Havniveauændringer f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland DGF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Havniveauændringer 5500-2500 f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland DGF"

Transkript

1 Havniveauændringer f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland CHARLE CHRSTENSEN DGF Christensen, C: Havniveauændringer f.kr. i Vedbækområdet, NØ-Sjælland. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1981, side , København, 15. juli Seven mesolitic sites have been excavated from The sites are distributed along the shore of the ancient inlet near Vedbæk twenty kilometres north of Copenhagen. The associated geological investigation has focused on sea level changes, which have been dated by pollenanalysis and radiocarbon datings of wood from marine and terrestrial deposits. The investigation has resulted in a shore displacement curve for the period B.C. The sea level changes have been related to the archaeological cultural phases represented in the area. Charlie Christensen, Nationalmuseets Naturvidenskabelige Afdeling, Ny Vestergade 11, DK-1471 København K. 26. oktober Siden 1975 har der hvert år været foretaget arkæologiske udgravninger på bopladser omkring den tidligere fjord (nu kaldet Maglemosen) ved Vedbæk, 20 km nord for København. De ca. 30 registrerede bopladser har været beboet i tidsrummet 5500 til 2500 f.kr., d.v.s. i senere mesoog tidlig neolitisk tid (atlantisk og tidlig subboreal tid). Udgravningerne har omfattet syv lokaliteter, se fig. 1. Undersøgelserne foregår i nært samarbejde mellem fagfolk indenfor arkæologi, geologi-botanik, zoologi og antropologi. De geologiske undersøgelser har været koncentreret om at udarbejde en strandforskydningskurve relateret til de forskellige kulturfaser, der er repræsenteret på de 7 lokaliteter. Da udgravningerne endnu ikke er afsluttede, kan de foreliggende resultater ikke i alle tilfælde betragtes som endelige. Fjorden Littorinahavets højeste strandlinie ligger nu hævet knapt 5 m over havniveau. Fjordens munding har været bred, men gennem atlantisk og tidlig subboreal tid er der sket en indsnævring gennem strandvoldsdannelse, hvorved øen i fjordmundingen (på fig. 1 angivet ved 5 m-kurven, vest for Vedbæk havn) er forbundet med land. Der er ingen indicier for tilstedeværelsen af en tærskel i fjordmundingen og boringer i fjordens godt 5 m marine gytjeaflejringer viser da heller ingen umiddelbart synlige sedimentationsændringer, som kunne skyldes, at en højtliggende tærskel i kombination med ændringer i havniveauet resulterede i skiftende tillukning og åbning af fjordmundingen. Tilsyneladende svarer forholdene til den lignende Klampenborg fjord, hvor undersøgelser af fjordens saltholdighed ved hjælp af diatomé-analyser kun gav svage vidnesbyrd om havniveauændringer (versen 1937). Fjordens aflejringer er helt overvejende organogene, bestående af ofte stærkt jernsulfidholdig gytje. Under den marine atlantiske lagserie er fundet boreal ferskvandsgytje og tørv op til kote -i- 4,00 m. Over den marine lagserie er subboreal kalkgytje påtruffet i et 150 m bredt bælte strækkende sig 800 m i ØSØ-lig retning fra lokalitet 6, Magleholm. Nedre del af denne kalkgytje er stadig brakvandspræget (indeholder Cardium og Hydrobid), mens øvre del er afsat i ferskvand (indeholder limniske snegle, muslinger og grønalger). Kalkgytjen overlejres af limnisk detritusgytje og tørv. Overgangen til ferskvandssø fandt sted f.kr. Det er ved undersøgelser af de brednære aflejringer omkring bopladserne, at det har været muligt at påvise og datere havniveauændringer. Arbejdsmetoder Grundlaget for den videre geologiske bearbejdelse og tolkning er en detaljeret opmåling og beskrivelse af de fremkomne profiler samt prøver hjembragt til laboratorieundersøgelser. Dateringer af aflejringerne sker ved:

2 92 CHRSTENSEN: Havniveauændringer Fig. 1.»Vedbækfjorden«, angivet ved kurver for kote 4 og 5 m, med de omgivende bopladser. Udgravninger er udført på syv lokaliteter. The»Vedbæk nlet«, indicated by the 4 and 5 metre contourlines, with the surrounding sites. Excavations have been carried out at seven sites. 1) Kulstof 14-datering af træ, som er almindeligt forekommende i de brednære aflejringer. Ved at datere trægenstande og ikke selve sedimentet (gytjen) undgås for det første problemer omkring»sea-correction«af dateringer på marint materiale, dernæst problemer med kalkindhold i aflejringerne. Da der er en vis fare for, at grenstykker kan være omlejret, udvælges unge stykker med bevaret tynd bark (oftest hassel), helst vandretliggende med tildannelse eller forkulning. Fra Vedbækområdet foreligger der til dato 47 kulstof 14-dateringer, som er opført i tabel 1. Dateringerne er her, som alle andre steder i artiklens tekst og figurer, angivet som konventionelle dateringer (ukalibrerede, halveringstid 5570 år, usikkerhed angivet ved 1 X standardafvigelsen). 2) Pollenanalyse. De fleste lag er aflejret indenfor pollenzone V, atlantisk tid, hvor der ikke sker markante forskydninger i de enkelte træers, buskes og urters repræsentation. En opdeling af Knud Jessen (1938) i zone V a og V b må anses for ret usikker, og den foreslåede grænse er formentlig lidet synkron i de forskellige landsdele, se fig. 7. En nøjagtig datering af havniveau-ændringer i atlantisk tid ved hjælp af pollenanalyse er derfor både vanskelig og tidsrøvende. Der er på nuværende tidspunkt ikke udarbejdet fuldstændige pollendiagrammer, men udvalgte prøver eller prøveserier er analyseret fra vigtige profiler. Pollenzonegrænsen V-V er af Knud Jessen fastlagt ved skæringspunktet mellem egeblandingsskovens stigende og fyrrens faldende kurve (Jessen 1935), mens Svend Jørgensen sætter zonegrænsen, hvor kurven for egeblandingsskoven når maximum (Jørgensen 1954). Zonegrænsen er ikke dateret nøjere, men Svend Jørgensens, som er den yngste, må på Sjælland skønnes at ligge omkring 5000 f.kr. (upublicerede undersøgelser i Åmosen og Villingebæk af Svend Jørgensen). Da lag af denne alder, rummende både mulighed for pollenanalyse og kulstof 14-date-

3 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 93 Tabel 1. Kulstof 14-dateringer. Kolonne 1: K nr. Kolonne 2: materialets art. Kolonne 3: aflejringens art. Kolonne 4: prøvens position. Kolonne 5: prøvens kote i m. Kolonne 6: konventionel datering f.kr. HRWUKSHOLM - DØOEBAKKEN K 2880 SANDET GYTJE K 1829 TRBCUL LDSTED K 1828 TRKUL TRBCUL GRUBE K 1844 TRBCUL LDSTED K 2782 KNOGLE, MENNESKE GRAV 5 K 2781 KNOGLE, MENNESKE GRAV 3 K 2784 KNOGLE, MENNESKE CRAV 14 M«a.mosEARD K 3212 K 3213 K 3211 K 2904 K 3214 K 3374 K 3375 K 2906 K 2905 K 3517, FORKULLET, FORKULLET TRBCUL MAGLEMOSECARDS VBGE K 3262 K 3263 K 3264 K 3173 K 2723 K 3172 K 3171 K 2725 K 3174 K 3205 K 3169 K 2722 K 2724 K 3168 RODSTUB RUDDER BBC BOLDBANER K 3167 K 3166 K 1303 VJNGET NORD K 2907 K 2908 K 2909 K 3520 K 3519 K 3518 K 3521 K 3522 K 3523 MAGEOM K 3148 K 3149 K 3151 K 3150, TLDANNET, TLDANNET, FORKULLET, TLDANNET, FORKULLET, FORKULLET, FORKULLET, STAMMEBAD, TLDANNET, FORKULLET CRENSTYKKER, TLDANNET, REDSKAB ROD TRBCUL RODSTUB STOLPE, TLDANNET, FORKULLET, FORKULLET, TLDANNET GROVERE GYTJE, LAG 10 GROVERE GYTJE, LAG 6 GYTJEHOLDGT SAND, LAG 7 GYTJEHOLDGT SAND, LAG 7 GROVERE GYTJE, UG 5 GROVERE GTTJE FNERE GTTJE FNERE GTTJE, LAG 9 FNERE GYTJE, LAG 9 HUMFCERET SUMPTØRV, LAG 2 FA UNDERGRUND, 1 LAG 10 SUMPTØRV, LAG 10 SANDET GYTJE, LAG 8 SANDET GYTJE, LAG 7-8 SANDET GYTJE FNERE GYTJE, LAG 6 SANDET GYTJE, LAG 5 FNERE GYTJE FNERE GYTJE, LAG 4 FNERE GYTJE, LAG 4 FNERE GYTJE, LAG 4 FNERE GYTJE FNERE GYTJE SUMFTØRVHOLDG GYTJE, UG 3 GROVERE GYTJE FNERE GYTJE GYTJE GROVERE GYTJE, LAG 6 UNDERGRUND OG UG 6 LDSTED, UG 5 PA UNDERGRUND FNERE GYTJE, LAG 3 LODRET UNDERGRUND FNERE GYTJE, UG 3 FNERE GYTJE, UG 3 SANDET GYTJE, UG 2 SANDET GYTJE, LAG 8 SAND, UG 6 LMNSK GYTJE, UG 9 LMNSK GYTJE, LAG 9 Radiocarbon datings. Column 1: K no. Column 2: type of material. Column 3: type of deposit. Column 4: position of sample. Column 5: height of sample, in m above present sea-level. Column 6: conventional dating B.C. (uncalibrated, T1/2 = 5570). PROFL ved N 4,50 KOTE 1,95 '090 f HU FELT Ba, UDGRV KOTE ca.4, t 120 FELT Ag, UDGRV KOTE ca. 4, t 120 FELT Af, UDGRV KOTE ca.3, t 120 PROFL ved N 203,45 PROFL ved N 199,65 PROFL ved N 205,80 PROFL ved N 209,65 PROFL ved N 200,15 PROFL ved N 156,80 PROFL ved N 155,30 PROFL ved N 207,50 PROFL ved N 211, ,5, N ,5, U 132,5 PROFL N 134, ,5 PROFL N 134 ved 0 367,35 PROFL N 132 ved 0 366,50 PROFL ved N 152,40 PROFL N 132 ved 0 366,60 PROFL N 132 ved 0 366, , N PROFL N 132 ved 0 368,40 PROFL N 132 ved 0 366,40 PROFL N 132 ved 0 366, , N PROFL ved N 146, , N PRØVEFELT 1978 PRØVEFELT 1978 UDGRAVNNG 1945 FROFL ved N 148 PROFL ved N , N , N PROFL ved N 193 PROFL ved N 170,20 PROFL ved N 171,50 PROFL ved N 180,25 PROFL ved N 190 FROFL 0 199, N 318,50-320,25 FROFL ved N 315,50 PROFL ved N 325 PROFL ved H 325 KOTE ca. 6, t 75 KOTE ca. 6, t 75 KOTE ca. 6, t 105 KOTE 3,20 kote 3,33 KOTE 3,02 KOTE 2,56 KOTE 3,60 KOTE 4,10 KOTE 4,23 KOTE 3,30 KOTE 3,14 KOTE 4,00-4,20 KOTE 2,00-2,30 KOTE 1,80-1,90 KOTE 2,05 KOTE 2,40 KOTE 2,19 KOTE 2,70 KOTE 2,90 KOTE 3,00-3,13 KOTE 3,10 KOTE 3,05 KOTE 3,26 KOTE 2,95-3,13 KOTE 3,30 KOTE 3, t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t t a t i 95 KOTE 40,20-10, t 160 KOTE 0, * 105 KOTE 1, t 110 KOTE -10,06 KOTE 40,08-0,06 KOTE 1,93-2,08 KOTE 1,62 KOTE 40,15 KOTE 1, KOTE 2,37 KOTE 1,82 KOTE 1,77 KOTE 2,40-2,70 KOTE 3,15 KOTE 2,86 KOTE 2, t t t t t t t t t t t t t 90 ring, er dybtliggende og derfor svære at nå ved udgravning i Vedbæk, kan denne zonegrænse ikke forventes fastlagt nøjere her, se fig. 6. Derimod er pollenzonegrænsen V-V, som sættes ved elmens stærke tilbagegang (versen 1941), fastlagt i visse profiler ud fra foreløbige pollenundersøgelser. Denne zonegrænse, som i Nordvesteuropa ser ud til at være synkron, date-

4 94 CHRSTENSEN: Havniveauændringer res omkring 3100 f.kr. (se f.eks. Nilsson 1964 og Hibbert et al. 1979). Landnamsfasen (versen 1941) har kunnet fastlægges i lagserien på lok. 6, Magleholm. Selv om dette menneskelige indgreb i vegetationsudviklingen må være metakront, ser det dog ud til at dateres omkring 2600 f.kr. indenfor det danske område (Tauber 1971), se fig. 6. Pollenanalyser har også været anvendt ved lagdiagnosticering. Sammenholdt med diatoméanalyser udført af lektor Niels Foged, Odense, har det herved været muligt at skelne mellem stærkt destrueret gytje og tørv samt bedømme, om en sumptørv må anses for afsat over eller under daglig havniveau. 3) Arkæologisk daterbart oldsagsmateriale. ndenfor mesolitisk tid (frem til ca f.kr.) arbejdes i Vedbækområdet med en opdeling i fem kulturfaser, sefig.6. Opdelingen er foretaget af mag. art. Peter Vang Petersen på materiale fra hele Øresundsregionen (Vang Petersen 1979, 1981), herunder fire lokaliteter fra Vedbækområdet. Påvisning af havniveauændringer. Oplysninger om havniveauændringer opnås gennem en vurdering af de sedimentologiske forhold i profilerne: Under kystnære højenergiforhold afsættes grove organiske, evt. grusede og sandede lag, ved større vanddybde fine organiske, evt. lerede lag. den beskyttede del af fjorden vil et lags indhold af minerogene bestanddele stamme fra erosion omkring den allernærmeste strandlinie. Tilstedeværelsen og mængden af det minerogene indhold er derfor afhængig af, om der eroderes i organogene aflejringer (gytje eller tørv) eller minerogene aflejringer (marint sand eller moræne). Også andre forhold må tages i betragtning, når sedimentationsændringer skal omsættes til havniveauændringer. Således er lagenes udformning tillige afhængig af kystens hældning, exponeringen for bølgepåvirkning, vegetationsforholdene samt evt. materialvandring langs kysten. Det er derfor af afgørende betydning, at undersøgelserne finder sted ved bopladser anlagt ved fjordens beskyttede kyster. Lige så afgørende er det, at det i Vedbæk har været muligt at foretage undersøgelser på flere lokaliteter, hver med flere profiler lagt i forskellig retning, hvorved de gennemgående og generelle træk i fjordens lagopbygning træder klarere frem. Selve strandliniens beliggenhed på et givet tidspunkt kan efter en analyse af sedimentet fastlægges i grænsezonen mellem vand- og landaflejringer. Her kan sandaflejringer volde problemer, da disse på exponerede kyster kan aflejres over daglig vande. Lagenes arkæologiske indhold giver mulighed for en tilsvarende opdeling i udsmids- og bopladslag. Udsmidslaget udviser gode bevaringsforhold for træ og knogler, mens flintindholdet udgøres af få større fra bopladsen udkastede stykker. bopladslag er uforkullet træ og knogler normalt ikke bevaret, mens flintindholdet er stort, domineret af talrige små afslag fra redskabsfremstillingen. Det er ikke muligt ud fra flintens omdannelse (hvidpatinering) at skelne mellem flint aflejret over eller under strandlinien, idet flint fra marine aflejringer i Vedbæk faktisk aldrig er omdannet. Ofte er lagforholdene dog forstyrrede omkring strandlinien f.eks. af senere erosion og omlejringer, destruktion af organiske aflejringer eller helt nutidige forstyrrelser i form af pløjning eller gravning. Når et vandaflejret lag på grund af ovennævnte forhold ikke kan- følges helt ind til strandlinien, må lagets dannelsesdybde derfor bedømmes, hvis niveauet for den tilsvarende strandlinie skal angives. Ved fastlæggelse af strandliniens skiftende beliggenhed er det derfor af stor vigtighed, at der i Vedbæk har vist sig følgende specielle muligheder for at få oplysninger om, på hvilket niveau det på visse tidspunkter var tørt land, altså muligt at anlægge de stærkt kystbundne bopladser: 1) Datering af ildsteder, husstolper, grave og andre anlæg på bopladser. 2) Datering af rødder eller stubbe af træer, der står på træets oprindelige voksested. Rødderne kan være bevaret på grund af overvoksning af sumptørv, eller de kan være gytjedækkede ved senere transgression, som evt. kan have forårsaget træets død. 3) På øer i den tidligere fjord, hvor beboelsens varighed er kendt, kan strandliniens maximale højde fastlægges på visse tidspunkter, idet der må have stukket så meget af øen op over vandet, at det har været muligt at bo på den. På fig. 6 er højden af fire sådanne øer angivet: Lok. 5 Vænget Nord (VN), Lok. 4 Vedbæk Boldbaner (VB), lok. 3 Maglemosegårds Vænge (ME) og lok. 6 Magleholm (MH), tilligemed beboelsens varighed på de undersøgte lokaliteter.

5 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 95 Beskrivelse af lokaliteterne Af hver af de syv undersøgte lokaliteter gives en kortfattet beskrivelse. Fig. 2 5 gengiver lagforholdene stærkt forenklede på de fire geologisk vigtigste lokaliteter. Signaturfortegnelsen på fig. 2 gælder også for fig Når andet ikke er nævnt, er gytje af marin oprindelse, påvist ved indhold af marine mollusker eller pollen af Ruppia. Tre af de fire figurer er sammentegnet af flere nærliggende profiler, men laggrænser og genstandes placering er tilnærmet den nøjagtige. Kulstof 14-daterede genstande er angivet med alder f.kr. Genstandenes art, position og kote fremgår af tabel 1. Under beskrivelsen henvises løbende til fig. 6. Henriksholm-Bøgebakken, lok. 1 Flere udgravninger er udført tidligere, bl.a. af G. Hatt i udførtes en nødgravning inden påbegyndelse af et byggeri. Samme år fandtes og udgravedes Nordeuropas første mesolitiske gravplads omfattende 17 grave med 22 skeletter (Albrethsen & Petersen 1977). Ved 1975-gravningen registreredes den marine lagserie således: En finere, sumptørvholdig gytje overlejredes af en stærkt kulturholdig sandet gytje, hvorfra der foreligger datering af ved på 4390 ± 80 f.kr. Kulturrester fra Trylleskovfasen (se fig. 6) indgår også i overlejrende sandede og grusede gytjelag. Et højereliggende lergytjelag med kulturrester, formentlig fra Maglemosegårdsfasen, kunne ikke kulstof 14-dateres. Aflejringernes grove minerogene indhold er betinget af den eksponerede beliggenhed på næsset. Formentlig afspejler den fine sumptørvholdige gytje og den sandede gytje høj vandstand hen mod 4390 f.kr. de grusede gytjelag lavere vandstand samt begyndende transgression herefter, mens lergytjelaget dernæst afsættes ved højeste vandstand under Maglercosegårdsfasen. Fra G. Hatts gravning i 1924 er der foretaget kulstof 14-dateringer af trækul fra en grube og fra to ildsteder beliggende på henholdsvis kote 4,00,4,55 og 3,95. Aldrene blev 4100 ± 120, 4220 ± 120 og 3960 ± 120 f.kr. Et ikke dateret ildsted ses i Hatts profilopmåling at ligge på kote 3,55 i sandlag over gytje. Det kunne tyde på, at ildsteder og grube er anlagt i en regressionsperiode omkring 4100 f.kr., jf. fig. 6. De nævnte koter er korrigeret i forhold til Hatts angivelser, idet det med stor sikkerhed kan siges, at der må være sket en fejlaflæsning på 1 m ved Hatts indnivellering af fixpunkt. Fra gravpladsen er foreløbig dateret tre skeletter til 4340 ± 75, 4100 ± 75 og 3860 ± 105 f.kr. De fleste grave ligger ved overfladekote 6,00, et par enkelte (udaterede) ligger på kote 5,00. MAGLEMOSEGÅRD N170 N190 7* 5_ ~ 4_ 1 1 l - m ^ ^ ^ **' 1 l ^ _ 1 1 " ' " -"t*" 1! 3 FORSTYRRET LAG DSTURBED LAYER tu SUMPTØRV SWAMP PEAT 2 t3 GROVERE GYTJE COARSER GYTJA Q FNERE GYTJE FNER GYTJA KULSTOF 14-DATERET TRÆ ' RADOCARBON-DATED WOOD CJ SANDET GYTJE SANDY GYTJA OVERH0JNNG 4x liiij SAND SAND AA MORÆNE TLL PROFL 0166,167, (og 178) Fig. 2. Maglemosegård bopladsen, lok. 2. Alder af kulstof 14-dateret træ er angivet på profilet. Lag 3 er en skaldynge. Signaturfortegnelsen gælder også for fig Gytjelag er marine, hvis ikke andet er nævnt. Lag 1 er i alle fire figurer et forstyrret lag. Længdemål og højde over nuværende havniveau er i alle fire figurer angivet i meter. The Maglemosegård site, loc. 2. Age of radiocarbon-dated wood is marked on the profil. Layer 3 is a kitchen midden. The list of signatures are also valid for fig Gytjelayers are marine if nothing else is mentioned. Layer 1 is a disturbed layer in all four figures. Linear measures and heights above present sea-level are given in metres in all four figures.

6 96 CHRSTENSEN: Havniveauændringer MAGLEMOSEGÅRDS VÆNGE _ 3_ STAMME 2_ PROFL N 132,133 og 134 OVERHOJNNG Fig. 3. Maglemosegårds Vænge bopladsen, lok. 3. Signaturer: The Maglemosegårds Vænge site, loc. 3. Signatures: See fig. 2. Sefig. 2. Maglemosegård, lok. 2 Boplads beliggende på den tidligere fjordbred. Der er foretaget udgravninger beboelsesperioden er der på land foregået en mod strandlinien fremadskridende tørve- og kildekalkdannelse betinget af fremtrædende grundvand nedenfor de høje skrænter i Trørød skov, således at dele af bopladsen i visse profiler ses at være anlagt på sumptørv. Flere profilgrøfter gik i nordlig retning ud i marine aflejringer med udsmid. Lagforholdene fremgår affig. 2. Kystens hældning er meget svag, og en bred zone præges af sandede aflejringer, hvor erosion i tidligere afsatte lag har fundet sted. Lagserien må tolkes således: Efter dannelsen af lag 8, sumptørvholdig gytje, hvis alder er ukendt, afsættes ved fremadskridende transgression, først lag 7, sand til sandet gytje med mange smålag, dernæst lag 6, grovere gytje, som når kote 3,60 efter 4380 ± 95 f.kr. Ved efterfølgende regression og fornyet transgression eroderes i lag 6, hvorefter først lag 4, sand, dernæst lag 5, grovere gytje, afsættes. Denne transgression far maximum senere end 3890 ± 95 f.kr., hvor lag 5 når kote 4,10. Med undtagelse af lag 8 er alle lag kulturførende. Trylleskovog Maglemosegårdsfasen (fig. 6) er repræsenteret tillige med et indslag omkring begyndelsen af neoutisk tid. Sidstnævnte er sikrest påvist i profil 0 178, hvor bopladsen ses at være anlagt på tørv fra kote 4,30 til 3,90 længst mod nord, fig. 2. En datering på 3020 ± 65 f.kr. af trækul fra bopladsen viser, at havet er faldet til under dette niveau efter at have nået maximum i senatlantisk tid, jfr. fig. 6.1 lag 9, finere gytje, ligger en trækulhorisont dateret til f.kr. Pollenanalyser viser, at horisonten er ældre end zonegrænsen V-V. En fornyet undersøgelse vil måske kunne vise, om dette trækul repræsenterer udsmid svarende til ovennævnte bopladsrester i tørv. området umiddelbart øst for Maglemosegård-bopladsen er der udført en serie prøvegravninger og boringer. De marine lag er her beskyttet af op til et par m tørve- og kildekalksaflejringer. profil er der registreret gytjeaflejringer op til kote 4,40 (højeste niveau i Vedbækområdet), formentlig svarende til et havniveau nær kote 5,00, dannelsesdybde og senere kompaktion taget i betragtning. To dateringer af grene, henholdsvis fra grov gytje på 3850 ±110 f.kr. og nederst i overlejrende finere gytje på 3580 ±105 f.kr. viser, at transgressionsmaximet falder efter sidstnævnte tidspunkt, mens pollenanalyser viser, at maximum nås før zonegrænsen V V, som ikke indeholdes i gytjen. Maglemosegårds Vænge, lok. 3 Beboelse på en holm, hvis top når lidt over kote 6,00. Den har i størstedelen af beboelsesperioden ligget som en ø i fjorden og har aldrig været helt havdækket. Udgravninger er foretaget Bopladslaget var forstyrret af amatørudgravninger. en nordgående søgegrøft (profil 0 347) fandtes udsmid i gytje. På grund af kystens svage hældning kunne der her iagttages en horisontal forskydning mellem udsmid af forskellig alder. de østgående profiler var forholdene lettere at tolke, se fig. 3. På grund af denne kysts stejlhed, har beboelsen ikke haft nødig at flytte nævneværdigt ved ændringer i havniveauet. Derfor ligger udsmid af forskellig alder over hinanden, og profilet frembyder gode muligheder for at sammeholde kulturfaser med havniveauændringer. Lagserien (fig. 3) tolkes således: Dateringen af egestub viser, at havniveauet 5140 ± 110 f.kr. lå lavere end kote 2,00. Stigende havniveau forårsager formentlig dannelsen af lag 10, sumptørv, øverst indeholdende ellerødder dateret til 4960 ± 115 f.kr. Marin sandet gytje, brednært næsten rent sand, lag 8, afsættes dernæst under transgression, som efter afsættelsen af lag 7 og 6 kulminerer senere end 4510 ± 100 f.kr. Lag 6 kan

7 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 97 følges op til kote ca. 3,75, hvor det afbrydes af nutidige forstyrrelser. Lag 9 er et tyndt skarpt afgrænset sandlag, som kun tyder på et kortvarigt sedimentationsskift. En regression, omkring 4170 ± 100 f.kr. afspejles i lag 5, som ud fra dateringer og mængden af oldsager at dømme tilsyneladende repræsenterer et langt tidsrum. Herefter afsættes lag 4 og 3 ved ny transgression med maximum efter 3820 ± 90 f.kr. Lag 3 når kote 4,00, hvor nutidige forstyrrelser og destruktion gør det umuligt at følge laget højere. Lag 3 er finere gytje med rodfilt, som synes at vise, at tilgroning fremmes omkring f.kr., men lagets indhold af rodfilt kan være væsentlig yngre. Udsmidte kulturgenstande fra Vedbækfasen (fig. 6) ligger i lag 8 og nederst i lag 7, Trylleskovfasen øverst i lag 7 samt i 6 og 5, mens Maglemosegårdsfasen ligger i lag 4, især i øvre del. lag 4 er foretaget omhyggelige fladeafdækninger af udsmid af hovedsagelig bearbejdede trægenstande. Vedbæk Boldbaner, lok. 4 Bopladsen udgravedes i 1944-^5 (Mathiassen 1946). Den har ligget på en ø i fjorden, indtil den blev havdækket omkring 4500 f.kr. Øens top er lidt højere end kote 3,00. En del anlæg (grave, pæle, ildsteder) ligger alle højere end kote 2,00. Da knogler optræder i det kulturholdige sand lavere end kote 2,00, må strandlinien have ligget omkring dette niveau på beboelsestidspunktet. en nordgående søgegrøft løb kulturlaget (formentlig gytjeholdigt sand) omkring kote 1,16 ud over et»brunt trevlet tørveagtigt lag«uden kulturrester. Et træredskab fundet i kote 1,13 i gytje er dateret til 4560 ± 110 f.kr udførtes en mindre gravning mellem installationerne på det opførte rensningsanlæg lidt fjernere (nordligere) fra holmen end enden af førnævnte nordgrøft. Under en tyk gytjeserie fandtes her kulturrester i svagt sandet finere gytje. Datering af tildannet ved fra midten af dette lag gav alderen 4680 ± 105 f.kr. Herunder lå brun sumptørvholdig grovere gytje uden kulturspor. Grenstykker og kviste herfra dateredes til 5260 ± 160 f.kr., men de kan muligvis være omlejrede. Laget er formentlig en ikke så brednær udformning af det omtalte brune trevlede lag. undergrundssandet, hvis ovetgrænse i udgravningsfeltet kan følges ned til kote -f- 0,20, blev konstateret kulturspor i form af trækul. Derved er to kultumiveauer påvist, det nederste svarende til en strandlinie lavere end kote -s- 0,20. Dette er i overensstemmelse med, at en nybearbejdelse af oldsagsmaterialet (Vang Petersen 1977) viser, at holmen har været beboet både i Villingebæk- og Vedbækfasen (fig. 6). Vænget Nord, lok. 5 Bopladsen ligger på en holm, der ligesom Vedbæk Boldbaner har været en ø i første del af atlantisk tid. Øens top er omkring kote 2,75. Udgravninger fandt sted i 1977 og På øens højeste niveau afdækkedes bopladslag med ildsteder og pæle. Prøvegrøfter anlagdes herfra ud i dybere aflejringer. fig. 4 er foretaget en forenklet sammenfatning af agforholdene i to nordgående og et sydgående profil. Kulturrester ligger på holmens top i det trækulsværtede sand, lag 5. Datering af ildsted og pæl, henholdsvis 5250 ±110 f.kr. og 4860 ± 105 f.kr., angiver beboelsestidspunkter. På holmens exponerede NØ-side er bopladslaget stedvis fjernet ved senere erosion. sær fra kote 1,90-2,30, på fig. 4, umiddelbart nord for den daterede pæl, har kraftig erosion fundet sted. Her er yderligere de ellers markante dyregange (formentlig dannet af mosegrise) i morænen under bopladslaget fjernet over et større område, og et svagt terrassehak er udformet. Beboelse på holmen er formentlig opgivet omkring tidspunktet for denne erosion. Udsmid i gytje findes yderst i nordgående profiler. Datering på 4960 ±105 omkring kote 0 tyder på, at udsmid fra den allerældste bosættelse ligger endnu dybere, og bopladslag er da også VÆNGET NORD N190 N170 N150 PROFL og 434 OVERHØJNNQ 4«Fig. 4. Vænget Nord bopladsen, lok. 5. Signaturer: Se fig. 2. The Vænget Nord site, oc. 5. Signatures: See fig DGF årsskrift

8 98 CHRSTENSEN: Havniveauændringer MAGLEHOLM N325 N319 l N313 2_ PROFL 0199 *3» OVERHØJNNG 2x Fig. 5. Magleholm bopladsen lok. 6. Signaturer: Se fig. 2. Lag 9 og øvre del af 10 er limniske. ERT = Ertebøllekeramik. TRB = Tragtbægerkeramik. The Magleholm site, loc. 6. Signatures: See fig. 2. Layer 9 and upper part of layer 10 are limnic. ERT = ceramics of Erteballeculture. TRB = ceramics of Funnel Beaker Culture. i et vestgående profil påvist ud til lidt under kote 0, svarende til en endnu lavere strandlinie. Datering på 5280 ±110 f.kr. af ellerod gående ned i morænen (sydgående profil, fig. 4) viser ligeledes, at strandlinien på dette tidspunkt lå lavere end kote 0. Lag 6 indeholder mange formentlig noget omlejrede grene fra vegetation på holmen, hvoraf en er dateret til 5400 ±110 f.kr. En egerodstub in situ ved overfladekote 1,62 er dateret til 5040 ± 80 f.kr. Lag 7 er en brun udformning af lag 3, finere gytje, som dækker holmen. Datering af forkullet ved på 4280 ± 100 f.kr. fra nedre del af lag 3 viser, at overskylningen af toppen skete før dette tidspunkt. Forhold i et vestgående profil kunne tyde på en regression omkring 5000 f.kr. (stiplet kurveforløb på fig. 6), men nye undersøgelser og dateringer må afventes. lag 3 indgår i alle tre nordgående profiler to lag af sandet gytje, lag 2 og 4. Om lag 2, som findes længst ind over holmen, kan det siges med sikkerhed, at det minerogene indhold ikke stammer fra erosion i selve holmen. Lagene må derfor tænkes dannet under lav vandstand ved bølgeerosion og deraf følgende oparbejdning af sand fra den svagt sandholdige gytje over holmen. Hvis denne tolkning errigtig,antyder lag 4 en lav vandstand efter 3730 ± 95 f.kr. (stiplet kurveforløb påfig.6) og lag 2, som er det mest markante, en lav vandstand omkring 3120 ± 90 f.kr. Det er dog uforklarligt, at den lave vandstand omkring 4100 f.kr., der er sikkert påvist på andre lokaliteter, ikke kommer til udtryk i lagserien. Dateringerne af ved fra lag 2 og 3 må tolkes med forsigtighed, da veddet må være tilført fra andre lokaliteter. De planlagte fortsatte udgravninger på denne lokalitet vil formodentlig afklare forholdene. Vænget Nord har været beboet i Villingebæk- og op i Vedbækfasen (Cg. 6), men efter oldsagsmaterialet at dømme ikke så sent som Vedbæk Boldbaner, måske på grund af holmens lidt lavere højde. Magleholm, lok. 6 Holmens top er på kote 5,10. Den har været ø gennem atlantisk og subboreal tid. Prøvegravning fandt sted i Bopladslaget på toppen var næsten ødelagt. Prøvegrøfter anlagdes ud herfra i nordlig og sydlig retning. Det nordgående profil, som var mest oplysende, gengives påfig.5. Tilsyneladende kan tre transgressioner udskilles. Den ældste omfatter lag 8, hvorfra foreligger datering på 4320 ±100 f.kr. Lag 6 repræsenterer formentlig regression og begyndende transgression, som fortsætter med afsættelse af lag 7 og mere brednært lag 5. Der fandtes ikke kulstof 14-daterbart materiale, men pollenanalyse placerer denne transgression før zonegrænsen V-V. Sidste transgression afspejles i lag 4 og 3.1 lag 4 indgår tykvægget ertebøllekeramik (ERT påfig.5) hørende til Ålekistebrofasen. Denne keramik må ligge omlejret, da pollenanalyser daterer laget til begyndelsen af»versens landnam«. Lag 3 er afsat under landnamsfasen, mens neolitisk tragtbæger keramik (TRB påfig.5) ligger omkring grænsen mellem lag 3 og 2. Lag 3 kan grundet destruktion kun følges ind over holmen til kote 3,92. Højden af denne subboreale transgression må derfor skønnes til omkring kote 4,40, lagets dannelsesdybde medregnet, jfr. fig. 6. Da der efter oldsagsmaterialet at dømme har været beboelse omkring transgressionsmaximet, kan denne næppe have nået højere, holmens højde taget i betragtning. Niveauet for laveste vandstand under regressionen mellem de her påviste transgressioner i henholdsvis sen atlantisk og tidlig subboreal tid kan ikke have ligget lavere end kote 3,10, da en tilsyneladende fuldstændig lagserie af fin detritusgytje omfattende tiden fra pollenzonegrænsen V-V frem til begynddelsen af»versens landnam«nordligst i profil ligger fra kote 2,45-2,60, hvortil må lægges lagets dannelsesdybde, som bedømmes til omkring 0,5 m.

9 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 99 Yderst i den nord- og sydgående søgegrøft fandtes et lag kalkgytje, lag 10. Lagets indhold af mollusker og pollenanalyser viser, at nedre del er brakt, mens øvre del er klart limnisk. Afsættelsen af kalkgytjen indledes efter maximum af»versens landnam«(efter maximum af Plantago lanceolata). Dateringer af ellegrene fra nedre del af den overlejrende grove limniske gytje, lag 9, giver aldrene 2440 ± 90 og 2300 ± 90 f.kr. Skiftet til limniske aflejringer på grund af tillukning af i hvert fald den indre halvdel af fjorden har formentlig sin årsag i indtrædelsen af en regression efter ovennævnte subboreale transgression. Foreløbige analyser af oldsagsmaterialet fra holmen viser bosættelse i Trylleskovfasen, Ålekistebrofasen (formentlig i sidste del) og gennem tidlig neolitisk tid. Grunden til fravær af Maglemosegårdsfasen må ses i det høje havniveau under denne fase i relation til holmens højde, jfr. fig. 6. Videre udgravninger er planlagt på denne vigtige lokalitet. Marievej, lok. 7 Boplads på strandvoldsaflejringer. Prøveudgravning 1980, nødudgravning (Vang Petersen, 1981). Kulturrester fra overgangen mellem Maglemosegård- og Ålekistebrofasen liggende i sand fra kote 4, tolkes som udsmid eller hidrørende fra bopladslag omlejret under højeste havniveau i Vedbæk, jfr. fig. 6.1 et overliggende humøst sandlag findes kulturrester hjemmehørende i sen Ålekistebrofase og begyndelsen af tidlig neolitisk tid. Dette kulturlag, der tolkes som et ikke senere overskyllet bopladslag, ligger fra kote 4,60-4,80. En grube på bopladsen har bunden i kote 4,00. Det sene kulturlags niveau indicerer lavere havniveau hen mod overgangen til neolitisk tid. Der foreligger ikke kulstof 14-dateringer fra denne lokalitet. Strandfors kydningskurven fig. 6 er alle til rådighed værende oplysninger anvendt til sammenstilling af en strandforskydningskurve for Vedbæk-området. Alle kulstof 14-dateringer med undtagelse af tre dateringer af skeletter fra Henriksholm-Bøgebakken er markeret ud fra alder og kote. De daterede genstandes herkomst fra enten vand- eller landaflejringer kan kun give et groft billede af strandliniens forskydning gennem det undersøgte tidsrum, da det især til datering af vandaflejringer er svært at finde bevarede daterbare genstande (træ, knogler) meget tæt på strandlinien. Omvendt forhindrer bølge- og tidevandspåvirkning, at daterbare anlæg og bopladsmateriale findes helt ned til strandlinien. Ud over de henvisninger, der har været under lokalitetsbeskrivelsen, skal følgende korte kommentarer knyttes til kurveforløbet på fig. 6, begyndende med den ældste del. Undersøgelserne på Vedbæk Boldbaner og Vænget Nord indicerer et havniveau på under kote 0 omkring 5300 f.kr. Det videre stejle kurveforløb må ses som sidste del af den meget kraftige havstigning, der på mange lokaliteter er påvist som indledning til littorinatransgressionerne, hvorved Kattegat og Ancylussøen forbindes og Øresund dannes. Som nævnt under lokalitetsbeskrivelsen er der på Vænget Nord vidnesbyrd om et regressionsminimum omkring 5000 f.kr. ved kote 1, men nøjere undersøgelser og dateringer afventes. Det videre kurveforløb frem til transgressionsmaximet omkring 4300 f.kr. er fastlagt i grove træk, men detailforløbet kan diskuteres. Når der således er postuleret et mindre stejlt kurveforløb fra 4800 f.kr. til 4600 f.kr. er det hovedsageligt begrundet i den omtalte kraftige erosion omkring kote 2,00 på Vænget Nord, som formentlig forudsætter stilstand evt. svag regression med heraf følgende erosion omkring strandlinien, idet anlægsspor på bopladserne i Vedbæk tilsyneladende normalt ikke fjernes ved en transgression. Et helt retlinet kurveforløb fra kote 0 til 4,10 vil på den anden side levne lidt mere plads til beboelse omkring 4860 ± 105 f.kr. (datering på pæl) på denne lokalitet, hvis top ligger på kote 2,75. Modsat på Vedbæk Boldbaner med top på lidt over kote 3,00. Her vil et retlinet kurveforløb ikke levne plads for beboelse så sent som 4680 ± 105 f.kr. (udsmidslagets midte) og 4560 ±110 f.kr. På begge lokaliteter må kortvarige vejrbetingede vandstandssvingninger under beboelsen tages med i betragtning, ligesom der må regnes med et vist tidevand. Et jævnt svagt indsvejet kurveforløb fra kote 0 til 4,10 ville selvfølgelig tilgodese beboelsen på de to holme, men altså ikke det omtalte erosionsniveau, ligesom 3 ^ dateringer af genstande fra vandaflejringer ville komme på den»forkerte«side af kurven. Et transgressionsmaximum indtræder omkring 4300 f.kr. Gytjeaflejringer afsat herunder, når på Maglemosegård kote 3,60 (lag 6), men da der har fundet senere erosion sted, kan strandlinien under transgressionens maximum ikke fastlægges nøjere her. På Maglemosegårds Vænge afbrydes lag 6 ved kote 3,75. Dannelsesdybden for de ret grove gytjeaflejringer her må skønnes til omkring 0,25 m. Når der også skal tages hensyn til senere kompaktion, må maximum for strandlinien ligge på mindst kote 4,10. Denefterfølgenderegressionmedminirnumomkring 4100 f.kr. er påvist i lagserierne på Henriksholm-Bøgebakken, Maglemosegård, Maglemosegårds Vænge og Magleholm. Et udateret ildsted på Henriksholm ligger på kote 3,55 i stratigrafisk samme position som de to daterede ild- 7*

10 100 CHRSTENSEN: Havniveauændringer STRANDFORSKYDNNGSKURVE BÆK, NØ-SJÆLLAND 5 m.o.h.. ME MH 3 2 V.^ -VB -VN ' J 5ooo POLLEN- ZONE V j 8 FORKULLET TRÆ VANDAFLEJR. CHARRED WOOD N WATERDEP. O TLDANNET TR/E CUT UP WOOD TR* WOOD X TRÆKUL LANDAFLEJRNGER CHARCOAL N LANDDEPOSTS A RØDDER ROOTS 11 P/EL POST 4ooo 3ooo 2ooof.Kr. POLLENZONE V ATLANTSK TD VLLNGEBÆK BÆK TRYLLESKOV MAGLEMO- SEGARD KONGEMOSEKULTUR ÆLDRE YNGRE J_ ALEK- STEBRO ERTEBØLLEKULTUR ÆLDRE YNGRE YNGST VÆNGET NORD MM BÆK BOLDBANER Fig. 6. Strandforskydningskurve. Stiplet linie angiver formodet, men ikke tilstrækkeligt underbygget kurveforløb. Kulstof 14-dateringer er markeret ud fra alder og højde over nuværende havniveau (se signaturlisten). Til højre er angivet højden af de fire holme: Vænget Nord (VN), Vedbæk Boldbaner (VB), Magleholm (MH) og Maglemosegårds Vænge (ME). Under kurven er i øverste række angivet pollenzoner (zonegrænsen V-VH efter Jørgensen 1954, zonegrænsen V-V ved elmefaldet) og landnamsfasen (versen 1941), herunder kulturfaser i Øresund-området (de mesolitiske faser efter Vang Petersen 1979 og 1981) og i nederste række de danske kulturperioder. Beboelsens varighed på de syv undersøgte lokaliteter er vist nederst i figuren. t LANDNAM TDLG TRAGTBÆGERKULTUR POLLENZONE V SUBBOREAL TD NEOLTKUM MELLEM ENK.GR. KULTUR MAGLEMOSEGARDS VÆNGE HENRKSHOLM-BØGEBAKKEN MAGLEMOSEGARD MAREVEJ MAGLEHOLM J_ SEN DOLKTD Shore displacement curve, Vedbæk NE-Zealand. Dotted line indicates supposed, but not fully supported run of curve. Conventional radiocarbon datings B.C. are marked by age and m above present sea-level (see list of signatures). To the right are indicated the height of the four islands: Vænget Nord (VN), Vedbæk Boldbaner (VB), Magleholm (MH) and Maglemosegårds Vænge (ME). Below the curve, the uppermost row shows pollenzones (zoneborder V V according to Jørgensen 1954, zoneborder V-V at the elmdecline) and the land occupation phase (landnam, versen 1941), the middle row shows mesohthic cultural phases in the Øresund-area according to Vang Petersen (1979 and 1981) and the lower row cultural periods in Denmark. The duration of habitation at the seven excavated sites is shown in the lowest part of the figure. steder og gruben. Ud fra en vis usikkerhed ved den gamle udgravning er regressionsminimum sat til kote 3,50. Aflejringer fra den næstfølgende transgression er fundet i de fleste profiler. Højest når aflejringerne som nævnt i området øst for Maglemose-

11 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 101 gård, hvor hurtigt fremvokset tørv har ydet beskyttelse mod senere destruktion og forstyrrelser. Transgressionen har her maximum på kote 4,90 mellem 3580 ± 105 f.kr. og pollenzonegrænsen V-V. På vænget Nord er der lidt usikre vidnesbyrd om et regressionsminimum omkring 3730 ± 95 f.kr. Hvis kurven er totoppet er sidste transgression den højeste. Da tidspunktet for højeste havniveau i Vedbæk ikke er sikkert fastlagt, kan kurveforløbet under den efterfølgende regression på overgangen mellem atlantisk og subboreal tid ikke fastlægges nøjagtigt. Til belysning af tidspunkt og niveau for regressionsminimet foreligger følgende oplysninger: Nordligst i profil på Maglemosegård ligger finere gytjeaflejringer, dateret efter 3180 ± 95 f.kr. og før pollenzonegrænsen V-V (ca f.kr.), op til kote 3,40, hvortil må lægges en skønnet dannelsesdybde op mod 0,5 m. På samme lokalitet kan bopladsaflejringer i tørv, dateret til 3020 ± 65 f.kr., følges ned til kote 3,90. Strandlinien må da på dette tidspunkt have ligget lavere, men her må modregnes en vis kompaktion af tørvelagene. Endelig viser undersøgelser på Magleholm som nævnt, at strandlinien på intet tidspunkt under regressionen kommer under kote ca. 3,10. Tidspunktet for næstfølgende transgressionsmaximum kan gennem pollenanalyser angives til efter begyndelsen af»versens landnam«og højden til omkring kote 4,40. Denne subboreale transgression er kun påvist på Magleholm. Den er ved boringer forgæves søgt påvist øst for Maglemosegård. Det kunne skyldes, at den stærke tørvevækst i dette område har holdt trit med havstigningen, hvorved tørven ikke på noget sted dækkes af marine aflejringer. Undersøgelser på Magleholm viser, at den indre fjord omkring 2500 f.kr. til 2400 f.kr. overgår i et ferskvandsstadium. Årsagen må ses i indtrædende regression og heraf følgende strandvoldsdannelse i fjordens ydre del. Da en tærskel herefter adskiller den opståede sø fra havet kan lagniveauerne i søen intet udsige om niveauet for det efterfølgende regressionsminimum. Pollenanalyse af prøve, tolket som marin gytje, fra oksekranium X fundet ved tidligere tørvegravning ved Maglemosegård (Degerbøl og Fredskild 1970) viser indhold af pollen og frugter airuppia, havgræs, sammen med pollen aifagus, bøg (0,6% af en træpollensum på omkring 3000). pollendiagram fra Barsebåck (Digerfeldt 1975) er indholdet af Fagus af denne størrelse fra ca til ca f.kr., inden kurven stiger hen mod jernalderen. Hvis den nævnte prøve er fri for opblanding, kunne det tyde på, at en marin transgression efterfølger søstadiet, men aflejringer fra denne transgression er ikke påvist ved de senere års undersøgelser i Vedbæk. Det er målet, at kommende undersøgelser (specielt på Magleholm) vil medvirke til en mere detaljeret fastlæggelse af kurveforløbet i sen atlantisk og tidlig subboreal tid. Af særlig interesse er forholdene omkring regressionen hen mod 3000 f.kr., d.v.s. omkring tidspunktet for den omdiskuterede tilbagegang for elm og for landbrugets indførelse i landet. På nærværende tidspunkt af undersøgelserne skal der ikke foretages en endelig benævnelse af de påviste transgressioner. Der kan udskilles en transgression i tidlig atlantisk tid med endnu uafklarede forhold omkring højde og tidspunkt for transgressionens maximum, en transgression med maximum på kote 4,10 omkring 4300 f.kr., en transgression i sen atlantisk tid med maximum på kote 4,90 omkring 3500 f.kr. og en subboreal med maximum på kote 4,40 omkring 2600 f.kr. Grunden til, at vi kan registrere stærkt kystbunden bosættelse i en lille fjord gennem næsten 3000 år, skyldes Vedbæks beliggenhed i et område med gunstigt forhold mellem den isostatiske landhævning og de eustatiske havsvingninger. Kun i et sådant beliggende område kan de mindre vandstandssvingninger forventes registreret, således som det er sket i Vedbæk. Eronen (1974) postulerer imidlertid, at kun en stor kontinuerlig littorinatransgression har fundet sted, idet han ikke finder det muligt at påvise havniveauændringer af størrelse ned til en halv meter. Vedbæk, hvor varierede muligheder til nøjagtig fastlæggelse af strandlinien er til stede, menes der at foreligge tilstrækkelige beviser for eksistensen af i hvert fald de to regressioner med minimum omkring henholdsvis 4100 og 3000 f.kr. Gennem Vedbæk-undersøgelserne er de arkæologiske kulturfaser nu bedre end tidligere relateret til ændringerne i havniveauet. Herved kan også beliggenheden i landskabet af bopladser af forskellig alder bedre forklares eller forudsiges. Eksempelvis findes ofte bopladser med kulturrester tilhørende såvel Villingebæk- som Vedbækfasen, mens Villingebækfasen aldrig forekommer

12 102 CHRSTENSEN: Havniveauændringer POLLEN ZONE BORDERS SØBORG SØ VERSEN 1937 ORDRUP MOSE VERSEN 1937 PERODS OF HGH SEA-LEVEL JESSEN 1935 V-V JESSEN 1938 Vlla-Vllb VERSEN 1941 VERSEN 1941 V-V LANDNAM KORUP SØ VERSEN 1937 AMAGER TROELS-SMTH 1940 DYRHOLMEN TROELS-SMTH 1942 TRANSGRESSONS SETTLEMENT-LEVELS TRANSGRESSONS CULTURAL PHASES NAMES OF TRANSGRESSONS EARLY- ATLANTC Fig. 7. Skema over ældre undersøgelser af transgressioner, dateret ved pollenanalyse. Korrelation og benævnelser efter Troels-Smith (1942). Scheme with older investigations of transgressions, dated by pollenanalyses. Correlation and names according to Troels- Smith (1942). sammen med den på langt højere niveau liggende Maglemosegårdsfase. Det er også almindeligt, at kulturrester fra sen ertebøllekultur og tidlig tragtbæger kultur findes på samme boplads. Omkring transgressionsmaxima og regressionsminima, hvor strandlinien har ligget fast i længere tid, er der mulighed for ophobning af tykkere kulturlag, hvorved bopladserne lettere lader sig påvise. den hensigt at undersøge havniveauændringer i sydvestligere beliggende områder er der foreløbig deltaget i udgravninger af mesolitiske bopladser i Køge bugt og neolitiske bopladser på Langeland og Als, to sidstnævnte steder i inddæmmede områder. Materialet er endnu ikke færdigbearbejdet. Sammenligning med andre undersøgelser Her skal på nuværende tidspunkt kun foretages en kortfattet sammenligning med resultater fra større sydskandinaviske undersøgelser af littorinatransgressioner. fig. 7 og 8 er sammenstillet resultaterne af henholdsvis ældre og nyere undersøgelser. Søborg sø (versen 1937, 1941). Her kunne versen på grundlag af diatoméundersøgelser påvise fire fjordperioder i den tidligere sø, svarende til, at havet fire gange har overskredet tærsklen i det lange snævre indløb. Transgressionerne er dateret ved pollenanalyse (sefig. 7). Tærskelhøjden er i dag omkring kote 5. Tilstedeværelsen af en tidlig atlantisk transgression, som må have nået omkring kote 2 (upubliceret undersøgelse ved Villingebæk), tyder på, en senere tærskelforhøjelse har fundet sted. Aflejringer svarende til den tidlig atlantiske transgression (fjordperiode ) ligger i Vedbæk omkring kote 0, hvor forholdene som nævnt endnu er uafklarede. versens højatlantiske transgression (fjordperiode ) er kurverne for saltvandsindicerende diatoméer totoppede. Fjordperiode er af Troels-Smith (1942) benævnt den senatlantiske transgression, da den er afsluttet før faldet i elmekurven, som versen (1941) sætter som grænse mellem pollenzone V og V. Denne transgression synes ret kortvarig. Hertil må bemærkes, at den tilsyneladende varighed er helt afhængig af tærsklens højde i forhold til transgressionens højde samt af sedimentationshastigheden. Det kan ikke ved pollenanalyse afgøres, hvorledes versens tre saltvandsmaxima (de to kurvemaxima i fjordperiode samt fjordperiode skal korreleres med Vedbæk-kurvens transgressionsmaxima omkring 4300 f.kr. og 3500 f.kr. Starten på versens V fjordperiode, af Troels-Smith (1942) benævnt den subboreale transgression, svarer pollenanalytisk til starten på transgressionen i subboreal tid i Vedbæk. Begge steder indledes transgressionen før»versens landnam«. Også V fjordperiode har totoppede

13 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 103 diatomékurver. Sidste kurvemaximum kan svare til den mellem-subboreale transgression, som er sikkert påvist i Barsebåck og Blekinge (se senere), men kun usikkert i Vedbæk. Ordrup mose. den mere åbne Klampenborg fjord (Ordrup mose), se fig. 7, med sedimentationsudvikling meget lig Vedbæk-fjordens, påviser versen, at første transgression finder sted på samme tidspunkt som i Søborg sø, men de formodede tre senere transgressioner lader sig ikke så klart adskille gennem diatomé-undersøgelser. Korup sø, se fig. 7, kan transgressioner slet ikke påvises ved hjælp af diatoméer, men her menes højt indhold af»hystrix«(hystrichosphaerider) at angive fire transgressionsperioder, idet disse tænkes udskyllet ved erosion i morænemateriale. Da det har vist sig, at Hystrichosphaerider i dag er almindeligt forekommende i danske farvande, er en nøjere artsbestemmelse imidlertid nødvendig for at udskille prækvartære arter. versens Hystrichosphaeridkurve afspejler formentlig derfor i nogen grad skiftende saltholdighed, og kan altså alligevel anvendes til påvisning af havniveauændringer. Amager (Troels-Smith 1940). dette flade område forårsager blot en mindre ændring i havniveauet en stor horisontal forskydning af de kystbundne bopladser. Ved overfladeopsamlinger af oldsager er der udskilt fire niveauer med koncentration af bopladser, hvortil svarer følgende strandlinier: ved kote + 2, ved kote 1, ved kote 2,25 og V ved kote 3,20, se fig. 7. Strandlinierne svarende til niveau og V er bedst fastlagt. Den arkæologiske datering af de opsamlede oldsager fra de fire niveauer, kan kun løseligt sammenholdes med Vang Petersens kulturfaser, som bygger på materiale fra udgravninger. Niveau synes at svare til Villingebækfasen, niveau til Trylleskoven, niveau til Maglemosegårdog Ålekistebrofaserne, mens niveau V er neolitisk (subborealt). De fire bopladsniveauer tænkes opstået ved stilstand af strandlinien, d.v.s. omkring såvel regressionsminima som transgressionsmaxima. Undersøgelsen giver derfor kun et groft billede af strandforskydningen. Højeste havniveau skulle indtræde i subboreal tid. Der er dog ikke dokumentation for, at en senatlantisk transgression ikke når op på næsten samme niveau. Dyrholmen (Troels-Smith 1942). Ved Dyrholmen påvises tre transgressioner, som korreleres med de i Søborg sø påviste højatlantiske, senatlantiske og subboreale transgressioner, se fig. 7. Transgressionernes aflejringer når henholdsvis kote 2,92,2,88 og 3,50. Regressioner menes med sikkerhed påvist efter den højatlantiske og den subboreale transgression. Tre oldsagszoner dateres af Troels-Smith således i forhold til transgressionerne: Zone er (evt. ældre end eller) samtidig med midten af den højatlantiske transgression, zone placeres i regressionen mellem høj- og senatlantiske transgression og zone samtidig med senatlantiske og subboreale transgression. Oldsagszone svarer nærmest til Vang Petersens Trylleskovfase, oldsagszone falder indenfor Maglemosegård til Ålekistebrofasen, mens oldsagszone overvejende indeholder tidlig neolitiske oldsager. Oldsagszone og især må siges at være dårligt relateret til havniveauændringerne. Zone skulle tilsyneladende være klart placeret. Troels-Smith daterer imidlertid zone til tiden omkring elmefaldet (Troels-Smith 1967), men angiver samtidig, at den dækkes af senatlantiske aflejringer. Søborg sø, Blekinge, (Berglund 1971), Barsebåck (Digerfeldt 1975) og Vedbæk ses elmefaldet imidlertid at være nogenlunde sammenfaldende med regressionen efter den senatlantiske transgression. En placering af zone i regressionen før den på visse lokaliteter påviste senatlantiske transgression passer dårligt med den arkæologiske datering. Det er derfor nærliggende at placere oldsagszone i en mindre regression i den formodede komplekse senatlantiske transgression. Da nye udgravninger de senere år er gennemført på lokaliteten, må endelig stillingtagen afvente resultaterne heraf. Øresund (Morner 1969). Forløbet af strandlinier svarende til en række postglaciale transgressionsmaxima (PMT-2 til 7) er påvist ved egne undersøgelser og især nyvurdering af ældre materiale, se fig. 8. Med transgressionerne i Søborg sø foretager Morner følgende korrelationer: Tidlig atlantisk transgression svarer til PTM-3B, de to kurvemaxima i den højatlantiske transgression svarer til PTM-4A og 4B, den senatlantiske transgression til PTM-4,5 og de to kurvemaxima i den subboreale transgression til PTM-5A og 5B. Han mener ikke PTM-2 og 3A, som angives at nå henholdsvis kote 0,8 og 2,8, har kunnet overskride tærsklen. Han er derfor nødt til at postulere en

14 104 CHRSTENSEN: Havniveauændringer BLEKNGE Height above sea-level, m 4 X Heights of 1 PTM 2-6 BARSEBÅCK DGERFELDT ,000, 4,000, 3,000, 2,000 (D (D BARSEBÅCK PTM 2 3A-B 4A-B 4,5 5A-B MORNER 1969 WM J H BLEKNGE BERGLUND 1971 V 6 V Fig. 8. Skema over nyere undersøgelser af transgressioner, dateret ved kulstof 14-datering (og pollenanalyse). Gengivelse af fig. 6, Digerfeldt 1975, men strandforskydningskurver for Vedbæk og Blekinge (Berglund 1971) er tilføjet. Kun transgressionshøjderne for Vedbæk og Barseback kan sammenlignes, da de ligger på næsten samme isobase. Scheme with more recent investigations of transgressions, dated by radiocarbon (and pollenanalyses). Reproduction of fig. 6, Digerfeldt 1975, but shore displacement curves from Vedbæk and Blekinge (Berglund 1971) are added. Only the heights of the transgressions in Barseback and Vedbæk can be compared, as they are situated at almost the same isobase. PTM-4,5 for at få det til at gå op. Hvis man antager, som tidligere nævnt, at tærsklen i tidlig atlantisk tid har ligget lavere, således at i hvert fald PTM-3A har nået over tærkslen, kan indførelsen af PTM-4,5 undgås. Dette giver en bedre overensstemmelse med dateringer af den første transgression i Blekinge og Barseback. nordlige del af Øresund (fra Søborg sø til syd for Amager) angiver Morner PTM-5A som højeste transgression, i sydlige del (Præstø fjord) angives PTM-7 som højest. Amager niveu til V (Troels-Smith 1940) korreleres med PTM-2, 3,4 og5a. På fig. 8 er dateringerne af Morners PTM-2 til 6 angivet, tilligemed højderne i Barseback aflæst fra hans strandliniediagram (Morner 1969, PL. 6). Transgressionshøjderne i Barseback og Vedbæk kan nogenlunde sammenlignes, da de ligger på næsten samme isobase, henholdsvis ca. 4,25 og ca. 4,75 (Mertz 1924). Der ses en rimelig overensstemmelse mellem højderne i betragtning af, at der ikke sammenlignes med egentlige undersøgelser udført i Barseback. Blekinge (Berglund 1971). Transgressionsforholdene er undersøgt i en række bassiner med

15 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 105 grundfjeldstærskler i forskellig højde beliggende på samme isobase langs Blekinges kyst. Pollenog diatoméundersøgelser er foretaget og et stort antal kulstof 14-dateringer udført på især marin gytje. Der er påvist seks transgressioner, med dateringer og højder som angivet i fig. 8. Med anvendelse af versens benævnelser foretager Berglund følgende korrelationer med Morners strandlinier fra vestkysten: (tidlig atlantisk) = PTM-2, (højatlantisk) = PTM-3, og V (senatlantisk) = henholdsvis PTM-4 og 4,5, V (tidlig subboreal) = PTM-5 og V (mellem subboreal) = PTM-6. Højeste havniveau nås under den tilsyneladende todelte senatlantiske transgression, som følges af en bemærkelsesværdig kraftig regression omkring elmefaldet. Usikkerhed på strandlinieniveauer fastlagt i forhold til strandvolde tillige med en vis mulighed for tærskelforhøjelse gennem pålejring, kan måske svække denne regression, så der bliver mere overensstemmelse med forholdene i Vedbæk. Det må dog bemærkes, at også i Søborg sø og Barsebåck er regressionen efter den senatlantiske transgression tilsyneladende den mest markante. Den senatlantiske transgression er den højeste både i Blekinge og Vedbæk og dermed, i modstrid med Morner, formentlig i hele nordlige Øresund til Amager, hvor den tidlig-subboreale transgression måske når samme højde. Barsebåck (Digerfeldt 1975). Det undersøgte bassin har et ret kort, men forholdsvis snævert indløb med tærskel omkring kote 1. Sedimentationsudviklingen er fastlagt gennem boringer. En udvalgt boreserie er undersøgt for pollen, diatoméer og hystrichosphaerider, og sedimenterne er kulstof 14-dateret. Kulstof 14-prøvernes indhold af kulstof 13 er anvendt ved fastsættelsen af størrelsen af den foretagne»sea-correction«. Kalkindhold i prøverne forårsager tilsyneladende for gamle aldre (eksempelvis er»versens landnam«dateret til ca f.kr.). diatomé-diagrammet ses ingen markante udsving i kurverne, når der grupperes efter saltkrav. Grupperes efter livsform optræder derimod maxima af planktonformer, som tolkes som perioder med højt havniveau, vekslende med perioder med dominans af epifyt- og bundformer svarende til lavere havniveau. En yderligere gruppering, som foretaget i Søborg sø, hvor plankton- og epifytformer hver for sig grupperedes efter saltkrav, ville måske have givet et klarere billede. Barsebåck bliver bassinet i modsætning til Søborg sø, ikke ferskt i regressionsperioder. Ud fra svingninger i kurverne for diatoméer og hystrichosphaerider postuleres syv transgressioner, se fig. 8. Der er nogen usikkerhed på kulstof 14-dateringen af første transgression. Pollenanalytisk kunne den se ud til at være jævnaldrende med første transgression i Søborg sø, men det forudsætter, at tærsklen i Barsebåck på det nuværende tidspunkt har været lavere end kote 1. Digerfeldt korrelerer med Morner 1969 og Berglund 1971 på følgende måde (jf. fig. 8): tidlig atlantiske transgression (Barsebåck 1 = PTM-2 = Blekinge ), højatlantiske transgression (Barsebåck 2 = PTM-3A og B = Blekinge ), senatlantiske transgression (Barsebåck 3, 4 og 5 = PTM-4A og B samt 4,5 = Blekinge og V), tidlige subboreale transgression (Barsebåck 6 = PTM-5 A og B = Blekinge V) og mellem subboreale transgression (Barsebåck 7 = PTM-6 = Blekinge V). Digerfeldt gengiver i fig. 8 en modificeret, lokalt udarbejdet strandforskydningskurve (Welinder 1972). De få undersøgelser giver imidlertid intet grundlag for at fastlægge højden af den tidlig-, høj- og senatlantiske transgression. Højeste vandstand i området menes at indtræde i tidlig subboreal tid, hvor en strandvold kastes op til kote 5,5, svarende til havniveau omkring kote 4,0. Denne strandvold kan dog ikke regnes for sikkert dateret. Efter Vedbæk-undersøgelserne at dømme burde den senatlantiske og tidlig subboreale transgression i Barsebåck være næsten lige høje. Afsluttende bemærkninger fig. 8 er samlet resultaterne af fire større sydskandinaviske undersøgelser, hvorfra der foreligger kulstof 14-dateringer af transgressioner. Nederst i diagrammet er angivet varigheden på de forskellige lokaliteter af perioder med højtliggende havniveau, altså ikke helt sammenligneligt med varigheden af transgressioner, idet disse defineres som gående fra regressionsminimum til næstfølgende transgressionsmaximum. Årsagen til forskelle i dateringer på formodede jævnaldrende transgressioner kan ofte forklares. Således er Digerfeldts dateringer på grund af kalkindhold i prøverne generelt ældre end Berglunds. Morners dateringer stammer fra undersøgelser af mange spredtliggende lokaliteter, hvor imellem

16 106 CHRSTENSEN: Havniveauændringer korrelation ofte er vanskelig. Hvor dateringer af havniveauændringer sker i bassiner med tærskel, er den tilsyneladende varighed af en transgression afhængig af tærsklens højde i forhold til transgressionens højde. Endelig kan der være problemer omkring størrelsen af den anvendte»seacorrection«. Tilsyneladende kan havniveauændringerne på ovennævnte lokaliteter, hvortil kommer undersøgelserne i Søbog sø, Ordrup mose, Korup sø samt på Amager og Dyrholmen, passes ind i et overordnet mønster, således at der kan påvises en tidlig-, en høj- og en formodet kompleks senatlantisk transgression samt en tidlig- og mellem-subboreal transgression. Forhåbentlig vil videre udgravninger i Vedbæk medvirke til en helt nøjagtig datering af disse transgressioner. På fig. 8 ses en iøjnefaldende forskel i transgressionshøjder mellem Vedbæk og Barsebåck (Digerfeldt), mens der er større overensstemmelse mellem Vedbæk og Morners transgressionshøjder i Barsebåck. Det er en gammel strid, om det er tilladeligt at foretage sammenligning af strandliniehøjder på hver side af Øresund. Senest synes der på Læsø påvist uregelmæssige postglaciale isostatiske bevægelser, formodentlig betinget af beliggenheden i den Fennoskandiske Randzone (Hansen 1980). De eventuelle niveauforskelle mellem transgressionerne i Vedbæk og Barsebåck menes dog udelukkende, som tidligere nævnt, at kunne forklares ved utilstrækkelige svenske undersøgelser. Tak For bearbejdelsen af Vedbæk-undersøgelsernes arkæologiske materiale står lektor Erik Brinch Petersen (projektets leder) og mag. art. Peter Vang Petersen, begge Forhistorisk, Arkæologisk nstitut ved Københavns Universitet. Geokemiske undersøgelser udføres på Nationalmuseets Naturvidenskabelige Afdeling og Danmarks Geologiske Undersøgelse af stud. mag. Jens Jønsson. Zoologisk materiale bearbejdes af lektor Kim Aaris-Sørensen, Zoologisk Museum ved Københavns Universitet. Antropologisk bearbejdelse forestås af tandlæge Verner Alexandersen, mag. scient. Pia Bennike, dr. med. J. Balslev Jørgensen og mag. scient. Berit Sellevold, Antropologisk Laboratorium ved Københavns Universitet. Alle takkes for samarbejdet, de to arkæologer tillige for at have stillet arkæologiske resultater til min disposition. Herudover en særlig tak til Erik Brinch Petersen for hvert år at have organiseret de store udgravninger og til Peter Vang Petersen for mange gode diskussioner om tolkning af profiler. Lektor Nanna Noe-Nygaard, Geologisk nstitut ved Københavns Universitet og overinspektør J. Troels-Smith, Nationalmuseets naturvidenskabelige afdeling, takkes begge for grundig gennemgang af manuskriptet. Litteratur Albrethsen, S. E. & Petersen, E. B. 1976: Excavation of a Mesolithic Cemetery at Vedbæk, Denmark. Acta Archaeologica 47: Berglund, B. 1971: Littorina transgressions in Blekinge, South Sweden. A preliminary survey. Geol. For. Stockh. Forh. 93: Degerbøl, M. & Fredskild, B The Urus (Bos primigenius Bojanus) and Neolithic Domesticated Cattle (Boss taunts domesticus Linné) in Denmark. With a revision on Bosremains from the Kitchen Middens. Zoological and Palynological nvestigations. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Biol. Skr. 17, s. Digerfeldt, G. 1975: nvestigation of littorina transgressions in the ancient lagoon Barsebackmossen, Western Skåne. University of Lund. Department of Quaternary Geology. Report s. Eronen, M. 1974: The history of the Littorina Sea and associated holocene events. Comn. Phys.-Math. 44: Hansen, J. M. 1980: Læsøs Postglaciale udvikling i relation til den Fennoscandiske Randzone. Dansk geol. Foren., Arsskrift for 1979, Hibbert, F. A., Switsur, V. R. and West, R. G. 1971: Radiocarbon dating of Flandrian pollen zones at Red Moss, Lancashire. Proc. Roy. Soc. Lond. B. 177: versen, J. 1937: Undersøgelser af Litorinatransgressioner i Danmark. Meddr. dansk geol. Foren. 9: versen, J. 1941: Landnam i Danmarks Stenalder. Danm. Geol. Unders., rk s. Jessen, K. 1935: Archaeological Dating in the History of North Jutlands Vegetation. Acta Archaeologica. Vol. V. Fasc Jessen, K. 1938: Some west baltic pollen diagrams. Quartår Bd Jørgensen, S. 1954: A pollen analytical dating of Maglemose findsfromthe bog, Aamosen, Zealand. Danm. Geol. Unders., rk Mathiassen, T. 1946: En Boplads fra ældre Stenalder ved Vedbæk Boldbaner. Søllerødbogen 1946, Mertz, E. L. 1924: Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark. Danm. Geol. Unders., rk s. Morner, N.-A. 1969: The Late Quaternary history of the Kattegat Sea and the Swedish west coast. Sveriges geol. Unders. (C.) s. Nilsson, T. 1964: Standardpollendiagramme und C 14 -Datierungen aus dem Agerods mosse im mittleren Schonen. Lunds Univ. årsskr. N. F. 2, Bd. 59, Nr. 7: Petersen, P. V. 1977: Vedbæk Boldbaner endnu engang. Søllerødbogen 1977, Petersen, P. V. 1979: Atlantiske bopladsfund fra Nordøstsjælland og Skåne - Dateringsproblemer, (Upubliceret konferensspeciale), 105 s.

17 Dansk Geologisk Forening, Årsskrift for 1981 [1982] 107 Petersen, P. V. 1981: Stenalderbopladser under Vedbæk by. Søllerødbogen 1981, Tauber, H. 1971: Danske kulstof-14 dateringer af arkæologiske prøver. Årbøger Nord. Oldk. Hist. 1970: Troels-Smith, J. 1940: Stenalderbopladser og Strandlinier på Amager. Meddr. dansk geol. Foren. 9: Troels-Smith, J. 1942: Geologisk Datering af Dyrholm-fundet. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Arkåol.-Kunsthist. Skr. 1: Troels-Smith, J. 1967: The Ertebølle Culture and its background. Palaeohistoria 12: Welinder, S. 1972: The landscape development around the Ulamossen site and the Loddesborg gravefield. Medd. Lunds Univ. Hist. Museum : Populære artikler om resultater af undersøgelserne i Vedbæk findes i Søllerødbogen 1975, 1976, 1977, 1979 og 1981.

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, supplerende undersøgelser.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00

Trollesgave Øst. Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Trollesgave Øst Prøvegravningsrapport NÆM 2000:100 - RAS P.3750/00 Næstved Museum 2000 Prøvegravningsrapport for undersøgelsen af den sydlige bred af Holmegaards Mose, Trollesgave øst. Fensmark Sogn, Tybjerg

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

GILLELEJE KULTURHAVN GIM 3891

GILLELEJE KULTURHAVN GIM 3891 PRØVEUNDERSØGELSESBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESBERETNING v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Kulturhavn Gilleleje, der er et datterselskab af Gilleleje Brugsforening,

Læs mere

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr

Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk. KAM Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr Prøvegravningsberetning Ny P-plads Novo Nordisk KAM 2011-011 Årby sogn, Ars herred ( Holbæk ) Vestsjællands amt Sted nr. 03.01.10. 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Resume s. 3 Undersøgelsens forhistorie s. 3 Topografi

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil.

GIM 3543 Højbro Å. Beretning fra overvågning. Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. GIM 3543 Højbro Å Beretning fra overvågning Søren Skriver Tillisch, mag.art. Jeppe Boel Jepsen, cand. phil. Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Resume: Anlægsarbejdet omkring udvidelse af Højbro

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel.

Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. Et Litorinaprofîl ved Dybvad i Vendsyssel. At JoHS. IVERSEN. Medens man tidligere plejede at opfatte Litorinatransgressionen i Danmark som en Enhed, er den i nyeste Tid blevet opdelt i 3 4 Etaper: den

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning.

Litorinasænkningen ved Klintesø i pollenfloristisk Belysning. 232 Mindre Meddelelser. CITERET LITTERATUR 1) L. VON POST, 1903: En profil genom hogsta litorinavallen på sodra Gotland. Geol. Foren. Stockh. FOrh. 25. 1903. S. 339. K. 'KJELLMARK, 1903: En stenålderboplats

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.

FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport. FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031 Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard 2 1553 København V 14/10/2014 KNV00247-02-62 Kildevej KUAS j. nr. 2014-7.24.02/KNV-0031 Vedr: Arkæologisk undersøgelse forud for udstykning ved Havdrup Vest Museum

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Birkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen

Birkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen Birkedal Beretning over arkæologisk forundersøgelse forud for anlæg af overløbsbassiner i Allerød vest. Gennemført fra d. 6. til d. 19. maj 2011. NFHA2993 Birkedal, matr. 25b, Lynge By Lynge, 010308-085.

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472

Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU j.nr. 2472 Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord NMU j.nr. 2472 Jørgen Dencker Marinarkæologisk forundersøgelse Strandhuse, Kolding Fjord i forbindelse med etablering af spildevandsledning NMU

Læs mere

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse Af Stud. Mag Line Borre og Museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Over Holluf Holluf Fraugde Fraugde Arkæologisk

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

~,,~l~ ARKÆOLOGISK MUSEUM SØSATTERJET 5 KORSØR TLF.53-574235

~,,~l~ ARKÆOLOGISK MUSEUM SØSATTERJET 5 KORSØR TLF.53-574235 A SORØ AMTS MUSEUM ~,,~l~ ARKÆOLOGISK MUSEUM SØSATTERJET 5 KORSØR TLF.53-574235 Korsør, d. 13.6.1989 PRESSEMEDDELELSE: FUND AF HAVN FRA MIDDEI.ALDEREN VED SKÆLSKØR YDERFJORD. Nær mundingen af Skælskør

Læs mere

TROLD-AGER GIM UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

TROLD-AGER GIM UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Holbo Herreds Kulturhistoriske Centre 2006 Blistrup Sogn, Holbo Herred, Frederiksborg Amt (01.01.02) GIM j. nr. 3589 UDGRAVNINGSRAPPORT v. cand. phil.

Læs mere

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

899F Hulbæk, Mollerup. Hustomt og grave fra førromesk jernalder I alt 5 sider Ørum s., Sønderlyng h, Viborg a. matr. nr. 4a Mollerup.

899F Hulbæk, Mollerup. Hustomt og grave fra førromesk jernalder I alt 5 sider Ørum s., Sønderlyng h, Viborg a. matr. nr. 4a Mollerup. 899F Hulbæk, Mollerup. Hustomt og grave fra førromesk jernalder I alt 5 sider Ørum s., Sønderlyng h, Viborg a. matr. nr. 4a Mollerup Beretning Udgravningen var foranlediget af at lodsejeren, Tage Knudsen,

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42.

ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. ØFM 435 K15 ØFM435 Kerteminde Havn, Kerteminde sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.05. Sb.nr. 42. KUAS nr. -7.24.02/KTM-0001 Beretning for boreprøver samt efterfølgende forundersøgelse

Læs mere

Bygherrerapport. Moesgård Museum

Bygherrerapport. Moesgård Museum FHM4953 Rosbjerg Vest, Årslev Lyngby sogn, Hasle herred, Århus Kommune, Region Midt. Stednr. 15.03.04 Matrikelnr. 5b Lyngby By KUAS journalnr. 008-7.4.0/FHM-001 Bygherrerapport Resume: På et sydvendt,

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse DGF

Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse DGF Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse ERIK MAAGAARD JACOBSEN DGF Jacobsen, E. M.: Litorinatransgressioner i Trundholm mose, NV-Sjælland, en foreløbig undersøgelse.

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

Dendrokronologisk datering og proveniensbestemmelse af huset Christianshåb, bygningsnummer B-4, i Qasigiannguit, Grønland.

Dendrokronologisk datering og proveniensbestemmelse af huset Christianshåb, bygningsnummer B-4, i Qasigiannguit, Grønland. NATIONALMUSEETS NATURVIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER Dendrokronologisk datering og proveniensbestemmelse af huset Christianshåb, bygningsnummer B-4, i Qasigiannguit, Grønland. af Thomas Bartholin NNU rapport

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Fællesaftalestrækningen Lønstrup

Fællesaftalestrækningen Lønstrup Fællesaftalestrækningen Lønstrup Bilag til fællesaftale mellem staten og Hjørring Kommune om kystbeskyttelsen for perioden 2014-18 Foto: Hunderup Luftfoto, Hjørring. Lønstrup 2008 September 2013 Højbovej

Læs mere

PRIVATSAMLING FRA JYDEBJERGVEJ GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

PRIVATSAMLING FRA JYDEBJERGVEJ GIM REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard REGISTRERINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard Registreringens forhistorie Kjartan Langsted, Gilleleje Museum, afholdt maj 2012 et arrangement i

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling

Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Rørvigs landskabelige og historiske udvikling Projekt Isøre Havn og Ting - 1999 Rørvig Naturfredningsforening. Arkæologer fra Nationalmuseet, Vikingeskibs-museet og Odsherred Museum. Geologer fra Københavns

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

KTM348 Dræby Fed, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr

KTM348 Dræby Fed, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr KTM48 Dræby Fed, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.09. KUAS nr. 2009-7.24.02/KTM-0006 I forbindelse med opstilling af vindmøller ved Dræby Fed blev der fra d.. marts til d.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold

Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner DGF. Indledning. Prækvartære forhold Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner INGA SØRENSEN DGF Sørensen, I.: Brabranddalens geologiske udvikling og de resulterende grundvandsmagasiner. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

VHM Vellingshøj Bæk

VHM Vellingshøj Bæk VHM 715 Vellingshøj Bæk Hjørring Bjerge, Hjørring sogn, Vennebjerg herred, Hjørring Kommune Fund og Fortidsminder 165-91 VHM715F6: Arbejdsfoto. Udvidelse omkring tørvegrav. Arkæologisk forundersøgelse

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Strandbredder. En lang kystlinje

Strandbredder. En lang kystlinje Strandbredder Strandbredden er præget af et meget barsk miljø. Her er meget vind, salt og sol uden læ og skygge. Derfor har mange af strandbreddens planter udviklet særlige former for beskyttelse som vokslag,

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

DAGERØD GRUSGRAV MNS 50118

DAGERØD GRUSGRAV MNS 50118 PRØVEGRAVNINGSRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard FORUNDERSØGELSESRAPPORT v. mus. insp. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Dagerød Grusgrav ved Plejelt ønsker at udvide med i alt 21.000 m2 på

Læs mere

Jelling. Geobotaniske sonderinger efter vådbundsaflejringer omkring monumenterne. Projektnummer NNU J. Nr. A 8877 B

Jelling. Geobotaniske sonderinger efter vådbundsaflejringer omkring monumenterne. Projektnummer NNU J. Nr. A 8877 B Jelling Geobotaniske sonderinger efter vådbundsaflejringer omkring monumenterne Projektnummer 1097 1315 NNU J. Nr. A 8877 B Rapport over feltarbejde samt orienterende pollenanalyser udført af Charlie Christensen,

Læs mere

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009.

Liste over figurer. Fortidsmindedata Kulturarvsstyrelsen 2009; Kortdata GEUS 2000 og KMS 2009. Liste over figurer Figur Nr Type Beskrivelse 1 Kort Udbredelseskort over specialets A materiale 1a Kort udbredelseskort A materiale - Øvrige DK 1b Kort Udbredelseskort A materiale - Bornholm 2 Diagram

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97

UTM EUREF 89 X: ,26 / Y: ,97 Journal nr. Sogn Herred Amt HEM 3450 Birk Centerpark II Gjellerup. Hammerum. Ringkøbing. Sb. Nr. 72. UTM EUREF 89 X: 501541,26 / Y: 6220548,97 Beretning om udgravning af anlæg fra nyere tid. Undersøgt

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Kortbilag 8 Randers Fjord.

Kortbilag 8 Randers Fjord. Kortbilag 8 Randers Fjord. Indhold: Randers Fjord (Århus amt) Side 02 Side 1 af 5 Randers Fjord Istidslandskab, Gudenåen og havbund fra stenalderen Danmarks længste å, Gudenåen, har sit udspring i det

Læs mere

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af

Læs mere

Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt

Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak. Århus Bugt POUL E. NIELSEN OG LARS BEKSGAARD JENSEN Nielsen, P. E. og Jensen, L. B.: Maringeologiske undersøgelser på Mejl Flak, Århus Bugt. Dansk geol. Foren.,

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere