SEKTORPLAN. for naturforvaltning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SEKTORPLAN. for naturforvaltning"

Transkript

1 SEKTORPLAN for naturforvaltning 1

2 KØBENHAVNS AMT Stationsparken Glostrup Tlf: Foto: Københavns Amt Forside: Hjortholm Voldsted og Furesøen ved Frederiksdal ISBN: Godkendt af Amtsrådet den 22. april

3 SEKTORPLAN FOR NATURFORVALTNING Indhold Side 1. Forord 5 2. Indledning 7 3. Forudsætninger 9 4. Fem landskabelige områder Status og udfordringer Bilag 23 3

4 4

5 1. FORORD Det er Københavns Amts vision, at der i det tætbefolkede amt er plads til en mangfoldig og rig natur, velbevarede kulturminder og let adgang til natur- og landskabsoplevelser. Der er stort pres på naturen i Københavns Amt. Hovedstadens nærhed betyder, at der er mange interesser til arealudnyttelse og stort behov for befolkningen for at komme ud i det grønne. Det er således vigtigt at bevare rekreative områder for befolkningen, herunder de grønne kiler. For at kunne opretholde eller genskabe en mangfoldig og rig natur til glæde og gavn for os alle, er det nødvendigt, at naturforvaltningen i amtet bliver mere sammenhængende og målrettet. Samtidig skal der fremover kunne prioriteres skarpere, så vi sikrer, at det er de vigtigste naturprojekter der gennemføres først, så vi får mest natur for pengene. Derfor har Københavns Amt udarbejdet Sektorplan for Naturforvaltning, som et redskab til at håndtere den fremtidige indsats for naturforvaltning i amtet. Planen er som forudsætning udgiftsneutral for amtet og er således alene et prioriteringsgrundlag for den fremtidige naturforvaltningsindsats i amtet. Det er ydermere et ønske at planen kan danne grundlag for en fælles målrettet indsats på området, så vi kan se større sammenhængende resultater af manges indsats, herunder også indsatsen fra staten, kommuner, interesseorganisationer og private borgere. 5

6 6

7 2. INDLEDNING Der er i disse år mange forskellige forventninger til, hvordan de begrænsede naturforvaltningsmidler kan bruges. Københavns Amt ønsker en samlet prioriteringsplan for indsatsen på naturområdet i amtet, således at der sker en samtænkning af alle naturaspekter fra bevaring af sårbar natur til befolkningens oplevelsesmuligheder i den bynære natur. Amtet vil gennem den fremtidige administration af naturforvaltningsmidlerne kunne støtte større såvel som mindre naturgenopretningsprojekter, der ligger indenfor sektorplanens rammer. Desuden vil amtets udpegning af særligt følsomme landbrugsområder kunne understøtte planen. Planen tager afsæt i amtets hidtidige arbejde med naturforvaltning og medvirker til implementering af Frilufts- og Naturbenyttelsespolitikken for Københavns Amt. Københavns Amts Sundhedsplan har blandt andet som mål, at befolkningen bør bevæge sig en halv time om dagen. Naturforvaltningsindsatsen vil medvirke til, at der er gode rammer i naturen til oplevelser og inspirerende områder, der på den måde opfordrer til den daglige motion. Miljøministeren udsendte i efteråret 2003 Fremtidens grønne hovedstad med fokus på den bynære natur omkring København med beskrivelse af 18 projekter (heraf 15 i Københavns Amt) som staten deltager i. Amtet er allerede involveret i flere af projekterne gennem naturgenopretningsmidler f.eks. Skodsborg Strandpark, Vestvolden og yderligere gennem tilskudsgivning til opkøb af jord til Vestskovens udvidelse. Sektorplanen skal i denne forbindelse ses som amtets medvirken til at sætte fokus på de bynære naturområder. Sektorplanen er i nærværende version ikke forelagt samarbejdspartnere: Staten, kommuner, statsskovdistrikter og erhvervsorganisationer. Sektorplanen har været forelagt Det grønne Råd i Københavns Amt. Københavns Amt tilskynder samarbejdsparterne til at arbejde for de fælles mål. Sektorplan for Naturforvaltning skal bruges til at prioritere, effektivisere og realisere en sammenhængende indsats for natur, vandmiljø, friluftsliv og kulturhistoriske fortidsminder. Sektorplanen giver mulighed for at foretage en bedre prioritering mellem de mange projekter, der er nødvendige for at opretholde eller genskabe en mangfoldig og rig natur. 7

8 Sektorplan for Naturforvaltning skal sikre : En sammenhængende indsats for de regionale naturforvaltningsinteresser, mest natur for pengene, sammenhæng mellem indsatserne for natur, vandmiljø, friluftsliv og kulturhistorie, og at amtet lever op til lovgivningens forpligtigelser indenfor såvel som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Sektorplanen sætter således nye mål for amtets naturforvaltning, og skal samtidig medvirke til at inspirere kommuner, organisationer og private lodsejere til at følge disse mål. Tidligere har naturforvaltningen taget udgangspunkt i 15 forholdsvis små indsatsområder, men amtet finder, at der kan opnås en forbedret sammenhæng af indsatsen ved at arbejde med større ensartede områder. Sektorplanen opererer derfor med inddeling af amtet i fem landskabeligt ensartede hovedområder med hver sin målsætning som et redskab til at kunne foretage skarpere prioritering, såvel på tværs som inden for det enkelte område. Under beskrivelserne af de enkelte hovedområder er kort skitseret behovet for indsats. I sektorplanen fremgår også status for amtets naturforvaltningsarbejde suppleret med, hvad der ligger af fremtidige udfordringer og muligheder. 8

9 3. FORUDSÆTNINGER Lovgivning og planer De to hovedlove på naturforvaltningsområdet er Naturbeskyttelsesloven og Planloven. Naturbeskyttelsesloven har til formål at beskytte, forbedre og genoprette naturen og de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Desuden har loven til formål at give befolkningen adgang til naturen. Naturbeskyttelsesloven er en rammelov, hvor der ikke er udstukket faste retningslinier. Derfor er det nødvendigt, at der regionalt planlægges og udstikkes mål og retningslinier. I forhold til Planloven er der i Regionplanen fastsat konkrete mål og retningslinier for amtets forvaltning. Herudover har Vandløbsloven betydning for administration og vedligeholdelse af amtsvandløbene. Lov om udvikling af Landdistrikterne giver mulighed for at yde støtte til at indgå aftaler om miljøvenlig drift af landbrugsarealer (MVJ). Efter lov om Miljømål får amtet til opgave at planlægge for naturindsatsen for de internationale naturbeskyttelsesområder. Bilag 1 indeholder et kort resumé af lovgivningen på området. Natur og landskab i Københavns Amt Københavns Amt adskiller sig på mange måder fra de andre danske amter. Med et folketal på godt fordelt på 18 kommuner og 535 kvadratkilometer, er det landets tættest befolkede amt. Over halvdelen af amtets areal er byområde. Hovedstaden er tæt på naturen og der er forskellige interessekonflikter om hvordan arealerne skal udnyttes i amtet. Det afspejles i naturområdernes struktur og de betingelser plante- og dyrelivet udvikles under. Mange steder er moser, enge, søer og vandløb stykket op i mindre enheder omgivet af intensivt udnyttede arealer. Flere naturlokaliteter ligger gemt væk eller skåret over af motorveje og bymæssig bebyggelse. For eksempel er Gentofte Sø med den tilhørende Brobæk Mose helt rammet ind af motorveje og by. Borgernes behov for at komme ud i det grønne, slappe af og opleve, bevirker et pres på naturen. Smør- og Fedtmosen og Strandparken ved Køge Bugt er eksempler på naturområder, hvor plante- og dyrelivet har måttet udvikle sig side om side med en betydelig rekreativ udnyttelse. Men der findes også større sammenhængende naturarealer, hvor planter og dyr har kunnet udvikle sig mere eller mindre upåvirket af menneskelige aktiviteter, for eksempel Saltholm og Vestamager. 9

10 Princippet om fingerstrukturen med grønne kiler mellem bymæssig bebyggelse har sikret, at befolkningen stadig har kort vej til grønne og rekreative områder. Dette er sikret gennem regionplanens retningslinier suppleret med konkrete fredninger. Trods det store pres, der er på naturen i Københavns Amt, udgør naturområderne den samme procentdel af amtets samlede areal, som i et typisk landamt som Viborg Amt, nemlig 16 procent. For de skovbevoksede områder er procentdelen den samme som for hele Danmark, nemlig 12 procent. At Københavns Amt har en så stor andel af naturområder, skyldes primært store sammenhængende naturområder som Saltholm, Vestamager og Furesøen. 10

11 4. FEM LANDSKABELIGE OMRÅDER Amtet inddeles i 5 landskabelige hovedområder, der hver har særlige karakteristika og indsatsbehov. For at sikre, at amtets indsats på naturområdet bliver mest effektiv ønskes naturindsatsen koncentreret indenfor de særlige indsatsbehov der er afdækket i de enkelte hovedområder. De 5 hovedområder dækker tilsammen hele amtet så den meget brugte bynære natur også er omfattet. Hovedområderne er: Sydvestegnens friluftslandskab Vestegnens landbrugslandskab Nordvestegnens friluftslandskab Nordegnens skov- og sølandskab Amagers kystlandskab Baggrund Tidligere har der i forbindelse med naturgenopretningsindsatsen primært været arbejdet med 15 forholdsvis små indsatsområder. De har primært været defineret ud fra regionplanens udpegninger af interesseområder vedrørende natur, landskab og friluftsinteresser. Erfaringen med arbejdet med de 15 interesseområder peger på, at der kan opnås forbedret sammenhæng i naturforvaltningsindsatsen ved at arbejde med større områder. Med planen ønsker amtet at understøtte bevaring og udvikling af naturområderne i amtet såvel naturområder af national som af regional karakter, således at de sårbare naturværdier sikres, men også at der er mulighed for at borgerne kan få rige naturoplevelser i amtet. Ved en analyse af amtet er fem forskellige sammenhængende landskabelige hovedområder blevet afdækket. Ved analysen er der fokuseret på at finde de områder med flest mulige fællestræk indenfor natur og landskab, der gør de enkelte områder væsentligt forskellige fra hinanden. Ved at opdele amtet i hovedområder og fastlægge målsætninger for hvert hovedområde lettes prioritering mellem tilsyneladende ligeværdige indsatser i de forskellige dele af amtet. Nogle steder vil en indsats udgøre en løftestang, mens en tilsvarende indsats i et andet område måske næppe vil være synlig. For eksempel giver det kun ringe mening at forbedre forholdene for kanofolket i Sydvestegnens friluftsområde, mens opgaven er påtrængende i Nordegnens skov- og sølandskab. 11

12 Når målsætningerne er fastlagt, kan et områdes status i forhold til målsætningen fastslås gennem overvågning - og de fornødne tiltag kan gennemføres, hvis overvågningen viser det er nødvendigt. Ved at udarbejde specifikke målsætninger, vil det kunne sikres, at det er de vigtigste tiltag, der gennemføres først og i det rigtige hovedområde. Områderne dækker hele amtet, også den del af amtet, der udgør byområdet. Årsagen til, at byområdet er taget med er, at der i tilknytning hertil er mindre naturområder, som af befolkningen opfattes som meget værdifulde. Det er her de daglige naturoplevelser sker for størstedelen af befolkningen, selvom der ikke er tale om en mangfoldig natur med mange og sjældne dyre- og plantearter. 1. Sydvestegnens friluftslandskab 2. Vestegnens landbrugslandskab 3. Nordvestegnens friluftslandskab 4. Nordegnens skov- og sølandskab 5. Amagers kystlandskab Bilag 2 indeholder mere detaljerede kort, der bl.a. viser beskyttet natur, skove, vandløb og søer for hvert af hovedområderne. 12

13 Sydvestegnens friluftslandskab Målsætning At styrke det åbne landskabs natur og skabe muligheder for friluftslivet. Behov for indsats Naturindhold i ådalene skal styrkes, for eksempel ved at etablere småbiotoper og græsningsmuligheder under hensyntagen til kulturmiljøet. Der skal anlægges en sti mellem Strandparken og Hedeland. Stien skal understøtte offentlighedens adgang og forbinde de to store regionale friluftsområder. Samarbejdet skal styrkes omkring pleje og formidling af Vestvolden. Beskrivelse Området indeholder mange bindinger med hensyn til byudvikling, vejstruktur og rekreative områder. Roskilde-fingeren og Køge Bugt-fingeren i fingerplanen for hovedstadsregionen ligger her. Af større rekreative områder findes Strandparken, Den grønne Kile og råstofområdet Hedeland, der er under omdannelse til regionalt friluftsområde. Hele den fredede Vestvold, der samtidig fungerer som spredningskorridor. Et af amtets vigtigste herregårdslandskaber, arealerne omkring Benzonsdal og Geddesdal, afgrænser en del af området mod Roskilde Amt. De to ådale Store- og Lille Vejleå er udpeget som spredningskorridorer i regionplanen. Ådalene indeholder tillige væsentlige kulturlevn herunder stenalderbopladser og de mange historiske og middelalderlige vandmøller (Pile Mølle f.eks.). For næsten hele det åbne land er der fastsat rammer og retningslinier for udnyttelse og pleje. Afgrænsning Området afgrænses mod syd og vest af Køge Bugt og amtsgrænsen til Roskilde Amt. Mod nord af Holbækmotorvejen, vandskellet mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord og den sydlige afgrænsning af Vestskoven Vestegnens landbrugslandskab Målsætning At styrke naturindholdet i landbrugslandet og forbedre befolkningens adgang til at opleve naturen. Behov for indsats Udarbejde og gennemføre plejeplaner for moserne på Vestegnen. Undersøge mulighederne for at etablere et VMP II-vådområde omkring Porsemosen. Anlægge manglende stistrækninger mellem Vestskoven og Hedeland. Sikre løbende pleje af gravhøje og andre fortidsminder, samt kulturmiljøer. 13

14 Genoprette småbiotoper og biologiske for bindelser. Styrke naturovervågningen. Beskrivelse Området er det mindst bebyggede af de fem hovedområder. I den østlige del ligger Vestskoven, som er en forholdsvis åben skov anlagt på tidligere landbrugsarealer i 1960 erne. Skoven opfylder et stort rekreativt behov på den ellers skovløse vestegn. Udover landbrugsarealer er området domineret af mange og store mosearealer, blandt andet Vasby og Sengeløse Moser, der er udpeget som EFhabitatområde. I moserne vokser flere sjældne plantearter, hvis eksistens er truet på grund af tilgroning. Den vestlige del af området domineres af herregårdslandskaberne i tilknytning til Katrineberg og Edelgave. Afgrænsning Mod syd af Holbækmotorvejen, vandskellet mod Køge Bugt og den sydlige afgrænsning af Vestskoven, mod nord grænser området op til byområderne Smørum, Ballerup og Skovlunde Nordvestegnens friluftslandskab Målsætning At styrke den biologiske forbindelse mellem de mange små naturområder og øge udbudet af faciliteter for friluftslivet. Behov for indsats Udarbejde en samlet naturplan for området omkring Søndersø og Præstemose og genetablere søer i oplandet til Værebro Å. Arbejde for at væsentlige kultur- og naturinteresser på Flyvestation Værløse bliver sikret. Udbygge støttepunkter for friluftslivet i hele området. Synliggøre kulturlandskabets grænseskel i form af sten og jorddiger i det åbne land. Beskrivelse Den nordlige del af området er et kuperet landskab med store gamle skovarealer som Hareskoven og Ryget Skov og flere store søer, blandt andet Farum Sø og Søndersø. I den nordlige del ligger også Flyvestation Værløse. Gennem området fra øst til vest strækker Hjortespringkilen sig med moser, slettearealer og mange vandhuller. Syd og vest for Hjortespringkilen bliver området til 14

15 åbent landbrugsland strøet med mange vandhuller. Der er meget store naturværdier i området, specielt omkring Farum Sø og Sækken, der er udpeget til EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Desuden skal kulturlandskabet omkring Kirke Værløse fremhæves. Hele området har stor rekreativ betydning. Afgrænsning Mod syd ved byafgrænsningen Smørum, Ballerup og Skovlunde. Mod nordøst af Hillerødmotorvejen, som en markant barriere i landskabet Nordegnens skov- og sølandskab Målsætning At forbedre forholdene for friluftslivet og bevare de beskyttede naturområder og de kulturhistoriske værdier. Behov for indsats Forbedre mulighederne for friluftsliv i Mølleåområdet (fremme muligheden for særlige friluftsaktiviteter, herunder sejlads). Samlet formidling af kultur, natur og friluftsliv i Mølleå-området. Udarbejde og gennemføre plejeplan for Mølleå-fredningen. Styrke naturovervågning og naturplejeindsatsen i de beskyttede naturområder under hensyntagen til de rige kulturhistoriske interesser. Beskrivelse Området er karakteriseret ved at være fuldt udbygget. Arealer, der ikke er omfattet af byområde, er stort set alle beskyttet mod byudvikling gennem fredninger, naturbeskyttelseslovens bestemmelser, udpegning som habitatområde eller skovlovens bestemmelser. Naturområderne er karakteriseret ved let tilgængelighed for offentligheden og meget stort besøgstal. I området ligger søområdet ved Furesø, Lyngby Sø og Bagsværd Sø, Mølleåens mange mølledamme og kulturhistoriske minder, Dyrehaven, Frederiksdal skovene og dele af Hareskovene. Fredningerne i området er ligesom naturarealerne, store og sammenhængende. De naturlige spredningsveje for dyr og planter er relativt gode, netop fordi naturområderne hænger så godt sammen. Furesø og Frederiksdal Skov, Mølleådalen fra Ørholm til Øresund, Bøllemosen i Jægersborg Hegn, Jægersborg Dyrehave og Gentofte Sø med Brobæk Mose er udpeget som EF-habitatområder. 15

16 Maglemosen i Vedbæk er fredet på grund af sine enestående stenalderbopladser foruden mosens oplysninger om tidligere tiders ændrede vandstand. Afgrænsning Området afgrænses mod vest af Hillerødmotorvejen. Mod øst af Øresund. Mod syd og nord af amtsgrænsen Amagers kystlandskab Målsætning At fastholde og styrke kystlandskabet og de særlige naturværdier. Behov for indsats Sikre afgræsning og andre plejeforanstaltninger på Saltholm under særlig hensyntagen til de mange uregistrerede kulturhistoriske levn. Fortsætte og evt. styrke naturovervågningen i EF-Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder. Udarbejde og gennemføre plejeplaner for Sydamager-fredningen. Beskrivelse Landskabsmæssigt adskiller Amager og Saltholm sig fra de andre hovedområder ved sit flade landskab og ved at ligge isoleret som øer i forhold til resten af Københavns Amt. På Amager udnyttes en stor del af det åbne landskab til gartneri og landbrug. Københavns Lufthavn er desuden en væsentlig del af arealet. Ved kysterne findes de største sammenhængende strandengs- og strandsumpområder i amtet, hvor Vestamager og kystområderne på Sydamager er udpeget som EF-Habitatog Fuglebeskyttelsesområde. Saltholm er med sit rige fugleliv, enkelte meget sjældne og truede plantearter og særlige geologi, et af Danmarks vigtigste og mest beskyttelsesværdige naturområder. Friluftsmæssigt er de store naturområder på Amager karakteriseret ved at have en begrænset adgang på grund af den sårbare natur. På Vestamager er der dog et velfungerende net af cykel- og vandrestier og udsigtstårne ved reservatet, som er lukket for offentligheden. Kongelunden og Sydvestpynten har en stor rekreativ udnyttelse, mens sejlads- og adgangsforholdene på Saltholm gør, at færdslen her er meget begrænset. Saltholm har siden middelalderen været udnyttet som kalkbrud for byggematerialer til København og spor efter intensiv udnyttelse af husdyr findes bl.a. i form af tomter efter Sydskandinaviens til dato eneste mælkesæterbrug. Afgrænsning Området omfatter Tårnby og Dragør Kommuner, kystnære farvande syd og vest for Amager og Saltholm. 16

17 5. STATUS OG UDFORDRINGER Siden Hovedstadsrådets nedlæggelse i 1990 har amtet gennemført naturforvaltning. Siden 1992 har der været afsat midler via bloktilskuddet til finansiering af egentlig naturgenopretning. Amtet har siden 1997 tegnet aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Amtet står overfor nye udfordringer med ny lovgivning og implementering af EF-Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver i de såkaldte Natura 2000 områder. Men amtet har også muligheder og frihedsgrader i opgaveløsningen som det fremgår af kapitel 3. For hvert af nedenstående områder gøres der status og beskrives, hvad der er af udfordringer og muligheder. Naturovervågning Status Naturovervågning giver amtet den viden, der skal bruges for at kunne gennemføre naturpleje og genopretning. Overvågning er hidtil sket efter et regionalt overvågningsprogram, hvor de mest følsomme områder i amtet overvåges årligt. Også en del fredninger overvåges for at sikre, at fredningens formål er overholdt. Overvågningen baserer sig på amtets egen indsats. Den kan dog, efter konkret vurdering, suppleres med tilgængelige overvågningsresultater fra anden side. Amtet overvåger planter, fugle og padder. Københavns Amt har eksempelvis Sjællands sidste yngledygtige bestand af Grønbroget Tudse. Overvågningen har vist, at også i Københavns Amt er bestanden i tilbagegang. På baggrund af overvågningens resultater, er der iværksat en indsats for at grave nye vandhuller og oprense gamle for at forsøge at vende tilbagegangen til fremgang. Vasby Mose overvåges årligt og på baggrund af overvågningsresultaterne, der viste en voldsom tilbagegang i antal af Rust-Skæne, rejste amtet fredningssag her for at sikre de sjældne planter i mosen. På Saltholm har overvågningen sikret, at den årlige pleje udføres korrekt, så ynglebestanden af sjældne fugle er opretholdt og for flere arters vedkommende stigende. Udfordringer Dele af naturovervågningen indgår i det nye nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA) finansieret af staten. Der stilles krav om overvågning af udviklingen af EF-habitatområderne. Det vidensgrundlag, der opsamles her, er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at skabe et overblik over naturens tilstand i Københavns Amt. Derfor skal det stadig suppleres med et regionalt overvågningsprogram, der sikrer et overblik over tilstanden, også uden for habitatområderne. 17

18 Naturgenopretning Status Siden 1992 har der været fokus på at gennemføre en naturgenopretning, der i høj grad baserede sig på forslag fra private lodsejere, kommuner, organisationer og enkeltpersoner. Der er gennemført mange gode og forskelligartede projekter fra høslet i Vasby Mose over etablering af shelters i Brede til retablering af Louisekilden i Frederiksdal Skov. Der er nygravet og renoveret 58 vandhuller, som fungerer som forbindelse mellem større vådområder i det åbne land. Rene vandhuller er vigtige for at padder kan yngle, og dermed deres muligheder for at opretholde bestanden. I nogle af amtets nygravede vandhuller har den beskyttede habitat-art Stor Vandsalamander nu fundet et ynglested. Der er også ydet tilskud til forprojekter. Der er blandt andet blevet ydet tilskud til at kortlægge og beskrive amtets gravhøje. Der er blevet udarbejdet både en biologisk og en kulturhistorisk registrering, der er brugt til at prioritere indsatsen. Igennem de 10 år er 46 gravhøje blevet plejet ved rydning af træer og slåning af opvækst. Amtet rummer Danmarks største fredede fortidsminde, Københavns Befæstning, som har været genstand for mange naturgenopretningsprojekter. Projektforslagene er vurderet på baggrund af forskellige kriterier i første omgang Skov- og Naturstyrelsens kriteriepapirer og senere efter kriterier beskrevet i det informationsmateriale, amtet udgiver hvert år. I de seneste år har der været en tendens til et faldende antal ansøgninger og ansøgningers indhold af en ringere kvalitet. Desuden har projekterne ofte været udført på matrikelniveau. På baggrund af erfaringerne fra 10 års arbejde, kan det konkluderes, at langt de fleste projekter har været succesfulde, men en del projekter har dog fungeret mindre godt. Blandt andet er det er svært at få afgræsningsprojekter til at fungere, hvis arealet er for lille. Oversigt over gennemførte genopretningsprojekter Søer Vandhuller Vandløb Strandegn Fersk eng Moser Overdrev Anden natur Fortidsminder Kulturhistoriske mindesmærker Stier 5,7 ha 58 stk. 4,1 km 117,2 ha 212,1 ha 145,2 ha 101,5 ha 135,0 ha 46 stk. 16 stk. 19,5 km 18

19 Udfordringer Den største udfordring indenfor naturgenopretningsområdet er at ændre praksis for tildeling af støtte til gennemførelse af naturgenopretningsprojekterne, således at projekterne i højere grad understøtter den samlede plan for udvikling af den regionale natur og friluftslivet, i stedet for mere snævre ønsker udenfor denne sammenhæng. Naturpleje Status Der udføres løbende pleje på enkelte særligt beskyttelsesværdige naturområder, samt 18 fortidsminder. Plejen har koncentreret sig om Vasby Mose og Saltholm. I Vasby Mose er der i en periode gennemført frivillige aftaler for at sikre sjældne planter for fremtiden. Her er der gennemført en revision af fredningen som munder ud i en plejeplan. På Saltholm sikrer plejen, at øen bevares lysåben, så den stadig er en attraktiv ynglelokalitet for en lang række af kystfugle. Plejen er blevet understøttet af en aftale om miljøvenlig drift, så ejerlauget sikres støtte til drift med afgræsning. Gravhøjene, der plejes, er privatejede høje af stor botanisk eller kulturhistorisk værdi. Amtet har rejst fredninger for 7 værdifulde naturområder på vestegnen, hvor de biologiske værdier søges sikret. I disse fredninger er amtet helt eller delvis plejemyndighed, og fredningerne pålægger amtet at udarbejde en plejeplan. Derfor vil indsatsen med hensyn til at udarbejde plejeplaner koncentrere sig om disse områder. Udfordringer Ved gennemførte og kommende fredninger er der en stor udfordring i at udarbejde og sikre plejeplanernes gennemførelse, hvilket er amtets opgave. Der ligger en særlig udfordring i at fastholde naturplejemuligheder med græssende kreaturer som følge af kommende ændringer i EU s landbrugsstøtteordninger. Ændringerne kan betyde reduktion af antal køer, der er tilgængelige til naturpleje fordi tilskudsmulighederne begrænses. Når plejeplanerne er udarbejdet, vil der kunne udføres førstegangspleje f.eks. ved anvendelse af naturgenopretningsmidler. Den vedvarende pleje vil hovedsageligt skulle varetages af lodsejer selv ved f.eks. afgræsning. Der forventes et stigende administrativt ressourceforbrug til udarbejdelse og revision af plejeplaner. Vandløb Status Gennem de sidste 15 år har det været højt prioriteret at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse af amtets vandløb. Tilstanden i vandløbene er i perioden blevet bedre, både med hensyn til vandkvalitet og dyreliv, men den opfylder endnu ikke målsætningerne i regionplanen. I perioden er der udført genopretning af Store Vejleå med slyngninger og stryg. Derudover er der genoprettet i alt 4 kilometer mindre vandløbsstrækninger. Amtet har ansvaret for drift af i alt 50 km vandløb. 19

20 Udfordringer Mange arealer langs vandløbene er reelt taget ud af landbrugsdrift og i et samspil med tilskudsmulighederne fra de Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ), bør mulighederne for at gennemføre restaureringer undersøges. Dette forhold vil efter al sandsynlighed blive aktuelt, når EU-Vandrammedirektiv skal implementeres i dansk lovgivning. For at opfylde regionplanens målsætninger til vandkvaliteten, kan der være behov for at vandløbene restaureres og at vandløbsbunden hæves. Vandløbsrestaureringer skal i fremtiden tænkes sammen med den indsats kommunerne gør i forbindelse med spildevandsplanlægning i det åbne land samt Vandmiljøindsatsen. Fredninger Status Der er gennem de seneste år gennemført en række markante fredninger af blandt andet Mølleåen og Vestvolden. Fredningerne sikrer de landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier for fremtiden og giver øget mulighed for rekreativ udnyttelse. Teknisk Forvaltning har på baggrund af Plan for Vestegnens Moser moderniseret en række fredninger, hvor hovedformålet har været at sikre naturværdierne i moserne ved at gennemføre naturpleje på baggrund af vedtagne plejeplaner. Samlet antal fredninger i Københavns Amt Antal Areal ha Arealfredninger Punkt og linie fredninger 13 - Moderniserede fredninger Planlagte moderniseringer - - Plejeplaner udarbejdet 1-3 Plejeplaner planlagt 9 Udfordringer Næsten alle de fredninger amtet rejser, udmøntes i en plejeplan, hvor amtet er plejemyndighed. I takt med at allerede rejste fredninger bliver tiltrådt, forudses indsatsen med at udarbejde plejeplaner at blive større end i dag. Samtidig må det forventes, at indsatsen med plejen også bliver større. Opgaven inden for fredning vil derfor i højere grad koncentrere sig om at udarbejde plejeplaner for større områder i tilknytning til allerede rejste fredninger, end at rejse nye. Det kan være påkrævet at gennemføre enkelte fredninger, hvis det viser sig nødvendigt. Naturstier Status Hovedstiernes formål er at sikre gode transportmuligheder mellem hjem og arbejde og ud til naturområderne i amtet. Naturstierne anlægges for at give adgang til at opleve 20

21 naturen. Kun naturstier finansieres af naturforvaltningsmidler. Der er gennemført forundersøgelser af i alt 12 kilometer natursti og anlagt 19,5 kilometer sti for naturgenopretningsmidler. Indsatsen har især koncentreret sig om at skabe forbindelse mellem naturområderne Vestskoven Hedeland og Strandparken Hedeland for at give borgerne mulighed for at opleve det åbne landbrugsland med de store naturområder. Udfordringer Skabe oversigt over de eksisterende rekreative stier i det åbne land som baggrund for udbygning af stinettet herunder nyetablering af stier og genåbning af nedlagte. Endvidere registrere og eventuelt fjerne barrierer for et fremtidigt stinet. Endelig er det en udfordring at få etableret cykel- og gangstier langs kyster og diger. Formidling Status Den væsentligste del af naturformidlingen og naturvejledningen finder sted, hvor der er særlige muligheder for at opleve natur, kulturhistorie og landskab. De steder, der prioriteres, er lokaliteter hvor amtet foretager naturgenopretning, naturpleje, naturovervågning eller områder der har særlig interesse for friluftslivet. I naturvejledningen inddrages endvidere områder og steder, hvor amtet fører tilsyn med miljøforhold eller har andre aktiviteter indenfor miljøområdet. Igennem årene er der udgivet en række foldere og pjecer samt opsat informationstavler i forskellige dele af amtet. Der afholdes årligt ca. 40 offentlige naturvejlederarrangementer, som beskrives i et turprogram der udgives tre gange årligt. Arrangementerne dækker et bredt spektrum af emner indenfor natur, kulturhistorie, friluftsliv, vandmiljø og virksomhedsbesøg. En del af arrangementerne er specielt rettet mod børnefamilien. Der er generelt en stor tilslutning til turene, ligesom efterspørgslen på amtets foldere og pjecer om natur og landskab er stor. Udfordringer Udvikling af formidlingsmetoderne så amtet når en større målgruppe med sin formidlingsindsats og samtidig også en kvalitetsudvikling, som giver borgerne lyst til selv at opleve og at agere i natur- og miljøsammenhænge på baggrund af oplevelser og indsigt erhvervet gennem amtets formidling. Endelig kan der etableres en mulighed for at få overblik over udbuddet af friluftsaktiviteter via amtets hjemmeside. Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ) Status Amtet har efterhånden som tilskudsmulighederne for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) gennem årene er blevet mere naturrettede fået mulighed for at påvirke udviklingen af det åbne land ved at indgå aftaler med landmænd om driftsændringer i de særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder). Udfordringer Der skal arbejdes med mulighederne for at De Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ) kan anvendes for at understøtte indsatsplanerne for grundvand. De skal spille 21

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017 NOTAT Svana Sjælland J.nr. SVANA-5660-00001 Ref. mamor/niple Januar 2017 Sammenfattende redegørelse Natura 2000-område N142, Saltholm og omliggende hav Denne sammenfattende redegørelse er udarbejdet i

Læs mere

Konfliktsøgnings detaljer:

Konfliktsøgnings detaljer: KortInfo Konfliktsøgning Rapport Navn Udvidet konfliktsøgning Dato : 04-03-2015 Middelfart kommune KortInfo Konfliktsøgning - Udvidet konfliktsøgning 1 af 32 Konfliktsøgnings detaljer: Konfliktsøgning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse

Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse Landsplandirektiv om afgrænsning og ramme for anvendelsen af den grønne kile gennem Flyvestation

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Vand- og Natura2000 planer

Vand- og Natura2000 planer Vand- og Natura2000 planer Vand og Natura2000 planerne er nu offentliggjort. Nu skal kommunerne lave handleplaner, der viser hvordan målene nås. Handleplanerne skal være færdige i december 2012. Indsatsen

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Naturforvaltning 2007 2012

Naturforvaltning 2007 2012 Naturforvaltning 2007 2012 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Naturovervågning Naturpleje og naturgenopretning Pleje af fortidsminder Guidede naturture Formidling og skiltning Svendborg Kommune ønsker med

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge

Bekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato:

Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato: Tilladelse til skovrejsning i negativt område Dato: 27-09-2017 Billund Kommune har den 14. september 2017 modtaget ansøgning om skovrejsning på del af matr. nr. 20a, Vorbasse BY, Vorbasse, beliggende på

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 125 Vestlige del af Avernakø Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr. 125 Vestlige

Læs mere

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag

To nye grønne kiler i hovedstaden. Indkaldelse af ideer og forslag To nye grønne kiler i hovedstaden Indkaldelse af ideer og forslag 9. marts - 4. maj 2015 To nye grønne kiler i hovedstaden - Indkaldelse af ideer og forslag til afgrænsning og den videre planlægning af

Læs mere

Nr. Indsiger Indsigelse Forslag til svar 1 Danmarks Naturfredningsforening Greve Afdeling v/ Per Breddam

Nr. Indsiger Indsigelse Forslag til svar 1 Danmarks Naturfredningsforening Greve Afdeling v/ Per Breddam Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Indsigelse til Forslag til Strategi for Kommuneplan 2013 og Lokal Agenda 21 Nr. Indsiger Indsigelse Forslag til svar 1 Danmarks Naturfredningsforening Greve Afdeling

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Grøn Plan for Furesø Kommune

Grøn Plan for Furesø Kommune Bilag 2 Dato: 16. november 2012 Sags id: 190-2011-52029 Dok. nr.: 190-2012-175424 Grøn Plan 2013-2024 for Furesø Kommune Høringssvar Oversigt Furesø Kommune har modtaget syv høringssvar til Forslag til

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 2 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens

Læs mere

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter VEJLEDNING TIL ANSØGNING Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter Fredericia Kommune afsætter årligt en pulje, hvorfra private, organisationer og interessegrupper kan søge om tilskud til

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

SKOVOMRÅDER. Skov Større by Hovedvandskel. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET

SKOVOMRÅDER. Skov Større by Hovedvandskel. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET 20 Skov Godt 11 % af Danmark er dækket af skov, men der er stor forskel på amternes andel af skovarealerne. I Århus Amt udgør skovarealet ca. 70.000 ha, hvilket svarer til godt 15 % af amtets areal. Arealet

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Natura 2000 planlægning

Natura 2000 planlægning Natura 2000 planlægning 2016-21 Naturstyrelsen: Vadehavet, Trekantsområdet, Sønderjylland og Blåvandshuk Dagsorden Velkomst Hvad er Natura 2000? En kort introduktion til Natura 2000 og begreberne. Hvem

Læs mere

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION

NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands

Læs mere

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt

Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Roskilde Kommune Miljøvurdering af kommuneplantillæg Screening/scooping afgørelse om miljøvurderingspligt Forslag til kommuneplantillæg nr. 14 til kommuneplan 2013 Planens indhold Kommuneplantillæg giver

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

_v2_Screening for miljøvurdering af forslag til planer for Skibstrup byudvikling

_v2_Screening for miljøvurdering af forslag til planer for Skibstrup byudvikling Screening for pligt til miljøvurdering af forslag til Lokalplan 4.27 for boligområde ved Skibstrup Stationsvej og Tillæg nr. 40 til Kommuneplan 2013-2025 samt udkast til udbygningsaftale Lokalplanens,

Læs mere

SVANA Sydjylland Skovridervej Gram

SVANA Sydjylland Skovridervej Gram SVANA Sydjylland Skovridervej 3 6510 Gram Delvis accept af anmeldelse om skovrejsning Dato: 25-10-2016 Billund Kommune har den 28. september 2016 modtaget en anmodning fra SVANA Sydjylland om at vurdere

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Titel: Rikke Storm-Ringström Intern høringsfrist: Ekstern høringsfrist: Sags.nr.: 15/6419 Matrikler:

Titel: Rikke Storm-Ringström Intern høringsfrist: Ekstern høringsfrist: Sags.nr.: 15/6419 Matrikler: Miljøvurderings-screeningskema af Udkast til Natura 2000- handleplan for Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov, efter Lov om Miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1533 af 10. december 2015)

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Ballum Enge, Husum Enge og Kamper Strandenge Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F67 Titel: Natura 2000-handleplan for Vadehavet Ballum

Læs mere

Miljø-screening af forslag til lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør

Miljø-screening af forslag til lokalplan Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Miljø-screening af forslag til lokalplan 1.127 Boliger ved Hellebo Park i Helsingør Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Der er generel tilfredshed og ros til naturparkplanen, ligesom der er opbakning til mærkningen af naturområdet som Dansk Naturpark.

Der er generel tilfredshed og ros til naturparkplanen, ligesom der er opbakning til mærkningen af naturområdet som Dansk Naturpark. Forslag til naturparkplan for Naturpark Mølleåen 2017-2021 Høringssvar med forvaltningens bemærkninger Forslag til naturparkplanen har været i høring i otte uger i perioden 16. juni 12. august 2016. Kommunen

Læs mere

... MILJØMINISTERIET. Fremtidens grønne hovedstad. Naturen tæt på Naturen til glæde for byens borgere ...

... MILJØMINISTERIET. Fremtidens grønne hovedstad. Naturen tæt på Naturen til glæde for byens borgere ... Fremtidens grønne hovedstad Naturen tæt på Naturen til glæde for byens borgere........... 3 1 2 12 13 9 10 4-8 14 16 17 15 4-1. Skodsborg Strandpark 4-2. Springforbi Strandpark 4-3. Søllerød Kirkeskov

Læs mere

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud

Læs mere

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret

NOTAT. Rette vedkommende. Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation. Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret. QA's Amager Fælled Kvarteret NOTAT Til: Rette vedkommende Fra: Bæredygtighed & Byliv, Sekretariat & Kommunikation Emne: Q&A s vedr. Amager Fælled Kvarteret 14. september 2016 S-20160503-0897 D-20160906-505538 QA's Amager Fælled Kvarteret

Læs mere

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.

ny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag. Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til

Læs mere

Dato: 16. februar qweqwe

Dato: 16. februar qweqwe Dato: 16. februar 2017 qweqwe Skov har mange funktioner. Den er vigtigt som en rekreativ ressource. Den giver gode levevilkår for det vilde plante og dyreliv. Den er med til at begrænse drivhusgas og CO2,

Læs mere

Buksør Odde (Areal nr. 28)

Buksør Odde (Areal nr. 28) Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal.

Haderslev Sygehus - Udbud af Haderslev Sygehus bygninger og areal. Notat Haderslev Kommune CS Udviklingsafdelingen Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 7. februar 2012 Sagsident: 10/56 Sagsbehandler: Søren

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Natura 2000-plan

Natura 2000-plan Natura 2000-plan 2016-2021 Davids Banke Natura 2000-område nr. 209, Habitatområde H209 Titel: Natura 2000-plan 2016-2021 for Davids Banke Natura 2000-område nr. 209 Habitatområde H209 Emneord: Habitatdirektivet,

Læs mere

Natura plejeplan

Natura plejeplan Natura 2000- plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000-område nr. 40 Karup Å, Kongenshus og Hessellund Heder Titel: Natura 2000-plejeplan for Naturstyrelsens arealer i Natura 2000- område nr.

Læs mere

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg

Læs mere

MODERNISERING AF RESENDALVEJ

MODERNISERING AF RESENDALVEJ MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.

Læs mere

Sagsnr P

Sagsnr P Projektgruppen for vådområdeprojektet Natur og Miljø Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 18. juli 2017 Sagsnr. 01.05.08-P25-5-17 BY OG LANDSKAB Dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Lønborg Hede Natura 2000-område nr. 73 Habitatområde H196 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Lønborg Hede Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 Forsidefoto:

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Det Grønne Råd. Onsdag den 20. april Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Det Grønne Råd Onsdag den 20. april 2016 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden for aktuelt møde 2. Opfølgning på referat fra sidste møde 3. Meddelelser og orientering A. Status for Naturplaner 2016-2021

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 3

Naturbeskyttelseslovens 3 Naturbeskyttelseslovens 3 Heder Overdrev Enge Moser Søer Vandløb Naturbeskyttelseslovens 3 3. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser og lignende, 3) strandenge og strandsumpe

Læs mere

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø.

Væsentlig negativ indvirkning Skal anvendes, når planen medfører væsentlige ændringer i forhold til det bestående miljø. 1/8 Screening for miljøvurdering af planforslag Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer Udfyldning af skemaet Skemaet er udfyldt

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv?

Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Hvordan skalgod naturgenopretning se ud fra et rekreativt perspektiv? Søren Præstholm Specialkonsulent, Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, IGN Frank Søndergaard Jensen Professor, Forskergruppen

Læs mere

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Mandø. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Mandø. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52 Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Mandø Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Mandø Natura 2000-område

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere