SEKTORPLAN. for naturforvaltning

Transkript

1 SEKTORPLAN for naturforvaltning 1

2 KØBENHAVNS AMT Stationsparken Glostrup Tlf: Foto: Københavns Amt Forside: Hjortholm Voldsted og Furesøen ved Frederiksdal ISBN: Godkendt af Amtsrådet den 22. april

3 SEKTORPLAN FOR NATURFORVALTNING Indhold Side 1. Forord 5 2. Indledning 7 3. Forudsætninger 9 4. Fem landskabelige områder Status og udfordringer Bilag 23 3

4 4

5 1. FORORD Det er Københavns Amts vision, at der i det tætbefolkede amt er plads til en mangfoldig og rig natur, velbevarede kulturminder og let adgang til natur- og landskabsoplevelser. Der er stort pres på naturen i Københavns Amt. Hovedstadens nærhed betyder, at der er mange interesser til arealudnyttelse og stort behov for befolkningen for at komme ud i det grønne. Det er således vigtigt at bevare rekreative områder for befolkningen, herunder de grønne kiler. For at kunne opretholde eller genskabe en mangfoldig og rig natur til glæde og gavn for os alle, er det nødvendigt, at naturforvaltningen i amtet bliver mere sammenhængende og målrettet. Samtidig skal der fremover kunne prioriteres skarpere, så vi sikrer, at det er de vigtigste naturprojekter der gennemføres først, så vi får mest natur for pengene. Derfor har Københavns Amt udarbejdet Sektorplan for Naturforvaltning, som et redskab til at håndtere den fremtidige indsats for naturforvaltning i amtet. Planen er som forudsætning udgiftsneutral for amtet og er således alene et prioriteringsgrundlag for den fremtidige naturforvaltningsindsats i amtet. Det er ydermere et ønske at planen kan danne grundlag for en fælles målrettet indsats på området, så vi kan se større sammenhængende resultater af manges indsats, herunder også indsatsen fra staten, kommuner, interesseorganisationer og private borgere. 5

6 6

7 2. INDLEDNING Der er i disse år mange forskellige forventninger til, hvordan de begrænsede naturforvaltningsmidler kan bruges. Københavns Amt ønsker en samlet prioriteringsplan for indsatsen på naturområdet i amtet, således at der sker en samtænkning af alle naturaspekter fra bevaring af sårbar natur til befolkningens oplevelsesmuligheder i den bynære natur. Amtet vil gennem den fremtidige administration af naturforvaltningsmidlerne kunne støtte større såvel som mindre naturgenopretningsprojekter, der ligger indenfor sektorplanens rammer. Desuden vil amtets udpegning af særligt følsomme landbrugsområder kunne understøtte planen. Planen tager afsæt i amtets hidtidige arbejde med naturforvaltning og medvirker til implementering af Frilufts- og Naturbenyttelsespolitikken for Københavns Amt. Københavns Amts Sundhedsplan har blandt andet som mål, at befolkningen bør bevæge sig en halv time om dagen. Naturforvaltningsindsatsen vil medvirke til, at der er gode rammer i naturen til oplevelser og inspirerende områder, der på den måde opfordrer til den daglige motion. Miljøministeren udsendte i efteråret 2003 Fremtidens grønne hovedstad med fokus på den bynære natur omkring København med beskrivelse af 18 projekter (heraf 15 i Københavns Amt) som staten deltager i. Amtet er allerede involveret i flere af projekterne gennem naturgenopretningsmidler f.eks. Skodsborg Strandpark, Vestvolden og yderligere gennem tilskudsgivning til opkøb af jord til Vestskovens udvidelse. Sektorplanen skal i denne forbindelse ses som amtets medvirken til at sætte fokus på de bynære naturområder. Sektorplanen er i nærværende version ikke forelagt samarbejdspartnere: Staten, kommuner, statsskovdistrikter og erhvervsorganisationer. Sektorplanen har været forelagt Det grønne Råd i Københavns Amt. Københavns Amt tilskynder samarbejdsparterne til at arbejde for de fælles mål. Sektorplan for Naturforvaltning skal bruges til at prioritere, effektivisere og realisere en sammenhængende indsats for natur, vandmiljø, friluftsliv og kulturhistoriske fortidsminder. Sektorplanen giver mulighed for at foretage en bedre prioritering mellem de mange projekter, der er nødvendige for at opretholde eller genskabe en mangfoldig og rig natur. 7

8 Sektorplan for Naturforvaltning skal sikre : En sammenhængende indsats for de regionale naturforvaltningsinteresser, mest natur for pengene, sammenhæng mellem indsatserne for natur, vandmiljø, friluftsliv og kulturhistorie, og at amtet lever op til lovgivningens forpligtigelser indenfor såvel som uden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Sektorplanen sætter således nye mål for amtets naturforvaltning, og skal samtidig medvirke til at inspirere kommuner, organisationer og private lodsejere til at følge disse mål. Tidligere har naturforvaltningen taget udgangspunkt i 15 forholdsvis små indsatsområder, men amtet finder, at der kan opnås en forbedret sammenhæng af indsatsen ved at arbejde med større ensartede områder. Sektorplanen opererer derfor med inddeling af amtet i fem landskabeligt ensartede hovedområder med hver sin målsætning som et redskab til at kunne foretage skarpere prioritering, såvel på tværs som inden for det enkelte område. Under beskrivelserne af de enkelte hovedområder er kort skitseret behovet for indsats. I sektorplanen fremgår også status for amtets naturforvaltningsarbejde suppleret med, hvad der ligger af fremtidige udfordringer og muligheder. 8

9 3. FORUDSÆTNINGER Lovgivning og planer De to hovedlove på naturforvaltningsområdet er Naturbeskyttelsesloven og Planloven. Naturbeskyttelsesloven har til formål at beskytte, forbedre og genoprette naturen og de landskabelige og kulturhistoriske værdier. Desuden har loven til formål at give befolkningen adgang til naturen. Naturbeskyttelsesloven er en rammelov, hvor der ikke er udstukket faste retningslinier. Derfor er det nødvendigt, at der regionalt planlægges og udstikkes mål og retningslinier. I forhold til Planloven er der i Regionplanen fastsat konkrete mål og retningslinier for amtets forvaltning. Herudover har Vandløbsloven betydning for administration og vedligeholdelse af amtsvandløbene. Lov om udvikling af Landdistrikterne giver mulighed for at yde støtte til at indgå aftaler om miljøvenlig drift af landbrugsarealer (MVJ). Efter lov om Miljømål får amtet til opgave at planlægge for naturindsatsen for de internationale naturbeskyttelsesområder. Bilag 1 indeholder et kort resumé af lovgivningen på området. Natur og landskab i Københavns Amt Københavns Amt adskiller sig på mange måder fra de andre danske amter. Med et folketal på godt fordelt på 18 kommuner og 535 kvadratkilometer, er det landets tættest befolkede amt. Over halvdelen af amtets areal er byområde. Hovedstaden er tæt på naturen og der er forskellige interessekonflikter om hvordan arealerne skal udnyttes i amtet. Det afspejles i naturområdernes struktur og de betingelser plante- og dyrelivet udvikles under. Mange steder er moser, enge, søer og vandløb stykket op i mindre enheder omgivet af intensivt udnyttede arealer. Flere naturlokaliteter ligger gemt væk eller skåret over af motorveje og bymæssig bebyggelse. For eksempel er Gentofte Sø med den tilhørende Brobæk Mose helt rammet ind af motorveje og by. Borgernes behov for at komme ud i det grønne, slappe af og opleve, bevirker et pres på naturen. Smør- og Fedtmosen og Strandparken ved Køge Bugt er eksempler på naturområder, hvor plante- og dyrelivet har måttet udvikle sig side om side med en betydelig rekreativ udnyttelse. Men der findes også større sammenhængende naturarealer, hvor planter og dyr har kunnet udvikle sig mere eller mindre upåvirket af menneskelige aktiviteter, for eksempel Saltholm og Vestamager. 9

10 Princippet om fingerstrukturen med grønne kiler mellem bymæssig bebyggelse har sikret, at befolkningen stadig har kort vej til grønne og rekreative områder. Dette er sikret gennem regionplanens retningslinier suppleret med konkrete fredninger. Trods det store pres, der er på naturen i Københavns Amt, udgør naturområderne den samme procentdel af amtets samlede areal, som i et typisk landamt som Viborg Amt, nemlig 16 procent. For de skovbevoksede områder er procentdelen den samme som for hele Danmark, nemlig 12 procent. At Københavns Amt har en så stor andel af naturområder, skyldes primært store sammenhængende naturområder som Saltholm, Vestamager og Furesøen. 10

11 4. FEM LANDSKABELIGE OMRÅDER Amtet inddeles i 5 landskabelige hovedområder, der hver har særlige karakteristika og indsatsbehov. For at sikre, at amtets indsats på naturområdet bliver mest effektiv ønskes naturindsatsen koncentreret indenfor de særlige indsatsbehov der er afdækket i de enkelte hovedområder. De 5 hovedområder dækker tilsammen hele amtet så den meget brugte bynære natur også er omfattet. Hovedområderne er: Sydvestegnens friluftslandskab Vestegnens landbrugslandskab Nordvestegnens friluftslandskab Nordegnens skov- og sølandskab Amagers kystlandskab Baggrund Tidligere har der i forbindelse med naturgenopretningsindsatsen primært været arbejdet med 15 forholdsvis små indsatsområder. De har primært været defineret ud fra regionplanens udpegninger af interesseområder vedrørende natur, landskab og friluftsinteresser. Erfaringen med arbejdet med de 15 interesseområder peger på, at der kan opnås forbedret sammenhæng i naturforvaltningsindsatsen ved at arbejde med større områder. Med planen ønsker amtet at understøtte bevaring og udvikling af naturområderne i amtet såvel naturområder af national som af regional karakter, således at de sårbare naturværdier sikres, men også at der er mulighed for at borgerne kan få rige naturoplevelser i amtet. Ved en analyse af amtet er fem forskellige sammenhængende landskabelige hovedområder blevet afdækket. Ved analysen er der fokuseret på at finde de områder med flest mulige fællestræk indenfor natur og landskab, der gør de enkelte områder væsentligt forskellige fra hinanden. Ved at opdele amtet i hovedområder og fastlægge målsætninger for hvert hovedområde lettes prioritering mellem tilsyneladende ligeværdige indsatser i de forskellige dele af amtet. Nogle steder vil en indsats udgøre en løftestang, mens en tilsvarende indsats i et andet område måske næppe vil være synlig. For eksempel giver det kun ringe mening at forbedre forholdene for kanofolket i Sydvestegnens friluftsområde, mens opgaven er påtrængende i Nordegnens skov- og sølandskab. 11

12 Når målsætningerne er fastlagt, kan et områdes status i forhold til målsætningen fastslås gennem overvågning - og de fornødne tiltag kan gennemføres, hvis overvågningen viser det er nødvendigt. Ved at udarbejde specifikke målsætninger, vil det kunne sikres, at det er de vigtigste tiltag, der gennemføres først og i det rigtige hovedområde. Områderne dækker hele amtet, også den del af amtet, der udgør byområdet. Årsagen til, at byområdet er taget med er, at der i tilknytning hertil er mindre naturområder, som af befolkningen opfattes som meget værdifulde. Det er her de daglige naturoplevelser sker for størstedelen af befolkningen, selvom der ikke er tale om en mangfoldig natur med mange og sjældne dyre- og plantearter. 1. Sydvestegnens friluftslandskab 2. Vestegnens landbrugslandskab 3. Nordvestegnens friluftslandskab 4. Nordegnens skov- og sølandskab 5. Amagers kystlandskab Bilag 2 indeholder mere detaljerede kort, der bl.a. viser beskyttet natur, skove, vandløb og søer for hvert af hovedområderne. 12

13 Sydvestegnens friluftslandskab Målsætning At styrke det åbne landskabs natur og skabe muligheder for friluftslivet. Behov for indsats Naturindhold i ådalene skal styrkes, for eksempel ved at etablere småbiotoper og græsningsmuligheder under hensyntagen til kulturmiljøet. Der skal anlægges en sti mellem Strandparken og Hedeland. Stien skal understøtte offentlighedens adgang og forbinde de to store regionale friluftsområder. Samarbejdet skal styrkes omkring pleje og formidling af Vestvolden. Beskrivelse Området indeholder mange bindinger med hensyn til byudvikling, vejstruktur og rekreative områder. Roskilde-fingeren og Køge Bugt-fingeren i fingerplanen for hovedstadsregionen ligger her. Af større rekreative områder findes Strandparken, Den grønne Kile og råstofområdet Hedeland, der er under omdannelse til regionalt friluftsområde. Hele den fredede Vestvold, der samtidig fungerer som spredningskorridor. Et af amtets vigtigste herregårdslandskaber, arealerne omkring Benzonsdal og Geddesdal, afgrænser en del af området mod Roskilde Amt. De to ådale Store- og Lille Vejleå er udpeget som spredningskorridorer i regionplanen. Ådalene indeholder tillige væsentlige kulturlevn herunder stenalderbopladser og de mange historiske og middelalderlige vandmøller (Pile Mølle f.eks.). For næsten hele det åbne land er der fastsat rammer og retningslinier for udnyttelse og pleje. Afgrænsning Området afgrænses mod syd og vest af Køge Bugt og amtsgrænsen til Roskilde Amt. Mod nord af Holbækmotorvejen, vandskellet mellem Køge Bugt og Roskilde Fjord og den sydlige afgrænsning af Vestskoven Vestegnens landbrugslandskab Målsætning At styrke naturindholdet i landbrugslandet og forbedre befolkningens adgang til at opleve naturen. Behov for indsats Udarbejde og gennemføre plejeplaner for moserne på Vestegnen. Undersøge mulighederne for at etablere et VMP II-vådområde omkring Porsemosen. Anlægge manglende stistrækninger mellem Vestskoven og Hedeland. Sikre løbende pleje af gravhøje og andre fortidsminder, samt kulturmiljøer. 13

14 Genoprette småbiotoper og biologiske for bindelser. Styrke naturovervågningen. Beskrivelse Området er det mindst bebyggede af de fem hovedområder. I den østlige del ligger Vestskoven, som er en forholdsvis åben skov anlagt på tidligere landbrugsarealer i 1960 erne. Skoven opfylder et stort rekreativt behov på den ellers skovløse vestegn. Udover landbrugsarealer er området domineret af mange og store mosearealer, blandt andet Vasby og Sengeløse Moser, der er udpeget som EFhabitatområde. I moserne vokser flere sjældne plantearter, hvis eksistens er truet på grund af tilgroning. Den vestlige del af området domineres af herregårdslandskaberne i tilknytning til Katrineberg og Edelgave. Afgrænsning Mod syd af Holbækmotorvejen, vandskellet mod Køge Bugt og den sydlige afgrænsning af Vestskoven, mod nord grænser området op til byområderne Smørum, Ballerup og Skovlunde Nordvestegnens friluftslandskab Målsætning At styrke den biologiske forbindelse mellem de mange små naturområder og øge udbudet af faciliteter for friluftslivet. Behov for indsats Udarbejde en samlet naturplan for området omkring Søndersø og Præstemose og genetablere søer i oplandet til Værebro Å. Arbejde for at væsentlige kultur- og naturinteresser på Flyvestation Værløse bliver sikret. Udbygge støttepunkter for friluftslivet i hele området. Synliggøre kulturlandskabets grænseskel i form af sten og jorddiger i det åbne land. Beskrivelse Den nordlige del af området er et kuperet landskab med store gamle skovarealer som Hareskoven og Ryget Skov og flere store søer, blandt andet Farum Sø og Søndersø. I den nordlige del ligger også Flyvestation Værløse. Gennem området fra øst til vest strækker Hjortespringkilen sig med moser, slettearealer og mange vandhuller. Syd og vest for Hjortespringkilen bliver området til 14

15 åbent landbrugsland strøet med mange vandhuller. Der er meget store naturværdier i området, specielt omkring Farum Sø og Sækken, der er udpeget til EF-habitatområde og EF-fuglebeskyttelsesområde. Desuden skal kulturlandskabet omkring Kirke Værløse fremhæves. Hele området har stor rekreativ betydning. Afgrænsning Mod syd ved byafgrænsningen Smørum, Ballerup og Skovlunde. Mod nordøst af Hillerødmotorvejen, som en markant barriere i landskabet Nordegnens skov- og sølandskab Målsætning At forbedre forholdene for friluftslivet og bevare de beskyttede naturområder og de kulturhistoriske værdier. Behov for indsats Forbedre mulighederne for friluftsliv i Mølleåområdet (fremme muligheden for særlige friluftsaktiviteter, herunder sejlads). Samlet formidling af kultur, natur og friluftsliv i Mølleå-området. Udarbejde og gennemføre plejeplan for Mølleå-fredningen. Styrke naturovervågning og naturplejeindsatsen i de beskyttede naturområder under hensyntagen til de rige kulturhistoriske interesser. Beskrivelse Området er karakteriseret ved at være fuldt udbygget. Arealer, der ikke er omfattet af byområde, er stort set alle beskyttet mod byudvikling gennem fredninger, naturbeskyttelseslovens bestemmelser, udpegning som habitatområde eller skovlovens bestemmelser. Naturområderne er karakteriseret ved let tilgængelighed for offentligheden og meget stort besøgstal. I området ligger søområdet ved Furesø, Lyngby Sø og Bagsværd Sø, Mølleåens mange mølledamme og kulturhistoriske minder, Dyrehaven, Frederiksdal skovene og dele af Hareskovene. Fredningerne i området er ligesom naturarealerne, store og sammenhængende. De naturlige spredningsveje for dyr og planter er relativt gode, netop fordi naturområderne hænger så godt sammen. Furesø og Frederiksdal Skov, Mølleådalen fra Ørholm til Øresund, Bøllemosen i Jægersborg Hegn, Jægersborg Dyrehave og Gentofte Sø med Brobæk Mose er udpeget som EF-habitatområder. 15

16 Maglemosen i Vedbæk er fredet på grund af sine enestående stenalderbopladser foruden mosens oplysninger om tidligere tiders ændrede vandstand. Afgrænsning Området afgrænses mod vest af Hillerødmotorvejen. Mod øst af Øresund. Mod syd og nord af amtsgrænsen Amagers kystlandskab Målsætning At fastholde og styrke kystlandskabet og de særlige naturværdier. Behov for indsats Sikre afgræsning og andre plejeforanstaltninger på Saltholm under særlig hensyntagen til de mange uregistrerede kulturhistoriske levn. Fortsætte og evt. styrke naturovervågningen i EF-Habitat- og Fuglebeskyttelsesområder. Udarbejde og gennemføre plejeplaner for Sydamager-fredningen. Beskrivelse Landskabsmæssigt adskiller Amager og Saltholm sig fra de andre hovedområder ved sit flade landskab og ved at ligge isoleret som øer i forhold til resten af Københavns Amt. På Amager udnyttes en stor del af det åbne landskab til gartneri og landbrug. Københavns Lufthavn er desuden en væsentlig del af arealet. Ved kysterne findes de største sammenhængende strandengs- og strandsumpområder i amtet, hvor Vestamager og kystområderne på Sydamager er udpeget som EF-Habitatog Fuglebeskyttelsesområde. Saltholm er med sit rige fugleliv, enkelte meget sjældne og truede plantearter og særlige geologi, et af Danmarks vigtigste og mest beskyttelsesværdige naturområder. Friluftsmæssigt er de store naturområder på Amager karakteriseret ved at have en begrænset adgang på grund af den sårbare natur. På Vestamager er der dog et velfungerende net af cykel- og vandrestier og udsigtstårne ved reservatet, som er lukket for offentligheden. Kongelunden og Sydvestpynten har en stor rekreativ udnyttelse, mens sejlads- og adgangsforholdene på Saltholm gør, at færdslen her er meget begrænset. Saltholm har siden middelalderen været udnyttet som kalkbrud for byggematerialer til København og spor efter intensiv udnyttelse af husdyr findes bl.a. i form af tomter efter Sydskandinaviens til dato eneste mælkesæterbrug. Afgrænsning Området omfatter Tårnby og Dragør Kommuner, kystnære farvande syd og vest for Amager og Saltholm. 16

17 5. STATUS OG UDFORDRINGER Siden Hovedstadsrådets nedlæggelse i 1990 har amtet gennemført naturforvaltning. Siden 1992 har der været afsat midler via bloktilskuddet til finansiering af egentlig naturgenopretning. Amtet har siden 1997 tegnet aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ). Amtet står overfor nye udfordringer med ny lovgivning og implementering af EF-Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver i de såkaldte Natura 2000 områder. Men amtet har også muligheder og frihedsgrader i opgaveløsningen som det fremgår af kapitel 3. For hvert af nedenstående områder gøres der status og beskrives, hvad der er af udfordringer og muligheder. Naturovervågning Status Naturovervågning giver amtet den viden, der skal bruges for at kunne gennemføre naturpleje og genopretning. Overvågning er hidtil sket efter et regionalt overvågningsprogram, hvor de mest følsomme områder i amtet overvåges årligt. Også en del fredninger overvåges for at sikre, at fredningens formål er overholdt. Overvågningen baserer sig på amtets egen indsats. Den kan dog, efter konkret vurdering, suppleres med tilgængelige overvågningsresultater fra anden side. Amtet overvåger planter, fugle og padder. Københavns Amt har eksempelvis Sjællands sidste yngledygtige bestand af Grønbroget Tudse. Overvågningen har vist, at også i Københavns Amt er bestanden i tilbagegang. På baggrund af overvågningens resultater, er der iværksat en indsats for at grave nye vandhuller og oprense gamle for at forsøge at vende tilbagegangen til fremgang. Vasby Mose overvåges årligt og på baggrund af overvågningsresultaterne, der viste en voldsom tilbagegang i antal af Rust-Skæne, rejste amtet fredningssag her for at sikre de sjældne planter i mosen. På Saltholm har overvågningen sikret, at den årlige pleje udføres korrekt, så ynglebestanden af sjældne fugle er opretholdt og for flere arters vedkommende stigende. Udfordringer Dele af naturovervågningen indgår i det nye nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur (NOVANA) finansieret af staten. Der stilles krav om overvågning af udviklingen af EF-habitatområderne. Det vidensgrundlag, der opsamles her, er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at skabe et overblik over naturens tilstand i Københavns Amt. Derfor skal det stadig suppleres med et regionalt overvågningsprogram, der sikrer et overblik over tilstanden, også uden for habitatområderne. 17

18 Naturgenopretning Status Siden 1992 har der været fokus på at gennemføre en naturgenopretning, der i høj grad baserede sig på forslag fra private lodsejere, kommuner, organisationer og enkeltpersoner. Der er gennemført mange gode og forskelligartede projekter fra høslet i Vasby Mose over etablering af shelters i Brede til retablering af Louisekilden i Frederiksdal Skov. Der er nygravet og renoveret 58 vandhuller, som fungerer som forbindelse mellem større vådområder i det åbne land. Rene vandhuller er vigtige for at padder kan yngle, og dermed deres muligheder for at opretholde bestanden. I nogle af amtets nygravede vandhuller har den beskyttede habitat-art Stor Vandsalamander nu fundet et ynglested. Der er også ydet tilskud til forprojekter. Der er blandt andet blevet ydet tilskud til at kortlægge og beskrive amtets gravhøje. Der er blevet udarbejdet både en biologisk og en kulturhistorisk registrering, der er brugt til at prioritere indsatsen. Igennem de 10 år er 46 gravhøje blevet plejet ved rydning af træer og slåning af opvækst. Amtet rummer Danmarks største fredede fortidsminde, Københavns Befæstning, som har været genstand for mange naturgenopretningsprojekter. Projektforslagene er vurderet på baggrund af forskellige kriterier i første omgang Skov- og Naturstyrelsens kriteriepapirer og senere efter kriterier beskrevet i det informationsmateriale, amtet udgiver hvert år. I de seneste år har der været en tendens til et faldende antal ansøgninger og ansøgningers indhold af en ringere kvalitet. Desuden har projekterne ofte været udført på matrikelniveau. På baggrund af erfaringerne fra 10 års arbejde, kan det konkluderes, at langt de fleste projekter har været succesfulde, men en del projekter har dog fungeret mindre godt. Blandt andet er det er svært at få afgræsningsprojekter til at fungere, hvis arealet er for lille. Oversigt over gennemførte genopretningsprojekter Søer Vandhuller Vandløb Strandegn Fersk eng Moser Overdrev Anden natur Fortidsminder Kulturhistoriske mindesmærker Stier 5,7 ha 58 stk. 4,1 km 117,2 ha 212,1 ha 145,2 ha 101,5 ha 135,0 ha 46 stk. 16 stk. 19,5 km 18

19 Udfordringer Den største udfordring indenfor naturgenopretningsområdet er at ændre praksis for tildeling af støtte til gennemførelse af naturgenopretningsprojekterne, således at projekterne i højere grad understøtter den samlede plan for udvikling af den regionale natur og friluftslivet, i stedet for mere snævre ønsker udenfor denne sammenhæng. Naturpleje Status Der udføres løbende pleje på enkelte særligt beskyttelsesværdige naturområder, samt 18 fortidsminder. Plejen har koncentreret sig om Vasby Mose og Saltholm. I Vasby Mose er der i en periode gennemført frivillige aftaler for at sikre sjældne planter for fremtiden. Her er der gennemført en revision af fredningen som munder ud i en plejeplan. På Saltholm sikrer plejen, at øen bevares lysåben, så den stadig er en attraktiv ynglelokalitet for en lang række af kystfugle. Plejen er blevet understøttet af en aftale om miljøvenlig drift, så ejerlauget sikres støtte til drift med afgræsning. Gravhøjene, der plejes, er privatejede høje af stor botanisk eller kulturhistorisk værdi. Amtet har rejst fredninger for 7 værdifulde naturområder på vestegnen, hvor de biologiske værdier søges sikret. I disse fredninger er amtet helt eller delvis plejemyndighed, og fredningerne pålægger amtet at udarbejde en plejeplan. Derfor vil indsatsen med hensyn til at udarbejde plejeplaner koncentrere sig om disse områder. Udfordringer Ved gennemførte og kommende fredninger er der en stor udfordring i at udarbejde og sikre plejeplanernes gennemførelse, hvilket er amtets opgave. Der ligger en særlig udfordring i at fastholde naturplejemuligheder med græssende kreaturer som følge af kommende ændringer i EU s landbrugsstøtteordninger. Ændringerne kan betyde reduktion af antal køer, der er tilgængelige til naturpleje fordi tilskudsmulighederne begrænses. Når plejeplanerne er udarbejdet, vil der kunne udføres førstegangspleje f.eks. ved anvendelse af naturgenopretningsmidler. Den vedvarende pleje vil hovedsageligt skulle varetages af lodsejer selv ved f.eks. afgræsning. Der forventes et stigende administrativt ressourceforbrug til udarbejdelse og revision af plejeplaner. Vandløb Status Gennem de sidste 15 år har det været højt prioriteret at gennemføre miljøvenlig vedligeholdelse af amtets vandløb. Tilstanden i vandløbene er i perioden blevet bedre, både med hensyn til vandkvalitet og dyreliv, men den opfylder endnu ikke målsætningerne i regionplanen. I perioden er der udført genopretning af Store Vejleå med slyngninger og stryg. Derudover er der genoprettet i alt 4 kilometer mindre vandløbsstrækninger. Amtet har ansvaret for drift af i alt 50 km vandløb. 19

20 Udfordringer Mange arealer langs vandløbene er reelt taget ud af landbrugsdrift og i et samspil med tilskudsmulighederne fra de Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ), bør mulighederne for at gennemføre restaureringer undersøges. Dette forhold vil efter al sandsynlighed blive aktuelt, når EU-Vandrammedirektiv skal implementeres i dansk lovgivning. For at opfylde regionplanens målsætninger til vandkvaliteten, kan der være behov for at vandløbene restaureres og at vandløbsbunden hæves. Vandløbsrestaureringer skal i fremtiden tænkes sammen med den indsats kommunerne gør i forbindelse med spildevandsplanlægning i det åbne land samt Vandmiljøindsatsen. Fredninger Status Der er gennem de seneste år gennemført en række markante fredninger af blandt andet Mølleåen og Vestvolden. Fredningerne sikrer de landskabelige, kulturhistoriske og biologiske værdier for fremtiden og giver øget mulighed for rekreativ udnyttelse. Teknisk Forvaltning har på baggrund af Plan for Vestegnens Moser moderniseret en række fredninger, hvor hovedformålet har været at sikre naturværdierne i moserne ved at gennemføre naturpleje på baggrund af vedtagne plejeplaner. Samlet antal fredninger i Københavns Amt Antal Areal ha Arealfredninger Punkt og linie fredninger 13 - Moderniserede fredninger Planlagte moderniseringer - - Plejeplaner udarbejdet 1-3 Plejeplaner planlagt 9 Udfordringer Næsten alle de fredninger amtet rejser, udmøntes i en plejeplan, hvor amtet er plejemyndighed. I takt med at allerede rejste fredninger bliver tiltrådt, forudses indsatsen med at udarbejde plejeplaner at blive større end i dag. Samtidig må det forventes, at indsatsen med plejen også bliver større. Opgaven inden for fredning vil derfor i højere grad koncentrere sig om at udarbejde plejeplaner for større områder i tilknytning til allerede rejste fredninger, end at rejse nye. Det kan være påkrævet at gennemføre enkelte fredninger, hvis det viser sig nødvendigt. Naturstier Status Hovedstiernes formål er at sikre gode transportmuligheder mellem hjem og arbejde og ud til naturområderne i amtet. Naturstierne anlægges for at give adgang til at opleve 20

21 naturen. Kun naturstier finansieres af naturforvaltningsmidler. Der er gennemført forundersøgelser af i alt 12 kilometer natursti og anlagt 19,5 kilometer sti for naturgenopretningsmidler. Indsatsen har især koncentreret sig om at skabe forbindelse mellem naturområderne Vestskoven Hedeland og Strandparken Hedeland for at give borgerne mulighed for at opleve det åbne landbrugsland med de store naturområder. Udfordringer Skabe oversigt over de eksisterende rekreative stier i det åbne land som baggrund for udbygning af stinettet herunder nyetablering af stier og genåbning af nedlagte. Endvidere registrere og eventuelt fjerne barrierer for et fremtidigt stinet. Endelig er det en udfordring at få etableret cykel- og gangstier langs kyster og diger. Formidling Status Den væsentligste del af naturformidlingen og naturvejledningen finder sted, hvor der er særlige muligheder for at opleve natur, kulturhistorie og landskab. De steder, der prioriteres, er lokaliteter hvor amtet foretager naturgenopretning, naturpleje, naturovervågning eller områder der har særlig interesse for friluftslivet. I naturvejledningen inddrages endvidere områder og steder, hvor amtet fører tilsyn med miljøforhold eller har andre aktiviteter indenfor miljøområdet. Igennem årene er der udgivet en række foldere og pjecer samt opsat informationstavler i forskellige dele af amtet. Der afholdes årligt ca. 40 offentlige naturvejlederarrangementer, som beskrives i et turprogram der udgives tre gange årligt. Arrangementerne dækker et bredt spektrum af emner indenfor natur, kulturhistorie, friluftsliv, vandmiljø og virksomhedsbesøg. En del af arrangementerne er specielt rettet mod børnefamilien. Der er generelt en stor tilslutning til turene, ligesom efterspørgslen på amtets foldere og pjecer om natur og landskab er stor. Udfordringer Udvikling af formidlingsmetoderne så amtet når en større målgruppe med sin formidlingsindsats og samtidig også en kvalitetsudvikling, som giver borgerne lyst til selv at opleve og at agere i natur- og miljøsammenhænge på baggrund af oplevelser og indsigt erhvervet gennem amtets formidling. Endelig kan der etableres en mulighed for at få overblik over udbuddet af friluftsaktiviteter via amtets hjemmeside. Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ) Status Amtet har efterhånden som tilskudsmulighederne for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) gennem årene er blevet mere naturrettede fået mulighed for at påvirke udviklingen af det åbne land ved at indgå aftaler med landmænd om driftsændringer i de særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder). Udfordringer Der skal arbejdes med mulighederne for at De Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ) kan anvendes for at understøtte indsatsplanerne for grundvand. De skal spille 21