Region Hovedstaden UNDERUDVALGET VEDR. PRAK- SIS- OG FOREBYGGELSESOMRÅDET. Afrapportering om rationel medicinanvendelse i praksissektoren polyfarmaci

Transkript

1 Region Hovedstaden UNDERUDVALGET VEDR. PRAK- SIS- OG FOREBYGGELSESOMRÅDET Afrapportering om rationel medicinanvendelse i praksissektoren polyfarmaci UDKAST af 14. august 2008

2 Afrapportering om rationel medicinanvendelse i praksissektoren polyfarmaci 1. Indledning Rationel medicinanvendelse Klinisk farmaci er en samfundsfarmaceutisk disciplin, der defineres som; sikring af optimal og rationel brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter/farmakonomer, andre sundhedsprofessionelle og patienten selv. Begrebet rationel farmakoterapi (rationel medicinanvendelse) er en del af den kliniske farmaci. Rationel medicinanvendelse er med til at give en øget patientsikkerhed, et hensigtsmæssigt lægemiddelforbrug og er til gavn for samfundsøkonomien. Rationel medicinanvendelse er defineret som den medicinske behandling, der giver den største effekt, de færreste og mindst alvorlige bivirkninger til den lavest mulige pris. Effekt / bivirkninger x pris = rationel medicinanvendelse Målet med Region Hovedstadens arbejde med rationel farmakoterapi er at fremme fornuftig brug af medicin og ændre uhensigtsmæssige ordinationsvaner gennem information til de praktiserende læger. Informationen om rationel medicinanvendelse fokuserer på behandlingens effekt, bivirkninger og pris. I prioriteret rækkefølge er målsætningen at fremme den medicinske behandling, der har: Størst virkning De mindst alvorlige og det færreste antal bivirkninger Til den lavest mulige behandlingspris. Forbrug Sundhedsudgifterne i Region Hovedstaden var 24,8 mia. kr. i Godt 6 mia. kr. blev brugt i praksissektoren og heraf blev ca. 33% brugt til medicin. I Region Hovedstaden er der i 2007 solgt lægemidler for 3,2 mia. kr. (apotekets udsalgspriser) i praksissektoren og for 1,9 mia. kr. til hospitalerne og psykiatrien. 2

3 Stigningen i udgifter til lægemidler i hospitalssektoren var i 2007 ca. 15 %, hvilket svarer nogenlunde til stigningen i hospitalssektoren i resten af landet (bilag 1). Organisering i Region Hovedstaden I forbindelse med regionsdannelsen er der nu sket en succesfuld sammenlægning af lægemiddelenhederne i de tidligere Københavns og Frederiksborg Amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Arbejdet med kvalitetsudvikling på medicinområdet er i Region Hovedstaden centreret omkring Medicinfunktionen og Den Regionale Lægemiddelkomité. Medicinfunktionen beskæftiger sig primært med aktiviteter i praksissektoren og i sektorskiftet mellem praksissektoren og hospitalssektoren. Den Regionale Lægemiddelkomité beskæftiger sig primært med aktiviteter på hospitalerne og i sektorskiftet. Medicinfunktionen Medicinfunktionen driver en række forskellige aktiviteter med det formål at fremme rationel medicinanvendelse i praksissektoren og kvaliteten i det samlede medicineringsforløb i Region Hovedstaden. Medicinfunktionen består af en central- og en decentral funktion. Den centrale funktion er placeret i Hillerød og er bemandet med fire medicinkonsulenter. Den decentrale funktion udgøres af 14 medicinkonsulenter, som alle er praktiserende læger i Region Hovedstaden (bilag 2). Underudvalgets fokusområder På baggrund af hensynet til såvel behandlingsoptimering som økonomi har underudvalget i deres arbejde særligt vægtet fire vigtige indsatsområder. Oplysning og støtte til de praktiserende læger Sektorskift Polyfarmaci, herunder psykofarmaka Registrering (it) 2. Oplysning og støtte til de praktiserende læger Der skal opretholdes et stadigt fokus opfølgningen og evalueringen af tiltag målrettet de praktiserende læger Et personligt besøg i den enkelte praksis har den bedst dokumenterede effekt i forhold til at påvirke lægen til ændringer i ordinationsadfærd. De personlige praksisbesøg, hvor lægelige medicinkonsulenter gennemfører besøg hos deres kolleger, er derfor fundamentet i Region Hovedstadens indsats på området. 3

4 Endvidere skal arbejdet med udarbejdelse af en basisliste, afholdelse af temamøder, udsendelse af nyhedsbreve og databreve samt indsatser på specifikke områder, som f.eks. indsatsen for at nedbringe forbruget af sovemedicin og beroligende medicin, fastholdes. Der skal endvidere skabes bedre mulighed for, at der i almen praksis periodisk foretages en systematisk gennemgang af den polymedicinerede patients medicin (bilag 3). Medicinfunktionen arbejder på den baggrund med følgende indsatser: Praksisbesøg Temamøder Nyhedsbreve og databreve Deltagelse i den regionale lægemiddelkomité Basisliste over rekommanderede lægemidler Projekter omkring kvalitetsudvikling i medicinanvendelsen 3. Sektorskift Patientsikkerheden skal øges og udgifter sænkes via overensstemmelse i rekommandationerne mellem sektorerne. Medicinafstemning Medicinafstemningen ved både indlæggelse og udskrivning er afgørende for patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen. En medicinafstemning på hospitalet skal omfatte en struktureret procedure, hvor patientens medicinliste sammenlignes med lægens ordinationer i forbindelse med indlæggelser, udskrivelser og overflytninger. Formålet er at sikre, at medicinoplysninger videregives korrekt, og at der derved kan forebygges medicineringsfejl ved overgange i et patientforløb. I forhold til patienter, der får dosisdispenseret medicin, skal hospitalet sikre, at den dosisdispenserede medicin stoppes under indlæggelsen og genoptages med eventuelle ændringer efter udskrivelsen. Udskrivning Det er vigtigt at sikre, at alle relevante modtagere får den samme information om patientens medicinske behandling ved udskrivelse. Der skal sikres hurtig, korrekt og enslydende information til praktiserende læge, plejehjem, hjemmesygeplejen, patient og eventuelle pårørende ved udskrivelse fra hospital Videreudvikling og integration af it-systemerne hos de forskellige aktører i sundhedsvæsenet er en vigtig forudsætning for, at den nødvendige viden er tilgængelig, og dermed for at der kan træffes de rigtige beslutninger om borgernes behandling (bilag 4). 4

5 Forbrug Samtidig er sammenhængen mellem ordinationerne i primær og sekundær sektor stor betydning for udgifterne til medicin. Der er betydelige forskelle på prisdannelserne i primær og sekundærsektor. De præparater der bruges på hospitalerne, vil derfor ikke altid være det rationelle medicinvalg i primærsektor. Eksempel - mavesårsmedicin Et illustrativt eksempel er mavesårsmedicin. 95% af forbruget af mavesårsmedicin er i primærsektor og der kan spares 60. mio. kr. årligt ved: Fokus på det rationelle lægemiddelvalg hos den praktiserende læge En samordning ml. primær og sekundærsektor Den billigste mavesårsmedicin (Lansoprazol) udgør 16% af forbruget i Region Hovedstaden mens det dyreste præparat (Esomeprazol) udgør 29% af forbruget i Region Hovedstaden. Hvis ½ af dem der IKKE får lansoprazol eller omeprazol skiftes til et af disse præparater, kan der spares ca. 60 mio. kr. pr. år i Region Hovedstaden (bilag 3). Tabel 1. Anbefalinger om mavesårsmedicin i primær sektor og på hospitalerne. Pris pr.tablet Esomprazol Lansoprazol Omeprazol Pantoprazol (Nexium) 11,48 kr. (Lanzo) 2,83 kr. (Losec) 3,07 kr. (Pantoloc) 11,84 kr. Primærsektor Basisliste 2007 Hospital 2007 Der er et tæt samarbejde mellem Medicinfunktionen og Den Regionale Lægemiddelkomité for at koordinere og understøtte aktiviteter på tværs af de to sektorer og for at arbejde for størst mulig overensstemmelse mellem lægemiddelrekommandationerne for hospitalerne og for almen praksis. 4. Polyfarmaci Der skal skabes systematisk viden og regionale anbefalinger om, hvorledes unødvendig polyfarmaci bedst begrænses. Polyfarmaci betyder samtidig behandling med flere lægemidler. Der er ikke nogen entydig grænse for hvor mange lægemidler, der skal til, for at en pati- 5

6 ent er i polyfarmakologisk behandling. I praksis sættes grænsen som oftest ved 3-5 lægemidler. Der er ofte flere læger involveret i behandlingen af en patient. Fx egen praktiserende læge, speciallæger og ambulatorielæger. Desuden kan patienten tage håndkøbsmedicin, naturlægemidler og kosttilskud, som ordinerende læge ikke har kendskab til. Det kan derfor være svært at bevare overblikket over hvilken behandling, patienten skal have, og hvorfor - både for den ordinerende læge, borgeren selv og eventuelle hjælpere som fx hjemmesygeplejen. Blandt andet herfor er det vigtigt at forskellige professioner inddrages i arbejdet, således at tværfagligheden i indsatsen sikres. Polyfarmaci kan opdeles i nødvendig og unødvendig polyfarmaci. Polyfarmaci er godt for de fleste og den nødvendige polyfarmaci dækker over de mange tilfælde hvor en kombination af flere lægemidler gavner patienten. Eksempler er en række kroniske sygdomme som type 2 diabetes, hjerteinsufficiens og astma. Heroverfor står den unødvendig polyfarmaci, der kan resultere i en øget sygeliggørelse af patienten med risiko for mange bivirkninger og interaktioner og som hertil koster både patienten og samfundet penge (bilag 5). Områdets komplekse karakter gør, at det er nødvendigt med et øget fokus på uddannelse og beslutningsstøtte til de praktiserende læger. Samtidig skal der gennem forskning i området skabes systematisk viden om, hvorledes den unødvendige polyfarmaci bedst begrænses. Målet er at nå frem til en række regionale anbefalinger ifht. konkrete projekter som f.eks. opfølgende hjemmebesøg, således at der kan sikres den samme høje kvalitet for alle borgere i Region Hovedstaden. Dette arbejde skal understøttes af et stadigt fokus på området i samarbejdet mellem Medicinfunktionen og Den Regionale Lægemiddelkomité. 5. Registrering Det er af central betydning for patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen, at der udvikles fælles it-systemer til håndtering af medicinoplysninger på tværs af sektorgrænser Der er i øjeblikket et arbejde i gang med at udvikle et fælles elektronisk medicinkort, der vil give læger, hjemmesygepleje og patienter mulighed for at hente opdaterede oplysninger om patientens aktuelle medicin. Region Hovedstaden deltager i dette arbejde. Målet er at alle ordinerende læger i fremtiden skal have adgang til det Fælles MedicinKort via deres egne elektroniske patientjournal-systemer hvad enten det er ved indlæggelse på sygehus eller i konsultationen i lægepraksis. Det er hensigten, at de enkelte journalsystemer automatisk skal hente oplys- 6

7 ninger fra det fælles medicinkort, når der slås op på en patient i eget system (på hospitalet eller i praksissektoren), og opdatere i medicinkortet, når lægen i eget system ændrer i patientens medicin (bilag 6). Bilag til afrapporteringen Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Medicinforbrug og medicinudgifter i primærsektor Organisering af Region Hovedstadens arbejde med rationel medicinanvendelse i praksissektoren og sektorskiftet Regionens indsatsområder vedr. rationel medicinanvendelse i praksissektoren og i sektorskiftet Sektorskift problemstillinger og løsningsmuligheder Indsatser der har fokus på behandling af polyfarmacipatienter Opsamling af data og it-redskaber på medicinområdet 7

8 BILAG 1 Opgang Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge Hillerød Blok B Til: Underudvalget for praksis- og forebyggelsesområdet Telefon Web Medicinforbrug og medicinudgifter i primærsektor Lægemiddelstatistik Statistikken dannes på grundlag af apotekernes indberetninger til Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister om salg til enkeltpersoner af receptpligtige lægemidler og håndkøbslægemidler solgt via recept. Statistikken omfatter summen af lægemiddelordinationer i almen lægepraksis, i speciallægepraksis samt sygehusrecepter ekspederet på de private apoteker. Såvel tilskudsberettiget som ikke-tilskudsberettiget lægemidler indgår. Opgørelserne beregnes kvartalsvist for en periode på 12 kvartaler. Region kan bestemmes ud fra patientens bopælsregion i langt de fleste tilfælde. Hvis patientens region alligevel ikke kan bestemmes, anvendes den region lægen og apoteket er beliggende i. Medicinforbrug og medicinpriser i de fem regioner Figur 1. Forbrug af medicin i primærsektor i de fem regioner Journal nr.: Dato: 14. august 2008

9 Figur 2: Gennemsnitlig pris pr. døgndosis i primærsektor i de fem regioner Der er en generel tendens til faldende gennemsnitspriser på medicin, som gælder for alle regioner. Årsagen hertil er blandt andet den hårde konkurrence på området og lovgivningen om medicintilskud, som fremmer brug af de billigste synonyme præparater. Figur 3: Medicinudgifter pr indbyggere i de fem regioner* * Opgørelsen er ikke standardiseret for køn og alder Side 9

10 Forbrug af medicin i Region Hovedstaden Sundhedsudgifterne i Region Hovedstaden var 24,8 mia. kr. i Størstedelen af udgifterne gik til sygehusene, 72 %, og ca. 25 % til praksis sektoren. Se figur 3. Figur 4. Fordeling af sundhedsudgifterne i Region Hovedstaden i Fremmede sygehuse 3% Praksissektoren 25% Egne sygehuse 72% Godt 6 mia. kr. blev brugt i praksissektoren. Heraf ca. 33% til medicin. Se figur 4. Figur 5. Fordeling af udgifterne i praksissektoren i Region Hovedstaden i Medicin 33% Almen lægehjælp 34% Øvrig sundhed 8% Tandlægebehandling 7% Speciallægehjælp 18% Side 10

11 Medicinforbrug og -udgifter I Region Hovedstaden er der i 2007 solgt lægemidler for 3,2 mia. kr. (apotekets udsalgspriser) i praksissektoren og for 1,9 mia. kr. til hospitalerne og psykiatrien. Stigningen i udgifter til lægemidler i hospitalssektoren var i 2007 ca. 15 %, hvilket svarer nogenlunde til stigningen i hospitalssektoren i resten af landet. I hospitalssektoren var udgifterne til lægemidler i ATC-gruppe L ca. 900 mio. kr., hvilket svarer til ca. 45 % af de samlede udgifter. Denne ATC-gruppe indeholder dyre lægemidler indenfor grupperne cytostatika og biologiske lægemidler. I hospitalssektoren udgør Rigshospitalets udgifter til lægemidler 51 % af de samlede medicinudgifter. 27 % af Rigshospitalets medicinudgifter vedrører patienter, der er bosat udenfor Region Hovedstaden. Side 11

12 Figur 6. Region Hovedstaden Medicin købt på recept. Apotekets udsalgspris (AUP) og forbrug i definerede daglige doser (DDD). Top 20 sorteret efter pris (AUP) Astma-KOL midler dvirkn.på renin-angioten.syst Psykofarmaka Antidepressiva Smertemidler Kønshormoner, p-piller mv Mavemidler Antibiotika Diabetes midler Kolesterol sænkere Midler mod blodprop Urinvejsmidler Epilepsimidler Øjenmidler Vanddrivende Blodtryksmidl. Beta-blokkere ryksmidl. Calciumantagonister Parkinson midler Gigtmidler midler der virker på nervesyst 1 mio. kr. AUP DDD Figur 7. Region Hovedstaden Medicin købt på recept. Apotekets udsalgspris (AUP) og forbrug i definerede daglige doser (DDD). Top 20 sorteret efter forbrug (DDD) mio. kr. AUP DDD Kolesterol sænkere dtryksmidl. Med virkn.på renin-angioten.syst Vanddrivende Kønshormoner, p-piller mv. Midler mod blodprop Antidepressiva Blodtryksmidl. Calciumantagonister Astma-KOL midler Psykofarmaka Smertemidler Diabetes midler Gigtmidler Mavemidler Blodtryksmidl. Beta-blokkere Hudmidler hormonpræp. Antibiotika Antihistaminer Hjertetestyrkende Hudmidler Stofskiftemidler Side 12

13 Når det gælder udgifter til medicin i praksis sektoren er den største gruppe midler mod astma og bronkitis (KOL), stærkt fulgt af blodtryksmidler, psykofarmaka (antipsykotika), antidepressiva og smertestillende midler. Se figur 6. Fire af de fem største terapigrupper målt i DDD - indeholder midler, der virker på hjerte-kar systemet. Den femte gruppe, som er nr. 4 på listen, er kønshormoner. Se figur 7. Det bemærkes at midler som de vanddrivende, de kolesterolsænkende midler og blodtryksmidlerne af typen calciumantagonister udgør en stor andel af forbruget og kun udgør en mindre andel af udgifterne. Medicinforbrug og rekommandationer I Region Hovedstaden udarbejdes årlige lister over rekommanderede lægemidler til brug på hospitaler og i primær sektor. Rekommandationerne vurderes på baggrund af 1. effekt, 2. bivirkninger, 3. bekvem dosering og 4. pris. Det tilstræbes, at der er størst mulig overensstemmelse mellem rekommandationerne i de to sektorer. Tabel 1 viser de 15 mest brugte præparater i primær sektor i Region Hovedstaden i 2007, opgjort på indholdsstof og sorteret efter forbrug (DDD). Som det fremgår er der overensstemmelse mellem rekommandationerne for 11 af de 15 mest anvendte lægemidler. Side 13

14 Tabel mest brugte præparater i primær sektor i Region Hovedstaden, 2007 Indholdsstof (anvendelse) DDD AUP kr. Basisliste Rek.liste Simvastatin* (kolesterolsænkende) ja ja Bendroflumethiazid og kalium ( vanddrivende) ja ja Acetylsalicylsyre (blodfortyndende) ja ja Furosemid (vanddrivende) ja ja Amlodipin (blodtryk) ja ja Enalapril (hjertemedicin) ja ja Citalopram (depression) ja ja Paracetamol (smerter) ja ja Gestoden og estrogen (p-piller) ja nej Atorvastatin (kolesterolsænkende) nej Nej Desogestrel og estrogen (ppiller) nej Nej Metoprolol (hjertemedicin) ja Ja Drospirenon og estrogen (ppiller) nej Nej Ibuprofen (gigtmedicin) ja Ja Ramipril (blodtryk) ja Ja I alt top I alt alle stoffer Tabel 1. Tabelforklaring: DDD = Defineret DøgnDosis, dvs. den mængde indholdsstof, der normalt bruges til en patient per døgn. AUP = Apotekets udsalgspris. Basisliste anfører om præparatet er rekommanderet til primær sektor. Rek.liste anfører om præparatet er rekommanderet til brug på hospitaler. Side 14

15 BILAG 2 Opgang Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge Hillerød Blok B Til: Underudvalget for praksis- og forebyggelsesområdet Telefon Web Journal nr.: Dato: 14. august 2008 Organisering af Region Hovedstadens arbejde med rationel medicinanvendelse i praksissektoren og sektorskiftet I forbindelse med regionsdannelsen er der sket en sammenlægning af lægemiddelenhederne i de tidligere Københavns og Frederiksborg Amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner. Der fandtes ikke en lægemiddelenhed i det tidligere Bornholms Regionskommune. Arbejdet med kvalitetsudvikling på medicinområdet er i Region Hovedstaden centreret omkring Medicinfunktionen, der er placeret i Koncern Plan og Udvikling, Enhed for Udvikling og Kvalitet, og Den Regionale Lægemiddelkomité. Medicinfunktionen beskæftiger sig primært med aktiviteter i praksissektoren og i sektorskiftet mellem praksissektoren og hospitalssektoren. Den Regionale Lægemiddelkomité beskæftiger sig primært med aktiviteter på hospitalerne og i sektorskiftet, men har også aktiviteter i praksissektoren. Der er et tæt samarbejde mellem de to aktører for at koordinere og understøtte aktiviteter på tværs af de to sektorer og for at arbejde for størst mulig overensstemmelse mellem lægemiddelrekommandationerne for hospitalerne og for almen praksis. Medicinfunktionen Medicinfunktionen driver en række forskellige aktiviteter med det formål at fremme rationel medicinanvendelse i praksissektoren og kvaliteten i det samlede medicineringsforløb i Region Hovedstaden. Funktionens aktiviteter er beskrevet i bilag 3. Medicinfunktionen arbejder for at lægers viden om rationel medicinanvendelse og opmærksomhed på egen rolle øges gennem en fokuseret informationsindsats, at udvikle og implementere metoder og redskaber, der kan fremme rationel medicinanvendelse, deltagelse i projekter, der sigter på at øge kvaliteten i medicinanvendelsen samt tværfagligt, tværsektorielt og nationalt samarbejde om rationel medicinanvendelse og løsning af problemstillinger knyttet til det samlede medicineringsforløb.

16 Medicinfunktionen består af en central og en decentral funktion. Den centrale funktion er bemandet med fire medicinkonsulenter (tre farmaceuter og en sygeplejerske), og den decentrale funktion udgøres af 14 medicinkonsulenter, som alle er praktiserende læger i Region Hovedstaden. Medicinfunktionen deltager i forskellige fora for at koordinere og understøtte aktiviteter samt arbejde for størst mulig overensstemmelse mellem de forskellige sektorer/aktører i Regionen: Den Regionale Lægemiddelkomité (RLK): o Medicinfunktionen er repræsenteret i Lægemiddelkomitéen og komitéens forretningsudvalg med to medlemmer. o En medicinkonsulent fra Medicinfunktionen arbejder to dage om ugen på Bispebjerg Hospital i Klinisk Farmakologisk Enhed, som varetager Lægemiddelkomitéens sekretariat o Medicinfunktionen varetager sekretariatet for nogle af Lægemiddelkomitéens underudvalg. Psykiatriens lokale lægemiddelkomité Kvalitetsfunktionen i Enhed for Udvikling og Kvalitet med henblik på generel kvalitetsudvikling i almen praksis og på hospitalerne. Netværket for konsulenter i praksissektoren, der udgår fra Center for Kvalitetsudvikling og Efteruddannelse i Almen Praksis i Region Hovedstaden (KvEAP). På nationalt plan indgår Medicinfunktionen i forskellige fora i Danske Regioner og mellem de øvrige Regioner med det formål at udveksle erfaringer og inspirere til fælles indsatser, der kan fremme rationel medicinanvendelse. Væsentlige faglige samarbejdspartnere er bl.a. Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), den Regionale Lægemiddelkomité (RLK), de Sundhedsfaglige Råd (SFR) og Praksiskonsulentordningen (PKO). Der oprettes i 2008 et medicinkoordinationsudvalg, der har til formål at skabe et forum for Regionens faglige aktører, hvor aktiviteter på medicinområdet i praksissektoren og ved sektorovergange kan drøftes i en bredere kreds af interessenter. Interessenterne er Koncern Plan og Udvikling, Den Regionale Lægemiddelkomité, Hospitalsapoteket, Kvalitets- og efteruddannelsesudvalget, Praksiskonsulentordningen, Praksisudvalget, de private apoteker og kommunerne. Den Regionale Lægemiddelkomité Formålet med Den Regionale Lægemiddelkomité (RLK) er at tilvejebringe og vedligeholde et farmakologisk rationelt grundlag for ensartet anvendelse af lægemidler i regionen, Side 16

17 forbedre kontinuitet og sikkerhed i alle led af medicineringsprocessen og på tværs af sektorer og overvåge udvikling og økonomiske konsekvenser i regionens lægemiddelforbrug. RLK har 28 medlemmer, heraf fire sekretariatsmedlemmer, som repræsenterer hospitalerne, psykiatrivirksomheden og praksissektoren. Komiteen refererer til Regionens Kvalitetsråd. Komitéens opgaver er at sikre et rationelt og ensartet brug af lægemidler, understøtte dokumentation, kvalitet og sikkerhed i medicineringsforløbet og formidle og understøtte implementering af anbefalinger Komitéen har nedsat en række faste underudvalg og ad hoc udvalg til at udarbejde og iværksætte indsatser, der kan understøtte komitéens opgaver. Faste underudvalg Klinisk praksis (vejledninger, audit, medicinskabstilsyn mv.). Formålet er at harmonisere vejledninger på lægemiddelområdet fra H:S, Københavns og Frederiksborg Amter. Tværsektorielle rekommandationer for brug af lægemidler. Udvalgets hovedopgave er at koordinere rekommandationerne i primær- og sekundærsektoren. Omtalt i bilag 3. Systemejergruppe for Elektronisk patient medicin modul (EPM) Gruppen af formænd for virksomhedernes Lokale Lægemiddelkomitéer. Formålet er at koordinere, informere og hjælpe LLK erne i deres lokale arbejde. Ad hoc underudvalg med relation til praksissektoren Psykofarmaka i sektorskiftet. Formålet er at afdække og intervenere overfor problemområder i sektorskiftet, herunder øge samarbejdet om patienternes behandling mellem psykiatrien og praksissektoren. Omtalt i bilag 3. Antibiotikaforbrug i praksissektoren. Formålet er at kortlægge forbruget og intervenere overfor uhensigtsmæssigt brug. Omtalt i bilag 3. Indsatser iværksat af Lægemiddelkomitéen i forhold til praksissektoren og sektorovergange fremgår af bilag 3. Side 17

18 BILAG 3 Opgang Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge Hillerød Blok B Til: Underudvalget for praksis- og forebyggelsesområdet Telefon Web Journal nr.: Dato: 14. august 2008 Regionens indsatsområder vedr. rationel medicinanvendelse i praksissektoren og i sektorskiftet Ved rationel medicinanvendelse forstås, at overvejelser omkring diagnose, evidens for effekt og bivirkninger, behandlingsvarighed, administration, sikkerhed og økonomi indgår i beslutninger om medicinanvendelse. Eller kort sagt: Den rette pille i den rette mund på det rigtige tidspunkt til den rette pris. Valget af lægemiddel bygger på tre elementer, der altid prioriteres på følgende måde: 1. effekt, 2. bivirkninger og 3. pris. Det betyder, at man kun vælger det billigste lægemiddel, hvis der er tale om ligeværdige præparater i forhold til at behandle den givne tilstand. Der er indenfor visse terapiområder stor forskel i pris på ligeværdige præparater. Der er derfor mulighed for besparelser, både på det offentlige medicintilskud og på borgernes egenbetaling, hvis borgerne behandles med det billigste, ligeværdige præparat. Eksempelvis er der en forskel i pris på ca. 9 kr. pr. døgndosis mellem den dyreste og den billigste mavesårsmedicin (se box). Der findes ligeledes besparelsesmuligheder for hjertemedicin, blodtryksmedicin, kolesterolsænkende medicin, antidepressiv medicin og flere andre.

19 Note: Basisliste = rekommandationer til praktiserende læger, Hospital = rekommandationer til hospitalslæger Hvis alle regionens læger ordinerede det billigste præparat til alle patienter, ville der formentlig være besparelsesmuligheder svarende til et trecifret millionbeløb. Det er i praksis ikke muligt at realisere hele dette beløb, idet det ikke er alle patienter, der kan behandles med det billigste præparat. Men det vil i mange tilfælde være muligt, at behandle patienterne sufficient med billigere medicin. En del af årsagen til at der ikke altid ordineres det billigste ligeværdige præparat er, at rekommandationerne for hospitalslægerne ikke altid anbefaler det præparat, der er billigst i primær sektor. Patienterne bliver således udskrevet med recept på et dyrere præparat, som efterfølgende skal skiftes til et billigere præparat af egen læge. En del af arbejdet med at realisere de besparelsesmuligheder, der er på medicinområdet, går derfor ud på at skabe overensstemmelse mellem rekommandationerne i begge sektorer. Rationel medicinanvendelse i Region Hovedstaden I Region Hovedstaden er iværksat en række indsatser indenfor området rationel medicinanvendelse. Indsatserne er primært centreret om aktiviteter, der har til formål at påvirke de alment praktiserende læger i forhold til hensigtsmæssig ordination af medicin. Endvidere er der fokus på aktiviteter, der kan forbedre sammenhængen mellem hospitalerne og praksissektoren. Erfaringer viser, at der skal bruges en vifte af aktiviteter for at påvirke almen praksis, og der er på den baggrund iværksat en række aktiviteter med forskelligt fokus. Nogle Side 19

20 af aktiviteterne har karakter af egentlig drift, som dækker alle regionens læger, mens andre aktiviteter er mere projektbaserede. Nedenfor følger en beskrivelse af en række af indsatserne: Praksisbesøg Et personligt besøg i den enkelte praksis har den bedst dokumenterede effekt i forhold til at påvirke lægen til ændringer i ordinationsadfærd. Derfor lægges hovedvægten af Medicinfunktionens tidsforbrug på, at lægelige medicinkonsulenter gennemfører besøg hos deres kolleger i almen praksis. Det enkelte besøgs indhold tilrettelægges evt. i samråd med den praktiserende læge - efter en analyse af lægens ordinationsprofil set i forhold til rekommandationerne på Medicinfunktionens Basisliste (se nedenfor) og i forhold til vigtige temaer om behandlingskvalitet og økonomi. Der er en række standardtemaer, som er valgt af Medicinfunktionen. Disse kan koordineres med indsatsområder hos Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), Den Regionale Lægemiddelkomité (RLK) og Praksiskonsulentordningen (PKO). Det tilstræbes at besøge 80 % af alle praksis i regionen årligt, så alle praksis får tilbudt et besøg i løbet af måneder. Besøget varer ca. 1 time, og der ydes kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Som udgangspunkt besøges en praksis ad gangen, men besøg i mindre grupper kan aftales, hvis det ønskes. Praksisbesøgene er i Region Hovedstaden først startet i fuldt omfang i Basisliste Medicinfunktionen udarbejder årligt en Basisliste over rekommanderede lægemidler til brug i almen praksis. Listen giver forslag til førstevalg af lægemidler inden for de mest almindelige indikationsområder. Valget bygger på evidens for effekt og bivirkninger med udgangspunkt i den Nationale Rekommandationsliste fra Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF). Hvis IRF anbefaler flere analoge lægemidler som ligeværdige til en given indikation, foretager Medicinfunktionen ofte et valg til fordel for det lægemiddel, som har den mest bekvemme dosering eller den billigste pris. Før offentliggørelse har Basislisten været i høring hos Sekretariatet for Den Regionale Lægemiddelkomité, relevante sundhedsfaglige råd, IRF, Praksiskonsulentordningen, Praksisudvalget og lægevagtscheferne. Basislisten udgives både i en lamineret papirversion og i en elektronisk version på Papirversionen opdateres én gang årligt, mens den elektroniske version opdateres løbende. Papirversionen af Basislisten sendes til praktiserende læger og speciallæger i regionen samt trykkes i rekommandationsbogen for hospitalerne med henblik på, at patienter udskrives med den medicin, der anbefales i primærsektoren. Side 20

21 Der arbejdes på at sikre størst mulig grad af overensstemmelse mellem rekommandationerne på hospitalerne og Basislisten, hvilket er opnået i udstrakt grad. Temamøder Årligt afholder Medicinfunktionen to møder med hver sit aktuelle tema om rationel medicinanvendelse med relevans for almen praksis. Det enkelte temamøde gentages i de fire planlægningsområder samt på Bornholm. Valg af tema søges koordineret med aktiviteter fra fx Dansk Selskab for Almen Medicin, Sundhedsstyrelsen og Den Regionale Lægemiddelkomité. I efteråret 2007 var temaet iskæmisk hjertesygdom, i foråret 2008 Kronisk obstruktiv lungesygdom og astma og i efteråret 2009 planlægges møder om rationel behandling med psykofarmaka, herunder nedtrapning af benzodiazepiner og antipsykotika. Nyhedsbreve Medicinfunktionen udgiver ca. 6 nyhedsbreve pr. år om rationel medicinanvendelse m.m. Nyhedsbrevet i papirversion sendes sammen med Hovedsagen til praktiserende læger og speciallæger i regionen. En elektronisk version af Nyhedsbrevet findes på sundhed.dk og mailes til de praktiserende læger og speciallæger, der har tilmeldt sig denne ordning, samt til orientering til relevante interessenter, herunder til apotekerne i regionen og regionens virksomheder. Inden udsendelse er Nyhedsbrevet til høring hos formanden for Den Regionale Lægemiddelkomité og hos Praksiskonsulentordningen. Databreve Medicinfunktionen tilbyder at sende de praktiserende læger breve med oplysninger om patienter i deres praksis, hvor den medicinske behandling kan optimeres. Det kan eksempelvis dreje sig om patienter med astma, som får store mængder anfaldsmedicin, men ikke forebyggende medicin. Oplysningerne findes ved træk i lægemiddelstatistikken, og omfatter også medicin udskrevet af andre læger. Der er søgt om tilladelse fra datatilsynet til at sende oplysninger om cpr-nummer i brevene, idet det vil gøre det lettere for egen læge at finde patienterne i lægesystemet. Indsats i forhold til at nedbringe forbruget af sovemedicin og beroligende medicin Grupper af praktiserende læger og tilhørende praksispersonale tilbydes gratis undervisning ved en af Medicinfunktionens lægelige konsulenter med særlig erfaring i at nedbringe forbruget af benzodiazepiner i egen praksis. Undervisningen er inspireret af "Thyborønmodellen", hvor benzodiazepiner kun ordineres til højst en måneds forbrug og kun ved personligt fremmøde hos lægen. Efter ønske kan deltagerne i undervisningen få statistik over egne ordinationer af benzodiazepiner, så de løbende kan følge resultatet af deres indsats for at mindske forbruget. Til støtte for lægernes arbejde med at nedbringe forbruget af benzodiazepiner har Me- Side 21

22 dicinfunktionen leveret informationsmateriale herom til uddeling til patienterne, til ophængning i lægens konsultation m.m. Fokus på psykofarmaka i sektorskiftet Den Regionale Lægemiddelkomité nedsatte i 2007 et tværsektorielt underudvalg med fokus på at øge samarbejdet om patienternes behandling mellem psykiatrien og praksissektoren. Udvalget har foreløbigt identificeret følgende indsatsområder: Afklaring af behandlingsansvar i forhold til patienter, der både behandles i psykiatrien og i almen praksis, herunder også patienter, der har bopæl på socialpsykiatriske bosteder med konsulentbetjening af psykiatrisk speciallæge. Forbedring af informationen til almen praksis i form af oplysninger fra hospitalspsykiatrien vedr. den enkelte patients behandling med psykofarmaka, herunder forventet effekt, bivirkninger og behandlingsvarighed, samt udskrivningskort, når patienten afslutter sin behandling i hospitalspsykiatrien. Kortlægning og nedbringelse af uhensigtsmæssig brug af benzodiazepiner, polyfarmaci med flere antipsykotika eller mellem antipsykotika og benzodiazepiner. I 2008 er en repræsentant fra kommunerne inkluderet i arbejdet. Arbejdet har bl.a. resulteret i forsøgsordning på Glostrup Hospital med tilbud til almen praksis om telefontid til psykiatrien samt afholdelse af temamøder om rationel behandling med antipsykotisk og beroligende medicin. Projekt med fokus på optimal behandling af patienter med forhøjet blodtryk Projektet, der er tværsektorielt og initieret af den Regionale Lægemiddelkomité, begyndte i efteråret Projektet gennemføres i samarbejde med Audit Projekt Odense, der gennemfører kvalitetsudviklingsprojekter i almen praksis. Formålet er at optimere behandling og opfølgning af patienter med hypertension, beskrive den population, der har kontakt med almen praksis pga. hypertension, undersøge læge- og patientrelaterede årsager til forskellige behandlingsforløb i Region Hovedstaden og ensrette valg af antihypertensiva i primær- og sekundærsektoren. Patienterne er randomiseret til 1) en gruppe, hvor lægen modtager undervisning, 2) en gruppe, hvor lægen desuden får besøg af en lægelig konsulent, har adgang til hotline og et beslutningsstøttesystem samt 3) en kontrolgruppe. 184 praksis (heraf 82 fra Region Hovedstaden) har fra november 2007 til februar 2008 hver registreret data for 50 patienter med hypertension. De har desuden udfyldt et baggrundsspørgeskema til belysning af forhold i praksis, samt udleveret et spørgeskema til patienterne. Praksis i de 2 interventionsgrupper har fået kursus/undervisning (kontrolgruppen vil få samme efter projektets afslutning). 2. registrering af patientdata vil ske i 1. kvartal Denne består i at registrere aktuelt blodtryk på de patienter, der er indgået i undersøgelsen. Fokus på antibiotika Den Regionale Lægemiddelkomité nedsatte i 2007 et tværsektorielt underudvalg med fokus på at analysere forbruget af antibiotika i praksissektoren og resistensudviklingen Side 22

23 med henblik på at foreslå og implementere interventioner, der kan optimere anvendelsen af antibiotika. Udvalget har holdt 3 møder og afrapporterede 1. gang i maj 2008 med en beskrivelse af antibiotikaforbruget og resistensmønsteret samt overvejelser om udredning af penicillinallergi og anvendelse af diagnostiske tests. Udvalget har foreslået at der sættes fokus på begrænsning af forbruget af visse bredspektrede antibiotika. For quinoloner er der set en kraftig stigning i resistensudviklingen som følge af et stigende forbrug, og for azitromycin tyder forbrugsmønsteret på, at det i en vis udstrækning anvendes til indikationer, hvor præparatet ikke bør vælges. Problemstillingerne og den rationelle anvendelse af midlerne vil bl.a. blive formidlet i nyhedsbreve til almen praksis, og antibiotikaforbrug er nu et af temaerne ved praksisbesøgene. Gruppen har endvidere anbefalet, at der der sker en udredning af ikke-verificerede penicillinallergikere, da en stor andel af de mistænkte penicillinallergikere godt kan tåle penicilin. Endelig har gruppen anbefalet at der laves en Medicinsk Teknologi Vurdering af anvendelsen af et diagnostisk redskab (PCR- Polymerase Chain Reaction). Undersøgelsen skal danne grundlag for at vurdere om det er hensigtsmæssigt at anbefale en bredere anvendelse af metoden. Forslagene afventer p.t. behandling i Lægemiddelkomitéen. Gruppen følger fortsat udviklingen i forbruget og resistensen. Fokus på tværsektorielle rekommandationer Den Regionale Lægemiddelkomité (RLK) nedsatte i 2007 et tværsektorielt underudvalg med fokus på at koordinere medicinrekommandationerne for hospitalssektoren og almen praksis, give RLK forslag til måder at implementere rekommandationerne på, fastlægge kriterier for at igangsætte interventioner kvalitetsmæssige og økonomiske, koordinere tværsektorielle aktiviteter, der drejer sig om rationel farmakoterapi, og som er bestilt af RLK, følge og dokumentere udviklingen i forbruget af lægemidler i regionen og udpege terapiområder med uhensigtsmæssig medicinordinationer og give forslag til interventioner for at optimere ordinationerne. Forslagene stiles til RLK. Udvalget har holdt tre møder og udarbejdet en opgaveliste. Der arbejdes på at skrive et oplæg til, hvordan medicinsanering kan foregå ved konsultationer i et polyfarmaci ambulatorium. Side 23

24 BILAG 4 Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Til: Underudvalget for praksis og forebyggelsesområdet Telefon Web Journal nr.: Dato: 14. august 2008 Sektorskift problemstillinger og løsningsmuligheder Problemstillinger ved sektorskift Patienternes overgang mellem hospitals- og praksissektoren medfører en række udfordringer i forhold til den medicinske behandling: Videregivelse af informationer Patientsikkerhed Rationelt medicinvalg, herunder økonomi Når patienten indlægges eller udskrives skal der formidles information om den aktuelle medicinske behandling til hhv. hospitalsafdelingen og den praktiserende læge. Det samme er tilfældet, hvis patienten er i ambulant behandling eller i behandling hos en privatpraktiserende speciallæge og der her foretages ændringer i medicinen. Der er på nuværende tidspunkt ingen eller ringe integration mellem de it-systemer, der bruges af de forskellige aktører. Der er derfor hver gang risiko for, at information går tabt eller at der bliver givet forkert information, således at beslutninger om patientens behandling træffes på et forkert grundlag. Sektorskift er en udfordring for patientsikkerheden. I nogle tilfælde får patienten andre præparater end de vante under en indlæggelse, fordi den vante medicin ikke indgår i hospitalets sortiment. Når patienten udskrives skal der skiftes tilbage til den vante medicin og eventuelle ændringer skal indføres. Det betyder risiko for utilsigtede hændelser i form af fx manglende information om ændringer i behandlingen, forvekslinger ved præparatændringer, dobbeltordinationer og fejl i forbindelse med dosispakket medicin. Når mange forskellige læger er involveret i patientens behandling kan der opstå problemer i forhold til hvem, der ansvaret for en given behandling, og det er vanskeligt for den praktiserende læge at bevare det samlede overblik og at sikre, at behandlingen samlet set er rationel i forhold til effekt, bivirkninger og pris.

25 Løsningsmuligheder En del af problemerne vil kunne afhjælpes, hvis alle der er involveret i patientens behandling har adgang til de samme opdaterede oplysninger om patientens aktuelle medicinske behandling. Indførelsen af det fælles elektroniske medicinkort (se bilag 6) vil være et stort skridt i retning af at løse problemet. Herved vil der kunne træffes beslutning på et fyldestgørende grundlag, og ændringer i behandlingen vil være synlige for alle relevante parter. Indførelse af medicinafstemning som en fast procedure ved alle indlæggelser og udskrivelser kan reducere forekomsten af fejl og utilsigtede hændelser. Sikring af størst mulig overensstemmelse mellem rekommandationerne i begge sektorer vil betyde færre præparatskift for patienterne. Det vil kunne reducere forekomsten af utilsigtede hændelser og sikre valg af det billigste præparat blandt ligeværdige lægemidler (se bilag 3). Samarbejdet mellem Medicinfunktionen og den regionale lægemiddelkomité har blandt andet til formål at harmonisere rekommandationerne i begge sektorer. Der er i regi af lægemiddelkomiteen nedsat et underudvalg med særlig fokus på problemerne ved sektorskifte og samarbejdet mellem psykiatrien og praksissektoren (se bilag 3). Periodisk gennemgang af patientens samlede medicin ved den praktiserende læge eller fx en farmaceut kan reducere forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer hos patienter, der behandles af mange forskellige læger (se bilag 5). Side 25

26 Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet BILAG 5 Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Til: Underudvalget for praksis- og forebyggelsesområdet Telefon Web Journal nr.: Dato: 14. august 2008 Indsatser der har fokus på behandling af polyfarmacipatienter Hvad er polyfarmaci? Polyfarmaci betyder samtidig behandling med flere lægemidler. Der er ikke nogen entydig grænse for hvor mange lægemidler, der skal til, for at en patient er i polyfarmakologisk behandling. I forhold til projekterne i denne oversigt ligger grænsen ofte på mindst 3 eller 5 lægemidler. I løbet af 1 år får 29% af befolkningen mere end 1 lægemiddel. Af denne gruppe får 18 % 5 eller flere lægemidler, jf. figur 1. Figur 1: Lægemiddelforbrug indenfor 1 år (hele befolkningen) Ingen lægemiddel >= 5 lægemidler Polyfarmaci lægemidler Monofarmaci Polyfarmaci er ofte både rationelt og nødvendigt ved mange kroniske sygdomme som fx hjerteinsufficiens, forhøjet blodtryk, diabetes, kronisk bronkitis og psykiske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci). Ved at behandle med flere lægemidler samtidig kan man, ud over at behandle den primære lidelse, også forebygge forekomsten af komplikationer. I nogle situationer er det nødvendigt at kombinere effekten af flere lægemidler for at opnå det ønskede behandlingsmål, fx et bestemt blodtryksniveau.

27 Det er således ikke et mål i sig selv, at søge at undgå polyfarmaci. Men polyfarmaci kan også blive uhensigtsmæssig, hvis behandlingen ikke stoppes, når den ikke er nødvendig mere, eller hvis behandlingen medfører, at patienten får bivirkninger, der overstiger fordelene ved behandlingen. Hos ældre med flere samtidige sygdomme er polyfarmaci næsten uundgåelig. Udfordringen er her at vægte, hvilke lægemidler der kan gavne patienten mest. Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer som bivirkninger, uheldige lægemiddelkombinationer og dårlig efterlevelse af behandlingen stiger med antallet af lægemidler, som patienten er i behandling med. Specielt ældre har en større risiko for at få bivirkninger af medicinen, da kroppens evne til at omsætte medicinen og følsomheden for visse lægemidler ændres med alderen. Der er endvidere øget risiko for fejl og utilsigtede hændelser i form af forvekslinger mellem præparater, dobbeltordinationer, forglemmelser mv. Der kan være mange andre problemer, når en patient behandles med mange lægemidler. Ofte er flere læger involveret i behandlingen (alment praktiserende læge, speciallæger, hospitalslæger), hvor der kan være tvivl om hvem, der har ansvaret for den samlede behandling. Patienten kan tage håndkøbsmedicin og kosttilskud, som ordinerende læge ikke har kendskab til, og der kan være problemer i forbindelse med sektorskift, hvor der fx kan være usikkerhed om patienten skal tage den medicin, som blev anvendt inden indlæggelsen. Det kan således være svært at bevare overblikket over hvilken behandling, patienten skal have, og hvorfor - både for den ordinerende læge, patienten selv og eventuelle hjælpere som fx hjemmesygeplejen. Det skal sikres, at patienten får en tilstrækkelig behandling i forhold til sygdomsbilledet, men også at der ikke gives lægemidler uden indikation eller med begrænset gavn i forhold til bivirkninger mm. Det er endvidere vigtigt at sikre, at patienten tager medicinen, når en optimal behandling er ordineret. En periodisk gennemgang af medicinen er derfor vigtig i forhold til at opfange en uhensigtsmæssig behandling og afhjælpe lægemiddelrelaterede problemer. Der er på den baggrund i de senere år iværksat en række projekter, der har fokus på gennemgang af patientens medikamentelle behandling. Dette bilag beskriver en række projekter, der har været iværksat i primærsektoren for at forbedre patienternes medicinske behandling. De omtalte projekter omfatter primært interventioner, hvor der er foretaget en medicingennemgang for at vurdere hensigtsmæssigheden af behandlingen, og interventioner, der har til formål at forbedre patienternes efterlevelse af behandlingen (compliance) eller opfange patientoplevede lægemiddelrelaterede problemer. Nogle af de omtalte projekter er ikke specielt rettet mod polyfarmaci, men mange af de patienter, der indgår i projekterne, må forventes at være polyfarmacipatienter. Side 27

28 Kort om indsatserne Nogle projekter har været gennemført med en farmaceut som den primært intervenerende part enten alene eller i tæt samarbejde med praktiserende læge og/eller kommunen. Andre projekter involverer udelukkende praktiserende læge, kommunen eller praktiserende læge og sygeplejerske. Patienten er inddraget som en aktiv part i forskellig grad. I nogle interventioner er fokus for interventionen på dialogen med patienten for bl.a. at afdække patientoplevede lægemiddelrelaterede problemer, mens andre interventioner er rettet mod en faglig gennemgang af patientens medicin med den praktiserende læge, der efterfølgende drøfter relevante ændringer i medicinen med patienten. Pharmakon har foretaget en analyse af projekter med medicingennemgang i Danmark. Analysen viser, at i de projekter, hvor interventionen har været direkte målrettet patienten, og hvor patienterne har indgået i evalueringen, er det generelle billede, at patienterne var tilfredse med medicingennemgangen, at deres viden om medicinen blev forbedret, og at de følte større tryghed. Der er kun meget svag evidens for forbedret livskvalitet. Enkelte randomiserede, kontrollerede undersøgelser har vist et signifikant fald i indlæggelsesfrekvensen, men de fleste undersøgelser har ikke målt på sådanne parametre. Endvidere viser studierne, at indsatserne kan bidrage til at opspore og forebygge lægemiddelrelaterede problemer. Hvor der har været et samarbejde mellem forskellige sundhedsfaglige aktører, er det generelle billede, at projekterne bidrager til en bedre kontakt mellem aktørerne og en bedre forståelse for, hvordan de kan bruge hinanden. Generelt er det dog problematisk for aktørerne, at medicingennemgang er tidskrævende og dermed ressourcekrævende. Endvidere kan der være nervøsitet blandt specielt lægerne ved, at flere aktører er involveret i vurderingen af patienternes medicin. Det er vigtigt, at de, der udfører medicingennemgangen, er tilstrækkelig uddannet og har en klinisk viden om medicinsk behandling samt erfaring med kommunikation. Der er ikke klar evidens for at en model virker bedre end en anden. Der er behov for mere solid viden om hvilke indsatser, der bedst sikrer den korrekte medicin til polyfarmacipatienter. Det vil formentlig være hensigtsmæssigt, at der iværksættes en palet af tiltag til forbedring af dette område. I nedenstående oversigt er danske projekter refereret sammen med enkelte eksempler på udenlandske undersøgelser. Projekterne er opdelt efter hvilke aktører, der er de primære i indsatsen. Selvom den praktiserende læge ikke er nævnt som primær aktør ved alle kategorier, er det en forudsætning, at denne eller en anden læge er involveret, hvis der skal ske ændringer i medicineringen. Følgende projekter er omtalt: Danske projekter...31 Praktiserende læge...31 Side 28

29 Medicingennemgang hos polyfarmacipatienter - 2 aftale (Viborg Amt) Medicingennemgang hos polyfarmacipatienter - 2 aftale (Københavns Kommune) Opsøgende hjemmebesøg - Overenskomstmæssig ydelse Hypertension i almen praksis. APO projekt (Region Hovedstaden) Farmaceut + praktiserende læge...34 Klinisk farmaceut i primærsektor (Frederiksborg Amt) Medicingennemgang i samarbejde mellem apotek og praktiserende læge med udgangspunkt i amtets behandlingsvejledninger (Frederiksborg Amt) Medicingennemgang på apotek (Nordjyllands Amt) Feedback og undervisning til praktiserende læger på medicinering af ældre polyfarmacipatienter (Københavns Amt) Feedback til praktiserende læger på medicinering af polyfarmacipatienter (Københavns Amt) Feedback til praktiserende læger på medicinering af polyfarmacipatiener (Roskilde Amt) Farmaceut...40 Rådgivning på apotek med fokus på compliance hos brugere af blodtryksmedicin og diabetesmedicin (Pharmakon og apoteker på Fyn) Rådgivning med fokus på substitution på apotek (Århus Amts Apotekerforening) Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem apotekets ældre service (Pharmakon) Praktiserende læge + kommune...43 Opfølgende hjemmebesøg ved praktiserende læge og hjemmesygeplejerske (Glostrup Hospital og 7 kommuner) Medicingennemgang på plejehjem (Egedal Kommune) Kommune + farmaceut + praktiserende læge...44 Medicingennemgang på plejehjem (Lyngby-Taarbæk Kommune) Dosispakning af medicin. Bedre samarbejde mellem læger, farmaceuter og hjemmesygeplejersker (Ringkjøbing Amt) Farmaceut/sygeplejerske + kommune...46 Kortlægning af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre brugere af antipsykotika på plejehjem og i hjemmeplejen (Frederiksborg amt, Allerød, Hillerød og Slangerup kommuner) Bedre brug af medicin i hjemmeplejen og på plejehjem (Pharmakon)47 Hillerød kommune og et plejehjem i Rødovre Kommune...48 Fokus på medicin (Plejecenter Skanselyet/ Hillerød Kommune) Identifikation af lægemiddelrelaterede problemer ved forebyggende hjemmebesøg hos + 75 årige - Afprøvning af et screenings-instrument (Frederiksborg Amt) Hospital + kommune...50 Følge-hjem ordning (Gentofte Hospital og Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Søllerød Kommuner) Side 29