Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Transkript

1 Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår nedenfor. I forbindelse med udarbejdelse af svaret har foreningen modtaget input fra borgere i nærområdet samt forskellige fagligheder. Vores svar indeholder en overordnet konklusion, en gennemgang af vores kritik af den nuværende plan samt forslag til en revideret plan. Konklusion Der har siden 1994 eksisteret en plejeplan for Maglemosen. Plejeplanen er en forudsætning for, at mosens ejer kan leve op til Maglemosefredningens formål: at beskytte områdets forskelligartede værdier. Med den nye plan ønsker Rudersdal kommune at formulere en plan, der endvidere har det formål at sikre et rekreativt naturområde, hvor den lyse naturs dyr og planter har højeste prioritet. En velformuleret plan, der rummer positive elementer som fx bedre adgang i området, bedre rekreativ udnyttelse af området samt tanker om anden udnyttelse. Planen virker ved første øjekast spændende og nyskabende. Men overordnet er det Vedbæk grundejer og beboerforenings opfattelse, at det er en mangelfuld plan. I nuværende form mangler der hensyn til følgende essentielle parametre: Den grønne korridor: Maglemosen fungerer som en grøn korridor mellem Folehaven og Trørød Skov, og i et større perspektiv sikrer den det vilde dyrelivs frie færdsel fra området ved Jægersborg Dyrehave til de store naturområder i Nordsjælland. En indhegning af området vil begrænse/forhindre områdets funktion som grøn korridor. Den nuværende plan lægger op til meget store indhegnede områder, hvilket vil være særdeles skadeligt, men selv mindre indhegninger kan være et problem afhængigt af deres placering. Vi kender til argumentet at f.eks. rådyr kan springe over et hegn, men vi er bekymret for at en totalindhegning med strøm vil begrænse færden i området. Området hydrologiske balance: Maglemosen er i sagens natur et vådområde. For at bevare områdets åbenhed og karakter af mose, er det vigtigt at planen forholder sig til områdets vandbalance. For at bevare områdets karakteristiske vegetation, er det vigtigt at planen forholder sig til områdets næringsstofbalance. Hverken vand eller næringsstofbalancen indgår i planen. 1

2 Dyrehold i området vil sikre den åbne karakter, men det er tvivlsomt om det vil bevare områdets karakter af mose. I stedet vil området udvikle sig til græsningsarealer. Områdets vandstand er desuden af stor betydning i forhold til bevarelse af de fredede arkæologiske værdier. Jævnfør ovenstående to punkter, er det derfor endnu en alvorlig mangel, at der ikke fremgår detaljer vedrørende det foreslåede dyrehold (placering, antal, tilførsel af foder og næringsstoffer). En gennemsnitlig dyretæthed er i den forbindelse ikke tilstrækkelig. Yderligere må det nævnes, at planen ikke forholder sig til, hvorledes området fremstår udefra og indefra. En åbning af området ved dets grænser vil sikre et bedre indkig til området. På grund af områdets begrænsede størrelse, vil en åbning dog desværre også medføre at naturoplevelsen ved at være i området vil blive væsentligt forringet pga. udkig til relativt store bymæssige bebyggelser, hvoraf nogle endnu er under opførelse (Henriksholm). En yderligere åbning af området mod grænserne risikerer desuden også at øge støjgenerne, her tænkes især på området beliggende ved jernbanen. Som følge af ovennævnte væsentlige kritikpunkter, kan Vedbæk grundejer og beboerforening ikke støtte planen i dens nuværende form. Kritikpunkterne gennemgås i flere detaljer nedenfor. Uddybet kritik af den fremsendte Landskabs og plejeplan for Maglemosen Det er vigtigt at Landskabs og plejeplanen for området tager højde for de vigtige parametre: Maglemosen som grøn korridor og områdets vand og næringsstofbalance. Det er desuden af vigtighed, at planen er så detaljeret, at den over en længere årrække og under varierende ledelse kan beskytte områdets særlige karakter jf. bl.a. de eksisterende fredninger. Som planen fremstår nu, indgår ovennævnte parametre ikke, og planens detaljeringsgrad er ikke tilstrækkelig. Virkemidlerne fremgår ikke detaljerede og velbelyste i forhold til dokumenteret virkning af fx dyrehold. Der står i planen at den lysåbne naturs dyr og planter har højeste prioritet. Men vi mener, at planen forringer den lysåbne naturs dyr og planter på mindst to centrale forskellige måder. Nedenstående forhold gælder særligt for delområde 2: 1. Maglemosen har i tidligere plejeplaner været tænkt ind som en del af en nordgående grøn korridor, ikke mindst for dyrelivet i området. Bestanden af rådyr i Maglemosen er mellem rådyr og er i dag uden sidestykke den største dyreoplevelse i området. Ved at hegne store dele af området begrænses dyrelivets 2

3 færden i området og mellem større skovområder mod syd og nord betragteligt. Vi er klar over, at der kan argumenteres for at rådyr kan springe over små hegn, men vi mener, at det alt andet lige vil begrænse vildtets frie bevægelse i området. Dette gælder for fold 2, 4 og Områdets hydrologiske opland indgår ikke i planen. Hvor kommer det vand fra, som er en forudsætning for at bevare mosen. Hvilken næringsstofpulje/balance påregnes at være en forudsætning for at sikre de vandmættede jordbunds sure og næringsstoffattige forhold. De forhold, der er en forudsætning for at bevare mosen nuværende vegetation. I dag er mosen belastet af nitrat, der overvejende tilstrømmer via overfladevand samt i form af tørdeposition. Resultatet er øget plantevækst og øget dominans af få arter af f.eks. rørgræsser (siv). Dertil kommer øget vækst i særdeleshed i form af pilekrat og større træer, som vil øge fordampningen, mindske vandstanden, øge tilgroningen. En plan skal nødvendigvis rumme en liste over hvilke plantearter, man ønsker at bevare/beskytte, og hvilke arter der opfattes som en trussel. Et godt eksempel er Phalaris (kanariegræs) en invasiv art, der ikke er naturligt hjemhørende i Danmark, og som bredder sig hurtigt. Det er prisværdigt at der påtænkes en markant reduktion af pilekrat og at denne biomasse (og dermed næringsstofpuljen) fjernes fra området. At tænke sig kvæg i selve Maglemosen (delområde 2, fold 4) synes at være en rigtig dårlig idé. Uden at vi kan udtale os med fuldkommen sikkerhed, har vi ikke fundet evidens for, at det er afprøvet med succes andre steder med mose. Vi har forhørt os omkring erfaringerne i Vaserne, herunder risikoen for at kvæget nedtramper områdets vegetation og mindsker det naturlige vildts frie bevægelse i området. Men uden en plan for antal dyr i fold 4 og andel af tilført foder (i forhold til afgræsning) er det ikke muligt at vurdere planens økologiske bæredygtighed eller planens potentielle trussel mod selve Maglemosen. Flere har desuden gjort opmærksom på, at fine ambitioner om græsning hurtigt kan medføre en nødvendighed af driftsplaner, når der evt. skal tjenes penge på kvægdriften. Derfor skal det fremgå klart af planen, om der påtænkes en indtjening, eller om der er andre økonomiske forudsætninger for planen. Hvad må planen koste? Nu er det ikke første gang at der har været kreaturer i Maglemosen, specielt får er der erfaringer med. Disse erfaringer viser, at vedligeholdelse af hegn, dyr der slippe ud af indhegningen samt lugt og fluer er naturlige delelementer af en bedrift. Disse forhold skal være tænkt ind, ansvarsfordelingen være skitseret og en behørig afstand til private haver og huse være afpasset derefter. Nuværende planer rummer forslag om hegn og dyrehold direkte op ad eksisterende boliger. Fårehold er tidligere forsøgt i området og stoppet pga problemer med undslupne dyr, lugt, fluer og rotter. 3

4 Forslag til revision af planen Figur 1. Forslag til at sikre dyrelivet i Maglemosen, herunder den grønne Korridor mellem Folehaven og Trørød Skov. Vi har på ovenstående figur skitseret, hvor vi finder det bedst at indhegne og forsøge med grå okser med mindst risiko for naturværdierne i området og til mindst gene for områdets beboer. Vandstanden i mosen er et omdrejningspunkt for at bevare mosen og sumpskoven. Vi anbefaler en konkret vurdering af områdets vandbalance, næringsstoftilførslen og en konkret plan for en minimumsvandstand om sommeren, en konkret plan for biodiversitet, herunder hvilke type af vegetation, der skal fjernes. Vi anbefaler, at omkring 50 % fjernes (og ikke elletræer), og at de resterende 50 % bevares i klumper. Vegetation som fjernes 4

5 skal ud af området for netop at fjerne næringsstofs puljen. Denne anbefaling gæælder i særdeleshed for fold 4 (selve mosen). Man bør være opmærksom på larm fra Kystbanen og veje og undgå at åbne op i vegetation i nærområder til disse. Desuden bør vegetationen i kanten af området bevares for at sikre fornemmelsen af natur, når man er i området. Maglemoserenden, som dræner Maglemosen og via Kikhanerenden munder ud i Øresund syd for Vedbæk Havn er tænkt ind i et større overløbssystem i relation til fremtidige større nedbørsperioder. Dette er sikret ved at kloaksystem er saneret i oplandet og at et lukket og nedgravet bassin overløb til Maglemoserenden. Det beskytter med urenset spildevand til Maglemoserenden, men betyder at selve Maglemosen er bedre drænet i dag end tidligere og i perioder med meget nedbør kan den blive oversvømmet af alt andet end rent vand. På Rudersdal.dk står Mosen bliver på denne måde mere fugtig fremover, og man kommer tættere til den naturmæssige tilstand, som fredningen af mosen skal beskytte. Dette er ikke korrekt. Det betyder, at mosen det meste af tiden drænes mere effektivt alt andet lige og i tilfælde af nedbør potentielt oversvømmes med næringsholdigt vand. Begge dele øger tilgroningen i mosen. Der savnes i den nye plan en gennemarbejdet miljøvurdering af trusler mod Maglemosen. Området (fold 2, 4 og 5) bør ikke indhegnes, områdets naturlige vildt har større værdi end kvæg, og det naturlige vildts frie færden skal sikres ikke mindst mellem Trørød Skov og Folehaven. Se Figur 1. Forsøgsvis indhegning kan kun anbefales i områder jf. figur 1. Planen bør prompte sendes til vurdering i en kreds med biologisk ekspertise. En sådan ekspertise synes fraværende i den nuværende version. Planen er flere steder fejlbehæftet omkring mosens dyre og planteliv. Dette betragtes som værende en stor mangel, når netop hensynet til det naturlige dyre og planteliv gentagende gange fremhæves som havende første prioritet. Unødvendige stier skal undgås for sikre områder med ro til fugle og dyr. Ifølge fredningen er nyanlæggelse af stier inden for det fredede område ikke tilladt og må i givet fald forudsætte en dispensationsansøgning. Hunde skal holdes i snor, og der bør foranstaltes skiltning og opfølgning for at sikre dette. 5

6 Det vigtigste hensyn til de arkæologiske værdier i området er netop at holde selve mosen så våd som mulig (iltfattig) og begrænse tilgroning. Vores anbefalinger for fold 4 er i tråd med dette hensyn og netop i denne sammenhæng er en minimumsvandstand central. Referencer ( n.aspx) Rudersdal Kommune (2014): Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk, Plejeplan for Maglemosen (1994) Overfredningsnævnets afgørelse af 7. marts om fredning af Maglemosen i Søllerød,Birkerød og Hørsholm Kommuner (sag nr 2624/84). 6