Trafikhandlingsplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Trafikhandlingsplan 2007-2011"

Transkript

1 Trafikhandlingsplan

2

3 Rudersdal Kommune Trafikhandlingsplan Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d

4

5 FORORD Med Trafikhandlingsplan for har Rudersdal Kommune vedtaget en sammenhængende trafikpolitik for vejene i vores nye kommune. Planen er resultatet af en proces, som startede i maj 2007 med udgivelsen af Forslag til Trafikhandlingsplan Fra juni til august havde du som borger mulighed for at komme med dine input til forslaget. En proces, vi skød i gang med et borgermøde og fulgte op med en debat på rudersdal.dk. Resultatet er denne Trafikhandlingsplan. Trafikhandlingsplanen indeholder mål og strategier for afhjælpning af de trafikskabte sikkerheds-, trygheds- og miljømæssige problemer og fastlægger en prioritering af kommunens fremtidige indsats inden for området. Vi håber, at Trafikhandlingsplanen vil blive til hjælp og nytte for både borgere, virksomheder, interessegrupper, politikere og forvaltninger i vores fortsatte indsats for at forbedre sikkerheden, trygheden og miljøet inden for det trafikale område. Tak til alle, der har deltaget i arbejdet med at være med til at forme den nye Trafikhandlingsplan gennem deres aktive deltagelse i debatten og gennem indsendelse af forslag og idéer. Med venlig hilsen Erik Fabrin Borgmester

6

7 Rudersdal Kommune Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 3 2 MÅLSÆTNINGER, PLANER OG INDSATSOMRÅDER Målsætninger Trafiksikkerhed Tryghed Barriereeffekt Fremkommelighed og tilgængelighed Visuelt miljø Støjbelastning Luftforurening Energiforbrug og CO 2 -udslip Vejnetsplan Trafikveje Lokalveje Stiruteplan Plan for busnet Indsatsområder Trafiksikkerhed og tryghed Cykel- og gangtrafik Skoleveje Reduktion af gennemfartstrafik i lokalområder Fremkommelighed på vejnettet Parkering i centerområder Tilgængelighed for alle Visuelt miljø Barriereeffekt Støjbelastning Luftforurening, energiforbrug og CO 2 -udslip Virkemidler Porte Signalregulering Rundkørsel Cykelsti Cykelfelter i kryds Kanalisering Heller Profilerede kantlinier Bump Hævede flader Forsætninger Overkørsel Midtervulst Veje 36

8 Side 2 Rudersdal Kommune Hastighedszoner Afmærkning og skiltning Vejlukning Gågade / Opholds- og legeområde 37 3 HANDLINGSPLAN BILAG A. KORTLÆGNING OG DATAINDSAMLING 45 A.1 Kortlægning af uheld 45 A.2 Uheldstæthed og frekvens 47 A.3 Trafikintensitet 51 A.4 Hastighedsforhold 51 A.5 Skolevejsanalyser 52 BILAG B. OPFØLGNING PÅ FORELIGGENDE HANDLINGSPLANER 55 BILAG C. PROJEKTER SOM IKKE INDGÅR I HANDLINGSPLANEN 59 BILAG D. OVERSIGTSPLANER 63 D.1 Vejnetsplan 63 D.2 Stiruteplan 63 D.3 Plan for busnet 63 D.4 Prioriterede projekter D.5 Årsdøgntrafik, D.6 Hastighedsprofil 63 D.7 Trafikuheld D.8 "Sorte pletter" 63

9 Rudersdal Kommune Side 3 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Rudersdal Kommune besluttede i efteråret 2006 at udarbejde en trafikhandlingsplan, så der tilvejebringes et fælles planlægningsgrundlag for de tidligere Birkerød og Søllerød kommuner. De tidligere vedtagne handlingsplaner omfatter bl.a.: Trafik- og miljøhandlingsplan , Søllerød Kommune, 1997 Trafik- og miljøhandlingsplan , revision, Søllerød Kommune, 2003 Handlingsplan for trafik og miljø i Birkerød Kommune, september 1995 Revideret handlingsplan for trafik og miljø i Birkerød Kommune, februar 2000 Trafiksikkerhedsplan, Birkerød Kommune, januar 2004 Bymidteundersøgelse, Trafik og Parkering, Birkerød Kommune, januar 2005 Bymidteundersøgelse, Lette trafikanter, Birkerød Kommune, februar Herudover har der i både Birkerød og Søllerød Kommuner været gennemført skolevejsundersøgelser. I Søllerød Kommune indgik skolevejsundersøgelsen i projektet Søllerød Skole Trafik Forum, der havde til formål at kvalificere og sikre borgerinddragelse vedrørende fremsatte og kommende forslag til foranstaltninger til sikring af tryghed og sikkerhed på kommunens skoleveje. De to undersøgelser er bl.a. dokumenteret i følgende rapporter: Skolevejsundersøgelse, Birkerød Kommune, 2001 Søllerød Skole Trafik Forum, Bearbejdning og prioritering af skolernes forslag til trafiksikre og trygge skoleveje, Trafikhandlingsplanen indeholder mål og strategier for afhjælpning af de trafikskabte sikkerheds-, trygheds- og miljømæssige problemer, og angiver principper for arbejdet med de konkrete projekter og aktiviteter, som afslutningsvis er opstillet i en samlet handlingsplan med tilhørende prioritering. Det skal bemærkes, at trafikhandlingsplanen er udarbejdet i forhold til det fremadrettede perspektiv, med sigte på vejenes status og belastning nu og i de kommende år. I de tidligere kommuner Birkerød og Søllerød har der været forskellige politikker for vejenes klassificering og anvendelse af foranstaltninger på de forskellige vejtyper.

10 Side 4 Rudersdal Kommune Med denne handlingsplan kan en ændret klassificering af visse veje betyde, at tidligere anvendte hastighedsdæmpende foranstaltninger ikke længere svarer til de nye retningslinier. De udførte foranstaltninger i form af bump, forsætninger m.v. fjernes ikke, men der vil ikke blive suppleret yderligere med tilsvarende foranstaltninger, medmindre indsatserne er i overensstemmelse med de nu besluttede retningslinier for brug af virkemidler på de enkelte vejklasser. Trafikhandlingsplanen er udarbejdet af Rudersdal Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro.

11 Rudersdal Kommune Side 5 2 MÅLSÆTNINGER, PLANER OG INDSATSOMRÅDER 2.1 Målsætninger Med udgangspunkt i de tidligere udarbejdede målsætninger i Søllerød og Birkerød kommuner er der opstillet følgende målsætninger for den samlede Rudersdal Kommune Trafiksikkerhed Generelt skal trafiksikkerheden for alle trafikanttyper forbedres. Dette gøres gennem et målrettet og kvalificeret arbejde for at fremme trafiksikkerheden. Der fokuseres specielt på forbedring af trafiksikkerhed på kommunens skoleveje. I perioden er der sket 213 personskadeuheld og 237 materielskadeuheld på kommunens veje. De 213 personskadeuheld har resulteret i 6 dræbte, 127 alvorligt tilskadekomne og 180 lettere tilskadekomne. Med udgangspunkt i Færdselssikkerhedskommissionens opstillede mål fra 2000 tilstræbes antallet af uheld reduceret med 40 % i perioden Samtidig tilstræbes antallet af personskader reduceret med 50 % i samme periode. Dette kræver en reduktion i antallet af uheld fra i alt 31 personskadeuheld og 44 materielskadeuheld i 1998 til ca. 19 personskadeuheld og 26 materielskadeuheld i Samtidig skal antallet af personskader nedsættes fra 33 i 1998 til cirka 16 i Antal Personskadeuheld Materielskadeuheld Personskader Målsætning, materielskadeuheld Målsætning, personskadeuheld Målsætning, personskader Figur 1. Udviklingen i antal trafikuheld og personskader i perioden Med stiplet signatur er vist den opstillede målsætning for udviklingen i perioden

12 Side 6 Rudersdal Kommune Tryghed Kommunen ønsker et højt niveau af oplevet tryghed ved færdsel på såvel vej- som stinettet, ikke mindst for kommunens skolebørn og ældre. Trafiksikkerhed og tryghed er ikke det samme. Trafiksikkerheden relateres som oftest til en lav statistisk risiko for uheld, mens trygheden er et udtryk for den enkelte trafikants oplevelse af risikoen for at blive involveret i et uheld. Visse trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, som statistisk har vist sig at nedsætte uheldsantallet, f.eks. afkortede cykelstier før et kryds, vil ofte af cyklisterne opleves som utrygge. Omvendt kan der være tryghedsskabende foranstaltninger, f.eks. signalregulering af et fritliggende fodgængerfelt (som ofte ønskes af forældre og skoleelever), der direkte kan resultere i flere uheld som følge af bagendekollisioner (biler der på et sent tidspunkt bremser før signalet) eller rødkørsler, hvor bilisterne ikke respekterer signalanlægget. Ofte er lokaliteter hvor trafikanter føler sig meget utrygge ikke nødvendigvis belastet af mange uheld, idet trafikanterne her udviser større forsigtighed, og derved undgår at der sker ulykker. Det er derfor vigtigt nøje at afveje såvel de trafiksikkerhedsmæssige som de tryghedsmæssige konsekvenser ved reguleringer og ombygninger af vej- og stinettet Barriereeffekt Barriereeffekten er et udtryk for, hvor svært det er at krydse et større trafikanlæg. Den giver sig ikke blot udtryk i en oplevet virkning hos dem, der krydser anlægget, i form af utryghed og lang passagetid, men også i et undertrykt krydsningsbehov hos mennesker, der gerne ville krydse trafikanlægget. Kommunen ønsker at fokusere på at reducere den oplevede utryghed ved krydsning af og færdsel langs vejene. Herunder lægges særligt vægt på forbedringer langs kommunens skoleveje Fremkommelighed og tilgængelighed Generelt ønskes en god fremkommelighed og tilgængelighed i kommunen. Dette gælder ikke mindst for kommunens handicappede og ældre borgere, og kommunen ønsker at forbedre forholdene på dette område.

13 Rudersdal Kommune Side Visuelt miljø Kommunen lægger vægt på det visuelle miljø i form af smukke gaderum og en god harmoni mellem vejenes udformning, funktion og omgivelser. Byrummene ønskes derfor indrettet med æstetisk vejudstyr i form af læskure, bænke mv. Rundkørsel ved Frydenlundsvej Beplantning er ofte et vigtigt virkemiddel til opnåelse af visuelt smukke omgivelser, og der tilstræbes en sammenhængende brug af beplantningstyper i kommunen. En anden vigtig faktor i det visuelle miljø er vejvisning i form af skilte og afmærkning. Arbejdet for at forbedre det visuelle miljø skal ske på tværs af mange af de andre indsatsområder. Derfor er der behov for at sikre, at det visuelle miljø bliver inddraget i alle projekter, og at der opstilles forslag til en koordineret indsats Støjbelastning Miljøministeriet har fastsat vejledende grænseværdier for støjniveauet ved boligfacader. Generelt betragtes støj over 55 db (A) som utilfredsstillende. Dette niveau svarer til, at normal samtale er mulig men, at en mindre del af beboerne vil føle sig generet. Støj over 65 db(a) angives af Miljøministeriet som uacceptabelt. Ved dette støjniveau er samtale besværlig, og hørehæmmede og ca. halvdelen af beboerne vil føle sig stærkt generet. Rudersdal Kommune ønsker, at trafikstøjen i boligområder reduceres, så de vejledende grænseværdier i højere grad overholdes. Dette betyder, at især antallet af boliger, som har en støjbelastning på mere end 65 db(a), skal søges minimeret. Generelt skal trafikken på vejene planlægges, så der er acceptable støjforhold i boliger, på rekreative arealer og i andre byrum, hvor mennesker opholder sig. For at bidrage til opfyldelse af dette, bestræber kommunen sig blandt andet på i videst muligt omfang at anvende støjdæmpende belægningstyper. Det skal sikres, at vurdering af støjmæssige konsekvenser indgår i alle bygge- og anlægsopgaver i kommunen for at reducere det samlede antal af støjbelastede boliger Luftforurening Kommunen arbejder generelt for bæredygtig udvikling og derved et ønske om, at emissionen af sundhedsskadelige stoffer fra trafikken reduceres. Udledningen af luftforurening fra trafikken er i høj grad relateret til køretøjers specifikke parametre såsom katalysator, partikelfilter og brændstoftype. Dette er uden for kommunens ansvarsområde, så derfor kan trafikanterne kun opfordres til at tænke bæ-

14 Side 8 Rudersdal Kommune redygtigt i deres valg af transportmiddel. I samme forbindelse bør det overvejes at formulere en politik for kommunens kørsel Energiforbrug og CO 2 -udslip Energiforbruget og CO 2 -udslippet fra vejtransporten bør så vidt muligt begrænses. Dette kan blandt andet gøres ved at påvirke trafikanternes transportmiddelvalg, eksempelvis ved overflytning af individuel biltrafik til kollektiv trafik eller samkørsel. Energiforbruget og CO 2 -udslippet er afhængigt af køremønsteret, idet de stiger i takt med stigende hastighed. På baggrund heraf samt ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt aspekt er kommunen opmærksom på vigtigheden af at hastighedsgrænserne overholdes.

15 Rudersdal Kommune Side Vejnetsplan Kommunens samlede vejnet foreslås funktionelt klassificeret i to hovedkategorier, trafikveje og lokalveje. Hver af de to kategorier foreslås igen underopdelt efter trafikal betydning, således at vejnetsplanen omfatter følgende fire vejkategorier: Overordnede trafikveje Trafikveje Overordnede lokalveje Lokalveje Målet med klassificeringen er at skabe et vejsystem, hvor det er tydeligt for trafikanterne, hvilken type vej de færdes på og dermed også hvilken adfærd, der forventes af dem og deres medtrafikanter. Et sådant signal til trafikanterne kan kun blive tydeligt, hvis der (over en årrække) gennemføres en konsekvent ensartethed og dermed genkendelighed i de forskellige vejbilleder Trafikveje Trafikvejene omfatter samtlige veje i kommunens overordnede vejnet. De betjener den gennemkørende biltrafik, trafikken mellem kommunen og omverdenen, mellem de enkelte bysamfund og de enkelte bykvarterer. Trafikvejene skal tilgodese god fremkommelighed kombineret med god trafiksikkerhed. Nettet af trafikveje bør være sammenhængende og overskueligt, men ikke for tæt i maskevidden. Ved at koncentrere den tunge og gennemkørende trafik på relativt få trafikveje opnår man en koncentration af trafikkens miljøgener, specielt støjgenerne, på disse veje, hvilket indebærer en minimering af de samlede gener. Endvidere indskrænkes antallet af vejstrækninger, hvor der skal ske uheldsbekæmpelse, kapacitetsforbedringer mv. Ideelt set bør en trafikvej være facadeløs, vejen skal have tilstrækkelig kapacitet og bør være forsynet med cykelstier. Da det i eksisterende byområder sjældent (eller aldrig) vil være muligt at udpege trafikveje, der alle lever op til disse krav, vil det være nødvendigt at gå på kompromis med kravene. I forbindelse med udpegningen af trafikvejene er der foretaget en opdeling i overordnede trafikveje og (almindelige) trafikveje. De udpegede trafikveje er vist på vejnetsplanen, figur 2 samt bagest i rapporten.

16 Side 10 Rudersdal Kommune Figur 2. Vejnetsplan. Kortet er i større målestok indsat bagest i rapporten

17 Rudersdal Kommune Side 11 Overordnede trafikveje Overordnet trafikvej De overordnede trafikveje har overvejende en fjerntrafikal eller regional trafikal funktion og omfatter de mest trafikerede veje med en relativ stor andel af tung trafik og gennemfartstrafik. De overordnede trafikveje skal så vidt muligt være attraktive for både den tunge og den gennemkørende trafik for at mindske belastningen fra denne trafik på det øvrige vejnet. For at sikre en god fremkommelighed har det stor betydning, at disse veje har tilstrækkelig kapacitet til afvikling af trafikken. De overordnede trafikveje skal som hovedregel være forsynet med cykelstier, og det bør tilstræbes, at vejene er så facadeløse som muligt, hvilket kan ske ved at vise tilbageholdenhed med at give nye tilladelser til overkørsler og sidevejstilslutninger til disse veje. Som overordnede trafikveje er udpeget Helsingørmotorvejen, som administreres af Vejdirektoratet og de tidligere amtsveje Birkerød Kongevej, Kongevejen, Øverødvej, Hørsholm Kongevej, Ravnsnæsvej, Elleslettegårdsvej, Bistrupvej og Vasevej, som nu alle er overtaget af Rudersdal Kommune. Overordnede trafikveje Overvejende fjerntrafikal eller regional trafikal funktion og med en relativ stor andel af tung trafik og gennemfartstrafik Vejene er så vidt muligt facadeløse Har som hovedregel cykelstier. Hvor det ikke er muligt at etablere cykelstier kan i stedet etableres kombinerede cykel- og gangstier eller evt. cykelbaner, idet der dog skal sikres en tydelig adskillelse mellem cykel- og biltrafikken Afgørende vægt på god fremkommelighed for både biler, busser og cykler Afgørende vægt på trafiksikkerhed, herunder etablering af trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, hvor der er trafiksikkerhedsmæssige problemer Fysisk fartdæmning i form af bump og lignende etableres kun helt undtagelsesvis, og må i givet fald ikke give anledning til dårlig fremkommelighed på de overordnede veje eller øget trafik på de tilgrænsende trafikveje ellerlokalveje Hastighedsbegrænsningen fastsættes til 50, 60, 70 eller 80 km/t. Strandvejen, som også tidligere var en amtsvej, foreslås foreløbigt klassificeret som almindelig trafikvej, idet vejens helt specielle udformning ikke umiddelbart muliggør etablering af cykelstier eller cykelbaner og samtidig stiller store krav til tilgængeligheden, som nødvendigvis må ske på bekostning af fremkommeligheden. Endelig fastlæggelse af vejens klassifikation vil dog først ske efter en drøftelse med Hørsholm og Lyngby-Taarbæk Kommuner. De overordnede trafikveje (bortset fra Helsingørmotorvejen) tilstræbes udformet i henhold til nedenstående principper: Afgørende vægt på god fremkommelighed for både biler, busser og cykler Afgørende vægt på trafiksikkerhed, herunder etablering af trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, hvor der er trafiksikkerhedsmæssige problemer (midler til forbedring af trafiksikkerhed er nærmere beskrevet under indsatsområder, afsnit 2.5.1) Cykelstier etableres som hovedregel på alle strækninger. Hvor det ikke er muligt at etablere cykelstier uden meget store indgreb på privat ejendom, eller hvor det er uforholdsmæssigt dyrt, kan i stedet etableres kombinerede cykel- og gangstier eller evt. cykelbaner, idet der dog skal sikres en tydelig adskillelse mellem cykel- og biltrafikken Fysisk fartdæmning i form af bump og lignende etableres kun helt undtagelsesvis, og må i givet fald ikke give anledning til øget trafik på de tilgrænsende trafikveje eller lokalveje Hastighedsbegrænsningen fastsættes til 50, 60, 70 eller 80 km/t.

18 Side 12 Rudersdal Kommune Trafikveje Trafikvej Trafikveje Betjener trafikken mellem de enkelte bysamfund og de enkelte bykvarterer inden for kommunen, men også i visse situationer fjerntrafik Tilstræbes forsynet med cykelstier, kombinerede cykel- og gangstier eller evt. cykelbaner på strækninger med smalle vejudlæg Vægt på god fremkommelighed for både biler, busser og cykler Afgørende vægt på trafiksikkerhed, herunder etablering af trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, hvor der er trafiksikkerhedsmæssige problemer Fysisk fartdæmning i form af bump og lignende etableres kun I helt særlige tilfælde, og må i givet fald ikke give anledning til øget trafik på de tilgrænsende trafikveje eller lokalveje Hastighedsbegrænsningen fastsættes som hovedregel til 50, 60, 70 eller 80 km/t. I særlige tilfælde kan strækninger dog skiltes og udformes til et hastighedsniveau på 40 km/t. Trafikvejene betjener primært trafikken mellem de enkelte bysamfund og de enkelte bykvarterer inden for kommunen, men også i visse situationer fjerntrafik. Trafikvejene har derudover til opgave at opsamle den trafik, som ikke har ærinde i de enkelte lokalområder. Trafikvejene tilstræbes forsynet med cykelstier, kombinerede cykelog gangstier eller evt. cykelbaner på strækninger med smalle vejudlæg. Der vil dog være strækninger, som har et vejudlæg/tracé, som ikke umiddelbart muliggør hverken udbygning med cykelstier/cykelbaner eller forbedring af kapaciteten. Trafikvejene består udover Strandvejen i vid udstrækning af de tidligere kommunale trafikveje. Trafikvejene tilstræbes udformet i henhold til nedenstående principper: Vægt på god fremkommelighed for både biler, busser og cykler Afgørende vægt på trafiksikkerhed, herunder etablering af trafiksikkerhedsfremmende foranstaltninger, hvor der er trafiksikkerhedsmæssige problemer Cykelstier tilstræbes etableret på alle strækninger. Hvor det ikke er muligt at etablere cykelstier uden meget store indgreb på privat ejendom, eller hvor det er uforholdsmæssigt dyrt, kan i stedet etableres kombinerede cykel- og gangstier eller evt. cykelbaner, idet der dog skal sikres en tydelig adskillelse mellem cykel- og biltrafikken Fysisk fartdæmning i form af bump og lignende etableres kun i helt særlige tilfælde: - Ved ekstraordinært behov for markering af konstaterede trafikfarlige strækninger og kryds med registrerede trafikuheld - Ved markante hastighedsskift fra åbne strækninger til 50 km/t på bystrækninger f.eks. i form af helle/byport, så trafikantens opmærksomhed skærpes, bl.a. ved skoleveje eller veje med bløde trafikanter Foranstaltningerne må ikke give anledning til øget trafik på de tilgrænsende trafikveje eller lokalveje Hastighedsbegrænsningen fastsættes som hovedregel til 50, 60, 70 eller 80 km/t I særlige tilfælde kan strækninger dog skiltes og udformes til et hastighedsniveau på 40 km/t. Særlige tilfælde vil være: - Hvor en trafikvej løber lige forbi en skole, hvor der over en kortere periode ved morgenankomst og eftermiddagsafgang kan etableres elektronisk hastighedsbegrænsning, f.eks. 2x2 timer

19 Rudersdal Kommune Side 13 - På korte bystrækninger med mange handlende, kør og stop trafik, hvor mange parkerer kortvarigt, eller der er meget krydsning af vejen og konflikter mellem gående og kørende - På strækninger med mange sving, smalle veje og bløde trafikanter, hvor det ikke er muligt at etablere cykelsti/fortov Lokalveje Lokalvejene omfatter alle øvrige veje i kommunen. De betjener de lokale områder og de enkelte boliger, erhvervsvirksomheder, institutioner og butikker. En afgørende forudsætning for at den foreslåede funktionelle klassificering af vejene i henholdsvis trafikveje og lokalveje kommer til at fungere efter hensigten, er at lokalvejene ikke benyttes af gennemfartstrafik, dvs. som trafikveje, og at det tilstræbes, at bilisterne både på trafikveje og på lokalveje afpasser hastigheden efter forholdene. Midler til reduktion af gennemfartstrafik og nedsættelse af hastigheder på lokalveje er nærmere beskrevet under indsatsområder, afsnit Lokalvejene inddeles i overordnede lokalveje og lokalveje. Overordnede lokalveje De overordnede lokalveje udgør bindeleddet mellem trafikvejene og de almindelige lokalveje. De overordnede lokalveje skal både sikre en rimelig tilgængelighed og en rimelig fremkommelighed - dog med vægten på sidstnævnte - samtidig med, at vejene udformes, så det foregår så sikkert og trygt som muligt for alle trafikantgrupper. Overordnet lokalvej. Overordnet lokalvej Hvad angår brugen af virkemidler til reduktion af gennemfartstrafik og nedsættelse af hastigheder på lokalveje fastsættes følgende retningslinier: Fysisk fartdæmpning i form af bump og lignende kan i begrænset omfang etableres på strækninger, hvor der er trafiksikkerhedsmæssige problemer eller hvor det vurderes, at der er behov for en forebyggende trafiksikkerhedsfremmende indsats. Anvendelse af den forebyggende trafiksikkerhedsfremmende indsats kræver, at et eller flere af følgende forhold er til stede:

20 Side 14 Rudersdal Kommune Overordnede lokalveje Udgør bindeleddet mellem trafikvejene og de almindelige lokalveje Fysisk fartdæmpning i form af bump og lignende kan i begrænset omfang etableres på strækninger, hvor der er trafiksikkerhedsmæssige problemer eller hvor det vurderes, at der er behov for en forebyggende trafiksikkerhedsfremmende indsats. Anvendelse af den forebyggende trafiksikkerhedsfremmende indsats kræver, at der er særlige forhold tilstede. Fartdæmpning må ikke give anledning til øget trafik på de tilgrænsende lokalveje Hastighedsbegrænsningen fastsættes som hovedregel til 50 km/t eller ved særlige behov zonevis hastighedsbegrænsning på 40 km/t. Kriterier for vurdering af, om hastighederne er for høje på overordnede lokalveje Der kan etableres fysiske foranstaltninger på en overordnet lokalvej, når mere end 15 % af trafikanterne kører mere end 20 % over fartgrænsen. - Når der køres med for høj hastighed på en strækning i forhold til 85 % fraktilen, som er et udtryk for den hastighed, som 15 % af trafikanterne overskrider. Såfremt denne overstiger ca. 20 % af den tilladte hastighed, kan der etableres foranstaltninger - Når der er naturligt krydsende bløde trafikanter, f.eks. ved stiudmundinger og overgange - Ved T-kryds og 4-benede kryds, hvor det er naturligt med særlig agtpågivenhed og opmærksomhed med mange bløde trafikanter, skolevejstrafik eller ældretrafik (ved plejehjem mv.) - Hvor der er behov for særlig opmærksomhed ved skift fra åbne strækninger til tæt bymæssig bebyggelse. Fartdæmpning må ikke give anledning til øget trafik på de tilgrænsende lokalveje. På veje med bustrafik kræver udformningen accept fra Movia Færdselslovens generelle hastighedsgrænse på 50 km/t opretholdes normalt, og evt. hastighedsdæmpende foranstaltninger udformes i overensstemmelse hermed til en anbefalet hastighed på 50 km/t. I de tilfælde, hvor der er et særligt behov for yderligere fartdæmpning kan overordnede lokalveje indgå i områder med enten zonevis hastighedsbegrænsning på 40 km/t eller zonevis skiltning af område med fartdæmpning, hvor de hastighedsdæmpende foranstaltninger udformes til en anbefalet hastighed på 40 km/t. Det vil sige, at på en strækning, hvor den skiltede hastighed er 40 km/t, kan der etableres fysiske foranstaltninger, hvis 15 % af trafikanterne kører over 48 km/t. Ved en skiltet hastighed på 50 km/t, vil der kunne etableres fysiske foranstaltninger, hvis 15 % af trafikanterne kører over ca. 60 km/t.

21 Rudersdal Kommune Side 15 Lokalvej Lokalveje Skal tilgodese sikkerhed og tryghed for alle, men især de bløde trafikanter. Samtidig skal alle trafikantgrupper have god tilgængelighed til disse veje Trafiksanering af lokalveje bør som udgangspunkt ske områdevis, så det sikres, at trafikken ikke flyttes til andre veje i området Fysisk fartdæmpning i form af bump og lignende kan almindeligvis etableres svarende til en hastighed på ned til 40 km/t. I særlige tilfælde kan fysisk fartdæmpning etableres svarende til en hastighed på 30 km/t ( stilleveje ). I centerområder og på svagt trafikerede veje, bl.a. i forbindelse med skoler og institutioner, kan hastigheden sænkes yderligere, og vejene kan evt. udformes som gågade eller opholds- og legeområde Lokalveje Lokalvejene skal tilgodese sikkerhed og tryghed for alle, men især de bløde trafikanter. Samtidig skal alle trafikantgrupper have god tilgængelighed til disse veje kombineret med en rimelig fremkommelighed. Dette indebærer lave hastigheder af hensyn til trafiksikkerheden og færdslen. Hvad angår brugen af virkemidler til reduktion af gennemfartstrafik og nedsættelse af hastigheder på lokalveje fastsættes følgende retningslinier: Trafiksanering af lokalveje kan principielt ske på en enkelt vej, men bør som udgangspunkt ske områdevis, så det sikres, at trafikken ikke flyttes til andre lokalveje i området På veje med bustrafik kræver udformningen accept fra Movia Fysisk fartdæmpning i form af bump, hævede flader og lignende kan almindeligvis etableres svarende til en hastighed på ned til 40 km/t. I særlige tilfælde kan fysisk fartdæmpning etableres svarende til en hastighed på 30 km/t ( stilleveje ). I centerområder og på svagt trafikerede veje, bl.a. i forbindelse med skoler og institutioner, kan hastigheden sænkes yderligere, og vejene kan evt. udformes som gågade eller opholds- og legeområde Lokalveje kan indgå i områder med zonevis hastighedsbegrænsning på 40 eller evt. 30 km/t. Herved vil det ofte være muligt at reducere antallet af fysisk hastighedsdæmpende foranstaltninger i forhold til områder, hvor vejene udelukkende fartdæmpes fysisk og skiltes med vejledende hastigheder på 40 eller 30 km/t ( stilleveje ) På kommunale lokalveje er det som udgangspunkt kommunen, der i henhold til en overordnet prioritering, forestår udførelse og finansiering af trafiksaneringer På private fællesveje kan beboerønsker om trafiksanering imødekommes, såfremt en konkret vurdering peger herpå. I givet fald vil beboerne blive pålagt selv at forestå udførelse og finansiering af trafiksaneringen. Lokalveje kan indgå i områder med zonevis hastighedsbegrænsning på 40 eller evt. 30 km/t På private fællesveje kan beboerønsker om trafiksanering imødekommes, såfremt en konkret vurdering peger herpå. I givet fald skal beboerne selv forestå udførelse og finansiering af trafiksaneringen.

22 Side 16 Rudersdal Kommune 2.3 Stiruteplan Kommunens stisystem skal tilgodese fodgængernes, cyklisternes og de handicappedes behov. Ved planlægningen skal der bl.a. tages hensyn til: Sikkerhed og tryghed Tilgængelighed til skoler, institutioner, butikscentre, trafikterminaler, stoppesteder, sportsanlæg, rekreative områder mv. Fremkommelighed Direkte ruter Sammenhæng Overskuelighed Oplevelser Klimaforhold Belysning Afmærkning Vedligehold og snerydning Trafiksikkerheden er det vigtigste hensyn. De andre hensyn er imidlertid dels vigtige i sig selv, dels afgørende for om stinettet benyttes, og dermed for trafiksikkerheden. Som forklaring herpå kan nævnes, at det ikke hjælper meget, at trafiksikkerheden er høj på en sti, hvis anvendelse af stien indebærer en længere omvej, så de bløde trafikanter i stedet vælger den direkte rute ved at benytte en trafikeret vej uden stifaciliteter. Kohavevej med cykelbane i den ene vejside og cykelsti i den anden vejside Kommunens samlede stinet er sammensat af: Hovedstier, som primært har en overordnet trafikal funktion og omfatter: Cykelstier/cykelbaner langs veje Separate stier Stiruter ad lokalveje Sikrede krydsninger med vejnettet Lokalstier, som overvejende er mindre, separate stier i boligområder eller rekreative stier. Forslaget til stiruteplan for Rudersdal Kommune er vist på planen Figur og bagest i rapporten. Da trafikvejene i vid udstrækning udgør de mest direkte ruter til de vigtigste trafikmål, befærdes de fleste af mange cyklister og fodgængere. Hvor det ikke er muligt at anvise et overbevisende alternativ, bør trafikvejene derfor inddrages i hovedfærdselsnettet for de bløde trafikanter, og der bør anlægges stier langs med dem. Rundforbivej med delt sti Stier langs veje kan udformes som almindelig cykelsti og fortov, delt sti, fællessti, dobbeltrettet cykelsti, dobbeltrettet fællessti, cykelbane eller cykelstrimmel.

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024

Stevns Kommune. Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Stevns Kommune Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 Forord Trafiksikkerhedsplan 2012-2024 for Stevns Kommunes sætter særligt fokus på trafiksikkerheden, og giver borgerne mulighed for at få indflydelse på og

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2011

Trafiksikkerhedsplan 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Juni 2011 Trafiksikkerhedsplan 2011 Egedal Kommune Rådhustorvet 2 3660 Stenløse Tlf.: 72 59 60 00 E-mail: kommune@egekom.dk Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 8. juli

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Maj 2011 Kommune - Trafiksikkerhedsplan 2010 Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Drift og Forsyning Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 9. maj 2011 2 Kommune - Trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,

Læs mere

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5

Indhold. Trafiksikkerhedsprojekter til prioritering 2015. Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2. Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Indhold Side 2 -liste med projekter - prioritet 1 og 2 Side 3 - liste med projekter prioritet 3-4-5 Side 5 - beskrivelse af projekter i prioritet 1 og 2 1 Projekter prioritet 1 og 2 kategori Lokalitet

Læs mere

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN

SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN SKAB GODE VILKÅR FOR HANDICAPPEDE OG ÆLDRE I TRAFIKKEN 5 bud på hvad landets kommuner kan gøre ALLE HAR RET TIL AT FÆRDES SIKKERT OG TRYGT I TRAFIKKEN Det gælder ikke mindst for vores handicappede og ældre.

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016. side 1 TRAFIKSIKKERHEDSPLAN Vordingborg Kommune 2013-2016 side 1 Vordingborg Kommune - Trafi ksikkerhedsplan Trafi ksikkerhedsplan 2013-2016 Vordingborg Kommune Vej- og Trafi ksekretariatet Mønsvej 130 4760 Vordingborg

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Registrering og klassificering af stier

Registrering og klassificering af stier Registrering og klassificering af stier Kolofon Titel: Udgiver: Registrering og klassificering af stier Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: November 2011 Redaktion: Design: Anette Jensen, SAMKOM sekretariatet

Læs mere

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport.

handlingsplan. Foruden de to planer er der gennemført en omfattende kortlægning og analyse, som er beskrevet i en baggrundsrapport. HØRSHOLM KOMMUNE Trafiksikkerhedsplan 2008 Forord Usserød Kongevej Hørsholm Kommune har gennem mange år arbejdet bevidst med trafiksikkerhed og tryghed. Det har resulteret i, at der sker relativt få uheld

Læs mere

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google

Brådalvej. Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse. Trafiksikkerhedsrevision Trin 1. google Brådalvej Cykelstiprojekt, Nøvling - Visse Trafiksikkerhedsrevision Trin 1 google Udarbejdet af: Gunvor Winther Dato: 19.02.2014 Version: 01 Projekt nr.: 6011-006 MOE A/S Åboulevarden 22 DK-8000 Aarhus

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K

TRAFIK F O K U S - S T R A T E G I F O R T R A F I K TRAFIK F O K U S - S T R AT E G I F O R T R A F I K 2 Indhold Forord 3 Indledning 4 vejnettet 6 STIER 10 Kollektiv trafik 11 skoleveje 12 trafiksikkerhed 13 trafikmiljø 14 boligområder 15 BYmidten 16 Miljøvurdering

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Virkemiddelkatalog 2014-2020

Virkemiddelkatalog 2014-2020 2014-2020 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 5 1.1 sprincipper 5 1.2 Generelle anbefalede mål for vejelementer 7 1.3 Skala til bestemmelse af vurderet trafiksikkerhed mv 10 2 VIRKEMIDLER I BYZONE 12

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2010

Trafiksikkerhedsplan 2010 Kommune Natur, Teknik og Miljø Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: 23. marts 2010 Indhold Forord 7 Planens indhold 8 Mål og indsatsområder 10 Trafikulykker 12 Tryghed 14 Skoleveje 16 Samarbejde

Læs mere

STRUER KOMMUNE DECEMBER

STRUER KOMMUNE DECEMBER TRAFIKSIKKERHEDSPLAN STRUER KOMMUNE DECEMBER 2007 Dette hæfte redegør for status på trafiksikkerhedsarbejdet i Struer Kommune. Formålet med en trafiksikkerhedsplan er at skabe en samlet ramme for det fremtidige

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Gammel Holte ruten Nuværende forhold Gammel Holte ruten forbinder Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, Gentofte og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Gammel

Læs mere

Driveteam s lille teoribog

Driveteam s lille teoribog Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål

Læs mere

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge

Roskilde Kommune. Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge. Jyllinge Roskilde Kommune Evaluering af 2-1 vej på Bygaden i Jyllinge Jyllinge November 2007 Version 2 Dato 2007-11-09 Udarbejdet af HHW,BJW Kontrolleret af JRO Godkendt af HHW Rambøll Nyvig Bredevej 2 DK-2830

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014

Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Trafiksikkerhedsplan 2012-2014 Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Indledning 3 Trafiksikkerhed i dagligdagen 4 Vision 5 Målsætning

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan. Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 Trafiksikkerhedsplan Projektkatalog 27. januar 2010 Rev 19. juli 2010 1 Indholdsfortegnelse: 0. Indledning...3 0.1 Forventet uheldsreduktion og førsteårsforrentning...3 0.2 Samfundsøkonomi...4 0.3 Evaluering

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Trafikpolitik Tofthøjskolen Trafikpolitik Tofthøjskolen Indholdsfortegnelse Tofthøjskolen Side Forord 4 Skolevejsanalyse. 5 Den trafiksikre skolevej.. 6 Skolens trafikpolitik.. 7 På vej.. 8 Undervisning. 10 Rollemodel.. 11 Samarbejde

Læs mere

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport

Ringsted Kommune Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport Trafiksikkerhedsplan Teknisk rapport 7. marts 2010 SC/tvo Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 1.1 Indhold... 4 2 Vej- og stinettet... 5 2.1 Vejnettet... 5 2.1.1 Trafikmængder... 5 2.1.2 Hastigheder...

Læs mere

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade.

Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler parkeret langs Bygade og der er kun ét fortov langs Bygade. Tørring Elevtal: ca. 450. Klassetrin: 0. til 10. Lavet registreringer 12 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Manglende cykelstier på Kirkevej og Bygade. Biler

Læs mere

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling

Skoleveje i Danmark. - en artikelsamling Skoleveje i Danmark - en artikelsamling 2 Skoleveje i Danmark INDHOLD S. 3 Skolevejspolitikken i Odense nu og fremover S. 5 Skolevejsanalyser i Danmark S. 9 Variable færdselstavlers betydning for sikre

Læs mere

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg

KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG. Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg KOMMUNEPLAN 13 Tillæg nr. 5 - FORSLAG Udvidelse af område 1.B.4 til boligformål, Skaboeshusevej 103, Nyborg Redegørelse Nyborg Byråd ønsker at lave en byomdannelse på den tidligere entreprenørgrund, beliggende

Læs mere

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk

Fredensborg Kommune. Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier. REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Virkemiddelkatalog Bløde trafikanter og kommunale stier REV. 30. juni 2009 3. juli 2007 JT/mm/mkk Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Plan for bløde trafikanter... 3 2 Virkemidler... 4 2.1 Restriktive

Læs mere

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april 2012 1 om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 19. april 2013 12/06000-25 Søren Peter Kongsted spk@vd.dk 7244 3113 EKSPROPRIATION TIL ETABLERING AF CYKELSTI I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens

Læs mere

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige

Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Trafikrapport & Opråb Lille Sverige Dokumentation af lokale trafikforhold i Lille Sverige / Ny Hammersholt på Gl. Frederiksborgvej for strækningen Slettebjerget/Lille Sveriges Vej/Brødeskovvej - samt forslag

Læs mere

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN

TRAFIKSIKKERHEDSPLAN TRAFIKSIKKERHEDSPLAN 1 Rebild Kommune Trafiksikkerhedsplan 2010-2012 Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger:

Læs mere

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen

Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Rejsetids-informationssystem på Helsingørmotorvejen Afd.ing. Finn Krenk, Vejdirektoratet Nedenfor beskrives et rejsetids-informationssystem, der er implementeret på Helsingørmotorvejen for at forbedre

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4

Indholdsfortegnelse. Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Handlingsplan for trafik sikkerhedsprojekter 2014 Favrskovv Kommune Trafik og Veje 2014 Indholdsfortegnelse Handlingsplan for trafiksikkerhedsprojekter... 3 Trafiksikkerhedsplan... 4 Tiltag i trafiksikkerhedsplanen...

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

Rebild Kommune Stiplan

Rebild Kommune Stiplan STIPLAN Rebild Kommune Stiplan Temaplan til Rebild Kommunes trafikhandlingsplan Udarbejdet af Rebild Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro as Kontaktoplysninger: Peter Foged Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

Handicapegnede veje. Indledning

Handicapegnede veje. Indledning Handicapegnede veje Handicapegnede veje Af : Mogens Møller, Via Trafik Jacob Deichmann, Anders Nyvig Jens Pedersen, Vejdirektoratet Indledning Gode trafik- og adgangsforhold i det offentlige rum er af

Læs mere

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH

Københavns Kommune. 1 Indledning. S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade. 1.1 Revisionsprocessen. 17. februar 2014 SB/UVH S-N-LGS-6001 TSR 1 TSA Strandvænget - lokalgade 17. februar 2014 SB/UVH 1 Indledning Københavns Kommune har anmodet Via Trafik om at foretage en trafiksikkerhedsrevision (TSR) af et alternativ profil for

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012

Den lokale huskeseddel Indsendt pr. 1. marts 2012 Stierne i Sejs-Svejbæk optimeres I forbindelse med navngivningen af stier i lokalområderne ønsker Sejs-Svejbæks borgere, at der bliver skiltet med de nye navne. De større stier er vigtigst, men i princippet

Læs mere

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse

Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013. Forside er under udarbejdelse Forslag til Trafiksikkerhedsplan2013 2020 Forside er under udarbejdelse Aabenraa Kommune Trafiksikkerhedsplan November 2013 Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af trafiksikkerhedsudvalget. Vi vil gerne

Læs mere

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi

Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Vinter og sne snerydning Det gør du det gør vi Når sneen falder eller frosten bider fra sig og gør veje og stier glatte, så skal såvel kommune som grundejere i sving. Byrådet har besluttet, hvordan grundejerne

Læs mere

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole

Trafikpolitik. Askov-Malt Skole Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for

Læs mere

Udformning af færdselsarealer

Udformning af færdselsarealer FOTO: Lars Bahl Udformning af færdselsarealer For cyklister er udformning af færdselsarealerne et spørgsmål om fremkommelighed, tryghed og sikkerhed. For at kunne vælge den rigtige udformning er det vigtigt

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedsplan 2015-2018 Vesthimmerlands Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD... 4 2. VISIONER OG MÅL... 6 3. ANALYSER OG UNDERSØGELSER... 8 3.1 Uheldsanalyse... 8 3.2 Hastighedskort...12 4. FOKUS

Læs mere

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn).

Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning. Risiko for, at en bakkende bilist overser fodgænger (ikke mindst skolebørn). Korning Lavet registreringer 7 steder ved den gennemførte besigtigelse. Se mere i Trafiksikkerhedsplan 2013 17 Elevtal: ca. 55. Klassetrin: 0. til 4. Skal gå bagved parkerede biler ved aflevering og hentning.

Læs mere

TRAFIKPLAN 2010 FOR RØNNE

TRAFIKPLAN 2010 FOR RØNNE Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4 3770 Allinge TRAFIKPLAN 2010 FOR RØNNE TILBUD, APRIL 2010 ERIK BASSE KRISTENSEN MORTEN FABRIN Tilbud på trafikplan 2010 for Rønne Udarbejdet af: Grontmij

Læs mere

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007

REGULATIV. for. udførelse af overkørsler. Hørsholm Kommune. Gældende fra 29. oktober 2007 REGULATIV for udførelse af overkørsler i Hørsholm Kommune Gældende fra 29. oktober 2007 Indledning Under henvisning til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje bestemmes herved, at overkørsler

Læs mere

Østervangs trafikpolitik

Østervangs trafikpolitik Østervangs trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også på længere

Læs mere

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE

AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

Læs mere

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune

Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune Trafiksikkerhedshandlingsplan 2015 Vesthimmerlands Kommune 1. Indledning Vesthimmerlands Kommune har i 2015 udarbejdet en trafiksikkerhedsplan gældende frem til 2018. Nærværende handlingsplan indeholder

Læs mere

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier

5. Trafik info Kommuneplan 2009 - Forslag 02.03.2009 43 Hovedstruktur og retningslinier 5. Trafik info 43 5.1 Den trafikale infrastruktur En tidssvarende og velfungerende infrastruktur på trafik- og transportområdet er en væsentlig forudsætning for samfundsudviklingen. Det gælder områder

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag Dato 11. marts 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 14/03405-40 Side 1/7 Klage over påbud om fjernelse af træ ud for Bindeleddet 7, Knebel Afgørelse i genoptagelsessag

Læs mere

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3

NOTAT. Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur. Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 INDHOLD. Dansborgskolen 5+6 side 2-3 NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Gennemførelse af bedre skoleveje i forhold til ny skolestruktur Endnu ikke gennemførte tiltag fra 2013 By- og Teknikforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Sagsbehandler: Per Jensen

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015.

NOTAT. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. NOTAT Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Forslag til disponering af anlægspulje for 2015. Teknisk Udvalgs anlægspulje er i 2015 på kr. 3.529.000. har nu udarbejdet et revideret forslag til

Læs mere

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.

Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested. Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte

Teknik- og Miljøudvalget. NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte Teknik- og Miljøudvalget Plan og Udvikling Sagsnr. 96895 Brevid. 1219799 Ref. MOKP Dir. tlf. 4631 3549 monakp@roskilde.dk NOTAT: Parkeringsstrategi for Roskilde bymidte 4. april 2011 Parkeringsstrategien

Læs mere

Fælles principper for klassificeret vejnet

Fælles principper for klassificeret vejnet Fælles principper for klassificeret vejnet Kolofon Titel: Udgiver: Fælles principper for klassificeret vejnet Vejdirektoratet og KTC (SAMKOM) Udgivet: Juni 2011 Rådgiver: Redaktion: Design: Per Foldal

Læs mere

R A P P O R T Stiplan November 2009

R A P P O R T Stiplan November 2009 RAPPORT Stiplan November 2009 Stiplan Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 4 Sammenspil med trafiksikkerhedsstrategien... 5 Indhold... 5 Mål og særlige fokusområder... 7 Skoler og turister særlige fokusområder...

Læs mere

Grønne Cykelruter i København

Grønne Cykelruter i København Grønne Cykelruter i København Byplanlægger Lotte Bech, Vej & Park, Københavns Kommune, Njalsgade 13, 4.sal, 2300 København S, Tlf. 33 66 34 62, e-post lobec@btf.kk.dk Ingeniør M.IDA Thomas Gätke, Carl

Læs mere

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget

Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget Dato 27. juni 2014 Dokument 13/18431-27 Side 1/7 Afslag på trafiktælling og på opklassificering af T vænget I e-mail og brev af henholdsvis 18. og 11. september 2013 har du på vegne af samtlige grundejere

Læs mere

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr. NOTAT Dato J. nr. 22. maj 2015 Udmøntning af Pulje til busfremkommelighed Nedenfor præsenteres de projekter som får støtte af Pulje til busfremkommelighed. Der udmøntes midler til 18 projekter til i alt

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014

Middelfart Kommune. Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Middelfart Kommune Torsdagsruten - Cykelstiinspektion 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund 4 Formål med cykelinspektionen 5 Metodebeskrivelse 6 Definitioner 7 Afgrænsning 8 Registreringer 9 Generelle anbefalinger

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning

Indholdsfortegnelse. 1 Typer og placeringer af chikaner 2 Forslag til ændringer 3 Plan og økonomi for udskiftning Grundejerforeningen Nørvang Vurdering af Stillevejsforanstaltninger COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Typer og placeringer

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Skolevejsundersøgelsen 2014

Skolevejsundersøgelsen 2014 Skolevejsundersøgelsen 2014 Roskilde Byråd besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2014-2017, at På flere skoler er der forhold omkring ankomstforhold og parkering, som giver udfordringer i

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014

Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 29-05-2014 Projektgruppemøde Frederikssundsruten 28.05.2014 Til stede Anna Driscoll, Ballerup Kommune Linda Madsen, Herlev Kommune Nawsad Marouf, Frederikssund Kommune Line Groot, Sekretariatet Peter Jantzen,

Læs mere

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse

Københavns Kommune. Indholdsfortegnelse. Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse Sankt Kjelds Kvarter, områdefornyelse Overordnet trafikanalyse NOTAT 29. marts 2012 Rev3. 16. maj 2012 RAR/LBP/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 2 2 Trafiktællinger... 3 2.1

Læs mere

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Estimat over fremtidig trafik til IKEA BILAG Estimat over fremtidig trafik til IKEA Estimat af fremtidig trafik til IKEA For at estimere den fremtidige trafik til IKEA tages der udgangspunkt i en tælling af trafikken i IKEA Århus og i antallet

Læs mere

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234

ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 ODENSE KOMMUNE LOKALPLAN NR. 10-234 FOR DEN OFFENTLIGE VEJ SDR. BOULEVARD, DEL AF MATR. NR. 703, ODENSE BYGRUNDE, DEL AF MATR. N R. 1 CC, ODENSE VESTERMARK, SAMT MATR. N R. 742 A, ODENSE BYGRUNDE. INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER

CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Notat 29. marts 2012 Revideret 30. jan. 2014 CYKELSTI, HUMLUM ODDESUND SYD, STRUER Projekt nr. 207450 Dokument nr. 123762000 Version 1 Udarbejdet af MSZ Kontrolleret af PTK Godkendt af CWI Fase 2-programmering

Læs mere

Børns transportmiddelvalg på ture til skole

Børns transportmiddelvalg på ture til skole Børns transportmiddelvalg på ture til skole Af civilingeniør, seniorrådgiver suj@trafitec.dk www.trafitec.dk Indledning Danske børn går og cykler meget og har samtidig en god trafiksikkerhed. Omkring 60

Læs mere

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig

Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 20. januar 2015 Lokalplan 992, Boliger Onsholtgårdsvej - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan nr. 992, Område syd for

Læs mere

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station

Ballerup Kommune Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station Måløv Station Supercykelsti gennem området ved Måløv Station NOTAT REV. NR. 02 24. september 2014 mkk/mg/mm Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 4 2 Konklusion... 4 3 Vurdering af valgt

Læs mere

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet

Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...

Læs mere

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT

FEBRUAR 2015 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIK OG VEJADGANG TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 3 9000 Aalborg TLF +4 6 40 00 00 FAX +4 6 40 99 99 WWW cowi.dk FEBRUAR 201 AARHUS KOMMUNE TRAFIKALE FORHOLD TEKNISK

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden

Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond. Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Vedtægt for Ikast Brande Kommunes Parkeringsfond Retningslinier for anlæg af parkeringspladser og administrations af parkeringsfonden Ikast Brande Kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål og anvendelsesområde

Læs mere

Trafiksikkerhed i byplanlægningen

Trafiksikkerhed i byplanlægningen Trafiksikkerhed i byplanlægningen 2014 Trafiksikkerhed i byplanlægning 2014 Vejdirektoratet Dato: Juni 2014 Oplag: 500 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-01-5 ISBN: 978-87-93184-00-8 Copyright:

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008 Tidligere projektleder i Odense Cykelby 50 medarbejdere i Odense og Glostrup Afdelinger: Trafik Parkering Byinventar

Læs mere