EFFEKTIV JOBCOACHING INDSATS FOR LEDIGE FLYGTNINGE OG INDVANDRERE til

Transkript

1 1 EFFEKTIV JOBCOACHING INDSATS FOR LEDIGE FLYGTNINGE OG INDVANDRERE til Baggrund for projektet Projektet, der som udgangspunkt og i projektansøgningen bar titlen Effektiv jobcoaching indsats for ledige selvforsørgende flygtninge og indvandrere kom til verden i et samarbejde mellem Jobcenter Hjørring og Erhvervs Konsulenterne, Aalborg. Jobcenter Hjørrings observation af, at selvforsørgende flygtninge/indvandrere ofte overses i beskæftigelsessektoren, gav idéen til et nyt tiltag i form af en koncentreret og effektiv indsats over for denne gruppe af borgere. Formålet var at synliggøre den arbejdskraftreserve, som denne gruppe bestående af såvel uddannede som uuddannede borgere udgør, for det lokale erhvervsliv med henblik på at integrere den på arbejdsmarkedet. Flere aktuelle regionale og nationale politiske tiltag bekræftede tankerne bag projektet og inspirerede det videre. En artikel i Nordjyske Stiftstidende d. 19. maj 2009 bar overskriften Svært at fastholde udlændinge, jf. I den beskrives, hvordan Beskæftigelsesregion Nordjylland, flere af arbejdsmarkedets organisationer og de nordjyske kommuner er gået sammen om et projekt, der skal bidrage til at rekruttere, fastholde og integrere den udenlandske arbejdskraft. Vanskeligheder med at rekruttere udlændinge til eksempelvis et flaskehalsområde som sundhedssektoren og generelle problemer med at fastholde og integrere udenlandsk arbejdskraft udløste således et budget på godt 20 millioner kr. Begrundelsen for et sådant projekt i en tid med arbejdsløshed var, at der vil være behov for at fokusere på udenlandsk arbejdskraft nu, hvor store årgange er på vej på pension og kun små årgange på vej på arbejdsmarkedet. Bevillingen blev møntet på sociale tiltag, etablering af jobbank for medfølgende ægtefælle, praktikforløb for medfølgende ægtefæller, udvikling af lokalt forankrede sociale aktiviteter både for de udenlandske medarbejdere og deres familier samt etablering af såkaldte mentorforløb på nordjyske virksomheder. Nationale politiske tiltag fokuserede derimod på deltagelse i opkvalificering som en væsentlig forudsætning for svagere lediges muligheder for at komme ud på arbejdsmarkedet. (Målgruppen er flygtninge og indvandrere omfattet af integrationsloven, selvforsørgende samt start- og kontanthjælpsmodtagere med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet på grund af manglende sproglige og faglige kompetencer, jf. Regeringen, DA, LO, KL, AC, FA, FTF, LH, SALA og Danske Regioner indgik d. 13. december 2006 en ny firepartsaftale om integration. Indsatsen er her koncentreret i såkaldte jobpakker, defineret som sammenhængende forløb for ledige inden for 12 forskellige erhvervsområder, hvorved den ledige gives et målrettet, forudsigeligt forløb mod beskæftigelse efter en trappemodel, der tages klart sigte mod et specifikt job i en virksomhed. I jobpakkerne opkvalificeres den ledige gennem f.eks. sprogundervisning,

2 2 virksomhedspraktik og praktiske kurser. De har den fordel, at alle involverede ved, hvad der skal ske hvornår og hvorfor. Projektet Effektiv jobcoaching har i lighed med projektet bevilget af Beskæftigelsesregion Nordjylland, arbejdsmarkedsorganisationer og de nordjyske kommuner fokus på den manglende arbejdskraft, idet det koncentrerer sig om beskæftigelse inden for flaskehalsområder, men også på det sociale område i form af inddragelse af ægtefæller. Ligesom jobpakkernes trappemodel, jf E481BDFC2/0/jobpakker_indhold.pdf, planlægger det længere forløb for de henviste borgere, der ligeledes kan strække sig over vejledning/opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud til ordinær ansættelse. Alt dette sker for at sikre, at tilknytningen til arbejdsmarkedet for de henviste borgere til gavn og glæde for samfundet, den enkelte og dennes familie kan blive af mere permanent karakter. Jobcenter Hjørring havde ikke hidtil haft særligt fokus på denne gruppe af selvforsørgende flygtninge/indvandrere. For at få nye erfaringer og metoder i forhold til integrationsindsatsen var det nødvendigt at indgå nye samarbejdsrelationer. I det etablerede samarbejde med Erhvervs Konsulenterne skulle Jobcenter Hjørring byde ind med jobcentrets fysiske og formelle rammer foruden dets viden og ekspertise inden for beskæftigelsesområdet. Erhvervs Konsulenterne, der er en virksomhed med en bred og lang erfaring med yderst succesfulde afklaringsforløb, som har bragt tusinder af kursister ud af ledighed, skulle til gengæld byde ind med sin erfaring i effektiv jobcoaching. Udtrykket effektiv jobcoaching tager for Erhvervs Konsulenterne afsæt i en tænkning i helheder (systemisk tænkning). Konsulenterne har i deres arbejde derfor fokus på relationer og sammenhænge samt på inddragelse af det enkelte menneske, familien og virksomheden/organisationen alt sammen i et samarbejde, der tager udgangspunkt i anerkendelse, respekt og ligeværdighed. Arbejdet med forandring og forandringsprocesser på denne vis har vist sig velegnet til at motivere til forandring og eliminere den psykologiske modstand, der ofte hindrer, at forandringer kan få lov til at ske. I samarbejde med det enkelte menneske har Erhvervs Konsulenternes konsulenter således stor erfaring med at opbygge mod og vilje til at turde tage imod nye muligheder. Således udrustet med hver sine særlige spidskompetencer formulerede Jobcenter Hjørring og Erhvervs Konsulenterne en projektansøgning, der i projektåret 2009 modtog bevilling fra Hjørring LBR til projektet Effektiv jobcoaching indsats for ledige selvforsørgende flygtninge og indvandrere, der har løbet i perioden til Projektforløbet Den oprindelige strukturering af projektforløbet i 5 faser blev overholdt, jf. projektbeskrivelsen p. 8. Imidlertid forårsagede diverse uforudsete faktorer dels en langstrakt indledende fase, inden projektet startede op, dels kontinuerlige overlapninger af faserne pga. nye henvisninger af borgere til projektet under det egentlige projektforløb. Faserne må i det følgende derfor forstås som faser, som den individuelle henviste borger har gennemgået, mere end som faser i projektet. For projektet

3 3 som helhed har dette haft den betydning, at der ikke kan dokumenteres fastholdelse af borgere i beskæftigelse eller uddannelsesforløb i mindst 6 måneder. Opfyldelse af projektets mål (15 borgere i ordinær beskæftigelse eller på kompetencegivende uddannelsesforløb i mindst 6 måneder) er af disse årsager ikke nået, men selv uden at tage opstartsvanskeligheder og fortsatte henvisninger af borgere med i betragtning er projektets resultater overvældende. Den indledende fase Udvidelse af målgruppen Jobcenter Hjørring og Erhvervs Konsulenterne lagde ud med at sætte fokus på 55 selvforsørgende flygtninge/indvandrere, som Jobcenter Hjørring havde registreret integrationskontrakter på. Det blev efter en screening af deres journaler i jobcentret anslået, at ca. 30 personer blandt dem ville have størst gavn af et tilbud om effektiv jobcoaching, skønt alle skulle have tilbuddet. Den videre plan om afholdelse af et fælles informationsmøde for disse 55 efterfulgt af individuelle samtaler måtte imidlertid revideres. Sprogcentret under AOF Hjørring Daghøjskole, hvor en stor del af målgruppen deltager i undervisning i dansk sprog/kultur og arbejdsmarkeds- og samfundsforhold, blev kontaktet. Det forekom projektledelsen et naturligt sted at skabe kontakt til en målgruppe, som for størstedelens vedkommende har sin daglige gang på stedet, og et logisk sted ved fælles hjælp at skabe motivation hos målgruppen for deltagelse i projektet. Ledelsen måtte derfor med stor forundring konstatere, at Sprogcentret ikke ønskede at lægge hus til et informationsmøde eller i øvrigt opmuntre dets kursusdeltagere til deltagelse i projektet. Næste skridt var udsendelse af et brev med tilbud om startsamtaler i eget hjem til de 55 personer, som var omfattet af målgruppen. Brevet var formuleret i venlige vendinger som en indbydelse til samarbejde mellem Erhvervs Konsulenterne og den pågældende borger og dennes ægtefælle/familie. Således var der stor opmærksomhed på inddragelse af ægtefæller, idet familie og ægtefælle ofte er meget vigtig for denne målgruppe. Herudover indeholdt brevet en information om at såfremt den pågældende tager imod tilbuddet, får den pågældende pligt til at følge tilbuddet, idet ophør uden rimelig grund kan få konsekvenser for den pågældendes mulighed for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse (kilde forsøgt verificeret ved Integrationsministeriets hjælp, men uden held). Det er Erhvervs Konsulenternes opfattelse, at mange følte sig usikre pga. denne del af brevets indhold, idet man almindeligvis kan have svært ved at bestemme sig for deltagelse i et projekt, som man endnu ikke kendte indholdet af, og som man evt. ikke ville have mulighed for at ombestemme sig i forhold til. I flere tilfælde kom der da også direkte tilkendegivelser fra danske ægtefæller til flygtninge/indvandrere, som ikke ønskede, at deres ægtefælle deltog i projektet, af frygt for at hun skulle miste muligheden for permanent opholdstilladelse. Den sparsomme feedback på de udsendte breve førte til, at Jobcenter Hjørring og Erhvervs Konsulenterne besluttede at ansøge LBR om udvidelse af projektets målgruppe, således at det skulle omfatte alle flygtninge/indvandrere, som hører ind under integrationsloven. Det vil sige også flygtninge og indvandrere, som ikke er selvforsørgende, men på kontanthjælp og integrationsydelse.

4 4 Projektet skulle nu give et større og bredere perspektiv af flygtninge/indvandrerområdet i Jobcenter Hjørring samtidig med at en større gruppe af flygtninge ville få mulighed for at blive integreret på arbejdsmarkedet med allerede erhvervede og/eller styrkede kvalifikationer og kompetencer. Godkendelsen blev givet, og nu forestod en længerevarende proces med udvælgelse af deltagere til projektet. Jobcenter Hjørring brugte mange ressourcer på og gjorde en stor indsats for at finde de deltagere, som kunne profitere mest af deltagelse i projektets effektive jobcoaching. Adskillige lister af potentielle deltagere blev fremlagt i løbet af denne periode. Bl.a. havde Jobcentret fokus på deltagere, som kunne være interesseret i at komme ind på flaskehalsområder som rengørings- og social- og sundhedsområdet. Første fase Informationsmøder og individuelle samtaler samt optagelse på forløbet Projektets første egentlige fase blev således ikke indledt af fælles informationsmøder, men med indledende inviduelle samtaler med borgere, som Jobcenter Hjørring havde screenet til projektet. Erhvervs Konsulenterne mødte borgerne med et åbent sind uden på forhånd at have modtaget information om dem fra hverken Jobcenter Hjørring, tidligere arbejdspladser, læger eller andre. I løbet af den individuelle samtale skulle det yderligere afklares, om samarbejdet skulle fortsætte eller det var nødvendigt at stoppe det. Alle blev taget godt imod, men nogle blev sorteret fra eller sat i venteposition. F.eks. måtte en graviditet i 7. måned betyde afsked for en kvinde fra DR Congo, som dog fik mulighed for fornyet henvendelse efter endt barsel, mens en englænder, der havde boet 16 år i landet selv frabad sig deltagelse, idet han tog sin inkludering i en gruppe af flygtninge/indvandrere, som en fornærmelse. Nye henvisninger af borgere fra Jobcenter Hjørring til Erhvervs Konsulenterne blev af forskellige årsager karakteristisk for hele projektperioden. Nogle blev syge undervejs og kunne ikke profitere af projektet, en enkelt anden blev visiteret til et rehabiliteringscenter og andre taget ud af projektet, fordi de skulle yderligere arbejdsafklares. Erhvervs Konsulenterne har på denne måde afholdt disse individuelle samtaler om optagelse på forløbet gennem hele projektperioden. Skønt antallet af henviste borgere har varieret, har det gennemsnitligt ligger på ca. 30. Pga. den lange indledende fase og disse kontinuerlige henvisninger har det således ikke været muligt at dokumentere en fastholdelsesperiode på over 6 måneder. Anden fase Afholdelse af de individuelle samtaler med jobcoaching Effektiv jobcoaching tager afsæt i de kompetencer faglige, almene, sociale samt sproglige som den enkelte henviste borger har. Gennem en ofte længere samtalerække og derudover ofte meget hyppig kontakt mellem Erhvervs Konsulenternes konsulenter og borgeren blev det i denne fase sikret, at det videre forløb mod arbejdsmarkedet, hvor det var relevant, kunne bygge på erfaringer, faglighed og kompetencer, som vedkommende allerede havde skaffet sig fra oprindelsesland og ophold i Danmark. Mange historier blev fortalt af de henviste borgere, der stammede fra i alt 16 forskellige nationaliteter. F.eks. havde en burmeser i sit oprindelsesland været kvæghyrde, og det blev derfor overvejet om et job inden for landbrugssektoren ville være en mulighed for ham eller om hans tidligere beskæftigelse mere havde været et nødvendigt levebrød. Som regel viste samtalerne dog, at nye veje måtte betrædes, hvis det skulle lykkes for borgeren at blive integreret på

5 5 det danske arbejdsmarked. Udfordringen i forandringsprocessen lå i høj grad i at tilbyde borgere nye ord til deres ofte smalle historier om dem selv, ord som kunne sætte nye refleksioner i spil i deres tanker og samtaler med eksempelvis deres ægtefælle/familie. Ved konsekvent fokusering på den henviste borgers ressourcer og kompetencer i et rum af anerkendelse og respekt begyndte størstedelen af de henviste borgere gradvist at føle sig mere og mere motiveret og mere og mere rede til at bevæge sig ud på arbejdsmarkedet. Elementerne i den jobcoaching, som de henviste borgere efter behov fik tilbud om, var følgende: Hjælp til udarbejdelse af CV samt ansøgninger Kompetenceafklaring Introduktion til det danske arbejdsmarked, herunder arbejdspladskultur, normer, værdier og forventninger Opkvalificering Matchning til ordinært job Opsøgende indsats i forhold til virksomhedskontakt med henblik på: o Virksomhedspraktik o Mentorordning o Job med løntilskud o Ordinær beskæftigelse Flere af ovenstående punkter (Hjælp til CV/ansøgninger, Kompetenceafklaring, Introduktion til det danske arbejdsmarked) var oprindeligt tænkt som fælles informationsmøder/gruppeundervisning. F.eks. blev nogle få samlet i Jobbutikken på Jobcenter Hjørring for at få en introduktion til CV og jobsøgning samt indføring i dansk arbejdsmarkedskultur, men denne form for fælles aktiviteter fungerede ikke for målgruppen. Både i henseende til sprogfærdigheder og kendskab til det danske arbejdsmarked, inkl. brug af CV og uopfordrede/opfordrede ansøgninger, befandt de henviste borgere sig som regel for langt væk fra dansk praksis/danske normer. Efterfølgende blev derfor al tanke om grupper afløst af individuel jobcoaching. Under denne jobcoaching blev Erhvervs Konsulenternes rolle kraftigt udvidet i forhold til den jobcoaching virksomheden har stor erfaring med. Konsulenterne måtte træde til i mange funktioner og yde hjælp på alverdens områder i funktion af et bindeled/i en formidlende rolle mellem henviste borgere og det offentlige system. At Erhvervs Konsulenterne påtog sig en sådan personlig mentorfunktion var afgørende for, at en borger fra Burma, som manglede en fortand, blev hjulpet med at ansøge Jobcenter Hjørrings Socialafdeling om en ny tand. For en af kvinderne i projektet, som var alene med sine børn, og som levede i et temmeligt kaotisk hjem, måtte derimod kommunens familieafdeling kontaktes. Og en mand måtte efter 3 år i Danmark have formidlet tolk og lægehjælp til at få sin ryg, der havde kraftige mén, efter at han var blevet udsat for grov vold under sin flugt fra Burma, undersøgt. Hans eksempel bekræftede endvidere, at et åbent sind og manglende videregivelse af information ofte gavnede de henviste borgeres forløb i projektet. Borgeren havde tidligere været til fysioterapeut og fået at vide, at hans ryg ikke fejlede noget, og den information hørte Erhvervs Konsulenterne gentaget forskellige steder, da hans ryg fik fornyet

6 6 opmærksomhed. Et nyt lægebesøg med tolk og en fornyet henvisning til fysioterapeut kom til at betyde, at 3-4 behandlinger ændrede hans situation. Han startede herpå d. 14. juni 2010 op i virksomhedspraktik i et vinduespoleringsfirma, praktikken er forlænget og hans danske sprog vidner om en betydelig fremgang. Friske øjne og en personlig mentor gav blandt andre denne borger nyt mod på et arbejdsliv Konsulenternes udvidede rolle som personlig mentor drog stor nytte af og havde sandsynligvis ikke kunnet lade sig gøre uden at en kontaktperson blandt de nationale netværk havde stillet sig til rådighed. F.eks. fungerede den burmesiske kvinde, der er uddannet læge fra Burma og derfor har en høj status i nationalgruppens hierarki, som tolk, og konsulenterne var i perioder i kontakt med hende hver dag for at kunne yde de burmesiske borgere den hjælp, de havde behov for. Det skal her indføjes, at der er flere måneders ventetid på en burmesisk tolk, så uden at gøre brug af det nationale netværk havde jobcoaching for denne gruppes vedkommende ikke ladet sig gøre. Kære Erhverskonsulenterne, I har givet mig det godt råd om, hvordan jeg og mine venner kan få job i det danske samfund og arbejdsmarkedet. Det mest vigtigt er at vi blev givet ret til at vælge karrier med egen interesser. I har prøvet alt muligt for at hjælpe os med at begynde på den rigtige vej til at få job. I har præsenteret mig til mange vigtige personer til min erhverv. Bedste hilsner En Borger i LBR projektet. Tredje fase Igangsættelse af job og uddannelsesplaner Erhvervs Konsulenterne introducerede og satte fra første dag fokus på områder, hvor der er reelle jobmuligheder. Der blev peget på beskæftigelsessituationen og på, hvor det godt kan betale sig at afprøve sig selv. De udpegede områder har især været flaskehalsområder som rengørings- og socialog sundhedsområdet. Fokus blev holdt, selv om det under jobcoachingen stod klart, at der for en meget stor del af de henviste borgere ikke ville være en kort vej til det danske arbejdsmarked. Introduktionen til/genindtræden på det danske arbejdsmarked betød for de fleste henviste borgere en virksomhedspraktik inden for et område, hvor der efterfølgende ville være reel mulighed for arbejde. Erhvervs Konsulenterne har i tidligere forløb med en bred vifte af målgrupper gjort sig den erfaring, at etablering af virksomhedspraktikker med henblik på noget (job med løntilskud, voksenlæreplads, ordinær beskæftigelse, uddannelsesforløb mv.) er et tiltag, der kan være udslagsgivende for om/hvor hurtigt et menneske kommer i beskæftigelse. Der var under jobcoachingen ingen grund til at ændre på dette faktum, idet de henviste borgere som regel havde en klar motivation for at komme ud på arbejdsmarkedet, som lokale virksomheder kun bakkede op om. Erhvervs Konsulenterne har været i kontakt med mange lokale virksomheder mhp at etablere praktikker og har haft et godt forløb med de steder, hvor de blev etableret. Alle udtrykker glæde både over samarbejdet og over at møde mennesker fra andre kulturer, som har vist sig som virkelig arbejdssomme mennesker med gå på mod, omend med en vis usikkerhed over den nye situation.

7 7 Hvad der også stod klart under jobcoachingen var, at vejen til arbejde ville være længere end sædvanligt og at en personlig mentor ville afkorte den. For nogle af de borgere, hvis danskkundskaber var mindst udviklede og som af andre grunde befandt sig langt væk fra dansk arbejdsmarkedskultur, såsom gruppen af burmesere, der var interesseret i ældreområdet, skulle der først etableres virksomhedspraktikker, for at de kunne blive introduceret til det nye arbejdsområde, forbedre deres danske sprog, få et indblik i arbejdskulturen inden for pågældende område mv. En mentor viste sig kun at være påkrævet, hvor der var egentlige kommunikationsvanskeligheder pga. den henviste borgers yderst mangelfulde danske sprog. Mentorordningen, som projektet også havde til formål at afprøve, som et redskab til at introducere og fastholde borgere i beskæftigelse og/eller uddannelse kom imidlertid ikke til at blive brugt i forventet udstrækning. Hvor den blev brugt, blev den af såvel arbejdsplads som mentor opfattet som et meget positivt tiltag. En mentor for en borger, som er flygtet fra sit hjemland, hvor han har haft et lille landbrug, der kunne forsørge familien, fortæller, hvor lærerigt det har været for hende at lære en anden kultur at kende. Det er gået så godt, han er myreflittig, dygtig og hjælpsom over for beboerne. Han er lidt genert af natur, men han forsøger virkelig at tale dansk med beboerne, og det går rigtig fint. Det er meget bedre nu. Han er rigtig glad. Borgeren er i virksomhedspraktik på et ældrecenter og løser opgaver inde og nu også ude. Mentor udtaler: Han er mest glad for at være både ude med pedellen og inde, det er mere afvekslende. Han har bare et stort hjerte på sig. Formålet med praktikken er på sigt et job i service området. Mentorordningen skulle have været slået igennem netop for gruppen af burmesere, men Jobcenter Hjørring valgte at afmelde alle undtagen én i projektet. En borger, der under jobcoaching havde fået hjælp til en ny fortand, kom dog inden for ældreområdet og klarer sig rigtigt godt. Hans sprog har gjort så store fremskridt, at han efter nogle måneder i virksomhedspraktik med mentor f.eks. nu kan føre en telefonsamtale. For hans vedkommende ventes det, at der følger en ansættelse med løntilskud. Ud over at gøre stor brug af virksomhedspraktikker blev andre muligheder for indtræden på det danske arbejdsmarked også brugt. En højtuddannet russisk kvinde i 40 erne kom i voksenlære som købmand; en 35 årig mand fra Iran, som var usædvanlig motiveret for at blive læge, fik opbakning og besluttede sig for at gå på SU og begynde på VUC, hvor han går nu og er desto mere motiveret for lægestudiet, via SOSU uddannelsen; En cubansk kvinde i begyndelsen af 30 erne, som fra sit oprindelsesland har en uddannelse til veterinærsygeplejerske, der ikke kan konverteres i Danmark, har besluttet sig for sygeplejerskeuddannelsen; En kvinde i slutningen af 30 erne fra Montenegro, som tidligere har arbejdet som medhjælpende forsker i biologi, er afklaret og gået i gang med en pædagoguddannelse.

8 8 En selvforsørgende russisk kvinde midt i 40 erne med en højere uddannelse fra sit hjemland, har efter to år i Danmark forgæves forsøgt at få job inden for sit fag. Et lille nordjysk landsbysamfund med et stort lokalt engagement har taget initiativ til at genåbne den lokale købmandsbutik med en lokal borger som købmand. Med Erhvervs Konsulenternes hjælp er den russiske kvinde nu, efter en kortere praktikperiode, ansat som voksenlærling i butikken. Hun er nu en del af det lokale fællesskab, hun lærer kunderne at kende, hun er blevet synlig og hun udvikler sig sprogligt hurtigere end på skolebænken. Fjerde fase - Efterværn Projektets fjerde fase Efterværn i betydningen løbende rådgivning og vejledning med henblik på fastholdelse af borgeren på arbejdsmarkedet/i uddannelse viste sig langt mere påkrævende, end den har været i Erhvervs Konsulenternes erfaring med jobcoaching af andre målgrupper. Ligesom Erhvervs Konsulenternes rolle blev udvidet under selve jobcoachingen til at være en slags personlig mentor for de henviste borgere, måtte konsulenterne også træde til på arbejdspladserne og under uddannelsesforløbene. Der har været mindst ugentlig kontakt med alle henviste borgere, og der er således blevet fulgt op, bakket op og opmuntret i udstrakt omfang, alt imens det løbende er blevet drøftet nøje, om de valgte virksomhedspraktikker har givet et godt udbytte og hvis ikke hvilke justeringer, der så kunne foretages osv. Det såkaldte efterværn har således ikke blot været en sikkerheds- og udslusningsforanstaltning, men en betydningsfuld fase i projektet, som har været afgørende for borgernes integration og fastholdelse på arbejdsmarkedet. Målopfyldelse og effektmålinger Hverken udvidelsen af målgruppen med borgere på kontanthjælp eller integrationsydelse i forhold til den gruppe af selvforsørgere, som er beskrevet i projektbeskrivelsen, eller nye henvisninger til og afmeldinger fra projektet af borgere gennem hele projektforløbet skabte som anført store ændringer i målgruppens oprindelse størrelse af 30 borgere. Den gennemsnitlige størrelse forblev gennem hele projektforløbet omtrent 30 borgere. Målene, som er angivet i projektansøgningen p. 6, har trods disse ændringer af målgruppen og variationer i længden af den henviste længde vist sig at være opnåelige. Dog kan en fastholdelsesperiode på 6 måneder og derover af ovenstående grunde ikke dokumenteres.

9 9 Mål beskrevet i projektansøgningen, p. 6 at 15 personer kommer i ordinær beskæftigelse eller starter i kompetencegivende uddannelsesforløb Vælger man eksempelvis at se på Erhvervs Konsulenternes statusresultater pr. 31. august 2010 fremgår det, at ud af 31 henviste borgere, som Erhvervs Konsulenterne har indgået samarbejde med, er 24 borgere aktive, dvs 7 er afmeldt af forskellige grunde. Af disse 24 er 15 i beskæftigelse/ tilknyttet arbejdsmarkedet. Fordelt således: 7 under kompetencegivende uddannelse og 4 i ordinær beskæftigelse. Yderligere 4 er i virksomhedspraktik. De resterende 9 af de 24 aktive borgere udgøres af; 6 nyhenviste, hvor 2 selvforsørgende henvist i midten af juni er jobsøgende/afholdt ferie, 2 er aktiv jobsøgende og 2 er på henholdsvis sprogskole og daghøjskole. Derudover er 2 på barsel og 1 tilbage på sprogskole efter sygefravær og to afmeldte praktikker. Af hensyn til opfyldelsen af målet om at få 15 personer i ordinær beskæftigelse eller på et kompetencegivende uddannelsesforløb, kan det anføres, at yderligere 4 personer kunne have været begyndt i virksomhedspraktikker med henblik på efterfølgende fastansættelse på sigt inden for et flaskehalsområde. En gruppe af 4 yderst motiverede burmesere blev nødttvunget afmeldt projektet som nævnt ovenfor, idet Jobcenter Hjørring mente, at deres deltagelse på arbejdsmarkedet ville få negativ indflydelse på deres danskundervisning på Sprogcentret under AOF Hjørring Daghøjskole. En plan for deres praktikker lå klar, idet Erhvervs Konsulenterne i samarbejde med Jobcenter Hjørrings uddannelseskonsulent Lene Nielsen havde banet vejen, således at ledere på ældrecentre havde givet tilsagn om at etablere virksomhedspraktikker for disse 4 borgere i virksomhedspraktik. Skønt burmeserne alle var villige til at konvertere deres dagundervisning til aftenundervisning sideløbende med deres deltagelse i virksomhedpraktik, afmeldte Jobcenter Hjørring dem primo maj 2010 projektet, da det vurderede, at de ikke kunne overkomme både sprogundervisning og virksomhedspraktik. Succeskriteriet blev således en smule forstyrret idet disse 4 borgere havde kunnet føjes til listen af de 15 nuværende, som er under kompetencegivende uddannelse/i ordinær beskæftigelse. I lyset af forhindringerne undervejs må det dog konkluderes, at en ekstraordinær indsats over for en bred gruppe af flygtninge/indvandrere, kaster meget tilfredstillende resultater af sig og trods forhindringer undervejs er en entydig succes. En anden indikation af at effektiv jobcoaching er en succes i forhold til flygtninge/indvandrere er, at det ikke er lykkedes Erhvervs Konsulenterne at skabe tilstrækkelig motivation til job eller uddannelse for de seneste henviste. Fem borgere, som

10 10 Jobcenter Hjørring har henvist siden maj til projektet, har ved udgangen af august 2010 endnu ikke tilstrækkelig lyst til komme ud i eksempelvis virksomhedspraktikker. Erhvervs Konsulenterne har gjort sig den erfaring, at deltagelse i projektet over en vis tid er afgørende for at opbygge tilstrækkelig motivation i forhold til indtrædelse på arbejdsmarkedet/uddannelsesområdet. På baggrund af denne observation må konklusionen være, at projektet kunne have været en endnu større succes, havde alle henviste borgere kunnet deltage i projektet i en længere periode. At synliggøre målgruppen for det lokale erhvervsliv og i forbindelse hermed indgå i samarbejde med virksomhederne om integration af denne arbejdskraftreserve på arbejdsmarkedet Erhvervs Konsulenternes jobkonsulenter har gennem hele projektet valgt at fokusere på virksomhedspraktikker for at synliggøre målgruppen for lokale virksomheder. Jobkonsulenterne antog, at en god kombination af virksomhed og borger ikke bare ville synliggøre målgruppen, men også bane vejen for borgerens integration på arbejdsmarkedet. Denne antagelse viste sig korrekt. En grundig afdækning af den enkelte borgers arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund fra oprindelsesland/danmark samt en afvejning af borgerens ønsker og muligheder/åbninger på arbejdsmarkedet skabte åbningen for et fortrinligt samarbejde med lokale virksomheder. De lokale virksomheder har under hele projektforløbet fra den første telefoniske kontakt over etableringen af praktikkerne frem til selve praktikforløbet kun vist stor imødekommenhed, samarbejdsvillighed og ofte også entusiasme og villighed til at gøre en indsats. Det samarbejde, som Erhvervs Konsulenterne indgik med virksomhederne blev i de fleste tilfælde meget tæt, i og med at konsulenterne påtog sig rollen som personlig mentor for de henviste borgere Konklusionen ved dette punkt må derfor være klar. En forholdsvis lille indsats i form af etablering af virksomhedspraktikker gør en bemærkelsesværdig stor forskel for at integrere den arbejdskraftsreserve, som målgruppen udgør, på det lokale arbejdsmarked. Forudsætningen for en vellykket integration på arbejdsmarkedet for denne målgruppe er dog, at den ekstra indsats lægges på selve jobcoachingsprocessen. At afhjælpe mangel på arbejdskraft i flaskehalsområder samt i brancher hvor der er behov for arbejdskraft

11 11 De flaskehalsområder, som blev vurderet relevante for borgere henvist til projektet, var rengøring, social- og sundhedsområdet. På ældreområdet lykkedes det som nævnt ovenfor at motivere en gruppe af burmesere til ældreområdet, hvoraf dog kun én fik lov til at fortsætte, mens resten blev afmeldt projektet. På sundhedsområdet gjorde henviste borgere sig gældende på flere niveauer. En 35 mand fra Iran målrettede sig til at komme ind på lægestudiet og gav sig i kast med VUC undervisning. En burmesisk kvinde, som var lægeuddannet fra Burma, fik hjælp til at få sin uddannelse anerkendt i Danmark og få den i brug på det danske arbejdsmarked. 2 kvinder er begyndt på forberedende uddannelsen til sygeplejerske. Rengøringsområdet er f.eks. blevet det nye arbejdsområde for en thai kvinde, der som en af de få henviste, der allerede var i beskæftigelse, så projektet som en mulighed for at skifte jobområde. Vidensdeling mellem Jobcenter Hjørring og Erhvervs Konsulenterne med henblik på udvikling af nye metoder i integrationsindsatsen, som efterfølgende kan implementeres på Jobcenter Hjørring I forhold til vidensdelingen er Erhvervs Konsulenterne af den holdning, at projektet i høj grad er lykkedes, fordi konsulenterne mødte henviste borgere uden forudindtagelser fra f.eks. journaler, med respekt/anerkendelse og et åbent sind foruden/pga. den tætte opfølgning under hele forløbet. Der er ikke brug for at udvikle nye metoder, men for at lade ekspertrollen over for borgere afløse af et samarbejde med dem, i hvilket en palet allerede anvendte tiltag tilsammen danner baggrund for og styrker flygtninge/indvandrere målgruppens integration på arbejdsmarkedet, jf. nedenstående nummererede punkter i afsnittet Bud på implementering af projektets resultater i kommunens drift. Slutteligt har projektet givet yderligere indikationer på, at en ekstraordinær indsats over for flygtninge/indvandrere betaler sig. Jobcenter Hjørrings oprindelige initiativ til at fokusere på et projekt med en målgruppe bestående af ledige selvforsørgende flygtninge/indvandrere, har vist sig langt mere end en god tanke. Trods udvidelsen af målgruppen med flygtninge/indvandrere på kontanthjælp og integrationsydelse viser statusopgørelsen pr. 31. august 2010, at 50 % af listens 24 borgere er selvforsørgere, og endvidere også at 9 ud af de 15 borgere, der er i job eller under uddannelse er selvforsørgere. Ydermere er 6 ud af de 7 borgere, der har påbegyndt en kompetencegivende uddannelse selvforsørgere. Konklusionen på dette må være, at Jobcenter Hjørring har foretaget en korrekt vurdering som udgangspunkt for projektet, og at projektet har vist, at en målrettet indsats i henseende til uddannelsesområdet over for ledige selvforsørgere kunne være meget interessant fremover for Jobcenter Hjørring. Resultaterne af projektet i forhold til de mål, der er beskrevet i den oprindelige projektansøgning er meget entydige. Pga. målgruppens udvidelse og dens varierende størrelse og omfang er dog ikke alle mål, som beskrevet i den oprindelige projektansøgning relevante, men de har opstartsvanskeligheder til trods vist sig opnåelige. Projektet kan trods en lidt svær begyndelse, der

12 12 tog tid og forårsagede ændrede forudsætninger for projektet, kun betegnes som en succes. Det har meget klart vist, at en ekstraordinær indsats over for gruppen af flygtninge/indvandrere, kaster rigtig gode resultater af sig. Bud på implementering af projektets resultater i kommunens drift Opsummerende peger projektet på følgende fokuspunkter for fremtidig indsats for målgruppen af flygtninge og indvandrere: 1. Projekt med løbende optag: Beredskab i forhold til nye henvisninger til og afmeldinger fra projektet gennem hele projektforløbet. Adskillige projektfaser i spil samtidigt 2. Jobcoaching: Forandringsprocesser til nyt jobområde. Ekstra indsats i form af grundig afdækning af hidtidige arbejds- og uddannelseområder og afklaring af ønsker/muligheder på arbejdsmarkedet i samarbejde med den henviste borger. Stort fokus på motivationens rolle for indtrædelse på arbejdsmarkedet og på forandringsprocesser til et nyt jobområde 3. Personlig mentor/tæt opfølgning: Øget fokus på at yde hjælp til brug af det offentlige system, eksempelvis læger, tandlæger, kommunens socialafdeling mv. 4. Kontaktperson blandt nationalgrupper: Etablering af samarbejde med ressourcestærk person i nationalgruppens netværk (evt. også for tolkebistand) 5. Virksomhedspraktikker: Brug af virksomhedspraktikker efter en grundig jobcoaching og med klart fremadrettet blik på muligheden for ordinær beskæftigelse er yderst effektivt til at integrere målgruppe på arbejdsmarkedet. Vigtigheden for den henviste borger af at have et mål at gå efter 6. Uddannelse: Evt. særligt fokus på uddannelse for selvforsørgende flygtninge/indvandrere

13 13 7. Mentorordning: Relevant, hvor den henviste borgers utilstrækkelige danske sprogkundskaber er en hindring for udførelsen af arbejdet. F.eks. kan en mentor sikre forståelse og bedre kommunikation for en borger i virksomhedspraktik inden for ældreområdet 8. Efterværn: Fortsættelse af den tætte kontakt med henviste borgere i virksomhedspraktikker, på uddannelser osv. af hensyn til fastholdelse og integration på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet med øje på nødvendigheden af justeringer 9. Samarbejde med sprogcentre: Henviste borgere gjorde stor progression i deres sprogindlæring ved at komme ud på arbejdspladser. Ofte flyttede de sig langt mere end de havde gjort ved længerevarende forløb på sprogskoler. Indsigt i, at sprog bedst læres, hvor det bruges med motivation og hensigt, kunne bane vejen for, at flere personer i målgruppen kom på arbejdsmarkedet