Udviklingen på dagtilbudsområdet de sidste ti år

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udviklingen på dagtilbudsområdet de sidste ti år"

Transkript

1 Udviklingen på dagtilbudsområdet de sidste ti år

2 Analysen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Fag og Arbejde Henvendelser: FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V Tlf.: Henvendelser vedr. undersøgelsens tekniske indhold til: Bureau 2000 Analyse og forskning Skråplanet Værløse Tlf.: Copyright: Bureau

3 Indhold 1. Baggrund Hovedresultater Reduktion i bemandingen med ca. 10 pct. heraf 4-5 pct. alene det sidste år Øget tidsforbrug til dokumentation også det sidste år Samlet reduktion i tid til børnene på ca. 20 pct Flere løsrevne lukkedage også det sidste år. Sommerlukning de fleste steder Flere børn i privat pasning. Privatisering øger dokumentationskravene Forældrebetalingen. Uændret trods lavere standard Udviklingen i institutionernes personalestandard det seneste år Den samlede udvikling siden Kravene til dokumentation Personaledækning i grupperne Lukkedage og sommerlukning Privatisering Forældrebetalingen Bilag Hvordan afbureaukratisering bliver til nedskæring Bilag Kort om metoden i den nye institutionsrundspørge

4 4

5 Forord Der er næppe mange, der kan være i tvivl om, at der for tiden gennemføres besparelser på børneområdet i landets kommuner. I kommune efter kommune nedlægges der stillinger i daginstitutioner og dagpleje. Mange er blevet sagt op, og mange stillinger genbesættes ikke, når der er personale, der holder op i børnehaven eller i dagplejen. Samtidig oplever personalet, at der skal udføres stadig flere administrative opgaver. Der skal bruges mere tid på dokumentation og kontrol, og derfor bliver der mindre tid til børnene. Det har gennem lang tid også været en fast tilbagevendende historie i pressen, at der er alt for mange lukkedage i dagtilbuddene, og der meldes hyppigt om, at antallet af private daginstitutioner og dagplejere er i vækst. For at skabe et overblik over udviklingen på dagtilbudsområdet har FOA bedt Bureau 2000 om at udarbejde dokumentation for udviklingen i normeringsforhold, lukkeuger, privatisering m.m. de seneste 10 år. Det er der kommet denne spændende, men meget lidt opmuntrende rapport ud af. Jeg håber den ikke bare vil give anledning til debat om forholdene i vores dagtilbud, men at den også vil kalde på politiske initiativer, der kan sikre bedre vilkår først og fremmest for børnene, men naturligvis også for personalet i landets daginstitutioner og i dagplejen. Jakob Sølvhøj Formand FOA Pædagogisk Sektor 5

6 6

7 1. Baggrund Nærværende notat beskriver udviklingen i nogle centrale kvalitetsparametre på dagtilbudsområdet de sidste ti år, dvs. den periode, hvor VK har haft regeringsmagten. Notatet viser, at der er sket en mærkbar forringelse på en række områder, mest bemærkelsesværdigt i den tid, de ansatte har til børnene. Her er der sket et fald på omkring 20 pct. i løbet af de ti år. Faldet har især været kraftigt fra 2010 til Det fremgår af en rundspørge til institutionerne, Bureau 2000 har gennemført. Udviklingen er en konsekvens af to grundlæggende hovedlinjer i den førte politik: - bestræbelserne på at nulstille eller helst reducere det offentlige forbrug. Dette har fået kommunerne til at reducere bemandingen i institutionerne - bestræbelserne på at markedsgøre og privatisere den offentlige service, herunder dagtilbuddene. Dette har ligesom på ældreområdet udmøntet sig i et stadigt voksende dokumentationsarbejde i institutionerne 2. Hovedresultater 2.1. Reduktion i bemandingen med ca. 10 pct. heraf 4-5 pct. alene det sidste år Bureau 2000 har i august/september 2011 gennemført en rundspørge til et repræsentativt udsnit af ledere i danske vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner altså institutioner for børn under skolealderen. Lederne oplyser, at de i gennemsnit alene fra 2010 til 2011 har mistet 4-5 pct. af de hidtidige personaletimer også når man tager højde for ændret børnetal, ændrede opgaver m.v. Det svarer til en halv stilling pr. institution eller knap fuldtidsansatte på landsplan. Der er ikke foretaget en tilsvarende undersøgelse i institutioner for skolebørn. Nedgangen i personale kommer i forlængelse af et fald af samme størrelse i perioden Dette har Bureau 2000 påvist i en tidligere undersøgelse. 1 Det er dog vigtigt at bemærke, at faldet det seneste år har været af samme størrelsesorden som personalereduktionerne de sidste ti år tilsammen. I alt skønnes personaletallet de sidste ti år at være reduceret med ca. 10 pct. set i forhold til børnetallet. 1 Notat om udviklingen i daginstitutionernes bemanding de sidste 25 år, Bureau 2000/FOA, foråret

8 2.2. Øget tidsforbrug til dokumentation også det sidste år Regeringen lancerede i forbindelse med forhandlingerne om kommunernes økonomi i 2010 en plan om flere varme hænder. Bl.a. skulle ca. 200 mill. kr. kunne frigøres i daginstitutionerne ved at begrænse kravene til evaluering af læreplaner m.v. Den rundspørge til institutionslederne, som Bureau 2000 har gennemført i dette efterår, viser imidlertid, at det kun er 4 pct. af lederne, der mener, at dokumentationsarbejdet er blevet mindre. 44 pct. mener, det er blevet større, mens 52 pct. mener, at det er uændret. Dette sker i fortsættelse af en udvikling i perioden 2000 til 2010, hvor den tid, der går til arbejde med børnene, skønnes reduceret fra ca. 56,7 til ca. 51 pct. af det samlede antal personaletimer Samlet reduktion i tid til børnene på ca. 20 pct. Det anslås samlet, at den tid, personalet har til samvær og aktiviteter med børnene er reduceret med omkring 20 pct. de sidste ti år. En følge af dette er, at kun ca. hver fjerde institution kan sikre to medarbejdere til hver børnegruppe i hele den periode, hvor alle institutionens børnegrupper er åbne. De fleste steder må man lade én medarbejder være alene med gruppen dog som hovedregel kun i kortere perioder. Konsekvenserne for daginstitutionernes hverdag er i øvrigt beskrevet i rapporten Daginstitutionernes hverdag Den virkelighed, denne rapport beskriver, er dog formentlig blevet forringet siden Flere løsrevne lukkedage også det sidste år. Sommerlukning de fleste steder En af regeringens mærkesager på daginstitutionsområdet har været at få afskaffet de mange lukkedage på daginstitutionsområdet, navnlig de såkaldt løsrevne lukkedage, dvs. lukkedage, som hverken ligger i sommerferien eller i tilknytning til højtiderne. Det fremgår af rundspørgen efteråret 2010, at denne bestræbelse ikke er lykkedes. Således er der i pct. af børnene, der oplever løsrevne lukkedage. I 2010 var tallet 34 pct. Samtidig er der sket en voldsom stigning i ferielukning. I år oplever 62 pct. af børnene, at institutionen er lukket i sommerferien. Sidste år var det 32 pct. For 10 år 2 Tallene bygger på undersøgelser med forskellige spørgerammer og derfor i nogen grad på et skøn. Der kan desuden være stor forskel fra institution til institution. 3 FOA, Bureau

9 siden var sommerlukning stort set ukendt, når det drejer sig om institutioner for børn under skolealderen Flere børn i privat pasning. Privatisering øger dokumentationskravene VK-regeringen har gennem en lang række lovændringer givet bedre vilkår dels for private daginstitutioner, dels for den såkaldte frit-valgs-dagpleje. Der er derfor næsten dobbelt så mange børn i privatinstitutioner i efteråret 2011, som der var for 10 år siden knap børn. Også frit-valgs-dagplejen er på det nærmeste fordoblet og rummer nu knap børn. 4 Meldinger fra organisationer, der organiserer selvejende/private institutioner, lyder samstemmende, at mange af de institutioner, der hidtil har været selvejende, i de kommende ventes at blive egentligt private. For dagplejen er det nu ca. 10 pct. af børnene, der er i private ordninger. I flere kommuner går denne udvikling meget stærkt. Den vigtigste virkning af privatiseringslovgivningen har dog været, at man for at kunne privatisere og udlicitere har øget kravene til kommunernes og i sidste ende institutionernes dokumentationsarbejde. Her er der en parallel til fx hjemmeplejen Forældrebetalingen. Uændret trods lavere standard Den sidste parameter, der er set på, er forældrebetalingen. VK-regeringen gennemførte i perioden en lovgivning, der betød, at forældrene fremover kun skal betale 25 pct. af driftsomkostningerne i daginstitutioner, mod tidligere 30 pct. Loftet gælder dog ikke for skolefritidsordninger, og da kommunerne har været under økonomisk pres, har mange kommuner sat forældrebetalingen betydeligt i vejret, når det gælder skolebørn. Ser man de forskellige pasningsformer under ét, betyder dette, at forældrebetalingen omtrentligt har holdt trit med pris- og lønudviklingen. De nedskæringer, der har ramt de ydelser, forældrene betaler for, har således ikke sat sig igennem som lavere takster. 4 Heri også indregnet et begrænset antal ordninger med ung pige i huset m.v. 9

10 3. Udviklingen i institutionernes personalestandard det seneste år Bureau 2000 har i august-september 2011 gennemført en rundspørge blandt landets daginstitutioner for småbørn. Spørgeskemaundersøgelsen er internetbaseret, og der er udsendt s til daginstitutioner. Undersøgelsen vurderes som repræsentativ på landsplan, bl.a. fordi der er svar fra institutioner i 92 af landets 98 kommuner, og der er vægtet med svarprocent og børnetal i de enkelte kommuner. Metoden beskrives nærmere bagerst i denne rapport. Bureau 2000 har bedt institutionslederne svare på følgende spørgsmål: Er der det sidste år sket ændringer i antallet af medarbejdertimer, som ikke kan henføres til ændring af børnetal, ændrede opgaver eller lignende? Svarfordelingen fremgår af Figur 1 5. Figur 1. Har institutionen fået flere eller færre timer i forhold til sidste år Vi har fået flere timer 2% Det er uændret 33% Vi har fået færre timer 65% De institutioner, der har fået færre personaletimer, har i gennemsnit mistet 31 personaletimer pr. uge. For alle institutioner svarer personalereduktionen til 19 timer pr. uge eller en halv stilling pr. institution eller ca. 4,7 pct. af bemandingen. 5 Figuren viser, hvor stor en del af børnene, der går i institutioner, hvor der er skåret/ikke skåret i timetallet. 10

11 Dette svarer til knap stillinger på landsplan alene i institutioner for småbørn. Ser man på lønstatistikken fra det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) viser Tabel 1 udviklingen fra maj 2010 til maj 2011 for hele det pædagogiske område (dvs. incl. klubber, SFO og dagpleje). Tabel 1. Udviklingen i personale på dagtilbudsområdet maj 2010-maj 2011 ifølge FLD Pæd. pers., daginst./klub/skolefr Pædagogisk uddannede ledere Pædagogmedhj. og pædagogiske assistenter Dagplejere Pædagogisk personale i dagplejeordninger Pædagogiske konsulenter I alt Det ses, at der samlet er kommet godt færre ansatte på det pædagogiske område Den samlede udvikling siden 2000 Bureau 2000 har i et tidligere notat gennemført en analyse af udviklingen i institutionernes bemanding siden år Udviklingen i personalenormeringen for denne periode er belyst således: 1) Bureau 2000 har fra Danmarks Statistik fået dannet et datasæt, der indeholder oplysninger om de enkelte daginstitutioners personalenormering, åbningstid, indskrevne børn m.v. i foråret Dette var det sidste år, hvor Danmarks Statistik indhentede data fra de enkelte institutioner. 2) Ud fra den rundspørge til alle landets daginstitutioner for børn under skolealderen, Bureau 2000 gennemførte i foråret 2010, er udvalgt et antal institutioner, hvor besvarelserne ud fra en række kriterier kan betragtes som fyldestgørende. Disse kriterier er: a. Institutionen skal have eksisteret i 2000 og skal kunne genfindes ved hjælp af de institutionsnumre, Danmarks Statistik har givet. b. Institutionen skal have svaret fyldestgørende på spørgsmålene vedr. bemanding, børnetal, ugentlig åbningstid og lederens skøn for tid til andet arbejde. c. Institutionen må ikke have en handicapgruppe. d. Institutionen skal alene henvende sig til småbørn. Der må derfor ikke være mere end 10 indskrevne børn, der er fyldt 6 år hverken i 2000 eller i Tabellen viser udviklingen i fast personale og vikarer. Der er ikke indregnet PGU-elever, som der er kommet godt 100 flere af i perioden. 7 Notatet indeholder samtidig en gennemgang af de forhold, der gør, at personalestatistikken fra Danmarks Statistik på daginstitutionsområdet ikke giver et retvisende billede af udviklingen. Der henvises til notatets s

12 e. Institutionen skal være en heltidsinstitution, dvs. med en åbningstid både i 2000 og i 2010 på mere end 45 timer om ugen. f. Institutionen skal være kommunal eller selvejende. g. Antallet af personaletimer pr. barn, som kan beregnes for 2000 og 2010 skal ligge inden for et sandsynligt interval begge år. Ellers kan man frygte, at enten oplysninger om børnetal eller oplysninger om personale er ufuldstændige et af årene. 8 Der var i foråret 2010 ca institutioner for småbørn i Danmark. Godt 2000 institutioner har deltaget i normeringsundersøgelsen i et eller andet omfang. Der er imidlertid kun 519 institutioner, som opfylder de nævnte kriterier. Det vurderes imidlertid, at de 519 institutioner giver et repræsentativt billede af de institutioner, som fandtes begge år, hvis man vægter resultaterne for disse institutioner op i forhold til antallet af indskrevne børn i kommunen. I den forbindelse bemærkes, at de 519 institutioner repræsenterer 90 af landets 98 kommuner, og man må regne med, at den generelle udviklingstendens er forløbet parallelt for institutionerne inden for samme kommune. 9 Det personale, som indgår i sammenligningen er følgende: Pædagoger, herunder ledere 10 Pædagogiske assistenter Personale med anden uddannelse Ikke-uddannet personale beskæftiget med børn Støttepædagoger 11 Derimod indgår elever, lønnede praktikanter, rengøringspersonale og køkkenpersonale ikke. Heller ikke personale i aktivering m.v. indgår. Timelønnede/løse vikarer er udeladt, fordi opgørelsen især i 2010 er usikker og kan være præget af, om der er sygdom m.v. i opgørelsesperioden, fx en influenzaepidemi i netop den uge, hvor tællingen sker. Når det derimod gælder fx barselsvikarer, er der det problem, at 2010-opgørelsen taler om bemandingen opgørelsen tæller derimod alle, der får løn fra institutionen. Er en pædagog fx på barselsorlov, tæller man derfor såvel den barslende pædagog med som den pædagog, der erstatter hende i et vikariat. For ikke at tælle dobbelt medregnes vikarer for personale i faste stillinger derfor ikke i opgørelsen. 8 Nærmere bestemt skal der være et personale beskæftiget med børn begge år svarende til, at der er mellem 4 og 8 ugentlige personaletimer pr. barn (mellem 8 og 16 for vuggestuebørn). 9 De 8 kommuner, som ikke er med er: Brøndby, Fanø, Ikast-Brande, Læsø, Samsø, Solrød, Stevns og Ærø. De 8 kommuner omfatter 2,4 pct. af de 0-5 årige, som var i institution september Hvis der er områdeledelse i 2010 indgår kun de timer for lederen, som har med den lokale institution at gøre. 11 Idet disse ikke kan udskilles fra andre pædagoger i 2000-tallene. 12

13 Nogle hovedtal fremgår herefter af Tabel 2, hvor udviklingen er opgjort på aldersgrupper, idet tallene for de aldersintegrerede institutioner er fordelt i forhold til børnetallet. Tabel 2. Udvikling i personalenormering Institutionstype 2000 Personaletimer pr. børneenhed Ændring i pct Vuggestuebørn 5,47 5,10-6,74 Børnehavebørn 5,45 5,19-4,86 I tabellen er personalestandarden opgjort som ugentlige personaletimer (incl. leder) pr. børneenhed. Børneenheder opgøres således, at børn under 3 år tæller som to børneenheder. 12 På baggrund af de store nedskæringer fra 2011, som er dokumenteret ovenfor, vurderes det, at personalereduktionerne i hele perioden udgør omkring 10 pct. 5. Kravene til dokumentation De øgede krav til dokumentation i daginstitutionerne har længe været genstand for kritik. For at imødekomme denne kritik gennemførte regeringen i 2010 et lovforslag, der begrænsede kravene til revision af læreplaner m.v. Lovforslaget skulle ikke udløse budgetreduktioner, men give flere varme hænder i institutionerne. I det lovforslag (L 176), socialminister Benedikte Kiær fremsatte 2010 fremhævedes det, at formålet var at give kommunerne større frihed og frigøre ressourcer til borgernær service. Imidlertid har langt de fleste kommuner i forbindelse med 2011 indregnet effekten af dette lovforslag i institutionsbudgetterne. Med andre ord: Loven reducerede på papiret kravene til dokumentation ergo kunne man skære institutionsbudgetterne tilsvarende. 13 Den institutionsrundspørge, som Bureau 2000 har gennemført i efteråret 2011 viser imidlertid, at den tid, der går til dokumentation, kun er reduceret meget få steder. På spørgsmålet: Vurderer du, at omfanget af administrative/ledelsesmæssige og dokumentationsmæssige opgaver, som institutionens personale skal udføre, er ændret det sidste år? 12 Nogle vil mene, at man derfor ikke burde omregne til børneenheder i vuggestuer hhv. børnehaver. På den anden side opfanger den anvendte beregningsmåde virkningen af den sænkning af aldersgrænserne, som er sket i en del kommuner. En nyberegning, hvor der ikke sker omregning til børneenheder i vuggestuer og børnehaver giver dog totalt samme resultat, når alle institutionstyper ses under ét. 13 Kommunernes Landsforening udsendte en vejledning herom. 13

14 svarer institutionslederne som vist i Figur 2. Figur 2 Institutioner fordelt efter udvikling i timeforbrug til dokumentation Det er uændret 52% Det er blevet større 44% Det er blevet mindre 4% Tager vi alle institutioner under ét angiver de, at de i gennemsnit bruger 2,1 time mere om ugen til dokumentation, svarende til 0,5 pct. af bemandingen. I ovennævnte notat om udviklingen i daginstitutionernes bemanding de sidste 25 blev det skønnet, at den andel af personalets tid, som blev anvendt på børnene, fra 2000 til 2010/11 faldt fra 56,7 pct. til ca. 51 pct. Den seneste rundspørge tyder på, at faldet måske er endnu større. De tidligere undersøgelser hviler dog på lidt forskellige spørgerammer, hvorfor der er nogen usikkerhed om de præcise værdier. Med denne usikkerhed i baghovedet kan den samlede udvikling i tid til børnene vurderes således: For hver 100 personaletimer, man havde i 2000, gik ca. 56,7 timer til samvær med børnene. I 2011 er der kun ca. 90 personaletimer tilbage, heraf går ca. 50,5 pct. til samvær med børnene. Det svarer til 45,5 timer. 14

15 Tiden til samvær med børnene er da samlet reduceret med ca. 20 pct omkring en femtedel. I Bilag 1 gennemgås regeringens tiltag omkring afbureaukratisering nærmere. 6. Personaledækning i grupperne Sædvanligvis regner man med, at børnegrupperne i en daginstitution er slået sammen i ydertimerne. Ser man bort herfra har det imidlertid altid været en norm, at der var mindst to medarbejdere til hver børnegruppe, når grupperne er åbne, og at der er mindst to medarbejdere til stede i hele institutionen, også i ydertimerne. På den måde er der mulighed for både at tage sig af enkeltbørn, som fx kommer til skade eller er utrøstelige, og at være der for hele gruppen. Det er imidlertid ikke alle institutioner, hvor man lever op til denne norm. I halvdelen af institutionerne er der således mere end et kvarter fra den første medarbejder møder om morgen, til den næste kommer. I gennemsnit (incl. i de institutioner, hvor to medarbejdere fra institutionen åbner) er der en medarbejder alene i institutionen om morgenen i 27 minutter. I 20 pct. af institutionerne drejer det sig om en time eller mere. I 43 pct. af institutionerne er der mere end et kvarter fra den næstsidste medarbejder forlader institutionen, til den sidste går. I gennemsnit (incl. i de institutioner, hvor der er to medarbejdere helt til lukketid) er der en medarbejder alene i institutionen om aftenen i 19 minutter. I 7 pct. af institutionerne drejer det sig om en time eller mere. I gennemsnit møder medarbejder nr. 1 kl. 6:31 og den sidste går 16:46 15 Alle børnegrupper åbner dog i gennemsnitsinstitutionen først kl. 8:06 og er åbne til kl. 15:41. Den periode, hvor alle børnegrupper er åbne udgør i gennemsnit 7 timer og 35 minutter. Det er imidlertid ikke kun 23 pct. af børnegrupperne, der er bemandet med to medarbejdere i denne periode, jf. Figur 3. Institutionslederne har fået spørgsmålet: Hvis vi ser på det tidsrum, hvor alle børnegrupperne i institutionen er åbne, er der da perioder i dagens løb, hvor der kun er én medarbejder til børnegruppen - fx fordi den ene har frokostpause, eller fordi der ikke er to medarbejdere til alle børnegrupper, når alle børn er på legepladsen? - Der ses bort fra tilfældige afbrydelser. Figur 3 viser, hvor lang tid pr. dag børnegruppen er alene med én medarbejder: 14 Det er mistet 11,2 timer af de 56,7 timer, man i 2000 havde til børnene. 11,2 timer udgør 20 pct. af 56,7. 15 På en almindelig onsdag. Mange steder møder den første ansatte dog lidt før institutionen åbner, ligesom den sidste måske går 5-10 minutter efter lukketid for at lukke og slukke. 15

16 Figur 3. Børnegrupper fordelt efter, hvor lang tid der kun er én medarbejder til gruppen inden for den tid, hvor alle grupper er åbne 1,5 timer 9% mere end 1,5 timer 18% Altid mindst 2 medarbejdere 23% 15 minutter 9% 1 time 15 minutter 2% 1 time 13% 30 minutter 21% 45 minutter 5% Det ses, at der for ca. 42 pct. af børnegrupperne kun er skemalagt én medarbejder i 1 time hver dag eller mere. 7. Lukkedage og sommerlukning For 10 år siden var det meget sjældent, at institutioner for børn under skolealderen var lukket i sommerferien, men navnlig de seneste år er en sådan lukning blevet meget udbredt. Hertil kommer, at man mange steder holder lukket ved højtiderne og har såkaldte løsrevne lukkedage. Regeringen har gentagne gange taget spørgsmålet om løsrevne lukkedage op med Kommunernes Landsforening i forbindelse med drøftelserne om den kommunale økonomi. Det er imidlertid blevet ved henstillinger, da et egentligt forbud ville medføre økonomiske krav fra de kommunale organisationers side. Som det fremgår af Figur 4, er udviklingen ikke mindst fra 2010 til 2011 gået i retning af flere lukkedage/ferielukning. 16

17 Figur 4. Hvor stor en del af småbørnene var berørt af lukning? Lukket dagen efter Kristi himmelfart Lukket hele påskeugen Sommerlukning Lukkedage ud over højtider og ferie Det bemærkes, at der i Figuren er regnet med lukning, selv om kommunen evt. tilbyder nødpasning i en anden institution. En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening har vist, at næsten ingen forældre anser denne form for nødpasning som et reelt alternativ. 16 Det skal desuden understreges, at beslutningerne om lukkedage ofte tages ud fra en fejlagtig opfattelse af, hvad den reelle besparelse er. Bureau 2000/FOA har tidligere analyseret denne problemstilling i et særskilt notat Privatisering VK-regeringen har gennemført flere lovændringer, som skal fremme private pasningsformer. De vigtigste er: - Minimumsvilkårene for tilskud til, at forældrene ansætter en privat børnepasser er hævet, og kommunerne skal give tilskud hertil. - Der er indført adgang til at oprette private daginstitutioner, som ifølge loven skal have lige så stort et offentligt tilskud som en kommunal institution. De 16 Dansk Arbejdsgiverforening: Arbejdsmarkedsrapport Udgivet januar I en rundspørge, DA havde foranlediget, var der kun tre ud af 529 forældre, der opfattede kommunens tilbud om alternativ pasning som en reel mulighed. 8 pct. meldte sig syge, 6 pct. tog en fridag. Ca. 1/3 arbejdede hjemme. Ca. 40 pct. fik hjælp til pasning af bedsteforældre m.v. 17 Notat om lukkedage. Bureau 2000/FOA, juni

18 tidligere puljeordninger fik ikke helt så meget som offentligt drevne ordninger, og kommunen kunne sige nej til at oprette puljeordninger. Bureau 2000 har i august 2011 foretaget en rundspørge til kommunerne om bl.a. antal indskrevne i privatinstitutioner og i privat pasning. 18 Udviklingen fremgår af Tabel 3. Tabel 3. udviklingen i antallet af indskrevne i privat- og puljeinstitutioner Kilde Antal pladser i privat- og Tidspunkt puljeinstitutioner Kommunernes budgetindberetninger til Indenrigsministeriet Bureau 2000s kommunerundspørger Det ses, at udviklingen har taget fart ikke mindst i år August Januar August Tabel 4 viser udviklingen i antal børn, der passes af en privat børnepasser, som forældrene ansætter. I langt de fleste tilfælde er der tale om forskellige former for privat dagpleje. Tabel 4. Udviklingen i antal børn, der passes af en privat børnepasser eller af forældrene selv. Tilskud til pasning af Tilskud til privat børnepasning egne børn Ca Note: Tallene fra er efterårstal fra Danmarks Statistik. Tallet for 2011 er indhentet af Bureau 2000 i forbindelse med kommunerundspørgen i august. Hvis kommunen ikke har svaret, er anvendt januartal. 18 Der er kommet svar fra 63 ud af 98 kommuner, herunder de fire største. For kommuner, der ikke har deltaget i opdateringen i august 2011, er anvendt januartallene. 18

19 Det ses, at der også her er sket en betragtelig udvikling. Udviklingen er dog i nogen grad samlet omkring bestemte kommuner. I Ålborg er der fx omkring børn i private pasningsordninger, der drives efter frit-valgs-bestemmelserne. I Helsingør besluttede kommunen i forbindelse med budget 2011 at afvikle næsten hele den kommunale dagpleje. Det har ført til, at frit-valgs-dagplejen siden årsskiftet er vokset fra 76 børn til 133 børn, fordi en del af de fyrede dagplejere har slået sig ned som private og har fået forældrene med. Selv om den private børnepasning er vokset og fortsat vokser -, omfatter den samlet fortsat kun ca. 5 pct. af børnene på førskoleområdet. Det skal derfor understreges, at den vigtigste virkning af privatiseringslovgivningen er den virkning, den har for de offentlige institutioner og den offentlige forvaltning. Hvis man nemlig beslutter, at et barn i en privatinstitution skal have samme offentlige tilskud som et barn i en kommunal institution eller at daginstitutioner skal kunne udliciteres, som man har besluttet i foråret 2011 tvinger det kommunerne til at beskrive og fastsætte præcise standarder og kvalitetskrav for såvel offentlige som private institutioner. Dette var da også et led i loven om privatinstitutioner, og det er fulgt op med lovgivning om, at hver enkelt institution skal dokumentere sin indsats på internettet osv. Dette betyder igen, at kommunerne tvinges til at indrette deres daginstitutionsstyring efter modeller, der passer ind i sådanne markedsprægede forvaltningsformer. Tendensen går i retning af, at man får kontraktstyring og lignende af institutionerne i stedet for et individualiseret pædagogisk tilsyn udført af en pædagogisk konsulent. De større kommunale enheder, som er en del af kommunalreformen, trækker i samme retning. Problemet er, at denne markedsgørelse som altså ikke blot omfatter de tilbud kommunen vælger at udbyde, men også kommunens egne institutioner kræver en omfattende dokumentation. Denne dokumentation må de kommunale forvaltninger hente i daginstitutioner, hvilket formentlig er hovedårsagen til, at institutionerne har fået flere dokumentationsopgaver og tilsvarende mindre tid til børnene. 19 Her er en klar parallel til ældreplejen, hvor tendensen også synes at være gået i retning af mere markedsgørelse, mere dokumentation og mindre tid til kerneydelsen, pleje af de ældre - men hvor de private firmaer fortsat kun tegner sig for en lille andel. 9. Forældrebetalingen Regeringen gennemførte i perioden en lovgivning, der betød, at forældrene fremover kun skal betale 25 pct. af driftsomkostningerne i daginstitutioner, mod tidligere 30 pct. Loftet gælder dog ikke for skolefritidsordninger, og da kommunerne 19 At der også skal udformes læreplaner, og at disse skal evalueres, bidrager også til de voksende dokumentationsopgaver, men det er næppe hovedårsagen. 19

20 har været under økonomisk pres, har mange kommuner sat forældrebetalingen betydeligt i vejret, når det gælder skolebørn. Takstudviklingen de sidste ti år fremgår af Tabel 5. Tabel 5. Udviklingen i gennemsnitstakster År Dagpleje Institutioner Institutioner Fritids- SFO, fuld for 0-2 årige for 3- hjem 5 årige tid SFO, eftermiddag Forbrugerprisindex. 2000= 100 Kr. mdl. i 12 mdr , , , , , , , , , , ,0 Ændring i procent Udvikling ,9 1,5-8,0-4,3 1,6 2,5 1,3 Udvikling ,9 30,4 9,4 18,0 48,1 47,5 21,1 Kilde: Prisen på pasning 2011, FOA/Bureau Taksterne i dagpleje og navnlig børnehaver har udviklet sig langsommere end samfundets generelle prisudvikling. Derimod har vuggestuetaksterne og navnlig SFO-taksterne udviklet sig hurtigere end priserne generelt. For vuggestuerne hænger det sammen med, at kommunerne har droppet de fleste ekstraordinære taksttilskud. For SFO erne hænger det sammen med, at der ikke er noget loft for forældrebetalingen. I Figur 2 er takstudviklingen over de sidste 10 år sammenholdt med udviklingen i lønninger og priser. Mens taksterne under ét er steget med 25,8 pct., ventes de øvrige forbrugerpriser at stige med 21,1 pct. For lønningerne i den private sektor ventes en stigning på 37,8 pct. 20 I figuren er den samlede takstudvikling beregnet som udgiften til en kurv sammensat af det antal institutionspladser af de forskellige typer, der var i Det ses, at takstudviklingen set under ét nogenlunde har holdt trit med samfundets pris- og lønudvikling i øvrigt. 20 Egne beregninger på grundlag af Danmarks Statistik. Der skønnes en lønudvikling i 2011 på 0,5 pct. pr. kvartal. 20

21 Figur Udvikling i takster, lønninger og priser Index 2001= Børnepasning Forbrugerpriser Lønindex den private sektor 21

22 Bilag 1. Hvordan afbureaukratisering bliver til nedskæring Langt de fleste kommuner synes også at have budgetteret med den besparelse, der ligger i regeringens såkaldte afbureaukratiseringstiltag. Historien bag denne besparelse er på mange måder karakteristisk for den måde, rammerne for daginstitutionernes økonomi er blevet til. I 2003 fremsatte socialminister Henriette Kjær lovforslaget om pædagogiske læreplaner i dagtilbud, som trådte i kraft i Om de økonomiske konsekvenser hed det i lovforslaget (L 124): Lovforslaget skønnes at medføre samlede merudgifter på 25,0 mio. kr. i hvert af årene 2004 og 2005, 20,0 mio. kr. i 2006 og 5,5 mio. kr. i 2007 og årligt herefter. Heraf vurderes, at der i dagtilbuddene vil være et årligt merarbejde i forbindelse med at udarbejde og løbende revidere de pædagogiske læreplaner, svarende til 5,5 mio. kr.. Herudover vil der i de første år være yderligere udgifter ved implementeringen, således at de samlede merudgifter for dagtilbuddene udgør 11,0 mio. kr. i 2004, 7,0 mio. kr. i 2005 og 5,5 mio. kr. i De resterende beløb anvendes bl.a. til at udarbejde efteruddannelsestilbud for det pædagogiske personale, udsende informationsmateriale til dagtilbud, kommuner og forældre samt til effektmåling af lovændringen. I 2006 fremsatte familie- og forbrugerminister Lars Barfoed forslaget om børnemiljøvurderinger i dagtilbud. Om de økonomiske konsekvenser hed det i dette lovforslag (L 179): Forslaget skønnes at medføre merudgifter for kommunerne på 14,6 mio. kr. i 2006 og 25,1 mio. kr. årligt i 2007 og følgende år. Der er ved vurderingen af meropgaven for kommunerne lagt til grund, at der skal anvendes samme ressourceindsats pr. daginstitution/legestue, som kommunerne er blevet kompenseret for i forbindelse med udarbejdelse af undervisningsmiljøvurderinger. For dagplejen er lagt til grund, at der udarbejdes én børnemiljøvurdering for dagplejen under ét i kommunen, samt at børnemiljøvurderingen vil have karakter af en beskrivelse af de mere overordnede principper og politikker for børnemiljøet i dagplejen. For dagplejen er der forudsat en ressourceindsats, der svarer til det dobbelte af indsatsen i en institution. Forslaget vil herudover medføre merudgifter til arbejdet i DCUM på 1,0 mio. kr. i 2006 og 2,0 mio. kr. årligt fra I 2007 fremsatte familie- og forbrugerminister Carina Christensen forslag til ny dagtilbudslov (L 170). I den forbindelse blev der indført obligatorisk tilbud om sprogvurderinger af alle 3-årige. Om de økonomiske konsekvenser hedder det herom: Udgifterne i tilknytning til sprogvurdering og sprogstimulering forventes at medføre merudgifter på 45,6 mio. kr., mens udgifterne til planer for håndtering og opfølgning i 22

23 tilknytning til den øgede sprogstimulerende indsats vurderes at medføre merudgifter på 4,3 mio. kr. Tilsammen er der ved indførelsen regnet med kompensation til ansættelse af mere institutionspersonale af størrelsesordenen mill. kr. årligt for læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger tilsammen. I løbet af disse år voksede kritikken af de stadigt flere regler for kontrol, dokumentation m.v. på daginstitutionsområdet såvel som på andre serviceområder. Der blev færre varme hænder. Dokumentationen stjal tiden fra børnene, lød kritikken. Regeringen iværksatte derfor et udredningsarbejde med henblik at finde frem til områder, hvor dokumentationsarbejdet kunne begrænses. For daginstitutionsområdet blev en kortlægning af personalets tidsanvendelse gennemført af analysefirmaet Deloitte. Figuren neden for viser således den fordeling af arbejdstiden, Deloitte fandt frem til 21. Figur 6 Efteruddannelse, undersøgelser og transport 2% Praktiske gøremål, fx oprydning, som udføres sammen med børnene 9% Forberedelse og dokumentation af aktiviteter med børn 5% Forberedelse m.v. af forældrekontakt, forældrebestyrelser, klager 5% Pæd. Læreplaner, sprogvurderinger, børnemiljøvurderin ger, børn med særlige behov 9% Samtaler med forældre 6% Interne opgaver og møder, frokost 13% Fordeling af pædagogernes arbejdstid i følge Deloitte Aktiviteter med børn 51% 21 I Finansministeriets fremstilling af undersøgelsen i Mere tid til velfærd er figuren lidt anderledes, fordi samtaler med forældre og praktiske gøremål der typisk udføres sammen med børnene er slået sammen med aktiviteter med børn. Det kaldes så under ét for tid med børn. Hermed når Finansministeriet op på, at 66 pct. af personalets tid er tid med børn. 23

24 Går man i detaljen og ser på læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger tager de hhv. 3 pct., 1 pct. og 1 pct. af personalets tid eller 5 pct. tilsammen. De samlede lønudgifter til daginstitutioner er i 2010 budgetteret til 19,5 mia. kr. Man kan på den baggrund skønne, at læreplaner, børnemiljøvurderinger og sprogvurderinger reelt koster rundt regnet 1 mia. kr. årligt. 22 Dvs. ca. 10 gange så meget som forudsat i lovgivningen. 23 Efter offentliggørelsen af denne rapport foreslog regeringen en ændring af dagtilbudsloven med følgende elementer: - børnemiljøvurderinger slås sammen med evaluering af læreplaner - læreplanerne skal kun evalueres hvert andet år - sprogvurderingerne skal ikke være et frivilligt tilbud for alle 3-årige, men gives mere målrettet til børn, der har behov for det. - I det lovforslag (L 176), socialminister Benedikte Kiær fremsatte 2010 hedder det bl.a.: Af det frigjorte beløb vedrører 79,5 mio. kr. ændringerne i bestemmelserne om børnemiljø, 15,1 mio. kr. ændringer i bestemmelserne om sprogvurdering og 110,0 mio. kr. ændringer i bestemmelserne om pædagogiske læreplaner. I 2010, hvor forslaget har halvårseffekt, skønnes forslaget at frigøre 102,3 mio. kr. inkl. forældrebetaling. Endvidere blev det understreget, at denne besparelse ikke ville blive modregnet i de bloktilskud, kommunerne får. Dette skal ses i sammenhæng med formålet med lovforslaget, nemlig at give kommunerne større frihed og frigøre ressourcer til borgernær service. Hvordan disse godt 200 mill. kr. i besparelser er beregnet, fremgår ikke af lovforslaget. Der henvises til Deloitte-undersøgelsen, men denne viser kun, hvor meget tid de ansatte i dag anvender på fx læreplaner og børnemiljø. Den viser derimod ikke, om institutionerne hidtil fuldt ud har levet op til lovens krav om 1-årige evalueringer. Det kan meget vel tænkes, at indførelse af en to års periode mellem revisionen af læreplanerne fører til et mere dybtgående evalueringsarbejde, men at der ikke spares så meget tid fordi en del af det evalueringsarbejde, der hidtil har fundet sted, har haft svært ved at leve op til lovkravene. Hertil kommer, at dokumentationskravene meget vel kan blive øget på anden måde. I forbindelse med L 176 understreges det således fra regeringens side, at kommunen 22 For kommuner og forældre tilsammen. 23 Der kan argumenteres for, at der også blev brugt tid dengang institutionerne havde virksomhedsplaner i stedet for læreplaner. Kravet om virksomhedsplaner var en følge af indførelse af forældrebestyrelser (1992), som forudsatte, at forældrebestyrelsen havde noget at tage stilling til. Imidlertid hed det i lovforslaget om forældrebestyrelser (L 195, folketingssamlingen 1991/92): Forslaget er økonomisk neutralt og har derfor ingen konsekvenser for de økonomiske forhold mellem staten og kommunerne. De økonomiske forhold vil blive drøftet med de berørte kommunale parter. Kravene til virksomhedsplaner var desuden langt lempeligere. 24

25 kan stille krav til, hvordan evaluering og dokumentation skal ske. Endvidere bliver det i forbindelse med den seneste aftale mellem regeringen og KL om den kommunale økonomi henstillet, at der for alle daginstitutioner fremover skal udarbejdes og offentliggøres brugertilfredshedsundersøgelser m.v. efter et fælles koncept. Ser man så på de budgetvedtagelser, som fandt sted i efteråret 2010, havde regeringen og KL i aftalen om den kommunale økonomi ganske vist lagt op til, at de 200 mill. kr., skulle bruges til mere borgernær service. Men virkeligheden i kommunerne har været præget af, at man mange steder har ledt med lys og lygte efter sparemuligheder. I den forbindelse har Kommunernes Landsforening fremstillet et regneark, som kommunerne kan bruge til at beregne, hvor stor en besparelse, de kan regne med i deres egen kommune på de enkelte poster, hvis de alligevel vælger at de forudsatte poster i mere tid til velfærd blive omsat i budgetbesparelser. 24 Hvis kommunerne har anvendt regnearkets tal, svarer det til, at kommunerne med henvisning til planen om mere tid til velfærd har sparet knap 200 mill. kr. 25 Det vil sige mindre end 1 pct. af driftsudgifterne. Hovedparten af besparelserne er således hentet på andre måder. 24 Regnearket er opbygget således, at KL har oplistet nettobesparelsen ved de enkelte sparepunkter. Ved at dividere med kommunens andel af de kommunale bloktilskud, kan man direkte få det beløb, som kan indføres som besparelse på 2011-budgettet. 25 Det er formentlig ikke alle kommuner, der har anvendt denne sparemulighed. Bureau 2000 anslår, at det er et flertal. 25

26 Bilag 2. Kort om metoden i den nye institutionsrundspørge Bureau 2000 indhentede i foråret s fra alle landets daginstitutioner, fortrinsvis via de kommunale hjemmesider. Det er disse s, som er anvendt i den nye institutionsrundspørge. Dette skete i august-september 2011, hvor der er udsendt s til 74 pct. af landets daginstitutioner for småbørn, i alt s til daginstitutioner. 26 Selve spørgeskemaundersøgelsen er herefter gennemført i værktøjet Inquisite, idet der er udsendt en opfordring til at deltage med et individuelt link til alle institutionerne. Undersøgelsen vurderes som repræsentativ på landsplan, bl.a. fordi der er svar fra institutioner i 92 af landets 98 kommuner, og der er vægtet med den reciproke værdi af svarprocenten i de enkelte kommuner 27. Hermed tages der højde for, at svarprocenten kan være lidt forskellig fra kommune til kommune. De resultater, hvor børnene er fordelt efter det ene eller det andet forhold (fx hvor mange oplever sommerlukning) er yderligere vægtet med institutionens børnetal. 26 Danmarks Statistik har efteråret 2010 opgjort, at der er 4515 vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner. Bureau 2000 har inviteret alle institutioner, vi har s på, til at deltage. Der mangler dog s på nogle institutioner, og en del institutioner har fået ny , fx i forbindelse med ny institutionsstruktur. Fra 30 institutioner har desuden fået meddelelse om, at institutionen er nedlagt. Samlet er der derfor udsendt s til 3322 institutioner på korrekte e- mailadresser. 27 De seks kommuner, som ikke har nogen deltagende institutioner, omfatter 2,6 pct. af de 0-5 årige institutionsbørn. 26

Udviklingstendenser på dagtilbudsområdet 2017

Udviklingstendenser på dagtilbudsområdet 2017 Udviklingstendenser på dagtilbudsområdet 2017 Januar 2017 Undersøgelsen er udført på bestilling af FOA Henvendelser: FOA Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 46 97 26 26 Rapporten er udarbejdet af

Læs mere

Status for skolefritidsordninger færre børn, høje takster, lavere udgifter

Status for skolefritidsordninger færre børn, høje takster, lavere udgifter Status for skolefritidsordninger 2016 - færre børn, høje takster, lavere udgifter Status for skolefritidsordninger 2016 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000 og seniorkonsulent

Læs mere

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud

FOA Kampagne og Analyse 24. juni Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud Det siger FOAs medlemmer om besparelser i dagtilbud FOA Kampagne og Analyse 24. juni 2011 FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser FOAs medlemmer i dagtilbud har oplevet

Læs mere

Prisen på pasning 2011. - Lav udvikling af takster - reduceret omsorg - tidlig overflytning

Prisen på pasning 2011. - Lav udvikling af takster - reduceret omsorg - tidlig overflytning Prisen på pasning 2011 - Lav udvikling af takster - reduceret omsorg - tidlig overflytning Prisen på pasning 2011 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000.

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Notat om udviklingen i daginstitutionernes bemanding de sidste 25 år

Notat om udviklingen i daginstitutionernes bemanding de sidste 25 år Notat om udviklingen i daginstitutionernes bemanding de sidste 25 år Udviklingen i daginstitutionernes bemanding 1986-2011 Analysen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau

Læs mere

Tabel 1: Dækningsgrad i dagtilbud, fritidshjem, klubber og SFO, fordelt efter aldersgrupper Pct

Tabel 1: Dækningsgrad i dagtilbud, fritidshjem, klubber og SFO, fordelt efter aldersgrupper Pct Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 21 Offentligt Uddannelsespolitisk afdeling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Daginstitutionernes hverdag 2012

Daginstitutionernes hverdag 2012 Daginstitutionernes hverdag 2012 F O A f a g o g a r b e j d e Daginstitutionernes hverdag 2012 Undersøgelsen er udført under ledelse af seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000. Desuden har Susanne

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

Daginstitutionernes hverdag 2010 Del 1: Bemanding, aktiviteter og omsorg

Daginstitutionernes hverdag 2010 Del 1: Bemanding, aktiviteter og omsorg Daginstitutionernes hverdag 2 Del : Bemanding, aktiviteter og omsorg Maj 2 DAGINSTITUTIONERNES HVERDAG 2 Daginstitutionernes hverdag 2 Undersøgelsen er udført under ledelse af seniorkonsulenterne Niels

Læs mere

Den fri Hestehaveskole

Den fri Hestehaveskole 02/06/09 Den fri Hestehaveskole Hvad siger friskoleloven? 36a. En fri grundskole kan for børn, der er fyldt 3 år, for tiden, indtil de begynder i børnehaveklasse, varetage opgaver som privatinstitution

Læs mere

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter

Læs mere

Præsentation af fakta og nøgletal 2010

Præsentation af fakta og nøgletal 2010 Præsentation af fakta og nøgletal 2010 LIBU Side 1 02-03-2011 BYRÅDETS SERVICEMÅL (1999): DAGINSTITUTIONER OG DAGPLEJE (0-6 ÅRIGE) 4 POLITISKE MÅL FOR KOMMUNENS DAGTILBUD (1999) 5 TAKSTPOLITIK 6 LUKKEDAGE

Læs mere

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad

Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Kost i dagtilbud - mere kostpolitik og ideologi, mindre mad Mennesket lever ikke af brød alene Matt 4,4 Dette notat omhandler spørgsmålet om kost i daginstitutioner. Det påvises, at der er et paradoks:

Læs mere

Daginstitutionernes hverdag 2013. FOA Bureau 2000

Daginstitutionernes hverdag 2013. FOA Bureau 2000 Daginstitutionernes hverdag 2013 FOA Bureau 2000 Maj 2013 Daginstitutionernes hverdag 2013 Undersøgelsen er udført under ledelse af seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000. Desuden har Susanne Pade

Læs mere

Fakta om undersøgelsen af plejeboliger

Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Fakta om undersøgelsen af plejeboliger Målingen af administrative opgaver i plejeboliger viser, at den største gruppe ansatte social- og sundhedshjælpere bruger 71 pct. af deres tid på direkte brugerrettede

Læs mere

Lukkedage i danske institutioner

Lukkedage i danske institutioner 31.10.2006 Notat - MELA/kiak Lukkedage i danske institutioner FTF har undersøgt omfanget af lukkedage i institutioner i forbindelse med vedtagelsen af de kommunale budgetter for 2007. Undersøgelsen viser,

Læs mere

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Overblik over indholdet af et nyt lovforslag om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Med lovforslaget til dagtilbudsloven samles bestemmelserne om dagtilbud, fritidshjem,

Læs mere

Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud

Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud Notat: Personalenormering i Herning Kommunes Dagtilbud Juni - 2014 Side 0 af 12 FORMÅL OG BAGGRUND... 2 RESUME... 2 NORMERINGER I DAGTILBUD PR. 1. OKTOBER 2012... 4 OPGØRELSE AF ANTAL INDSKREVNE BØRN:...

Læs mere

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform:

Beregninger på baggrund af indgået aftale - skolereform: Udgiftssiden - Almenområdet Flere undervisningstimer i almenundervisningen: Ifølge den indgåede aftale vil undervisningstimetallet blive udvidet med 14 lektioner mere om ugen i forhold til det nuværende

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen

Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Notat om forældrebetaling i skolefritidsordninger i forbindelse med skolereformen Resumé Bureau 2000 har efter aftale med FOA kortlagt forældrebetaling og åbningstid for skolefritidsordningerne fra august

Læs mere

Daginstitutionernes hverdag 2017

Daginstitutionernes hverdag 2017 PÆDAGOGISK Daginstitutionernes hverdag 2017 Årlig rapport udarbejdet af Bureau 2000 Daginstitutionernes hverdag 2017 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau

Læs mere

Notat Vedrørende Budgetnotat

Notat Vedrørende Budgetnotat Bilag 2E Vedrørende Budgetnotat Barn/voksenfaktor og andelen af pædagogisk uddannet personale I forlængelse af aprilseminaret har administrationen modtaget en bestilling på en redegørelse for normeringen

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

Udvikling i antallet af pædagoger

Udvikling i antallet af pædagoger Udvikling i antallet af pædagoger Socialistisk Folkepartis byrådsgruppe har bedt om en redegørelse for udviklingen i antallet af pædagoger, jf. artikel i JP Aarhus 12.oktober. Artiklen bygger på informationer,

Læs mere

Ny struktur for dagtilbud og skoler

Ny struktur for dagtilbud og skoler FAQ 2 om: Ny struktur for dagtilbud og skoler Børne- og Kulturforvaltningen d. 7. december 2010 I anden halvdel af høringsperioden har Børne- og Kulturforvaltningen svaret på følgende spørgsmål: Dagtilbudsområdet

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen.

Økonomien i folkeskolereformen. Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Bilag 3 Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune 14. oktober 2013 Økonomien i folkeskolereformen. Resume og sammenfatning I tabel 1 nedenfor

Læs mere

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud

Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud HOLBÆK KOMMUNE Dato: 17. november 2016 Sagsnr.: 16/54566 Notat Status på omfordeling af midler til styrket Læring og Trivsel i dagtilbud Byrådet besluttede ved budgetlægningen for 2015 at forøge bevillingen

Læs mere

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål Børn - Dagtilbud Den samlede budgetramme for Dagtilbud er opdelt på følgende områder: Funktion Hovedområde (beløb i 1.000 kr. netto) Budget 2015 05.25.10 Fælles formål 22.034 05.25.11 Dagpleje 53.863 05.25.13

Læs mere

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22)

CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.1 - side 1 CENTRAL REFUSIONSORDNING (22) 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning Denne funktion omfatter indtægter fra den centrale refusionsordning,

Læs mere

Ændrede åbningstider og lukkedage i SFO

Ændrede åbningstider og lukkedage i SFO Ændrede åbningstider og lukkedage i SFO Dagtilbudsloven 1 stk. 2, 4 23 Formålet med loven er at 1 stk. at fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre

Læs mere

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling

Indstilling. Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen. Til Århus Byråd Via Magistraten. Magistratens 1. Afdeling Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Magistratens 1. Afdeling Den 14. oktober 2005 Århus Kommune Børn og Unge-afdelingen Magistratens 1. Afdeling Ændring til privat børnepasning efter Frit valg-ordningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og

Læs mere

at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning.

at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning. Pkt.nr: 13 Tilskud til privat børnepasning 230407 Indstilling: at Socialudvalget tager lovændring om privat børnepasning til efterretning. Formål med indstilling: At orientere om lovændring vedrørende

Læs mere

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Dagtilbudsloven er vedtaget den 24. maj 2007. Loven samler for første gang reglerne om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. i en

Læs mere

Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig

Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig Socialudvalget L 75 - Bilag 1 Offentlig Folketingets Socialudvalg DEPARTEMENTET Familie- og beskæftigelse J.nr. 210-12 beba 05. november 2004 Hermed følger - i 70 eksemplarer høringssvar til L 75 forslag

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til

Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag. til Fremsat den {FREMSAT} af ministeren for børn og undervisning (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) (Ophævelse af

Læs mere

Indhold Sommerferielukning med 1 uge... 2

Indhold Sommerferielukning med 1 uge... 2 Reduktionsforslag for Dagpasning Indhold Sommerferielukning med 1 uge... 2 Der indføres yderligere 1 uges sommerferielukning (i alt 2 uger)... 3 Der indføres 3. uges sommerferielukning... 4 Tidligere effektiviseringsgevinster

Læs mere

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014

Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 Notat Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør OPDATERET NOTAT 2. juni 2014 Økonomien i folkeskolereformen 2. juni 2014 I forhold til det oprindelige udkast til notat om økonomien i folkeskolereformen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale

Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering i dagtilbud og ret til uddannelse og efteruddannelse for det pædagogiske personale Beslutningsforslag nr. B 105 Folketinget 2010-11 Fremsat den 31. marts 2011 af Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL), Per Clausen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om minimumsnormering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)

Forslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet

KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Børn & Kultur Dagtilbud 13. juli 2016 (jko) Sagsid. 16/14059 NOTAT KORAs kortlægning af dagtilbudsområdet Indhold og metode KORA 1 har med brug af 2014-tal analyseret kommunernes personaleforbrug i dagtilbud

Læs mere

Mindre tid til børnene Udviklingen i personalestandarden på dagtilbudsområdet 2001-2007

Mindre tid til børnene Udviklingen i personalestandarden på dagtilbudsområdet 2001-2007 2 5. oktober 2007 af Niels af Glavind Frithiof Hagen direkte tlf. 3355 7719 Mindre tid til børnene Udviklingen i personalestandarden på dagtilbudsområdet 2001-2007 Resumé: Spørgsmålet om, hvorvidt personalestandarden

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet

1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområde 30.50 Dagtilbud til 0-5 årige Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor dagtilbudsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Daginstitutionernes hverdag 2015 PÆDAGOGISK SEKTOR

Daginstitutionernes hverdag 2015 PÆDAGOGISK SEKTOR Daginstitutionernes hverdag 2015 PÆDAGOGISK SEKTOR Daginstitutionernes hverdag 2015 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulenterne Niels Glavind og Susanne Pade, Bureau 2000. Desuden har Benedikte Ask

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE

DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Budget- og regnskabssystem 4.5.2 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2002 DAGPLEJE, DAGINSTITUTIONER OG KLUBBER FOR BØRN OG UNGE Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter

Læs mere

Notat. Dato: 4. august Kopi til: Budgetudfordringer budget : Merudgifter til flygtninge

Notat. Dato: 4. august Kopi til: Budgetudfordringer budget : Merudgifter til flygtninge Erhverv og Udvikling Dato: 4. august 2016 Sagsbehandler: jote/bjha Notat Dato: 4. august 2016 Kopi til: Emne: Budgetudfordringer budget 2017-2020: Merudgifter til flygtninge Merudgifter på flygtningeområdet

Læs mere

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales,

Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefales, Pkt.nr. 7 Økonomiske konsekvenser af lovændring for fripladser, dagpasning 460267 Indstilling: Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Daginstitutionernes hverdag 2012

Daginstitutionernes hverdag 2012 Daginstitutionernes hverdag 2012 F O A f a g o g a r b e j d e Daginstitutionernes hverdag 2012 Undersøgelsen er udført under ledelse af seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000. Desuden har Susanne

Læs mere

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid

Hver 8. pædagogisk ansat sygemeldes i længere tid Hver. pædagogisk ansat 1 procent af det pædagogiske personale i offentlige dagtilbud såsom børnehaver og vuggestuer overgik til længerevarende sygdom sidste år. Det er en stigning på procent i forhold

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl.

Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015, kl. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra Puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud 15. 25.02.10 Ansøgningsfrist d. 18. februar 2015,

Læs mere

Notat om private dagtilbud 2014

Notat om private dagtilbud 2014 Notat om private dagtilbud 2014 Dette notat er udarbejdet af Niels Glavind Bureau 2000 Aps. www.bureau2000.dk Notatet er udarbejdet for FOA-Fag og Arbejde Pædagogisk sektor Staunings Plads 1-3 1790 København

Læs mere

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet

Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Finansministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Socialministeriet Kommunernes Landsforening 28. september 2004 Resultat af undersøgelse af konteringspraksis på ældreområdet Indledning I overensstemmelse

Læs mere

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06.

Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede institutioner - opfølgning på debat i KKR den 11. maj 2007 11.06. GLADSAXE KOMMUNE Kommunaldirektøren Rådhus Allé, 2860 Søborg Tlf.: 39 57 50 02 Fax: 39 66 11 19 E-post: csfmib@gladsaxe.dk www.gladsaxe.dk Notat vedr. analyse af takstberegning og økonomistyring for takstfinansierede

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal indbyggere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2017-2020 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere

Læs mere

Pasningsordninger for børn / Egenbetaling og tilskud KB 26.03.15: Godkendt (Sag nr. 347) 3.410 Pulje til mere personale i dagtilbud

Pasningsordninger for børn / Egenbetaling og tilskud KB 26.03.15: Godkendt (Sag nr. 347) 3.410 Pulje til mere personale i dagtilbud IKKE indarbejdede ændringer Nr. Funk- Børneudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning tion skab Opr. budget BF BO BO BO - serviceudgifter 2014 Ændr. udover vedtaget serviceniveau Pasningsordninger for børn

Læs mere

TILDELINGSMODEL PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET

TILDELINGSMODEL PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET TILDELINGSMODEL PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET Indhold Indledning... 3 Nuværende tildelingsmodel...4 Åbningstid...4 Enheder... 4 Vikar... 4 Ekstra tildelinger...4 Belastningsgrad...4 Overblik over nuværende ressourcetildeling

Læs mere

Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser

Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser Forældreindflydelse og forældrenes medvirken i kommunale og selvejende daginstitutioner - et undersøgelse blandt formænd for forældrebestyrelser Forældrenes Landsforening FOLA FOA Fag og Arbejde Juni 2013

Læs mere

Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen 466758

Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen 466758 Pkt.nr. 36 Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen 466758 Indstilling: Social- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at

Læs mere

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan

Pædagogisk Plan. Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan Pædagogisk Plan Vejledning til udarbejdelse af Pædagogisk Plan BRØNDERSLEV KOMMUNE Dagpasningsområdet 2009 Indholdsfortegnelse Forord 1. Hvad?...4 2. Hvorfor?...4 3. Hvordan... 5-7 3.1. Hvem er vi... 5

Læs mere

2008/1 LSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016. Fremsat den 9. oktober 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespesen) Forslag.

2008/1 LSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016. Fremsat den 9. oktober 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespesen) Forslag. 2008/1 LSF 16 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Velfærdsministeriet Journalnummer: Velfærdsmin., j.nr. 2008-1796 Fremsat den 9. oktober 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespesen) Forslag

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven

Forslag. Lov om ændring af dagtilbudsloven 2012/1 LSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 1. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn og Undervisning Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 078.48L.391 Fremsat den 25. oktober 2012

Læs mere

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2016-2019, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

Ny organisering giver bedre service for borgerne

Ny organisering giver bedre service for borgerne F O A F A G O G A R B E J D E Ny organisering giver bedre service for borgerne Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen Januar 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder i forreste række

Læs mere

Retningslinjer for optagelse i dagtilbud i Varde Kommune

Retningslinjer for optagelse i dagtilbud i Varde Kommune Retningslinjer for optagelse i dagtilbud i Varde Kommune Retningslinjer pr. 1. januar 2013 Pladsanvisningen Borgerservice Frisvadvej 35, 6800 Varde Tlf. 79 94 68 00 www.vardekommune.dk 1/10 Indhold: FORORD...3

Læs mere

Fakta og undersøgelser

Fakta og undersøgelser STYRK VELFÆRD OG FÆLLESSKAB FOR FREMTIDEN Fakta og undersøgelser Velfærdskonferencen 21. september 2011 Færre ansatte i kommuner og regioner det sidste år Fra juni 2010 til juni 2011 er antallet af ordinært

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner. DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag

Læs mere

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007

FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen. juni 2007 FOAs medlemsundersøgelser om kvalitetsreformen juni 2007 1 FOA Analysesektionen 17. juni 2007 FOAs samlede undersøgelser og breve om kvalitetsreformen Indledning om baggrunden for undersøgelserne op til

Læs mere

Socialudvalget den 21.09.2010, kl. 07:30 i Udvalgsværelse 2 Parkskolen M4 lok. 227

Socialudvalget den 21.09.2010, kl. 07:30 i Udvalgsværelse 2 Parkskolen M4 lok. 227 Socialudvalget den 21.09.2010, kl. 07:30 i Udvalgsværelse 2 Parkskolen M4 lok. 227 Ekstraordinært åbent møde Tilstede Ulrik Falk-Sørensen (F) - formand Jesper Würtzen (A) - næstformand Doris Børger (A)

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr.

Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. Organisation for erhvervslivet November 2009 Manglende styring koster kommunerne to mia. kr. AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Manglende tilpasning af udgifterne til befolkningsudviklingen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden FOA, Analysesektionen 11. oktober 2007 FOAs medlemmer i Medlemspulsen er blevet stillet en række spørgsmål om arbejdstid, bl.a. hvor mange timer de er ansat til

Læs mere

Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven)

Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) Godkendelseskriterier Privatinstitutioner efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (Dagtilbudsloven) Godkendelseskriterier Følgende godkendelseskriterier indstilles til godkendelse:

Læs mere

Økonomi og Administration. Sagsbehandler: Gitte Mk Nielsen

Økonomi og Administration. Sagsbehandler: Gitte Mk Nielsen Etablering Kommunal dagpleje Etableres og drives af Horsens Kommune, som træffer beslutning om dimensionering og organisering. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Gitte Mk Nielsen Sagsnr. 28.00.00-G01-9-17

Læs mere

Debatoplæg e D rbej A g O TID TIL g A F FOrANDrINg FOA

Debatoplæg e D rbej A g O TID TIL g A F FOrANDrINg FOA Debatoplæg F O A f a g o g a r b e j d e TID TIL FORANDRING TID TIL FORANDRING Pædagogisk sektor vil med dette oplæg opfordre alle tillidsfolk og medlemmer til at deltage i en debat om problemer og udfordringer

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Midtbyens børnehus Leder: Linda Garsdal Fredensborg

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Midtbyens børnehus Leder: Linda Garsdal Fredensborg Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Midtbyens børnehus 2013 Leder: Linda Garsdal Fredensborg Talfakta Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i

Læs mere

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013.

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013. Forslag til demografiske beregninger til Budget 2014 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2014-2017, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud.

Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. Sagsbehandler: 03092014 / toje/cabu/sirk Forslag om ændringer i skolernes miniklub- og juniorklubtilbud. På grund af det faldende antal børn i kommunens skoleklubber, har administrationen udarbejdet oplæg

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

HJØRRING KOMMUNE. Godkendelseskriterier vedrørende drift af private institutioner. Hjørring Kommune

HJØRRING KOMMUNE. Godkendelseskriterier vedrørende drift af private institutioner. Hjørring Kommune Nørregade 2 9800 Hjørring Tlf. 72333333 hjoerring.dk Foto: Colourbox Baggrund: I henhold til Dagtilbudsloven 19, stk. 4 er det muligt at oprette private daginstitutioner. Loven gør det muligt for organisationer,

Læs mere

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag.

2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016. Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag. 2009/1 LSF 212 (Gældende) Udskriftsdato: 21. juni 2016 Ministerium: Socialministeriet Journalnummer: Socialmin., j.nr. 2010-831 Fremsat den 23. april 2010 af socialministeren (Benedikte Kiær) Forslag til

Læs mere

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014.

Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Børne- og Skoleudvalget, den 11. november 2013, sag nr. 2 Godkendelse af takster, budget 2014. Notat vedrørende tilskud til private og kommunale Nærværende notat beskriver følgende: 1. Tilskud til private

Læs mere

Notat. Forældrebetalingen for pasnings- og fritidstilbud for budget 2016 m. v. 2. fællesmøde. Aarhus Kommune. Den 23.

Notat. Forældrebetalingen for pasnings- og fritidstilbud for budget 2016 m. v. 2. fællesmøde. Aarhus Kommune. Den 23. Notat Emne Til Forældrebetalingen for pasnings- og fritidstilbud for budget 2016 m. v. 2. fællesmøde Den 23. september 2015 Aarhus Kommune Børn og Unge I det følgende er en beskrivelse af udviklingen i

Læs mere

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE

DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE 15. maj 2003 Af Thomas V. Pedersen Resumé: DET DEMOGRAFISKE PRES FOR OFFENTLIG SERVICE I de seneste 22 år er det offentlige forbrug i forhold til det demografiske træk i gennemsnit vokset med 1,4 procent

Læs mere

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene Bilag 8.7.2010 Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene 1. Indledning Dagtilbuddene på 0 til 5 års området har gennem de senere år oplevet et

Læs mere

Det siger FOAs fællestillidsrepræsentanter om de kommunale og regionale budgetter for 2012

Det siger FOAs fællestillidsrepræsentanter om de kommunale og regionale budgetter for 2012 FOA Kampagne og Analyse 25. oktober 2011 Det siger FOAs fællestillidsrepræsentanter om de kommunale og regionale budgetter for 2012 FOA har i perioden 10. oktober 17. oktober 2011 gennemført en undersøgelse

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lovbekendtgørelse nr. 314 af

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

Inklusion i dagtilbud

Inklusion i dagtilbud 7. februar 2014 Inklusion i dagtilbud FOA gennemførte i efteråret 2013 en undersøgelse af inklusion af børn med særlige behov blandt 1284 medlemmer i daginstitutioner, SFO er/fritidshjem, dagplejen og

Læs mere

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015

Notat. Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud. Den 13. august 2015 Notat Emne: Styrkelse af dagplejen som et ligeværdigt og attraktivt pasningstilbud Den 13. august 2015 Baggrund Aarhus Kommune skal kunne tilbyde en varieret og fleksibel vifte af pasningsmuligheder til

Læs mere

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning

Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Privat dagpleje Dagtilbudslovens 21 Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige

Læs mere

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006

Fakta på fritvalgsområdet 1 November 2006 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Dato: 23. november 26 Fakta på fritvalgsområdet 1 November

Læs mere

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune.

Notat. Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Notat Evaluering af den samlede økonomi bag folkeskolereformen i Favrskov Kommune. Byrådet godkendte 25. februar 2014 Læring, trivsel og samarbejde - folkeskolereformen i Favrskov Kommune som grundlag

Læs mere

Prisen på pasning 2008. Betaling Moduler Mad

Prisen på pasning 2008. Betaling Moduler Mad Prisen på pasning 2008 Betaling Moduler Mad PRISEN FOR PASNING 2008. SIDE 2 Prisen på pasning 2008 Undersøgelsen er udført af seniorkonsulent Susanne Pade og seniorkonsulent Niels Glavind, Bureau 2000,

Læs mere