Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skabelon til klimatilpasningsplan. Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland"

Transkript

1 Skabelon til klimatilpasningsplan Et led i realisering af den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland

2 Netværket bag skabelonen har været uundværlig for resultatet. Bidragyderne kommer fra følgende organisationer: Arbejdet er faciliteret af Redaktionen er afsluttet den 22. april 2013

3 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER 3 INDHOLD Introduktion 5 Skabelon 7 Baggrund og forudsætninger 7 Klimaforudsætninger 10 Risikoområder 12 Serviceniveau 13 Tidsperspektiv 14 Risikobillede 16 Oversvømmelseskort 16 Værdikort 19 Risikokort 20 Hovedstruktur, vision og retningslinjer 22 Vision for klimatilpasningen 22 Prioritering af indsatserne 24 Retningslinjer og rammer i kommuneplanen 26 Handlingsplan 27 Bilag Bilag 1 Beskrivelse af klimaforandringer 30 Bilag 2 Klimaforudsætninger 31 Bilag 3 Værdikort 37 Bilag 4 Risikovurderingen 41 Bilag 5 Den regionale udviklingsplan 42 Bilag 6 Visionsinspiration 44 Bilag 7 Eksempler på visioner 45 Bilag 8 Eksempler på handlinger 48 Bilag 9 Eksempler på retningslinjer og rammer 49 Bilag 10 Skybrudskort 52

4 4 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER INTRODUKTION Her er en skabelon og ideoplæg til de kommunale klimatilpasningsplaner. Materialet er resultat af tre workshops afholdt af Region Midtjylland i februar og marts Her deltog kommunale medarbejdere og ledere fra flere forvaltningsområder, forsyningsselskaber, rådgivere og forskere. Resultatet stilles frit til rådighed. Region Midtjylland har tillige fået udarbejdet et skybrudskort, som også er stillet til rådighed for kommunerne i regionen. Skybrudskortets høje detaljeringsgrad giver grundlag for strategisk planarbejde og inspiration til kreativt brug af vand. Skabelonen er et supplement til miljøministeriets vejledning i klimatilpasningsplaner. Den skal gøre det mere enkelt at udarbejde klimatilpasningsplaner, der peger frem mod bedre samfundsmæssige løsninger og nye forretningsområder. Udgangspunktet er den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland, hvor det fremgår at de 19 midtjyske kommuner og regionen vil etablere netværk, der samarbejder om klimatilpasningsinitiativerne. Vi arbejder med en holistisk klimatilpasningsplanlægning med tværfaglighed og samspil mellem relevante interessenter. Ideoplægget og skybrudskortet kan bidrage til dialog og kvalitet i klimatilpasningsarbejdet. Det anbefales at fortsætte samarbejdet på tværs af fagligheder og administrative grænser, idet det er en væsentlig forudsætning for, både at opnå nødvendige samfundsmæssige forbedringer og giver erhvervslivet i regionen de bedst mulige vilkår for at opdyrke nye forretningsmuligheder. Vejledningen lægger stort vægt på netop tværfagligt samarbejde og koordination i kommunerne og opfordrer til at søge bredere gevinster. Skabelonen supplerer vejledningen med henblik på at optimere ressourceudnyttelsen i kommunerne. Der er således lagt op til fælles niveauer for eksempelvis tidsperspektiv og havvandsstigningsniveau. Jeg sidder aldrig mere ved mit skrivebord og laver en plan alene! Et udsagn fra workshop den 7. marts 2013 Det er tanken med skabelonen, at klimatilpasningsplanen i første generation viser netop den retning, som den enkelte kommune ønsker at følge på lang sigt. Derfor lægges op til et paradigme, hvor planlægningsprocessen indledes med stillingtagen til, hvilken udvikling af kommunen klimaarbejdet skal give. Når der er taget stilling til visionen og hovedmålsætningerne, er vejen lagt for, hvilke prioriteringer der skal foretages, hvem der skal involveres og hvilke løsninger der skal bringes i spil. Dermed bliver alle initiativer til skridt i den valgte retning. Ligesom vejledningen fokuserer skabelonen på udfordringerne fra vand. Men klimaforandringerne omfatter også tørke, vind og temperatur. Det er vigtigt også at have opmærksomhed på disse områder. Især når løsningerne skal findes, men også når interessenter skal identificeres.

5 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER 5 Søg evt. inspiration i Vind over vandet udvikling/regional%20udviklingsplan/resultater/vandbog.pdf, en lille håndbog, som blev lavet i forbindelse med samarbejdsprojektet Klima i praksis. Den første klimatilpasningsplan bliver en del af kommuneplanen. Den vil bidrage til næste planstrategi og dermed give retning og blive en integreret del af kommende kommuneplaner. Læsevejledning Skabelonen består af tekstforslag (disse er røde). Denne tekst kan kopieres og genanvendes direkte i kommunernes klimatilpasningsplaner. Der kan supplerende hentes inspiration i skabelonens bilag. Med talebobler søges læseren provokeret til at overveje at gå til opgaven på en ny måde mere visionær og mere involverende! I skabelonen henvises til baggrundsmateriale og dokumentation i links eller bilag. Denne skabelon er bygget op med en detaljeringsgrad svarende til et screeningsniveau til brug for en overordnet planlægning af en strategi for den klimatilpasning der skal indarbejdes i kommuneplanen eller et tillæg hertil. Mere detaljerede handlingsplaner og tilpasningsprojekter bør baseres på mere detaljerede undersøgelser og vurderinger. Rammerne Vejledningen fra Miljøministeriet lægger op til fire hovedafsnit: Kilde: Naturstyrelsens vejledning, side 6 Skabelonen følger denne model med kommuneplanens redegørelse i kapitel 1 og 2, hovedstruktur i kapitel 3 samt retningslinjer og rammer i

6 6 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER Klimatilpasningsplanen skal ifølge aftalen mellem regeringen og KL indarbejdes direkte i eller være et tillæg til kommuneplanen. En klimatilpasningsplan skal som minimum indeholde en risikokortlægning og en beskrivelse af kommunens indsats. Der er ikke konkrete krav til, hvad omfanget af indsatsen for klimatilpasning skal være. Fælles database med illustrationer Skabelonen er suppleret på regionens hjemmeside med blandt meget andet programmer og anvendte slides fra de tre workshops. Her ligger også en billeddatabase, som kommunerne og regionen kan anvende i arbejdet med klimatilpasning. Alle opfordres til at indsende illustrationer, som kan have bredere interesse. Husk i den forbindelse at sikre, at de fornødne rettigheder opfyldes og oplys fotograf/rettighedshaver. Illustrationer kan indsendes til Arbejdet med skabelonen er igangsat på anbefaling fra den inspirationsgruppe, som er tilknyttet Region Midtjyllands klimatilpasningsprojektgruppe. Inspirationsgruppen er sammensat af repræsentanter fra KKR, kommuner og forsyningsselskaber i regionen. Tak for hjælpen til alle, der har bidraget. Projektgruppen for Klimatilpasning

7 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER 7 SKABELON Baggrund og forudsætninger Redegørelse Kommuneplaner skal indeholde en redegørelse for, hvordan kommuneplanen forholder sig til den regionale udviklingsplan og kommunens vedtagne strategi for udviklingen. Her redegøres for, hvordan visioner og emner fra den regionale udviklingsplan og kommuneplanstrategien indgår i kommuneplanen. Det er en mulighed at angive, hvordan og for hvilke emner kommunen vil gå i dialog med region og nabokommuner i denne eller i kommende revisionsperioder. Den regionale udviklingsplan for Region Midtjylland har denne vision for klimatilpasning: I 2030 er klimaændringerne offensivt varetaget og vi har omsat udfordringer til nye forretningsmuligheder og samfundsmæssige forbedringer. Heri giver kommuner og region bl.a. hinanden lovning på at ville: afsøge hvordan forskellige sektorers klimatilpasningsbehov kan bringes sammen i større hensigtsmæssige helheder efterspørge bæredygtige løsninger bidrage til at opnå størst mulig bevidsthed og ansvarlighed for klimaet blandt borgere, myndigheder og virksomheder skabe samarbejde blandt flest mulige regionale aktører om klimatilpasning I redegørelsen i klimatilpasningsplanen skal klimaudfordringerne i kommunen beskrives. Herunder også hvad der er valgt at arbejde med i planen. Risikobilledet, der er resultatet af kommunens risikokortlægning, skal indgå i beskrivelsen. Der kan ifølge vejledning suppleres med beskrivelser af f.eks. fremtidens klimaudfordringer fra regeringens handlingsplan for klimasikring (http://www.klimatilpasning.dk/media/566642/klimahandlingsplan.pdf) og (http://www.klimatilpasning.dk/media/566645/kortl_gning_af_klimaforandringer.pdf) og med lokale, historiske klimahændelser.

8 8 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER At se på sin kommune med baggrund i de udfordringer og potentielle omkostninger klimaforandringerne giver er også en anledning til at overveje, hvilke muligheder der ligger i den nødvendige tilpasning af by og landskab. Kan omkostningerne disponeres så de også berige egnen i forhold til andre parametre? Den regionale udviklingsplan og kommunens planstrategi kan bidrage til denne overvejelse. Kan arbejdet med klimatilpasning bidrage til løsning af andre udfordringer? Redegørelse for muligheder kan f.eks. omfatte: Byudvikling. Er der noget at bemærke om de allerede udlagte byudviklingsområder? Bør nogle udtages? Er der arealer, hvor vand vil kunne fremme byudvikling? Flyttemønstre. Der er en flyttetrend fra land mod by og fra vest mod øst. Kan et overblik over vandlidende landsbyer eller byområder, bidrage til debat om byafvikling? Hvor ventes byomdannelse og/eller øget tilflytning? Ved lokaliseringsvalg skal klimaforandringerne indtænkes. Naturbeskyttelse. Det forandrede klima vil påvirke naturen. Eksempelvis vil den stigende vandstand og de mere tørre somre påvirke floraen. Er der beskyttede naturområder, som skal sikres mod klimaændringerne? Er der beskyttede biotoper, som på grund af eksempelvis grundvandsstigning ikke længere vil kunne opretholdes med den beskyttede fauna? Skal beskyttelsen ophæves? Er der lavtliggende områder, som kan anvendes som reservoirer for vand? Særligt følsomme områder. Er der områder med særlige drikkevandsinteresse eller særligt nitratfølsomme områder, der giver anledning til særlige hensyn? Høj beplantning. Kan ændrede temperatur og vindforhold øge interessen for træer i byerne? Kan der planlægges for skov? Spildevandshåndtering. Det må forventes, at spildevandsplanen skal revideres som følge af klimatilpasningsplanen. Hvor stiller klimaforandringerne nye krav til spildevandsanlæggene? Bebyggelser og tekniske anlæg. Hvilke bebyggelser og tekniske anlæg giver særlige udfordringer på grund af ændringerne i klimaet, herunder hvilke skal med tiden overvejes flyttet/afløst af andre? Kan nye, ændrede eller aftjente anlæg indgå så aktiver i bylivet? Kan vejbaner anvendes som strømningsveje og dermed afvande sårbare arealer? Boldbaner som midlertidigt reservoir? Er der arealer, som med klausul bør sikres fortsat at være til rådighed for periodevis oversvømmelse? Borgernes sundhed og sikkerhed. Opstigende kloakvand og dermed rotter giver risiko for smitte. Hvilke nye krav til be- Hvilke offentlige/ private beredskabsplaner /varslingssystemer er det relevant at komme i dialog med?

9 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER 9 redskabsplaner for offentlige eller private institutioner stiller klimaforandringerne? Kan overfladevand bruges til køling af byrum i varme perioder? Hvilke muligheder for leg og rekreation kan vandet give i byrum og hvor vil stillestående vand i forsinkelsesbassiner/ reservoirer udgøre en risiko ved badning? Påvirkning af erhvervslivet. Vandløb der oftere og i længere perioder går over deres bredder vil kunne påvirke landbruget, men landbruget vil også kunne være en vigtig part i løsning af behov for forsinkelse af vand. Hvordan kan vand og ændret klima være et aktiv for egnens landbrugserhvervende? Er der øget behov for beskyttelse mod udvaskning af næringsstoffer både af hensyn til vandmiljø og landbrugsjord? Er der erhvervsområder som rumme særligt følsomme erhverv ved oversvømmelser eller ændret grundvandsstand? Og kan efterspørgslen efter nye klimatilpasningsløsninger udvikle og bringe lokale og regionale kompetencer i spil? Relationer til nabokommuner. Hvorfra kommer overfladevand til kommunen og hvilke arealer/vandløb i kommunen giver afstrømning til nabokommuner? Hvordan vil kommunen tages ansvar i forhold til nedenstrøms kommuner og skabe dialog med opstrøms kommuner. Samspillet med erhvervsliv, borgere og grundejere. Hvad må borgere/grundejere selv påtage sig ansvaret for? Er der virksomheder, ildsjæle eller lodsejere med særlig viden eller særlige problemstillinger, som det vil være hensigtsmæssigt hurtigt at indlede dialog med? det kan handle om at hente ideer til de overordnede strategiarbejder eller til involvering af strategiske hensyn. De der involveres tidligt i planprocesser vil ofte fungere som ambassadører senere Styrkepositioner/særlige muligheder. Er der naturgivne forhold f.eks. geologiske og landskabelige, som giver særlige muligheder? Specielle udfordringer, kan være afsæt for nytænkende løsninger, som både i proces og resultat kan blive et udstillingsvindue for kommunen eller en virksomhed. Hvordan kan denne opmærksom skabes tidligt i processen? Kan konkrete arealer udpeges til udvikling af nye metoder til at bygge og bo med høj attraktionsværdi i samspil med vandet? Synergi med målsætninger fra kommunale og regionale strategier klimarobuste byer eller bydele, livskvalitet, oplevelser, natur og vækst, bæredygtighed (miljø, socialt og økonomisk), særlige værdier i kommunen, demokrati, borgernes/grundejernes bevidsthed om eget ansvar/ egen mulighed for at afhjælpe truslerne mmm.

10 10 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER Inspiration til din kommunens udfordringer og potentialer kan blandt andet hentes i planstrategien og i kommuneplanens redegørelse. De fleste forvaltninger i kommunen vil i øvrigt kunne bidrage. Klimaforudsætninger Til beskrivelse af klimaforudsætninger kan hentes inspiration i Kortlægning af klimaforandringer - muligheder og barrierer for handling Lad en miljømedarbejder, en planlægger og en fra forsyningen se på skybrudskortet sammen. Lad dem fortælle hinanden, hvad de ser. Forslag fra workshop den 7. marts I bilag 1 er vist et eksempel på beskrivende tekst. Tabellen herefter viser de nøgleværdier for klimaforandringer, der er lagt til grund for kommunens klimatilpasningsplan. Bemærk at for såvidt angår havvandsstigninger er der i eksemplet taget udgangspunkt i Grenå. I den enkelte kommune skal man finde de relevante stationer i Kystdirektoratets højvandsstatistik og tage udgangspunkt i dem. Tabellen kan have følgende udseende og indhold: Ca Temperatur ændring , (2*) ,4 o C +1,7 - +3,5 o C Regn intensitet pr. døgn(1*)(3*) (Maksimal regn i 4 timer er % døgnmængden) 10 års regn 20 års regn 50 års regn 100 års regn 47 mm 54 mm 64 mm 72 mm 54 mm 62 mm 75 mm 85 mm 61 mm 71 mm 86 mm 100 mm 100 års maksimal vandføring i vandløb (4*) (indeks 2010) 1,0 1,2 Kote (DVR90) for havvand ved højvande(5*) Normal 5 års hændelse 10 års hændelse 20 års hændelse 50 års hændelse 100 års hændelse 0,04 m 1,35 m 1,50 m 1,62 m 1,80 m 1,92 m 0,49 m 1,80 m 1,95 m 2,07 m 2,25 m 2,37 m 0,94 m 2,25 m 2,40 m 2,52 m 2,70 m 2,82 m Ændringer i grundvandsstand(6*) ,0 m 1*) Værdierne for fremtidige døgnnedbør er hentet fra Fremtidige nedbørsændringer i Danmark, DMI og Spildevandskomiteens Skrift nr. 28 & 29 2*) Fra Vejledning fra Naturstyrelsen: Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner (se mere:

11 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER 11 df. 3*) De angivne nedbørshændelser er angivet som middelværdier i forudsigelserne. Virkeligheden kan byde på andre hændelser: Københavner regnen den 2. juli 2011 var på i alt 135 mm. Kraftig regn i Sønderjylland 20. august 2007 gav i alt 150 mm og et skybrud i Billund området gav 145 mm den 18. august *) Ændring i den maksimale døgnvandføring. Se bilag 2. 5*) Her er vist værdier for Grenå området. Aktuelle højvandsoplysninger for områder i Region Midtjylland kan findes i Kystdirektoratets højvandsstatistik 1)(1).pdf I vurderingen af den faktiske ændring i havvandstanden er medtaget at landhævning i Grenå området forventes at være 10 cm i perioden. Den generelle stigning i havvandsstanden fra er skønnet til 1 m som uddybet nedenfor. Stigningstakten ventes at være størst i den sidste del af perioden. I nogle områder med meget organiske jorde skal man også tage højde for at jorden lokalt synker sammen. 6*) Ændringer i terrænnært grundvand er meget afhængig af lokale forhold. Herunder jordbund og afvanding. Der kan være større lokale ændringer og vi har sjældent oplysninger nok til at forudse ændringerne. I stedet kan man søge lokale oplysninger ved landboorganisationer, vejmyndigheder eller andre, der kan kende til vandlidende arealer i kommunen. I bilag 2 er tabel og noterne uddybet. Følgende graf viser et udpluk af de seneste års meget kraftige regnskyl. I regnmængden er kun medtaget regn, der faldt i løbet af de mest intense 3 timer af regnskyllet. I nogle tilfælde kom % af regnen i løbet af én time. 160 mm regn på 3 timer Gentofte Greve Aalborg Christiansf Gråsten Vedbæk København Kilde: Cowi på baggrund af DMI og pressen Der kan hentes yderligere inspiration fra:

12 12 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER Under workshoparbejdet var der enighed om at anbefale, at tager udgangspunkt i samme forudsætninger i alle kommunernes klimatilpasningsplaner. Dog med lokale variationer grundet landhævninger. Konsekvenserne af kraftig regn eller snefald kan blive forstærket, hvis en del af regnen ikke kan nedsive på grund af vandmættet jord fra forudgående regn, meget høj grundvandstand, meget tør jord som skyr vand eller i forbindelse med kraftige tøbrud eller frosset jord. Risikoområder Klimatilpasningsplanen omhandler i overensstemmelse med vejledningen de vandrelaterede klimaændringer, mens der ikke er behandlet emner mht. vind, sol og varme ud over disse emners indflydelse på vandrelaterede forhold. Der er på workshoppen enighed om, at det ikke skal begrænse planlægningen fra også at håndtere de øvrige konsekvenser af klimaforandringerne. Dertil kommer, at vi i valg af risikoområder skal være opmærksomme på at drage nytte af og understøtte de styrkepositioner, der er i de enkelte egne. Derfor henvises til de kommunale planstrategier, når risikoområderne skal vælges. Planstrategien kan dels være behjælpelig med at identificere relevante styrkepositioner og dels sige noget om, hvor kommunen vil hen. I workshoppen opstod ideen om at arbejde med nogle grundlæggende principper for klimaindsatsen. Sådanne kan have afgørende betydning for forståelsen af planlægningen, aktiviteterne, involveringen og løsningsvalg. Følgende forslag til principper blev fremført: Vi eksporterer ikke vandproblemer. Vi finder løsningerne i samarbejde med de berørte Vi inviterer til velorganiseret samarbejde i øjenhøjde Vi udforsker udfordringer og muligheder, inden vi vælger løsninger. Vi arbejder med fokus på at opnå frem for alene at undgå Vi vælger de langsigtede løsninger Der er jo mange flere principper, som kan bringes i spil! Et forslag til tekst: Klimatilpasningsplanen omfatter hele kommunen. Med samarbejde og en samlet, koordineret indsats på tværs af alle skel og interesser opnås så stor synergieffekt som muligt. Hovedsigtet er således at opstille nogle overordnede rammer og principper, der er så fleksible, at der er god mulighed for individuelle klimatilpasningstiltag, Tilsvarende skal rammerne kunne justeres i takt med ny viden om de forventelige klimaforandringer og nye metoder til klimatilpasning.

13 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER 13 Ved kraftigere regn og skybrud, som kloaksystemet og lokale systemer ikke er dimensioneret til, tilstræbes, at det vand der strømmer på overfladen eller samler sig i lavninger gør så lille skade som muligt. Der er ikke sat tal på, hvor sjælden en hændelse skal være, for at der må accepteres skader, eller hvor store vanddybder der må accepteres på veje og lignende eller ved boliger mv. Opfølgende vurderes, om klimatilpasningsplanen giver anledning til justeringer i spildevandsplanen. Kommunens anlægsarbejder vil alene bidrage til sikring mod højvande på steder, hvor beskyttelse af infrastrukturer, kulturminder eller andet er af høj almen interesse. Planen angiver principperne for de områder der prioriteres beskyttet, men der angives ikke specifikke løsninger, tidsplaner eller sikringskoter i planen. Nye byområder tilstræbes udlagt i ikke højvandstruede områder, eller der skal gennemføres tilstrækkelig sikring mod højvande til en kote der fastlægges af kommunalbestyrelsen. Ændringer i det terrænnære grundvand kan bl.a. skabe vandlidende områder, hvilket har indflydelse på mulighederne for den nuværende eller fremtidige anvendelse af arealerne, ligesom det vil have en vis indflydelse på den overfladiske regnvandsafstrømning og vandføringen i vandløbene. Serviceniveau Serviceniveauet beskriver, hvor kraftig regn de fælles offentlige afledningssystemer kan forventes at håndtere. Det er niveauet for den sikkerhed mod oversvømmelse som kloakkerne giver. Kommer der mere regn end dette serviceniveau eller løber der vand til fra andre områder, må man som grundejer, selv have sikret sig. Kommunernes spildevandsplan fastlægger serviceniveauet for spildevands- og regnvandshåndtering. Det er i spildevandsplanen, kommunen træffer beslutning om udvidelse af kloakledninger, separatkloakering af områder eller etablering af regnvandsbassiner. Derfor har klimatilpasningsplanens udmeldte serviceniveau have virkning på spildevandsplanlægningen. Generelt er anbefalingen fra spildevandskomiteens skrift 27, at systemerne dimensioneres til at klare en 10 års hændelse. Ved separatkloakerede områder anbefales dimensionering så opstuvning højest forekommer hvert 5 år, idet det sundhedsskadelige spildevand her er separeret fra. Tabellen herunder viser minimumskravene. I takt med at hyppigere og kraftigere regn skal kloaksystemet nogle steder udbygges for at leve op til servicemålet. Den enkelte kommune kan beslutte at skærpe kravene og tabellen kan danne grundlag for politisk drøftelse.

14 14 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER Arealanvendelse og rørsystem Minimumsfunktionskrav år der accepteres mellem opstuvning til kritisk kote Fælleskloakerede boligog erhvervsområder 10 Separatkloakerede bolig og erhvervsområder 5 Minimumsfunktionskrav fra spildevands og regnvandssystemer. Kilde: skrift 27. IDA Spildevandskomiteen, Tabellen viser, at man for bolig- og erhvervsområder, der er fælleskloakeret tillader, at afledningssystemet i gennemsnit hvert 10. år ikke kan håndtere en regn-hændelse så der opstår oversvømmelse. For områder der er separatkloakeret er serviceniveauet sat til hvert 5 år. Beredskabsplaner skal tilpasses dette så de støtter op om serviceniveauet. I de risikoområder hvor det vælges at klimasikre må beredskabet tilsvarende være backup ved oversvømmelser indtil klimasikringen er udført. Ifølge beredskabsloven skal kommunerne udarbejde en plan for det kommunale redningsberedskab. Planen skal bygge på identifikation og analyse af lokale risici, og på dette grundlag fastlægger kommunalbestyrelsen et serviceniveau for redningsberedskabets dimensionering. Dimensioneringen fastlægges, så redningsberedskabet kan yde en forsvarlig indsats. Med udgangspunkt i klimatilpasningsplanen, udmelding af serviceniveau og herunder beredskab, kan udpeges områder, hvor beredskabet skal fokusere indsatserne i f. m. de ekstreme hændelser. I øvrigt henvises til Spildevandskomiteens skrift nr. 27, hvor serviceniveau og funktionspraksis er nøje beskrevet. Se mere: erregn.pdf. I særligt følsomme områder, som vigtig infrastruktur, bygninger og andet kan kommunen ønske at hæve sikkerhedsniveauet og dermed skærpe kravene til regn- og spildevandshåndtering. En differentiering er ikke juridisk mulig via kloakforsyningen. Derimod kan kommunen beslutte, at hæve minimumskravene generelt. Tidsperspektiv I vejledningen fra regeringen er der lagt op til et tidsperspektiv på ca. 40 år, frem til år Det er her valgt at planlægge ud fra et tidsperspektiv på 100 år, idet de fleste infrastrukturer, bygninger mv. har en længere teknisk levetid end 40 år. Byudvikling i kommunen disponeres efter de forventelige klimaforandringer i de kommende 100 år. For eksisterende byområder, vur-

15 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER 15 deres (angiv i handlingsplanen hvornår) om det er rentabelt at klimasikre til de fremtidige forhold eller om der skal ske en ændring af arealanvendelsen. Det er ikke nødvendigt at redegøre for, hvilket tidsperspektiv, der er valgt. Valget skal bare fremgå af klimatilpasningsplanen. I skabelonen afspejles anbefalingen i tabellerne, hvor årstallene 2012, 2050 og ca er milepæle. De der arbejder med drift, udvikling eller innovation af by og land har alle behov for klare forventninger til både den nære fremtid og et længere tidsperspektiv. Ofte kan der være tradition for, at de der arbejder med drift holder sig til de kortere tidsperspektiver og de der arbejder med strategisk byudvikling holder sig til det lange perspektiv. I klimatilpasningsarbejdet, som berører en fagligt bredt fra praktisk drift, over budgetlægning og indkøb til udnyttelse af nye forretningspotentialer i fornyende samarbejder, må hele perspektivet belyses fra i dag og langt ud i fremtiden.

16 16 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER Risikobillede Kortlægning af risikobilledet skal omfatte: Oversvømmelseskort viser de områder, der kan blive oversvømmet af hav, vandløb, grundvand og regn. Staten leverer kort til en overordnet screening af sandsynlighed for oversvømmelse. Region Midtjylland har leveret skybrudskortet, der giver et mere nuanceret billede. Det suppleres med kort fra vandselskabet over oversvømmelser, der er relateret til spildevandsnettet. Værdikort viser hvor materielle værdier kan være truet. Staten stiller kort til rådighed, som kan suppleres af kommunerne med eksempelvis beliggenheden af særligt sårbare institutioner, kulturarvsværdier mv. Prisen, på den skade en eventuelt oversvømmelse vil medføre, bør om muligt fremgå af kortet. Risikokort udarbejdes af kommunerne på baggrund af oversvømmelses- og værdikortene. Risikokortet dannes ved, i de enkelte områder, at sammenholde sandsynligheden for oversvømmelse med de værdier, der kan gå tabt. Vejledningen illustrerer processen således: Oversvømmelses- og værdikort sammenfattes i et risikokort, som prioriteres i de risikoområder, der skal indgå i kommuneplanen. Oversvømmelseskort Oversvømmelseskort viser den geografiske udstrækning af oversvømmelser. Kortet er ikke celleopdelt, og kan anvendes til illustration af oversvømmelser og overvejelser om at imødegå oversvømmelser. Naturstyrelsen tolker aftalen mellem regeringen og KL om klimatilpasningsplaner sådan, at forsyningsselskaberne skal anmodes om oversvømmelseskort i I Vejledningen er det formuleret som et kan. Kommunalbestyrelsen skal i 2013 anmode forsyningsselskabet om for egen Rejseholdet 15. april 2013 regning at udarbejde og udlevere et oversvømmelseskort til brug for kommuneplan Kortet skal opfylde

17 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER 17 en række nærmere beskrevne krav samt at redegøre for sandsynligheder for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæggene. Læs mere i BEK nr af 14/12/2012 og Vejledningen side 31. Disse oversvømmelseskort dækker kloakerede områder og fokuserer på kloakkernes funktion og oversvømmelser herfra. Krav til vandselskabets kort Kommunen kan anmode vandselskaberne om at udarbejde oversvømmelseskortet. Bekendt gørelse 1222 af giver kommunerne mulighed for at bestille ét oversvømmelseskort fra vandselskaberne. Oversvømmelseskort for spildevand skal ifølge bekendtgørelsen tilvejebringes af vandselskabet i to trin. I trin 1 udpeges de kloakker, der ikke vil have kapacitet til de estimerede hændelser i Der beregnes på voluminer og vandstande i en endimensionel dynamisk afløbsmodel. På baggrund af den viden, der kommer ind fra den endimensionelle afløbsmodel, kombineret med kortmateriale, der beskriver overfladen, udpeger vandselskabet i samarbejde med kommunen områder, hvor der skal gennemføres yderligere beregninger til brug for udarbejdelse af kortet. I trin 2 udarbejdes yderligere beregninger, som skal gennemføres på baggrund af en kombineret éndimensionel hydrodynamisk afløbs- og overflademodel, hvor der beregnes voluminer og vandstande, eller en kombineret énog todimensionel hydrodynamisk afløbs- og overflademodel, hvor der beregnes voluminer og vandstande. På baggrund af modellerne udarbejdes oversvømmelseskort.ved udarbejdelsen af kortene skal oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer beregnes for estimerede regnhændelser i år Der skal beregnes for 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års regnhændelser samt for andre regnhændelser, der fastsættes i anmodningen fra kommunalbestyrelsen. Der skal beregnes voluminer og vandstande i alle modelberegningerne for at kunne vise oversvømmelsens udbredelse. Som grundlag for beregningerne og kortene er der fastsat definitioner for de anvendte modeller, forudsætninger om, hvilket scenario, der skal anvendes, og hvad der skal forudsættes vedrørende regn, havvandstand, landhævninger og sænkninger, vandløb og søer. Beskrivelse af forskellige modeltyper kan findes på ktoejer/klimameter.aspx. Det anbefales at bygge de hydrodynamiske afløbs- og overflademodeller på A1B-scenariet. Modellerne kan kalibreres enten ud fra eksisterende målinger udført i afløbssystemet eller ud fra oplysninger om historiske hændelser. Lokale regnserier fra Spildevandskommiteens regnmålersystem eller fra DMI s regnmålere kan anvendes. Der kan korrigeres for usikkerheder, herunder usikkerheder på klimafaktor og fremtidigt ændret befæstelsesgrad. Nedbøren skal korrigeres med en klimafaktor i forhold til de forventede klimaændringer. Det anbefales at anvende en klimafaktor på henholdsvis 1,18, 1,17, 1,15, 1,14, 1,11 for regnhændelserne 100 år, 50 år, 20 år, 10 år og 5 år, beregnet af DMI for A1B scenariet. Ønskes klimafaktorer for andre gentagelsesperioder, henvises til DMI s dokumentation, som kan findes på klimatilpasning.dk. Havvandstanden skal korrigeres til den forventede havvandsstand i 2050 med en stigning på 0,3 m +/- 0,2 m, og der kan korrigeres for landhævninger eller sænkninger med udgangspunkt i de overordnede betragtninger fra Kystdirektoratets hjemmeside. Hvis vandselskaberne i samarbejde med kommunerne beslutter, at vandløb skal indgå i modelleringen, kan der tages udgangspunkt i kommunernes eksisterende viden, f.eks. vandløbsregulativer for udvalgte strækninger. Vandselskabet kan søge uddybende informationer om koter for større søer o.lign. i de nationale vandplaner. Viden om mindre søer må bygge på lokalkendskab i de enkelte kommuner og f.eks. trække på viden om 3-områder. Vandløbsdynamikken kan tages med i modellen i det omfang, det er nødvendigt for at simulere oversvømmelsen fra spildevandssystemet. Kommunen kan anmode vandselskabet om at levere kortlægningen. Vandsselskabet skal levere kortlægningen inden for en rimelig frist og afholde udgifterne til kortlægningen. Kortet skal leveres digitalt, til brug i GIS og skal, hvis kommunen ønsker det, suppleres med en beskrivelse af indhold og anvendelsesmuligheder, om der er vedtagne men ikke realiserede projekter, der har betydning for eventuelle kapacitetsproblemer og viden om konkrete oversvømmelser. Tilsvarende kan kommunen anmode om overordnede informationer om mulige tiltag, der kan forebygge kapacitetsproblemer i et omfang, der kan sidestilles med et mindre skrift af størrelsesorden 4 sider der rummer 1-2 principskitser for den forebyggende spildevandsindsats med tekst og et økonomisk overslag. For øvrige områder kan anvendes det materiale, der stilles til rådighed på naturstyrelsens hjemmeside, Skybrudskort mv. Skybrudskortet kan også anvendes i byområder ved udpegningen af risikoområder, evt. i

18 18 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER kombination med kloakoversvømmelseskortene i trin 1, rekvireret hos forsyningsselskabet. For de udpegede risikoområder i byerne opnås hermed hydrauliske beregninger af udbredelse og karakter af oversvømmelser for nedbørshændelser svarende til 5-, 10-, 20-, 50- og 100-års hændelser. Kilde: Vejledning i Klimatilpasningsplaner, Naturstyrelsen Der er udarbejdet oversvømmelseskort for hele kommunen vedrørende oversvømmelse fra vand i lavninger, vand fra strømningsveje, vand fra vandløb og vand fra højvande. For hver type oversvømmelse er beregnet 3-6 situationer repræsenterende forskellige hyppigheder, f.eks. en 20-års hændelse, en 50-års hændelse og en 100-års hændelse som de må forventes at ser ud i dag og om 100 år. Skybrudskortet fra Region Midtjylland er anvendt til at bestemme udbredelsen af vand i lavninger og omfanget af arealer påvirket af strømmende vand på overfladen. Eksempel fra midtbyen i Holstebro Kommunens GIS-folk har adgang til skybrudskortet, som er udsendt til kommunerne i september Kortet er udsendt sammen med en vejledning samt vilkår for anvendelsen. Sidstnævnte indgår i skabelonen som bilag 10.

19 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER 19 Kortene fra Naturstyrelsen kan anvendes ved bestemmelsen af udbredelsen af oversvømmelser fra vandløb og højvande. Naturstyrelsens kort kan hentes på Kontakt gerne Region Midtjylland vedr. skybrudskortet og brugen heraf på tlf eller besøg Værdikort Værdikortet udføres i celler på 100x100 m. Derved sikres en vis anonymitet og ved anvendelse af GIS er det muligt at foretage beregninger i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Derved fås overblik over områder som er økonomisk meget sårbare overfor vand. Kortet vises på kommuneniveau og suppleres med særligt interessante udsnit. Der kan ledsages af beskrivelse, samt information om, at det er de viste informationer, der er indgået i udarbejdelse af risikokortet. Af bilag 3 fremgår eksempler på skadesomkostninger. Workshoppen anbefaler, at der er en vis grad af overensstemmelse mellem ansættelser af skadesomkostninger i kommunerne. Især hvor værdierne let kan sammenlignes, eksempelvis afgrødetab/jordværdier på begge sider af et vandløb uanset om vandløbet udgør kommunegrænse eller ej. Kommunen kan overveje at supplere videngrundlaget med oplysninger om forsikringsudbetalinger. Disse kan for hver enkelt kommune rekvireres hos Forsikring og Pension imod, at der indgås aftale om anvendelse af data. Eksempel fra Aarhus

20 20 SKABELON TIL KLIMATILPASNINGSPLANER Risikokort Risikokortet er den endelige udpegning af de mest kritiske arealer ud fra en afvejning af sandsynligheden for oversvømmelse op mod de værdier der kan gå tabt. Kortet giver overblik og kan støtte prioriteringen af indsatsen i kommunens risikoområder. Kortet omfatter hele kommunen. Der er udført en kortlægning af risikoen, som giver et overblik over, hvilke arealer i kommunen, der har størst reel risiko målt i økonomiske konsekvenser. Dette kort giver alene et overblik over de steder, der er størst og mindst økonomisk risiko forbundet med ekstreme klimapåvirkninger, der kan forekomme både i dag og i fremtiden. En del kommuner ønsker formentlig at inddrage andre forhold end økonomi, eksempelvis naturværdier, kulturarv mv. Det skal også beskrives. Den økonomiske risiko er beregnet ud fra oplysninger i de offentlige registre og dermed den nuværende arealanvendelse. Værdien vil derfor ændre sig, hvis der ændres på arealanvendelsen, ligesom indgreb der mindsker sandsynligheden for oversvømmelse vil påvirke risikobilledet. I bilag 4 er beskrevet, hvordan risikovurderingen er opbygget. 2 ens udsnit af risikokort fra den nordlige del af Aarhus By for år 2010 og 2110

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014

Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Klimatilpasningsplan 2014 Forord Stigende havvandstand og ændrede nedbørsmønstre med bl.a. skybrud medfører, at der i dag sker flere og større oversvømmelser med betydelige gener

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune

Forslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg nr. 1. til Stevns Kommuneplan 13. Klimatilpasningsplan KPT1 Kommuneplantillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 13 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 1 til Stevns Kommuneplan 2013. Forslag til tillæg 1, Klimatilpasningsplan, til Stevns Kommuneplan 2013 er fremlagt

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013

Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Forslag til Klimatilpasningsplan Odder Kommune 2013 Dokument nr.: 727-2013-121816 side 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for klimatilpasningsplanen side 3 1.1 Klimaforandringer 1.2 Om klimatilpasningsplanen

Læs mere

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo.

Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg. www.energiogmiljo. Klimatilpasning i praksis dansk byplan laboratorium den 28. oktober 2013 Indlæg af Pernille Aagaard Truelsen og Jens Flensborg 1 Klimatilpasning nu er det op til kommunerne!.. Vi er kommet meget hurtigt

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Klimatilpasningsplan

Klimatilpasningsplan Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Oktober 2013 Udgivelsesdato : 28. oktober 2013 Projekt : 30.6666.89 Udarbejdet : Alvaro Fonseca og Uffe Gangelhof Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Ishøj

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg H.029 Klimatilpasningsplan K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 12. maj 2014 et kommuneplantillæg

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk og www.klimatilpasning.dk

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk og www.klimatilpasning.dk Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk og www.klimatilpasning.dk Høringsudkast Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner Vejledning Indhold Forord 4 DEL 1 Sådan gribes den nye opgave

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Rekvirent Rådgiver Tønder Kommune Att: Loa Dahl Teknik og Miljø Rådhusstræde 2

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017

UDKAST. Forslag til. Klimatilpasningsplan 2014-2017 UDKAST Forslag til Klimatilpasningsplan 2014-2017 1 Indhold Forord... 3 Hvorfor klimatilpasning?... 4 Regeringens handlingsplan for klimasikring... 4 Forventede klimaændringer... 4 Hvad har vi gjort indtil

Læs mere

Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledning

Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner. Vejledning Klimatilpasningsplaner og klimalokalplaner Vejledning Indhold Forord 3 DEL 1 DEL 2 DEL 3 Sådan gribes den nye opgave an! Aftale mellem regeringen og KL Planens indhold Proces og tidsplan Organisering og

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 7. februar 2013 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning.

Furesø Byråd offentliggør hermed, at byrådet den 18. december 2013 har vedtaget Forslag til tillæg 1 til kommuneplan 2013 om klimatilpasning. Statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt grundejerforeninger og andre foreninger og lignende med lokalt tilhørsforhold Offentliggørelse af Forslag til Tillæg

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand

Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private projekter vedrørende tag- og overfladevand NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr.NST-4400-00020 Ref. ancma Den 3. marts 2015 Vejledende notat om reglerne for spildevandsforsyningsselskabers medfinansiering af kommunale og private

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE

KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE KLIMATILPASNINGSPLAN KOMMUNEPLAN 13 TILLÆG NR. 13-09 SKANDERBORG KOMMUNE ENDELIGT VEDTAGET AF SKANDERBORG BYRÅD 25. JUNI 2014 TITEL Kommuneplan 13, Tillæg nr. 13-09 Klimatilpasningsplan UDARBEJDET AF Skanderborg

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 5. Indhold. Kloakfornyelse. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 5 Kloakfornyelse Indhold 1 Kloakfornyelse... 2 1.1 Plan... 2 1.2 Kloakfornyelse... 2 1.3 Pumpestationer... 3 2 Oplæg til kloakfornyelsesplanlægning...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder Indledning og baggrund 2012 2014 KLIKOVAND Projektet 2012 2014 gennemføres på grundlag af kontrakten

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Den klimaberedte kommune

Den klimaberedte kommune Den klimaberedte kommune Udgivet af KL Teknik og Miljø 2 Indhold Pjecen består af tre dele, hvilket er illustreret med farver. De blå afsnit giver en introduktion og et overblik, de orange afsnit handler

Læs mere

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014

Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Fredericia Kommunes Klimatilpasningsplan 2014 Første generation Udgivelsesdato : 21. maj 2014 Vores reference : 21.3412.18 Udarbejdet : MVB, MIA, AKH og UFG Kontrolleret : FKL FA Kommune : US, MJ Side

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Forslag til Strategi for Klimatilpasning

Forslag til Strategi for Klimatilpasning Forslag til Strategi for Klimatilpasning 2014 INDHOLD 1 Resume 2 Indledning og baggrund 3 En strategi for klimatilpasning i Hvidovre DEL I 4 Klimaændringer 5 Klimatilpasning - mål og strategier 5.1 Overordnede

Læs mere

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard

Tema: Kloakering. Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Tema: Kloakering Steffen Lervad Thomsen Jane Stampe Jens Riise Dalgaard Klimatilpasning vi reagerer proaktivt ved blandt andet at lære af historien. Disposition 1. Vores 100 års regn. 5 steder ramt forskellige

Læs mere

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning

Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014. Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Vorrevangsskolen Borgermøde, 30. april 2014 Risvangen/Vorrevangen Adskillelse af regn- og spildevand og klimatilpasning Dagsorden Velkomst og præsentation af panel - sandwich og drikke. Projektet - Aarhus

Læs mere

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942.

Aalborg Byråd Miljø- og Energiudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 05.11.2014. Punkt 8. 2013-7942. Punkt 8. Godkendelse: Spildevandsplanlægning - ændring af spildevandsplanen vedrørende separatkloakering af Midtby-ejendomme i området ved Danmarksgade, Løkkegade, Kjellerupsgade og Karolinelund mv. inden

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE?

KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? KLIMASIKRING HVAD GØR KOMMUNERNE? Teknologisk Institut Onsdag den 11. september 2013 By, Kultur og Miljø VAND & KLIMATILPASNING Statslige udmeldinger Krav om klimatilpasningsplan inden udgangen af 2013

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025

KLIMATILPASNINGSPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 KLIMATILPASNINGSPLAN 2013-2025 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 12.06.2014 1 TITEL: KLIMATILPASNINGSPLAN FOR GULDBORGSUND KOMMUNE 2014 TILLÆG NR. 9 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 UDGIVET AF: GULDBORGSUND

Læs mere

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS Målsætning intelligente, billigere og smukkere løsninger PAGE 12 Hvordan får vi optimeret samspil

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012

Københavns kommunes. Skybrudsplan 2012 Københavns kommunes Skybrudsplan 2012 02 Skybrudsplan 2012 forord Vores klima er under forandring. Voldsomme regnskyl vil fremover forekomme hyppigere, og de vil blive mere intense. Københavnerne skal

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord

Offentliggørelse af tillæg nr. 18 til Herning Kommunes Spildevandsplan vedr. Herning Nord TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø [nst@nst.dk] +www.herning.dk/om-kommunen/offentliggoerelser-og-hoeringer Miljø og Klima Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12

Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Kunde Rådgiver Viborg Kommune Orbicon A/S Teknisk Forvaltning Klostermarken 12 Sct. Mogens Gade 3 8800 Viborg 8800 Viborg Tlf. 87 28 11 00 Tlf. 87 25 25 25 Email mail@orbicon.dk Email tekniskforvaltning@viborg.dk

Læs mere

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil

Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil Guide: Sådan laver I en lokal klimatilpasningsprofil I denne guide finder I gode råd til, hvordan I kan gribe arbejdet med den lokale klimatilpasningsprofil an, og hvad I bør overveje i projektets faser:

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser Case Bygholm-Hansted å Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen, GEUS Dette projekt medfinansieres

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Forslag til Kommuneplantillæg - Ærø Kommune Kommuneplantillæg nr. 8 Kommuneplanramme Ma. Bl3 2015 Offentlighedsperiode Forslag til Kommuneplantillæg nr. 8 var sammen med forslag til lokalplan 101-4 fremlagt

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere