Niels Peter Stilling SØLLERØD KIRKE. historie inventar præster kirkegård præstegård sognegård. Søllerød Menighedsråd og Rudersdal Museer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niels Peter Stilling SØLLERØD KIRKE. historie inventar præster kirkegård præstegård sognegård. Søllerød Menighedsråd og Rudersdal Museer"

Transkript

1 SØLLERØD KIRKE1

2 Niels Peter Stilling SØLLERØD KIRKE historie inventar præster kirkegård præstegård sognegård Søllerød Menighedsråd og Rudersdal Museer

3 Søllerød Kirke Udgivet af Rudersdal Museer i samarbejde med Søllerød Menighedsråd, forår 2011 Ide: Menighedsrådsformand Georg Lund Tekst: Museumsleder Niels Peter Stilling Fotos: Fotograf Ole Tage Hartmann med undtagelse af fotos s. 36 øv., 45, 48, 50 øv., 52 øv., 59: N. P. Stilling Forfatter / Fotograf Grafisk tilrettelæggelse: Peter R. Lassen og Niels Peter Stilling Produktion og tryk: Idon Grafisk Bogen er sat med DinPro & Goudy Old Style Papir: Indhold: 1. Kirkens historie 7 2. Inventar Præster Søllerød Kirkegård og præstegården Søllerød Sognegård 57 Forside: Orgelpiber, Søllerød Kirkes nye orgel, 2010 Bagside: Udsigt over Søllerød Sø mod Søllerød Kirke, Maleri af Fr. Chr. Kiærschou, Rudersdal Museer. ISBN

4 1. KIRKENS HISTORIE Kristendom og kirkebyggeri Danmarks dåbsattest, den store prægtige Jellingesten fra omkring 980, fortæller, at Kong Harald vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. Store ord, men et langt stykke hen ad vejen et politisk program. Norge tabtes hurtigt, og rigssamling og kristendom var en langvarig proces, der først blev fuldendt i Valdemar den Stores regeringstid Sognekirken i Søllerød er et resultat af denne proces. Allerede omkring 1060 gennemførte kong Svend Estridsen stiftsinddelingen af Danmark. Hermed skabtes rammerne om de fremtidige bispedømmer, og hvor man søgte til kirke sogn betyder kirkesøgning. De ni danske bispedømmer blev geografisk fordelt meget ulige, svarende til magtkoncentrationen i landet: Fem i Jylland (Slesvig, Ribe, Århus, Viborg og Børglum), et bispedømme på Fyn (Odense), et bispedømme på Sjælland (Roskilde) og to i Skånelandene (Lund og Dalby). At magten langsomt forskubbede sig mod øst indikeredes af, at Lund blev ophøjet til ærkebispesæde i efter kong ( ) Erik Ejegods besøg i Rom på hans korstogsrejse til Det hellige land. Kort efter gik byggeriet af den storslåede domkirke i Lund i gang med indvielse af krypten i 1123 og resten af kirken i Lunds domkirke var ikke den første stenkirke i Danmark, den stod i Roskilde; men den varslede det store kirkebyggeri i Danmark i 1100-tallet. I løbet af dette århundrede byggedes over stenkirker i landet, et vidnesbyrd om velstand, overskud og kristendommens styrke. Den første trækirke i Nærum Det er i denne sammenhæng kirken i Søllerød etableres. Sandsynligvis stod den første kirke på egnen i sognets største landsby Nærum. Der var tale om en trækirke formentlig opført i slutningen af 1000-talet på markerne syd for landsbyen. Intet af denne kirke er bevaret, men i 1990 erne udgravedes en kristen gravplads nær ved den nuværende gård Wesselsminde. Man kan gætte på, at gravpladsen har tilhørt den første kristne kirke i Nærum. I slutningen af vikingetiden var en udflytning fra egnens gamle hovedby begyndt. Det resulterede i grundlæggelsen af en række små rydningsbyer (rødbyerne). Vikingetidens udvandring til de fede engelske jorder, blev i 1000-tallet afløst af indre vandringer og deraf følgende skovrydninger, ikke mindst i Nordsjælland. Omkring Nærum grundlagde tre vikingemennesker: Sølve, Øbe og Trygve landsbyerne Søllerød (Sølves rydning), Øverød (Øbes rydning) og Trørød (Trygves rydning). Egnens andre skovryddere var mere anonyme og kaldte blot deres nyanlagte landsbyer for henholdsvis rydningen og skoven = Rude og Holtz (Holte). Man kan godt undre sig over, at sognekirken i sten blev bygget i den lille udflytterby Søllerød i forhold til en mere central placering i enten den gamle hovedby Nærum eller Holte (nu Gl. Holte). I Søllerød Kirkes Kaldsbog er optegnet et sagn, der fortæller, at man da også først forsøgte at opføre stenkirken i Nærum. Imidlertid var der blevet anlagt et kloster i Søllerød, 6 7

5 og her ønskede munkene også sognekirken opført. Derfor forstyrrede de om natten det påbegyndte arbejde i Nærum og benyttede sig af den almindelige overtro til at overbevise egnens folk om, at kirken retteligen burde ligge i Søllerød og så blev det. Nu er der aldrig fundet rester af noget kloster i Søllerød, og intet tyder på, at der har været et kloster i den lille by. Men sagnet vidner alligevel om, at Nærum kontra Søllerød hele tiden har været i spil. Søllerød kommer under Roskildekirken Når kirken kom til at ligge 8 km inde i landet i forhold til Øresund skyldes det formentlig nogle begivenheder omkring Dette år afholdtes den store kirkefest i Ringsted, der befæstede Valdemar den Stores guddommelige ret til tronen ved helgenkåringen af hans fader Knud Lavard og kongekroningen af hans syvårige søn Knud. Salvingen blev forestået af den aldrende ærkebisp Eskild, men ved hans og kongens side stod Roskildebispen Absalon. Kongens fosterbroder fra det midtsjællandske havde været med hele vejen: fra borgerkrigen i 1150 erne til rigssamlingen, korstogene mod venderne og nu ophøjelsen af kongedømmet til noget guddommeligt. Ikke underligt at kongen ønskede at belønne sin trofaste bror. Til det verdslige hørte overdragelsen af al jorden i Nordsjælland incl. den rige opkomling, købmændenes Havn, til det kirkelige hørte ophøjelse til ærkebisp i 1177, da Eskild langt om længe ønskede at trække sig tilbage til klosterlivets fred. Men så døde Valdemar i 1182 og ikke alle så med lige stor tilfredshed på den kongelige fosterbror med dobbeltembedet som biskop i Roskilde og ærkesædet i Lund. Der var tydeligvis ballade, og ikke mindst Absalons nordsjællanske besiddelser var omstridte. Sådanne jordfejder skaber kildemateriale. Ved hvert paveskifte i slutningen af 1100-tallet måtte Absalon sende sit hastebud til Italien for at få bekræftet sin retmæssige adkomst til de nordsjællandske jorder. På den måde optræder Søllerødegnen første gang i det skriftlige kildemateriale i I et brev udstedt i Verona den 21. oktober fastslår paven, Urban 3, at Absalon er den retmæssige ejer af (Køben)Havn og en lang række nordsjællandske landsbyer, som kongen, Valdemar den Store, har overladt ham. Samtidig anerkender paven den fromme biskops ønske om, at alt dette rige gods bliver overladt til Roskildekirken efter Absalons død. Tilsvarende breve udgår fra Rom ved de to efterfølgende paveskifter i 1192 (Clemens) og 1198 (Innocens 3). I pavebrevene nævnes Søllerøds navn ganske vist ikke, men derimod Nærum og Høsterkøb og heri ligger nøglen til forståelse ikke blot af Søllerød Kirkes opkomst, men også hvem det var, der betvivlede Absalons retmæssige adkomst til de nordsjællandske jorder og byer. I det første pavebrev, 1186, fremhæves Nærum med tilliggender og landsbyen Høsterkøb. I de to følgende breve omtales hovgårde (= befæstede gårdanlæg) i både Nærum og Høsterkøb. Det viser, at de to byer endnu i slutningen af 1100-tallet var hovedbyer i de to sogne, som senere bliver til Søllerød og Birkerød Sogn. Man må således antage, at det er på Absalons tid og måske direkte på hans initiativ, at trækirkerne i Nærum og Høsterkøb er blevet afløst af solide stenkirker i Søllerød og Birkerød. Det mærkelige stednavn Høsterkøb betyder i virkeligheden Husfruens køb (Husfrukøb) af jord. Heri ligger nøglen til forståelse af, hvem Absalons mægtige modstander er. Husfruen kan nemlig kun være Valdemar den Stores smukke og magtfulde dronning Sofie af Novgorod. Efter Valdemars død 1182 søgte hendes ældste søn, Kong Knud 6. bistået af Absalon, at bortgifte hende til grev Ludvig af Thüringen. Men da Knud ikke samtidig ville aflægge lensed til kejseren, blev hun forskudt fra kejserdømmet og vendte bitter tilbage til Danmark. Her gjorde hun krav på sin retmæssige ejendom, husfruens køb, som hendes afdøde mand ganske uden videre havde foræret til sin fosterbroder. Man kan sådan set godt forstå, at hun var sur. Men det lykkedes den snu Absalon at holde fast på sine nordsjællandske besiddelser, og samme år som det sidste pavebrev udstedes, dør Sofie i Absalon dør 1201, og arven efter ham overgår i henhold til hans ønsker til Roskilde bispestol. I over 300 år tilhørte Søllerød Kirke herefter kirken i Roskilde. Pavebrevet fra Verona, den 21. oktober 1186, hvori pave Urban 3. bekræfter, at biskop Absalon har skænket Roskilde Bispestol de nordsjællandske ejendomme, som Absalon selv havde fået i gave af kongen, Valdemar den Store. I brevet understreges, at overdragelsen først skal finde sted efter Absalons død. Orioginalbrevet befinder sig i Rigsarkivet i København. 8 9

6 Kirken bygges Søllerød Kirke, Akvaral af Jean-Francois de Jonquières. Rudersdal Museer. Hvorvidt Absalon er den egentlige bygherre for Søllerød Kirke ved vi selv sagt ikke. Men selv om kirkerne nord for København ikke synes at være bygget samtidig, er deres placering påfaldende ens. I alle kystsognene mellem København og Helsingør ligger de middelalderlige kirker påfaldende langt inde i landet, ca. 7-8 km fra kysten. Det gælder i en næsten lige linie Prospect af Søllerød, tegnet efter naturen den 27. juni Tegning af M. Penick. Rudersdal Museer. de oprindelige kirkesogne fra syd til nord: Brønshøj, Gentofte, Lyngby, Søllerød, Birkerød, Karlebo, Asminderød, Tikøb. I baglandet derimod ligger middelalderkirkerne anderledes tæt, og de er tilsyneladende ikke bygget efter en samlet plan. Søllerød Kirke er den nordligst beliggende kirke på Sjælland, der er opført af kridtsten fra Stevns. Det Stevns, der ligesom det meste af Nordsjælland tilhørte Absalons Roskildekirke. Fra de store stenbrud ved Stevns Klint er mægtige 10 11

7 kridtstenskvadre blevet transporteret op igennem Sundet til landingspladsen ved Vedbæk. Herfra er de møjsommeligt blevet transporteret til den 35 m høje bakketop i Søllerød. Man forstår, hvis nogen af arbejderne har undret sig over, at man ikke byggede kirken på et lettere tilgængeligt sted, som f.eks. i Nærum. Men Absalon har måske haft behov for at vise sin magt som den store kirkebygger. Den oprindelige kridtstenskirke i Søllerød svarer til nutidens tre midterste hvælvingsfag mellem tårnrummet og koret. Det er i murværket her, man fortsat kan genkende de store tilhugne kridtstenskvadre. Helt gennemført var kridtstensbyggeriet ikke, idet man har sparet lidt ved hjørnerne og i sylden, idet hjørnesten og syldsten består af store granitsten fra markerne omkring Søllerød. Den oprindelige kirke var kullet, dvs. uden tårn. Kirkens klokker var ophængt i en forlængst forsvundet træklokkestabel. Til 1100-tals-kirken hørte naturligvis også et østvendt kor, der på traditionel vis var i mindre dimensioner end selve kirkeskibet. Den romanske kirke havde fladt træloft og stråtækt sadeltag. En evindelig byggeplads Få landsbykirker i Danmark er præget af så mange ombygninger som Søllerød Kirke. Allerede tidligt i middelalderen er kirken blevet forhøjet med røde munkesten og dele af kridtstensmurværket blevet erstattet af teglsten. I slutningen af 1300-tallet blev klokkestablen erstattet af det nuværende massive og velbyggede højgotiske tårn. Med sine kamtakkede gavle og blændinger fremstår kirketårnet som et smukt eksempel på tårnbyggeriet i senmiddelalderen. Dets munkestensmurværk udmærker sig ved to stilarter, nederst i såkaldt polsk forbandt, der antyder 1300-tal, øverst i munkeskifte der daterer afslutningen af tårnet til begyndelsen af 1400-tallet. Tårnet markerer sig fortsat på smukkeste vis med sine åbne bomhuller. Dvs. de kvadratiske åbninger i murværket, hvor datidens bygningsarbejdere havde indsat deres træstiger. Huller man klogelig efterlod til fremtidige reparatører. Oprindelig bestod adgangen til tårnets øverste etager af en løs stige, men allerede i sengotikken, hen imod år 1500, tilføjede man det nuværende trappehus på tårnets nordside, der delvis skjuler den oprindelige, højtsiddende fladbuede indgangsdør til klokkerummet. På tårnets vestside i ca. 1 meters højde blev i 1954 indmuret en munkesten, som er ældre end selve kirken. Stenen hidrører fra Valdemar den Stores såkaldte Valdemarsmur ved Dannevirke. Det var Valdemar, der omkring 1160 indførte teglstenen fra Norditalien til Danmark og lod de første munkestensbyggerier i Danmark opføre: Sct. Bendts i Ringsted, klosterkirken i Sorø, borgen på Sprogø, Vordingborg og muren ved Dannevirke. Munkestenen i Søllerød Kirkes tårn markerer Søllerøds fadderskab for landsbyen Tolk i Sydslesvig efter folkeafstemningen i I løbet af 1400-tallet blev kirken yderligere ombygget. Det begyndte med våbenhuset. Det nordvendte våbenhus foran den oprindelige kvindedør, nordindgangen, er opført i munkeskifte i midten af 1400-tallet og senere sammenbygget med den nordre korsarm. Kort efter opførelsen af våbenhuset, dvs. i anden halvdel af 1400-tallet, rev man det gamle romanske kor ned og erstattede det med det nuværende kor i to fag. Et såkaldt langhuskor, der blev opført i samme højde og bredde som kirkeskibet. Som tårnet er det nye kor opført i munkesten i munkeskifte. Et sengotisk østvendt spidsbuet vindue er senere blevet tilmuret. Til ombygningen af koret hørte formentlig en nedtagelse af det oprindelige trædækkede loft i hele kirken. I stedet indbyggede man de simple, men arkitektonisk meget smukke krydshvælv, der fortsat præger kirken: To hvælv i det nye langhuskor, skibets tre hovedhvælv samt tårnhvælvet, i alt seks krydshvælv med spidse skjoldbuer hvilende på dobbeltfalsede vægpiller. Den katolske kirke i Søllerød, der stod ved middelalderens afslutning omkring år 1500 var et smukt og enkelt bygningsværk. En klassisk dansk grå-hvid pudset landsbykirke med en romansk skal opført af kridtsten i slutningen af 1100-tallet og udvidet i tallet med tårn, våbenhus og kor i røde kraftfulde munkesten. I det indre præget af senmiddelalderens himmelstræbende gotik med krydshvælv og spidsbuede vinduer. Søllerød Sø ved vintertide, set fra vest mod sognekirken, søbakken og præstegårdens arealer kaldet Præstelandet. Maleri af Godfred Christensen, Rudersdal Museer

8 Fortsatte ombygninger i protestantisk tid Kirkegængerne fra Øverød på vej til kirken i Søllerød. Den nordøstvendte portal ved hulvejen blev nedrevet omkring Maleri af Andreas Juuel, Rudersdal Museer er et af de store nøgleår i Danmarkshistorien. Det gælder også vor egn. Dette år gennemførte Kong Christian 3. efter flere års opslidende borgerkrig reformationen. En kæmpe omvæltning, der med et slag bragte alt kirkegods i Danmark i kongens hænder. Kampen om den katolske kirke i Danmark var ret beset en kamp mellem adel og kongemagt på den ene side og bønder, borgerskab og kirke på den anden om retten til Danmarks vigtigste indtægtskilde: jorden. Kongens og herremændenes sejr i borgerkrigen kaldet Grevens Fejde, , skabte fundamentet for adelsvældet i de følgende 100 år. For det gamle kirkegods fra Absalons tid, der fortsat tilhørte Roskildekirken, betød reformationen, at det meste af Nordsjællands jorder i 1536 overgik fra den fyrede og fængslede Roskildebisp Joakim Rønnow til det protestantiske kongehus under Christian 3. Fra 1536 hørte alle bønder i Søllerød Sogn under kronen, og kirken blev nu kongens personlige ejendom. I det ydre indebar det ikke de store ændringer i de næste små 200 år. Kirkens indre blev derimod hurtigt ændret. Den katolske messe blev afløst af den protestantiske gudstjeneste, hvilket krævede en større fornyelse af inventaret (se s. XX) Søllerød Kirkes ældste klokke er et godt vidnesbyrd om kongens udnyttelse af sin personlige adkomst til kirken. Det fremgår af klokkens inskription, at den er støbt i 1591 på foranledning af lensmanden på Københavns Slot, Ditlev Holck. Under indskriften har Holck ladet sit våben indsætte. Det stemmer overens med, at kirken blev administreret fra slottet i København. Resten af indskriften henviser imidlertid til sognepræsten og kirkeværgen i Lyngby Kirke. Med andre ord var klokken tiltænkt nabokirken i syd. Når den er havnet i Søllerød, skyldes det formentlig, at den sammen med andre kirkeklokker i kongens Nordsjælland blev inddraget af Christian 4. i begyndelsen af 1600-tallet. En del af de ved den såkaldte Klokkeskat indsamlede klokker blev omstøbt til kanoner, mens resten senere blev returneret til landsbykirkerne. I den forbindelse er Lyngbyklokken ved en fejl - eller fordi man allerede havde støbt en ny til Lyngby havnet i Søllerød Kirke. Med omtrent 100 års mellemrum blev Søllerød Kirke udvidet med to korsarme. Den nordre korsarm, der er sammenbygget med våbenhuset, er ældst. Den er formentlig opført i 1660 erne i forbindelse med en ombygning af våbenhuset. Den søndre korsarm dateres gerne til 1767 i henhold til nogle dagbogsnotater. Højt oppe på det søndre sideskib er indmuret en rund sandstensmedaljon. Den er i den nedre runding dateret SØLLERØD 1663 KIRKE. Relieffet viser den himmelkronede Maria med Jesusbarnet siddende på en liggende halvmåne. Omkring hende ses seks stjerner. Relieffet er blevet tolket som en henvisning til Johannes Åbenbaring: Et stort tegn blev set i himmelen: En kvinde iklædt solen og med månen under sine fødder og en krans af tolv stjerner. Medaljonen har været flyttet flere gange. Den har formentlig oprindelig siddet ved det i 1663 udvidede våbenhus. I 1759 sad den i korgavlen, mens den er flyttet til sin nuværende placering efter Det efterhånden meget forvitrede relief blev i 2009 erstattet af en kopi i bremersandsten. Originalen med de tolv stjerner påtænkes opsat i kirkens indre. Kirkens udvidelser er et resultat af egnens udvikling fra rent bondeland til et stadig mere populært sommeropholdssted for enevældens højere borgerskab efter I begyndelsen af 1660 erne overgik administrationen af egnens krongods fra Københavns Slot til den nyopførte Dronninggård ved Furesøen. Det falder sammen med opførelsen af den nordre korsarm, der blev indrettet med et herskabspuliptur kaldet Kongestolen. Kongemagten overgav dog snart ejerskabet til sognekirken til de embedsmænd, der i stigende tal opførte deres landsteder i Søllerød by, således fik Søllerødgård også sin faste herskabsplads i kirken ved siden af Kongestolen. I 1680 erne indrettede Christian 5. s betroede embedsmand, Gehejmeråd Matthias Moth sin lystgård i Søllerød. Med Mothsgårdens naboskab til kirken var det naturligt, at den velstående Matthias Moth også kom i besiddelse af kirken. Det skete dog først ved et skøde udstedt den 23. januar 1699, samme år som Matthias Moth afgik som indenrigsminister og mere permanent slog sig ned på sin gård i Søllerød. Kirkepatronen skulle naturligvis også have sin egen herskabsstol hævet over menigheden. Gehejmerådens Luftstol blev placeret over for prædikestolen ved siden af Kongestolen. På pulpituret var indgraveret Matthias Moths adelsvåben fra 1679 og årstallet Det sidste formentlig det år stolen blev opsat. Efter nedtagningen af herskabsstolene i slutningen af 1800-tallet, hvor de blev erstattet med kirkebænke, betegnes det nordre sideskib som Københavnerlogen med henvisning til det københavnske borgerskab, der som landliggere søgte kirken i sommersæsonen. Over for i diskret afstand til kor og prædikestol kaldtes stolene i det søndre sideskib i folkemunde for brændevinsbænkene, hvilket næppe behøver nogen mere dybtgående forklaring Matthias Moth ejede kirken til sin død i Herefter skiftede kirken ofte ejere, men kom i begyndelsen af 1800-tallet tilbage til kronen. Ved indførelsen af det kommunale selvstyre 1842 og enevældens afskaffelse 1848 overgik Søllerød Kirke til sognekommunen. Kirken tilhørte Søllerød Kommune indtil 1981, hvor menighedsrådet ved årsskiftet fik ansvaret for kirken, mens kommunen overtog den omliggende kirkegård. Den officielle overdragelse af kirken til menighedsrådet fandt sted den 3. maj Et til lejligheden udført skrin af snedkermester Arne Østergård fra Øverød med et tilhørende vers Næste opslag: To enestående malerier fra en gudstjeneste i Søllerød Kirke i sommeren Kunstneren er malerinden Ludovica Thornam, der tilbragte flere somre på Søllerødegnen i slutningen af 1800-tallet. Maleriet tv. viser udsigten fra den søndre korsarm mod våbenhuset. Til venstre ses pulpituret opsat oven for kirkens vestlige fag. Til højre sidder Hanne og Hans Nielsen fra Havarthigård. Bagved dem herskabet fra Søllerødgård, den senere jægermester Tvermoes og hans svigerfader, konsul Peter Hansen. Det er pastor Frants Sophus Wedel, der er på vej op gennem kirken for at begynde gudstjenesten. På bænkene under pulpituret sidder bondekonerne fra Fogedgården og bagved dem skimtes pastorinde Emma Wedel med sort hat. Maleriet til højre viser udsigten fra nordre korsarm mod den søndre, hvor man bemærker trappen ved siden af mindetavlen for Lars Søborg. Trappen og den dertil hørende herskabsstol blev nedtaget ved restaureringen i Maleriet tv. tilhører Rudersdal Museer, mens det højre findes på Kunstmuseet i Odense, efter det i mange år havde været deponeret i Søllerød Kommune

9 16 17

10 Kirke og kirkegård set fra nord med indgangen til kirkegården i centrum. Maleri af Carlo Hornung-Jensen, Rudersdal Museer ejer en række malerier af Hornung-Jensen malet omkring kirken og landsbyen Søllerød fra 1920 erne og frem. skrevet af biskop Johannes Johansen fra Helsingør befinder sig i dag på rådhuset i Holte. Skrinet, der også indeholder en munkesten og en raslesten fra Stevns symboliserende kirkens bygningsmaterialer, blev overdraget til Søllerøds borgmester Birgitta Broberg af menighedsrådsformand Kaj Elkrog. Indtil 1805 var det tilladt at begrave under kirkens gulv. En del af de gravsten, der tidligere havde ligget i kirkegulvet blev i slutningen af 1800-tallet taget op. Flere af stenene blev placeret på sydøstsiden af kirken, hvor de efterhånden gik til og omkring årtusindskiftet blev fjernet. Tilbage er alene den smukke gravsten i Nexøsandsten, der er indsat på kirkens nordside t.v. for indgangen til våbenhuset. Den hylder mindet om juristen Ditmar Kahrs ( ). Kahrs, der døde kun 35 år gammel, var fuldmægtig i Det kgl. Rentekammer, dvs. embedsmand i det daværende finansministerium. Kahrs har formentlig været landligger på Søllerødegnen. På modsatte side, i den sydvendte mur på søndre korsarm er indsat et ældre sandstens gravminde, hvis tekst oplyser, at Her giemmes det forgiengelige af Oldingen Haldor Lasson forhen Eqvipageskriver ved Gl. Holm, født 7. Dec. 1737, død 28. Jan i Vedbeck, hvor hen ved 25 af hans sidste Leveaar hensvandt i et stille Liv. I blev orgelet placeret i det da udvidede tårnrum længst mod vest i kirken. I forbindelse med nyindretningen af tårnrummet i 1893 fandt Nationalmuseets konservator Jacob Kornerup en indmuret barokkiste fra begyndelsen af 1700-tallet i tårnets nordvæg. Kisten indeholdt skelettet af et 4-5 års barn med en sølvhue med en krans af vævede blomster. Kisten blev genbegravet på Kirkegården. Ifølge Kornerups indberetning findes et lignende gravrum i tårnets sydvæg. Tydeligvis er dele af murværket i nord fornyet, mens man fortsat kan se et fremspringende parti i tårnets sydmur. Den eneste væsentlige tilbygning siden 1700-tallet er opførelsen af sakristiet på korets nordside i I nyere tid er kirken blevet gennemgribende restaureret i det indvendige i og senest i Ved restaureringen i 1940 erne blev sideskibenes hidtidige flade gipslofter erstattet med krydshvælv i samme stil som de senmiddelalderlige hvælv i kirkeskibet. Den søndre korsarm blev opdelt i to hvælvingsfag, mens den nordre fik et. Ved den seneste restaurering blev det hævede gulvniveau i nordre sideskib sænket og bragt i niveau med resten af kirken. Ved samme lejlighed blev orgelet, der siden 1893 havde stået i tårnrummet vestligt i kirken, nedtaget og erstattet med et nyt orgel opsat i søndre kirkeskib. I det ydre står kirken fortsat, som den har stået de sidste godt 200 år, hvidkalket skib og kor, med tårnet i røde munkesten, det hele dækket af et rødt tegltag. På tårnets østvendte kamtakkede gavl sider fortsat den storkerede, der senest havde besøg af den dejlige flyver i begyndelsen af 1940 erne. Urskiven på tårnet stammer formodentlig fra 1700-tallet, hvor den på de ældste malerier af kirkens ses anbragt på tårnets sydside, hvilket fortsat kan spores i murværket. I dag er urskiven placeret på tårnets vestside

11 4 2. INVENTAR Kridtstenshovedet 2. Døbefonten 3. Middelaldergravstenen i våbenhuset 4. Fattigbøssen 5. Det lille krucifiks 6. Kalkmaleriet 7. Evangelisterne 8. Alter og Altertavle 9. Pulpituret 10. Stolestaderne. 11. Kirkeskibet. 12. Mindetavlen for Ole Jørgensen 13. Mindetavlen for Hans Gotfred Lorentzen 14. Mindetavlen for Lars Søborg 15. Barnegraven 16. Prædikestolen 17. Glasmosaikvinduet 18. Lysekroner 19. Kopi af romansk krucifiks 20. Orgelet Kirkens indre set mod alteret. Maleri af Carlo Hornung-Jensen, Rudersdal Museer. I det følgende gennemgås Søllerød Kirkes inventar og kunstværker nærmere. Gennemgangen er kronologisk fra de ældste stykker til det nye orgel fra Numrene henviser til plantegningen over kirken (s. 20), således at det skulle være let at finde frem til Kirkens kunstværker og ældre inventar

12 1. Kridtstenshovedet. Søllerød Kirkes ubetinget ældste kunstværk er et lille ganske primitivt hugget reliefhoved indsat på korets nordvæg over døren til sakristiet. Det er givetvis ikke hovedets oprindelige placering, da det oprindelige kor blev nedrevet i 1400-tallet og erstattet med det nuværende langhuskor. Man kan gætte på, at hovedet har siddet i det oprindelige kor. Lignende romanske maskebilleder kendes især fra de jyske granitkirker fra 1100-tallet. Tolkningen er åben. Det kan være et Kristusbillede, eller måske snarere kirkens bygherre eller stenmesteren. Under alle omstændigheder hidrører hovedet fra Søllerød Kirkes tidligste dage. 2. Døbefonten. Fonten er romansk, en granitfont fra 1100-tallet med to parallelle linier i dybt relief hele vejen rundt midt på den udvendige side af kummen. Selve foden er firkantet med en profileret afrunding mod kummen. Et solidt stenhuggerarbejde fra Østjylland, idet fonten oprindelig stod i Stabrand Kirke på Djursland. Kirken blev nedrevet i midten af 1600-tallet, men døbefonten overlevede som blomsterkumme på herregården Møllerup i nabosognet Feldballe. Møllerup var fra 1863 til 1916 ejet af grevefamilien Ahlefeldt Laurvigen. Greve F. W. Ahlefeldt Laurvigen afhændede Møllerup i 1916, men forærede forinden døbefonten til sin svigermoder Jenny de Neergaard, der samme år havde købt landstedet Geelsgård ved Kongevejen syd for Geelsbakke. Også på Geelsgård anvendtes den til blomsterkumme i haven. Her blev den set og beundret af Søllerøds sognepræst Eilschou-Holm. Præstens interesse for den middelalderlige døbefont må have gjort indtryk på enkefru de Neergaard, for efter hendes død i 1933 blev den ved en testamentarisk bestemmelse overladt til Søllerød Kirke, hvor den blev taget i brug i Den romanske font erstattede en døbefont fra 1800-tallet, der af Søllerødegnens store historiker Gunnar Sandfeld beskrives som ganske uinteressant og kunstnerisk værdiløs. Den værdiløse sandstenskumme blev ved den seneste restaurering genfundet på kirkeloftet. Til Døbefonten hører et dåbsfad fra 1640 erne, et nederlandsk messingarbejde med et relief af syndefaldet i bunden. Tilbehøret til døbefonten, dåbskanden og dåbsfadet, er ikke fremme til dagligt. 3. Middelaldergravstenen i våbenhuset. Opsat på våbenhusets vestvæg finder man en sjælden gravsten fra middelalderen. Stenen har givetvis oprindelig ligget i kirkens gulv, og den er desværre kun delvist bevaret. Heldigvis eksisterer der en tegning fra 1767, da stenen endnu lå i Søllerød Kirkes gulv. Tegningen er udført af arkivtegner Søren Abildgaard og gentegnet af arkæologen og maleren Jakob Kornerup i 1893 i forbindelse med genopsætningen i våbenhuset. Det store brudstykke blev fundet i tårnrummets gulv i 1892 i forbindelse med indsættelse af et nyt orgel. Det lille brudstykke fandt Kornerup selv hos læreren i Søllerød Skole, der dengang lå mellem kirken og Mothsgården. Den latinske tekst, der er indhugget i et bånd langs stenens sider, daterer gravstenen til Den latinske inskription lyder: Hic iacet Joh[ann]es Nicolai de Øberuth g[ui] O[biit] Anno D[omi]ni MCDII q[u]atro Kl Decembris. På dansk: Her hviler Johannes Nicolaisen af Øverød, der døde i det Herrens år 1402, den 15. december. 4. Fattigbøssen. I hjørnet af våbenhuset står sognets gamle fattigbøsse godt forankret i gulvet. Indsamlingsblokken blev i 1974 fundet i kirkens kælder under en koksbunke. Dens alder er vanskelig at bestemme, men her er den blevet placeret under inventaret fra katolsk tid, antageligvis fra omkring år Fattigbøssen er blevet restaureret af Nationalmuseet i Det lille krucifiks. På korvæggen ved hjørnet til det nordlige sideskib hænger et kønt lille, smukt udskåret trækrucifiks fra den sidste katolske tid. Stilen er sengotisk med den lidende Kristus på korset med fødderne sømmet sammen. Kristusfiguren er omgivet af vinranker, symbolet på livets træ. Det kan tænkes, at det fine træskærerarbejde har indgået som en del af et større gotisk arbejde fra det tidlige 1500-tal. 6. Kalkmaleriet. Allerede i 1865 afsøgte den kendte tegner og restaurator Heinrich Hansen (Frederiksborg Slot) hvælvene og væggene for kalkmalerier. De store nygotiske vinduesåbninger fra 1800-tallet havde ødelagt alle eventuelle vægmalerier. Men på 1400-tals-hvælvene blev afdækket forskellige friser og brudstykker af kalkmalerier, der imidlertid blev vurderet ikke bevaringsværdige. Senere i 1893 i forbindelse med arbejdet med en ny tårnbue og indsættelse af orglet i tårnrummet afdækkedes en kalkmalet bort, der dog atter blev overkalket

13 og reformatoren blev som andre af protestantismens hovedmænd: Luther og Melanchton, malet af den fremragende tyske kunstner Lucas Cranach den Ældre. Det gådefulde dyr ved præstens hoved i øverste højre hjørne er i så tilfælde den slange med vinger, som Cranach i sine malerier fremstillede som symbol på reformationstiden. Kalkmaleriet i Søllerød Kirke er ikke malet af Cranach, men hans malerier var kendte og værdsatte i reformationstidens Danmark. I klosterkirken i Nykøbing F. hænger f.eks. et fremragende Cranach-maleri fra omkring 1540 af Kristus som smertensmand. Hvad enten kalkmaleriet fremstiller en drage, en snegl eller en slange ved den protestantiske præsts hoved, så dokumenterer det, at man også udførte kalkmalerier efter reformationen: En kommentar fra fortiden til den kirkelige udvikling i Danmark omkring reformationen Mattheæus Markus 7. Evangelisterne. Endelig i 1941 afdækkede man det helt unikke kalkmaleri af en luthersk præst på sydbuen mellem kor og skib, ved opgangen til prædikestolen. Maleriet må være fra omkring 1540 og viser et typisk protestantisk gejstlig iklædt den karakteristiske sorte dragt med pelskrave. Hatten fortæller, at der er tale om en magister eller doktor i teologi - måske Martin Luther eller vor hjemlige reformator, Hans Tausen. I Søllerød kirkeblad, 2010, har professor, dr.theol. Martin Schwarz Lausten tolket kalkmaleriet som en gengivelse af Martin Luthers ven og kollega udi refomationen Johannes Bugenhagen, der opholdt sig i Danmark Bugenhagen var rådgiver for den nye danske konge, Christian. 3., I det nordre sideskib er ophængt de fire evangelister skåret i træ. Egetræsreliefferne var indtil restaureringen i 2009 ophængt i koret. De veludførte træskærerarbejder stammer formentlig fra kirkens oprindelige prædikestol fra anden halvdel af 1500-tallet. Fra venstre ses evangelisterne med deres symboler: Matthæus med englen, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen tals-prædikestolen blev uvist af hvilken grund nedbrudt i 1760 erne og erstattet af en enkel, bemalet prædikestol i klassicistisk stil, der i 1767 var nyopsat. Denne blev igen i 1940 afløst af den nuværende prædikestol (se under 16). Lukas Johannes 24 25

14 8. Alter og Altertavle. gen og er bygget af munkesten med en stor rundbuet niche i sydsiden og et lille hulrum mod kirken. Hulrum og niche må opfattes som relikviegemmer fra katolsk tid, hvor det lille hulrum er viet til opbevaring af de hellige relikvier, og det store formentlig er tiltænkt kirkens altersølv. På det middelalderlige alterbord står den statelige og særdeles iøjnefaldende altertavle. Den består af to dele, et meget fornemt udført rammeværk i renæssancestil fra 1610 og i centrum et altdominerende alterbillede med den velsignende Kristus malet i Altertavlen er i sin grundform et typisk nordsjællandsk højrenæssancearbejde fra et værksted i Helsingør. Tilsvarende tavler findes bl.a. i Sct. Olai Kirke i Helsingør, i Slangerup, Lyngby og Gentofte og ikke længere væk end Høsterkøb Kirke. Det sidste sted er renæssancetavlen bevaret i sin oprindelige udformning med tekstfelter i midterpartiet, kaldet storfeltet. Tavlen i Høsterkøb Kirke blev oprindelig skåret til Birkerød Kirke, hvor den efter reformationen skulle afløse en sengotisk rigt udskåret altertavle. Da man omkring forrige århundredskifte genfandt den mageløse gotiske altertavle fra Birkerøds katolske tid, valgte man at genopsætte den i Birkerød Kirke, mens renæssancetavlen blev flyttet til Ulrik Plesners i opførte kirke i Høsterkøb. Søllerød Kirkes altertavle er fint afstemt med korets himmelstræbende spidsbue på østvæggen. Det skyldes dog først og fremmest, at man til fordel for altertavlen har fjernet det øverste munkestenslag på det middelalderlige alter. Under altertavlens kongekrone øverst ses Christian 4.s våben og neden under Anno Domini Det kronede ovale felt øverst støttes af to løver yderst og to havfruer, der understreger ovalen. Feltet firedeles af dannebrogskorset. I midten et fremspringende skjold med Danmarks tre løver. De omgivende felter vidner om kongens ambitioner i begyndelsen af 1600-tallet, hvor Danmark endnu var i stand til selv at forsvare sin magtposition i det europæiske spil: Inderst fire felter med et kors for Delmenhorst, stokfisken for Island, Guds lam for Gotland og bjælker i rødt og hvidt/gyldent for Oldenburg. De ydre otte felter læses i urets retning fra oven som Sveriges tre kroner, lindormen for venderne, den harniskklædte rytter Både i den katolske messe og den protestantiske gudstjeneste står alteret centralt. Det er her alle de kirkelige handlinger udspiller sig. I Søllerød er det unikke sengotiske alterbord fra katolsk tid godt skjult af et antependium, dvs. et alterbordsforhæng. Det murede alterbord stammer sandsynligvis fra ombygningen af koret i 1400-tallet. Det læner sig op ad østvægfor Ditmarsken, nældebladet for Holsten, svanen fra Stormarn, Slesvigs to løver, de goters enlige løve med 9 hjerter og Norges øksebærende løve. Under årstallet et rundbuet felt flankeret af en mandlig og kvindelig herme, begge med en pude en jonisk kapitæl - på hovedet. I feltet er indgraveret Jesusmonogrammet: JHS = Jesu Hominum Salvator (Jesus menneskehedens frelser). Begge sider af tavlens topstykke er endvidere forsynet med fornemt udførte kartoucher med halvrunde felter i centrum, hvor to kvindefigurer symboliserer dyderne. Til højre fremholder kvinden et kors, symbolet på troen, mens venstre sides kvindefigur med det lange snoede hår formentlig repræsenterer kærligheden. Storstykket flankeres af fire fritstående søjler med korintiske kapitæler. Søjlernes fodstykker er rigt udskårne kartoucher, der fra venstre repræsenterer dyderne Fides (tro), Spes (håb), Justitia (retfærdighed) og T[empe]rantia (mådehold). I fire dybe nicher mellem søjlerne står evangelisterne med deres symboler i hver sin niche. Til venstre: Lukas med oksen og Markus med 26 27

15 løven, til højre: Matthæus med englen og Johannes med ørnen. Tavlens vinger er også rigt udskårne med et mandshoved og en rovdyrpote som de mest i øjnefaldende. På begge sider ses inderst mod storfeltet en halvcirkel med hver sit halve diademhoved svarende til de to små diademhoveder, der nederst flankerer tavlens fodstykke med to tekstfelter. Altertavlen hviler på et smalt todelt fodstykke med 1600-tals teksten for nadverens instiftelse: T.v: Vor Herre Jesus Christus i den Nat, der hand bleff forraad to hand Brødet, tackede og brød det, gaff sine Disipler oc sagde: Tager dette hen och æde det, det er mit Legeme, som giffiis for Eder. Det giører I i min Hukommelse. T.h: Lige saa tog hand oc Kalken effter Aftens Maaltid, tackede oc gaff dennem oc sagde: Dricker alle der aff, dette er det ny Testamentis Kalck i mit Blod, som udgydes for eder til Syndernes forladelse, dette giører I så ofte som I dricke i min Hukommelse. Storfeltets maleri af den velsignende Kristus på brun baggrund er signeret J. L. Lund Jesus Christus velsigner med sin højre hånd, mens han i sin venstre hånd fremholder en opslået bog, hvor teksten lyder: Jeg er vejen og sandheden og livet. Johan Ludvig Lund ( ) var i samtiden en højt anerkendt maler, professor ved Kunstakademiet fra Skønt han opholdt sig i Italien i over 10 år i to omgange i begyndelsen af 1800-tallet og var lærer på Akademiet ved siden af C. W. Eckersberg, var Lund langt mere påvirket af den tyske kunst med Caspar David Friedrich i spidsen. Det noget dystre farvevalg i Søllerøds altermaleri dokumenterer således i nogen grad Lunds tyske forbindelse. De to store umotiverede hængekugler i bunden af tavlen under de yderste søjler stammer fra den forrige restaurering i På tavlen findes også årstallene 1735 og 2009, der henviser til henholdsvis den første og seneste restaurering af altertavlen. Antependiet er vævet af Kirsten og John Becker, Søllerød, i Antependiets fire felter symboliserer de fire elementer: vand, jord, luft og ild. De to store knap 50 cm høje lysestager på alteret er tidligere blevet dateret til anden halvdel af 1500-tallet, omkring Men deres gotiske cylinderskaft med tre profilerede ringe tyder på, at i hvert fald dele af stagerne er ældre, formentlig fra katolsk tid, fra ca. 1500, og som sådant sjældent bevarede levn fra en svunden tid. Af sikkerhedsmæssige grunde er altertilbehøret kun fremme i forbindelse med de kirkelige handlinger. Til venstre for alteret mod sakristiet hænger Præstetavlen med en oversigt over Kirkens sognepræster fra 1500-tallet til i dag (se s. 40). 9. Pulpituret På østvæggen i det søndre sideskib er kirkens gamle orgelpulpitur ophængt. Indtil 1962 sad det foran orgelet i den vestlige ende af kirken. Pulpituret stammer muligvis oprindeligt fra en af kirkens herskabsstole, hvor det rundbuede træhåndværk har dannet brystværn. Dateringen til senrenæssancen, begyndelsen af 1600-tallet, gør det i hvert fald ikke usandsynligt. I de bevarede 8 portalfelter er indsat allegoriske malerier med kvindefigurer. De er alle malet på papir i barokstil og dateret 1756, sandsynligvis det år, hvor brystværnet blev omdannet til orgelpulpitur. Det gamle orgelpulpitur med de otte indklæbede papirbilleder. Tolkningen af de allegoriske billeder er usikker; men fra venstre mod højre kan motiverne tolkes således: 1. En kvinde med tre børn, hvor den ene fremholder en oval med pilikanen, der fodrer sine børn med eget blod, sindbilledet på Kristus, der gav sit blod for menneskeheden: Kærlighed. I nederste højre hjørne af dette felt anes signaturen Renovat 1756, F. Künsler. 2. En kvinde med et timeglas og to løvkviste: Tålmod og påmindelse om døden - Memento Mori. 3. En kvinde med et krucifiks og en bibel: Troen. 4. En kvinde med en stjerne i panden og en fakkel: Lyset og klogskaben. 5. En kvinde med en kande og bæger: Nadveren. 6. En siddende kvinde med et lam: Frelsen. 7. En kvinde med en flamme over hovedet: Straffen. 8. En kvinde med himmelvendt blik med et overflødighedshorn fyldt med frugter i den ene hånd og en frugtbuket i den anden: Håbet

16 bemaling, stafferingen, er ved den seneste restaurering 2009 blevet ført tilbage til sine oprindelige barokfarver med mørkegrønne forsider og individuelt malede topstykker. Fire bænke i kirkens sydside er på de indre sider forsynet med henholdsvis en kvist, en bladranke og to monogrammer, men det er usikkert hvem der refereres til i de noget tilfældigt placerede indvendige udsmykninger. Man har tidligere antaget, at Matthias Moths søster, Sofie Amalie Moth ( ), der for sine gode gerninger mod kongen i 1676 fik titlen Grevinde af Samsø har haft sin egen plads i Søllerød Kirke med våbenmærke. Vil man i dag se hendes navnetræk og våben på kirkestole, må man imidlertidig begive sig til Tranebjerg Kirke på Samsø. 11. Kirkeskibet. De skibsmodeller man finder ophængt under så mange danske kirkers hvælvinger symboliserer, at de pågældende kirker tilhører sogne med kystadgang. Det er derfor heller ikke overraskende, at Søllerød Kirkes skibsmodel er udført som en takkegave af en fisker i Vedbæk, Johs. Jacobsen. Det dygtigt udskårne tremastede skib blev ført i procession den 7 km lange vej fra Vedbæk til Søllerød og ophængt i kirken den 17. oktober Det er lidt usikkert, hvad skibsmodellen egentligt forestiller. På modellen læses tydeligt navnet Augusta, men noget skib af dette navn kendes ikke i begyndelsen af 1800-tallet. I Søllerød har man hidtil antaget, at skibsmodellen skulle forestille korvetten Louise Augusta. I så tilfælde er der tale om et skib opkaldt efter dronning Caroline Mathildes datter med Struensee, født Louise Augusta blev formentlig avlet på dronningens private lystslot, Frydenlund mellem Trørød og Vedbæk. Der fandtes i begyndelsen af 1800-tallet tre skibe med navnet Louise Augusta. Det største var et linieskib 10. Stolestaderne 32 af Søllerød Kirkes gamle gavlplanker til kirkebænkene er bevaret. De er opsat i kirken i Tilsvarende gavlstykker findes i Lyngby Kirke, hvor i alt 45 gavle er bevaret. De stammer alle fra Morten Snedkers værksted i København. Egetræsplankerne krones med et trekløveragtigt topstykke med et englehoved kerub i bruskbarok stil. Den oprindelige 30 31

17 med 64 kanoner bygget i Det lå i Norge 1807 og undgik dermed at blive taget af englænderne. Året efter deltog det i slaget i Sejrøbugten, hvor det overlevede og var i brug helt frem til Dermed passer kronologien meget godt med modellen fra Vedbæk, der i givet fald er en fri fantasi over linieskibet, idet kirkemodellen forestiller et meget mindre skib med kun 2 x 13 kanoner. Faktisk ligner det mere et handelsskib af samme navn, bygget af skibsreder Peter Johansen på Petersværft i Sydsjælland i 1780 erne. Sidstnævnte skib deltog i Ostindienssejladsen i den florissante handelsperiode, og en del af den danske skibsfart i storhandelstiden måtte foretages under bevæbning. 12. Mindetavlen for Ole Jørgensen I det sydvestlige hjørne af kirkeskibet hænger en af kirkens tre mindetavler for faldne i de slesvigske krige i midten af 1800-tallet. Den rundbuede trætavle er et af de mere sjældne danske mindesmærker fra den første slesvigske krig, treårskrigen Tavlen hylder garderhusar Ole Jørgensen fra Vedbæk. Han faldt den 6. juni 1848, få dage før han ville være fyldt 25 år. Som tavlen anfører faldt Ole Jørgensen i ryttertræfningen på Hoptrupmark mellem Haderslev og Åbenrå. Slaget var en udløber af de voldsomme - og for Danmark ganske succesfulde - kampe ved Dybbøl under krigens første felttog i maj-juni Under de to korslagte dannebrogsflag lyder tavlens tekst: 13. Mindetavlen for Hans Gotfred Lorentzen Ved søjlen mod den sydlige korsarm hænger kirkens anden trætavle. Den hylder mindet om slagtermester Hans Gotfred Lorentzen af Vedbæk. Tavlen er opsat på initiativ af hans moder Maren Rasmussen og hans stedfader slagtermester Hans Rasmussen, og den hang oprindelig på nordvæggen lige over for prædikestolen. Hans Gotfred Lorentzen var født i Nærum i 1833, som søn af slagtermester Jørgen Lorentzen, der døde i Hans Gotfred blev gift i Søllerød Kirke i 1859 og bosatte sig i Nærum, hvor også hele hans familie boede. Hvorfor han anføres som af Vedbæk på mindetavlen er uvist. Måske har mesteren for tavlen skelet for meget til forlægget, Ole Jørgensens mindetavle, og så har det været for kostbart at få fejlen rettet. Tavlens tekst lyder: Hans Gotfred Lorentzen gjorde tjeneste som menig ved 15. regiment under den anden slesvigske krig. Ved tilbagetoget fra Dannevirke i februar 1864 stod hans kompagni i Slesvig, men rykkede mellem den 5. og 9. februar tilbage til Als. Herfra deltog kompagniet på skift i det håbløse og udmattende forsvar af Dybbølstillingen. Sidste gang 15. regiment opholdt sig i de sønderskudte skyttegrave var den 15. april, mens det lå i reserve på Als på den forfærdende kampdag den 18. april. Lorentzen er formentlig blevet syg i forbindelse med de lange vagter i åbent terræn i det våde og kolde forårsvejr i april Vi ved ikke præcist, hvad han døde af, men han var dog ikke blandt de sårede ved Slagtebænk Dybbøl. Hans elskede viv, Thora Lorentzen, blev forskolelærerinde i Nærum. Men hun endte sine dage i den danske koloni New Denmark i Nordamerika i 1890 erne. Her var en af hendes døtre med Hans Gotfred blevet gift med en søn af Nærumskolelæreren Johan Jensen. Det hører med til historien, at flere af Nærums småkårsfolk af frygt for at blive indkaldt 1864 udvandrede til Amerika. Minde. Hans Gotfred Lorentzen af Vedbæk fød d. 3die August 1833, død d. 30te April i 1864 paa Augustenborg Lazareth efter at have Minde. udholdt Vinterfelttogets Besværligheder. Helliget Ole Jørgensen, Vedbæk Garderhusar ved 2. Esquadron, fød 21. Juni 1823, faldt i en træfning paa Hoptrupmark d. 6. Juni Tungt lød Budskabet om din Død for dine Kjære. Du stred og faldt for Konge og Fædreneland. Fred med dit Støv. Du stod blandt Fædrelandets Rader til Sygdom bøied [din] kjække Sjæl. I himlen, hvor Du fandt Din Fader, Der gik Du hen til Fryd og Held. En elsket Viv og trende Smaa Samt Moder, Søskende Dit Tab begræde maa. Hvil sødt i Fred! 32 33

18 14. Mindetavlen for Lars Søborg Søllerød Kirkes sidste mindetavle er opsat for hjulmagersvend Lars Olsen Søborg af Nærum. Der er tale om en ret kostbar marmortavle opsat i det sydvestlige hjørne af den søndre taktisk overlegen tysk hærstyrke ved Lundby syd for Ålborg. Resultatet af det danske angreb med forladere påsat bajonet mod 124 preussere med bagladergeværer bag et stengærde var 76 faldne danskere, mens fjenden havde én lettere såret. De fleste af de faldne blev begravet i den nærliggende Gunderup Kirke, men Lars Søborgs lig, der var fuld af skudhuller, førtes af uvisse grunde sammen med syv andre faldne til Ålborg, hvor han blev begravet ved en større højtidelighed på Ålborg Kirkegård. væggen på det nordre sideskib. Ved den seneste restaurering blev marmormonumentet flyttet til sin højtsiddende plads nederst i kirken i tårnrummets tilmurede nordvendte vinduesniche. Inskriptionen lyder: Lyksaglig, lyksaglig Hver sjæl, som har fred Guds fred er sjælesolen, Som aldrig gaar ned. korsarm. Lars Søborg var søn af hjulmand i Nærum, Ole Søborg og dennes hustru Kirstine Mortensen. Familien boede i det endnu eksisterende hus på Rundforbivej kaldet Hytten. Lars Søborg arbejdede på isenkramfabrikken Rådvad før krigen, og det er da også den selskabelige foredrags- og teaterforening på Rådvad, Selskabet Enigheden, der har bekostet mindesmærket. Teksten lyder: Lars Søborg havde været soldat i 1860, og stod i reserven ved krigens begyndelse. Han blev først indkaldt den 18. maj 1864 under våbenstilstanden efter Dybbøl. Og han faldt i krigens allersidste slag, massakren ved Lundby den 3. juli På det tidspunkt var krigen tabt efter erobringen af Als den 29. juni. Alligevel skulle en tåbelig skrivebordsgeneral demonstrere sin uduelighed over for en bedre udrustet og 15. Barnegraven Indtil kirkens seneste restaurering 2009 var det særprægede gravmonument opsat i en nu genoprettet vinduesniche i nord- Der er tale om et gravmæle oprindelig tiltænkt familien Holmblads gravkammer på kirkegårdens afdeling 3 (nu 103). I den smukt anlagte afdeling med terrasser vendt mod Søllerød Sø indrettede den kendte industrifamilie, der ejede en villa i Skodsborg, i 1890 erne et større mausolæum. Her blev lysefabrikant L. P. Holmblads søn, konsul Julius Holmblad, der døde 43 år gammel i 1896, gravsat. Et kostbart og stadig eksisterende gravmonument blev samme år udført af billedhuggeren Aksel Hansen ( ). Kunstværket - en ca. 3 m. høj opstandelsesengel i marmor blev anbragt ovenpå mausolæet. Nogle år tidligere, i 1880, var Julius Holmblads knap 2 år gamle datter, Agnes, afgået ved døden, og det er formentlig også Aksel Hansen, der har skabt gravmælet til den lille pige med den knælende engel øverst. Hvordan det er havnet i kirken er til gengæld uvist; men man kan gætte på, at det hænger sammen med omdannelsen af gravpladsen til et mausolæum i Prædikestolen Prædikestolen ser ældre ud end den er. Den er tegnet af arkitekt Harald Lønborg Jensen og skåret som et arbejdsløshedsprojekt på Niels Kristian Larsens snedkerværksted i Holte i og opsat i kirken i Stolens fem billedfelter i tillempet barokstil viser scener fra Jesu liv med angivelse af bibelstederne. Fra venstre mod højre: 1. mosebog, kap. 3, vers 24: Uddrivelsen af Paradiset. Lukasevangeliet, kap. 1, vesr 35: Bebudelsen. Lukasevangeliet, kap. 2, vers 11: Hyrdernes tilbedelse af Jesusbarnet. Lukasevangeliet, kap. 22, vers 43: Jesus i Getsemane Have. Matthæusevangeliet, kap. 28, vers 6: Opstandelsen

19 Søllerød Kirkes kor fotograferet i forbindelse med nedtagningen af prædikestolen ved kirkens restaurering i Glasmosaikvinduet Mosaikvinduet er udført af maleren Karl Larsen ( ) i Kun 20 år gammel brød Karl Larsen i gennem i 1917 som en af ekspressionismens pionerer i Danmark. Men efter et ophold ved Kunstakademiets dekorationsskole i 1929 arbejdede han især med mosaikker og glasruder. Larsens glasmosaik med Jesus opstandelse var oprindeligt indsat i det nordvendte spidsbuede vindue ved koret. Her savnede det i høj grad baggrundslys udefra. Ved restaureringen i 2009 blev det flyttet til sin nuværende placering i den sydvendte vinduesniche skråt over for indgangen til kirken. Og her kommer det ganske anderledes til sin ret som det gode kunstværk, det er. 18. Lysekroner I alt er der ophængt ni lysekroner i Søllerød Kirke. Fem næsten ens kroner hænger under kirkens hvælvinger fra koret i øst til tårnrummet i vest. De fire er kopier af kirkens ældst kendte lysekrone fra omkring De er alle udstyret med 2 x 8 S-formede lysarme. Topfiguren er en ørn med udbredt vingefang, mens hængekuglen nederst ender i et løvehoved med en ring i gabet. Originalen fra 1600-tallet er givetvis kronen nærmest koret, der som den eneste har el-ledningerne monteret udvendigt. Lysekronen i nordre sideskib og de to i søndre sideskib adskiller sig på forskellig vis med større eller mindre kugler fra de fem i kirkens midte. Kronen i det vestlige fag i søndre sideskib udmærker sig med 10 X 5 lysarme, mens de to andre kroner er varianter over skibets lysekroner. Den sidste noget mindre lysekrone hænger i våbenhuset. Sidstnævnte lysekroner stammer fra henholdsvis 1894 og Krucifiks over indgangsdøren Det tilsyneladende forgyldte romanske krucifiks på væggen over kirkens indgang er en kopi af et forgyldt krucifiks fra omkring 1200 i Tirstrup Kirke på Djursland. Det originale mesterværk befinder sig på Nationalmuseet. Krucifikset blev erhvervet i 2007, hvor det blev anvendt som krucifiks ved gudstjenesterne i sognegården, mens Søllerød Kirke var lukket i forbindelse med restaureringen. 20. Orgelet Det første orgel i Søllerød Kirke blev i placeret i kirkens vestende foran tårnnichen og forsynet med det nymalede pulpitur fra kirkens tidligere herskabsstol. Dette orgel blev i 1893 afløst af et større Buschorgel. Det nye orgel blev efter en udvidelse af åbningen til tårnet placeret i selve tårnrummet. Buschorgelet blev indviet af komponisten I. P. E. Hartmann ( ), der de sidste 30 år af sit liv var sommergæst på et landsted ved Nærum Gadekær, og hvis datter Emma var gift med Søllerøds daværende sognepræst (se s. 49). Orgelet blev ombygget og udvidet i 1937 og blev anvendt indtil I 1962 opsattes et helt nyt Frobenius-orgel med 21 stemmer. Det vældige orgel fyldte hele tårnrummet ud, men kom med sin størrelse i forhold til det omgivende tårnrum aldrig rigtig til sin ret. Ved kirkens restaurering blev det derfor besluttet at bygge et nyt orgel og placere det i det mere rummelige sydlige sideskib. Det ny orgel med 28 stemmer fordelt på hovedværk, svelleværk, underværk og pedal er således i 2009 blevet opsat og afstemt i kirkens sydlige korsarm. Med den nye placering kan alle dele af orgelets muligheder anvendes ved såvel gudstjenester som ved kirkekoncerter. Orgelet er bygget af firmaet Th. Frobenius & Sønner med domorganist Svend Prip som konsulent

20 3. SØLLERØDS SOGNEPRÆSTER EFTER REFORMATIONEN 38 39

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke

Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Kirkegårdene ved Ejby Kirke og Nr. Dalby Kirke Indhold Side Ejby Kirke 3 Nr. Dalby Kirke 5 Det traditionelle gravsted 7 Det traditionelle urnegravsted 8 Urne- og kistegravplads i ukendt fællesgrav 9 Urne-

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

Symboler på gravsten. og deres betydning

Symboler på gravsten. og deres betydning på gravsten og deres betydning Gravsten fortæller om menneskers liv og den tid, de har levet i. Inskriptionerne i stenene, med navnetrækket på afdøde samt fødsels- og dødsåret indhugget, vidner om de konkrete

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke

Etape 6. Næstved Vordingborg. 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6. Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Etape 6 Næstved Vordingborg 39 km. Næstved Kostræde Banker 17,5 km. Kostræde Banker Vordingborg 21,6 Udsigt over Dybsø Fjord fra Stejlebanke Side 77 Side 78 Side 79 Side 80 Side 81 Side 82 Side 83 Side

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Frederikskirken. Skåde sogn. Artiklen er skrevet af Børge Møller-Madsen til et lille skrift udgivet af Frederikskirkens menighedsråd i 1991.

Frederikskirken. Skåde sogn. Artiklen er skrevet af Børge Møller-Madsen til et lille skrift udgivet af Frederikskirkens menighedsråd i 1991. Frederikskirken Skåde sogn Artiklen er skrevet af Børge Møller-Madsen til et lille skrift udgivet af Frederikskirkens menighedsråd i 1991. Alle billeder er fotograferet af Thomas Pedersen og Poul Pedersen.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum. Teglstrup Hegn Den danske Pilgrimsrute Nordsjælland 1-4 Helsingør - Esrum Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109

Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Hellesøvej 43. Hellesøhus. Nr. 071. Nuværende stuehus bygget 1888,om/tilbygning 1977. På præstekort 109 Ny ejer af Hellesøhus 1859 Peter Jessen Kolmos Vi underskrivende, jeg halvbolsmand Peter Jessen Kolmos,

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke

Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Romanske gravsten i og ved Vokslev kirke Af Ole Færch I Vokslev kirke og på kirkegården findes 4 gravsten af stor ælde, nemlig 2 sten i sideskibet, en sten i tårnet og en sten på kirkegården ved flagstangen

Læs mere

Skattejagt på Amalienborg

Skattejagt på Amalienborg Skattejagt på Amalienborg Nr. 2 Skattejagten på Amalienborgmuseet er planlagt som en rundtur i museets værelser. Inden I går i gang med at løse opgaverne, er museet nødt til at gøre opmærksom på, at det

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011

Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Rødovre Kirke Tekst: Sigurd Rambusch Udgivet af Rødovre sogns menighedsråd 2011 Grafik/Design: Ole Leif og Ida Magdalene Fotos (undtagen arkivfotos): Ida Magdalene Hotvedt Tryk: Litotryk Forsidebillede:

Læs mere

Orglet brænder. - en fortælling om branden i orglet i Herstedøster Kirke en februardag i 2009 og de mange timers efterfølgende restaurering

Orglet brænder. - en fortælling om branden i orglet i Herstedøster Kirke en februardag i 2009 og de mange timers efterfølgende restaurering Orglet brænder - en fortælling om branden i orglet i Herstedøster Kirke en februardag i 2009 og de mange timers efterfølgende restaurering af sognepræst Lars Kruse Det var fredag morgen lidt før ni, hvor

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift

Ketting kirke. Sønderborg provsti Haderslev Stift Ketting kirke Sønderborg provsti Haderslev Stift 2 Velkommen i Ketting kirke Vi byder alle besøgende velkommen i Ketting kirke. Kirken er normalt åben på hverdage (mandag til lørdag) fra 8 til 16. Vi beder

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014

Ugebrev. Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Ugebrev Nr. 27, skoleåret 2013-14. 22. marts 2014 Gæve Svende og Golde Krager er titlen på Middelalderforløbet i uge 12. Her repræsenterede eleverne hver sin historiske adelsslægt og forsøgte at få slægten

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

Sæbygårds børneportrætter

Sæbygårds børneportrætter Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Artikel fra Sæbybogen 2005. Sæby Museum 1 Sæbygårds børneportrætter Af Charlotte Grøndahl Herregårdsmuseet Sæbygård rummer blandt andet en meget fornem malerisamling.

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Jeg bygger kirken -2

Jeg bygger kirken -2 Jeg kirken - Forkyndelse og mirakler Mål: Kirken forbindes tit med søndagsmøder, som består af sang, prædiken og bøn. Men kirken er meget mere end det.. Gennem denne undervisning prøver vi at forklare

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter,

ALTERTAVLEN. Sidefløjene rummer apostlene og fire kirkefædre. Apostlene bærer de attributter, HALD KIRKE ALTERTAVLEN af tre kvinder: Marie Magdalene, den anonyme synderinde, der salvede Jesu fødder samt Maria i Bethania), Sanct Maternus (biskop af Köln) samt Elisabeth af Thüringen. Sidefløjene

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III)

Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Viborgegnens voldsteder II. Vandporten ved Hald Ruin (Hald III) Af Jesper Hjermind Christopher Krabbe og Hald Fra 1889 til 1913 påbegyndte ejeren af Hald Hovedgaard, Christopher Krabbe (1833-1913), en

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark.

Ottestrup Kirke. I 1755 ejedes den af kommerceraad Andreas Kellinghuusen til Ødemark. Ottestrup Kirke Den romanske kirke er i rå og kløvet kamp regelmæssige skifter med tildannede hjørnesten. Den oprindelige murhøjde er 4,30. Norddøren er bevaret, men udvidet. Syddøren er helt tilmuret.

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN

Nr. 19. Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN 3 i én Nr. 19 Vor Frue Kirke Klosterkirken Kryptkirken Juni Juli August 2015 KLOSTERKIRKEN 2 VOR FRUE KIRKE INDHOLD Her inder du os....................... Side 2 Evangelister..........................

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Nykøbing Mors Menighedsråd i 2011

Nykøbing Mors Menighedsråd i 2011 Nykøbing Mors Kirke Med dette hæfte vil vi fortælle om Nykøbing Mors Kirke. Lidt om fortiden og en del om nutiden. Vi siger velkommen til hver en gæst med håb om, at man vil nyde den smukke kirke og dens

Læs mere

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder

Landsbykirken i Danmark. Blovstrød kirke. Ombygninger. Kirkens alder Blovstrød Kirke 1 Landsbykirken i Danmark De første små trækirker menes opført i midten af 1000-tallet. Sognedelingen, måske ældre end kirken, var det geografiske område, hvor det i de fleste tilfælde

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus

Ulriksholm. med et kongeligt vingesus Ulriksholm med et kongeligt vingesus TEKST: METTE BACHER FOTO: JOE MORTENSEN Udsigten fås ikke bedre end på godset Ulriksholm, der ligger syd for Munkebo på Fyn. Man kører langs med Kerteminde Fjord, og

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere