Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser"

Troels Andreasen
7 år siden
Visninger:

1 Notat Sagsnr.: 2013/ Dato: 8. maj 2013 Titel: Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Sagsbehandler: Karsten Hovmand Leder af Job og Kompetenceudvikling Dette notat giver et overblik over de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne af omkostningerne for oprettelse af et antal EGU-pladser (EGU: Erhvervsgrunduddannelsen). Notatet er del i tre dele. Første del er beregninger af omkostningerne på at oprette flere EGUpladser, mens anden afsnit sammenligner antallet af pladser i Halsnæs Kommune sammenlignet med andre kommuner, og beskriver, hvordan det går de unge, der påbegynder en EGU. Endelig indeholder sidste afsnit et kort resume af rapporten, som Rambøll har udarbejdet for KL og Ministeriet for Børn og Undervisning om effekterne af EGU. Beregninger af omkostninger på oprettelse af flere EGU-pladser. Antagelser: Alle takster er i 2013 niveau. Alle over 18 år forventes at have været på kontanthjælp fuld tid inden overgang til EGU og være under 25 år. 15 pct. af tiden borgerne har været på kontanthjælp, har de været i tilbud, der giver høj refusion. Udgifterne til en STU-plads er i gennemsnit kr. pr. md. 22 pct. af STU eleverne vil få et togkort til en gennemsnitspris på kr. pr. md. Gennemsnitpriser for EGU elever er beregnet på 30 ugers skole. I praksis er skoleforløbene på enten 20 eller 40 uger. Gennemsnitspriserne for årlige EGU-forløb er: Privat finansieret forløb, under 18 år: kr. Privat finansieret forløb, over 18 år: kr. Offentligt finansieret forløb, under 18 år: kr. Offentligt finansieret forløb, over 18 år: kr. I priserne for EGU-forløbene er medregnet udgifter til, skoleydelse og praktikløn samt taget højde for refusioner. 1

2 Med ovenstående antagelser fås følgende årlige besparelser/udgifter ved at lade en ung overgå til EGU uddannelse: Priser for 2-årigt EGU-forløb i privat finansieret praktik: Bopæl Årlige besparelser Unge over 18 år 30 ugers Unge over 18 år 30 ugers STU - under 18 år STU - over 18 år Priser for 2-årigt EGU-forløb i offentlig finansieret praktik (f.eks. pædagogområdet): Bopæl Unge over 18 år 30 ugers Unge over 18 år 30 ugers Årlige besparelser STU - under 18 år STU - over 18 år Den samlede økonomi kommer til at afhænge af antallet og sammensætningen af ungegruppen. Især er det væsentligt, om den unge alternativt vil være berettiget til kontanthjælp eller STU. Det er en stor besparelse, hvis den unge kommer fra en STU. Der er til gengæld ingen besparelser, hvis der er tale om en offentligt finasieret praktik. Er der tale om privat finansieret praktik er der tale om besparelser, hvis de unge er over 18 år. For de under 18-årige er der udgifter, fordi de ellers vil være uden offentlig forsørgelse. To scenarier 15 henholdsvis 20 unge på EGU forløb I det følgende beskrives hvad de økonomiske konsekvenser er af, at oprette 15 henholdsvis 20 EGU pladser. Det forventes, at halvdelen kommer i en privat finansieret praktik og haldelen i en kommunalt. 2

3 De 20 hhv. 15 pladser antages fordelt som følger: Alder Bopæl 20 Pladser/15 nye 15 pladser/10 nye Privat praktik Under 18 år 1 1 Under 18 år 1 0 Over 18 år 2 1 Over 18 år 3 2 STU, over 18 år 1 1 Offentlig praktik Under 18 år 1 1 Under 18 år 1 1 Over 18 år 2 1 Over 18 år 3 2 STU, over 18 år 0 0 Samlet besparelse kr kr. I beregninger er der altså indregnet 1-2 deltagere, som alternativt havde været visiteret i et STU-forløb, og deltagere over 18 år, som alternativt havde modtaget kontanthjælp. Der er i begge scenarier indregnet 4-6 deltagere under 18 år, som ingen forsørgelse ville være berettiget til, hvis de ikke var på EGU. Fordelingen af under og over 18-årige svarer til den nuværende fordeling af elever på EGU. Vejledning af EGU elever, herunder samarbejde med produktionsskolen. En væsentlig indsats i forhold til EGU er vejledningen, da det er et individuelt tilrettelagt forløb, hvor kombinationen af uddannelse og praktik indgår i uddannelsesplanen. Uddannelsesplanen skal udarbejdes, der skal indgås aftaler med andre aktører, og den unge skal følges løbende. UU har beregnet, at en EGU fuldtidsvejleder kan have elever, dvs. at vejledningen koster ca pr. elev. Indsatsen er i dag normeret til 5 elever, og vejledningen foretages af en UU-vejleder, der har denne funktion som ekstra opgave. Hvis produktionsskolen varetager EGU, vil skolen kunne hjemtage et vejledningstilskud på kr. pr. påbegyndt EGU- plan. Et tilsvarende tilskud hjemtages når en EGU-plan er gennemført. Besparelsen ved at bruge produktionsskolen er kr. som hjemtages i vejledningstilskud ved oprettelse af 20 EGU pladser. Samtidig vil antallet af sager i ungeteamets blive ca. 10 færre. En beskæftigelsesrådgiver har ca. 70 borgere. Med 10 færre ungesager kan der spares ca % af lønbudgettet for en beskæftigelsesrådgiver, altså ca kr., svarende til vejledning af 2,5 elever. Der er ikke finansiering til at varetage vejledning af yderligere EGU elever, hvis vejledningen ikke lægges på produktionsskolen. Der skal findes finasiering til vejledning for 7-12 personer, afhængig af det samlede antal. Prisen vil være mellem kr. og kr. afhængig af antal og organisering (prisen er kr. pr. elev). Økonomisk kan oprettelse af flere EGU pladser ses som en omlægning af indsatsen frem for en besparelse eller en udgift. Besparelsen er desuden forbundet med usikkerhed. Forrykker forholdet mellem STU/EGU forløb sig med en person, ændre tallene sig markant. Forventningen er dog, at der vil være en mindre besparelse, hvis produktionsskolen kan varetage opgaven og der herfra årligt kan hjemtages ca kr. i vejledningstilskud. 3

4 Sammenligning med andre kommuner. 1 På landsplan er det 0,4 pct. af de unge mellem 16 og 25 år, der modtager en EGU-. 2 Ud fra disse beregninger er det 0,3 pct., der modtager EGU i Halsnæs Kommune, altså lidt under landsgennemsnittet. Ser vi på klyngen ligger Billund højest med 1,1 pct., mens Ærø ikke har registreret nogle på EGU. I gennemsnit ligger klyngen på 0,5 pct. (Ærø undtaget). Ser vi på omegnskommunerne ligger Odsherred højest med 0,7 pct., efterfulgt af Gribskov på 0,6 pct. og Frederikssund på 0,3 pct. Hillerød står ikke registreret for nogen. Konklusionen er, at i forhold til andel der er i gang med EGU, lå Halsnæs Kommune i 2011 under gennemsnittet både ift. klyngen og til omegnskommunerne. Hvor går de unge hen efter EGU? 3 På landsplan er fuldførelsesprocenten i perioden i gennemsnit 39 pct. I 2011 var den på 36 pct. I 2011 fuldførte 139 unge en EGU. Af disse gik 30 pct. videre til erhvervsfaglige uddannelser. De øvrige er uoplyste. I 2011 fuldførte 353 ikke uddannelsen. Af disse startede 32 pct. på erhvervsfaglige uddannelser, 8 pct. på forberedende uddannelser og 3 pct. på grundskole. De øvrige 57 pct. er uoplyst. Der er altså en højere andel, der påbegynder anden uddannelse blandt de, der stopper på EGU end blandt de, der fuldfører. Effekter af EGU-forløb I dette afsnit belyses hovedpointer fra Rambølls rapport til KL og Ministeriet for Børn og Uddannelse: Effektanalyse erhvervsgrunduddannelsen, fra juni Hovedspørgsmålet i rapporten er: Er der belæg for at sige, at egu understøtter bestræbelsen på at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst, integrerer mindre ressourcestærke grupper på arbejdsmarkedet og udvider arbejdsstyrken? Svaret er: Egu-forløb understøtter til en vis grad bestræbelsen på at begrænse antallet af borgere på overførselsindkomst. Således er det kun cirka 10 % af de unge, der gennemfører en egu, der ender på kontanthjælp, hvilket må betragtes som værende lavt set i lyset af målgruppens profil. EGU har dog kun begrænset effekt i forhold til at udvide arbejdsstyrken, idet uddannelsen med en årlig tilgang på cirka elever udgør en meget lille andel af den samlede ungegruppe i Danmark. Sammenfattende viser analysen, at cirka 60 % af en egu-årgang fortsætter i uddannelse eller beskæftigelse. Gennemførelse af uddannelsen halverer sandsynligheden for, at eguelever ender på kontanthjælp. Overordnet set peger nøgleaktørerne i undersøgelsen på at erhvervsgrunduddannelsen styrker elevernes selvopfattelse og identitet, sociale og relationelle kompetencer, faglige kompetencer og adfærd. Alle forandringer, der gør eleverne mere robuste på arbejdsmarkedet og uddannelsen. 1 Alle tal i dette afsnit er hentet fra hhv. UVM-databank og DST-databank. Tallene stammer fra 2011, da de er de nyeste som er tilgængelige på UVM-databank. 2 Der er set på tal for unge i gang i 2011 målt i forholdet til unge i alderen år fordelt på kommuner. I beregningen er medtaget de 88 kommuner, der har indberettet, at de har haft unge på EGU i Målt 6 måneder efter endt uddannelse eller afbrudt forløb. Kilde: UVM-databank 4

5 Hvad skaber effekt? Der er blandt nøgleaktørerne ikke entydig enighed om, hvad det er, der skaber effekt i erhvervsgrunduddannelsen. Dertil er både uddannelsens målgruppe og sammensætning for kompleks. Den individualiserede og åbne tilgang til eleverne er et gennemgående tema på tværs af samtlige interviews og præsenteret som det mest betydningsfulde element i den gode egu. Flere peger således på, at den individualiserede tilgang til eleverne er altafgørende. Rapporten peger på, at alle fire hovedelementer skal spille sammen, for at der opnås et givtigt forløb: Eleven selv, vejlederen, praktikstedet og skolen. 5

Relaterede dokumenter

ANALYSE AF ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN RÅDET FOR UNGDOMSUDDANNELSER KONFERENCE OM UNGDOMSUDDANNELSERNE, 13. DECEMBER 2016

ANALYSE AF ERHVERVSGRUNDUDDANNELSEN RÅDET FOR UNGDOMSUDDANNELSER KONFERENCE OM UNGDOMSUDDANNELSERNE, 13. DECEMBER 2016 INDHOLD Kort om analysen og datagrundlaget 1 2 Udviklingen i egu Praksis i kommunerne