Råd og vink. til bekendtgørelse nr. 292 af 1. april 2009 om almen voksenuddannelse (avubekendtgørelsen)

Transkript

1 Ministeriet for Børn og Undervisning Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Råd og vink til bekendtgørelse nr. 292 af 1. april 2009 om almen voksenuddannelse (avubekendtgørelsen) Institutionens leder har ansvaret for undervisningen og prøverne, mens bestyrelsen har den overordnede ledelse og det overordnede pædagogiske ansvar. Uddannelsen organiseres og tilrettelægges i overensstemmelse med gældende ret. Begreber og forkortelser Avu er et tilbud til voksne, hvis faglige niveau efter undervisningspligtens ophør fortsat ligger under folkeskolens faglige niveau. Indholdet i avu er ikke en gentagelse af grundskolen eller 10. klasse, men er tilrettelagt med voksne som målgruppe. Avu udbydes på niveauerne basis, G, F E og D. Trinbetegnelsen er således afskaffet. Hvert niveau inden for de forskellige fag udbydes enkeltvis og hver for sig i henhold til avu-lovens bestemmelser herom. Et samlet udbud og samtidig optagelse på mere end ét niveau som fx en samlet pakke indeholdende niveauerne F, E og D er ikke i overensstemmelse med lovgivningen. En kursist kan kun optages på et niveau ad gangen. Fagets uddannelsestid angives i klokketimer. Betegnelsen lektioner som angivelse af uddannelsestiden kan ikke anvendes. Når institutionen foretager en individualiseret tilrettelæggelse af undervisningen, fx i forbindelse med løbende optag eller virtuel undervisning, er det også her en forudsætning, at kursisten skal have den fastsatte uddannelsestid (med mindre der er givet merit efter ansøgning), og at kursistens forudsætninger for at begynde undervisningen er i orden. Fagets navn Et fag skal udbydes under det navn, der er angivet i avu-lovens 5 og 6. Det samme gælder navngivningen af et fagelement, jf. bekendtgørelsens Fagelementer Ministeriet opfattelse af krav til beskrivelse og indhold af fagelementer er følgende: 1) Et fagelement skal præsenteres ved fagets godkendte navn, jf. 5 og 6, dvs. at det skal fremgå, hvilket fag og niveau fagelementet er en del af, 2) dertil skal der være en kort angivelse af den afgrænsede enhed, dvs. det konkrete indhold i overensstemmelse med fagets mål og kernestof fra den læreplan, som fagelementet består af, jf. 5, stk. 3, og 3) endelig kan man navngive fagelementet beskrivende i forhold til de udvalgte mål og stof.

2 Det væsentlige er målene, der trækker fagligt stof med sig. Man kan kun opfylde de faglige mål via kernestoffet. Det har ikke været hensigten at opbygge fagelementer via supplerende stof alene. Derfor vil det være uomgængeligt, at der peges på kernestof i forbindelse med fagelementer. Også kursister, der deltager i undervisningen i et fagelement, kan være på et almindeligt hold, hvis det er praktisk og pædagogisk muligt. Kursisten skal erlægge deltagebetaling efter de regler, der gælder for tilmelding til et helt fag, hvor der betales for fagets fulde uddannelsestid og tilknyttet prøve 9 - Supplerende, differentieret undervisning Tilbuddet er tilknyttet hvert fag/niveau. Institutionen skal sikre tid til den enkelte kursist, men beslutter selv omfanget og tidspunktet af tilbuddet (tilbuddet skal have samme omfang for alle kursister på samme fag/niveau). Til den enkelte kursist, skal der dog sikres mindst en time pr. fag/niveau. Supplerende, differentieret undervisning kan ikke anvendes som erstatning for uddannelsestid til kursister, der har fået reduceret deres uddannelsestid. Det skyldes bl.a., at undervisningen ligger ud over fagets uddannelsestid, samt at deltagelse i denne undervisning ikke må være en forudsætning for kursistens udbytte af den ordinære undervisning. Det er vederlagsfrit for kursisten at deltage i dette tilbud. Der henvises til bekendtgørelsens bilag 51 og til den særskilte vejledning om anvendelsen af supplerende, differentieret undervisning Introducerende undervisning Institutionen kan selv beslutte, om den vil udbyde introducerende undervisning. Ansøgere, der ønsker at benytte sig af tilbuddet, kan kun optages efter en konkret vurdering. Det er vederlagsfrit at deltage i dette tilbud. Hensigten med udbuddet er blandt andet at afdække kursistens personlige, almene og faglige kompetencer med henblik på at få afklaret kursistens faglige behov og niveau. Der henvises til bekendtgørelsens bilag Virtuel undervisning Uddannelsestiden kan organiseres på en sådan måde, at mindst 20 pct. sker som fysisk samtidig tilstedeværelse, mens den resterende del af uddannelsestiden kan tilrettelægges virtuelt uden samtidig tilstedeværelse af lærer og kursist. Også en sådan tilrettelæggelsesform forudsætter, at kursisterne fortsat får deres fulde uddannelsestid, samt at undervisningen er planlagt og lærerstyret. Virtuel undervisning spænder over fjernundervisning og parallelundervisning. Se nedenfor under Vejledning Den vejledning, der ligger uden for uddannelsestiden, er reguleret i vejledningsloven og i bekendtgørelser udstedt i medfør heraf Udbud og oprettelse af fag Holddannelse

3 Der er ingen centralt fastsatte regler om holddannelse. Et hold kan derfor omfatte kursister, der undervises på forskellige niveauer i samme lokale af én eller flere lærere ad gangen. Betingelsen er naturligvis, at institutionen for hver kursist sikrer den for niveauet angivne uddannelsestid, og sikrer opfyldelsen af de faglige mål mv., for det pågældende niveau, som kursisten er optaget på. Institutionen har desuden ansvaret for, at den pågældende lærer er i stand til at varetage undervisning på flere niveauer ad gangen. Uanset, om en kursist går på hold med kursister på andre niveauer, er kursisten kun optaget på ét niveau og tæller kun med på dette niveau. Hvert fag/niveau har sin egen fagkode, så det er synligt, hvor mange kursister, der er på hvert niveau. Dokumentationen for, hvilke kursister der følger hvilke niveauer, er desuden også relevant i forbindelse med deltagerbetaling og i forbindelse med prøveaflæggelse. Når institutionen organiserer undervisningen som holdundervisning, beslutter institutionen selv, hvornår et antal kursister skal udløse et (nyt) hold. Også kursister, der deltager i undervisningen i et fagelement, kan være på et almindeligt hold, hvis det er praktisk og pædagogisk muligt. Institutionen skal mindst en gang om året udbyde alle kernefag på alle niveauer, jf. bekendtgørelsens 1, stk Intern evaluering Planlægning af undervisningen Der fastsættes hverken regler om forløbsbeskrivelser, undervisningsbeskrivelser eller studieplaner. I vejledningerne til læreplanerne for de enkelte fag er angivet nogle paradigmatiske eksempler. som beskriver, hvordan en målstyret undervisning kan tilrettelægges. Institutionen skal imidlertid sikre, at der sker en planlægning af undervisningen, så bl.a. kursisterne ved, hvilke mål og hvilket kernestof etc. der arbejdes med i undervisningen. Endvidere skal der være et grundlag for at kunne dokumentere, at undervisningen lever op til de givne mål, herunder en sikring af undervisningens progression. På hvert niveau opbygges læring som en støt fremadskriden mod læringsmål (progression). Tilrettelæggelsen af et læringsforløb kræver, at faserne i læringen formuleres og anskueliggøres eksplicit. Institutionen skal fx også i forbindelse med kursistklager eller tilsynsmæssige forespørgsler kunne redegøre for, hvordan den har realiseret kursisternes uddannelsestid. For at realisere evalueringen af undervisningen, vil der naturligt være behov for en passende form for dokumentation for, hvordan fagets mål er søgt realiseret. Endvidere følger det af bekendtgørelsen om kvalitetssikring og resultatvurdering, jf. bekendtgørelse nr. 574 af 16. juni 2009, at institutionen skal indsamle informationer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen.

4 Skriftligt arbejde Der er ingen centralt fastsatte regler om omfanget af kursisternes skriftlige arbejde. Dette er overladt til lokal beslutning i overensstemmelse med det enkelte fags faglige mål og rammer. Karakterer Der er ingen centralt fastsatte regler om anvendelse af karaktergivning ud over ved de afsluttende prøver. Der kan efter lokal beslutning gives karakterer som led i den løbende evaluering. Der må ikke oplyses karakterer på andet end prøve- og eksamensbeviser. Deltagerbevis og resultatet af vurderingen af en faglig dokumentation må således ikke indeholde en karakter eller lignende bedømmelse af det faglige niveau Faglig dokumentation Afgørende for, om kravet til en faglig dokumentation er opfyldt, er alene, om den faglige dokumentation er egnet til vurdering. Kravet til den faglige dokumentation fremgår af det pågældende fags læreplan. Som eksempel kan nævnes engelsk basis. Her skal kursisten bl.a. selvstændigt lave en liste over relevante gloser. Relevans og omfang danner baggrund for evalueringen, men selv om bidraget er mangelfuldt, kan det godt danne baggrund for en samtale og en evaluering. Faglig dokumentation er en del af uddannelsestiden, jf. bekendtgørelsens 11. Som i fagene i øvrigt, kan skriftligt arbejde (hjemmearbejde/forberedelse til undervisningen) i forbindelse med udarbejdelsen af den faglige dokumentation foregå uden for uddannelsestiden. Faglig dokumentation er ikke en prøve, og derfor har resultatet af den efterfølgende evaluering/vurdering ingen indflydelse på, om kursisten har afsluttet faget eller ikke. Kursisten får fuld merit for niveauet, hvis betingelserne for at kunne få et deltagerbevis, jf. bekendtgørelsens 23 og 25, er til stede. Evalueringen af den faglige dokumentation er en del af den interne evaluering af den enkelte kursist, jf. bekendtgørelsens 21, og beregnet på individuel vurdering. Deltagerbeviset skal ikke indeholde nogen omtale af resultatet af evalueringen. En kursist kan uanset resultatet af evalueringen følge faget på højere niveau efter en konkret vurdering hvilket altid skal finde sted, før en ansøger kan optages på et givet fag/niveau Prøver og eksamen Prøverne er ikke en del af fagenes uddannelsestid. Hjælpemidler Alle hjælpemidler er tilladt under prøverne, med mindre andet fremgår af den enkelte læreplan. Der er ikke adgang til internettet med mindre dette fremgår af læreplanen. Ifølge eksamensbekendtgørelsens 19 kan institutionen træffe afgørelse om tilbud af særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller andre specifikke vanskeligheder.

5 Det er institutionen, der træffer afgørelsen på grund af en konkret vurdering af den enkelte eksaminands handicap set i forhold til den konkrete prøve. Det er derfor institutionen, der skal sikre sig, at den fornødne dokumentation for behovet - før der gives tilbud om særlige prøvevilkår - er til stede. Når der tilbydes særlige prøvevilkår skal institutionen sikre, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Se nærmere om retningslinjer for praktiske og proceduremæssige forhold ved prøveafholdelse i avu: e%20%20og%20eksamensadministration/100423_retningslinjer_praktiske_proceduremaessige_forhold _avu.ashx Prøve i fagstof fra underliggende niveauer Der er muligt at lade fagstof fra underliggende niveauer indgå i eksaminationen, såfremt fagstoffet indgår i målet for det niveau, der prøves i. Se nærmere herom: ndlaget_for_mdtl_og_skr_proever_efter_niveau_d.ashx Beviser Prøvebevis kan først udstedes, når alle niveauets prøver i faget er aflagt. Når én af flere prøver på et niveau i et fag er aflagt, kan der udstedes attestation herfor. Eksamensbevis kan først udstedes, når de prøver, der skal indgå i en samlet eksamen er bestået. Se endvidere afsnittet om merit. Institutionen har i henhold til eksamensbekendtgørelsens 38 pligt til at opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede prøve- og eksamensbeviser i 30 år efter prøvens henholdsvis eksamens afslutning. Deltagerbevis og attestation for gennemført undervisning udstedes kun efter anmodning fra kursisten og kun, når betingelser for at udstede den pågældende dokumentation er opfyldt. Avu-lovgivningen indeholder ingen særlige regler for opbevaring og kassation af oplysninger i forbindelse med deltagerbeviser og attestationer. Det er derfor overladt til institutionen at træffe nærmere beslutning herom inden for almindeligt gældende regler, der hører under Kulturministeriets ressort. Institutionen bør derfor henlede kursisternes opmærksomhed på, at de bør anmode om deltagerbeviser og attestationer snarest muligt, hvis de vil være sikre på at kunne få dokumentationer, når der er gået nogen tid efter undervisningens afslutning Optagelse mv. Der er grundlæggende forskel på tilmelding, optagelse og uddannelsens påbegyndelse både tidsmæssigt og reelt. En ansøger vil som udgangspunkt skulle tilmelde sig inden en frist, som institutionen fastsætter, afhængigt af tidspunktet for undervisningens start og tidspunktet for de afsluttende prøver. Ansø-

6 geren optages kun på et niveau ad gangen, og en ansøger skal betale sin deltagerbetaling før undervisningens påbegyndelse. Dette er også vigtigt at erindre i forbindelse med tilmelding og efterfølgende optagelse af de under 18-årige, hvor det er alderen ved uddannelsens påbegyndelse, der er afgørende for, om det er kommunen, der skal afholde udgiften. Uanset, hvilket fag/niveau eller forløb en person ønsker at blive optaget på, skal vedkommende igennem en optagelsesprocedure, jf. bekendtgørelsens 29. Det gælder også fagelementer og introducerende undervisning. Institutionen skal konkret og i hvert tilfælde vurdere, om betingelserne for en ansøgers optagelse på et givet niveau er opfyldt. Omgængeri skal have undtagelsens karakter. Kursister, der flere gange optages på samme niveau, bør visiteres til et lavere niveau. Hvis der er tale om basisniveau, er det sandsynligvis udtryk for, at kursisten ikke har de fornødne forudsætninger for at kunne følge avuundervisning selv på det laveste niveau. Institutionen skal således vurdere, om den pågældende ansøger har forudsætninger for at kunne følge undervisningen og afslutte denne inden for det centralt fastsatte timetal, herunder vurdere, om specifikke forudsætninger skal være opfyldt før optagelse på et bestemt fag/niveau. De specifikke faglige forudsætninger fremgår af den relevante læreplan. Det skal bemærkes, at der ved vurderingen af, hvorvidt en ansøger kan optages på avu, skal tages højde for, om vedkommende på grund af handicap eller andre vanskeligheder, fx ordblindhed, har særlige behov for støtte til at gennemføre undervisningen. I så fald må institutionen, såfremt det ikke er muligt at tilrettelægge undervisningen efter kursistens særlige behov, afvise at optage vedkommende og i stedet henvise til et andet relevant undervisningstilbud. Se endvidere afsnittet om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Den faglige vurdering af den enkelte ansøger skal altid finde sted, før optagelsen på et konkret hold/niveau kan finde sted og før undervisningens start. Det er ikke en del af det enkelte fags identitet og formål at skulle være kompetenceafklarende af den enkelte kursists faglige standpunkt. Det er i uddannelsen kun introducerende undervisning, der kan anvendes til afdækning af en kursists faglige forudsætninger og uddannelsesmæssige muligheder. Det indebærer derfor, at det ikke først er på det tidspunkt, hvor en person er blevet optaget på og har påbegyndt undervisningen på et niveau, fx basis, at det konkluderes, på hvilket fagligt niveau den pågældende person befinder sig. Hvis institutionen er i tvivl om, hvorvidt en kursist kan få tilstrækkeligt udbytte af undervisningen på et bestemt niveau, bør det overvejes i stedet at optage kursisten på et lavere henholdsvis højere niveau om muligt. En ansøger kan kun optages på et fag/niveau, såfremt institutionen kan sikre, at den pågældende kan få den fulde centralt fastsatte uddannelsestid, samt at ansøgeren ud fra institutionens vurdering fagligt og personligt er i stand til at gennemføre forløbet. Det indebærer desuden, at institutionen ikke på forhånd kan love kursisten et fortløbende forløb på forskellige niveauer, hvilket bl.a. er årsagen til, at en kursist ikke kan blive optaget på mere end ét niveau ad gangen.

7 Starttidspunktet, som er fastlagt af institutionen, er for den enkelte kursist den første (skemalagte) time, der medgår i fagets/niveauets uddannelsestid. Enhver kursist har krav på Fagets/niveauets fulde uddannelsestid, jf. bekendtgørelsens bilag 2. 1) Undtagelsesvist kan en kursist få kortere uddannelsestid, end der er fastsat for faget Det kræver en ansøgning/anmodning fra kursisten om meritvurdering, der kan dokumentere,, at kursisten i forvejen er i besiddelse af kompetencer, der modsvarer den uddannelsestid, som kursisten ansøger om fritagelse for, Institutionen træffer den konkrete afgørelse herom. 2) Indtil 80 pct. af uddannelsestiden kan tilrettelægges som virtuel undervisning. Dette kan fx ske som parallel undervisning, hvor en gruppe kursister samlet på en adresse deler lærer med en anden gruppe kursister, der er samlet på en anden adresse. Læreren kan skiftevis have undervisning på den ene og på den anden adresse. Den gruppe, der aktuelt er uden lærerens fysiske tilstedeværelse, kan følge undervisningen og være i kontakt med læreren virtuelt. Virtuel undervisning som tilrettelæggelsesform kan også tilbydes individuelt, så den enkelte kursist ikke på samme måde som ved holdundervisning er bundet til en fast skemalagt uddannelsestid med fx få daglige undervisningstimer, men kan tilbydes som koncentrerede forløb. Det forudsættes, at virtuel undervisning alene tilbydes kursister, der er i stand til at få udbytte af undervisningen ved denne tilrettelæggelsesform. Se under 13. Løbende optag Hvis en institution ønsker at imødekomme en ansøgning om optagelse på et fag/niveau uden for de normale frister for optagelse, og dermed uafhængigt af den igangsatte skemalagte undervisnings start og sluttidspunkt, er der på visse betingelser mulighed herfor. Institutionen kan som hovedregel ikke optage kursisten i et allerede påbegyndt skemalagt undervisningsforløb med den følge, at kursisten får beskåret uddannelsestiden. Det vil være i strid med både kursistens krav på den fulde uddannelsestid og med fagenes didaktiske principper om progression i kursistens læring, der ligger som en forudsætning for fagenes opbygning, hvis kursisten sideløbende med den sene optagelse skal indhente den undervisning, vedkommende ikke har modtaget. Det kan overvejes at tilbyde kursisten introducerende undervisning i relevante fag, før undervisningen i det ønskede fag starter på ny. Institutionen kan hverken anvende fagelementer, jf. 5, differentieret, supplerende undervisning, jf. 9, eller introducerende undervisning, jf. 10, som erstatning for fagets uddannelsestid, jf. formålet med de nævnte tilbud. Derimod kan institutionen tilbyde ansøgeren et individuelt forløb, der ikke er afhængigt af allerede igangsat skemalagt undervisning, men med krav om, at undervisningen tilrettelægges i henhold til fagets didaktiske principper om progression for den enkelte kursist. Fx kan ansøgeren starte senere og afslutte senere under forudsætning af at uddannelsestidens afslutning er afpasset efter, hvornår der aflægges prøve. Kursisten vil også kunne tilbydes et særligt tilrettelagt lærestyret undervisningsmateriale, der anvendes uden samtidig tilstedeværelse af lærer og kursist, og som kombineres med undervisning, hvor begge er

8 til stede. Før institutionen tilbyder kursisten en sådan tilrettelæggelsesform, skal det sikres, at kursisten vil være i stand til at gennemføre undervisningen på disse vilkår.. 29, stk. 2 - Unge under 18 år Regler udstedt i medfør af Institutionsloven regulerer kommunernes betaling for undervisning af borgere under 18 år. Kompetenceforholdet mellem kommunen og Ungdommens Uddannelsesvejledning afgøres lokalt inden for lovgivningens rammer. Betaling Deltagerbetaling Deltagerbetaling skal være erlagt, før kursisten påbegynder undervisningen, og for de selvstuderende før prøven påbegyndes. Når en person har betalt for et fag, jf. bekendtgørelsens 31, skal der ikke aflægges betaling for det følgende niveau. Det betyder imidlertid ikke, at den pågældende kursist automatisk kan rykke op til næste niveau. Betalingsreglerne er af ren teknisk karakter og begrundet i, at det ikke skulle være dyrere end før reformen at modtage undervisning på et undervisningsforløb, der starter på basis og slutter efter det højeste niveau Undervisningsmidler Undervisningsmidler er vederlagsfrie for kursisterne Aktiv deltagelse og orden Der er ingen centralt fastsatte regler om, hvad der skal være opfyldt, for at en kursist kan siges at have opfyldt kravene til aktiv deltagelse, herunder ingen centralt fastsat grænse for aktiv deltagelse i undervisningen. Institutionen beslutter selv, hvornår en kursist ikke længere betragtes som studieaktiv med evt. konsekvenser for SU, mulighed for at opnå deltagerbevis etc. Dette skal fremgå af de lokalt fastsatte ordensregler/regler om aktiv deltagelse. Særligt i forbindelse med tilrettelæggelse af undervisningen som delvis virtuel, er det vigtigt at have et system, der kan dokumentere kursisternes studieaktivitet Merit For dele af et fag: Efter en begrundet ansøgning fra ansøgeren kan institutionen ud fra en konkret vurdering godkende, at uddannelsestiden nedsættes for den pågældende. For et helt fag Adgangen til at kunne få merit for et helt fag kan være relevant i forbindelse med udstedelse af et bevis. for en almen forberedelseseksamen. Merit gives kun efter ansøgning fra kursisten og kun efter en konkret vurdering af dokumentation for ansøgningen. Eksamensbeviset skal altid indeholde mindst 3 fag, hvor de pågældende prøver er aflagt og bestået. Der kan således kun være 1-2 fag, der kan indgå på beviset uden prøvekarakter.

9 Fag fra folkeskolens 9. klasse-prøve og 10. klasse-prøve kan give fuld merit, hvis prøven er aflagt og faget kan indgå som fag i den samlede eksamen som bestået. Det samme gælder tilsvarende fag på tilsvarende niveauer fra andre uddannelser. Fag fra 9. klasse, hvor der ikke har været mulighed for at aflægge prøve, kan indgå med fuld merit men uden karakterangivelse, hvis sidste standpunktskarakter viser en beståkarakter.. Fag fra 10. klasse, der ikke er afsluttet med prøve, kan ikke give fuld merit, selv om der findes en årskarakter. Der kan gives delmerit. Specialundervisning og anden specialpædagogisk støtte Der er ingen hjemmel til, at avu skal eller kan tilbyde dette. Hvis en kursist har anvendt særlige hjælpemidler i undervisningen, fx betalt af kursistens bopælskommune, kan institutionen på sædvanlige betingelser tillade fravigelser fra de almindelige prøvevilkår ved prøven, jf. eksamensbekendtgørelsens 19 om tilbud om særlige prøvevilkår. Der er ikke centralt fastsatte krav til lærere, der eventuelt skal varetage undervisning af kursister med særlige behov og som medbringer kompenserende hjælpemidler til undervisningen.