Sammenfatning af rapporten
|
|
- Emil Nissen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sammenfatning af rapporten Der blev i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2011 i efteråret 2010 nedsat et hurtigarbejdende tværministerielt udvalg, som har haft til opgave at kortlægge udlændinges ret til og brug af danske velfærdsydelser. Udvalget har kortlagt både sociale ydelser og serviceydelser med fokus på de velfærdsydelser, som har et stort element af offentlig subsidiering betalt af de generelle skatter, og som er knyttet direkte til en borger. Kortlægningen skal danne grundlag for kommende overvejelser om i højere grad at basere adgangen til velfærdsydelser på optjeningsprincipper. Boks 1.1. Definition af et optjeningsprincip Med et optjeningsprincip menes, at en person gennem objektivt målbare kriterier for en aktivitet i en given periode optjener ret til en velfærdsydelse, og at retten til velfærdsydelsen i en periode vil være helt eller delvist begrænset eller omfattet af øget egenbetaling. Foruden erhvervelse af adgangen til en ydelse kan optjeningsprincipper anvendes i forbindelse med udmåling af ydelsens størrelse og bevarelse/generhvervelse af adgangen til ydelsen. Der er allerede tre former for optjeningskriterier i brug i dag: Bopæl og ophold, beskæftigelse samt forsikringsmedlemskab/bidragsbetaling. Optjeningsprincipper vil påvirke såvel udlændinge som danske statsborgere, idet det ikke er muligt at betinge adgangen til en velfærdsydelse på statsborgerskab alene. Denne virkning kendes også fra eksempelvis starthjælpen. Baggrunden for at undersøge, hvordan adgangen til de danske velfærdsydelser kan baseres på optjeningsprincipper, er til dels nogle eksempler, der var fremme i efteråret 2010 om arbejdstagere fra andre EU-lande, som efter kortvarig beskæftigelse i Danmark havde ret til dansk børnefamilieydelse til deres børn, der boede i et andet EU-land. Bl.a. på den baggrund blev et 2-årigt optjeningsprincip for børnefamilieydelsen indført, så der nu gradvist optjenes ret til ydelsen med bopæl/beskæftigelse i 2 år ud af 10 år. Der er allerede optjeningsprincipper forbundet med flere velfærdsydelser, især de sociale ydelser, og optjeningsprincipper er ikke et nyt fænomen i det danske velfærdssystem. Eksempelvis blev pensionens størrelse afhængig af bopælstiden i Danmark allerede i forbindelse med EF-medlemskabet i Den danske velfærdsmodel under pres af migration Man kan groft inddele de højtudviklede vestlige økonomier i tre velfærdsmodeller efter, hvordan de leverer, organiserer og finansierer velfærdsgoder, samt i hvilket omfang det offentlige, markedsmekanismer eller familie og sociale relationer er med til at opfylde samfundets behov. De tre velfærdsmodeller er: Den universelle model, den residuale model og den arbejdsmarkedsbaserede (korporative) model. Selvom ingen af de tre velfærdsmodeller eksisterer i deres reneste form, kan man i praksis tale om, at Danmark og de andre nordiske lande primært falder ind under den universelle model. Den universelle model er karakteriseret ved en omfattende offentlig sektor og et relativt højt skattetryk, da brugen af velfærdsydelser er afkoblet fra finansieringen, som sker gennem de generelle skatter.
2 Den danske velfærdsmodel indebærer en implicit forsikring for alle, og der er en relativ stor grad af økonomisk omfordeling. Modellen bygger på solidaritet over livsforløbet og på tværs af generationer, da der som udgangspunkt er lige adgang til velfærdsgoder for hele befolkningen, uden kobling til finansieringen. Modellen er samtidig afhængig af, at alle føler sig forpligtede til at bidrage økonomisk til velfærdsstaten efter evne, primært gennem beskæftigelse, og bygger på en implicit antagelse om, at folk lever i samme land stort set hele deres liv. Mens en dansk universel model kan fungere i et hypotetisk lukket system, er situationen anderledes udfordrende i en globaliseret verden, hvor ind- og udvandring påvirker sammensætningen af befolkningen, både hvad angår kompetencer og brug af velfærdsgoder. Globaliseringen kan derfor sætte den implicitte sociale kontrakt om finansiering af velfærdssamfundet under pres, når der i perioder af et livsforløb ikke betales skat, som er fundamentet for at finansiere velfærdsgoderne. Under visse antagelser (bl.a. fri bevægelighed af arbejdskraften, relativt generøse velfærdsydelser og begrænsede adgangskriterier til velfærdsydelser) kan et land med en universel velfærdsmodel i højere grad tiltrække indvandrere, der er tilbøjelige til at være på sociale ydelser. Dette vil ikke være økonomisk holdbart på lang sigt, da der vil opstå et voksende træk på ressourcerne, mens skattebasen vil blive mindsket. En begrænsning af adgangen til velfærdsydelser, f.eks. gennem optjeningsprincipper, kan således mindske presset på de offentlige finanser. Selvom Danmark som udgangspunkt falder ind under den universelle velfærdsmodel, er der imidlertid allerede adgangskriterier knyttet til mange velfærdsydelser både i form af optjeningskriterier og andre objektive kriterier, som eksempelvis har betydning for ydelsens størrelse. Det gælder især for de sociale ydelser. Til gengæld bruger Danmark ikke forsikringsordninger særligt meget i forhold til lignende lande (eksempelvis Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Holland). I flere af de lignende lande er det eksempelvis et krav, at man har indbetalt direkte til forsikringsordninger for f.eks. sygedagpenge og barselsdagpenge for at være berettiget til dem. Alligevel oplever andre lande også problemer med at finansiere velfærdsydelserne. Aktuelt arbejdes der i såvel Norge som Sverige med analyser af problemstillinger i forhold til den finanspolitiske holdbarhed. I Norge skal et udvalgsarbejde belyse, hvor økonomisk robust de norske velfærdsydelser er overfor ind- og udvandring, mens en svensk komité skal belyse de generelle forsikringsordninger ved sygdom og arbejdsløshed med henblik på større finansiel holdbarhed. Velfærdsydelser i rapporten Der kortlægges i rapporten omkring 120 velfærdsydelser, som dækker såvel sociale ydelser som serviceydelser. Der er taget udgangspunkt i velfærdsydelser, som er knyttet direkte til en borger. Det vil sige, at der ikke indgår velfærdsydelser som tilskud til f.eks. virksomheder eller institutioner, hvor forbruget ikke kan henføres til konkrete borgere. Generelt gælder et krav om lovligt ophold i Danmark for at kunne blive berettiget til en velfærdsydelse. Hertil kommer en række yderligere kriterier, som i forskelligt omfang er med til at målrette den konkrete ydelse. Rapporten beskriver relativt kortfattet formålet med de enkelte ydelser samt generelle adgangskriterier, mens regelgrundlaget for hver ydelse findes udspecificeret i bilag til rapporten.
3 For såvel de sociale ydelser som serviceydelserne findes der ofte ikke et etableret statistikgrundlag, som muliggør en opgørelse af forbruget fordelt på modtagernes oprindelse. På baggrund af diverse registre, analyserapporter mv. er der i rapporten imidlertid skønnet over forbruget på de enkelte ydelser. Især brugen af serviceydelser på det sociale område er imidlertid underbelyst. Sociale ydelser De sociale ydelser udgøres af kontante ydelser, som er indkomsterstattende eller tillægsydelser. Ud over lovligt ophold gælder der en række optjeningsbetingelser og øvrige objektive kriterier (f.eks. alderskrav og i nogle tilfælde også indkomstafhængighed) i forhold til retten til de sociale ydelser. De sociale ydelser behandles i rapporten under fire kategorier: 1) Midlertidigt indkomsterstattende overførselsindkomster som SU, kontanthjælp o.l., 2) permanente indkomsterstattende overførselsindkomster som bl.a. efterløn og førtidspension, 3) tillægsydelser indenfor det sociale område som børne- og ungeydelsen, boligsikring mv., og 4) sundhedsrelaterede tillægsydelser som eksempelvis tolkebistand i forbindelse med behandling. For de midlertidigt indkomsterstattende ydelser gælder der udover optjeningsbetingelser og øvrige objektive kriterier ofte nogle betingelser for at kunne bibeholde ydelsen. Det kan eksempelvis være den rådighedsforpligtelse, der påhviler starthjælps-, kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Et andet eksempel er den opfølgning, som en sygedagpengemodtager er underlagt. Modtagelsen af permanente ydelser er typisk forbundet med langvarige optjeningsperioder. Eksempelvis er der lange optjeningskrav baseret på bopæl for at modtage fuld førtidspension og folkepension. Der er allerede udbredt brug af optjeningsprincipper i forbindelse med de sociale ydelser både i forhold til adgang, udmåling og varighed af ydelsen. Optjeningsprincipper er altså ikke kun et fænomen i arbejdsmarkedsbaserede velfærdssystemer som Tyskland og Frankrig. Serviceydelser Serviceydelser omfatter i denne rapport sundhedsydelser, serviceydelser på det sociale område og ydelser på uddannelsesområdet. Serviceydelserne opdeles i rapporten i seks kategorier: 1) Sundhedsområder som sygehusbehandling, tilskud til tandlæge o.l., 2) børn og unge som eksempelvis dagtilbud og fritidshjem, 3) socialt udsatte som bl.a. familierådgivning og anbringelse af børn uden for hjemmet, 4) ældreområdet som hjemmehjælp, genoptræning o.l., 5) handicapområdet som eksempelvis ledsagerordning og pasning af nærtstående, og 6) undervisning som grundskole, gymnasiale uddannelser mv. For de fleste sundhedsydelser er der krav om klinisk faglig visitation af almen læge mv. Serviceydelserne på det sociale område er trangsbestemte efter visitation af kommunen. Adgangen til serviceydelser i forhold til sundhed og det sociale område er dermed oftest baseret på en mere subjektiv vurdering af behovet, dvs. på baggrund af visitation. Ydelserne på uddannelsesområdet er derimod reguleret direkte i diverse lovgivninger, herunder bl.a. Grundloven, der giver ret til fri undervisning i folkeskolen, Folkeskoleloven, lov om friskoler og private grundskoler, lov om uddannelsen til studentereksamen, universitetsloven mv.
4 Serviceydelserne under ét er generelt af universel karakter med fri og lige adgang uden eksempler på optjeningsprincipper. Juridiske overvejelser om optjeningsprincipper Den første forudsætning for at indføre eller styrke optjeningsprincipper for at modtage velfærdsydelser er, at der er juridisk råderum for en regelændring. I Grundlovens 75, stk. 2, fastlægges retten til hjælp fra det offentlige for den, som ikke kan ernære sig selv. Det er et mindstekrav, at et offentligt forsorgsvæsen sikrer enhver, der ikke kan klare sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre. I forhold til EU-retten er begreberne direkte og indirekte forskelsbehandling centrale i forbindelse med overvejelser om optjeningsprincipper. Både direkte og indirekte forskelsbehandling er som udgangspunkt forbudt, men indirekte forskelsbehandling kan i særlige undtagelsestilfælde retfærdiggøres, hvis det er sagligt begrundet og i øvrigt proportionalt. Princippet om ligebehandling begrænser mulighederne for at opstille optjeningsprincipper for EU-borgere, der ikke i samme grad rammer danskere. Mht. muligheden for at tage ydelser med til et andet EU-land (eksportabilitet) kan de sociale ydelser, der er kontante sikringsydelser (f.eks. sygedagpenge, pensioner, familieydelser mv.). tages med ud af landet under bopæl eller ophold i et andet EU-land. Hvad angår tredjelandsborgere har Danmark ratificeret en række multilaterale konventioner, f.eks. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der i forskelligt omfang har betydning for adgangen til at indføre optjeningsprincipper. Flygtninge udgør en særlig kategori af tredjelandsstatsborgere, for hvilke ligebehandlingsprincippet i FN's flygtningekonvention gælder. Endelig har Danmark indgået bilaterale aftaler om social sikring med en række andre lande. Da der gælder forskellige regelsæt for forskellige kategorier af personer, behandles EUborgere (herunder vandrende arbejdstagere og ikke-økonomisk aktive) samt borgere fra 3. lande og flygtninge separat i rapportens afdækning. Andre overvejelser i forhold til optjeningsprincipper Ved i højere grad at basere adgangen til velfærdsydelser på optjeningsprincipper, som sikrer tilknytning til det danske samfund, kan det danske velfærdssystem gøres mere robust over for migration, og skabe en tættere kobling mellem hvor længe man har bidraget til velfærdssamfundet (gennem skattebetaling) og anvendelsen af velfærdsydelser. Selv om særligt EU s regler begrænser det juridiske råderum, er der en række muligheder for at knytte rettighederne til velfærdsydelser sammen med øget brug af optjeningsprincipper. Da denne rapport er en kortlægning af de danske velfærdsydelser, opstilles der ikke konkrete muligheder for at indføre eller udvide brugen af optjeningsprincipper. Kortlægningen giver til gengæld indsigt i, hvordan rettighederne til en velfærdsydelse kan reguleres. Optjeningsprincipper kan betyde, at personer, som kommer til landet, gradvist optjener retten til at modtage den fulde ydelse i takt med øget tilknytning til landet et såkaldt pro rata princip.
5 Kortlægningen viser en særlig problemstilling, idet serviceydelser ofte er naturalydelser, hvor det ikke giver mening at modtage dele af ydelsen, f.eks. lægehjælp. Et udmålingskrav i forhold til serviceydelser kan derfor gå på graden af egenbetaling. Således at udlændinge (og danskere som har haft ophold i udlandet) på baggrund af eksempelvis ophold gradvist optjener en lavere egenbetaling eller højere tilskud, efterhånden som personen får tilknytning til det danske samfund. På områder, hvor der allerede i dag findes brugerbetaling, kan personer, der kommer til landet, eksempelvis starte med fuld egenbetaling og gradvist optjene en egenbetaling svarende til det, som gælder personer med fast tilknytning til landet. På områder, hvor der ikke er nogen egenfinansiering, kan en person, som kommer til landet, eksempelvis starte med en delvis egenbetaling og gradvis optjene retten til en fuldt finansieret ydelse. I forbindelse med overvejelserne om at udvide brugen af optjeningsprincipper baseret på tilknytning til landet skal udfordringen i forhold til den fremtidige mangel på arbejdskraft tænkes ind. Øgede krav til optjening af velfærdsydelser kan i visse tilfælde påvirke virksomhedernes muligheder for at rekruttere kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Det gælder særligt for de ydelser, der er midlertidige og er knyttet til ordinær beskæftigelse. Et eksempel er sygedagpenge, som i de fleste tilfælde udbetales som refusion til arbejdsgivere, der blandt andet via overenskomster kan være forpligtet til at udbetale løn under sygdom. Hvis der f.eks. kræves en opholdsperiode i Danmark, inden der kan udbetales sygedagpenge, vil en konsekvens være, at arbejdsgivernes omkostninger ved af anvende udenlandsk eller nyligt genindvandret arbejdskraft forøges. Dertil kommer, at optjeningsprincipper på en række områder vil øge den effektive beskatning for den udenlandske arbejdskraft i Danmark, og dermed isoleret set mindske de danske virksomheders rekrutteringsgrundlag. Også andre forhold kan have betydning for mulighederne for at indføre eller styrke optjeningsprincipper. Ud over, at der skal være juridisk rum for ændringen i forhold til EUretten og øvrig lovgivning, aftaler og konventioner, spiller de mulige administrative løsninger ind. Hertil kommer overvejelser om integrations- og mobilitetshensyn og andre relevante hensyn, eksempelvis socialpolitiske, uddannelsespolitiske og sundhedspolitiske hensyn.
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper
6. Overvejelser i forhold til at indføre eller styrke optjeningsprincipper Med en universel velfærdsmodel er Danmark mere udsat end mange andre lande i forhold til globaliseringen og migration. Ind- og
Læs mere1. Sammenfatning og afgrænsning af udvalgets arbejde
1. Sammenfatning og afgrænsning af udvalgets arbejde 1.1 Sammenfatning af rapporten Der blev i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2011 i efteråret 2010 nedsat et hurtigarbejdende tværministerielt
Læs mereOptjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes?
8. maj 2014 Optjeningskrav for børnecheck hvem påvirkes? Af Kristian Thor Jakobsen og Neil Gallagher For børne- og ungeydelsen ( børnecheck ) blev der i 2012 indført et generelt optjeningsprincip, således
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereFAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere
Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt
Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182 Offentligt Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forholds tale (det talte ord gælder) Tak formand og tak for spørgsmålet.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Finn Sørensen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og
Læs mereBilag 3. Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013. Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU?
Bilag 3 Interview med Ole Christensen, d. 21.11.2013 Adam: I korte træk - hvad er din holdning dansk medlemskab i EU? Ole: Jamen det har jeg en positiv holdning til. Altså de udfordringer vi står overfor
Læs mereFakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck
Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 140 Offentligt (01) Notat J.nr. 14-0062545 Den18. februar 2014 Person og Pension CFB/KHK Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck Der redegøres i afsnit
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget samt Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU-konsulenten EU-note Dato: 21. oktober 2016 Integrationsydelsen og EU-retten Denne
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereJeg vil gerne starte med at sige, at jeg forstår den bekymring, som er baggrunden for dagens samråd.
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 537 Offentligt J.nr. 13-0214847 Den 27. august 2013 Samråd i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Læs mereDen offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011
Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land
Læs mereOpholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet
Dato: 14-12-218 Ref.nr.: D18-122 Opholdskravet kan ikke begrundes i misbrug af dagpengesystemet Dette notat viser: - At antallet af tredjelandsborgere, der er i beskæftigelse i Danmark, er steget med næsten
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereH Ø R I N G O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S Danmark star@star.dk rnh@star.dk sfn@star.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø B E N H A V N K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8
Læs mereNye optjeningskrav i børne- og ungeydelsen. Forholdet til 883/04
Nye optjeningskrav i børne- og ungeydelsen. Forholdet til 883/04 lektor, ph.d Stine Jørgensen Dansk social sikring - Generel skattefinansiering - Personkredsregler der sikrer tilknytning til DK - National
Læs mereSocialudvalget SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Socialudvalget 2012-13 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 26. oktober 2012 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518
Læs mereTil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 03.01.2018 Høring over lovforslag om ændring af lov om social pension, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
Læs mereMEDARBEJDERE I UDLANDET
MEDARBEJDERE I UDLANDET > En vejledning til virksomheder om social sikring ved udstationering og arbejde i flere lande inden for EU/EØS Denne vejledning gennemgår social sikringsreglerne ved udstationering
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om flygtninges optjening af førtidspension
Beslutningsforslag nr. B 80 Folketinget 2011-12 Fremsat den 17. april 2012 af Martin Henriksen (DF), Karina Adsbøl (DF), Bent Bøgsted (DF), René Christensen (DF), Christian Langballe (DF) og Karin Nødgaard
Læs mereSamrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser til EU-borgere
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 64 Offentligt 26. oktober 2015 J.nr. 15-2350749 Ejendomme, Boer og Gæld LH Samrådsspørgsmål A, B og C om optjeningsprincipper og velfærdsydelser
Læs mereFremtidens velfærd vores valg
Resumé 7. december 2005 Fremtidens velfærd vores valg Udfordringerne fra den ændrede befolkningssammensætning, fra velstandsstigningen og fra globaliseringen giver nye muligheder for velfærdssamfundet,
Læs mereDANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001
DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget og Beskæftigelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 2. februar 2017 Kontaktperson: Lotte Rickers Olesen Lokal
Læs merePensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.
Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail
Læs mereTo streger under facit Nyt kapitel
To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset
Læs mereAMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mere4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser
4. Kortlægning af adgang til danske velfærdsydelser I: sociale ydelser 4.1 Oversigt over sociale ydelser og optjeningsprincipper Sociale ydelser udgøres af kontante ydelser. Disse ydelser kan enten udgøres
Læs mereForslag. Lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale
Til lovforslag nr. L 166 Folketinget 2018-19 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. marts 2019 Forslag til Lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges
Læs merePct = Erhvervsfrekvens, pct.
Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 201 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 27. marts 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 16. januar
Læs mereBetænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed
MINISTERIET FOR FLYGTNINGE INDVANDRERE OG INTEGRATION Betænkning om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens sikkerhed Februar 2009 Indhold 1. Indledning 12 1.1 Baggrund
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social pension
Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereDet indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,
Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014.
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2014. Udlagt på hjemmeside marts 2014. Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereAktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.
Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social pension
2014/1 LSF 79 (Gældende) Udskriftsdato: 5. januar 2017 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligudvalget UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 928 Offentligt Ministeren Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereNordisk Konvention om social sikring. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,
Nordisk Konvention om social sikring Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender reglerne
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social pension
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 (2. samling) Fremsat den 3. juli 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler
Læs mereSocial sikring side 1
Social sikring side 1 Indhold 0.11 Beboelse (boligplacering af flygtninge)... 2 5.68 Førtidspension med 50% kommunal medfinansiering... 3 5.69 Førtidspension med 65% kommunal medfinansiering... 4 5.70
Læs mereAMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm
AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus
Læs mereForslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse. med henblik på visse former for beskæftigelse foretages
Udlændingeafdelingen Kontor: Udlændingekontoret Sagsbeh: Kristoffer Aagren Sagsnr.: 2014-966-0039 Dok.: 1088469 U D K A S T Forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om udlændinges adgang til opholdstilladelse
Læs mereNotat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen fra 2007 og 2012
Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 ULØ Alm.del Spørgsmål 35 Offentligt Notat om grænsependlerproblematikken Beregning af Aabenraa Kommunes socioøkonomiske merudgifter ved finansieringsomlægningen
Læs mereTabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,
3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i
Læs mereAnalyse 19. marts 2014
19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
Læs mereNettobidrag fordelt på oprindelse 1
Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette
Læs mereNy måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb
Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side
Læs mereNORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING. Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige,
NORDISK KONVENTION OM SOCIAL SIKRING Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, som efter ikrafttrædelsen af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) anvender de europæiske
Læs mereAnalyse 3. april 2014
3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på
Læs mereStatus på reformer og indsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 3. november 2015
Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 3. november 2015 November 2015 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereBekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1)
Nr. 40 10. december 2004 Bekendtgørelse af Nordisk konvention af 18. august 2003 med Finland, Island, Norge og Sverige om social sikring 1) Den 18. august 2003 undertegnedes i Karlskrona, Sverige, en nordisk
Læs mereHøring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Initiativer mod rocker- og bandekriminalitet
Til Justitsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 26.9.2017 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige
Læs mereSociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark?
Sociale udgifter på tværs af OECD-lande hvor ligger Danmark? 9. oktober 2017 I den hjemlige debat kan man godt få indtryk af, at Danmarks sociale udgifter er verdens absolut højeste. En ny opgørelse af
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereEffekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1
Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside oktober 2016
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside oktober 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereAMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereArbejdskraft udfordringer og muligheder?
Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2018 inklusiv frister for genbehandling af sager efter lov om social service hjemvist fra Ankestyrelsen Udlagt på hjemmeside juli 2018 Emne Ansvarligt
Læs mereStigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 12, 24. juni 2011 Stigende andel virksomheder har dagpengemodtagere i aktive tilbud, side 1 20.000 udenlandske statsborgere arbejder i Danmark,
Læs mereMere velfærd kræver mere arbejde
Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i
Læs mereFlere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse
24. maj 2013 ANALYSE Af Malene Lauridsen & Karina Ransby Flere og flere udenlandske lønmodtagere trods faldende beskæftigelse Selv om beskæftigelsen generelt er faldet, er der i løbet af det seneste år
Læs mereØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag
Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på
Læs mereSagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune Udlagt på hjemmeside januar 2016
Sagsbehandlingsfrister på det sociale område i Faxe Kommune 2016. Udlagt på hjemmeside januar 2016 Emne Ansvarligt Serviceområde Generel sagsbehandlingsfrist Lov om social pension: Personligt tillæg og
Læs mereBudgetsammendrag
$''$,5 Budgetsammendrag 2019-22 0022 Jordforsyning 4.408-2.506 4.408-2.506 4.408-2.506 4.408-2.506 0025 Faste ejendomme 18.360-25.834 18.062-25.829 18.062-25.829 18.062-25.829 0028 Fritidsområder 7.036
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Dato: 19. november 2014 Opdateret notat om vandrende arbejdstageres rettigheder efter den lovgivning, der hører under Ministeriet
Læs mereSagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist
Sagsbehandler: DPLOMM Sagsnr. 710-2011-86176 Dokumentnr. 710-2014-207185 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 Arbejdsmarkedsområdet Hjælp til personer med kortvarige
Læs mereBilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser
Bilag D. Talgrundlag for udlændinges brug af velfærdsydelser D.1. Indledning og sammenfatning I rapporten analyseres mulighederne for at indføre optjeningsprincipper for EU/EØS-borgere, borgere fra 3.
Læs mereBemærkninger til forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L3
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 3.8.2015 Til Socialministeriet Beskæftigelsesministeriet og Ministeriet for udlændinge, integration og bolig
Læs mereAnalyse 24. juni 2012
Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige
Læs mereAMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland
AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus
Læs mereEURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER
i:\maj-2000\euro-hh.doc Af Henrik Hofman 29.maj 2000 RESUMÈ EURO OG SOCIALE SIKRINGSORDNINGER Dansk Folkeparti siger i deres ØMU-materiale, at Dansk velfærd er i fare, når sluserne mellem landene åbnes.
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 1-52
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 2007/0229(COD) 2.3.2011 ÆNDRINGSFORSLAG 1-52 Udkast til udtalelse Alejandro Cercas (PE439.114v01-00) Forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereBESKÆFTIGELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER
HORSENS KOMMUNE BUDGET 2017 1 BESKÆFTIGELSESUDVALGETS BEMÆRKNINGER Hovedoversigt 1.328.302.922kr. Politikområde Integration, forsørgelse Sygedagpenge, forsørgelse Kontanthjælp og revalidering, forsørgelse
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereFrederikssund Kommune Sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2014
Frederikssund Kommune Sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2014 Skemaet er opdelt efter den lovgivning, sagsområdet hører under. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Tilbud om vejledning og opkvalificering
Læs mereSagsområde Lovgivning Sagsbehandlingsfrist. Kontanthjælp Lov om aktiv socialpolitik 11 1 måned Engangshjælp Lov om aktiv socialpolitik 25 a 1 måned
Sagsbehandler: JMH Sagsnr. 710-2018-17828 Dokument nr. 710-2018-238985 Sagsbehandlingsfrister på det sociale område Godkendt af Byrådet 24. marts 2015 (opdateret i forbindelse med, at sager vedrørende
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015
Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet
Læs mereNotat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning
NOTAT Dato: 28. maj 2008 Kontor: Kontoret for Integrationspolitik J.nr.: 2007/5023-175 Sagsbeh.: JGB Notat om arbejdskraftindvandreres adgang til forsørgelsesydelser og andre tilbud efter den danske lovgivning
Læs mereSocial sikring under arbejde i udlandet. Arbejde i flere EØS-lande
Social sikring under arbejde i udlandet Arbejde i flere EØS-lande 2 Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. Denne pjece omtaler de regler,
Læs mereDet økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde
Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder
Læs mereFolketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 387 Offentligt Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00
Læs mereModtagere af kontanthjælp med handicap
Modtagere af kontanthjælp med handicap Analyser i blandt andet Socialpolitisk Redegørelse viser, at der er potentiale for, at flere mennesker med handicap kan blive en del af fællesskabet på en arbejdsplads
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereLangsigtede udfordringer
2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereUdlændinge- og Integrationsministeriet har den 16. marts 2018 sendt ovennævnte lovforslag i høring med frist den. 10. april 2018.
Udlændinge- og Integrationsministeriet DANSK FLYGTNINGEHJÆLP Borgergade 10, 3.sal DK-1300 København K Tlf: 3373 5000 www.flygtning.dk 10.04.18 Høring over udkast til forslag om ændring af lov om aktiv
Læs mereÆndret fra sagsbehandlingsfrist Genvurdering af klage i fagområdet 66 Alle 4 uger Ny Videresendelse til klageinstans 66 Alle 4 uger Ny
Frederikssund Kommune Sagsbehandlingsfrister på det 2014 Sundhedsudvalget Lov om social service Ansvarligt fagchefområde Generel Bostøtte - voksne 85 Social- og Borgerservice 4 uger* 1 måned Handicaphjælpsordning/BPA
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken
Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag
Læs mereNyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.1.2019 COM(2019) 53 final 2019/0019 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om indførelse af beredskabsforanstaltninger inden for koordinering
Læs mereEn sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse
En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mere