Evaluering af AKT projektet: Job og uddannelse for borgere på Vestegnen med Adfærds-, Kontakt- og Trivselsvanskeligheder.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af AKT projektet: Job og uddannelse for borgere på Vestegnen med Adfærds-, Kontakt- og Trivselsvanskeligheder."

Transkript

1 Evaluering af AKT projektet: Job og uddannelse for borgere på Vestegnen med Adfærds-, Kontakt- og Trivselsvanskeligheder Juli

2 Indhold Indledning 3 Om projekt AKT-Vestegnen... 3 Målgruppen... 4 Læsevejledning og datagrundlag... 4 Hovedkonklusioner 5 Effekter på lang, mellemlang og kort sigt... 5 Projektets organisering og styring... 6 Forandringsteoriens første led: Kompetenceudvikling af medarbejdere... 7 Forandringsteoriens andet led: Udviklingsforløb for borgerne... 7 Forandringsteoriens tredje led: Aftaler med virksomheder og uddannelsesinstitutioner... 9 Organisering og projektstyring 10 Projektets centrale styringsmæssige udfordringer Første led i forandringeteorien: Kompetenceudvikling af medarbejdere 14 Et undervisningsforløb primo Månedlig supplerende undervisning og sparring i netværket Ugentlig sparring i virksomhedskonsulentgruppen Andet led i forandringsteorien: Udviklingsforløb for borgerne 16 Indsatsen i de fem jobcentre Indsatsen i Den Centrale Enhed Tredje led i forandringsteorien: Aftaler med virksomheder og uddannelsesinstitutioner 24 Bilag 1 Visitationskriterier for projekt AKT -Vestegnen 26 Bilag 2 Medarbejderkompetenceudvikling 27 Bilag 3 6-ugers forløbet på AKT-Vestegnen 30 Bilag 4 Spørgeskemaundersøgelse 36 2

3 INDLEDNING Om projekt AKT-Vestegnen Projekt AKT-Vestegnen er et samarbejdsprojekt mellem fem jobcentre på Vestegnen: Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Høje-Taastrup og Ishøj-Vallensbæk. Udover de 5 jobcentre er indsatsen blevet gennemført af en central enhed placeret i Brøndby Kommune, som også har været projektansvarlig. Formålet med projektet er at udvikle nye muligheder for, at borgere med adfærd-, kontakt- og trivselsvanskeligheder får en opkvalificerende uddannelse og en reel chance for at kunne fastholde et job på det ordinære arbejdsmarked. Projektet skal bidrage til Vækstforum Hovedstadens erhvervsudviklingsstrategi for om at skabe talent og kompetencer i verdensklasse. Det er projektets forandringsteori, at målene kan indfries ved en 3-leddet strategi, som kan forbedre indsatsen for målgruppen. De tre led er: 1. Kompetenceudvikling for medarbejderne i projektet, så der opnås større indsigt i målgruppens særlige behov 2. Opkvalificering af borgerne, så de bedre kan håndtere egne problematikker og dermed bedre kan indgå i uddannelsesforløb og virksomheder 3. Indgåelse af konkrete aftaler med virksomheder og uddannelsesinstitutioner, så de bedre kan rumme målgruppen Alle tre led i indsatsen understøttes af en central enhed Den Centrale Enhed som åbner dørene på virksomhederne og på uddannelsesinstitutionerne og som samtidig forestår kompetenceudvikling af medarbejderne på virksomhederne samt de borgerrettede udviklingsforløb. Samarbejdskommunerne har visiteret borgere til udviklingsforløb hos Den Centrale Enhed bestående af undervisning, coaching og eventuelt virksomhedspraktik eller løntilskud. Hvert jobcenter har løbende skullet visitere 35 borgere til projektet. I hvert jobcenter har der været en indsatsgruppe bestående af en sagsbehandler, en virksomhedskonsulent og en social mentor. I Den Centrale Enhed har der været ansat en projektleder, to coaches og to undervisere på fuld tid. Derudover har en psykolog og en diætist været tilknyttet Den Centrale Enhed. Projektet begyndte 1. januar 2012 og var oprindeligt bestemt til at slutte den 30. juni Projektet er blevet forlænget året ud og afsluttes derfor den 31. december Da evalueringen udarbejdes i april og maj 2014, er det projektet indsats til og med maj 2014, der evalueres i denne rapport. 3

4 Målgruppen Projektets målgruppe har været borgere mellem 18 og 40 år, med hovedvægten i aldersgruppen år. Målgruppen har ikke været matchgruppe-afgrænset, men 80 % af borgerne var forventet at være ledige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. De resterende 20 % var forventet at være matchgruppe 1 borgere på kontanthjælp eller dagpenge. Målgruppen har været borgere med adfærds-, kontakt- eller trivselsvanskeligheder, som har ressourcerne til at gennemføre en uddannelse og varetage ordinære job, hvis de får den rette hjælp. En nærmere beskrivelse af målgruppen findes i bilag 1 om projektets visitationskriterier. Læsevejledning og datagrundlag Rapporten er opbygget med de centrale hovedkonklusioner først. Derefter uddybes hovedkonklusionerne i fire afsnit. Det første afsnit har fokus på den organisatoriske del af projektet, de tre næste afsnit har fokus på de tre led i forandringsteorien: 1) Kompetenceudvikling af medarbejderne 2) Opkvalificering af borgerne og 3) indgåelse af konkrete aftaler med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Datagrundlaget for rapporten er følgende: De kvalitative data er indsamlet gennem interviews med: 3 fokusgruppeinterview med Den Centrale Enhed, det sidste også med deltagelse af projektejer, jobcenterchef Bjarne Bo Larsen 2 fokusgruppeinterview med projektdeltagere (i alt 13 deltagere) 1 fokusgruppeinterview med sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter fra de 5 kommuner 1 fokusgruppeinterview med sociale mentorer fra de 5 kommuner 1 interview med deltagende virksomhed (Anja Riis Madsen, Glostrup Hospital) 1 interview med UU-vejleder, der har bidraget til undervisningen (Anders Lassen, UU Centersyd) 1 interview med uddannelseskonsulent (Susan Broe Hansen, TEC Gladsaxe) 1 dobbeltinterview med underviser på FVU i tilknytning til AKT projektet og uddannelseskonsulent (Else Marie Mølgaard og Anne Marie Navntoft, VUC-Vestegnen) De kvantitative data er indsamlet gennem: Oversigter over antal forløb, praktikker m.v. udleveret af Den Centrale Enhed DREAM kørsler på alle projektdeltagere Spørgeskemaundersøgelse blandt projektdeltagerne 4

5 HOVEDKONKLUSIONER Effekter på lang, mellemlang og kort sigt Ifølge projektbeskrivelsen skal projektets effekt på lang sigt være: At 75 % har opnået permanent tilknytning til arbejdsmarkeder 5 år efter projektafslutning Projektets effekt på mellemlang sigt skal være: At 60 % fastholder ordinære job 1-4 år efter projektafslutning At 50 % gennemfører et erhvervsrettet uddannelsesforløb 1-4 år efter projektafslutning Da denne evaluering udarbejdes, mens projektet endnu ikke er endeligt afsluttet, har det ikke været muligt at måle på de langsigtede og mellemlangsigtede effekter. Ifølge projektbeskrivelsen skal projektets kortsigtede effekter være, at deltagerne umiddelbart efter deltagelse i projektet enten: Påbegynder et uddannelses forløb Deltager i et opkvalificerende forløb Finder ordinære job med et uddannelsesperspektiv Til at belyse den kortsigtede effekt er der anvendt et dataudtræk fra DREAM 1 på de 479 deltagere i projektet. Analysen af dataudtrækket viser følgende status for AKT-projektdeltagerne 2 : 28,2 pct. (135) er blevet selvforsørgende 7,3 pct. (35) er i ordinær uddannelse 13,6 pct. (65) deltager i et vejlednings- eller opkvalificeringsforløb på dagpenge eller kontanthjælp 10,9 pct. (52) er i praktik eller løntilskud 38,8 pct. (186) er passive kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere De resterende 12 projektdeltagere er på sygedagpenge, i ressourceforløb, gået på efterløn m.v. 3 De opsatte mål er således ikke nået, da 35,5 pct. på evalueringstidspunktet er i ordinær beskæftigelse eller uddannelse, 25,5 er i et opkvalificerende forløb men 38,8 pct. er passive. Som det fremgår af evalueringen efterfølgende, er effektmålene sat på baggrund af en forandringsteori, som havde til formål at flytte en bestemt målgruppe fra ledighed til uddannelse eller beskæftigelse. Evalueringen viser, at forandringsteori- 1 DREAM er en forløbsdatabase baseret på data fra Beskæftigelsesministeriet, Undervisningsministeriet, CPR-registre samt SKAT. 2 Tallene baserer sig på projektdeltagernes status i uge Resultaternes følsomhed overfor særlige forhold i udtræksugen er testet ved også at se på ugerne før. Det viser sig at resultaterne ikke er følsomme overfor udtrækstidspunktet. Særligt er andelen af selvforsørgede meget stabilt, hvorimod antallet i vejledning og opkvalificeringsforløb kan variere lidt. Det skal særligt bemærkes, at SU-data ikke har været tilgængelige i DREAM i Der er derfor benyttet data fra december 2013, for at kunne estimere andelen der er i ordinær uddannelse på SU. 3 De projektdeltagere der ikke er blevet selvforsørgende fordeler sig med ca. 2 pct. på dagpenge, 56 pct. på kontanthjælp, 34 pct. på uddannelseshjælp, 3 pct. på revalideringsydelse og 2 pct. på sygedagpenge og endelig er der 3 pct. på øvrige ydelser eller fraflyttet til udlandet. 5

6 en forskellige elementer er ændret eller ikke gennemført, da målgruppen, der er visiteret til projektet, har vist sig at have væsentligt flere og større problemer end oprindeligt forudsat. En analyse af tre hold - gennemført af Den Centrale Enhed viste således at op mod 75 pct. af deltagerne har sociale eller helbredsmæssige udfordringer der betyder, at de ikke er omfattet af den oprindelige målgruppe for projektet. Det er derfor forventeligt, at resultaterne ikke lever op til de oprindelige målsætninger, at projektet ikke er nået i mål. Tages der hensyn til projektdeltagernes udfordringer, er det evaluators vurdering, at resultaterne ligger på niveau med tilsvarende projekter. Ses der på resultaterne for de enkelte kommuner er der stor variation. Andel selvforsørgelse i de deltagende kommuner er følgende, med absolutte antal projektdeltagere i parentes: Brøndby 19, 3 pct. (18) Albertslund 17,6 pct. (12) Hvidovre 28,7 pct. (33) Høje Taastrup 33,3 pct. (30) Ishøj Vallensbæk 13,8 pct. (9) Det skal bemærkes, at der er 33 borgere der er flyttet i løbet af projektperioden, de fleste mellem de fem jobcentre i AKT-projektet eller til andre kommuner i hovedstadsområdet, enkelte til andre dele af landet eller til udlandet. De 33 der er kommet i beskæftigelse, men som ikke bor i en af de kommuner med AKTjobcentre, er ikke medtaget i ovenstående opgørelse, da det ikke har været muligt at henføre dem til det relevante jobcenter. Resultaterne for de enkelte kommuner, kan således være bedre end opgivet i tabellen. Da dette vilkår er ens for alle jobcentre, vurderes det ikke at ændre væsentligt i variationen mellem jobcentrene. Det har ikke i denne evaluering været muligt at identificere årsagen til variationen imellem de fem jobcentre. Projektets organisering og styring Styringen af projektet har fra begyndelsen været mangelfuld. Dette skyldes dels, at projektet kom senere i gang end forventet og dels, at projektet har udskiftet medarbejdere og projektledelse undervejs i forløbet. Det har skabt usikkerhed både i Den Centrale Enhed og hos kommunerne, samt vanskeliggjort at etablere og bevare kontinuitet i projektet. Der har manglet enighed om projektets målgruppe og visitation i hele projektperioden. Den Centrale Enhed vurderer, at der er blevet visiteret borgere til projektet med langt flere problemer end intentionen. Kommunerne vurderer omvendt, at de har visiteret borgere, der har svaret til projektets målgruppe. Enkelte kommuner tilkendegiver dog samtidig, at projektet har været brugt til at få ryddet skrivebordet for besværlige sager. Problematikken har været behandlet af styregruppen og mellem Den Centrale Enhed og kommunerne talrige gange, men projektet har ikke formået at komme til en fælles forståelse af målgruppen for projektet. Målgruppe- og visitationsproblematikken har betydet, at Den Centrale Enhed har været nødt til at ændre projektets indsats på tre punkter: På grund af mangel på ressourcer har Den Centrale Enhed ikke kunne gennemføre den virksomheds- og uddannelsesrettede indsats, som udgør forandringsteoriens tredje led. 6

7 Ressourcerne i Den Centrale Enhed er i stedet blevet drejet ind på at øge kvaliteten af udviklingsforløbet for de visiterede borgere. Der er ikke blevet gennemført mobile coachingforløb (ude hos virksomhederne), men coachingforløb i Den Centrale Enhed. Projektet har ikke formået at etablere sammenhæng mellem indsatsen i kommunerne og Den Centrale enhed Kommunerne har ikke haft oplevelsen af, at de var med i et samlet projekt, men en række små projekter, der primært har været fælles om at sende borgere til Den Centrale Enhed. Omvendt har Den Centrale Enhed kun haft en begrænset kontakt med kommunerne om deres indsats. Samarbejdet omkring borgeren har fungeret godt, mens borgerne har været i forløb hos Den Centrale Enhed, men når projektdeltagerne forlader opkvalificeringskurset, ophører kontakten mellem Den Centrale Enhed og kommunerne. Der er ingen egentlig overleveringsforretning fra Den Centrale Enhed til kommunen, og den fastholdelsesplan, som Den Central Enhed har udarbejdet sammen med borgeren, bliver ikke altid anvendt af kommunen. Forandringsteoriens første led: Kompetenceudvikling af medarbejdere Kompetenceudviklingen af medarbejderne har været god og relevant. Den Centrale Enhed har afholdt 19 undervisningsdage plus 2 planlagt til juni 2014 for medarbejderne i de kommunale indsatsgrupper og i den centrale enhed. Den generelle tilbagemelding fra deltagerne er, at kompetenceudviklingsdagene har været rigtig gode og relevante i forhold til de problemstillinger de står overfor. Medarbejderne efterspørger dog mere tid til networking og sparring med hinanden på undervisningsdagene. Ugentlig sparring mellem virksomhedskonsulenterne er forsøgt etableret uden succes. Der er i stedet blevet sparret ad hoc mellem de kommunale medarbejdere og Den Centrale Enhed omkring borgernes udvikling. Der er afholdt et sparringsmøde for henholdsvis virksomhedskonsulenter og mentorer på hvert forløb i Den Centrale Enhed. Den manglende succes med at etablere ugentlig sparring skyldes en manglende tovholder til indsatsen. Forandringsteoriens andet led: Udviklingsforløb for borgerne Etableringen af indsatsgrupper i kommunerne har generelt haft en positiv effekt på indsatsen. Det har skabt fleksibilitet og et tæt samarbejde omkring deltagerne internt i de enkelte kommuner. Kommunerne har valgt at organisere indsatsgrupperne forskelligt. Det har bevirket, at det har været svært for kommunerne at finde et fælles fodslag i forhold til projektet og føle sig som en del af et fælles projekt. Endelig har det besværliggjort indbyrdes sparring og læring kommunerne imellem. Indsatsgruppernes sociale mentorer har spillet en helt afgørende rolle. Deltagerne har fået betydelig støtte gennem deres sociale mentorer og fremhæver, at mentorerne har spillet en helt afgørende rolle for deres forløb i projekt AKT-Vestegnen. 7

8 De planlagte udviklingsforløb for borgerne i Den Centrale Enhed er gennemført som beskrevet i projektplanen. Ifølge projektplanen skulle der gennemføres 360 udviklingsforløb. Den 28. februar 2014 havde Den Centrale Enhed gennemført 397 udviklingsforløb. Projektmålet er således opfyldt. De mobile coachingforløb gennemført i Den Centrale Enhed er ændret til individuel coaching. Der skulle have været gennemført 120 mobile coachingforløb. Den virksomheds- og uddannelsesrettede del af coachingindsatsen er ikke blevet gennemført. Der er i stedet gennemført individuel coaching i Den Centrale Enhed. Den 28. februar 2014 havde Den Centrale Enhed gennemført 92 individuelle coachingforløb svarende til 76,7 % af målsætningen. Dette projektmål er således delvist opfyldt samtidig med at det har ændret indhold. Fokus har været på coaching af deltagerne på forløbene i Den Centrale Enhed. Projektdeltagerne, projektmedarbejdere i Den Centrale Enhed og de kommunale medarbejdere er rigtig godt tilfredse med udviklingsforløbet i Den Centrale Enhed og mener, at det har bidraget til at udvikle og rykke borgerne. Både mod arbejde og uddannelse, men også mindre skridt som at etablere sociale netværk, få mere selvtillid og tro på, at det er muligt at komme videre i livet. Projektdeltagerne oplever, at forløbet giver dem plads til at være sig selv, det presser dem ikke, hvilket de tillægger stor betydning. De oplever at blive set som mennesker og fremhæver, at både undervisere og coaches er rigtig gode og imødekommende. Coaching både individuel og i grupper - fremhæves som en af de aktiviteter, der har haft størst betydning for projektdeltagernes udvikling og bidrag til, at de er kommet videre i deres liv. Med coaching har projektet formået at skabe et rum, hvor deltagerne har kunnet tale almindeligt om det, de normalt ikke snakker om, både med projektets coaches, men også med de andre projektdeltagere. Det har givet dem mulighed for at sætte ord på og bearbejde deres problemer, hvilket har hjulpet dem videre i livet. Det har hjulpet projektets coaches i deres arbejde, at de ikke har haft myndighedsbeføjelser. Deltagerne opfatter dem ikke som kommunen eller systemet og åbner sig dermed nemmere op og taler om deres problemer. FVU i Den Centrale Enhed fremhæves som et af de områder, der har været særligt succesfuldt i projektet. FVU s fleksible undervisningsform udvikler deltagerne fagligt og personligt, og FVU har kunnet drage fordel af den tryghed og læringsparathed som udviklingsforløbet i Den Central Enhed har opbygget hos deltagerne. De kommunale medarbejdere har især været meget begejstret for gruppe coaching i udviklingsforløbet. De efterspørger, at det i højere grad bliver muligt for deltagerne at vælge blandt forskellige tematiserede coachingforløb. De kommunale medarbejdere mener, at udviklingsforløbet har haft svært ved både at rumme svage deltagere med få psykiske og sociale ressourcer og stærke deltagere med flere ressourcer. Der har manglet fagligt indhold til de stærke deltagere, hvilket har bevirket, at denne gruppe har fået et begrænset udbytte af forløbet. Det skal dog samtidig bemærkes, at en af de aktiviteter der har haft stor effekt gruppe coaching netop har formået at rumme både stærke og svage - her står man lige. 8

9 Forandringsteoriens tredje led: Aftaler med virksomheder og udda n- nelsesinstitutioner De konkrete aftaler Den Centrale Enhed skulle indgå med virksomheder og uddannelsesinstitutioner er ikke etableret. Der skulle ifølge projektplanen have været oprettet virksomhedsaftaler med 300 pladser, der tog hensyn til specifikke specialbehov. Endvidere skulle der have været etableret uddannelsesaftaler dvs. samarbejdsaftaler om uddannelsesforløb med væsentlige aktører på Vestegnen. På grund af projektets økonomi og målgruppens væsentlige afvigelse fra den oprindelige projektbeskrivelse, blev det besluttet af styregruppen, at Den Centrale Enheds indsats skulle fokusere på opkvalificering af de visiterede projektdeltagere, frem for den virksomheds- og uddannelsesrettede indsats. Det tredje led i projektets 3-leddede strategi og forandringsteori er derfor ikke gennemført. Der er etableret 555 virksomhedsrettede forløb og 106 uddannelsesforløb for projektdeltagerne. Dette er resultatet af de kommunale indsatsgruppers indsats for at etablere virksomheds- eller uddannelsesforløb for projektdeltagerne. De manglende aftaler med virksomhederne, har altså ikke betydet, at projektdeltagerne ikke har været i virksomhedsrettede forløb. Fraværet af den virksomheds- og uddannelsesrettede indsats i Den Centrale Enhed har været en stor mangel ifølge virksomhedskonsulenter og sagsbehandlerne. Det ville have givet jobcentrene og projektet som helhed et helt andet afsæt for at nå gode resultater, hvis der havde været etableret de planlagte aftaler med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 9

10 ORGANISERING OG PROJEKTSTYRING Projektet har været organiseret med en Central Enhed fysisk placeret i Brøndby. Her har projektledelsen af det samlede projekt også været placeret. Ansvarlig for projektet er jobcenterchefen i Brøndby. I de fem tilknyttede jobcentre er der i forbindelse med projektet etableret indsatsgrupper bestående af en sagsbehandler, virksomhedskonsulent og en social mentor. Ifølge projektplanen skulle der til projektet knyttes et netværk bestående af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, uddannelsesinstitutioner og Kriminalforsorgen, der skulle sikre projektets gennemførelse og forankring. Denne del af projektet er ikke gennemført. Der har ifølge projektledelsen ikke været ressourcer til at etablere netværket. Endvidere skulle der udarbejdes et progressionsmålingsredskab for de enkelte delmålgrupper i projektet. Heller ikke denne del af projektet er gennemført. I stedet er der på de tre sidste opkvalificeringsforløb for projektdeltagerne gennemført progressionsmålinger, der viser udviklingen for de enkelte projektdeltagere i forbindelse med opkvalificeringsforløbet. Projektets centrale styringsmæssige udfordringer Ifølge projektledelsen har projektet haft en række udfordringer undervejs. Forsinket opstart og udskiftning af medarbejderstab Projektet kom senere i gang end forventet, fordi projektmidlerne blev forsinket. Dette var uheldigt, fordi det skabte usikkerhed om projektet både i Den Centrale Enhed og i de deltagende kommuner. Projektet har skiftet medarbejdere og projektledelse undervejs i forløbet. Efter ca. et år fratrådte den projektleder, der var med fra starten af projektet. Dernæst blev der midlertidigt konstitueret en ny projektleder i projektet i nogle måneder, hvorefter den nuværende projektleder indtrådte i projektet. Den nye projektleder fik især til opgave at få styr på økonomien i projektet. Samtidig og delvis som en konsekvens af genopretningen af økonomien - har der været en del udskiftninger i medarbejdergruppen i Den Centrale Enhed igennem projektperioden. Også dette har gjort det vanskeligt at bevare kontinuitet i projektet. Både eksterne samarbejdsparter og medarbejdere fra de tilknyttede jobcentre tilkendegiver, at styringen af projektet fra begyndelsen har været mangelfuld. Citat fra samarbejdspartner: Der var fra starten slet ikke styr på mål, roller og kompetencer. Jeg synes, der er kommet lidt mere styr på det nu, men der mangler stadig løbende opfølgning, statusmøder, læring undervejs m.v. Denne udtalelse er også dækkende for de interviewede medarbejderes både i Den Centrale Enhed og i de kommunale indsatsgruppers vurdering af projektets forløb. Manglende enighed omkring visitation og målgruppe Visitationen til projektet har lige fra start til slut i projektet været problematisk. Der er ikke enighed mellem Den Centrale Enhed og de deltagende kommuner der visiterer til projektet om, hvilke borgere, der egentlig er og bør være i målgruppen for projektet. Den Centrale Enhed vurderer, at der er blevet visiteret 10

11 borgere til projektet med langt flere problemer enkelte ligefrem behandlingskrævende end det oprindeligt var intensionen. Omvendt vurderer de visiterende kommuner, at de borgere, de har visiteret til projektet, har passet til den beskrivelse af målgruppen, der fremgår af projektbeskrivelsen, visitationskriterier m.v. Samtidig har flere af de kommunale medarbejdere tilkendegivet at projektet også har været brugt til at få ryddet skrivebirdet for besværlige sager. Problematikken omkring visitationen er løbende blevet diskuteret i styregruppen, og mellem Den Centrale Enhed og de deltagende kommuner. Til trods herfor har projektet ikke formået at etablere et samarbejde mellem Den Centrale Enhed og de deltagende kommuner, som har kunnet tage hånd om problemstillingen og tilpasse visitationen til projektbeskrivelsen. Projektet har justeret indsatsen i forhold til projektbeskrivelsen Ifølge projektledelsen har visitationsproblematikken betydet, at indholdet i projektet har måttet justeres på især tre punkter: 1. Der har fra ca. midten af projektperioden ikke været ressourcer til, at Den Centrale Enhed har kunnet forestå det opsøgende arbejde over for virksomheder og uddannelsesinstitutioner, som oprindeligt var en del af projektplanen og som udgjorde forandringsteoriens tredje led. Denne del af projektet er i stedet blevet varetaget af de deltagende kommuner 2. I stedet er ressourcerne i Den Centrale Enhed blevet drejet ind på at øge kvaliteten af opkvalificeringsforløbet for de visiterede borgere, bl.a. ved at øge kursuslængden fra 4 til 6 uger, gennemføre gruppecoaching, 2 undervisere i stedet for 1, og ved at inkludere FVU undervisning i indsatsen 3. Der er ikke blevet gennemført mobile coachingforløb med deltagerne ude på virksomheder og uddannelsesinstitutioner, men i stedet coachingforløb i Den Centrale Enhed Den manglende enighed blandt Den Centrale Enhed og de deltagende kommuner om hvilke borgere, der skulle visiteres til projektet har betydet, at målgruppen for projektet ifølge Den Centrale Enhed kun i et begrænset omfang har svaret til projektbeskrivelsen 4, ligesom indsatsen er ændret ganske markant i forhold til projektbeskrivelsen. Projektet, der evalueres, har altså på væsentlige punkter ændret indhold i forhold til det projekt, der er beskrevet i projektbeskrivelsen. Dette har også haft konsekvenser for de forventede effekter af projektet, der ligger væsentligt under de oprindelige målsætninger. Evaluator kan konstatere, at der ikke har været enighed om, hvilken målgruppe, der skulle visiteres til projektet, og at det igennem hele projektet ikke er lykkedes at opnå enighed. Evaluator ser det ikke som sin opgave at vurdere, hvilken af parterne, der har ret i fortolkningen af visitationskriterierne, men skal alene bemærke, at beskrivelsen af målgruppen i projektplanen såvel som de senere udarbejdede visitationskriterier giver et spillerum for forskellige fortolkninger. Evaluator erfarer, at den manglende fælles forståelse af, hvem projektet skulle rette sig imod, har medført mange frustrationer og diskussioner, både i Den Centrale Enhed og i de visiterende kommuner, og at den manglende fælles forståelse af målgruppen er en væsentlig forklaring på projektets problemer. Projektet opleves ikke som et samlet projekt, men en række små projekter I projektet indgår to forskellige former for samarbejde mellem Den Centrale Enhed og kommunerne. 4 Den Centrale Enhed har på nogle af holdene opgjort, hvor mange borgere, der ikke matcher den oprindelige profil. Opgørelsen viser, at op til ¾ af borgerne har problemer, der betyder, at de ikke burde være omfattet af projektet. 11

12 Den ene del vedrører den kompetenceudvikling af medarbejderne i kommunerne, som Den Centrale Enhed har stået for (se afsnit om forandringsteoriens første led) Den anden del af samarbejdet vedrører dels sammenhængen i hele projektet, dels det konkrete samarbejde om den enkelte borger. Det er ikke i projektet beskrevet nærmere, hvordan samarbejdsrelationerne mellem Den Centrale Enhed og kommunernes indsatsgrupper skal forløbe I forhold til den overordnede sammenhæng i projektet efterspørger sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter fra alle kommuner, at de løbende var blevet mere involveret i projektet, informeret om projektets forløb, resultater m.v. og at de dermed havde fået en oplevelse af, at de var med i et samlet projekt. I stedet har de oplevet at være i en række små projekter, der opererer adskilt og som alene er fælles om at sende borgere til Den Centrale Enhed med henblik på opkvalificering, og om at deltage i opkvalificering for dem selv. Sagsbehandlere og virksomhedskonsulenterne fra flere af de deltagende kommuner peger også på, at det ville være hensigtsmæssigt, hvis alle kommuner havde organiseret sig i overensstemmelse med projektbeskrivelsen, og ikke - som enkelte kommuner har gjort - fordelt opgaven i den enkelte kommune på en bredere vifte af medarbejdere. Skal projektet fortsætte, er det væsentlig at være opmærksom på, at en større ensartethed på tværs af kommunerne kunne gøre det lettere at finde et fælles fodslag og give mere udbytte for kommunerne at sparre indbydes og i højere grad lære af hinanden undervejs. Måske kunne det også have gjort det lettere at opnå enighed om, hvilke borgere der skulle visiteres til udviklingsforløbene, hvis der havde været en større grad af fælles forståelse for det fælles projekt. Manglende samarbejde om borgerne efter udviklingsforløbet i Den Centrale Enhed Udover de mere generelle udfordringer i projektsamarbejdet har der også været konkrete udfordringer i samarbejdet om den enkelte projektdeltager. Når projektdeltageren befinder sig i de 6 ugers udviklingsforløb, tilkendegiver kommunerne generelt, at der har været et godt samarbejde med undervisere og coaches i Den Centrale Enhed. Særligt tilkendegiver flere mentorer, at det har fungeret rigtig godt, at de har kunnet udveksle erfaringer med Den Centrale Enhed, når de har været på AKT i Brøndby. Når projektdeltagerne forlader udviklingsforløbet, ophører kontakten imidlertid mellem Den Centrale Enhed og kommunerne. Der er ingen egentlig overleveringsforretning fra Den Centrale Enhed til kommunen, og den fastholdelsesplan, som Den Central Enhed som regel har udarbejdet sammen med den enkelte borger, bliver ikke altid accepteret/anvendt af kommunen. Kommunerne oplever nogle gange, at fastholdelsesplanen ikke er realistisk at implementere, eller at den ikke svarer til projektdeltagerens faktiske kvalifikationer. Omvendt oplever medarbejdere fra Den Centrale Enhed, at kommunerne ikke følger godt nok op på den enkelte borger, hvorfor den lagte fastholdelsesplan måske ikke bliver til noget. En del af borgerne oplever en meget stor forskel på AKT-forløbet i Brøndby og den indsats de får efterfølgende i kommunen. Nogle oplever, at den indsats, de får i kommunen, ikke lever op til deres forventninger efter forløbet på AKT, medens andre igen giver udtryk for, at tingene hænger fint sammen. Ligesom det også blev anført i forhold til de kommunale indsatsgruppers behov for sammenhæng i projektet, kunne en øget sammenhæng i indsatsen i forhold til den enkelte projektdeltager også have medvirket til, at projektdeltagerne i højere grad havde oplevet, at indsatsen var sammenhængende på tværs af de forskellige enheder. 12

13 Mange krav til administration og dokumentation har været en barriere for sa m- arbejdet mellem Den Centrale Enhed og kommunerne Både Den Centrale Enhed og samarbejdskommunerne var før projektstart klar over, at projekter finansieret af EU har omfattende krav til administration og dokumentation. Det er dog kommet bag på dem, hvor omfattende kravene til administration og dokumentation har været. Både Den Centrale Enhed og de kommunale medarbejdere fremhæver, at kravene har været så omfattende, at samarbejdet mellem Den Centrale Enhed og kommunerne har været endog meget besværligt og tidskrævende, ligesom det har været fremført, at hvis kravene havde været kendt på forhånd, ville man ikke have valgt at deltage. 13

14 FØRSTE LED I FORANDRINGETEORIEN: KOMPETENCEUD- VIKLING AF MEDARBEJDERE Det første element i forandringsteorien er kompetenceudvikling af medarbejdere, dvs. sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og sociale mentorer fra de fem kommuner. Den Centrale Enhed har haft til opgave at kompetenceudvikle projektets medarbejdere. Ifølge projektbeskrivelsen skulle formålet med kompetenceudviklingen være at give medarbejderne større indsigt i de særlige behov, som borgere med AKT-vanskeligheder har. Den Centrale Enhed har siden 1. januar 2012 skullet afholde: Et undervisningsforløb primo 2012 Månedlig supplerende undervisning og sparring i netværket Ugentlig sparring i virksomheds-/jobkonsulentgruppen Et undervisningsforløb primo 2012 Ifølge projektets oversigt over de afholdte medarbejderkompetenceudviklingsdage (jf. bilag 2) blev det første arrangement afholdt den 10. maj Forsinkelsen skyldes, at projektet i det hele taget kom senere i gang end forventet 5, og at medarbejderne fra de kommunale indsatsenheder først var på plads på dette tidspunkt. Månedlig supplerende undervisning og sparring i netværket Projektperioden 1. januar april 2014 udgør 26 måneder. Fraregnes 2 feriemåneder pr. år samt undervisningsforløbet primo 2012, skal Den Centrale Enhed have afholdt 21 gange månedlig supplerende undervisning og sparring i netværket for at have opfyldt projektmålet. Den Centrale Enhed har afholdt en række kompetenceudviklingsdage under den fælles overskrift Bliv klog på målgruppen. Siden den 10. maj 2012 har Den Centrale Enhed afholdt 19 undervisningsdage for medarbejdere tilknyttet projektet. Plus 2 dage i juni og måske 2 dage i september Undervisningsdagene har varet fra 8.30 til 15.00, inklusiv en orientering fra projektsekretariatet. Følgende emner har været på dagsordenen, nogle emner har varet flere undervisningsdage. ADHD og ADD Coaching Angst, offerrolle og motivation Kriminalitet Seksuel misbrug Misbrug Fra modgang til medgang Samtaleteknik Kollegial supervision 5 Projektets finansiering var forsinket i forhold til startdato på grund af manglende godkendelse fra Vækstforum. 14

15 Hvad angår målsætningen om 21 undervisningsgange, er målet nået. Da Den Centrale Enhed endvidere har afholdt hele undervisningsdage, frem for fx forelæsninger af to timer, i emner som vedrører AKT-borgere, er det evaluators vurdering, at Den Centrale Enhed har opfyldt projektmålet til fulde. Medarbejdernes vurdering af kompetenceudviklingsdagene Den generelle udmelding fra sagsbehandlere og virksomhedskonsulenter samt de sociale mentorer er, at kompetenceudviklingsdagene har været rigtig gode og der er generel stor begejstring for undervisningen. En jobcentermedarbejder Det tværkollegiale og det at blive klædt på var rigtig godt En social mentor Det har været professionelt og rigtig godt Deltagerne vurderer generelt, at kompetenceudviklingsdagene har givet dem en målrettet og brugbar viden om borgere med AKT-problemer, som de ikke ville have kunnet få andre steder. Medarbejderne efterspørger dog, at der godt måtte have været afsat mere tid til networking og sparring med hinanden på undervisningsdagene. De foreslår en netværksdag, hvor struktureret erfaringsudveksling er i centrum. Ugentlig sparring i virksomhedskonsulentgruppen Den ugentlige sparring blev forsøgt etableret i starten af projektperioden, men virksomhedskonsulenterne fortæller, at det ikke lykkedes at få den forankret som en regelmæssig del af AKT-projektet - selvom de synes den ville have været nyttig. Dette element i indsatsen er således ikke iværksat. I stedet har været ad hoc sparring mellem de kommunale medarbejdere og Den Centrale Enhed omkring borgernes udvikling. På hvert forløb afholdes der et sparringsmøde i den centrale enhed. Fremmødet og engagementet på sparringsmøderne har vist sig at være af vekslende karakter. Den manglende opfyldelse af dette projektmål kommer også til udtryk ved, at virksomhedskonsulenterne efterspørger større muligheder for at kunne sparre og erfaringsudveksle med hinanden om AKT-borgerne, jævnfør fx medarbejdernes ønske om en netværksdag. Virksomhedskonsulenterne fortæller, at den manglende forankring af den ugentlige sparring skyldes, at der ikke var udpeget en tovholder til at organisere og planlægge møderne. Det er vanskeligt at afgøre, hvor stor betydning det har haft for projektet, at den ugentlige sparring ikke er blevet gennemført. Der er dog ingen tvivl om, at en ugentlig sparring ville have bidraget til at give hele projektet en øget sammenhængskraft; noget, der i høj grad er blevet efterlyst fra de fem kommuners medarbejdere. 15

16 ANDET LED I FORANDRINGSTEORIEN: UDVIKLINGSFORLØB FOR BORGERNE Andet led i forandringsteorien er at etablere et udviklingsforløb for projektdeltagerne. Udviklingsforløbet har bestået af indsatser i de fem jobcentre og i Den Centrale Enhed. Indsatsen i de fem jobcentre Ifølge projektbeskrivelsen skulle indsatsen i jobcentrene varetages af en indsatsgruppe bestående af en sagsbærende sagsansvarlig, en virksomhedskonsulent og en social mentor. Ifølge sagsbehandlerne og virksomhedskonsulenterne har etableringen af indsatsgrupper haft en positiv effekt på indsatsen. Det har skabt fleksibilitet og et tæt samarbejde omkring deltagerne, hvilket de kommunale medarbejdere har oplevet som meget konstruktivt. Da det ikke har været en del af projektbeskrivelsen, at myndighedsopgaven skulle overgå til Den Centrale Enhed, har indsatsgrupperne haft ansvaret for at visitere borgere til projektet, afholde job- og aktiveringssamtaler, samt udarbejde jobplaner. Forskellig organisering af jobcentrenes indsatsgrupper I sammensætningen af indsatsgruppen har kommunerne valgt at organisere sig forskelligt. Indsatsgruppen i Brøndby og Hvidovre kommune følger projektbeskrivelsen med en sagsbærende sagsansvarlig, en virksomhedskonsulent og en social mentor I Vallensbæk Kommune har indsatsgruppen bestået af 3 sagsbehandlere, en virksomhedskonsulent og en social mentor I Albertslund Kommune har indsatsgruppen bestået af en sagsbehandler til borgere under 30 år og en sagsbehandler til borgere over 30 år, en virksomhedskonsulent og en social mentor I Høje-Taastrup har indsatgruppen bestået af en sagsbehandler til kontanthjælpsmodtagere, en sagsbehandler til dagpengemodtagere, en koordinerende jobkonsulent og et antal virksomhedskonsulenter, samt en social mentor To ud af fem kommuner har, som det fremgår af ovenstående, fulgt projektbeskrivelsen, og de resterende tre kommuner har forøget antallet af sagsbehandlere og/eller virksomhedskonsulenter i indsatsgruppen. Rationalet bag forøgelsen af sagsbehandlere/virksomhedskonsulenter er, ifølge jobcentrene, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis en enkelt sagsbehandler/virksomhedskonsulent udelukkende sidder med borgere med mange psykiske og sociale problemer: Det er for hårdt at sidde alene med sådan en borgergruppe. På trods af de generelt positive erfaringer med etableringen af indsatsgrupper, påpeger sagsbehandlerne og virksomhedskonsulenterne, at den uensartede organisering af indsatsgrupper har bevirket, at det har været svært at finde et fælles fodslag og føle sig som en del af et fælles projekt (jf. afsnit om organisering). Derudover har det gjort det svært for kommunerne at sparre indbydes og lære af hinanden undervejs. Hvis projektet skal fortsætte, efterspørger sagsbehandlere og virksomhedskonsulenterne derfor større ensartethed blandt kommunernes i organisering af indsatsen. Det har ikke inden for denne evaluerings rammer været muligt at vurdere, hvad den forskellige organisering eventuelt har betydet for projektdeltagernes udbytte af indsatsen. 16

17 De sociale mentorer har spillet en afgørende rolle Den generelle mening blandt størstedelen af deltagerne er, at de har fået en betydelig støtte gennem deres sociale mentorer. De fremhæver, at den sociale mentor har spillet en helt afgørende rolle for deres forløb i projekt AKT-Vestegnen. Den sociale mentor har været den lim, der har fået deres forløb til at lykkes. Mentorerne ser forløbet i Den Centrale Enhed som en del af et længere forløb, der fortsætter efter de 6 uger. Mentorerne har derfor fulgt op på deltagerne både under og efter deres forløb i Den Centrale Enhed. De har sørget for, at deltagerne har deltaget i de aktiviteter, det var aftalt, at de skulle deltage i ved fx at vække dem om morgenen og transportere dem til undervisning i Den Centrale Enhed. Derudover har mentorerne fulgt op på og støttet deltagerne, hvis de fx skulle i uddannelse, praktik, FVU eller arbejde. Projektmedarbejderne i Den Centrale Enhed fremhæver, at mentorer har en betydelig indflydelse på deltagernes fremmøde. Fremmødet daler væsentligt, hvis en mentor fx er syg eller på ferie. Det skal bemærkes, at der også er deltagere, som mener, at de ikke har fået tilstrækkelig støtte af deres mentor. Nogle deltagere fortæller fx, at de kun mødte deres mentor en enkelt gang. Endelig viser spørgeskemaundersøgelsen blandt projektdeltagerne, at kun 28 ud af de 59 respondenter har haft mentor tilknyttet. De delte meninger om mentorindsatsen kommer til også udtryk i spørgeskemaundersøgelsen, hvor deltagerne på en skala fra 1-7, hvor 1 er meget utilfreds og 7 meget tilfreds, har vurderet, hvor tilfredse de har været med mentorstøtten. Her giver ca. 60 % mentorindsatsen 6-7 og er dermed meget tilfredse. 40 % giver derimod mentorindsatsen mellem 1-4 og svarer der med neutralt eller er utilfredse. Der er således en stor gruppe, som er meget tilfredse med mentorindsatsen og en lidt mindre gruppe, der er neutrale eller utilfredse. Indsatsen i Den Centrale Enhed Indsatsen i Den Centrale Enhed har ifølge projektbeskrivelsen skullet bestå af følgende delelementer: Gennemføre 360 udviklingsforløb Gennemføre 120 mobile coachingforløb Udarbejdelse af fastholdelsesplan i forbindelse med afslutning af alle forløb Gennemføre 360 udviklingsforløb Den 28. februar 2014 havde Den Centrale Enhed gennemført 397 udviklingsforløb. Projektmålet er således opfyldt og oversteget med 10,3 %. Udviklingsforløbets struktur Udviklingsforløbet har varet 6 uger (i starten af projektet dog 4 uger) og består af undervisning i hold og grupper samt hjemmeopgaver, coaching og gruppecoaching. Deltagerne skal møde mandag-fredag kl Sammensætningen af forløbet og de forskellige aktiviteter har ændret sig undervejs i projektperioden, efterhånden som der er opstået nye behov, og projektet har gjort sig erfaringer med kursisternes behov. Holdaktiviteter Mandag, tirsdag, torsdag og fredag undervises hele holdet i forskellige emner, som er relevante for at komme i job/uddannelse og få en hverdag til at fungere. Det er fx emner som jobsøgning og CV, økonomi, kost, struktur og oplæg fra fx Ungdommens Uddannelsesvejledning. Om onsdagen er der ikke undervisning, men madlavning med indkøb og kostvejledning for hele holdet. 17

18 Gruppe aktiviteter og individuelle aktiviteter Disse aktiviteter har primært bestået af gruppecoaching og individuel coaching, men om fredagen har deltagerne haft mulighed for at vælge mellem forskellige holdaktiviteter, fx boksning, mindfulness og Walk n talk. Et eksempel på en uge i forløbet ses nedenfor. En detaljeret undervisningsplan for hele forløbet findes i bilag 3. Eksempel på en uge i udviklingsforløbet Uge 2 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Morgensamling Morgenkaffe Morgenkaffe Morgenkaffe Morgenkaffe Hold Praktik & Løntilskud Rollemodel Marie CV & Ansøgning. Hvad man gør og IKKE gør Madlavning CV & Ansøgning. Sæt en ansøgning op FVU Test Grupper Individuelt Hold Hjemme- Opgave Vredeshåndtering Boksning Mindfulness Walk and talk Coaching Coaching Coaching Coaching Coaching Hvor kan du søge praktik/rotation? Sæt dit CV op Oprydning af madlavning Færdiggør din ansøgning Deltagerne er meget tilfredse med forløbet i Den Centrale Enhed Deltagerne er meget tilfredse med forløbet og fremhæver det som positivt, fordi de får mulighed for at være sociale og møde mennesker fra andre kommuner. Forløbet giver den enkelte deltager plads til at være sig selv, og forløbet presser ikke deltagerne, hvilket de tillægger stor betydning. De oplever at blive set som mennesker og fremhæver, at både undervisere og coaches er rigtig gode og imødekommende. De interviewede projektdeltagere vil alle anbefale forløbet til andre i en lignende situation. Tre deltagere udtaler: Man bliver mere positiv af at være her Hamrende søde mennesker, som virkelig har været gode til at give følelsen af, at de er der for mig. Og er der for at hjælpe mig Du er 100 % dig selv. De er der 100 % for dig En deltager udtaler: I gjorde det muligt for mig at få bearbejdet nogen ting, så jeg kunne komme videre. Og finde lidt ud af mig selv! Flere deltagere sammenligner forløbet i Den Centrale Enhed med andre aktiveringstilbud, de har været ude i, og de vurderer, at dette tilbud langt overgår de fleste andre. 18

19 To deltager udtaler: De ser os individuelt, ser kompetencerne De er rigtig gode til at møde folk, hvor de er. Der er plads til alle. De er gode til at skabe rummelighed, som gør, at man føler sig godt tilpas, hvilket er med til at gøre de sociale rammer bedre. Deltagernes tilfredshed kommer også til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen. På en skala fra 1-7, hvor 1 er meget utilfreds og 7 meget tilfreds giver mellem % af besvarelserne forløbets aktiviteter mellem 5-7. Deltagerne påpeger dog, at forløbet i Den Centrale Enhed godt kunne være længere end 6 uger. De mener ikke, at 6 uger er nok til at håndtere den type af problemer, de har, fx psykiske diagnoser. Mange deltagere er derfor ikke klar til at starte i uddannelse eller arbejde efter forløbet og bliver nødt til at tage flere forløb i forlængelse af hinanden 3 eller 4 gange for enkelte deltagere. Sagsbehandlere, virksomhedskonsulenterne og mentorer om forløbet De kommunale medarbejdere synes generelt, at forløbet i Den Centrale Enhed er godt, og at der ikke findes et tilsvarende tilbud i deres egen kommune, der kan honorere kravene til den specifikke indsats, som borgere med AKT-problemer behøver. Udviklingsforløbet har givet deltagerne selvværd og et socialt netværk Navnlig mentorerne peger på, at udviklingsforløbet har bidraget til at give deltagerne et selvværdsboost, fordi udviklingsforløbet er en succesoplevelse for deltagerne. Derudover peger mentorerne på, at det sociale aspekt i udviklingsforløbet har gjort en stor forskel for deltagerne. Samarbejdet mellem flere kommuner, som geografisk strækker sig over et større fysisk areal har været en fordel, fordi deltagerne får mulighed for at øve sig i at kunne og turde bevæge sig rundt til steder de normalt ikke kommer, og møde steder og mennesker uden for deres lokalområde. Dette giver dem små succeser, et bredere socialt netværk og noget at bygge videre på efter forløbet i Den Centrale Enhed. Det sociale aspekt ved forløbet kommer også til udtryk ved, at mange hold opretter grupper på Facebook, så de kan holde kontakten ved lige efterfølgende. Forløbet har ikke kunne rumme alle de visiterede deltagere De kommunale medarbejdere mener dog, at forløbet har haft svært ved både at rumme deltagere med meget få psykiske og sociale ressourcer og deltagere med flere ressourcer. På nuværende tidspunkt fungerer forløbet rigtig godt for deltagere med angst, depression og kommunikationsproblemer. Når det gælder deltagere med flere ressourcer, mener de kommunale medarbejdere, at forløbet har fungeret mindre hensigtsmæssigt, fordi der har manglet fagligt indhold, som har matchet denne målgruppe. Dette har bevirket, at denne gruppe har kedet sig og fået et begrænset udbytte af forløbet. Denne problematik er dog ikke overraskende, set i lyset af den uenighed, der har været mellem jobcentrene og Den Centrale Enhed omkring målgruppen og hvilken type borgere, der skulle visiteres til projektet. Uden enighed om målgruppen er det svært at tilrettelægge et forløb, der matcher alle de visiterede borgere. Ønske om flere muligheder for tilvalg og mere individuelt tilrettelagte forløb De kommunale medarbejdere er meget begejstret for de små grupper eller hold (gruppecoaching), som deltagerne på nuværende tidspunkt kan tilmelde sig. De efterspørger et forløb, hvor deltagerne i højere grad end på nuværende tidspunkt har mulighed for at vælge blandt en række forskellige små tematiserede hold. De mener, at dette vil skabe fleksible og mere individuelt tilrettelagte forløb for deltagerne. 19

20 Gennemføre 120 mobile coachingforløb En væsentlig del af udviklingsforløbet hos Den Centrale Enhed har været coaching. Ifølge projektbeskrivelsen skulle der gennemføres 120 mobile coachingforløb, hvor borgerne både blev coachet i Den Centrale Enhed og ude på de virksomheder eller uddannelsesinstitutioner, de befandt sig. Ligesom nævnt tidligere i afsnittet om organisering, valgte Den Centrale Enhed at nedprioritere den virksomheds- og uddannelsesrettede indsats. I den forbindelse er den virksomheds- og uddannelsesrettede del af coachingindsatsen ikke blevet gennemført. I stedet er der gennemført individuel coaching og gruppecoaching i Den Centrale Enhed. Den 28. februar 2014 havde Den Centrale Enhed gennemført 92 individuelle coachingforløb 6 svarende til 76,7 % af målsætningen. Dette projektmål er således kun delvist opfyldt og har ændret indhold. Selvom Den Centrale Enhed ikke har fulgt projektbeskrivelsen omkring mobil coaching, er det evaluators vurdering, at Den Centrale Enhed har haft succes med den individuelle coaching og gruppecoaching, der er blevet gennemført i stedet. Coaching og gruppecoaching Individuel coaching Alle deltagere har fået en individuel coachingsamtale med en af projektets to coaches. Efterfølgende har deltagerne kunne vælge, om de vil fortsætte med at have coachingsamtaler. Derfor er det individuelt, hvor meget individuel coaching den enkelte deltager har fået. Nogle deltagere har haft 1-2 samtaler, andre har haft regelmæssige samtaler med deres coach over en længere periode. Gruppecoaching Den centrale Enhed har oprettet en række forskellige typer hold til gruppecoaching. Deltagerne har haft mulighed for at vælge frit blandt de etablerede hold, og deltagelse har været frivillig. Der er blevet oprettet hold til gruppecoaching om følgende emner: Angst Vredeshåndtering Selvværd/selvtillid Kommunikation Projektdeltagerne om coaching Når projektdeltagerne er blevet bedt om at udpege de mest betydende konkrete aktiviteter i udviklingsforløbet, har langt de fleste peget på den individuelle coaching og specielt gruppecoaching som de mest signifikante bidrag til, at de er kommet videre i deres liv, og har fået mod på tilværelsen. Navnlig gruppecoaching om angst og kommunikation har været afgørende for mange projektdeltagere. En deltager udtaler: Coachingen var ualmindelig vigtig - både den individuelle og den i gruppe. En deltager udtaler: Den individuelle coaching var guld værd. Den afslappede stemning og støttende adfærd fra de ansatte, hjælper mange videre i livet. 6 Gruppecoaching indgår ikke i denne opgørelse. 20

Evaluering af AKT projektet: Job og uddannelse for borgere på Vestegnen med Adfærds-, Kontakt- og Trivselsvanskeligheder.

Evaluering af AKT projektet: Job og uddannelse for borgere på Vestegnen med Adfærds-, Kontakt- og Trivselsvanskeligheder. Evaluering af AKT projektet: Job og uddannelse for borgere på Vestegnen med Adfærds-, Kontakt- og Trivselsvanskeligheder Juli 2014 1 Indhold Indledning 3 Om projekt AKT-Vestegnen... 3 Målgruppen... 4 Læsevejledning

Læs mere

2 Ydelsesbeskrivelse for Café Frida

2 Ydelsesbeskrivelse for Café Frida Ydelsesbeskrivelse 2019 2 Ydelsesbeskrivelse for Café Frida 3 Ydelsesbeskrivelse for Café Frida, Mejlgade 14, 8000 Århus C Om Cafe Frida Café Frida blev en del af Den Sociale Udviklingsfond i 2015, hvor

Læs mere

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate

JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP aktivt tilbud til unge uddannelsesparate JUMP er et kommunalt beskæftigelsesprojekt, som sammen med UngeGuiden skal skabe det bedst kvalificerede tilbud til de unge uddannelsesparate, således at de

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken

Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken Metodeudviklingsplan til udvidelse af arbejdsstyrken - beskrivelse af metodeudviklingsplanens delelementer Hvorfor arbejde med metodeudvikling? Metodeudviklingsplanen består af fire delelementer, der alle

Læs mere

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere

Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Ansøgningsskema for Pulje til indsats for jobparate kontanthjælpsmodtagere Finanslovskonto 17.46.41.85 Projektets navn: Motivation som drivkraft til job Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn,

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Orientering om status på Flere Skal Med

Orientering om status på Flere Skal Med Punkt 5. Orientering om status på Flere Skal Med 2018-011471 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering status på Flere Skal Med Beslutning: Til orientering.

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Ansøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering)

Ansøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering) Ansøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering) Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Sammenhængende forløb for dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere (match 1 og 2) med særlig risiko for

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under

Notat. Ungeindsats. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Ungeindsats Υνγεινδσατσ Inden for beskæftigelsesområdet defineres unge som værende under 30 år. Der er en række specifikke regler for unge under

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU. - Arbejdsgange og rollefordeling

Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU. - Arbejdsgange og rollefordeling Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU - Arbejdsgange og rollefordeling Indholdsfortegnelse 1. Formål med opkvalificering 2. Rollefordeling omkring opkvalificering

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid?

Gladiatorerne. Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Gladiatorerne Hvad skal der til, for at få den tunge borgergruppe ud af misbrug og ledighed og ind i kampen om en positiv fremtid? Mål Vi har uofficielt afprøvet en selvlavet metode på 4 Gladiatorer, hvor

Læs mere

Januar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob

Januar Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob Januar 18 Landsdækkende brugerundersøgelse blandt borgere i målgruppen for reformen af førtidspension og fleksjob 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. TVÆRGÅENDE KONKLUSIONER...

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 1. Halvår 2013 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 1. Halvår 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 3 Køn... 4 Alder... 4 Tilbud...

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

UddannelsesHusets Mentornetværk

UddannelsesHusets Mentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Mentornetværk Projekt Indslusning til arbejdsmarkedet Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2017, data fra jobindsats.dk I forbindelse med udarbejdelsen af beskæftigelsesplanen for 2017 blev det besluttet, at måltallene i beskæftigelsesplanen skulle opstilles

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020

ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 ROSKILDE KOMMUNE VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015-2020 1 Resumé På baggrund af reformer på beskæftigelsesområdet og behovet for en mere virksomhedsrettet indsats i Jobcenter Roskilde, har forvaltningen, i samarbejde

Læs mere

Projektet er afsluttet og der er på baggrund af de gennemførte forløb evalueret på effekten i forhold til succeskriterier for projektet:

Projektet er afsluttet og der er på baggrund af de gennemførte forløb evalueret på effekten i forhold til succeskriterier for projektet: GLADSAXE KOMMUNE Arbejdsmarkedsafdelingen Evaluering af GLAS og projekt Reload NOTAT Dato: 18. september 2012 Af: Tine Hansen og Cristine Dyhrberg Evalueringsresultater To af Social- og Sundhedsforvaltningens

Læs mere

Finder potentialet frem i alle. Mentorforløb. LAB 31b tilbud

Finder potentialet frem i alle. Mentorforløb. LAB 31b tilbud Finder potentialet frem i alle Mentorforløb LAB 31b tilbud Velkommen til KeepGoing KeepGoing er dannet på baggrund af mange års erfaring inden for coaching af borgere mod arbejdsmarkedet, coaching i øget

Læs mere

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats.

Projekt Mentorkorps. Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt Mentorkorps Ansøgning om midler til etablering af eksternt mentorkorps. Med fokus på en styrket kvalitativ, fleksibel og koordineret indsats. Projekt titel og kontaktoplysninger Titel Projekt Mentorkorps

Læs mere

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens

Læs mere

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS

EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS EVALUERINGSDESIGN: HOLMSTRUPGÅRDS BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATS Baggrund og formål Holmstrupgård har siden 2012 haft et dagtilbud om beskæftigelsesrettede indsatser til unge med psykiatriske lidelser som

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Projekt Next step Projektperiode: 1.11.2011 31.12.2012 Målgruppe: Projektansvarlig

Læs mere

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode

Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Ufaglærte og faglærte ledige på sygedagpenge hjælp til at komme videre efter en sygdomsperiode Målsætning: At styrke sygedagpengemodtagernes tilknytning til arbejdsmarkedet At afklare sygedagpengemodtagernes

Læs mere

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord

UNGEANALYSE. Jobcenter Mariagerfjord UNGEANALYSE Jobcenter Mariagerfjord Ungeanalyse - Jobcenter Mariagerfjord Denne pjece giver en sammenfatning af en COWI-analyse af ledige unge mellem 18 og 29 år tilknyttet Jobcenter Mariagerfjord. Analysen

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE

DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DEN KOMMUNALE INDASTS OVERFOR DE SVAGE LEDIGE DISPOSITION EN UNDERSØGELSE OM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE TILTAG OVERFOR SVAGE LEDIGE Veje til beskæftigelse. En kvalitativ undersøgelse af sagsbehandlernes forestillinger

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del Bilag 75 Offentligt BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE SAGSBEHANDLERNE UDARBEJDET FOR ARBEJDSMARKEDSSTYRELSEN OKTOBER 2011 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Godkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet "Flere skal med"

Godkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet Flere skal med Punkt 4. Godkendelse af ansøgning til satspuljeinitiativet "Flere skal med" 2017-010755 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at godkender, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

8. maj Sagsnr

8. maj Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen CF 1. kontor - Jobparate, Unge og Virksomhedsrettet indsats NOTAT 8. maj 2019 Orienteringsnotat med foreløbig evaluering af business casen

Læs mere

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE

STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE STÅ IKKE I STAMPE, BRUG DIN RAMPE Et recoveryorienteret jobstøtteprojekt for fleksjobgodkendte borgere med psykiske lidelser. Vi vil sikre mennesker med en psykisk lidelse en plads på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge

Et uddannelsesforberedende tilbud til unge Et uddannelsesforberedende tilbud til unge 1 Indhold 1. Baggrund 2. Målgruppe 3. Målsætning 4. Forløb og optagelse 5. Indhold 6. Dokumentation for indsatsen 7. Visitation 8. Organisering. Tilbuddet. Samarbejde

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier

2. Afskaffelse af nuværende matchkategorier og indførelse af nye visitationskriterier GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen - Analyse og Udvikling Den 12. december 2013 Tine Hansen og Ebbe Holm 1. Indledning Kontanthjælpsreformen træder i kraft 1. januar 2014. Det overordnede

Læs mere

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Status på Uddannelsesindsatsen for årige nyledige

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Status på Uddannelsesindsatsen for årige nyledige Notat Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Status på Uddannelsesindsatsen for 30-39 årige nyledige Kommunalbestyrelsen i Albertslund besluttede med budget 2016, at Jobcentret skulle øge fokus

Læs mere

Godkendelse af ansøgning til puljen Job-bro til uddannelse

Godkendelse af ansøgning til puljen Job-bro til uddannelse Punkt 8. Godkendelse af ansøgning til puljen Job-bro til uddannelse 2017-033577 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Beskæftigelsesudvalget godkender ansøgningen til puljen Job-bro til

Læs mere

Opkvalificering på transportområdet

Opkvalificering på transportområdet Ansøgningsskema for Pulje til opkvalificering på transportområdet Finanslovskonto 17.46.41.65 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Opkvalificering

Læs mere

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST

Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Velkommen til projekt UNGE I VÆKST Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring Kommune gennemfører i samarbejde med EUC Nord (tovholder) m.fl. projekt samarbejde i Vendsyssel Unge i Vækst. Projektet er et partnerskabssamarbejde

Læs mere

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Evaluering af jobcoach for langtidsledige, iværksat fra

Notat. Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget. Evaluering af jobcoach for langtidsledige, iværksat fra Notat Modtager(e): Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Evaluering af jobcoach for langtidsledige, iværksat fra 1.1.2017 31.12.2018 Som en del af budget 2017 vedtog Kommunalbestyrelsen i oktober 2016 at

Læs mere

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED

STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED STRATEGI FOR DET RUMMELIGE ARBEJDSMARKED PLADS TIL ALLE BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET 1 FORORD Som Beskæftigelses og Socialudvalg vil vi skabe et arbejdsmarked i Odense præget af socialt ansvar og med

Læs mere

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet

Projekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Finder potentialet frem i alle. Hånd i Hånd. jobmatch af borgere visiteret til fleksjob. LAS 70 tilbud

Finder potentialet frem i alle. Hånd i Hånd. jobmatch af borgere visiteret til fleksjob. LAS 70 tilbud Finder potentialet frem i alle Hånd i Hånd jobmatch af borgere visiteret til fleksjob LAS 70 tilbud Kommunens udbytte Costeffective Kvalitet Ekstra udbytte for borgeren Empowerment Udvikling / Genopdagelse

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

DELANALYSE 3 RESULTATER I PROJEKT JOBRETTET SAMTALE II

DELANALYSE 3 RESULTATER I PROJEKT JOBRETTET SAMTALE II DELANALYSE 3 RESULTATER I PROJEKT JOBRETTET SAMTALE II 1. INDLEDNING Dette er delanalyse 3 i slutevalueringen af Jobrettet Samtale II. Rapporten består af en kvantitativ analyse af projekternes resultater

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice d. 21.11.2013 Tilbudsvifte Ung På Vej: Følgende aktivitetspakker er en beskrivelse af, hvilke tilbud, der er i projektet, som skal bringe målgruppen tættere på uddannelse. Tilbuddene kan kombineres i pakkeforløb.

Læs mere

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013

Kom godt i gang. Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune. Evaluering november 2013 Kom godt i gang Uddannelses- og vejledningsforløb for unge i Lemvig Kommune Evaluering november 2013 1 Baggrund Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede den 21/02 2012 111.500 kr. til projekt Kom godt i

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune

Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Arbejde og Sundhed hånd i hånd Sundhedsteamet og Jobcenter Syddjurs Kommune Projektleder Jonna Winther, Sundhedsteamet Temagruppemøde Sund By Netværket 11. April 2013 Arbejde og Sundhed hånd i hånd Projektet

Læs mere

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

<prospekt> <Job Comeback. støtte og. på vejen til ordinær beskæftigelse

<prospekt> <Job Comeback. støtte og. på vejen til ordinær beskæftigelse < < støtte og hjælp på vejen til ordinær beskæftigelse 2 3 En attraktiv arbejdsplads Beskæftigelsesindsats drevet som socialøkonomisk virksomhed et lærings- og udviklingsmiljø

Læs mere

Rehabilitering og recovery i Sønderjylland

Rehabilitering og recovery i Sønderjylland Den 11. januar 2019 v/ Niels Aagaard, Projektleder Rehabilitering og recovery i Sønderjylland Et samarbejdsprojekt om et forløbsprogram for borgere med angst og/eller depression i relation til beskæftigelsesområdet

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2019. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år

Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år Ansøgningsskema for Pulje til særlig indsats til ledige over 50 år Finanslovskonto 17.46.43.30 Projektets navn: Ansøger Kommune Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon, e-mail) Seniorvikar

Læs mere

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge

Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Nyt tilbud i Jobcenter Viborg: Unge i fokus et vejledningstilbud til unge Baggrund I foråret 2013 nedsatte Viborg Byråd en særlig Task Force, som skulle identificere områder med mulighed for forbedring

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Sund i job Dato: 15.01.13 Rettet af: SIHA Version: 12 Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST!

VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! VI SÆTTER DEN UNGE FØRST! Ungestrategi for 18-29-årige Jobcenter Brøndby 2016-2018 BRØNDBY KOMMUNE 1 OM STRATEGIEN Denne ungestrategi er rettet mod de 18-29-årige i Brøndby Kommune. I ungestrategien beskriver

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019

Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Den sammenhængende Ungeindsats i Aalborg Kommune pr. 1. august 2019 Nedenfor beskrives kort baggrund, formål, målgruppe, nye indsatser og organisering af den sammenhængende ungeindsats i Aalborg Kommune.

Læs mere

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 23. maj 2013 J.nr.: 2013-0006947 Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark Ressourceforløbet er et centralt element i den reform af førtidspension og fleksjob,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

UNGE INDSATS en ny livsstil

UNGE INDSATS en ny livsstil Til: Det lokale beskæftigelsesråd Att. Anja Conny Jørgensen Ramsherred 12 5700 Svendborg 20 Oktober 2008 Ansøgning om LBR midler i 2009 UNGE INDSATS Et projekt hvor job, fritid, privatliv, økonomi og livskvalitet

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg November 2017, data fra jobindsats.dk Målene i beskæftigelsesplanen for 2017 er opstillet ud fra budgettallene fra økonomisystemet for derved at koble beskæftigelsesplanens

Læs mere

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Ansøgningsskema for Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft Finanslovskonto 17.46.41.60 Projektets navn: Ansøger Kommune(r) Projekt- og tilskudsansvarlig: (navn, adresse, telefon,

Læs mere

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked

Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Arbejdsmarked Indsatsen for borgere med komplekse problemstillinger aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år Arbejdsmarked Hvem er de aktivitetsparate borgere Borgere der ikke vurderes parate til at komme

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Pulje til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer Ansøgningsfristen er forlænget til 4.

Pulje til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer Ansøgningsfristen er forlænget til 4. Pulje til udvikling af indsatser for langtidsledige, ledige i risiko herfor og seniorer Ansøgningsfristen er forlænget til 4. december Formålet med puljen på i alt ca. 26,5 mio. kr. er at gennemføre et

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18.

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18. juni 2013 Formål og tema Formål med netværket Bidrage til at begrænse tilgangen

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende

1. Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende Resultatrevision 2013 Indhold 1. Beskæftigelsesministerens mål... 3 1.1. Flere unge skal have en uddannelse... 3 1.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet... 4

Læs mere

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse.

Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. TEC, Hvidovre 18. januar 2012 Samarbejdsmodel om støtte og vejledning til unge mænd i forhold til at sikre gennemførelse af uddannelse. Samarbejdsmodellen involverer TEC Hvidovre og jobcentrene i Vallensbæk/Ishøj,

Læs mere

Indsats og metode Flere skal med

Indsats og metode Flere skal med Flere skal med Praktisk info Antal borgere i Faxe kommune: 35916 Antal Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere: 239 Antal borgere i Bruttomålgruppen:126 Antal borgere i indsatsgruppen 51 Mål For projekt

Læs mere

Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Informationsmøde den 14. juni 2012

Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3. Informationsmøde den 14. juni 2012 Brug for alle - en særlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i match 3 Informationsmøde den 14. juni 2012 Program Brug for alle et nyt initiativ Ved Beskæftigelsesregionen Formål med initiativet, elementerne

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere