Danske byers historie gennem 1300 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske byers historie gennem 1300 år"

Transkript

1 Danske byers historie gennem 1300 år Af Kristian Buhl Thomsen. Forskningsmedarbejder, Dansk Center for Byhistorie December 2009 Tekst, billeder og kort må gengives frit med angivelse af Dansk Center for Byhistorie som kilde. Vikingetid og middelalder De første byer 76 af de 81 købstæder, Danmark havde i 1970, er opstået i middelalderen nogle enkelte helt tilbage i vikingetiden. At en så stor del af det danske bymønster blev lagt fast allerede for mellem 500 og 1000 år siden viser, at dannelsen af byer i middelalderens Danmark var en betydningsfuld samfundsændring, der satte sig spor langt frem i tid i menneskers måde at leve på, i handelsmønstre, og hvad angår administrativ inddeling. Interessen for byernes historie kunne ses allerede i 1000-tallet, hvor den tyske historiker Adam af Bremen i en krønike fra 1070 omtalte, at der i Danmark fandtes meget store byer. Krøniken er den ældste omtale, der kendes, af byernes historie i Danmark, og selvom byerne næppe har været så store endda, så afspejler krøniken dog, at der i tallet var etableret et solidt dansk bysystem på måske de første ca. syv-ti byer. Det var byer, der for de ældstes vedkommende på den tid allerede havde to-tre århundrede på bagen. Det gjaldt f.eks. for landets ældste by Ribe, som arkæologiske fund kan datere til at være opstået et sted mellem 704 og

2 Man havde på det tidspunkt kendt til begrebet byer i næsten år fra højkulturerne i Mellemøsten og ved Middelhavet. Men det var først nu i 700-tallet, at en økonomisk fremgang, statsdannelse og en øget handel i Nordeuropa skabte grundlaget for, at byer også kunne opstå så langt mod nord som Danmark. Et produktionsoverskud i landbruget pga. samtidige tekniske omlægninger og den lidt senere samling af Danmark til ét samlet rige styrkede siden dette grundlag. Det skønnes af professor Bjørn Poulsen, at kun knap 1 procent af befolkningen før år 1000 boede i byerne. Udover Ribe var det bl.a. byer som den nu forsvundne Hedeby (804), og derudover kan nævnes Roskilde (ca. 980), Odense (ca. 988), Århus og Aalborg (begge 900-tallet). Fælles for de nye byer var, at deres befolkning nu var permanent modsat tidligere tiders handelspladser og småbebyggelser, der kun havde en sæsonbestemt befolkning og derfor blot havde været såkaldte centralpladser eller knudepunkter og ikke byer. Danske byer i middelalderen med angivelse af tidspunktet for deres opståen. 2

3 Byerne opstod dér, hvor adgangen til transport- og handelsveje var bedst tilgængelig, eller på de steder, hvor placeringen syntes mest central for et større opland. Ribes placering ved Ribe Å med adgang til Vadehavet skabte f.eks. forbindelse til andre byer langs den frisiske kyst og videre til Den Engelske Kanal, hvor varestrømmene flød, ligesom også Århus lå ved en åmunding (på oldnordisk kaldet Aros), der kunne bruges som havn. Odense opstod til gengæld ikke ved havet, men midt på Fyn, hvor den som den hellige by Odins-vi blev centrum for et rigt opland. Efter år 1000 kom flere byer til. Byernes betydning Byer, der i hvert fald er blevet betydningsfulde fra omkring år 1000 og dermed på Adam af Bremens tid, er f.eks. de tre landstingsbyer Viborg (Jylland), Ringsted (Sjælland) og Lund (Skåne) samt Helsingborg og møntslagningssteder såsom Slagelse og Randers. Som det fremgår, opnåede byerne hurtigt en administrativ betydning, der hang sammen med samlingen af Danmark til ét samlet rige. Kongemagten fattede da også hurtigt interesse for byerne som en indtægtskilde, og det vides, at byerne i hvert fald fra 1085 var udskilt som et særligt beskatningsområde stående direkte under kongen. Siden fulgte kongens tildeling af købstadsstatus, der gav byerne næringsrettigheder og et vist udbredt selvstyre, hvilket igen forbedrede indtægtsmulighederne. Grænsen mellem land og by var lige fra de tidligste byer Ribe og Hedeby markeret med beskyttende volde og palisader. Med væksten i antallet af købstæder steg antallet af voldanlæg, men den militære betydning af disse i forhold til omkostningerne ved deres opførelse er dog omdiskuteret, og middelalderarkæologen Peter Carelli har i den forbindelse fremsat den tese, at de lige så meget var udtryk for prestigeprojekter gennemført af en selvbevidst bybefolkning. Samtidig var kirken, der i middelalderens første del var inde i sin opbygningsproces i Danmark, tæt forbundet med byernes vækst. Præster og andre gejstlige i kirker og klostre betød en samling af rigdomme og gav vækst i byernes beskæftigelse og befolkningstal, og det gav samtidig basis for et åndeligt liv, der ikke fandtes i 3

4 landsbyerne. En by som Viborg har med domkirke, 12 sognekirker og flere klostre uden tvivl kunnet mærke kirkemagten, og det samme har Ribe med domkirke og op imod 10 kirker samt fire klostre. Prospekt af Ribe sådan som topo-geograferne Georg Braunius og Frans Hogenberg i 1598 forestillede sig, at byen havde set ud før nedbrydningen af byens mange sognekirker i Den svenske historiker Anders Andrén pegede i 1985 på, at da forudsætningerne i første del af middelalderen for alvor var på plads, så blev 1200-tallet det store gennembrudsårhundrede for bydannelser i Danmark. Det er fra denne periode, at de tre byer med navnet Nykøbing på henholdsvis Falster, Mors og Sjælland kendes, og som med Ny- illustrerede, at de var nyere end de ældste byer. København, der allerede i vikingetiden fandtes som et lille fiskerleje ved Øresund under navnet Hafn, havde i 1200-tallet også vokset sig stor og fik i 1254 købstadsstatus ligesom byer som Bogense, Grenaa, Holstebro, Kolding, Nakskov, Nyborg og Rønne også voksede frem i denne periode. Efter disse bydannelser fulgte en stilstand, og det var ifølge Anders Andrén først, da der i tiden blev behov for byer i perifere områder, at middelalderens sidste bydannelser fandt sted. Her kan bl.a. nævnes Nibe, Præstø, Skagen, Sæby og Thisted. Købstædernes styre og økonomi Byerne lå i middelalderen så at sige som øer i et agrart hav og var tydeligt adskilt fra dette i form af deres fysiske karakter med en høj bebyggelses- og befolkningstæthed koncentreret på et kompakt areal med en vold omkring. 4

5 Det økonomiske grundlag for, at sådanne klart afgrænsede områder kunne eksistere som byer, var ifølge den tyske geograf Walter Christallers centralstedsteori fra 1933, at byerne kunne yde økonomiske, administrative og kulturelle serviceydelser til deres opland, ligesom byerne selv modtog og videregav lignende ydelser til og fra andre og større byer. Byerne var på denne måde bundet sammen i et netværk, der ifølge byteoretikerne Paul M. Hohenberg og Lynn Hollen Lees gjorde dem især havnebyerne til porte for handel og varestrømme til andre dele af netværket. Model af Walter Christallers netværk af centralsteder og oplande. Varestrømmene og rigdommene, der gik igennem byerne, forklarer derfor kongemagtens voksende interesse for byerne. Var byerne købstæder hvad de fleste større byer blev i løbet af middelalderen stod de direkte under kongen og var derved ikke blot fysisk adskilt fra landområderne, men var også adskilt administrativt og økonomisk. Købstæderne havde ret til at drive handel og finere håndværk, hvad ikke var tilladt uden for byernes grænser. Med købstadsstatussen fik indbyggerne samtidig ret til at handle med bønderne, købe deres råvarer og sælge de færdige håndværksprodukter og varer fra købmændenes handelsvirksomhed til dem. Kongen kunne yderligere tildele købstæderne privilegier, der klart definerede det opland, som det var tilladt at handle med, og hvor ingen andre købstæder havde ret til at drive handel. Disse tildelinger blev almindelige fra sidst i 1400-tallet og frem. Typisk lå området inden for en radius på to mil fra købstaden. I enkelte tilfælde var det mindre, og 5

6 i enkelte var det større. Købstæderne havde ugentlige torvedage, og bønderne i landområder var pålagt såkaldt torvetvang, hvor de skulle henlægge hovedparten af deres handel til købstæderne. Købstædernes formelle handelsoplandsdeling Udgangspunktet var en tomilegrænse, men enkelte byer såsom Viborg, Århus og Aalborg var oppe på fire mil, mens andre f.eks. Kerteminde var nede på én mil. Antallet af byer og deres størrelse Den førnævnte Anders Andrén har beregnet, at antallet af købstæder i middelalderens Danmark dvs. det nuværende Danmark samt Skåne og Slesvig nåede et maksimum 6

7 på 112 i 1500-tallet. Bymønsteret var dog ikke statisk, og nogle byer mistede senere deres købstadsrettigheder, fordi de havde for ringe et befolkningstal til at kunne håndhæve rettighederne. Det gjaldt f.eks. for Ry ( ) ved Silkeborg, for Sønderjyske Varnæs (1200-tallet) og for sjællandske Skibby ( ). Man skal ikke forestille sig de største byer som store efter nutidig målestok. Kun uklare skøn kan gives for den tidligste del af middelalderen, men fra 1500-tallet foreligger tal, der viser, at befolkningstallet lå på et par hundrede i de mindste byer og på omkring 4500 i de absolut største byer. Se tabel 1. Tabellen viser yderligere det påfaldende billede, at der i Danmark var et fuldstændigt fravær af helt store byer, hvilket var karakteristisk for Norden, der på det punkt adskilte sig fra det øvrige Europa. Tabel 1: De største byers befolkningstal i 1500-tallet København 4460 (1517) Ribe 4200 (1549) Århus 4200 (1550erne) Malmø 3365 (1517) Helsingør 1700 (1550erne) Andre byer med en betydelig størrelse var Odense, Roskilde, Viborg og Aalborg. Byrummet Siden slutningen af 1800-tallet har arkæologiske fund typisk gjort i forbindelse med vej- og kloakanlæg gradvist øget kendskabet til byrummet i middelalderens byer. Udgravninger fra eksempelvis Ribe viser, at de ældste gader var belagt med dyreknogler, indtil omkring 1100, hvor de blev erstattet af letværksmåtter udlagt i sand. Tyve år efter begyndte man at anvende plankeveje, indtil gaderne både her og andre steder i 1300-tallet typisk blev belagte med stenlag. Brostensbelægning og rendestene blev gradvist almindeligt i løbet af 1400-tallet. Gennem fund fra Køge ved man nu, at det karakteristiske bybillede, som vi kender det, med huse placeret i gadelinjen først vandt frem i løbet af 1400-tallet. 7

8 I Lund har en afdækning af den niveaustigning, der har fundet sted i byens gader siden middelalderen, vist, at 80 % af kulturlaget stammede fra tiden , mens at kun 20 % stammede fra den tid, der er gået fra 1400 til i dag. Forklaringen, mener historikeren Anders Andrén, skal findes i, at der i 1400-tallet opstod et spirende urbant renhedsbegreb, der klart skulle markere forskellen mellem borgere og bønder, hvilket førte til indførelsen af strenge bestemmelser for bortskaffelse af affald. Affaldet kom derved ikke længere til at ligge og flyde på gader og stræder, og stigningen i kulturlaget gik i stå. Fælles bestemmelser har således haft indflydelse på byrummets udvikling, og meget tyder da også på, at forløbet af byernes ofte selvgroede gader heller ikke har ligget fast, men over tid gradvist også har forandret sig. Livet i byerne Selvom befolkningen i middelalderens byer klart har kunnet placere sig som en særlig gruppe, der inden for voldene var adskilt fra landbefolkningen udenfor, så har bybefolkningen ikke været en homogen og harmonisk gruppe. Det skinner f.eks. igennem i en opgørelse lavet af kannikken Petrus af Dacia i tallet, hvor han inddelte bybefolkningen i tre hovedgrupper: Rådmænd, der styrede, soldater, der forsvarede, og gruppen pauperes, der arbejdede og blev styret. Den sidste gruppe var ikke nødvendigvis fattig, men havde sin lave placering i hierarkiet ved, at den ikke havde del i den autoritet, som bypatriciatet havde over byen. Byerne fungerede fra 1200-tallet organisatorisk gennem et byråd bestående af rådmænd valgt af og blandt borgerskabet. Senere blev rådene selvsupplerende, sådan at rådmændene selv valgte, hvem der skulle indtræde i rådet. Derudover var købmændene organiseret i gilder, der var religiøse sammenslutninger med varetagelsen af et kapel eller lignende i kirken som formål, men samtidig var en art interesseorganisationer. Håndværkerne havde indtil reformationen i 1536 også gilder, men disse blev gradvist erstattet af lavene, der endvidere havde ret til at udstede svendebreve og derved holdt tal på antallet af håndværkere i byerne. 8

9 Mere uformelt kunne andre grupper dog også have indflydelse. Kvinder kunne f.eks. opnå økonomisk magt gennem besiddelse af ejendom og ved at drive handel, men de kunne aldrig få del i den formelle autoritet i byernes råd, gilder eller lav. Et udtryk for bylivet og den dertil knyttede byidentitet var byseglene, der vandt frem fra 1100-tallet, og som gennem motiver afspejlede bykollektivet. Middelarkæologen Peter Carelli har demonstreret, hvordan byboerne ved overgangen fra 1100-tallet til tallet på samme måde brugte klædedragter, sko og smykker som kulturelle markører for at skabe sig position og personlighed over for bl.a. landbefolkningen uden for voldene. Den klassiske periode Omvæltninger Efter 800 års byudvikling var det danske bysystem ved middelalderens slutning i tallet færdigudbygget med det antal købstæder, som handelen mellem land og by økonomisk gav mulighed for. Derefter fulgte ca. 300 år, som man kan kalde den klassiske periode, hvor købstaden som bytype var slået fast, og hvor fortsatte justeringer af købstædernes funktioner fortrinsvis skete på grundlag af allerede givne rammer. I den klassiske periode opbyggedes det primatbysystem, som kendes til i dag, med København som en forholdsmæssigt meget stor hovedstad i forhold til landets øvrige byer. Perioden begyndte med afslutningen af Grevens Fejde og Reformationen i Lokalt havde tidens uroligheder sat sig spor tidligere, og allerede inden 1536 var der i en lang række byer gennemført lokale reformationer gennem oprør fra byborgerskabet. Det gjaldt f.eks. i Haderslev i 1525 samt for Viborg og Malmø i Da den katolske kirke faldt, forsvandt en lang række af dens symboler i bybilledet også. Klostrene blev nedrevet, og det samme gjorde adskillige kirker, og i tomrummet efter gejstlighedens tab af magt benyttede bystyret i byerne sig nu af lejligheden til at beslaglægge byggematerialer fra de nedrevne gejstlige institutioner såsom bly fra tagene og munkesten, der sidenhen kunne genbruges. 9

10 Haderslev i 1585, prospekt af Georg Braunius og Frans Hogenberg.. Byen havde tre byporte og var omkranset af et højt plankeværk. Selvom perioden begyndte voldsomt med krig og magtkampe, så fulgte der for flere byer i første omgang en fremgang i handelen. Blandt andet oplevede Aalborg en opblomstring pga. et omfattende sildefiskeri i Limfjorden og en omfattende studeeksport til Tyskland, og fra 1600-tallet fik byen mere eller mindre monopol på udskibning af korn til Norge. Ribe blev fra slutningen af 1400-tallet midtpunkt i et eksporteventyr med danske stude og okser. En lignende opblomstring oplevede Helsingør også især efter opførelsen af Kronborg i 1576 som følge af den handel, der fulgte med de skibe, der lagde til for at betale Øresundstold. Odense var i 1500-tallet fortsat centrum for Fyn og havde derfor en stor oplandshandel og desuden en velhavende byadel, og de østjyske byer Randers, Århus og Horsens blev i samme århundrede vigtige havnebyer for handel ad søvejen. Opblomstringen varede dog kun til 1600-tallet, hvor krigene med Sverige og tabet af Skåne i 1658 betød en hård udplyndring af byerne og en deraf følgende svækkelse i byernes skattegrundlag. Byernes handel med udlandet blev nu stærkt begrænset, og den blev fra nu i stedet præget af store og små købmænds lokale handel med det nære opland. 10

11 Provinsbyernes krise Da Frederik 3. i 1660 greb magten og indførte enevælde, forstærkedes provinsbyernes krise, idet der nu begyndte en massiv overførsel af ressourcer fra periferien til rigets centrum, København, hvor al udenlandshandel nu også blev koncentreret. Som enevældens magtcentrum oplevede København en voldsom vækst på bekostning af provinsens byer, og da portkonsumtion dvs. told på varer, der førtes ind i købstæderne gennem byportene blev indført i 1670erne, kunne kongemagten tjene på varestrømmene ind og ud af byerne. Begyndelsen var lagt til et såkaldt primatbysystem med København som en altdominerende by ikke mindst på grund af sin størrelse, der i 1672 var på indbyggere og dermed var 10 gange større end i den næststørste by Aalborg, men også økonomisk. Eksempelvis har byhistoriker Søren Bitsch Christensen dokumenteret, hvordan København i betalte lidt mindre end de øvrige sjællandske og mønske købstæder tilsammen i skat, mens tallet for konsumtion i midten af 1700-tallet var steget til mere end fem gange så meget som disse købstæder, hvilket afspejler varestrømmenes omfang ind og ud af København. Byskatter 1596/ i byer fordelt efter landsdel. Figuren efterlader ingen tvivl om, at vejen gik mod et primatbysystem, hvor København i kraft af sin størrelse havde den højeste skatteevne. Kilde: Christensen, Søren Bitsch (red.): Den klassiske købstad, 2005, s

12 Landets øvrige byer forblev små og var udtryk for det, som den hollandske historiker Jan de Vries har kaldt en manglende demografisk urbanisering, idet de danske købstæder i og 1700-tallet ikke oplevede nogen nævneværdige ændringer i befolkningstallet. Købstæderne stagnerede og faldt helt uden for udviklingen i det øvrige Europa, hvor de Vries har fastsat en bydefinition på mindst indbyggere, der i Danmark kun kunne opfyldes af København. De små danske købstæder er tilmed lettere sarkastisk blevet betegnet som teglhængte landsbyer med ret til at brænde brændevin, hvilket er en bemærkning, der afspejler deres ubetydelighed. Selvom København oplevede et vækstboom, mens bykrisen i provinsen stod på, så var det ikke sådan, at der ikke blev gjort forsøg på at sætte skub i en urbanisering i provinsen. Særligt under Christian 4. i 1600-tallets første del blev der grundlagt nye købstæder. Blandt andet grundlagdes Christianshavn i 1619 som et forsøg på at skabe en international handelsby i tilknytning til København, og i Skåne og Sydnorge grundlagdes henholdsvis Kristianstad i 1614 og Kristiansand i 1641 som fæstningsbyer, der begge stadig i dag fremstår med mange symboler fra Christian 4.s tid. Frederik 3. grundlagde i 1650 fæstningsbyen Fredericia, der er et godt eksempel på, at de nye byer ofte manglede et økonomisk grundlag for deres eksistens og alene havde bestemte institutioner som deres grundlag. Fredericia eksisterede først og fremmest pga. den militære tilstedeværelse, men manglede samtidig pga. nærheden til Vejle og Kolding et opland at handle med. Bykrisen varede frem til afslutningen af Store Nordiske Krig i 1721, men i mellemtiden nåede København at få et stærkt fodfæste som hovedstad for det, som historikeren Michael Bregnsbo har kaldt det danske imperium bestående af Danmark, Norge, Slesvig-Holsten, de nordatlantiske besiddelse og tropekolonierne, hvilket blev synliggjort gennem pragtbyggerier. Opførelsen af monumentale bygninger såsom Rosenborg og Rundetårn var allerede påbegyndt under Christian 4. og kulminerede 12

13 under enevælden, hvor kronen på værket blev det første Christiansborg, der blev opført Det fremstod på den tid i pragt og kunstnerisk udsmykning som Nordens Versailles og stod sådan frem til branden i Pontoppidans prospekt af København i Pragtpaladset Christiansborg ses til højre for midten, hvor også Børsens snoede spir kan anes. Da Store Nordiske Krig var slut i 1721, fulgte der 80 års fred, og det gav igen købstæderne mulighed for at udvikle sig. Samtidig gennemgik samfundet forandringer såsom landboreformerne fra og med 1780 erne, og i byerne udvidedes borgernes indflydelse på byens styre i 1790erne. Det skabte en fremgang, der dog blev afbrudt af Englandskrigene , men bagefter fortsatte den et godt stykke ind i 1800-tallet, hvor industrialiseringen siden for alvor satte skub i urbaniseringen. Købstædernes styre og økonomi Selvom alle købstæderne som nævnt manglede en demografisk urbanisering og derfor i almindelighed forblev små i forhold til det øvrige Europa, så har historikeren Ole Degn påvist, at bysystemet fra 1550 til 1700, hvad angår økonomiske styrkeforhold, til gengæld var hierarkisk opbygget. Han har kunnet konstatere, at jo større de ganske vist små byer var, jo større var deres konsumtionsindtægter målt pr. indbygger. Samtidig var de byer, der var grundlagt efter Reformationen, og som tidligere nævnt hovedsageligt var opstået omkring bestemte institutioner, svage merkantile centre. 13

14 Diagram over byernes gennemsnitlige konsumtionsindtægter målt i rigsdaler pr. indbygger i årene Tendenslinjen viser, at tallet pr. indbygger generelt steg, jo større byerne var. Rød: Byer anlagt efter Reformationen. Grøn: Landsdelscentre. Kilde: Christensen, Søren Bitsch (red.): Den klassiske købstad, 2005, s. 18. Med undtagelse af Danmarks første fabriksby Frederiksværk, der blev grundlagt i 1750erne, manglede købstæderne i almindelighed en funktionel specialisering og en tidlig form for industri i stil med den, der på europæisk plan ofte gjorde byer udsatte over for politiske og sektorøkonomiske konjunkturer, og det forklarer byernes uforanderlighed i perioden. Der var ikke noget, der for alvor kunne skubbe befolkningstallet i byerne i den ene eller anden retning. Til gengæld begyndte havnebyerne, der via søvejen lå som del af et netværk, at opleve en vækst i skibsfarten fra slutningen af 1700-tallet. Med et mere differentieret sejladsmønster og fra 1790erne en øgning i korneksporten oplevede byer som Randers, Helsingør og Aalborg en fremgang, og i Slesvig-Holsten var fremgangen endnu mere mærkbar i Altona, Flensborg, Aabenraa og Sønderborg. Købstæderne havde fortsat et selvstyre bestående af magistrater, som det havde været tilfældet siden middelalderen, men i 1680 erne, altså under enevælden, skete der indskrænkninger, idet kongemagten nedbragte antallet af magistrater og samtidig fik 14

15 eneret på at udnævne alle embedsmænd og blandt dem byfogeden, der både fungerede som borgmester og politimester. Først fra 1797 fik eligerede borgere øgede bemyndigelser bl.a. gennem muligheden for at deltage i kommissioner, hvoraf særligt havne- og senere skolekommissionerne var af vigtighed. Senere udbyggedes selvstyret i 1838 under Stænderforsamlingerne. Antallet af byer og deres størrelse Bykrisen kan direkte aflæses i tidens opgørelser over befolkningstallet. I tabellen nedenfor ses dét i 1672 bl.a. hos en by som Ribe, der i midten af 1500-tallet havde været landets næststørste by jf. den tidligere viste tabel 1, men som nu lå nr. 9 og nu ikke engang havde halvt så mange indbyggere som i 1500-tallet. Derudover ses det, hvordan København med sin størrelse begyndte at indtage en førerposition som rigets hovedstad og som den enevældige konges residensby. Se Tabel 2. Tabel 2: De 10 største byer i 1672 København Aalborg 4181 Helsingør 4033 Odense 3808 Århus 3474 Viborg 2704 Roskilde 2196 Randers 2036 Ribe 1939 Nakskov 1920 Mens middelalderen havde været en periode med omfattende bydannelser, så sås i den klassiske periode kun de 12 købstadsgrundlæggelser, som Christian 4. og Frederik 3. iværksatte i det nuværende Danmark samt i Skåne, Norge og Slesvig-Holsten. Til gengæld betød indførelsen af konsumtion i 1670 erne en udvidelse af det administrative bybegreb, idet nogle byer uden købstadsstatus også blev omfattet af konsumtionsbestemmelserne. Det gjaldt f.eks. de sønderjyske flækker, og blandt dem kan man nævne Højer, Løgumkloster og den nyanlagte herrnhutterkoloni Christiansfeld. 15

16 Flækker som disse befandt sig administrativt på et mellemstadie, hvor de var for små til at blive rigtige købstæder, men for store til at være landsbyer. Også den nordjyske Fladstrand, der først i 1818 blev købstad under navnet Frederikshavn, blev omfattet af konsumtion og agerede længe før 1818 oftere og oftere som en egentlig købstad, hvilket svækkede den nærliggende Sæby. En række søfartssamfund såsom Dragør, Tåsinge og Bornholm uden for købstædernes og flækkernes rækker oplevede samtidig en øgning i handelen som følge af 1700-tallets fremgang for skibsfarten. Primatbysystemet med de mange små byer og den ene store hovedstad blev aldrig for alvor udfordret. Selvom f.eks. oprettelsen af De Rådgivende Stænderforsamlinger i 1834 kunne ses som en decentralisering, så kom placeringen af stænderforsamlingerne i småbyerne Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe ikke for alvor til at bryde med København som magtens centrum. Ved Grundlovens indførelse i 1849 var der da heller ingen tvivl om, at København skulle være hjemsted for Rigsdagen og regeringen og dermed fortsat skulle være rigets hovedstad, ligesom byen hidtil havde været det under enevælden. Byrummet I den klassiske periode var byrummet i danske købstæder fyldt med symboler på kongens, byens og torvets ret. Synlige redskaber såsom træhesten, galgen, gabestokken og halsjernet opsat ved byportene og på torvene fortalte de tilrejsende og byernes indbyggere, hvad skæbnen ville blive, hvis man brød byernes torveorden. Det sås de fleste steder indtil 1700-tallet, nogle steder længere. Byportene var ofte monumentale, men havde på lignende måde mest en symbolsk betydning som markører af byernes rettigheder over for oplandets bønder, for sammen med voldene havde de ikke længere nogen militær betydning, og ofte var de slet ikke opført i sten, men i træ. Også for den stadig stærkere kongemagt blev byportene et symbol. På Flensborgs Nørreport stod f.eks. Christian 4.s valgsprog Regna firmat 16

17 pietas gudsfrygt styrker rigerne, og denne markering af kongemagtens betydning for byerne blev siden konkret under enevælden, da portkonsumtion indførtes i 1670erne. I periodens begyndelse skabtes et byrum bl.a. præget af de huse, der blev opført af genanvendte munkesten, granit og bly fra byernes kirker og klostre, der forsvandt efter Reformationen. Bevarede eksempler på det er bl.a. Tøjhuset i København og Karnapgården i Viborg, hvor man genfinder synlige religiøse spor i murværket. Nogle steder betød Reformationen også, at flere kirkegårde forsvandt, og i stedet gav deres areal plads til nye torve. Noget andet, der i tiden også forandrede byrummet og bybilledet, var voldsomme bybrande, som fjernede de ældst bevarede af middelalderens huse. I 1690 nedbrændte eksempelvis halvdelen af Hobro, og den samme skæbne fik Skive i 1725 og Viborg i Da København i 1728 blev ramt af den bybrand, der siges at have været den næststørste i en europæisk storby nogensinde, var ilden først slukket efter tre dage, og da havde en femtedel af københavnerne mistet deres hjem. Bybrandene skyldtes ofte, at mange så stort på forbuddet mod stråtækte huse, der forøgede brandfaren dramatisk. Interessant er det bybillede, der gennem et omfattende nybyggeri opstod efter brandene. I København kan man eksempelvis i dag endnu se de farverige såkaldte ildebrandshuse i tre etager på Gråbrødre Torv. Livet i byerne Ifølge sociologen Gideon Sjoberg lignede de førindustrielle byers bosætningsmønster en skydeskive med de rigeste og højborgerskabet fortættet i centrum og med stadig fattigere indbyggere jo længere, man fjernede sig fra centrum. Det mønster kan ved et kig i Scandinavian Atlas of Historic Towns også overføres til en dansk sammenhæng, hvor den øverste handelsstand boede ved torvet og i omkringliggende gader, mens mindre købmænd og håndværkere boede længere ude, og ufaglærte arbejdere og tjenestefolk boede helt ude i byens yderkant. Kun to steder blev mønstret brudt som følge af et behov for let tilgængelighed, nemlig ved havnen, hvor der boede mange søfolk og fiskere, og ved byportene, hvor der boede mange købmænd, der ville være tæt på varestrømmene, når de kom ind ad byportene. 17

18 Bykrisen skabte et behov for et sammenhold mod krisens trusler mod købstæderne, og det sås i en særlig lokalpatriotisme og borgerkultur, der bl.a. gennem læsning af lokale digteres tekster hyldede en blomstrende og mere glorværdig fortid, der var fjern fra den aktuelle smertelige miserable bykrise. En sådan digtlæsning kunne kun finde sted, fordi byernes borgerskab var overlegent over for det øvrige samfund hvad angår læse- og skriftkyndighed. Det vides eksempelvis, at knap halvdelen af alle købstadshjem i tallet havde en bogbestand, og i Aalborg vides det, at hver anden af de hjem, der var i besiddelse af bøger, også havde bøger på tysk og enkelte også på hollandsk. Som den mest talstærke erhvervsgruppe satte håndværkerne deres præg på købstæderne gennem lavene, der var nogle af de vigtigste organer for bykulturens vedligeholdelse, men håndværkerstandens stærke selvbevidsthed, der havde varet siden lavssystemets indførelse i middelalderen, lagde imidlertid ofte op til en konfrontation med enevældens normer. Gennem to forordninger i 1681 og 1682 søgte kongemagten at begrænse lavenes selvstændighed, og det kongeligt udnævnte bystyre blev indsat som kontrolinstans over for lavene, der dog ikke lod sig knægte. De udstedte forsat helt frem til 1857 svendebreve og næringsbreve og havde derved fuld kontrol over, hvem der blev optaget i håndværkerstanden, og i bybilledet gjorde de sig ved festlige lejligheder bemærket gennem processioner. Borgervæbningssoldat i Assens fra

19 Trods det trængte enevældens kultur langsomt ind i andre dele af bylivet, hvor borgerskabet trak i kongens klæder. Da man eksempelvis i 1801 indførte borgervæbninger som led i forsvarsordningen under Englandskrigene, blev korpsene trods en minimal militær betydning organiseret efter en militaristisk rangordning med påbud om uniformering. På samme tid blev det kutyme, at byfogeden i sin egenskab af politimester også bar enevældens uniform, ligesom Frederik 6. fra 1804 gav fortrinsret for militærets underofficerer, der også var uniformsbærere, til at besidde stillinger som rådstuetjener, graver, bedemand, arrestforvarer og politibetjent. Kendemærket for borgerskabets forskellige grupper blev derved udstukket af enevælden, og resultatet blev en offentlighed, der under den sene enevælde i 1800-tallets første halvdel udstillede en kongetro patriotisme. Den moderne by Demografisk urbanisering Moderne tid betegner perioden efter 1840, hvor den såkaldt moderne by blev skabt gennem en proces, der som et resultat af industrialiseringen byttede rundt på rollerne mellem land og by. Hvor byerne hidtil havde været små, og hovedparten af befolkningen havde boet på landet, så kom byerne i den moderne tidsalder til at dominere billedet som hjemsted for størstedelen af befolkningen. Benævnelsen moderne by betegner imidlertid ikke én bestemt bytype, for i moderne tid har ikke kun købstæder været defineret som byer, da også andre og nye byer som følge af industrialiseringen opstod og fik betydning. I 1840, da perioden begyndte, var Danmark stadig et udpræget agrarsamfund, hvor de fleste mennesker boede på landet. Blot 20 procent af befolkningen boede på den tid i byerne, hvor de ofte var stuvet sammen inden for byernes endnu bestående volde eller hegn på et begrænset areal, der ikke gav meget lys og luft. 19

20 Antallet af byer og deres størrelse i De små danske byer befandt sig dog i en slags venteposition, inden alt forandredes. Snart blev der med investeringer i infrastruktur såsom forbedringer af købstadshavne og anlæg af landeveje skabt grundlag for en øget handel og en begyndende industrialisering. Den samlede befolkning voksede også. I 1849 indførtes Grundloven, og med den kom også et mere liberalt økonomisk syn, der ikke længere gav plads til købstædernes monopol på handel og håndværk, og det ledte i 1857 til vedtagelsen af næringsfrihedsloven. Dermed forsvandt købstædernes økonomiske privilegier, og købstadsstatussen begrænsedes til nu blot at have indflydelse på købstædernes administration og styre, hvorfor grundlaget for voldes og hegns markering af skellet mellem land og by forsvandt. Med voldenes fald kunne købstæderne med ét brede sig ud på markerne uden for voldene, hvilket skulle vise sig afgørende for at skabe plads til den øgede befolkning, der under industrialiseringen begyndte at vandre fra landet til byerne. De første brokvarterer sås i København fra omkring 1850, hvor Nørrebro og Vesterbro begyndte at skyde op, og siden kom lignende brokvarterer med lejligheder i karréejendomme til i provinsbyerne fra 1880erne og 1890erne. De første jernbaner blev anlagt mellem Altona og Kiel i 1844 i rigets sydligste del og dernæst mellem København og Roskilde i Fra 1860erne steg anlægsaktiviteten i jernbaner dramatisk, og det var også en vigtig faktor i byernes vokseværk. For f.eks. en 20

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V). Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 533 Offentligt J.nr. 2011-518-0180 Dato: 07.06.2011 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 533 af 10. maj 2011.

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // --

BYREGIONER I DANMARK. Jyllandskorridoren. TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- BYREGIONER I DANMARK Jyllandskorridoren TEMA: Business Region Aarhus Pendlingsanalyse -- // -- INDHOLD Et blik på helheden Sammenhæng og afhængighed... 3 Overblik... 4 Den eksterne pendling... 7 Perspektiv

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2011 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, januar 2012 HOVEDRESULTATER København er Danmarks mest omtalte by med 51.815 i, en førsteplads hovedstaden også kunne fejre i. Anderledes

Læs mere

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang

Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Mange nye kommuner topper listen over jobfremgang Hidtil har fremgangen på arbejdsmarkedet været mest tydelig i og omkring København og Århus. Det seneste år er mange nye kommuner dog kommet bedre med.

Læs mere

Dansk byudvikling 1950-2000 i lyset af byplanlægning, boligpolitik og byfornyelse

Dansk byudvikling 1950-2000 i lyset af byplanlægning, boligpolitik og byfornyelse Dansk byudvikling 1950-2000 i lyset af byplanlægning, boligpolitik og byfornyelse Paper, Det 27. Nordiske Historikermøde, 11.-14. august 2011 i Tromsø. Af Kristian Buhl Thomsen, ph.d.-studerende, Institut

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016

Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedia Analytics & Advisory Maj 2016 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til opgørelsen over (udgivet i september ). Det er fortsat

Læs mere

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber

Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Fragmentering og sammenhæng i de nye storbylandskaber Byer uden grænser Randers, 19-20. juni 2007 Introduktion Fra nationalt hierarki til globalt netværkssamfund Territorial konkurrence Globalisering Det

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

En karakteristik af den klassiske købstad og dens historiografi

En karakteristik af den klassiske købstad og dens historiografi Søren Bitsch Christensen En karakteristik af den klassiske købstad og dens historiografi Højt hævet står Hugo Matthiessens og Vilhelm Lorenzens værker om de danske købstæder i det, vi her har kaldt den

Læs mere

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser

Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser 1 Landet er delt i to: Kun i nogle kommuner oplever familierne at deres formue vokser Familiernes formuer er på landsplan tilbage på samme niveau, som før finanskrisen; men uligheden er øget. I årene fra

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet.

Denne analyse fokuserer på prisudviklingen i de større kontra prisudviklingen i resten af landet. BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 5 VIDENCENTER BOLIGPRISERNE I 1. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for 4. gang et prisindeks for boliger. Indekset har det særlige kendetegn, at ændringer i sammensætningen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed

Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed 11. august 16 16:9 Danmark er mindre urbaniseret end EU som helhed Af Anne Kaag Andersen og Henning Christiansen Danskerne samles i stigende grad i de større byer, men Danmark ligger i den halvdel af de

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark

Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen

Læs mere

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten

Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten Børnefattigdom udbredt på vestegnen og i udkanten I løbet af de sidste ti år er fattigdommen fordoblet i Danmark. Fattigdom blandt børn er særlig udbredt i Lolland-Falster, Sønderjylland, Langeland, Vestsjælland

Læs mere

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008

I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2 ud af 3 kommuner er der færre offentligt ansatte i dag end i 2008 I 2015 lå lønmodtagerbeskæftigelsen på landsplan 105.000 fuldtidspersoner lavere end i 2008. 15 kommuner havde en højere samlet beskæftigelse,

Læs mere

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 7 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 7 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 2. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Danskernes afstand til nærmeste skadestue

Danskernes afstand til nærmeste skadestue Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere Analyse 2016: I disse kommuner vil danskerne bo og ikke bo Analysen bygger på de knap 160.000 boligsøgerannoncer og boligsøgeragenter som boligsøgere har oprettet i perioden 01/10 2015 til d. 01/10 2016.

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse December 2016 VIRKSOMHEDERNES BESPARELSE VED AFSKAFFELSE AF PSO-AFGIFTEN FORDELT

Læs mere

Udviklingen i da bstallene siden 1990

Udviklingen i da bstallene siden 1990 Udviklingen i da bstallene siden 1990 Af Steen Marqvard Rasmussen, sociolog i Landsforeningen af Menighedsråd, 2015 Udviklingen i dåbstallene siden 1990 Denne tekst er alene en beskrivelse af dåbstallene,

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren Bilag til pjece om Ny Løn Fandt du vej til Ny Løn? Statistisk materiale som bilag til pjece. Allerede i februar måned udsendte sektoren et særnummer af vores

Læs mere

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent

,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark

Danskerne vil til hovedstaden! Antal boligsøgninger i forhold til indbyggere. Region Syddanmark Danskerne vil til hovedstaden! Analysen bygger på knap 160.000 boligsøgninger fra Danmarks største boligportaler Boligdeal.dk og Boligønsker.dk. Søgningerne er foretaget i tidsrummet fra d. 01/10 2015

Læs mere

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark

estatistik Januar 2015 Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark Opdateret eksportstatistik skaber overblik over eksportvirksomhederne i Danmark I samarbejde med Eksportrådet har estatistik videreudviklet eksportstatistikken over små og mellemstore eksportvirksomheder.

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien

Konkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013

Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013 Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Ungdomsledighed rammer skævt i landet

Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledighed rammer skævt i landet Ungdomsledigheden er tredoblet siden krisens udbrud. I september 01 var således ca. 13 pct. af de unge mellem 1-9 år arbejdsløse, mens det før krisen kun var, pct.

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse).

Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Sygehusenes virksomhed 1998 (foreløbig opgørelse). Kontaktperson: Fuldmægtig Jakob Lynge Sandegaard, lokal 6205 Fuldmægtig Jørgen Jørgensen, lokal 6302 Indberetninger til Landspatientregisteret for 1998

Læs mere

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&'" ( * &'&'+, ( $ &'" - ( "" &'"'&! ))! "" &'"'"! ( ". &'"'+,! ( "/

&' ( & &'& % ( & &'&'& ))! & &'&' ( * &'&'+, ( $ &' - (  &''&! ))!  &''! ( . &''+,! ( / " $ % &' ( & &'& % ( & &'&'& & &'&'" ( * &'&', ( $ &'" - ( "" &'"'& "" &'"'" ( ". &'"', ( "/ &' ( Pendleranalyserne gennemføres forud for fire surveys med henholdsvis beboere i bycentre, beboere i landdistrikter,

Læs mere

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang

PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 15.12. 2016 Sagsnr. 2016-4559 Aktid. 308901 PLO Analyse Praksis med lukket for tilgang Hovedbudskaber På under tre år er antallet af praksis, der har lukket for tilgang

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Kommunernes udgifter til idræt

Kommunernes udgifter til idræt Kommunernes udgifter til idræt Februar 2013 Introduktion Det lokale foreningsliv udgør livsnerven i dansk idræt, og foreningerne er helt afhængige af kommunernes velvilje til at støtte foreningerne økonomisk

Læs mere

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser.

Data rummer ikke tal for pendlere, der er bosat eller arbejder uden for landets grænser. Notat Tværgående Planlægning J.nr. NST-104-00022 Ref. MISHE Den 6. september 2011 Pendlingskort til Forstædernes Tænketank Hermed præsenteres en række pendlingskort baseret på pendlingsdata fra 2008. Kortene

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014

CORE UDKAST TIL BILAG 1, SKITSE OVER RASTEPLADSERNE MED LEJEAREALET. 5 Grenaa UDBUDSBETINGELSERNES BILAG A DATO 21.11.2014 Sideanlæg langs motorveje inkl. Sund & Bælt, ultimo november 2014 Thyborøn Hanstholm Nykøbing M. Skagen Hirtshals Hjørring Brønderslev 13 14 12 Aalborg 11 9 7 10 8 Frederikshavn Hadsund Motorvej Bemandet

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Kolding B: Næstved C: Svendborg D: København E: Odense F: Helsingør G: Frederikshavn H: Aarhus I: Herning J: Ålborg K: Silkeborg L: Randers M: Fredericia N: Hillerød O: Køge P: Horsens

Læs mere

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn.

På kortet er 23 byer i Danmark markeret med en tom firkant. Skriv det bogstav i firkanten som passer til byens navn. Navn: Klasse: A: Køge B: Holstebro C: Ålborg D: Frederikshavn E: Vejle F: Horsens G: Viborg H: Aarhus I: Silkeborg J: Hillerød K: Herning L: Sønderborg M: Næstved N: Roskilde O: Kolding P: Helsingør Q:

Læs mere

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster. NYHEDSBREV Fraværsstatistikken for den (amts)kommunale sektor 2006 er nu tilgængelig i en onlineversion med mulighed for selv at danne diverse rapporter over fraværet. Desuden udgives Fraværsstatistikken

Læs mere

Iværksætter- statistik

Iværksætter- statistik Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7

Læs mere

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009

Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Kun fem kommuner har skabt flere arbejdspladser siden 2009 Stort set alle landets kommuner har haft et fald i antallet af arbejdspladser fra 2009 til 2012. Det gælder dog ikke Vallensbæk, Herlev, Billund,

Læs mere

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Elevprognoser Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen Efterskoleforeningen Vartov, Farvergade 27 H, 2. 1463 København K Tlf. 33 12 86 80 Fax 33 93 80 94 info@efterskoleforeningen.dk www.efterskole.dk www.efterskoleforeningen.dk

Læs mere

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger

9.3 millioner danske overnatninger. 2008 blev dermed endnu et rekordår for danske campingovernatninger 1. Hovedlinjerne 2008 2. Tal for overnatninger 3. Forbrug og omsætning 4. Beskæftigelse 5. Campingpladser regionalt / lokalt 1. Hovedlinjerne 2008 På trods af den finansielle og økonomiske krise, der for

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Erhvervsakademier uddanner til regionalt arbejdsmarked

Erhvervsakademier uddanner til regionalt arbejdsmarked Udvalget for Landdistrikter og Øer 2015-16 (Omtryk - 09-11-2015 - Uddybende oversigt fra EVA) ULØ Alm.del Bilag 27 Offentligt Analyse af dimittenders mobilitet efter endt uddannelse Erhvervsakademierne

Læs mere

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K

Retsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1

BOLIG&TAL 8 BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER. Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGØKONOMISK BOLIG&TAL 8 VIDENCENTER Et nyhedsbrev, der præsenterer tendenser, de seneste tal og oversigter om boligmarkedet 1 BOLIGPRISERNE I 3. KVARTAL 215 Boligøkonomisk Videncenter offentliggør for

Læs mere

Ikke alle kommuner er på jobtoget

Ikke alle kommuner er på jobtoget Ikke alle kommuner er på jobtoget AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT. RESUMÉ Fra udgangen af 2013 til 3. kvartal 2015 steg beskæftigelsen på landsplan med 1,6 pct., når der omregnes til fuldtidsbeskæftigede

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994

Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Rådstuearkiver og deres brug Indlæg om rådstuer efter pjece af Ole Degn Statens Arkiver 1994 Grundlag for købstaden Fra katolicisme til protestantisme Chr.3 1537 Chr. 4 købstadsforordning 1619 Frederik

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger

Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger Cirkulære om Ændring af aftale om justering af tjenestemandslønninger mv. fra 1. april 2005 samt om andre lønmæssige ændringer som følge af kommunernes ændrede fordeling på stedtillægsområder med virkning

Læs mere

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne

I 2010 vendte udviklingen og de seneste tre år har budt på en samlet vækst i hotelovernatningerne Økonomisk analyse fra HORESTA Juni 2013 Hotelåret 2012 Aldrig har så mange overnattet på de danske hoteller, kroer og konferencecentre som i 2012 og de danske hoteller er langsomt ved at finde vej ud af

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Analyse 19. august 2013

Analyse 19. august 2013 19. august 2013 Større geografisk koncentration af millionærer i Danmark Af Esben Anton Schultz Denne analyse ser nærmere på, hvor mange millionærer der var i Danmark i 2010, og hvordan de fordeler sig

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd

By- og baneplanlægning i det østjyske bybånd Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner

Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Ungdomsledigheden er mere end fordoblet i mange kommuner Samlet er ungdomsledigheden på omkring 13,2 pct. for de unge under 30 år, når man ser bort fra studerende i arbejdsstyrken. Der er dog stor forskel

Læs mere

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408

Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Notat 14. marts 2016 MSB / J-nr.: 211808 / 2281408 Beskæftigelsesfrekvens og tomme boliger i kommunerne Medtagede boliger er defineret alene ved etageboliger, parcelhuse eller række-, kæde- og dobbelthuse,

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv

Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Vest- og midtjyder er bedst til at bryde den sociale arv Der er store geografiske forskelle på, hvor mange unge, der bryder med den negative sociale arv, og får en uddannelse efter grundskolen, når de

Læs mere