RudersdalNr. 1- februar 2012

Transkript

1 RudersdalNr. 1- februar 2012 Generalforsamlingen En velbesøgt generalforsamling genvalgte formanden og næstformanden og diskuterede sognegård i Holte, alkoholpolitik og meget mere. Under kyndig ledelse af partiets tidligere generalsekretær John Wagner holdt foreningen generalforsamling den 25. februar. På trods af en konkurrerende håndboldkamp lykkedes det at holde forsamlingen i det politiske spor. Året 2011 havde været præget af valget 2011 og det skuffende resultat, men havde dog for Rudersdalkredsen haft det meget gode aspekt, at kredsens folketingskandidat Mette Abildgaard havde ført en flot kampagne med fint resultat. Der havde været et stort, frivilligt engagement fra medlemmernes side. Der var indkommet usædvanligt mange kontante bidrag, og fundraiserfesten havde været en fin succes. Formanden rettede en hjertelig tak til vore kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmerne af foreningens bestyrelse for det store arbejde. Faktaboks De valgte Fremover skal foreningens arbejde i højere grad sigte mod at udvikle fordelene ved at være medlem af foreningen, herunder under inddragelse af vore medlemmer, der er valgt til tillidsposter som Kommunalbestyrelsesmedlemmer, Folketingssuppleant m.fl. Formanden anførte videre, at det kommende års hovedopgave ville være forberedelsen af det kommende Kommunalvalg, herunder behovet for at kommunikere knivskarpt. Ann Sofie Orth og Christian Have blev genvalgte som hhv. formand og næstformand. Til bestyrelsen blev Hanne Gerner og Peter Gerlach genvalgt og Susanne Barfoed og Søren Holm nyvalgte. Til posten som suppleanter genvalgtes Lene Lone Pedersen og Ole Lomholt, Formanden udtalte en stor tak til Gitte D Arcy og Helge Christensen, der havde besluttet ikke at genopstille. Som revisorer genvalgtes Eigil Storm og Arthur Pedersen. Som suppleanter genvalgtes Lars Søndergaard og Christian Trollo. Formanden Ann Sofie Orth under fremlæggelse af beretningen. Foto: Christian Have Dernæst aflagde den nyvalgte formand for KU Victor Hindse beretning, der viste, at KU var i stærk fremgang, herunder næsten en fordobling af medlemstallet. Forsamlingen godkendte kontingentet, hvis satser efterfølgende er blevet præciseret af kassereren således: Ægtepar kr. 450 Enkelt kr. 300 Pens. ægtepar kr. 225 Pens. enkelt kr. 150 Studerende kr. 150 De konservative kommunalbestyrelsesmedlemmer aflagde beretning om det politiske arbejde. Særligt alkoholpolitikken, spørgsmålet om biblioteksvæsenet, lukningen af Kajerødskole og spørgsmålet om opførelsen af en ny sognegård ved Holte kirke havde interesse.

2 Demokrati på dansk I dagene op til folketingsvalget den 15. september var Rudersdal Konservative Forenings sekretær Sven Herting vært for den 35 årige ægypter Mohamed Zakaria. Han var i Danmark bl.a. for at se, hvordan vi gennemfører valghandlingen. Mohamed Zakaria kommer fra Retfærdighedspartiet, et af de mere end hundrede partier, der stiller op til det ægyptiske valg. Han var i Rudersdal den september, og deltog i en række partiaktiviteter f.eks. et vælgermøde med Per Stig Møller og en diskussion på Krogerup Højskole med folketingskandidat Mette Abildgaard. Dagen før valget var han gæst på Rudersdal Rådhus, hvor Kommunaldirektør Bjarne Pedersen og valgets leder Solveig Andreasen orienterede ham om valgets teknik. Her havde han bl.a. mulighed for at overvære registreringen af brevstemmer. Mohamed Zakaria var indkvarteret hos Sven Herting i Trørød. Sven Herting, der selv er tilforordnet på Vedbæk Skole, fortæller: videre henover dagen den løbende registrering af vælgerne, herunder gangbesværede der udfyldte deres stemmeseddel i bilen udenfor valglokalet, optællingen af stemmesedlerne og til slut den endelige opgørelse af valgets resultat. Sven Herting fortæller, at Mohamed Zakaria fulgte med i hele processen og affotograferede alt relevant med sit mobilkamera. Dagen gav ham gode muligheder for at drøfte valget og andre forhold med de valgtilforordnede. Både kommunaldirektør Bjarne Pedersen og jeg selv fortalte ham under opholdet om baggrunden for det danske demokrati og dets historiske udvikling siden enevælden, om grundloven og om monarkiet. På sin side fik Sven Herting en direkte beretning om forholdene i Ægypten. Mohamed Zakaria fortalte, at han ikke selv oplever forholdet mellem islam og kristendommen i Ægypten som et stort problem. Han selv, der var søn af en ægyptisk general, havde således blandt sine navne også det bibelske navn Zakarias. Sven Herting fortæller: I det hele taget synes han at have en afbalanceret holdning. På valgdagen bad han godt nok om et separat rum, hvor han kunne bede sine bønner, medens han på den anden side gerne drak et par glas vin. De elektroniske medier har spillet en stor rolle i den ægyptiske revolution: Mohamed Zakaria fortalte, at det havde været af afgørende betydning, at myndighederne først fik lukket Internettet (twitter, sms, facebook) så sent, at oppositionen allerede havde haft tid til at organisere sig på Tahirpladsen. Det var tilfreds Sven Herting, der dagen efter valget gjorde status med besøget fra Ægypten: For de danske arrangører var det et spændende projekt, og vi må kun håbe, at det ægyptiske demokrati kan drage nytte af besøget. På selve valgdagen overværede han valget sammen med mig på afstemningsstedet i Vedbæk, hvor valgleder Erik Mollerup tog vel imod ham. Han kunne her på nært hold iagttage alle stemmeafgivningens faser fra valgets åbning med eftersyn af stemmeboksene, Dansk Institut for Partier og Demokrati havde besluttet at invitere 12 ægyptiske politikere til at overvære Folketingsvalget i Danmark som inspiration og information med henblik på opbygning af et ægyptisk demokrati. Programmet indledtes med en introduktion til det danske demokrati på Christiansborg, hvorefter de ægyptiske politikere skulle ud i landet og se demokratiet fungere på nært hold. Rudersdal Vælgerforenings formand Ann Sofie Orth sidder i bestyrelsen for Instituttet og formidlede, at Mohamed Zakaria Abdelsalam kunne overvære valget i Rudersdal. Han blev indkvarteret hos sekretæren for Vælgerforeningens bestyrelse Sven Herting i Trørød. Formand Ann Sofie Orth, annsofie@orth.dk Sekretær Sven Herting, svenherting@postkasse.net Mikkel Barnekow mikkel@barnekow.dk, C-Rudersdal udgives af: Rudersdal Konservative Vælgerforening Næstformand Christian Have, have@info.dk Kasserer og kartoteksholder Hans-Jacob H. Sparsø, hj@sparso.dk, Medlemmer af kommunalbestyrelsen Birgitte Schjerning Povlsen bsp@rudersdal.dk, Claus Larsen clal@rudersdal.dk, Christian Kjær, info@ck-law.dk, Redaktion Ann Sofie Orth (ansvarshavende) Susanne Durhuus Hans-Jacob Hempel Sparsø rudersdal@konservative.dk. Signerede artikler i dette blad er ikke nødvendigvis udtryk for foreningens holdning. Bidrag kan indbetales til Danske Bank, reg.nr. 0454, kontonr Side 2

3 Til aftengruppemøde på Borgen For et kort øjeblik kunne man godt bilde sig selv ind, at det hele bare har været et ondt mareridt, når man kigger rundt på alle jer! Af Mette Abildgaard, folketingskandidat Med de ord indledte Lars Barfoed aftengruppemødet i midten af januar måned. For første gang siden valget var der nemlig fuldt hus i det konservative gruppeværelse. Til daglig kan folketingsgruppen sidde rundt om et enkelt bord, men til dette aftengruppemøde, hvor alle 1. og 2. Suppleanter var indkaldt til at deltage, måtte der ekstra stole i brug. Som Folketingets mindste parti har de konservative folketingsmedlemmer rigeligt at se til med massevis af ansvarsområder og utallige ordførerskaber. Derfor kan det også være svært at have overskuddet til den mere overordnede politikudvikling, og derfor har man besluttet at udvide deltagerkredsen på aftengruppemøderne. Og som en af dem der var lige ved og næsten ved folketingsvalget, er det en fantastisk mulighed for mig at deltage og bidrage. Aftenens dagsorden bød blandt andet på en introduktion til partiets strategiarbejde, som er blevet iværksat efter valget netop i anerkendelse af at det hele ikke blot har været et ondt mareridt men den pure sandhed. I det strategiarbejde er der fokus på fem forskellige ting: - Politikudvikling Dette arbejde foregår i flere forskellige fora, dels internt i folketingsgruppen men også via arbejdet med det nye partiprogram. Mere om det nedenfor. - Organisationsudvikling Dette arbejde har blandt andet ført til, at hovedkontoret er flyttet fra Nyhavn til Christiansborg, samt at medarbejdergrupperne er blevet justeret. Men arbejdet er ikke færdigt. Der er tilknyttet et eksternt konsulentbureau, som kigger på partiets arbejdsgange med kritiske øjne. - Kommunikation I dette arbejde, hvor der også er eksterne bidragydere, ses der på partiets kommunikation udadtil. Hvad tænker den almindelige dansker om Det Konservative Folkeparti det søges der svar på! - Talentudvikling Partiet har i evigheder talt om behovet for talentudvikling uden for alvor at gøre noget ved det. Men nu skal det være, siges der. Og som et led i det arbejde inddrages vi suppleanter nu mere i folketingsgruppens arbejde. Eksempelvis tager jeg en EUdebat for Lene Espersen på Virum Gymnasium den 22. februar. Jeg glæder mig til en god debat med blandt andre Morten Messerschmidt. - Ambassadører Der findes masser af kendte kulturpersonligheder, erhvervsfolk og så videre, som ikke er erklærede konservative, men som vi alle sammen ved er bundkonservative. De mennesker skal vi have i stald hos os, så vi får nogle markante ambassadører i offentligheden. Det er ambitionen for dette arbejde. Folketingsgruppen præsenterede et arbejdsredskab, de i fællesskab har udviklet Det Konservative Kompas. Det er lige præcis noget i den stil, jeg tidligere har efterlyst fra folketingsgruppen. Der er tale om en række pejlemærker, som kan bruges til at vurdere, om et lovforslag er konservativt. Havde vi haft sådan et kompas i sidste folketingssamling, havde man muligvis ikke begået den brøler at stemme for sådan noget som pensionsudligningen. Jeg synes godt, at kompasset kunne være bedre prioriteret og indskærpet, men nu er det der og det er en stor sejr! Jeg nød at deltage i aftengruppemødet, og jeg glæder mig allerede til det næste møde. Det er en god mulighed for at få indsigt og indflydelse. Så føles tiden til næste folketingsvalg lidt kortere. Hvis nogle af jer konservative i Rudersdal har et forslag, der bør komme på dagsordenen til et aftengruppemøde, er I altid velkomne til at kontakte mig. Side 3

4 Konservering og konservatisme af Karen Schousboe, Etnolog & Forfatter Der er en åbenbar sammenhæng mellem ordene: Konservering og konservatisme. Det behøver vi ikke at slå op i ordbøgerne for at konstatere. Indholdsmæssigt er der imidlertid ikke rigtig noget at komme efter. Ordet konservering bruger vi som bekendt mest på istandsættelsen af ødelagte kunstværker eller henkogning af pærer. Og ret skal være ret ingen af delene har nødvendigvis ret meget med konservatisme at gøre. På engelsk, derimod, er der en klar sammenhæng. Her betyder conservation nemlig bredt bevaring. Man taler derfor også om conservation af alt muligt mellem himmel og jord lige fra natur til kultur. Skulle vi oversætte det præcis måtte det da også blive til (natur- og kultur)fredning. Sprogligt er der således en klar og betydningsfuld sammenhæng mellem conservation og conservatism, som falder de fleste helt naturligt og som derfor også er med til at føde forståelsen af hvad engelsk konservatisme er for en størrelse. At være konservativ i England handler derfor ikke kun om økonomisk ansvarlighed, endsige skattelettelser. Her handler det primært om alt muligt andet lige fra bølgende landskaber over respekten for de små næringsdrivende i de mange landsbyer til udviklingen af en bæredygtig klimapolitik. Selvfølgelig er de engelske konservative derfor også for alvor optaget af grønne spørgsmål; ja det er næppe for meget sagt, at Cameron ikke havde vundet det seneste valg, hvis han ikke havde profileret sig som den genuint miljømæssigt engagerede politiker, han i bund og grund er. At han så bagefter på grund af de økonomiske udfordringer har haft svært ved at leve op til alle valgløfterne, er en anden sag. Men der er næppe tvivl om hans engagement. Sådan ser det ikke altid ud herhjemme blandt de konservative måske fordi vi ikke så entydigt hjælpes på vej af ordenes og begrebernes entydige slægtskab. Og måske fordi det politisk ikke altid opfattes som opportunt, fordi venstrefløjen alt for længe har haft held med at profilere sig på det grønne. Pointen er bare, at den grønne dimension faktisk slet ikke naturligt hører hjemme blandt socialister, der har det med at reducere alting til at være redskaber for deres sociale ingeniørkunst. I deres optik er naturen da også mest god fordi den har utallige undersøgelser vist - er velegnet til at rekreere sig i. Groft sagt kan man derfor heller ikke på samme tid være socialist og sætte pris på naturen i sig selv. Det ikke alene kan man som konservativ. Ja, faktisk har man en særlige forpligtelse at tænke sådan. Naturen er jo en del af det udefinerlige arven - der skal bevares, for at det kan videregives til de næste generationer. Og vel at mærke uden at regningen efterlades i børneværelset! Derfor er det også lidt mærkeligt at iagttage de igangværende energiforhandlinger på Christiansborg. Hvorfor er det lige, at de Konservative har besluttet sig for at bakke op om Venstres forsøg på at forlænge udfasningen af de fossile brændstoffer. Burde de Konservative ikke i stedet have tilbudt at finde midler til at forkorte udfasningen? Altså have krævet af den socialistiske regering, at den skulle finde ikke alene 5,5 milliarder, men derimod 6? Jeg kender naturligvis godt svaret. Det nytter ikke at være så hvinende grøn, at man glemmer de andre opgaver lige nu, som består i at være knaldsort og ansvarlig når det gælder økonomien. Og så alligevel! For hvordan skal vi ellers forklare vælgerne, at det ikke er lige meget, at der findes et konservativt parti, der som motto har at forandre for at bevare, så vi kan videreføre arven til de næste generationer? Hvis det samme konservative parti mest af alt er interesseret i at markedsføre sig som kulsort look-a-like a la Liberal Alliance og det Liberale Venstre. Og herudover lader de frostsikre havenisser på den yderste højrefløj have monopol på vores kulturarv og herlighedsværdierne i vores natur? At være konservativ er mange ting. Men netop nu er det dog først og fremmest at kæmpe for en grøn politik, der benhårdt sikrer at vores børn og børnebørn også i fremtiden kan synge med på Mads Hansens gamle vise fra 1870: Jeg ved hvor der findes en have så skøn Side 4

5 Det konservative forår Af Mette Abildgaard, folketingskandidat 2012 kunne ikke have startet bedre for Det Konservative Folkeparti. I årevis har vi set hinanden dybt i øjnene, og stillet spørgsmålet: Hvornår får danskerne øjnene op for, at vi bliver nødt til at prioritere i det danske velfærdssamfund hvis der vel og mærket også skal være et velfærdssamfund til de kommende generationer?. Det er nu sket. Danskerne har åbnet deres blå øjne, og har konfronteret realiteterne. Godt hjulpet på vej af en øget krisebevidsthed, men vi har også meget at takke Carina for. Og Özlem, ikke mindst. En vigtig, og yderst konservativ, debat blev rejst i det ganske land. Pludselig talte vi om pligten til at forsørge sig selv, om incitamentet til at arbejde. Vi talte om en venstrefløjs fejlslagne solidaritet, når det var Carina og hendes slæng deres hjerter bankede for. Debatten åbnede også op for andre dagsordner, som også har været konservative i årtier. Om de differentierede sociale ydelser. Børnepengene skulle målrettes de der har behovet. Vi skal ikke langt tilbage, før vi er blevet hånet for den holdning, men nu lader det til at være noget selv venstrefløjen finder sympatisk. Den samfundsdiskurs 2012 indtil videre har budt på, har i høj grad været konservativ. Men alligevel har vi ikke sejret. For vi har været slemme til kun at tale om hvem der skulle nedprioriteres, ikke hvem vi som samfund skal opprioritere. I den konservative socialpolitik er det ikke Carina, eller den trætte studerende Sofie, vores hjerte banker for. Det er derimod samfundets socialt udsatte, som vi har glemt alt for længe. Konservative socialpolitik Kommunal alkoholforskrækkelse Af Christoffer Buster Reinhardt, suppleant til regionsrådet Skal vi have et forbud mod, at der må drikkes gløgg til juleafslutningen, et glas vin til sommerafslutningen eller en øl til arbejdsdagen i Rudersdals institutioner hvor forældrene hjælper med renoveringen? Jeg siger klart nej, men det vil være konsekvensen hvis kommunalbestyrelsen vedtager det forslag der er lagt frem til en ny sundheds- og forebyggelsespolitik, og herunder alkoholpolitik, for kommunen. Her foreslås det bl.a., at indføre et totalforbud mod indtagelse af alkohol i kommunens institutioner når der er børn og unge op til 18 år tilstedet. Forslaget kommer efter at Region Hovedstaden er kommet med den nye sundhedsprofil for vores kommune. Af denne konstateres det, at vi generelt er ganske sunde i vores livsstil, men at der er et for stort alkoholforbrug som især er mest udbredt blandt de årige der får stemplet et risikabelt alkoholforbrug. Jeg nægter at tro på, at et forbud mod at udskænke gløgg eller vin ved forskellige sociale begivenheder i kommunens institutioner vil gøre hverken til eller fra i vores alkoholforbrug. I nogle kommuner er det politikken, at medarbejderne skal konfrontere borgeren bare han eller hun lugter det mindste af alkohol og at man bliver indkaldt til samtale hvis man bliver spottet 2 gange. Det er jeg meget stor modstander af. Der skal altså være plads til at drikke en fyraftensøl med kollegerne uden at man skal risikere at blive mødt med en løftet pegefinger. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg Side 5 handler om de handicappede, de hjemløse, udsatte børn, psykisk syge. Alle de, hvis stemmer er for svage til at trænge igennem i den offentlige debat. Og derfor har vi pligten til at tale deres sag. Vi konservative skal være bannerfører for, at der ikke skal findes en eneste ufrivillig hjemløs i dette privilegerede land. Vi skal være partiet som taler hver evig eneste psykisk syges sag, når de kæmper mod et bureaukratisk og langsomt system. Hvis dette forår ikke skal gå over i historien, som det forspildte forår, så skal vi udnytte samfundsdiskursen til at sætte foks på socialt udsatte grupper, som vi kan gøre meget mere for. Ikke fordi vi konservative bløder i meningsmålingerne, men fordi vores konservative hjerter bløder, hvis vi svigter vores sociale ansvar. Jeg tror på et konservativt forår! mener at kommunens medarbejdere skal vende det blinde øje til hvis de mener, at der finder et decideret misbrug sted, for det skal de naturligvis ikke. Det er blot vigtigt at vi ikke gør denne debat sort/hvid, en nuance af sund fornuft ville helt klart klæde den. Som konservativ tror jeg på at vi er i stand til at træffe fornuftige beslutninger for vores eget liv. Ligesom det er ufornuftigt at have et for godt forhold til alkohol så er det også ufornuftigt at have et forskrækket forhold til den. Et afbalanceret forhold til tingene er ofte den rette indstilling og det vil jeg også mene er tilfældet her. Vi må ikke, i vores iver efter den optimale sundhed, få et usundt forhold til den sunde fornuft.

6 Mere tid til børnene Af Mai Henriksen, børne- & uddannelses-, arbejdsmarkedsog ligestillingsordfører Det er helt afgørende at vores børn oplever nærvær, omsorg og voksenkontakt i vuggestuen og børnehaven. Vi er kendte for vores gode daginstitutioner men de kan blive endnu bedre. I dag er der store kvalitetsforskelle på danske institutioner selv hvis normeringen er stort set ens. Små børn i nogle vuggestuer har så lidt kontakt med voksne, at det går ud over deres sprog og sociale udvikling. Helt ned til et kvarters opmærksomhed fra en pædagog i løbet af en dag er realiteten for nogle af samfundets yngste borgere, viser forskning. En klar struktur forøger opmærksomheden på det enkelte barn Forklaringen skal findes i den måde, hverdagen organiseres på. Og forskellen er til at føle på. Et forskningsprojekt har vist, at vuggestuepædagogerne kan give hvert barn ekstra 18 minutters voksenkontakt per time, hvis hverdagen bliver mere struktureret og organiseret. I en travl hverdag bliver de voksnes opmærksomhed let koncentreret om gruppen. Det gør pædagogikken defensiv, og pædagogerne reduceres til sociale brandslukkere, der venter på, at der sker noget, de skal håndtere i børnegruppen. Men faktisk kan hverdagen blive bedre for både børn og voksne, hvis der er en tydelig struktur i såvel aktiviteter som tid og rum. Det giver plads til en offensiv pædagogik med opmærksomhed på det enkelte barn, ligesom små grupper øger muligheden for tilknytning. Tryg tilslutning øger børns livskvalitet og selvstændighed Konkret fik hvert enkelt barn 21 minutters voksenkontakt i timen i organiserede vuggestuer, mens børn i uorganiserede vuggestuer i gennemsnit må nøjes med tre minutters kontakt med voksne. Det er for lidt i en periode af livet, hvor verden skal introduceres og alt læres. Og det kan få konsekvenser for børnenes udvikling, hvis det sproglige og sociale input svigter. En tryg tilknytning øger børnenes livskvalitet, styrker selvstændigheden og gør dem i stand til at knytte varige kontakter. På samme måde giver tæt kontakt og sproglig stimulation børnene vigtige redskaber, påpeger PH.D. Stipendiat Ole Henrik Hansen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, der på minutter og sekunder har observeret børns mulighed for interaktion med voksne i danske daginstitutioner. Behov for større politisk opmærksomhed om daginstitutioner Vi har en hær af dygtige pædagoger rundt i landet, som hver dag passer vores små poder. Men der er behov for en revision af vuggestuer og børnehaver, hvor nærvær, omsorg, kontakt og sprogstimulering er i fokus. Daginstitutionerne må aldrig udvikle sig til bare bevidstløs pasning for det er det samme som opbevaring. Børn skal have mulighed og rammer til at udvikle sig - og børn skal udfordres gennem leg, nærvær og omsorg. Ikke mindst i vuggestuen og børnehaven. Alligevel er der en tendens til at glemme daginstitutionerne og koncentrere Side 6 den politiske opmærksomhed om skolen - og hvordan vi her giver børnene de bedste udviklingsmuligheder. Alt for ofte kommer debatten alene til at handle om normeringen i vores daginstitutioner. Normeringen har en betydning. Men kvaliteten bliver ikke nødvendigvis bedre af, at der kommer én eller to flere medarbejdere i vuggestuen eller i børnehaven, hvis man ikke samtidig kigger på, hvordan arbejdet er tilrettelagt. Det, der gør en forskel, er, at børnenes udvikling er i fokus, og at pædagogerne kan få deres faglighed i spil. Benedikte Kiærs initiativ Hvordan vi bedst gør det i praksis, satte Benedikte Kiær som daværende socialminister en task force til at undersøge. Gruppen, der bestod af blandt andre Ole Henrik Hansen, besøgte en række institutioner for at se på, hvordan vuggestuer og børnehaver tackler den udfordring optimalt. Task forcen skulle efter planen allerede sidste efterår være kommet med bud på, hvordan kvaliteten i dagtilbuddene kan hæves. Desværre har den nye regering ikke prioriteret den indsats, så arbejdet har ligget brak i månedsvis. I starten af februar satte Konservative dette emne på den politiske dagsorden, og det har heldigvis fået Børn- og Undervisningsminister Christine Antorini til at genoptage task forcen. Børnene skal inddrages i de daglige gøremål Men opgaven med at sikre vores børn de bedste udviklingsmuligheder allerede i vuggestuen og børnehaven er alt for vigtig til at Fortsættes næste side

7 Fortsat fra side 6 blive overskygget af andre dagsordener. Der skal spotlight på de tidlige år. Derfor planlægger Konservative i foråret en høring på Christiansborg om kvaliteten i dagtilbuddene. Som på andre områder kan vi lære af hinanden og med små ændringer gøre store forskelle i hverdagen. Eksempelvis ved at være opmærksom på at stille åbne i stedet for lukkede spørgsmål til børnene og på den måde bevidst stimulere deres sproglige udvikling. På samme måde udvikles børnene, hvis de inddrages i de daglige gøremål - selv vælger pålæg, øver sig i at smøre maden og tage tøj på i stedet for at få det serveret eller ordnet af de voksne. Verden skal introduceres for det enkelte barn Allerede tilbage i begyndelsen af nullerne tog VK-regeringen med loven om læreplaner i dagtilbud fat på at kvalitetsudvikle de mindstes hverdag. Tidligere var der ikke krav om, at vuggestuer og børnehaver mv. skulle arbejde systematisk med indlæring. Nu skal alle dagtilbud udarbejde en pædagogisk læreplan, der beskriver, hvordan børnene får rum for leg, læring og udvikling. Det har sat gang i vigtige pædagogiske diskussioner. Men læreplanerne er et redskab for det pædagogiske arbejde og må ikke misbruge til yderligere dokumentationskrav. Strammere og frihedselskere - holdningen til Rudersdals alkoholpolitisk er delt Så for at gøre arbejdet med læreplanerne mere ligetil skal de seks hovedtemaer reduceres til fire. Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer og sprog skal fortsat være obligatoriske temaer, mens det sidste skal være valgfrit for institutionen. Pædagogerne skal væk fra skrivebordet og ud på legepladsen og introducere verden for det enkelte barn. Af Birgitte Schjerning Povlsen, gruppeformand Skal det være muligt at drikke et glas vin til sommerfesten i daginstitution og skolen eller skal det være forbudt at udskænke alkohol, når der er børn og unge til stede mellem 0 og 18 år? Sundheds- og alkoholpolitikken er til debat lige nu. Hvordan vi bør håndtere omgang med alkohol vi ser allerede nu, at der frihedselskerne på den ene side og strammerne på den anden. Den konservative holdning er, at frihed og ansvar går hånd i hånd inden for de grænser hensynet til andre kræver. Borgerne skal have størst mulig frihed til at indrette deres egen tilværelse, og det betyder at det offentlige system bør nedtone sin iver for at overtage ansvaret for den enkelte. Strammerne siger nej, det må det offentlige regulere, fordi det kan borgerne ikke selv finde ud af, og vi ved bedre, hvad der er godt for den enkelte. Et totalt forbud er efter vores opfattelse at»straffe«det store flertal, der sagtens kan håndtere omgangen med alkohol på fornuftig vis. Derfor bør politikken efter vores opfattelse hvile på en række tydelige anbefalinger, der viser en sund retningen for omgang med alkohol. Det vigtigt at pointere, at alkoholforbruget i kommunen er risikabelt høj for cirka en tredjedel af borgerne, og den er særlig gal for de unge mellem 16 og 24 år. Det skal gøres noget ved, og det er her institutionerne skal tage tage debatten og beslutte en handleplan for hvor og hvornår det er på sin plads eventuelt at nyde et glas vin. Så vores holdning og ønske er, at der skal skabes enighed i kommunalbestyrelsen om klare rammer med tydelige anbefalinger til alle institutioner om, at føre en sund og fornuftig omgang med alkohol. Side 7

8 Invitation til møde om fremtidig strategi Jeg inviterer dig til en aften, hvor du som medlem vil få et indblik i den strategi, som vi planlægger for partiet. Vi har brug for alle hænder, hjerter og hjerner til at få vores parti på ret kurs igen. Derfor håber jeg meget at se dig: Torsdag d. 23. februar kl i Havarthigaarden Kultur & fritidshus Havarthivej Holte Konservative er inde i en fornyelsesperiode. På alle politiske niveauer kæmper vi dagligt for reformer, men i vi bliver også nødt til at se indad og blive rustet til at gå en stærk konservativ fremtid i møde. For vi er borgerlige stemmer der arbejder, og det er vigtigt, at vi sætter dagsordenen på alle niveauer, både lokalt, regionalt, nationalt og globalt. Jeg vil glæde mig til at få dine inputs, gode forslag og kommentarer på mødet. Kun sammen kan vi klare den store opgave der ligger for os. Venlig hilsen Lars Det er gratis at deltage, og du tilmelder dig til arrangementet pr. mail til Stig Gordon på mail: stiggordon@mail.dk eller på telefon Arrangementet er kun for medlemmer. Side 8