Alle børn og unge er en del af fællesskabet
|
|
- Helena Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til fagprofessionelle
2 FORORD Denne pixiudgave af Alle børn og unge er en del af fællesskabet er udarbejdet til fagprofessionelle, som en hjælp til hurtigt at kunne få et overblik over strategiens indhold. Pixiudgaven er således en samling af Inklusionsstrategiens: Mindset Menneskesyn Læringsforståelse Anbefalinger og krav til inklusionsarbejdet MINDSET, MENNESKESYN OG LÆRINGSFORSTÅELSE Mindsettet er det bærende element i Herning Kommunes inklusionsstrategi, der overordnet står i relation til den kommunale Børn og Ungepolitik og tager afsæt i FN s børnekonvention og Salamancaerklæringen. Den grundlæggende inklusionstanke er inspireret af Bent Madsen (2011): Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet. Citatet rammer noget essentielt i forhold til at forstå in- og eksklusionsprocesser. Her drejes fokus væk fra individperspektivet, der ser en eventuel problematisk adfærd, som en iboende egenskab ved barnet, mod et kontekstperspektiv, der overvejende tillægger miljøet ansvaret for at tilpasse sig barnet og dets behov. Kontekstperspektivet er kernen i inklusionsstrategiens mindset, der omfavner børn og unge i alle positioner i evidenstrekanten. Inklusionsarbejdet er således for alle børn ikke blot de børn, der kommer fra et specialtilbud til et almentilbud. SIDE 2
3 Evidenstrekanten Indgribende niveau Foregribende niveau Forebyggende niveau Strategiens menneskesyn omfavner en overbevisning om, at hvert enkelt menneske skal respekteres, som det er. Det er af stor betydning, at alle børn og unge har en oplevelse af at møde anerkendelse, værdsættelse og samhørighed med andre samt udfordringer inden for nærmeste udviklingszone. Når udsathed beskrives, vil det helt bevidst blive formuleret på følgende måde; børn i udsatte positioner. Denne beslutning er forankret i selve mindsettet, der tillægger sprogets og italesættelsen stor betydning ift. barnets livsmuligheder. Ved at italesætte; barnet i udsatte positioner skabes der gennem sproget automatisk en eksternalisering af udsatheden. Udsatheden anskues derfor ikke som en uforanderlig del af barnet, men en midlertidig position, som barnet er i, og som alle børn kan havne i grundet forskellige ydre faktorer som fx forældrenes skilsmisse eller dødsfald i familien. FAGPROFESSIONELLES OPGAVE Som fagprofessionelle skal vi i hovedtræk understøtte, at alle børn og unge: Trives Oplever sig holdt af gennem særlig relationer Indgår i ligeværdige fællesskaber og oplever at have venskaber Oplever progression i læring og udvikling Vi skal som fagprofessionelle være bevidste om, at sprog skaber virkelighed. Vi skal konstant udfordre vores egen italesættelse af virkeligheden gennem refleksion af os selv, turde give reflekteret sparring til kolleger og i samme ombæring modtage reflekteret sparring fra kolleger. Vi skal som fagprofessionelle fokusere på, at udvikling skabes i en anerkendende og nysgerrig dialog. Vi skal forstå de udfordringer og problemer, vi møder ud fra de sammenhænge og relationer, de er opstået i. Endelig skal vi konsekvent invitere forældre og familie ind som medspillere i problemforståelse og handleplaner med henblik på at styrke den sociale kapital hos alle børn. SIDE 3
4 INKLUSIONSFORSTÅELSEN Børn og Unge i Herning Kommune har følgende inklusionsdefinition: Inklusion omfatter såvel fysisk integration som social integration, og der er såvel et omsorgs- som et udviklingsperspektiv. Inklusion er en proces, hvor der er fokus på udviklings- og omsorgsmiljøet og de sociale fællesskaber. Det er således udviklings- og omsorgsmiljøerne, der skal tilpasses barnet, såvel som barnet skal lære at begå sig i de mange arenaer og fællesskaber, som naturligt hører med til at være barn, ung og voksen. Tilpasningen skal ikke alene ske til børn med særlige behov, men til alle børn, idet alle børn opfattes med forskellige/særlige behov. Herning Kommunes inklusionsdefinition omfatter to vidt forskellige inklusionsdefinitioner, hvilket tydeliggøres i første linje, nemlig den kvantitative/økonomiske inklusion gennem fysisk integration og den kvalitative inklusion gennem social integration. Kvantitativ inklusion omhandler i korte træk om segregeringsgraden og således om det politiske målspor om, at 96% af danske elever skal være inkluderet i almenområdet. Kvalitativ inklusion omhandler den fysiske og psykiske velbefindende. Fokus er, at alle børn og unge skal trives og udvikle sig uanset, i hvilket miljø de befinder sig i. I Herning Kommune anskues de to definitioner på inklusion som en sammenflettet enhed, der sammensat udgør en proces, hvor fokus er på udvikling, omsorg og fællesskabet. Det er således et kommunalt udtryk for, at vi ikke kan lykkes med inklusionsarbejdet, hvis vi udelukkende fokuserer på den kvantitative inklusion. Vores overordnede fokus er nødt til at være på den kvalitative inklusion, for at sikre optimale trivselsforhold hos alle børn og unge. SIDE 4
5 LÆRINGSFORSTÅELSEN Læringsforståelse i Inklusionsstrategien er inspireret af Bourdieus kapitaler og Deweys vækstteori. Forudsætningen i vækstteorien er, at alle organismer stræber efter at udvikle og tilpasse sig for at kunne udnytte omgivelserne bedst muligt og dermed blive i stand til at skabe de bedst mulige betingelser for sig selv. Vi ønsker, at vores børn får de bedste muligheder for at kunne klare sig som aktive deltagere i et demokratisk samfund. Inklusion kan således siges at være et demokratisk ideal, som dagtilbud og skoler skal understøtte børnene og de unge i at lykkes med. Faglig viden Sociale kompetencer Vækst/ udvikling Kulturelle kompetencer I nærværende strategi ses dagtilbud og skole som en nøgle til at ruste børnene til deres fremtidige liv. Denne nøgle har tre takker, nemlig økonomisk/faglig kapital, kulturel kapital og social kapital. Disse tre kapitaler giver tilsammen adgang til samfundet og danner derfor også udgangspunkt for at forstå folkeskolens og dagtilbuddenes kerneopgave. De tre kapitaler repræsenterer forskellige kompetencer, der vægtes SIDE 5
6 forskelligt afhængigt af konteksten. Hvad, der fx har værdi i dagtilbuddet, har måske ikke den samme værdi i skolen, hvilket har betydning for barnets selvopfattelse. Dette er en vigtig betragtning at have for øje særligt ved barnets overgange fra en kontekst til en anden. De tre kapitaler handler om at give børnene adgang til deltagelse i samfundet: Økonomisk/faglig kapital handler om, at børnene opnår viden, færdigheder og kompetencer, så de kan uddanne sig og blive tilknyttet arbejdsmarkedet. I denne forstand forstår vi økonomisk kapital som faglig viden. Kulturel kapital handler om, at børn og unge kender deres kultures store fortællinger, deres egen og andres historie, hvilket gør dem i stand til at kunne tale med om samfundsrelevante emner og blive taget alvorlige som demokratiske borgere i et demokratisk samfund. Social kapital handler om, at børn og unge kan bringe deres viden, holdninger og ambitioner i spil med andre på demokratiets præmisser. Social kapital handler om netværks og relationers synergieffekt. Dagtilbud og skole handler dermed om at ruste børn og unge til hele livet, både arbejdslivet, det kulturelle og dannede liv samt livet i samspil med andre. RAMMER FOR INKLUSIONSARBEJDET IFT. MINDSET: Mindsettet i korte træk: Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet Inklusionsarbejdet er for alle børn ikke blot de børn, der kommer fra et specialtilbud til almenområdet. Respekt for forskelligheder Forældrene er en ressource både ift. det enkelte barn og børnefællesskabet. Det er centralt at alle dagtilbud og skoler tager mindsettet til sig og får drøftet hvilken betydning menneskesynet, inklusions- og læringsforståelsen har lokalt set. SIDE 6
7 KOMPETENCEUDVIKLING Evidensbaserede indsatser i Herning Kommune anvendes som en del af kompetenceudviklingen hos personalet i dagtilbud og skoler. I Herning Kommune arbejder alle dagtilbud og skoler evidensbaseret. Følgende evidens- og kvalitetssikringstilbud anvendes i Herning Kommune: PALS LP DUÅ Herningmodel dagtilbud Herningmodel skole Samspil og relationer i dagplejen AKT I tråd med implementeringen af de evidensbaserede programmer er det i Herning Kommune politisk bestemt, at alle dagtilbud og skoler skal have mindst én uddannet AKT ressourceperson. AKT ressourcepersonen kan rådgive og vejlede kolleger og hurtigt agere over for børn, der kommer i sårbare positioner. Desuden skal AKT eren være frontløber ift. at sætte fokus på inklusionsstrategiens mindset, der ser barnet i et kontekstperspektiv. RAMMER FOR INKLUSIONSARBEJDET IFT. EVIDENS OG AKT Alle dagtilbud og skoler arbejder evidensbaseret. I Herning Kommune skal alle dagtilbud og skoler have mindst én AKT uddannet ressourceperson og der skal foreligge en funktionsbeskrivelse, der er tilgængelig for medarbejderne. Det anbefales at der er flere AKT uddannede, afhængigt af størrelse og struktur og at flere uddannes i diplommodulet Social inklusion. SIDE 7
8 FORÆLDRESAMARBEJDET Dagtilbud og skole har stor betydning for børns udvikling, men den mest betydningsfulde faktor er forældrene. Flere undersøgelser viser, at børnenes læring og skoleresultater i vid udstrækning er afhængig af familiebaggrund. Forældrene er således særdeles vigtige aktører, når børns læring og inklusion skal understøttes. En del af det pædagogiske arbejde i dag handler derfor om at sikre sig, at hele forældregruppen inddrages og spiller en rolle. Udgangspunktet for Inklusionsstrategien er desuden at anskue forældre som samarbejdspartnere frem for tanken om forældre som klient eller kunde i dagtilbuddet eller skolen. Forskning peger på, at det er en god ide at indføre en form for forældreindkøring eller forældreintroduktion i samme tråd med den, der er for børnene. Det anbefales, at det pædagogiske personale informerer forældrene om, at som professionelle ved de noget om barnets generelle trivsel og udvikling, men lige præcis det enkelte barn ved forældrene mest om. SIDE 8
9 Når man bliver forældre i dagtilbud eller skolen, er det en ny tilværelse, der medfører en masse nye muligheder, udfordringer og krav. Det er derfor vigtigt at samarbejdet bærer præg af en forventningsafstemning fx ift. følgende spørgsmål: Hvad vil det sige at være forældre i dagtilbud eller folkeskole?, hvad forventes der af én? og hvordan bidrages der bedst muligt ind i samarbejdet? Her er det vigtigt, at kravene og forventningerne til forældresamarbejdet er kendt af alle i dagtilbuddet og skolen - både ledelsen, bestyrelsen, medarbejderne og forældrene. Ovenstående kapitel centrerer sig om følgende fire elementer, der samlet set er med til at udgøre det gode professionelle forældresamarbejde: Inddragelse af forældre frem for udelukkende en informerende tilgang Tydelig forventningsafstemning til roller og ansvar gennem forældreintroduktion Fælles visioner og mål til forældresamarbejdet i hele dagtilbuddet/skolen Forældrene tilbydes aktive og betydningsfulde positioner i arbejdet med barnet/børnefællesskabets udvikling, trivsel og læring med henblik på at styrke den økonomiske, sociale og kulturelle kapital. Vejene til at understøtte disse fire elementer vil i det følgende blive tydeliggjort: Alle dagtilbud og skoler skal arbejde med det inddragende forældresamarbejde og vælge et vidensbaseret antimobbeprogram. Det anbefales at anvende Fri for Mobberi (dagtilbud og indskolingen), Mobningens ABC (mellemtrinnet) og DropMob (skabelon til antimobbestrategi). Desuden anbefales det, at dagtilbud anvender dialogvurderingen i Hjernen&Hjertet på alle børn. Jf. 1. stk. 2 i Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen skal alle skoler have en vidensbaseret antimobbestrategi, der er kendt på alle niveauer, både af børn, forældre, medarbejdere og ledelse. Antimobbestrategien skal både omfatte et forebyggende og indgribende perspektiv. Det anbefales at anvende skabelonen i DropMob. Alle dagtilbud skal have en handleplan mod mobning. Handleplanen skal både omfatte et forebyggende og indgribende perspektiv. Det anbefales at anvende skabelonen i DropMob. SIDE 9
10 Dagtilbuddets/skolens værdigrundlag skal indeholde en handleplan for forældreintroduktionen eller en henvisning til en selvstændig handleplan for forældreintroduktionen. Handleplanen kan fx indeholde bud på rollefordelingen, gensidige forventninger til samarbejdet samt en skabelon for mødestrukturen til diverse forældremøder. Dagtilbuds- og skoleledelsen udarbejder en procedure for henholdsvis det generelle og det udvidede forældresamarbejde, der inddrager forældrene som en ressource. Det anbefales at forældre allerede fra dagtilbuds-/skolestarten bliver bevidstgjort om, at de bidrager med en vigtig viden omkring barnet, der er med til at sikre og understøtte deres barn og børnegruppens trivsel, læring og udvikling. Det anbefales at forældre inddrages i den pædagogiske praksis. De skal ikke blot informeres gennem den skriftlige og mundtlige dokumentation i dagtilbuddet/skolen, men kan med fordel inddrages i dagtilbuddets/skolens værdier, men også i løsningen af konflikter i børnegruppen. Anbefalinger til materialer, der understøtter forældresamarbejdet: Fri for Mobberi (dagtilbud+indskoling) Mobningens ABC (mellemtrinnet) DropMob (skabelon til antimobbestrategi) Den usynlige klassekammerat (Indgribende indsats ift. mobning i skolen) Inklusion og forældresamarbejde YouTube klip Forældrefiduser.dk DCUM sammen mod mobning Inklusionsklar.dk Sikkerchat.dk SIDE 10
11 BØRN OG UNGE I UDSATTE POSITIONER Inklusionsstrategiens mindset, det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan [inkluderes] det er en egenskab ved fællesskabet, er samstemmende med Herningmodellen for børn og unge i socialt udsatte positioner, der har fokus på hverdagslivsperspektivet: At barnet/den unge så vidt muligt bevarer tilknytningen til hverdagen i et nærmiljø. RESSOURCECENTERMØDER I arbejdet med at holde fokus på børn og unge i udsatte positioners dagtilbudsliv og skolegang er samarbejdet mellem dagtilbud/skole og Center for Børn og Forebyggelse (CBF). afgørende. Dette samarbejde er centreret om de mødefora, der kaldes RessourcerCenterMøder skole (RCM skole) og RessourceCenterMøder dagtilbud (RCM dagtilbud). SIDE 11
12 Målet med RCM skole og dagtilbud er at øge inklusionen af børn i udsatte positioner. Gennem en samarbejdsstruktur med fast sparring på individ-, gruppe-, og organisationsniveau vil man kunne understøtte nogle afgørende kompetencer i dagtilbud/skole fx, at: Kunne identificere målgruppen mere effektivt. Kunne identificere eksklusionsfaktorer. Arbejde systematisk og målrettet med indsatser for børn i udsatte positioner. Etablere faglige miljøer på tværs af dagtilbud og skole om konkrete temaer (fx sprog, leg, kognition, med mere). Involvere forældrene som ressource i arbejdet. Skabe tydelighed omkring ansvarsfordelingen mellem skolen, dagtilbud og forældre og CBF. INDDRAGENDE NETVÆRKSMØDER I Herningmodellen for børn og unge i socialt udsatte positioner såvel som i indeværende inklusionsstrategi ses forældrene som en ressource og en medvirkende aktør i at skabe forandringer for barnet og for fællesskabet i dagtilbuddet og skolen. En måde at arbejde inddragende på i samarbejdet mellem dagtilbud/skole, forvaltning og forældre til børn i udsatte positioner er, at holde et inddragende netværksmøde. Metoden inddragende netværksmøde har et indlejret menneskesyn og syn på udfordringer, der er baseret på en løsningsorienteret tilgang. Disse er: Mennesker har ressourcer til at udvikle sig og komme videre, uanset hvor store problemerne ser ud til at være. Løsningerne er ofte tættere på end vi tror. Komplekse problemer kræver ikke nødvendigvis komplekse løsninger. Små skridt kan være betydningsfulde udløsere af vigtige forandringer. Fremtidsønsker og drømme fungerer energiskabende og motiverende. Vi har alle idéer og ønsker for, hvordan vores fremtid skal se ud. Det er målene, der er drivkraften i at skabe forandring. SIDE 12
13 Der er altid tidspunkter, hvor problemerne ikke er til stede undtagelser fra problemet. Vi bruger målene og undtagelserne til at finde løsningerne. Hvis det, vi gør, ikke virker, så gør vi noget andet. Og hvis det virker, så gør vi mere af det. Vi har fokus på sproget, fordi de formuleringer vi vælger, når vi taler med andre, kan fremme eller hæmme gode løsninger. Det man taler om har en tendens til at vokse. Vi beskriver og forholder os til mennesker på en måde, som kan styrke og udvikle dem ved blandt andet at gå på opdagelse efter særegne evner, talenter, fortrin og ressourcer. Det handler om at beskrive hvor, hvornår og hvordan problemet kommer til udtryk, ikke hvorfor. ELEVATOR ELEVator udgør en komponent i Herningmodellen for børn og unge i socialt udsatte positioner, hvor der er etableret en målrettet opsøgende indsats over for anbragte børn med henblik på, at skabe et grundlag for en god skolegang. At elevere betyder at løfte, og en elev er derved én der løftes. Vi vil gerne være med til at give udsatte børn et fagligt og socialt løft, så de kan løfte sig selv ind i et børneog voksenliv med bedre muligheder for en god tilværelse. RAMMER FOR INKLUSIONSARBEJDET IFT. BØRN I UDSATTE POSITIONER Dagtilbud og skoler har formaliserede samarbejdsfora med CBF. Disse fora kaldes RessourceCenterMøder. Alle ledere og medarbejdere har viden om inddragende netværksmøder samt øvrige specialpædagogiske tilbud i Herning Kommune. Desuden har skoler viden om ELEVator projektet Institutioner og skoler inden for specialområdet arbejder med mindsettet og den specialpædagogiske indsatstrappe herunder hverdagslivsperspektivet. SIDE 13
14 OVERGANGE Fra den forskningsbaserede viden, der er på området, ved vi: Et nært og positivt samarbejde mellem forældre og de professionelle er af stor betydning. At det har betydning, at børn og unge lærer regler og normer for adfærd i det nye miljø, hvilket øger oplevelsen af at høre til og undgå misforståelser. Væsentlige indholdsmæssige ligheder mellem det tidligere og det nye miljø, der danner bro mellem tidligere læring og den ny læring, fremhæves og understøtter en positiv oplevelse af egen formåen. RAMMER FOR INKLUSIONSARBEJDET IFT. OVERGANGE: Hvert dagtilbud og hver skole beskriver sine overgange. Beskrivelserne skal som minimum indeholde: en beskrivelse af det fagprofessionelle samarbejde en beskrivelse for de aktiviteter, der gennemføres for såvel børn som forældre en drøftelse mellem de fagprofessionelle på såvel det faglige, det sociale som det kulturelle indhold der udarbejdes en skabelon med indhold for den fagprofessionelle drøftelse indsatserne skal evalueres hvert år i samarbejde mellem afgivende og modtagende organisation Alle dagtilbud laver en overgangsvurdering i Hjernen&Hjertet på barnet, som kortlægger barnets robusthed og forandringsparathed. Alle skoler følger op på dagtilbuddets overgangsvurdering i Hjernen&Hjertet ved at integrere data fra den samlede børneprofil i barnets elevplan. SIDE 14
15 INKLUSIONSPROFILEN InklusionsProfilen er selve implementeringen og forankringen af inklusionsstrategien. Herunder konsolidering af de evidensbaserede programmer. InklusionsProfilen består af 4 pejlemærker, der er med til at kendetegne et inkluderende læringsmiljø i dagtilbud og skoler. Hvert pejlemærke har understøttende markører, der er en udarbejdet som en direkte kobling til mindsettet, kravene i inklusionsstrategien samt de kommunale årsmål. InklusionsProfilen vil blive udformet i et digitalt spørgeskema, som besvares af ledelsen forinden et kvalitetsdialogmøde med forvaltningen. InklusionsProfilen er således en hjælp til få tydeliggjort hvilke indsatser, der med fordel kan arbejdes med fremover i det/n enkelte dagtilbud/skole. De fire pejlemærker er: 1. pejlemærke: Alle arbejder vidensbaseret og systematisk 2. pejlemærke: Forældre inddrages som en ressource 3. pejlemærke: Der tilbydes forskellige tiltag til forskellige behov 4. pejlemærke: Der arbejdes med en tydelig implementeringsplan i en evalueringskultur
16 IMPLEMENTERINGSPERIODE
Pixiudgave Til fagprofessionelle
Pixiudgave Til fagprofessionelle Alle børn og unge er en del af fællesskabet - Herning Kommunes Inklusionsstrategi Implementeringsperiode 2016-2020 November 2015 Forord Denne pixiudgave af Alle børn og
Læs mereI modtager her spørgeskemaet, InklusionsProfilen, der tager udgangspunkt i 4
Kære dagtilbud og skoler i Herning Kommune I modtager her spørgeskemaet, InklusionsProfilen, der tager udgangspunkt i 4 pejlemærker, der kendetegner en inkluderende institution/skole. De 4 pejlemærker
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge (version )
Mål i Budget 2018 Børn og Unge (version 220517) Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn
Læs mereEfter tabellen følger en kort oplistning af de elementer, der indgår i Herning Kommunes Inklusionsstrategi, men som ikke fremgår i ekspertgruppens
Bilag 1 Skematisk sammenligning af anbefalingerne fra ekspertgruppen for inklusionseftersynet med eksisterende eller kommende indsatser/tiltag i Herning Kommune. I nedenstående tabel er kun medtaget de
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereForældrepjece. Alle børn og unge er en del af fællesskabet. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
Forældrepjece Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 November 2015 1 Indledning Denne forældrepjece er i korte træk en hjælp til at forstå hvad inklusion
Læs mereMIND ET. for inklusion på 0-18 års området
MIND ET for inklusion på 0-18 års området Som fagpersoner at: skal vi understøtte alle børn og unge trives Alle børn har det kendelse, Anderkendelse mennesker, børn godt, venner, fordringer, alle, omsorg
Læs mereMål i Budget 2018 Børn og Unge
Mål i Budget 2018 Børn og Unge Serviceområde 10, 12 og 16 Fokusområde Alle børn skal være en del af fællesskabet. - Inklusion af børn og unge i dagtilbud og skoler. - Fastholdelse af børn og unge i udsatte
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSTRATEGI FOR INKLUDERENDE FÆLLESSKABER I
1 I SKOLE OG SFO En pædagogisk kurs at styre efter i hverdagen Det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan inkluderes det er en egenskab ved fællesskabet (Bent Madsen, 2011) 2 INDHOLD
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereDer mangler brugen af differentieret sprogbrug, hvilket får strategien til at fremstå som generaliserende. Bl.a. på side 3 i visionen for Egedal.
Høringssvar på inklusionsstrategien fra områdeledergruppen. Områdeledergruppen er undrende overfor strategiens form, processen og deltagelsen omkring udarbejdelsen. Formen ser vi som en blanding af vision,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereBILAGSRAPPORT. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
BILAGSRAPPORT Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 BØRN & UNGE NOVEMBER, 2016 Indhold 1. Begrebsafklaring... 3 1.1. Inklusionsbegrebet... 3 1.2. Børn i udsatte positioner... 4 1.3. Principper...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereInklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014
Inklusionshandleplan for Bjedstrup Skole og Børnehus 2014 Handleplanen for inklusionsarbejdet i Bjedstrup Skole og Børnehus tager sit udgangspunkt i Skanderborg Kommunes strategi for inklusion, Børn og
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBILLAGSRAPPORT. Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020
BILLAGSRAPPORT Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 BØRN & UNGE NOVEMBER, 2016 Indhold 1. Begrebsafklaring...9 1.1. Inklusionsbegrebet...9 1.2. Børn i udsatte positioner...10 1.3. Principper...11
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereMål i Budget 2016 / Opfølgning Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie
Mål i Budget 2016 / Opfølgning 2016 Serviceområde 10 Dagtilbud for børn Serviceområde 12 Folke- og ungdomsskoler Serviceområde 16 Børn og familie Serviceområde 10 Dagtilbud for børn, 12 Folke- og ungdomsskoler
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs merePolitik for inkluderende læringsmiljøer
Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereFormål. Målgruppen er skoler, der ikke har valgt model, samt LP-skoler. Modellen kan også benyttes af PALS-skoler.
Herningmodel Skole Baggrund Efterspørgsel fra flere skoler. Herningmodel Skole er inspireret af elementer fra LP, PALS og erfaringer indhentet i kommunen siden 2008. Herningmodel Skole skal understøtte
Læs mereHøringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereALLE BØRN OG UNGE ER EN DEL AF FÆLLESSKABET. Herning Kommunes Inklusionsstrategi
ALLE BØRN OG UNGE ER EN DEL AF FÆLLESSKABET Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 BØRN OG UNGE, FEBRUAR 2016 Herning Kommunes Inklusionsstrategi er udarbejdet i et samarbejde mellem dagtilbud,
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHoldningsnotat for dagtilbudsområdet
Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereINKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)
INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereHANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET
HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereInklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
Læs mereHolstebro Kommunes samlede inklusionsindsats
Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats Baggrund: Som et led i den samlede inklusionsindsats skal udarbejdes en handleplan for hvert af de tre driftsområder i Børn og Unge. Handleplanen skal udgøre
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereDIGITALISERINGSSTRATEGI
DIGITALISERINGSSTRATEGI 2 INDHOLD 4 INDLEDNING 5 Fokusområder i digitaliseringsstrategien 5 Visionen for digitaliseringsstrategien 6 UDVIKLING AF BØRN OG UNGES DIGITALE KOMPETENCER 6 Målene for udviklingen
Læs mereHerning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet
Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET hjernen&hjertet INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Børnenes kompetencer 3 1.2 Børnenes trivsel 4 1.3 Børnenes sundhed 4
Læs mereInklusionsstrategi
Inklusionsstrategi 2015-2018 Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i
Læs mereAntimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser
Læs mereALLE BØRN OG UNGE ER EN DEL AF FÆLLESSKABET. Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020
ALLE BØRN OG UNGE ER EN DEL AF FÆLLESSKABET Herning Kommunes Inklusionsstrategi 2016-2020 BØRN & UNGE NOVEMBER, 2015 Indhold Forord...4 1. Mindset...4 1.0.1. Kontekstperspektivet...5 1.0.2. Inklusion i
Læs mereFORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE
FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og
Læs mereVærdiregelsæt og antimobbestrategi for
Værdiregelsæt og antimobbestrategi for Vildbjerg Skole Værdiregelsæt Skolens værdier - Det forstår vi ved værdien, sådan tager vi ansvar, og det skal værdien fremme: Første værdi Vi passer på hinanden
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereMOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs mereDAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere
Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.
Læs mereMEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere
Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne
Læs mereRetningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører
Retningslinjer for samarbejde og vidensudveksling mellem dagtilbud og øvrige aktører Forældre, skole, sundhedspleje, PPR samt Familierådgivningen og Børnehandicaprådgivningen 2 Kære læser Med Retningslinjer
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereNy Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!
Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Haderslev Reformen Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner FN Børnekonvention Læring i universer Fremskudt indsats Social indsats Social strategi Fælles retning - lokal udvikling
Læs mereDagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019
Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019 Forord I Hjørring Kommune har vi i fællesskab udviklet en ny ambitiøs politik, der sætter en fælles retning for udviklingen af dagtilbudsområdet i de kommende
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereFællesskaber for alle. - inklusionsstrategi 2015-2018
Fællesskaber for alle - inklusionsstrategi 2015-2018 Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende
Læs mereBØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være
2018 BØRN- OG UNGEPOLITIK Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være INDHOLD 03 Forord 04 Indledning De overordnede målsætninger for børn og unge 05 En tidlig
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereHadsten By Området. Handleplan for inklusionsarbejdet
Hadsten By Området Handleplan for inklusionsarbejdet 1 Indhold Indledning:... 3 Børn og Unge Politikkens vision for inklusion:... 3 Processen med at udarbejde inklusionshandleplan i området:... 4 Forældrebestyrelsen/forældregruppen:...
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereBØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE
BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE 1 BØRN OG UNGE ORGANISATIONSESKRIVELSE INDHOLD Børn og Unge - Helt grundlæggende... 4 Sådan er Børn og Unge opbygget... 5 Tæt på de tre centre... 7 Det politiske perspektiv...
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereSEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereInklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud
Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige
Læs mere