18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc"

Transkript

1 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*</'1(352&(17)5(06.5(9(77,/ 5HVXPp 'HQJ\OGQHSURFHQWKDUHQLQGNRPVWGHUHURYHUGREEHOWVnVWRUVRPGH Q VWULJHVWHRJJDQJHVW UUHHQGUHVWHQDIEHIRONQLQJHQPHOOHP nu'huxgryhukdughqj\ogqhsurfhqwhqqhwwrirupxhghuwuhjdqjhvw UUH HQGGHQ VWULJHVWHRJW\YHJDQJHVW UUHHQGUHVWHQDIEHIRONQLQJHQ Den gyldne procent er den procent af befolkningen mellem år der har den højeste indkomst. Disse personer havde i 2006 en gennemsnitlig disponibel indkomst på over kr. Ser man på de næstrigeste, dvs. de rigeste ti procent bortset fra den gyldne procent, havde disse en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. i Resten af de årige havde i 2006 en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. Den høje disponible indkomst for den gyldne procent skyldes både en høj markedsindkomst og en høj kapitalindkomst. Den gyldne procent havde i 2006 en markedsindkomst på knap 1,2 mio. kr. og en kapitalindkomst på over kr. Denne kapitalindkomst er over 15 gange større end kapitalindkomsten for de næstrigeste. Resten af de årige har i gennemsnit en negativ kapitalindkomst. I perioden er den disponible indkomst vokset med over kr. for den gyldne procent, når der korrigeres for prisudviklingen. For de næstrigeste er den disponible indkomst vokset med kr., og for resten er den vokset med knap kr. Dette svarer til en samlet vækst på 44 procent for den gyldne procent, 30 procent for de næstrigeste og 21 procent for resten af de årige. Den gyldne procent har altså haft en markant højere indkomstvækst end resten af befolkningen, både absolut og relativt. Ni ud af ti personer i den gyldne procent er mænd, og langt de fleste er danskere. Indvandrer og efterkommere fra mindre udviklede lande udgør således blot 0,8 procent af den gyldne procent. Derudover er den gyldne procent relativt veluddannede, bestrider høje jobfunktioner og er primært bosat nord for København. H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc

2 2 '(1*</'1(352&(17 Den gyldne procent er den ene procent af befolkningen mellem år, der har den højeste disponible indkomst. For at være i denne gruppe skal man have en disponibel indkomst over kr. I alt er der omkring personer i gruppen, og disse personer har en gennemsnitlig disponibel indkomst på godt kr. Ser man på de næstrigeste, dvs. de rigeste ti procent, bortset fra den gyldne procent, har de en gennemsnitlig disponibel indkomst, der knap er halvt så stor som indkomsten for den gyldne procent. De næstrigeste har således en gennemsnitlig disponibel indkomst på kr. Den gyldne procent har altså en væsentlig større indkomst end de næstrigeste. Dette er illustreret i tabel 1. Tabel 1. Gennemsnitlige indkomster og nettoformue, kr. Disponibel indkomst 751,1 317,0 162,2 Bruttoindkomst 1.490,6 576,0 248,5 Nettoformue 2.713,4 869,3 150,5 Anm.: Kun årige er medtaget. Den gyldne procent er den rigeste procent af de årige, målt efter disponibel indkomst. De næstrigeste er den rigeste decil undtagen den rigeste procent, dvs percentil. Andre er de 90 procent med lavest indkomst, dvs decil. Indkomstdata fra 2004 er fremskrevet til 2006 med satsreguleringen. Formuen er fremskrevet med hhv. boligpriser, aktiekurser og rente på detaljeret niveau. Af tabellen fremgår det også, at andre end de rigeste ti procent har en gennemsnitlig indkomst på godt kr. Altså hvad der svarer til blot en femtedel af den gyldne procents indkomst. Ser man på bruttoindkomst er forskellene endnu større. Her har denne gruppe blot en indkomst, der svarer til under 17 procent af bruttoindkomsten for den gyldne procent. I tabellen er også nettoformuerne for de tre grupper angivet. Her fremgår det, at den gyldne procent har en nettoformue, der er meget større end resten af befolkningen. Mens den gyldne procent har en nettoformue på 2,7 mio. kr., har de næstrigeste en nettoformue på knap 0,9 mio. kr. Resten af befolkningen mellem år har en gennemsnitlig nettoformue på blot kr. Dvs. nettoformuen for den gyldne procent er tre gange så stor som de næstrigestes formue, og næsten tyve gange så stor som resten af de åriges formue. Det skal bemærkes, at pensionsopsparinger ikke indgår i nettoformuen.

3 3 6DPPHQV WQLQJDILQGNRPVWRJIRUPXH Den gyldne procent har både en højere markedsindkomst og en højere kapitalindkomst end resten af de årige. Mens den gyldne procent har en gennemsnitlig markedsindkomst på knap 1,2 mio. kr. har de næstrigeste en markedsindkomst på godt ½ mio. kr. Resten af de årige har en markedsindkomst på kr. Ser man på kapitalindkomsten er den relative forskel endnu større. Således har den gyldne procent en kapitalindkomst på kr. Dette er mere end 15 gange så meget som de næstrigeste. Resten af befolkningen mellem år har i gennemsnit en negativ kapitalindkomst. Sammensætningen af indkomsten er vist i tabel 2. Tabel 2. Sammensætning af indkomst, 2006 Den gyldne procent De næstrigeste Andre kr. Markedsindkomst 1.158,0 545,6 216,4 + Overførsler 7,7 9,2 35,4 + Kapitalindkomst 324,9 21,2-3,3 Bruttoindkomst 1.490,6 576,0 248,5 - Private pensionsindb. 41,1 13,9 4,2 - Skat 698,4 245,2 82,1 Disponibel indkomst 751,1 317,0 162,2 Af tabel 2 fremgår det også, at skattebetalingen for den gyldne procent er meget højere end for resten af befolkningen, hvilket bl.a. medfører, at der er mindre forskel på den disponible indkomst end på bruttoindkomsten imellem de tre grupper. Som det fremgår af tabel 2, er der stor forskel på kapitalindkomsten for de tre grupper, og den gyldne procent har en væsentlig højere kapitalindkomst end resten. Dette skyldes først og fremmest, at den gyldne procent har meget større udbytte af aktier end resten af befolkningen. Sammensætningen af kapitalindkomsten er illustreret i tabel 3.

4 4 Tabel 3. Sammensætning af kapitalindkomst, 2006 Den gyldne procent De næstrigeste Andre kr. + Aktieudbytte 254,6 8,1 0,3 + Renteindtægter 20,4 4,0 1,0 - Renteudgifter 57,6 35,7 18,8 + Afkast af ejerbolig 70,5 41,9 14,2 + Andet 37,0 3,0 0,1 Kapital indkomst 324,9 21,2-3,3 - Skat af kapital indkomst 130,3 2,2-2,1 Kapital indkomst efter skat 194,6 18,9-1,1 Det høje aktieudbytte for den gyldne procent hænger naturligt sammen med, at den gyldne procent har en væsentlig større aktiebeholdning end resten af befolkningen. Mens den gyldne procent har en aktiebeholdning på næsten en mio. kr., har de næstrigeste en aktiebeholdning, der er under 1/10 af dette. Resten af de årige har en aktiebeholdning på blot kr., hvilket svarer til knap to procent af den gyldne procents aktiebeholdning. Også boligformuen er væsentlig større for den gyldne procent end for resten af befolkningen. Den gyldne procent har således en gennemsnitlig boligformue på 3,5 mio. kr. Dette er dobbelt så meget som de næstrigeste og over fem gange så meget som resten af de årige. Den gyldne procent har dog også en større realkredit gæld end resten af befolkningen, og har samlet en gennemsnitlig friværdi på godt 1,5 mio. kr. Sammensætningen af formuen er illustreret i tabel 4. Tabel 4. Sammensætning af formue, kr. + Boligformue 3.523, ,7 617,2 + Aktieformue 952,3 86,4 17,0 + Anden formue 929,2 214,3 72,4 Samlet formue 5.404, ,5 706,6 - Realkredit gæld 1.988,3 985,2 424,1 - Anden gæld 702,9 199,0 132,0 - Samlet gæld 2.691, ,2 556,1 Nettoformue 2.713,4 869,3 150,5

5 5 8GYLNOLQJLLQGNRPVWIRUGHQJ\OGQHSURFHQW Den gyldne procent har haft en væsentlig højere indkomstfremgang end andre personer over de seneste år. Således er den disponible indkomst for den gyldne procent realt steget med kr. siden For de næstrigeste er den disponible indkomst steget realt med kr., og for resten af befolkningen er den steget realt knap kr. i gennemsnit. Denne højere vækst skyldes dels en høj vækst i markedsindkomsten, og dels en høj vækst i kapitalindkomsten for den gyldne procent. Væksten for de forskellige indkomstkomponenter er vist i tabel 5. Tabel 5. Real stigning i indkomst, , 2006 priser Den gyldne procent De næstrigeste Andre Vækst i kr. Markedsindkomst 206,9 78,1 31,1 + Overførsler -1,1-2,8-6,4 + Kapitalindkomst 207,3 33,2 9,6 Bruttoindkomst 413,1 108,4 34,4 - Private pensionsindb. 1,6-0,9-0,6 - Skat 181,9 36,3 6,4 Disponibel indkomst 229,6 73,0 28,6 Anm.: Kun årige er medtaget. Den gyldne procent er den rigeste procent af de årige, målt efter disponibel indkomst. De næstrigeste er den rigeste decil undtagen den rigeste procent, dvs percentil. Andre er de 90 procent med lavest indkomst, dvs decil. Indkomstdata fra 2004 er fremskrevet til 2006 med satsreguleringen. Indkomstdata fra 1994 er fremskrevet til 2006-priser med forbrugerpriserne. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen Det ses af tabel 5, at både markedsindkomsten og kapitalindkomsten er steget med omkring kr. for den gyldne procent. Samtidig er skattebetalingen dog steget med over , hvilket samlet giver en fremgang i den disponible indkomst på kr. for den gyldne procent. Af tabel 5 fremgår det også, at overførslerne er faldet for alle tre grupper. Dette skyldes først og fremmest faldet i ledigheden, hvorved der er færre der er på overførselsindkomster. Også relativt har væksten i disponibel indkomst været størst for den gyldne procent. Mens den disponible indkomst realt er vokset med 44 procent for den gyldne procent i løbet af ti år, er den steget med 30 procent for de næstrigeste og 21 procent for resten af de årige. Den relative vækst i den disponible indkomst, bruttoindkomsten og markedsindkomsten er illustreret i tabel 6.

6 6 Tabel 6. Real stigning i indkomst, procent, Den gyldne De næstrigeste Andre procent Markedsindkomst 21,7 16,7 16,8 Bruttoindkomst 38,3 23,2 16,0 Disponibel indkomst 44,0 29,9 21,4 Anm.: Som tabel 5. Kilde: AErådet på baggrund af lovmodellen Af tabellen ses det, at den gyldne procent har haft relativ størst fremgang i alle tre indkomsttyper. Det er bemærkelsesværdigt, at en periode med stærkt faldende ledighed, alligevel har givet en relativ større fremgang i markedsindkomsten til de rigeste. Faldet i ledigheden har ellers stor effekt på de laveste indkomstgrupper, da mange af disse kommer ud af ledighed og i beskæftigelse, hvilket giver en indkomstfremgang. Dette har dog alligevel ikke været nok til at følge med indkomstfremgangen for den rigeste procent. Udover højere vækst i markedsindkomsten, har den gyldne procent især haft den største fremgang i kapitalindkomsten. Dette skyldes først og fremmest en stigning i aktieudbyttet. Dette er illustreret i tabel 7. Tabel 7. Sammensætning af real væksten i kapitalindkomst, Den gyldne procent De næstrigeste Andre Vækst i kr. + Aktieudbytte 175,4 7,3 0,3 + Renteindtægter -34,8-4,2-0,8 - Renteudgifter -25,3-9,1-4,3 + Afkast af ejerbolig 32,5 19,8 5,5 + Andet 8,9 1,2 0,5 Kapital indkomst 207,3 33,2 9,6 - Skat af kapital indkomst 70,6 11,2 3,9 Kapital indkomst efter skat 136,7 21,9 5,8 Anm.: Som tabel 5. Som det fremgår af tabellen er aktieudbyttet steget med over kr. for den gyldne procent. Derudover ses det, at den lavere rente har betydet et fald i både renteindtægter og renteudgifter for alle tre gupper. Samlet har den gyldne procent haft en stigning i kapitalindkomsten efter skat på kr., mens de næstrigeste har haft en fremgang på kr. Resten af de årige har blot haft en fremgang på knap kr.

7 7 %HVNULYHOVHDIGHQJ\OGQHSURFHQW Mænd er meget overrepræsenteret i den rigeste gruppe. Ni ud af ti personer fra den gyldne procent er således mænd, og blandt de næstrigeste udgør mænd omkring ¾. Dette er illustreret i tabel 8. Tabel 8. Kønsfordeling af den gyldne procent Mænd 89,2 75,9 47,5 Kvinder 10,8 24,1 52,5 Total 100,0 100,0 100,0 Danskere er overrepræsenterede i den gyldne procent, men måske mere overraskende er også indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande overrepræsenterede i gruppen. Indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande er dog meget underrepræsenterede i gruppen. Dette er illustreret i tabel 9. Tabel 9. Herkomstfordeling af den gyldne procent Dansker 93,1 95,7 90,6 I/E mere udv. lande 6,1 3,2 4,2 I/E mindre udv. lande 0,8 1,2 5,2 Total 100,0 100,0 100,0 Personer i den gyldne procent er ældre end resten af befolkningen. Således er gennemsnitsalderen 47 år for den gyldne procent, 45 år for de næstrigeste og 42 år for resten. Dette skyldes hovedsageligt, at der er meget få i den gyldne procent under 35 år, mens de ældre aldersgrupper er overrepræsenterede. Dette er illustreret i tabel 10. Tabel 10. Aldersfordeling af den gyldne procent år 0,8 1,9 14, år 5,2 9,4 15, år 14,5 17,8 15, år 19,6 19,7 14, år 20,8 18,2 13, år 18,5 16,1 13,1

8 år 20,6 16,9 14,3 Total 100,0 100,0 100,0 Den gyldne procent er væsentlig bedre uddannede end resten af befolkningen. Næsten 37 procent af den gyldne procent og 27 procent af de næstrigeste har en lang videregående uddannelse, mens under fem procent af resten af de årige har en lang videregående uddannelse. Derudover er det kun omkring ti procent af de rigeste der ingen uddannelse har, mens dette gælder for knap 29 procent af resten af de årige. Dette er illustreret i tabel 11. Tabel 11. Uddannelsesfordeling af den gyldne procent Ufaglært 10,1 8,8 28,7 Gymnasial 8,5 6,5 6,7 Erhvervsfaglig 21,0 28,4 39,4 KVU 3,9 7,1 5,3 MVU og bachelorer 19,9 22,2 15,3 LVU 36,6 27,0 4,7 Total 100,0 100,0 100,0 Den gyldne procent bestrider højere jobfunktioner end resten af befolkningen. Således er næsten halvdelen af alle i den gyldne procent topledere eller lønmodtagere på højeste niveau. Derudover er der godt 13 procent selvstændige. Fordeling på socioøkonomisk gruppe er vist i tabel 12. Tabel 12. Socioøkonomiskfordeling af den gyldne procent Selvstændig 13,1 6,5 5,3 Topleder 24,7 10,5 1,2 Lønmodtager højeste niveau 22,6 33,8 8,8 Lønmodtager mellemniveau 12,9 22,9 14,5 Lønmodtager grundniveau 20,2 23,7 49,0 Ledig 0,7 0,7 4,8 Uden for arbejdsstyrken 5,7 1,9 16,5 Total 100,0 100,0 100,0

9 9 Den gyldne procent er specielt bosat nord for København. Ser man på top ti over de kommuner, der har den største andel af indbyggere fra den gyldne procent, ligger de alle nord for København. De tre kommuner med den største andel er Søllerød, Hørsholm og Gentofte, hvor over syv procent af indbyggerne tilhører den gyldne procent. Top ti over de kommuner med den største koncentration af personer fra den gyldne procent er vist i tabel 13. Tabel 13. Top ti kommuner med størst andel af personer fra den gyldne procent Kommune Koncentration af den gyldne procent Søllerød 8,6 Hørsholm 8,3 Gentofte 7,5 Birkerød 5,2 Lyngby-Taarbæk 3,8 Fredensborg-Humlebæk 3,5 Værløse 3,4 Dragør 2,8 Allerød 2,8 Lejre 2,5 Hele landet 1,0 Anm.: Kun personer mellem år er medtaget. Koncentrationen angiver, hvor stor en andel af indbyggerne i den pågældende kommune, der er med i den gyldne procent. Generelt er den gyldne procent koncentreret i nogle få kommuner, og der er kun godt 40 kommuner der har en andel af den gyldne procent over landsgennemsnittet. Koncentrationen af den gyldne procent for hele landet er illustreret i figur 1. Figur 1. Koncentration af den gyldne procent

10 10 Anm.: Kun personer mellem år er medtaget. Koncentrationen angiver, hvor stor en andel af indbyggerne i den pågældende kommune, der er med i den gyldne procent. Jo mørkere kommunen er, desto større er koncentrationen.

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

Indkomstudvikling for de sociale klasser

Indkomstudvikling for de sociale klasser Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.

Læs mere

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder

De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder De rigeste danskere bor i stigende grad i de samme områder Den rigeste procent er en eksklusiv gruppe på 33.600 personer. Samlet har den rigeste procent en indkomst før skat på knap 2,4 mio. kr. Det er

Læs mere

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr.

Tabel 1. Husstandsækvivaleret disponibel indkomst for de rigeste, 2009. Indkomstgrænse (1.000 kr.) 395,3 Gennemsnitlig indkomst (1.000 kr. 30. januar 2009 ad pkt. 5c) FORDELING OG LEVEVILKÅR Resumé: DE RIGESTE FAMILIER De rigeste familier i Danmark er en gruppe på knap 200.000 personer, der alle har en indkomst efter skat på over 400.000

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Middelklassen i Danmark skrumper ind

Middelklassen i Danmark skrumper ind fordeling og levevilkår kapitel 4 Middelklassen i Danmark skrumper ind Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så svinder middelklassen ind. Alene siden 2001 er middelklassen faldet

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL

VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL 18. februar 28 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: VK S SAMLEDE SKATTELETTELSER GIVER 15 GANGE MERE TIL DE RIGESTE END DE FATTIGSTE VK regeringen har i alt gennemført skattelettelser, der

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang

Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

5. Indkomstudvikling

5. Indkomstudvikling 64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Hvem er den rigeste procent i Danmark?

Hvem er den rigeste procent i Danmark? Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE

FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE . august af Jonas Schytz Juul direkte tlf. Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF VK SKATTELETTELSE Regeringens skatteforslag giver skattelettelser til de rigeste på næsten. kr., mens de fattigste ti procent får

Læs mere

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne

Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt

10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt 1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste

Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra

Læs mere

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik

Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste

Læs mere

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen

De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst

Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes

Læs mere

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet

De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 Øget polarisering i Danmark Fordeling & Levevilkår 2009 fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlovsgade 14,

Læs mere

Fordeling & levevilkår

Fordeling & levevilkår Fordeling & levevilkår 00 Fordeling og levevilkår 2008 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår 2008 Forord Siden 2001 har uligheden været stigende i Danmark. Indkomstforskellen

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2007 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest

De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark

Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Regeringens skattelettelser skævvrider Danmark Med vedtagelsen af Forårspakke 2.0 vil der i 2010 blive givet store skattelettelser til de rigeste og højest uddannede i Danmark. Ser man skattelettelsen

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Familieforhold for de sociale klasser

Familieforhold for de sociale klasser Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2005 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 2 Fordeling og levevilkår Indholdsfortegnelse Rapportens hovedresultater Udviklingen i indkomsterne... 5 Indkomstmobiliteten...

Læs mere

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0

Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 6. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33557722 / 30291107 Resumé: Fordelingseffekter af aftale om Forårspakke 2.0 Den netop indgåede skatteaftale mellem VK og DF giver en gennemsnitlig

Læs mere

Få kvinder betaler topskat

Få kvinder betaler topskat Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.

Læs mere

Kapitel 2: Befolkning.

Kapitel 2: Befolkning. 7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig

Læs mere

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010

Det opdelt e D anmark or deling & L evilk år 20 Det opdelte Danmark www.ae.dk Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Det opdelte Danmark Fordeling & Levevilkår 2010 Fordeling og levevilkår Udgivet af AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal 1651 København

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Store formuer efterlades til de højest lønnede

Store formuer efterlades til de højest lønnede Store formuer efterlades til de højest lønnede I gennemsnit havde personer, der døde i 2012, en nettoformue på 860.000 kr. Det dækker over meget store efterladte nettoformuer i toppen og gæld i bunden.

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Lønmodtageres finansielle formuer

Lønmodtageres finansielle formuer Analyse Lønmodtageres finansielle formuer De ca. 2,1 mio. danske lønmodtagere havde i 215 en gennemsnitlig finansiel formue på over 2. kr. pr. person. Størstedelen var placeret på indlånskonti, mens resten

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner

Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af

Læs mere

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer

Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere

Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden i Danmark stiger mere og mere Uligheden fortsætter med at stige, og igen i 2007 voksede uligheden markant. Samtidig er der en klar tendens til, at jo rigere man var i 2001, desto større relative

Læs mere

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste

Skatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Øget polarisering i Danmark

Øget polarisering i Danmark Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK

EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK EU-OPSTILLING FORMUER I DANMARK NOTAT 2014 Formuer i Danmark Notat 2014 Udarbejdet for: Udarbejdet af: Analyse og Tal I/S Købmagergade 52, 2. sal 1150 København K Web: http://www.ogtal.dk/ For mere information

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere