre til at mobilisere fælles ressourcer og derigennem være i stand til bedre at klare komplicerede og forskelligartede opgaver Svage eller stærke forbindelser Grunden til at netværk kan være mere tæt forbundet end man går og tror, er, at der findes disse menneskelige knudepunkter, der ændrer og påvirker forbindelser. De menneskelige knudepunkter omgår så at sige stier mellem mennesker, der ikke er forbundne, og skaber genveje til folk, der kun vagt eller slet ikke kender hinanden 9 I 1974 opdagede Harvard-sociologen Mark Granovetter en tilsyneladende ikke nævneværdig ting: Prestige og berømmelse er afhængig af, hvem du kender. I sin undersøgelse spurgte han flere hundrede kontoransatte, hvordan de havde skaffet sig et job. Mere end halvdelen svarede - knap så 9 I 1967 satte Yale-psykologen Stanley Milgram ifølge beretningerne ord på small world- fænomenet. Han fandt ud af, at mennesker ikke var længere fra hinanden, end at man i gennemsnit kun skulle gennem seks led for at kende én, som kender én, som kender én, man selv kender. Milgram sendte breve til 160 tilfældigt udvalgte mennesker i Omaha, Nebraska og bad dem om at sende brevet videre til én navngiven person i Boston, udelukkende via deres personlige kontakter. Eksperimentet affødte en vilkårlig kædereaktion, hvor folk forsøgte at fokusere målet via familie, venner, bekendte og kollegaer. Milgram fandt på den måde ud af, at det kun tog gennemsnitligt seks trin for brevene at nå målet. Det er blevet til tanken om The six degrees of Separation. Ved en nærmere analyse af kæderne viste det sig, at af de 24 breve, der ankom til personens privatadresse, var de 16 leveret af én mand, en rejsende sælger. Faktisk blev halvdelen af de breve, der fandt frem til personen i Boston, leveret af kun tre mænd. Alle kæderne havde kanaliseret sig i retning af disse tre konnektorer. Vi har taget eksemplet med for at anskueliggøre small world-fænomenet. Men vi har placeret historien i noterne, fordi vi ikke kan påvise kildens validitet. Så vidt vi ved, er small world-fænomenet som teori ikke blevet verificeret. Side 14 af 102

16 interessant - gennem personlige forbindelser. Men efter nærmere studier blev det mere interessant, for fire ud af fem kendte ikke deres velgører (Granovetter 1995). Mark Granovetter fandt ud af, at de nærmeste venner kan bruges til mange ting, men at de ikke er gode til at skaffe job eller dates. Hvorfor ikke? Fordi de kender de samme mennesker, som man selv gør. Mark Granovetter finpudsede sine teorier: Det handler ikke om, hvem du kender, men hvem du svagt kender. Fænomenet kaldte han the strength of weak ties styrken ved løse forbindelser (Ibid). Granovetter fandt ud af, at mennesker har i hvert fald to typer netværksforbindelser: et stort antal stærke forbindelser til familie og venner. Og et mindre antal forbindelser til folk længere væk. Det var de sidste, han kaldte weak ties. Nogle mennesker har flere svage forbindelser end andre, og det er disse mennesker, der udgør knudepunkter i et socialt netværk. Det var altså ham, der opdagede den menneskelige node det menneskelige knudepunkt Opsamling Vi lever i et netværkssamfund, hvor vi er knyttet sammen på alle leder og kanter. Vi har alle både stærke og svage forbindelser, og vi indgår i forskellige typer af netværk. Men der findes mennesker, der i kraft af mange bekendtskaber bliver knudepunkter. De har magt og mulighed for at påvirke mange. En smart mob er et mobilt ad hoc (socialt) netværk, som består af mennesker som handler i fællesskab, selv om de ikke nødvendigvis kender hinanden. Individerne i en smart mob kan aktivere deres forbindelser, når de hurtigt og effektivt skal mobilisere mønstring om en given sag. De nye teknologier spiller her en væsentlig rolle, men det vender vi tilbage til senere. 2.2 Social kapital en vital netværksressource Hvad får os til at indgå i grupper eller fællesskaber? Hvad får os til at danne netværk? Hvordan skal vi se kommunikation? William Dawies (2003A) har ét bud: social kapital. Det begreb har han hentet fra Robert Putnam 10. I følge Dawies (Ibid.) forsøgte Putnam og hans kollegaer i en undersøgelse at kortlægge det sociale stof, som holder samfund og fællesskaber sammen. I Putnam og kollegaernes studier undersøgte de graden af, hvordan amerikanere stolede på hinanden, socialiserede med hinanden, meldte sig i klubber og til aktiviteter og deltog i demokratiske debatter og institutioner, hvem folk talte med, hvem de kendte, og hvad de fik ud af at kommunikere med hinanden. Den samlede mængde af sociale aktiviteter, af social samhørighed social togetherness - kaldte de social kapital. Resultaterne alarmerede Putnam og Co. For de fandt ud af, at amerikanerne ikke rigtigt talte så meget sammen mere. De kendte ikke deres naboer særlig godt. Og de var også mindre tilbøjelige til 10 Putnam, Robert D.: Bowling alone : the collapse and revival of American community. New York. Simon & Schuster Side 15 af 102

17 at deltage i sociale aktiviteter end tidligere, og derfor også mindre tilbøjelige til at stole på andre mennesker, som de mødte offentligt (Dawies 2003A: 4) deraf bogens titel, Bowling alone 11. Værdien af at bowle skal med andre ord ikke findes i at kaste en kugle mod nogle kegler, men i den sociale og kommunikative kontekst, i hvilken, vi udfører aktiviteten. Set med begrebet social kapital in mente, er det ikke hvad, men hvem, der afgør værdien (Ibid.: 6): So, in terms of communication, this is were social capital worldview takes us. Firstly, it means that we cease to see the dominant communication flows operating via central authorities or (what might be called) hubs, but start to pay greater attention to the communication that goes between members of society. Secondly, it means that we cease to value communication purely in terms of the content that it delivers, and start to value it as a good in it s own right. When we speak to our next door neighbour, we may talk total rubbish with them but the very fact that we talk to them at all is now a proven factor in our success and happiness, in all sorts of ways. (Ibid.: 5) Ifølge Dawies (Ibid.) er internettet ikke en trussel mod den sociale kapital. Tværtimod. For nu handler det ikke kun om hvilken information, vi besidder, eller hvor meget vi er i stand til at bearbejde, men også hvem vi vælger at dele med og hvordan. Vi har lagt informationssamfundet bag os og er nået til kommunikationssamfundet. Når en ny teknologi understøtter et socialt netværk, får vi en hurtig og nem måde at løse udfordringer på sammen. Man kunne kalde søgemaskinen Google for et socialt værktøj. Googles effektivt - og succes kan måles ved dens evne til at håndtere sociale links. Den giver dig ikke, hvad du leder efter på baggrund af indhold, men ved at vurdere populariteten af et givent website hvor mange der linker til stedet. Nettet er i denne forstand ikke kun en anonym informationsdatabase. Nettet er også transformativt i dets måde at skabe sociale forbindelser mellem mennesker, en slags linking protokol (Ibid.: 7) Opsamling Mennesker indgår i grupper og netværk for at høste social kapital. Nettet giver os nye muligheder for at etablere fællesskaber på tværs af tid og rum. Og nettets distribuerede informationsarkitektur ødelægger ikke fællesskaber, men giver muligheden for at skabe nye. I begrebet social kapital ligger også en forståelse af, hvad kommunikation er for en størrelse. Kommunikation handler ikke kun om at overbringe budskaber, men i lige så høj grad om at knytte mennesker sammen. Kommunikation er altså social teknologi. 11 Høj social kapital - altså at være del af et vibrerende fællesskab er ikke kun rart. Områder med høj social kapital fører også økonomisk vækst, bedre sundhed, lavere kriminalitetsrater, bedre uddannelser etc. med sig. Og det er fordi en stor og nødvendig del af social støtte ikke kommer fra staten eller arbejdsgivere, men fra venner, naboer familier og også fremmede, som vi henvender os til for at få hjælp. Hvis politikere skulle lære noget af social kapital-analysen, må det være, at god regeringsførelse handler meget mere om at skabe rammerne for gode relationer mellem borgere, og knap så meget om love, politik og reguleringer (Dawies 2003A: 5). Side 16 af 102

18 Men for at et netværk eller en gruppes aktiviteter kan fungere, skal tilliden til informationer og procedurer for videndeling og afsenders troværdighed også være i orden. Og netop hér præsenterer et distribueret elektronisk netværk nogle udfordringer for den mellemmenneskelige kommunikation. 2.3 Tillid i en distribueret informationsarkitektur Kollektiv handlen fordrer, at man kan stole på hinanden. Det fysiske fravær og adskillelsen i tid og rum ved megen computer medieret kommunikation gør det muligt at manipulere med hvem vi er, på nye og mere effektive måder. Derfor bliver det også nødvendigt, at man kan stole på, at oplysninger om en selv, eller de informationer, man modtager eller der gives videre, er troværdige eller ikke bliver misbrugt (Rheingold: 172). Men i fællesskaber på nettet har vi kun ordene til at signalere overfor modtageren, hvem vi er. Og ord kan misbruges. De kan itale- og iscenesætte en falsk identitet og bære forkerte og misvisende budskaber. Selvom individer, der er del af et digitalt fællesskab, sagtens kunne og også ofte gør det udveksler fotos, video og taler sammen over internettet, er fællesskabets grundlæggende modus operandi stadig (skrift)sproget. Derfor må vi på nettet etablere en form for (selv)monitorering af troværdighed: Self-monitoring is part of successful grassroots collaboration, a kind of many-tomany surveillance by mutual consent. If governance is to be democratic rather than Hobbesian, maintenance of social order requires technologies of mutual social control. (Rheingold: 123) At overvåge og sanktionere individer i en gruppesammenhæng er ikke kun en måde at straffe normovertrædere på, men også en måde at vise resten af gruppen, at man tager sit ansvar for at oppebære gruppens dynamik og troværdighed alvorlig. De fleste mennesker er villige til at samarbejde, hvis andre også gør det. Identitet, ry, gruppetilhørsforhold, belønning for engagement samt straf til normbrydere - det er de sociale tillidssystemers grundsten. I den distribuerede informationsarkitektur får konstruktionen af tillid og troværdighed, sprogligt fællesskab og historie en afgørende betydning. For i hjertet af kollektiv handlen står nemlig vores troværdighed - de historier, vi bærer med os, og som andre rutinemæssigt undersøger for at vurdere, om vores hensigter er reelle. Det er ikke kun en udfordring, som teknologien har stillet os. Risikosamfundet og usikkerheden er grundvilkår i senmoderniteten. I de teknologibaserede fællesskaber er vilkårene sat på spidsen: These new conditions challenge individuals and organizations to seek out new possibilities for reciprocal bonding and collaboration, and to create opportunities which were previously only associated with the sharing of a common locale. [ ]Our attempts to generate thrust and integrity in social relationships in which knowledge is increasingly uncertain, and in which clear-cut answers to problems are increasingly absent [are challenging]. (Slevin 2000: 90) Derfor spiller det også en rolle, om informationerne kommer fra netværk, som man kender og er en del af, eller de kommer fra fremmede kilder. Netværket og fællesskabet er med til at give Side 17 af 102

19 informationer troværdighed i kraft af et eventuelt tilhørsforhold. Der er netop behov for at være en del af et fællesskab, fordi face-to-face mødets mange udtryksmuligheder mangler ved den netbårne kommunikation. Det fysiske fravær eller den fraværende tilstedeværelse ved teknologien, har ændret kommunikationshierarkiet fra et vertikalt til et horisontalt (Gergen: 231). De netbårne fællesskaber er en social spaghetti uden et tydeligt hierarki. Selv om kommunikationsteknologien måske til en vis grad er ugunstig for traditionelle fællesskaber og nære forbindelser, binder den også adskilte verdener sammen, når den f.eks. er mobil og tilstedeværende overalt som del af vores hverdag Ry som software Internettet er på vej til at skabe sine egne normer og vedtagelser for, hvordan troværdigheden sikres. I en distribueret informationsarkitektur (Newhagen & Levy: 17) er det yderst komplekst at bekræfte kilder og information. For verifikationsbyrden ligger på informationsbrugerens skuldre og ikke hos afsenderen, som i en avis. Interaktiv informationssøgning på internettet kræver, at vi skal mobilisere et sæt af krævende kognitive færdigheder, som vi alle måske endnu ikke besidder. Hvordan kan vi så vurdere en afsenders eller et budskabs troværdighed? Til det spørgsmål har Thomas Volken foreslået en heuristisk model for troværdighed (Volken: 4), hvor man skelner mellem rational tillid og moralsk tillid. Den rationelle tillid baserer sig på erfaring, på empiri. Det er en historisk model, der tager tidligere interaktion i betragtning, før risikovurderingen foretages: er det troværdigt eller ej? Det forudsætter, at sanktionssystemet i sig selv er troværdigt og gennemskueligt. Et system baseret på rationel tillid er meget sårbart, fordi det i fraværet af sanktioner falder fra hinanden. Det holder disse fællesskaber sammen. Moralsk tillid er derimod et meget stærkt system, fordi det har sit udgangspunkt i en fælles kulturel kontekst, hvor man er fælles om holdninger og værdigrundlag. Det er dybere forankret. De kulturelle mønstre remedieres og rekonstitueres i det virtuelle fællesskab. Fællesskaberne bliver reproduktioner eller repræsentationer af kendte og traditionelle fællesskabsformer. Det gør dem ikke bare stærkere. Det gør også, at de har lettere ved at bevæge sig på tværs af medier og vende tilbage til udgangspunktet for reproduktionen. På internettet har der udviklet sig en ry-kultur, som er blevet sat i system. Hackere har f.eks. ofte hele fanklubber på et mere eller mindre mytisk synderegister og et cool kunstnernavn 12. Det er som graffitimalere. De er i og for sig anonyme, men den anonyme figur opbygger over tid en historie, der giver et ry, skaber gennemslagskraft og troværdighed i en bestemt social kontekst. På Slashdot.org og internetboghandlen Amazon.com har man sat det i system og ladet det være en del af sitets attraktion. Brugerne er med til at opbygge andre brugeres ry ved at give point til hhv. deres indlæg eller anmeldelser. Ryet er blevet et stykke software, der skaber en historie og 12 F.eks. The Homeless Hacker, der i 2003 blev verdenskendt, da han fandt et hul i The New York Times sikkerhed og fik adgang til en del af deres kilderegister med bl.a. telefonnumre og indtægtsregistrering på en række toppolitikere. The Homeless Hacker ejer ikke selv en computer, men bruger internet-caféer. (Kahn 2004) Side 18 af 102

20 troværdighed for brugerne. Den enkelte Slashdot-bruger kan så med et filter sortere lavt rangerede indlæg fra, dvs. indlæg med lav troværdighed Opsamling På nettet har vi svært ved at vurdere informationers og afsenderes troværdighed, blandt andet på grund af nettets distribuerede karakter. Vi pendler mellem to måder at konstruere tillid på moralsk eller rationel tillid. Men vi har ofte kun sproget som redskab, og den skriftlige kommunikation er altid sted-fortrædende kommunikation. Når vi er en del af et (elektronisk medieret) netværk, mangler vi det fysiske samværs kommunikationskanaler. Vi kommunikerer med fraværende andre. Alligevel opstår der selv-regulerende systemer på nettet, hvor brugerne benytter sig af de samme sociale kontrolmekanismer som i off-line virkeligheden, når de skal vurdere troværdighed af et givent site eller person. På trods af de netbårne udfordringer, er netværk forbundne verdener, hvor ideer, rygter og informationer spredes hurtigt og effektivt. 2.4 Spredning af ideer i netværk Videnskabsjournalisten Malcolm Gladwell har i sin bog: The Tipping Point How little things can make a big difference (1995), beskæftiget sig med, hvordan ideer rejser i et socialt netværk. Gladwell bruger epidemiologien og memetikken 13, når han skriver, hvordan modetrends, kriminalitet, ukendte film eller bøger bliver til sociale epidemier. Centralt i hans bog står udtrykket the tipping point om det vendepunkt, hvor det afgøres om en enkeltstående hændelse forbliver ukendt og isoleret, eller om den spreder sig i en gruppe og bliver en landeplage. En smart mob er et mobilt ad hoc (socialt) netværk, som består af mennesker som handler i fællesskab, selv om de ikke nødvendigvis kender hinanden. Det er netop fordi, en smart mob er forbundet på kryds og tværs, at udbredelsen af ideer kan spredes lynhurtigt i en sådan organisation. Og at et vendepunkt for, om en idé eller handling bliver allemandseje, også lynhurtigt etableres. Især når der nu sættes strøm til. Kommunikation forstår vi som tidligere nævnt som social teknologi, og et netværk er derfor det perfekte sted for ideer at udbredes. Everett M. Rogers, en amerikansk professor i kommunikation, beskæftigede sig i sin bog: The Diffusion of Innovations (1983) med, hvordan ideer, trends, produkter og ny teknologi spreder sig blandt en gruppe individer, og hvordan det nye aflejres eller afvises hos en gruppe individer, f.eks. i en befolkning. I følge Rogers skal man forstå spredning over et bestemt tidsforløb, og kortlægge gennem hvilke kanaler en innovation spreder sig, og blandt hvilke typer medlemmer i et socialt system. Det er i parentes bemærket det, vi gør, når vi senere kigger på ornitologernes, de globale rødders og det 13 Memetikken er teorien om memer. En meme er en særlig smitsom idé, f.eks. en norm eller en vane, som (over)lever fra generation til generation. Memerne bruger mennesker som værter og spreder sig som virus. Ideerne bliver succesfulde, når de er mangfoldige nok og dermed udgør en social epidemi. Det mest kendte bidrag til memetikken er nok Richard Dawkins banebrydende værk: The Selfish Gene (1976), der tager spørgsmålet op, om vores gener har et selvstædigt liv og en intelligens? Denne mekaniske og biologiske forståelse af mennesker som ufrivillige smittebærer finder vi noget primitiv, og vi går derfor ikke længere ind i denne tankegang i den her afhandling. Se også: Lynch, Aaron (1996): Thought Contagion how beliefs spread through society; eller Aunger, Robert (2002): The electric meme A new theory of how we think. Side 19 af 102