Bestillinger fra partierne. Spørgsmål/svar

Transkript

1 Bestillinger fra partierne Spørgsmål/svar

2 Indhold Nr. 1: Nedsættelse af dækningsafgiften... 3 Nr. 2: Nivågaard Malerisamling og tilskud... 4 Nr. 3: Konsekvenser af at sætte skatten op... 5 Nr. 4: Omprioriteringsbidrag og differentierede besparelser... 6 Nr. 5: Socialt udsatte i daginstitutioner... 7 Nr. 6: Forbedret personalenormering til socialt udsatte børn... 8 Nr. 7: Profilerings- og kvalitetspakke til de to udfordrede skoler... 8 Nr. 8: Socialøkonomisk virksomhed...13 Nr. 9: Ungdomsjob...14 Side 2 af 14

3 Nr. 1: Nedsættelse af dækningsafgiften Spørgsmål fra Det konservative Folkeparti Hvad vil det koste kommunen at få nedsat dækningsafgiften til henholdsvis 0,5 pct. og til 0,0 pct.? Dækningsafgiften er i dag på 9 promille. Sænkning af dækningsafgiften til 5 promille: Tabel 1: Indtægtstab ved sænkning af dækningsafgiften til 5 promille Mio. kr., 2017-priser Indtægtstab ved 5 promille 4,9 4,9 4,9 4,9 Indtægtstab, hvis der tildeles maksimal kompensation 1,2 2,5 2,5 3,7 Såfremt dækningsafgiften sænkes til 5 promille fra de nuværende 9 promille vil der mistes 4,9 mio. kr. i 2017 og samme beløb pr. år i de efterfølgende år. Indtægten fra dækningsafgiften er ikke fremskrevet i budgettet, da grundværdi grundlaget for forretningsejendomme har været stagnerende i de sidste år. Ved beregningen er der taget udgangspunkt i det aktuelle grundværdigrundlag, men da dette vedvarende korrigeres/ajourføres vil der kunne ske justeringer af beløbene vist ovenfor. Hvis Fredensborg Kommune ansøger og tildeles Fredensborg Kommune maksimal kompensation fra skattenedsættelses puljen 2017 vil kompensationen maksimalt kunne udgøre 75 pct. af indtægtstabet det første år, 50 pct. de næste to år og 25 pct. det fjerde og sidste år. Det er usikkert hvilken kompensation, der kan opnås, hvorfor den nederste linje i tabellen er en teoretisk antagelse om maksimal kompensation. Sænkning af dækningsafgiften til 0 promille: Indtægtstabet vil være 11,1 mio. kr. i 2017 og efterfølgende år, jf. forklaringen ovenfor. Tabel 2: Indtægtstab ved sænkning af dækningsafgiften til 0 promille Mio. kr., 2017-priser Indtægtstab ved 0 promille 11,1 11,1 11,1 11,1 Indtægtstab, hvis der tildeles maksimal kompensation. 2,8 5,6 5,6 8,3 Side 3 af 14

4 Nr. 2: Nivågaard Malerisamling og tilskud Spørgsmål fra Det konservative Folkeparti Hvad får Nivågaard Malerisamling i dag i tilskud fra vores kommune og hvad er museets reelle behov for at kunne opnå det fornødne statstilskud? Økonomi Nivaagaards Malerisamling får i 2016 et driftstilskud fra Fredensborg Kommune på kr. Der er afsat kr. i budgettet, men da kommunen kan løfte delvis moms af tilskud til bl.a. museer (ca. 5,3 pct.), kan der i 2016 udbetales kr. til Nivaagaards Malerisamling. Efter en beslutning i Kulturudvalget den bevilgedes et ekstra driftstilskud på kr., således at den samlede sum i 2016 blev på 2 mio. kr. Midlerne blev finansieret af de indefrosne midler fra 2014 Rammer for driftstilskud: Rammerne jf. Museumsloven betyder, at Nivaagaards Malerisamling kun er berettiget til sit statstilskud, såfremt museets ikke-statslige, heriblandt det kommunale driftstilskud, udgør mindst 2,0 mio. kr. Det er altså ikke en forudsætning, at alle de 2 mio. kr. kommer fra kommunen. Administrationen var i forbindelse med sagsfremstillingen i kontakt med Slots- og Kulturstyrelsen i forhold til Museumslovens bestemmelser om minimumstilskud. Slot- og Kulturstyrelsen har skriftligt bekræftet, at minimumstilskuddet på 2 mio. kr. ikke behøver at være et kommunalt tilskud alene, men godt kan være en kombination af flere ikkestatslige tilskud, dvs. både kommunale og fondstilskud, men anbefaler samtidig, at kommunen sikrer et stabilt økonomisk grundlag for museer. Såfremt tilskuddet på 2 mio. kr. alene skal sikres af kommunen, vil tilskuddet skulle forhøjes med kr. svarende til en reel merudgift for kommunen på kr. pga. ovenstående momsafløftning. (Se eventuelt sag behandlet i Kulturudvalget under Sager videresendt fra fagudvalget ). Side 4 af 14

5 Nr. 3: Konsekvenser af at sætte skatten op Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Hvad er konsekvensen af at sætte skatten op med et provenu svarende til ca. 10 mio. kr. pr. år, som vi kan forøge kassebeholdningen med i forhold til skattestop, service- og anlægsramme, og bliver vi modregnet i provenuet da kommunen tidligere har sat skatten ned? Hvis udskrivningsprocenten skal sættes op og give et merprovenu på ca. 10 mio. kr., vil skatten skulle hæves med 0,2 pct. til 25,50 pct. Dette vil alt andet lige give et merprovenu på 12,7 mio. kr., men da der i 2017 modtages et tilskud til tidligere skattenedsættelse på 1,8 mio. kr., som vil udgå, bliver den samlede effekt 10,9 mio. kr. i I vil merprovenuet være 12,7 mio.kr. Resultatet er vist i tabellen nedenfor, hvor det er det statsgaranterede udskrivningsgrundlag der er anvendt. Merindtægt ved skattestigning fra 25,3 pct. til 25,5 pct. Mio. kr., 2017-priser Provenu ved stigning til 25,5 pct. -12,7-12,7-12,7-12,7 Tab af tilskud (tilskud tidl. nedsættelse) 1, I alt (ekskl. sanktion) -10,9-12,7-12,7-12,7 Sanktion, modregning bloktilskud 9,6 6,4 6,4 3,2 I alt (Inkl. sanktion) -1,4-6,4-6,4-9,6 Oplysningerne om merprovenu forudsætter at der søges og opnås fuld tilladelse fra skattepuljen 2017 fra Social- og Indenrigsministeriet, som er på 200 mio. kr. Det vurderes ganske usikkert, om dette vil kunne opnås, og derfor er det angivet, hvor stor en sanktion kommunen vil kunne imødese. Hvorvidt der sker en sanktion eller ikke vil først kunne oplyses når samtlige kommuner har opgivet deres skatteprocent for Sanktionen er beregnet ud fra, at skatten hæves uden tilladelse og kommunen derfor vil blive modregnet individuelt 75 pct. af merprovenuet i 2017, 50 pct. de efterfølgende to år og 25 pct. i Hvis dette sker, vil merprovenuet blive på 1,4 mio.kr. i 2017 og 6,4 mio.kr. i og 9,6 mio.kr. i Side 5 af 14

6 Nr. 4: Omprioriteringsbidrag og differentierede besparelser Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Kan vi gennemføre differentierede besparelser inden for forskellige udgiftsområder, når vi pålægges at sende omprioriteringsbidraget på 1 pct. til staten (½ pct. på nogle områder og 1½ pct. på andre områder)? Regeringen introducerede omprioriteringsbidraget ifm. regeringsgrundlaget i juni Baggrunden var, at den offentlige sektor skulle bidrage til at frigøre ressourcer via effektiviseringer. Omprioriteringsbidraget udgjorde 1 pct. om året af det kommunale udgiftsloft (svarende til ca. 2,4 mia. kr. i 2016). Der er ikke begrænsninger på, hvilke områder der skal afholde besparelserne. Omprioriteringsbidraget gælder fortsat i 2017, dog således at de 2,2 mia. kr. af de samlede 2,4 mia. kr. i 2017 sendes retur til kommunerne til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder. Dvs. at de resterende 0,2 mia. kr. er kommunernes bidrag til omprioriteringsbidraget i 2017, som regeringen disponerer over med finansloven for Fra 2018 er omprioriteringsbidraget afskaffet. Det er byrådet, der udvælger de områder, hvor besparelser/effektiviseringer skal findes. Byrådet kan derfor godt differentiere mellem bevillingsområderne, således at nogle områder reduceres mere end andre. Det eneste som byrådet skal være opmærksom på er, at kommunerne under ét skal overholde den aftalte serviceramme. Dette skyldes, at 3 mia. kr. af kommunernes bloktilskud er betinget af samlet kommunal overholdelse af økonomiaftalen indgået med regeringen. Hvis kommunerne under ét ikke overholder aftalen udløses både en individuel sanktion overfor de kommuner, der overskrider servicerammen samt en kollektiv sanktion overfor alle kommuner. Side 6 af 14

7 Nr. 5: Socialt udsatte i daginstitutioner Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten I hvor mange af vores daginstitutioner udgør børn fra socialt udsatte familier mere end 20 pct. af den samlede børnegruppe, (jf. kriterierne for de socioøkonomiske omfordelinger)? Det er kun i den selvejende institution Nivågård Børnehave, hvor børn fra socialt udsatte familier udgør en højere andel end 20 pct., nemlig 21,2 pct. af den samlede børnegruppe. Den socioøkonomiske pulje for dagtilbud er hidtil, efter beslutning i Børne- og skoleudvalget den , blevet fordelt mellem institutioner, hvor børn fra socialt udsatte familier udgør en højere andel end 12 pct. af børnene. Tabel 1 Institution Normering Antal børn fra socialt Pct. udsatte familier Nivågård Børnehave ,2 Børnehusene Nivå ,5 Børnehusene Kokkedal ,3 Dyssegården ,1 Børnehusene Humlebæk ,0 Jellerød Børnegård ,8 Børnehusene ,7 Fredensborg Kastaniegården ,9 Bøgegården ,7 Smedebakken ,2 Side 7 af 14

8 Nr. 6: Forbedret personalenormering til socialt udsatte børn Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Hvis vi vil indføre en forbedret personalenormering på de nævnte institutioner i forhold til i dag, så vi gennem en målrettet pædagogisk indsats kan øge sandsynligheden for at børnene klarer sig bedre i livet hvor mange mio. kr. skal så overføres til disse institutioner? Der findes ikke normeringstal eller andet, der kan underbygge behovet for personalenormering til socialt udsatte børn, hvorfor det ikke er muligt at sætte beløb på, hvor meget der skal afsættes mere. Såfremt man vil opnå en bedre personalenormering på institutioner, hvor andelen af børn fra socialt udsatte familier er høj, kan det ske ved en omprioritering indenfor den samlede ramme for dagtilbud. I dag er der afsat en pulje på kr. 0,870 mio. kr. til fordeling efter socioøkonomisk kriterier. Puljen fordeles til institutioner, hvor børn fra socialt udsatte familier udgør en højere andel end 12 pct. Denne pulje kan med en omfordeling indenfor rammen for dagtilbud f.eks. øges med 1 mio. kr. til i alt 1,870 mio. kr. Omfordelingen kan ske ved at nedsætte ressourcetildelingen for alle børn med 312 kr. pr. år pr. enhed, jf. princippet om pengene følger barnet. Det vil betyde et lavere grundtilskud til alle børn også dem, som efterfølgende skal tildeles penge jf. socioøkonomisk beregning. En samlet pulje på 1,870 mio. kr. vil ved en ny socioøkonomisk beregning herefter resultere i, at den socioøkonomiske pulje vil blive fordelt til de institutioner, hvor børn fra socialt udsatte familier udgør en højere andel end 12 pct. jf. tabel 1 i spørgsmål 5. Det vil betyde at følgende institutioner vil blive tildelt pulje: Nivågård Børnehave på 0,055 mio. kr. Børnehusene Nivå på 1,059 mio. kr. Børnehusene Kokkedal på 0,758 mio. kr. En forbedret personalenormering til socialt udsatte børn, kan også opnås ved at tilføre området nye midler. Tilføres puljen til socialt udsatte fx 1 mio. kr. vil det være muligt at opkræve 25 % i forældreegenbetaling, så puljen hæves med i alt 1,25 mio. kr. Takststigningen i forældreegenbetalingen pr. enhed vil herefter blive ca. 100 kr. om året, svarende til ca. 8,50 kr. om måneden. Puljen til socialt udsatte vil da samlet set blive på 2,12 mio. kr., som med de nuværende kriterier vil blive fordelt som nedenfor: Nivågård Børnehave på 0,061 mio. kr. Børnehusene Nivå på 1,200 mio. kr. Børnehusene Kokkedal på 0,859 mio. kr. Side 8 af 14

9 Nr. 7: Profilerings- og kvalitetspakke til de to udfordrede skoler Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Hvad koster en profilerings- og kvalitetspakke til de to udfordrede skoler i kommunen (hhv. Nivå og Kokkedal skoler), hvor flest børn vælger henholdsvis privat - eller anden kommunal skole, og hvor der samtidigt går flest socialt udsatte børn? En profilerings- og kvalitetspakke kunne f.eks. indeholde følgende elementer: a. En kortere skoledag i 0. og 1. klasse med to-voksentime og en time tidligere i fritidshjem end i dag. b. Tilskud til kantinemad? kr. pr. år. c. Forsøg med sprogstimulering til tosprogede børn (tyrkisk og arabisk) d. Udvidede talenthold i udskolingen e. Ekstra undervisning til fagligt udfordrede børn i udskolingen Der skitseres 3 modeller (a, b og c), hvor den dyreste beløber sig til 3,4 mio. kroner årligt og den billigste til 0,7 mio. kroner årligt. a. En kortere skoledag i 0. og 1. klasse på Nivå Skole og Kokkedal Skole med to-voksentime og en time tidligere i fritidshjem end i dag. I Nivå Skoles 0. og 1. klasser vil der i skoleåret 16/17 være i alt 143 elever, mens der vil være 162 i Kokkedal Skole, altså i alt godt 300 børn. Skolernes udgift til undervisning vil være som i dag, da den time, eleverne skal gå mindre i skole, konverteres til undervisning med 2 voksne. Til gengæld er der udgifter til ekstra åbningstid i fritidshjemmene. Bruttoudgiften til en times ekstra åbent pr. dag pr. barn beløber sig til kroner eller kroner årligt for 300 børn. Ændringen i udgiften til fritidshjem giver mulighed for forhøjelse af forældrebetalingen, som udgør 30 % af udgiften. Kommunens udgift til den ekstra åbningstid vil i så fald blive kroner årligt. Forældrebetalingen kan fordeles på forskellige måder: Det har været kommunal praksis, at alle forældre i kommunen betaler samme takst for samme tilbud. Den øgede forældrebetaling vil i så fald blive 195 kroner pr. barn pr. år eller 16 kroner pr. måned for samtlige fritidshjemsforældre i kommunen. Skal den øgede udgift i stedet betales af forældre til børn i fritidshjemmene i Kokkedal og Nivå, bliver den øgede forældrebetaling 485 kroner pr. barn pr. år eller 40 kroner pr. måned. Endelig kan man vælge, at de forældre, der kan benytte den øgede åbningstid, skal betale den øgede forældrebetaling. Det vil i så fald blive 954 kroner årligt eller 80 kroner pr. måned pr. barn. Side 9 af 14

10 b. Tilskud til kantinemad kr. pr. år. I dag har Kokkedal Skole en velfungerende kantine, der serverer morgenmad, frokost og øvrig forplejning til skolens møder mv. Kantinen bruges desuden til undervisning i madkundskab, valgfag og temaundervisning. For en måltidspris på kroner løber det rundt med indkøb af råvarer, hvor 80 % er økologisk. Når man fratrækker de udgifter skolen alligevel skulle have haft til lærere, undervisningsmaterialer samt forplejning til bestyrelse, møder mv., udgør kantinen en ekstraudgift for skolen på ca kroner. På Nivå Skole har man ikke haft noget kantinetilbud i skoleåret 15/16. Skolen påtænker dog, pga. et meget stort forældreønske, at etablere en kantine på Nivå Nord og 2 dages kantinetilbud på Nivå Syd kroner pr. skole pr. år vil gøre det muligt at etablere et godt kantinetilbud på en skole. Dog skal man tage højde for, at Nivå Skole har to matrikler, og at man enten skal have to kantiner eller transport af mad fra den ene matrikel til den anden og et udsalg på matrikel nr. 2 (vurderet til kr.). Samlet udgift for kantine på to skoler: kroner. Hvis alle elever skal tilbydes mad, vil den samlede udgift være kroner årligt. c. Forsøg med sprogstimulering til tosprogede børn (tyrkisk og arabisk) I perioden blev der gennemført et forløb med sprogstimulering for udvalgte klassetrin på Nivå og Kokkedal Skoler. Indsatsen var målrettet tosprogede elever med hhv. tyrkisk og arabisk baggrund. Projektet gav mulighed for at afprøve forskellige tilgange og aktivering af elevernes modersmål i forbindelse med den sproglige udvikling i dansk. Erfaringerne fra projektet er, at det har stor betydning at arbejde med elevernes begrebsapparat indenfor faget. Det kan bruges i alle fag på alle klassetrin. Det har også vist sig, at fremfor at tage eleverne ud af klassen for at give dem særlig undervisning, fungerer det bedre at undervise hele klassen og/eller benytte holddeling. Forudsætningen for en vellykket indsats er, at de lærere, der står for sprogstimuleringen, har linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog. Mulig model: Sprogstimulering i 3 timer om ugen til én klasse bliver i alt 120 timer årligt svarende til ca kroner. På de to skoler er der i gennemsnit 5,5 klasser på en årgang, så 3 ugentlige timer pr. klasse bliver ca kroner for en årgang. Man kan så skalere indsatsen efter hvor mange klassetrin, man ønsker at sætte indsatsen ind på. Udgiften ved alle klasser fra klasse bliver således kroner. Det er naturligvis også muligt at koncentrere indsatsen i en kortere periode, f.eks. til børnehaveklassen de sidste 3 måneder op til de skal starte i 1. klasse, til 9. klasse i foråret op til afgangsprøver. Side 10 af 14

11 d. Udvidede talenthold i udskolingen Der er allerede oprettet en række talenthold for udskolingselever for hele kommunen typisk i størrelsesordenen 5-6 hold pr. skoleår med omkring 22 deltagere pr. hold. Derudover har flere skoler egne talenthold, f.eks. har Kokkedal Skole i skoleåret 15/16 et science-talenthold for klasse med titlen Misbrug af naturen til krigsførelse. Talentholdene er vigtige for skolernes profilering allerede i dag. Et talenthold koster typisk kroner pr. hold for lærere, eksterne parter, materialer, ekskursioner mv. e. Ekstra undervisning til fagligt udfordrede børn i udskolingen Der er på Børne- og Skoleudvalgets foranledning blevet indledt et samarbejde med True North omkring både kompetenceudvikling af lærere og afholdelse af et 4-ugers læringsakademi for elever i 7. klasse, der er i risiko for ikke at blive vurderet uddannelsesparat i 8. klasse. Forløbet afholdes i efteråret Læringsakademiet er i skoleåret 16/17 finansieret af puljen til kompetenceudvikling, og skolerne skal således selv dække evt. vikardækning for de lærere, der skal med på forløbet. Håbet er, at forløbet kan gentages de næste to skoleår, så det kan være et tilbud til elever i 7. klasse med store faglige udfordringer og at samtlige lærere i skolernes klasser deltager i lærertræningen. Der skal dog findes finansiering til dette, som beløber sig til kroner pr. år for kurserne/forløbet. Hertil kommer udgifter til vikardækning. Nivå og Kokkedal skoler sender på lige fod med de andre skoler elever med på læringsakademiet i september Ønsker man yderligere tiltag for de to skoler, kan det gøres på flere måder: 1. 3 timers eksamenstræning i efteråret for 9. klasser Pris kroner pr. skole. 2. Særligt fagligt fokus for 9. klasseelever med behov op mod afgangsprøver, f.eks. forløb januar-april med 2-3 ugentlige timer i 12 uger, i alt 30 timer. Pris kroner pr. hold til lærerløn. Med to hold på hver skole bliver udgiften kroner. 3. Valgfagsordning for 7., 8. eller 9. klasse for elever med særligt behov. Da der skal kunne arbejdes med mindre hold, svarer det til oprettelse af et ekstra valgfag på 60 timer på hver skole. Pris ca kroner pr. hold. 4. Ekstra timer til holdundervisning i f.eks. 8. og 9. klasse, hvor der lægges vægt på sprogstimulering. F.eks. 2 timer ugentlig pr. klasse, i alt 80 timer. Pris pr. klasse. For skolernes og 9. klasser kroner i alt. Side 11 af 14

12 Model 1: Udgift til 3 modeller for profileringspakke, opgjort i hele tusinder. Kategori Model A Årlig udgift (1000 kr.) A. En kortere skoledag B. Tilskud til kantinemad C. Forsøg med sprogstimulering til tosprogede børn (tyrkisk og arabisk) D. Udvidede talenthold i udskolingen E1. Ekstra undervisning til fagligt udfordrede børn i udskolingen E2. Ekstra undervisning til fagligt udfordrede børn i udskolingen Udgift i alt (1.000 kr.) 0. og 1. klasse med to-voksentime og en time tidligere i fritidshjem end i dag Tilskud til kantinedrift pr skole til matrikel 2 i Nivå Sprogstimulering 3 timer om ugen på to årgange på hver skole To ekstra talenthold for de to skoler (eller et for hver skole) inkl. materialer, ekskursioner mv. To ekstra timer ugentlig til holdundervisning i f.eks. 8. og 9. klasse med vægt på sprogstimulering Holdundervisning i 8. og 9. klasse, hvor der lægges vægt på sprogstimulering Model B og 1. klasse med en time tidligere i fritidshjem end i dag 3 dage om ugen 750 Tilskud til kantinedrift pr. skole 880 Sprogstimulering 3 timer om ugen på én årgang på hver skole 80 Et ekstra talenthold inkl. materialer, ekskursioner mv. 530 To ekstra timer i 20 uger til holdundervisning i f.eks. 8. og 9. klasse med vægt på sprogstimulering 530 Fagligt turbokursus for udvalgte elever i 9. kl. 30 timer i 12 uger. To hold på hver skole. Årlig Model C udgift (1000 kr.) og 1. klasse med en time tidligere i fritidshjem end i dag 2 dage om ugen Årlig udgift (1000 kr.) Ingen tilskud Sprogstimulering 2 timer om ugen på én årgang på hver skole 40 Ét kort talenthold for de to skoler 265 To ekstra timer i 10 uger til holdundervisning i f.eks. 8. og 9. klasse med vægt på sprogstimulering 80 Eksamenstræning for 9. klasser en dag Model A Model B Model C Side 12 af 14

13 Nr. 8: Socialøkonomisk virksomhed Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Kan kommunen give økonomisk tilskud og facilitere opstart af en socialøkonomisk virksomhed, der kan få kontanthjælpsmodtagere og flygtninge i job og gøre dem selvforsørgende? En socialøkonomisk virksomhed skal være uafhængig af den offentlige sektor. Det betyder, at kommunen ikke må drive en socialøkonomisk virksomhed, men kommunen kan spille en aktiv rolle i forbindelse med at tiltrække og kickstarte etableringen af socialøkonomiske virksomheder gennem følgende tiltag: Sætte den strategiske dagsorden for socialøkonomi og være ambassadør for den socialøkonomiske virksomhedsform Bakke op om forretnings- og partnerskabspotentialer ved at facilitere, at det lokale erhvervsliv, foreninger, ildsjæle og iværksættere mødes Benytte sig af kommunens eksisterende muligheder i forhold til indkøb, mentorordninger og andre støttemuligheder Understøtte grønt og socialt iværksætteri Styrke viden og samarbejde om at fremme socialøkonomi internt i kommunen. Kilde: Den enkelte socialøkonomiske virksomhed startes op af en iværksætter, der kan gå i dialog med kommunen. Dialogen skal handle om beliggenhed, lovgivning og målgrupper. Kommunen kan dog indgå samarbejdsaftale med en socialøkonomisk virksomhed med henblik på at henvise borgere, der vil kunne drage nytte af at arbejde i den socialøkonomiske virksomhed. Side 13 af 14

14 Nr. 9: Ungdomsjob Spørgsmål fra Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten Hvad koster det at fortsætte kommunens lommepengejobs, så unge får adgang til ungdomsjobs, hjælpes til at blive jobparate og sikres en aktivitet væk fra gade/kriminalitet. Fredensborg Kommune har i med puljemidler fra Udlændinge-, Integrationsog Boligministeriet arbejdet med et projekt vedrørende lommepengejob og fritidsjobvejledning for udsatte unge i Nivåhøj. Puljemidlerne til projektet udgjorde 840 t. kr. fordelt på to år. Projektet har haft god succes med at få lokale unge videre i ordinære fritidsjob, give dem praktiske kompetencer samt indsigt i forskellige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Derudover betragtes lommepengeprojekter generelt som en tryghedsskabende, hærværksreducerende og kriminalitetsforebyggende indsats, der også kan medvirke til at bryde den sociale arv. Erfaringen fra projektet i Nivåhøj er, at det er en tidskrævende opgave at arbejde med målgruppen, der ofte har udfordringer både socialt og personligt. For at lykkes med at klargøre den unge til på sigt at kunne varetage et fritidsjob, kræver det en forudgående håndholdt indsats, hvor en medarbejder superviserer den unge. Desuden er der behov for tid til koordinering af indsatsen og udvikling af samarbejdet med erhvervslivet. For at kunne fortsætte indsatsen efter puljemidlernes udløb ultimo 2016 og udbrede modellen til resten af kommunen, er der således brug for at ansætte en medarbejder til at varetage lommepengejob og fritidsjobvejledning. Indsatsen kan forankres i SSP og Opsøgende Team, således at lommepengejob og fritidsjobvejledning bliver en del af teamets opsøgende arbejde. Indsatsen vil kunne målrettes alle kommunens unge mellem 13 og 17 år, der kommer fra økonomisk og socialt vanskeligt stillede familier, hvor tilknytningen til arbejdsmarkedet er lav. Indsatsen vil foregå i samarbejde med kommunens to boligsociale helhedsplaner. Indsatsen vil bestå i: 1. Praktiske lommepengejob 2. Fritidsjobvejledning 3. Fastholdelse og mentorstøtte Desuden skal der afsættes midler til løn af de unge, der løfter lommepengejob, da lønnen er en stærk motivation for at få de unge engageret. Omkostninger Løn til fritidsjobvejleder/opsøgende medarbejder Pulje til lønmidler/lommepengejobs (ca. 25 unge) kr. pr. år kr. pr. år Side 14 af 14