Folkeskolernes valgfag skoleåret 2016/17

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolernes valgfag skoleåret 2016/17"

Transkript

1 Folkeskolernes valgfag skoleåret 2016/17 1) Vejledning kommunale valgfag 2) Aarupskolen: Mad i verden 3) Aarupskolen: Kroppen på toppen 4) Aarupskolen: Drama og musik 5) Aarupskolen: Innovation og iværksætteri 6) Aarupskolen: Teknikfag 7) Assensskolen: Geografi med rejse 8) Assensskolen: Dans 9) Assensskolen: Innovation 10) Assensskolen: Idræt 11) Assensskolen: Lego mindstorm 12) Ebberup Skole: Friluftsliv 13) Ebberup Skole: Musik 14) Ebberup Skole: Projekt 15) Glamsbjergskolen: Idræt 16) Glamsbjergskolen: Design 17) Glamsbjergskolen: Geografi med rejse 18) Glamsbjergskolen: Musical 19) Glamsbjergskolen: Science 20) Glamsbjergskolen: Innovation og iværksætteri 21) Haarby Skole: Idræt 22) Haarby Skole: Innovation og iværksætteri 23) Haarby Skole: Internationalt valgfag 24) Pilehaveskolen: Håndværk og design 25) Pilehaveskolen: Idræt/fodbold 26) Pilehaveskolen: Nørd 27) Tallerupskolen: Idræt 28) Tallerupskolen: Litteratur 29) Tallerupskolen: Madkundskab 30) Tallerupskolen: Fotoredigering og video 31) Tallerupskolen: Design 32) Tallerupskolen: Krea uden grænser 33) Tallerupskolen: Livsanskuelse 34) Tommerup Skole: Kost, motion, sundhed og trivsel 35) Tommerup Skole: Teenager but still beginner 36) Tommerup Skole: Working and living in Europe 37) Tommerup Skole: Madkundskab 38) Tommerup Skole: Håndværk og design 39) Tommerup Skole: Musik 40) Tommerup Skole: Billedkunst 41) Tommerup Skole: Holdsport 42) Vissenbjerg Skole: Drama 43) Vissenbjerg Skole: Musik 44) Vissenbjerg Skole: Spansk 45) Vissenbjerg Skole: Madkundskab 46) Vissenbjerg Skole: Håndværk og design, 1 47) Vissenbjerg Skole: Håndværk og design, 2 48) Vissenbjerg Skole: Filmkundskab 49) Vissenbjerg Skole: Science 50) Vissenbjerg Skole: Kodning 51) Vissenbjerg Skole: Innovation 52) Vestfyns Gymnasium: Samfundsfag og engelsk 53) Vestfyns Gymnasium: Naturvidenskab 54) Handelsgymnasiet Vestfyn: Innovation og iværksætteri

2 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge aftalen om et fagligt løft af folkeskolen kan kommunalbestyrelser godkende, at der tilbydes undervisning i valgfag, der ligger ud over valgfagene i valgfagsrækken, og som ikke nødvendigvis er praktisk eller kunstnerisk betonede fag. Dermed kan elever få fx valgfag som astronomi, metal/teknologiværksted og og udformning af hjemmesider. Kommunerne kan også tone valgfagene ud fra temaer som fx innovation og naturfag. 1 Der er som led i arbejdet med forenkling af Fælles Mål udarbejdet en skabelon for etablering af nye valgfag i kommunerne, som kommunerne skal følge ved indførelsen af nye valgfag. Skabelonen følger kravene til 1-årige valgfag i valgfagsrækken. 2 Skabelonen indeholder krav om formulering af formål, kompetenceområder, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål samt læseplan. Se bilag 1 for skabelon. Skrivevejledningen giver retningslinjer og inspiration til udfyldelse af skabelonen for kommunale valgfag. De nye valgfag godkendes af kommunalbestyrelsen. Skabelon Der skal formuleres et fagformål for valgfaget. Formålet skal adressere tre spørgsmål: Stk.1: Hvad skal eleverne lære i faget hvilke kompetencer, færdigheder og viden skal eleven opnå. Stk. 2: Hvordan skal eleverne opnå de givne kompetencer, færdigheder og viden hvilken arbejdsmåde eller metode skal eleven stifte bekendtskab med. 1 Kommunerne kan endvidere vælge at udbyde 10. klasses fag ( 19d, stk. 4, nr ) som valgfag i udskolingen. Dette sker efter de gældende Fælles Mål Dette gælder for: Metal/motorværksted, byggeværksted, teknologiværksted, serviceværksted, produktudvikling og formgivning, iværksætter, sundhed og sociale forhold samt teknologi og kommunikation. 2 Der er følgende 1-årige valgfag i valgfagsrækken: Spansk, billedkunst, medier, filmkundskab, drama, musik, almindelige indvandrersprog og arbejdskendskab. Håndværk og design samt madkundskab er 2-årige valgfag. Tysk og fransk som 3. fremmedsprog er 3-årige valgfag. 1

3 Stk. 3: Hvorfor skal eleverne opnå de givne kompetencer, færdigheder og viden hvilken overordnet ramme skal faget ses i. et formuleres, så det er i tråd med læringsmålstænkningen i de nye Fælles Mål. et skal beskrive, hvad valgfaget skal lede frem mod, at eleven kan - ikke undervisningens indhold. Boks 1: i valgfaget drama Eleverne skal i faget drama udvikle kompetencer og lyst til at bruge drama som udtryksmiddel. Eleverne skal fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Stk. 2. Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Stk. 3. I drama skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Læringsmål De nye Fælles Mål skal formuleres som mål for elevernes læring. Dette skal skabe større sammenhæng mellem mål for elevens læring og lærerens undervisning og styrke elevernes læringsudbytte. Rammen for Fælles Mål er Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. 3 Kvalifikationsrammen skelner mellem viden, færdigheder og kompetencer: Viden omfatter faktuel viden, teoretisk og begrebslig viden, procedure- eller principviden og praksisviden Færdigheder omfatter brug af tilegnet viden og knowhow til udførelse af opgaver og opgaveløsning Kompetencer omfatter brug af viden og færdigheder (personligt, socialt og metodisk), herunder kompetencen til at kunne reflektere over viden og færdigheder Kompetencer udvikles gennem viden, færdigheder samt holdninger og værdier i et gensidigt og vekselvirkende samspil. Eleverne viser kompetence i konkrete læringssituationer ved at bruge viden og færdigheder til at løse opgaver og reflektere over opgaveløsningen. Kompetencen brydes derfor ned i et antal underliggende færdigheds- og vidensområder, som er mål for, hvad eleven skal kunne (færdighedsmål), og hvad eleven skal vide (vidensmål) for at opnå kompetencen. Der skal for et kommunalt valgfag formuleres kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne efter et år. Kompetencemålene skal herefter brydes ned i underliggende færdigheds- og vidensmål. Læs mere om kompetencemål og færdigheds- og vidensmål nedenfor. 3 Den europæiske kvalifikationsramme for livslang læring (EQF) muliggør sammenligning af danske og udenlandske kvalifikationer. Danmark har knyttet det nationale kvalifikationssystem til EQF gennem Den danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring. 2

4 Boks 2: Udsnit af kompetencemål og færdigheds- og vidensmål i valgfaget musik Kompetence Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål område Musik udøvelse udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre udtrykke sig i en selvvalgt genre Sang om vokale udtryksformer deltage i sammenspil Spil om spillemåder og spilleteknik på instrumenter Musik forståelse vurdere musik og dens funktion i samfundet vurdere musiklivet uden for skolen Musikliv om samfundets musiktilbud analysere egen og andres musik Musikanalyse om metoder til musikanalyse Kompetenceområder Der formuleres to kompetenceområder for et 1-årigt valgfag. Navnet på kompetenceområdet skal give retning for området. Det er derfor en god ide, at navnet er afgrænset, præcist og udtrykker det fagspecifikke i kompetencerne. Boks 3: Eksempler på kompetenceområder Filmkundskab Filmproduktion Filmanalyse Arbejdskendskab Virksomhed og arbejdsmarked Job og karriere Kompetencemål Der formuleres ét kompetencemål for hvert kompetenceområde. Kompetencemålene skal give den overordnede retning for, hvad eleven skal lære i valgfaget. Kompetencemålet skal beskrives så præcist så muligt, og det skal være tydeligt, hvornår eleven har opnået målet. Det er vigtigt at huske på, at kompetencen altid vil komme til udtryk i en konkret læringssituation. Det er således ikke nødvendigt at beskrive den konkrete kontekst, hvor kompetencen skal finde anvendelse. Såfremt konteksten nævnes, skal det give retning for målet, fx om elevens brug af kompetencer relaterer sig til nære hverdagssituationer eller mere abstrakte brugssituationer. 3

5 Boks 4: Eksempler på kompetencemål Billedkunst kompetenceområdet billedfremstilling formidle egne projekter med visuelle udtryk Medier kompetenceområdet medieproduktion kommunikere med digitale medier i egne og fælles produktioner Spansk kompetenceområdet kommunikation kommunikere på et elementært spansk Færdigheds- og vidensmål Der opstilles underliggende færdigheds- og vidensmål til hvert kompetencemål. Færdigheds- og vidensmål er bindende, og de kan ikke adskilles. Formålet med færdigheds- og vidensmålene er at tydeliggøre den viden og de færdigheder, som udgør kompetencen. Færdigheds- og vidensmålene skal være konkrete og hjælpe læreren i at tilrettelægge undervisningen. Der kan opstilles op til seks færdigheds- og vidensområder (færdigheds- og vidensmålpar) for hvert kompetencemål. Færdighedsmål indledes med. Vidensmål indledes med Eleven har. Sproglig præcision Det er vigtigt, at målene skal formuleres så enkelt og præcist som muligt. Indholdsophobninger i målene skal undgås, da det gør målene uklare, og da det utydeliggør, hvornår målet er nået. Der må således ikke være flere mål i en målformulering. Herudover er det vigtigt, at der i målformuleringen skæres ind til benet i forhold til, hvilken færdighed som er central i målet. Eventuelle delmål kan uddybes i læseplanen. Taksonomi og kompetencebegreber Fælles Mål er normalmål, der gælder alle elever. Vurdering af elevens målopfyldelse indgår i evalueringer og bedømmelser, hvor der er indbygget taksonomier. Taksonomier, der definerer niveauangivelser i målene, skal således undgås, da det vil indgå i evalueringen og bedømmelserne. Eksempel på niveauangivelse kunne være: bruge sikre afkodningsstrategier til læsning på et grundlæggende niveau. Det kan ikke undgås at skrive taksonomier ind i målformuleringerne. Dette er muligt, så længe der ikke er tale om niveauangivelse. Målene skal formuleres, så alle karakterskalaens niveauer kan rummes af målene, dvs. at målet skal kunne rumme fra den minimalt acceptable til udtømmende opfyldelse af målet. Ved vurderingen af målopfyldelsen i 7-trins karakterskalaen vægtes præstationens styrke med de mangler, 4

6 der måtte være i præstationen. Normalmålene skal således formuleres på et over middel taksonomisk niveau for, at målet kan rumme alle karakterskalaens niveauer. Det er afgørende, at der bruges kompetencebegreber, hvor det kan observeres, om eleven har opnået den ønskede viden, færdighed og kompetence. Således er det en god ide at være tilbageholdende med fx termen forstå, da det er vanskeligt at observere forståelse. Boks 5: Eksempler på kompetencebegreber () Anvende, bruge, benytte, beherske Lytte Tale, fortælle, formidle, udtrykke, give udtryk for Læse Dramatisere, improvisere, eksperimentere Interviewe Udvikle, videreudvikle Beskrive Gennemføre Planlægge Fortolke Handle Det foreslås, at der anvendes taksonomiske begreber i almindeligt kendte taksonomier som fx Blooms taksonomi, Marzano eller SOLO. Boks 6: Eksempel på taksonomiske begreber Vurdere, skabe Evaluere, syntetisere Analysere Anvende Forstå Reproducere, huske, vide Krav til kommunalbestyrelsens godkendelse af læseplan fastholdes. Der skal således udarbejdes en læseplan. en skal uddybe, hvilke færdigheder og viden eleven som minimum skal opnå inden for de enkelte færdigheds- og vidensmål. en skal desuden beskrive, hvordan undervisningen skal tilrettelægges for, at eleverne når det forventede læringsudbytte. Eksempler på læseplaner for valgfag i valgfagsrækken kan findes på uvm.dk under Fælles Mål. 5

7 Aarup skole Mad fra hele Verden [et skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Eleverne skal i valgfaget "Mad fra hele verden" udvikle nysgerrighed og lyst til at udvikle og øge deres viden og forståelse for forskellige madkulturer og levevilkår fra forskellige lande i verden. Eleverne skal udvikle kompetencer i at fortolke og fremstille mad og måltider med udgangspunkt i kultur, historie og religion fra forskellige lande verden over. kulturelle forhold [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] Forstå madkulturhistorie og religion Eleverne kan udvikle viden og forståelse om landes madkulturhistorie og religion samt dets forskelle. Eleverne kan fortolke og forstå de madkultorhistoriske og religiøse forskelle verden over Eleverne har og indsigt i madkulturhistor iske og religøse måltider og deres forskelligheder [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] madfremstilling [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] Anvende madlavning og Fødevarebevidsthed Eleverne kan planlæge og fremstille måltider med udgangspunkt i de enkelte landes madkulturer og religion. fremstille mad og måltider i forhold til forskellige landes madkulturhistorie og religion Eleverne har på egen hånd at fremstille mad og måltider i forhold til forskellige landes madhistoriekult ur og religion. [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] I linjefaget "mad fra hele verden" rejser vi ud i den madkulturhistoriske verden og går ved hjælp af kogebøger, IT, gæstelærer, forældre samt besøg i Bazar Odense på opdagelse i duftens og smagens oprindelige verden. Først udforsker vi forskellige landes kulturelle og religiøse forhold på det teoretiske niveau. Denne sættes efterfølgende til praksis, hvor eleverne skal tilberede mad, skrive f.eks bordkort med arabiske skrifttegn, gå med tørklæde, høre musik osv.

8

9 Aarup skole Kroppen på toppen [et skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Eleverne skal i valgfaget Kroppen På Toppen udvikle kompetencer og lyst til at anvende bevægelse som udtryksmiddel. Eleverne skal fremme deres indsigt i og glæde ved idrættens særlige kommunikationsform. Stk.2. Eleverne skal indgå i en social proces og gennem praksis udvikle opnåede færdigheder til at planlægge, gennemføre og evaluere de forløb de laver. Stk.3. eleverne skal udvikle deres forståelse og brug af deres opnåede kompetencer som en mulighed for deres videre vej mod træner-ledergerningen efter skoletid. Foreningslære Social indsigt Instruktion [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] Formidle bevægelsesforløb omsætte egne bevægelsesprojekter til praksis indgå i praksisforløb i idrætsforeninger. om foreningers konstruktion. Eleverne kan indgå i sociale sammenhænge Eleverne har gruppehierarki i skole og forening instruere en større eller mindre gruppe om teknikker til at undervise andre [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] Læring i, om og gennem bevægelse koble kropslige og idrætsteoretiske kompetencer sammen Opbygning af forløb Differentiering Kroppen [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] planlægge, gennemføre og evaluere egne forløb om opbygning af idrætsforløb differentiere egne forløb efter deltagernes forudsætninger om forskellen på forenings- og skoleidræt. deltage i et kropsligt samspil med andre om egen kropslig formåen [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] for valgholdet Kroppen på toppen 2015/2016 Skoleårets faglige indhold vil tage udgangspunkt i materialet omkring Juniorlederuddannelsen og målrettes på at uddanne eleverne som juniorledere. Læring i, om og gennem bevægelse handler om at give eleverne mulighed for at udvikle deres faglige, sociale og personlige kropslige kompetencer set i et idræts - kropsligt og undervisningsmæssigt perspektiv. [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Undervisningen i Kroppen på toppen vil indeholde læreprocesser, der består af både teoretiske og praktiske undervisningsområder. Eleverne skal undervejs opnå indsigt i forhold omkring opbygning, planlægning og gennemførelse af et praksisprogram. De skal arrangere idrætsdage for indskoling og mellemtrinnet. De skal planlægge, sammensætte og udføre praksisprogrammer for skolens yngre elever. Eleverne deltager som frivillige juniorlederaspiranter i lokale foreninger. Skoleårets undervisning udmunder i et diplom, som kvalificerer eleverne til at fungere som junioridrætsledere i idrætsforeninger.

10 Aarup skole Drama og musik Faglige mål: At udvikle eleverne lyst til og færdigheder i at bruge drama som udtryksmiddel. [et skal forholde sig til tre spørgsmål: at fremme indsigt og glæde ved teatrets særlige kommunikation Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan at udvikle elevernes forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal at øge elevernes forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. de lære det?] at udvikle elevernes forståelse for musik som virkemiddel i drama at udvikle sig som menneske gennem sprog og musik improvisation udvikling af materiale. sang scene lyd og lys drama og musikudøvelse eleven kan deltage i drametisk/musikalsk produkt sammen med andre eleven kan udtrykke sig gennem improvisation eleven har viden om teatralse virkemidler eleven kan skrive egne tekster/kompositio ner eleven har viden om tekstmæssige/s proglige virkemidler eleven kan udtrykke sig gennem sang i forbindelse med drama eleven har viden om virkningen af sang i drama/musicals eleven skal være medvirkende til scenografisk opbygning på teatrets scene eleven har viden om scenografiske virkemidler drama musik - forståelse eleven kan vurdere drama / musik og disses funktion og anvendelse i samfundet eleven kan vurdere dramatiske opsætninger uden for for skolen Dramatik Dramatik analyse musik og drama i samspil scenografi eleven har viden om dramatiske opsætninger i samfundet eleven kan analysere egne og andres stykker eleven har viden om andres stykker og tekster. forstå valg af sange og deres betydning for drama forståelse for sangens virkemidler og betydning af sang i drama forstå egne valg i forbindelse med opsætning om de scenografiske virkemidler i dramatiske teaterproduktione Fagligt indhold: Eleverne præsenteres for forskellige drama og musikgenrer med henblik på, at de selv, igennem øvelser og mindre gruppearbejder, laver deres egen opsætning. Eleverne skal opleve, at de kreative fag i samspil med dansk, kommer ud af klasseværelset og bliver brugt i praktiske sammenhænge. Faglig metode: Eleverne skal arbejde med deres personlige grænser i trygge rammer, via tillidsøvelser og gå fra at arbejde i mindre grupper til at turde at udtrykke sig sprogligt, musisk og kropsligt for en større forsamling. Undervisning omfatter desuden overværelse af forestilling og møde med teater under forskellige former.

11 Aarup skole Innovation & Iværksætteri [et skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Formålet med undervisningen er at fremme elevernes senere lyst til handling i entreprenørskabsfeltet samt at opbygge forståelsen af at skabe værdi i bred forstand. Gennem aktiv og skabende handling skal undervisningen medvirke til, at eleverne på et personligt plan styrker deres evner og tro på egen handling. Valgfaget arbejder derfor inden for fire dimensioner : Handling, personlig indstilling, kreativitet og omverdensforståelse. Hovedvægten er placeret på de to dimensioner handling og personlig indstilling. Kreativitet og omverdensforståelse tilegnes implicit gennem elevernes handlinger. Endvidere er formålet at være forberedende til ungdomsuddannelserne og at kunne bygge bro til valgfaget iværksætteri i 10. klasse Iværksætteri Danske opfindelser gennem tiden Iværksætteri og danske opfindelser kendskab til iværksætteri i Danmark og kan på et simpelt niveau vurdere betydningen for samfundet udtrykke sig om iværksætteri i Danmark og lokalt iværksætteri i Danmark og lokalt udtrykke sig om danske opfindelser kendskab til danske opfindelser Idéfrembringelse Idévurdering Kreativitet og idégenereringsværktøjer kendskab til og kan anvende simple teknikker skelne mellem forskellige metoder til idéfrembringelse forskellige idegenererings metoder benytte en simpel selekteringsteknik om idéudvælgelse Forretningsplanen Afsætningsøkonomi Virksomhedsøkonomi Mini-forretningsplan og merkantil kultur udarbejde en miniforretningsplan kombinere udtryksformer i formidlingen af et tematisk projekt formidlings former planlægge og sammensætte en promotionindsats om promotionsformer og tilhørende fagbegreber. Har viden om afsender og modtager udarbjejde et mindre etableringsbudget / resultatbudget om etableringsbudget og resultatbudget Socialtentreprenørskab Socialt og kulturelt entreprenørskab kendskab til typer af sociale entreprenører skelne mellem typer af sociale entreprenører Teams Formidling Samarbejde i teams forståelse for forskellige personlighedstyper og kan på et simpelt niveau vurdere en gruppesammensætning skelne mellem de forskellige personlighedstyper og iværksættertyper forskellige personligheds typer udarbejde en mindre plan over et selvvalgt læringsforløb Eleven får planlægning [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Undervisningen tilrettelægges med arbejdsformer, som tilgodeser handling og personlig indstilling hos eleverne. Der tages udgangspunkt i allerede kendte arbejdsformer, hvorefter nye arbejdsformer langsomt kan introduceres. Faget arbejder på et introducerende stadie, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt både at arbejde med nyt stof og nye arbejdsformer samtidig. I forbindelse med faget vil eleverne opleve, at undervisningen flyttes til Handelsgymnasiet Vestfyn. To undervisningsdage vil finde sted på ungdomsuddannelsen, hvor eleverne vil opleve et samarbejde med elever fra Handelsgymnasiet. Inden de 2 dage afholdes, har eleverne gjort klar til de 2 besøg, dvs. anvendt idegeneringsværktøjer og gjort klar til iværksættermessen. Undervisningen afsluttes med et længere merkantilt forløb, hvor en mini-forretningsplan og afvikling af en messe står centralt. Her arbejder eleverne med de tilegnede færdigheder inden for idéudvikling og deres begyndende kommercielle forståelse. Et væsentligt element er projektomfanget - at projekterne løber over længere tid og at graden af lærerstyret undervisning gradvist mindskes i forløbet. Innovation og iværksætteri bygger på et grundprincip, ifølge hvilket entreprenørskab er noget, som kan tillæres gennem handling og personlig udvikling - forstået således at entrepreneurs are made - not born. Der tages et klart afsæt i elevernes egen omverdensforståelse og i elevernes egne ideer

12 [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Omdrejningspunktet i faget er handling, dvs. at eleven kan iværksætte mindre projekter. At eleverne gennem konkrete projekter oplever, at den oplevede usikkerhed i starten af projektperioden kan overvindes gennem handling. At eleverne oplever, at handling er afgørende for projekternes succes. Et andet væsentligt omdrejningspunkt er personlig indstilling. At eleverne gennem arbejdet oplever og tilegner sig færdigheder inden for mundtlig kommunikation og formidling af resultaterne af elevens arbejde. Undervisningen tilrettelægges under hensyn til at it skal indgå som et naturligt værktøj i informationssøgningen og ved præsentationer af udvalgte opgaver.

13 Aarup skole Teknikfag [et skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Linjefagets faglige mål er at styrke elevernes naturvidenskabelige og teknologiske viden, så de oplever hvordan de gennem programmering og arbejde med lego mindstorm robotteknologi kan være en del af udviklingen i samfundet. Med faget ønsker vi at øge interessen for de naturvidenskabelige fag og teknologi ved at udfordre eleverne med reelle problemstillinger og med en arbejdsform, som man benytter på virksomhederne udenfor skolen. Vi ønsker at give eleverne en god oplevelse med teknologi og projektarbejde. Linjefaget vil medvirke til elevernes personlige og faglige udvikling gennem samarbejde og læring i en praktisk sammenhæng. Basal programmering Udvikling af undervisningsforløb [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] Programmering Eleverne skal lære simpel programmering. Eleverne har opbygge et simpelt opbygningen i itprogrammer it-program Eleverne skal kunne videreformidle deres programmering Eleverne skal have progressionen i et undervisningsfo rløb [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] Perspektivering Eleverne kan perspektivere deres robotteknologi til omverdenen og relatere indhold i faget til samfundet. Produktion og teknologi [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] beskrive sammenhænge mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling. centrale teknologiske gennembrud. [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Linjefaget indledes med et skoleforløb i Danfoss Universe, hvor eleverne skal lære at forstå basal programmering og bruge deres logiske kompetencer til at planlægge handlinger. Derefter skal eleverne deltage i FLL, - et 7 ugers projektforløb, hvor de anvender den lærte robotprogrammering, samt det at løse en projektorienteret opgave. Herefter skal eleverne tilrettelægge teknologiske undervisningforløb for yngre elever, evt. i samarbejde med natur/teknik. Endelig skal eleverne på virksomhedsbesøg, for at kunne perspektivere deres opbyggede robotteknologi til det omgivende samfund.

14 Assensskolen Geografi med rejse At eleverne erhverver sig geografiske, historiske og kulturelle forhold i en europæisk region eller storby, arrangerer og gennemfører en studierejse til det pågældende sted. Naturfaglig undersøgelse Demografi/Erhverv Globalisering Klima Levevilkår Økonomi Naturfaglig Undersøgelse Naturfaglig undersøgelse validering af resultater, konklusion, generalisering Demografi/Erhverv Undersøgelse af befolknings/erh vervsstruktur. Betydningen for levevilkår Globalisering Undersøge globale/ regionale mønstre Klima Vejr og klimas betydning for levevilkår Naturgrundlaglevevilkår undersøge sammenhænge melle naturgrundlag, produktion,levevil kår Transport,ophold,l eveomkostning Opstille budget Naturfaglig Demografi/Erhverv Globalisering Klima Levevilkår Modelering Modelering Naturfaglig modelering kritisk udvælge / udvikle modeller Demografi/Erhverv fokusere på modeller til forklaring på levevilkår Globalisering relationer mellem lande globalt Klima modeller der forklarer geologiske kredsløb Naturgrundlaglevevilkår modeller til forklaring af landskab, naturudnyttelse og bæredygtighed Eleverne skal gennem selvstændige undersøgelser, individuelt og i grupper, anvende, vurdere og ændre modeller, som belyser de forskellige mål.

15 Assensskolen Dans skabe, udføre og analysere forskellige former for dans udføre dansetrin og bevægelser og analysere dem redegøre for betydningsfulde danseformer i verden og se dem i et kulturelt perspektiv anvende centrale begreber fra de mest udbredte dansetekniske og -teoretiske terminologier analysere en dans, dansegenre eller dansekultur ud fra et kulturelt perspektiv reflektere over det sansemæssigt erfarede samt beskrive kropslige, fysiske og æstetiske udtryk. Skandering Kropsbasis Koreografi Dansens oprindelse og tilhørsforhold Danseteknik Kroppens færdigheder at kunne udføre og udvikle rytmiske forløb og danse til musik Eleven er i stand til at aflytte musikkens taktslag og bevæge sig i takt til musikken. om musikkens opbygning og relevans i forhold til konkrete danserutiner Eleven er i stand til at udtrykke sig ved brug af bevægelser af relevante dele af kroppen til den pågældende genre. om de forskellige led og muskelgruppers mulige bevægelser. Eleven er i stand til at lave egne sammensatte koreografier til både enkelte og grupper. om forskellige koreografiers opbygning og sammensætninger. Eleven er i stand til at tolke forskellige danserutiners oprindelse set i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. om forskellige danserutiners oprindelse set i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. Eleven er i stand til at udføre forskellige danserutiner korrekt både individuelt, parvis og i større grupper. om forskellige danses opbygning, taktslag, samarbejde og udførelse Stilarter At kunne analysere og tolke på forskellige danse i forhold til regionen, tidsalderen og udbredelse. I faget dans får du grundlæggende færdigheder i at danse og i at skabe, udføre og analysere forskellige former for dans. Du lærer også at beskrive det kropslige og æstetiske udtryk og at lave danseimprovisation og koreografi med fokus på udvikling og realisation af en ide. Du stifter herunder bekendtskab med grundlæggende begreber og forestillinger fra kunst og kulturvidenskab. Undervisningen er dels organiseret som temaer og projekter, hvor flere elementer i faget indgår. I størstedelen af tiden arbejder du kropsligt med udøvelsen af dans, fx solo-, par- og gruppedanse samt basal improvisation og komposition. Standarddans/pardans - Jive, tango, vals, quickstep & cha-cha cha Street dance / technodans / jumpstyle, shuffling, breakdance etc. Serier - gruppekoreografi + fitnessdans Projekt med egen koreografi evt. I grupper/par. Folkedans - forskellige regioner, squaredance/riverdance fx Amerika. Les Lancier

16 Assensskolen INNOVATION Formålet er at styrke innovativ og entreprenant tankegang i elevens tilgang til arbejdsopgaver og udfordringer. Dette styrkers ved at inddrage faglig viden på området, inddrage andre menneskers kompetencer samt udfolde sig kreativt i produktudviklingen. VEd at arbejde innovativt og entreprenant udvikles elevens selvstændighed og evnen til at gennemskue komplekse sammenhænge. eleven bliver initiativrig og vil se nye muligheder og gøre idéer til virkelighed. Planlæging Idégenerering Innovativ tænkning tænke nyt på baggrund af egne erfaringer eleven kan strukturere eget arbejde bruge kalender og samkøre aftaler med samarbejdspart nere eleven er i stand til at få og arbejde med egne idéer Eleven bruger værktøjer til idékvalificering Kreativitet Produktudvikling Relationer Entreprenant arbejdsform At udvikle noget andre kan bruge overføre idéer til virkelighed materialers samspil udvikle og forbedre produkter eleven har viden om samfundests behov for nye produkter eleven udvikler [Vidensmål] [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene]

17 Assensskolen IDRÆT Undervisning i IDRÆTvil indeholde lærerprocesser, der knytter sig til læring i, læring om og læring gennem bevægelse. Læring i bevægelse handler om generelle kropslige kompetencer, og om de idrætslige færdigheder, der bl.a knytter sig til områder som boldspil, motions- og styrketræning. Læring i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i et idrætsligt fællesskab, hvor fysiske og psykiske reaktioner og muligheder for forandringer opstår. Læring om bevægelse handler om en teoretisk indsigt i f.ex. regler for boldspil, kroppens anatomi, idrættens historie og forhold vedrørende motionens, sindets, og kostens betydning for den fysiske sundhed. Jæring om bevægelse handler også om holdninger til, bevidsthed om og refleksioner over eksempelvis fairplay i kamp og konkurrence. Læring gennem bevægelse handler om at give eleverne mulighed for at udvikle deres faglige, sociale, kulturelle og personlige kompetencer Kompetenceområde Kompetencemål Faser junioridrætsleder' Præsentations af idrætsmuligheder Eleverne skal præsenteres for forskellige idrætsmuligheder dels på skolen og skolens nærområde, dels gennem samarbejde med lokale klubber og foreninger. En junioridrætsleder er en elev i skolens ældste klasser, som har lyst til at undervise og instruere i idræt og bevægelse for børn og unge. En junioridrætsleder kan være hjælpeinstruktør i en idrætsforening, SFO, idrætsbørnehave eller andre steder [Vidensmål] [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene]

18 Assensskolen 2016/17 LEGO-Mindstorm årgang [ Formålet med LEGO Mindstorm er at lade eleverne undersøge på en kreativ og engagerende måde, hvordan robot- og computerteknologi kan have indvirkning på og understøtte vores hverdagsliv. Robotteknologien udfordrer eleverne ved at ladedem udvikle, designe og dele ud af deres teknologi til elever og lærer. Programmering Naturvidenskabelig undersøgelse Input og output Hardware/software Programmering anvende programmering i naturvidenskabelig undersøgelse eksperimentere med programmering om simpel programmering designe og gennemførw undersøgelser vedrørende elektronisk og digital styring om programmering arbejde med input og output om input og output få hardware og software til at spille sammen i sit eget lille projekt om lego mindstorms opbygning Bygge robot Designe robot Anvendelse Teknologisk design Mekanik Robotteknologi designe og bygge robotter anvende en 3D samlevejledning om tekniske tegninger konstruere og udvikle robotter om robotdesign beskrive robotters anvendelsesmuligheder i samfundet om robotters anvendeslesmuligheder og begrænsninger undersøge og evaluere det teknologiske design om teknologisk design beskrive simple mekaniske principper om forskellige mekaniske principper Ved hjælp af dataopsamlingensfunktionen i EV3-softwaren skal eleverne udføre deres naturvidenskabelige eksperimenter og analyser på en kreativ og engagerende måde. Ved hjælp af softwaren skal eleverne visualisere deres hypotese for eksperimentet grafisk, og efterfølgende kan de sammenligne den med de faktiske data, der opsamles i eksperimentet. Efterføgende analyserer eleverne deres data, og deres konklusioner dokumenteres og formidles. Valgfagets arbejdsformer omfatter, at eleverne skal: - Formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller som grundlag for undersøgelser. - Planlægge, designe og gennemføre undersøgelser og eksperimenter med udgangspunkt i åbne og lukkede opgaver. - Designe og bygge modeller efter egne ideer og redegøre for form, funktion og hensigt. - Kategorisere undersøgelsesresultater, sammenfatte, konkludere og evaluere. - Formidle - mundtligt og skriftligt - egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog.

19 Ebberup skole Friluftsliv [et skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Hvad: Eleverne skal lære at begå sig i naturen, hvor naturen danner baggrund for fysisk og psykisk udvikling, af personlige og sociale færdigheder. Hvordan: Eleverne skal arbejde i og udvikle sig som team gennem tilrettelagte teamopgaver, samt arbejde individuelt med personlige oplevelser og færdigheder. Hvorfor: Arbejdet med friluftsliv er med til at styrke elevers sprog, selvstændighed og giver redskaber, der kan benyttes i mange andre sammenhænge. Derudover er Friluftslivet og arbejdet i små teams med til at udvikle samarbejdsevner og sociale færdigheder, der rækker udover det enkelte fag. Natur- og udeliv [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] Alsidig idrætsudøvelse 9. klasse anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis vurdere kvaliteter ved friluftsaktviteter på land og i vand om kvaliteter og kendetegn ved friluftsaktiviteter på land og i vand [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] 2. udvikle friluftsaktiviteter på land og i vand om planlægning af friluftsaktiviteter Natur- og udeliv [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] Alsidig idrætsudøvelse 7. klasse anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter 2. gennemføre orienteringsløb ved hjælp af kort, kompas og digitale medier planlægge enkle friluftsaktiviteter om orienteringsløbskor t, kompas og digitale medier om orienteringsløbskor t, kompas og digitale medier [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] Samarbejde og ansvar Idrætskultur og relationer vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv 2. vurdere samspillet mellem individ og fællesskab i idrætsaktiviteter udvikle konstruktive samarbejdsrelationer i idrætslige aktiviteter om muligheder og forpligtelser i idrætsfællesskaber om samarbejdsmetode r inden for alsidige idrætsaktiviteter

20 [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Fokus er på idrætsfagets færdigheds- og vidensområderne indenfor natur- og udeliv samt samarbejde og ansvar. Dette vil der blive arbejdet med i forhold til forskellige aktiviteter med fokus på udvikling af team og at lære om gruppedynamik. Undervisningen vil delvist være teoretisk og praktisk, lærerstyret, projektorienteret gruppearbejde og selvstændig fordybelse. Disse arbejdsmetoder sikre at eleverne bedst muligt opnår de færdigheder og den viden, friluftsliv som overemne dækker over. Udover arbejdet med de idrætslige kompetenceområder vil også elementer fra f.eks. madkunskab og biologi inddrages, endvidere vil det tilsigtes at eleverne får mulighed for at tænke innovativt og kreativt. Jeg ønsker at eleverne er med til at tilrettelægge dele af indholdet for at sikre at interesseområder tilgodeses, samtidig med at eleverne præsenteres for nye oplevelser.

21 Ebberup skole Musik [et skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik skal undervisningen medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Undervisningen skal fremme elevernes forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Sang Spille Arrangement/komposition Fremførelse [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] Musik udøvelse udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre udtrykke sig i en selvvalgt genre om vokale udtryksformer deltage i sammenspil om spillemåder og spilleteknik på instrumenter vælge musikalsk udtryksform ifht. genre og arrangement om instrumentering musikalsk form udtrykke sig musikalsk og optræde om performance og præsentation af musiske genrer [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] Musikliv Musikanalyse Musikkens anvendelse Musik i medier [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] Musik forståelse vurdere musik og dens funktion i samfundet vurdere musiklivet uden for skolen om samfundets musiktilbud analysere egen og andres musik om metoder til musikanalyse vælge musikalsk udtryk ifht. Målgruppe. vurdere egne og andres musikalske udtryk. vælge musiske udtryksformer ifht. Målgruppe og medie. diskutere mediernes betydning for musik som kunstnerisk og samfundsmæssigt [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] en er struktureret ud fra de tre kundskabs- og færdighedsområder: musikudøvelse, musikalsk skaben og musik forståelse. Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børn og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik, men ældre musik skal også inddrages. Der arbejdes med musik i forskellige stilarter og med såvel traditionelle som mere eksperimenterende udtryksformer. Udgangspunktet for undervisningen er den vesterlandske musikkultur; men den stigende internationalisering og mødet med fremmede kulturer betyder, at også musik fra sådanne kulturer skal præsenteres i undervisningen. De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder indgår i undervisningen som en helhed; men på forskellige tidspunkter og i forskellige undervisningsforløb vil de optræde med forskellig vægt. Undervisningen skal så vidt muligt give eleverne den praktiske erfaring og teoretiske viden, som giver dem mulighed for at udtrykke sig i, om og til musik, og som er afgørende for oplevelsen af og glæden ved musik. Eleverne vil på forskellige tidspunkter i forløbet skulle fremføre forskellige musikalske udtryk for andre.

22 Ebberup skole Projekt [et skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Formålet med "Projektarbejde" er at udvikle elevens projektfaglige kompetencer, herunder elevens evner til at arbejde med: 1) Indkredsning og formulering af problemstilling. 2) Afgrænsning af projektopgavens indhold i forhold til den formulerede problemstilling.3) Valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer. 4) Valg og brug af indhold og metoder. 5) Valg og brug af kilder og materialer. 6) Valg og brug af udtryks- og formidlingsform. 7) Fremstilling af produkt. 8) Tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen. Læsning styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst gennemføre målrettet og kritisk informationssøgnin g Finde tekst Forberedelse Sammenhæng Tekstforståelse [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] om kildekritisk søgning vurdere tekstens afsender og målgruppe om afsenderforhold og målgruppe diskutere mulige udfald af situationer beskrevet i tekster om metoder til opstilling af scenarier sammenfatte informationer fra flere tekster om metoder til sammenstilling af informationer fra flere tekster [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] Planlægning Forberedelse Fremstilling Præsentation [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] Fremstilling udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation tilrettelægge proces fra ide til færdigt produkt om produktionsplan lægning, roller, faser, ressourcer, opgavetyper og deadlines forberede større multimodale produktioner om målrettede dispositions- og formidlingsmetod er fremstille større multimodale produktioner om argumenterende og reflekterende fremstillingsformer lancere større multimodale produktioner om formidlingsformer [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Valgfaget Projekt er for elever, der ønsker at blive dygtige til at arbejde projektorienteret. Ud fra et overordnet emne skal eleverne komme med forslag til delemner. Efterfølgende skal eleverne individuelt eller i grupper vælge delemner og lave problemformuleringer. Målet med valgfaget Projekt er, at eleverne får en større indsigt i at arbejde projektorienteret og bliver dygtigere til at inddrage viden, metoder og arbejdsformer fra faget dansk. Fokus lægges primært på: - Læsning/informationssøgning og udarbejdelse af produkt og fremlæggelse. - Kvalitative og kvantitative undersøgelsesformer. - Kriterier for valg af produkt og fremstillingsformer. - Brug af IT i undersøgelsesfasen såvel som under fremlæggelsen.

23 Glamsbjerg skole IDRÆT, valgfag Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber, der medfører kropslig og almen udvikling. Stk. 2. Eleverne skal have mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at udøve idræt og udvikle forudsætninger for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund og den verden, de er en del af. Eleverne skal opnå indsigt i og få erfaringer med vilkår for sundhed og kropskultur. Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Redskabsaktiviter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Løb, spring og kast Fysisk træning Alsidig idrætsudøvelse, krop træning og trivsel deltage kropsligt, idrætsligt, socialt og sprogligt. om bevægelsesanalyse af gymnastiske øvelser og spring. teknikker til at sammensætte bevægelser inden for redskabsgymna stik og parkour. beherske tekniske og taktiske elementer i boldspil samspil mellem teknik og taktik i boldspil. beherske komplekse bevægelsesmønstr e i koreografier. beherske komplekse bevægelsesmøns tre i koreografier. beherske atletikdiscipliner. om atletikdiscipliners udøvelse og afvikling. formidle opvarmningsprogra m tilrettelagt i samarbejde med andre. om opvarmningsprogr ammers formål, struktur og variationsmulighe der. Idrætskulturer og relationer Eleven oplever glæde og lyst til at udøve idræt. Kan tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet udvikle konstruktive samarbejdsrelation er i idrætslige aktiviteter. samarbejdsmet oder inden for alsidige idrætsaktivitete r. vurdere udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur. udviklingen af normer, værdier og etik i idrætskultur. deltage i udvikling af idrætslige aktivitetstilbud. om organiseringsmu ligheder for idrætsudøvelse. [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Fagets tre kompetenceområder, alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer samt krop, træning og trivsel, rummer både det praktiske og det teoretiske plan, og de tre områder indgår i undervisningen som en helhed, men på forskellige tidspunkter og i forskellige undervisningsforløb vil de optræde med forskellig vægt. Den kropslige kompetence i idræt danner grundlaget for at arbejde med elevens øvrige kompetencer. Der arbejdes med at udvikle og beherske kroppen og dens bevægelser, med samspillet med andre igennem fysisk aktivitet, refleksion over oplevelser med egen krop og evnerne til at kunne udtrykke sig og erkende gennem kroppen.

24 Glamsbjerg skole Design [et skal forholde sig til tre spørgsmål: Hvad skal eleverne lære i valgfaget? Hvordan skal de lære det (arbejdsmåder)? Hvorfor skal de lære det?] Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellem idé, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med idéudvikling og arbejdsprocesser. Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til skabende og håndværksmæssig fremstilling. Eleverne skal endvidere blive i stand til at forstå samspillet mellem idé, planlægning og udførelse samt udvikle færdighed i at fremstille produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi og derigennem opnå erfaring med idéudvikling og arbejdsprocesser. Ideudvikling Eksperiment og analyse: [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Kompetencemål] udvikle ideer med inspiration fra hverdagsliv, kulturer og tidsperioder. med vejledning tilpasse designprocesser ud fra eksperimenter. [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] Produktrealisering: Evaluering: [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn færdigheds- og vidensområde] [Navn på kompetenceområde] [Kompetencemål] udføre produkter efter ideer med inspiration fra hverdagsliv. evaluere egen designproces og produkt ud fra designidè. [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Færdighedsmål] [Vidensmål] [Uddyb målene for, hvad eleven skal lære og beskriv, hvordan undervisningen skal tilrettelægges med henblik på, at eleven opnår målene] Undervisningen vil være et arbejde med designprocesser, udtryksformer og håndværk. Eleven skal planlægge, formgive og fremstille ting med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. I ethvert forløb skal der indgå begrundede valg af materialer, teknikker, form og udtryk samt stillingtagen til økonomi og forbrug. Der arbejdes med idéudvikling og produktfremstilling med øget vægt på selvstændighed. Eleverne kan arbejde med større individuelle projekter, eller de kan være fælles om mere omfattende arbejder.

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Bilag til dagsordenspunkt. Folkeskolernes valgfag skoleåret 2015/16

Bilag til dagsordenspunkt. Folkeskolernes valgfag skoleåret 2015/16 Bilag til dagsordenspunkt Folkeskolernes valgfag skoleåret 2015/16 1) Vejledning kommunale valgfag 2) Haarby skole: Idræt 3) Haarby skole: Innovation & Iværksætteri 4) Haarby skole: Internationalt valgfag

Læs mere

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:

Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.

Fagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab. Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse

Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal

Læs mere

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin

Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser

Læs mere

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret

Læs mere

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder. Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.

Læs mere

Idræt Fælles Mål 2019

Idræt Fælles Mål 2019 Idræt Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 5. klassetrin 6 Efter 7. klassetrin 7 Efter 9. klassetrin 8 Fælles

Læs mere

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha

Årsplan for idræt 6. klasse Idrætslærer : Laith +Hafidha Årsplan for idræt 6. klasse 2017-18 Idrætslærer : Laith +Hafidha Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til

Læs mere

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018

FAGPLAN for Håndværk og Design november 2018 Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål)

Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) Udkast til bekendtgørelse om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) I medfør af 10, stk. 1, og 9, stk. 8, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Musik (valgfag) Fælles Mål

Musik (valgfag) Fælles Mål Musik (valgfag) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 7.-8. klassetrin 4 Fælles Mål Musik (valgfag) 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget musik udvikle

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole

Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17

Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17 Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17 Indhold Fag: International handel og web shop... 2 Fag: Iværksætteri og virksomhedsdrift... 2 Fag: Teknik og håndværk... 3 Fag: Kreativitet og

Læs mere

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.

Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier. Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole

Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Fælles Mål og arbejdet med læringsmål i den åbne skole Baggrund Fælles Måls opbygning Målorienteret undervisning: Om arbejdet med læringsmål Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen skal

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse

Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og

Læs mere

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier

Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget drama

Opdateret maj Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Valgfagskatalog Valgfagskatalog

Valgfagskatalog Valgfagskatalog Valgfagskatalog Valgfagskatalog Godkendt på Børne- og Familieudvalgets møde den XXX edoc 18-010172 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Kirkeskolen Yoga og Mindfulness... 2 3. Kirkeskolen Teknologiforståelse...

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Fagbeskrivelse for Krea

Fagbeskrivelse for Krea Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier

Opdateret maj Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi

Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen

Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Synoptisk læsning af lærerplanerne

Synoptisk læsning af lærerplanerne Synoptisk læsning af lærerplanerne 1.1. Identitet Faget beskæftiger sig med dans som kropsligt og kulturelt fænomen og inkluderer således kunstneriske, populære såvel som folkelige danseformer. Faget har

Læs mere

Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180

Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180 Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180 Ung Scene er et uddannelsesprogram for elever i 7. til 10.klasse, som har til hensigt

Læs mere

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole

Antal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst

Opdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Læseplan for valgfaget musik

Læseplan for valgfaget musik Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Bygaden Linjevalg 2018/19

Bygaden Linjevalg 2018/19 Bygaden Linjevalg 2018/19 Innovation og design Idræt International - Global Forord Af Kurt Simonsen Afdelingsskoleleder Bygaden Velkommen til Bygaden en udskoling med fokus på læring og fællesskab. Fredericia

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for valgfaget musik

Opdateret maj Læseplan for valgfaget musik Opdateret maj 2018 Læseplan for valgfaget musik Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Musikudøvelse 4 Musikforståelse 6 Indledning Faget musik som valgfag er etårigt og kan placeres

Læs mere

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi.

OMSATTE LÆRINGSMÅL: Eleven bruger og forstår naturfaglige begreber knyttet til hjertet og kredsløbets anatomi og fysiologi. Natur/teknologi og idrætsundervisningen Attention GO! mellemtrinnet Tag pulsen på roning Natur og teknologi KOMMUNIKATION Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Ordkendskab: Eleven kan mundtligt

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål

Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Håndværk og design Fælles Mål

Håndværk og design Fælles Mål Håndværk og design Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 3./4./5./6. klassetrin 5 Fælles Mål Håndværk og design 2 1 Fagets formål Eleverne

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Afsætning A hhx, august 2017

Afsætning A hhx, august 2017 Bilag 22 Afsætning A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Afsætning er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden, kundskaber og kompetencer inden for økonomi, sociologi og psykologi.

Læs mere

Tonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang

Tonede linjer. Hjerting Skole - 8. og 9. årgang Tonede linjer Hjerting Skole - 8. og 9. årgang 1 Tonede linjer 8. og 9. årgang SÅDAN GØR DU! I kataloget finder du de 7 toninger, som Hjerting skole udbyder for 8. og 9. årgang i skoleåret 2018/19. - Du

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Konstruktion og design

Konstruktion og design Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Konstruktion og design November 2014 Fælles mål Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i konstruktion og design

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget teknolgiværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget teknolgiværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Teknologiudvikling 4 Teknologi i anvendelse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologiværksted

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Musik Fælles Mål 2019

Musik Fælles Mål 2019 Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde

Læs mere

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Opdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag

Læs mere

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen

Linjekatalog 2017/2018. Nordstjerneskolen Linjekatalog 2017/2018 Nordstjerneskolen Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om at

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Å ben Skole Mellemtrin - Christinelystskolen

Å ben Skole Mellemtrin - Christinelystskolen Årgang/Tid Aktivitet Åben Skole Fag Uddannelse og job (Læseplan) Lærings-forløb/Mål Mellemtrin Forår Landboforeningen Dansk og Natur/teknologi 3. og 4. klasse Optakt: Læs fagbøger, løs opgaver, lav plancher

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse

Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning. 10. klasse Læseplan for valgfaget produktudvikling og formgivning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Håndværk 5 Design og dokumentation 6 Miljø og arbejdsmiljø 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge!

7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Østskolen 7. klasse 2015-16 5 linier - det er nu du skal vælge! Linier på Østskolen I den nye folkeskolereform, som Østskolen er i fuld gang med at implementere, satses der på at fastholde og udvikle folkeskolens

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse

Læseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Næstved Boldklubs skoletilbud

Næstved Boldklubs skoletilbud Næstved Boldklubs skoletilbud Introduktion Tilbuddet er til alle kommunens folkeskoleklasser og SFOér, hvor videns og færdighedsmål er specificeret ud for hvert forløb, til de forskellige alderstrin. I

Læs mere

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin

Læseplan for faget natur/teknik. 3. 6. klassetrin Læseplan for faget natur/teknik 3. 6. klassetrin Nysgerrighed, arbejdsglæde og udforskning skal have plads og tid til at udvikle sig. Undervisningen baseres fortrinsvis på elevernes egne oplevelser, undersøgelser

Læs mere

Naturvidenskab, niveau G

Naturvidenskab, niveau G Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det

Læs mere