Høring over udkast til naturplan for område nr. 163 (Del 1), Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen og Porsmose

Transkript

1 Til Naturstyrelsen Høring over udkast til naturplan for område nr. 163 (Del 1), Suså, Tystrup-Bavelse Sø, Slagmosen og Porsmose Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling Storstrøm har med stor interesse læst Miljøministeriets udkast til naturplaner. Planerne er længe ventede og hårdt tiltrængte for den danske natur. Ikke mindst hvis tilbagegangen for den danske biodiversitet skal stoppes og vendes til fremgang, er det afgørende, at der nu sættes effektivt ind med målrettet naturpleje og naturgenopretning. Det gælder i særlig grad i Natura 2000-områderne, men også generelt i den danske natur og det danske landskab. Foreningen har konstateret en række svagheder i planudkastet. Disse gennemgås i det følgende. DOF lægger stor vægt på, at naturplanen bliver et effektivt grundlag for den eller de myndigheder, der skal sikre, at fuglene og naturen i området bevares og forbedres i overensstemmelse med de internationale og nationale forpligtelser, der gælder for området. Dette arbejde er naturligvis betinget af et godt samarbejde med lodsejere og interesseorganisationer, og dette arbejde deltager DOF meget gerne i, f.eks. i brugerråd og lignende. Områdebeskrivelse - status for arter og naturtyper For mange Natura 2000-områder har det desværre kunnet konstateres, at fugleoplysningerne i planudkastene ikke er opdateret med den nyeste viden på området. Her kan foreningen anbefale, at der indhentes eksisterende, foreliggende viden fra f.eks. I forhold til de arter og naturtyper, der er nævnt på udpegningsgrundlaget for det aktuelle Natura 2000-område, skal DOF venligst gøre opmærksom på følgende manglende informationer: Der indgår to fuglebeskyttelsesområder (F91, Holmegaards Mose og Porsmose og F93, Tystrup- Bavelse Sø) i Natura-2000-område 163, del 1, hvor følende fuglearter er på udpegningsgrundlaget, og hvor planudkastets oplysninger om bevaringsstatus for de enkelte arter er indføjet: Sangsvane (rastende): Prognosen ukendt vidensgrundlaget anses for at være for mangelfuldt. Sædgås (rastende): Prognosen ukendt vidensgrundlaget anses for at være for mangelfuldt. Troldand (rastende): Prognosen ukendt vidensgrundlaget anses for at være for mangelfuldt.

2 2 Havørn (ynglende): Gunstig bevaringsstatus, da den yngler stabilt med et par, og desuden er i fremgang i landsdelen. Rørhøg (ynglende): Gunstig bevaringsstatus, da arten på landsplan har gunstig prognose, og da der ikke umiddelbart er væsentlige trusler for den i dette Natura 2000-område. Kongeørn (rastende): Prognosen ukendt vidensgrundlaget anses for at være for mangelfuldt. Engsnarre (ynglende): Prognosen ukendt, da ynglesteder ej kortlagt. Mosehornugle (ynglende): Ugunstig bevaringsstatus, da arten er i tilbagegang på landsplan og ikke er registreret i dette Natura 2000-område i en årrække. Isfugl (ynglende): Prognosen ukendt, da ynglesteder ej kortlagt. DOF-Storstrøms bemærkninger hertil: For Rørhøgens vedkommende skal opmærksomheden henledes på, at bestanden kan fluktuere en del i takt med, hvorvidt rørsumpene langs Tystrup-Bavelsesøens bredder/rejnstrup Holme bliver lagt ned i isvintre. Kombination af is og vind kan således visse år fjerne store dele af forrige års døde tagrør, og dermed også ynglepladser for Rørhøgen (har været udtalt i de to sidste vintre). Hvad Mosehornugle angår, har arten været registreret med sikkerhed en enkelt gang i yngletiden i Porsmosen inden for det sidste 10-år. Bemærk, at der også har etableret sig en fast bestand af Skovhornugle i bevoksningerne langs Porsmosen, og at disse forekomster kan give anledning til forvekslinger. Hvad Havørn angår, forekommer det lokalafdelingen betænkeligt at tillægge ét par prædikatet gunstig bevaringsstatus, og der vil efter lokalafdelingens opfattelse kunne yngle flere par i hele Natura-2000-området (ud over det ene par, hvis redeplads i øvrigt ligger uden for Natura området ved Tystrup-Bavelse Sø). Opmærksomheden skal i den forbindelse henledes på, at Havørn nu også gør yngleforsøg i Hesede Skov øst for Porsmosen, og at fugle herfra dagligt fouragerer i Gødstrup Sø, Porsmosen og Broksø Enge. For de rastende arter (Sangsvane, Sædgås, Troldand og Kongeørn) rummer relevante oplysninger, som indikerer, at bevaringsstatus for samtlige, anførte arter bortset fra Sangsvane må anses for ugunstig, eftersom antallet af rastende Sædgæs og Troldænder begge er faldende for Troldands vedkommende markant faldende (fra tidligere op til individer til nu i størrelsesordenen max ). Sædgåsen forekmmer nu med vinterbestande på typisk individer, enkelte gange dog over 3.000) og Kongeørn ikke kan siges at være årligt, men dog stadig regelmæssigt forekommende som rastende ved Tystrup-Bavelse. Sangsvane synes at forekomme i stadig større antal. For Isfugls vedkommende må bevaringsstatus især efter de to sidste isvintre anses for stærkt ugunstig. DOF-Storstrøm har et vist overblik over regelmæssige ynglesteder for isfuglen i hele Susåsystemet, som gerne stiles til rådighed i f.m. den videre planproces, idet handleplanerne for området i særlig grad bør tage hensyn til denne art.

3 3 For Engsnarrens vedkommende henvises ligeledes til som indikerer et klart fald i antallet at krexende hanner i Natura-2000-området, hvor de bedst kendte (formodede) yngleområder er Porsmosen, Vrangstrup Enge og visse år Tamosen ved Tystrup Sø. Artens bevaringsstatus må efter DOF-Storstrøms opfattelse aktuelt anses for stærkt ugunstig efter de ellers positive takter, der kunne spores i kølvandet på artens genindvandring til området. Desuden vil DOF gerne gøre opmærksom på, at følgende arter og forekomster kvalificerer til udvidelse af udpegningsgrundlaget: F.s.v.a. Holmegaards Mose/Porsmose området (F91) er der en del bilag I arter, der yngler i området, som ikke er med i udpegningsgrundlaget, således fra 2007 Trane, ligesom Isfugl forekommer regelmæssigt under forhold, der kunne antyde yngel, Sortspætte (sikker yngleforekomst 2007) og sandsynligvis Rørdrum (fast paukende i de seneste år). Derudover synes Havørn som anført under indvandring i nærliggende skovområde, og den benytter især Porsemose-området/Gødstrup Engsø samt Broksø Enge som forurageringsområde, hvilket burde klassificere arten som udpegningsgrundlag også for F91. Endelig har Rød Glente angiveligt gjort yngleforsøg i randen af Fuglebeskyttelsesområdet. F.s.v.a. Tystrup-Bavelse Sø (F93) er der flere bilag I arter, der yngler eller gør yngleforsøg i søerne, således Dværgterne, Fjordterne, Rørhøg og Klyde ligesom Rørdrum nu hvert forår/sommer forekommer på Rejnstrup Holme under forhold, der kunne tyde på yngel. I tilgrænsende skove/overdrev yngler bilag I arterne Rødrygget Tornskade og Hvepsevåge, ligesom Rød Glente har gjort yngleforsøg. DOF vil gerne fremhæve følgende andre arter og naturforhold, der bør sikres bevarelse i Natura 2000-området: Det kan desværre konstateres, at planudkastene kun i meget ringe omfang nævner andre værdifulde naturinteresser end de arter og naturtyper, der er på det aktuelle udpegningsgrundlag. Det finder foreningen er en stor svaghed, da det er betydningsfuldt, at kommunerne (og øvrige ansvarlige myndigheder) er opmærksomme på disse værdier, når de går i gang med at udmønte naturplanterne. Naturligvis er det særlig vigtigt, at arterne på udpegningsgrundlaget forvaltes optimalt i området, men Danmark, dvs. myndigheder, ejere og borgere, er tillige forpligtet til at tage ansvarligt vare på andre naturbeskyttelsesmæssige interesser og værdier i området. Hvis ikke det fremgår af naturplanen, at der i området findes væsentlige forekomster af f.eks. rødlistede arter eller tilsvarende værdier, så er der meget stor risiko for, at disse interesser tilsidesættes af myndigheder og ejere i den videre proces. Hvis disse værdier skal sikres forsvarligt, så er det af overordentlig stor betydning, at de alle nævnes i naturplanen. Følgende fuglearter kan fremhæves f.s.v.a. det omhandlede Natura-2000-område: F.s.v.a. Holmegaards Mose/Porsmose området (F92) forekommer følgende rødlistede arter som ynglefugle: Lærkefalk (uregelmæssig), Sorthalset Lappedykker, Atlingand og Lille Flagspætte.

4 4 F.s.v.a. Tystrup-Bavelse-området (F91) forekommer rødlistede arter som Atlingand, Stor Skallesluger og Lille Flagspætte regelmæssigt ynglende og Hvinand og Lærkefalk muligt ynglende. Det burde i øvrigt overvejes at regulere grænserne for Natura-2000-områderne, således at eksempelvis hele Gunderslevholm Dyrehave (inkl. overdrevet ved Borup Riis) blev inddraget, således at dels Havørnens aktuelle yngleplads, dels en af områdets mest oplagte habitater for Rødrygget Tornskade omfattedes. På tilsvarende vis burde Porsmose området udvides til også at omfatte Hesede Skov m.h.p. at sikre Havørnens tilstedeværelse, ligesom Hovmosen burde inddrages af hensyn til Engsnarre.. Endelig ville det være oplagt at lade hele Susådalen, som forbinder de to områder, være omfattet af et samlet fuglebeskyttelsesområde specielt i takt med naturgenopretningsprojekterne omkring Vrangstrup på det nordligste forløb. DOF har tidligere stillet en rapport til rådighed for myndighederne om de fuglemæssige potentialer i ådalen, hvortil henvises (fremsendt i f.m. bemærkningerne til basisanalyserne). Trusler Som supplement til de trusler, der er nævnt i planudkastet, vil DOF gerne fremhæve følgende væsentlige trusler imod de arter og de naturtyper, som der skal tages særlig vare på i området: Holmegaards Mose/Porsmose (F91): Afvanding Manglende græsning/høslæt (80 ha enge i Porsemosen nu næsten uden græsning) Tilplantning med energipil (Porsemosens vestligste del op til Holmegaards Mose) Opdyrkning af varig brak (især i vestligste del af Porsemosen) Uhensigtsmæssig slåning af Engsnarrelokaliteter (Porsemose) Generel tilgroning (Holmegaards Mose) Uhensigtsmæssige vandstandsfluktuationer i Gødstrup Engsø i yngletiden som følge af unaturlig hydrologi i Susåen (stødbelastning i regnvejrssituationer) Sejlads, fiskeri (Gødstrup Engsø) Jagt på Sædgås (udpegningsart) Jagtlige forstyrrelser, generelt (Holmegaards Mose, Gødstrup Engsø) Forstyrrelser, almenheden (specielt i f.t. nyetableret bestand af Trane) Invasive arter mink (bestand af mink i Holmegaards Mose og Gødstrup Engsø) Luftledninger på tværs af Porsemose (kollisionsfare for især gæs og svaner med også Rørdrum) Tystrup-Bavelse Sø (F93): Manglende græsning/høslæt (potentiel trussel mod de fuglemæssigt betydningsfulde engarealer i især Tamosen, Tystrup Næs og Rejnstrup Holme samt engen overfor denne (Bavelses marker) de nævnte arealer græsses/slås i dag, men vigtigt at sikre fortsat fuglevenlig drift) For tidligt høslæt (Tamosen stort, statsskovsejet parti m jævnlig forekomst af Engsnarre slås ultimo juni)

5 5 Forstyrrelse, kanosejlads (største problem v. Rejstrup Holme, men også negativ effekt på Isfugl i området omkring Susåens udløb i Tystrup Sø) nu også forstyrrelse af rastende fugle om vinteren i takt med udbygningen af ekstremsportsgrene som vinter-kajaksejlads Forstyrrelse, sportsfiskeri (sejladsbekendtgørelsens udtagning af områder som sejladsfrie zoner gælder ikke for bredejere og sportsfiskere, der har lejet fiskerettigheder af bredejere) Forstyrrelse, offentlighedens færdsel Jagt på udpegningsarterne Sædgås og Troldand Forstyrrelse, generelt ved jagt (især af betydning for rastende gæs og svaner vinterbestanden topper først efter jagtsæsonen, men søerne burde være attraktive hele vinteren som overnatningsområde) Eutrofiering (søerne har fortsat sommer-opblomstring af blågrønalger) Invasive arter vildtlevende minkbestand (Rejnstrup Holme, rørholmene ved Hørhaven) Målsætning Det er desværre et generelt og meget alvorligt problem, at de data, der øjensynlig danner udgangspunkt for myndighedernes målsætninger i naturplanen, er forældede og ofte meget mangelfulde. Mange fuglearter er ikke konkret målsat, og i de særligt grelle tilfælde er de angivne målsætninger væsentligt lavere end enten de aktuelle forekomster (jf. artikel i Fugle og Natur nr. 1 (februar), 2011) eller kendte historiske forekomster, der vidner om områdets bæreevne for arterne. I en del tilfælde er der åbenlyst ikke foretaget noget forsøg på afvejning mellem modsatrettede målsætninger/hensyn, hvilket der bør rettes op på inden naturplanerne overleveres til kommunerne. Fx synes der i det foreliggende planudkast ikke at være fortaget en afvejning mellem Rørhøgens og Engsnarrens beskyttelse i området, hvor tilgroning af vådområder i rørsump vil gavne førstnævnte, men bestemt ikke sidstnævnte. DOF-Storstrøm hæfter sig dog ved, at planudkastet som generel, overordnet målsætning fastslår, at Engsnarre, som findes i området med en større andel af den samlede danske bestand af arten, beskyttelsesmæssigt bør betragtes på linje med f.eks. den terrestriske naturtype indlandssalteng som meget speciel og sjælden på det biogeografiske niveau og derfor kræver særlig opmærksomhed i dette Natura 2000-område et synspunkt, som lokalafdelingen helt og fuldt deler. Ligeledes kan DOF-Storstrøm tilslutte sig den overordnede betragtning om, at Mosehornugle er truet, og at artens levested derfor skal sikres forbedret tilstand, ligesom de generelle betragtninger om, at områdets økologiske sammenhæng og robusthed (dets økologiske integritet) skal sikres som helhed i form af en hensigtsmæssig drift og hydrologi, lav næringsstofbelastning samt gode etablerings- og spredningsmuligheder for arterne ligger helt i tråd med lokalafdelingens synspunkter. F.s.v.a. de konkrete målsætninger for naturtyper og arter bemærker lokalafdelingen sig som nævnt ovenfor, at planudkastet her desværre bliver meget generelt, og det kan forekomme vanskeligt at se, hvordan kommunerne efterfølgende skal kunne udarbejde meningsfulde handlingsplaner, hvad de omfattede fuglearter angår.

6 6 Det fremgår således, at for naturtyper og arter uden tilstandsvurderingssystem og/eller med en ukendt prognose (hvilket jf. opgørelsen ovenfor jo desværre hvad angår fuglene gælder for flertallet af udpegningsarterne) er målsætningen gunstig bevaringsstatus. Det betyder, fremgår det, at tilstanden og det samlede areal af levestederne stabiliseres eller øges, således at der er grundlag for tilstrækkelige egnede yngle- og fourageringsområder. Det kan lokalafdelingen selvfølgelig kun tilslutte sig, men savner nogle mere konkrete handlingsanvisninger, og lokalafdelingen bidrager gerne hermed i den videre planproces.. DOF vil gerne foreslå følgende konkrete målsætninger for fuglenes vedkommende: Som konkrete målsætninger for udpegningsarterne (fugle) anfører planudkastet følgende: At der sikres i tilstrækkelig grad mod forstyrrelser af ynglefuglene på deres yngleplads og trækfuglene på deres rastepladser. At tilstanden og det samlede areal af levesteder for Havørn, Rørhøg, Mosehornugle, Isfugl og Engsnarre som ynglefugle stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder for arterne i området. At tilstanden og det samlede areal af levestederne for følgende trækfugle stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med potentielle og egnede raste- og fourageringssteder til bestande i størrelsen Sædgæs, Troldænder og 330 Sangsvaner. At tilstanden og det samlede areal af levesteder for Kongeørn, som trækfugl stabiliseres eller øges, således at der er tilstrækkeligt med egnede raste- og fourageringssteder for arten i området. DOF-Storstrøm kan generelt tilslutte sig disse målsætninger, men savner konkretisering af, hvad der menes med sikres i tilstrækkelig grad mod forstyrrelser, og hvad der konkret menes med tilstrækkeligt med egnede yngle- og fourageringssteder for arterne (Havørn, Rørhøg, Mosehornugle, Isfugl og Engsnarre) i området. Kvantificeringer er her en nødvendig forudsætning for udarbejdelsen af de kommunale handleplaner, og helt konkret foreslår DOF-Storstrøm, at der opstilles målsætninger om, at der i planperioden bør være sikret ynglemulighed for mindst 2 par af Havørn, 1 par af Mosehornugle, 10 par af Rørhøg, 5 par af Isfugl og 10 par af Engsnarre i området. Hvad angår de kvantificerede målsætninger for antallet af rastende Sædgæs, Troldænder og Sangsvaner, kan DOF-Storstrøm tilslutte sig målene, idet dog antallet af rastende Sangsvaner i det samlede Natura 2003-område 163 (del 1) allerede i dag langt overstiger 330, og i visse vintre snarere er det tredobbelte. Målsætningen bør således her hæves til I øvrigt kunne de konkrete målsætninger stilles meget enklere og mere overskueligt op i et målsætningsskema, hvor hver art får sin egen række, og hvor der i kolonner anføres 1) historiske forekomster, 2) forekomster der danner basis for udpegningsgrundlaget, 3) aktuel forekomst, 4) naturplanens målsætning (med udgangspunkt i de historiske forekomster og en vurdering af områdets potentielle bæreevne for arten efter afvejning af evt. modsatrettede beskyttelseshensyn).

7 7 For visse af udpegningsgrundlagets naturtyper (især skovnaturtyper) anføres under de konkrete målsætninger, at der kan være tale om en dynamisk situation, hvor det ikke nødvendigvis er de samme forekomster, der over tid bidrager til arealmålet. Dette finder DOF helt uholdbart og utilstrækkeligt, når det er begrundet i, at myndighederne ikke ønsker at sikre naturtypernes tilstand og bevarelse tilstrækkeligt. Naturtyperne (og arterne) SKAL sikres bedst muligt, der hvor de forekommer, og kun hvis det er fuldstændig uundgåeligt, må man til nød acceptere, at arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget må springe rundt i Natura 2000-området for at overleve. Indsatsprogram DOF lægger vægt på, at den måske allervigtigste del af hele naturplansprocessen er den opfølgende, aktive del, hvor der gøres noget ved problemerne. Her ses desværre, at naturplanerne er meget generelle og temmelig overfladiske, når det kommer til konkrete anbefalinger. De generelle vurderinger kan være nok så gode, men Miljøministeriet bør være langt mere konkrete, når man udmærket er klar over, hvad der skal til for at sikre naturværdierne i Natura 2000-området. Den store viden om dette er i dag samlet i Naturstyrelsens enheder, og de bør hjælpe med at formidle denne viden til kommunerne. DOF vil gerne foreslå, at der konkret gennemføres følgende tiltag for at forbedre naturtilstanden i området: Holmegaards Mose/Porsemose (F91) Stop for afdræning af Porsemose til Suså og Jydebæk. Hurtig gennemførelse af genopretningsprojekt for Jydebækkens forløb gennem Porsmose (gerne med Isfuglevenlige brinker (!)). Stop for afdræning af Holmegaards Mose til Svenskegrøft og Suså. Genetablering/opretholdelse af forårsoversvømmede enge ved Broksø. Sikring af græsning/høslæt efter forskrifterne i Miljøministeriets handlingsplan for truede engfugle Forbud mod etablering af energipil i tidligere engområder og lavbunds-arealer i øvrigt Udtagning af dyrkningsjord fra omdrift. Gerne med ekstensiv græsning/høslæt Indførelse af høslæt efter forskrifterne i forvaltningsplanen for Engsnarre Hævning af vandstand. Rydning af opvækst, herunder elle-beplantning langs landevejen over Porsmosen Forbud mod sejlads og fiskeri i yngletiden på Gødstrup Engsø Etablering af højvandssluse i afløbet fra Gødstrup Engsø til sikring mod utilsigtet opstuvning af vand fra Susåen i fuglenes yngletid, så længe Susåen stødbelastes som i dag (fri dynamik vil være at foretrække resten af året dvs. åben sluse). Når og hvis genopretning af Susåens slyngninger minimerer de utilsigtede sommer-fluktuationer, kan slusen evt. sløjfes helt igen. Stop for andeudsætning i alle vådområder i det omfattede område Regulering af jagten Stop for jagt på Sædgås (udpegningsart) Afspærring af dele af mosen ved yngleforekomster af sårbare arter (som Trane) Effektiv minkbekæmpelse. Chipmærkning af mink på lokale farme m.h.p. sporing af udslip og regres i f.m. bekæmpelse. Nedtagning af luftledninger på tværs af Porsemosen

8 8 Tystrup-Bavelse Sø (F93): Sikring af (fortsat) afgræsning/høslæt Indførelse af høslæt efter forskrifterne i forvaltningsplanen for Engsnarre v Tamosen Bedre regulering af kanosejlads, herunder stop for vintersejlads og forårssejlads frem til Tydeligere markering af sejladsfri zoner. Opsætning af Isfuglekasser i sejladsfrie zoner og i tilgrænsende småsøer (Ud over Tamosen (allerede opsat) således Kongskilde Møllesø, sø i Kellerød Skov, Tadse Møllesø, Sø i Gunderslevholm Dyrehave, ellesump i Enemærket (nær Susåen) Udvidelse af sejladsforbuddet i sejladsfrie zoner til at gælde alle Regulering af jagt især på udpegningsarterne Sædgås og Troldand. Stop for jagt på Stor Skallesluger, der af og til yngler, men som ikke er omfattet af artsfredningen i det gamle Storstrøms amt i hele søen Forbedret spildevandsrensning. Etablering af dyrkningsfrie zoner langs Susåen og i oplandet generelt, etablering af våde enge i oplandet. Effektiv minkbekæmpelse. Chipmærkning af mink på lokale farme m.h.p. sporing af udslip og regres Opretholdelse af færdselsfri zone omkring Havørnerede og etablering af tilsvarende ved evt. indvandring af Rød Glente eller andre store vingefang. Det er desværre kendetegnende for en væsentlig del af de forslag, der nævnes i indsatsprogrammet, at de ikke planlægges gennemført i 1. planperiode, jf. afsnittet i naturplanens bilag 3 og den skematiske gennemgang i bilag 2. DOF finder det stærkt foruroligende, at Miljøministeriets ambitioner ikke rækker højere. Hvis kommunerne skal tilskyndes til at sætte de gode initiativer i gang, så er det nødvendigt at stille klarere forventning, samt naturligvis at sikre at de nødvendige ressourcer er til rådighed. Det håber DOF meget, at myndighederne vil lykkes med at opnå. Helt konkret stiller DOF-Storstrøm sig uforstående overfor, hvorfor der, jf. den skematiske gennemgang i bilag 2, f.eks. ikke skal gennemføres initiativer for Engsnarre i den aktuelle planperiode. DOF står gerne til rådighed med yderligere oplysninger og en uddybning af ovenstående. Med venlig hilsen DOF Storstrøm Michael Thelander, formand Løjtoftevej Nakskov Tlf.: m.thelander@post.tele.dk Kopi af dette høringssvar er sendt til DOF s sekretariat.