Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering

Transkript

1 Kom godt i gang med Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Klimaguides Klimaoptimering = Energioptimering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009

2 Formål og struktur Dansk Erhvervs 8-trins raket Dansk Industris klimakompas og strategiguide Verdensnaturfondens klimaguide til virksomheder Dansk Erhvervs Klimastrategi for fremtiden

3 Kort præsentation Sigurd Bunk Lauritsen Chefrådgiver, Ansvarlig for klimaområdet og den strategiske energirådgivning Indgår i ledelsesteamet hos Grontmij Carl Bro A/S Arbejdet med strategiske forhold indenfor energi-, miljø- og klima nationalt og internationalt gennem mere end 25 år Medredaktør af Klimaledelseshåndbogen

4 Hvorfor optimering indenfor miljø-, energi- og klimaledelse Jorden er under forandring uanset årsag Klodens temperatur stiger, havene stiger, vejret bliver mere ekstremt Det påvirker os som personer, som virksomheder og som samfund Enkelt individer påvirkes i deres adfærd, hvilket påvirker virksomhederne og samfundet som hele Vi bruger ressourcer og nogle er ved at være knappe Vi bliver flere og flere mennesker, og alle vil have en høj velfærd

5 Derfor skal vi tænke over hvad vi gør, hvordan vi gør det og hvem det påvirker at vi gør noget påvirker i dag, i morgen og i overmorgen.

6 Der er mange begreber Bæredygtighed Global reporting Initiative (GRi)

7 Dansk Erhverv: De 8 trin 1. Registrering af forbrug 2. Udgifter 8. Omregning til CO 2 besparelser 3. Find sammenligningsgrundlag 7. Registrer og offentliggør ændringer 4. Vælg indsatsområder 6. Inddrag medarbejderne 5. Sæt besparelsesmål

8 Trin 1: Registrering af forbrug Gennemgå bygningen og arbejdsprocesser Elforbrug Belysning, IT, maskiner, køleskabe, køkkenmaskiner, ventilation, køling Varmeforbrug Ressourceforbrug Vandforbrug Transport Affald Opvarmning, varmt vand Papir, kontorartikler, rengøringsmidler m.v Madlavning, rengøring, drikkevand, proces, toilet m.v. Godstransport, forretningsrelateret persontransport, medarbejdernes egen transport Pap, papir, batterier, elektronikskrot, emballage, madaffald, engangsservice, glas, flasker, plastik, m.v.

9 Trin 2: Udgifter Elforbrug Varmeforbrug Ressourceforbrug Vandforbrug Transport Lav en oversigt over udgifterne. Inddrag alle relevante ressourcekrævende udgifter. Affald

10 Trin 3: Find sammenligningsgrundlag Det er vigtigt at have en ide om vor man ligger i forhold til andre tilsvarende virksomheder. Der skal korrigeres for lokale forhold (men betydning er ikke så stor) Gennemsnitstal og erfarings tal kan findes på Sammenlig med andre og find best practice eksempler Nøgletal i kwh/m 2 : 25% 50% 75% mindste middel største El 19,6 45,8 92,6 Fj.varme 54, ,1 N.gas 47,3 106,6 181,7

11 Energiguiden

12 Trin 4: Vælg indsatsområder Udpeg 2-3 åbenlyse indsatsområder. Energireduktion Omkostningsbesparelse Det er vigtigt med synlige resultater Husk at kommunikere det ud Dokumenter før og efter situation Energibesparelser på % er absolut realistiske Fokusområder kunne være: Belysning Varme og ventilationsanlæg Isolering Vandforbrug

13 Trin 5: Sæt besparelsesmål Sæt realistiske besparelsesmål Respekter rutiner og processer i virksomheden - med mindre I vil lave om på det hele! Men hvad er realistiske mål Se på erfaringstal fra andre Skal I renovere eller bygge om, tænk energi og CO 2 ind i designfasen så bliver resultatet større uden at det nødvendigvis koster mere! Hvad kan andre: Sportshal sparer kr. på ændret belysning Uddannelsesinstitution sparer 20% på optimering af tekniske installationer Butik sparer 30% på ændret belysning Kommune sparer 75% energi på nyt rådhus ved at tænke design merpris +6%

14 Trin 6: Inddrag medarbejderne Mange tiltag kræver eller medfører adfærdsændringer Medarbejderne er en vigtig parameter for succes Ejerskab til tiltag skal ligge hos medarbejderne Medarbejderne har tit gode ideer vælg nogle af dem giver samlet større succes Konkurrencer / Præmier kan fremme en proces Hjemmesiden 1 ton mindre kan være en inspirator.

15 Trin 7: Registrer og offentliggør ændringer Registrer forbruget jævnligt Vand Varme El Informer om resultaterne Der findes værktøjer til automatisk registrering og dataopsamling Disse værktøjer kan også præsentere resultater elektronisk Disse værktøjer kan også fungere som vagthund, hvis en af parametrene begynder at vise udsving

16 Trin 8: Omregning til CO 2 besparelser I kan omregne til CO 2 besparelser, men det er ikke nødvendigt. Der findes flere beregningsmodeller, men de regner desværre ikke på de samme præmisser så resultater kan på nogle områder være usammenlignelige beregner-til-kommunerne/

17 Dansk Industri Dansk Industri har udarbejdet en vejledning til udarbejdelse af klimastrategier for virksomheder: 1. Ledelsens opbakning 2. Udpeg en klimaansvarlig 3. Analyser virksomhedens klimapåvirkning 4. Opstil virksomhedens CO 2 -reduktions målsætning 5. Udarbejd en handlingsplan 6. Implementer klimastrategien 7. Evaluer implementeringen Beskrivelse findes på

18 Dansk Industri - checklister Få gode råd om CO2-reduktioner i udvalgte brancher: Tjekliste til mindre kontorer Tjekliste til autoværksteder Tjekliste til banker Tjekliste til hoteller Tjekliste til butikker med madvarer Tjekliste til butikker uden madvarer Tjekliste til restauranter

19 Checklister i øvrigt Klima+ Københavns Kommune har fået udarbejdet en række checklister Autoværksteder Mindre kontorer Store kontorer Banker Butikker med madvarer Butikker uden madvarer Cafeterier, grill m.v. Hoteller Restauranter Storkøkkener/kantiner Storcentre Industri Håndværksvirksomheder, med fokus på transportdelen.

20 WWF s og Grontmij Carl Bro A/S s klimaguide Initiativet startede som fællesindsats i 2007 Målet var at udvikle en fælles vejledning til virksomheder for at få flere i gang med Klimastrategier En Klimaguide blev resultatet. Blevet brugt som model for andre klimaguider Checklister, udarbejdet bag, er brugt til Klima+ og DI Baseret på en række konkrete cases, hvor dels WWF, dels GMCB Har udarbejdet klimastrategier for store virksomheder. (Novo Nordisk, Arla, Grundfos, Lundbeck, Coloplast, SPAR, PKA, Movia, Nykredit, m.fl.)

21 Hvorfor lave en klimaguide til virksomheder? Klimaforandringer Hurtig handling Virksomheder skal tage ansvar Guiden som inspirationskilde og værktøj Benefits for både virksomhederne, klima og samfundet

22 Kategorisering af CO 2 emissioner Inddeling i scopes : Scope 1: Direkte emissioner fra kilder kontrolleret el. ejet af virksomheden (fx køb af gas, olie, benzin) Scope 2: Indirekte emissioner fra indkøbt energi (fx køb af el, fjernvarme) Scope 3: Andre indirekte emissioner fra aktiviteter virksomheden medvirker til, men ikke kontrollerer (fx transport, udvinding af råstoffer)

23 Elementer i klimaguiden Fase 1: Hvem skal stå for klimaindsatsen Fase 2: Hvad og hvor meget udleder virksomheden 1. Lav en organisatorisk afgrænsning 2. Vælg et basisår 3. Kategoriser kilder til drivhusgasudledningen 4. Indhent data 5. Opgør den samlede udledning Fase 3: Hvor kan der reduceres drivhusgasudledninger Fase 4: Hvordan prioriterer man imellem reduktionsmulighederne Fase 5: Hvor meget kan udledningerne reduceres med Fase 6: Hvordan følger man tiltagene til dørs

24 Eksempel på CO 2 målsætning

25 CO 2 reduktionspotentiale

26 Fokusområder Energi og varme Affald og spildevand Infrastruktur Natur Og vand

27 Dansk Erhvervs 10 anbefalinger til involvering af erhvervslivet i klimapolitikken 1. CO 2 reduktioner allerede i designfasen 2. Bruger- og markedsdrevet innovation 3. Import og anvendelse af viden 4. Oversigt over og koordinering af viden 5. Et retfærdigt afgiftssystem 6. Bedre incitamenter 7. Kompetencer og uddannelse skal prioriteres 8. Klimaforbedringer med IT 9. Behov for uvildig viden og rådgivning til borgere og erhvervsliv 10.Brug eksisterende mærkningsordninger

28 Kom godt i gang med klimaarbejdet Tak for opmærksomheden