Niels Peter Stilling SØLLERØD KIRKE. historie inventar præster kirkegård præstegård sognegård. Søllerød Menighedsråd og Rudersdal Museer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Niels Peter Stilling SØLLERØD KIRKE. historie inventar præster kirkegård præstegård sognegård. Søllerød Menighedsråd og Rudersdal Museer"

Transkript

1 SØLLERØD KIRKE1

2 Niels Peter Stilling SØLLERØD KIRKE historie inventar præster kirkegård præstegård sognegård Søllerød Menighedsråd og Rudersdal Museer

3 Søllerød Kirke Udgivet af Rudersdal Museer i samarbejde med Søllerød Menighedsråd, forår 2011 Ide: Menighedsrådsformand Georg Lund Tekst: Museumsleder Niels Peter Stilling Fotos: Fotograf Ole Tage Hartmann med undtagelse af fotos s. 36 øv., 45, 48, 50 øv., 52 øv., 59: N. P. Stilling Forfatter / Fotograf Grafisk tilrettelæggelse: Peter R. Lassen og Niels Peter Stilling Produktion og tryk: Idon Grafisk Bogen er sat med DinPro & Goudy Old Style Papir: Indhold: 1. Kirkens historie 7 2. Inventar Præster Søllerød Kirkegård og præstegården Søllerød Sognegård 57 Forside: Orgelpiber, Søllerød Kirkes nye orgel, 2010 Bagside: Udsigt over Søllerød Sø mod Søllerød Kirke, Maleri af Fr. Chr. Kiærschou, Rudersdal Museer. ISBN

4 1. KIRKENS HISTORIE Kristendom og kirkebyggeri Danmarks dåbsattest, den store prægtige Jellingesten fra omkring 980, fortæller, at Kong Harald vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. Store ord, men et langt stykke hen ad vejen et politisk program. Norge tabtes hurtigt, og rigssamling og kristendom var en langvarig proces, der først blev fuldendt i Valdemar den Stores regeringstid Sognekirken i Søllerød er et resultat af denne proces. Allerede omkring 1060 gennemførte kong Svend Estridsen stiftsinddelingen af Danmark. Hermed skabtes rammerne om de fremtidige bispedømmer, og hvor man søgte til kirke sogn betyder kirkesøgning. De ni danske bispedømmer blev geografisk fordelt meget ulige, svarende til magtkoncentrationen i landet: Fem i Jylland (Slesvig, Ribe, Århus, Viborg og Børglum), et bispedømme på Fyn (Odense), et bispedømme på Sjælland (Roskilde) og to i Skånelandene (Lund og Dalby). At magten langsomt forskubbede sig mod øst indikeredes af, at Lund blev ophøjet til ærkebispesæde i efter kong ( ) Erik Ejegods besøg i Rom på hans korstogsrejse til Det hellige land. Kort efter gik byggeriet af den storslåede domkirke i Lund i gang med indvielse af krypten i 1123 og resten af kirken i Lunds domkirke var ikke den første stenkirke i Danmark, den stod i Roskilde; men den varslede det store kirkebyggeri i Danmark i 1100-tallet. I løbet af dette århundrede byggedes over stenkirker i landet, et vidnesbyrd om velstand, overskud og kristendommens styrke. Den første trækirke i Nærum Det er i denne sammenhæng kirken i Søllerød etableres. Sandsynligvis stod den første kirke på egnen i sognets største landsby Nærum. Der var tale om en trækirke formentlig opført i slutningen af 1000-talet på markerne syd for landsbyen. Intet af denne kirke er bevaret, men i 1990 erne udgravedes en kristen gravplads nær ved den nuværende gård Wesselsminde. Man kan gætte på, at gravpladsen har tilhørt den første kristne kirke i Nærum. I slutningen af vikingetiden var en udflytning fra egnens gamle hovedby begyndt. Det resulterede i grundlæggelsen af en række små rydningsbyer (rødbyerne). Vikingetidens udvandring til de fede engelske jorder, blev i 1000-tallet afløst af indre vandringer og deraf følgende skovrydninger, ikke mindst i Nordsjælland. Omkring Nærum grundlagde tre vikingemennesker: Sølve, Øbe og Trygve landsbyerne Søllerød (Sølves rydning), Øverød (Øbes rydning) og Trørød (Trygves rydning). Egnens andre skovryddere var mere anonyme og kaldte blot deres nyanlagte landsbyer for henholdsvis rydningen og skoven = Rude og Holtz (Holte). Man kan godt undre sig over, at sognekirken i sten blev bygget i den lille udflytterby Søllerød i forhold til en mere central placering i enten den gamle hovedby Nærum eller Holte (nu Gl. Holte). I Søllerød Kirkes Kaldsbog er optegnet et sagn, der fortæller, at man da også først forsøgte at opføre stenkirken i Nærum. Imidlertid var der blevet anlagt et kloster i Søllerød, 6 7

5 og her ønskede munkene også sognekirken opført. Derfor forstyrrede de om natten det påbegyndte arbejde i Nærum og benyttede sig af den almindelige overtro til at overbevise egnens folk om, at kirken retteligen burde ligge i Søllerød og så blev det. Nu er der aldrig fundet rester af noget kloster i Søllerød, og intet tyder på, at der har været et kloster i den lille by. Men sagnet vidner alligevel om, at Nærum kontra Søllerød hele tiden har været i spil. Søllerød kommer under Roskildekirken Når kirken kom til at ligge 8 km inde i landet i forhold til Øresund skyldes det formentlig nogle begivenheder omkring Dette år afholdtes den store kirkefest i Ringsted, der befæstede Valdemar den Stores guddommelige ret til tronen ved helgenkåringen af hans fader Knud Lavard og kongekroningen af hans syvårige søn Knud. Salvingen blev forestået af den aldrende ærkebisp Eskild, men ved hans og kongens side stod Roskildebispen Absalon. Kongens fosterbroder fra det midtsjællandske havde været med hele vejen: fra borgerkrigen i 1150 erne til rigssamlingen, korstogene mod venderne og nu ophøjelsen af kongedømmet til noget guddommeligt. Ikke underligt at kongen ønskede at belønne sin trofaste bror. Til det verdslige hørte overdragelsen af al jorden i Nordsjælland incl. den rige opkomling, købmændenes Havn, til det kirkelige hørte ophøjelse til ærkebisp i 1177, da Eskild langt om længe ønskede at trække sig tilbage til klosterlivets fred. Men så døde Valdemar i 1182 og ikke alle så med lige stor tilfredshed på den kongelige fosterbror med dobbeltembedet som biskop i Roskilde og ærkesædet i Lund. Der var tydeligvis ballade, og ikke mindst Absalons nordsjællanske besiddelser var omstridte. Sådanne jordfejder skaber kildemateriale. Ved hvert paveskifte i slutningen af 1100-tallet måtte Absalon sende sit hastebud til Italien for at få bekræftet sin retmæssige adkomst til de nordsjællandske jorder. På den måde optræder Søllerødegnen første gang i det skriftlige kildemateriale i I et brev udstedt i Verona den 21. oktober fastslår paven, Urban 3, at Absalon er den retmæssige ejer af (Køben)Havn og en lang række nordsjællandske landsbyer, som kongen, Valdemar den Store, har overladt ham. Samtidig anerkender paven den fromme biskops ønske om, at alt dette rige gods bliver overladt til Roskildekirken efter Absalons død. Tilsvarende breve udgår fra Rom ved de to efterfølgende paveskifter i 1192 (Clemens) og 1198 (Innocens 3). I pavebrevene nævnes Søllerøds navn ganske vist ikke, men derimod Nærum og Høsterkøb og heri ligger nøglen til forståelse ikke blot af Søllerød Kirkes opkomst, men også hvem det var, der betvivlede Absalons retmæssige adkomst til de nordsjællandske jorder og byer. I det første pavebrev, 1186, fremhæves Nærum med tilliggender og landsbyen Høsterkøb. I de to følgende breve omtales hovgårde (= befæstede gårdanlæg) i både Nærum og Høsterkøb. Det viser, at de to byer endnu i slutningen af 1100-tallet var hovedbyer i de to sogne, som senere bliver til Søllerød og Birkerød Sogn. Man må således antage, at det er på Absalons tid og måske direkte på hans initiativ, at trækirkerne i Nærum og Høsterkøb er blevet afløst af solide stenkirker i Søllerød og Birkerød. Det mærkelige stednavn Høsterkøb betyder i virkeligheden Husfruens køb (Husfrukøb) af jord. Heri ligger nøglen til forståelse af, hvem Absalons mægtige modstander er. Husfruen kan nemlig kun være Valdemar den Stores smukke og magtfulde dronning Sofie af Novgorod. Efter Valdemars død 1182 søgte hendes ældste søn, Kong Knud 6. bistået af Absalon, at bortgifte hende til grev Ludvig af Thüringen. Men da Knud ikke samtidig ville aflægge lensed til kejseren, blev hun forskudt fra kejserdømmet og vendte bitter tilbage til Danmark. Her gjorde hun krav på sin retmæssige ejendom, husfruens køb, som hendes afdøde mand ganske uden videre havde foræret til sin fosterbroder. Man kan sådan set godt forstå, at hun var sur. Men det lykkedes den snu Absalon at holde fast på sine nordsjællandske besiddelser, og samme år som det sidste pavebrev udstedes, dør Sofie i Absalon dør 1201, og arven efter ham overgår i henhold til hans ønsker til Roskilde bispestol. I over 300 år tilhørte Søllerød Kirke herefter kirken i Roskilde. Pavebrevet fra Verona, den 21. oktober 1186, hvori pave Urban 3. bekræfter, at biskop Absalon har skænket Roskilde Bispestol de nordsjællandske ejendomme, som Absalon selv havde fået i gave af kongen, Valdemar den Store. I brevet understreges, at overdragelsen først skal finde sted efter Absalons død. Orioginalbrevet befinder sig i Rigsarkivet i København. 8 9

6 Kirken bygges Søllerød Kirke, Akvaral af Jean-Francois de Jonquières. Rudersdal Museer. Hvorvidt Absalon er den egentlige bygherre for Søllerød Kirke ved vi selv sagt ikke. Men selv om kirkerne nord for København ikke synes at være bygget samtidig, er deres placering påfaldende ens. I alle kystsognene mellem København og Helsingør ligger de middelalderlige kirker påfaldende langt inde i landet, ca. 7-8 km fra kysten. Det gælder i en næsten lige linie Prospect af Søllerød, tegnet efter naturen den 27. juni Tegning af M. Penick. Rudersdal Museer. de oprindelige kirkesogne fra syd til nord: Brønshøj, Gentofte, Lyngby, Søllerød, Birkerød, Karlebo, Asminderød, Tikøb. I baglandet derimod ligger middelalderkirkerne anderledes tæt, og de er tilsyneladende ikke bygget efter en samlet plan. Søllerød Kirke er den nordligst beliggende kirke på Sjælland, der er opført af kridtsten fra Stevns. Det Stevns, der ligesom det meste af Nordsjælland tilhørte Absalons Roskildekirke. Fra de store stenbrud ved Stevns Klint er mægtige 10 11

7 kridtstenskvadre blevet transporteret op igennem Sundet til landingspladsen ved Vedbæk. Herfra er de møjsommeligt blevet transporteret til den 35 m høje bakketop i Søllerød. Man forstår, hvis nogen af arbejderne har undret sig over, at man ikke byggede kirken på et lettere tilgængeligt sted, som f.eks. i Nærum. Men Absalon har måske haft behov for at vise sin magt som den store kirkebygger. Den oprindelige kridtstenskirke i Søllerød svarer til nutidens tre midterste hvælvingsfag mellem tårnrummet og koret. Det er i murværket her, man fortsat kan genkende de store tilhugne kridtstenskvadre. Helt gennemført var kridtstensbyggeriet ikke, idet man har sparet lidt ved hjørnerne og i sylden, idet hjørnesten og syldsten består af store granitsten fra markerne omkring Søllerød. Den oprindelige kirke var kullet, dvs. uden tårn. Kirkens klokker var ophængt i en forlængst forsvundet træklokkestabel. Til 1100-tals-kirken hørte naturligvis også et østvendt kor, der på traditionel vis var i mindre dimensioner end selve kirkeskibet. Den romanske kirke havde fladt træloft og stråtækt sadeltag. En evindelig byggeplads Få landsbykirker i Danmark er præget af så mange ombygninger som Søllerød Kirke. Allerede tidligt i middelalderen er kirken blevet forhøjet med røde munkesten og dele af kridtstensmurværket blevet erstattet af teglsten. I slutningen af 1300-tallet blev klokkestablen erstattet af det nuværende massive og velbyggede højgotiske tårn. Med sine kamtakkede gavle og blændinger fremstår kirketårnet som et smukt eksempel på tårnbyggeriet i senmiddelalderen. Dets munkestensmurværk udmærker sig ved to stilarter, nederst i såkaldt polsk forbandt, der antyder 1300-tal, øverst i munkeskifte der daterer afslutningen af tårnet til begyndelsen af 1400-tallet. Tårnet markerer sig fortsat på smukkeste vis med sine åbne bomhuller. Dvs. de kvadratiske åbninger i murværket, hvor datidens bygningsarbejdere havde indsat deres træstiger. Huller man klogelig efterlod til fremtidige reparatører. Oprindelig bestod adgangen til tårnets øverste etager af en løs stige, men allerede i sengotikken, hen imod år 1500, tilføjede man det nuværende trappehus på tårnets nordside, der delvis skjuler den oprindelige, højtsiddende fladbuede indgangsdør til klokkerummet. På tårnets vestside i ca. 1 meters højde blev i 1954 indmuret en munkesten, som er ældre end selve kirken. Stenen hidrører fra Valdemar den Stores såkaldte Valdemarsmur ved Dannevirke. Det var Valdemar, der omkring 1160 indførte teglstenen fra Norditalien til Danmark og lod de første munkestensbyggerier i Danmark opføre: Sct. Bendts i Ringsted, klosterkirken i Sorø, borgen på Sprogø, Vordingborg og muren ved Dannevirke. Munkestenen i Søllerød Kirkes tårn markerer Søllerøds fadderskab for landsbyen Tolk i Sydslesvig efter folkeafstemningen i I løbet af 1400-tallet blev kirken yderligere ombygget. Det begyndte med våbenhuset. Det nordvendte våbenhus foran den oprindelige kvindedør, nordindgangen, er opført i munkeskifte i midten af 1400-tallet og senere sammenbygget med den nordre korsarm. Kort efter opførelsen af våbenhuset, dvs. i anden halvdel af 1400-tallet, rev man det gamle romanske kor ned og erstattede det med det nuværende kor i to fag. Et såkaldt langhuskor, der blev opført i samme højde og bredde som kirkeskibet. Som tårnet er det nye kor opført i munkesten i munkeskifte. Et sengotisk østvendt spidsbuet vindue er senere blevet tilmuret. Til ombygningen af koret hørte formentlig en nedtagelse af det oprindelige trædækkede loft i hele kirken. I stedet indbyggede man de simple, men arkitektonisk meget smukke krydshvælv, der fortsat præger kirken: To hvælv i det nye langhuskor, skibets tre hovedhvælv samt tårnhvælvet, i alt seks krydshvælv med spidse skjoldbuer hvilende på dobbeltfalsede vægpiller. Den katolske kirke i Søllerød, der stod ved middelalderens afslutning omkring år 1500 var et smukt og enkelt bygningsværk. En klassisk dansk grå-hvid pudset landsbykirke med en romansk skal opført af kridtsten i slutningen af 1100-tallet og udvidet i tallet med tårn, våbenhus og kor i røde kraftfulde munkesten. I det indre præget af senmiddelalderens himmelstræbende gotik med krydshvælv og spidsbuede vinduer. Søllerød Sø ved vintertide, set fra vest mod sognekirken, søbakken og præstegårdens arealer kaldet Præstelandet. Maleri af Godfred Christensen, Rudersdal Museer

8 Fortsatte ombygninger i protestantisk tid Kirkegængerne fra Øverød på vej til kirken i Søllerød. Den nordøstvendte portal ved hulvejen blev nedrevet omkring Maleri af Andreas Juuel, Rudersdal Museer er et af de store nøgleår i Danmarkshistorien. Det gælder også vor egn. Dette år gennemførte Kong Christian 3. efter flere års opslidende borgerkrig reformationen. En kæmpe omvæltning, der med et slag bragte alt kirkegods i Danmark i kongens hænder. Kampen om den katolske kirke i Danmark var ret beset en kamp mellem adel og kongemagt på den ene side og bønder, borgerskab og kirke på den anden om retten til Danmarks vigtigste indtægtskilde: jorden. Kongens og herremændenes sejr i borgerkrigen kaldet Grevens Fejde, , skabte fundamentet for adelsvældet i de følgende 100 år. For det gamle kirkegods fra Absalons tid, der fortsat tilhørte Roskildekirken, betød reformationen, at det meste af Nordsjællands jorder i 1536 overgik fra den fyrede og fængslede Roskildebisp Joakim Rønnow til det protestantiske kongehus under Christian 3. Fra 1536 hørte alle bønder i Søllerød Sogn under kronen, og kirken blev nu kongens personlige ejendom. I det ydre indebar det ikke de store ændringer i de næste små 200 år. Kirkens indre blev derimod hurtigt ændret. Den katolske messe blev afløst af den protestantiske gudstjeneste, hvilket krævede en større fornyelse af inventaret (se s. XX) Søllerød Kirkes ældste klokke er et godt vidnesbyrd om kongens udnyttelse af sin personlige adkomst til kirken. Det fremgår af klokkens inskription, at den er støbt i 1591 på foranledning af lensmanden på Københavns Slot, Ditlev Holck. Under indskriften har Holck ladet sit våben indsætte. Det stemmer overens med, at kirken blev administreret fra slottet i København. Resten af indskriften henviser imidlertid til sognepræsten og kirkeværgen i Lyngby Kirke. Med andre ord var klokken tiltænkt nabokirken i syd. Når den er havnet i Søllerød, skyldes det formentlig, at den sammen med andre kirkeklokker i kongens Nordsjælland blev inddraget af Christian 4. i begyndelsen af 1600-tallet. En del af de ved den såkaldte Klokkeskat indsamlede klokker blev omstøbt til kanoner, mens resten senere blev returneret til landsbykirkerne. I den forbindelse er Lyngbyklokken ved en fejl - eller fordi man allerede havde støbt en ny til Lyngby havnet i Søllerød Kirke. Med omtrent 100 års mellemrum blev Søllerød Kirke udvidet med to korsarme. Den nordre korsarm, der er sammenbygget med våbenhuset, er ældst. Den er formentlig opført i 1660 erne i forbindelse med en ombygning af våbenhuset. Den søndre korsarm dateres gerne til 1767 i henhold til nogle dagbogsnotater. Højt oppe på det søndre sideskib er indmuret en rund sandstensmedaljon. Den er i den nedre runding dateret SØLLERØD 1663 KIRKE. Relieffet viser den himmelkronede Maria med Jesusbarnet siddende på en liggende halvmåne. Omkring hende ses seks stjerner. Relieffet er blevet tolket som en henvisning til Johannes Åbenbaring: Et stort tegn blev set i himmelen: En kvinde iklædt solen og med månen under sine fødder og en krans af tolv stjerner. Medaljonen har været flyttet flere gange. Den har formentlig oprindelig siddet ved det i 1663 udvidede våbenhus. I 1759 sad den i korgavlen, mens den er flyttet til sin nuværende placering efter Det efterhånden meget forvitrede relief blev i 2009 erstattet af en kopi i bremersandsten. Originalen med de tolv stjerner påtænkes opsat i kirkens indre. Kirkens udvidelser er et resultat af egnens udvikling fra rent bondeland til et stadig mere populært sommeropholdssted for enevældens højere borgerskab efter I begyndelsen af 1660 erne overgik administrationen af egnens krongods fra Københavns Slot til den nyopførte Dronninggård ved Furesøen. Det falder sammen med opførelsen af den nordre korsarm, der blev indrettet med et herskabspuliptur kaldet Kongestolen. Kongemagten overgav dog snart ejerskabet til sognekirken til de embedsmænd, der i stigende tal opførte deres landsteder i Søllerød by, således fik Søllerødgård også sin faste herskabsplads i kirken ved siden af Kongestolen. I 1680 erne indrettede Christian 5. s betroede embedsmand, Gehejmeråd Matthias Moth sin lystgård i Søllerød. Med Mothsgårdens naboskab til kirken var det naturligt, at den velstående Matthias Moth også kom i besiddelse af kirken. Det skete dog først ved et skøde udstedt den 23. januar 1699, samme år som Matthias Moth afgik som indenrigsminister og mere permanent slog sig ned på sin gård i Søllerød. Kirkepatronen skulle naturligvis også have sin egen herskabsstol hævet over menigheden. Gehejmerådens Luftstol blev placeret over for prædikestolen ved siden af Kongestolen. På pulpituret var indgraveret Matthias Moths adelsvåben fra 1679 og årstallet Det sidste formentlig det år stolen blev opsat. Efter nedtagningen af herskabsstolene i slutningen af 1800-tallet, hvor de blev erstattet med kirkebænke, betegnes det nordre sideskib som Københavnerlogen med henvisning til det københavnske borgerskab, der som landliggere søgte kirken i sommersæsonen. Over for i diskret afstand til kor og prædikestol kaldtes stolene i det søndre sideskib i folkemunde for brændevinsbænkene, hvilket næppe behøver nogen mere dybtgående forklaring Matthias Moth ejede kirken til sin død i Herefter skiftede kirken ofte ejere, men kom i begyndelsen af 1800-tallet tilbage til kronen. Ved indførelsen af det kommunale selvstyre 1842 og enevældens afskaffelse 1848 overgik Søllerød Kirke til sognekommunen. Kirken tilhørte Søllerød Kommune indtil 1981, hvor menighedsrådet ved årsskiftet fik ansvaret for kirken, mens kommunen overtog den omliggende kirkegård. Den officielle overdragelse af kirken til menighedsrådet fandt sted den 3. maj Et til lejligheden udført skrin af snedkermester Arne Østergård fra Øverød med et tilhørende vers Næste opslag: To enestående malerier fra en gudstjeneste i Søllerød Kirke i sommeren Kunstneren er malerinden Ludovica Thornam, der tilbragte flere somre på Søllerødegnen i slutningen af 1800-tallet. Maleriet tv. viser udsigten fra den søndre korsarm mod våbenhuset. Til venstre ses pulpituret opsat oven for kirkens vestlige fag. Til højre sidder Hanne og Hans Nielsen fra Havarthigård. Bagved dem herskabet fra Søllerødgård, den senere jægermester Tvermoes og hans svigerfader, konsul Peter Hansen. Det er pastor Frants Sophus Wedel, der er på vej op gennem kirken for at begynde gudstjenesten. På bænkene under pulpituret sidder bondekonerne fra Fogedgården og bagved dem skimtes pastorinde Emma Wedel med sort hat. Maleriet til højre viser udsigten fra nordre korsarm mod den søndre, hvor man bemærker trappen ved siden af mindetavlen for Lars Søborg. Trappen og den dertil hørende herskabsstol blev nedtaget ved restaureringen i Maleriet tv. tilhører Rudersdal Museer, mens det højre findes på Kunstmuseet i Odense, efter det i mange år havde været deponeret i Søllerød Kommune

9 16 17

10 Kirke og kirkegård set fra nord med indgangen til kirkegården i centrum. Maleri af Carlo Hornung-Jensen, Rudersdal Museer ejer en række malerier af Hornung-Jensen malet omkring kirken og landsbyen Søllerød fra 1920 erne og frem. skrevet af biskop Johannes Johansen fra Helsingør befinder sig i dag på rådhuset i Holte. Skrinet, der også indeholder en munkesten og en raslesten fra Stevns symboliserende kirkens bygningsmaterialer, blev overdraget til Søllerøds borgmester Birgitta Broberg af menighedsrådsformand Kaj Elkrog. Indtil 1805 var det tilladt at begrave under kirkens gulv. En del af de gravsten, der tidligere havde ligget i kirkegulvet blev i slutningen af 1800-tallet taget op. Flere af stenene blev placeret på sydøstsiden af kirken, hvor de efterhånden gik til og omkring årtusindskiftet blev fjernet. Tilbage er alene den smukke gravsten i Nexøsandsten, der er indsat på kirkens nordside t.v. for indgangen til våbenhuset. Den hylder mindet om juristen Ditmar Kahrs ( ). Kahrs, der døde kun 35 år gammel, var fuldmægtig i Det kgl. Rentekammer, dvs. embedsmand i det daværende finansministerium. Kahrs har formentlig været landligger på Søllerødegnen. På modsatte side, i den sydvendte mur på søndre korsarm er indsat et ældre sandstens gravminde, hvis tekst oplyser, at Her giemmes det forgiengelige af Oldingen Haldor Lasson forhen Eqvipageskriver ved Gl. Holm, født 7. Dec. 1737, død 28. Jan i Vedbeck, hvor hen ved 25 af hans sidste Leveaar hensvandt i et stille Liv. I blev orgelet placeret i det da udvidede tårnrum længst mod vest i kirken. I forbindelse med nyindretningen af tårnrummet i 1893 fandt Nationalmuseets konservator Jacob Kornerup en indmuret barokkiste fra begyndelsen af 1700-tallet i tårnets nordvæg. Kisten indeholdt skelettet af et 4-5 års barn med en sølvhue med en krans af vævede blomster. Kisten blev genbegravet på Kirkegården. Ifølge Kornerups indberetning findes et lignende gravrum i tårnets sydvæg. Tydeligvis er dele af murværket i nord fornyet, mens man fortsat kan se et fremspringende parti i tårnets sydmur. Den eneste væsentlige tilbygning siden 1700-tallet er opførelsen af sakristiet på korets nordside i I nyere tid er kirken blevet gennemgribende restaureret i det indvendige i og senest i Ved restaureringen i 1940 erne blev sideskibenes hidtidige flade gipslofter erstattet med krydshvælv i samme stil som de senmiddelalderlige hvælv i kirkeskibet. Den søndre korsarm blev opdelt i to hvælvingsfag, mens den nordre fik et. Ved den seneste restaurering blev det hævede gulvniveau i nordre sideskib sænket og bragt i niveau med resten af kirken. Ved samme lejlighed blev orgelet, der siden 1893 havde stået i tårnrummet vestligt i kirken, nedtaget og erstattet med et nyt orgel opsat i søndre kirkeskib. I det ydre står kirken fortsat, som den har stået de sidste godt 200 år, hvidkalket skib og kor, med tårnet i røde munkesten, det hele dækket af et rødt tegltag. På tårnets østvendte kamtakkede gavl sider fortsat den storkerede, der senest havde besøg af den dejlige flyver i begyndelsen af 1940 erne. Urskiven på tårnet stammer formodentlig fra 1700-tallet, hvor den på de ældste malerier af kirkens ses anbragt på tårnets sydside, hvilket fortsat kan spores i murværket. I dag er urskiven placeret på tårnets vestside

11 4 2. INVENTAR Kridtstenshovedet 2. Døbefonten 3. Middelaldergravstenen i våbenhuset 4. Fattigbøssen 5. Det lille krucifiks 6. Kalkmaleriet 7. Evangelisterne 8. Alter og Altertavle 9. Pulpituret 10. Stolestaderne. 11. Kirkeskibet. 12. Mindetavlen for Ole Jørgensen 13. Mindetavlen for Hans Gotfred Lorentzen 14. Mindetavlen for Lars Søborg 15. Barnegraven 16. Prædikestolen 17. Glasmosaikvinduet 18. Lysekroner 19. Kopi af romansk krucifiks 20. Orgelet Kirkens indre set mod alteret. Maleri af Carlo Hornung-Jensen, Rudersdal Museer. I det følgende gennemgås Søllerød Kirkes inventar og kunstværker nærmere. Gennemgangen er kronologisk fra de ældste stykker til det nye orgel fra Numrene henviser til plantegningen over kirken (s. 20), således at det skulle være let at finde frem til Kirkens kunstværker og ældre inventar

12 1. Kridtstenshovedet. Søllerød Kirkes ubetinget ældste kunstværk er et lille ganske primitivt hugget reliefhoved indsat på korets nordvæg over døren til sakristiet. Det er givetvis ikke hovedets oprindelige placering, da det oprindelige kor blev nedrevet i 1400-tallet og erstattet med det nuværende langhuskor. Man kan gætte på, at hovedet har siddet i det oprindelige kor. Lignende romanske maskebilleder kendes især fra de jyske granitkirker fra 1100-tallet. Tolkningen er åben. Det kan være et Kristusbillede, eller måske snarere kirkens bygherre eller stenmesteren. Under alle omstændigheder hidrører hovedet fra Søllerød Kirkes tidligste dage. 2. Døbefonten. Fonten er romansk, en granitfont fra 1100-tallet med to parallelle linier i dybt relief hele vejen rundt midt på den udvendige side af kummen. Selve foden er firkantet med en profileret afrunding mod kummen. Et solidt stenhuggerarbejde fra Østjylland, idet fonten oprindelig stod i Stabrand Kirke på Djursland. Kirken blev nedrevet i midten af 1600-tallet, men døbefonten overlevede som blomsterkumme på herregården Møllerup i nabosognet Feldballe. Møllerup var fra 1863 til 1916 ejet af grevefamilien Ahlefeldt Laurvigen. Greve F. W. Ahlefeldt Laurvigen afhændede Møllerup i 1916, men forærede forinden døbefonten til sin svigermoder Jenny de Neergaard, der samme år havde købt landstedet Geelsgård ved Kongevejen syd for Geelsbakke. Også på Geelsgård anvendtes den til blomsterkumme i haven. Her blev den set og beundret af Søllerøds sognepræst Eilschou-Holm. Præstens interesse for den middelalderlige døbefont må have gjort indtryk på enkefru de Neergaard, for efter hendes død i 1933 blev den ved en testamentarisk bestemmelse overladt til Søllerød Kirke, hvor den blev taget i brug i Den romanske font erstattede en døbefont fra 1800-tallet, der af Søllerødegnens store historiker Gunnar Sandfeld beskrives som ganske uinteressant og kunstnerisk værdiløs. Den værdiløse sandstenskumme blev ved den seneste restaurering genfundet på kirkeloftet. Til Døbefonten hører et dåbsfad fra 1640 erne, et nederlandsk messingarbejde med et relief af syndefaldet i bunden. Tilbehøret til døbefonten, dåbskanden og dåbsfadet, er ikke fremme til dagligt. 3. Middelaldergravstenen i våbenhuset. Opsat på våbenhusets vestvæg finder man en sjælden gravsten fra middelalderen. Stenen har givetvis oprindelig ligget i kirkens gulv, og den er desværre kun delvist bevaret. Heldigvis eksisterer der en tegning fra 1767, da stenen endnu lå i Søllerød Kirkes gulv. Tegningen er udført af arkivtegner Søren Abildgaard og gentegnet af arkæologen og maleren Jakob Kornerup i 1893 i forbindelse med genopsætningen i våbenhuset. Det store brudstykke blev fundet i tårnrummets gulv i 1892 i forbindelse med indsættelse af et nyt orgel. Det lille brudstykke fandt Kornerup selv hos læreren i Søllerød Skole, der dengang lå mellem kirken og Mothsgården. Den latinske tekst, der er indhugget i et bånd langs stenens sider, daterer gravstenen til Den latinske inskription lyder: Hic iacet Joh[ann]es Nicolai de Øberuth g[ui] O[biit] Anno D[omi]ni MCDII q[u]atro Kl Decembris. På dansk: Her hviler Johannes Nicolaisen af Øverød, der døde i det Herrens år 1402, den 15. december. 4. Fattigbøssen. I hjørnet af våbenhuset står sognets gamle fattigbøsse godt forankret i gulvet. Indsamlingsblokken blev i 1974 fundet i kirkens kælder under en koksbunke. Dens alder er vanskelig at bestemme, men her er den blevet placeret under inventaret fra katolsk tid, antageligvis fra omkring år Fattigbøssen er blevet restaureret af Nationalmuseet i Det lille krucifiks. På korvæggen ved hjørnet til det nordlige sideskib hænger et kønt lille, smukt udskåret trækrucifiks fra den sidste katolske tid. Stilen er sengotisk med den lidende Kristus på korset med fødderne sømmet sammen. Kristusfiguren er omgivet af vinranker, symbolet på livets træ. Det kan tænkes, at det fine træskærerarbejde har indgået som en del af et større gotisk arbejde fra det tidlige 1500-tal. 6. Kalkmaleriet. Allerede i 1865 afsøgte den kendte tegner og restaurator Heinrich Hansen (Frederiksborg Slot) hvælvene og væggene for kalkmalerier. De store nygotiske vinduesåbninger fra 1800-tallet havde ødelagt alle eventuelle vægmalerier. Men på 1400-tals-hvælvene blev afdækket forskellige friser og brudstykker af kalkmalerier, der imidlertid blev vurderet ikke bevaringsværdige. Senere i 1893 i forbindelse med arbejdet med en ny tårnbue og indsættelse af orglet i tårnrummet afdækkedes en kalkmalet bort, der dog atter blev overkalket

13 og reformatoren blev som andre af protestantismens hovedmænd: Luther og Melanchton, malet af den fremragende tyske kunstner Lucas Cranach den Ældre. Det gådefulde dyr ved præstens hoved i øverste højre hjørne er i så tilfælde den slange med vinger, som Cranach i sine malerier fremstillede som symbol på reformationstiden. Kalkmaleriet i Søllerød Kirke er ikke malet af Cranach, men hans malerier var kendte og værdsatte i reformationstidens Danmark. I klosterkirken i Nykøbing F. hænger f.eks. et fremragende Cranach-maleri fra omkring 1540 af Kristus som smertensmand. Hvad enten kalkmaleriet fremstiller en drage, en snegl eller en slange ved den protestantiske præsts hoved, så dokumenterer det, at man også udførte kalkmalerier efter reformationen: En kommentar fra fortiden til den kirkelige udvikling i Danmark omkring reformationen Mattheæus Markus 7. Evangelisterne. Endelig i 1941 afdækkede man det helt unikke kalkmaleri af en luthersk præst på sydbuen mellem kor og skib, ved opgangen til prædikestolen. Maleriet må være fra omkring 1540 og viser et typisk protestantisk gejstlig iklædt den karakteristiske sorte dragt med pelskrave. Hatten fortæller, at der er tale om en magister eller doktor i teologi - måske Martin Luther eller vor hjemlige reformator, Hans Tausen. I Søllerød kirkeblad, 2010, har professor, dr.theol. Martin Schwarz Lausten tolket kalkmaleriet som en gengivelse af Martin Luthers ven og kollega udi refomationen Johannes Bugenhagen, der opholdt sig i Danmark Bugenhagen var rådgiver for den nye danske konge, Christian. 3., I det nordre sideskib er ophængt de fire evangelister skåret i træ. Egetræsreliefferne var indtil restaureringen i 2009 ophængt i koret. De veludførte træskærerarbejder stammer formentlig fra kirkens oprindelige prædikestol fra anden halvdel af 1500-tallet. Fra venstre ses evangelisterne med deres symboler: Matthæus med englen, Markus med løven, Lukas med oksen og Johannes med ørnen tals-prædikestolen blev uvist af hvilken grund nedbrudt i 1760 erne og erstattet af en enkel, bemalet prædikestol i klassicistisk stil, der i 1767 var nyopsat. Denne blev igen i 1940 afløst af den nuværende prædikestol (se under 16). Lukas Johannes 24 25

14 8. Alter og Altertavle. gen og er bygget af munkesten med en stor rundbuet niche i sydsiden og et lille hulrum mod kirken. Hulrum og niche må opfattes som relikviegemmer fra katolsk tid, hvor det lille hulrum er viet til opbevaring af de hellige relikvier, og det store formentlig er tiltænkt kirkens altersølv. På det middelalderlige alterbord står den statelige og særdeles iøjnefaldende altertavle. Den består af to dele, et meget fornemt udført rammeværk i renæssancestil fra 1610 og i centrum et altdominerende alterbillede med den velsignende Kristus malet i Altertavlen er i sin grundform et typisk nordsjællandsk højrenæssancearbejde fra et værksted i Helsingør. Tilsvarende tavler findes bl.a. i Sct. Olai Kirke i Helsingør, i Slangerup, Lyngby og Gentofte og ikke længere væk end Høsterkøb Kirke. Det sidste sted er renæssancetavlen bevaret i sin oprindelige udformning med tekstfelter i midterpartiet, kaldet storfeltet. Tavlen i Høsterkøb Kirke blev oprindelig skåret til Birkerød Kirke, hvor den efter reformationen skulle afløse en sengotisk rigt udskåret altertavle. Da man omkring forrige århundredskifte genfandt den mageløse gotiske altertavle fra Birkerøds katolske tid, valgte man at genopsætte den i Birkerød Kirke, mens renæssancetavlen blev flyttet til Ulrik Plesners i opførte kirke i Høsterkøb. Søllerød Kirkes altertavle er fint afstemt med korets himmelstræbende spidsbue på østvæggen. Det skyldes dog først og fremmest, at man til fordel for altertavlen har fjernet det øverste munkestenslag på det middelalderlige alter. Under altertavlens kongekrone øverst ses Christian 4.s våben og neden under Anno Domini Det kronede ovale felt øverst støttes af to løver yderst og to havfruer, der understreger ovalen. Feltet firedeles af dannebrogskorset. I midten et fremspringende skjold med Danmarks tre løver. De omgivende felter vidner om kongens ambitioner i begyndelsen af 1600-tallet, hvor Danmark endnu var i stand til selv at forsvare sin magtposition i det europæiske spil: Inderst fire felter med et kors for Delmenhorst, stokfisken for Island, Guds lam for Gotland og bjælker i rødt og hvidt/gyldent for Oldenburg. De ydre otte felter læses i urets retning fra oven som Sveriges tre kroner, lindormen for venderne, den harniskklædte rytter Både i den katolske messe og den protestantiske gudstjeneste står alteret centralt. Det er her alle de kirkelige handlinger udspiller sig. I Søllerød er det unikke sengotiske alterbord fra katolsk tid godt skjult af et antependium, dvs. et alterbordsforhæng. Det murede alterbord stammer sandsynligvis fra ombygningen af koret i 1400-tallet. Det læner sig op ad østvægfor Ditmarsken, nældebladet for Holsten, svanen fra Stormarn, Slesvigs to løver, de goters enlige løve med 9 hjerter og Norges øksebærende løve. Under årstallet et rundbuet felt flankeret af en mandlig og kvindelig herme, begge med en pude en jonisk kapitæl - på hovedet. I feltet er indgraveret Jesusmonogrammet: JHS = Jesu Hominum Salvator (Jesus menneskehedens frelser). Begge sider af tavlens topstykke er endvidere forsynet med fornemt udførte kartoucher med halvrunde felter i centrum, hvor to kvindefigurer symboliserer dyderne. Til højre fremholder kvinden et kors, symbolet på troen, mens venstre sides kvindefigur med det lange snoede hår formentlig repræsenterer kærligheden. Storstykket flankeres af fire fritstående søjler med korintiske kapitæler. Søjlernes fodstykker er rigt udskårne kartoucher, der fra venstre repræsenterer dyderne Fides (tro), Spes (håb), Justitia (retfærdighed) og T[empe]rantia (mådehold). I fire dybe nicher mellem søjlerne står evangelisterne med deres symboler i hver sin niche. Til venstre: Lukas med oksen og Markus med 26 27

15 løven, til højre: Matthæus med englen og Johannes med ørnen. Tavlens vinger er også rigt udskårne med et mandshoved og en rovdyrpote som de mest i øjnefaldende. På begge sider ses inderst mod storfeltet en halvcirkel med hver sit halve diademhoved svarende til de to små diademhoveder, der nederst flankerer tavlens fodstykke med to tekstfelter. Altertavlen hviler på et smalt todelt fodstykke med 1600-tals teksten for nadverens instiftelse: T.v: Vor Herre Jesus Christus i den Nat, der hand bleff forraad to hand Brødet, tackede og brød det, gaff sine Disipler oc sagde: Tager dette hen och æde det, det er mit Legeme, som giffiis for Eder. Det giører I i min Hukommelse. T.h: Lige saa tog hand oc Kalken effter Aftens Maaltid, tackede oc gaff dennem oc sagde: Dricker alle der aff, dette er det ny Testamentis Kalck i mit Blod, som udgydes for eder til Syndernes forladelse, dette giører I så ofte som I dricke i min Hukommelse. Storfeltets maleri af den velsignende Kristus på brun baggrund er signeret J. L. Lund Jesus Christus velsigner med sin højre hånd, mens han i sin venstre hånd fremholder en opslået bog, hvor teksten lyder: Jeg er vejen og sandheden og livet. Johan Ludvig Lund ( ) var i samtiden en højt anerkendt maler, professor ved Kunstakademiet fra Skønt han opholdt sig i Italien i over 10 år i to omgange i begyndelsen af 1800-tallet og var lærer på Akademiet ved siden af C. W. Eckersberg, var Lund langt mere påvirket af den tyske kunst med Caspar David Friedrich i spidsen. Det noget dystre farvevalg i Søllerøds altermaleri dokumenterer således i nogen grad Lunds tyske forbindelse. De to store umotiverede hængekugler i bunden af tavlen under de yderste søjler stammer fra den forrige restaurering i På tavlen findes også årstallene 1735 og 2009, der henviser til henholdsvis den første og seneste restaurering af altertavlen. Antependiet er vævet af Kirsten og John Becker, Søllerød, i Antependiets fire felter symboliserer de fire elementer: vand, jord, luft og ild. De to store knap 50 cm høje lysestager på alteret er tidligere blevet dateret til anden halvdel af 1500-tallet, omkring Men deres gotiske cylinderskaft med tre profilerede ringe tyder på, at i hvert fald dele af stagerne er ældre, formentlig fra katolsk tid, fra ca. 1500, og som sådant sjældent bevarede levn fra en svunden tid. Af sikkerhedsmæssige grunde er altertilbehøret kun fremme i forbindelse med de kirkelige handlinger. Til venstre for alteret mod sakristiet hænger Præstetavlen med en oversigt over Kirkens sognepræster fra 1500-tallet til i dag (se s. 40). 9. Pulpituret På østvæggen i det søndre sideskib er kirkens gamle orgelpulpitur ophængt. Indtil 1962 sad det foran orgelet i den vestlige ende af kirken. Pulpituret stammer muligvis oprindeligt fra en af kirkens herskabsstole, hvor det rundbuede træhåndværk har dannet brystværn. Dateringen til senrenæssancen, begyndelsen af 1600-tallet, gør det i hvert fald ikke usandsynligt. I de bevarede 8 portalfelter er indsat allegoriske malerier med kvindefigurer. De er alle malet på papir i barokstil og dateret 1756, sandsynligvis det år, hvor brystværnet blev omdannet til orgelpulpitur. Det gamle orgelpulpitur med de otte indklæbede papirbilleder. Tolkningen af de allegoriske billeder er usikker; men fra venstre mod højre kan motiverne tolkes således: 1. En kvinde med tre børn, hvor den ene fremholder en oval med pilikanen, der fodrer sine børn med eget blod, sindbilledet på Kristus, der gav sit blod for menneskeheden: Kærlighed. I nederste højre hjørne af dette felt anes signaturen Renovat 1756, F. Künsler. 2. En kvinde med et timeglas og to løvkviste: Tålmod og påmindelse om døden - Memento Mori. 3. En kvinde med et krucifiks og en bibel: Troen. 4. En kvinde med en stjerne i panden og en fakkel: Lyset og klogskaben. 5. En kvinde med en kande og bæger: Nadveren. 6. En siddende kvinde med et lam: Frelsen. 7. En kvinde med en flamme over hovedet: Straffen. 8. En kvinde med himmelvendt blik med et overflødighedshorn fyldt med frugter i den ene hånd og en frugtbuket i den anden: Håbet

16 bemaling, stafferingen, er ved den seneste restaurering 2009 blevet ført tilbage til sine oprindelige barokfarver med mørkegrønne forsider og individuelt malede topstykker. Fire bænke i kirkens sydside er på de indre sider forsynet med henholdsvis en kvist, en bladranke og to monogrammer, men det er usikkert hvem der refereres til i de noget tilfældigt placerede indvendige udsmykninger. Man har tidligere antaget, at Matthias Moths søster, Sofie Amalie Moth ( ), der for sine gode gerninger mod kongen i 1676 fik titlen Grevinde af Samsø har haft sin egen plads i Søllerød Kirke med våbenmærke. Vil man i dag se hendes navnetræk og våben på kirkestole, må man imidlertidig begive sig til Tranebjerg Kirke på Samsø. 11. Kirkeskibet. De skibsmodeller man finder ophængt under så mange danske kirkers hvælvinger symboliserer, at de pågældende kirker tilhører sogne med kystadgang. Det er derfor heller ikke overraskende, at Søllerød Kirkes skibsmodel er udført som en takkegave af en fisker i Vedbæk, Johs. Jacobsen. Det dygtigt udskårne tremastede skib blev ført i procession den 7 km lange vej fra Vedbæk til Søllerød og ophængt i kirken den 17. oktober Det er lidt usikkert, hvad skibsmodellen egentligt forestiller. På modellen læses tydeligt navnet Augusta, men noget skib af dette navn kendes ikke i begyndelsen af 1800-tallet. I Søllerød har man hidtil antaget, at skibsmodellen skulle forestille korvetten Louise Augusta. I så tilfælde er der tale om et skib opkaldt efter dronning Caroline Mathildes datter med Struensee, født Louise Augusta blev formentlig avlet på dronningens private lystslot, Frydenlund mellem Trørød og Vedbæk. Der fandtes i begyndelsen af 1800-tallet tre skibe med navnet Louise Augusta. Det største var et linieskib 10. Stolestaderne 32 af Søllerød Kirkes gamle gavlplanker til kirkebænkene er bevaret. De er opsat i kirken i Tilsvarende gavlstykker findes i Lyngby Kirke, hvor i alt 45 gavle er bevaret. De stammer alle fra Morten Snedkers værksted i København. Egetræsplankerne krones med et trekløveragtigt topstykke med et englehoved kerub i bruskbarok stil. Den oprindelige 30 31

17 med 64 kanoner bygget i Det lå i Norge 1807 og undgik dermed at blive taget af englænderne. Året efter deltog det i slaget i Sejrøbugten, hvor det overlevede og var i brug helt frem til Dermed passer kronologien meget godt med modellen fra Vedbæk, der i givet fald er en fri fantasi over linieskibet, idet kirkemodellen forestiller et meget mindre skib med kun 2 x 13 kanoner. Faktisk ligner det mere et handelsskib af samme navn, bygget af skibsreder Peter Johansen på Petersværft i Sydsjælland i 1780 erne. Sidstnævnte skib deltog i Ostindienssejladsen i den florissante handelsperiode, og en del af den danske skibsfart i storhandelstiden måtte foretages under bevæbning. 12. Mindetavlen for Ole Jørgensen I det sydvestlige hjørne af kirkeskibet hænger en af kirkens tre mindetavler for faldne i de slesvigske krige i midten af 1800-tallet. Den rundbuede trætavle er et af de mere sjældne danske mindesmærker fra den første slesvigske krig, treårskrigen Tavlen hylder garderhusar Ole Jørgensen fra Vedbæk. Han faldt den 6. juni 1848, få dage før han ville være fyldt 25 år. Som tavlen anfører faldt Ole Jørgensen i ryttertræfningen på Hoptrupmark mellem Haderslev og Åbenrå. Slaget var en udløber af de voldsomme - og for Danmark ganske succesfulde - kampe ved Dybbøl under krigens første felttog i maj-juni Under de to korslagte dannebrogsflag lyder tavlens tekst: 13. Mindetavlen for Hans Gotfred Lorentzen Ved søjlen mod den sydlige korsarm hænger kirkens anden trætavle. Den hylder mindet om slagtermester Hans Gotfred Lorentzen af Vedbæk. Tavlen er opsat på initiativ af hans moder Maren Rasmussen og hans stedfader slagtermester Hans Rasmussen, og den hang oprindelig på nordvæggen lige over for prædikestolen. Hans Gotfred Lorentzen var født i Nærum i 1833, som søn af slagtermester Jørgen Lorentzen, der døde i Hans Gotfred blev gift i Søllerød Kirke i 1859 og bosatte sig i Nærum, hvor også hele hans familie boede. Hvorfor han anføres som af Vedbæk på mindetavlen er uvist. Måske har mesteren for tavlen skelet for meget til forlægget, Ole Jørgensens mindetavle, og så har det været for kostbart at få fejlen rettet. Tavlens tekst lyder: Hans Gotfred Lorentzen gjorde tjeneste som menig ved 15. regiment under den anden slesvigske krig. Ved tilbagetoget fra Dannevirke i februar 1864 stod hans kompagni i Slesvig, men rykkede mellem den 5. og 9. februar tilbage til Als. Herfra deltog kompagniet på skift i det håbløse og udmattende forsvar af Dybbølstillingen. Sidste gang 15. regiment opholdt sig i de sønderskudte skyttegrave var den 15. april, mens det lå i reserve på Als på den forfærdende kampdag den 18. april. Lorentzen er formentlig blevet syg i forbindelse med de lange vagter i åbent terræn i det våde og kolde forårsvejr i april Vi ved ikke præcist, hvad han døde af, men han var dog ikke blandt de sårede ved Slagtebænk Dybbøl. Hans elskede viv, Thora Lorentzen, blev forskolelærerinde i Nærum. Men hun endte sine dage i den danske koloni New Denmark i Nordamerika i 1890 erne. Her var en af hendes døtre med Hans Gotfred blevet gift med en søn af Nærumskolelæreren Johan Jensen. Det hører med til historien, at flere af Nærums småkårsfolk af frygt for at blive indkaldt 1864 udvandrede til Amerika. Minde. Hans Gotfred Lorentzen af Vedbæk fød d. 3die August 1833, død d. 30te April i 1864 paa Augustenborg Lazareth efter at have Minde. udholdt Vinterfelttogets Besværligheder. Helliget Ole Jørgensen, Vedbæk Garderhusar ved 2. Esquadron, fød 21. Juni 1823, faldt i en træfning paa Hoptrupmark d. 6. Juni Tungt lød Budskabet om din Død for dine Kjære. Du stred og faldt for Konge og Fædreneland. Fred med dit Støv. Du stod blandt Fædrelandets Rader til Sygdom bøied [din] kjække Sjæl. I himlen, hvor Du fandt Din Fader, Der gik Du hen til Fryd og Held. En elsket Viv og trende Smaa Samt Moder, Søskende Dit Tab begræde maa. Hvil sødt i Fred! 32 33

18 14. Mindetavlen for Lars Søborg Søllerød Kirkes sidste mindetavle er opsat for hjulmagersvend Lars Olsen Søborg af Nærum. Der er tale om en ret kostbar marmortavle opsat i det sydvestlige hjørne af den søndre taktisk overlegen tysk hærstyrke ved Lundby syd for Ålborg. Resultatet af det danske angreb med forladere påsat bajonet mod 124 preussere med bagladergeværer bag et stengærde var 76 faldne danskere, mens fjenden havde én lettere såret. De fleste af de faldne blev begravet i den nærliggende Gunderup Kirke, men Lars Søborgs lig, der var fuld af skudhuller, førtes af uvisse grunde sammen med syv andre faldne til Ålborg, hvor han blev begravet ved en større højtidelighed på Ålborg Kirkegård. væggen på det nordre sideskib. Ved den seneste restaurering blev marmormonumentet flyttet til sin højtsiddende plads nederst i kirken i tårnrummets tilmurede nordvendte vinduesniche. Inskriptionen lyder: Lyksaglig, lyksaglig Hver sjæl, som har fred Guds fred er sjælesolen, Som aldrig gaar ned. korsarm. Lars Søborg var søn af hjulmand i Nærum, Ole Søborg og dennes hustru Kirstine Mortensen. Familien boede i det endnu eksisterende hus på Rundforbivej kaldet Hytten. Lars Søborg arbejdede på isenkramfabrikken Rådvad før krigen, og det er da også den selskabelige foredrags- og teaterforening på Rådvad, Selskabet Enigheden, der har bekostet mindesmærket. Teksten lyder: Lars Søborg havde været soldat i 1860, og stod i reserven ved krigens begyndelse. Han blev først indkaldt den 18. maj 1864 under våbenstilstanden efter Dybbøl. Og han faldt i krigens allersidste slag, massakren ved Lundby den 3. juli På det tidspunkt var krigen tabt efter erobringen af Als den 29. juni. Alligevel skulle en tåbelig skrivebordsgeneral demonstrere sin uduelighed over for en bedre udrustet og 15. Barnegraven Indtil kirkens seneste restaurering 2009 var det særprægede gravmonument opsat i en nu genoprettet vinduesniche i nord- Der er tale om et gravmæle oprindelig tiltænkt familien Holmblads gravkammer på kirkegårdens afdeling 3 (nu 103). I den smukt anlagte afdeling med terrasser vendt mod Søllerød Sø indrettede den kendte industrifamilie, der ejede en villa i Skodsborg, i 1890 erne et større mausolæum. Her blev lysefabrikant L. P. Holmblads søn, konsul Julius Holmblad, der døde 43 år gammel i 1896, gravsat. Et kostbart og stadig eksisterende gravmonument blev samme år udført af billedhuggeren Aksel Hansen ( ). Kunstværket - en ca. 3 m. høj opstandelsesengel i marmor blev anbragt ovenpå mausolæet. Nogle år tidligere, i 1880, var Julius Holmblads knap 2 år gamle datter, Agnes, afgået ved døden, og det er formentlig også Aksel Hansen, der har skabt gravmælet til den lille pige med den knælende engel øverst. Hvordan det er havnet i kirken er til gengæld uvist; men man kan gætte på, at det hænger sammen med omdannelsen af gravpladsen til et mausolæum i Prædikestolen Prædikestolen ser ældre ud end den er. Den er tegnet af arkitekt Harald Lønborg Jensen og skåret som et arbejdsløshedsprojekt på Niels Kristian Larsens snedkerværksted i Holte i og opsat i kirken i Stolens fem billedfelter i tillempet barokstil viser scener fra Jesu liv med angivelse af bibelstederne. Fra venstre mod højre: 1. mosebog, kap. 3, vers 24: Uddrivelsen af Paradiset. Lukasevangeliet, kap. 1, vesr 35: Bebudelsen. Lukasevangeliet, kap. 2, vers 11: Hyrdernes tilbedelse af Jesusbarnet. Lukasevangeliet, kap. 22, vers 43: Jesus i Getsemane Have. Matthæusevangeliet, kap. 28, vers 6: Opstandelsen

19 Søllerød Kirkes kor fotograferet i forbindelse med nedtagningen af prædikestolen ved kirkens restaurering i Glasmosaikvinduet Mosaikvinduet er udført af maleren Karl Larsen ( ) i Kun 20 år gammel brød Karl Larsen i gennem i 1917 som en af ekspressionismens pionerer i Danmark. Men efter et ophold ved Kunstakademiets dekorationsskole i 1929 arbejdede han især med mosaikker og glasruder. Larsens glasmosaik med Jesus opstandelse var oprindeligt indsat i det nordvendte spidsbuede vindue ved koret. Her savnede det i høj grad baggrundslys udefra. Ved restaureringen i 2009 blev det flyttet til sin nuværende placering i den sydvendte vinduesniche skråt over for indgangen til kirken. Og her kommer det ganske anderledes til sin ret som det gode kunstværk, det er. 18. Lysekroner I alt er der ophængt ni lysekroner i Søllerød Kirke. Fem næsten ens kroner hænger under kirkens hvælvinger fra koret i øst til tårnrummet i vest. De fire er kopier af kirkens ældst kendte lysekrone fra omkring De er alle udstyret med 2 x 8 S-formede lysarme. Topfiguren er en ørn med udbredt vingefang, mens hængekuglen nederst ender i et løvehoved med en ring i gabet. Originalen fra 1600-tallet er givetvis kronen nærmest koret, der som den eneste har el-ledningerne monteret udvendigt. Lysekronen i nordre sideskib og de to i søndre sideskib adskiller sig på forskellig vis med større eller mindre kugler fra de fem i kirkens midte. Kronen i det vestlige fag i søndre sideskib udmærker sig med 10 X 5 lysarme, mens de to andre kroner er varianter over skibets lysekroner. Den sidste noget mindre lysekrone hænger i våbenhuset. Sidstnævnte lysekroner stammer fra henholdsvis 1894 og Krucifiks over indgangsdøren Det tilsyneladende forgyldte romanske krucifiks på væggen over kirkens indgang er en kopi af et forgyldt krucifiks fra omkring 1200 i Tirstrup Kirke på Djursland. Det originale mesterværk befinder sig på Nationalmuseet. Krucifikset blev erhvervet i 2007, hvor det blev anvendt som krucifiks ved gudstjenesterne i sognegården, mens Søllerød Kirke var lukket i forbindelse med restaureringen. 20. Orgelet Det første orgel i Søllerød Kirke blev i placeret i kirkens vestende foran tårnnichen og forsynet med det nymalede pulpitur fra kirkens tidligere herskabsstol. Dette orgel blev i 1893 afløst af et større Buschorgel. Det nye orgel blev efter en udvidelse af åbningen til tårnet placeret i selve tårnrummet. Buschorgelet blev indviet af komponisten I. P. E. Hartmann ( ), der de sidste 30 år af sit liv var sommergæst på et landsted ved Nærum Gadekær, og hvis datter Emma var gift med Søllerøds daværende sognepræst (se s. 49). Orgelet blev ombygget og udvidet i 1937 og blev anvendt indtil I 1962 opsattes et helt nyt Frobenius-orgel med 21 stemmer. Det vældige orgel fyldte hele tårnrummet ud, men kom med sin størrelse i forhold til det omgivende tårnrum aldrig rigtig til sin ret. Ved kirkens restaurering blev det derfor besluttet at bygge et nyt orgel og placere det i det mere rummelige sydlige sideskib. Det ny orgel med 28 stemmer fordelt på hovedværk, svelleværk, underværk og pedal er således i 2009 blevet opsat og afstemt i kirkens sydlige korsarm. Med den nye placering kan alle dele af orgelets muligheder anvendes ved såvel gudstjenester som ved kirkekoncerter. Orgelet er bygget af firmaet Th. Frobenius & Sønner med domorganist Svend Prip som konsulent

20 3. SØLLERØDS SOGNEPRÆSTER EFTER REFORMATIONEN 38 39

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt ESTVAD KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Grindsted Kirke - 800 års historie

Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Grindsted Kirke - 800 års historie Mødested gennem 800 år Den første, beskedne kirke er bygget allerede i 1100-tallet. Omkring år 1300 blev kirken udvidet første gang.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Udsmykning i kirken INDLEDNING

Udsmykning i kirken INDLEDNING 2 Udsmykning i kirken INDLEDNING Hendriksholm Kirke er født med alterruden som eneste udsmykning bortset fra enkelte symboler i alter og døbefont. Dette hæfte vil omhandle de udsmykninger, der i tidens

Læs mere

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke

50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke 50 altre blev til ét alter i Ribe Domkirke Måske har du været ude at rejse og besøgt en katolsk kirke. Her kan man se mange altre rundt om i kirken. Ved altrene kan man tænde lys og bede for de afdøde.

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

S k r ø b e l e v k i r k e

S k r ø b e l e v k i r k e Skrøbelev kirke DK Skrøbelev kirkes alder kan ikke siges helt nøjagtigt, men efter dens stil og byggemåde må den, ligesom en stor del af de danske landsbykirker, stamme fra 1100-tallet. I sin bog om Langelands

Læs mere

I RIBE DOMKIRKE MED REFORMATIONSBRILLER 2017 REFORMATIONS- SPOR FOR UDSKOLINGEN

I RIBE DOMKIRKE MED REFORMATIONSBRILLER 2017 REFORMATIONS- SPOR FOR UDSKOLINGEN REFORMATIONS- SPOR FOR UDSKOLINGEN 1 Før Reformationen ejede kirken en tredjedel af Danmarks bygninger og jorde. Indtægterne derfra gjorde kirken rig. Herudover modtog kirken gaver fra rig såvel som fattig.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Farum Kirke altertavle og 1500-tallets talesprog

Farum Kirke altertavle og 1500-tallets talesprog Farum Kirke altertavle og 1500-tallets talesprog Foredrag holdt for Farum Lokalhistoriske Forening 4. marts 2008 af sognepræst Jan Asmussen Landlig renæssance. Sådan beskrev min forgængers forgænger provst

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km.

1. Etape. Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. Parti fra Esrum Sø Side 1. Side 2. / 1 km. 1. Etape Helsingør Hillerød 34 km. Helsingør Esrum 20 km. Esrum Nødebo 8 km. Nødebo Hillerød 6 km. / 1 km. / Parti fra Esrum Sø Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Fra Helsingør Station

Læs mere

Beskrivelse af Gårslev Kirke

Beskrivelse af Gårslev Kirke Beskrivelse af Gårslev Kirke Gårslev kirke ligger markant i landskabet, synlig fra alle sider, også fra motortrafikvejen, som er de flestes adgangsvej til Gårslev. Den er med sin bygningshistorie og sit

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst.

Lindvig Enok Juul Osmundsen Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1. Prædiken til Julesøndag Prædiketekst. Prædiken til Julesøndag 2014.docx side 1 Prædiken til Julesøndag 2014. Prædiketekst. Lukas 2,25-40 Et øjeblik i historien. Der sad de på kirkebænken juleaften, hele familien, og bedstefar sad med sit yngste

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS

KIRKEBYGNING INDVIELSESKORS Gudbjerg Kirke Kirken ligger på en bakkeknold midt i landsbyen. Den ældste romanske del er fra begyndelsen af 1100-tallet og er bygget af granitkvadre på en høj profileret dobbeltsokkel. Koret og skibet

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev

Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Villerslev - en landsbykirke i Thy Af Erik Hargaard, Vibberstofivej 8, Villerslev Tager man en tur på kryds og tværs gennem Danmark med opmærksomheden særlig rettet mod de landsbykirker man passerer, kan

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D Juletræet tændes i Kyndby Første søndag i advent - 2. december - tændes traditionen tro juletræet i Kyndby. Vi mødes ved gadekæret kl. 16.00 hvor der er gløgg og æbleskiver. Træet er endnu en gang

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede.

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Udflugten fandt sted i privatbiler med ankomst til første station på turen, Sahl Kirke, ved godt 10- tiden. Sahl Kirke ligger smukt placeret

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst

Galten kirke. Nyrenoveret og med ny kirkekunst Galten kirke Nyrenoveret og med ny kirkekunst Kunstner: Peter Brandes Peter Brandes har lavet altertavlen, altertæppet og de 10 glasmalerier i vinduerne. Arkitekt: Jane Havshøj Jane Havshøj har designet

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Tidstavle Gudum kirke

Tidstavle Gudum kirke Tidstavle Gudum kirke Formålet med tidstavlen er, at dokumentere min på stand om, at den kirke har konstant været under forandring og er til alle tider blevet brugt som ramme om sognets gudstjenester,

Læs mere

Ejby Kirke og Kirkegård

Ejby Kirke og Kirkegård Ejby Kirke og Kirkegård Indhold Om Ejby Kirke... 3 Det traditionelle gravsted... 4 Det traditionelle urnegravsted... 4 Urne- og kistegravplads i fællesgrav... 4 Urne- og kistegravplads under plade i græs...

Læs mere

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede.

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede. RUTS KIRKE KALKMALERIERNE Smukke og sjældne, - men plettede og truede. Projekt for restaurering RUTS KIRKES MENIGHEDSRÅD RUTSKER BORNHOLM 2003 INDHOLD Side 3 Side 4 Side 6 Side 7 Side 8 INTRODUKTION KALKMALERIERNE

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau.

Lindholm. Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm Lindholm ligger syd-vest for Gevninge. Den er del af Selsø-Lindholm Godser. af Selsø-Lindholm Godser ejes Marina E.U. von Malsen- Ponikau. Lindholm er på 309 ha. Selsø-Lindholm Godser: Lindholm

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786

PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 PRÆDIKEN FYRAFTENSGUDSTJENESTE VESTER AABY TIRSDAG DEN 12.NOVEMBER KL. 17.00 Tekster: Dan. 7,9-10.13-14; Matth.9,18-26 Salmer: 773,653,367,786 Barndommens land Nu er jeg en mand. Tit har jeg lyst til at

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE.

SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. SAMMENLIGNENDE OPSTILLING AF FADERVOR, INDSTIFTELSESORDENE OG DEN ARONITISKE VELSIGNELSE. Af Holger Villadsen Udarbejdet i 1992 i forbindelse med et bispemøde i Løgumkloster april 1992. Opstillingen er

Læs mere

Langfredag 3. april 2015

Langfredag 3. april 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gudsforladt Salmer: 193, 191; 192, 196 Læsninger: Sl. 22,2-12; Matt. 27,46 Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst:»elí, Elí! lemá sabaktáni?«det betyder:»min Gud,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Etape 5. Ringsted Næstved. 36 km. Ringsted - Herlufmagle 22,5 km. Herlufmagle Næstved 14,1 km. Side 61 Side 62. Herlufsholm i 1800 tallet

Etape 5. Ringsted Næstved. 36 km. Ringsted - Herlufmagle 22,5 km. Herlufmagle Næstved 14,1 km. Side 61 Side 62. Herlufsholm i 1800 tallet Etape 5 Ringsted Næstved 36 km. Ringsted - Herlufmagle 22,5 km. Herlufmagle Næstved 14,1 km. Herlufsholm i 1800 tallet Side 61 Side 62 Side 63 Side 64 Side 65 Side 66 Side 67 Side 68 Side 69 Side 70 Når

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Kunstmuseet i Tbilisi

Kunstmuseet i Tbilisi Kunstmuseet i Tbilisi Shalva Amiranashvili-kunstmuseet ligger i Georgiens hovedstad Tbilisi og er en del af det georgiske nationalmuseum. Attraktionen er guldsmedeafdelingen. Her opbevares georgisk guldsmedearbejder

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester).

1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). 1 s e H 3 K. 11.jan.2014. Hinge Kirke kl.9. Vinderslev Kirke kl.10.30. Vium Kirke kl.19.00 (Afskedsgudstjenester). Salmer: Hinge kl.9: 411-327/ 139-334 Vinderslev kl.10.30: 411-29- 327/ 139-101- 334 Vium

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af

Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af Pilgrimsløbet i Rom Il Gesù er Jesuitternes (Jesuit-ordenen var den katolske kirkes militære redskab) hovedkirke og blev indviet i 1588. Helhedsplanen blev tegnet af arkitekten Vignola mens Gaicomo della

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid

Aggersborg Kirke. Her mødes fortid og nutid Aggersborg Kirke Her mødes fortid og nutid INTRO: Når du besøger Aggersborg Kirke, bør du give dig god tid. Gå hen til vestsiden af det flotte dobbeltsidige dige af kampesten og nyd den vidunderlige udsigt.

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Classens gravmonument

Classens gravmonument Vinderød Kirke Indviet Alle Helgens søndag 2. november 1884 Tekst ved sognepræst Ivan L. Jakobsen for Frederiksværk-Vinderød Menighedsråd. 27. september 2007 Vinderød Kirke - et mødested mellem himmel

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække

Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 24. december 2015 kl. 16.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til juleaften, Luk 2,1-14. 2. tekstrække Salmer DDS 94: Det kimer nu til julefest DDS 104: Et barn er født i Betlehem

Læs mere

Der er to gader i Slangerup

Der er to gader i Slangerup Ejegod Tidende 1.09, s. 10-16 14/02/09 12:46 Side 2 10 Skt. Nikolaj Kirke og Vor Frue Kloster Stig Colbjørn Nielsen Der er to gader i Slangerup midtby, der er væsentlig yngre end de øvrige. Det er Svaldergade

Læs mere