ISSN: LYKEION 11 LYKEION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISSN: 1602-9259 LYKEION 11 LYKEION"

Transkript

1 ISSN: LYKEION nyt 11 LYKEION DANTERMcentret, Bernhard Bangs Allé 17 A, DK-2000 Frederiksberg T: , Fax: Juli 2003, redaktion: Mogens Ehrich Dette nummer indeholder bl.a. materiale fra workshop d. 30. april 2003 om datamodellering OBS: Torsdag d. 18 september er der ny workshop ved Carl Chr. Lassen: Rationaliseringens sprog - ca kl. 14, præcis tid og sted meddeles Abstract: Min observation er, at vi har oplevet en masse 'tre bogstavs navne' på metoder, principper, filosofier etc. igennem de seneste 25 år, der er dukket op, prædiket om, og forsvundet i glemslen igen. Hver gang man har set det nye lys, og har kigget det i kortene, så er det 'gammel vin' på nye flasker i nye indpakninger. I grund og bund drejer det sig om at sammensætte og strukturerer de fire grundlæggende elementer på en hensigtsmæssig måde: Lav noget, Kontroller det, Flyt det og Opbevar det. (Nyd både bogstavrim og rim: Make, Test, Move, Rest). Det er branche - u - specifikt! Det er 'prædikant' - u - specifikt! INDHOLD: Lise Borup: Modellering i logistikdomænet Side 2 Bodil Nistrup Madsen, Hanne Erdman Thomsen, Carl Vikner Resumé til brug ved workshop: Datamodellering og begrebsmodellering i terminologidomænet 5 Uddrag fra bog Viden om Viden, del 2 Forskning udgivet af DANTERMcentret 2002, side : Bodil Nistrup Madsen, Hanne Erdman Thomsen, Carl Vikner Computerstøttet opbygning af begrebssystemer Datamodellering og begrebsmodellering i terminologidomænet 8

2 Frederiksberg d NOTAT OM MODELLERING I LOGISTIKDOMÆNET v/lise Borup Inspirationen til at udarbejde et notat om logistik kommer fra højst forskellige kanter. Først og fremmest fra påvirkning af de problemer der er med modellering i byggeriet og fra det nyere initiativ 'Lean Construction' om byggeriets logistik. Men også fra påvirkningen af helt aktuelle begivenheder som krigen i Irak, der nu influeres af logistiske vanskeligheder eller forsyningsvanskeligheder. Der er to forskellige ordforklaringer på logistik i Gyldendals Fremmedordbog. Den første handler om ordets filosofiske betydning, og den anden om ordets mere praktiske betydning. Notatet handler om logistik i praktisk betydning, hvor ordbogen forklarer: 'højere forsyningstjeneste; beregningskunst vedr. flytning og forsyning af tropper'. Men det anbefales i høj grad at sætte sig ind i ordets filosofiske betydning, hvor Politikens filosofileksikon gør grundigt rede for logistikbegrebet, dets rødder og historie - herunder om logos og logik. Logistik set logisk og ontologisk ifølge Aristoteles Om logistik Logistik handler - ifølge ovenstående ordforklaring nr. 2 - om aktioner med flytning af ting/forsyninger i tid og rum. Dette involverer en stor mængde forskellige begreber hvoraf nogle er overordnede, og andre er mere underordnede. Uden en fungerende referenceramme for helheden af alle disse begreber og deres logiske og ontologiske sammenhænge, kan det være svært at organisere og holde styr på alle aktiviteterne og de ting som indgår i dem. Om den formale logik Efterfølgende om logikkens udvikling er baseret på kortfattede uddrag fra Jørgen Jørgensen 'Indledning til logikken og metodelæren' fra Uddragene blev brugt første gang i 'Notat vedr. tværfagligt seminar om begrebslæren bag moderne systemanalyse og systemkonstruktion' af , som blev fremlagt på første Lykeion møde i Dansk Standard d. 27. januar Udviklingen af logikken begyndte med den formale (eller formelle) logik i form af begrebs- eller navnelogikken hos grækeren Aristoteles ( f.kr.). Aristoteles erstattede Platons metafysiske eller overnaturlige idé-realisme med en begrebs-realisme baseret på begrebets iboende natur (eller tingenes væsen). Aristoteles forklarede eller definerede begreber som substans, klasser af slægter og arter, definitioner og egenskaber i sit arbejde med at udrede tingenes væsen. Egenskaber opdelte han i 9 hovedarter, der tilsammen med substansen udgør de 10 aristoteleske 'kategorier', som på en gang er de højeste begreber og de almeneste former for 'væren' eller 'eksistens'. Aristoteles 10 kategorier omfatter således en helhed af 'det værende' - en ontologi. SUBSTANS 1) Substans (Substans; Entitet; Eksistens; Sag; Objekt; Fænomen) EGENSKABER/PRÆDIKATER 2) Kvalitet (Kvalitet - ønskelig, verificerbar, målelig; Egenskabsværdier) 3) Kvantitet (Kvantitet, Måleenhed; Tal; Sum; Mængder) 4) Relation (Relation; Forbindelse; Reference; Association; Klasse/Klassifikation; Orden/Rækkefølge/Hierarki; Model; System etc) 5) Sted (Sted; Position/Lokalisering; Rum) 6) Tid (Tid; Tidspunkt; Periode; Varighed; Alder; Ældning) 7) Tilstand (Tilstand eller Konstitution - udfra iboende egenskaber som fx Materiale; Sanselige overfladekarakteristika; Vægt; Form; Struktur; Komposition mv) 8) Haven (Haven; Ejerskab; Ejendom; Penge; Kapital; Financiering mv) 9) Handlen (Handlen; Bevægelse; Aktion; Aktivitet; Proces; Produktion - inkl. Aktør/Agent ('Agency') som driver og indvirker på aktionen/processen mv) 10) Liden (Påvirkninger fra aktionen/processen på dens omgivelser/miljø inkl. 2

3 mennesker; Følelser) Efterfølgende gør Jørgen Jørgensen rede for de næste fire trin af logikkens udviklingshistorie, hvor 5 trin - ifølge Jørgen Jørgensen - udvikledes i begyndelse af 1900tallet i form af den symbolske eller matematiske logik (den gang kaldt for logistikken). Om begreberne i logistikdomænet Begreberne i logistikdomænet handler om aktioner/processer -> 9. Handlen med ting -> 1. Substans i tid -> 6. Tid og rum -> 5. Sted. Alle naturlige og menneskeskabte processer indebærer at tingene/substanser forandrer sig. I produktionsprocesser sker i reglen store forandringer i forvandlingen fra input til output. I flytteprocesser er der ofte ingen synlige tegn på forandringer, idet 'tingen' som flyttes er den samme set som input eller output - blot er den blevet ældre målt med flytningens varighed -> 6. Tid. For fordærvelige ting kan dette selvfølgelig have alvorlige konsekvenser, så jo kortere flyttetid jo mindre forældelse. Men en flytteaktion med fx mennesker (dyr og planter) kan være ufrivillig, hvor man bliver revet op med rode og har svært ved at komme over flytningen -> 10. Liden. Flytninger kan også betyde store forandringer af de steder -> 5. Sted, der flyttes fra og af de steder der flyttes til. Modellering af begreberne i logistikdomænet Efterfølgende eksempler på begreber i logistikdomænet og på begrebernes logiske og ontologiske relationer bør ikke betragtes som fuldt dækkende, men blot eksemplificeret for at give en idé om tankegangen. Der er ikke skelnet imellem logiske og ontologiske (berøring i tid og rum) relationstyper. 1. Substans Tingene/forsyningerne kan betragtes som -> 1. Substans. Tingene består af bestemte typer/arter/slags. Typerne kan være af en speciel slags eller en gruppe/samling af forskellige slags. Tingene - som substans - forvandles som input til output i aktionen/processen -> 9. Handlen. 2. Kvalitet Alle typerne af tingene -> 1. Substans har kvaliteter eller egenskaber -> 2. Kvalitet, hvoraf nogle har kvanticiferbare egenskabsværdier -> 4. Relation til -> 3. Kvantitet. Disse kvaliteter - som omfatter iboende egenskaber -> 7. Tilstand og deraf følgende relationsegenskaber som funktions- og reaktionsegenskaber/brugsegenskaber/ydeevner/kapaciteter (adfærd/performance) - forvandles i aktionen/processen -> 9. Handlen. 3. Kvantitet Alle typerne af ting/forsyninger -> 1. Substans er i x-antal eksemplarer -> 3. Kvantitet 4. Relation Nærværende eksemplificeres relationer mellem 2. Kvalitet og 3. Kvantitet - mellem 7. Tilstand og 2. Kvalitet - mellem 8. Haven og 3. Kvantitet - og mellem 9. Handlen og 10. Liden. Der er mange flere eksempler på relationer, idet fx 1. Substans har relationer til alle 9 egenskabskategorier. 9. Handlen har relationer til både 1. Substans, 2. Kvalitet, 3. Kvantitet, 5. Sted, 6. Tid, 7. Tilstand, 8. Haven og 10. Liden osv osv. 5. Sted Flytningen 9. Handlen foregår i rum eller steder, dvs at tingene flyttes fra et sted til et andet sted -> 5. Sted. Disse rum eller steder kan også - i visse situationer - betragtes som -> 1. Substans med specifikke egenskaber mht fast monterede redskaber og faciliteter for tingenes flytning, opbevaring eller placering -> 7. Tilstand 6. Tid Flytningen foregår i tid og drejer sig om bestemte tidspunkter og tidsperioder, dvs fra x tidspunkt til y tidspunkt -> 6. Tid. Flytningens varighed handler om -> 3. Kvantitet af -> 6. Tid 7. Tilstand Alle typerne af tingene har forskellige iboende egenskaber -> 7. Tilstand som fx kompositioner af forskellige

4 materialer og med -> 4. Relation til størrelser/rumfang og vægt/vægtfylde som kvantificerede egenskabsværdier -> 2. Kvalitet 8. Haven Flytninger kan være i forbindelse med køb og salg og deraf følgende nye ejerskaber af tingene - og i så fald om hvem der skal betale for flytningen -> 8. Haven. Ineffektive eller urationelle flytninger har en negativ effekt af værdien af den gavn mennesker kan have af flytningen i form af stigende priser på de flyttede ting -> 4. Relation til kvantificerbare priser -> 3. Kvantitet 9. Handlen Flytningen kan betragtes som en aktion, proces eller begivenhed -> 9. Handlen. Denne aktion er underkastet eller inkluderet vilkår af/fra agenter/aktører mv som driver og indvirker på aktionen. Disse agenter/indvirkere kan være hvad som helst (mennesker med deres intellekt, energi, maskiner/værktøjer mv) som samlet skaber aktionens vilkår. Flytningen foregår fx ved hjælp af 'flytteværktøjer' - redskaber/maskiner og mennesker (evt. dyr) hver for sig og i kombination dvs af agents som 'flytteværktøjer' og 'flytteaktører'. Alle typerne af ting/forsyninger - både som enkelttyper og som grupper af typer - må beskyttes af en beskyttelseskappe/emballage under flytningen. Emballagen har yderligere den funktion at skulle gøre flytningen lettere mht løft og transport, dvs at der udover agents som 'flytteværktøjer' og 'flytteaktører' er en 'agent' som emballage 10. Liden Flytteaktionerne -> 9. Handlen påvirker omgivelserne -> 10. Liden, idet der kan være mange forskellige belastninger af miljøet inkl. mennesker - idet fx påvirkninger af mennesker både handler om fysisk påvirkning og følelsesmæssig påvirkning. Flytteaktionernes overordnede formål og vilkår For de fleste ting gælder, at de flyttes flere eller mange gange i deres samlede livscyklus, dvs at der optræder flere eller mange aktioner med flytninger i tid og rum. Flytteaktionerne har - som regel - som formål at flytte tingene hen, hvor de skal bruges til et eller andet. Da tingene - set med menneskets øjne (inkl. visse religioner) - er skabt for at komme mennesker til gavn, er det klart at ineffektive flytteaktioner kan have en mere eller mindre direkte negativ effekt på værdien af den gavn, mennesker kan have af flytningen - fx stiger købsprisen på tingen, hvis købsprisen skal inkludere høje flytte- eller transportudgifter. Prisen for det færdige produkt vil også stige ved ineffektiv intern transport eller flytninger i forbindelse med de ting, som skal viderebearbejdes i fremstillingsprocesser eller produktion. Begrebet 'ineffektive flytninger' kan måske også siges at omfatte flytninger med store miljøpåvirkninger eller -belastninger -> 10. Liden. Derfor er kvaliteten af flytteaktioner af ting i tid og rum et vigtigt anliggende, og der er derfor udviklet logistiske værktøjer eller metoder for at gøre det nemmere at organisere og holde styr på flytteaktionerne (som inkluderer håndtering af materialer i mere eller mindre automatiseret industriel produktion). Nogle meget kendte metoder er oprindeligt udviklet i regi af det amerikanske forsvar (CALS-Computer Assisted Logistics System) og på de japanske bilfabrikker (Toyota Production System -> USA-Lean Construction). Der er også omfattende udviklinger af automatiserede transportsystemer som baseres på styring og kontrol ved hjælp af IT. 4

5 Datamodellering og begrebsmodellering i terminologidomænet Bodil Nistrup Madsen, Hanne Erdman Thomsen, Carl Vikner Institut for Datalingvistik, Handelshøjskolen i København I vores oplæg vil vi dels præsentere projektet CAOS (Computer Aided Ontology Structuring), som sigter mod at udarbejde et interaktivt værktøj til brug i forbindelse med opbygningen af ontologier 1 (begrebssystemer), dels redegøre for sondringen mellem datamodellering og begrebsmodellering. Computerstøttet opbygning af ontologier Et værktøj som CAOS vil være et uundværligt hjælpemiddel i forbindelse med den terminologiske analyse, som anvendes ved systematisk beskrivelse af begreber. En sådan beskrivelse og den deraf følgende afklaring af begrebsapparater og mulighed for entydig fastlæggelse af begreber er ikke kun vigtig i forbindelse med klassisk oversættelsesorienteret terminologiarbejde. Den er også en uomgængelig forudsætning for at kunne konstruere velfungerende IT-systemer til udførelse af informationssøgning, informationslagring og informationsudveksling. CAOS udfører begrebsmodellering på basis af en formalisering af karakteristiske træk og begrebsrelationer, som muliggør automatisering af nedarvningen af karakteristiske træk og forskellige inferenser vedrørende disse træk. Disse inferenser bruges til at udvikle metoder, som kan anvendes til støtte for terminologer ved opbygningen af begrebssystemer. Konceptet i CAOS går ud på, at når terminologen arbejder med opbygningen af et begrebssystem på grundlag af tekster om det pågældende faglige domæne, skal det være muligt for ham/hende at indtaste oplysninger om de forskellige begreber, efterhånden som de fremgår af teksten. Oplysningerne kan vedrøre begrebsbetegnelser, karakteristiske træk, relationer til andre begreber mm. For hver ny oplysning skal CAOS forsøge at indpasse oplysningen i den del af ontologien, der allerede er udarbejdet, idet brugeren gøres opmærksom på inkonsistenser og formelle fejl. CAOS-systemet skal arbejde sammen med den eksisterende terminologiske databaseapplikation DANTERM CBS, som tidligere er udviklet ved Institut for Datalingvistik på Handelshøjskolen i København. DANTERM CBS er derfor blevet udvidet med formaliseret information om begrebsrelationer og karakteristiske træk. Dette arbejde er baseret på en integrering af principper for formelle ontologier og traditionelle begrebssystemer. I CAOS-projektet har vi således udarbejdet en detaljeret struktur for en ontologisk database, og denne er blevet implementeret i ORACLE og forsynet med eksperimentelle data. Desuden har vi udarbejdet en række algoritmer til behandling af trækstrukturer og nedarvning i en relationel database, og en del af disse faciliteter er blevet implementeret i CAOS-systemet. I forbindelse med vores oplæg vil vi demonstrere nogle af faciliteterne i systemet. 1 Domænespecifikke ontologier og begrebssystemer har meget til fælles, eftersom begge beskriver begreber og deres relationer, men de er ofte forskellige med hensyn til formaliseringsgrad.

6 Datamodellering og begrebsmodellering Et særligt problem - der ikke er specifikt for CAOS-systemet, men som dog er blevet aktualiseret under vores arbejde med projektet - er sondringen mellem datamodellering og begrebsmodellering. Datamodellering 2 kan fx udføres ved hjælp af E/R-diagrammer, begrebsmodellering er derimod etableringen af begrebssystemer (eller ontologier). I mange arbejder behandles de to aktiviteter som en og samme ting. At dette ikke er tilfældet, og at det tværtimod er vigtigt at skelne, vil vi argumentere for i vores oplæg. Det er velkendt at det er umuligt at udarbejde en hensigtsmæssig databasestruktur, hvis man ikke er fortrolig med de centrale begreber i det domæne, som databasen skal dække. Viden om begreberne i et domæne udtrykkes ved hjælp af karakteristiske træk og oplysninger om relevante begrebsrelationer, som tilsammen danner basis for udarbejdelse af definitioner. Denne form for viden kaldes også semantisk viden. Begrebsrelationer repræsentere 3 s i begrebssystemer, og et eller flere begrebssystemer inden for et givet domæne udgør en begrebsmodel for domænet. Det er imidlertid meget vigtigt at understrege, at der ikke er nogen en-til-en korrelation mellem et begrebssystem (eller en ontologi) for begreberne i et databasedomæne på den ene side og databasestrukturen på den anden side. Dette gælder for en terminologisk database, som er baseret på viden om begreberne inden for terminologidomænet, men det gælder også for databaseapplikationer i andre domæner. Begrebssystemer og datamodeller har noget til fælles, men de er også forskellige fra hinanden. Disse forskelle er meget indlysende, når man sammenligner begrebssystemer med databasestrukturer i relationelle databaser (repræsenteret ved hjælp af entitets/relationsdiagrammer). Forskellene er måske lidt mindre indlysende - men stadig reelle - når man sammenligner begrebssystemer med objektorienterede datastrukturer, som fx strukturer beskrevet ved hjælp af EER (Enhanced Entity-Relationship modelling) eller UML (Unified Modelling Language). Entitets/relations-modellering bliver sommetider omtalt som semantisk modellering. Denne omstændighed bidrager måske også til den misforståelse, at begrebsmodellering skulle være ækvivalent med datamodellering. Imidlertid indeholder entitets/relations-diagrammer ikke semantisk information, dvs. karakteristiske træk og begrebsrelationer vedrørende de begreber, der ligger til grund for databasestrukturen. Ved beskrivelsen af Enhanced Entity-Relationship modellering bruges begreber som specialisering/generalisering, nedarvning af attributter, aggregering og komposition, hvilket måske også kan minde om de tilsvarende lingvistiske begreber: under-/overordning, nedarvning af karakteristiske træk og del-helheds-relationer. De begreber, der bruges ved datamodellering, adskiller sig imidlertid fra de begreber, der bruges ved begrebsmodellering. Diskussionen i vores indlæg er også motiveret af, at nogle omtaler en databases struktur som ontologien for den pågældende database. I et begrebssystem repræsenteres et begrebs karakteristiske træk ved hjælp af trækspecifikationer i form af attribut-værdi-par, jf. eksemplet i figur 1. Disse trækspecifikationer giver information om begrebets betydningsindhold. 2 3 I databaselitteraturen findes forskellige definitioner af datamodellering, men vi vil her bruge databasestrukturering og datamodellering som synonymer. 6

7 1 pant 1.1 PLACERING 1.2 GENSTAND håndpant [PLACERING: panthaver] underpant [PLACERING: pantsætter] pant i fast ejendom [GENSTAND: jord og bygninger] pant i løsøre [GENSTAND: let transportabel] pant i rettigheder [GENSTAND: økonomiske goder] håndpant i løsøre underpant i fast ejendom Figur 1: Uddrag af begrebssystem for panteretstyper En indlysende forskel mellem datamodellering og begrebsmodellering består i, at de attributter, der er knyttet til entitetstyperne i et entitets/relations-diagram, ikke giver oplysninger om entitetstypens betydning. De specificerer kun, hvilken slags information der vil blive registreret om de entiteter, der repræsenteres af den pågældende entitetstype. Specifikationen af domænet for en attribut giver information om attributtens mulige værdier, men dette giver stadig ingen information om entitetstypens betydning; det svarer derimod til en slags ekstensional definition af attributten. Attributværdierne beskriver de enkelte entiteter, ikke det begreb, som ligger til grund for entitetstypen. En anden forskel mellem datamodeller og begrebsmodeller er, at der ikke er nogen en-til-en korrespondens mellem begreberne i en begrebsmodel for et domæne på den ene side og entitetstyperne i et entitets/relations-diagram for en database i det samme domæne på den anden side. I vores oplæg vil vi redegøre nærmere for disse forskelle og give eksempler bl.a. fra terminologidomænet.

8 Viden om viden Del 2 - Forskning Slutrapport for projektet Udvikling af metoder og værktøjer til oprettelse og drift af virksomhedsinterne terminologibaser DANTERMcentret

9 Viden om viden Del 2 - Forskning Slutrapport for projektet Udvikling af metoder og værktøjer til oprettelse og drift af virksomhedsinterne terminologibaser 2002 DANTERMcentret, København 1. udgave, 1. oplag 2002 Layout og omslag: DANTERMcentret Sat med: Bembo Tryk og indbinding: Prinfo Kolding ISBN DANTERMcentret Bernhard Bangs Allé 17A DK-2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet Enhver gengivelse fra denne bog, på tryk eller elektronisk, må kun ske med DANTERMcentrets skriftlige tilladelse. Kopiering fra bogen må foretages i henhold til lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Citat i anmeldelser er tilladt med angivelse af kilde.

10 3 Indholdsfortegnelse Del 2 - Forskning Forord...5 Målsætning, projektplan og organisation...9 Resultater og perspektiver...25 Indlæg og rapporter Korpuslingvistik Kirchmeier-Andersen, Sabine: ParaT Parallelle Tekster. Identifikation af termkandidater i parallelle korpora...31 Weilgaard, Lotte: På datafangst hvad repræsenterer verber som kalde, karakterisere og andre?...47 Terminologi og vidensrepræsentation Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner: Rapport over CAOS-projektet Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner: Computerstøttet opbygning af begrebssystemer...99 Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner: Datamodellering og begrebsmodellering i terminologidomænet Picht, Heribert: Repræsentationsformer for begreber og genstande Toft, Bertha: Kan terminologen og objekt-analytikeren bruge hinanden til noget? Teksthukommelses-systemer Christensen, Tina Paulsen: Translation Memory-systemer som værktøj til oversættelse af juridiske tekster

11 4 Andre sprogteknologiske værktøjer Feil, Ruth: Hybride systemer Nielsen, Tina: Optimizing Computer Assisted Learning Applications for Teaching Language Technology A view on the pedagogical aspect Appendikser Appendiks A: Liste over deltagere i forskningsaktiviteterne Appendiks B: Oversigt over DANTERM-seminarer og workshops Appendiks C: Oversigt over indlæg og publikationer vedrørende de enkelte forskningstemaer Appendiks D: Alfabetisk liste over forfattere og publikationer i relation til emnerne i DANTERM-centerkontrakten...243

12 99 Computerstøttet opbygning af begrebssystemer af Bodil Nistrup Madsen Hanne Erdman Thomsen Carl Vikner

13 100 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Artiklens formål Beslægtede projekter Den oprindelige terminologiske database Formalisering af terminologiske begrebssystemer Integrering af trækspecifikationer i den relationelle databaseapplikation Nedarvning Indsættelse af nye begreber Flytning af begreber Etablering af polyhierarki Inddelingskriterier Afsluttende bemærkninger Referencer

14 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER 101 Abstract Denne artikel beskriver den udvidelse af terminologidatabasen DANTERM CBS, som er lavet inden for rammerne af CAOSprojektet. Formålet med udvidelsen er at formalisere oplysningerne om begrebssystemer, således at det bliver muligt at foretage halvautomatisk opbygning af begrebssystemer, eller ontologier. Ved formaliseringen benyttes trækstrukturer, som muliggør automatisering af nedarvningen af karakteristiske træk og af forskellige inferenser vedrørende disse træk. Disse inferenser bruges til at udvikle metoder, som kan anvendes i et computersystem til støtte for terminologer ved opbygningen af begrebssystemer. 1 Indledning I terminologiarbejde er begrebssystemer et uundværligt hjælpemiddel til at bringe orden i det kaos af termer, som oversættere og andre ofte udsættes for, når de begynder at arbejde med tekster inden for et givet fagområde. Det er imidlertid et meget vanskeligt og tidrøvende arbejde at opbygge sit eget begrebssystem for et bestemt område, og der bruges utrolig megen tid på at rette i udkast, så snart et begrebssystem er blevet bare en lille smule kompliceret. Dette er baggrunden for at Institut for Datalingvistik og DANTERMcentret arbejder på et projekt, hvis formål er at udvikle et computersystem, der kan lette dette arbejde: CAOS - Computer Aided Ontology Structuring (Madsen et al., 1999). En nødvendig forudsætning for at kunne konstruere et sådant computersystem er en formalisering af selve terminologiarbejdet, som traditionelt udføres ret uformelt. I CAOSprojektet erstattes de uformelle begrebssystemer derfor med formelle ontologier.

15 102 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER 2 Artiklens formål I denne artikel vil vi vise, hvordan integrationen af formelle trækstrukturer i et eksisterende terminologisk databasesystem kan bruges til at hjælpe terminologer ved opbygningen af begrebssystemer. I det følgende omtales først nogle beslægtede projekter (afsnit 3). I afsnit 4 gives en kort præsentation af den relationelle databaseapplikation DANTERM CBS. I afsnit 5 beskrives formaliseringen af begrebssystemer ved hjælp af formelle trækstrukturer, der modellerer nedarvning af karakteristiske træk. I afsnit 6 viser vi, hvorledes denne formalisering integreres i den oprindelige databaseapplikation, og på hvilke måder brugere kan få hjælp ved indsættelsen af begreber i et begrebssystem. Til sidst beskrives i afsnit 7, hvordan inddelingskriterier fra traditionelt terminologiarbejde kan håndteres formelt i CAOS. 3 Beslægtede projekter Et andet projekt, der arbejder med anvendelsen af vidensbaserede metoder i terminologiarbejde, er COGNITERM projektet 1. I dette projekt bruges en formalisering, der er beslægtet med trækstrukturer, til at repræsentere begrebers karakteristiske træk, og de udviklede systemer har automatisk nedarvning, men de konsistenstjek, som bruges i CAOS, er mere omfattende end den simple påvisning af værdikollision, som beskrives i Meyer et al. (1997: 116). Cimino (2001) beskriver metoder til anvendelse af viden om karakteristiske træk ved automatisk eller interaktiv placering af begreber i en ontologi med polyhierarkisk nedarvning. Fremgangsmåden er baseret på viden om nedarvning af træk, og ligner således det der er planlagt i CAOS, men systemet 1

16 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER 103 (MED) er designet specielt med henblik på sundhedsområdet og opererer med en afgrænset mængde af attributter (relationer + attributter i Ciminos teminologi), hvor vi foreslår en ubegrænset mængde. Dette skyldes at vi har konstateret, at der inden for specifikke fagområder kan optræde meget specialiserede adskillende træk, således at de ikke kan udvælges og afgrænses, før terminologiarbejdet påbegyndes. 4 Den oprindelige terminologiske database I den oprindelige DANTERM CBS -database kan der lagres oplysninger af mange forskellige slags om terminologi på et ubegrænset antal sprog. Dataorganiseringen er begrebsorienteret, hvilket betyder at alle synonymer registreres som termudtryk hørende til det samme begreb, dvs med én enkelt definition, i modsætning til en ordorienteret datastrukturering, hvor ét udtryk kan være registreret med mange betydninger, og følgelig mange definitioner (se også Madsen 1998a). Figur 1: Begrebsrelaterede oplysninger i DANTERM CBS

17 104 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER Som det kan se i figur 1 vises kun termer på to sprog samtidigt for brugeren. I hovedvinduet præsenteres de vigtigste informationstyper, nemlig nogle begrebsrelaterede oplysninger som fx klassifikation (fælles for de to sprog) og definition med kildeangivelse, og nogle termrelaterede oplysninger som fx termer med tilhørende grammatiske oplysninger. For begge sprog kan der vises flere oplysninger, både begrebs- og termrelaterede. I figur 1 ses et pop-up vindue, der indeholder yderligere begrebsrelaterede oplysninger i forbindelse med det engelske begreb mortgage. De interessanteste oplysningstyper i denne forbindelse er dem, der vedrører begrebssystemet og de relaterede begreber, repræsenteret ved en term. For det første vises navnet på begrebssystemet og positionen for det aktuelle begreb i form af en numerisk notation i overensstemmelse med DIN Dernæst vises en liste med de relaterede begreber. Relationen angives ved hjælp af en notation, der ligner den, der bruges i tesaurusser til indeksering, efterfulgt af et af termudtrykkene for det relaterede begreb. 5 Formalisering af terminologiske begrebssystemer Som det fremgår af figur 1, er de oplysninger der for øjeblikket registreres i DANTERM CBS ikke formaliseret, og de udarbejdes af terminologen inden de indtastes i databasen, som regel uden brug af formelle værktøjer. Et tegn på den manglende formalisering af dataene er, at relaterede begreber repræsenteres ved et af deres termudtryk i stedet for ved en begrebsrelateret oplysning, som fx ID-nummeret. Selv om man i stedet vælger at registrere begrebets ID-nummer, kan man stadig vælge at præsentere et af termudtrykkene for brugeren.

18 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER 105 Vi har tidligere foreslået, at terminologer skulle bruge formelle trækspecifikationer 2 til at modellere begrebers karakteristiske træk (se Thomsen 1998, 1999 og Madsen 1998b). Dette ligner den fremgangsmåde, der beskrives i Meyer et al. (1997). top mortgage mortgage chattel of immovables mortgage OBJECT: immovables OBJECT: movables equitable mortgage CREATION : general words legal mortgage CREATION : legal charge Figur 2: Begrebssystem med trækspecifikationer Brugen af trækspecifikationer kan illustreres med begrebet equitable mortgage, der har det karakteristiske træk 'created by general words (herein differing from a legal mortgage)', som findes formuleret i en skriftlig kilde. Dette kan fx repræsenteres formelt ved at tildele begrebet trækspecifikationen [CREATION: general words] som vist i figur 2. Alle underbegreber til equitable mortgage har også dette karakteristiske træk. Dette afspejles i formaliseringen og i CAOS-systemet ved, at trækspecifikationen nedarves til alle begreber, der er underordnet equitable mortgage. Formaliseringen gør det muligt at udvikle computersystemer, som kan udføre konsistenstjek som beskrevet i de følgende afsnit. En anden fordel ved formaliseringen er, at dataene kan anvendes til andre formål, hvor der bruges formelle ontologier, som fx ontologibaseret informationssøgning, jf. projektet OntoQuery (se Andreasen et al. 2002a og Andreasen et al. 2002b). 2 Om formelle trækspecifikationer, se Carpenter (1992).

19 106 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER Figur 3: CAOS visning af begrebssystem 6 Integrering af trækspecifikationer i den relationelle databaseapplikation 6.1 Nedarvning I CAOS kan en trækspecifikation knyttes til et begreb på to måder. Den kan tildeles begrebet direkte, og i så tilfælde kalder vi den en primær (forekomst af en) trækspecifikation, eller den kan arves fra et overordnet begreb. En trækspecifikation er primær, hvis det er den øverste forekomst i ontologien af den pågældende trækspecifikation. Alle andre forekomster af denne trækspecifikationer er da nedarvede. Det betyder, at en trækspecifikation kun kan forekomme som primær én gang i en given ontologi. Primære trækspecifikationer registreres i en tabel i den udvidede database. Nedarvede trækspecifikationer derimod registreres ikke eksplicit i databasen, men beregnes på grundlag af begrebsstrukturen, når der er brug for dem.

20 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER 107 Figur 4: Valgliste til attributter Primære trækspecifikationer kan kun indsættes i en ontologi ved et direkte indgreb fra brugerens side. Attributter og værdier kan vælges fra lister (se figur 4), der omfatter alle attributter, der er brugt i det aktuelle begrebssystem. Listen kan udvides til at omfatte andre begrebssystemer eller endog hele basen. Når brugeren tilføjer en primær trækspecifikation, udfører CAOS en række tjek. For eksempel, undersøges det, om der er andre forekomster af den samme trækspecifikation i ontologien. Hvis der findes en anden forekomst, advarer CAOS brugeren om dette, se figur 5. Det er på længere sigt meningen at CAOS skal foreslå forskellige muligheder for at løse problemet. Hvis den anden forekomst af trækspecifikationen findes på et underbegreb til det aktuelle begreb, kan CAOS fx forslå brugeren at "løfte" den primære trækspecifikation op på det aktuelle begreb. Hvis den anden forekomst af trækspecifikationen derimod findes på et begreb, som ikke er direkte relateret til det aktuelle begreb, kunne CAOS tjekke, om det er muligt at etablere en polyhierarkisk relation, jf. også afsnit 6.4 nedenfor. Figur 5: Advarsel

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER 2005 Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 1: Principper Bodil Nistrup

Læs mere

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Del 1: Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2: Arbejdsproces Del 3: Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Bodil Nistrup

Læs mere

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København Forelæsning 3: E-R modellering 17. februar 2005 Forelæser: Rasmus Pagh Forelæsningen i dag Datamodellering hvad, hvornår, hvorfor og hvordan? Business

Læs mere

ER-modellen. Databaser, efterår 2002. Troels Andreasen. Efterår 2002

ER-modellen. Databaser, efterår 2002. Troels Andreasen. Efterår 2002 Databaser, efterår 2002 ER-modellen Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk

Læs mere

ALTING PÅ SIN PLADS OG PLADS TIL ALTING. OM AT ORDNE OG UDNYTTE VIDEN OM VERDEN. Bodil Nistrup Madsen Handelshøjskolen i København

ALTING PÅ SIN PLADS OG PLADS TIL ALTING. OM AT ORDNE OG UDNYTTE VIDEN OM VERDEN. Bodil Nistrup Madsen Handelshøjskolen i København 71 ALTING PÅ SIN PLADS OG PLADS TIL ALTING. OM AT ORDNE OG UDNYTTE VIDEN OM VERDEN Bodil Nistrup Madsen Handelshøjskolen i København Abstract After a brief introduction to various types of knowledge structuring

Læs mere

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område Udviklingsseminar Fælles begreber og terminologi på det sociale område Dagens program Præsentation Nogle konkrete eksempler på begrebsarbejde på socialområdet Hvad er begrebsarbejde teori og øvelser Nogle

Læs mere

Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning Bodil Nistrup Madsen Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning Behovet for begrebsafklaring og -standardisering i den offentlige sektor Behovet for entydig faglig kommunikation

Læs mere

Virksomhedens informationssystem. Det elektroniske kontor. Elektronisk dokumenthåndtering Samfundet. Systembeskrivelse II IT og økonomi

Virksomhedens informationssystem. Det elektroniske kontor. Elektronisk dokumenthåndtering Samfundet. Systembeskrivelse II IT og økonomi Virksomhedens informationssystem Systembeskrivelse II IT og økonomi Det elektroniske kontor Elektronisk dokumenthåndtering Hvordan omlægger vi arbejdsgange, så elektronikken styrker vores arbejde? Data

Læs mere

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB 2006 HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 2: Metoder og

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER. Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it

VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER. Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it VEJEN MOD ENSARTET DOKUMENTATION ET SAMARBEJDE MELLEM FORSKELLIGE AKTØRER Camilla Wiberg Danielsen Terminolog National Sundheds-it Hvad er det vi gerne vil? Hvordan kan vi sikre bedre samarbejde? SNOMED

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Casper Fabricius http://casperfabricius.com. ActiveRecord. O/RM i Ruby on Rails

Casper Fabricius http://casperfabricius.com. ActiveRecord. O/RM i Ruby on Rails Casper Fabricius http://casperfabricius.com ActiveRecord O/RM i Ruby on Rails Casper Fabricius Freelance webudvikler - casperfabricius.com 9 års erfaring med webudvikling 6 år med ASP/ASP.NET/C# 3 år med

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Object-Relational Mapping

Object-Relational Mapping Databaser for udviklere () Datamatiker TietgenSkolen Underviser: Allan Helboe 06-06-2010 Problemformulering Denne opgave er et forsøg på at beskrive problemerne der opstår ved anvendelsen af en relationel

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Bilag 2 og 3 og værktøjer

Bilag 2 og 3 og værktøjer Bilag 2 og 3 og værktøjer Lars Erik Storgaard Geodatastyrelsen, laers@gst.dk Program for workshop Geodatastyrelsen Formål hvorfor workshop? Kvalificering af listen over myndigheder Temakammerater Opmærksomhed

Læs mere

- Hvad er det, og hvilke fordele kan opnås ved fælles løsninger?

- Hvad er det, og hvilke fordele kan opnås ved fælles løsninger? Semantik, ontologi, tesaurus mv. - Hvad er det, og hvilke fordele kan opnås ved fælles løsninger? Seniorforsker, Center for Sprogteknologi, Københavns Universitet Indhold Hvorfor er semantik relevant for

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Centre for Economic and Business Research, CEBR Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 RESEARCH NOTE 18. april 2013 HVOR AUTOMATISERET ER DEN

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

Meddelelser af interesse for alle 2. Arrangementer - i kalenderrækkefølge: 5

Meddelelser af interesse for alle 2. Arrangementer - i kalenderrækkefølge: 5 ISSN: 1602-9259 LYKEION nyt 15 LYKEION DANTERMcentret, Bernhard Bangs Allé 17 A, DK-2000 Frederiksberg T: 38153371, Fax: 38153820 Marts 2005, redaktion: Hanne Erdman Thomsen INDHOLD: Side Meddelelser af

Læs mere

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales?

Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Kan anbefalinger af anbefalere anbefales? Gå hjem møde ved center for kommunikation December 2003 Timme Bisgaard Munk Formål Hvad er krydssalg? hvordan og hvorfor virker anbefalinger på Internettet til

Læs mere

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI?

HVOR AUTOMATISERET ER DEN DANSKE FREMSTILLINGSINDUSTRI? Research Note 18. april 2013 Centre for Economic and Business Research (CEBR) Copenhagen Business School Dept. of Economics Porcelænshaven 16A DK-2000 Frederiksberg +45 3815 2575 HVOR AUTOMATISERET ER

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Anne Lise Laursen Spansk Institut

Anne Lise Laursen Spansk Institut 1. Begrebssystemer Anne Lise Laursen Spansk Institut Et begrebssystem er en oversigt over et fagområdes begreber. Oversigten viser de enkelte begrebers indbyrdes forhold, dvs. forholdet mellem over- og

Læs mere

Side 1. Databaser og SQL. Dagens gang. Databasebegreber. Introduktion til SQL Kap 1-5

Side 1. Databaser og SQL. Dagens gang. Databasebegreber. Introduktion til SQL Kap 1-5 Databaser og SQL Introduktion til SQL Kap 1-5 1 Dagens gang Databaser Database begreber Mapning af klasser til relationel model Normalisering Opgaver til næste gang 2 Databasebegreber A database is a:

Læs mere

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering

Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering Sådan afleverer du forskningsdata til arkivering For at kunne arkivere data på en meningsfuld måde skal Rigsarkivet bede om: 1. Et udfyldt afleveringsskema 2. Projektbeskrivelse i både en dansk og engelsk

Læs mere

Opsætning af brugere og temaer i GIS4Mobile

Opsætning af brugere og temaer i GIS4Mobile Opsætning af brugere og temaer i GIS4Mobile Brugerne og deres adgang til data konfigureres gennem et webinterface, som nås via dette link: http://www.geosms.dk/g4m_websetup Grundlæggende skal det fremhæves

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation

Eksempel 2: Forløb med inddragelse af argumentation Eksempel 2: Forløb med inddragelse af Læringsmål i forhold til Analyse af (dansk, engelsk, kult) 1. Hvad er (evt. udgangspunkt i model) 2. Argumenter kommer i bølger 3. Evt. argumenttyper 4. God Kobling:

Læs mere

! Forelæsning 1: Om modeller og modellering. ! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde. ! Forelæsning 2: Modelleringseksempler

! Forelæsning 1: Om modeller og modellering. ! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde. ! Forelæsning 2: Modelleringseksempler Projektenhedskursus (PE): Studiets metoder (SME) Informatik og datateknik (IT & ED) Mm 2: Modellering Indhold:! Forelæsning 1: Om og ing! Gruppeopgave: Modeller i jeres projektarbejde! Forelæsning 2: Modelleringseksempler

Læs mere

Databaseteori. 19. Databaser. 20. Kartotek eller database. 21. Database

Databaseteori. 19. Databaser. 20. Kartotek eller database. 21. Database Databaseteori 19. Databaser Fra længe før EDB alderen har man haft arkiver med viden: lande har haft folkeregistre med oplysninger om landet borgere, firmaer har haft oplysninger om kunder og salg, man

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

APEX i Praksis Martin B. Nielsen. Navn. MBNDATA Emne

APEX i Praksis Martin B. Nielsen. Navn. MBNDATA Emne APEX i Praksis Martin B. Nielsen Navn MBNDATA Emne Foredragsholderen Oracle/APEX Arkitekt/udvikler/DBA Siden Oracle v.5 (1988) APEX Siden 2007, men før (Database provider, HTMLDB) MBNDATA siden 1996 MBNDATA

Læs mere

FAGSPECIFIKKE KOMMENTARER TIL DET AT KLASSIFICERE

FAGSPECIFIKKE KOMMENTARER TIL DET AT KLASSIFICERE Præhøring af standarder: kommentarer til indlægget Klassifikation - specificering af en forretningsservice for klassifikation v/palle Aagaard fra ITog Telestyrelsen 9. juli 2009 Kære "klassifikations-team"

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber

Digital strategi, indsatsområde 1, delprojekt 1, Generiske sagsbehandlingsbegreber HØRINGSDOKUMENT Fra: Til: Resumé: David Rosendahl Høringsparter Arbejdsgruppen har identificeret de overordnede og tværgående begreber i sagsbehandlingsprocessen og struktureret og defineret disse generiske

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag Kære læser, Du sidder med en brochure, der beskriver et nyt websted,. Det er et websted med rigtig mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der

Læs mere

Sprogteknologi skal gøre fremtidens søgemaskiner intelligente

Sprogteknologi skal gøre fremtidens søgemaskiner intelligente Sprogteknologi skal gøre fremtidens søgemaskiner intelligente Hvad hjælper det, at den nødvendige viden er tilgængelig på internettet, hvis vi ikke kan trække den ned på vores pc-skærme, når vi har brug

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Datamodeller. 1. Elementerne. Vi betragter E/R-diagrammet, som et diagram over entiteter og relationer Tegneregler: Entitet

Datamodeller. 1. Elementerne. Vi betragter E/R-diagrammet, som et diagram over entiteter og relationer Tegneregler: Entitet Datamodeller I forlængelse af noten om normalisering, følges der her op med redskabet E/R-diagrammer til opstilling af en datamodel, opfat således dette som en alternativ metode mere end endnu et redskab

Læs mere

Åben uddannelse, Efterår 1996, Oversættere og køretidsomgivelser

Åben uddannelse, Efterår 1996, Oversættere og køretidsomgivelser 3/10/96 Seminaret den 26/10 vil omhandle den sidste fase af analysen og de første skridt i kodegenereringen. Det drejer sig om at finde betydningen af programmet, nu hvor leksikalsk og syntaktisk analyse

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit.

Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. Afsnittet er temmelig teoretisk. Er du mere til det praktiske, går du blot til det næste afsnit. XML (eng. extensible Markup Language) XML er en måde at strukturere data på i tekstform. På samme måde som

Læs mere

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014

Tidsregistrering. Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4. Informationsteknologi B. Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 2014 Tidsregistrering Jacob E., Jacob H., Mathias, Mads H., Jonatan og Dan 3.4 Informationsteknologi B Roskilde Tekniske Gymnasium 25-11-2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 User stories... 3 3

Læs mere

Guideline. EAN-systemet

Guideline. EAN-systemet Guideline Hammershusgade 17 DK-2100 København Ø Tel: 39 27 85 27 Fax: 39 27 85 10 www.ean.dk for anvendelsen af EAN-systemet til entydig identifikation af målepunkter i EL-forsyningssektoren samt EAN-13

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Bilag 2. Formidling i 2002

Bilag 2. Formidling i 2002 Bilag 2 Formidling i 2002 Publikationsliste 2002 Andreasen, T., P. A. Jensen, J. F. Nilsson, P. Paggio, B. S. Pedersen, H. E. Thomsen: OntoQuery: Ontology-based Querying of Texts, in J. Karlgren (ed.),

Læs mere

Easy Guide i GallupPC

Easy Guide i GallupPC Easy Guide i GallupPC Version. 6.00.00 Gallup A/S Masnedøgade 22-26 DK 2100 København Ø Telefon 39 27 27 27 Fax 39 27 50 80 Indhold SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT ANVENDE GALLUPPC... 2 TILFØJELSE AF UNDERSØGELSER

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5

Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Guideline OIOUBL Udvidelse UBL 2.0 Extension G33 Version 1.2 Udgivelsen er beskyttet af Creative Commons license, Navngivning 2.5 OIOUBL Udvidelse Version 1.2 Side 1 Kolofon Kontakt: IT- & Telestyrelsen

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed

En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed En kort og sigende overskrift (Overskrift 1) Arial 16 + fed - eventuelt en uddybende undertitel (Undertitel) Arial 14, mellemrum før: 6 pkt, mellemrum efter: 3 pkt (bemærk at undertitler er venstrejusteret)

Læs mere

3. klasse 6. klasse 9. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Evaluering af matematik undervisning

Evaluering af matematik undervisning Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om

Læs mere

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30

Det Digitale Fundament. Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Fundament Digitalisering af byggeriet resultater og eksempler ved Gunnar Friborg, bips til årsmøde i Lean Construction DK 2007-03-30 Det Digitale Byggeri de færdige resultater efter 3 år De

Læs mere

2 Abstrakte datatyper.

2 Abstrakte datatyper. 2 Abstrakte datatyper. Motivere eksempel: top-down udvikling af program 'mini-bank' Strukturering af et program: efter data eller funktion? Definition af en abstrakt datatype og tilknyttede begreber. Fænomener,

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Vejledning til referencehåndteringssystemet Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Jeg håber, at du vil få glæde af denne vejledning til referencehåndteringssystemet Zotero. Hvis du får problemer undervejs

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.

Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,

Læs mere

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010

Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Introduktion til MatLab Matematisk Modellering af Dynamiske Modeller ved Kasper Bjering Jensen, RUC, februar 2010 Computere er uvurderlige redskaber for personer der ønsker at arbejde med matematiske modeller

Læs mere

KUNDEGUIDE ARTIKELOPTIMERING I WORDPRESS KUNDEGUIDE ARTIKELOPTIMERING I WORDPRESS

KUNDEGUIDE ARTIKELOPTIMERING I WORDPRESS KUNDEGUIDE ARTIKELOPTIMERING I WORDPRESS KUNDEGUIDE VERSION 1 - OPDATERET AUGUST 2015 SIDE 2/8 KUNDEGUIDE Denne miniguide viser dig, hvordan du søgemaskineoptimerer dine artikler og sider i WordPress. Udover de officielle retningslinjer for en

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Brugervenlighed på internettet

Brugervenlighed på internettet Brugervenlighed på internettet TIMME BISGAARD MUNK og KRISTIAN MØRK Brugervenlighed på internettet - en introduktion Samfundslitteratur Timme Bisgaard Munk og Kristian Mørk Brugervenlighed på internettet

Læs mere

Begrænsninger i SQL. Databaser, efterår 2002. Troels Andreasen

Begrænsninger i SQL. Databaser, efterår 2002. Troels Andreasen Databaser, efterår 2002 Begrænsninger i SQL Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce Håndbog i CMM for konsulenter Oversat af Ole Lindegård Henriksen Barnett Pearce, Jesse Sostrin & Kimberly Pearce HÅNDBOG I CMM FOR KONSULENTER 1. udgave

Læs mere

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder

BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder BILAG 3_Tabel Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder omsat i Tabelform Præsentation6 Inspiration Komparativ Analyse 4 Maritime Kilder CMA: California Maritime Academy Library KMRC: MERIKOTA/Kotka Maritime

Læs mere

Studieretningsprojekter i machine learning

Studieretningsprojekter i machine learning i machine learning 1 Introduktion Machine learning (ml) er et område indenfor kunstig intelligens, der beskæftiger sig med at konstruere programmer, der kan kan lære fra data. Tanken er at give en computer

Læs mere

Supermarkedsmodellen for design af brugergrænseflade

Supermarkedsmodellen for design af brugergrænseflade Supermarkedsmodellen for design af brugergrænseflade Denne note er skrevet frit efter Peter Huber, som på et kursus i Efteruddannelsescenteret fortalte om supermarkedsmodellen til design af brugergrænseflader.

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere