Havniveauændringer f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland DGF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland DGF"

Transkript

1 Havniveauændringer f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland CHARLE CHRSTENSEN DGF Christensen, C: Havniveauændringer f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1981, side , København, 15. juli Seven mesolitic sites have been excavated from The sites are distributed along the shore of the ancient inlet near Vedbæk twenty kilometres north of Copenhagen. The associated geological investigation has focused on sea level changes, which have been dated by pollenanalysis and radiocarbon datings of wood from marine and terrestrial deposits. The investigation has resulted in a shore displacement curve for the period B.C. The sea level changes have been related to the archaeological cultural phases represented in the area. Charlie Christensen, Nationalmuseets Naturvidenskabelige Afdeling, Ny Vestergade 11, DK-1471 København K. 26. oktober Siden 1975 har der hvert år været foretaget arkæologiske udgravninger på bopladser omkring den tidligere fjord (nu kaldet Maglemosen) ved Vedbæk, 20 km nord for København. De ca. 30 registrerede bopladser har været beboet i tidsrummet 5500 til 2500 f.kr., d.v.s. i senere mesoog tidlig neolitisk tid (atlantisk og tidlig subboreal tid). Udgravningerne har omfattet syv lokaliteter, se fig. 1. Undersøgelserne foregår i nært samarbejde mellem fagfolk indenfor arkæologi, geologi-botanik, zoologi og antropologi. De geologiske undersøgelser har været koncentreret om at udarbejde en strandforskydningskurve relateret til de forskellige kulturfaser, der er repræsenteret på de 7 lokaliteter. Da udgravningerne endnu ikke er afsluttede, kan de foreliggende resultater ikke i alle tilfælde betragtes som endelige. Fjorden Littorinahavets højeste strandlinie ligger nu hævet knapt 5 m over havniveau. Fjordens munding har været bred, men gennem atlantisk og tidlig subboreal tid er der sket en indsnævring gennem strandvoldsdannelse, hvorved øen i fjordmundingen (på fig. 1 angivet ved 5 m-kurven, vest for Vedbæk havn) er forbundet med land. Der er ingen indicier for tilstedeværelsen af en tærskel i fjordmundingen og boringer i fjordens godt 5 m marine gytjeaflejringer viser da heller ingen umiddelbart synlige sedimentationsændringer, som kunne skyldes, at en højtliggende tærskel i kombination med ændringer i havniveauet resulterede i skiftende tillukning og åbning af fjordmundingen. Tilsyneladende svarer forholdene til den lignende Klampenborg fjord, hvor undersøgelser af fjordens saltholdighed ved hjælp af diatomé-analyser kun gav svage vidnesbyrd om havniveauændringer (versen 1937). Fjordens aflejringer er helt overvejende organogene, bestående af ofte stærkt jernsulfidholdig gytje. Under den marine atlantiske lagserie er fundet boreal ferskvandsgytje og tørv op til kote -i- 4,00 m. Over den marine lagserie er subboreal kalkgytje påtruffet i et 150 m bredt bælte strækkende sig 800 m i ØSØ-lig retning fra lokalitet 6, Magleholm. Nedre del af denne kalkgytje er stadig brakvandspræget (indeholder Cardium og Hydrobid), mens øvre del er afsat i ferskvand (indeholder limniske snegle, muslinger og grønalger). Kalkgytjen overlejres af limnisk detritusgytje og tørv. Overgangen til ferskvandssø fandt sted f.kr. Det er ved undersøgelser af de brednære aflejringer omkring bopladserne, at det har været muligt at påvise og datere havniveauændringer. Arbejdsmetoder Grundlaget for den videre geologiske bearbejdelse og tolkning er en detaljeret opmåling og beskrivelse af de fremkomne profiler samt prøver hjembragt til laboratorieundersøgelser. Dateringer af aflejringerne sker ved:

2 92 CHRSTENSEN: Havniveauændringer Fig. 1.»Vedbækfjorden«, angivet ved kurver for kote 4 og 5 m, med de omgivende bopladser. Udgravninger er udført på syv lokaliteter. The»Vedbæk nlet«, indicated by the 4 and 5 metre contourlines, with the surrounding sites. Excavations have been carried out at seven sites. 1) Kulstof 14-datering af træ, som er almindeligt forekommende i de brednære aflejringer. Ved at datere trægenstande og ikke selve sedimentet (gytjen) undgås for det første problemer omkring»sea-correction«af dateringer på marint materiale, dernæst problemer med kalkindhold i aflejringerne. Da der er en vis fare for, at grenstykker kan være omlejret, udvælges unge stykker med bevaret tynd bark (oftest hassel), helst vandretliggende med tildannelse eller forkulning. Fra Vedbækområdet foreligger der til dato 47 kulstof 14-dateringer, som er opført i tabel 1. Dateringerne er her, som alle andre steder i artiklens tekst og figurer, angivet som konventionelle dateringer (ukalibrerede, halveringstid 5570 år, usikkerhed angivet ved 1 X standardafvigelsen). 2) Pollenanalyse. De fleste lag er aflejret indenfor pollenzone V, atlantisk tid, hvor der ikke sker markante forskydninger i de enkelte træers, buskes og urters repræsentation. En opdeling af Knud Jessen (1938) i zone V a og V b må anses for ret usikker, og den foreslåede grænse er formentlig lidet synkron i de forskellige landsdele, se fig. 7. En nøjagtig datering af havniveau-ændringer i atlantisk tid ved hjælp af pollenanalyse er derfor både vanskelig og tidsrøvende. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet fuldstændige pollendiagrammer, men udvalgte prøver eller prøveserier er analyseret fra vigtige profiler. Pollenzonegrænsen V-V er af Knud Jessen fastlagt ved skæringspunktet mellem egeblandingsskovens stigende og fyrrens faldende kurve (Jessen 1935), mens Svend Jørgensen sætter zonegrænsen, hvor kurven for egeblandingsskoven når maximum (Jørgensen 1954). Zonegrænsen er ikke dateret nøjere, men Svend Jørgensens, som er den yngste, må på Sjælland skønnes at ligge omkring 5000 f.kr. (upublicerede undersøgelser i Åmosen og Villingebæk af Svend Jørgensen). Da lag af denne alder, rummende både mulighed for pollenanalyse og kulstof 14-date-

3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 93 Tabel 1. Kulstof 14-dateringer. Kolonne 1: K nr. Kolonne 2: materialets art. Kolonne 3: aflejringens art. Kolonne 4: prøvens position. Kolonne 5: prøvens kote i m. Kolonne 6: konventionel datering f.kr. HRWUKSHOLM - DØOEBAKKEN K 2880 SANDET GYTJE K 1829 TRBCUL LDSTED K 1828 TRKUL TRBCUL GRUBE K 1844 TRBCUL LDSTED K 2782 KNOGLE, MENNESKE GRAV 5 K 2781 KNOGLE, MENNESKE GRAV 3 K 2784 KNOGLE, MENNESKE CRAV 14 M«a.mosEARD K 3212 K 3213 K 3211 K 2904 K 3214 K 3374 K 3375 K 2906 K 2905 K 3517, FORKULLET, FORKULLET TRBCUL MAGLEMOSECARDS VBGE K 3262 K 3263 K 3264 K 3173 K 2723 K 3172 K 3171 K 2725 K 3174 K 3205 K 3169 K 2722 K 2724 K 3168 RODSTUB RUDDER BBC BOLDBANER K 3167 K 3166 K 1303 VJNGET NORD K 2907 K 2908 K 2909 K 3520 K 3519 K 3518 K 3521 K 3522 K 3523 MAGEOM K 3148 K 3149 K 3151 K 3150, TLDANNET, TLDANNET, FORKULLET, TLDANNET, FORKULLET, FORKULLET, FORKULLET, STAMMEBAD, TLDANNET, FORKULLET CRENSTYKKER, TLDANNET, REDSKAB ROD TRBCUL RODSTUB STOLPE, TLDANNET, FORKULLET, FORKULLET, TLDANNET GROVERE GYTJE, LAG 10 GROVERE GYTJE, LAG 6 GYTJEHOLDGT SAND, LAG 7 GYTJEHOLDGT SAND, LAG 7 GROVERE GYTJE, UG 5 GROVERE GTTJE FNERE GTTJE FNERE GTTJE, LAG 9 FNERE GYTJE, LAG 9 HUMFCERET SUMPTØRV, LAG 2 FA UNDERGRUND, 1 LAG 10 SUMPTØRV, LAG 10 SANDET GYTJE, LAG 8 SANDET GYTJE, LAG 7-8 SANDET GYTJE FNERE GYTJE, LAG 6 SANDET GYTJE, LAG 5 FNERE GYTJE FNERE GYTJE, LAG 4 FNERE GYTJE, LAG 4 FNERE GYTJE, LAG 4 FNERE GYTJE FNERE GYTJE SUMFTØRVHOLDG GYTJE, UG 3 GROVERE GYTJE FNERE GYTJE GYTJE GROVERE GYTJE, LAG 6 UNDERGRUND OG UG 6 LDSTED, UG 5 PA UNDERGRUND FNERE GYTJE, LAG 3 LODRET UNDERGRUND FNERE GYTJE, UG 3 FNERE GYTJE, UG 3 SANDET GYTJE, UG 2 SANDET GYTJE, LAG 8 SAND, UG 6 LMNSK GYTJE, UG 9 LMNSK GYTJE, LAG 9 Radiocarbon datings. Column 1: K no. Column 2: type of material. Column 3: type of deposit. Column 4: position of sample. Column 5: height of sample, in m above present sea-level. Column 6: conventional dating B.C. (uncalibrated, T1/2 = 5570). PROFL ved N 4,50 KOTE 1,95 '090 f HU FELT Ba, UDGRV KOTE ca.4, t 120 FELT Ag, UDGRV KOTE ca. 4, t 120 FELT Af, UDGRV KOTE ca.3, t 120 PROFL ved N 203,45 PROFL ved N 199,65 PROFL ved N 205,80 PROFL ved N 209,65 PROFL ved N 200,15 PROFL ved N 156,80 PROFL ved N 155,30 PROFL ved N 207,50 PROFL ved N 211, ,5, N ,5, U 132,5 PROFL N 134, ,5 PROFL N 134 ved 0 367,35 PROFL N 132 ved 0 366,50 PROFL ved N 152,40 PROFL N 132 ved 0 366,60 PROFL N 132 ved 0 366, , N PROFL N 132 ved 0 368,40 PROFL N 132 ved 0 366,40 PROFL N 132 ved 0 366, , N PROFL ved N 146, , N PRØVEFELT 1978 PRØVEFELT 1978 UDGRAVNNG 1945 FROFL ved N 148 PROFL ved N , N , N PROFL ved N 193 PROFL ved N 170,20 PROFL ved N 171,50 PROFL ved N 180,25 PROFL ved N 190 FROFL 0 199, N 318,50-320,25 FROFL ved N 315,50 PROFL ved N 325 PROFL ved H 325 KOTE ca. 6, t 75 KOTE ca. 6, t 75 KOTE ca. 6, t 105 KOTE 3,20 kote 3,33 KOTE 3,02 KOTE 2,56 KOTE 3,60 KOTE 4,10 KOTE 4,23 KOTE 3,30 KOTE 3,14 KOTE 4,00-4,20 KOTE 2,00-2,30 KOTE 1,80-1,90 KOTE 2,05 KOTE 2,40 KOTE 2,19 KOTE 2,70 KOTE 2,90 KOTE 3,00-3,13 KOTE 3,10 KOTE 3,05 KOTE 3,26 KOTE 2,95-3,13 KOTE 3,30 KOTE 3, t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t a t i 95 KOTE 40,20-10, t 160 KOTE 0, * 105 KOTE 1, t 110 KOTE -10,06 KOTE 40,08-0,06 KOTE 1,93-2,08 KOTE 1,62 KOTE 40,15 KOTE 1, KOTE 2,37 KOTE 1,82 KOTE 1,77 KOTE 2,40-2,70 KOTE 3,15 KOTE 2,86 KOTE 2, t t t t t t t t t t t t t 90 ring, er dybtliggende og derfor svære at nå ved udgravning i Vedbæk, kan denne zonegrænse ikke forventes fastlagt nøjere her, se fig. 6. Derimod er pollenzonegrænsen V-V, som sættes ved elmens stærke tilbagegang (versen 1941), fastlagt i visse profiler ud fra foreløbige pollenundersøgelser. Denne zonegrænse, som i Nordvesteuropa ser ud til at være synkron, date-

4 94 CHRSTENSEN: Havniveauændringer res omkring 3100 f.kr. (se f.eks. Nilsson 1964 og Hibbert et al. 1979). Landnamsfasen (versen 1941) har kunnet fastlægges i lagserien på lok. 6, Magleholm. Selv om dette menneskelige indgreb i vegetationsudviklingen må være metakront, ser det dog ud til at dateres omkring 2600 f.kr. indenfor det danske område (Tauber 1971), se fig. 6. Pollenanalyser har også været anvendt ved lagdiagnosticering. Sammenholdt med diatoméanalyser udført af lektor Niels Foged, Odense, har det herved været muligt at skelne mellem stærkt destrueret gytje og tørv samt bedømme, om en sumptørv må anses for afsat over eller under daglig havniveau. 3) Arkæologisk daterbart oldsagsmateriale. ndenfor mesolitisk tid (frem til ca f.kr.) arbejdes i Vedbækområdet med en opdeling i fem kulturfaser, sefig.6. Opdelingen er foretaget af mag. art. Peter Vang Petersen på materiale fra hele Øresundsregionen (Vang Petersen 1979, 1981), herunder fire lokaliteter fra Vedbækområdet. Påvisning af havniveauændringer. Oplysninger om havniveauændringer opnås gennem en vurdering af de sedimentologiske forhold i profilerne: Under kystnære højenergiforhold afsættes grove organiske, evt. grusede og sandede lag, ved større vanddybde fine organiske, evt. lerede lag. den beskyttede del af fjorden vil et lags indhold af minerogene bestanddele stamme fra erosion omkring den allernærmeste strandlinie. Tilstedeværelsen og mængden af det minerogene indhold er derfor afhængig af, om der eroderes i organogene aflejringer (gytje eller tørv) eller minerogene aflejringer (marint sand eller moræne). Også andre forhold må tages i betragtning, når sedimentationsændringer skal omsættes til havniveauændringer. Således er lagenes udformning tillige afhængig af kystens hældning, exponeringen for bølgepåvirkning, vegetationsforholdene samt evt. materialvandring langs kysten. Det er derfor af afgørende betydning, at undersøgelserne finder sted ved bopladser anlagt ved fjordens beskyttede kyster. Lige så afgørende er det, at det i Vedbæk har været muligt at foretage undersøgelser på flere lokaliteter, hver med flere profiler lagt i forskellig retning, hvorved de gennemgående og generelle træk i fjordens lagopbygning træder klarere frem. Selve strandliniens beliggenhed på et givet tidspunkt kan efter en analyse af sedimentet fastlægges i grænsezonen mellem vand- og landaflejringer. Her kan sandaflejringer volde problemer, da disse på exponerede kyster kan aflejres over daglig vande. Lagenes arkæologiske indhold giver mulighed for en tilsvarende opdeling i udsmids- og bopladslag. Udsmidslaget udviser gode bevaringsforhold for træ og knogler, mens flintindholdet udgøres af få større fra bopladsen udkastede stykker. bopladslag er uforkullet træ og knogler normalt ikke bevaret, mens flintindholdet er stort, domineret af talrige små afslag fra redskabsfremstillingen. Det er ikke muligt ud fra flintens omdannelse (hvidpatinering) at skelne mellem flint aflejret over eller under strandlinien, idet flint fra marine aflejringer i Vedbæk faktisk aldrig er omdannet. Ofte er lagforholdene dog forstyrrede omkring strandlinien f.eks. af senere erosion og omlejringer, destruktion af organiske aflejringer eller helt nutidige forstyrrelser i form af pløjning eller gravning. Når et vandaflejret lag på grund af ovennævnte forhold ikke kan- følges helt ind til strandlinien, må lagets dannelsesdybde derfor bedømmes, hvis niveauet for den tilsvarende strandlinie skal angives. Ved fastlæggelse af strandliniens skiftende beliggenhed er det derfor af stor vigtighed, at der i Vedbæk har vist sig følgende specielle muligheder for at få oplysninger om, på hvilket niveau det på visse tidspunkter var tørt land, altså muligt at anlægge de stærkt kystbundne bopladser: 1) Datering af ildsteder, husstolper, grave og andre anlæg på bopladser. 2) Datering af rødder eller stubbe af træer, der står på træets oprindelige voksested. Rødderne kan være bevaret på grund af overvoksning af sumptørv, eller de kan være gytjedækkede ved senere transgression, som evt. kan have forårsaget træets død. 3) På øer i den tidligere fjord, hvor beboelsens varighed er kendt, kan strandliniens maximale højde fastlægges på visse tidspunkter, idet der må have stukket så meget af øen op over vandet, at det har været muligt at bo på den. På fig. 6 er højden af fire sådanne øer angivet: Lok. 5 Vænget Nord (VN), Lok. 4 Vedbæk Boldbaner (VB), lok. 3 Maglemosegårds Vænge (ME) og lok. 6 Magleholm (MH), tilligemed beboelsens varighed på de undersøgte lokaliteter.

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 95 Beskrivelse af lokaliteterne Af hver af de syv undersøgte lokaliteter gives en kortfattet beskrivelse. Fig. 2 5 gengiver lagforholdene stærkt forenklede på de fire geologisk vigtigste lokaliteter. Signaturfortegnelsen på fig. 2 gælder også for fig Når andet ikke er nævnt, er gytje af marin oprindelse, påvist ved indhold af marine mollusker eller pollen af Ruppia. Tre af de fire figurer er sammentegnet af flere nærliggende profiler, men laggrænser og genstandes placering er tilnærmet den nøjagtige. Kulstof 14-daterede genstande er angivet med alder f.kr. Genstandenes art, position og kote fremgår af tabel 1. Under beskrivelsen henvises løbende til fig. 6. Henriksholm-Bøgebakken, lok. 1 Flere udgravninger er udført tidligere, bl.a. af G. Hatt i udførtes en nødgravning inden påbegyndelse af et byggeri. Samme år fandtes og udgravedes Nordeuropas første mesolitiske gravplads omfattende 17 grave med 22 skeletter (Albrethsen & Petersen 1977). Ved 1975-gravningen registreredes den marine lagserie således: En finere, sumptørvholdig gytje overlejredes af en stærkt kulturholdig sandet gytje, hvorfra der foreligger datering af ved på 4390 ± 80 f.kr. Kulturrester fra Trylleskovfasen (se fig. 6) indgår også i overlejrende sandede og grusede gytjelag. Et højereliggende lergytjelag med kulturrester, formentlig fra Maglemosegårdsfasen, kunne ikke kulstof 14-dateres. Aflejringernes grove minerogene indhold er betinget af den eksponerede beliggenhed på næsset. Formentlig afspejler den fine sumptørvholdige gytje og den sandede gytje høj vandstand hen mod 4390 f.kr. de grusede gytjelag lavere vandstand samt begyndende transgression herefter, mens lergytjelaget dernæst afsættes ved højeste vandstand under Maglercosegårdsfasen. Fra G. Hatts gravning i 1924 er der foretaget kulstof 14-dateringer af trækul fra en grube og fra to ildsteder beliggende på henholdsvis kote 4,00,4,55 og 3,95. Aldrene blev 4100 ± 120, 4220 ± 120 og 3960 ± 120 f.kr. Et ikke dateret ildsted ses i Hatts profilopmåling at ligge på kote 3,55 i sandlag over gytje. Det kunne tyde på, at ildsteder og grube er anlagt i en regressionsperiode omkring 4100 f.kr., jf. fig. 6. De nævnte koter er korrigeret i forhold til Hatts angivelser, idet det med stor sikkerhed kan siges, at der må være sket en fejlaflæsning på 1 m ved Hatts indnivellering af fixpunkt. Fra gravpladsen er foreløbig dateret tre skeletter til 4340 ± 75, 4100 ± 75 og 3860 ± 105 f.kr. De fleste grave ligger ved overfladekote 6,00, et par enkelte (udaterede) ligger på kote 5,00. MAGLEMOSEGÅRD N170 N190 7* 5_ ~ 4_ 1 1 l - m ^ ^ ^ **' 1 l ^ _ 1 1 " ' " -"t*" 1! 3 FORSTYRRET LAG DSTURBED LAYER tu SUMPTØRV SWAMP PEAT 2 t3 GROVERE GYTJE COARSER GYTJA Q FNERE GYTJE FNER GYTJA KULSTOF 14-DATERET TRÆ ' RADOCARBON-DATED WOOD CJ SANDET GYTJE SANDY GYTJA OVERH0JNNG 4x liiij SAND SAND AA MORÆNE TLL PROFL 0166,167, (og 178) Fig. 2. Maglemosegård bopladsen, lok. 2. Alder af kulstof 14-dateret træ er angivet på profilet. Lag 3 er en skaldynge. Signaturfortegnelsen gælder også for fig Gytjelag er marine, hvis ikke andet er nævnt. Lag 1 er i alle fire figurer et forstyrret lag. Længdemål og højde over nuværende havniveau er i alle fire figurer angivet i meter. The Maglemosegård site, loc. 2. Age of radiocarbon-dated wood is marked on the profil. Layer 3 is a kitchen midden. The list of signatures are also valid for fig Gytjelayers are marine if nothing else is mentioned. Layer 1 is a disturbed layer in all four figures. Linear measures and heights above present sea-level are given in metres in all four figures.

6 96 CHRSTENSEN: Havniveauændringer MAGLEMOSEGÅRDS VÆNGE _ 3_ STAMME 2_ PROFL N 132,133 og 134 OVERHOJNNG Fig. 3. Maglemosegårds Vænge bopladsen, lok. 3. Signaturer: The Maglemosegårds Vænge site, loc. 3. Signatures: See fig. 2. Sefig. 2. Maglemosegård, lok. 2 Boplads beliggende på den tidligere fjordbred. Der er foretaget udgravninger beboelsesperioden er der på land foregået en mod strandlinien fremadskridende tørve- og kildekalkdannelse betinget af fremtrædende grundvand nedenfor de høje skrænter i Trørød skov, således at dele af bopladsen i visse profiler ses at være anlagt på sumptørv. Flere profilgrøfter gik i nordlig retning ud i marine aflejringer med udsmid. Lagforholdene fremgår affig. 2. Kystens hældning er meget svag, og en bred zone præges af sandede aflejringer, hvor erosion i tidligere afsatte lag har fundet sted. Lagserien må tolkes således: Efter dannelsen af lag 8, sumptørvholdig gytje, hvis alder er ukendt, afsættes ved fremadskridende transgression, først lag 7, sand til sandet gytje med mange smålag, dernæst lag 6, grovere gytje, som når kote 3,60 efter 4380 ± 95 f.kr. Ved efterfølgende regression og fornyet transgression eroderes i lag 6, hvorefter først lag 4, sand, dernæst lag 5, grovere gytje, afsættes. Denne transgression far maximum senere end 3890 ± 95 f.kr., hvor lag 5 når kote 4,10. Med undtagelse af lag 8 er alle lag kulturførende. Trylleskovog Maglemosegårdsfasen (fig. 6) er repræsenteret tillige med et indslag omkring begyndelsen af neoutisk tid. Sidstnævnte er sikrest påvist i profil 0 178, hvor bopladsen ses at være anlagt på tørv fra kote 4,30 til 3,90 længst mod nord, fig. 2. En datering på 3020 ± 65 f.kr. af trækul fra bopladsen viser, at havet er faldet til under dette niveau efter at have nået maximum i senatlantisk tid, jfr. fig. 6.1 lag 9, finere gytje, ligger en trækulhorisont dateret til f.kr. Pollenanalyser viser, at horisonten er ældre end zonegrænsen V-V. En fornyet undersøgelse vil måske kunne vise, om dette trækul repræsenterer udsmid svarende til ovennævnte bopladsrester i tørv. området umiddelbart øst for Maglemosegård-bopladsen er der udført en serie prøvegravninger og boringer. De marine lag er her beskyttet af op til et par m tørve- og kildekalksaflejringer. profil er der registreret gytjeaflejringer op til kote 4,40 (højeste niveau i Vedbækområdet), formentlig svarende til et havniveau nær kote 5,00, dannelsesdybde og senere kompaktion taget i betragtning. To dateringer af grene, henholdsvis fra grov gytje på 3850 ±110 f.kr. og nederst i overlejrende finere gytje på 3580 ±105 f.kr. viser, at transgressionsmaximet falder efter sidstnævnte tidspunkt, mens pollenanalyser viser, at maximum nås før zonegrænsen V V, som ikke indeholdes i gytjen. Maglemosegårds Vænge, lok. 3 Beboelse på en holm, hvis top når lidt over kote 6,00. Den har i størstedelen af beboelsesperioden ligget som en ø i fjorden og har aldrig været helt havdækket. Udgravninger er foretaget Bopladslaget var forstyrret af amatørudgravninger. en nordgående søgegrøft (profil 0 347) fandtes udsmid i gytje. På grund af kystens svage hældning kunne der her iagttages en horisontal forskydning mellem udsmid af forskellig alder. de østgående profiler var forholdene lettere at tolke, se fig. 3. På grund af denne kysts stejlhed, har beboelsen ikke haft nødig at flytte nævneværdigt ved ændringer i havniveauet. Derfor ligger udsmid af forskellig alder over hinanden, og profilet frembyder gode muligheder for at sammeholde kulturfaser med havniveauændringer. Lagserien (fig. 3) tolkes således: Dateringen af egestub viser, at havniveauet 5140 ± 110 f.kr. lå lavere end kote 2,00. Stigende havniveau forårsager formentlig dannelsen af lag 10, sumptørv, øverst indeholdende ellerødder dateret til 4960 ± 115 f.kr. Marin sandet gytje, brednært næsten rent sand, lag 8, afsættes dernæst under transgression, som efter afsættelsen af lag 7 og 6 kulminerer senere end 4510 ± 100 f.kr. Lag 6 kan

7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 97 følges op til kote ca. 3,75, hvor det afbrydes af nutidige forstyrrelser. Lag 9 er et tyndt skarpt afgrænset sandlag, som kun tyder på et kortvarigt sedimentationsskift. En regression, omkring 4170 ± 100 f.kr. afspejles i lag 5, som ud fra dateringer og mængden af oldsager at dømme tilsyneladende repræsenterer et langt tidsrum. Herefter afsættes lag 4 og 3 ved ny transgression med maximum efter 3820 ± 90 f.kr. Lag 3 når kote 4,00, hvor nutidige forstyrrelser og destruktion gør det umuligt at følge laget højere. Lag 3 er finere gytje med rodfilt, som synes at vise, at tilgroning fremmes omkring f.kr., men lagets indhold af rodfilt kan være væsentlig yngre. Udsmidte kulturgenstande fra Vedbækfasen (fig. 6) ligger i lag 8 og nederst i lag 7, Trylleskovfasen øverst i lag 7 samt i 6 og 5, mens Maglemosegårdsfasen ligger i lag 4, især i øvre del. lag 4 er foretaget omhyggelige fladeafdækninger af udsmid af hovedsagelig bearbejdede trægenstande. Vedbæk Boldbaner, lok. 4 Bopladsen udgravedes i 1944-^5 (Mathiassen 1946). Den har ligget på en ø i fjorden, indtil den blev havdækket omkring 4500 f.kr. Øens top er lidt højere end kote 3,00. En del anlæg (grave, pæle, ildsteder) ligger alle højere end kote 2,00. Da knogler optræder i det kulturholdige sand lavere end kote 2,00, må strandlinien have ligget omkring dette niveau på beboelsestidspunktet. en nordgående søgegrøft løb kulturlaget (formentlig gytjeholdigt sand) omkring kote 1,16 ud over et»brunt trevlet tørveagtigt lag«uden kulturrester. Et træredskab fundet i kote 1,13 i gytje er dateret til 4560 ± 110 f.kr udførtes en mindre gravning mellem installationerne på det opførte rensningsanlæg lidt fjernere (nordligere) fra holmen end enden af førnævnte nordgrøft. Under en tyk gytjeserie fandtes her kulturrester i svagt sandet finere gytje. Datering af tildannet ved fra midten af dette lag gav alderen 4680 ± 105 f.kr. Herunder lå brun sumptørvholdig grovere gytje uden kulturspor. Grenstykker og kviste herfra dateredes til 5260 ± 160 f.kr., men de kan muligvis være omlejrede. Laget er formentlig en ikke så brednær udformning af det omtalte brune trevlede lag. undergrundssandet, hvis ovetgrænse i udgravningsfeltet kan følges ned til kote -f- 0,20, blev konstateret kulturspor i form af trækul. Derved er to kultumiveauer påvist, det nederste svarende til en strandlinie lavere end kote -s- 0,20. Dette er i overensstemmelse med, at en nybearbejdelse af oldsagsmaterialet (Vang Petersen 1977) viser, at holmen har været beboet både i Villingebæk- og Vedbækfasen (fig. 6). Vænget Nord, lok. 5 Bopladsen ligger på en holm, der ligesom Vedbæk Boldbaner har været en ø i første del af atlantisk tid. Øens top er omkring kote 2,75. Udgravninger fandt sted i 1977 og På øens højeste niveau afdækkedes bopladslag med ildsteder og pæle. Prøvegrøfter anlagdes herfra ud i dybere aflejringer. fig. 4 er foretaget en forenklet sammenfatning af agforholdene i to nordgående og et sydgående profil. Kulturrester ligger på holmens top i det trækulsværtede sand, lag 5. Datering af ildsted og pæl, henholdsvis 5250 ±110 f.kr. og 4860 ± 105 f.kr., angiver beboelsestidspunkter. På holmens exponerede NØ-side er bopladslaget stedvis fjernet ved senere erosion. sær fra kote 1,90-2,30, på fig. 4, umiddelbart nord for den daterede pæl, har kraftig erosion fundet sted. Her er yderligere de ellers markante dyregange (formentlig dannet af mosegrise) i morænen under bopladslaget fjernet over et større område, og et svagt terrassehak er udformet. Beboelse på holmen er formentlig opgivet omkring tidspunktet for denne erosion. Udsmid i gytje findes yderst i nordgående profiler. Datering på 4960 ±105 omkring kote 0 tyder på, at udsmid fra den allerældste bosættelse ligger endnu dybere, og bopladslag er da også VÆNGET NORD N190 N170 N150 PROFL og 434 OVERHØJNNQ 4«Fig. 4. Vænget Nord bopladsen, lok. 5. Signaturer: Se fig. 2. The Vænget Nord site, oc. 5. Signatures: See fig DGF årsskrift

8 98 CHRSTENSEN: Havniveauændringer MAGLEHOLM N325 N319 l N313 2_ PROFL 0199 *3» OVERHØJNNG 2x Fig. 5. Magleholm bopladsen lok. 6. Signaturer: Se fig. 2. Lag 9 og øvre del af 10 er limniske. ERT = Ertebøllekeramik. TRB = Tragtbægerkeramik. The Magleholm site, loc. 6. Signatures: See fig. 2. Layer 9 and upper part of layer 10 are limnic. ERT = ceramics of Erteballeculture. TRB = ceramics of Funnel Beaker Culture. i et vestgående profil påvist ud til lidt under kote 0, svarende til en endnu lavere strandlinie. Datering på 5280 ±110 f.kr. af ellerod gående ned i morænen (sydgående profil, fig. 4) viser ligeledes, at strandlinien på dette tidspunkt lå lavere end kote 0. Lag 6 indeholder mange formentlig noget omlejrede grene fra vegetation på holmen, hvoraf en er dateret til 5400 ±110 f.kr. En egerodstub in situ ved overfladekote 1,62 er dateret til 5040 ± 80 f.kr. Lag 7 er en brun udformning af lag 3, finere gytje, som dækker holmen. Datering af forkullet ved på 4280 ± 100 f.kr. fra nedre del af lag 3 viser, at overskylningen af toppen skete før dette tidspunkt. Forhold i et vestgående profil kunne tyde på en regression omkring 5000 f.kr. (stiplet kurveforløb på fig. 6), men nye undersøgelser og dateringer må afventes. lag 3 indgår i alle tre nordgående profiler to lag af sandet gytje, lag 2 og 4. Om lag 2, som findes længst ind over holmen, kan det siges med sikkerhed, at det minerogene indhold ikke stammer fra erosion i selve holmen. Lagene må derfor tænkes dannet under lav vandstand ved bølgeerosion og deraf følgende oparbejdning af sand fra den svagt sandholdige gytje over holmen. Hvis denne tolkning errigtig,antyder lag 4 en lav vandstand efter 3730 ± 95 f.kr. (stiplet kurveforløb påfig.6) og lag 2, som er det mest markante, en lav vandstand omkring 3120 ± 90 f.kr. Det er dog uforklarligt, at den lave vandstand omkring 4100 f.kr., der er sikkert påvist på andre lokaliteter, ikke kommer til udtryk i lagserien. Dateringerne af ved fra lag 2 og 3 må tolkes med forsigtighed, da veddet må være tilført fra andre lokaliteter. De planlagte fortsatte udgravninger på denne lokalitet vil formodentlig afklare forholdene. Vænget Nord har været beboet i Villingebæk- og op i Vedbækfasen (Cg. 6), men efter oldsagsmaterialet at dømme ikke så sent som Vedbæk Boldbaner, måske på grund af holmens lidt lavere højde. Magleholm, lok. 6 Holmens top er på kote 5,10. Den har været ø gennem atlantisk og subboreal tid. Prøvegravning fandt sted i Bopladslaget på toppen var næsten ødelagt. Prøvegrøfter anlagdes ud herfra i nordlig og sydlig retning. Det nordgående profil, som var mest oplysende, gengives påfig.5. Tilsyneladende kan tre transgressioner udskilles. Den ældste omfatter lag 8, hvorfra foreligger datering på 4320 ±100 f.kr. Lag 6 repræsenterer formentlig regression og begyndende transgression, som fortsætter med afsættelse af lag 7 og mere brednært lag 5. Der fandtes ikke kulstof 14-daterbart materiale, men pollenanalyse placerer denne transgression før zonegrænsen V-V. Sidste transgression afspejles i lag 4 og 3.1 lag 4 indgår tykvægget ertebøllekeramik (ERT påfig.5) hørende til Ålekistebrofasen. Denne keramik må ligge omlejret, da pollenanalyser daterer laget til begyndelsen af»versens landnam«. Lag 3 er afsat under landnamsfasen, mens neolitisk tragtbæger keramik (TRB påfig.5) ligger omkring grænsen mellem lag 3 og 2. Lag 3 kan grundet destruktion kun følges ind over holmen til kote 3,92. Højden af denne subboreale transgression må derfor skønnes til omkring kote 4,40, lagets dannelsesdybde medregnet, jfr. fig. 6. Da der efter oldsagsmaterialet at dømme har været beboelse omkring transgressionsmaximet, kan denne næppe have nået højere, holmens højde taget i betragtning. Niveauet for laveste vandstand under regressionen mellem de her påviste transgressioner i henholdsvis sen atlantisk og tidlig subboreal tid kan ikke have ligget lavere end kote 3,10, da en tilsyneladende fuldstændig lagserie af fin detritusgytje omfattende tiden fra pollenzonegrænsen V-V frem til begynddelsen af»versens landnam«nordligst i profil ligger fra kote 2,45-2,60, hvortil må lægges lagets dannelsesdybde, som bedømmes til omkring 0,5 m.

9 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 99 Yderst i den nord- og sydgående søgegrøft fandtes et lag kalkgytje, lag 10. Lagets indhold af mollusker og pollenanalyser viser, at nedre del er brakt, mens øvre del er klart limnisk. Afsættelsen af kalkgytjen indledes efter maximum af»versens landnam«(efter maximum af Plantago lanceolata). Dateringer af ellegrene fra nedre del af den overlejrende grove limniske gytje, lag 9, giver aldrene 2440 ± 90 og 2300 ± 90 f.kr. Skiftet til limniske aflejringer på grund af tillukning af i hvert fald den indre halvdel af fjorden har formentlig sin årsag i indtrædelsen af en regression efter ovennævnte subboreale transgression. Foreløbige analyser af oldsagsmaterialet fra holmen viser bosættelse i Trylleskovfasen, Ålekistebrofasen (formentlig i sidste del) og gennem tidlig neolitisk tid. Grunden til fravær af Maglemosegårdsfasen må ses i det høje havniveau under denne fase i relation til holmens højde, jfr. fig. 6. Videre udgravninger er planlagt på denne vigtige lokalitet. Marievej, lok. 7 Boplads på strandvoldsaflejringer. Prøveudgravning 1980, nødudgravning (Vang Petersen, 1981). Kulturrester fra overgangen mellem Maglemosegård- og Ålekistebrofasen liggende i sand fra kote 4, tolkes som udsmid eller hidrørende fra bopladslag omlejret under højeste havniveau i Vedbæk, jfr. fig. 6.1 et overliggende humøst sandlag findes kulturrester hjemmehørende i sen Ålekistebrofase og begyndelsen af tidlig neolitisk tid. Dette kulturlag, der tolkes som et ikke senere overskyllet bopladslag, ligger fra kote 4,60-4,80. En grube på bopladsen har bunden i kote 4,00. Det sene kulturlags niveau indicerer lavere havniveau hen mod overgangen til neolitisk tid. Der foreligger ikke kulstof 14-dateringer fra denne lokalitet. Strandfors kydningskurven fig. 6 er alle til rådighed værende oplysninger anvendt til sammenstilling af en strandforskydningskurve for Vedbæk-området. Alle kulstof 14-dateringer med undtagelse af tre dateringer af skeletter fra Henriksholm-Bøgebakken er markeret ud fra alder og kote. De daterede genstandes herkomst fra enten vand- eller landaflejringer kan kun give et groft billede af strandliniens forskydning gennem det undersøgte tidsrum, da det især til datering af vandaflejringer er svært at finde bevarede daterbare genstande (træ, knogler) meget tæt på strandlinien. Omvendt forhindrer bølge- og tidevandspåvirkning, at daterbare anlæg og bopladsmateriale findes helt ned til strandlinien. Ud over de henvisninger, der har været under lokalitetsbeskrivelsen, skal følgende korte kommentarer knyttes til kurveforløbet på fig. 6, begyndende med den ældste del. Undersøgelserne på Vedbæk Boldbaner og Vænget Nord indicerer et havniveau på under kote 0 omkring 5300 f.kr. Det videre stejle kurveforløb må ses som sidste del af den meget kraftige havstigning, der på mange lokaliteter er påvist som indledning til littorinatransgressionerne, hvorved Kattegat og Ancylussøen forbindes og Øresund dannes. Som nævnt under lokalitetsbeskrivelsen er der på Vænget Nord vidnesbyrd om et regressionsminimum omkring 5000 f.kr. ved kote 1, men nøjere undersøgelser og dateringer afventes. Det videre kurveforløb frem til transgressionsmaximet omkring 4300 f.kr. er fastlagt i grove træk, men detailforløbet kan diskuteres. Når der således er postuleret et mindre stejlt kurveforløb fra 4800 f.kr. til 4600 f.kr. er det hovedsageligt begrundet i den omtalte kraftige erosion omkring kote 2,00 på Vænget Nord, som formentlig forudsætter stilstand evt. svag regression med heraf følgende erosion omkring strandlinien, idet anlægsspor på bopladserne i Vedbæk tilsyneladende normalt ikke fjernes ved en transgression. Et helt retlinet kurveforløb fra kote 0 til 4,10 vil på den anden side levne lidt mere plads til beboelse omkring 4860 ± 105 f.kr. (datering på pæl) på denne lokalitet, hvis top ligger på kote 2,75. Modsat på Vedbæk Boldbaner med top på lidt over kote 3,00. Her vil et retlinet kurveforløb ikke levne plads for beboelse så sent som 4680 ± 105 f.kr. (udsmidslagets midte) og 4560 ±110 f.kr. På begge lokaliteter må kortvarige vejrbetingede vandstandssvingninger under beboelsen tages med i betragtning, ligesom der må regnes med et vist tidevand. Et jævnt svagt indsvejet kurveforløb fra kote 0 til 4,10 ville selvfølgelig tilgodese beboelsen på de to holme, men altså ikke det omtalte erosionsniveau, ligesom 3 ^ dateringer af genstande fra vandaflejringer ville komme på den»forkerte«side af kurven. Et transgressionsmaximum indtræder omkring 4300 f.kr. Gytjeaflejringer afsat herunder, når på Maglemosegård kote 3,60 (lag 6), men da der har fundet senere erosion sted, kan strandlinien under transgressionens maximum ikke fastlægges nøjere her. På Maglemosegårds Vænge afbrydes lag 6 ved kote 3,75. Dannelsesdybden for de ret grove gytjeaflejringer her må skønnes til omkring 0,25 m. Når der også skal tages hensyn til senere kompaktion, må maximum for strandlinien ligge på mindst kote 4,10. Denefterfølgenderegressionmedminirnumomkring 4100 f.kr. er påvist i lagserierne på Henriksholm-Bøgebakken, Maglemosegård, Maglemosegårds Vænge og Magleholm. Et udateret ildsted på Henriksholm ligger på kote 3,55 i stratigrafisk samme position som de to daterede ild- 7*

10 100 CHRSTENSEN: Havniveauændringer STRANDFORSKYDNNGSKURVE BÆK, NØ-SJÆLLAND 5 m.o.h.. ME MH 3 2 V.^ -VB -VN ' J 5ooo POLLEN- ZONE V j 8 FORKULLET TRÆ VANDAFLEJR. CHARRED WOOD N WATERDEP. O TLDANNET TR/E CUT UP WOOD TR* WOOD X TRÆKUL LANDAFLEJRNGER CHARCOAL N LANDDEPOSTS A RØDDER ROOTS 11 P/EL POST 4ooo 3ooo 2ooof.Kr. POLLENZONE V ATLANTSK TD VLLNGEBÆK BÆK TRYLLESKOV MAGLEMO- SEGARD KONGEMOSEKULTUR ÆLDRE YNGRE J_ ALEK- STEBRO ERTEBØLLEKULTUR ÆLDRE YNGRE YNGST VÆNGET NORD MM BÆK BOLDBANER Fig. 6. Strandforskydningskurve. Stiplet linie angiver formodet, men ikke tilstrækkeligt underbygget kurveforløb. Kulstof 14-dateringer er markeret ud fra alder og højde over nuværende havniveau (se signaturlisten). Til højre er angivet højden af de fire holme: Vænget Nord (VN), Vedbæk Boldbaner (VB), Magleholm (MH) og Maglemosegårds Vænge (ME). Under kurven er i øverste række angivet pollenzoner (zonegrænsen V-VH efter Jørgensen 1954, zonegrænsen V-V ved elmefaldet) og landnamsfasen (versen 1941), herunder kulturfaser i Øresund-området (de mesolitiske faser efter Vang Petersen 1979 og 1981) og i nederste række de danske kulturperioder. Beboelsens varighed på de syv undersøgte lokaliteter er vist nederst i figuren. t LANDNAM TDLG TRAGTBÆGERKULTUR POLLENZONE V SUBBOREAL TD NEOLTKUM MELLEM ENK.GR. KULTUR MAGLEMOSEGARDS VÆNGE HENRKSHOLM-BØGEBAKKEN MAGLEMOSEGARD MAREVEJ MAGLEHOLM J_ SEN DOLKTD Shore displacement curve, Vedbæk NE-Zealand. Dotted line indicates supposed, but not fully supported run of curve. Conventional radiocarbon datings B.C. are marked by age and m above present sea-level (see list of signatures). To the right are indicated the height of the four islands: Vænget Nord (VN), Vedbæk Boldbaner (VB), Magleholm (MH) and Maglemosegårds Vænge (ME). Below the curve, the uppermost row shows pollenzones (zoneborder V V according to Jørgensen 1954, zoneborder V-V at the elmdecline) and the land occupation phase (landnam, versen 1941), the middle row shows mesohthic cultural phases in the Øresund-area according to Vang Petersen (1979 and 1981) and the lower row cultural periods in Denmark. The duration of habitation at the seven excavated sites is shown in the lowest part of the figure. steder og gruben. Ud fra en vis usikkerhed ved den gamle udgravning er regressionsminimum sat til kote 3,50. Aflejringer fra den næstfølgende transgression er fundet i de fleste profiler. Højest når aflejringerne som nævnt i området øst for Maglemose-

11 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 101 gård, hvor hurtigt fremvokset tørv har ydet beskyttelse mod senere destruktion og forstyrrelser. Transgressionen har her maximum på kote 4,90 mellem 3580 ± 105 f.kr. og pollenzonegrænsen V-V. På vænget Nord er der lidt usikre vidnesbyrd om et regressionsminimum omkring 3730 ± 95 f.kr. Hvis kurven er totoppet er sidste transgression den højeste. Da tidspunktet for højeste havniveau i Vedbæk ikke er sikkert fastlagt, kan kurveforløbet under den efterfølgende regression på overgangen mellem atlantisk og subboreal tid ikke fastlægges nøjagtigt. Til belysning af tidspunkt og niveau for regressionsminimet foreligger følgende oplysninger: Nordligst i profil på Maglemosegård ligger finere gytjeaflejringer, dateret efter 3180 ± 95 f.kr. og før pollenzonegrænsen V-V (ca f.kr.), op til kote 3,40, hvortil må lægges en skønnet dannelsesdybde op mod 0,5 m. På samme lokalitet kan bopladsaflejringer i tørv, dateret til 3020 ± 65 f.kr., følges ned til kote 3,90. Strandlinien må da på dette tidspunkt have ligget lavere, men her må modregnes en vis kompaktion af tørvelagene. Endelig viser undersøgelser på Magleholm som nævnt, at strandlinien på intet tidspunkt under regressionen kommer under kote ca. 3,10. Tidspunktet for næstfølgende transgressionsmaximum kan gennem pollenanalyser angives til efter begyndelsen af»versens landnam«og højden til omkring kote 4,40. Denne subboreale transgression er kun påvist på Magleholm. Den er ved boringer forgæves søgt påvist øst for Maglemosegård. Det kunne skyldes, at den stærke tørvevækst i dette område har holdt trit med havstigningen, hvorved tørven ikke på noget sted dækkes af marine aflejringer. Undersøgelser på Magleholm viser, at den indre fjord omkring 2500 f.kr. til 2400 f.kr. overgår i et ferskvandsstadium. Årsagen må ses i indtrædende regression og heraf følgende strandvoldsdannelse i fjordens ydre del. Da en tærskel herefter adskiller den opståede sø fra havet kan lagniveauerne i søen intet udsige om niveauet for det efterfølgende regressionsminimum. Pollenanalyse af prøve, tolket som marin gytje, fra oksekranium X fundet ved tidligere tørvegravning ved Maglemosegård (Degerbøl og Fredskild 1970) viser indhold af pollen og frugter airuppia, havgræs, sammen med pollen aifagus, bøg (0,6% af en træpollensum på omkring 3000). pollendiagram fra Barsebåck (Digerfeldt 1975) er indholdet af Fagus af denne størrelse fra ca til ca f.kr., inden kurven stiger hen mod jernalderen. Hvis den nævnte prøve er fri for opblanding, kunne det tyde på, at en marin transgression efterfølger søstadiet, men aflejringer fra denne transgression er ikke påvist ved de senere års undersøgelser i Vedbæk. Det er målet, at kommende undersøgelser (specielt på Magleholm) vil medvirke til en mere detaljeret fastlæggelse af kurveforløbet i sen atlantisk og tidlig subboreal tid. Af særlig interesse er forholdene omkring regressionen hen mod 3000 f.kr., d.v.s. omkring tidspunktet for den omdiskuterede tilbagegang for elm og for landbrugets indførelse i landet. På nærværende tidspunkt af undersøgelserne skal der ikke foretages en endelig benævnelse af de påviste transgressioner. Der kan udskilles en transgression i tidlig atlantisk tid med endnu uafklarede forhold omkring højde og tidspunkt for transgressionens maximum, en transgression med maximum på kote 4,10 omkring 4300 f.kr., en transgression i sen atlantisk tid med maximum på kote 4,90 omkring 3500 f.kr. og en subboreal med maximum på kote 4,40 omkring 2600 f.kr. Grunden til, at vi kan registrere stærkt kystbunden bosættelse i en lille fjord gennem næsten 3000 år, skyldes Vedbæks beliggenhed i et område med gunstigt forhold mellem den isostatiske landhævning og de eustatiske havsvingninger. Kun i et sådant beliggende område kan de mindre vandstandssvingninger forventes registreret, således som det er sket i Vedbæk. Eronen (1974) postulerer imidlertid, at kun en stor kontinuerlig littorinatransgression har fundet sted, idet han ikke finder det muligt at påvise havniveauændringer af størrelse ned til en halv meter. Vedbæk, hvor varierede muligheder til nøjagtig fastlæggelse af strandlinien er til stede, menes der at foreligge tilstrækkelige beviser for eksistensen af i hvert fald de to regressioner med minimum omkring henholdsvis 4100 og 3000 f.kr. Gennem Vedbæk-undersøgelserne er de arkæologiske kulturfaser nu bedre end tidligere relateret til ændringerne i havniveauet. Herved kan også beliggenheden i landskabet af bopladser af forskellig alder bedre forklares eller forudsiges. Eksempelvis findes ofte bopladser med kulturrester tilhørende såvel Villingebæk- som Vedbækfasen, mens Villingebækfasen aldrig forekommer

12 102 CHRSTENSEN: Havniveauændringer POLLEN ZONE BORDERS SØBORG SØ VERSEN 1937 ORDRUP MOSE VERSEN 1937 PERODS OF HGH SEA-LEVEL JESSEN 1935 V-V JESSEN 1938 Vlla-Vllb VERSEN 1941 VERSEN 1941 V-V LANDNAM KORUP SØ VERSEN 1937 AMAGER TROELS-SMTH 1940 DYRHOLMEN TROELS-SMTH 1942 TRANSGRESSONS SETTLEMENT-LEVELS TRANSGRESSONS CULTURAL PHASES NAMES OF TRANSGRESSONS EARLY- ATLANTC Fig. 7. Skema over ældre undersøgelser af transgressioner, dateret ved pollenanalyse. Korrelation og benævnelser efter Troels-Smith (1942). Scheme with older investigations of transgressions, dated by pollenanalyses. Correlation and names according to Troels- Smith (1942). sammen med den på langt højere niveau liggende Maglemosegårdsfase. Det er også almindeligt, at kulturrester fra sen ertebøllekultur og tidlig tragtbæger kultur findes på samme boplads. Omkring transgressionsmaxima og regressionsminima, hvor strandlinien har ligget fast i længere tid, er der mulighed for ophobning af tykkere kulturlag, hvorved bopladserne lettere lader sig påvise. den hensigt at undersøge havniveauændringer i sydvestligere beliggende områder er der foreløbig deltaget i udgravninger af mesolitiske bopladser i Køge bugt og neolitiske bopladser på Langeland og Als, to sidstnævnte steder i inddæmmede områder. Materialet er endnu ikke færdigbearbejdet. Sammenligning med andre undersøgelser Her skal på nuværende tidspunkt kun foretages en kortfattet sammenligning med resultater fra større sydskandinaviske undersøgelser af littorinatransgressioner. fig. 7 og 8 er sammenstillet resultaterne af henholdsvis ældre og nyere undersøgelser. Søborg sø (versen 1937, 1941). Her kunne versen på grundlag af diatoméundersøgelser påvise fire fjordperioder i den tidligere sø, svarende til, at havet fire gange har overskredet tærsklen i det lange snævre indløb. Transgressionerne er dateret ved pollenanalyse (sefig. 7). Tærskelhøjden er i dag omkring kote 5. Tilstedeværelsen af en tidlig atlantisk transgression, som må have nået omkring kote 2 (upubliceret undersøgelse ved Villingebæk), tyder på, en senere tærskelforhøjelse har fundet sted. Aflejringer svarende til den tidlig atlantiske transgression (fjordperiode ) ligger i Vedbæk omkring kote 0, hvor forholdene som nævnt endnu er uafklarede. versens højatlantiske transgression (fjordperiode ) er kurverne for saltvandsindicerende diatoméer totoppede. Fjordperiode er af Troels-Smith (1942) benævnt den senatlantiske transgression, da den er afsluttet før faldet i elmekurven, som versen (1941) sætter som grænse mellem pollenzone V og V. Denne transgression synes ret kortvarig. Hertil må bemærkes, at den tilsyneladende varighed er helt afhængig af tærsklens højde i forhold til transgressionens højde samt af sedimentationshastigheden. Det kan ikke ved pollenanalyse afgøres, hvorledes versens tre saltvandsmaxima (de to kurvemaxima i fjordperiode samt fjordperiode skal korreleres med Vedbæk-kurvens transgressionsmaxima omkring 4300 f.kr. og 3500 f.kr. Starten på versens V fjordperiode, af Troels-Smith (1942) benævnt den subboreale transgression, svarer pollenanalytisk til starten på transgressionen i subboreal tid i Vedbæk. Begge steder indledes transgressionen før»versens landnam«. Også V fjordperiode har totoppede

13 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 103 diatomékurver. Sidste kurvemaximum kan svare til den mellem-subboreale transgression, som er sikkert påvist i Barsebåck og Blekinge (se senere), men kun usikkert i Vedbæk. Ordrup mose. den mere åbne Klampenborg fjord (Ordrup mose), se fig. 7, med sedimentationsudvikling meget lig Vedbæk-fjordens, påviser versen, at første transgression finder sted på samme tidspunkt som i Søborg sø, men de formodede tre senere transgressioner lader sig ikke så klart adskille gennem diatomé-undersøgelser. Korup sø, se fig. 7, kan transgressioner slet ikke påvises ved hjælp af diatoméer, men her menes højt indhold af»hystrix«(hystrichosphaerider) at angive fire transgressionsperioder, idet disse tænkes udskyllet ved erosion i morænemateriale. Da det har vist sig, at Hystrichosphaerider i dag er almindeligt forekommende i danske farvande, er en nøjere artsbestemmelse imidlertid nødvendig for at udskille prækvartære arter. versens Hystrichosphaeridkurve afspejler formentlig derfor i nogen grad skiftende saltholdighed, og kan altså alligevel anvendes til påvisning af havniveauændringer. Amager (Troels-Smith 1940). dette flade område forårsager blot en mindre ændring i havniveauet en stor horisontal forskydning af de kystbundne bopladser. Ved overfladeopsamlinger af oldsager er der udskilt fire niveauer med koncentration af bopladser, hvortil svarer følgende strandlinier: ved kote + 2, ved kote 1, ved kote 2,25 og V ved kote 3,20, se fig. 7. Strandlinierne svarende til niveau og V er bedst fastlagt. Den arkæologiske datering af de opsamlede oldsager fra de fire niveauer, kan kun løseligt sammenholdes med Vang Petersens kulturfaser, som bygger på materiale fra udgravninger. Niveau synes at svare til Villingebækfasen, niveau til Trylleskoven, niveau til Maglemosegårdog Ålekistebrofaserne, mens niveau V er neolitisk (subborealt). De fire bopladsniveauer tænkes opstået ved stilstand af strandlinien, d.v.s. omkring såvel regressionsminima som transgressionsmaxima. Undersøgelsen giver derfor kun et groft billede af strandforskydningen. Højeste havniveau skulle indtræde i subboreal tid. Der er dog ikke dokumentation for, at en senatlantisk transgression ikke når op på næsten samme niveau. Dyrholmen (Troels-Smith 1942). Ved Dyrholmen påvises tre transgressioner, som korreleres med de i Søborg sø påviste højatlantiske, senatlantiske og subboreale transgressioner, se fig. 7. Transgressionernes aflejringer når henholdsvis kote 2,92,2,88 og 3,50. Regressioner menes med sikkerhed påvist efter den højatlantiske og den subboreale transgression. Tre oldsagszoner dateres af Troels-Smith således i forhold til transgressionerne: Zone er (evt. ældre end eller) samtidig med midten af den højatlantiske transgression, zone placeres i regressionen mellem høj- og senatlantiske transgression og zone samtidig med senatlantiske og subboreale transgression. Oldsagszone svarer nærmest til Vang Petersens Trylleskovfase, oldsagszone falder indenfor Maglemosegård til Ålekistebrofasen, mens oldsagszone overvejende indeholder tidlig neolitiske oldsager. Oldsagszone og især må siges at være dårligt relateret til havniveauændringerne. Zone skulle tilsyneladende være klart placeret. Troels-Smith daterer imidlertid zone til tiden omkring elmefaldet (Troels-Smith 1967), men angiver samtidig, at den dækkes af senatlantiske aflejringer. Søborg sø, Blekinge, (Berglund 1971), Barsebåck (Digerfeldt 1975) og Vedbæk ses elmefaldet imidlertid at være nogenlunde sammenfaldende med regressionen efter den senatlantiske transgression. En placering af zone i regressionen før den på visse lokaliteter påviste senatlantiske transgression passer dårligt med den arkæologiske datering. Det er derfor nærliggende at placere oldsagszone i en mindre regression i den formodede komplekse senatlantiske transgression. Da nye udgravninger de senere år er gennemført på lokaliteten, må endelig stillingtagen afvente resultaterne heraf. Øresund (Morner 1969). Forløbet af strandlinier svarende til en række postglaciale transgressionsmaxima (PMT-2 til 7) er påvist ved egne undersøgelser og især nyvurdering af ældre materiale, se fig. 8. Med transgressionerne i Søborg sø foretager Morner følgende korrelationer: Tidlig atlantisk transgression svarer til PTM-3B, de to kurvemaxima i den højatlantiske transgression svarer til PTM-4A og 4B, den senatlantiske transgression til PTM-4,5 og de to kurvemaxima i den subboreale transgression til PTM-5A og 5B. Han mener ikke PTM-2 og 3A, som angives at nå henholdsvis kote 0,8 og 2,8, har kunnet overskride tærsklen. Han er derfor nødt til at postulere en

14 104 CHRSTENSEN: Havniveauændringer BLEKNGE Height above sea-level, m 4 X Heights of 1 PTM 2-6 BARSEBÅCK DGERFELDT ,000, 4,000, 3,000, 2,000 (D (D BARSEBÅCK PTM 2 3A-B 4A-B 4,5 5A-B MORNER 1969 WM J H BLEKNGE BERGLUND 1971 V 6 V Fig. 8. Skema over nyere undersøgelser af transgressioner, dateret ved kulstof 14-datering (og pollenanalyse). Gengivelse af fig. 6, Digerfeldt 1975, men strandforskydningskurver for Vedbæk og Blekinge (Berglund 1971) er tilføjet. Kun transgressionshøjderne for Vedbæk og Barseback kan sammenlignes, da de ligger på næsten samme isobase. Scheme with more recent investigations of transgressions, dated by radiocarbon (and pollenanalyses). Reproduction of fig. 6, Digerfeldt 1975, but shore displacement curves from Vedbæk and Blekinge (Berglund 1971) are added. Only the heights of the transgressions in Barseback and Vedbæk can be compared, as they are situated at almost the same isobase. PTM-4,5 for at få det til at gå op. Hvis man antager, som tidligere nævnt, at tærsklen i tidlig atlantisk tid har ligget lavere, således at i hvert fald PTM-3A har nået over tærkslen, kan indførelsen af PTM-4,5 undgås. Dette giver en bedre overensstemmelse med dateringer af den første transgression i Blekinge og Barseback. nordlige del af Øresund (fra Søborg sø til syd for Amager) angiver Morner PTM-5A som højeste transgression, i sydlige del (Præstø fjord) angives PTM-7 som højest. Amager niveu til V (Troels-Smith 1940) korreleres med PTM-2, 3,4 og5a. På fig. 8 er dateringerne af Morners PTM-2 til 6 angivet, tilligemed højderne i Barseback aflæst fra hans strandliniediagram (Morner 1969, PL. 6). Transgressionshøjderne i Barseback og Vedbæk kan nogenlunde sammenlignes, da de ligger på næsten samme isobase, henholdsvis ca. 4,25 og ca. 4,75 (Mertz 1924). Der ses en rimelig overensstemmelse mellem højderne i betragtning af, at der ikke sammenlignes med egentlige undersøgelser udført i Barseback. Blekinge (Berglund 1971). Transgressionsforholdene er undersøgt i en række bassiner med

15 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 105 grundfjeldstærskler i forskellig højde beliggende på samme isobase langs Blekinges kyst. Pollenog diatoméundersøgelser er foretaget og et stort antal kulstof 14-dateringer udført på især marin gytje. Der er påvist seks transgressioner, med dateringer og højder som angivet i fig. 8. Med anvendelse af versens benævnelser foretager Berglund følgende korrelationer med Morners strandlinier fra vestkysten: (tidlig atlantisk) = PTM-2, (højatlantisk) = PTM-3, og V (senatlantisk) = henholdsvis PTM-4 og 4,5, V (tidlig subboreal) = PTM-5 og V (mellem subboreal) = PTM-6. Højeste havniveau nås under den tilsyneladende todelte senatlantiske transgression, som følges af en bemærkelsesværdig kraftig regression omkring elmefaldet. Usikkerhed på strandlinieniveauer fastlagt i forhold til strandvolde tillige med en vis mulighed for tærskelforhøjelse gennem pålejring, kan måske svække denne regression, så der bliver mere overensstemmelse med forholdene i Vedbæk. Det må dog bemærkes, at også i Søborg sø og Barsebåck er regressionen efter den senatlantiske transgression tilsyneladende den mest markante. Den senatlantiske transgression er den højeste både i Blekinge og Vedbæk og dermed, i modstrid med Morner, formentlig i hele nordlige Øresund til Amager, hvor den tidlig-subboreale transgression måske når samme højde. Barsebåck (Digerfeldt 1975). Det undersøgte bassin har et ret kort, men forholdsvis snævert indløb med tærskel omkring kote 1. Sedimentationsudviklingen er fastlagt gennem boringer. En udvalgt boreserie er undersøgt for pollen, diatoméer og hystrichosphaerider, og sedimenterne er kulstof 14-dateret. Kulstof 14-prøvernes indhold af kulstof 13 er anvendt ved fastsættelsen af størrelsen af den foretagne»sea-correction«. Kalkindhold i prøverne forårsager tilsyneladende for gamle aldre (eksempelvis er»versens landnam«dateret til ca f.kr.). diatomé-diagrammet ses ingen markante udsving i kurverne, når der grupperes efter saltkrav. Grupperes efter livsform optræder derimod maxima af planktonformer, som tolkes som perioder med højt havniveau, vekslende med perioder med dominans af epifyt- og bundformer svarende til lavere havniveau. En yderligere gruppering, som foretaget i Søborg sø, hvor plankton- og epifytformer hver for sig grupperedes efter saltkrav, ville måske have givet et klarere billede. Barsebåck bliver bassinet i modsætning til Søborg sø, ikke ferskt i regressionsperioder. Ud fra svingninger i kurverne for diatoméer og hystrichosphaerider postuleres syv transgressioner, se fig. 8. Der er nogen usikkerhed på kulstof 14-dateringen af første transgression. Pollenanalytisk kunne den se ud til at være jævnaldrende med første transgression i Søborg sø, men det forudsætter, at tærsklen i Barsebåck på det nuværende tidspunkt har været lavere end kote 1. Digerfeldt korrelerer med Morner 1969 og Berglund 1971 på følgende måde (jf. fig. 8): tidlig atlantiske transgression (Barsebåck 1 = PTM-2 = Blekinge ), højatlantiske transgression (Barsebåck 2 = PTM-3A og B = Blekinge ), senatlantiske transgression (Barsebåck 3, 4 og 5 = PTM-4A og B samt 4,5 = Blekinge og V), tidlige subboreale transgression (Barsebåck 6 = PTM-5 A og B = Blekinge V) og mellem subboreale transgression (Barsebåck 7 = PTM-6 = Blekinge V). Digerfeldt gengiver i fig. 8 en modificeret, lokalt udarbejdet strandforskydningskurve (Welinder 1972). De få undersøgelser giver imidlertid intet grundlag for at fastlægge højden af den tidlig-, høj- og senatlantiske transgression. Højeste vandstand i området menes at indtræde i tidlig subboreal tid, hvor en strandvold kastes op til kote 5,5, svarende til havniveau omkring kote 4,0. Denne strandvold kan dog ikke regnes for sikkert dateret. Efter Vedbæk-undersøgelserne at dømme burde den senatlantiske og tidlig subboreale transgression i Barsebåck være næsten lige høje. Afsluttende bemærkninger fig. 8 er samlet resultaterne af fire større sydskandinaviske undersøgelser, hvorfra der foreligger kulstof 14-dateringer af transgressioner. Nederst i diagrammet er angivet varigheden på de forskellige lokaliteter af perioder med højtliggende havniveau, altså ikke helt sammenligneligt med varigheden af transgressioner, idet disse defineres som gående fra regressionsminimum til næstfølgende transgressionsmaximum. Årsagen til forskelle i dateringer på formodede jævnaldrende transgressioner kan ofte forklares. Således er Digerfeldts dateringer på grund af kalkindhold i prøverne generelt ældre end Berglunds. Morners dateringer stammer fra undersøgelser af mange spredtliggende lokaliteter, hvor imellem

16 106 CHRSTENSEN: Havniveauændringer korrelation ofte er vanskelig. Hvor dateringer af havniveauændringer sker i bassiner med tærskel, er den tilsyneladende varighed af en transgression afhængig af tærsklens højde i forhold til transgressionens højde. Endelig kan der være problemer omkring størrelsen af den anvendte»seacorrection«. Tilsyneladende kan havniveauændringerne på ovennævnte lokaliteter, hvortil kommer undersøgelserne i Søbog sø, Ordrup mose, Korup sø samt på Amager og Dyrholmen, passes ind i et overordnet mønster, således at der kan påvises en tidlig-, en høj- og en formodet kompleks senatlantisk transgression samt en tidlig- og mellem-subboreal transgression. Forhåbentlig vil videre udgravninger i Vedbæk medvirke til en helt nøjagtig datering af disse transgressioner. På fig. 8 ses en iøjnefaldende forskel i transgressionshøjder mellem Vedbæk og Barsebåck (Digerfeldt), mens der er større overensstemmelse mellem Vedbæk og Morners transgressionshøjder i Barsebåck. Det er en gammel strid, om det er tilladeligt at foretage sammenligning af strandliniehøjder på hver side af Øresund. Senest synes der på Læsø påvist uregelmæssige postglaciale isostatiske bevægelser, formodentlig betinget af beliggenheden i den Fennoskandiske Randzone (Hansen 1980). De eventuelle niveauforskelle mellem transgressionerne i Vedbæk og Barsebåck menes dog udelukkende, som tidligere nævnt, at kunne forklares ved utilstrækkelige svenske undersøgelser. Tak For bearbejdelsen af Vedbæk-undersøgelsernes arkæologiske materiale står lektor Erik Brinch Petersen (projektets leder) og mag. art. Peter Vang Petersen, begge Forhistorisk, Arkæologisk nstitut ved Københavns Universitet. Geokemiske undersøgelser udføres på Nationalmuseets Naturvidenskabelige Afdeling og Danmarks Geologiske Undersøgelse af stud. mag. Jens Jønsson. Zoologisk materiale bearbejdes af lektor Kim Aaris-Sørensen, Zoologisk Museum ved Københavns Universitet. Antropologisk bearbejdelse forestås af tandlæge Verner Alexandersen, mag. scient. Pia Bennike, dr. med. J. Balslev Jørgensen og mag. scient. Berit Sellevold, Antropologisk Laboratorium ved Københavns Universitet. Alle takkes for samarbejdet, de to arkæologer tillige for at have stillet arkæologiske resultater til min disposition. Herudover en særlig tak til Erik Brinch Petersen for hvert år at have organiseret de store udgravninger og til Peter Vang Petersen for mange gode diskussioner om tolkning af profiler. Lektor Nanna Noe-Nygaard, Geologisk nstitut ved Københavns Universitet og overinspektør J. Troels-Smith, Nationalmuseets naturvidenskabelige afdeling, takkes begge for grundig gennemgang af manuskriptet. Litteratur Albrethsen, S. E. & Petersen, E. B. 1976: Excavation of a Mesolithic Cemetery at Vedbæk, Denmark. Acta Archaeologica 47: Berglund, B. 1971: Littorina transgressions in Blekinge, South Sweden. A preliminary survey. Geol. For. Stockh. Forh. 93: Degerbøl, M. & Fredskild, B The Urus (Bos primigenius Bojanus) and Neolithic Domesticated Cattle (Boss taunts domesticus Linné) in Denmark. With a revision on Bosremains from the Kitchen Middens. Zoological and Palynological nvestigations. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Biol. Skr. 17, s. Digerfeldt, G. 1975: nvestigation of littorina transgressions in the ancient lagoon Barsebackmossen, Western Skåne. University of Lund. Department of Quaternary Geology. Report s. Eronen, M. 1974: The history of the Littorina Sea and associated holocene events. Comn. Phys.-Math. 44: Hansen, J. M. 1980: Læsøs Postglaciale udvikling i relation til den Fennoscandiske Randzone. Dansk geol. Foren., Arsskrift for 1979, Hibbert, F. A., Switsur, V. R. and West, R. G. 1971: Radiocarbon dating of Flandrian pollen zones at Red Moss, Lancashire. Proc. Roy. Soc. Lond. B. 177: versen, J. 1937: Undersøgelser af Litorinatransgressioner i Danmark. Meddr. dansk geol. Foren. 9: versen, J. 1941: Landnam i Danmarks Stenalder. Danm. Geol. Unders., rk s. Jessen, K. 1935: Archaeological Dating in the History of North Jutlands Vegetation. Acta Archaeologica. Vol. V. Fasc Jessen, K. 1938: Some west baltic pollen diagrams. Quartår Bd Jørgensen, S. 1954: A pollen analytical dating of Maglemose findsfromthe bog, Aamosen, Zealand. Danm. Geol. Unders., rk Mathiassen, T. 1946: En Boplads fra ældre Stenalder ved Vedbæk Boldbaner. Søllerødbogen 1946, Mertz, E. L. 1924: Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark. Danm. Geol. Unders., rk s. Morner, N.-A. 1969: The Late Quaternary history of the Kattegat Sea and the Swedish west coast. Sveriges geol. Unders. (C.) s. Nilsson, T. 1964: Standardpollendiagramme und C 14 -Datierungen aus dem Agerods mosse im mittleren Schonen. Lunds Univ. årsskr. N. F. 2, Bd. 59, Nr. 7: Petersen, P. V. 1977: Vedbæk Boldbaner endnu engang. Søllerødbogen 1977, Petersen, P. V. 1979: Atlantiske bopladsfund fra Nordøstsjælland og Skåne - Dateringsproblemer, (Upubliceret konferensspeciale), 105 s.

17 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 107 Petersen, P. V. 1981: Stenalderbopladser under Vedbæk by. Søllerødbogen 1981, Tauber, H. 1971: Danske kulstof-14 dateringer af arkæologiske prøver. Årbøger Nord. Oldk. Hist. 1970: Troels-Smith, J. 1940: Stenalderbopladser og Strandlinier på Amager. Meddr. dansk geol. Foren. 9: Troels-Smith, J. 1942: Geologisk Datering af Dyrholm-fundet. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Arkåol.-Kunsthist. Skr. 1: Troels-Smith, J. 1967: The Ertebølle Culture and its background. Palaeohistoria 12: Welinder, S. 1972: The landscape development around the Ulamossen site and the Loddesborg gravefield. Medd. Lunds Univ. Hist. Museum : Populære artikler om resultater af undersøgelserne i Vedbæk findes i Søllerødbogen 1975, 1976, 1977, 1979 og 1981.

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Marinarkæologiske forundersøgelser ved Amager Strandpark

Marinarkæologiske forundersøgelser ved Amager Strandpark Marinarkæologiske forundersøgelser ved Amager Strandpark NMU j. nr. 2322 & Italiensvej NMU j. nr. 2323 Jørgen Dencker & Line Dokkedal Indledning...1 NMU j.nr. 2322, Amager Strandpark...2 1. Den arkæologiske

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Danske Kulstof-14 dateringsresultater II

Danske Kulstof-14 dateringsresultater II Danske Kulstof-14 dateringsresultater II af HENRIK TAUBER Abstract The present date list comprises C 14 dates from the Copenhagen Carbon-14 Dating Laboratory on geological samples made and released for

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kommunenr. 481 Kommune Sydlangeland Kategori 2 Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk Lokalitet Kystområdet Emne Landvinding Registreringsdato forår 2002 Registrator

Læs mere

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT

SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk

Læs mere

Revideret skønsformel for dekadehældning. Et studie af laboratoriedata. Jan Dannemand Andersen GEO

Revideret skønsformel for dekadehældning. Et studie af laboratoriedata. Jan Dannemand Andersen GEO Revideret skønsformel for dekadehældning Et studie af laboratoriedata Jan Dannemand Andersen GEO Konkret problem 11-1-213 2 Skønsformler i DS 415:1977/1984 Dekadehældning: Q = 6 (w-25)/(w+4) Konsolideringsmodul:

Læs mere

KBM 4040 Rigshospitalet

KBM 4040 Rigshospitalet KØBENHAVNS MUSEUM ARKÆOLOGISK RAPPORT 2014 KBM 4040 Rigshospitalet Udenbys Klædebo Kvarter (matr.nr. 6210), Simeon-St. Johannes sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt. Kulturstyrelsens j.nr.: 2014-7.24.02/KBM-0001

Læs mere

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.

Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift

Læs mere

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN

CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN CALLIANASSAGANGE OG SKOLITHOSRØR I ROBBEDALEFORMATIONEN Af HELGE GRY*) Abstract The burrows found in about 20 horizons in the sandy Robbedale formation in the Purbeck-Wealden deposits on the island of

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42.

KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. KNV206 Næstelsø Præstegård Jordvarme, Næstelsø sogn, Hammer herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.04.07. Sb.nr. 42. Beretning for forundersøgelse forud for etablering af et stort jordvarmeanlæg beliggende

Læs mere

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune

Grundvandsressourcen i Tønder Kommune Grundvandsmagasinerne i Tønder Kommune omfatter dybtliggende istidsaflejringer og miocæne sandaflejringer. Den overvejende del af drikkevandsindvindingen finder sted fra istidsaflejringerne, mens de miocæne

Læs mere

Ravning-broens alder. En af Danmarks sikreste dendrokronologiske dateringer?

Ravning-broens alder. En af Danmarks sikreste dendrokronologiske dateringer? Ravning-broens alder En af Danmarks sikreste dendrokronologiske dateringer? Af Kjeld Christensen Netop i begyndelsen af 1970 erne, hvor udgravningen af den store vikingetidsbro over Vejle ådal begyndte,

Læs mere

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å

NOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter

Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Tidligt i historien opstod et behov for at beregne kvadratrødder med stor nøjagtighed. Kvadratrødder optræder i forbindelse med retvinklede trekanter,

Læs mere

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden efterlod til nutidens Sommertur til Geopark-Odsherred 20/6 Vejrhøj-buen er nok en af landets mest markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for 15-20.000 år siden

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland

Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Nuuk, 25.april 2006 Meddelelse nr. 8/2006 Basis for yderligere guldefterforskning på Storø i Grønland Resultaterne af NunaMinerals kerneboringer på Storø i 2005 viser, at de guldførende strukturer findes

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

http://hdl.handle.net/10197/3502

http://hdl.handle.net/10197/3502 Provided by the author(s) and University College Dublin Library in accordance with publisher policies. Please cite the published version when available. Title To skibe fra Larvik, Norge Author(s) Daly,

Læs mere

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde

Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Thyborøn Kanal - etablering og opretholdelse af 10 m vanddybde Bilag 2 (Teknisk notat: 13. dec. 2011) Refereres som: Knudsen, S.B., og Ingvardsen, S.M., 2011. Thyborøn kanal etablering og opretholdelse

Læs mere

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870

Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870. Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Montage bjælkeklipper BM 5001R Art. No. 112870 Assembly scythe mower BM 5001R Art. No. 112870 Løsdele pose pakket, afdækninger, skaftkonsol, skaft højre og venstre. Lose parts plastic bag, covers, handle

Læs mere

Danske kulstof-14 dateringsresultater I

Danske kulstof-14 dateringsresultater I Danske kulstof-14 dateringsresultater I af HENRIK TAUBER Abstract The present date list includes all previously published C-14 dates from the Carbon- 14 Dating Laboratory in Copenhagen. Samples K-101 156

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge

Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge MILJØARKÆOLOGI & MATERIALEFORSKNING DENDROKRONOLOGISK LABORATORIUM Dendrokronologisk undersøgelse af fyrretræ fra udgravning ved Thon Hotel Høyers, Skien, Norge af Orla Hylleberg Eriksen NNU rapport nr.

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol.

PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide. Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. PRO PLAN s 5 trins Sundhedsguide Din guide til at udføre PRO PLAN s enkle sundhedskontrol. Vores 5 trins Sundhedsguide er nøje udviklet af vores dyrlæger og fungerer parallelt med PRO PLAN s 5 løfter.

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning

Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Arløse ødekirke NÆM 2006:157 Rapport for forskningsgravning Korfundamentsgrøften, A53, af den middelalderlige kirke i Arløse Næstved Museum NÆM 2007:156 Arløse Førslev Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, tidl.

Læs mere

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune

Afgørelse i sagen om dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinien for en gravhøj til opførelse af en carport og en flagstang i Odder Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 15. marts 2004 J.nr.: 03-132/700-0020 BIS Afgørelse i sagen

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

How to do in rows and columns 8

How to do in rows and columns 8 INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version

Læs mere

Triangulering af Danmark.

Triangulering af Danmark. Triangulering af Danmark. De tidlige Danmarkskort De ældste gengivelser af Danmark er fra omkring 200 e.kr. Kortene er tegnet på grundlag af nogle positionsangivelser af de danske landsdele som stammer

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

Museer udveksler erfaringer

Museer udveksler erfaringer Arkæologisk Forum nr.6, Maj 2002 Museer udveksler erfaringer Etablering af et Arkæologisk Gis Forum Af Niels H. Andersen, overinspektør, Moesgård Museum Den 23. januar 2002 blev der på Moesgård Museum

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Egestamme på bunden af Tybrind Vig foto: H. Dal

Egestamme på bunden af Tybrind Vig foto: H. Dal 1 Forord Store dele af de danske farvande er endnu aldrig blevet undersøgt for undersøiske fortidsminder og egestammer en kæmpe opgave, som de få professionelle marinarkæologer der findes i Danmark, hverken

Læs mere

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract

VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 Kopi af 4cm kort Indholdsfortegnelse Abstract VSM 09641, Nøragergård Høje II, Viskum sogn, Sønderlyng herred, Viborg amt 131211-58 KUAS j.nr.: Ingen - da der er tale om museets egenfinansierede forundersøgelse. 1 Rapport for prøvegravning af overpløjet

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt

Afslag på at tilføre jord til [ ] Grusgrav på matr.nr. [ ] Århus Amt «Efternavn» «Firma» «Adresselinje1» «Adresselinje2» «Postnummer» «By» Jordforureningskontoret Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0007 Ref.: KAJ/14 Den 22. januar 2004 Afslag på at tilføre

Læs mere

WindPRO version 2.7.473 jun 2010 Printed/Page 20-01-2011 12:40 / 1. DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe 5

WindPRO version 2.7.473 jun 2010 Printed/Page 20-01-2011 12:40 / 1. DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe 5 Kappel_2010_rascl DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe WindPRO version 2..43 jun 10-01-11 12: / 1 Kraftværksvej 3 DK-000 Fredericia 11 11 Mikkel Windolf - A/S

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

AMERIKANSK ROULETTE. Information. Mindstealder 18 år Billedlegitimation påkrævet

AMERIKANSK ROULETTE. Information. Mindstealder 18 år Billedlegitimation påkrævet Information AMERIKANSK ROULETTE Amager Boulevard 70, 2300 København S Tlf.: 33 965 965, info@casinos.dk www.casinocopenhagen.dk Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense Tlf.: 66 14 78 10, info@casinoodense.dk www.casinoodense.dk

Læs mere

Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning.

Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. Jordens styrke Definition af jordens styrke Jordens styrke er evnen til at modstå forskydning i jordskelettet fremkaldt af en ydre påvirkning. De Danske jordarter (udenfor Bornholm) kan deles op i to hovedgrupper.

Læs mere

Bf BE. Energistyrelsen Att.: Margit Malmsten. 16. november 2010

Bf BE. Energistyrelsen Att.: Margit Malmsten. 16. november 2010 Energistyrelsen Att.: Margit Malmsten 16. november 2010 Høringssvar vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse om energimærkning af bygninger. Tak for det fremsendte materiale vedrørende ovennævnte høring.

Læs mere

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015

Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 1 Marts 2015 Notat med sammenfatning af kommentarer og fotos vedrørende kystens tilstand februar 2015 Efter stormene i januar rettede formanden en henvendelse til foreningerne og bad dem melde tilbage

Læs mere

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER

VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Til ENERGISTYRELSEN Dokumenttype RAPPORT Dato NOVEMBER 2012 VURDERING AF FUNDA- MENTSOMKOSTNINGER FOR KYSTNÆRE MØLLER Revision 1 Dato 03-12-2012 Udarbejdet af JOM/JEES/RMH/CHZ Kontrolleret af MCAS Godkendt

Læs mere

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved.

Projektet er financeres af amtet og kasserne er lavet af det beskyttet værksted Hybenhøj i Næstved. Stor Skallesluger i DOF-Storstrøm. Projektet blev startet op i samarbejde med Landskabskontoret i Storstrøms amt, som i efteråret 1993 tog initiativ til opsætning af kasser i vores kystnære skove. Selve

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem.

Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Strandvoldene ved Hornbæk og Alderen af dem. Af VICTOR MADSEN. Højderne af Strandvoldene ved Nordsjællands Kattegatkyst er første Gang blevet maalt af K. RØRDAM. I sin Doktordisputats»Saltvandsalluviet

Læs mere

Sedimenterne på bunden af inderfjorden

Sedimenterne på bunden af inderfjorden M A R I A G E R F J O R D - E N F J O R D D A L S I S T O R I E græs brækkede af lige over bunden. svindet fortsatte i to uger indtil en frisk kuling atter blandede ilt fra luften ned i vandet som det

Læs mere