Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
|
|
- Kim Carlsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til en opjustering af det strukturelle provenu, jf. figur 1. Genberegningen af det strukturelle provenu skal ses i lyset af udviklingen i de faktiske indtægter fra øvrig selskabsskat. Allerede i 2012 som fortsat var præget af lav økonomisk aktivitet og en relativt lav selskabsskattebetaling fra fx banksektoren lå de faktiske indtægter over det hidtidige strukturelle niveau. Det faktiske provenu lå ligeledes over det hidtidige beregnede strukturelle provenu i en årrække op mod konjunkturtilbageslaget i Figur 1 Provenu fra øvrig selskabsskat, Anm.: Det faktiske provenu for 2012 er baseret Skatteministeriets regnskabstal, som foreløbigt er opgjort til 2,2 pct. af BNP, jf. Økonomisk Redegørelse, december Danmarks Statistiks opgørelse af provenuet fra selskabsskatten vil afvige fra dette niveau frem til næste af nationalregnskabstallene vedr Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet, relevante lovforslag, Økonomisk Redegørelse, maj 2014, Danmarks Konvergensprogram 2014 og egne beregninger. Det genberegnede strukturelle provenu er beregnet på baggrund af et historisk gennemsnit af de faktiske indtægter (korrigeret for udsving i tab og hensættelser i den finansielle sektor). Gennemsnittet er baseret på den konjunkturneutrale periode fra , mens det hidtidige strukturelle provenu var baseret på et gennemsnit fra Herudover er det med genberegningen besluttet, at gennemsnittet fastlægges som andel af BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding, mens det tidligere blev fastlagt i pct. af BNP. Beregningsforudsætningerne er uddybet nedenfor. 1 Øvrig selskabsskat omfatter indtægterne fra selskabsskat ekskl. selskabskat af kulbrintevirksomhed og kulbrinteskat, som indgår i Nordsø-indtægterne.
2 Side 2 af 5 Anvendelse af BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding frem for BNP Det strukturelle provenu fra selskabsskatten blev tidligere beregnet på baggrund af et historisk gennemsnit af de faktiske indtægter (korrigeret for tab og hensættelser) som andel af BNP. Det vurderes imidlertid, at BVT i selskaber ekskl. branchen råstofindvinding er en bedre approksimation for værdiskabelsen i de virksomheder, som betaler selskabsskat (ekskl. selskabsskat af kulbrintevirksomheder) 2. I forhold til BNP er BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding tættere knyttet til overskuddet i selskabsskattepligtige selskaber (ekskl. kulbrintevirksomheder) af to årsager: Kulbrintevirksomheder (approksimeret ved branchen råstofindvinding ) indgår ikke i BVT i selskaber (ekskl. råstofindvinding), men indgår i BNP. Enkeltmandsvirksomheder i husholdningssektoren samt offentlig forvaltning og service indgår ikke i BVT i selskaber (ekskl. råstofindvinding), men indgår i BNP. Betydningen af at fastlægge det strukturelle selskabsskatteprovenu som andel af BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding skal ses i lyset af, at BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding i perioden fra er vokset mere end BNP, jf. figur 2. Det skyldes navnlig, at der er kommet færre selvstændige (trækker op), mens Nordsøproduktionen imidlertid har været stigende (trækker ned). Tendensen til, at BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding udgør en større andel af BNP ventes at fortsætte fremadrettet på baggrund af en aftagende Nordsø-produktion, som på langt sigt falder helt bort, jf. figur 3. Figur 2 Udvikling i BNP hhv. BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding, Figur 3 BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding som andel af BNP, Kilde: Egne beregninger, ADAMs databank, samt provenuvirkninger fra relevante lovforslag 2 Man kunne yderligere argumentere for, at bruttooverskuddet af produktionen (BVT fratrukket lønsum ) er tættere knyttet til selskabernes overskud end BVT. Der er imidlertid relativt store konjunkturudsving i bruttooverskuddet af produktionens BVT-andel og da det netop er sigtet, at det strukturelle provenu skal være renset for konjunkturpåvirkninger foretrækkes det at anvende BVT.
3 Side 3 af 5 Genberegning af det strukturelle provenu Det genberegnede strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat er opgjort på baggrund af den omtrent konjunkturneutrale periode fra Korrigeret for tab og hensættelser har det faktiske provenu fra øvrige selskabsskaber i denne periode i gennemsnit udgjort 4,58 pct. af BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding, 4 jf. tabel 1. Tabel 1 Historisk periode til brug for fastlæggelse af strukturelt provenu for øvrig selskabsskat Pct. af BVT i selskaber ekskl. råstof (nyt strukturelt niveau) Gennemsnit af faktiske indtægter korrigeret for tab og hensættelser 4,54 4,65 4,58 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger For den historiske periode fra fastsættes det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat således på baggrund af gennemsnittet opgjort som andel af BVT i selskaber ekskl. råstofindvinding men omregnet til pct. af årets BNP. Genberegningen medfører på denne baggrund et strukturelt provenu på mellem 2,3 og 2,4 pct. af BNP i perioden , mens det tidligere strukturelle provenu var opgjort til 2,2 pct. af BNP. 5 Efter 2012 korrigeres det årlige strukturelle provenu for virkningen af diskretionær lovgivning, der påvirker provenuet fra selskabsskatten, jf. tabel 2 og bilag. På denne baggrund forventes det strukturelle provenu fra selskabsskatten at aftage fra ca. 2,4 pct. af BNP i 2013 til ca. 2,2 pct. af BNP i 2020, hvilket navnlig afspejler nedsættelsen af selskabsskattesatsen i forbindelse med Aftaler om Vækstplan DK (2013). 3 Målt ved, at det sammenvejede konjunkturgab, som indgår i beregningen af strukturel saldo er omtrent nul i gennemsnit over perioden. 4 På baggrund af et forudsat normalniveau for bankernes tab og hensættelser (svarende til det gennemsnitlige historiske niveau som andel af balancen) kan et korrigeret niveau for bankernes skattebetaling beregnes. Det fundne udtryk er således en angivelse af, hvad skattebetalingen ville have udgjort, såfremt årets niveau for tab og hensættelser svarede til normalniveauet. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at der ved korrektionen ikke tages højde for tidsmæssige forskydninger i skattebetalingen som følge af fremførte underskud i de enkelte selskaber til fradrag i senere års skattepligtige overskud. Korrektionen skal ses i lyset af, at bankernes tab og hensættelser (og dermed selskabsskattebetalingen) kan udvise ganske betragtelige udsving. 5 Det strukturelle provenu før 2000 er fastholdt på det hidtidige niveau for perioden
4 Side 4 af 5 Tabel 2 Beregnet strukturelt niveau for selskabsskatten (ekskl. kulbrinteproducerende selskaber) Pct. af BVT i selskaber ekskl. råstof Gns korrigeret for tab og hensættelser 4,58 4,58 4,58 4,58 4,58 4,58 4,58 4,58 Lovgivning 0,01 0,00-0,17-0,40-0,39-0,39-0,38-0,38 Nyt strukturelt provenu 4,58 4,58 4,41 4,18 4,18 4,19 4,19 4,19 Pct. af BNP Nyt strukturelt provenu 2,42 2,42 2,33 2,20 2,21 2,21 2,21 2,22 Hidtidigt strukturelt provenu 2,20 2,16 2,08 1,95 1,95 1,94 1,94 1,94 Anm.: 2012 er seneste historiske år med tilgængelige regnskabsdata fra bankerne. Kilde: Danmarks Statistik, Danmarks Konvergensprogram 2014, Finanstilsynet, samt relevante lovforslag mv. Bilag: Diskretionær skattepolitik I relation til provenuvirkningen af skattepolitikken i 2020 set i forhold til 2012 på -0,38 pct., jf. tabel 1, skal det negative bidrag (som andel af BVT i selskaberne ekskl. råstof) primært ses i lyset af den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen med Aftaler om Vækstplan DK. Der var således sammenlignet med tidligere satsnedsættelser tale om en egentlig lempelse af selskabsskatten. Tabel 1 Virkning af diskretionær skattepolitik for provenuet fra selskabsskatten set i forhold til 2012 Andel af BVT i selskaber ekskl. råstof (pct.) ,00 0,01 0,00-0,17-0,40-0,39-0,39-0,38-0,38 Anm.: Det skal bemærkes, at der er søgt, at korrigere de angivne provenuvirkninger i lovforslag i forhold til, at det er den isolerede effekt på selskabsskattekontoen fra ikke kulbrinteskattepligtige selskaber, der ønskes opgjort i denne sammenhæng. Kilde: Relevante lovforslag mv. siden Udover den gradvise nedsættelse af selskabsskattesatsen frem til 2016 er der en række yderligere skattepolitiske tiltag, der påvirker provenuet frem mod 2020, herunder: Påvirkningen af skattebasen af en nedsættelse af saldoafskrivningssatsen i 2001 er aftagende over tid og trækker i retning af et faldende provenu. Påvirkningen af skattebasen af en stramning af afskrivningsreglerne i forbindelse med en omlægning af selskabsbeskatningen i 2007 er aftagende over tid og trækker i retning af et lavere provenu fra selskabsskatten.
5 Side 5 af 5 Harmoniseringen af beskatningen af selskabers porteføljeaktier i forbindelse med Forårspakke 2.0 trækker isoleret set i retning af en mindre stigning i selskabsskattebasen, hvilket ligeledes er tilfældet for afskaffelsen af fradragsretten for renter ved køb af udenlandske aktier (som en del af samme pakke). Begge dele trækker i retning af en marginal stigning i selskabsskatteprovenuet. Med Aftale om finansloven for 2012 er virksomheders fremførsel af underskud begrænset, således at de første 7,5 mio. kr. (2010-niveau) altid kan modregnes i positiv skattepligtig indkomst, og det resterende underskud højst kan nedbringe den resterende indkomst med 60 pct. Udvidelsen af skattebasen er aftagende over tid, hvilket isoleret set bidrager til et fald i provenuet. Som en del af samme aftale besluttedes det at justere rentefradragsbegrænsningsreglerne, hvilket indebærer, at en stigende andel af renteudgifter ikke kan fradrages i den selskabsskattepligtige indkomst. Konkret blev bundgrænsen hvorunder virksomhederne altid kan fradrage renteudgifter låst fast nominelt, hvilket indebærer en stigende skattebase over tid. Det indebærer en marginal stigning i provenuet. Med Aftale om skattereform, juni 2012 lempes afskrivningsreglerne for virksomhedernes investeringer i driftsmidler midlertidigt. Initiativet er forbundet med et fald i selskabsskattebasen på kort sigt og en normalisering på længere sigt. Med Aftale om finansloven for 2013 strammes afskrivningsreglerne for vindmøller. Det medfører en stigning i selskabsskattebasen på kort sigt og en normalisering på længere sigt, hvilket afspejler sig i provenuet fra selskabskatten. Efter gældende regler kan virksomheder få udbetalt skatteværdien af underskud, der kan henføres til udgifter til forskning og udvikling, dvs. en såkaldt skattekredit. Ordningen er indført i forbindelse med finansloven for 2012, hvor der blev fastsat en øvre grænse for udbetaling på skatteværdien af et underskud på op til 5 mio. kr. (svarende til at udbetalingen udgør 1,25 mio. kr.). Ordningen er udvidet i forbindelse med Aftaler om Vækstplan DK, således at grænsen for udbetaling af skatteværdien af underskud fra 2014 udgør 25 mio. kr. (dvs. den maksimale udbetaling udgør ca. 5,5 mio. kr. når selskabsskattelempelsen er fuldt indfaset fra 2016). Initiativet er forbundet med et umiddelbart fald men herefter en stigning i selskabsskattebasen over tid. Med Aftale om skattereform er det besluttet at ophæve den såkaldte iværksætterskat. Det indebærer, at en del af baseudvidelsen fra harmoniseringen af selskabers porteføljeaktier i forbindelse med Forårspakke 2.0 bortfalder, hvilket isoleret set reducerer selskabsskatteprovenuet.
Statens indtægter fra selskabsskatter
Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring
Læs mereIndtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde
Indtægter fra selskabsskat er på det højeste niveau nogensinde Sidste år rundede det beløb, som virksomhederne betaler i selskabsskat, knap 72 mia. kr. Det er det højeste beløb nogensinde og en stigning
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 113 Offentligt 29. januar 2018 J.nr. 2017-8282 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 113 af 27. november
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i. Prognoseopdatering, februar 2017.
d. 06.02.2017 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2017. Indhold
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 (Alm. del) af 16. marts
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016
d. 06.10.2016 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016 Notatet uddybet elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2016. Indhold 1 Offentlig
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr af 29. januar
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 155 Offentligt J.nr. 2007-418-0385 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 154-157 af 29. januar 2007. (Alm. del). Kristian
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereEn større del af selskaberne betaler selskabsskat i Danmark
En større del af selskaberne betaler selskabsskat i Danmark De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for indkomståret 214. De nye tal viser, at en større andel af selskaberne betaler
Læs mereTi selskaber står for en tredjedel af af selskabsskatten
af selskabsskatten Nye tal fra Skatteministeriet viser, at ti selskaber står for knap en tredjedel af selskabsskatten i 21. På trods af de seneste års gradvise nedsættelser af selskabsskattesatsen er provenuet
Læs mereSkatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K
Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Forårspakke 2.0 - Lønsumsafgift, moms og aktier - supplerende kommentarer Hermed fremsendes s supplerende
Læs mereSkattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen
Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,
Læs mereHøjt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år
Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 27. oktober Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Finansudvalget 2015-16 L 1 Bilag 3 Finansudvalget 2015-16 L 1 endeligt svar på spørgsmål 76 28. oktober 2015 J.nr. 15-3056666 Til Folketinget Finansudvalget Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret
Læs mereMyter om virksomhedernes skattebetaling
Myter om virksomhedernes skattebetaling Der er mange myter, der præger omtalen af danske virksomheders skattebetaling. Dette notat beskriver de reelle forhold bag myterne. Desuden præsenteres 1 gode grunde
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Joachim B. Olsen (LA).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 229 Offentligt 10. april 2019 J.nr. 2019-804 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 229 af 22. januar
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Svar på Spørgsmål 59 Offentligt MINISTEREN Folketingets Energipolitiske Udvalg Christiansborg 1240 København K Dato 4. oktober 2007 J nr. 004-U03-41 Frederiksholms
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 222 Offentligt 6. april 2018 J.nr. 2018-903 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 222 af 1. februar 2018
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015
d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014
d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig
Læs mereBehov for en stram finanslov
EØK ANALYSE november 15 Behov for en stram finanslov Regeringen har lagt op til at stramme finanspolitikken i 16 og indlægge en sikkerhedsmargin til budgetlovens grænse. DI bakker op om at stramme finanspolitikken
Læs mereSkriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014
Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete
Læs mereMyter om virksomhedernes skattebetaling
Myter om virksomhedernes skattebetaling Der er mange myter, der præger omtalen af danske virksomheders skattebetaling. Dette notat beskriver de reelle forhold bag myterne. Desuden præsenteres 1 gode grunde
Læs mereSkattereform - Aftale om forårspakke 2.0 - Erhvervsbeskatning. 2. marts 2009
- Erhvervsbeskatning 2. marts 2009 Udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncernselskabsaktier Datterselskabsaktier skal formentligt forstås som aktier, hvor ejerandelen
Læs mereDecember Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen. Udarbejdet af DAMVAD Analytics
December 2016 Scenarier for velstandseffekten af udviklingen i Nordsøen Udarbejdet af DAMVAD Analytics For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and
Læs mereSelskabsskatterelationen i april 2007
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN arbejdspapir* Tony M. Kristensen 2. oktober 2007 Selskabsskatterelationen i april 2007 Resumé: I papirets første afsnit beskrives selskabsskatterelationen, som den ser ud
Læs mereForslag. Til lovforslag nr. L 17 Folketinget Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november til
Til lovforslag nr. L 17 Folketinget 2017-18 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. november 2017 Forslag til Lov om ændring af kulbrinteskatteloven, lov om ansættelse og opkrævning m.v. af skat
Læs mereDokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015
d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 2 Offentligt
Skatteudvalget L 203 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget L 203 - Bilag 2 Offentligt Skatteministeriet pskerh@skm.dk, pafgft@skm.dk,jlv@skm.dk Nicolai Eigtveds Gade 28
Læs mereAERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU-
18. marts 2008 af Martin Madsen (direkte tlf. 33 55 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 VIRKNING AF KONJUNKTU- RER, OLIEPRIS OG SKATTELETTELSER PÅ DE OFFENTLIGE FINANSER Højkonjunkturen i årene efter
Læs mereBeregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode
Version: April 2016 Offentlige finanser Beregning af den strukturelle saldo efter budgetlovens metode De økonomiske Råd foretager to beregninger af den strukturelle saldo, som følger to forskellige metodemæssige
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).
Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mereSAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING
Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse
Læs mereAftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013
Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017
Baggrundsnotat til offentlige finanser, Dansk Økonomi, forår 2017 Maj 2017 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 2.1 Skøn for de offentlige
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereSpar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber
Spar Nord Formueinvest A/S - Nye regler for investeringsselskaber 7. januar 2010 Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser for aktionærerne i Spar Nord Formueinvest A/S som følge af Folketingets
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156. Offentligt. Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 156 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 535 Offentligt 11. oktober 2016 J.nr. 16-0831202 Til Folketinget
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september
Læs mereKommentar til lovforslag om udgiftslofter
d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren
Læs mereOversigt over resuméer
Oversigt over resuméer Formål og målsætninger Udgangspunktet før krisen Skærpede finanspolitiske udfordringer Udfordringens størrelse Regeringens strategi for konsolidering Det offentlige forbrug er historisk
Læs mereMåltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål
Måltallet for den økonomiske politik er elastik i metermål Den strukturelle saldo, som er et udtryk for den underliggende sundhedstilstand på de offentlige budgetter, er blevet et helt centralt pejlemærke
Læs mereBilagstabeller Nyt kapitel
Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716
Læs mereSkatteudvalget L 103 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 L 103 endeligt svar på spørgsmål 17 Offentligt 29. maj 2017 J.nr. 2017-610 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomhedsskatteloven
Læs mereNotat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige
Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 550 Offentligt 12. oktober 2016 J.nr. 16-0846323 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 550 af 4. juli 2016 (alm.
Læs mereØget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020
Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret
Læs mereNotat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020
Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer
Læs mereKatter, tilskud og udligning
S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).
Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af
Læs mereServiceeftersynet. af vilkårene for kulbrinteindvinding. Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN.
Serviceeftersynet af vilkårene for kulbrinteindvinding Tværministerielt udvalg med deltagelse af SKM, FM, EVM og KEBMIN. 04-03-2013 Side 1 Del I Olie og gas i Nordsøen Produktion og oliepriser 04-03-2013
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs mereSkatteudvalget L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt
Skatteudvalget 2015-16 L 71 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt 14. december 2015 J.nr. 15-3151455 Til Folketinget Skatteudvalget Vedrørende L 71 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven,
Læs mereVækstplan DK. Vækstplan DK PwC. 26. februar 2013 Slide 1
Kære læser Regeringen har i dag fremlagt forslag til Vækstplan DK. Planen indeholder en række forslag til lempelser på skatte- og afgiftsområdet. Vi skitserer her de væsentligste elementer. Det skal dog
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt
Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter
Læs mereMARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST
. januar af Frederik I. Pedersen direkte tlf. Resumé: MARKANT OPJUSTERING AF DANSK PRODUKTIVITETSVÆKST De seneste nationalregnskabstal for dansk vækst, beskæftigelse og arbejdstimer indeholder en kraftig
Læs mereStrukturel budget balance i DØR. Finanspolitiska rådet 23. januar 2015
Strukturel budget balance i DØR Finanspolitiska rådet 23. januar 2015 Indhold 1. Strukturel budget balance i Budgetloven 2. Finansministeriets metode 3. DØR s strukturelle budget balance to metoder 4.
Læs mereNYT OM SKAT. Selskabsdagen 2013. Ved Thomas Frøbert
NYT OM SKAT Selskabsdagen 2013 Ved Thomas Frøbert HVORFOR INTERESSANT? Koncernjuristen skal have en basal viden om skat, især fordi skat: - spiller sammen med almindelig selskabsret (koncernstrukturering);
Læs mereSkattereformen øger rådighedsbeløbet
en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF).
J.nr. 2010-318-0233 Dato: 4. juni 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål 496 af 26. maj 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jesper Petersen (SF). (Alm. del). Troels
Læs mereFINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET
i:\oktober-2000\7-c-okt-00.doc 17. oktober 2000 Af Lars Andersen - direkte telefon: 3355 7717 RESUMÈ FINANSLOVEN OG ERHVERVSLIVET Der er stor uenighed om, hvordan regeringens fianslovforslag påvirker erhvervslivet.
Læs mereTabel 1.1 Samlede skatteindtægter i budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021
Notat 27. april 2017 Sagsbeh.: mkv J.nr.: 00.30.00-A00-11-15 Økonomiafdelingen Bilag 5 Skat 1. Opsummering Det samlede skatteskøn viser samlede mindreindtægter på 3,7 mio. kr. i 2018 stigende til 18,4
Læs mereFinansudvalget L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 38 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 4. november 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 38 (L 201) af 25.
Læs mereAnalyse 21. august 2012
21. august 2012. Finanspolitik i 00 erne Hovedkonklusioner Finanspolitikken er samlet blevet lempet med i størrelsesordenen 6 pct. af BNP godt 110 mia. kr. fra 2003 til 2010. Ca. halvdelen af lempelsen
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april /Birgitte Christensen
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 283 Offentligt J.nr. 2006-318-0509 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 282 og 283 af 4. april 2006. (Alm. del). Kristian
Læs mereSkatteudvalget SAU alm. del Bilag 353 Offentligt. Gennemgang af skatteudgifter. 4. september 2012
Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 353 Offentligt Gennemgang af skatteudgifter SAU 4. september 2012 Oversigt over præsentation Definition af skatteudgifter Eksempler på skatteudgifter Beregning
Læs mereDansk Erhvervs Perspektiv
DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv Analyse, økonomi, baggrund Høj dansk selskabsskat reducerer investeringerne i Danmark Et af de helt store problemer i dansk økonomi er, at der bliver
Læs mereSkatteudvalget L Bilag 1 Offentligt
Skatteudvalget L 213 - Bilag 1 Offentligt J.nr. 2007-411-0081 Dato: 19. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 213- Forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og forskellige andre skattelove
Læs mereLever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten?
3. maj 2012 Lever Konvergensprogrammet op til de finanspolitiske spilleregler i Stabilitets- og Vækstpagten og Finanspagten? 1. Indledning Økonomi- og Finansministrene i EU (ECOFIN-rådet) skal i løbet
Læs mereUmiddelbart mindreprovenu
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 139 Offentligt Notat 15. december 2015 J.nr. 15-3244828 Selskab, Aktionær og Erhverv Provenunotat Notatet beskriver de overordnede beregningsmæssige
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 580 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 9. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 580 (Alm. del) af 18. september
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereSpilleregler for finanspolitikken - kommentar v/ Lars H. Pedersen. 6. marts 2013
- kommentar v/ Lars H. Pedersen 6. marts 213 Budgetloven og Lov om De Økonomiske Råd Budgetlovens 4 Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om metoden for opgørelsen af den strukturelle saldo Lov
Læs mereBaggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018
Baggrundsnotat til offentlige finanser i Prognoseopdatering, februar 2018 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Udvikling i de offentlige finanser i 2017-19... 3 2.1 De offentlige indtægter, udgifter
Læs mereMange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer
Mange danske job i normalisering af erhvervsinvesteringer Erhvervslivets investeringer er faldet voldsomt i forbindelse med den økonomiske krise. De nye nationalregnskabstal peger på, at erhvervsinvesteringerne
Læs mereIndtægtsprognose
Indtægtsprognose 2014 1. Prognose for indtægter 2014 Økonomistaben har foretaget en beregning af indtægterne fra skatter og generelle tilskud for 2014 på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Læs mereDansk Økonomi, forår 2018
Baggrundsnotat til Offentlige Finanser Dansk Økonomi, forår 2018 Formandskabet Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udvikling i de offentlige finanser til 2025... 4 3 Sammenligning af skøn for de offentlige
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt 11. august 2017 J.nr. 2017-2271 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 10. april 2017 (alm.
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereBilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010
Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,
Læs mereKapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb
Finanstilsynet 23. oktober 2014 J.nr. 122-0016 BANK 2 PEB Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb I 125 i lov om finansiel
Læs mere12. november Ivan Erik Kragh (+45) København
Regeringen vedtog i forbindelse med Finansloven (216), at nedsætte registreringsafgiftssatsen fra 18 pct. til 15 pct. for personbiler og motorcykler. Finansministeriet forventede at registreringsafgiftsprovenuet
Læs mereSkattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse
- 1 Skattemæssigt underskud en begrænset fornøjelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog før sommerferien et lovforslag, der bl.a. var rettet mod beskatningen af multinationale
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Andreas Steenberg (RV).
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 88 Offentligt 6. december 2018 J.nr. 2018-7756 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 88 af 8. november 2018
Læs mere0, Regnskabsført provenu Strukturelt provenu Tidligere strukturelt provenu
Notat 9. april 19 Strukturelt provenu fra aktieindkomstskat Det strukturelle provenu fra aktieindkomstskat er blevet genberegnet i forbindelse med Konvergensprogram 19, hvilket har givet anledning til
Læs mereAnalyse 12. april 2013
12. april 2013. 2015-planen fra 2007 ramte plet på beskæftigelsen i 2011, trods finanskrisen I fremskrivningen bag 2015-planen fra 2007 ventede man et kraftigt fald i beskæftigelsen på 70.000 personer
Læs mereDet regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.
Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt
Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter
Læs mereSkatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt 23. november 2015 J.nr. 15-2816833 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 133 af 23.
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt
Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017
Læs mereDI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser
Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for
Læs mereNOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017 16. august 2013
Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 241649 Brevid. 1719007 Ref. THP/TKK Dir. tlf. 46 31 30 65 tinakk@roskilde.dk NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget 2014-2017
Læs mereResume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen
Læs mereLoftskorrektioner på FL18
Loftskorrektioner på FL18 December 2017 I forlængelse af regeringens 2025-plan Vækst og Velstand 2025 og de indgåede reformaftaler i foråret 2017 om Tryghed om boligskatten, Aftale om flere år på arbejdsmarkedet
Læs mere