Danskernes kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes kompetencer"

Transkript

1 Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER

2 Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette hæfte kan du læse om resultaterne af den danske del af PIAAC. 2 Det er fokus i OECD-undersøgelsen Programme for the International Assessment of Adult Competencies forkortet PIAAC. I Danmark har PIAAC fået navnet Danskernes Kompetencer. Hvad måler PIAAC? PIAAC måler voksnes færdigheder i læsning, regning og brug af computer, fx til at søge information på nettet, sende en mail og bruge regneark. PIAAC er den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes kompetencer. Den afdækker voksnes evner til at læse, regne og bruge en computer. Ca personer mellem 16 og 65 år, fordelt på 24 lande, har deltaget i PIAAC. Godt af dem er danskere. Det er færdigheder, der både er vigtige for den enkelte dansker og for samfundet som helhed. For den enkelte kan de være afgørende for at kunne tage en uddannelse, få et arbejde og deltage i samfundslivet. For samfundet har befolkningens kompetencer stor betydning for produktivitet, velstand og konkurrenceevne.

3 PIAAC undersøger ikke kun, hvad danskerne kan, men også hvordan vi bruger færdighederne til hverdag, både i arbejdet og i fritiden. PIAAC ser på sammenhængen mellem danskernes færdigheder og faktorer som uddannelse, arbejdsområde, alder og helbred. Undersøgelsen giver med andre ord et billede af, hvilke grupper i det danske samfund, der har gode og mindre gode kompetencer. 3 SÅDAN ER UNDERSØGELSEN UDFØRT danskere har deltaget i den danske del af PIAAC. De er repræsentativt udvalgt mellem de godt 3,6 millioner danskere, der er mellem 16 og 65 år. Deltagerne har fået besøg af en interviewer i deres hjem. Dataindsamlingen består af to dele: Et interview på ca. 45 minutter, hvor deltageren besvarer spørgsmål om bl.a. uddannelse og efteruddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, jobtype, løn, helbred og brug af færdigheder i arbejde og fritid. Løsning af opgaver i ca. 60 minutter på interviewerens medbragte computer. Hvis deltageren ikke kan eller ikke ønsker at betjene en computer, løses opgaverne med blyant og papir.

4 Resultater PIAAC giver et overblik over, hvor gode voksne danskere er til at læse, regne og løse hverdagsopgaver på en computer. Ca danskere eller 16, 1 pct. af befolkningen mellem 16 og 65 år læser på dette niveau. 4 Læsning Ca. hver sjette dansker mellem 16 og 65 år har dårlige læsefærdigheder (niveau 0 eller 1 i tabellen). Det betyder fx, at de har svært ved at læse simple tekster og besvare enkle spørgsmål om indholdet. Godt hver tredje dansker har læsefærdigheder omkring eller under middel (niveau 2), mens 40 pct. er gode læsere (niveau 3). Hver tiende dansker er stærk i læsning. De kan fx læse en kompleks tekst, vurdere dens troværdighed og håndtere modstridende oplysninger. Ca. en halv million danskere har begrænsede færdigheder i læsning og regning, mens godt en million er svage IT-brugere. Generelt følges kompetencerne ad: er man god til det ene, er man også ofte god til det andet.

5 5 DANSKERNES LÆSEFÆRDIGHEDER (16-65-ÅRIGE) Niveau Procent Ikke gennemført 0,4 0 3,8 1 11, , I alt 100 Personer ca

6 Regning Knap hver syvende dansker mellem 16 og 65 år har dårlige regnefærdigheder (niveau 0 eller 1 i tabellen). Det betyder fx, at de kan have svært ved at løse simple opgaver, som at tælle, sortere, lægge hele tal sammen eller udpege ens figurer. Ca danskere i aldersgruppen, eller 14,6 pct. har færdigheder på dette niveau. Knap syv ud af ti danskere regner på et rimeligt eller godt niveau (2 eller 3), mens 16,6 pct. eller ca. hver sjette dansker har meget stærke regnefærdigheder (niveau 4 eller 5). De kan fx integrere flere typer matematisk information og bruge dem til at løse praktiske opgaver på højt niveau. 6 DANSKERNES REGNEFÆRDIGHEDER (16-65-ÅRIGE) Niveau Procent Personer ca. Ikke gennemført 0, , , , , , I alt

7 Opgaveløsning på computer Færdigheder i denne kategori er fx at søge på nettet, vurdere information og finde rundt på hjemmesider, sende s og bruge regneark. Mere end hver fjerde dansker mellem 16 og 65 år er dårlige til at løse denne type hverdagsopgaver på en computer ("ikke gennemført" og niveau 0 i tabellen). Det svarer til over en million danskere og altså dobbelt så mange som dem, der er dårlige til at læse og regne. Det kan fx skyldes, at de ikke har erfaringer med computere, eller har svært ved at betjene en mus og løse simple opgaver på skærmen. En del har slet ikke ønsket at løse PIAAC-opgaverne på en computer, men har i stedet bedt om papir og blyant. Ca. 65 pct. har gode IT-færdigheder (niveau 1 og 2), mens 6,3 pct. eller knap en kvart million danskere har meget stærke ITkompetencer (niveau 3). De kan fx navigere mellem flere sider og værktøjer på computeren, sortere og vurdere information og løse komplekse opgaver. 7 DANSKERNES IT-FÆRDIGHEDER (16-65-ÅRIGE) Niveau Procent Personer ca. Ikke gennemført 14, , , , , I alt

8 Hvem kan mest og mindst? 8 Uddannelse, alder og beskæftigelsesstatus er blandt de vigtigste faktorer for, om man har gode eller dårlige kompetencer. Uddannelse Uddannelse er langt den væsentligste faktor, når det gælder færdigheder: Jo længere uddannelse, jo bedre færdigheder. Halvdelen af de danskere, der har de mindst gode kompetencer, har således højst en grundskoleuddannelse. Det gælder både i læsning, regning og computerbrug. Danskere med en studentereksamen scorer højere i PIAAC end danskere med en erhvervsrettet ungdomsuddannelse uanset alder. Folk med en lang videregående uddannelse har gennemsnitligt de bedste kompetencer, efterfulgt af dem med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Ældre, kortuddannede, arbejdsløse, indvandrere og folk med et dårligt helbred er overrepræsenterede blandt dem med de dårligste kompetencer. Uddannelse er den væsentligste faktor for gode færdigheder. Der er også sammenhæng mellem voksen- og efteruddannelse og gode færdigheder.

9 Det forhold, at man kan mere, jo mere uddannelse man har, skyldes formodentlig både, at man får færdigheder gennem uddannelsen og at de, der tager en uddannelse, i forvejen har de bedste færdigheder. En faktor er også, at uddannelse giver den bedste adgang til arbejdsmarkedet, og dermed den bedste mulighed for at udvikle og vedligeholde det, man kan. Voksen- og efteruddannelse De deltagere, der har været på kursus eller efteruddannelse indenfor det seneste år, har gennemgående bedre kompetencer end andre. Også her gælder det, at kurserne formodentlig fremmer kompetencerne - men også, at de, der i forvejen kan mest, måske i højere grad deltager i kurser. Alder Generelt kan man mere og mere, indtil man er sidst i 20 erne herefter ligger færdighedsniveauet jævnt, indtil det falder fra 40-årsalderen. Dog er der allerede fra 30-årsalderen en nedgang i, hvor dygtige folk er til at bruge en computer. Samlet set er der større forskelle mellem generationernes kunnen, når det gælder computerbrug, end der er i læsning og regning. Forskellen mellem aldersgrupperne kan både skyldes, at uddannelsesniveauet er steget i de seneste generationer og det kan skyldes faktorer i den enkeltes liv, lysten og muligheden for at lære, og den naturlige aldringsproces. 9

10 Seks ud af ti danskere med mindre gode færdigheder er over 45 år. Det resultat tyder på, at det ikke er nok at udvikle og vedligeholde det, man kan, gennem livet det er også nødvendigt at forebygge, at man mister færdigheder, man en gang har lært. Etnisk oprindelse For alle tre typer færdigheder gælder det, at indvandrere med ikke-vestlig baggrund scorer klart lavere end personer med dansk baggrund. En del af forklaringen kan være det lavere uddannelsesniveau blandt indvandrere. Undersøgelsen viser dog også, at det har betydning, hvor gammel man var, da man kom til Danmark, hvor længe man har været her, og om der tales dansk i ens hjem. Godt hver femte svage læser i undersøgelsen er indvandrer fra et ikke-vestligt land. 10 Færdigheder fordelt på uddannelse (gennemsnitlig score) Gns. score Grundskole Studentereksamen eller lignende Erhvervsuddannelse Kort eller mellemlang videregående udd.. Lang videregående udd.. Læsefærdigheder Regnefærdigheder Problemløsningsfærdigheder

11 Beskæftigelse Danskere i arbejde har gennemgående bedre færdigheder end dem, der står udenfor arbejdsmarkedet. Alt andet lige har man flere færdigheder, jo længere man har været i arbejde indtil et vist punkt: Har man over 30 års erhvervserfaring, lægger de følgende år ikke noget til ens færdigheder, viser tallene. Der er dog stor variation i, hvor gode kompetencer danskere i arbejde har. Halvdelen af de mindst gode læsere er fx i job. Godt hver tredje af de svage læsere er ledige eller står udenfor arbejdsstyrken. Helbred Deltagere, der selv vurderer deres helbred som dårligt, har gennemgående mindre gode færdigheder. Fx beskriver knap hver tredje af de dårligste læsere deres helbred som nogenlunde eller dårligt. Det kan skyldes, at man generelt har sværere ved at gennemføre en test som PIAAC med dårligt helbred eller omvendt at de svage kompetencer betyder, at man har svært ved at tage ny viden ind, også når det gælder sundhed og livsstil. Brug af færdigheder Ikke overraskende er der en tæt sammenhæng mellem, hvilke kompetencer man har, og hvor meget man bruger dem. De danskere, der i undersøgelsen måles til at have gode færdigheder, er også dem, der oplyser at de bruger deres færdigheder mest, både i forbindelse med arbejde og fritid. Undersøgelsen viser, at folk i arbejde bruger deres kompetencer næsten lige så meget i deres fritid som i forbindelse med arbejde men naturligt nok i forskellige sammenhænge. På arbejde læser man fx vejledninger, notater mv., mens man i fritiden læser bøger, artikler mv. Arbejdsløses samlede brug af færdighederne svarer nogenlunde til det, de arbejdende har i fritiden. 11

12 Færdigheder på jobbet 12 Undersøgelsen giver særligt indblik i, hvordan danskere i arbejde bruger deres kompetencer. Generelt gælder det, at jo højere uddannelsesniveau man har, jo højere er sandsynligheden for, at man bruger nogle af færdighederne i sit job. Skrivning er dog en undtagelse, som bruges af 90 pct. af den arbejdende befolkning mellem 16 og 65 år, uanset uddannelse. Læsning og skrivning Over tre fjerdedele af danskerne i arbejde skal hver dag læse en tekst på skærm eller papir, og over to tredjedele skal hver dag skrive en tekst. Under en tiendedel skriver aldrig på deres job, og næsten alle læser i forbindelse med jobbet. Kvinder læser mindre end mænd i forbindelse med deres job, men de skriver lige så meget. Næsten alle danskere i arbejde læser i forbindelse med deres job, og ni ud af ti skriver. 40 pct. skal hver dag løse en opgave, der kræver regning, mens en femtedel af alle danskere i arbejde aldrig bruger IT på jobbet.

13 Regning Ca. fire ud af ti skal hver dag løse en opgave, der kræver regning, fx på lommeregner eller computer. Kvinder bruger sjældnere regning i forbindelse med deres job end mænd, og regneaktiviteter sker oftere i den private end i den offentlige sektor. Brug af computer Omkring to tredjedele bruger hver dag IT på deres arbejde. En femtedel fortæller, at de aldrig bruger IT på arbejdet. Der er ingen forskel på mænds og kvinders brug af computerarbejde på jobbet. Alt andet lige løser privatansatte flere opgaver med IT end offentligt ansatte. Engelsk Hver fjerde dansker i arbejde bruger hver dag engelsk i forbindelse med arbejdet. Over 40 pct. bruger engelsk mindst en gang om ugen, mens en femtedel aldrig bruger engelsk på deres arbejde. Engelsk bruges mere i den private end i den offentlige sektor, og mest på arbejdspladser med over 1000 ansatte og i multinationale firmaer. Jo højere uddannelse man har og jo bedre læsefærdigheder, man har jo større er sandsynligheden for, at man bruger engelsk i arbejdet. Mænd bruger oftere engelsk eller andre fremmesprog på arbejdet end kvinder. Engelsk er langt det største fremmedsprog på det danske arbejdsmarked: Ca. en sjettedel af deltagerne bruger andre fremmedsprog end engelsk på deres arbejde mindst en gang om ugen. Dog bruger næsten en femtedel af indvandrerne hver dag et andet sprog end engelsk på deres arbejde det tilsvarende tal for personer med dansk oprindelse er 5 pct. 13

14 Kommunikation og forhandling Kommunikation på jobbet er fx at oplære eller instruere andre, at dele viden, holde oplæg, sælge eller rådgive. Ca. tre fjerdedele af de deltagere, der er i arbejde, fortæller at de hver dag gør en eller flere af disse ting på jobbet. Meget få oplyser, at de aldrig foretager sig nogle af disse ting. Videndeling og rådgivning er de almindeligste former for kommunikation på jobbet, men også salg, forhandling eller andet, der indebærer at skulle overbevise andre, forekommer dagligt i jobbet for 40 pct. af deltagerne. Jo højere uddannelse man har, og jo højere uddannelseskrav, der stilles i jobbet, jo 14

15 oftere kommunikerer man på sit arbejde. Og jo bedre man er til at læse, jo mere sandsynligt er det også, at man udfører arbejdsopgaver, der indbefatter kommunikation. Planlægning Omkring syv af ti danskere i arbejde skal hver dag planlægge deres eget arbejde og styre deres egen tid, mens 17 pct. dagligt skal planlægge andres arbejde. Også her er der en sammenhæng mellem læsefærdigheder og planlægning i arbejdet jo bedre man er til det ene, jo mere gør man af det andet. Mænd og kvinder i alle aldre planlægger deres eget arbejde, men der er en tendens til, at mængden af planlægningsopgaver stiger, jo længere man har været i et job. Det kunne tyde på, at selvstændigheden i arbejdet stiger med længden af ansættelsen. Manuelt arbejde Selvom Danmark i manges opfattelse er et videnssamfund, viser PIAAC, at manuelt arbejde stadig spiller en stor rolle. Fire ud af ti arbejdende danskere mellem 16 og 65 år skal hver dag arbejde fysisk i lang tid. Næsten to tredjedele fortæller, at de hver dag skal arbejde behændigt med hænder og fingre. Det skal dog bemærkes, at overgangen mellem manuelt og kognitivt arbejde er glidende: langt de fleste bruger både hænder og hoved hver dag på arbejde. Jo bedre ens læsefærdigheder er, jo mindre er sandsynligheden for, at man udfører fysisk arbejde på jobbet. Det kan både være fordi personer, der er mindre gode til at læse og skrive, i højere grad får de manuelle opgaver, men det kan også hænge sammen med, at mulighederne for at blive bedre til at læse og skrive er begrænsede i et job med mange fysiske opgaver. 15

16 Læring, kurser og efteruddannelse 16 Danskerne lærer ofte nyt på jobbet og til kurser og efteruddannelse men mange føler, at de har brug for mere. Læring på jobbet Ca. 40 pct. af de deltagere, der arbejder, fortæller at de lærer noget nyt på deres arbejde hver dag enten af deres kolleger eller ledere, ved at udføre deres arbejde eller ved at holde sig ajour med nye produkter og ydelser på deres område. Næsten ingen fortæller, at de aldrig lærer nyt. Jo ældre man er, jo mindre nyt oplever man at lære og jo højere uddannelse man har og jo mere krævende jobbet er, jo mere oplever man at lære. De fleste danskere i arbejde oplever, at de løbende lærer nyt på jobbet. Mange kommer på efteruddannelse og har gavn af det, men en femtedel føler, at de har brug for mere uddannelse for at kunne klare deres arbejdsopgaver godt.

17 Kurser og efteruddannelse Næsten 60 pct. af deltagerne fortæller, at de har været på kursus eller efteruddannelse indenfor det seneste år. Ni ud af ti var i arbejde, da de tog kurset, og oplyser at kurset var arbejdsrelateret. Ikkeerhvervsrettede kurser udgør altså en meget beskeden andel. Mere end 80 pct. af deltagerne har på et eller andet tidspunkt i deres liv oplevet, at kurser, videre-eller efteruddannelse har gavnet deres jobsituation. Det har fx givet dem bedre muligheder for at beholde deres job eller få et nyt job. Eller det har givet dem bedre jobindhold i form af nye opgaver og mere ansvar. arbejdsgiveren ikke støtter ønsket, eller at kurset er for dyrt. Ønsket er mest udbredt blandt arbejdsløse, lidt mindre blandt folk i arbejde, og mindst blandt folk udenfor arbejdsmarkedet Beskæftigedes behov for efteruddannelse Lidt over en femtedel af de danskere, der er i arbejde, føler at de har brug for mere uddannelse og oplæring for at klare deres arbejdsopgaver godt. Det er folk med relativt gode færdigheder, som mangler kompetencer med relevans for deres job. Resultatet tyder på, at der er et potentiale for stigning i produktivitet eller kvalitet gennem kompetenceudvikling. 17 Ønsker om efteruddannelse Over en tredjedel af deltagerne har indenfor det seneste år ønsket at deltage i efteruddannelse og kurser, men ikke kunnet. De mest almindelige begrundelser er, at man har for travlt på arbejde, at

18 Hvad får man ud af færdigheder? 18 Undersøgelsen belyser også, hvilket udbytte man får af sine færdigheder både økonomisk i form af beskæftigelse og løn, og socialt i form af fx tillid og politisk forståelse. Arbejde Jo bedre ens færdigheder er, jo højere er sandsynligheden for at være i arbejde. Det kan både hænge sammen med, at det alt andet lige er nemmere at få og beholde et arbejde, hvis man har gode kompetencer, men kan også skyldes, at man udvikler og vedligeholder sine kompetencer bedst i et arbejde. Sammenhængen mellem færdigheder og arbejde gælder både for indfødte danskere og indvandrere, men den er stærkere for personer med dansk oprindelse. Gode færdigheder og uddannelse øger sandsynligheden for at have et arbejde. Der er også sammenhæng mellem færdigheder og løn. Folk med gode færdigheder oplever oftere, at de har indflydelse, politisk forståelse og tillid til andre.

19 Jo højere uddannelse man har, jo mere sandsynligt er det også, at man er i arbejde. Det samme gælder for dem, der har deltaget i kurser i det seneste år. Her kan sammenhængen dog både være, at kurset har ført til ansættelse, eller at folk i arbejde alt andet lige tager flere kurser end ledige. Indkomst Der er også en klar sammenhæng mellem de målte færdigheder og indkomst: jo bedre færdigheder, jo højere indkomst. For lønmodtagere gælder det, at timelønnen også stiger med uddannelsesniveauet: Et ekstra uddannelsesår giver i gennemsnit 5,5 pct. mere i lønposen. Uddannelsen spiller en større rolle for lønnen, end erhvervserfaring og anciennitet på arbejdspladsen gør. Offentligt ansattes timeløn er alt andet lige 10 pct. lavere end privatansattes. Social tillid og politisk forståelse Generelt gælder det, at jo bedre ens færdigheder er, jo mere oplever man også, at man har politisk forståelse, indflydelse og tillid til sin omverden. Der er også flere, der arbejder frivilligt blandt dem med gode kompetencer. Også her kan det diskuteres, om disse forhold udgør et udbytte af færdighederne, eller om færdighederne omvendt også bliver udviklet gennem deltagelse og interesse i samfundet. 19 Alt andet lige er kvinders timeløn i gennemsnit 7,5 pct. lavere end mænds, og timelønnen for ikke-vestlige indvandrere er knap 10 pct. lavere end indfødte danskeres.

20 Hvem trækker sig tilbage først? 20 I den danske del af PIAAC har man interviewet en ekstra gruppe danskere mellem 55 og 65 år for at undersøge, hvordan færdigheder hænger sammen med tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Denne del af analysen trækker både på svarene fra PIAAC og på registerdata fra Danmarks Statistik. Tilbagetrækningsalder De fleste danskere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er 60, 62 eller 65 år. Meget få trækker sig tilbage før 60-årsalderen. Kvinder trækker sig tidligere tilbage end mænd. En mulig grund kan være, at kvinder i parforhold ofte er yngre end deres mand, Danskere med gode kompetencer bliver længst på arbejdsmarkedet. Blandt de årige forventer de yngste generationer at trække sig tilbage senere i deres liv end de ældste.

21 og at parret trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet samtidig. De mest kompetente, både målt på færdigheder og på uddannelse, forbliver længst på arbejdsmarkedet. Har man en høj indkomst, er man også alt andet lige mindre tilbøjelig til at gå på tidlig pension eller efterløn. Det kan både skyldes, at indkomsten bliver væsentlig lavere, når man trækker sig tilbage, men også, at man måske har et mere 21 indholdsrigt og mindre belastende arbejde end flertallet. Ledige trækker sig ofte tidligere tilbage end folk i arbejde. Det samme gælder syge og folk med svagt helbred. Forventninger om tilbagetrækning Reformerne på pensions- og efterlønsområ- Analysen tyder også på, at den forventede det kan aflæses i de årige deltageres tilbagetrækningsalder hænger nogenlunde forventning om, hvornår deres arbejdsliv sammen med den faktiske man trækker sig skal slutte: De yngre generationer forventer altså tilbage på det tidspunkt, man forventer, at trække sig tilbage senere i deres liv end med mindre der sker afgørende ændringer i de ældre generationer. lovgivningen, som kan påvirke ens motivation.

22 Danmark sammenlignet med andre lande lande deltager i PIAAC, og der er stor forskel på befolkningens kompetencer i de enkelte lande. Læsning Danmark ligger under det internationale gennemsnit, når det gælder læsefærdigheder. Japan scorer højest, mens Norge og Sverige også ligger over gennemsnittet. Danmark ligger på niveau med Storbritannien, Tyskland, USA og Østrig. Spanien og Italien ligger lavest i denne kategori. Regning Danskernes regnefærdigheder ligger over det internationale gennemsnit. Japan ligger i top, efterfulgt af Finland. Danmark ligger på niveau med bl.a. Norge og Sverige. Spanien og Italien scorer lavest i regnefærdigheder. Problemløsning med IT Der er store forskelle mellem landene, når man ser på, hvor mange af deltagerne, der har gennemført opgaverne i problemløsning med IT. Danmark er blandt de lande, hvor flest har gennemført opgaverne, mens Japan er blandt de lande, hvor færrest har gennemført. Opgør man det gennemsnitlige færdighedsniveau blandt dem, der har gennemført testen, ligger Danmark i midten af feltet men ser man på, hvor stor en andel af den voksne befolkning, der har gode IT-færdigheder, ligger Danmark over det internationale gennemsnit.

23 PIAAC I PUNKTFORM 16,1 pct. af voksne danskere er dårlige til at læse og skrive. Det svarer til personer. 14,6 pct. af voksne danskere er dårlige til at regne. Det svarer til personer. 28,4 pct. af voksne danskere er dårlige til at bruge en computer til at løse hverdagsopgaver. Det svarer til mennesker. Blandt dem med de svageste kompetencer er der en overvægt af kortuddannede, ledige, ældre, indvandrere og folk med dårligt helbred. Andre grupper er dog også i høj grad repræsenteret, fx har halvdelen af de dårlige læsere et arbejde, og en tredjedel har en erhvervsuddannelse. 23 Der er i høj grad sammenfald mellem kompetencer, uddannelse og beskæftigelse: Jo højere uddannelse, jo bedre kompetencer og jo bedre kompetencer, jo højere sandsynlighed for at være i arbejde. Det kan både skyldes, at de mest kompetente i højere grad får en uddannelse og et arbejde, men også, at uddannelse og arbejde i sig selv giver mulighed for at vedligeholde og udvikle det, man kan. De fleste arbejdende danskere bruger kompetencerne i deres job. Under 10 pct. skriver aldrig på jobbet og en femtedel bruger aldrig IT i forbindelse med arbejde. Fire ud af ti beskæftigede danskere arbejde fysisk i længere tid hver dag. Fire af ti lærer dagligt nyt på arbejdet, og mange kommer på efteruddannelse og har gavn af det men en femtedel af dem i arbejde føler, at de har brug for mere uddannelse for at kunne klare deres arbejdsopgaver. Internationalt ligger Danmark under gennemsnittet i læsning og over gennemsnittet i regning. Målt på, hvor stor en andel af den voksne befolkning, der har gode IT-færdigheder, ligger Danmark over det internationale gennesnit.

24 Pjecen er forfattet af: Anders Rosdahl, forskningsleder, SFI, Torben Fridberg, seniorforsker, SFI Trine Jørgensen, kommunikationsmedarbejder, SFI Mere viden om de danske resultater af PIAAC: Anders Rosdahl, Torben Fridberg, Vibeke Jakobsen og Michael Jørgensen: Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. Hovedrapport, SFI-rapport 13:28, 2013 Sammenfatningsrapport, SFI-rapport 13:29, 2013 Rapporterne kan bestilles eller downloades via Mere viden om The Survey of Adult Skills (PIAAC): Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2013 Foto: Colourbox, Hedda Bank Design: heddabank.dk Tryk: rosendahls schultz grafisk

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

13:28 FÆRDIGHEDER I LÆSNING, REGNING OG PROBLEMLØSNING MED IT I DANMARK ANDERS ROSDAHL TORBEN FRIDBERG VIBEKE JAKOBSEN MICHAEL JØRGENSEN

13:28 FÆRDIGHEDER I LÆSNING, REGNING OG PROBLEMLØSNING MED IT I DANMARK ANDERS ROSDAHL TORBEN FRIDBERG VIBEKE JAKOBSEN MICHAEL JØRGENSEN 13:28 FÆRDIGHEDER I LÆSNING, REGNING OG PROBLEMLØSNING MED IT I DANMARK ANDERS ROSDAHL TORBEN FRIDBERG VIBEKE JAKOBSEN MICHAEL JØRGENSEN KØBENHAVN 2013 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD FÆRDIGHEDER

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART

Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Skolerettede indsatser for elever med svag socioøkonomisk baggrund KORT & KLART Om dette hæfte 2 Mange undersøgelser har vist, at børn og unges sociale og økonomiske baggrund har betydning for, hvordan

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN

UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN UDDANNELSES- OG BESKÆFTIGELSESMØNSTRE I ÅRENE EFTER GRUNDSKOLEN EN SAMMENLIGNING AF INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE FRA IKKE-VESTLIGE LANDE OG ETNISKE DANSKERE 15:17 VIBEKE JAKOBSEN 15:17 UDDANNELSES- OG

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen. AKF Forlaget August 2001

Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet. Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen. AKF Forlaget August 2001 Læsefærdigheder og deltagelse i samfundslivet af Torben Pilegaard Jensen, Angelo Andersen og Tue Halgreen AKF Forlaget August 1 2 Forord I udgav AKF en rapport med resultater fra den danske deltagelse

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø...

Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 1 Indholdsfortegnelse Akademikernes psykiske arbejdsmiljøanalyse... 4 Det psykiske arbejdsmiljø er en samfundsudfordring... 4 Psykisk arbejdsmiljø... 6 Sektor... 6 Køn... 7 Alder... 7 Stillingsniveau...

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR

REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR 04:2006 ARBEJDSPAPIR Mona Larsen og Max Mølgaard Miiller REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF PERSONER OVER 50 ÅR EN KVANTITATIV UNDERSØGELSE PÅ ARBEJDSSTEDER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG ERHVERV

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

FFL 14 besparelser på SVU

FFL 14 besparelser på SVU 13-0186 - BORA - 10.09.2013 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 FFL 14 besparelser på SVU Den varslede beskæring af SVU vil få alvorlige konsekvenser for kompetenceudvikling blandt

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

FRIVILLIGHED I DANMARK

FRIVILLIGHED I DANMARK FRIVILLIGHED I DANMARK Hvem er de frivillige og hvorfor er de det? Torben Fridberg Frivilligrådets formiddagsseminar Fredag den 8. marts 2013. 01/10/13 1 Frivillighedsundersøgelsen 2004 Befolkningsundersøgelse,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte

Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Yngre mænd og indvandrere er de nye ufaglærte Ufaglærte har typisk været karakteriseret ved en almindelig dansk lønmodtager med ansættelse i den offentlige sektor eller i en. Sådan er det ikke længere.

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar

Ungdoms arbejdsløshed. på valg 2013. Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdoms arbejdsløshed på valg 2013 Unge, arbejdsløshed og kommunalt ansvar Ungdomsarbejdsløshed på valg 2013 Allan Bærentzen Landssekretær i Socialpolitisk Forening Arbejdsløsheden blandt unge under 30

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4

Lønudvikling i Erhverv i alt og branchen Finansiering og forsikring, indeks 2008=100 2013K1 2011K3 2012K1 2011K4 2012K2 2013K2 2012K3 2013K3 2012K4 28K1 28K2 28K3 28K4 29K1 29K2 29K3 29K4 21K1 21K2 21K3 21K4 211K1 211K2 211K3 211K4 212K1 212K2 212K3 212K4 213K1 213K2 213K3 213K4 214K1 214K2 214K3 Notat Løn, indkomst og beskæftigelse i finanssektoren

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse

IFKA. Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003. Institut for Konjunktur-Analyse IFKA Institut for Konjunktur-Analyse Danskernes holdninger til kvinder som ledere August 2003 Institut for Konjunktur-Analyse Aabenraa 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere