Dagtilbud til børn. Virksomhedsplan 2010

Transkript

1 Dagtilbud til børn Virksomhedsplan

2 Indledning Denne virksomhedsplan omfatter det samlede dagtilbudsområde i Rudersdal Kommune. Virksomhedsplanen (VP) forholder sig dels til lovfastsatte krav besluttet af Folketinget dels til temaer, som Kommunalbestyrelsen ønsker alle kommunale og selvejende områder og institutioner skal arbejde med i Den indeholder endvidere en afrapportering af de indsatsområder mv., som Dagtilbud har haft særligt fokus på i 2009 i henhold til den tidligere VP. Planen bygger på det fælles kommunale koncept for virksomhedsplaner. Derudover sikrer planen, at de lovfastsatte krav til området beskrives. Der er med VP for 2010 taget det første skridt hen mod en ændring af VP til en kvalitetsrapport, således som KL og ministeriet pt. har igangsat projekter i forhold til, og som Dagtilbud til børn har deltaget i udformningen af. Den endelige transformation forventes at ske med VP VP godkendes af Børne- og Skoleudvalget (BSU). Den fungerer både som politisk styringsværktøj for det samlede område Dagtilbud til børn og som fælles arbejdsredskab for forvaltningen og institutionerne. Alle kommunale og selvejende daginstitutioner har siden 2008 afleveret en virksomhedsplan (VP) for deres institution til område Dagtilbud til børn. Den afleveres den 1. december hvert år, således at institutionernes input kan indgå i den fælles VP. De private institutioner og puljeordningerne skal, jævnfør de indgåede aftaler med kommunen, ligeledes aflevere en årlig virksomhedsplan. De kommunale og selvejende institutioners planer er opbygget over en fælles fastlagt ramme. Rammen skal sikre, at institutionernes virksomhedsplaner opfylder de lovfastsatte krav til mål for de pædagogiske læreplaner, sprogarbejde, børnemiljø-vurderinger, evaluering af den pædagogiske virksomhed mv. Institutionernes virksomhedsplaner godkendes af dagtilbudschefen på vegne af Kommunalbestyrelsen. Det fremgår af Dagtilbudsloven, at Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at iværksætte særlige initiativer, såfremt evalueringen af de pædagogiske læreplaner viser, at der er behov for dette. Såfremt det er tilfældet, vil det skulle fremgå af den samlede evaluering af institutionernes pædagogiske læreplaner, som beskrives i denne VP. Afsnit 5 i denne VP indeholder de temaer, som BSU eller Kommunalbestyrelsen har ønsket en fast årlig tilbagemelding på via virksomhedsplanen. Afsnittet samler op på det årlige pædagogiske tilsyn, legepladstilsyn, hygiejne- og økonomisk tilsyn, anvendelse af tilskud til private pasningsordninger, lukning af venteliste mv. Denne virksomhedsplan er forelagt Område MED og den kommunale institutionsledergruppe inden forelæggelse for Børne- og Skoleudvalget. Dagtilbud til børn oplyser, at VP 2010 indeholder en del beskrivelser i forhold til tidligere politiske vedtagelser. Beskrivelserne er taget med af hensyn til de mange nye Kommunalbestyrelses-medlemmer, der er tiltrådt

3 Indhold 1. Præsentation af området... side Antal institutioner og pladser i kommunen pr Kommunal institutionsstruktur 1.3. Selvejende institutioner 1.4. Dagplejen 1.5. Privat pasning, private institutioner og frit valg over kommunegrænsen 1.6. Institutionsprognose og pladsbehov opgjort december Madordninger 1.8. De generelle forhold, der vil være gældende på Dagtilbudsområdet i Opsummering af VP Kommunale indsatsområder for side Trivselsmåling 2.2. Den effektive organisation 3. Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder i side Fortsat implementering af den kommunale Dagtilbudspolitik 3.2. Kapacitet og fysiske rammer 3.3. Indførelse af frokostmåltid 3.4. IT værktøjer til pædagogerne fremlæggelse af analyse og gennemførelse 3.5. Rekruttering og fastholdelse 3.6. Områdeledelsesprojektet 3.7. Kommunikations- og informationsstrategi 3.8. Fokus på den pædagogiske kvalitet 3.9. Kompetenceudvikling Legepladser Brugerundersøgelse Inklusion Dagtilbuds deltagelse i det fælles projekt Dokumentation og evaluering Sundhedsprojektet det videre forløb Skolestart pædagogiske overgange og samarbejde 4. Evaluering af projekter og indsatsområder i side Generelle forhold af betydning for Dagtilbudsområdets virksomhed i Overdragelse af ejendomme 4.2. Organisations- og kvalitetsudvikling i lyset af arbejdet med de kommunale kendetegn 4.3. Kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere 4.4. Fortsat implementering af kommunal Dagtilbudspolitik og Dagtilbudslov 4.5. Krav til oplysninger på kommunale hjemmesider og ministerielle portaler 4.6. Pædagogiske læreplaner 4.7. Sprogvurderinger og sprogarbejde 4.8. Børnemiljøvurderinger 4.9. Renovering og modernisering af legepladser Sundt frokostmåltid pr Institutionernes fremtidige fysiske rammer og placering Sundhedsprojektet Områdeledelse midtvejsstatus (ny institutionsstruktur og ledelse) Afprøvning og evaluering af virksomhedsplansramme Brugerundersøgelser Kvalitetspulje centralt Rekruttering og fastholdelse af pædagogisk personale Deltagelse i KL s kvalitetsprojekt Anvendelse af IT i det pædagogiske arbejde og som led i forældresamarbejdet Sundhedsprojektet centralt Overgang fra daginstitution til skole 5. Årlige tilbagemeldinger på særlige temaer... side Pædagogisk tilsyn 5.2. Legepladstilsyn 5.3. Økonomisk tilsyn 5.4. Hygiejnetilsyn kommunallægens tilbagemelding 5.5. Ansøgninger om godkendelse af privatinstitutioner og privat dagpleje 3

4 5.6. Lukning af ventelisten for udefrakommende børn 5.7. Institutionernes virksomhedsplaner 2010 særlige udfordringer 6. Nøgletal side Antal pladser og indskrevne børn 6.2. Private pasningsordninger mv Antal medarbejdere i kommunale og selvejende institutioner samt dagplejen 6.4. Dækningsgrad i Sygefravær i Fordeling mellem pædagoger og medhjælpere 6.7. Belastningsgrader 7. Opgaveliste over større opgaver, der er løst i Dagtilbud i side 29 Bilag: Udtalelse fra Område MED for Dagtilbudsområdet... side 30 Bilag: Opsamling på udviklingssamtaler med institutionernes ledelsesteam samt institutionernes virksomhedsplaner for side Præsentation af område Dagtilbud til børn 4

5 1. Præsentation af Dagtilbud til børn Området har til opgave at styre drift og udvikling af det samlede dagtilbudsområde, samt føre pædagogisk og økonomisk tilsyn med alle former for dagpasning af børn med bopæl i Rudersdal Kommune. Det økonomiske tilsyn omfatter dog ikke private institutioner. For private pasningsordninger gælder, at Dagtilbud godkender den aftale, der indgås mellem pasningen og det enkelte forældrepar. Alle typer dagtilbud til børn i alderen 0 til 5 år er etableret og drives i henhold til Dagtilbudslovens bestemmelser. Loven trådte i kraft den 1. august 2007 og er senere revideret flere gange, senest i forbindelse med indførelse af et sundt frokostmåltid til alle børn. Kommunalbestyrelsen har endvidere besluttet en række politikker, som er gældende for området. Det drejer sig om Dagtilbudspolitik, Legepladspolitik, Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering, Mad- og måltidspolitik og den tværgående Børn og Unge politik. Den centrale værdi for alt arbejde med børn i alderen 0 til 5 år er jvf. Dagtilbudsloven, at kommunens ledere og medarbejdere skaber et dagtilbudsområde, hvor alle børn har et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Det skal ske i samarbejde med børnenes forældre. Det fremgår af kommunens Dagtilbudspolitik, at den pædagogiske kvalitet i kommunens dagtilbud skal være blandt de bedste i landet. Rudersdal Kommune har derudover formuleret følgende værdier for dagtilbuddene: Dagtilbud for børns værdier Daginstitutionen har en selvstændig værdi for småbørns udvikling, læring og dannelse Daginstitutionen er inkluderende. Børn med særlige behov skal forblive i lokalområdet og nærmiljøet, så længe det er til gavn for barnet, under hensyntagen til børnegruppen Ledelse, personale og forældre samarbejder om at skabe de bedst mulige betingelser for børnegruppen og det enkelte barn Mangfoldighed er en styrke, forstået som mangfoldighed i pædagogik, åbningstider og pasningsformer Endvidere har Direktionen besluttet et sæt kendetegn, som skal karakterisere hele kommunens virksomhed. Kendetegnene er integreret i den kommunale Personalepolitik, som alle kommunale og selvejende institutioner er omfattet af. Rudersdal kommunes kendetegn er: At være en attraktiv arbejdsplads. At være en effektiv organisation. At have kompetente medarbejdere og kvalitet i arbejdet. At have en fremsynet ledelse på alle niveauer. Indenfor denne samlede ramme skal Dagtilbuddene tilrettelægge deres ledelsesarbejde, udmønte deres pædagogiske arbejde samt udvikle deres samarbejde med forældre og bestyrelser. Det gælder såvel kommunale og selvejende daginstitutioner som dagplejen. 1.1 Antal institutioner og pladser i kommunen pr Type Antal Antal pladser Dagpleje 2 legestuer 151 inkl. vikarpladser Kommunale institutioner 0 til 5 år Selvejende institutioner 0 til 5 år Puljeordninger 2 til 5 år Privatinstitutioner 0 til 5 år 7 med i alt 36 huse 13, inkl. Ruderen samt 14 specialpladser Forældre kan endvidere søge tilskud til finansiering af en plads i en anden kommune (frit valg over kommunegrænsen), til privat pasning, private pasningsordninger og til privat pasning af egne børn. Den nye Dagtilbudslov giver endvidere mulighed for at godkende private dagplejere. Der henvises til opgørelsen i afsnit Kommunal institutionsstruktur De kommunale daginstitutioner er opdelt i 7 (område)institutioner med 4 til 8 huse i hver institution. Institutionen har én forældrebestyrelse, ét budget og én institutionsleder. Der er ansat daglige ledere i alle huse, og forældrebestyrelserne har mulighed for at oprette forældreråd i husene Selvejende institutioner Tretten selvejende institutioner har driftsaftale med kommunen. I 2009 godkendte Kommunalbestyrelsen driftsoverenskomst for den selvejende institution Ruderen. Desuden blev kommunen overdraget bygninger og grunde for Ellesletten, Skovlytoften, Keilstruplund og Skovmærket Dagplejen Dagplejen har to legestuer, hvor dagplejegrupperne mødes en gang om ugen. Legestuerne ligger i egne lokaler på Kajerød Skole og på Nærumvænge ved Nærum Skole. De har åbent hele dagen. I legestuen indgår en vikarordning for dagplejernes planlagte ferie og afspadsering. 1 5 Ruderen er en sammenslutning af 6 selvejende institutioner

6 1.5. Privat pasning, private institutioner og frit valg over kommunegrænsen Der er afsat budget til tilskud til privat pasning, private pasningsordninger og til pasning af egne børn. Forældre kan hermed som alternativ til en plads i en kommunal eller selvejende institution vælge at modtage tilskud til pasning i privat regi. De private ordninger skal alene leve op til formålene i Dagtilbudsloven. Montessori Børne Center og Rudolf Steiner børnehaven Rønnebærhuset er oprettet som puljeordninger under den tidligere lovgivning. Det er ikke muligt at oprette nye puljeordninger. Der er indgået aftale med to private institutioner Søllerød Skovbørnehave og Gøngehesten, som begge tidligere var puljeordninger. Puljeordninger og privatinstitutioner optager selv børn og fører egen venteliste. De 4 ordninger kan i henhold til Dagtilbudsloven ikke indgå i den kommunale pasningsgaranti. Endelig har forældre mulighed for at bruge frit valg over kommunegrænsen ved at søge om optagelse på venteliste til andre kommuners dagtilbud. Det er tidligere opgjort, at forældre til mellem 50 og 100 børn benytter muligheden for at have et kommunalt tilskud med til en plads i en anden kommune. I december 2009 gik 53 børn i dagtilbud i Rudersdal, selvom de er bosat i en anden kommune. Der er oftest tale om fraflyttere, som i en overgangsperiode gerne vil fastholde deres barn i velkendte rammer Institutionsprognose og pladsbehov opgjort december 2009 Siden 2007 har antallet af 0-5 årige i Rudersdal Kommune været faldende. I perioden fra 2007 til 2015 forventes et samlet fald i behovet af dagtilbud på ca. 500 pladser. Behovet er allerede faldet med ca. 250 pladser siden 2007 frem til 2010 og forventes at falde med yderligere ca. 250 pladser frem mod 2015, hvorefter prognosen viser en begyndende stigning i børnetallet, bl.a. som følge af en forudsætning om bebyggelsen af Forsvarskommandoens grund i Vedbæk. Dagtilbud har i 2009 justeret for noget af det faldende behov ved nedlæggelse af pladser i Konkylien, Kajerød Børnehave, Parcelvej samt en reduktion af Dagplejen. Der er endvidere lukket en børnegruppe i Mælkebøtten i forbindelse med oprettelse af nyt køkken, ligesom der er lukket pladser i Tryllehuset i forbindelse med sammenlægningen af Eventyrhuset og Pilehuset. Som befolkningsudviklingen ser ud forventes det, at kapaciteten vil være ca. 400 pladser højere end behovet i 2015, såfremt der ikke justeres i kapaciteten. Der er ingen tvivl om, at den aktuelle situation på boligmarkedet spiller en rolle for denne udvikling, og gør det vanskeligt at udarbejde prognoser. Dagtilbuds seneste behovsprognose fra december 2009 viser, at behovet kan falde med yderligere ca. 25 pladser ud over de forventede kendte fald, men der afventes en ny central befolkningsprognose i foråret 2010 for en nærmere analyse. En langsigtet tilpasning af kapaciteten vil ske i forbindelse med forelæggelse af resultatet med udmøntning af Visionen for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering Madordninger Børn i den kommunale dagpleje og i 0 til 2 års grupper i institutionerne får som en del af tilbuddet fuldkost inklusiv frokost hver dag. Derudover er 700 småbørn og børnehavebørn omfattet af den kommunale frokostordning fra Øvrige institutioner kan jvf. beslutning i Kommunalbestyrelsen etablere en forældrebetalt frokostmadordning på maximalt 550 kroner i 2010 for de børn, der først omfattes af en obligatorisk frokostordning i perioden frem til Derudover kan forældre-bestyrelser beslutte at oprette en frivillig frugtordning for børnehavebørn. Den maksimale udgift for denne type ordning er 100 kroner om måneden. Forældre, der har en samlet indtægt på maximalt årligt i 2010, kan få tilskud på 25 % af udgiften til den forældrebetalte madordning. Ingen forældre har ansøgt om tilskud i De generelle forhold, der vil være gældende på dagtilbudsområdet i 2010 Dagtilbudsområdet vil i 2010 stå overfor markante udfordringer, som vil spænde fra indførelse af sundt frokostmåltid til de sidste ca børnehavebørn over tilpasning af kapacitet og bygningsmasse til fokus på den pædagogiske kvalitet Opsummering af VP 2010 Dagtilbuddene skal fortsat fokusere på at implementere Dagtilbudsloven og dens mange nye bestemmelser, som trådte i kraft i 2007, og som siden da er blevet revideret flere gange. De øgede lovgivningskrav medfører, at der i de kommende år skal fokuseres på pædagogisk kvalitet, herunder sprogarbejde med børn, systematisering af det pædagogiske arbejde i forhold til målene i den pædagogiske læreplan, nye pædagogiske arbejdsformer og evaluering og dokumentation. Derudover skal området efter afslutningen af det store 3-årige sundhedsprojekt implementere den viden og den praksis, der er oparbejdet i institutionerne i den pædagogiske hverdag. I 2009 vedtog Kommunalbestyrelsen, at den pædagogiske kvalitet i kommunens dagtilbud skal være blandt de bedste i landet. Det stiller krav til den pædagogiske ressource i institutionerne, til anvendelse af IT redskaber i det pædagogiske arbejde og til den bygningsmæssige ramme. De konkrete mål for politikområdet er i budget med Kommunalbestyrelsens kvalitetsmål fastlagt til: Videreudvikling af kvaliteten i det pædagogiske arbejde ud fra værdierne i Dagtilbudspolitikken. Der er i de kommende år afsat 2,1 millioner kr. årligt til formålet. 6

7 Institutionernes kapacitet og fysiske rammer tilpasses i forhold til demografiudviklingen og i forhold til den ønskede bygningsstandard for området. Der afsættes mindst 2 millioner kr. årligt for at sikre implementering af den vedtagne Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering. Etablering af en obligatorisk frokostmadordning for alle børn fra 2011 IT værktøj anvendes af pædagogerne til flest mulige arbejdsopgaver. Derudover har Dagtilbudsområdet en række øvrige fælles indsatsområder i Opgaverne spænder fra at kunne tiltrække pædagogisk arbejdskraft over deltagelse i det 4-årige inklusionsprojekt for Skoleområdet, Dagtilbud og Børn og Unge, til fokus på udvikling af den pædagogiske praksis og didaktikken, afslutning på områdeledelsesprojektet og udarbejdelse af kvalitetsrapport for Dagtilbudsområdet fra Kommunale indsatsområder for 2010 Direktionen har besluttet, at alle områder og institutioner skal arbejde med to fælles temaer i På Dagtilbudsområdet betyder det, at både det fælles Dagtilbudsområde og de enkelte kommunale og selvejende institutioner skal arbejde med trivselsmåling og med kendetegnet den effektive organisation Trivselsmåling I december 2009 er der gennemført en trivselsmåling for de kommunale dagtilbud. Resultatet af målingen skal fremlægges i de respektive MED fora. Bestyrelserne for de selvejende institutioner er jvf. den fælles aftale mellem KTO og KL ansvarlige for, at der hvert 3. år gennemføres en trivselsundersøgelse på deres institutioner. Mål: At resultaterne drøftes i de respektive MED fora, og at der udarbejdes en handleplan eller en aftale om, hvordan institutionerne lokalt vil arbejde med svarene fra undersøgelsen. At institutionerne anvender resultaterne i forbindelse med deres arbejde for at sikre, at deres institution er attraktiv at arbejde i. Sikkerhedsgrupperne er ansvarlige for, at temaet drøftes på et MED/personalemøde og at der udarbejdes en handleplan/en aftale. I gennemsnit afsættes 3 timer til gennemlæsning, analyse, tolkning og udarbejdelse af forslag til handleplan/aftale, samt ca. 1 time pr. medarbejder til drøftelse. Resultaterne af trivselsundersøgelsen skal evalueres i alle institutioners VP for Resultatet drøftes mellem Dagtilbudschef og ledelse ved udviklingssamtalen/ MUS samtalen. Der foretages en central opsamling af svarene i Område MED Den effektive organisation For Dagtilbud er fundamentet for en effektiv organisation den områdeledelsesstruktur, som blev etableret Strukturen sikrer en effektiv, professionel ledelse af det samlede kommunale institutionsområde, således at de daglige ledere af børnehusene kan fokusere på den pædagogiske ledelse. Samtidig indgår områdeinstitutionslederne som vigtige samarbejdspartnere i de beslutninger, der træffes administrativt for det samlede område. Der er i 2009 gennemført en midtvejsstatus på områdestrukturen. Denne viste blandt andet, at en del af de daglige ledere tilkendegiver, at de fortsat løser mange administrative opgaver. I 2010 vil Dagtilbud afprøve tre små centrale og lokale projekter (se nedenfor) for at sikre en høj kvalitet i de beslutninger, der træffes for området samtidig med, at det sker på en effektiv måde. Projekt 1 Mål: Etablering af Dagtilbuds Strategiske Forum, bestående af dagtilbudschef, konsulentgruppe, centralt ansatte i Dagtilbud samt den kommunale områdeinstitutionsledergruppe. Gruppen mødes flere gange i løbet af året for at drøfte forhold af generel betydning for Dagtilbudsområdet. Bedre kvalitet i opgaveløsningen. Fælles mål for nye tiltag. Sikring af fælles implementering af nye tiltag. Der er holdt mindst 2 heldagsmøder, hvor fokus har været på den strategiske udvikling i forhold til kapacitet og i forhold til pædagogisk kvalitet. Der er gennemført en evaluering på baggrund af de afholdte møder, som drøftes mellem parterne som grundlag for et fremtidigt Strategisk Forum. 15 deltagere i 2 heldagsmøder samt forberedelse og efterbehandling. 7

8 Vil ske via rundbordsdrøftelse ud fra punkter omhandlende deltagerkreds, temaramme og indhold, resultater af drøftelserne og deltagernes oplevelse af inddragelse. Projekt 2 Mål: Afprøvning af nye former for samarbejde mellem de selvejende bestyrelser og Dagtilbud i forhold til løsning af en række arbejdsgiveropgaver, eksempelvis forhandlinger om lokal løndannelse, trivselsundersøgelser, budgetstyring mv. Bedre information til de selvejende bestyrelser om deres opgaver. Sikring af, at opgaverne bliver løst. Flytning af information fra Institutionsrådsmøderne til et særskilt møde for de relevante deltagere. Afholdelse af 2 særskilte møder, hvor kun de selvejende bestyrelser er inviteret. At de selvejende institutioner tilkendegiver, at de finder møderne relevante for deres virksomhed. Dagtilbudschefen og 2 til 3 ansatte fra Dagtilbud til forberedelse, afholdelse og efterbehandling af møderne. Samtale med de selvejende institutioners bestyrelsesformænd om form og indhold. Projekt 3 Mål: Arbejdsgangsanalyse af fordeling af ledelsesopgaver mellem områdeinstitutionsledere og daglige ledere. Vurdering af den nuværende kompetence- og funktionsbeskrivelse mellem områdeinstitutionsledere og daglige ledere. At skabe klarhed og undgå dobbeltarbejde mellem områdeinstitutionsleder, daglig ledere og administrativ medarbejder. At få viden om, hvordan de eksisterende arbejdsgange er i forhold til de vedtagne kompetence- og funktionsbeskrivelser for ledere. At få klarhed over behovet for eventuelle ændringer. At skabe hensigtsmæssig balance i opgavefordelingen. At sikre, at områdestrukturen understøtter, at den daglige leder primært varetager den daglige pædagogiske ledelse i børnehuset. Til at gennemføre arbejdsgangsanalysen anvendes Rudersdals Kommunes interne AGA-konsulenter. Derudover deltager repræsentanter for ledere og ansatte i Dagtilbud i indsamling af data. 8 Resultatet af arbejdsgangsanalysen gennemgås efterfølgende på et områdeinstitutionsledermøde og i Område MED. Sidstnævnte vedtager eventuelle behov for ændringer i de eksisterende kompetence- og funktionsbeskrivelser. 3. Dagtilbuds fælles projekter og indsatsområder i Fortsat implementering af den kommunale dagtilbudspolitik Der er i budgettet afsat 2 millioner kr. hvert år til at understøtte arbejdet med at implementere dagtilbudspolitikken. BSU har tidligere besluttet, at den ene million kr. udlægges til institutionerne, hvor midlerne skal anvendes til at understøtte de fælles faglige indsatsområder. Herudover kan midlerne anvendes til at understøtte egne indsatsområder. De centrale midler på 1 million kroner planlægges i 2010 anvendt til: Forsat tilbud om naturformidling i og anvendelse af naturhusene i Høsterkøbhus og Bistruphus. Tilbud om kulturformidling til børn i Grevemosehus. Studietur for områdeinstitutionsledergruppen og konsulenter for at hente faglig inspiration til at arbejde med læring, evaluering og dokumentation. Færdiggørelse af områdeinstitutionslederuddannelsen. Mål: At tilbuddene i Høsterkøbhus, Bistruphus og Grevemosehus anvendes af institutionerne. At den planlagte studietur medfører et fælles kompetenceløft. At lederuddannelsen målrettet områdeinstitutionslederne styrker dem i deres rolle. At institutionerne giver udtryk for, at tilbuddene i de to naturhuse og i Grevemosehus er relevante og styrker deres pædagogiske arbejde med natur- og kultur. At evalueringen af studieturen viser, at deltagerne har fået inspiration til videreudvikling af arbejdet med læring, dokumentation, evaluering og inklusion. Derudover at det har styrket teamsamarbejdet i Dagtilbuds Strategiske Forum. At områdeinstitutionslederne ved evalueringen giver udtryk for, at uddannelsesforløbet har styrket dem i forhold til varetagelse af deres lederrolle og deres samarbejde i ledelsesteamet. Udgifterne finansieres af det samlede budget til kursus-, uddannelses- og pædagogiske initiativer. Drøftes på et institutionsledermøde og afrapporteres i næste års VP.

9 3.2. Kapacitet og fysiske rammer Kommunalbestyrelsen vedtog i 2008 Visionen for planlægning af institutioners fysiske rammer og placering. Visionen beskriver en række principper for, hvordan BSU/ Kommunalbestyrelsen ønsker, at dagtilbudsområdet skal udvikle sig i de kommende år, når behovet for pladser falder, og gamle institutionsbygninger skal udskiftes med nye eller bygges til og om. Der er ligeledes vedtaget en procesplan for det videre arbejde med realiseringen af visionen. Til at styre arbejdsprocessen frem mod fremlæggelse af en masterplan for kapacitet, ombygning og nybyggeri er der nedsat en styregruppe for projektet og nedsat 7 lokale arbejdsgrupper i hvert institutionsområde. Målet er at udarbejde et forslag til principbeslutning, som sikrer, at kapaciteten tilpasses, samtidig med at bygningerne i løbet af de kommende år vil have en ramme, som understøtter Dagtilbudspolitikken og sikrer, at værdier og målsætninger for det pædagogiske arbejde med børnene kan foregå under fysisk sunde og pædagogisk udfordrende rammer. Mål: At styregruppen får udarbejdet et samlet overblik over behov for kapacitetstilpasning, og ombygning, sammenlægninger og nybyggeri for de kommende10 år til politisk beslutning, således at der foreligger en langsigtet plan for dagtilbudsområdet. At styregruppen forelægger et forslag til masterplan til politisk behandling i løbet af 2010 indeholdende forslag til kapacitetstilpasning og tilpasning af bygningsmassen. At der udarbejdes en vision for pædagogisk indretning af husene, som fremlægges til politisk behandling. At styregruppen får udsendt et arbejdsnotat til de 7 lokale arbejdsgrupper til drøftelse i foråret At arbejdsgrupperne har tilbagesendt deres kommentarer og forslag på notatet, så de kan indgå som inspiration ved styregruppens udarbejdelse af det endelige forslag til masterplan. At der politisk træffes en langsigtet beslutning for kapacitetstilpasning og bygningsmasse på dagtilbudsområdet. Der er i budgettet afsat 2 millioner kr. årligt i en pulje til gennemførelse af forbedringer af de bygningsmæssige rammer. Der er derudover ikke afsat anlægsmidler til eventuelle ombygninger eller nybyggeri. Der er i 2009 afsat kr. til udarbejdelse af en projektplan for Lyngborghave 42 til 46. Igangsættelse forventes i starten af Derudover skal der anvendes arbejdsressourcer til udarbejdelse af materiale svarende til en fuldtidsmedarbejder i 2 måneder; mødevirksomhed for Styregruppen, mødevirksomhed i de 7 lokale arbejdsgrupper, samt møder i Område MED og i Institutionsrådet. Forelæggelse af dagsordenssager til politisk behandling. 3.3 Indførelse af frokostmåltid Folketinget besluttede i 2008 med senere revision i 2009, at alle børn i daginstitutioner senest den 1. januar 2011 skal tilbydes et frokostmåltid. Formålet med lovforslaget er at sikre, at alle børn i daginstitutioner får et sundt måltid mad midt på dagen samt at fremme gode kostvaner, forebygge fedme og bidrage til børns generelle velvære. Kommunalbestyrelsen godkendte i 2009 en Mad- og måltidspolitik, hvis rammer indgår som grundlag for frokostordningen. Derudover vedtog Kommunalbestyrelsen den et sæt principper for renovering og etablering af køkkenfaciliteter, og principper for tildeling af budget og fordeling af køkkentimer. Kommunalbestyrelsen afsatte over en 2-årig periode ca. 12 millioner kr. i anlægsudgifter til etablering og renovering af køkkener, som indgik i en samlet finansieringsplan. Der blev godkendt en tidsplan, en kommunikationsplan, og en risikoanalyse (se også under evalueringsafsnittet 4.10). Mål: I løbet af 2010 og senest 1. januar 2011 er alle vuggestue-småbørn, skovbørn og børnehavebørn omfattet af et obligatorisk sundt frokostmåltid. Vuggestuebørn modtager fortsat tilbud om fuldkostordning. Køkkenfaciliteter i de resterende huse er etableret. Som besluttet af Kommunalbestyrelsen at gennemføre en evaluering af madordningen, de økonomiske forhold og køkkenfaciliteterne i efteråret At det politiske ønske om fortrinsvis at producere maden lokalt er opfyldt. At 80 % af alle børn og ansatte tilkendegiver, at de er tilfredse med maden. At den besluttede evaluering af frokostordning, økonomiske forhold og etablering af køkkener gennemføres i efteråret 2010 og forelægges til politisk drøftelse. Madordningen finansieres ved at hæve forældrebetalingsandelen fra 25 % til 30 % af driftsudgiften for en plads. Derudover har Kommunalbestyrelsen fastholdt tilskuddet til den nuværende madordning for vuggestuebørn på 5,2 millioner kr. (2009-tal), samt givet et ekstra tilskud til søskendetilskud og økonomiske fripladser på i alt 2,5 millioner kr. Der er endvidere afsat i 2010 til implementering af ordningen samt til uforudsete udgifter ud over anlægsudgifterne til køkkener. Der gives som en overgangsordning et mindre kommunalt tilskud til nedsættelse af taksten for småbørnspladser og skovbørnehavepladser på i alt kr. i

10 Dagtilbud har i 2009 og 2010 afsat en fuldtidsmedarbejder til at sikre gennemførelsen af projektet. Derudover er der ansat en halv medarbejder i et år til at bistå med opgaven. Madordningen evalueres centralt i november Resultatet forelægges til politisk drøftelse IT værktøjer til pædagogerne - fremlæggelse af analyse og gennemførelse Der er et stigende behov for, at daginstitutionerne kan anvende digitale løsninger både i forbindelse med kommunikationen med forældrene og i forbindelse med det pædagogiske arbejde. Brugerundersøgelsen fra efteråret 2009 viste, at forældre efterspørger bedre institutionshjemmesider, og pædagogerne efterspørger, jvf. status for områdeledelsesprojektet, at få adgang til computere, internetopkobling, digitale samarbejdsløsninger mellem de ansatte i børnehusene og adgang til det kommunale intranet. Derudover vælger ministerierne i stigende omfang at lægge alle pædagogiske materialer og spørgeskemaer på ministerielle portaler, ligesom der er stigende krav til at lægge oplysninger om institutionerne og deres pædagogiske arbejde på internet og hjemmesider. Dagtilbud har i løbet af 2008 og 2009 afsat ca. 2 millioner kr. til indkøb af bærbare computere, trådløs opkobling mv. til børnehusene, som kun er delvist anvendt. Mål: Der fremlægges en samlet analyse af det fremtidige behov for digitale løsninger og IT indkøb i begyndelsen af 2010 til politisk behandling. Analysen vil både beskrive behov for IT hardware og software, behov for support og kursusvirksomhed, samt forslag til finansiering. Analysen vil indeholde en beskrivelse af en ny fælles hjemmesideløsning til samtlige institutioner og huse, hvor det bliver muligt at informere forældre og kommende forældre om alt fra de pædagogiske principper i institutionen til den konkrete hverdag. Løsningsforslagene skal kunne kobles med Min Rude. At analysen fremlægges. At mindst 70 % af pædagogerne har mulighed for at anvende IT værktøj som arbejdsredskab for dokumentation, vidensøgning og udarbejdelse af pædagogiske mål og evalueringsmateriale. Finansieringsbehov til etablering og drift ud over de afsatte 2 millioner kroner skal afdækkes og afklares i analysen. Selve analysen er udarbejdet i samarbejde med IT afdelingen og Kommunikation. En konstatering af, hvorvidt hjemmesideløsning er etableret og analyse er udarbejdet Rekruttering og fastholdelse Kommunens mål er, at dagtilbuddene skal have en høj pædagogisk kvalitet. Dette mål samt Dagtilbudslovens mange, nye krav til det faglige, pædagogiske arbejde i forhold til børns læring, udvikling og dannelse vil i de kommende år fordre, at det pædagogiske arbejde styrkes. Dagtilbuddene har i lighed med andre kommuner i Hovedstadsområdet gennem flere år haft vanskeligt ved at tiltrække pædagoger til området, når der opslås ledige stillinger. Der har i 2009 været nedsat en arbejdsgruppe i Dagtilbud, som endnu ikke har afsluttet sit arbejde. Dagtilbud har i slutningen af 2009 indledt et samarbejde med CASA og Høje Taastrup Kommune om at beskrive et fælles projekt, som kan belyse ansættelse, tiltrækning af arbejdskraft, årsager til fratræden og nedslidning. Der søges delvis finansiering via fondsmidler. Mål: At kunne tiltrække de bedste og det tilstrækkelige antal pædagoger til kommunens daginstitutioner. I løbet af 2010 at få udarbejdet et projekt, der kan belyse årsager til, hvorfor ansatte søger til kommunen, forbliver i kommunen, årsager til fratræden og eventuelle nedslidningsfaktorer. I 2011 at få udarbejdet en samlet handleplan for, hvordan daginstitutionerne kan rekruttere og fastholde pædagoger. At få flere ansøgere til pædagogstillinger. At øge pædagogernes andel af totalt antal ansatte i institutionerne. Fremlæggelse af resultater til drøftelse i BSU i Den nedsatte arbejdsgruppe med ansatte fra Dagtilbud centralt, ledere og MED repræsentanter skal mødes ca. 5 gange. Derudover skal der holdes møde med CASA repræsentanter. Dagtilbud har afsat midler til medfinansiering af projektet med CASA og Høje Taastrup Kommune. Fremlæggelse af arbejdsgruppens arbejde for Område MED og områdeinstitutionsledergruppen til drøftelse. Fremlæggelse af dagsordenssag for BSU Områdeledelsesprojektet I august 2007 besluttede Kommunalbestyrelsen, at igangsætte et 3-årigt projekt om indførelse af områdeledelse på dagtilbudsområdet. I beslutningen indgik, at der skulle gennemføres en midtvejsstatus i 2009, hvortil der skulle søges ekstern sparring. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at evalueringen i 2011 skal tage udgangspunkt i de opstillede formål, mål og succeskriterier samt de besluttede justeringer på baggrund af midtvejsstatus. Evalueringen skal udføres i samarbejde med ekstern evaluator i januar Det vil 10

11 være følgegruppen samt styregruppen, der udarbejder materiale til brug for evalueringen. Evalueringen skal dels indeholde en kvantitativ undersøgelse blandt forældrene, dels en kvalitativ undersøgelse blandt ledere og medarbejdere. Mål: I 2010 skal fokus være på de temaer, som midtvejsstatus viste, der er særligt behov for at arbejde med. Det drejer sig om: Den strategiske ledelse og planlægning. Temaet er beskrevet under punkt 2 i denne VP om den effektive organisation. Fokus på pædagogisk ledelse og fortsat styrkelse af det pædagogisk faglige fokus. Temaet er taget op i arbejdsgangsanalysen under VP projektet om den effektive organisation, samt ved at beskrive et særskilt projekt omhandlende pædagogisk kvalitet, herunder dokumentation og evaluering. At styrke og professionalisere kommunikationen til, med og mellem forvaltning, ledere, ansatte, og forældre. Temaet tages op i VP projektet om IT værktøjer og digitale løsninger. At præcisere og tilpasse samarbejdsfladerne på tværs af forvaltningsområder og internt i Dagtilbud. Temaet tages op under arbejdsgangsanalysen mellem ledelsesniveauer samt projekt om etablering af et Strategisk Forum. Forældrenes indflydelse i de nye bestyrelser. Emnet tages op i Institutionsrådet til drøftelse. Derudover skal Dagtilbud igangsætte forarbejdet i forhold til den afsluttende evaluering i At de beskrevne projekter gennemføres. At der er iværksat en plan for gennemførelse af den afsluttende evaluering af områdeledelsesprojektet jvf. beslutningen herom. At det øgede fokus på ovennævnte områder kan aflæses af den afsluttende evaluering. Der anvendes uddannelses- og kvalitetsudviklingsmidler indenfor den afsatte ramme til områdeledelsesprojektet og via den centrale kvalitetspulje. Der forventes en udgift på kr. i 2011 til planlægning og gennemførelse af ekstern evaluering. Er beskrevet under de enkelte projekter i VP Kommunikations- og informationsstrategi Dagtilbud til børn har besluttet, at der i 2010 skal arbejdes på en plan for den strategiske kommunikation for det samlede område. Planen skal sikre, at kommunikationen mellem borgere og institutioner/dagtilbud, samt den interne kommunikation i Dagtilbudsområdet foregår så effektivt som muligt. Et centralt omdrejningspunkt vil være, at borgere og ansatte får den nødvendige information. Fokusområder i den forbindelse er opbygningen af Dagtilbuds hjemmeside under den kommunale hjemmeside, Dagtilbuds andel af det kommunale intranet, institutionernes hjemmesider, og tilgængelig information via brugerinfo.dk. Derudover skal der udformes nyhedsbreve og etableres et presseberedskab. Formidling af de gode historier fra området, og beredskab i forhold til lokalpressen er væsentlige i den sammenhæng. Projektet er 4-årigt. 11

12 Mål: At udarbejde en kommunikations- og informationsstrategi for Dagtilbud til børn centralt og for institutionerne. At Dagtilbud til børn opnår øget tilfredshed fra borgere/ansatte med områdets kommunikation og information. Der udføres en intern analyse af kommunikationen og informationen i Dagtilbud til børn, som den foregår i dag. Dette inkluderer en afdækning af, hvad der sendes ud fra forvaltningen/institutionerne og hvordan dette forholder sig til de forskellige målgruppers opfattelser og behov. Dagtilbuds hjemmesideandel og tilfredsheden med den indgår i denne afdækning. Tilfredsheden med kommunikation og information måles gennem en efterfølgende undersøgelse. Et antal ledere og ansatte skal deltage i undersøgelsen. Derudover vil Dagtilbuds egne medarbejdere blive anvendt. Der afsættes ikke specielle ressourcer til opgaven. Når den færdige kommunikations- og informationsstrategi er udformet og har været implementeret i praksis gennem et længere stykke tid, foretages en evaluering i 2011 i VP samt ved den kommende brugerundersøgelse Fokus på den pædagogiske kvalitet Dagtilbud fremlægger i løbet af 2010 oplæg til en temadebat i BSU om kvalifikations- og kompetencekrav til den pædagogiske medarbejdergruppe samt anvendelse af øvrige medarbejdergrupper. Dagtilbud vil efterfølgende udarbejde et 4-årigt projekt, som skal fokusere på, hvordan daginstitutionerne kan løfte de mange krav til det pædagogiske arbejde. Udgangspunktet vil være Dagtilbudsloven samt den kommunale Dagtilbudspolitik. Mål: At få præciseret den fagpædagogiske opgave, der skal løses. At få sikret de tilstrækkelige kvalifikationer hos de ansatte. At skabe et professionelt pædagogisk fokus på den pædagogiske opgave. At få skabt debat hos ledere og medarbejdere om fagprofessionens rolle og opgave. At få udarbejdet materiale til temadrøftelsen. At få ledere og pædagoger til at drøfte, hvordan professionens rolle og opgave skal udmønte sig i arbejdet med børn og i samarbejdet med forældre. t få udarbejdet et 4-årigt projekt, som forelægges i VP Ansatte i Dagtilbud centralt og det Strategiske Forum skal deltage. Område MED skal drøfte det materiale, der udarbejdes. Ved evaluering i VP 2011 konstateres om materialet er udarbejdet. Der gives derudover en tilbagemelding fra Område MED og ledergruppen på den debat, der skal igangsættes Kompetenceudvikling Som et af flere temaer i regeringens kvalitetsreform blev det aftalt med de faglige organisationer og de kommunale arbejdsgivere, at de kommunale ledere skal tilbydes en diplomuddannelse. Der er afsat en særlig pulje, som kommunerne kan søge tilskud fra. Tilbud om deltagelse sker via Personaleområdet. Der er derudover afsat kommunale midler på Dagtilbuds budget til kompetenceudvikling. Områdeinstitutionslederne gør opmærksom på, at der er et stigende behov for tilbud om pædagogisk projektlederuddannelse til pædagogerne. Dagtilbud til børn vil i 2010 afslutte de kompetenceudviklingsforløb, som alle de daglige ledere, de selvejende institutionsledere og de kommunale institutionsledere deltager i. Uddannelsesforløbene tager udgangspunkt i de nye ledelsesroller og opgaver, som ledergrupperne skal varetage som konsekvens af områdeinstitutionsprojektet, eller den særlige rolle de selvejende institutionsledere har. Dagtilbud til børn ønsker at kunne tilbyde pædagogerne moduler til eller en hel diplomuddannelse indenfor det pædagogiske arbejdsfelt for at sikre en høj pædagogisk kvalitet i opgaveløsningen. En del af de afsatte uddannelsesmidler bliver derfor prioriteret til at understøtte dette. Den tidligere PGU (Pædagogisk Grund Uddannelse) til pædagogmedhjælpere og dagplejere er fra sommeren 2008 afløst af en PAU uddannelse (Pædagogisk Assistent Uddannelse). Uddannelsen er på ca. 2,9 år inklusiv 1 års praktik. Erfarne pædagogmedhjælpere kan tage uddannelsen som en merituddannelse stort set uden praktikperiode. Der er i budgettet afsat kr. årligt til at understøtte, at der kan indgås aftale for 1 PAU elev årligt. Rudersdal Kommune skal fra 2010, når PAU uddannelsen er fuldt udbygget, med de foreløbige udmeldinger kunne stille 15 ordinære elevpladser til rådighed. Der er pt. ansat 14 ordinære PAU elever på det kommunale dagtilbudsområde. Udgiften til finansieringen er 1 million kr. årligt. I 2009 er udgiften finansieret af de fælles kompetenceudviklings-midler. Derudover er der behov for afklaring af tilbud om merituddannelse ved orlov med løn og for tilbud om merituddannelse på voksenelev vilkår. 12

13 Med indførelsen af et sundt frokostmåltid vil kommunen fremover få en tilbagevendende udgift til hygiejnekurser og til opkvalificering af køkkenmedarbejdere. Der er på nuværende tidspunkt ikke afsat midler til denne nye udgift. Mål for 2010: at opkvalificering af de forskellige medarbejdergrupper indgår som tema i den temadrøftelse, der forelægges BSU omhandlende pædagogisk kvalitet. at alle ledere indenfor de kommende år tilbydes en ledelsesdiplomuddannelse. at ledere, pædagoger og medhjælpere, der har deltaget i eller er tilmeldt en videregående uddannelse/grunduddannelse oplever, at de har fået flere kompetencer, de kan anvende i deres arbejde. at ledergrupperne oplever, at uddannelsesforløbet styrker dem i opgaveløsningen i deres rolle. at der sker en afklaring af finansiering af PAU elever, samt finansiering af kursusvirksomhed forbundet med indførelsen af frokostmåltid. at materiale til brug for temadrøftelsen i BSU udarbejdes. at forløbet om lederudvikling for ledergrupperne færdiggøres. at pædagogerne tilbydes diplommoduler indenfor det pædagogiske arbejdsfelt og som projektledere. at et antal pædagoger får tilbudt deltagelse i et uddannelsesforløb i pædagogisk projektledelse. at det bliver muligt at finansiere de nye udgifter til PAU. De nye udgifter skal drøftes i BSU. Udarbejdelse af oplæg mv. sker via Dagtilbud centralt. Vil fremgå af BSU behandling. Drøftelse efterfølgende i Område MED og i områdeinstitutionsledergruppen Legepladser BSU har årligt afsat kr. til understøttelse af den kommunale Legepladspolitik. Den lokale udmøntning af Legepladspolitikken er udlagt til ledelse og forældrebestyrelse, som er ansvarlige for at udarbejde en langsigtet indretnings- og investeringsplan for den enkelte legeplads. Den skal tage udgangspunkt i de eksisterende forhold. Planen skal sikre, at legepladsen indgår som et af institutionens mange rum for leg og læring, at legepladsen løbende vedligeholdes, samt at ressourcerne udnyttes optimalt. En beskrivelse af arbejdet med Legepladspolitikken findes i de enkelte institutioners virksomhedsplaner. BSU besluttede i 2009, at Dagtilbud skulle fremlægge et forslag til principper for anvendelse af de afsatte Mål: At institutionernes bestyrelser har drøftet en investerings- og handleplan i overensstemmelse med Legepladspolitikken. De renoverede legepladser tages i brug, og vurderes af Dagtilbud til at opfylde de opstillede krav vedr. sikkerhed og legeværdi. At BSU forelægges et forslag til principper for den fremtidige anvendelse af de kroner. At kommunens Legepladspolitik udmøntes i de enkelte institutioner. At den igangværende renovering af legepladserne afsluttes, og at resultatet bidrager til udmøntningen af Legepladspolitikken. At forslaget til principper understøtter den kommunale Legepladspolitik. Der er afsat årligt til understøttelse af Legepladspolitikken. Derudover har BSU d. 14. januar 2009 tiltrådt en anlægsbevilling på 2,4 millioner kr. til renovering af legeredskaber, som først er endelig udmøntet til marts En opsamling i virksomhedsplanen i 2011, hvor resultatet af renoveringen fremgår. Samtidig evalueres udmøntningen af de årligt afsatte kr Brugerundersøgelse Kommunalbestyrelsen har besluttet, at der skal gennemføres brugerundersøgelser på alle relevante områder. Det fremgik af virksomhedsplanen for 2008, at Dagtilbud til børn i 2008 skulle gennemføre den første af en række brugerundersøgelser for eget område. På grund af strejkerne blev opgaven forsinket og gennemførtes først med virkning fra Mål: Der udarbejdes hvert år en brugerundersøgelse. Hvert andet år skal undersøgelsen koncentreres om en afdækning af de generelle forhold i daginstitutionerne. Hvert andet år er fokus på institutionsniveauet. I 2010 gennemføres den generelle undersøgelse. Resultaterne skal kunne anvendes i den fælles VP og i institutionernes egne virksomhedsplaner. At undersøgelsen gennemføres. At resultaterne anvendes i forbindelse med prioritering af VP opgaver både i den enkelte institution og for Dagtilbud samlet. Ca kroner hvert år til køb og gennemførelse af den årlige brugerundersøgelse, som afsættes via Dagtilbuds samlede budget.

14 Samtale med institutionsledergruppe, Institutionsråd og Område MED om anvendeligheden af undersøgelsens resultater. Drøftelse i Institutionsråd og i områdeinstitutionsledergruppen om ramme og indhold Inklusion Dagtilbuds deltagelse i det fælles projekt Dagtilbud til børn vil i de kommende fire år deltage i det tværfaglige inklusionsprojekt, som etableres mellem Skoleområdet, Dagtilbud til Børn, og Børn og Unge området. Udfordringen er at videreudvikle det inkluderende miljø, så flest mulige børn kan rummes i nærmiljøet i dagtilbud og i folkeskolen. Dette realiseres gennem en differentieret pædagogik og undervisning, der er tilpasset det enkelte barn. Projektet skal blandt andet udvikle det tværfaglige samarbejde med henblik på nye samarbejdsog visitationsrelationer for at sikre den bedst mulige indsats. Projektet etableres som en projektparaply med et fælles mål. Projektet har underliggende projekter med delmål i respektive områder. Projektet beskrives til politisk godkendelse i Mål for Dagtilbud i første år: At få afdækket den nuværende praksis på Dagtilbudsområdet og i forhold til samarbejdet mellem Dagtilbud og Børn og Unge området. At få sat fokus på nye muligheder for tværfagligt samarbejde og beskrevet nye pædagogiske projekter til afprøvning. Afholdelse af temadag for de involverede i det tværfaglige samarbejde. Deltagelse i afdækning og analyseopgaven. Dagtilbuds centralt ansatte, områdeinstitutionslederne, repræsentanter for ledere og ansatte som arbejder med børn med særlige behov. Afventer at projektet er beskrevet tættere Dokumentation og evaluering Ifølge Dagtilbudsloven skal arbejdet med den pædagogiske læreplan, børnemiljø-vurdering, arbejdet med de udsatte børn og sprogvurderinger evalueres hvert år. På baggrund af opsamlingen af institutionernes virksomhedsplaner, de pædagogiske tilsyn og udviklingssamtalerne er det Dagtilbuds vurdering, at der er behov for at få systematiseret institutionernes evalueringsarbejde. Dagtilbud har derfor udpeget dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde som et særligt indsatsområde for de kommende år. Dette indsatsområde hænger sammen med indsatsområdet om fokus på den pædagogiske kvalitet. Mål: At ledere og pædagoger får øgede kompetencer i forhold til at evaluere og dokumentere praksis. At institutionernes evaluering i deres virksomhedsplaner for 2011 er forbedret. At det gennem de pædagogiske tilsyn, virksomhedsplanen og udviklingssamtalerne er synligt, at der er en skærpet opmærksomhed på og øgede kompetencer til at arbejde målrettet med dokumentation og evaluering. At der afholdes en temadag med faglig inspiration for ledergrupperne. At der afholdes en studietur for Dagtilbuds Strategiske Forum for at hente inspiration til arbejdet med en evalueringskultur. Ressourcer. De afsatte kompetenceudviklingsmidler. Sker via VP 2011 samt via pædagogisk tilsyn og udviklingssamtaler i Sundhedsprojektet det videre forløb Dagtilbud har over en tre-årig projektperiode fået midler fra Velfærdsministeriet/ Indenrigs- og Socialministeriet til etablering af et sundhedsprojekt med deltagelse af alle dagtilbud. Projektet, som har indgået i det fælles kommunale sundhedsprojekt, blev afsluttet i december (Se evaluering i afsnit 4.12). 14

15 I de kommende år vil fokus være etablering og vedligeholdelse af netværk for sundhedsambassadører, samt at forankre og videreføre de opnåede resultater. Mål: At fastholde og udvikle de gode resultater, der blev opnået under projektperioden. At institutionerne har beskrevet mål i deres virksomhedsplaner for læreplans-temaet Krop og bevægelse, som en fortsættelse af projektresultaterne. Sundhedsambassadørerne understøttes i 2010 i deres arbejde fra Dagtilbud centralt. At internetportalen for det tidligere sundhedsprojekt fortsat udbygges og fungerer dels som et logistisk omdrejningspunkt for aktiviteterne i projektet, dels som en platform for videndeling. Der er bevilget kr. fra den kommunale sundhedspulje til et projekt, der støtter sundhedsambassadørerne i deres arbejde som aktive ambassadører. Mødevirksomhed for sundhedsambassadørnetværket sker indenfor rammen. Netværksstrukturen evalueres centralt i november/ december 2010, således at erfaringerne kan beskrives i VP Skolestart pædagogiske overgange og samarbejde Det fremgår af Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, at daginstitutionerne skal skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbud, gøre overgange sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene, samt at de i samarbejde med skolen skal skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. Iflg. kommunens Børn & Unge politik skal der skabes helhed og sammenhæng i dagtilbuddene, og sikres gode overgange mellem de enkelte tilbud. En nedsat arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Skoleområdet, Dagtilbud og Børn- og Ungeområdet har udarbejdet en rapport med en ramme for det fremtidige samarbejde mellem daginstitutioner og skoler. Rammen sikrer, at der både er en debat mellem forældre og pædagoger om deres barns kommende skolestart, at der sker en overlevering fra daginstitution til skole, samt at de to parter skal drøfte, hvilket pædagogisk samarbejde, de vil iværksætte. Mål: At børnene får en bedre skolestart. Alle institutioner har deltaget i samarbejdet med den respektive skole. At alle institutioner anvender det skema, der ligger i rapporten i forbindelse med drøftelser og overlevering. At alle institutioner har deltaget i samarbejdet. De lokale ledere og ansatte. Det er aftalt, at Skoleområdet og Dagtilbud til børn i efteråret 2010 drøfter det første års erfaringer med at arbejde ud fra rapportens ramme. 4. Evaluering af projekter og indsatsområder i 2009 generelt 2009 blev året, der først og fremmest stod i frokostens tegn. Dagtilbud har måttet kanalisere mange ressourcer fra andre opgaver til at løse implementeringen af loven om et sundt frokostmåltid. Første halvdel af opgaven blev afsluttet i 2009, den sidste del af opgaven igangsættes i Den pædagogiske kvalitet skal ifølge Dagtilbudspolitikken være blandt landets bedste. Samtidig er forældres forventninger til, hvordan og hvilken opgave institutionerne skal løse, stadigt stigende. Lovgivningen stiller krav til dokumentation af den pædagogiske opgave, der løses, og loven forudsætter, at pædagogerne reflekterer over egen praksis og evaluerer deres arbejde som et led i progressionen i deres arbejde med børnene. Udfordringen har i 2009 været at tage hul på en drøftelse af, hvordan disse mange krav kan håndteres. Det første skriftlige skridt tages, når Dagtilbud i foråret 2010 fremlægger oplæg til en temadrøftelse i BSU om den pædagogiske kvalitet på dagtilbudsområdet. En tilbagevendende kritik blandt ledere og ansatte har været adgangen til anvende IT værktøjer som understøttelse af kontakten med forældre og i forhold til det pædagogiske arbejde. Dagtilbud har i løbet af 2008 og 2009 afsat i alt 2 millioner til trådløs opkobling og indkøb af et antal bærbare computere til pædagogerne. Der er etableret et pilotprojekt i institution Birkerød for at afprøve børneintra (svarende til skoleintra), og for at se hvordan pædagogerne kan anvende IT værktøjet. Dagtilbud har i 2009 deltaget i flere ministerielle undersøgelser og deltaget i KL s kvalitetsprojekt. Projekt kortlægning og måling samt projektet om afbureaukratisering har begge haft som formål at undersøge mulighederne for at frigive tid til det pædagogiske arbejde med børnene. Projektresultaterne indgår på nuværende tidspunkt i drøftelsen af, hvordan Folketinget kan forenkle lovgivningskravene på dagtilbudsområdet. Et af projekterne i KL s kvalitetsprojekt har omhandlet udformning af en fælles ramme for en kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet som afløser for virksomhedsplaner, evaluering af pædagogiske læreplaner, sprogarbejde mv. Der er på nuværende tidspunkt en række kommuner, der afprøver det fælles koncept. Dagtilbud i Rudersdal forventer at kunne overgå til kvalitetskonceptet fra Indenrigs- og Socialministeriet har oplyst, at man vil anvende konceptet i forbindelse med revisionen af Dagtilbudsloven. Der er et faldende børnetal på 0 til 5 års området i Rudersdal kommune. Dagtilbud har anvendt mange 15

16 ressourcer på at sikre en kapacitetstilpasning og på at udarbejde materiale til brug for den politiske diskussion om kapacitet og bygningsmasse. Et arbejde, der vil fortsætte i Kommunen fik også sin første PCB sag i Børnehuset Frederik Clausens Vænge i Institution Skovly vil i februar 2010 stå færdig efter en større renovering, der har stået på en stor del af Der er indhøstet megen værdifuld viden om renovering for PCB undervejs i projektet. I forbindelse med overenskomstfornyelsen indgik FOA og KL en aftale om, at den tidligere PGU uddannelse til medhjælpere afløses af en PAU uddannelse. Medhjælpere skal fremover uddannes som pædagogiske assistenter via en grunduddannelse på i alt 2 år og 9 måneder. Heri er indlagt et års praktik. Eleverne ansættes i kommunernes dagpleje og institutioner med en elevkontrakt, og kommunen udbetaler løn til eleverne. Rudersdal Kommune er i henhold til de indgåede aftaler forpligtet til at modtage 15 ordinære elever årligt. Det fremgår endvidere af overenskomsten, at nuværende ansatte medhjælpere kan få orlov og i så fald med ret til en særlig løn til at tage en merit PAU. Igangsættelse af opgaven har været stor. Der resterer på nuværende tidspunkt en drøftelse af finansiering af de ekstra udgifter, som eleverne koster kommunen Organisationsudvikling og kvalitetsudvikling i lyset af arbejdet med de kommunale kendetegn Det fælles kommunale indsatsområde blev primært løst via implementeringen af områdeledelsesprojektet. Succeskriteriet for indsatsområdet var, at tilbagemeldinger fra ledergruppe og MED medlemmer ved udgangen af 2009 har sat fokus på målene, samt at handleplaner og beskrivelser er udarbejdet. Områdeinstitutionsledergruppen og ansatte fra Dagtilbud centralt har i efteråret 2009 drøftet, hvordan ledergruppen kan involveres i de strategiske overvejelser for det fremtidige dagtilbudsområde. Det har resulteret i nedsættelse af Dagtilbuds Strategiske Forum. Derudover indgår lederne i diverse styregrupper for projekter, samt er formænd for en række arbejdsgrupper. Teamsamarbejde har indgået som væsentligt element i områdeinstitutionslederuddannelsen. Alle institutioner har udarbejdet APV i 2009 og Område MED s opsamling viste utilfredshed med rengøringsstandarden samt ønske om lettere adgang til IT værktøjer. Rengørings-standarden er efterfølgende drøftet med firmaet. Generelt gav de ansatte udtryk for, at det psykiske arbejdsmiljø er tilfredsstillende. Der er udarbejdet handleplaner i alle institutioner og for Dagtilbud samlet. Kommunalbestyrelsen vedtog i 2008 at afsætte 2,4 million kroner til renovering af legepladser. Opgavens omfang har været større end forventet, idet renoveringen skulle i udbud, før der kunne indgås kontrakt med et legepladsfirma om løsning af opgaven. Dagtilbud har måttet ansætte en halvtidsmedarbejder i et halvt år til at styre opgaven, samtidig med at der har været indkøbt konsulentstøtte. Derudover har Teknik og Miljø og Indkøb deltaget i opgaveløsningen. Renoveringen er igangsat i efteråret 2009 og forventes afsluttet i marts Overdragelse af ejendomme I 2007 godkendte Kommunalbestyrelsen, at den tidligere selvejende institution Grønærten blev overdraget til kommunen. Børnehuset blev lagt ind som et kommunalbørnehus under Institution Vedbæk. I 2009 blev der tinglyst skøde på ejendommen, og børnehuset er blevet renoveret. Hermed er overdragelsen fuldendt. I 2008 overtog kommunen den selvejende daginstitution Søllerød Private børnehave. Børnehaven blev lagt sammen med Skov- og Naturbørnehaven til Ravneholm Skovbørnehave under Institution Skovly. I 2009 er der tinglyst skøde på ejendommen. Den nye Ravneholm Skovbørnehave er blevet renoveret jfr. de indgåede aftaler med den tidligere bestyrelse. Hermed er overdragelsen fuldendt. I december 2008 blev der indgået aftale med Sct.Georg Fonden om, at kommunen pr. 1. januar 2009 overtog de 4 ejendomme bestående af Tryllehuset (tidligere Eventyrhuset og Pilehuset) og Baghuset i Birkerød samt Sct. Georg Gårdens Vuggestue på Vangeboled. Vuggestuen er fortsat som selvejende institution, mens de øvrige allerede i 2008 blev lagt ind under Institution Lyngborg. 16 Der er taget hul på debatten om den pædagogiske kvalitet og på planlægning af daginstitutionernes fysiske ramme Kompetenceudvikling af ledelse og medarbejdere Der har været en massiv uddannelsesvirksomhed i 2009 for både ledergrupper og for pædagoger og PAU ansatte. at ledere, pædagoger og medhjælpere, der har deltaget i eller er tilmeldt en videregående uddannelse/grunduddannelse oplever, at de har fået flere kompetencer, de kan anvende i deres arbejde. at de daglige ledere oplever at uddannelsesforløbet styrker dem i opgaveløsningen i deres nye rolle. at institutionslederne oplever at uddannelsesforløbet styrker dem i opgaveløsningen i deres nye rolle. at et antal pædagoger i 2009 har gennemført uddannelsen til praktikvejledere. Se oversigten nedenfor. Tilbagemeldinger De generelle tilbagemeldinger fra deltagerne i dagliglederuddannelsen er, at forløbet har medvirket til at kvalificere de daglige ledere til deres rolle, ved at de har arbejdet med skriftlig analyse og et selvvalgt projekt. Forløbet har gennem selvrefleksion medvirket til afklaring af dagliglederrollen og værktøjerne har hjulpet til at skabe overblik og klarhed i kompleksiteten. Det har været en god støtte, at der var vejledning indlagt i forløbet. Det har været positivt at være på uddan-

17 nelse sammen med de andre daglige ledere i teamet, men også godt at holdet havde flere deltagere, så man kunne sparre med andre og få inspiration til projektet fra hinanden. Det tilkendegives, at analyse og projektarbejdsmetoden er et godt værktøj, som de fleste vil anvende fremadrettet, da de syntes, at det er nemmere at holde fokus, når der arbejdes struktureret og skriftligt. Enkelte syntes dog, at værktøjet er noget omfattende. Der har været tilfredshed med de faglige indlæg undervejs, enkelte ville dog gerne have haft flere teoretiske indlæg. Ledernes ønsker til fremtidig kvalificering er viden om nye ledelsesteorier, temaoplæg om faglige emner og teorier, tidssatte refleksionsrum, diplom i ledelse, og viden om samarbejde og kommunikation. Kursus i hvordan lederen kan arbejde som facilitator Finansieret supervision for at fastholde Marte Meo metoden for 7 uddannede pædagoger Bevilget midler til uddannelse af pædagoger indenfor Marte Meo metoden Kurser om leg og bevægelseskultur Kursus om metoder til arbejdet med Børnemiljøvurdering. Øvrig anvendelse af kompetencemidler Der har været afholdt kursus for de selvejende institutioners medarbejdere i evaluering og dokumentation samt kursus i pædagogisk arbejde med børn der har sanseintegrations-problemer. Institutionerne har tilkendegivet, at kurserne har været besat og at deltagerne har givet udtryk for godt udbytte deraf. Endelig har der været afholdt følgende aktiviteter: Motorisk udvikling hos vuggestuebørn og børnehavebørn Temadage om pædagogisk indretning og læringsrum Temadag om evaluering og dokumentation for områdeinstitutionsledere 17

18 Kompetenceudvikling 2009 Aktivitet Formål og indhold Målgruppe Status deltagelse i 2009 Diplomlederuddannelsen Ledelse Ledere/institutionsledere Flertal af ledere har allerede en diplomuddannelse. 3 institutionsledere er i gang med det kommunalt tilrettelagte forløb. 10 daglige ledere/institutionsledere i en selvejende institution har deltaget på øvrige diplomledermoduler Diplommoduler PAU (Pædagogisk Assistent Uddannelse) Områdeinstitutionslederuddannelsen 2 Dagliglederuddannelsen Selvejende ledere uddannelsesforløb 23 Pædagogik, praktikvejledning, sprogvejledning Pædagoger, sprogvejledere 2,9 år inklusiv 1 års praktik Pædagogmedhjælpere og dagplejere 4 moduler af 2 dages varighed: -Ledelse på distance -Forandringsledelse -Teamledelse -Innovativ ledelse 8 uddannelsesdage fordelt på et år: Temaer: -analyse og omlægning af møder - pædagogisk planlægning og forberedelse - systematisering af refleksion, evaluering og dokumentation - sammenlægning af huse etablering af ny fælles kultur - samarbejde at få personalet til at arbejde bedre sammen på tværs af grupper - coaching anerkendende ledelse. 6 dages forløb At klargøre og styrke lederne til deres ændrede rolle i forbindelse med den nye områdestruktur Områdeinstitutionsledere Selvejende ledere 14 pædagoger 20 sprogvejledere 14 elever nu ansat i forskellige institutioner Alle områdeinstitutionsledere har gennemført forløbet 39 daglige ledere har gennemført forløbet 3 11 selvejende ledere har deltaget Master Offentlig ledelse 1 institutionsleder har påbegyndt forløbet Øvrige kurser og temadage Kursus i Storytelling Strategiseminar Myndighedslovgivning Evaluering og dokumentation Hygiejnekurser (den nye madordning) Pædagoger, pædagogmedhjælpere, institutionsledere, konsulenter, chef 53 pædagoger og pædagogmedhjælpere har gennemført hygiejnekursus. 2 institutionsledere og 3 konsulenter har gennemført Storytelling 2 Områdeinstitutionslederuddannelsen har sideløbende etableret 2 netværk, hvor man mødes til gensidig sparring, mellem undervisningen i modulerne. Forløbet videreføres og afsluttes i er fratrådte på baggrund af skift til anden funktion, grundet nedlæggelse af huse eller grundet andet job eller pensionering 18

19 4.4. Fortsat implementering af den kommunale Dagtilbudspolitik og Dagtilbudsloven Det var et mål, at alle daginstitutioner havde beskrevet mål for implementering i deres virksomhedsplaner for 2010, samt at Dagtilbudspolitikken skulle indgå som et tema ved ledelsesteamsamtalerne imellem dagtilbudschefen og institutionens ledelsesgruppe. Det kan konstateres, at stort set alle institutioner i deres VP for 2010 har beskrevet den kommunale Dagtilbudspolitik samt forholdt sig til lovgivningens krav til beskrivelse af arbejdet med udsatte børn, sprogarbejde mv. I forbindelse med udviklingssamtalerne drøftes, hvordan institutionsledelsen vil sikre, at der sker en implementering. I 2010 og 2011 vil Dagtilbud drøfte med institutionsledelsen, hvordan man kan se implementeringen i de læringsrum, der er etableret fysisk og i den pædagogiske praksis Krav til oplysninger på kommunale hjemmesider og ministerielle portaler Målet var at sikre, at alle institutioner i løbet af første halvår 2009 havde lagt de lovfastsatte oplysninger ud på hjemmesider og på portalen. Dette er stort set opfyldt. Der har endvidere været arbejdet med at lægge oplysninger ud på den kommunale hjemmeside, så borgere og ansatte kan hente information om de politiske beslutninger, der er truffet for dagtilbudsområdet samt oplysninger om konkrete sager af generel betydning for forældre og bestyrelser. Som eksempler kan nævnes sites om madordninger og PCB i Børnehuset Frederik Clausens Vænge. Dagtilbud har endelig oprettet en elektronisk opslagsbog for ledere og ansatte på det kommunale intranet Pædagogiske læreplaner Opnåede resultater i forhold til det opstillede succeskriterium er, at det kan konstateres, at der er øget systematik i arbejdet med analyse og refleksion af pædagogisk praksis, samt at der er anvendt forskellige evalueringsog dokumentationsmetoder i den pædagogiske praksis. Institutionerne har i deres virksomhedsplaner for 2010 næsten alle beskrevet deres læringssyn og læringsmålene for de 6 temaer. Næsten alle har ligeledes beskrevet mål og metoder for arbejdet med børn med særlige behov. Det generelle billede er dog, at der stadig ikke arbejdes kvalificeret nok med evaluering af indsatsområderne. I forbindelse med revurdering af rammen for virksomhedsplanen er der som støtte udarbejdet et bilag, der definerer de begreber, der skal anvendes for at arbejde målrettet med indsatsområderne, så det bliver muligt at evaluere de opstillede mål. Hensigten har været at skabe en fælles forståelse og et fælles sprog. 19 Gennem de pædagogiske tilsynsbesøg samt ved gennemlæsningen af institutionernes virksomhedsplaner for 2010 kan Dagtilbud konstatere, at institutionerne på forskellig vis har igangsat eller planlægger at arbejde mere målrettet med at udvikle en evaluerings-kultur og systematisere arbejdet hermed. EVA (Evalueringsinstituttet) har i december 2009 udgivet en rapport, hvor de har evalueret kommunernes lokale evalueringer af institutionernes pædagogiske læreplaner. Det fremgår heraf, at det for kommunerne bliver en udfordring at skabe en dialog omkring evalueringerne imellem institutionerne, den centrale forvaltning, og kommunale politikere, Dialogen skal handle om børns læring og udvikling i dagtilbuddene, den skal være konkret og engageret med forbindelse til det daglige pædagogiske arbejde, og den skal sætte fokus på de største udfordringer i arbejdet med at realisere mål for dagtilbudssektoren. Kan dette opfyldes, vil den årlige evaluering kunne fungere som løftestang for dialogen mellem pædagogisk, administrativt og politisk niveau med henblik på at udvikle sektoren. Dagtilbud vil i det kommende år drøfte, hvordan disse udfordringer kan indfris i Rudersdal kommune Sprogvurderinger og sprogarbejde Opnåede resultater i forhold til de opstillede mål og succeskriterier: I de fleste institutioner er arbejdet med sprog inkluderet i de daglige pædagogiske rutiner og i arbejdet med læreplanerne. I de institutioner, hvor der er behov for støtte til at få etableret det inkluderende og læringsdifferentierede arbejde med sproget, har sprogkonsulenten i samarbejde med sprogvejlederne igangsat et arbejde med leder og pædagoger. I de fleste institutioner er arbejdet med sprogvurderinger af 3-årige samt sprogvurderinger af tosprogede, der ikke har et alderssvarende dansk, blevet etableret. I samarbejde med sprogvejlederne, støtter sprogkonsulenten arbejdet med sprogvurderinger i de institutioner, hvor det er påkrævet. Ved brugerundersøgelsen i efteråret 2009 tilkendegav ca. 50 % af forældrene, at de ikke kendte til tilbuddet om sprogvurderinger eller ikke havde modtaget det. Dagtilbud har drøftet resultatet med områdeinstitutionslederne. I 2009 har de 3-årige modtaget tilbuddet. Det er børn, der fyldte 3 år i 2008 eller før, der for en dels vedkommende ikke fik tilbuddet. Der er nu en praksis i institutionerne, der sikrer, at alle 3-årige tilbydes en sprogvurdering. Det fremgår ikke i tilstrækkeligt omfang, hvor mange børn, hver institution har sprogvurderet, hvor mange, der har behov for en fokuseret indsats og hvor mange, der har behov for talepædagogisk bistand. Temaet vil blive indskrevet som nøgletalsoplysninger i den kommende ramme for kvalitetsrapporter. Sprogvejlederne har på nuværende tidspunkt gennemført to moduler af deres diplomuddannelse i sprogarbejde med børn, hvilket har højnet kvaliteten af det systematiske sprogarbejde.

20 4.8 Børnemiljøvurderinger Dagtilbudsloven stiller krav om, at der i alle dagtilbud hvert tredje år skal udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som kortlægger dagtilbuddets fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Vurderingen skal ses i børneperspektiv. Børnemiljøvurderingen skal beskrive evt. børnemiljøproblemer og indeholde en handlingsplan. Det er lederens ansvar at udarbejde og offentliggøre Børnemiljø-vurderingen. Det fremgår af institutionernes virksomhedsplaner for 2010, at en mindre del af institutionerne har udarbejdet Børnemiljøvurderingen. Den overvejende del har påbegyndt arbejdet og har kortlagt børnemiljøet, men skal arbejde videre med implementering af handleplanerne. En mindre del af institutionerne planlægger at påbegynde arbejdet med udarbejdelse af børnemiljøvurderingen i Institutionerne oplyser, at der er anvendt materialer fra DCUM (Dansk Center for Undervisnings Materialer), kortlægningsskema vedr. det fysiske børnemiljø, materialer fra udviklingsforum mv. Mange oplyser, at de har inddraget børnene gennem børnemøder og samtaler samt gennem observationer, og at de har gode erfaringer med at spørge børnene. Nogle af de temaer, der arbejdes med i handleplanerne, er nedbringelse af støj, indretning af lokalet, børnetoilettet /etablering af afskærmning, venskaber, mobning (Mary Fondens materialer), hygiejne, manglende værkstedsrum, garderobeplads, rengøring, legemiljøer på legepladsen mv. Dagtilbud vil følge op på arbejdet med børnemiljøvurderinger ved udviklingssamtalerne Renovering og modernisering af legepladser Opgaven vedrørende renovering af daginstitutionernes legepladser blev sendt i udbud d. 29. juni. På baggrund af de indkomne tilbud blev DICA A/S valgt til at udføre opgaven. Den samlede udgift holder sig dermed inden for anlægsbevillingen på kr., som blev tiltrådt af BSU d. 14. januar Arbejdet inkluderer både renoveringen af gamle redskaber, samt etablering af nyt som erstatning af det eksisterende. Renoveringsarbejdet gik i gang i uge 46 og forventes afsluttet i marts Renoveringen foregår i tråd med kommunens Legepladspolitik, og har til formål at sikre et højt og ensartet sikkerhedsniveau på legepladserne. Den omfatter bl.a. udskiftning af nedslidte legeredskaber, bedre og blødere faldunderlag, sikring mod såkaldte fingerfælder, samt en række tilsvarende forbedringer. Dagtilbud har grundet andet arbejde i forbindelse med legepladsrenoveringen måttet udskyde udarbejdelsen af forslag til principper for anvendelse af den årlige ramme på kr. til understøttelse af Legepladspolitikken. Forslaget forventes forelagt for BSU i foråret Sundt frokostmåltid pr. 1. januar 2010 Folketinget besluttede i 2008, at der med virkning fra 1. januar 2010 skal serveres et sundt frokostmåltid i alle daginstitutioner for børn i alderen 0 til 5 år. I forbindelse med den kommunale aftale af d. 15. juni 2009 blev der indgået aftale mellem KL og regeringen for 2010, som også indbefattede aftaler for madordningen. Tidspunktet for indførelse blev lempet, således at madordningen kunne indføres pr. 1. januar 2010, men kommunerne fik mulighed for en gradvis indførelse frem til 1. januar Årsagen var, at man ville sikre, at det rent faktisk var muligt for kommunerne at tage højde for ombygning af køkkener mv. i den øvrige kommunale planlægning. Det betød samtidig, at kommunerne i 2010 vil kunne operere med differentierede forældrebetalingstakster afhængigt af, om der serveres frokost i den enkelte institution eller for den enkelte aldersgruppe børn eller ej. Kommunalbestyrelsen besluttede d. 24. juni 2009 et samlet sæt principper for indførelse af frokostordning samt økonomi for etableringen over en to årig periode. Beslutningen indebar, at ca børn i kommunens daginstitutioner skulle modtage et sundt frokostmåltid fra 1. januar De resterende daginstitutioner skulle inkluderes i ordningen i løbet af 2010 med start senest I starten af november 2009 besluttede BSU at give mulighed for, at bestyrelserne i de børnehuse, der skal fungere med anretterkøkkener og have mad leveret udefra (ikke kommunal institutionsproduktion), kunne ønske udsættelse af madordningen for børnehavebørnene frem til Baggrunden for beslutningen var, at en del forældre havde givet udtryk for bekymring i forhold til levering af mad fra en ekstern leverandør. Tilbuddet om udsættelse valgte 9 ud af de 10 adspurgte børnehuse med børnehavebørn at benytte sig af. Det betød, at ca børn modtager frokostmåltid fra , mens ca. 600 børnehavebørn afventer ordningen til senest Alle vuggestuebørn er allerede omfattet af en fuldkost madordning, hvilket de vil fortsætte med under den nye madordning. Derudover vil der blive produceret frokost til børnehavebørnene enten i institutionernes egne køkkener eller i et nærliggende børnehus. For sikre en høj kvalitet, danner Fødevarestyrelsens anbefalinger til børnemad samt den kommunale Mad- og måltidspolitik grundlag for den kravspecifikation, som skal overholdes af alle køkkener. Anlægsudgifter Den samlede anlægsudgift i forbindelse med madordning blev for ,4 mio. og for ,8 mio. Begge beløb er inkl. ekstern konsulentbistand og indkøb af køkkenredskaber. Køkkentyper Det blev besluttet, at der skulle etableres fire forskellige typer af køkkener, samproduktionskøkkener, produkti- 20