Rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for engelsk i folkeskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for engelsk i folkeskolen"

Transkript

1 Rapport fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for engelsk i folkeskolen Januar 2006

2 0. Indholdsfortegnelse: 1. Udvalgets nedsættelse og udmøntningen af kommissoriet 2 2. Rammerne for en handlingsplan for engelsk i folkeskolen 4 3. Udvalgets hovedanbefalinger til en handlingsplan for engelsk i folkeskolen 6 4. Forslag til initiativer i forhold til mål, indhold og progression 7 5. Forslag til initiativer i forhold til metodevalg og materialer Forslag til initiativer i forhold til evalueringskultur og prøver Forslag til initiativer i forhold til folkeskolens øvrige fag Forslag til initiativer i forhold til lærerkompetencer Forslag til initiativer vedrørende videndeling, herunder formidling og nyttiggørelse af forskning 19 Bilag: Kommissorium og medlemmer 21 1

3 1. Udvalgets nedsættelse og udmøntningen af kommissoriet Det fremgår af regeringens debatoplæg til Globaliseringsrådet "Verdens bedste folkeskole - vision og strategi", at der skal udarbejdes en handlingsplan for engelsk i folkeskolen. Planen skal bidrage til at opfylde målsætningen om, at Danmark skal have verdens bedste folkeskole, og at eleverne skal være blandt verdens bedste i engelsk. Derfor nedsatte regeringen et udvalg med en række eksperter, som blev bedt om at komme med anbefalinger til, hvordan dette bedst kan ske. Anbefalingerne skal indgå som et bidrag i regeringens videre arbejde med en handlingsplan for engelsk i folkeskolen. Udvalget blev nedsat i oktober måned 2005 og har fra 9. november 2005 til 4. januar 2006 haft i alt 7 møder, heraf 2 heldagsmøder. Oversigt over udvalgets medlemmer samt udvalgets kommissorium fremgår af bilag 1 til denne rapport. Udvalgets anbefalinger skal i henhold til kommissoriet tage udgangspunkt i initiativer, der omprioriterer ressourcerne med henblik på en mere målrettet indsats. Det har udvalget efter bedste evne bestræbt sig på. Anbefalingerne vil kunne iværksættes ved omprioriteringer i skolesektoren og på grundlag af forskellige eksisterende finanslovstiltag som f.eks. midler til oprettelse af videncentre. Udvalget er dog også af den opfattelse, at der vil være behov for yderligere ressourcer til skolesektoren, herunder især øgede initiativer omkring efteruddannelse, hvis visionen om at gøre den danske folkeskole til verdens bedste folkeskole skal realiseres. Udvalget har på meget kort tid skullet gennemgå en stor stofmængde. Alle udvalgets medlemmer har haft til opgave at skrive oplæg vedrørende deres områder baseret på forskningsresultater, evalueringer, analyser m.v. til internt brug i udvalget. Udvalget har på den baggrund valgt at afgive en relativt kortfattet rapport uden angivelse af kilder for dokumentationen af de fremlagte vurderinger og anbefalinger. Hovedanbefalingerne til en handlingsplan er sammenfattet i kapitel 3. Til grund for udvalgets anbefalinger ligger en opfattelse af, at et balanceret sprog- og læringssyn fører til de bedste læringsresultater. Ved et balanceret sprogsyn forstår udvalget en sprogopfattelse, hvor alle sider af elevernes kommunikative kompetence styrkes og medtænkes i den pædagogiske praksis, så eleverne udvikler en vidensbaseret parathed til at handle hensigtsmæssigt i situationer, som rummer en bestemt slags engelskfaglig udfordring. Disse udfordringer skal ikke på forhånd være givne og rutinemæssige, og de må ikke afspejles i bestemte fastlagte succeskriterier. En sådan kompetence opnås bedst ved i undervisningen at sikre en ligelig udvikling af de fire fundmentale færdigheder: tale- (både præsentation og samtale), lytte-, skrive- og læsefærdigheder i relation til både fluency, kommunikativ og kulturel hensigtsmæssighed, sproglig korrekthed, præcision og kompleksitet. Ved et balanceret læringssyn forstår udvalget en læringsopfattelse, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs læringsforudsætninger, og som baseres på en forståelse af vigtigheden af at udnytte de mange forskellige læringsmuligheder, som varierede organisationsformer, aktivitetstyper og undervisningsmaterialer kan skabe rammer for. Forslagene til nye tilrettelæggelsesformer skal være baseret på forsknings- og udviklingsarbejder, og de skal afspejle en kommunikativt forankret 2

4 tilgang, hvor progressionen både fastlægges i forhold til de beskrevne trinmål og understøttes af en løbende, formativ evalueringspraksis med inddragelse af eleverne. Udvalget anerkender klart, at brugen af udenlandske erfaringer er en god inspirationskilde, men implementeringen af nye tiltag skal også være baserede på danske forsøgs- og udviklingsarbejder samt aktionsforskning. Det skal ikke mindst ses i lyset af, at det danske, og i den forbindelse til en vis grad også det skandinaviske, undervisnings- og dannelsessyn på nogle områder adskiller sig fra flere andre landes. Det drejer sig f.eks. om vægten på den mundtlige fremstilling samt aktiv medinddragelse af eleven i læringssituationen. Internationale undersøgelser fokuserer gennemgående på skriftlige færdigheder. Som det fremgår af rapportens anbefalinger, foreslår udvalget, at der fremover fokuseres mere på skriftligt engelsk, men udvalget vil samtidig gerne fastholde en fortsat høj prioritering også af mundtligt engelsk i undervisningen. En anden væsentlig baggrund for udvalgets anbefalinger er forståelsen af, hvilke kompetencer der knytter sig til sprogfagenes kernefaglighed. OECD har i en række publikationer opregnet nogle meget generelle nøglekompetencer (key competences), f.eks. det at kunne bidrage til at skabe et værdifuldt liv for sig selv og andre, og derudover en række kernekompetencer (core competences). Disse kernekompetencer stemmer i høj grad overens med de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF er) for folkeskolen, der blev formuleret i Faghæftet i engelsk er skrevet inden for rammerne af de fire CKF er, ligesom de senere udviklede trinmål har til formål konkret at udmønte målene inden for hvert af disse områder. Blandt de kernekompetencer, der er nærmere forbundne med sprogfagene, er: Kommunikationskompetence, der handler om at kunne anvende modersmål og fremmedsprog til dialog og formidling. I stigende grad er færdigheden i at anvende en lang række it- og kommunikationsværktøjer et vigtigt element i kommunikationskompetencen. Tekstkompetence (mundtlige og skriftlige), der omhandler evnen til at uddrage brugbar information af tekster af alle typer og til at bruge relevante redskaber til informationsindhentning, problemløsning og kritisk tænkning i alle fag. Det omfatter også æstetisk forståelse og respons. Kulturel kompetence dækker kompetence inden for de engelsksprogede kultur- og samfundsområder i bred forstand, og centralt står her interkulturel kompetence, der er kompetence i at forstå og agere i en verden med mange kulturer. Sproglæringskompetence, der handler om viden om sproglige systemer og strategier for sprogtilegnelse. 3

5 2. Rammerne for en handlingsplan for engelsk i folkeskolen Med globaliseringen har engelsk fået en anden status i det danske samfund. Denne nye status skal afspejles i uddannelsessystemet. Globalt set er engelsk det stærkeste fælles kommunikationssprog (lingua franca). Engelsk er danskeres væsentligste redskab til international kontakt og globalt engagement samt det vigtigste sprog til at informere om danske forhold og synspunkter internationalt. Engelsk er endvidere danskernes mest benyttede sprog til international samhandel. Engelsk er herudover fremherskende, når det gælder international vidensformidling, idet mange uddannelser og erhverv domineres af engelsksprogede tekster som f.eks. manualer og lærebøger. Endelig er engelsk også det vigtigste sprog i en dansk sammenhæng i oplevelsesøkonomien, både når det gælder turisme, og når det gælder adgang til underholdning, oplevelser båret af de nye medier som f.eks. satellit-tv, internet, computerspil, og chat. Derfor er engelsk, sammen med dansk, naturfag og matematik, udpeget til at være et af de fire grundfag, som skal give børn og unge de helt nødvendige kompetencer, for at de kan klare sig på fremtidens arbejdsmarked i en globaliseret verden. Det er også baggrunden for udvalgets nedsættelse, jævnfør kapitel 1. Det forhold, at engelsk er et grundfag, er endnu en faktor, der gør, at sproget har en anden status end de øvrige fremmedsprogsfag. Engelskfagets nye rolle skal fremover både dække engelsk som selvstændigt fag og engelsk som redskab eller kulturteknik for globaliseringen. Derfor skal grundfaget engelsk fremover tænkes anderledes ind i folkeskolen både med hensyn til indhold, metoder, materialer og evalueringskultur samt med hensyn til dets forhold til de øvrige fag. Det stiller i sagens natur også større krav til læreruddannelsen og den fremtidige videndeling inden for engelskfaget. Den omstændighed, at engelsk dækker syv år af grundskoleforløbet fra 3. til 9. klasse, og at engelsk målt i forhold til timetallet er folkeskolens 4. største fag (efter dansk, matematik og idræt) er også med til at understrege sprogets særstilling. Udvalget ser ingen konflikt mellem denne prioritering af engelsk og Bolognadeklarationens formuleringer vedrørende flersprogethed og målsætningen om, at alle europæere skal beherske to europæiske sprog ud over modersmålet. Et godt engelsk som første fremmedsprog kan være med til at bane vejen for det næste fremmedsprog, og sprogfag som fransk og tysk vil kunne finde inspiration i udvalgets anbefalinger. Fra erhvervslivets side stilles der stadig større krav om engelskkundskaber. Det gælder ikke kun inden for servicefagene, men også f.eks. i industriproduktionen, hvor det at kunne betjene en maskine ofte forudsætter, at man er i stand til at læse og forstå engelsksprogede betjeningsanvisninger. I andre mere krævende sammenhænge, f.eks. i danske virksomheder med engelsk som koncernsprog, er forventningen, at ansatte er i stand til ubesværet og uden tab af betydningsnuancer at kommunikere både mundtligt og skriftligt på engelsk inden for et fagområde og i sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at det engelsk, der undervises i allerede i folkeskolen, lægger en fornuftig basis for dette. Erfaringen både fra selve uddannelsessystemet og fra erhvervslivet er, at danskere generelt set er gode til f.eks. uformel samtalefærdighed, men på andre områder er de ikke så gode, som det kunne ønskes, f.eks. til skriftlig formidling og præcision i ordforrådet. Det er derfor nødvendigt at opprioritere engelsk som fag for at styrke 4

6 hidtil underprioriterede områder og dermed forbedre vores fremtidige muligheder i forhold til globaliseringen. Samtidig er situationen den, at der er meget stor variation i forskellige gruppers engelskkundskaber og i forskellige gruppers behov for engelsk. En opprioritering skal derfor ske med udgangspunkt i det faktum, at der er forskel på, hvad den enkelte skal bruge engelsk til. Nok har alle brug for at kunne engelsk, men det spænder fra, at nogle kan meget lidt engelsk og har begrænset brug for engelsk, hvorimod andre kan meget engelsk og har brug for at kunne endnu mere. Den tidligere begrænsede fokus på læsning og sprogstimulering har ikke givet eleverne de optimale læringsforudsætninger for at påbegynde undervisningen i et fremmedsprog. Med de senere års stigende fokus samt udsigten til en yderligere forstærket indsats i forhold til tidlig sprogstimulering og læsning skabes der på sigt også bedre vilkår for læringen i engelsk. Tilsvarende positiv virkning må det forøgede timetal i forbindelse med det sænkede starttidspunkt for engelsk med virkning fra august 2004 forventes at få, således at flere elever fremover kan nå længere i løbet af deres skolegang. En forbedret læring i engelsk vil tilsvarende skabe bedre vilkår for læringen i de øvrige sprogfag. Som alle øvrige fag i folkeskolen er engelsk på det faglige område også negativt påvirket af, at skemalagte timer i faget i perioder anvendes til f.eks. praktik, lejrture, prøver og temauger. Det er ikke mindst tilfældet i de ældste klasser. Dermed bliver der en stor forskel mellem de overordnede rammer, der udmeldes for antallet af skematimer til faget, og det antal timer, der reelt er til rådighed. Prioriteringen af engelsk i grundskolen følges fint op af, at engelsk med den ny gymnasiereform er blevet obligatorisk på mindst B-niveau og med skriftlige prøver i alle de gymnasiale uddannelser. Der vil dermed være øgede forventninger både til afgangsniveauet fra folkeskolen og fra gymnasiet, som det vil være rimeligt at følge op på med specifikke adgangskrav til videregående uddannelser inden for engelsk på seminarier og universiteter. I hensigten med gymnasiereformen er der efter udvalgets opfattelse taget højde for engelsks nye status i en dansk uddannelsesmæssig sammenhæng. Det er meningen, at engelsk her skal gå sammen med andre fag i sammenhængende studieretninger. Derved kan engelskundervisningen tones efter indholdet af de øvrige fag, så engelsk bidrager til formidlingen af et fagligt indhold ud over det alment kulturelle, sprogkundskabsmæssige og æstetiske indhold, som det stadig skal formidle. Engelsk er dermed ikke kun et dannelsesfag med egen, indre målsætning, men et redskab til viden om alt muligt andet end engelsk: et vindue mod verden og en adgangsbillet til globalt engagement. Denne forståelse af engelskfaget viser vejen for flere af de ændringer, udvalget foreslår indført allerede i folkeskolen. 5

7 3. Udvalgets hovedanbefalinger til en handlingsplan for engelsk i folkeskolen For at nå målsætningen om at få verdens bedste folkeskole, hvor danske elever over en bred kam er blandt de bedste i verden til at forstå, tale og skrive engelsk, er udvalgets anbefaling til regeringen at prioritere følgende fire ligeværdige indsatsområder: Professionalisering af lærerstaben gennem styrket grund- og efteruddannelse Udvikling af en undervisningspraksis, som er baseret på refleksion, teori og empiri, med baggrund i et balanceret sprog- og læringssyn Udvikling af en systematisk, forskningsbaseret evalueringskultur Sikring af systematisk videndeling. For at konkretisere disse indsatsområder har udvalget blandt flere anbefalinger udpeget ti ikke-prioriterede, konkrete hovedanbefalinger, som fremgår af oversigten i boks 3.1. Motiveringen for hver anbefaling findes i de enkelte kapitler i rapporten. Boks 3.1 Oversigt over ti konkrete hovedanbefalinger 1. Engelskundervisningen skal varetages af linjefagsuddannede engelsklærere med ajourført fagdidaktisk viden sikret gennem grund-, efter- og videreuddannelse 2. Der skal indføres adgangskrav til engelsk linjefag på læreruddannelsen enten i form af optagelsesprøve eller ved krav om, at engelsk er bestået på gymnasialt niveau med mindst karakteren 8 3. Praktikforløbet skal på skolerne sikres gennemført som et målrettet uddannelsesforløb 4. Der skal oprettes et fagdidaktisk videncenter for engelsk med ansvar for videndeling mellem CVUer, kommuner, skoler og den enkelte lærer samt det øvrige uddannelsessystem 5. Der skal være løbende evaluering, herunder måling af ordforråd, på flere klassetrin som supplement til den nationale test i 7. klasse 6. Der skal være større vægt på skriftlighed i undervisningen, og der skal i 9. klasse indføres en obligatorisk bunden afgangsprøve i skriftligt engelsk, som skal være helhedsorienteret og kommunikativ 7. Trinmålene skal revideres for at skabe en tydeligere progression, og faghæftets opbygning og metodik skal gennemgås 8. Der skal undervises på engelsk fra første dag 9. Der skal være øget brug af it og multimedier, og computeren skal for engelsk være, hvad lommeregneren er for matematikken 10. Der skal tilbydes specialundervisning i engelsk. Udvalget noterer sig, at anbefalingerne lægger sig tæt op ad anbefalingerne i EVAs evaluering af engelsk i grundskolen og i Fremtidens Uddannelser, som har mange gode anbefalinger til aktørerne i og omkring folkeskolen. Derfor bør regeringen også iværksætte initiativer for at sikre en implementering af disse anbefalinger. 6

8 4. Forslag til initiativer i forhold til mål, indhold og progression Erfaringerne viser, at der allerede ved starten af engelsk i 3. klasse er meget store forskelle i elevernes læringsforudsætninger, ligesom der er stor variation mellem klasser, skoler og regioner. Det er vigtigt, at der i fremtiden fokuseres ekstra på, at såvel de stærke som de mindre stærke elever skal blive bedre til engelsk. Med den eksisterende viden om læring og læreprocesser er det nødvendigt at tage udgangspunkt i elevernes forskellige læringsforudsætninger og livsverden. Det er ikke hensigtsmæssigt at anvende en traditionel mål-middel tænkning, såfremt der ønskes en forbedring af elevernes engelskkompetencer. Her er det nødvendigt at arbejde med differentieringstiltag inden for alle områder, dvs. med undersøgelse af læringsforudsætninger, rammefaktorer for undervisningen (herunder lærerens kompetence), mål, indhold, læreprocesser og evaluering. Formuleringen af de fire centrale kundskabs- og færdighedsområder, beskrivelsen af engelsk i faghæftet og beskrivelsen af trinmål og slutmål i tilknytning hertil var første skridt i udviklingen af at styrke fagligheden i fagene. På baggrund af forskellige engelskundersøgelser og engelskfagets ændrede status som grundfag vurderer udvalget, at der nu er behov for en præcisering af trin- og slutmål for at fremme målopfyldelsen. Niveauet af de nuværende slutmål skal fastholdes. Det er af største betydning at få præciseret alle elementer i sprogtilegnelsen. En sådan revision kan med fordel tage udgangspunkt i anbefalingerne i boks 4.1. Boks 4.1 Hvordan skal de fremtidige trinmål og faghæfte udformes? Niveauet for de nuværende slutmål skal fastholdes Trinmål og faghæfte skal bedre end nu være et redskab, der kan støtte lærerne i arbejdet med progression og differentiering for hvert trin fra 3. klasse til 9. klasse Trinmål og faghæfte skal, hvor det er muligt, bygge på forskningsbaseret viden Trinmål og faghæfte skal være ensartede med hensyn til form, omfang og terminologi Trinmål og faghæfte skal udformes ud fra et balanceret sprog- og læringssyn. En revision af trinmål og faghæfte skal have for øje, at folkeskolen uddanner alle elever i engelsk, uanset hvor de fortsætter bagefter. Revisionen skal derfor overveje, hvordan man kan arbejde med differentiering, så det giver mening og relevans uden, at der skabes A- og B-hold af elever. Boks 4.2 Forslag til fokusområder i hver læringsrelevant periode Periode Klassetrin Fokusområde Begyndertrin klasse Play and Collect English Mellemtrin klasse Collect and Develop English Overbygning klasse Develop and Master English Forløbet med engelsk i folkeskolen er meget langt, og engelsk er allerede på nuværende tidspunkt folkeskolens fjerdestørste fag. Det dækker 7 år, hvor eleverne udvikler sig fra mindre børn i legealderen, hvor kroppen og konkret virksomhed er altafgørende, til næsten voksne sofistikerede aktører. Det kræver meget forskellige undervisningsmæssige tilgange at møde denne udfordring. Begynderperioden er velafprøvet og velbeskrevet i dansk sammenhæng, men det gælder i mindre grad de 7

9 senere perioder. Det er baggrunden for, at udvalget finder, at de nuværende tre perioder for engelsk i folkeskolen bør klargøres yderligere f.eks. ved at have særlige fokusområder for hver periode, og disse kunne tage deres udgangspunkt i boks 4.2. Trinmål og didaktiske anbefalinger bør klargøres inden for de tre perioder, ligesom der bør tænkes på progression og overgange mellem de tre perioder. Boks 4.3 Forslag til særlige fokusområder for udvikling af indholdet Der skal arbejdes med udvikling af en kommunikativ skriftlighed i forbindelse med bred genrebevidsthed Der skal arbejdes målrettet med at udvikle elevernes ordforråd, så de bliver i stand til at kommunikere præcist såvel om nære hverdagsemner som om faglige emner Der skal arbejdes hen imod at udvikle både en kommunikativ færdighed og en større sproglig præcision gennem en funktionel og kommunikativt orienteret tilgang. Derfor bør også særlige områder af engelskundervisningen støttes og udvikles ikke mindst i forhold til mellemtrinnet og overbygningen. Det kan f.eks. omfatte de områder, som fremgår af boks 4.3. Anbefalinger vedrørende mål, indhold og progression Trinmålene skal revideres for at skabe en tydeligere progression, og faghæftets opbygning og metodik skal gennemgås af et udvalg med fagdidaktisk ekspertise Der skal bevares et selvstændigt indholds- og dannelseselement i faget, så engelsk ikke får karakter af et rent redskabsfag Der skal arbejdes med sproglig opmærksomhed og sprogtilegnelse gennem hele forløbet, i samspil med arbejdet i dansk og de øvrige sprogfag. 8

10 5. Forslag til initiativer i forhold til metodevalg og materialer Undervisningen skal være varieret og differentieret og inddrage forskellige aktivitetsformer, elevroller og organisering for at sikre en balanceret udvikling af elevernes kompetencer på engelsk gennem arbejdet med ægte sproglige oplevelser. Ved variation forstås ikke blot skift i arbejdsformer i den enkelte time, men en variation over længere forløb med en vekselvirkning. Det kan f.eks. være mellem længerevarende projekter, der giver mulighed for fordybelse, og mindre opgaveforløb med fokus på at arbejde med mange forskellige indholdsaspekter og materialetyper. Undervisningens tilrettelæggelse skal ske i samspil med eleverne og skal så vidt muligt baseres på, at eleverne udvikler en viden om og forståelse af lærings- og kommunikationsprocesserne på et fremmedsprog. Ved at arbejde aktivt med forskellige læse-, lytte-, og ordlæringsprocesser får eleverne mulighed for at udvikle de nødvendige redskaber til at deltage aktivt i og tage ansvar for egen læring. Som nævnt tidligere forudsætter et balanceret sprog- og læringssyn, at der lægges vægt på at sammentænke og ligestille de 4 fundamentale færdigheder i undervisningen. Undervisningen i engelsk i folkeskolen har traditionelt betonet de mundtlige færdigheder, tale og lytte, og læsefærdigheden på bekostning af arbejdet med den skriftlige dimension. En styrkelse af skriftligheden vil skabe muligheder for også at fokusere mere målrettet på udviklingen af elevernes formelle sproglige viden og færdigheder, især den sproglige præcision og kompleksitet. Ved at arbejde med forskellige, kommunikativt baserede skriftlige genrer med udgangspunkt i varierede mundtlige og skriftlige input, f.eks. fra multimedierne, skabes en naturlig sammenhæng i det sproglige og indholdsmæssige arbejde. At undervisningen foregår på engelsk fra første dag er en forudsætning for, at eleverne opnår fortrolighed med sproget i alle dets funktioner og tryghed ved at begå sig på fremmedsproget. Klasseværelset bliver en engelsksproget verden, hvor der ikke sker et konstant sprogskift mellem dansk og engelsk. Eleverne oplever herigennem, at sproget er et ægte kommunikationsredskab til alle 4 færdigheder, og der skabes muligheder for en naturlig integration mellem det mundtlige og det skriftlige arbejde. Ved at basere undervisningen på engelsk skabes også lige læringsforudsætninger for alle elever, uanset deres viden om og færdigheder på dansk. Lærerne har brug for konkrete forslag og anvisninger på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges på nye måder. Forslagene til nye tilrettelæggelsesformer skal være forskningsbaserede og kan videreformidles til lærerne via prototyper. Der skal derfor udvikles eksempler og materialer til better practice. Det kan f.eks. ske i form af vejledninger, håndbøger, videooptagelser af undervisning med didaktisk refleksion, adgang på internettet til anbefalinger og konkrete forslag og løbende udvikling af prototyper på undervisningsmaterialer til alle perioder. Der bør i første omgang satses på mellemtrin og overbygning, hvor better practice er mindre veletableret end på begyndertrinnet. Computeren er med sine multimedier og netværksmuligheder sammen med læreren det suverænt vigtigste sproglæringsredskab, hvad enten der er tale om skriftlige eller mundtlige færdigheder, og hvad enten vægten ligger på præsentationsorienterede eller interaktionelle færdigheder. Computeren giver mulighed for samarbejde, differentiering, fordybelse og løbende evaluering. 9

11 Computeren skal være et centralt værktøj til at inddrage varieret, aktuelt og autentisk sprogligt input i undervisningen, både i relation til engelskfagets æstetiske og kulturelle mål, men også i forhold til fagets rolle som medspiller i det tværfaglige samarbejde. Computeren giver mulighed for at arbejde med forskellige, både skriftlige og mundtlige, udtryksformer. Hvis eleverne vejledes og støttes i at søge informationer om forskellige emner på engelsk, kan computeren blive et centralt redskab til opdatering og supplering af de eksisterende materialetyper i form af trykte og filmbaserede undervisningsmaterialer. Det at arbejde med og chat med andre elever i udlandet kan også skabe rum for ægte sproglige kommunikationsoplevelser og kan styrke fagets internationale dimension. Internettet og computerspillet med levende 3-D billeder, hifi-lyd og mulighed for kontakt med med- og modspillere i ind- og udland kan udvikles til et virtuelt læringsrum med stort potentiale. Der bør iværksættes løbende udvikling af undervisningsmaterialer i form af computerspil med relevant vidensindhold, da disse har appel til børn i alle aldre. Hvis spilkonceptet kombineres med relevante færdighedsudviklende udfordringer og relevant vidensindhold, kan det være et innovativt pædagogisk redskab, ikke kun til sprogindlæring, men til læring generelt. Ideelt set burde hver elev derfor have en multimediecomputer til rådighed i engelsktimerne, men som absolut minimum må det fra kommunal side sikres, at der til hver engelsktime er et tilstrækkeligt antal velfungerende computere med internetadgang og hovedtelefoner/højttalere til rådighed i klassen. Kommunerne må i det hele taget sikre, at engelskundervisningen foregår i tidssvarende fleksible læringsmiljøer, der udover at omfatte computere med internetadgang også bør omfatte f.eks. DVD og Interactive whiteboards. Boks 5.1 Forslag til særlige udviklingsområder for metoder og materialer Elevernes hverdag og den brug, de allerede gør af engelsk via forskellige medier, skal inddrages aktivt i undervisningen. Dette er særligt relevant på mellemtrinnet Computeren med lyd og levende billeder skal indtænkes aktivt i undervisningsforløb på alle klassetrin Der skal iværksættes udvikling af computerbaseret undervisningsmateriale, evt. i form af computerspil Der skal udvikles prototyper på materialer og lærerinstruktion vedrørende better practice. Det nødvendige fagdidaktiske udviklingsarbejde (se også boks 5.1) skal understøttes økonomisk og praktisk fra centralt hold, og såvel udviklingsarbejde som formidling kan fint koordineres fra det anbefalede fagdidaktiske videncenter for engelsk, som er omtalt i kapitel 9. Endelig bør der på alle trin tilbydes specialundervisning i engelsk til elever med særlige vanskeligheder i faget. Da faget involverer en lang række kompetencer, kan der være behov for støtte på mange områder. I mange tilfælde vil engelskfaget have disse områder til fælles med andre fag, hvor en elev også har brug for særlig støtte. For engelsks vedkommende vil det især være vekselvirkningen mellem engelsk og dansk, der vil kunne udnyttes. Om specialundervisningen ydes som led i engelsktimerne eller som led i f. eks. dansktimerne, kan i konkrete tilfælde bero på lokale omstændigheder og vurderinger. 10

12 Specialundervisningen bør koordineres med den almindelige undervisning og tilrettelægges på en sådan måde, at den indgår som en naturlig og ikkestigmatiserende del af læringsmiljøet. Trods den betydelige differentieringsadgang, der lægges op til med anbefalingerne i nærværende rapport, mener udvalget, at engelskklasserne bør have tilstrækkelig rummelighed og fleksibilitet til, at specialundervisningen normalt kan ske i klasserne med de eksisterende holddannelsesmuligheder. Det kan dog være nødvendigt at etablere særligt tilrettelagte og særligt praksisrelaterede forløb for elever med meget ringe motivation eller meget anderledes læringsforudsætninger. Anbefalinger vedrørende metodevalg og materialer Der skal være større vægt på skriftlighed i undervisningen Undervisning skal foregå på engelsk fra første dag Der skal være øget brug af it og multimedier, og computeren skal for engelsk være, hvad lommeregneren er for matematikken Specialundervisning i engelsk skal prioriteres ved mere brug af holddannelse Specialundervisningen i engelsk skal varetages af engelsklinjefagsuddannede lærere med særlig viden om specialpædagogik omfattende læsevanskeligheder. 11

13 6. Forslag til initiativer i forhold til evalueringskultur og prøver Alle elever skal fra skoleåret 2006/2007 ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægge obligatorisk prøve i engelsk. Hidtil har det været frivilligt. Den bundne prøve i engelsk vil blive mundtlig, og derudover kan skriftligt engelsk også udtrækkes som prøvefag. En sådan skriftlig prøve vil også blive obligatorisk. Fra skoleåret 2006/2007 påbegyndes de obligatoriske nationale test. Når testene er fuldt indfaset, vil der være test i engelsk i 7. klasse, som tilrettelægges efter trinmålene. Testene ledsages af fagspecifikke informationsmaterialer med konkrete anvisninger og eksempler på opfølgning på evaluering og test. Der skal være overensstemmelse mellem de foreslåede trinmål og de planlagte nationale test i engelsk. Læring foregår bedst i et miljø med samarbejde med kammerater og lærere, høje forventninger, hurtige tilbagemeldinger og et lavt trusselsniveau. Et sådant miljø kan kun etableres, såfremt eleverne har selvbestemmelse og viden om egen læring. Eleverne skal derfor i højere grad inddrages og forstå planlægningen, udførelsen og evalueringen af undervisningen. Det er vigtigt, at evalueringskulturen skabes gennem en formativ evaluering, hvor der også er fokus i feedbacken på læring og læringsprocesserne. Formativ evaluering er ikke blot et redskab til bedømmelse af elevens standpunkt, men et arbejdsredskab i undervisningen. Den er fremadrettet, fordi den bygger på inddragelse af eleverne, og den opfordrer eleverne til refleksion over såvel egen læring og progression som over undervisningen. Denne evalueringsform giver eleverne indsigt i, hvad de kan gøre for at forbedre deres læring og skaber rum for lærerens refleksion over sin egen praksis. Der er fokus på såvel den enkelte elevs videre læring som på forbedring af læringsmiljøet. Det vil sige, at fokus er på processen. I praksis anvendes ofte logbøger eller studiebøger/portfolio i forbindelse med formativ evaluering. Derfor skal der være løbende evaluering samt måling af ordforråd på flere klassetrin som supplement til den nationale test i 7. klasse. Til udvikling af evalueringsredskaber anbefaler udvalget aktiv deltagelse i internationale testmiljøer, f.eks. om The European Language Portfolio, da der ikke findes tilstrækkelig dansk ekspertise på området. På universiteter i Norge og Sverige findes der forskningsmiljøer, der arbejder med sprogprøver. Boks 6.1 Forslag til særlige fokusområder for udvikling af evalueringskultur Udvikling af en evalueringskultur baseret på kompetencer og med fokus på anvendelse af forskellige typer af formativ evaluering Højnelse af de faglige krav ledsaget af hurtig feedback, som giver eleverne en følelse af tryghed, og som opfattes som en lav trussel i læringssituationen. Det er vigtigt at synliggøre det balancerede sprog- og læringssyn ved, at afgangsprøven i skriftligt engelsk også gøres bunden ligesom den mundtlige afgangsprøve. Derudover skal det sikres, at den skriftlige prøve finder sted i et samspil med andre færdigheder og afspejler nogle af de kommunikative anvendelser, som skriftligheden naturligt har. I den traditionelle skriftlige prøve på engelsk i 10. klasse benyttes oftest 12

14 resuméopgaven eller essayformen, hvor eleverne anmodes om at skrive et kort resumé eller en argumenterende tekst på basis af en kort problemstilling. Denne opgaveform tester bestemte skriftlige færdigheder og ligner ikke mange af de anvendelser, som det skriftlige medie bruges til uden for klasseværelset. I autentisk kommunikation bruges det skriftlige produkt til mange forskellige funktioner i en række forskellige genrer, og de 4 færdigheder integreres i en kommunikativ helhed. Mundtlig interaktion følges ofte op af noter og skriftlige resumeer, der igen kan give anledning til en kommentar eller endnu en skriftlig redegørelse. Anbefalinger vedrørende evalueringskultur og prøver Der skal være løbende evaluering herunder måling af ordforråd, på flere klassetrin som supplement til den nationale test i 7. klasse Der skal indføres en obligatorisk og bunden afgangsprøve i skriftligt engelsk i form af helhedsorienterede, kommunikative opgavetyper Den obligatoriske og bundne afgangsprøve i mundtligt engelsk fastholdes Danmark skal deltage aktivt i udviklingen af The European Language Portfolio og samarbejde med internationale forskningsmiljøer f.eks. Norge om prøveudvikling. 13

15 7. Forslag til initiativer i forhold til folkeskolens øvrige fag Som nævnt under rammevilkårene, har engelsk en særlig status. Udover at være grundfag er engelsk også folkeskolens fjerdestørste fag. Det skal spænde både over engelsk som selvstændigt fag og engelsk som redskab eller kulturteknik for globaliseringen. Engelsk skal derfor fremover medtænkes anderledes i folkeskolen, dels i forhold til dansk og de andre sprogfag, dels i forhold til folkeskolens øvrige fag. Overordnet set lægges der både i danskundervisningen og fremmedsprogsundervisningen for lidt vægt på sproglig viden og bevidsthed. Blandt unge er der en udbredt opfattelse af, at indhold snarere end sproglig præcision er det vigtige. Udvalget ønsker på ingen måde at kvæle unges sproglige kreativitet og vovemod, for sådanne egenskaber er nødvendige, når man vil tilegne sig et sprog, men vil dog anbefale nogle initiativer, der sigter på en holdningsændring på dette område. Begrundelserne er, at det sproglige betyder meget for kommunikationen, og at manglende præcision ikke er ligegyldig. Udvalget anbefaler derfor, at sproglig viden og bevidsthed i fremtiden får et større fokus i alle sproglige fag. Herudover skal der trækkes en klar linje, en rød tråd, mellem dansk, engelsk og de øvrige fremmedsprog. Andre modersmål end dansk kan med fordel også bruges som ressource. Da dansk er fundamentet for de øvrige sprogfag, er det vigtigt at se på samspillet mellem dansk og andre sprogfag. Den sproglige viden og de sproglige færdigheder skal medtænkes mere bevidst i danskundervisningen, og denne viden og disse færdigheder skal bruges som udgangspunkt først for undervisningen i engelsk og efterfølgende for undervisningen i andre fremmedsprog, således som tidligere rapporter også har påpeget. Konkrete eksempler fremgår af boks 7.1 Boks 7.1 Konkrete eksempler på samspil mellem sprogfagene Fælles introduktion til sproglig viden og bevidsthed, som udbygges i løbet af skoletiden Etablering af et fælles sprog til at tale om sprog, herunder en fælles grammatisk terminologi, som anvendes i alle sprogfag, inklusiv dansk Fælles linje med hensyn til de mundtlige og skriftlige færdigheder, der sigtes på. Ved at etablere et tættere samspil mellem dansk og de andre sprogfag vil eleverne opbygge en basis, der med fordel kan udnyttes i alle disse discipliner. En sådan basis vil betyde, at eleverne ikke hver gang, de møder et nyt sprog, føler, at alt er nyt og anderledes. Som grundfag har dansk og engelsk i denne sammenhæng et særligt ansvar i relation til de øvrige sprogfag. Arbejdet med at etablere en sådan rød tråd er omfattende, og udvalget vil derfor anbefale iværksættelsen af udviklingsarbejder med fokus på denne røde tråd. Det er vigtigt, at sproglærerne samarbejder om at give eleverne mulighed for at opbygge de kernekompetencer, som sprogfagene er fælles om at have et særligt ansvar for (se kapitel 1). Ansvaret for at udvikle sådanne kompetencer kan ikke påhvile engelsk alene. Som redskabsfag for globaliseringen er det endelig vigtigt, at engelsk kommer ud af den isolation, der tidligere har præget faget. Faget skal i større grad integreres med 14

16 folkeskolens øvrige fag. Mulige initiativer er i denne sammenhæng mange. Faget kan inddrages ved udarbejdelse af projekter, f.eks. ved at elever i et vist omfang anvender engelsksproget baggrundsmateriale, herunder materiale fundet på internettet, og hvor det er relevant, kunne sproget anvendes ved afrapporteringen af (dele af) projektet. Et sådan samspil vil kunne øge antallet af autentiske sprogoplevelser, hvilket blev efterspurgt af mange elever i forbindelse med evalueringen af engelsk i folkeskolen. Engelsk kan herudover, hvor det forekommer naturligt, anvendes i discipliner som geografi og samfundsfag, hvor såvel engelsk som de to andre fag vil vinde ved et sådant samspil. Der er lignende muligheder i forbindelse med undervisningen i de kreative fag. Det skal selvfølgelig være et krav, at underviseren har kompetencer i de pågældende fag, altså f.eks. i engelsk og geografi. Anbefalinger vedrørende sammenhængen til folkeskolens øvrige fag Der skal udvikles fælles sproglig viden og bevidsthed blandt andet gennem anvendelse af en fælles sproglig beskrivelsesterminologi for alle sprogfag Engelsk skal samarbejde med andre sprogfag om udvikling af kernekompetencer Engelsk skal, hvor det er naturligt, anvendes som redskabsfag til formidling af andre fags indhold, og læreren skal have kompetencer i begge fag. 15

17 8. Forslag til initiativer i forhold til lærerkompetencer Den nuværende situation, hvor 95 procent af engelsklærerne i overbygningen har linjefagsuddannelse, er god, men ikke god nok. Det er meget problematisk, at 30 procent af lærerne på begyndertrinnet ikke har linjefagsuddannelse. Det betyder, at der ikke kan drages fuld fordel af den før omtalte viden om begynderperioden. Hvis undervisningen skal bygge på nyeste viden, er det nødvendigt, at alle lærere har den grundlæggende engelskfaglige og fagdidaktiske viden om engelskundervisning, og at denne viden løbende opdateres. Derfor skal det udelukkende være linjefagsuddannede lærere, der underviser i engelsk. Dermed sikres eleverne også den bedst mulige start på undervisningen i et nyt fag. Lærerne skal være gode til engelsk og i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere engelskundervisning på et teoretisk og reflekteret grundlag. De skal være i stand til at omsætte slut- og trinmål til årsplaner med præcise undervisningsmål, læringsmål og evalueringsformer. Anbefalinger vedrørende lærere som underviser i engelsk Engelskundervisning skal varetages af linjefagsuddannede engelsklærere med ajourført fagdidaktisk viden på alle klassetrin. 8.1 Grunduddannelsen En lærer med linjefaget engelsk skal ikke blot undervise i engelsk, men beherske engelsk på kvalificeret niveau, så vedkommende kan være en god og overbevisende rollemodel for eleverne. Formålet med linjefaget er at gøre de studerende gode til at undervise i engelsk. Derfor er det vigtigt, at de studerende er gode til engelsk, før de påbegynder linjefaget i engelsk, da linjefagets omfang på seminariet ikke giver mulighed for opbygning af basale engelskkundskaber. Udvalget anbefaler derfor, at der indføres et indgangsniveau til linjefag på læreruddannelsen, der som minimum skal være karakteren 8, uanset A eller B-niveau, i såvel mundtligt som skriftligt, eller at de studerende på anden vis kan dokumentere det nødvendige niveau eventuelt ved en adgangsprøve. Studerende, der ikke har det adgangsgivende niveau, skal tilbydes supplerende kurser, der leder frem mod det krævede indgangsniveau forud for påbegyndelsen af læreruddannelsen. Merit for linjefaget skal kun gives på baggrund af engelskfaglige forløb med fag- og almendidaktiske elementer. Engelsk skal som linjefag have et større omfang på grund af dets status som grundfag og kulturteknik, og som et af folkeskolens store fag, jævnfør tidligere. Da der er stor forskel på de tre perioder, begynderundervisning, mellemtrin og overbygning, skal de studerende tilbydes specialkompetencer inden for alle tre perioder. Derfor skal engelsk som linjefag have et omfang svarende til dansk og matematik. Konsekvensen heraf er, at antallet af linjefag, som den studerende skal gennemføre, skal reduceres. Det bør klargøres endnu tydeligere, at lærerens særlige kompetence er undervisning i engelsk, og det er derfor den fagdidaktiske refleksionskompetence, der er særlig vigtig. Engelsklærere skal være professionelle didaktikere med multifacetterede roller. Internationale erfaringer er centrale for engelskstuderende. Det anbefales derfor, at eventuelle udlandsophold omfatter praktik eller andre aktiviteter af relevans for læreruddannelsen. 16

18 Praktikken er en væsentlig del af læreruddannelsen hen mod professionel kompetence. Det skal derfor sikres, at praktikken forestås af linjefagsuddannede lærere med særlig praktiklærerkompetence. Derudover skal seminarielærernes rolle i praktikken styrkes også med hensyn til bedømmelse af de studerende. For at sikre, at linjefaget udvikler professionelle engelsklærere, er det nødvendigt, at de afsluttende eksamener har professionsrelevans. Eksamen og evaluering i linjefaget skal derfor være baseret på kompetencebeskrivelser og have et fagdidaktisk element som det centrale omdrejningspunkt. Professionaliteten, der er opbygget på læreruddannelsen, skal forankres og udbygges i skolen, og det er nødvendigt, at en ny lærer får støtte i den allerførste tid. Hvis denne støtte ikke tilbydes, er der fare for, at læreruddannelsens fokus på teori og skolens fokus på praksis ikke sammentænkes. Derfor skal der etableres mentorordninger for nye engelsklærere med relevante ressourcepersoner, jævnfør kap. 9. Anbefalinger vedrørende læreruddannelsen i engelsk Der skal indføres adgangskrav til engelsk linjefag i form af optagelsesprøve eller ved krav om, at gymnasiet er bestået med mindst karakteren 8 i skriftligt og mundtligt engelsk Praktikforløbet skal på skolerne sikres gennemført som et målrettet uddannelsesforløb eventuelt i form af eller kombineret med professionsrettet praktik i engelsktalende lande Linjefaget engelsk bør have samme omfang som de øvrige grundfag i folkeskolen. 8.2 Om efteruddannelsen af lærere og seminarielærere Der skal etableres en langsigtet efteruddannelsesplan for folkeskolens lærere, baseret på forbindelse mellem forskning, videncenter, kommunal konsulent og ressourcepersonen i engelsk på skolen. Lærernes efteruddannelse skal omfatte såvel opkvalificering på grundlæggende fagdidaktisk viden som ny faglig viden. Det er vigtigt, at efteruddannelsesstrategien sikrer fødekæden, dels i forhold til lærerstuderende og dels i forhold til etablering af karrieremuligheder som ressourcepersoner og kommunale konsulenter. DPUs omlægning muliggør ikke længere den hidtidige videreuddannelse for folkeskolelærere i skolefagene på denne institution. Fagdidaktisk opdatering gennem deltagelse i udviklingsarbejder og aktionsforskning skal inddrages som en mulighed i efteruddannelsen f.eks. gennem certificeringsprogrammer. Når undervisning er kernen i de studerendes kompetence, må kernekompetencen for seminarielærere være fagdidaktikken. Fagdidaktikken trives allerede godt på læreruddannelsen og på CVUerne generelt, men der er ikke umiddelbar adgang til videreudvikling efter omstruktureringen af DPU. For at fagdidaktikken løbende kan udvikle sig, bør denne del af fødekæden understøttes. Seminarielærere skal have fagdidaktisk kompetence samt løbende opkvalificering gennem efteruddannelse, videre studier, aktionsforskningsprogrammer og samarbejde med forskere. 17

19 I en tid, hvor sprogundervisning typisk forholder sig til en fælles europæisk standard, er det nødvendigt at inddrage international viden og internationale samarbejdsmuligheder i højere grad, end tilfældet er nu. Også de studerende, der senere vil komme til at arbejde internationalt og i mange tilfælde have hovedansvaret for skolernes internationale samarbejde, skal sikres disse muligheder gennem seminarielærernes kontakter. Seminarielærerne skal derfor have øget mulighed for internationalisering gennem f.eks. projekter, udvekslinger og konferencedeltagelse. Den nødvendige opkvalificering af lærerne og seminarielærerne skal baseres på såvel ret som pligt. Denne opkvalificering forudsætter tilførsel af øgede midler. Anbefalinger vedrørende efteruddannelse af lærere og seminarielærere Der skal etableres en efteruddannelsesplan for folkeskolens lærere, baseret på forbindelse mellem forskning, videncenter, kommunal konsulent og ressourceperson på skolen Planen skal omfatte såvel opkvalificering på grundlæggende fagdidaktisk viden som ny, teoretisk viden Efteruddannelsesstrategien skal medtænke læreres videreuddannelses- og karrieremuligheder Seminarielærernes samarbejde med forskere skal intensiveres Den internationale dimension i seminarielærernes kompetenceudvikling skal styrkes. 18

20 9. Forslag til initiativer vedrørende videndeling, herunder formidling og nyttiggørelse af forskning Megen ny viden når i dag ikke ud til lærerne. For at sikre, at undervisningen i folkeskolen bygger på den seneste forskning og for at sikre, at forskningen er opdateret med den seneste udvikling i folkeskolen, er det nødvendigt, at der fra centralt hold skabes rammer for en systematisk videndeling mellem forskningen, CVUerne, kommunerne, skolerne og lærerne samt med det øvrige uddannelsessystem. Udvalget foreslår derfor oprettelse af et fagdidaktisk videncenter for engelsk. De vigtigste opgaver for dette videncenter kan ses i boks 9.1. Det vil være nærliggende at koble dette videncenter i et netværk med såvel egentlige forskningsinstitutioner som andre videncentre, som arbejder med de øvrige grundfag eller sprogfag. Boks 9.1 De vigtigste opgaver for et fagdidaktisk videncenter for engelsk Fagdidaktisk forskning, herunder aktionsforskning Formidling af udenlandsk og indenlandsk forskning i fagdidaktik Udvikling af prototyper inden for undervisningsmaterialer Monitorering af den fagdidaktiske udvikling i skolesektoren Kompetenceudvikling for seminarielærerne og kommunale engelskkonsulenter Vejledning af seminarierne om uddannelse, efteruddannelse og videreuddannelse af lærere, kommunale engelskkonsulenter samt skolernes ressourcepersoner i engelsk Udvikling af demonstrationsfilm til efteruddannelsesbrug. Som supplement til efteruddannelsen er det hensigtsmæssigt at sikre en spredningseffekt via centrale ressourcepersoner i kommunerne. Der skal derfor omprioriteres til fordel for ansættelse og uddannelse af engelskkonsulenter i kommunerne. Konsulentens kerneopgave skal være at medvirke til opkvalificering af engelsklærerne. Dermed bliver konsulenten forbindelsesledet mellem forskning, læreruddannelse og praksis i skolen blandt andet gennem en løbende kontakt til videncentret for engelsk. Konsulentens opgaver skal udvikles yderligere, før tiltaget iværksættes, men nogle umiddelbare bud på opgaver fremgår af boks 9.2. Boks 9. 2 Eksempler på engelskkonsulentens opgaver Videreformidle dansk og udenlandsk forskning på området Medvirke til at designe og gennemføre aktionsforskning, udviklingsprojekter og evalueringer Analysere og fortolke resultater fra test og øvrige evalueringer Tilrettelægge lokal efteruddannelse, netværk og erfaringsudveksling Være bindeled til videncenter. Det er herudover nødvendigt med en ressourceperson i engelsk på hver skole. Denne person skal være fagligt opdateret og have ansvaret for engelskfaglige og fagdidaktiske initiativer og fungere som intern ressourceperson i forhold til skolens engelsklærere samt være kontakt til ressourcemuligheder eksternt, herunder 19

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Delpolitik for universitetspædagogik

Delpolitik for universitetspædagogik Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf Engelskfaget udvikler sig i disse år som konsekvens af sprogets stadig større udbredelse som lingua franca i den digitaliserede og globaliserede

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Bilag om Læreruddannelsen 1

Bilag om Læreruddannelsen 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om Læreruddannelsen 1 I. Opgør med enhedsprincippet

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Matematik (aldersspecialiseret)

Matematik (aldersspecialiseret) Studieordningsbestemmelser for Læreruddannelsen i Århus Matematik (aldersspecialiseret) Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU

Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Velkommen til Vejlederkursus 2014 IKV, SDU Vejlederfunktionen hvad tænker du? Hvad er den største udfordring/det svære ved at være vejleder? Hvad er det sjove/spændende ved at være vejleder? Skriv det

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Akademiske ordlister fra et sprogpolitisk perspektiv? Birgit Henriksen, Centerleder i CIP Og Anne Sofie Jakobsen, forskningsassistent i CIP

Læs mere

De videregående uddannelser Institut for læring

De videregående uddannelser Institut for læring De videregående uddannelser Institut for læring Baggrunden for videreuddannelserne Tager udgangspunkt i Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen Formålet er at forbinde teori og praksis

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland Historisk dokumenteret oversigt over sprog og undervisningssprog Lov/forordning Sprogfag Undervisningssprog 1905 11Grønlandsk 5 b: Uddannede

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf

Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf 1. Højreklik et sted i det grå 2. Rektormøde 2014 Status på engelsk og tysk stx/hf Hanne Kær Pedersen / Bente Hansen Vælg "Gitter og 3. Vælg "Vis hjælpelinjer på Side 1 1. Højreklik et sted i det grå 2.

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere