ISSN: LYKEION 11 LYKEION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISSN: 1602-9259 LYKEION 11 LYKEION"

Transkript

1 ISSN: LYKEION nyt 11 LYKEION DANTERMcentret, Bernhard Bangs Allé 17 A, DK-2000 Frederiksberg T: , Fax: Juli 2003, redaktion: Mogens Ehrich Dette nummer indeholder bl.a. materiale fra workshop d. 30. april 2003 om datamodellering OBS: Torsdag d. 18 september er der ny workshop ved Carl Chr. Lassen: Rationaliseringens sprog - ca kl. 14, præcis tid og sted meddeles Abstract: Min observation er, at vi har oplevet en masse 'tre bogstavs navne' på metoder, principper, filosofier etc. igennem de seneste 25 år, der er dukket op, prædiket om, og forsvundet i glemslen igen. Hver gang man har set det nye lys, og har kigget det i kortene, så er det 'gammel vin' på nye flasker i nye indpakninger. I grund og bund drejer det sig om at sammensætte og strukturerer de fire grundlæggende elementer på en hensigtsmæssig måde: Lav noget, Kontroller det, Flyt det og Opbevar det. (Nyd både bogstavrim og rim: Make, Test, Move, Rest). Det er branche - u - specifikt! Det er 'prædikant' - u - specifikt! INDHOLD: Lise Borup: Modellering i logistikdomænet Side 2 Bodil Nistrup Madsen, Hanne Erdman Thomsen, Carl Vikner Resumé til brug ved workshop: Datamodellering og begrebsmodellering i terminologidomænet 5 Uddrag fra bog Viden om Viden, del 2 Forskning udgivet af DANTERMcentret 2002, side : Bodil Nistrup Madsen, Hanne Erdman Thomsen, Carl Vikner Computerstøttet opbygning af begrebssystemer Datamodellering og begrebsmodellering i terminologidomænet 8

2 Frederiksberg d NOTAT OM MODELLERING I LOGISTIKDOMÆNET v/lise Borup Inspirationen til at udarbejde et notat om logistik kommer fra højst forskellige kanter. Først og fremmest fra påvirkning af de problemer der er med modellering i byggeriet og fra det nyere initiativ 'Lean Construction' om byggeriets logistik. Men også fra påvirkningen af helt aktuelle begivenheder som krigen i Irak, der nu influeres af logistiske vanskeligheder eller forsyningsvanskeligheder. Der er to forskellige ordforklaringer på logistik i Gyldendals Fremmedordbog. Den første handler om ordets filosofiske betydning, og den anden om ordets mere praktiske betydning. Notatet handler om logistik i praktisk betydning, hvor ordbogen forklarer: 'højere forsyningstjeneste; beregningskunst vedr. flytning og forsyning af tropper'. Men det anbefales i høj grad at sætte sig ind i ordets filosofiske betydning, hvor Politikens filosofileksikon gør grundigt rede for logistikbegrebet, dets rødder og historie - herunder om logos og logik. Logistik set logisk og ontologisk ifølge Aristoteles Om logistik Logistik handler - ifølge ovenstående ordforklaring nr. 2 - om aktioner med flytning af ting/forsyninger i tid og rum. Dette involverer en stor mængde forskellige begreber hvoraf nogle er overordnede, og andre er mere underordnede. Uden en fungerende referenceramme for helheden af alle disse begreber og deres logiske og ontologiske sammenhænge, kan det være svært at organisere og holde styr på alle aktiviteterne og de ting som indgår i dem. Om den formale logik Efterfølgende om logikkens udvikling er baseret på kortfattede uddrag fra Jørgen Jørgensen 'Indledning til logikken og metodelæren' fra Uddragene blev brugt første gang i 'Notat vedr. tværfagligt seminar om begrebslæren bag moderne systemanalyse og systemkonstruktion' af , som blev fremlagt på første Lykeion møde i Dansk Standard d. 27. januar Udviklingen af logikken begyndte med den formale (eller formelle) logik i form af begrebs- eller navnelogikken hos grækeren Aristoteles ( f.kr.). Aristoteles erstattede Platons metafysiske eller overnaturlige idé-realisme med en begrebs-realisme baseret på begrebets iboende natur (eller tingenes væsen). Aristoteles forklarede eller definerede begreber som substans, klasser af slægter og arter, definitioner og egenskaber i sit arbejde med at udrede tingenes væsen. Egenskaber opdelte han i 9 hovedarter, der tilsammen med substansen udgør de 10 aristoteleske 'kategorier', som på en gang er de højeste begreber og de almeneste former for 'væren' eller 'eksistens'. Aristoteles 10 kategorier omfatter således en helhed af 'det værende' - en ontologi. SUBSTANS 1) Substans (Substans; Entitet; Eksistens; Sag; Objekt; Fænomen) EGENSKABER/PRÆDIKATER 2) Kvalitet (Kvalitet - ønskelig, verificerbar, målelig; Egenskabsværdier) 3) Kvantitet (Kvantitet, Måleenhed; Tal; Sum; Mængder) 4) Relation (Relation; Forbindelse; Reference; Association; Klasse/Klassifikation; Orden/Rækkefølge/Hierarki; Model; System etc) 5) Sted (Sted; Position/Lokalisering; Rum) 6) Tid (Tid; Tidspunkt; Periode; Varighed; Alder; Ældning) 7) Tilstand (Tilstand eller Konstitution - udfra iboende egenskaber som fx Materiale; Sanselige overfladekarakteristika; Vægt; Form; Struktur; Komposition mv) 8) Haven (Haven; Ejerskab; Ejendom; Penge; Kapital; Financiering mv) 9) Handlen (Handlen; Bevægelse; Aktion; Aktivitet; Proces; Produktion - inkl. Aktør/Agent ('Agency') som driver og indvirker på aktionen/processen mv) 10) Liden (Påvirkninger fra aktionen/processen på dens omgivelser/miljø inkl. 2

3 mennesker; Følelser) Efterfølgende gør Jørgen Jørgensen rede for de næste fire trin af logikkens udviklingshistorie, hvor 5 trin - ifølge Jørgen Jørgensen - udvikledes i begyndelse af 1900tallet i form af den symbolske eller matematiske logik (den gang kaldt for logistikken). Om begreberne i logistikdomænet Begreberne i logistikdomænet handler om aktioner/processer -> 9. Handlen med ting -> 1. Substans i tid -> 6. Tid og rum -> 5. Sted. Alle naturlige og menneskeskabte processer indebærer at tingene/substanser forandrer sig. I produktionsprocesser sker i reglen store forandringer i forvandlingen fra input til output. I flytteprocesser er der ofte ingen synlige tegn på forandringer, idet 'tingen' som flyttes er den samme set som input eller output - blot er den blevet ældre målt med flytningens varighed -> 6. Tid. For fordærvelige ting kan dette selvfølgelig have alvorlige konsekvenser, så jo kortere flyttetid jo mindre forældelse. Men en flytteaktion med fx mennesker (dyr og planter) kan være ufrivillig, hvor man bliver revet op med rode og har svært ved at komme over flytningen -> 10. Liden. Flytninger kan også betyde store forandringer af de steder -> 5. Sted, der flyttes fra og af de steder der flyttes til. Modellering af begreberne i logistikdomænet Efterfølgende eksempler på begreber i logistikdomænet og på begrebernes logiske og ontologiske relationer bør ikke betragtes som fuldt dækkende, men blot eksemplificeret for at give en idé om tankegangen. Der er ikke skelnet imellem logiske og ontologiske (berøring i tid og rum) relationstyper. 1. Substans Tingene/forsyningerne kan betragtes som -> 1. Substans. Tingene består af bestemte typer/arter/slags. Typerne kan være af en speciel slags eller en gruppe/samling af forskellige slags. Tingene - som substans - forvandles som input til output i aktionen/processen -> 9. Handlen. 2. Kvalitet Alle typerne af tingene -> 1. Substans har kvaliteter eller egenskaber -> 2. Kvalitet, hvoraf nogle har kvanticiferbare egenskabsværdier -> 4. Relation til -> 3. Kvantitet. Disse kvaliteter - som omfatter iboende egenskaber -> 7. Tilstand og deraf følgende relationsegenskaber som funktions- og reaktionsegenskaber/brugsegenskaber/ydeevner/kapaciteter (adfærd/performance) - forvandles i aktionen/processen -> 9. Handlen. 3. Kvantitet Alle typerne af ting/forsyninger -> 1. Substans er i x-antal eksemplarer -> 3. Kvantitet 4. Relation Nærværende eksemplificeres relationer mellem 2. Kvalitet og 3. Kvantitet - mellem 7. Tilstand og 2. Kvalitet - mellem 8. Haven og 3. Kvantitet - og mellem 9. Handlen og 10. Liden. Der er mange flere eksempler på relationer, idet fx 1. Substans har relationer til alle 9 egenskabskategorier. 9. Handlen har relationer til både 1. Substans, 2. Kvalitet, 3. Kvantitet, 5. Sted, 6. Tid, 7. Tilstand, 8. Haven og 10. Liden osv osv. 5. Sted Flytningen 9. Handlen foregår i rum eller steder, dvs at tingene flyttes fra et sted til et andet sted -> 5. Sted. Disse rum eller steder kan også - i visse situationer - betragtes som -> 1. Substans med specifikke egenskaber mht fast monterede redskaber og faciliteter for tingenes flytning, opbevaring eller placering -> 7. Tilstand 6. Tid Flytningen foregår i tid og drejer sig om bestemte tidspunkter og tidsperioder, dvs fra x tidspunkt til y tidspunkt -> 6. Tid. Flytningens varighed handler om -> 3. Kvantitet af -> 6. Tid 7. Tilstand Alle typerne af tingene har forskellige iboende egenskaber -> 7. Tilstand som fx kompositioner af forskellige

4 materialer og med -> 4. Relation til størrelser/rumfang og vægt/vægtfylde som kvantificerede egenskabsværdier -> 2. Kvalitet 8. Haven Flytninger kan være i forbindelse med køb og salg og deraf følgende nye ejerskaber af tingene - og i så fald om hvem der skal betale for flytningen -> 8. Haven. Ineffektive eller urationelle flytninger har en negativ effekt af værdien af den gavn mennesker kan have af flytningen i form af stigende priser på de flyttede ting -> 4. Relation til kvantificerbare priser -> 3. Kvantitet 9. Handlen Flytningen kan betragtes som en aktion, proces eller begivenhed -> 9. Handlen. Denne aktion er underkastet eller inkluderet vilkår af/fra agenter/aktører mv som driver og indvirker på aktionen. Disse agenter/indvirkere kan være hvad som helst (mennesker med deres intellekt, energi, maskiner/værktøjer mv) som samlet skaber aktionens vilkår. Flytningen foregår fx ved hjælp af 'flytteværktøjer' - redskaber/maskiner og mennesker (evt. dyr) hver for sig og i kombination dvs af agents som 'flytteværktøjer' og 'flytteaktører'. Alle typerne af ting/forsyninger - både som enkelttyper og som grupper af typer - må beskyttes af en beskyttelseskappe/emballage under flytningen. Emballagen har yderligere den funktion at skulle gøre flytningen lettere mht løft og transport, dvs at der udover agents som 'flytteværktøjer' og 'flytteaktører' er en 'agent' som emballage 10. Liden Flytteaktionerne -> 9. Handlen påvirker omgivelserne -> 10. Liden, idet der kan være mange forskellige belastninger af miljøet inkl. mennesker - idet fx påvirkninger af mennesker både handler om fysisk påvirkning og følelsesmæssig påvirkning. Flytteaktionernes overordnede formål og vilkår For de fleste ting gælder, at de flyttes flere eller mange gange i deres samlede livscyklus, dvs at der optræder flere eller mange aktioner med flytninger i tid og rum. Flytteaktionerne har - som regel - som formål at flytte tingene hen, hvor de skal bruges til et eller andet. Da tingene - set med menneskets øjne (inkl. visse religioner) - er skabt for at komme mennesker til gavn, er det klart at ineffektive flytteaktioner kan have en mere eller mindre direkte negativ effekt på værdien af den gavn, mennesker kan have af flytningen - fx stiger købsprisen på tingen, hvis købsprisen skal inkludere høje flytte- eller transportudgifter. Prisen for det færdige produkt vil også stige ved ineffektiv intern transport eller flytninger i forbindelse med de ting, som skal viderebearbejdes i fremstillingsprocesser eller produktion. Begrebet 'ineffektive flytninger' kan måske også siges at omfatte flytninger med store miljøpåvirkninger eller -belastninger -> 10. Liden. Derfor er kvaliteten af flytteaktioner af ting i tid og rum et vigtigt anliggende, og der er derfor udviklet logistiske værktøjer eller metoder for at gøre det nemmere at organisere og holde styr på flytteaktionerne (som inkluderer håndtering af materialer i mere eller mindre automatiseret industriel produktion). Nogle meget kendte metoder er oprindeligt udviklet i regi af det amerikanske forsvar (CALS-Computer Assisted Logistics System) og på de japanske bilfabrikker (Toyota Production System -> USA-Lean Construction). Der er også omfattende udviklinger af automatiserede transportsystemer som baseres på styring og kontrol ved hjælp af IT. 4

5 Datamodellering og begrebsmodellering i terminologidomænet Bodil Nistrup Madsen, Hanne Erdman Thomsen, Carl Vikner Institut for Datalingvistik, Handelshøjskolen i København I vores oplæg vil vi dels præsentere projektet CAOS (Computer Aided Ontology Structuring), som sigter mod at udarbejde et interaktivt værktøj til brug i forbindelse med opbygningen af ontologier 1 (begrebssystemer), dels redegøre for sondringen mellem datamodellering og begrebsmodellering. Computerstøttet opbygning af ontologier Et værktøj som CAOS vil være et uundværligt hjælpemiddel i forbindelse med den terminologiske analyse, som anvendes ved systematisk beskrivelse af begreber. En sådan beskrivelse og den deraf følgende afklaring af begrebsapparater og mulighed for entydig fastlæggelse af begreber er ikke kun vigtig i forbindelse med klassisk oversættelsesorienteret terminologiarbejde. Den er også en uomgængelig forudsætning for at kunne konstruere velfungerende IT-systemer til udførelse af informationssøgning, informationslagring og informationsudveksling. CAOS udfører begrebsmodellering på basis af en formalisering af karakteristiske træk og begrebsrelationer, som muliggør automatisering af nedarvningen af karakteristiske træk og forskellige inferenser vedrørende disse træk. Disse inferenser bruges til at udvikle metoder, som kan anvendes til støtte for terminologer ved opbygningen af begrebssystemer. Konceptet i CAOS går ud på, at når terminologen arbejder med opbygningen af et begrebssystem på grundlag af tekster om det pågældende faglige domæne, skal det være muligt for ham/hende at indtaste oplysninger om de forskellige begreber, efterhånden som de fremgår af teksten. Oplysningerne kan vedrøre begrebsbetegnelser, karakteristiske træk, relationer til andre begreber mm. For hver ny oplysning skal CAOS forsøge at indpasse oplysningen i den del af ontologien, der allerede er udarbejdet, idet brugeren gøres opmærksom på inkonsistenser og formelle fejl. CAOS-systemet skal arbejde sammen med den eksisterende terminologiske databaseapplikation DANTERM CBS, som tidligere er udviklet ved Institut for Datalingvistik på Handelshøjskolen i København. DANTERM CBS er derfor blevet udvidet med formaliseret information om begrebsrelationer og karakteristiske træk. Dette arbejde er baseret på en integrering af principper for formelle ontologier og traditionelle begrebssystemer. I CAOS-projektet har vi således udarbejdet en detaljeret struktur for en ontologisk database, og denne er blevet implementeret i ORACLE og forsynet med eksperimentelle data. Desuden har vi udarbejdet en række algoritmer til behandling af trækstrukturer og nedarvning i en relationel database, og en del af disse faciliteter er blevet implementeret i CAOS-systemet. I forbindelse med vores oplæg vil vi demonstrere nogle af faciliteterne i systemet. 1 Domænespecifikke ontologier og begrebssystemer har meget til fælles, eftersom begge beskriver begreber og deres relationer, men de er ofte forskellige med hensyn til formaliseringsgrad.

6 Datamodellering og begrebsmodellering Et særligt problem - der ikke er specifikt for CAOS-systemet, men som dog er blevet aktualiseret under vores arbejde med projektet - er sondringen mellem datamodellering og begrebsmodellering. Datamodellering 2 kan fx udføres ved hjælp af E/R-diagrammer, begrebsmodellering er derimod etableringen af begrebssystemer (eller ontologier). I mange arbejder behandles de to aktiviteter som en og samme ting. At dette ikke er tilfældet, og at det tværtimod er vigtigt at skelne, vil vi argumentere for i vores oplæg. Det er velkendt at det er umuligt at udarbejde en hensigtsmæssig databasestruktur, hvis man ikke er fortrolig med de centrale begreber i det domæne, som databasen skal dække. Viden om begreberne i et domæne udtrykkes ved hjælp af karakteristiske træk og oplysninger om relevante begrebsrelationer, som tilsammen danner basis for udarbejdelse af definitioner. Denne form for viden kaldes også semantisk viden. Begrebsrelationer repræsentere 3 s i begrebssystemer, og et eller flere begrebssystemer inden for et givet domæne udgør en begrebsmodel for domænet. Det er imidlertid meget vigtigt at understrege, at der ikke er nogen en-til-en korrelation mellem et begrebssystem (eller en ontologi) for begreberne i et databasedomæne på den ene side og databasestrukturen på den anden side. Dette gælder for en terminologisk database, som er baseret på viden om begreberne inden for terminologidomænet, men det gælder også for databaseapplikationer i andre domæner. Begrebssystemer og datamodeller har noget til fælles, men de er også forskellige fra hinanden. Disse forskelle er meget indlysende, når man sammenligner begrebssystemer med databasestrukturer i relationelle databaser (repræsenteret ved hjælp af entitets/relationsdiagrammer). Forskellene er måske lidt mindre indlysende - men stadig reelle - når man sammenligner begrebssystemer med objektorienterede datastrukturer, som fx strukturer beskrevet ved hjælp af EER (Enhanced Entity-Relationship modelling) eller UML (Unified Modelling Language). Entitets/relations-modellering bliver sommetider omtalt som semantisk modellering. Denne omstændighed bidrager måske også til den misforståelse, at begrebsmodellering skulle være ækvivalent med datamodellering. Imidlertid indeholder entitets/relations-diagrammer ikke semantisk information, dvs. karakteristiske træk og begrebsrelationer vedrørende de begreber, der ligger til grund for databasestrukturen. Ved beskrivelsen af Enhanced Entity-Relationship modellering bruges begreber som specialisering/generalisering, nedarvning af attributter, aggregering og komposition, hvilket måske også kan minde om de tilsvarende lingvistiske begreber: under-/overordning, nedarvning af karakteristiske træk og del-helheds-relationer. De begreber, der bruges ved datamodellering, adskiller sig imidlertid fra de begreber, der bruges ved begrebsmodellering. Diskussionen i vores indlæg er også motiveret af, at nogle omtaler en databases struktur som ontologien for den pågældende database. I et begrebssystem repræsenteres et begrebs karakteristiske træk ved hjælp af trækspecifikationer i form af attribut-værdi-par, jf. eksemplet i figur 1. Disse trækspecifikationer giver information om begrebets betydningsindhold. 2 3 I databaselitteraturen findes forskellige definitioner af datamodellering, men vi vil her bruge databasestrukturering og datamodellering som synonymer. 6

7 1 pant 1.1 PLACERING 1.2 GENSTAND håndpant [PLACERING: panthaver] underpant [PLACERING: pantsætter] pant i fast ejendom [GENSTAND: jord og bygninger] pant i løsøre [GENSTAND: let transportabel] pant i rettigheder [GENSTAND: økonomiske goder] håndpant i løsøre underpant i fast ejendom Figur 1: Uddrag af begrebssystem for panteretstyper En indlysende forskel mellem datamodellering og begrebsmodellering består i, at de attributter, der er knyttet til entitetstyperne i et entitets/relations-diagram, ikke giver oplysninger om entitetstypens betydning. De specificerer kun, hvilken slags information der vil blive registreret om de entiteter, der repræsenteres af den pågældende entitetstype. Specifikationen af domænet for en attribut giver information om attributtens mulige værdier, men dette giver stadig ingen information om entitetstypens betydning; det svarer derimod til en slags ekstensional definition af attributten. Attributværdierne beskriver de enkelte entiteter, ikke det begreb, som ligger til grund for entitetstypen. En anden forskel mellem datamodeller og begrebsmodeller er, at der ikke er nogen en-til-en korrespondens mellem begreberne i en begrebsmodel for et domæne på den ene side og entitetstyperne i et entitets/relations-diagram for en database i det samme domæne på den anden side. I vores oplæg vil vi redegøre nærmere for disse forskelle og give eksempler bl.a. fra terminologidomænet.

8 Viden om viden Del 2 - Forskning Slutrapport for projektet Udvikling af metoder og værktøjer til oprettelse og drift af virksomhedsinterne terminologibaser DANTERMcentret

9 Viden om viden Del 2 - Forskning Slutrapport for projektet Udvikling af metoder og værktøjer til oprettelse og drift af virksomhedsinterne terminologibaser 2002 DANTERMcentret, København 1. udgave, 1. oplag 2002 Layout og omslag: DANTERMcentret Sat med: Bembo Tryk og indbinding: Prinfo Kolding ISBN DANTERMcentret Bernhard Bangs Allé 17A DK-2000 Frederiksberg Tlf Fax Internet Enhver gengivelse fra denne bog, på tryk eller elektronisk, må kun ske med DANTERMcentrets skriftlige tilladelse. Kopiering fra bogen må foretages i henhold til lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer. Citat i anmeldelser er tilladt med angivelse af kilde.

10 3 Indholdsfortegnelse Del 2 - Forskning Forord...5 Målsætning, projektplan og organisation...9 Resultater og perspektiver...25 Indlæg og rapporter Korpuslingvistik Kirchmeier-Andersen, Sabine: ParaT Parallelle Tekster. Identifikation af termkandidater i parallelle korpora...31 Weilgaard, Lotte: På datafangst hvad repræsenterer verber som kalde, karakterisere og andre?...47 Terminologi og vidensrepræsentation Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner: Rapport over CAOS-projektet Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner: Computerstøttet opbygning af begrebssystemer...99 Madsen, Bodil Nistrup, Hanne Erdman Thomsen & Carl Vikner: Datamodellering og begrebsmodellering i terminologidomænet Picht, Heribert: Repræsentationsformer for begreber og genstande Toft, Bertha: Kan terminologen og objekt-analytikeren bruge hinanden til noget? Teksthukommelses-systemer Christensen, Tina Paulsen: Translation Memory-systemer som værktøj til oversættelse af juridiske tekster

11 4 Andre sprogteknologiske værktøjer Feil, Ruth: Hybride systemer Nielsen, Tina: Optimizing Computer Assisted Learning Applications for Teaching Language Technology A view on the pedagogical aspect Appendikser Appendiks A: Liste over deltagere i forskningsaktiviteterne Appendiks B: Oversigt over DANTERM-seminarer og workshops Appendiks C: Oversigt over indlæg og publikationer vedrørende de enkelte forskningstemaer Appendiks D: Alfabetisk liste over forfattere og publikationer i relation til emnerne i DANTERM-centerkontrakten...243

12 99 Computerstøttet opbygning af begrebssystemer af Bodil Nistrup Madsen Hanne Erdman Thomsen Carl Vikner

13 100 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Artiklens formål Beslægtede projekter Den oprindelige terminologiske database Formalisering af terminologiske begrebssystemer Integrering af trækspecifikationer i den relationelle databaseapplikation Nedarvning Indsættelse af nye begreber Flytning af begreber Etablering af polyhierarki Inddelingskriterier Afsluttende bemærkninger Referencer

14 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER 101 Abstract Denne artikel beskriver den udvidelse af terminologidatabasen DANTERM CBS, som er lavet inden for rammerne af CAOSprojektet. Formålet med udvidelsen er at formalisere oplysningerne om begrebssystemer, således at det bliver muligt at foretage halvautomatisk opbygning af begrebssystemer, eller ontologier. Ved formaliseringen benyttes trækstrukturer, som muliggør automatisering af nedarvningen af karakteristiske træk og af forskellige inferenser vedrørende disse træk. Disse inferenser bruges til at udvikle metoder, som kan anvendes i et computersystem til støtte for terminologer ved opbygningen af begrebssystemer. 1 Indledning I terminologiarbejde er begrebssystemer et uundværligt hjælpemiddel til at bringe orden i det kaos af termer, som oversættere og andre ofte udsættes for, når de begynder at arbejde med tekster inden for et givet fagområde. Det er imidlertid et meget vanskeligt og tidrøvende arbejde at opbygge sit eget begrebssystem for et bestemt område, og der bruges utrolig megen tid på at rette i udkast, så snart et begrebssystem er blevet bare en lille smule kompliceret. Dette er baggrunden for at Institut for Datalingvistik og DANTERMcentret arbejder på et projekt, hvis formål er at udvikle et computersystem, der kan lette dette arbejde: CAOS - Computer Aided Ontology Structuring (Madsen et al., 1999). En nødvendig forudsætning for at kunne konstruere et sådant computersystem er en formalisering af selve terminologiarbejdet, som traditionelt udføres ret uformelt. I CAOSprojektet erstattes de uformelle begrebssystemer derfor med formelle ontologier.

15 102 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER 2 Artiklens formål I denne artikel vil vi vise, hvordan integrationen af formelle trækstrukturer i et eksisterende terminologisk databasesystem kan bruges til at hjælpe terminologer ved opbygningen af begrebssystemer. I det følgende omtales først nogle beslægtede projekter (afsnit 3). I afsnit 4 gives en kort præsentation af den relationelle databaseapplikation DANTERM CBS. I afsnit 5 beskrives formaliseringen af begrebssystemer ved hjælp af formelle trækstrukturer, der modellerer nedarvning af karakteristiske træk. I afsnit 6 viser vi, hvorledes denne formalisering integreres i den oprindelige databaseapplikation, og på hvilke måder brugere kan få hjælp ved indsættelsen af begreber i et begrebssystem. Til sidst beskrives i afsnit 7, hvordan inddelingskriterier fra traditionelt terminologiarbejde kan håndteres formelt i CAOS. 3 Beslægtede projekter Et andet projekt, der arbejder med anvendelsen af vidensbaserede metoder i terminologiarbejde, er COGNITERM projektet 1. I dette projekt bruges en formalisering, der er beslægtet med trækstrukturer, til at repræsentere begrebers karakteristiske træk, og de udviklede systemer har automatisk nedarvning, men de konsistenstjek, som bruges i CAOS, er mere omfattende end den simple påvisning af værdikollision, som beskrives i Meyer et al. (1997: 116). Cimino (2001) beskriver metoder til anvendelse af viden om karakteristiske træk ved automatisk eller interaktiv placering af begreber i en ontologi med polyhierarkisk nedarvning. Fremgangsmåden er baseret på viden om nedarvning af træk, og ligner således det der er planlagt i CAOS, men systemet 1

16 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER 103 (MED) er designet specielt med henblik på sundhedsområdet og opererer med en afgrænset mængde af attributter (relationer + attributter i Ciminos teminologi), hvor vi foreslår en ubegrænset mængde. Dette skyldes at vi har konstateret, at der inden for specifikke fagområder kan optræde meget specialiserede adskillende træk, således at de ikke kan udvælges og afgrænses, før terminologiarbejdet påbegyndes. 4 Den oprindelige terminologiske database I den oprindelige DANTERM CBS -database kan der lagres oplysninger af mange forskellige slags om terminologi på et ubegrænset antal sprog. Dataorganiseringen er begrebsorienteret, hvilket betyder at alle synonymer registreres som termudtryk hørende til det samme begreb, dvs med én enkelt definition, i modsætning til en ordorienteret datastrukturering, hvor ét udtryk kan være registreret med mange betydninger, og følgelig mange definitioner (se også Madsen 1998a). Figur 1: Begrebsrelaterede oplysninger i DANTERM CBS

17 104 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER Som det kan se i figur 1 vises kun termer på to sprog samtidigt for brugeren. I hovedvinduet præsenteres de vigtigste informationstyper, nemlig nogle begrebsrelaterede oplysninger som fx klassifikation (fælles for de to sprog) og definition med kildeangivelse, og nogle termrelaterede oplysninger som fx termer med tilhørende grammatiske oplysninger. For begge sprog kan der vises flere oplysninger, både begrebs- og termrelaterede. I figur 1 ses et pop-up vindue, der indeholder yderligere begrebsrelaterede oplysninger i forbindelse med det engelske begreb mortgage. De interessanteste oplysningstyper i denne forbindelse er dem, der vedrører begrebssystemet og de relaterede begreber, repræsenteret ved en term. For det første vises navnet på begrebssystemet og positionen for det aktuelle begreb i form af en numerisk notation i overensstemmelse med DIN Dernæst vises en liste med de relaterede begreber. Relationen angives ved hjælp af en notation, der ligner den, der bruges i tesaurusser til indeksering, efterfulgt af et af termudtrykkene for det relaterede begreb. 5 Formalisering af terminologiske begrebssystemer Som det fremgår af figur 1, er de oplysninger der for øjeblikket registreres i DANTERM CBS ikke formaliseret, og de udarbejdes af terminologen inden de indtastes i databasen, som regel uden brug af formelle værktøjer. Et tegn på den manglende formalisering af dataene er, at relaterede begreber repræsenteres ved et af deres termudtryk i stedet for ved en begrebsrelateret oplysning, som fx ID-nummeret. Selv om man i stedet vælger at registrere begrebets ID-nummer, kan man stadig vælge at præsentere et af termudtrykkene for brugeren.

18 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER 105 Vi har tidligere foreslået, at terminologer skulle bruge formelle trækspecifikationer 2 til at modellere begrebers karakteristiske træk (se Thomsen 1998, 1999 og Madsen 1998b). Dette ligner den fremgangsmåde, der beskrives i Meyer et al. (1997). top mortgage mortgage chattel of immovables mortgage OBJECT: immovables OBJECT: movables equitable mortgage CREATION : general words legal mortgage CREATION : legal charge Figur 2: Begrebssystem med trækspecifikationer Brugen af trækspecifikationer kan illustreres med begrebet equitable mortgage, der har det karakteristiske træk 'created by general words (herein differing from a legal mortgage)', som findes formuleret i en skriftlig kilde. Dette kan fx repræsenteres formelt ved at tildele begrebet trækspecifikationen [CREATION: general words] som vist i figur 2. Alle underbegreber til equitable mortgage har også dette karakteristiske træk. Dette afspejles i formaliseringen og i CAOS-systemet ved, at trækspecifikationen nedarves til alle begreber, der er underordnet equitable mortgage. Formaliseringen gør det muligt at udvikle computersystemer, som kan udføre konsistenstjek som beskrevet i de følgende afsnit. En anden fordel ved formaliseringen er, at dataene kan anvendes til andre formål, hvor der bruges formelle ontologier, som fx ontologibaseret informationssøgning, jf. projektet OntoQuery (se Andreasen et al. 2002a og Andreasen et al. 2002b). 2 Om formelle trækspecifikationer, se Carpenter (1992).

19 106 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER Figur 3: CAOS visning af begrebssystem 6 Integrering af trækspecifikationer i den relationelle databaseapplikation 6.1 Nedarvning I CAOS kan en trækspecifikation knyttes til et begreb på to måder. Den kan tildeles begrebet direkte, og i så tilfælde kalder vi den en primær (forekomst af en) trækspecifikation, eller den kan arves fra et overordnet begreb. En trækspecifikation er primær, hvis det er den øverste forekomst i ontologien af den pågældende trækspecifikation. Alle andre forekomster af denne trækspecifikationer er da nedarvede. Det betyder, at en trækspecifikation kun kan forekomme som primær én gang i en given ontologi. Primære trækspecifikationer registreres i en tabel i den udvidede database. Nedarvede trækspecifikationer derimod registreres ikke eksplicit i databasen, men beregnes på grundlag af begrebsstrukturen, når der er brug for dem.

20 COMPUTERSTØTTET OPBYGNING AF BEGREBSSYSTEMER 107 Figur 4: Valgliste til attributter Primære trækspecifikationer kan kun indsættes i en ontologi ved et direkte indgreb fra brugerens side. Attributter og værdier kan vælges fra lister (se figur 4), der omfatter alle attributter, der er brugt i det aktuelle begrebssystem. Listen kan udvides til at omfatte andre begrebssystemer eller endog hele basen. Når brugeren tilføjer en primær trækspecifikation, udfører CAOS en række tjek. For eksempel, undersøges det, om der er andre forekomster af den samme trækspecifikation i ontologien. Hvis der findes en anden forekomst, advarer CAOS brugeren om dette, se figur 5. Det er på længere sigt meningen at CAOS skal foreslå forskellige muligheder for at løse problemet. Hvis den anden forekomst af trækspecifikationen findes på et underbegreb til det aktuelle begreb, kan CAOS fx forslå brugeren at "løfte" den primære trækspecifikation op på det aktuelle begreb. Hvis den anden forekomst af trækspecifikationen derimod findes på et begreb, som ikke er direkte relateret til det aktuelle begreb, kunne CAOS tjekke, om det er muligt at etablere en polyhierarkisk relation, jf. også afsnit 6.4 nedenfor. Figur 5: Advarsel

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER 2005 Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 1: Principper Bodil Nistrup

Læs mere

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE

KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE KORT INDFØRING I BEGREBSARBEJDE Fra: Til: Resumé: Begrebssekretariatet Arbejdsgruppedeltagere og alle øvrige interesserede Beskrivelse af rammer og indhold i terminologiarbejde, herunder de forskellige

Læs mere

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger

DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger DANTERMcentret Webbaserede termbaser og e-ordbøger Annemette Wenzel Bodil Nistrup Madsen DANTERMcentret Temadag d. 8. maj 2008, Danmarks Biblioteksskole Danske e-ordbøger Termbase- og ordbogsprojekter

Læs mere

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København Forelæsning 3: E-R modellering 17. februar 2005 Forelæser: Rasmus Pagh Forelæsningen i dag Datamodellering hvad, hvornår, hvorfor og hvordan? Business

Læs mere

Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank

Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank Automatisk samkøring og kvalitetssikring af data i en term- og vidensbank Bodil Nistrup Madsen Hanne Erdman Thomsen Tine Lassen Charlotte Pedersen Copenhagen Business School & DANTERMcenter 1 Oversigt

Læs mere

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor-

Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Vejledning for Begrebsarbejde i Kriminalforsorgen 1 Begrebsarbejde i Kriminalfor- Del 1: Forretningsmæssig begrebsafklaring Del 2: Arbejdsproces Del 3: Fra begrebsmodel til konceptuel datamodel Bodil Nistrup

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

ER-modellen. Databaser, efterår 2002. Troels Andreasen. Efterår 2002

ER-modellen. Databaser, efterår 2002. Troels Andreasen. Efterår 2002 Databaser, efterår 2002 ER-modellen Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk

Læs mere

Databasesystemer, forår 2006 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 16. februar 2006. Forelæser: Rasmus Pagh

Databasesystemer, forår 2006 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 16. februar 2006. Forelæser: Rasmus Pagh Databasesystemer, forår 2006 IT Universitetet i København Forelæsning 3: E-R modellering 16. februar 2006 Forelæser: Rasmus Pagh Forelæsningen i dag Datamodellering hvad, hvorfor og hvordan? Business rules

Læs mere

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER

HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 1: PRINCIPPER 2005 Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 1: Principper Håndbog i begrebsarbejde

Læs mere

ER-modellen. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002

ER-modellen. Databaser, efterår Troels Andreasen. Efterår 2002 Databaser, efterår 2002 ER-modellen Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072 www.dat.ruc.dk

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island

DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island Jakob Halskov (jh.id@cbs.dk) Dept. of Computational Linguistics Copenhagen Business School

Læs mere

ALTING PÅ SIN PLADS OG PLADS TIL ALTING. OM AT ORDNE OG UDNYTTE VIDEN OM VERDEN. Bodil Nistrup Madsen Handelshøjskolen i København

ALTING PÅ SIN PLADS OG PLADS TIL ALTING. OM AT ORDNE OG UDNYTTE VIDEN OM VERDEN. Bodil Nistrup Madsen Handelshøjskolen i København 71 ALTING PÅ SIN PLADS OG PLADS TIL ALTING. OM AT ORDNE OG UDNYTTE VIDEN OM VERDEN Bodil Nistrup Madsen Handelshøjskolen i København Abstract After a brief introduction to various types of knowledge structuring

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 4: Mere om E-R modellering. 24. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 4: Mere om E-R modellering. 24. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København Forelæsning 4: Mere om E-R modellering 24. februar 2005 Forelæser: Rasmus Pagh Forelæsningen i dag Fortsættelse af E-R model: Attributtyper, identifiers,

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

PILGRIMs termdatabase

PILGRIMs termdatabase PILGRIMs termdatabase - fra termdatabase til vidensbase - Et terminologiteoretisk speciale om udarbejdelse af terminologiske enheder i en termdatabase Uddannelsesinstitution: Handelshøjskolen i Århus Afleveringstidspunkt:

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Virksomhedens informationssystem. Det elektroniske kontor. Elektronisk dokumenthåndtering Samfundet. Systembeskrivelse II IT og økonomi

Virksomhedens informationssystem. Det elektroniske kontor. Elektronisk dokumenthåndtering Samfundet. Systembeskrivelse II IT og økonomi Virksomhedens informationssystem Systembeskrivelse II IT og økonomi Det elektroniske kontor Elektronisk dokumenthåndtering Hvordan omlægger vi arbejdsgange, så elektronikken styrker vores arbejde? Data

Læs mere

Casper Fabricius http://casperfabricius.com. ActiveRecord. O/RM i Ruby on Rails

Casper Fabricius http://casperfabricius.com. ActiveRecord. O/RM i Ruby on Rails Casper Fabricius http://casperfabricius.com ActiveRecord O/RM i Ruby on Rails Casper Fabricius Freelance webudvikler - casperfabricius.com 9 års erfaring med webudvikling 6 år med ASP/ASP.NET/C# 3 år med

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område

Udviklingsseminar. Fælles begreber og terminologi på det sociale område Udviklingsseminar Fælles begreber og terminologi på det sociale område Dagens program Præsentation Nogle konkrete eksempler på begrebsarbejde på socialområdet Hvad er begrebsarbejde teori og øvelser Nogle

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt

Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen #ituscpmgt Scope Management ITU 11-09-2013 @janhmadsen Dagsorden Oplægsholder Projektstyring Scope Management i en fælles kontekst Definitioner Scope Management - styring af omfang ved projektets start under projektets

Læs mere

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel

Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel Opgaver hørende til undervisningsmateriale om Herons formel 20. juni 2016 I Herons formel (Danielsen og Sørensen, 2016) er stillet en række opgaver, som her gengives. Referencer Danielsen, Kristian og

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

DATABASE - MIN MUSIKSAMLING

DATABASE - MIN MUSIKSAMLING DATABASE - MIN MUSIKSAMLING I dette forløb skulle vi lære om databaser, som bruger sproget SQL. SQL står for Structured Query Language. Det bruges til at vise og manipulere data, gemt i en database. I

Læs mere

Regneark hvorfor nu det?

Regneark hvorfor nu det? Regneark hvorfor nu det? Af seminarielektor, cand. pæd. Arne Mogensen Et åbent program et værktøj... 2 Sådan ser det ud... 3 Type 1 Beregning... 3 Type 2 Præsentation... 4 Type 3 Gæt... 5 Type 4 Eksperiment...

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære?

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære? Strukturering og Modellering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering! Modellering Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 1 HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder,

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Funktionsterminologi

Funktionsterminologi Funktionsterminologi Frank Nasser 12. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette

Læs mere

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne

Mapping-tabeller. Indholdsfortegnelse. 1. Forord. 1. Forord. 2. Tabellernes opbygning og indhold. 3. Formålet med tabellerne Mapping-tabeller Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Tabellernes opbygning og indhold 3. Formålet med tabellerne 4. Tabellernes anvendelsesområde 5. Afsluttende bemærkninger 1. Forord Lige fra dengang de

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24

Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 Notat om cuneco-projekter og sammenhæng til buildingsmart-standarder og -værktøjer 2014-04-24 cuneco buildingsmart Formidling og indarbejdning af cuneco-resultater i buildingsmart International CCS-klassifikation

Læs mere

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012

Trekanter. Frank Villa. 8. november 2012 Trekanter Frank Villa 8. november 2012 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion 1 1.1

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2011 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden

Læs mere

Beskæring af et billede med Vegas Pro

Beskæring af et billede med Vegas Pro Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være

Læs mere

DM507 Algoritmer og datastrukturer

DM507 Algoritmer og datastrukturer DM507 Algoritmer og datastrukturer Forår 2012 Projekt, del II Institut for matematik og datalogi Syddansk Universitet 15. marts, 2012 Dette projekt udleveres i tre dele. Hver del har sin deadline, således

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org

Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag. www.miljonet.org Tjek dine miljøvalg på nettet - når det gælder en tryksag Kære læser, Du sidder med en brochure, der beskriver et nyt websted,. Det er et websted med rigtig mange oplysninger om de miljøpåvirkninger, der

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015

Opgaveteknisk vejledning Word 2013. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Opgaveteknisk vejledning Word 2013 Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden mens man

Læs mere

Integrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt

Integrated Children s System (ICS) Afrapportering af begrebsprojekt Integrated Children s System (ICS) af begrebsprojekt Januar 011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 7 4 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby

Vejledning til referencehåndteringssystemet. Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Vejledning til referencehåndteringssystemet Forsvarets Bibliotekscenter Anita Elleby Jeg håber, at du vil få glæde af denne vejledning til referencehåndteringssystemet Zotero. Hvis du får problemer undervejs

Læs mere

Side 1. Databaser og SQL. Dagens gang. Databasebegreber. Introduktion til SQL Kap 1-5

Side 1. Databaser og SQL. Dagens gang. Databasebegreber. Introduktion til SQL Kap 1-5 Databaser og SQL Introduktion til SQL Kap 1-5 1 Dagens gang Databaser Database begreber Mapning af klasser til relationel model Normalisering Opgaver til næste gang 2 Databasebegreber A database is a:

Læs mere

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat DET GODE I Jette Hyldegård Lektor, ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forskning inden for området Informatlonsinteraktion og informationsarkitektur. www.db.dk/jh Navigotionsapparatet

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning

Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning Bodil Nistrup Madsen Klart sprog i sundhedsvæsenet og i fællesoffentlig digital forvaltning Behovet for begrebsafklaring og -standardisering i den offentlige sektor Behovet for entydig faglig kommunikation

Læs mere

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011.

Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Til videnskabsministeren og Folketingets IT-ordførere Sag: Ekspertudvalget om åbne standarder: Indstilling af 23. marts 2011. Vedr. afgivelse af dissens Som anført i mit brev af 17. marts 2011 til ministeren

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Easy Guide i GallupPC

Easy Guide i GallupPC Easy Guide i GallupPC Version. 6.00.00 Gallup A/S Masnedøgade 22-26 DK 2100 København Ø Telefon 39 27 27 27 Fax 39 27 50 80 Indhold SÅDAN KOMMER DU I GANG MED AT ANVENDE GALLUPPC... 2 TILFØJELSE AF UNDERSØGELSER

Læs mere

Skriftlig eksamen i kurset. Informationssystemer

Skriftlig eksamen i kurset. Informationssystemer 6. semester sundhedsteknologi Skriftlig eksamen i kurset Informationssystemer Der er 3 timer til at besvare opgaven. Alle hjælpemidler er tilladte. Skriv kort og præcist. Referer gerne til kursuslitteraturen.

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Notat om et dansk nationalt terminologicenter

Notat om et dansk nationalt terminologicenter Kulturudvalget B 27 - Bilag 4 Offentligt 16. december 2008 1 af 7 Notat om et dansk nationalt terminologicenter Sendt til Kulturministeriet 30-09-2008. En af de vigtigste forudsætninger for at dansk fortsat

Læs mere

Databasesystemer. IT Universitetet i København 7. juni 2005

Databasesystemer. IT Universitetet i København 7. juni 2005 Databasesystemer IT Universitetet i København 7. juni 2005 Eksamenssættet består af 5 opgaver med 13 spørgsmål, fordelt på 6 sider (inklusiv denne side). Vægten af hver opgave er angivet. Du har 4 timer

Læs mere

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents

Det. Bind. Journal of. Citations. Impact Factor. Articles. Books. Patents Det Natur og Biovidenskabelige Fakultet SCIENCE Forskningsdokumentation Guide til Rapportgenerering i CURIS Bind 1: Grundlæggendee rapportering 160 70 140 60 120 50 100 40 80 60 30 40 20 20 10 0 0 Journal

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE

DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE DEL 2: METODER OG ARBEJDSFORLØB 2006 HÅNDBOG I BEGREBSARBEJDE Håndbog i begrebsarbejde Principper og metoder for arbejdsgrupperne nedsat af Det Nationale Begrebsråd for Sundhedsvæsenet Del 2: Metoder og

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen

Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen RAPPORT Helle Kryger Aggerholm, Mona Agerholm Andersen, Birte Asmuß, Gitte Skou Jørgensen og Christa Thomsen Ledelsessamtaler: Resultater fra en dansk spørgeskemaundersøgelse Indholdsfortegnelse RESULTATER

Læs mere

Metodehåndbog. Begrebsmodeller, Informationsmodeller og Begrebsdefinitioner. Udarbejdet i fællesskab mellem Udbetaling Danmark/KL/KOMBIT

Metodehåndbog. Begrebsmodeller, Informationsmodeller og Begrebsdefinitioner. Udarbejdet i fællesskab mellem Udbetaling Danmark/KL/KOMBIT Metodehåndbog Begrebsmodeller, Informationsmodeller og Begrebsdefinitioner Udarbejdet i fællesskab mellem Udbetaling Danmark/KL/KOMBIT Indhold Introduktion... 2 Begrebsmodeller, informationsmodeller og

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System

ViKoSys. Virksomheds Kontakt System ViKoSys Virksomheds Kontakt System 1 Hvad er det? Virksomheds Kontakt System er udviklet som et hjælpeværkstøj til iværksættere og andre virksomheder som gerne vil have et værktøj hvor de kan finde og

Læs mere

Information Integration

Information Integration Databaser, efterår 2002 Information Integration Troels Andreasen Datalogiafdelingen, hus 42.1 Roskilde Universitetscenter Universitetsvej 1 Postboks 260 4000 Roskilde Telefon: 4674 2000 Fax: 4674 3072

Læs mere

Progression frem mod skriftlig eksamen

Progression frem mod skriftlig eksamen Progression frem mod skriftlig eksamen Ikke alle skal have 12 Eksamensopgavernes funktion i det daglige og til eksamen Progression i sættet progression i den enkelte opgave Hvornår inddrages eksamensopgaver

Læs mere

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS

Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning

Læs mere

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42

t a l e n t c a m p d k Matematiske Metoder Anders Friis Anne Ryelund 25. oktober 2014 Slide 1/42 Slide 1/42 Hvad er matematik? 1) Den matematiske metode 2) Hvad vil det sige at bevise noget? 3) Hvor begynder det hele? 4) Hvordan vælger man et sæt aksiomer? Slide 2/42 Indhold 1 2 3 4 Slide 3/42 Mængder

Læs mere

DS-HÅNDBOG 111.1:20 09. Jern og stål. og dokumentation

DS-HÅNDBOG 111.1:20 09. Jern og stål. og dokumentation DS-HÅNDBOG 111.1:20 09 4. UDGAVE Jern og stål Del 1 Te r m i n o l o g i, b e t e g n e l s e r og dokumentation DS-håndbog 111.1 Jern og stål Del 1 Terminologi, betegnelser og dokumentation Jern og stål

Læs mere

Hvad er en relationsdatabase? Odense, den 19. januar Version 1.0

Hvad er en relationsdatabase? Odense, den 19. januar Version 1.0 Hvad er en relationsdatabase? Odense, den 19 januar 2004 Version 10 Program for 6 kursusdag: Databaser 0900-0945 Hvad er en relationsdatabase? -1045 Opgave om normalisering 1100-1145 Eksempel på database

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE

PROBLEMFORMULERING. på videregående uddannelser LOTTE RIENECKER STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE STUDIETEKNIKSERIEN 4. UDGAVE LOTTE RIENECKER PROBLEMFORMULERING på videregående uddannelser Her er hjælp til at problemformulere en opgave, et projekt eller speciale på en lang eller mellemlang videregående

Læs mere

Installation af Oracle 10g Release 2 database

Installation af Oracle 10g Release 2 database Installation af Oracle 10g Release 2 database Oracle 10g database indeholder databasesoftware, enterprise manager, SQL*Plus m.m., HTML DB (i dag kendt som Application Express) og tilhørende HTTP Server

Læs mere

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator

BAAN IVc. Brugervejledning til BAAN Data Navigator BAAN IVc Brugervejledning til BAAN Data Navigator En udgivelse af: Baan Development B.V. P.O.Box 143 3770 AC Barneveld Holland Trykt i Holland Baan Development B.V. 1997. Alle rettigheder forbeholdes.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Afstandsformlen og Cirklens Ligning

Afstandsformlen og Cirklens Ligning Afstandsformlen og Cirklens Ligning Frank Villa 19. august 2012 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk.

Læs mere

Det skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne.

Det skal understreges, at kassation af dokumenter er en mulighed, og ikke en pligt for kommunerne. KL notat 26-06-2014/FLN Beslutning om kassation i ESDH-systemer med tjekliste Notatet er til brug for den kommunale myndigheds beslutning, om den vil gøre brug af muligheden for kassation fra ESDH eller

Læs mere