Rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for engelsk i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for engelsk i folkeskolen"

Transkript

1 Rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for engelsk i folkeskolen Januar 2006

2 0. Indholdsfortegnelse: 1. Udvalgets nedsættelse og udmøntningen af kommissoriet 2 2. Rammerne for en handlingsplan for engelsk i folkeskolen 4 3. Udvalgets hovedanbefalinger til en handlingsplan for engelsk i folkeskolen 6 4. Forslag til initiativer i forhold til mål, indhold og progression 7 5. Forslag til initiativer i forhold til metodevalg og materialer Forslag til initiativer i forhold til evalueringskultur og prøver Forslag til initiativer i forhold til folkeskolens øvrige fag Forslag til initiativer i forhold til lærerkompetencer Forslag til initiativer vedrørende videndeling, herunder formidling og nyttiggørelse af forskning 19 Bilag: Kommissorium og medlemmer 21 1

3 1. Udvalgets nedsættelse og udmøntningen af kommissoriet Det fremgår af regeringens debatoplæg til Globaliseringsrådet "Verdens bedste folkeskole - vision og strategi", at der skal udarbejdes en handlingsplan for engelsk i folkeskolen. Planen skal bidrage til at opfylde målsætningen om, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole, og at eleverne skal være blandt verdens bedste i engelsk. Derfor nedsatte regeringen et udvalg med en række eksperter, som blev bedt om at komme med anbefalinger til, hvordan dette bedst kan ske. Anbefalingerne skal indgå som et bidrag i regeringens videre arbejde med en handlingsplan for engelsk i folkeskolen. Udvalget blev nedsat i oktober måned 2005 og har fra 9. november 2005 til 4. januar 2006 haft i alt 7 møder, heraf 2 heldagsmøder. Oversigt over udvalgets medlemmer samt udvalgets kommissorium fremgår af bilag 1 til denne rapport. Udvalgets anbefalinger skal i henhold til kommissoriet tage udgangspunkt i initiativer, der omprioriterer ressourcerne med henblik på en mere målrettet indsats. Det har udvalget efter bedste evne bestræbt sig på. Anbefalingerne vil kunne iværksættes ved omprioriteringer i skolesektoren og på grundlag af forskellige eksisterende finanslovstiltag som f.eks. midler til oprettelse af videncentre. Udvalget er dog også af den opfattelse, at der vil være behov for yderligere ressourcer til skolesektoren, herunder især øgede initiativer omkring efteruddannelse, hvis visionen om at gøre den danske folkeskole til verdens bedste folkeskole skal realiseres. Udvalget har på meget kort tid skullet gennemgå en stor stofmængde. Alle udvalgets medlemmer har haft til opgave at skrive oplæg vedrørende deres områder baseret på forskningsresultater, evalueringer, analyser m.v. til internt brug i udvalget. Udvalget har på den baggrund valgt at afgive en relativt kortfattet rapport uden angivelse af kilder for dokumentationen af de fremlagte vurderinger og anbefalinger. Hovedanbefalingerne til en handlingsplan er sammenfattet i kapitel 3. Til grund for udvalgets anbefalinger ligger en opfattelse af, at et balanceret sprog- og læringssyn fører til de bedste læringsresultater. Ved et balanceret sprogsyn forstår udvalget en sprogopfattelse, hvor alle sider af elevernes kommunikative kompetence styrkes og medtænkes i den pædagogiske praksis, så eleverne udvikler en vidensbaseret parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer, som rummer en bestemt slags engelskfaglig udfordring. Disse udfordringer skal ikke på forhånd være givne og rutinemæssige, og de må ikke afspejles i bestemte fastlagte succeskriterier. En sådan kompetence opnås bedst ved i undervisningen at sikre en ligelig udvikling af de fire fundmentale færdigheder: tale- (både præsentation og samtale), lytte-, skrive- og læsefærdigheder i relation til både fluency, kommunikativ og kulturel hensigtsmæssighed, sproglig korrekthed, præcision og kompleksitet. Ved et balanceret læringssyn forstår udvalget en læringsopfattelse, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs læringsforudsætninger, og som baseres på en forståelse af vigtigheden af at udnytte de mange forskellige læringsmuligheder, som varierede organisationsformer, aktivitetstyper og undervisningsmaterialer kan skabe rammer for. Forslagene til nye tilrettelæggelsesformer skal være baseret på forsknings- og udviklingsarbejder, og de skal afspejle en kommunikativt forankret 2

4 tilgang, hvor progressionen både fastlægges i forhold til de beskrevne trinmål og understøttes af en løbende, formativ evalueringspraksis med inddragelse af eleverne. Udvalget anerkender klart, at brugen af udenlandske erfaringer er en god inspirationskilde, men implementeringen af nye tiltag skal også være baserede på danske forsøgs- og udviklingsarbejder samt aktionsforskning. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at det danske, og i den forbindelse til en vis grad også det skandinaviske, undervisnings- og dannelsessyn på nogle områder adskiller sig fra flere andre landes. Det drejer sig f.eks. om vægten på den mundtlige fremstilling samt aktiv medinddragelse af eleven i læringssituationen. Internationale undersøgelser fokuserer gennemgående på skriftlige færdigheder. Som det fremgår af rapportens anbefalinger, foreslår udvalget, at der fremover fokuseres mere på skriftligt engelsk, men udvalget vil samtidig gerne fastholde en fortsat høj prioritering også af mundtligt engelsk i undervisningen. En anden væsentlig baggrund for udvalgets anbefalinger er forståelsen af, hvilke kompetencer der knytter sig til sprogfagenes kernefaglighed. OECD har i en række publikationer opregnet nogle meget generelle nøglekompetencer (key competences), f.eks. det at kunne bidrage til at skabe et værdifuldt liv for sig selv og andre, og derudover en række kernekompetencer (core competences). Disse kernekompetencer stemmer i høj grad overens med de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) for folkeskolen, der blev formuleret i Faghæftet i engelsk er skrevet inden for rammerne af de fire CKF er, ligesom de senere udviklede trinmål har til formål konkret at udmønte målene inden for hvert af disse områder. Blandt de kernekompetencer, der er nærmere forbundne med sprogfagene, er: Kommunikationskompetence, der handler om at kunne anvende modersmål og fremmedsprog til dialog og formidling. I stigende grad er færdigheden i at anvende en lang række it- og kommunikationsværktøjer et vigtigt element i kommunikationskompetencen. Tekstkompetence (mundtlige og skriftlige), der omhandler evnen til at uddrage brugbar information af tekster af alle typer og til at bruge relevante redskaber til informationsindhentning, problemløsning og kritisk tænkning i alle fag. Det omfatter også æstetisk forståelse og respons. Kulturel kompetence dækker kompetence inden for de engelsksprogede kultur- og samfundsområder i bred forstand, og centralt står her interkulturel kompetence, der er kompetence i at forstå og agere i en verden med mange kulturer. Sproglæringskompetence, der handler om viden om sproglige systemer og strategier for sprogtilegnelse. 3

5 2. Rammerne for en handlingsplan for engelsk i folkeskolen Med globaliseringen har engelsk fået en anden status i det danske samfund. Denne nye status skal afspejles i uddannelsessystemet. Globalt set er engelsk det stærkeste fælles kommunikationssprog (lingua franca). Engelsk er danskeres væsentligste redskab til international kontakt og globalt engagement samt det vigtigste sprog til at informere om danske forhold og synspunkter internationalt. Engelsk er endvidere danskernes mest benyttede sprog til international samhandel. Engelsk er herudover fremherskende, når det gælder international vidensformidling, idet mange uddannelser og erhverv domineres af engelsksprogede tekster som f.eks. manualer og lærebøger. Endelig er engelsk også det vigtigste sprog i en dansk sammenhæng i oplevelsesøkonomien, både når det gælder turisme, og når det gælder adgang til underholdning, oplevelser båret af de nye medier som f.eks. satellit-tv, internet, computerspil, og chat. Derfor er engelsk, sammen med dansk, naturfag og matematik, udpeget til at være et af de fire grundfag, som skal give børn og unge de helt nødvendige kompetencer, for at de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked i en globaliseret verden. Det er også baggrunden for udvalgets nedsættelse, jævnfør kapitel 1. Det forhold, at engelsk er et grundfag, er endnu en faktor, der gør, at sproget har en anden status end de øvrige fremmedsprogsfag. Engelskfagets nye rolle skal fremover både dække engelsk som selvstændigt fag og engelsk som redskab eller kulturteknik for globaliseringen. Derfor skal grundfaget engelsk fremover tænkes anderledes ind i folkeskolen både med hensyn til indhold, metoder, materialer og evalueringskultur samt med hensyn til dets forhold til de øvrige fag. Det stiller i sagens natur også større krav til læreruddannelsen og den fremtidige videndeling inden for engelskfaget. Den omstændighed, at engelsk dækker syv år af grundskoleforløbet fra 3. til 9. klasse, og at engelsk målt i forhold til timetallet er folkeskolens 4. største fag (efter dansk, matematik og idræt) er også med til at understrege sprogets særstilling. Udvalget ser ingen konflikt mellem denne prioritering af engelsk og Bolognadeklarationens formuleringer vedrørende flersprogethed og målsætningen om, at alle europæere skal beherske to europæiske sprog ud over modersmålet. Et godt engelsk som første fremmedsprog kan være med til at bane vejen for det næste fremmedsprog, og sprogfag som fransk og tysk vil kunne finde inspiration i udvalgets anbefalinger. Fra erhvervslivets side stilles der stadig større krav om engelskkundskaber. Det gælder ikke kun inden for servicefagene, men også f.eks. i industriproduktionen, hvor det at kunne betjene en maskine ofte forudsætter, at man er i stand til at læse og forstå engelsksprogede betjeningsanvisninger. I andre mere krævende sammenhænge, f.eks. i danske virksomheder med engelsk som koncernsprog, er forventningen, at ansatte er i stand til ubesværet og uden tab af betydningsnuancer at kommunikere både mundtligt og skriftligt på engelsk inden for et fagområde og i sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at det engelsk, der undervises i allerede i folkeskolen, lægger en fornuftig basis for dette. Erfaringen både fra selve uddannelsessystemet og fra erhvervslivet er, at danskere generelt set er gode til f.eks. uformel samtalefærdighed, men på andre områder er de ikke så gode, som det kunne ønskes, f.eks. til skriftlig formidling og præcision i ordforrådet. Det er derfor nødvendigt at opprioritere engelsk som fag for at styrke 4

6 hidtil underprioriterede områder og dermed forbedre vores fremtidige muligheder i forhold til globaliseringen. Samtidig er situationen den, at der er meget stor variation i forskellige gruppers engelskkundskaber og i forskellige gruppers behov for engelsk. En opprioritering skal derfor ske med udgangspunkt i det faktum, at der er forskel på, hvad den enkelte skal bruge engelsk til. Nok har alle brug for at kunne engelsk, men det spænder fra, at nogle kan meget lidt engelsk og har begrænset brug for engelsk, hvorimod andre kan meget engelsk og har brug for at kunne endnu mere. Den tidligere begrænsede fokus på læsning og sprogstimulering har ikke givet eleverne de optimale læringsforudsætninger for at påbegynde undervisningen i et fremmedsprog. Med de senere års stigende fokus samt udsigten til en yderligere forstærket indsats i forhold til tidlig sprogstimulering og læsning skabes der på sigt også bedre vilkår for læringen i engelsk. Tilsvarende positiv virkning må det forøgede timetal i forbindelse med det sænkede starttidspunkt for engelsk med virkning fra august 2004 forventes at få, således at flere elever fremover kan nå længere i løbet af deres skolegang. En forbedret læring i engelsk vil tilsvarende skabe bedre vilkår for læringen i de øvrige sprogfag. Som alle øvrige fag i folkeskolen er engelsk på det faglige område også negativt påvirket af, at skemalagte timer i faget i perioder anvendes til f.eks. praktik, lejrture, prøver og temauger. Det er ikke mindst tilfældet i de ældste klasser. Dermed bliver der en stor forskel mellem de overordnede rammer, der udmeldes for antallet af skematimer til faget, og det antal timer, der reelt er til rådighed. Prioriteringen af engelsk i grundskolen følges fint op af, at engelsk med den ny gymnasiereform er blevet obligatorisk på mindst B-niveau og med skriftlige prøver i alle de gymnasiale uddannelser. Der vil dermed være øgede forventninger både til afgangsniveauet fra folkeskolen og fra gymnasiet, som det vil være rimeligt at følge op på med specifikke adgangskrav til videregående uddannelser inden for engelsk på seminarier og universiteter. I hensigten med gymnasiereformen er der efter udvalgets opfattelse taget højde for engelsks nye status i en dansk uddannelsesmæssig sammenhæng. Det er meningen, at engelsk her skal gå sammen med andre fag i sammenhængende studieretninger. Derved kan engelskundervisningen tones efter indholdet af de øvrige fag, så engelsk bidrager til formidlingen af et fagligt indhold ud over det alment kulturelle, sprogkundskabsmæssige og æstetiske indhold, som det stadig skal formidle. Engelsk er dermed ikke kun et dannelsesfag med egen, indre målsætning, men et redskab til viden om alt muligt andet end engelsk: et vindue mod verden og en adgangsbillet til globalt engagement. Denne forståelse af engelskfaget viser vejen for flere af de ændringer, udvalget foreslår indført allerede i folkeskolen. 5

7 3. Udvalgets hovedanbefalinger til en handlingsplan for engelsk i folkeskolen For at nå målsætningen om at få verdens bedste folkeskole, hvor danske elever over en bred kam er blandt de bedste i verden til at forstå, tale og skrive engelsk, er udvalgets anbefaling til regeringen at prioritere følgende fire ligeværdige indsatsområder: Professionalisering af lærerstaben gennem styrket grund- og efteruddannelse Udvikling af en undervisningspraksis, som er baseret på refleksion, teori og empiri, med baggrund i et balanceret sprog- og læringssyn Udvikling af en systematisk, forskningsbaseret evalueringskultur Sikring af systematisk videndeling. For at konkretisere disse indsatsområder har udvalget blandt flere anbefalinger udpeget ti ikke-prioriterede, konkrete hovedanbefalinger, som fremgår af oversigten i boks 3.1. Motiveringen for hver anbefaling findes i de enkelte kapitler i rapporten. Boks 3.1 Oversigt over ti konkrete hovedanbefalinger 1. Engelskundervisningen skal varetages af linjefagsuddannede engelsklærere med ajourført fagdidaktisk viden sikret gennem grund-, efter- og videreuddannelse 2. Der skal indføres adgangskrav til engelsk linjefag på læreruddannelsen enten i form af optagelsesprøve eller ved krav om, at engelsk er bestået på gymnasialt niveau med mindst karakteren 8 3. Praktikforløbet skal på skolerne sikres gennemført som et målrettet uddannelsesforløb 4. Der skal oprettes et fagdidaktisk videncenter for engelsk med ansvar for videndeling mellem CVUer, kommuner, skoler og den enkelte lærer samt det øvrige uddannelsessystem 5. Der skal være løbende evaluering, herunder måling af ordforråd, på flere klassetrin som supplement til den nationale test i 7. klasse 6. Der skal være større vægt på skriftlighed i undervisningen, og der skal i 9. klasse indføres en obligatorisk bunden afgangsprøve i skriftligt engelsk, som skal være helhedsorienteret og kommunikativ 7. Trinmålene skal revideres for at skabe en tydeligere progression, og faghæftets opbygning og metodik skal gennemgås 8. Der skal undervises på engelsk fra første dag 9. Der skal være øget brug af it og multimedier, og computeren skal for engelsk være, hvad lommeregneren er for matematikken 10. Der skal tilbydes specialundervisning i engelsk. Udvalget noterer sig, at anbefalingerne lægger sig tæt op ad anbefalingerne i EVAs evaluering af engelsk i grundskolen og i Fremtidens Uddannelser, som har mange gode anbefalinger til aktørerne i og omkring folkeskolen. Derfor bør regeringen også iværksætte initiativer for at sikre en implementering af disse anbefalinger. 6

8 4. Forslag til initiativer i forhold til mål, indhold og progression Erfaringerne viser, at der allerede ved starten af engelsk i 3. klasse er meget store forskelle i elevernes læringsforudsætninger, ligesom der er stor variation mellem klasser, skoler og regioner. Det er vigtigt, at der i fremtiden fokuseres ekstra på, at såvel de stærke som de mindre stærke elever skal blive bedre til engelsk. Med den eksisterende viden om læring og læreprocesser er det nødvendigt at tage udgangspunkt i elevernes forskellige læringsforudsætninger og livsverden. Det er ikke hensigtsmæssigt at anvende en traditionel mål-middel tænkning, såfremt der ønskes en forbedring af elevernes engelskkompetencer. Her er det nødvendigt at arbejde med differentieringstiltag inden for alle områder, dvs. med undersøgelse af læringsforudsætninger, rammefaktorer for undervisningen (herunder lærerens kompetence), mål, indhold, læreprocesser og evaluering. Formuleringen af de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder, beskrivelsen af engelsk i faghæftet og beskrivelsen af trinmål og slutmål i tilknytning hertil var første skridt i udviklingen af at styrke fagligheden i fagene. På baggrund af forskellige engelskundersøgelser og engelskfagets ændrede status som grundfag vurderer udvalget, at der nu er behov for en præcisering af trin- og slutmål for at fremme målopfyldelsen. Niveauet af de nuværende slutmål skal fastholdes. Det er af største betydning at få præciseret alle elementer i sprogtilegnelsen. En sådan revision kan med fordel tage udgangspunkt i anbefalingerne i boks 4.1. Boks 4.1 Hvordan skal de fremtidige trinmål og faghæfte udformes? Niveauet for de nuværende slutmål skal fastholdes Trinmål og faghæfte skal bedre end nu være et redskab, der kan støtte lærerne i arbejdet med progression og differentiering for hvert trin fra 3. klasse til 9. klasse Trinmål og faghæfte skal, hvor det er muligt, bygge på forskningsbaseret viden Trinmål og faghæfte skal være ensartede med hensyn til form, omfang og terminologi Trinmål og faghæfte skal udformes ud fra et balanceret sprog- og læringssyn. En revision af trinmål og faghæfte skal have for øje, at folkeskolen uddanner alle elever i engelsk, uanset hvor de fortsætter bagefter. Revisionen skal derfor overveje, hvordan man kan arbejde med differentiering, så det giver mening og relevans uden, at der skabes A- og B-hold af elever. Boks 4.2 Forslag til fokusområder i hver læringsrelevant periode Periode Klassetrin Fokusområde Begyndertrin klasse Play and Collect English Mellemtrin klasse Collect and Develop English Overbygning klasse Develop and Master English Forløbet med engelsk i folkeskolen er meget langt, og engelsk er allerede på nuværende tidspunkt folkeskolens fjerdestørste fag. Det dækker 7 år, hvor eleverne udvikler sig fra mindre børn i legealderen, hvor kroppen og konkret virksomhed er altafgørende, til næsten voksne sofistikerede aktører. Det kræver meget forskellige undervisningsmæssige tilgange at møde denne udfordring. Begynderperioden er velafprøvet og velbeskrevet i dansk sammenhæng, men det gælder i mindre grad de 7

9 senere perioder. Det er baggrunden for, at udvalget finder, at de nuværende tre perioder for engelsk i folkeskolen bør klargøres yderligere f.eks. ved at have særlige fokusområder for hver periode, og disse kunne tage deres udgangspunkt i boks 4.2. Trinmål og didaktiske anbefalinger bør klargøres inden for de tre perioder, ligesom der bør tænkes på progression og overgange mellem de tre perioder. Boks 4.3 Forslag til særlige fokusområder for udvikling af indholdet Der skal arbejdes med udvikling af en kommunikativ skriftlighed i forbindelse med bred genrebevidsthed Der skal arbejdes målrettet med at udvikle elevernes ordforråd, så de bliver i stand til at kommunikere præcist såvel om nære hverdagsemner som om faglige emner Der skal arbejdes hen imod at udvikle både en kommunikativ færdighed og en større sproglig præcision gennem en funktionel og kommunikativt orienteret tilgang. Derfor bør også særlige områder af engelskundervisningen støttes og udvikles ikke mindst i forhold til mellemtrinnet og overbygningen. Det kan f.eks. omfatte de områder, som fremgår af boks 4.3. Anbefalinger vedrørende mål, indhold og progression Trinmålene skal revideres for at skabe en tydeligere progression, og faghæftets opbygning og metodik skal gennemgås af et udvalg med fagdidaktisk ekspertise Der skal bevares et selvstændigt indholds- og dannelseselement i faget, så engelsk ikke får karakter af et rent redskabsfag Der skal arbejdes med sproglig opmærksomhed og sprogtilegnelse gennem hele forløbet, i samspil med arbejdet i dansk og de øvrige sprogfag. 8

10 5. Forslag til initiativer i forhold til metodevalg og materialer Undervisningen skal være varieret og differentieret og inddrage forskellige aktivitetsformer, elevroller og organisering for at sikre en balanceret udvikling af elevernes kompetencer på engelsk gennem arbejdet med ægte sproglige oplevelser. Ved variation forstås ikke blot skift i arbejdsformer i den enkelte time, men en variation over længere forløb med en vekselvirkning. Det kan f.eks. være mellem længerevarende projekter, der giver mulighed for fordybelse, og mindre opgaveforløb med fokus på at arbejde med mange forskellige indholdsaspekter og materialetyper. Undervisningens tilrettelæggelse skal ske i samspil med eleverne og skal så vidt muligt baseres på, at eleverne udvikler en viden om og forståelse af lærings- og kommunikationsprocesserne på et fremmedsprog. Ved at arbejde aktivt med forskellige læse-, lytte-, og ordlæringsprocesser får eleverne mulighed for at udvikle de nødvendige redskaber til at deltage aktivt i og tage ansvar for egen læring. Som nævnt tidligere forudsætter et balanceret sprog- og læringssyn, at der lægges vægt på at sammentænke og ligestille de 4 fundamentale færdigheder i undervisningen. Undervisningen i engelsk i folkeskolen har traditionelt betonet de mundtlige færdigheder, tale og lytte, og læsefærdigheden på bekostning af arbejdet med den skriftlige dimension. En styrkelse af skriftligheden vil skabe muligheder for også at fokusere mere målrettet på udviklingen af elevernes formelle sproglige viden og færdigheder, især den sproglige præcision og kompleksitet. Ved at arbejde med forskellige, kommunikativt baserede skriftlige genrer med udgangspunkt i varierede mundtlige og skriftlige input, f.eks. fra multimedierne, skabes en naturlig sammenhæng i det sproglige og indholdsmæssige arbejde. At undervisningen foregår på engelsk fra første dag er en forudsætning for, at eleverne opnår fortrolighed med sproget i alle dets funktioner og tryghed ved at begå sig på fremmedsproget. Klasseværelset bliver en engelsksproget verden, hvor der ikke sker et konstant sprogskift mellem dansk og engelsk. Eleverne oplever herigennem, at sproget er et ægte kommunikationsredskab til alle 4 færdigheder, og der skabes muligheder for en naturlig integration mellem det mundtlige og det skriftlige arbejde. Ved at basere undervisningen på engelsk skabes også lige læringsforudsætninger for alle elever, uanset deres viden om og færdigheder på dansk. Lærerne har brug for konkrete forslag og anvisninger på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges på nye måder. Forslagene til nye tilrettelæggelsesformer skal være forskningsbaserede og kan videreformidles til lærerne via prototyper. Der skal derfor udvikles eksempler og materialer til better practice. Det kan f.eks. ske i form af vejledninger, håndbøger, videooptagelser af undervisning med didaktisk refleksion, adgang på internettet til anbefalinger og konkrete forslag og løbende udvikling af prototyper på undervisningsmaterialer til alle perioder. Der bør i første omgang satses på mellemtrin og overbygning, hvor better practice er mindre veletableret end på begyndertrinnet. Computeren er med sine multimedier og netværksmuligheder sammen med læreren det suverænt vigtigste sproglæringsredskab, hvad enten der er tale om skriftlige eller mundtlige færdigheder, og hvad enten vægten ligger på præsentationsorienterede eller interaktionelle færdigheder. Computeren giver mulighed for samarbejde, differentiering, fordybelse og løbende evaluering. 9

11 Computeren skal være et centralt værktøj til at inddrage varieret, aktuelt og autentisk sprogligt input i undervisningen, både i relation til engelskfagets æstetiske og kulturelle mål, men også i forhold til fagets rolle som medspiller i det tværfaglige samarbejde. Computeren giver mulighed for at arbejde med forskellige, både skriftlige og mundtlige, udtryksformer. Hvis eleverne vejledes og støttes i at søge informationer om forskellige emner på engelsk, kan computeren blive et centralt redskab til opdatering og supplering af de eksisterende materialetyper i form af trykte og filmbaserede undervisningsmaterialer. Det at arbejde med og chat med andre elever i udlandet kan også skabe rum for ægte sproglige kommunikationsoplevelser og kan styrke fagets internationale dimension. Internettet og computerspillet med levende 3-D billeder, hifi-lyd og mulighed for kontakt med med- og modspillere i ind- og udland kan udvikles til et virtuelt læringsrum med stort potentiale. Der bør iværksættes løbende udvikling af undervisningsmaterialer i form af computerspil med relevant vidensindhold, da disse har appel til børn i alle aldre. Hvis spilkonceptet kombineres med relevante færdighedsudviklende udfordringer og relevant vidensindhold, kan det være et innovativt pædagogisk redskab, ikke kun til sprogindlæring, men til læring generelt. Ideelt set burde hver elev derfor have en multimediecomputer til rådighed i engelsktimerne, men som absolut minimum må det fra kommunal side sikres, at der til hver engelsktime er et tilstrækkeligt antal velfungerende computere med internetadgang og hovedtelefoner/højttalere til rådighed i klassen. Kommunerne må i det hele taget sikre, at engelskundervisningen foregår i tidssvarende fleksible læringsmiljøer, der udover at omfatte computere med internetadgang også bør omfatte f.eks. DVD og Interactive whiteboards. Boks 5.1 Forslag til særlige udviklingsområder for metoder og materialer Elevernes hverdag og den brug, de allerede gør af engelsk via forskellige medier, skal inddrages aktivt i undervisningen. Dette er særligt relevant på mellemtrinnet Computeren med lyd og levende billeder skal indtænkes aktivt i undervisningsforløb på alle klassetrin Der skal iværksættes udvikling af computerbaseret undervisningsmateriale, evt. i form af computerspil Der skal udvikles prototyper på materialer og lærerinstruktion vedrørende better practice. Det nødvendige fagdidaktiske udviklingsarbejde (se også boks 5.1) skal understøttes økonomisk og praktisk fra centralt hold, og såvel udviklingsarbejde som formidling kan fint koordineres fra det anbefalede fagdidaktiske videncenter for engelsk, som er omtalt i kapitel 9. Endelig bør der på alle trin tilbydes specialundervisning i engelsk til elever med særlige vanskeligheder i faget. Da faget involverer en lang række kompetencer, kan der være behov for støtte på mange områder. I mange tilfælde vil engelskfaget have disse områder til fælles med andre fag, hvor en elev også har brug for særlig støtte. For engelsks vedkommende vil det især være vekselvirkningen mellem engelsk og dansk, der vil kunne udnyttes. Om specialundervisningen ydes som led i engelsktimerne eller som led i f. eks. dansktimerne, kan i konkrete tilfælde bero på lokale omstændigheder og vurderinger. 10

12 Specialundervisningen bør koordineres med den almindelige undervisning og tilrettelægges på en sådan måde, at den indgår som en naturlig og ikkestigmatiserende del af læringsmiljøet. Trods den betydelige differentieringsadgang, der lægges op til med anbefalingerne i nærværende rapport, mener udvalget, at engelskklasserne bør have tilstrækkelig rummelighed og fleksibilitet til, at specialundervisningen normalt kan ske i klasserne med de eksisterende holddannelsesmuligheder. Det kan dog være nødvendigt at etablere særligt tilrettelagte og særligt praksisrelaterede forløb for elever med meget ringe motivation eller meget anderledes læringsforudsætninger. Anbefalinger vedrørende metodevalg og materialer Der skal være større vægt på skriftlighed i undervisningen Undervisning skal foregå på engelsk fra første dag Der skal være øget brug af it og multimedier, og computeren skal for engelsk være, hvad lommeregneren er for matematikken Specialundervisning i engelsk skal prioriteres ved mere brug af holddannelse Specialundervisningen i engelsk skal varetages af engelsklinjefagsuddannede lærere med særlig viden om specialpædagogik omfattende læsevanskeligheder. 11

13 6. Forslag til initiativer i forhold til evalueringskultur og prøver Alle elever skal fra skoleåret 2006/2007 ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægge obligatorisk prøve i engelsk. Hidtil har det været frivilligt. Den bundne prøve i engelsk vil blive mundtlig, og derudover kan skriftligt engelsk også udtrækkes som prøvefag. En sådan skriftlig prøve vil også blive obligatorisk. Fra skoleåret 2006/2007 påbegyndes de obligatoriske nationale test. Når testene er fuldt indfaset, vil der være test i engelsk i 7. klasse, som tilrettelægges efter trinmålene. Testene ledsages af fagspecifikke informationsmaterialer med konkrete anvisninger og eksempler på opfølgning på evaluering og test. Der skal være overensstemmelse mellem de foreslåede trinmål og de planlagte nationale test i engelsk. Læring foregår bedst i et miljø med samarbejde med kammerater og lærere, høje forventninger, hurtige tilbagemeldinger og et lavt trusselsniveau. Et sådant miljø kan kun etableres, såfremt eleverne har selvbestemmelse og viden om egen læring. Eleverne skal derfor i højere grad inddrages og forstå planlægningen, udførelsen og evalueringen af undervisningen. Det er vigtigt, at evalueringskulturen skabes gennem en formativ evaluering, hvor der også er fokus i feedbacken på læring og læringsprocesserne. Formativ evaluering er ikke blot et redskab til bedømmelse af elevens standpunkt, men et arbejdsredskab i undervisningen. Den er fremadrettet, fordi den bygger på inddragelse af eleverne, og den opfordrer eleverne til refleksion over såvel egen læring og progression som over undervisningen. Denne evalueringsform giver eleverne indsigt i, hvad de kan gøre for at forbedre deres læring og skaber rum for lærerens refleksion over sin egen praksis. Der er fokus på såvel den enkelte elevs videre læring som på forbedring af læringsmiljøet. Det vil sige, at fokus er på processen. I praksis anvendes ofte logbøger eller studiebøger/portfolio i forbindelse med formativ evaluering. Derfor skal der være løbende evaluering samt måling af ordforråd på flere klassetrin som supplement til den nationale test i 7. klasse. Til udvikling af evalueringsredskaber anbefaler udvalget aktiv deltagelse i internationale testmiljøer, f.eks. om The European Language Portfolio, da der ikke findes tilstrækkelig dansk ekspertise på området. På universiteter i Norge og Sverige findes der forskningsmiljøer, der arbejder med sprogprøver. Boks 6.1 Forslag til særlige fokusområder for udvikling af evalueringskultur Udvikling af en evalueringskultur baseret på kompetencer og med fokus på anvendelse af forskellige typer af formativ evaluering Højnelse af de faglige krav ledsaget af hurtig feedback, som giver eleverne en følelse af tryghed, og som opfattes som en lav trussel i læringssituationen. Det er vigtigt at synliggøre det balancerede sprog- og læringssyn ved, at afgangsprøven i skriftligt engelsk også gøres bunden ligesom den mundtlige afgangsprøve. Derudover skal det sikres, at den skriftlige prøve finder sted i et samspil med andre færdigheder og afspejler nogle af de kommunikative anvendelser, som skriftligheden naturligt har. I den traditionelle skriftlige prøve på engelsk i 10. klasse benyttes oftest 12

14 resuméopgaven eller essayformen, hvor eleverne anmodes om at skrive et kort resumé eller en argumenterende tekst på basis af en kort problemstilling. Denne opgaveform tester bestemte skriftlige færdigheder og ligner ikke mange af de anvendelser, som det skriftlige medie bruges til uden for klasseværelset. I autentisk kommunikation bruges det skriftlige produkt til mange forskellige funktioner i en række forskellige genrer, og de 4 færdigheder integreres i en kommunikativ helhed. Mundtlig interaktion følges ofte op af noter og skriftlige resumeer, der igen kan give anledning til en kommentar eller endnu en skriftlig redegørelse. Anbefalinger vedrørende evalueringskultur og prøver Der skal være løbende evaluering herunder måling af ordforråd, på flere klassetrin som supplement til den nationale test i 7. klasse Der skal indføres en obligatorisk og bunden afgangsprøve i skriftligt engelsk i form af helhedsorienterede, kommunikative opgavetyper Den obligatoriske og bundne afgangsprøve i mundtligt engelsk fastholdes Danmark skal deltage aktivt i udviklingen af The European Language Portfolio og samarbejde med internationale forskningsmiljøer f.eks. Norge om prøveudvikling. 13

15 7. Forslag til initiativer i forhold til folkeskolens øvrige fag Som nævnt under rammevilkårene, har engelsk en særlig status. Udover at være grundfag er engelsk også folkeskolens fjerdestørste fag. Det skal spænde både over engelsk som selvstændigt fag og engelsk som redskab eller kulturteknik for globaliseringen. Engelsk skal derfor fremover medtænkes anderledes i folkeskolen, dels i forhold til dansk og de andre sprogfag, dels i forhold til folkeskolens øvrige fag. Overordnet set lægges der både i danskundervisningen og fremmedsprogsundervisningen for lidt vægt på sproglig viden og bevidsthed. Blandt unge er der en udbredt opfattelse af, at indhold snarere end sproglig præcision er det vigtige. Udvalget ønsker på ingen måde at kvæle unges sproglige kreativitet og vovemod, for sådanne egenskaber er nødvendige, når man vil tilegne sig et sprog, men vil dog anbefale nogle initiativer, der sigter på en holdningsændring på dette område. Begrundelserne er, at det sproglige betyder meget for kommunikationen, og at manglende præcision ikke er ligegyldig. Udvalget anbefaler derfor, at sproglig viden og bevidsthed i fremtiden får et større fokus i alle sproglige fag. Herudover skal der trækkes en klar linje, en rød tråd, mellem dansk, engelsk og de øvrige fremmedsprog. Andre modersmål end dansk kan med fordel også bruges som ressource. Da dansk er fundamentet for de øvrige sprogfag, er det vigtigt at se på samspillet mellem dansk og andre sprogfag. Den sproglige viden og de sproglige færdigheder skal medtænkes mere bevidst i danskundervisningen, og denne viden og disse færdigheder skal bruges som udgangspunkt først for undervisningen i engelsk og efterfølgende for undervisningen i andre fremmedsprog, således som tidligere rapporter også har påpeget. Konkrete eksempler fremgår af boks 7.1 Boks 7.1 Konkrete eksempler på samspil mellem sprogfagene Fælles introduktion til sproglig viden og bevidsthed, som udbygges i løbet af skoletiden Etablering af et fælles sprog til at tale om sprog, herunder en fælles grammatisk terminologi, som anvendes i alle sprogfag, inklusiv dansk Fælles linje med hensyn til de mundtlige og skriftlige færdigheder, der sigtes på. Ved at etablere et tættere samspil mellem dansk og de andre sprogfag vil eleverne opbygge en basis, der med fordel kan udnyttes i alle disse discipliner. En sådan basis vil betyde, at eleverne ikke hver gang, de møder et nyt sprog, føler, at alt er nyt og anderledes. Som grundfag har dansk og engelsk i denne sammenhæng et særligt ansvar i relation til de øvrige sprogfag. Arbejdet med at etablere en sådan rød tråd er omfattende, og udvalget vil derfor anbefale iværksættelsen af udviklingsarbejder med fokus på denne røde tråd. Det er vigtigt, at sproglærerne samarbejder om at give eleverne mulighed for at opbygge de kernekompetencer, som sprogfagene er fælles om at have et særligt ansvar for (se kapitel 1). Ansvaret for at udvikle sådanne kompetencer kan ikke påhvile engelsk alene. Som redskabsfag for globaliseringen er det endelig vigtigt, at engelsk kommer ud af den isolation, der tidligere har præget faget. Faget skal i større grad integreres med 14

16 folkeskolens øvrige fag. Mulige initiativer er i denne sammenhæng mange. Faget kan inddrages ved udarbejdelse af projekter, f.eks. ved at elever i et vist omfang anvender engelsksproget baggrundsmateriale, herunder materiale fundet på internettet, og hvor det er relevant, kunne sproget anvendes ved afrapporteringen af (dele af) projektet. Et sådan samspil vil kunne øge antallet af autentiske sprogoplevelser, hvilket blev efterspurgt af mange elever i forbindelse med evalueringen af engelsk i folkeskolen. Engelsk kan herudover, hvor det forekommer naturligt, anvendes i discipliner som geografi og samfundsfag, hvor såvel engelsk som de to andre fag vil vinde ved et sådant samspil. Der er lignende muligheder i forbindelse med undervisningen i de kreative fag. Det skal selvfølgelig være et krav, at underviseren har kompetencer i de pågældende fag, altså f.eks. i engelsk og geografi. Anbefalinger vedrørende sammenhængen til folkeskolens øvrige fag Der skal udvikles fælles sproglig viden og bevidsthed blandt andet gennem anvendelse af en fælles sproglig beskrivelsesterminologi for alle sprogfag Engelsk skal samarbejde med andre sprogfag om udvikling af kernekompetencer Engelsk skal, hvor det er naturligt, anvendes som redskabsfag til formidling af andre fags indhold, og læreren skal have kompetencer i begge fag. 15

17 8. Forslag til initiativer i forhold til lærerkompetencer Den nuværende situation, hvor 95 procent af engelsklærerne i overbygningen har linjefagsuddannelse, er god, men ikke god nok. Det er meget problematisk, at 30 procent af lærerne på begyndertrinnet ikke har linjefagsuddannelse. Det betyder, at der ikke kan drages fuld fordel af den før omtalte viden om begynderperioden. Hvis undervisningen skal bygge på nyeste viden, er det nødvendigt, at alle lærere har den grundlæggende engelskfaglige og fagdidaktiske viden om engelskundervisning, og at denne viden løbende opdateres. Derfor skal det udelukkende være linjefagsuddannede lærere, der underviser i engelsk. Dermed sikres eleverne også den bedst mulige start på undervisningen i et nyt fag. Lærerne skal være gode til engelsk og i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere engelskundervisning på et teoretisk og reflekteret grundlag. De skal være i stand til at omsætte slut- og trinmål til årsplaner med præcise undervisningsmål, læringsmål og evalueringsformer. Anbefalinger vedrørende lærere som underviser i engelsk Engelskundervisning skal varetages af linjefagsuddannede engelsklærere med ajourført fagdidaktisk viden på alle klassetrin. 8.1 Grunduddannelsen En lærer med linjefaget engelsk skal ikke blot undervise i engelsk, men beherske engelsk på kvalificeret niveau, så vedkommende kan være en god og overbevisende rollemodel for eleverne. Formålet med linjefaget er at gøre de studerende gode til at undervise i engelsk. Derfor er det vigtigt, at de studerende er gode til engelsk, før de påbegynder linjefaget i engelsk, da linjefagets omfang på seminariet ikke giver mulighed for opbygning af basale engelskkundskaber. Udvalget anbefaler derfor, at der indføres et indgangsniveau til linjefag på læreruddannelsen, der som minimum skal være karakteren 8, uanset A eller B-niveau, i såvel mundtligt som skriftligt, eller at de studerende på anden vis kan dokumentere det nødvendige niveau eventuelt ved en adgangsprøve. Studerende, der ikke har det adgangsgivende niveau, skal tilbydes supplerende kurser, der leder frem mod det krævede indgangsniveau forud for påbegyndelsen af læreruddannelsen. Merit for linjefaget skal kun gives på baggrund af engelskfaglige forløb med fag- og almendidaktiske elementer. Engelsk skal som linjefag have et større omfang på grund af dets status som grundfag og kulturteknik, og som et af folkeskolens store fag, jævnfør tidligere. Da der er stor forskel på de tre perioder, begynderundervisning, mellemtrin og overbygning, skal de studerende tilbydes specialkompetencer inden for alle tre perioder. Derfor skal engelsk som linjefag have et omfang svarende til dansk og matematik. Konsekvensen heraf er, at antallet af linjefag, som den studerende skal gennemføre, skal reduceres. Det bør klargøres endnu tydeligere, at lærerens særlige kompetence er undervisning i engelsk, og det er derfor den fagdidaktiske refleksionskompetence, der er særlig vigtig. Engelsklærere skal være professionelle didaktikere med multifacetterede roller. Internationale erfaringer er centrale for engelskstuderende. Det anbefales derfor, at eventuelle udlandsophold omfatter praktik eller andre aktiviteter af relevans for læreruddannelsen. 16

18 Praktikken er en væsentlig del af læreruddannelsen hen mod professionel kompetence. Det skal derfor sikres, at praktikken forestås af linjefagsuddannede lærere med særlig praktiklærerkompetence. Derudover skal seminarielærernes rolle i praktikken styrkes også med hensyn til bedømmelse af de studerende. For at sikre, at linjefaget udvikler professionelle engelsklærere, er det nødvendigt, at de afsluttende eksamener har professionsrelevans. Eksamen og evaluering i linjefaget skal derfor være baseret på kompetencebeskrivelser og have et fagdidaktisk element som det centrale omdrejningspunkt. Professionaliteten, der er opbygget på læreruddannelsen, skal forankres og udbygges i skolen, og det er nødvendigt, at en ny lærer får støtte i den allerførste tid. Hvis denne støtte ikke tilbydes, er der fare for, at læreruddannelsens fokus på teori og skolens fokus på praksis ikke sammentænkes. Derfor skal der etableres mentorordninger for nye engelsklærere med relevante ressourcepersoner, jævnfør kap. 9. Anbefalinger vedrørende læreruddannelsen i engelsk Der skal indføres adgangskrav til engelsk linjefag i form af optagelsesprøve eller ved krav om, at gymnasiet er bestået med mindst karakteren 8 i skriftligt og mundtligt engelsk Praktikforløbet skal på skolerne sikres gennemført som et målrettet uddannelsesforløb eventuelt i form af eller kombineret med professionsrettet praktik i engelsktalende lande Linjefaget engelsk bør have samme omfang som de øvrige grundfag i folkeskolen. 8.2 Om efteruddannelsen af lærere og seminarielærere Der skal etableres en langsigtet efteruddannelsesplan for folkeskolens lærere, baseret på forbindelse mellem forskning, videncenter, kommunal konsulent og ressourcepersonen i engelsk på skolen. Lærernes efteruddannelse skal omfatte såvel opkvalificering på grundlæggende fagdidaktisk viden som ny faglig viden. Det er vigtigt, at efteruddannelsesstrategien sikrer fødekæden, dels i forhold til lærerstuderende og dels i forhold til etablering af karrieremuligheder som ressourcepersoner og kommunale konsulenter. DPUs omlægning muliggør ikke længere den hidtidige videreuddannelse for folkeskolelærere i skolefagene på denne institution. Fagdidaktisk opdatering gennem deltagelse i udviklingsarbejder og aktionsforskning skal inddrages som en mulighed i efteruddannelsen f.eks. gennem certificeringsprogrammer. Når undervisning er kernen i de studerendes kompetence, må kernekompetencen for seminarielærere være fagdidaktikken. Fagdidaktikken trives allerede godt på læreruddannelsen og på CVUerne generelt, men der er ikke umiddelbar adgang til videreudvikling efter omstruktureringen af DPU. For at fagdidaktikken løbende kan udvikle sig, bør denne del af fødekæden understøttes. Seminarielærere skal have fagdidaktisk kompetence samt løbende opkvalificering gennem efteruddannelse, videre studier, aktionsforskningsprogrammer og samarbejde med forskere. 17

19 I en tid, hvor sprogundervisning typisk forholder sig til en fælles europæisk standard, er det nødvendigt at inddrage international viden og internationale samarbejdsmuligheder i højere grad, end tilfældet er nu. Også de studerende, der senere vil komme til at arbejde internationalt og i mange tilfælde have hovedansvaret for skolernes internationale samarbejde, skal sikres disse muligheder gennem seminarielærernes kontakter. Seminarielærerne skal derfor have øget mulighed for internationalisering gennem f.eks. projekter, udvekslinger og konferencedeltagelse. Den nødvendige opkvalificering af lærerne og seminarielærerne skal baseres på såvel ret som pligt. Denne opkvalificering forudsætter tilførsel af øgede midler. Anbefalinger vedrørende efteruddannelse af lærere og seminarielærere Der skal etableres en efteruddannelsesplan for folkeskolens lærere, baseret på forbindelse mellem forskning, videncenter, kommunal konsulent og ressourceperson på skolen Planen skal omfatte såvel opkvalificering på grundlæggende fagdidaktisk viden som ny, teoretisk viden Efteruddannelsesstrategien skal medtænke læreres videreuddannelses- og karrieremuligheder Seminarielærernes samarbejde med forskere skal intensiveres Den internationale dimension i seminarielærernes kompetenceudvikling skal styrkes. 18

20 9. Forslag til initiativer vedrørende videndeling, herunder formidling og nyttiggørelse af forskning Megen ny viden når i dag ikke ud til lærerne. For at sikre, at undervisningen i folkeskolen bygger på den seneste forskning og for at sikre, at forskningen er opdateret med den seneste udvikling i folkeskolen, er det nødvendigt, at der fra centralt hold skabes rammer for en systematisk videndeling mellem forskningen, CVUerne, kommunerne, skolerne og lærerne samt med det øvrige uddannelsessystem. Udvalget foreslår derfor oprettelse af et fagdidaktisk videncenter for engelsk. De vigtigste opgaver for dette videncenter kan ses i boks 9.1. Det vil være nærliggende at koble dette videncenter i et netværk med såvel egentlige forskningsinstitutioner som andre videncentre, som arbejder med de øvrige grundfag eller sprogfag. Boks 9.1 De vigtigste opgaver for et fagdidaktisk videncenter for engelsk Fagdidaktisk forskning, herunder aktionsforskning Formidling af udenlandsk og indenlandsk forskning i fagdidaktik Udvikling af prototyper inden for undervisningsmaterialer Monitorering af den fagdidaktiske udvikling i skolesektoren Kompetenceudvikling for seminarielærerne og kommunale engelskkonsulenter Vejledning af seminarierne om uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse af lærere, kommunale engelskkonsulenter samt skolernes ressourcepersoner i engelsk Udvikling af demonstrationsfilm til efteruddannelsesbrug. Som supplement til efteruddannelsen er det hensigtsmæssigt at sikre en spredningseffekt via centrale ressourcepersoner i kommunerne. Der skal derfor omprioriteres til fordel for ansættelse og uddannelse af engelskkonsulenter i kommunerne. Konsulentens kerneopgave skal være at medvirke til opkvalificering af engelsklærerne. Dermed bliver konsulenten forbindelsesledet mellem forskning, læreruddannelse og praksis i skolen blandt andet gennem en løbende kontakt til videncentret for engelsk. Konsulentens opgaver skal udvikles yderligere, før tiltaget iværksættes, men nogle umiddelbare bud på opgaver fremgår af boks 9.2. Boks 9. 2 Eksempler på engelskkonsulentens opgaver Videreformidle dansk og udenlandsk forskning på området Medvirke til at designe og gennemføre aktionsforskning, udviklingsprojekter og evalueringer Analysere og fortolke resultater fra test og øvrige evalueringer Tilrettelægge lokal efteruddannelse, netværk og erfaringsudveksling Være bindeled til videncenter. Det er herudover nødvendigt med en ressourceperson i engelsk på hver skole. Denne person skal være fagligt opdateret og have ansvaret for engelskfaglige og fagdidaktiske initiativer og fungere som intern ressourceperson i forhold til skolens engelsklærere samt være kontakt til ressourcemuligheder eksternt, herunder 19

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014

Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Praktikinformation for 3. og 4. årgang 15. September 2014 Rammeplanen praktik 3. 4. årg. Rammeplan 2013/ 2014 3. årg. 43 20/10 Praktik 44 27/10 Praktik 45 3/11 Praktik 46 10/11 Praktik 47 17/11 Praktik

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Fremtidens naturfag i folkeskolen

Fremtidens naturfag i folkeskolen MONA 2006 1 109 Fremtidens naturfag i Undervisningsminister Bertel Haarder nedsatte pr. 1. november 2005 et udvalg med opgaven at udarbejde et oplæg til regeringens handlingsplan for naturfagene i. Udvalget

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse

Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse Bilag Kriterier for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser i den nye læreruddannelse 1. Overordnede kriterier for samtlige mål og CKF er Den faglige,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013

Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler. Foråret 2013 Præsentation af linjer i udskolingen på de fire nye folkeskoler Foråret 2013 Fælles for alle skolerne: Linjerne er et tilbud til alle elever. Linjerne har ingen faglige optagelseskrav. Linjernes undervisning

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2015/16 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 4: Styrkelsen af fremmedsprog samt indførelse af faget Håndværk og Design A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Engelsk Skoleåret 2016/17 Hovedformål Årsplanen for 10. Klasse i Engelsk tager udgangspunkt i Forenklede Fællesmål (Undervisningsministeriet). Eleverne skal arbejde med emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans. Sproget

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx Engelskfaget i stx udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning

Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rammer for kurser for undervisere ved brug af internettet som værktøj i fjernundervisning Rejselærerne i Sermersooq skitserer følgende behov: Støtte lærerrollen Viden om Landstingsforordning omkring folkeskolen

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring

Praksissamarbejde. Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar. Institut for Skole og Læring Praksissamarbejde Planlægningsmøde forår 2016 årgang 2014 Tirsdag den 19. januar Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Dagen i dag Velkommen Praksissamarbejde Planlægning af konkrete praksissamarbejder

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere