Danske byers historie gennem 1300 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske byers historie gennem 1300 år"

Transkript

1 Danske byers historie gennem 1300 år Af Kristian Buhl Thomsen. Forskningsmedarbejder, Dansk Center for Byhistorie December 2009 Tekst, billeder og kort må gengives frit med angivelse af Dansk Center for Byhistorie som kilde. Vikingetid og middelalder De første byer 76 af de 81 købstæder, Danmark havde i 1970, er opstået i middelalderen nogle enkelte helt tilbage i vikingetiden. At en så stor del af det danske bymønster blev lagt fast allerede for mellem 500 og 1000 år siden viser, at dannelsen af byer i middelalderens Danmark var en betydningsfuld samfundsændring, der satte sig spor langt frem i tid i menneskers måde at leve på, i handelsmønstre, og hvad angår administrativ inddeling. Interessen for byernes historie kunne ses allerede i 1000-tallet, hvor den tyske historiker Adam af Bremen i en krønike fra 1070 omtalte, at der i Danmark fandtes meget store byer. Krøniken er den ældste omtale, der kendes, af byernes historie i Danmark, og selvom byerne næppe har været så store endda, så afspejler krøniken dog, at der i tallet var etableret et solidt dansk bysystem på måske de første ca. syv-ti byer. Det var byer, der for de ældstes vedkommende på den tid allerede havde to-tre århundrede på bagen. Det gjaldt f.eks. for landets ældste by Ribe, som arkæologiske fund kan datere til at være opstået et sted mellem 704 og

2 Man havde på det tidspunkt kendt til begrebet byer i næsten år fra højkulturerne i Mellemøsten og ved Middelhavet. Men det var først nu i 700-tallet, at en økonomisk fremgang, statsdannelse og en øget handel i Nordeuropa skabte grundlaget for, at byer også kunne opstå så langt mod nord som Danmark. Et produktionsoverskud i landbruget pga. samtidige tekniske omlægninger og den lidt senere samling af Danmark til ét samlet rige styrkede siden dette grundlag. Det skønnes af professor Bjørn Poulsen, at kun knap 1 procent af befolkningen før år 1000 boede i byerne. Udover Ribe var det bl.a. byer som den nu forsvundne Hedeby (804), og derudover kan nævnes Roskilde (ca. 980), Odense (ca. 988), Århus og Aalborg (begge 900-tallet). Fælles for de nye byer var, at deres befolkning nu var permanent modsat tidligere tiders handelspladser og småbebyggelser, der kun havde en sæsonbestemt befolkning og derfor blot havde været såkaldte centralpladser eller knudepunkter og ikke byer. Danske byer i middelalderen med angivelse af tidspunktet for deres opståen. 2

3 Byerne opstod dér, hvor adgangen til transport- og handelsveje var bedst tilgængelig, eller på de steder, hvor placeringen syntes mest central for et større opland. Ribes placering ved Ribe Å med adgang til Vadehavet skabte f.eks. forbindelse til andre byer langs den frisiske kyst og videre til Den Engelske Kanal, hvor varestrømmene flød, ligesom også Århus lå ved en åmunding (på oldnordisk kaldet Aros), der kunne bruges som havn. Odense opstod til gengæld ikke ved havet, men midt på Fyn, hvor den som den hellige by Odins-vi blev centrum for et rigt opland. Efter år 1000 kom flere byer til. Byernes betydning Byer, der i hvert fald er blevet betydningsfulde fra omkring år 1000 og dermed på Adam af Bremens tid, er f.eks. de tre landstingsbyer Viborg (Jylland), Ringsted (Sjælland) og Lund (Skåne) samt Helsingborg og møntslagningssteder såsom Slagelse og Randers. Som det fremgår, opnåede byerne hurtigt en administrativ betydning, der hang sammen med samlingen af Danmark til ét samlet rige. Kongemagten fattede da også hurtigt interesse for byerne som en indtægtskilde, og det vides, at byerne i hvert fald fra 1085 var udskilt som et særligt beskatningsområde stående direkte under kongen. Siden fulgte kongens tildeling af købstadsstatus, der gav byerne næringsrettigheder og et vist udbredt selvstyre, hvilket igen forbedrede indtægtsmulighederne. Grænsen mellem land og by var lige fra de tidligste byer Ribe og Hedeby markeret med beskyttende volde og palisader. Med væksten i antallet af købstæder steg antallet af voldanlæg, men den militære betydning af disse i forhold til omkostningerne ved deres opførelse er dog omdiskuteret, og middelalderarkæologen Peter Carelli har i den forbindelse fremsat den tese, at de lige så meget var udtryk for prestigeprojekter gennemført af en selvbevidst bybefolkning. Samtidig var kirken, der i middelalderens første del var inde i sin opbygningsproces i Danmark, tæt forbundet med byernes vækst. Præster og andre gejstlige i kirker og klostre betød en samling af rigdomme og gav vækst i byernes beskæftigelse og befolkningstal, og det gav samtidig basis for et åndeligt liv, der ikke fandtes i 3

4 landsbyerne. En by som Viborg har med domkirke, 12 sognekirker og flere klostre uden tvivl kunnet mærke kirkemagten, og det samme har Ribe med domkirke og op imod 10 kirker samt fire klostre. Prospekt af Ribe sådan som topo-geograferne Georg Braunius og Frans Hogenberg i 1598 forestillede sig, at byen havde set ud før nedbrydningen af byens mange sognekirker i Den svenske historiker Anders Andrén pegede i 1985 på, at da forudsætningerne i første del af middelalderen for alvor var på plads, så blev 1200-tallet det store gennembrudsårhundrede for bydannelser i Danmark. Det er fra denne periode, at de tre byer med navnet Nykøbing på henholdsvis Falster, Mors og Sjælland kendes, og som med Ny- illustrerede, at de var nyere end de ældste byer. København, der allerede i vikingetiden fandtes som et lille fiskerleje ved Øresund under navnet Hafn, havde i 1200-tallet også vokset sig stor og fik i 1254 købstadsstatus ligesom byer som Bogense, Grenaa, Holstebro, Kolding, Nakskov, Nyborg og Rønne også voksede frem i denne periode. Efter disse bydannelser fulgte en stilstand, og det var ifølge Anders Andrén først, da der i tiden blev behov for byer i perifere områder, at middelalderens sidste bydannelser fandt sted. Her kan bl.a. nævnes Nibe, Præstø, Skagen, Sæby og Thisted. Købstædernes styre og økonomi Byerne lå i middelalderen så at sige som øer i et agrart hav og var tydeligt adskilt fra dette i form af deres fysiske karakter med en høj bebyggelses- og befolkningstæthed koncentreret på et kompakt areal med en vold omkring. 4

5 Det økonomiske grundlag for, at sådanne klart afgrænsede områder kunne eksistere som byer, var ifølge den tyske geograf Walter Christallers centralstedsteori fra 1933, at byerne kunne yde økonomiske, administrative og kulturelle serviceydelser til deres opland, ligesom byerne selv modtog og videregav lignende ydelser til og fra andre og større byer. Byerne var på denne måde bundet sammen i et netværk, der ifølge byteoretikerne Paul M. Hohenberg og Lynn Hollen Lees gjorde dem især havnebyerne til porte for handel og varestrømme til andre dele af netværket. Model af Walter Christallers netværk af centralsteder og oplande. Varestrømmene og rigdommene, der gik igennem byerne, forklarer derfor kongemagtens voksende interesse for byerne. Var byerne købstæder hvad de fleste større byer blev i løbet af middelalderen stod de direkte under kongen og var derved ikke blot fysisk adskilt fra landområderne, men var også adskilt administrativt og økonomisk. Købstæderne havde ret til at drive handel og finere håndværk, hvad ikke var tilladt uden for byernes grænser. Med købstadsstatussen fik indbyggerne samtidig ret til at handle med bønderne, købe deres råvarer og sælge de færdige håndværksprodukter og varer fra købmændenes handelsvirksomhed til dem. Kongen kunne yderligere tildele købstæderne privilegier, der klart definerede det opland, som det var tilladt at handle med, og hvor ingen andre købstæder havde ret til at drive handel. Disse tildelinger blev almindelige fra sidst i 1400-tallet og frem. Typisk lå området inden for en radius på to mil fra købstaden. I enkelte tilfælde var det mindre, og 5

6 i enkelte var det større. Købstæderne havde ugentlige torvedage, og bønderne i landområder var pålagt såkaldt torvetvang, hvor de skulle henlægge hovedparten af deres handel til købstæderne. Købstædernes formelle handelsoplandsdeling Udgangspunktet var en tomilegrænse, men enkelte byer såsom Viborg, Århus og Aalborg var oppe på fire mil, mens andre f.eks. Kerteminde var nede på én mil. Antallet af byer og deres størrelse Den førnævnte Anders Andrén har beregnet, at antallet af købstæder i middelalderens Danmark dvs. det nuværende Danmark samt Skåne og Slesvig nåede et maksimum 6

7 på 112 i 1500-tallet. Bymønsteret var dog ikke statisk, og nogle byer mistede senere deres købstadsrettigheder, fordi de havde for ringe et befolkningstal til at kunne håndhæve rettighederne. Det gjaldt f.eks. for Ry ( ) ved Silkeborg, for Sønderjyske Varnæs (1200-tallet) og for sjællandske Skibby ( ). Man skal ikke forestille sig de største byer som store efter nutidig målestok. Kun uklare skøn kan gives for den tidligste del af middelalderen, men fra 1500-tallet foreligger tal, der viser, at befolkningstallet lå på et par hundrede i de mindste byer og på omkring 4500 i de absolut største byer. Se tabel 1. Tabellen viser yderligere det påfaldende billede, at der i Danmark var et fuldstændigt fravær af helt store byer, hvilket var karakteristisk for Norden, der på det punkt adskilte sig fra det øvrige Europa. Tabel 1: De største byers befolkningstal i 1500-tallet København 4460 (1517) Ribe 4200 (1549) Århus 4200 (1550erne) Malmø 3365 (1517) Helsingør 1700 (1550erne) Andre byer med en betydelig størrelse var Odense, Roskilde, Viborg og Aalborg. Byrummet Siden slutningen af 1800-tallet har arkæologiske fund typisk gjort i forbindelse med vej- og kloakanlæg gradvist øget kendskabet til byrummet i middelalderens byer. Udgravninger fra eksempelvis Ribe viser, at de ældste gader var belagt med dyreknogler, indtil omkring 1100, hvor de blev erstattet af letværksmåtter udlagt i sand. Tyve år efter begyndte man at anvende plankeveje, indtil gaderne både her og andre steder i 1300-tallet typisk blev belagte med stenlag. Brostensbelægning og rendestene blev gradvist almindeligt i løbet af 1400-tallet. Gennem fund fra Køge ved man nu, at det karakteristiske bybillede, som vi kender det, med huse placeret i gadelinjen først vandt frem i løbet af 1400-tallet. 7

8 I Lund har en afdækning af den niveaustigning, der har fundet sted i byens gader siden middelalderen, vist, at 80 % af kulturlaget stammede fra tiden , mens at kun 20 % stammede fra den tid, der er gået fra 1400 til i dag. Forklaringen, mener historikeren Anders Andrén, skal findes i, at der i 1400-tallet opstod et spirende urbant renhedsbegreb, der klart skulle markere forskellen mellem borgere og bønder, hvilket førte til indførelsen af strenge bestemmelser for bortskaffelse af affald. Affaldet kom derved ikke længere til at ligge og flyde på gader og stræder, og stigningen i kulturlaget gik i stå. Fælles bestemmelser har således haft indflydelse på byrummets udvikling, og meget tyder da også på, at forløbet af byernes ofte selvgroede gader heller ikke har ligget fast, men over tid gradvist også har forandret sig. Livet i byerne Selvom befolkningen i middelalderens byer klart har kunnet placere sig som en særlig gruppe, der inden for voldene var adskilt fra landbefolkningen udenfor, så har bybefolkningen ikke været en homogen og harmonisk gruppe. Det skinner f.eks. igennem i en opgørelse lavet af kannikken Petrus af Dacia i tallet, hvor han inddelte bybefolkningen i tre hovedgrupper: Rådmænd, der styrede, soldater, der forsvarede, og gruppen pauperes, der arbejdede og blev styret. Den sidste gruppe var ikke nødvendigvis fattig, men havde sin lave placering i hierarkiet ved, at den ikke havde del i den autoritet, som bypatriciatet havde over byen. Byerne fungerede fra 1200-tallet organisatorisk gennem et byråd bestående af rådmænd valgt af og blandt borgerskabet. Senere blev rådene selvsupplerende, sådan at rådmændene selv valgte, hvem der skulle indtræde i rådet. Derudover var købmændene organiseret i gilder, der var religiøse sammenslutninger med varetagelsen af et kapel eller lignende i kirken som formål, men samtidig var en art interesseorganisationer. Håndværkerne havde indtil reformationen i 1536 også gilder, men disse blev gradvist erstattet af lavene, der endvidere havde ret til at udstede svendebreve og derved holdt tal på antallet af håndværkere i byerne. 8

9 Mere uformelt kunne andre grupper dog også have indflydelse. Kvinder kunne f.eks. opnå økonomisk magt gennem besiddelse af ejendom og ved at drive handel, men de kunne aldrig få del i den formelle autoritet i byernes råd, gilder eller lav. Et udtryk for bylivet og den dertil knyttede byidentitet var byseglene, der vandt frem fra 1100-tallet, og som gennem motiver afspejlede bykollektivet. Middelarkæologen Peter Carelli har demonstreret, hvordan byboerne ved overgangen fra 1100-tallet til tallet på samme måde brugte klædedragter, sko og smykker som kulturelle markører for at skabe sig position og personlighed over for bl.a. landbefolkningen uden for voldene. Den klassiske periode Omvæltninger Efter 800 års byudvikling var det danske bysystem ved middelalderens slutning i tallet færdigudbygget med det antal købstæder, som handelen mellem land og by økonomisk gav mulighed for. Derefter fulgte ca. 300 år, som man kan kalde den klassiske periode, hvor købstaden som bytype var slået fast, og hvor fortsatte justeringer af købstædernes funktioner fortrinsvis skete på grundlag af allerede givne rammer. I den klassiske periode opbyggedes det primatbysystem, som kendes til i dag, med København som en forholdsmæssigt meget stor hovedstad i forhold til landets øvrige byer. Perioden begyndte med afslutningen af Grevens Fejde og Reformationen i Lokalt havde tidens uroligheder sat sig spor tidligere, og allerede inden 1536 var der i en lang række byer gennemført lokale reformationer gennem oprør fra byborgerskabet. Det gjaldt f.eks. i Haderslev i 1525 samt for Viborg og Malmø i Da den katolske kirke faldt, forsvandt en lang række af dens symboler i bybilledet også. Klostrene blev nedrevet, og det samme gjorde adskillige kirker, og i tomrummet efter gejstlighedens tab af magt benyttede bystyret i byerne sig nu af lejligheden til at beslaglægge byggematerialer fra de nedrevne gejstlige institutioner såsom bly fra tagene og munkesten, der sidenhen kunne genbruges. 9

10 Haderslev i 1585, prospekt af Georg Braunius og Frans Hogenberg.. Byen havde tre byporte og var omkranset af et højt plankeværk. Selvom perioden begyndte voldsomt med krig og magtkampe, så fulgte der for flere byer i første omgang en fremgang i handelen. Blandt andet oplevede Aalborg en opblomstring pga. et omfattende sildefiskeri i Limfjorden og en omfattende studeeksport til Tyskland, og fra 1600-tallet fik byen mere eller mindre monopol på udskibning af korn til Norge. Ribe blev fra slutningen af 1400-tallet midtpunkt i et eksporteventyr med danske stude og okser. En lignende opblomstring oplevede Helsingør også især efter opførelsen af Kronborg i 1576 som følge af den handel, der fulgte med de skibe, der lagde til for at betale Øresundstold. Odense var i 1500-tallet fortsat centrum for Fyn og havde derfor en stor oplandshandel og desuden en velhavende byadel, og de østjyske byer Randers, Århus og Horsens blev i samme århundrede vigtige havnebyer for handel ad søvejen. Opblomstringen varede dog kun til 1600-tallet, hvor krigene med Sverige og tabet af Skåne i 1658 betød en hård udplyndring af byerne og en deraf følgende svækkelse i byernes skattegrundlag. Byernes handel med udlandet blev nu stærkt begrænset, og den blev fra nu i stedet præget af store og små købmænds lokale handel med det nære opland. 10

11 Provinsbyernes krise Da Frederik 3. i 1660 greb magten og indførte enevælde, forstærkedes provinsbyernes krise, idet der nu begyndte en massiv overførsel af ressourcer fra periferien til rigets centrum, København, hvor al udenlandshandel nu også blev koncentreret. Som enevældens magtcentrum oplevede København en voldsom vækst på bekostning af provinsens byer, og da portkonsumtion dvs. told på varer, der førtes ind i købstæderne gennem byportene blev indført i 1670erne, kunne kongemagten tjene på varestrømmene ind og ud af byerne. Begyndelsen var lagt til et såkaldt primatbysystem med København som en altdominerende by ikke mindst på grund af sin størrelse, der i 1672 var på indbyggere og dermed var 10 gange større end i den næststørste by Aalborg, men også økonomisk. Eksempelvis har byhistoriker Søren Bitsch Christensen dokumenteret, hvordan København i betalte lidt mindre end de øvrige sjællandske og mønske købstæder tilsammen i skat, mens tallet for konsumtion i midten af 1700-tallet var steget til mere end fem gange så meget som disse købstæder, hvilket afspejler varestrømmenes omfang ind og ud af København. Byskatter 1596/ i byer fordelt efter landsdel. Figuren efterlader ingen tvivl om, at vejen gik mod et primatbysystem, hvor København i kraft af sin størrelse havde den højeste skatteevne. Kilde: Christensen, Søren Bitsch (red.): Den klassiske købstad, 2005, s

12 Landets øvrige byer forblev små og var udtryk for det, som den hollandske historiker Jan de Vries har kaldt en manglende demografisk urbanisering, idet de danske købstæder i og 1700-tallet ikke oplevede nogen nævneværdige ændringer i befolkningstallet. Købstæderne stagnerede og faldt helt uden for udviklingen i det øvrige Europa, hvor de Vries har fastsat en bydefinition på mindst indbyggere, der i Danmark kun kunne opfyldes af København. De små danske købstæder er tilmed lettere sarkastisk blevet betegnet som teglhængte landsbyer med ret til at brænde brændevin, hvilket er en bemærkning, der afspejler deres ubetydelighed. Selvom København oplevede et vækstboom, mens bykrisen i provinsen stod på, så var det ikke sådan, at der ikke blev gjort forsøg på at sætte skub i en urbanisering i provinsen. Særligt under Christian 4. i 1600-tallets første del blev der grundlagt nye købstæder. Blandt andet grundlagdes Christianshavn i 1619 som et forsøg på at skabe en international handelsby i tilknytning til København, og i Skåne og Sydnorge grundlagdes henholdsvis Kristianstad i 1614 og Kristiansand i 1641 som fæstningsbyer, der begge stadig i dag fremstår med mange symboler fra Christian 4.s tid. Frederik 3. grundlagde i 1650 fæstningsbyen Fredericia, der er et godt eksempel på, at de nye byer ofte manglede et økonomisk grundlag for deres eksistens og alene havde bestemte institutioner som deres grundlag. Fredericia eksisterede først og fremmest pga. den militære tilstedeværelse, men manglede samtidig pga. nærheden til Vejle og Kolding et opland at handle med. Bykrisen varede frem til afslutningen af Store Nordiske Krig i 1721, men i mellemtiden nåede København at få et stærkt fodfæste som hovedstad for det, som historikeren Michael Bregnsbo har kaldt det danske imperium bestående af Danmark, Norge, Slesvig-Holsten, de nordatlantiske besiddelse og tropekolonierne, hvilket blev synliggjort gennem pragtbyggerier. Opførelsen af monumentale bygninger såsom Rosenborg og Rundetårn var allerede påbegyndt under Christian 4. og kulminerede 12

13 under enevælden, hvor kronen på værket blev det første Christiansborg, der blev opført Det fremstod på den tid i pragt og kunstnerisk udsmykning som Nordens Versailles og stod sådan frem til branden i Pontoppidans prospekt af København i Pragtpaladset Christiansborg ses til højre for midten, hvor også Børsens snoede spir kan anes. Da Store Nordiske Krig var slut i 1721, fulgte der 80 års fred, og det gav igen købstæderne mulighed for at udvikle sig. Samtidig gennemgik samfundet forandringer såsom landboreformerne fra og med 1780 erne, og i byerne udvidedes borgernes indflydelse på byens styre i 1790erne. Det skabte en fremgang, der dog blev afbrudt af Englandskrigene , men bagefter fortsatte den et godt stykke ind i 1800-tallet, hvor industrialiseringen siden for alvor satte skub i urbaniseringen. Købstædernes styre og økonomi Selvom alle købstæderne som nævnt manglede en demografisk urbanisering og derfor i almindelighed forblev små i forhold til det øvrige Europa, så har historikeren Ole Degn påvist, at bysystemet fra 1550 til 1700, hvad angår økonomiske styrkeforhold, til gengæld var hierarkisk opbygget. Han har kunnet konstatere, at jo større de ganske vist små byer var, jo større var deres konsumtionsindtægter målt pr. indbygger. Samtidig var de byer, der var grundlagt efter Reformationen, og som tidligere nævnt hovedsageligt var opstået omkring bestemte institutioner, svage merkantile centre. 13

14 Diagram over byernes gennemsnitlige konsumtionsindtægter målt i rigsdaler pr. indbygger i årene Tendenslinjen viser, at tallet pr. indbygger generelt steg, jo større byerne var. Rød: Byer anlagt efter Reformationen. Grøn: Landsdelscentre. Kilde: Christensen, Søren Bitsch (red.): Den klassiske købstad, 2005, s. 18. Med undtagelse af Danmarks første fabriksby Frederiksværk, der blev grundlagt i 1750erne, manglede købstæderne i almindelighed en funktionel specialisering og en tidlig form for industri i stil med den, der på europæisk plan ofte gjorde byer udsatte over for politiske og sektorøkonomiske konjunkturer, og det forklarer byernes uforanderlighed i perioden. Der var ikke noget, der for alvor kunne skubbe befolkningstallet i byerne i den ene eller anden retning. Til gengæld begyndte havnebyerne, der via søvejen lå som del af et netværk, at opleve en vækst i skibsfarten fra slutningen af 1700-tallet. Med et mere differentieret sejladsmønster og fra 1790erne en øgning i korneksporten oplevede byer som Randers, Helsingør og Aalborg en fremgang, og i Slesvig-Holsten var fremgangen endnu mere mærkbar i Altona, Flensborg, Aabenraa og Sønderborg. Købstæderne havde fortsat et selvstyre bestående af magistrater, som det havde været tilfældet siden middelalderen, men i 1680 erne, altså under enevælden, skete der indskrænkninger, idet kongemagten nedbragte antallet af magistrater og samtidig fik 14

15 eneret på at udnævne alle embedsmænd og blandt dem byfogeden, der både fungerede som borgmester og politimester. Først fra 1797 fik eligerede borgere øgede bemyndigelser bl.a. gennem muligheden for at deltage i kommissioner, hvoraf særligt havne- og senere skolekommissionerne var af vigtighed. Senere udbyggedes selvstyret i 1838 under Stænderforsamlingerne. Antallet af byer og deres størrelse Bykrisen kan direkte aflæses i tidens opgørelser over befolkningstallet. I tabellen nedenfor ses dét i 1672 bl.a. hos en by som Ribe, der i midten af 1500-tallet havde været landets næststørste by jf. den tidligere viste tabel 1, men som nu lå nr. 9 og nu ikke engang havde halvt så mange indbyggere som i 1500-tallet. Derudover ses det, hvordan København med sin størrelse begyndte at indtage en førerposition som rigets hovedstad og som den enevældige konges residensby. Se Tabel 2. Tabel 2: De 10 største byer i 1672 København Aalborg 4181 Helsingør 4033 Odense 3808 Århus 3474 Viborg 2704 Roskilde 2196 Randers 2036 Ribe 1939 Nakskov 1920 Mens middelalderen havde været en periode med omfattende bydannelser, så sås i den klassiske periode kun de 12 købstadsgrundlæggelser, som Christian 4. og Frederik 3. iværksatte i det nuværende Danmark samt i Skåne, Norge og Slesvig-Holsten. Til gengæld betød indførelsen af konsumtion i 1670 erne en udvidelse af det administrative bybegreb, idet nogle byer uden købstadsstatus også blev omfattet af konsumtionsbestemmelserne. Det gjaldt f.eks. de sønderjyske flækker, og blandt dem kan man nævne Højer, Løgumkloster og den nyanlagte herrnhutterkoloni Christiansfeld. 15

16 Flækker som disse befandt sig administrativt på et mellemstadie, hvor de var for små til at blive rigtige købstæder, men for store til at være landsbyer. Også den nordjyske Fladstrand, der først i 1818 blev købstad under navnet Frederikshavn, blev omfattet af konsumtion og agerede længe før 1818 oftere og oftere som en egentlig købstad, hvilket svækkede den nærliggende Sæby. En række søfartssamfund såsom Dragør, Tåsinge og Bornholm uden for købstædernes og flækkernes rækker oplevede samtidig en øgning i handelen som følge af 1700-tallets fremgang for skibsfarten. Primatbysystemet med de mange små byer og den ene store hovedstad blev aldrig for alvor udfordret. Selvom f.eks. oprettelsen af De Rådgivende Stænderforsamlinger i 1834 kunne ses som en decentralisering, så kom placeringen af stænderforsamlingerne i småbyerne Roskilde, Viborg, Slesvig og Itzehoe ikke for alvor til at bryde med København som magtens centrum. Ved Grundlovens indførelse i 1849 var der da heller ingen tvivl om, at København skulle være hjemsted for Rigsdagen og regeringen og dermed fortsat skulle være rigets hovedstad, ligesom byen hidtil havde været det under enevælden. Byrummet I den klassiske periode var byrummet i danske købstæder fyldt med symboler på kongens, byens og torvets ret. Synlige redskaber såsom træhesten, galgen, gabestokken og halsjernet opsat ved byportene og på torvene fortalte de tilrejsende og byernes indbyggere, hvad skæbnen ville blive, hvis man brød byernes torveorden. Det sås de fleste steder indtil 1700-tallet, nogle steder længere. Byportene var ofte monumentale, men havde på lignende måde mest en symbolsk betydning som markører af byernes rettigheder over for oplandets bønder, for sammen med voldene havde de ikke længere nogen militær betydning, og ofte var de slet ikke opført i sten, men i træ. Også for den stadig stærkere kongemagt blev byportene et symbol. På Flensborgs Nørreport stod f.eks. Christian 4.s valgsprog Regna firmat 16

17 pietas gudsfrygt styrker rigerne, og denne markering af kongemagtens betydning for byerne blev siden konkret under enevælden, da portkonsumtion indførtes i 1670erne. I periodens begyndelse skabtes et byrum bl.a. præget af de huse, der blev opført af genanvendte munkesten, granit og bly fra byernes kirker og klostre, der forsvandt efter Reformationen. Bevarede eksempler på det er bl.a. Tøjhuset i København og Karnapgården i Viborg, hvor man genfinder synlige religiøse spor i murværket. Nogle steder betød Reformationen også, at flere kirkegårde forsvandt, og i stedet gav deres areal plads til nye torve. Noget andet, der i tiden også forandrede byrummet og bybilledet, var voldsomme bybrande, som fjernede de ældst bevarede af middelalderens huse. I 1690 nedbrændte eksempelvis halvdelen af Hobro, og den samme skæbne fik Skive i 1725 og Viborg i Da København i 1728 blev ramt af den bybrand, der siges at have været den næststørste i en europæisk storby nogensinde, var ilden først slukket efter tre dage, og da havde en femtedel af københavnerne mistet deres hjem. Bybrandene skyldtes ofte, at mange så stort på forbuddet mod stråtækte huse, der forøgede brandfaren dramatisk. Interessant er det bybillede, der gennem et omfattende nybyggeri opstod efter brandene. I København kan man eksempelvis i dag endnu se de farverige såkaldte ildebrandshuse i tre etager på Gråbrødre Torv. Livet i byerne Ifølge sociologen Gideon Sjoberg lignede de førindustrielle byers bosætningsmønster en skydeskive med de rigeste og højborgerskabet fortættet i centrum og med stadig fattigere indbyggere jo længere, man fjernede sig fra centrum. Det mønster kan ved et kig i Scandinavian Atlas of Historic Towns også overføres til en dansk sammenhæng, hvor den øverste handelsstand boede ved torvet og i omkringliggende gader, mens mindre købmænd og håndværkere boede længere ude, og ufaglærte arbejdere og tjenestefolk boede helt ude i byens yderkant. Kun to steder blev mønstret brudt som følge af et behov for let tilgængelighed, nemlig ved havnen, hvor der boede mange søfolk og fiskere, og ved byportene, hvor der boede mange købmænd, der ville være tæt på varestrømmene, når de kom ind ad byportene. 17

18 Bykrisen skabte et behov for et sammenhold mod krisens trusler mod købstæderne, og det sås i en særlig lokalpatriotisme og borgerkultur, der bl.a. gennem læsning af lokale digteres tekster hyldede en blomstrende og mere glorværdig fortid, der var fjern fra den aktuelle smertelige miserable bykrise. En sådan digtlæsning kunne kun finde sted, fordi byernes borgerskab var overlegent over for det øvrige samfund hvad angår læse- og skriftkyndighed. Det vides eksempelvis, at knap halvdelen af alle købstadshjem i tallet havde en bogbestand, og i Aalborg vides det, at hver anden af de hjem, der var i besiddelse af bøger, også havde bøger på tysk og enkelte også på hollandsk. Som den mest talstærke erhvervsgruppe satte håndværkerne deres præg på købstæderne gennem lavene, der var nogle af de vigtigste organer for bykulturens vedligeholdelse, men håndværkerstandens stærke selvbevidsthed, der havde varet siden lavssystemets indførelse i middelalderen, lagde imidlertid ofte op til en konfrontation med enevældens normer. Gennem to forordninger i 1681 og 1682 søgte kongemagten at begrænse lavenes selvstændighed, og det kongeligt udnævnte bystyre blev indsat som kontrolinstans over for lavene, der dog ikke lod sig knægte. De udstedte forsat helt frem til 1857 svendebreve og næringsbreve og havde derved fuld kontrol over, hvem der blev optaget i håndværkerstanden, og i bybilledet gjorde de sig ved festlige lejligheder bemærket gennem processioner. Borgervæbningssoldat i Assens fra

19 Trods det trængte enevældens kultur langsomt ind i andre dele af bylivet, hvor borgerskabet trak i kongens klæder. Da man eksempelvis i 1801 indførte borgervæbninger som led i forsvarsordningen under Englandskrigene, blev korpsene trods en minimal militær betydning organiseret efter en militaristisk rangordning med påbud om uniformering. På samme tid blev det kutyme, at byfogeden i sin egenskab af politimester også bar enevældens uniform, ligesom Frederik 6. fra 1804 gav fortrinsret for militærets underofficerer, der også var uniformsbærere, til at besidde stillinger som rådstuetjener, graver, bedemand, arrestforvarer og politibetjent. Kendemærket for borgerskabets forskellige grupper blev derved udstukket af enevælden, og resultatet blev en offentlighed, der under den sene enevælde i 1800-tallets første halvdel udstillede en kongetro patriotisme. Den moderne by Demografisk urbanisering Moderne tid betegner perioden efter 1840, hvor den såkaldt moderne by blev skabt gennem en proces, der som et resultat af industrialiseringen byttede rundt på rollerne mellem land og by. Hvor byerne hidtil havde været små, og hovedparten af befolkningen havde boet på landet, så kom byerne i den moderne tidsalder til at dominere billedet som hjemsted for størstedelen af befolkningen. Benævnelsen moderne by betegner imidlertid ikke én bestemt bytype, for i moderne tid har ikke kun købstæder været defineret som byer, da også andre og nye byer som følge af industrialiseringen opstod og fik betydning. I 1840, da perioden begyndte, var Danmark stadig et udpræget agrarsamfund, hvor de fleste mennesker boede på landet. Blot 20 procent af befolkningen boede på den tid i byerne, hvor de ofte var stuvet sammen inden for byernes endnu bestående volde eller hegn på et begrænset areal, der ikke gav meget lys og luft. 19

20 Antallet af byer og deres størrelse i De små danske byer befandt sig dog i en slags venteposition, inden alt forandredes. Snart blev der med investeringer i infrastruktur såsom forbedringer af købstadshavne og anlæg af landeveje skabt grundlag for en øget handel og en begyndende industrialisering. Den samlede befolkning voksede også. I 1849 indførtes Grundloven, og med den kom også et mere liberalt økonomisk syn, der ikke længere gav plads til købstædernes monopol på handel og håndværk, og det ledte i 1857 til vedtagelsen af næringsfrihedsloven. Dermed forsvandt købstædernes økonomiske privilegier, og købstadsstatussen begrænsedes til nu blot at have indflydelse på købstædernes administration og styre, hvorfor grundlaget for voldes og hegns markering af skellet mellem land og by forsvandt. Med voldenes fald kunne købstæderne med ét brede sig ud på markerne uden for voldene, hvilket skulle vise sig afgørende for at skabe plads til den øgede befolkning, der under industrialiseringen begyndte at vandre fra landet til byerne. De første brokvarterer sås i København fra omkring 1850, hvor Nørrebro og Vesterbro begyndte at skyde op, og siden kom lignende brokvarterer med lejligheder i karréejendomme til i provinsbyerne fra 1880erne og 1890erne. De første jernbaner blev anlagt mellem Altona og Kiel i 1844 i rigets sydligste del og dernæst mellem København og Roskilde i Fra 1860erne steg anlægsaktiviteten i jernbaner dramatisk, og det var også en vigtig faktor i byernes vokseværk. For f.eks. en 20

Dansk byudvikling 1950-2000 i lyset af byplanlægning, boligpolitik og byfornyelse

Dansk byudvikling 1950-2000 i lyset af byplanlægning, boligpolitik og byfornyelse Dansk byudvikling 1950-2000 i lyset af byplanlægning, boligpolitik og byfornyelse Paper, Det 27. Nordiske Historikermøde, 11.-14. august 2011 i Tromsø. Af Kristian Buhl Thomsen, ph.d.-studerende, Institut

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere

Vejens Design. Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Vejens Design Henrik Skouboe Bystrup Arkitekter og Designere Skagen Forventet trafikvækst 2007-2022 Hirtshals Hjørring Hanstholm Basis vækst Høj vækst Meget høj vækst Frederikshavn (15-30%) (30-45%) (Over

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser

Boligunderskud har økonomiske konsekvenser Notat Boligunderskud har økonomiske konsekvenser En analyse foretaget af DAMVAD og Dansk Byggeri viser, at hvis der ikke bygges boliger i byerne til de mange, der ønsker at flytte dertil, vil hele Danmark

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær

KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499. Af Lars Kjær KØBENHAVNS SOCIALE TOPOGRAFI 1400 1499 Af Lars Kjær KØBENHAVN CA. 1500 OLUF NIELSENS KORT Hvilke forskelle og ligheder eksisterede der imellem indbyggerne i forskellige områder af byen? SOCIALTOPOGRAFISK

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart

Det tredje spor. Nørre Aaby og Middelfart Det tredje spor Nørre Aaby og Middelfart LILLE- BÆLT 1 Jyllandsvej AULBY MIDDELFART Bogensevej Bogensevej Staurbyvej 2 Langagervej Hovedvejen 3 Aulbyvej Aulbyvej sti Højagervej Timsgyden Hedegårdsvej Langgyden

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier

SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier SPOR I BYEN byarkæologi - ved hjælp af historiske kort, stik, fotografier Forelæsning den 14. februar 2013 Lektor Lars Nicolai Bock Platform for Arkitektonisk Kulturarv Rom - byarkæologi tolkning af spor

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Hvorfor flytte til Fyn?

Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn? Hvorfor flytte til Fyn i stedet for til f.eks. Sjælland eller Jylland? Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN Folk siger altid, at de vil bo i nærheden af NATUREN

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER

Beretning TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Beretning om TILSKUD TIL RETSHJÆLPSINSTITUTIONER Afgivet af Civilstyrelsen i april - 1 - Reglerne Som led i implementeringen af reformen vedrørende blandt andet fri proces og retshjælp, der er vedtaget

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Ledelse og medarbejdere

Ledelse og medarbejdere Seneste opdatering 26. 21. september februar 2013 2014 Seneste opdatering 26. september 2014 Ledelse og medarbejdere Hovedkontor Slotsmarken 11 2970 Hørsholm Tlf.: 7024 2900 E-mail: info@d-i.dk Navn Titel

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt. J.nr. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 421 Offentligt J.nr. j.nr.. 09-105958 Dato : 16. juni 2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 421 af 10. juni 2009. (Alm.

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Sværest at finde praktikplads på Sjælland

Sværest at finde praktikplads på Sjælland Sværest at finde praktikplads på Sjælland I oktober manglede mere end. elever en praktikplads i en virksomhed. Lidt over halvdelen af de unge er dog i skolepraktik, hvilket betyder at de kan fortsætte

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50

Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014. Krigen 1848-50 Nr. 100 - Persillekræmmeren 2014 Krigen 1848-50 Krigen blev udkæmpet fra 1848 til 1850 mellem Danmark og tyske stater om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten. Hertugdømmerne var delvis selvstændige

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014

Baggrundsnotat om hovedstadsudligning. 30. september 2014 Baggrundsnotat om hovedstadsudligning Side 1 af 9 30. september 2014 Hvorfor afskaffe eller reducere hovedstadsudligningen? Der er et antal hovedbegrundelser for at afskaffe hovedstadsudligningen. Nogle

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen

Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020. Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Byindsatsen i Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Chefkonsulent Pernille von Lillienskjold Erhvervsstyrelsen Hvad står der i forordningerne? (1) Rammer i forordningerne: Mindst 5 pct. af regionalfondsmidlerne

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan

Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Borgernes holdning til bolig og bosætning I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning...3 1.1 Resumé...3 2 Bolig og bosætning...5 2.1 Boform...5

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre.

Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Byernes vækst og dynamik skabes indefra tilflytning betyder mindre. Vækstens Anatomi er kompleks. Resultater fra REG LABs projekt om vækstkilder i de mellemstore byer viser overraskende konklusioner. Knap

Læs mere

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland

Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland Den samfundsmæssige værdi af grænsependling mellem Danmark og Tyskland A n d r e s e n A n a l y s e Brit Andresen Andresen Analyse andresen.analyse@gmail.com Regionskontor & Infocenter region@region.dk

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel GRØN KLØVERSTI Den grønne kløversti 2,1 km Kort beskrivelse af den grønne kløversti Fra Brøndbyøster Torv går man under banen og langs med Nygårds Plads. Man går forbi Kulturhuset

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration 2015 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Lokalforhandlinger Tips og inspiration Lokalforhandlinger Tips og inspiration 2014 Det handler om dit job, din økonomi og din hverdag Kontakt din kreds, hvis du og kollegerne ønsker gode råd og inspiration før lønforhandlinger. Måske vil det

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Patienters oplevelser på landets sygehuse

Patienters oplevelser på landets sygehuse Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Patienters oplevelser på landets sygehuse Spørgeskemaundersøgelse blandt 26.045 indlagte patienter 2006 tabelsamling Enheden for Brugerundersøgelser

Læs mere

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK

ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK ALM. BRAND BANK - GUIDE TIL DIN NETBANK WWW.ALMBRAND.DK ALM.SUND FORNUFT ALM. BRAND ALM. BRAND NETBANK SÅDAN STARTER DU NETBANKEN Gå ind på hjemmesiden www.almbrand.dk Vælg Netbanken under Genveje nederst

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven www.børnogseksualitet.dk Bilag 1. Antal børnehaver i kommunerne I kolonne 1 er angivet alle de 98 kommuner i Danmark. I kolonne 2 er opgjort antal børnehaver i

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

586 Anmeldelser. en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen

586 Anmeldelser. en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen 586 Anmeldelser en svævende henvisning til fasthed og helhedsopfattelse som goder i sig selv. Dorthe Gert Simonsen SØREN BITSCH CHRISTENSEN (red.): Den Moderne By. Danske Bystudier 3. Århus 2006, Dansk

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Byplanlægning og erhvervsudvikling

Byplanlægning og erhvervsudvikling Byplanlægning og erhvervsudvikling Byernes styrkepositioner som regionale vækstmotorer Holger Bisgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Danmark Indhold Virksomhedslokalisering i en globaliseret verden

Læs mere

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt

Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 876 Offentligt SGHNAVN_uaar_p50 DRG SGH SGHNAVN 0312 1501 Gentofte Hospital 0312 2000 Hospitalerne i Nordsjælland 0312 3000 Sygehus Vestsjælland

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Erhvervsmarkedet i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Erhvervsmarkedet i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Erhvervsmarkedet i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

AARHUS ST RY. - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus

AARHUS ST RY. - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus AARHUS ST RY - Hvordan Aarhus er blevet til Aarhus Forrygende fortælling I Aarhus Story er det byens historie, det handler om. Den kronologiske udvikling fra byen opstod i Vikingetiden over middelalderens

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

København og Aarhus er ude af krisen

København og Aarhus er ude af krisen STORBYFEST København og Aarhus er ude af krisen Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 23. september 2014, 05:00 Del: facebook twitter Google+ Google+ Send mail Både i København og Aarhus er der

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Urbaniseringen i et globalt perspektiv

Urbaniseringen i et globalt perspektiv 284 8 Urbaniseringen i et globalt perspektiv 285 286 Sammenfatning Danmark er ikke alene om, at befolkningen flytter mod byerne, og Danmark er langt fra at være blandt de lande, hvor den største andel

Læs mere

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00

UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 UDFLYTNING Svenske erfaringer: Statslige job søger tilbage mod hovedstaden Af Peter Mulvany Tirsdag den 13. oktober 2015, 05:00 Del: Det kan blive svært for statsligt ansatte at gøre karriere, når de flytter

Læs mere

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt

Matas-butik Adresse Postnr. By Dato Tidspunkt Matas Trianglen Østerbrogade 72 2100 København Ø 10.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 142 2100 København Ø 18.08 12.00-16.00 Matas Østerbrogade 104 2100 København Ø 25.08 12.00-16.00 Matas Østerbro Centret

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere