Danskernes kompetencer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danskernes kompetencer"

Transkript

1 Danskernes kompetencer Danske resultater af OECD s PIAAC-undersøgelse KORT & KLART DANSKERNES KOMPETENCER

2 Om dette hæfte Hvad kan vi danskere? Og hvordan klarer vi os sammenlignet med andre lande? I dette hæfte kan du læse om resultaterne af den danske del af PIAAC. 2 Det er fokus i OECD-undersøgelsen Programme for the International Assessment of Adult Competencies forkortet PIAAC. I Danmark har PIAAC fået navnet Danskernes Kompetencer. Hvad måler PIAAC? PIAAC måler voksnes færdigheder i læsning, regning og brug af computer, fx til at søge information på nettet, sende en mail og bruge regneark. PIAAC er den hidtil største internationale undersøgelse af voksnes kompetencer. Den afdækker voksnes evner til at læse, regne og bruge en computer. Ca personer mellem 16 og 65 år, fordelt på 24 lande, har deltaget i PIAAC. Godt af dem er danskere. Det er færdigheder, der både er vigtige for den enkelte dansker og for samfundet som helhed. For den enkelte kan de være afgørende for at kunne tage en uddannelse, få et arbejde og deltage i samfundslivet. For samfundet har befolkningens kompetencer stor betydning for produktivitet, velstand og konkurrenceevne.

3 PIAAC undersøger ikke kun, hvad danskerne kan, men også hvordan vi bruger færdighederne til hverdag, både i arbejdet og i fritiden. PIAAC ser på sammenhængen mellem danskernes færdigheder og faktorer som uddannelse, arbejdsområde, alder og helbred. Undersøgelsen giver med andre ord et billede af, hvilke grupper i det danske samfund, der har gode og mindre gode kompetencer. 3 SÅDAN ER UNDERSØGELSEN UDFØRT danskere har deltaget i den danske del af PIAAC. De er repræsentativt udvalgt mellem de godt 3,6 millioner danskere, der er mellem 16 og 65 år. Deltagerne har fået besøg af en interviewer i deres hjem. Dataindsamlingen består af to dele: Et interview på ca. 45 minutter, hvor deltageren besvarer spørgsmål om bl.a. uddannelse og efteruddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, jobtype, løn, helbred og brug af færdigheder i arbejde og fritid. Løsning af opgaver i ca. 60 minutter på interviewerens medbragte computer. Hvis deltageren ikke kan eller ikke ønsker at betjene en computer, løses opgaverne med blyant og papir.

4 Resultater PIAAC giver et overblik over, hvor gode voksne danskere er til at læse, regne og løse hverdagsopgaver på en computer. Ca danskere eller 16, 1 pct. af befolkningen mellem 16 og 65 år læser på dette niveau. 4 Læsning Ca. hver sjette dansker mellem 16 og 65 år har dårlige læsefærdigheder (niveau 0 eller 1 i tabellen). Det betyder fx, at de har svært ved at læse simple tekster og besvare enkle spørgsmål om indholdet. Godt hver tredje dansker har læsefærdigheder omkring eller under middel (niveau 2), mens 40 pct. er gode læsere (niveau 3). Hver tiende dansker er stærk i læsning. De kan fx læse en kompleks tekst, vurdere dens troværdighed og håndtere modstridende oplysninger. Ca. en halv million danskere har begrænsede færdigheder i læsning og regning, mens godt en million er svage IT-brugere. Generelt følges kompetencerne ad: er man god til det ene, er man også ofte god til det andet.

5 5 DANSKERNES LÆSEFÆRDIGHEDER (16-65-ÅRIGE) Niveau Procent Ikke gennemført 0,4 0 3,8 1 11, , I alt 100 Personer ca

6 Regning Knap hver syvende dansker mellem 16 og 65 år har dårlige regnefærdigheder (niveau 0 eller 1 i tabellen). Det betyder fx, at de kan have svært ved at løse simple opgaver, som at tælle, sortere, lægge hele tal sammen eller udpege ens figurer. Ca danskere i aldersgruppen, eller 14,6 pct. har færdigheder på dette niveau. Knap syv ud af ti danskere regner på et rimeligt eller godt niveau (2 eller 3), mens 16,6 pct. eller ca. hver sjette dansker har meget stærke regnefærdigheder (niveau 4 eller 5). De kan fx integrere flere typer matematisk information og bruge dem til at løse praktiske opgaver på højt niveau. 6 DANSKERNES REGNEFÆRDIGHEDER (16-65-ÅRIGE) Niveau Procent Personer ca. Ikke gennemført 0, , , , , , I alt

7 Opgaveløsning på computer Færdigheder i denne kategori er fx at søge på nettet, vurdere information og finde rundt på hjemmesider, sende s og bruge regneark. Mere end hver fjerde dansker mellem 16 og 65 år er dårlige til at løse denne type hverdagsopgaver på en computer ("ikke gennemført" og niveau 0 i tabellen). Det svarer til over en million danskere og altså dobbelt så mange som dem, der er dårlige til at læse og regne. Det kan fx skyldes, at de ikke har erfaringer med computere, eller har svært ved at betjene en mus og løse simple opgaver på skærmen. En del har slet ikke ønsket at løse PIAAC-opgaverne på en computer, men har i stedet bedt om papir og blyant. Ca. 65 pct. har gode IT-færdigheder (niveau 1 og 2), mens 6,3 pct. eller knap en kvart million danskere har meget stærke ITkompetencer (niveau 3). De kan fx navigere mellem flere sider og værktøjer på computeren, sortere og vurdere information og løse komplekse opgaver. 7 DANSKERNES IT-FÆRDIGHEDER (16-65-ÅRIGE) Niveau Procent Personer ca. Ikke gennemført 14, , , , , I alt

8 Hvem kan mest og mindst? 8 Uddannelse, alder og beskæftigelsesstatus er blandt de vigtigste faktorer for, om man har gode eller dårlige kompetencer. Uddannelse Uddannelse er langt den væsentligste faktor, når det gælder færdigheder: Jo længere uddannelse, jo bedre færdigheder. Halvdelen af de danskere, der har de mindst gode kompetencer, har således højst en grundskoleuddannelse. Det gælder både i læsning, regning og computerbrug. Danskere med en studentereksamen scorer højere i PIAAC end danskere med en erhvervsrettet ungdomsuddannelse uanset alder. Folk med en lang videregående uddannelse har gennemsnitligt de bedste kompetencer, efterfulgt af dem med en kort eller mellemlang videregående uddannelse. Ældre, kortuddannede, arbejdsløse, indvandrere og folk med et dårligt helbred er overrepræsenterede blandt dem med de dårligste kompetencer. Uddannelse er den væsentligste faktor for gode færdigheder. Der er også sammenhæng mellem voksen- og efteruddannelse og gode færdigheder.

9 Det forhold, at man kan mere, jo mere uddannelse man har, skyldes formodentlig både, at man får færdigheder gennem uddannelsen og at de, der tager en uddannelse, i forvejen har de bedste færdigheder. En faktor er også, at uddannelse giver den bedste adgang til arbejdsmarkedet, og dermed den bedste mulighed for at udvikle og vedligeholde det, man kan. Voksen- og efteruddannelse De deltagere, der har været på kursus eller efteruddannelse indenfor det seneste år, har gennemgående bedre kompetencer end andre. Også her gælder det, at kurserne formodentlig fremmer kompetencerne - men også, at de, der i forvejen kan mest, måske i højere grad deltager i kurser. Alder Generelt kan man mere og mere, indtil man er sidst i 20 erne herefter ligger færdighedsniveauet jævnt, indtil det falder fra 40-årsalderen. Dog er der allerede fra 30-årsalderen en nedgang i, hvor dygtige folk er til at bruge en computer. Samlet set er der større forskelle mellem generationernes kunnen, når det gælder computerbrug, end der er i læsning og regning. Forskellen mellem aldersgrupperne kan både skyldes, at uddannelsesniveauet er steget i de seneste generationer og det kan skyldes faktorer i den enkeltes liv, lysten og muligheden for at lære, og den naturlige aldringsproces. 9

10 Seks ud af ti danskere med mindre gode færdigheder er over 45 år. Det resultat tyder på, at det ikke er nok at udvikle og vedligeholde det, man kan, gennem livet det er også nødvendigt at forebygge, at man mister færdigheder, man en gang har lært. Etnisk oprindelse For alle tre typer færdigheder gælder det, at indvandrere med ikke-vestlig baggrund scorer klart lavere end personer med dansk baggrund. En del af forklaringen kan være det lavere uddannelsesniveau blandt indvandrere. Undersøgelsen viser dog også, at det har betydning, hvor gammel man var, da man kom til Danmark, hvor længe man har været her, og om der tales dansk i ens hjem. Godt hver femte svage læser i undersøgelsen er indvandrer fra et ikke-vestligt land. 10 Færdigheder fordelt på uddannelse (gennemsnitlig score) Gns. score Grundskole Studentereksamen eller lignende Erhvervsuddannelse Kort eller mellemlang videregående udd.. Lang videregående udd.. Læsefærdigheder Regnefærdigheder Problemløsningsfærdigheder

11 Beskæftigelse Danskere i arbejde har gennemgående bedre færdigheder end dem, der står udenfor arbejdsmarkedet. Alt andet lige har man flere færdigheder, jo længere man har været i arbejde indtil et vist punkt: Har man over 30 års erhvervserfaring, lægger de følgende år ikke noget til ens færdigheder, viser tallene. Der er dog stor variation i, hvor gode kompetencer danskere i arbejde har. Halvdelen af de mindst gode læsere er fx i job. Godt hver tredje af de svage læsere er ledige eller står udenfor arbejdsstyrken. Helbred Deltagere, der selv vurderer deres helbred som dårligt, har gennemgående mindre gode færdigheder. Fx beskriver knap hver tredje af de dårligste læsere deres helbred som nogenlunde eller dårligt. Det kan skyldes, at man generelt har sværere ved at gennemføre en test som PIAAC med dårligt helbred eller omvendt at de svage kompetencer betyder, at man har svært ved at tage ny viden ind, også når det gælder sundhed og livsstil. Brug af færdigheder Ikke overraskende er der en tæt sammenhæng mellem, hvilke kompetencer man har, og hvor meget man bruger dem. De danskere, der i undersøgelsen måles til at have gode færdigheder, er også dem, der oplyser at de bruger deres færdigheder mest, både i forbindelse med arbejde og fritid. Undersøgelsen viser, at folk i arbejde bruger deres kompetencer næsten lige så meget i deres fritid som i forbindelse med arbejde men naturligt nok i forskellige sammenhænge. På arbejde læser man fx vejledninger, notater mv., mens man i fritiden læser bøger, artikler mv. Arbejdsløses samlede brug af færdighederne svarer nogenlunde til det, de arbejdende har i fritiden. 11

12 Færdigheder på jobbet 12 Undersøgelsen giver særligt indblik i, hvordan danskere i arbejde bruger deres kompetencer. Generelt gælder det, at jo højere uddannelsesniveau man har, jo højere er sandsynligheden for, at man bruger nogle af færdighederne i sit job. Skrivning er dog en undtagelse, som bruges af 90 pct. af den arbejdende befolkning mellem 16 og 65 år, uanset uddannelse. Læsning og skrivning Over tre fjerdedele af danskerne i arbejde skal hver dag læse en tekst på skærm eller papir, og over to tredjedele skal hver dag skrive en tekst. Under en tiendedel skriver aldrig på deres job, og næsten alle læser i forbindelse med jobbet. Kvinder læser mindre end mænd i forbindelse med deres job, men de skriver lige så meget. Næsten alle danskere i arbejde læser i forbindelse med deres job, og ni ud af ti skriver. 40 pct. skal hver dag løse en opgave, der kræver regning, mens en femtedel af alle danskere i arbejde aldrig bruger IT på jobbet.

13 Regning Ca. fire ud af ti skal hver dag løse en opgave, der kræver regning, fx på lommeregner eller computer. Kvinder bruger sjældnere regning i forbindelse med deres job end mænd, og regneaktiviteter sker oftere i den private end i den offentlige sektor. Brug af computer Omkring to tredjedele bruger hver dag IT på deres arbejde. En femtedel fortæller, at de aldrig bruger IT på arbejdet. Der er ingen forskel på mænds og kvinders brug af computerarbejde på jobbet. Alt andet lige løser privatansatte flere opgaver med IT end offentligt ansatte. Engelsk Hver fjerde dansker i arbejde bruger hver dag engelsk i forbindelse med arbejdet. Over 40 pct. bruger engelsk mindst en gang om ugen, mens en femtedel aldrig bruger engelsk på deres arbejde. Engelsk bruges mere i den private end i den offentlige sektor, og mest på arbejdspladser med over 1000 ansatte og i multinationale firmaer. Jo højere uddannelse man har og jo bedre læsefærdigheder, man har jo større er sandsynligheden for, at man bruger engelsk i arbejdet. Mænd bruger oftere engelsk eller andre fremmesprog på arbejdet end kvinder. Engelsk er langt det største fremmedsprog på det danske arbejdsmarked: Ca. en sjettedel af deltagerne bruger andre fremmedsprog end engelsk på deres arbejde mindst en gang om ugen. Dog bruger næsten en femtedel af indvandrerne hver dag et andet sprog end engelsk på deres arbejde det tilsvarende tal for personer med dansk oprindelse er 5 pct. 13

14 Kommunikation og forhandling Kommunikation på jobbet er fx at oplære eller instruere andre, at dele viden, holde oplæg, sælge eller rådgive. Ca. tre fjerdedele af de deltagere, der er i arbejde, fortæller at de hver dag gør en eller flere af disse ting på jobbet. Meget få oplyser, at de aldrig foretager sig nogle af disse ting. Videndeling og rådgivning er de almindeligste former for kommunikation på jobbet, men også salg, forhandling eller andet, der indebærer at skulle overbevise andre, forekommer dagligt i jobbet for 40 pct. af deltagerne. Jo højere uddannelse man har, og jo højere uddannelseskrav, der stilles i jobbet, jo 14

15 oftere kommunikerer man på sit arbejde. Og jo bedre man er til at læse, jo mere sandsynligt er det også, at man udfører arbejdsopgaver, der indbefatter kommunikation. Planlægning Omkring syv af ti danskere i arbejde skal hver dag planlægge deres eget arbejde og styre deres egen tid, mens 17 pct. dagligt skal planlægge andres arbejde. Også her er der en sammenhæng mellem læsefærdigheder og planlægning i arbejdet jo bedre man er til det ene, jo mere gør man af det andet. Mænd og kvinder i alle aldre planlægger deres eget arbejde, men der er en tendens til, at mængden af planlægningsopgaver stiger, jo længere man har været i et job. Det kunne tyde på, at selvstændigheden i arbejdet stiger med længden af ansættelsen. Manuelt arbejde Selvom Danmark i manges opfattelse er et videnssamfund, viser PIAAC, at manuelt arbejde stadig spiller en stor rolle. Fire ud af ti arbejdende danskere mellem 16 og 65 år skal hver dag arbejde fysisk i lang tid. Næsten to tredjedele fortæller, at de hver dag skal arbejde behændigt med hænder og fingre. Det skal dog bemærkes, at overgangen mellem manuelt og kognitivt arbejde er glidende: langt de fleste bruger både hænder og hoved hver dag på arbejde. Jo bedre ens læsefærdigheder er, jo mindre er sandsynligheden for, at man udfører fysisk arbejde på jobbet. Det kan både være fordi personer, der er mindre gode til at læse og skrive, i højere grad får de manuelle opgaver, men det kan også hænge sammen med, at mulighederne for at blive bedre til at læse og skrive er begrænsede i et job med mange fysiske opgaver. 15

16 Læring, kurser og efteruddannelse 16 Danskerne lærer ofte nyt på jobbet og til kurser og efteruddannelse men mange føler, at de har brug for mere. Læring på jobbet Ca. 40 pct. af de deltagere, der arbejder, fortæller at de lærer noget nyt på deres arbejde hver dag enten af deres kolleger eller ledere, ved at udføre deres arbejde eller ved at holde sig ajour med nye produkter og ydelser på deres område. Næsten ingen fortæller, at de aldrig lærer nyt. Jo ældre man er, jo mindre nyt oplever man at lære og jo højere uddannelse man har og jo mere krævende jobbet er, jo mere oplever man at lære. De fleste danskere i arbejde oplever, at de løbende lærer nyt på jobbet. Mange kommer på efteruddannelse og har gavn af det, men en femtedel føler, at de har brug for mere uddannelse for at kunne klare deres arbejdsopgaver godt.

17 Kurser og efteruddannelse Næsten 60 pct. af deltagerne fortæller, at de har været på kursus eller efteruddannelse indenfor det seneste år. Ni ud af ti var i arbejde, da de tog kurset, og oplyser at kurset var arbejdsrelateret. Ikkeerhvervsrettede kurser udgør altså en meget beskeden andel. Mere end 80 pct. af deltagerne har på et eller andet tidspunkt i deres liv oplevet, at kurser, videre-eller efteruddannelse har gavnet deres jobsituation. Det har fx givet dem bedre muligheder for at beholde deres job eller få et nyt job. Eller det har givet dem bedre jobindhold i form af nye opgaver og mere ansvar. arbejdsgiveren ikke støtter ønsket, eller at kurset er for dyrt. Ønsket er mest udbredt blandt arbejdsløse, lidt mindre blandt folk i arbejde, og mindst blandt folk udenfor arbejdsmarkedet Beskæftigedes behov for efteruddannelse Lidt over en femtedel af de danskere, der er i arbejde, føler at de har brug for mere uddannelse og oplæring for at klare deres arbejdsopgaver godt. Det er folk med relativt gode færdigheder, som mangler kompetencer med relevans for deres job. Resultatet tyder på, at der er et potentiale for stigning i produktivitet eller kvalitet gennem kompetenceudvikling. 17 Ønsker om efteruddannelse Over en tredjedel af deltagerne har indenfor det seneste år ønsket at deltage i efteruddannelse og kurser, men ikke kunnet. De mest almindelige begrundelser er, at man har for travlt på arbejde, at

18 Hvad får man ud af færdigheder? 18 Undersøgelsen belyser også, hvilket udbytte man får af sine færdigheder både økonomisk i form af beskæftigelse og løn, og socialt i form af fx tillid og politisk forståelse. Arbejde Jo bedre ens færdigheder er, jo højere er sandsynligheden for at være i arbejde. Det kan både hænge sammen med, at det alt andet lige er nemmere at få og beholde et arbejde, hvis man har gode kompetencer, men kan også skyldes, at man udvikler og vedligeholder sine kompetencer bedst i et arbejde. Sammenhængen mellem færdigheder og arbejde gælder både for indfødte danskere og indvandrere, men den er stærkere for personer med dansk oprindelse. Gode færdigheder og uddannelse øger sandsynligheden for at have et arbejde. Der er også sammenhæng mellem færdigheder og løn. Folk med gode færdigheder oplever oftere, at de har indflydelse, politisk forståelse og tillid til andre.

19 Jo højere uddannelse man har, jo mere sandsynligt er det også, at man er i arbejde. Det samme gælder for dem, der har deltaget i kurser i det seneste år. Her kan sammenhængen dog både være, at kurset har ført til ansættelse, eller at folk i arbejde alt andet lige tager flere kurser end ledige. Indkomst Der er også en klar sammenhæng mellem de målte færdigheder og indkomst: jo bedre færdigheder, jo højere indkomst. For lønmodtagere gælder det, at timelønnen også stiger med uddannelsesniveauet: Et ekstra uddannelsesår giver i gennemsnit 5,5 pct. mere i lønposen. Uddannelsen spiller en større rolle for lønnen, end erhvervserfaring og anciennitet på arbejdspladsen gør. Offentligt ansattes timeløn er alt andet lige 10 pct. lavere end privatansattes. Social tillid og politisk forståelse Generelt gælder det, at jo bedre ens færdigheder er, jo mere oplever man også, at man har politisk forståelse, indflydelse og tillid til sin omverden. Der er også flere, der arbejder frivilligt blandt dem med gode kompetencer. Også her kan det diskuteres, om disse forhold udgør et udbytte af færdighederne, eller om færdighederne omvendt også bliver udviklet gennem deltagelse og interesse i samfundet. 19 Alt andet lige er kvinders timeløn i gennemsnit 7,5 pct. lavere end mænds, og timelønnen for ikke-vestlige indvandrere er knap 10 pct. lavere end indfødte danskeres.

20 Hvem trækker sig tilbage først? 20 I den danske del af PIAAC har man interviewet en ekstra gruppe danskere mellem 55 og 65 år for at undersøge, hvordan færdigheder hænger sammen med tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Denne del af analysen trækker både på svarene fra PIAAC og på registerdata fra Danmarks Statistik. Tilbagetrækningsalder De fleste danskere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når de er 60, 62 eller 65 år. Meget få trækker sig tilbage før 60-årsalderen. Kvinder trækker sig tidligere tilbage end mænd. En mulig grund kan være, at kvinder i parforhold ofte er yngre end deres mand, Danskere med gode kompetencer bliver længst på arbejdsmarkedet. Blandt de årige forventer de yngste generationer at trække sig tilbage senere i deres liv end de ældste.

21 og at parret trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet samtidig. De mest kompetente, både målt på færdigheder og på uddannelse, forbliver længst på arbejdsmarkedet. Har man en høj indkomst, er man også alt andet lige mindre tilbøjelig til at gå på tidlig pension eller efterløn. Det kan både skyldes, at indkomsten bliver væsentlig lavere, når man trækker sig tilbage, men også, at man måske har et mere 21 indholdsrigt og mindre belastende arbejde end flertallet. Ledige trækker sig ofte tidligere tilbage end folk i arbejde. Det samme gælder syge og folk med svagt helbred. Forventninger om tilbagetrækning Reformerne på pensions- og efterlønsområ- Analysen tyder også på, at den forventede det kan aflæses i de årige deltageres tilbagetrækningsalder hænger nogenlunde forventning om, hvornår deres arbejdsliv sammen med den faktiske man trækker sig skal slutte: De yngre generationer forventer altså tilbage på det tidspunkt, man forventer, at trække sig tilbage senere i deres liv end med mindre der sker afgørende ændringer i de ældre generationer. lovgivningen, som kan påvirke ens motivation.

22 Danmark sammenlignet med andre lande lande deltager i PIAAC, og der er stor forskel på befolkningens kompetencer i de enkelte lande. Læsning Danmark ligger under det internationale gennemsnit, når det gælder læsefærdigheder. Japan scorer højest, mens Norge og Sverige også ligger over gennemsnittet. Danmark ligger på niveau med Storbritannien, Tyskland, USA og Østrig. Spanien og Italien ligger lavest i denne kategori. Regning Danskernes regnefærdigheder ligger over det internationale gennemsnit. Japan ligger i top, efterfulgt af Finland. Danmark ligger på niveau med bl.a. Norge og Sverige. Spanien og Italien scorer lavest i regnefærdigheder. Problemløsning med IT Der er store forskelle mellem landene, når man ser på, hvor mange af deltagerne, der har gennemført opgaverne i problemløsning med IT. Danmark er blandt de lande, hvor flest har gennemført opgaverne, mens Japan er blandt de lande, hvor færrest har gennemført. Opgør man det gennemsnitlige færdighedsniveau blandt dem, der har gennemført testen, ligger Danmark i midten af feltet men ser man på, hvor stor en andel af den voksne befolkning, der har gode IT-færdigheder, ligger Danmark over det internationale gennemsnit.

23 PIAAC I PUNKTFORM 16,1 pct. af voksne danskere er dårlige til at læse og skrive. Det svarer til personer. 14,6 pct. af voksne danskere er dårlige til at regne. Det svarer til personer. 28,4 pct. af voksne danskere er dårlige til at bruge en computer til at løse hverdagsopgaver. Det svarer til mennesker. Blandt dem med de svageste kompetencer er der en overvægt af kortuddannede, ledige, ældre, indvandrere og folk med dårligt helbred. Andre grupper er dog også i høj grad repræsenteret, fx har halvdelen af de dårlige læsere et arbejde, og en tredjedel har en erhvervsuddannelse. 23 Der er i høj grad sammenfald mellem kompetencer, uddannelse og beskæftigelse: Jo højere uddannelse, jo bedre kompetencer og jo bedre kompetencer, jo højere sandsynlighed for at være i arbejde. Det kan både skyldes, at de mest kompetente i højere grad får en uddannelse og et arbejde, men også, at uddannelse og arbejde i sig selv giver mulighed for at vedligeholde og udvikle det, man kan. De fleste arbejdende danskere bruger kompetencerne i deres job. Under 10 pct. skriver aldrig på jobbet og en femtedel bruger aldrig IT i forbindelse med arbejde. Fire ud af ti beskæftigede danskere arbejde fysisk i længere tid hver dag. Fire af ti lærer dagligt nyt på arbejdet, og mange kommer på efteruddannelse og har gavn af det men en femtedel af dem i arbejde føler, at de har brug for mere uddannelse for at kunne klare deres arbejdsopgaver. Internationalt ligger Danmark under gennemsnittet i læsning og over gennemsnittet i regning. Målt på, hvor stor en andel af den voksne befolkning, der har gode IT-færdigheder, ligger Danmark over det internationale gennesnit.

24 Pjecen er forfattet af: Anders Rosdahl, forskningsleder, SFI, Torben Fridberg, seniorforsker, SFI Trine Jørgensen, kommunikationsmedarbejder, SFI Mere viden om de danske resultater af PIAAC: Anders Rosdahl, Torben Fridberg, Vibeke Jakobsen og Michael Jørgensen: Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark. Hovedrapport, SFI-rapport 13:28, 2013 Sammenfatningsrapport, SFI-rapport 13:29, 2013 Rapporterne kan bestilles eller downloades via Mere viden om The Survey of Adult Skills (PIAAC): Udgiver: SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 2013 Foto: Colourbox, Hedda Bank Design: heddabank.dk Tryk: rosendahls schultz grafisk

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning

Læs mere

SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag.

SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag. SFI undersøger danskernes kompetencer inden for læsning, matematik og brug af it. Vi undersøger, hvilke kompetencer danskerne bruger til hverdag. Undersøgelsen er en del af den hidtil største internationale

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark

Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark Er der behov for mere VEU? - Resultater fra PIAAC i Danmark v/ Anders Rosdahl, SFI Forsøgs- og Udviklingskonference på VEU-området 2013 12. december 2013 1 Oversigt 1. Måling af færdigheder 2. Danmark

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU)

FVU og de svage læsere i Danmark. En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) FVU og de svage læsere i Danmark En kvantitativ analyse af deltagerne på trin 1 i læsning på Forberedende Voksenundervisning (FVU) 1 EVA UNDERSØGER LÆSE-, REGNE- OG IT-TILBUD TIL VOKSNE FVU og de svage

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit:

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit: PISA-PIAAC: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultaterne fra PISA-PIAAC-rapporten. Notatet består af følgende afsnit: To hovedresultater Kort

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 29.juni 16 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at:

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Forventninger til 2013

Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel Forventninger til 2013 Region Syddanmarks Borgerpanel er et repræsentativt panel af mere end 1000 borgere over 15 år i Region Syddanmark. Region Syddanmark gennemfører undersøgelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

Seniorer på arbejdsmarkedet

Seniorer på arbejdsmarkedet Tilbagetrækning 2.juni 216 Seniorer på arbejdsmarkedet Analysebureauet Epinion har undersøgt LO-medlemmernes holdninger til tilbagetrækning og ældres forhold på arbejdspladsen. LO-medlemmerne mener, at

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen

Familie og arbejdsliv. Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Thomas Michael Nielsen Marianne Lundkjær Rasmussen Familie og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik December 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 74,00

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet

Flere ældre i den danske arbejdsstyrke, men færre unge. Dansk inflation er betydeligt lavere end EU-gennemsnittet Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 35 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Flere på lange videregående uddannelser, men færre på erhvervsuddannelser

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013

Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE

BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE 1. december 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 BOOM I SUNDHEDSFORSIKRINGER FOR DE VELSTILLEDE Der har været en voldsom stigning i sundhedsforsikringer, og op i mod 1 mio. personer har nu en

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige?

Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Side 1 af 6 TDC A/S, Presse 13. oktober 2014 BWJ/IKJE Final Er danskerne parat til digital kommunikation med det offentlige? Fra den 1. november 2014 skal vi vænne os til, at der ikke længere kommer brevpost

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 27 Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i maj 213 Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked 3 ud af

Læs mere

13:28 FÆRDIGHEDER I LÆSNING, REGNING OG PROBLEMLØSNING MED IT I DANMARK ANDERS ROSDAHL TORBEN FRIDBERG VIBEKE JAKOBSEN MICHAEL JØRGENSEN

13:28 FÆRDIGHEDER I LÆSNING, REGNING OG PROBLEMLØSNING MED IT I DANMARK ANDERS ROSDAHL TORBEN FRIDBERG VIBEKE JAKOBSEN MICHAEL JØRGENSEN 13:28 FÆRDIGHEDER I LÆSNING, REGNING OG PROBLEMLØSNING MED IT I DANMARK ANDERS ROSDAHL TORBEN FRIDBERG VIBEKE JAKOBSEN MICHAEL JØRGENSEN KØBENHAVN 2013 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD FÆRDIGHEDER

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene

Notat. Sundhed på arbejdspladsen. Halvdelen har sundhedstiltag. Halvdelen bruger sundhedstilbuddene Notat Sundhed på arbejdspladsen Sundhed er et tema, der har stor betydning både for den enkelte selv, fra et arbejdsgiversynspunkt virksomhed, og samfundet som helhed. Set fra erhvervslivets synspunkt

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte

De længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse

Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere

Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere 9. april 2016 Danskerne får et kort otium sammenlignet med andre EU-borgere Med de nuværende regler kan danskerne se frem til at komme senest på pension, sammenlignet med andre EU-borgere. Det viser den

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov

Køn og arbejdsliv. Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Monica Andersen Steen Bielefeldt Pedersen Vesla Skov Køn og arbejdsliv Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2004 Oplag: 400 Danmarks Statistiks Trykkeri, København Pris: 122,00 kr. inkl.

Læs mere

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene

Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse

nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse 16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner

Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Flytninger fra byer til land- og yderkommuner Højtuddannede og socialt udsatte gruppers flyttemønstre og motiver KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvorfor vælger henholdsvis højtuddannede og socialt udsatte

Læs mere

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART

Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Anbragte børn og unges trivsel 2014 KORT & KLART Om dette hæfte Hvordan trives anbragte børn og unge i Danmark? Hvordan oplever de selv forholdene på deres anbringelsessted, deres muligheder for medinddragelse,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse

Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse 1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en

Læs mere

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU

Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. November-december 2015. Opgave 1: Uddannelse og løn. Opgave 2: Verdens nye middelklasse Studieprøven November-december 2015 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Uddannelse og løn Opgave 2: Verdens nye middelklasse Opgave 3: Sygefravær Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler:

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere